Side 1 (20)

Færdselsstyrelsen er en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: +45 7221 8899

Mail: info@fstyr.dk

www.fstyr.dk

SJO

Sagsnr.: TS20513-00381

Dato: 24-04-2017

Høringsnotat

vedrørende udkast til bekendtgørelser om ændring af Bekendt-

gørelse om godkendelse og syn af køretøjer og Bekendtgørelse

om synsvirksomheder

Trafikstyrelsen har den 1. marts 2017 sendt udkast til bekendtgørel-

ser om ændring af Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretø-

jer og Bekendtgørelse om synsvirksomheder i høring. Høringslisten

fremgår af Bilag 1.

Høringsmaterialet har samtidig været offentliggjort på Høringsporta-

len.

Høringsfristen udløb den 3. april 2017.

Følgende organisationer m.v. har givet udtryk for, at de kan tilslutte

sig bekendtgørelsesudkastet, eller at de ikke har bemærkninger:

Forbrugerombudsmanden, Politiforbundet, Forsvaret og Forsvarsmini-

steriets styrelser.

I det følgende refereres og kommenteres hovedpunkterne i de øvrige

indkomne bemærkninger.

DI Transport

DI Transport arbejder for en digitalisering af transportdokumenterne, og deltager derfor aktivt i arbejdet om digitalisering under Vejtransportrå-det, samt i EU Digital Transportand Logistics Forum. For så vidt angår kravet i direktiv 2014/47/EU om opbevaring af seneste synsrapport ombord på køretøjet, mener DI Transport generelt, at kravet er overflødigt og opfordrer til, at man arbejder for, at EU-reglerne laves om. Kravet øger de administrative omkostninger ikke mindst for større flådeejere af busser eller lastbiler og sættevogne.

Side 2 (20)

I forhold til det fremsendte udkast til bekendtgørelse om ændring af be-kendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, så er det positivt, at elektronisk bevis for syn accepteres. DI Transport finder det afgørende, at det præciseres i bekendtgørelsen, at synsrapporter ikke behøver at med-bringes, når disse på anden måde er tilgængelig. Politiet kan f.eks. allerede slå op i Det Centrale Motorregister og se, om der er fortaget det nødvendige syn, ligesom seneste synsrapport også er tilgængelig. I prak-sis betyder dette, at dansk indregistrerede køretøjer ikke behøver at med-bringe seneste synsrapport ved kørsel i Danmark. DI Transport mener det ligger inden for rammerne af EU-reglerne, jf. di-rektiv 2014/47 artikel 7, stk. 1, sidste led: ”Medlemsstaterne kan tillade, at deres myndigheder accepterer elektronisk bevis for sådanne syn, når oplysninger herom er tilgængelig”. Efter DI Transport opfattelse giver det mulighed for, at det inden for rammerne af EU-lovgivningen kan tillades, at kontrolmyndigheden selv kan slå oplysningerne op, da disse er tilgæn-gelige. Kravet om at bevis i form af seneste synsrapport skal være tilgængeligt i lastbil, påhængsvogn og bus i papir eller elektronisk, vil øge de admini-strative omkostninger for virksomheder inden for godstransport, turist-busser og den kollektive bustransport. Derfor opfordrer DI Transport til, at den del af reglerne først træder i kraft i maj 2018, jf. Direktiv 2014/47/EU art. 26, stk. 1. Kommentar: Det fremgår allerede af bekendtgørelsesudkastet, at elek-tronisk bevis for de omhandlede syn accepteres. Bekendtgørelsens bestemmelser om pligt til at medføre seneste synsrap-port om bord på køretøjet eller som alternativ elektronisk adgang træ-der i kraft den 20/5 2018. Dansk Erhverv Dansk Erhverv er positiv overfor de kommende ændringer på synsområdet. Dansk Erhverv kan dog ikke støtte forslaget om, at synsrapport altid skal med-bringes i fysisk udgave, når der er tale om køretøjer, hvor synsrapporten kan fin-des digitalt i DMR. I andre tilfælde kan Dansk Erhverv godt støtte op om, at der skal medbringes fysisk udgave. Dansk Erhverv ser det som et meget positivt tiltag, at der indføres pligt til indbe-retning til Dokument-portal, samt at både blokvognsattest og trækkraft for blok-vogn indgår i det digitale system. Forslaget om, at der gives tilladelse til kørsel med sammenkoblet, ikke indregi-streret køretøj med prøveskilt, med mulighed for tilladelse til visse formål med ubelæssede, sammenkoblede køretøjer med prøveskilte, hvor et eller begge køre-tøjer er uregistrerede er af stor praktisk betydning for transporterhvervet og hil-ses velkommen.

Side 3 (20)

Dansk Erhverv støtter fuldt op om ændringer i reglerne om veterankøretøjer. Dansk Erhverv kan derimod ikke støtte forslaget om ændringer i reglerne for motorredskaber, hvor der stadig bør foretages bremseprøve af de pågældende køretøjer i forbindelse med syn. Kommentar:

Som anført i kommentaren til DI Transports høringssvar fremgår det allerede af bekendtgørelsesudkastet, at elektronisk bevis for de omhand-lede syn accepteres. Færdselsstyrelsen vurderer, at det er tilstrækkeligt at foretage et årligt hovedeftersyn af motorredskaber. Dansk Transport og Logistik

DTL Danske Vognmænd ser positivt på den kommende ændring af bekendt-

gørelse på syns-området.

DTL Danske Vognmænd kan dog ikke bakke op omkring et forslag om at en

synsrapport al-tid skal findes i printet udgave, når det gælder køretøjer, hvor

myndighederne kan finde synsrapporten digitalt i DMR. Findes synsrappor-

ten ikke digitalt, finder DTL Danske Vogn-mænd, det er i orden at synsrap-

porten skal forefindes på print.

”§ 34 a. I følgende køretøjer skal en synsrapport svarende til det seneste re-

gelmæssige syn eller en kopi heraf eller, i tilfælde af en elektronisk udstedt

synsrapport, en certificeret eller original udskrift af denne rapport og rappor-

ten fra det seneste syn ved vejsiden opbevares om bord på køretøjet, når den

forligger. Elektronisk bevis for sådanne syn accepteres.

Det ses også som et stort fremskridt at der indføres pligt for synsvirksomhe-

der til indberetning til Dokumentportal, herunder at både blokvognsattest og

samt trækkraft for blokvogn indgår i det digitale system.

Ligeledes hilser DTL Danske Vognmænd kategoriseringen af veterankøretø-

jer velkommen, så køretøjer nu kan blive registreret som veterankøretøjer,

når de når 30 år mod nu 35 år, og at periodesyn fremover begynder ved det

35. år og derefter hvert 8. år.

DTL Danske Vognmænd støtter også op omkring forslaget om der gives til-

ladelse til kørsel med sammenkoblet, uindregistreret køretøj med prøveskilt,

hvor der med de nye regler vil kunne gives tilladelse til kørsel til vise formål

med ubelæssede, sammenkoblede køretøjer med prøveskilte, hvor et eller

begge køretøjer er uregistrerede.

Når det gælder motorredskaber, er DTL Danske Vognmænd ikke enig i en

evt. ændring. I stedet mener DTL Danske Vognmænd, at motorredskaber

fortsat skal til syn ligesom at der bør udføres bremseprøver af de pågældende

køretøjer.

Side 4 (20)

Kommentar: Se ovenstående kommentar til høringssvar fra Dansk Erhverv.

De danske bilimportører

De Danske Bilimportører har ingen bemærkninger for så vidt angår æn-dringsforslagene til Synsvirksomhedsbekendtgørelsen.

For så vidt angår Synsbekendtgørelsen bemærker vi, at de fleste ændrin-ger i hovedsagen implementer den aktuelle EU-regulering på området, og er rettet mod bl.a. mindstekravene til indholdet af et syn med introduk-tion af anbefalede testmetoder for de enkelte kontrolpunkter; synsrap-porten; klassifikation af mangler mm – samt derudover ændringer vedr. periodisk syn af veterankøretøjer.

De Danske Bilimportører har ingen bemærkninger til disse ændringer, men støtter generelt tiltag, der kan styrke og ensarte synsprocessen.

Vedrørende ændringer til Kapitel 5 i Synsbekendtgørelsen

For så vidt angår de andre forslag til ændringer af Synsbekendtgørelsen har vi primært enkelte bemærkninger til punktet vedrørende ”Tilladelse til kørsel med sammenkoblet, uregistreret køretøj med prøveskilt”.

Vi hilser det særdeles velkomment, at Synsbekendtgørelsens kapitel 5 om sammenkobling af køretøjer nu ændres, så bestemmelserne her i højere grad stemmer overens med registreringsbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kørsel med prøveskilte.

Vi finder det imidlertid af stor betydning, at tekstforslaget til indsættelse af § 25, stk. 4 i Synsbekendtgørelsen (jf. § 1, nr. 3 i udkast til ændringsbe-kendtgørelsen) formuleres således:

”at også belæsset kørsel / kørsel med last tillades – og desuden;

at kørsel med både påhængskøretøj og trækkende køretøj, hvor et eller begge af disse er uregistreret, tillades i de tilfælde, der er omfattet af Re-gistreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, såfremt koblingsdelene passer til gensidig sammenkobling, og sammenkoblingen i øvrigt er forsvarlig jf. færdselslovens § 67, stk. 3.”

Kommentar:

Det er Færdselsstyrelsens opfattelse, at bestemmelsen ikke kan omfatte belæsset kørsel, da det vil åbne mulighed for kørsel med gods uden afgif-ter.

Side 5 (20)

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk har ingen bemærkninger til de foreslåede ændrin-ger, men går ud fra, at Færdselsstyrelsens smiley-ordning for synsvirksom-hederne vil fortsætte uændret.

Kommentar: Smiley-ordningen for synsvirksomheder fortsætter uændret.

ITD

ITD anerkender, at ændringerne i vidt omfang vedrører nødvendig lovgivning for at efterkomme de i høringsbrevet nævnte direktivers implementering. ITD har dog følgende bemærkninger til de i udkastet anførte ændringer af bekendt-gørelse om godkendelse og syn af køretøjer samt bekendtgørelse om synsvirk-somheder: Ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer (516) - § 34 a ”I følgende køretøjer skal en synsrapport svarende til det seneste regelmæssige syn eller en kopi heraf eller, i tilfælde af en elektronisk udstedt synsrapport, en certificeret eller original udskrift af denne rapport og rapporten fra det seneste syn ved vejsiden opbevares om bord på køretøjet, når den forligger. Elektronisk bevis for sådanne syn accepteres:” Ovenstående er delvis enslydende med tek-sten i Europa Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, artikel 7, hvor sidste sætning lyder: ”Medlemsstaterne kan tillade, at deres myndigheder accepterer elektronisk be-vis for sådanne syn, når oplysninger herom er tilgængelige.”

Første sætning i høringsudkastet beskriver, at uanset hvilken form for synsrap-

port der udstedes i forbindelse med et syn, skal rapporten, en kopi heraf, en cer-

tificeret eller original udskrift medføres i papirform. Sidste sætning anfører, at

elektronisk bevis accepteres uden dog nærmere at beskrive, hvordan et sådant

bevis skal fremvises.

Da synsrapporter vedrørende syn foretaget i Danmark skal indberettes til Færd-

selsstyrelsen og er umiddelbart frit tilgængelige på Færdselsstyrelsens internet-

portal (http://selvbetjening.trafikstyrelsen.dk/sider/soegning.aspx), vil ITD kraf-

tigt opfordre til, at der anføres i bekendtgørelsen, at synsrapporter for dansk re-

gistrerede køretøjer ikke skal medføres ved kørsel i Danmark, da de kan hentes

på nævnte internetadresse. Et generelt krav om opbevaring af synsrapporten i

papirform om bord på køretøjet synes forældet i en tiltagende digital verden. Et

sådant krav vil desuden medføre unødig administration især i forbindelse med

større flåder af påhængs-/sættevogne, der anvendes af varierende brugere.

Ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om synsvirksomheder (724) - § 11, styk 4

Side 6 (20)

ITD hilser indførelsen af pligt for synsvirksomhederne til indberetning til Doku-ment-portalen velkommen. Vi skal i særlig grad opfordre til, at politiet og andre relevante myndigheder sikres adgang til Dokumentportalen, også i forbindelse med kontroller ved vejsiden. Fuld adgang til alle dokumenter, attester med videre fra synsvirksomheder og prøvningsinstanser kombineret med adgang til det Digitale Motor Register vil åbne mulighed for Danmark som digitalt foregangsland i forbindelse med digi-talisering af køretøjsdokumenter. En fuldt digital løsning vil betyde væsentlige administrative lettelser for nationalt kørende transportvirksomheder, hvis der ikke længere skal medføres og vedligeholdes dokumentation om bord på køre-tøjerne. En sikker digital adgang til al dokumentation vedrørende køretøjer vil samtidig sikre, at alle data er opdaterede, og vanskeliggøre manipulation. Om-rådet er også et fokusområde for Vejtransportrådet, der har etableret en digita-liseringsarbejdsgruppe og Europa-Kommissionen, EU Digital Transport & Logis-tics Forum (DTLF), der begge arbejder med digitalisering af transportdokumen-ter – både gods-, fører- og køretøjsdokumenter. ITD vil desuden opfordre Færdselsstyrelsen til at tilvejebringe adgang for køre-tøjernes ejere, for eksempel via virk.dk. En nem digital adgang til dokumenta-tion omkring egne køretøjer i forbindelse med omregistrering, kørsel i udlandet med videre vil kunne lette mange administrative rutiner. ITD står naturligvis til disposition for uddybende eller eventuel yderligere dialog, hvis ønsket.

Kommentar: Se ovenstående kommentar til høringssvar fra Dansk Erhverv

for så vidt angår spørgsmålet om elektronisk bevis for tidligere syn.

Færdselsstyrelsens finder det hensigtsmæssigt, at politiet og andre myndighe-

der samt bilejere får læseadgang til Dokumentportalen under Færdselsstyrel-

sens kontrol.

Rigspolitiet

Rigspolitiet oplyser, at de fremsendte bekendtgørelser på synsområdet ikke

giver anledning til bemærkninger på nuværende tidspunkt, hvor der ikke fore-

ligger en bestemmelse af den nærmere gennemførelse af det fremtidige syn.

Det bemærkes imidlertid, at Rådets direktiv 2014/47/EU medfører en række

nye krav til udførelsen af syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer. Der er i denne

forbindelse indledt drøftelser mellem Rigspolitiet og Færdselsstyrelsen om

den fremtidige rollefordeling mellem politiet og Færdselsstyrelsen ved gen-

nemførelse af syn ved vejsiden. Færdselsstyrelsen har i denne forbindelse

fremsendt et udkast til ny cirkulæreskrivelse om syn ved vejsiden (”§ 77-syn)

i høring til Rigspolitiet.

Side 7 (20)

Det er således på nuværende tidspunkt ikke afklaret i hvilket omfang reglerne

om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer vil påføre politiet yderligere opga-

ver, ligesom det er uafklaret om politiet herved pålægges meromkostninger,

der ikke kan holdes inden for politiets bevillingsmæssige rammer.

Kommentar: Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet er som nævnt i høringssvaret i

dialog om fremtidige syn ved vejsiden.

Motorhistorisk Samråd

Motorhistorisk Samråd er enig i at en 8-årig synsperiode bibeholdes, men at

definitionen på et historisk køretøj i periodesynsdirektivet, tilpasses definitio-

nen i Køretøjsikkerhedspakken, hvilket omhandler en årgang på 30 år, og en

forklaring af køretøjets historiske stand som værende »historisk bevaret og i

tidssvarende tilstræbt original stand.

Der udover ser Motorhistorisk Samråd gerne at implementeringen af regelsæt-

tet først kommer til at ske fra 20. maj 2018, på samme tid som de andre EU

lande implementerer deres ændringer til et periodesynsdirektiv, med blandt

andet de væsentlig ændringer på området for historiske køretøjer.

Kommentar: I den gældende danske lovgivning findes definitionen på ’Køretø-

jer, der er registreret til veterankørsel’ i Bekendtgørelse om registrering af kø-

retøjer, som hører under Skatteministeriets ressort. En evt. ændring af denne

definition, herunder som ’historisk køretøj’ skal derfor foretages inden for ram-

merne af registreringsbekendtgørelsen og i Skatteministeriets regi. I synsbe-

kendtgørelsens regi kan der alene ske justeringer i lovgivningen, som direkte

relaterer sig til syn af de omhandlede køretøjer, som det er foreslået i den

udsendte høring i relation til bekendtgørelsens § 51 og § 55.

Hvad angår ikrafttrædelsespunkt er det således, at reguleringen af periodiske

syn af ’historiske køretøjer’ i direktivet overlades til medlemsstaterne. Der er

derfor ikke tale om en egentlig implementering af direktivet, og ikrafttrædel-

sestidspunktet følger derfor de øvrige bestemmelser, som ikke er direkte afledt

af direktivets gennemførelse. Lovgivning af denne art skal ifølge regeringens

retningslinjer træde i kraft 1/1 eller 1/7.

Dansk Bilbrancheråd

Dansk Bilbrancheråd indstiller:

De fremsendte udkast til bekendtgørelser kan isoleret set indstilles til vedta-

gelse, om end Dansk Bilbrancheråd finder det påfaldende, at Færdselsstyrelsen

ikke samtidig har frafaldet, eller dog i det mindste omtalt og behandlet, den

Side 8 (20)

påtænkte yderligere liberalisering af synsloven via ophævelse af § 6, særligt da

denne vil kræve ændring i de bekendtgørelser, der nu høres i.

Det er dansk Bilbrancheråds klare opfattelse, at en yderligere liberalisering vil

være en markant tilsidesættelse af såvel juridiske grundregler, fæstet i arms-

længde- og habilitetsprincipper som sund fornuft – og derfor indstiller Dansk

Bilbrancheråd til, at Færdselsstyrelsen frafalder liberaliseringstankegangen.

Det kan synes som spild af tid at gennemføre ændringer i bekendtgørelserne

nu, hvis den yderligere liberalisering ønskes fastholdt, da i hvert fald bekendt-

gørelse om synsvirksomheder i så fald vil skulle håndteres endnu en gang, jf.

§ 1, stk. 3.

Slutteligt er det Dansk Bilbrancheråds interne bekymring, at en så omfattende

liberalisering vil medføre en ”ladeport” af muligheder for omgåelse og følgerne

heraf vil være et markant imagetab for hele den danske bilbranche. Det er

årsagen til, at det er meget magtpåliggende for Dansk Bilbrancheråd, at den

”orden i huset”, som hersker i dag, bibeholdes.

Kommentar: Yderligere liberalisering af synsområdet i Danmark forudsætter en

ændring af synsloven. Dette spørgsmål indgår ikke i den aktuelle høring, som

tager udgangspunkt i Danmarks gennemførelse af direktiverne 2014/45/EU

(periodesyn) og 2014/47/EU.

FDM

FDM takker for det fremsendte høringsmateriale og har følgende be-

mærkninger.

Veterankøretøjer

FDM har med tilfredshed noteret sig, at man foreslår at inkorporere de

muligheder, som seneste periodesynsdirektiv giver. Dog synes der

ikke at være grund til at opretholde to aldersgrænser, foreslået på

hhv. 30 og 35 år. FDM opfordrer til, at begge aldersgrænse ændres til

at være 30 år.

I periodesynsdirektivet er der ikke anvendt begrebet veterankøretøj,

men i stedet ’køretøj af historisk betydning’. FDM opfordrer til, at

dette begreb indføres i de danske regler i stedet for ’veterankøretøj’.

Samtidig bør direktivet definition indskrives i de danske regler.

Det fremgår af periodesynsdirektivet, at direktivets bestemmelser skal

anvendes i medlemsstaterne fra 20. maj 2018. FDM er derfor af den

opfattelse, at § 2, stk. 2 i udkast til bekendtgørelse om ændring af be-

kendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer også bør omfattet

bekendtgørelsens § 1, nr. 12 og 13.

Mindstekrav til faciliteter og udstyr

I bilag 1 til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om syns-

virksomheder nævnes, at mindstekravet til faciliteter og udstyr omfat-

ter ”en anordning for tilslutning til køretøjets elektroniske grænseflade

Side 9 (20)

som f.eks. et OBD-scanningsværktøj”. Hvis et sådant krav skal indfø-

res, er det afgørende, at det præciseres, hvordan en sådan anordning

skal fungere, og hvad den skal være i stand til at udlæse. Eksempelvis

vil det være formålstjenstligt, at anordningen kan konstatere, om bi-

lens NOx-reducerende teknologi omgås, der, som beskrevet i medi-

erne, er et stigende problem.

Syn af udlejningsbiler

Der foreslås, at kravet om at udlejningsbiler skal synes første gang 2

år efter første registrering skal bortfalde.

FDM stiller sig kritisk over for dette. Udlejningsbiler bliver benyttet af

en lang række forskellige førere og bliver utvivlsomt udsat for en hår-

dere behandling end forbrugerejede biler. Af hensyn til trafiksikkerhe-

den for såvel førere af udlejningsbiler som de øvrige trafikanter, er det

afgørende at kontrollen med denne type køretøjer er skærpet.

Andre ændringer i bekendtgørelserne på synsområdet

. I § 24, stk. 2, ændres ’DK/EN ISO 17020:2005’ til ’DK/EN ISO

9001:2012’.

Standarden skal antageligt ændres til ISO 9001/2015.

§24 stk. 2 i bekendtgørelse om virksomheder, der foretager syn af kø-

retøjer. Kvalitetsstyringssystemet skal have et omfang svarende til

kravene i ’DK/EN ISO 17020:2005’ til ’DK/EN ISO 9001:2012’ (anta-

geligt 9001/2015) og skal sikre, at synsvirksomheden udfører syn og

omsyn i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Systemet

kræves ikke certificeret.

Det er opfattelsen, at synsvirksomhederne bør være i besiddelse af et

certificeret kvalitetsstyringssystem ISO 9001/2015. Igangværende

synsvirksomheder bør have en implementeringsperiode på de mulige

5 år.

Kommentar: Se kommentar til bidrag fra Motorhistorisk Samråd f.s.v.a.

definition af Veterankøretøjer og ikrafttrædelse af ny bestemmelser vedr. syn

af veterankøretøjer.

Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at samme synsintervaller kan anvendes

for udlejningsbiler og øvrige personbiler, da der ikke findes flere fejl på

udlejningsbiler ved syn end på øvrige køretøjer.

Færdselsstyrelsen vil tage initiativ til en undersøgelse af, hvad man skal kunne

detektere med OBD.

ISO 9001:2012 i bekendtgørelsesudkastet ændres tl ISO 9001:2015.

Bekendtgørelsen krav til synsvirksomheders faciliteter og udstyr træder i kraft

den 20/5 2023.

Side 10 (20)

Autoskade- og Køretøjsbyggerbranchen i Danmark (SKAD)

SKAD ser positivt på både en tilpasning af regler og krav.

Vi er specielt glæde for tiltag, for at kunne gemme dokumenter

elektronisk, da dette er en større udfordring i forbindelse med hi-

storik og synsgrundlag af specielt ombyggede køretøjer. Dette har

også direkte indflydelse på afgiftsforhold. At dokumenter vil være

tilgængelige elektronisk, har stor betydning for dokumentation af

foretagne ombygninger.

Til ændring i bekg. 516

Pkt. 4.11 – ledningsnet

Der bør kontrolleres for synlige skader på de orange strømførende

kabler. Disse ledninger befinder sig ikke i ”motorrummet”, som

ikke findes på elbiler, men forefindes flere steder i bilen, afhængig

af konstruktionen.

Pkt. 4.13, Batteri

Der forefindes flere og flere eldrevne og hybridkøretøjer, der er

forsynet med batterier, der typisk er beskyttet af en ”kasse” af en

art, enten i bunden af bilen eller i bagerste del af bilen. Disse kas-

ser bør kontrolleres for synlige skader, da de ca. 400 volt i disse

batterier kan være livsfarlige ved fejl og skader.

Pkt. 5.3.2.1 Støddæmpere

Ved syn kontrolleres kun de lavfrekvente områder op til 5 Hz ved

at aktivere affjedringen med hånden. De farlige situationer opstår

ved de højfrekvente områder, hvor hjulets masse går i resonans

og kan mindske vejkontakten betydeligt, specielt i undvigelsesma-

nøvre eller fuldopbremsninger. Funktion af den højfrekvente

dæmpning af støddæmpere kontrolleres i dag ikke ved syn. Det

bør overvejes at gennemføre sådan kontrol.

Til ændring i bekg. 724

Bilag 1, pkt. 10 – udstødningsmåling MC – kalibreringskontrol

Der gøres opmærksom på, at almindelige 4-gas testere, der findes

på synshaller i dag, ikke umiddelbart kan anvendes på motorcyk-

ler, som anført i tabellen under 1. Motorcykler. Den mest simple

måde at måle udstødning på motorcykler er en poseløsning, hvor

Side 11 (20)

en større plastpose fyldes med udstødningsgas, hvorefter man må-

ler gasblandingen inde i posen. For korrekt at kunne måle udstød-

ningsgasser på motorcykler, skal der forefindes adapterløsninger

til de forskellige typer udstødningsrør, der findes på motorcykler i

det hele taget. En heldækkende løsning er i dag ikke til rådighed.

Bilag 1, pkt. 14 – OBD

Der gøres opmærksom på at bilproducenter kan introducere andre

metoder end OBD-stik til udlæsning af data. Herunder Wifi, Blu-

etooth eller lign. Krav til udstyr vil dermed ændres i takt med æn-

dringer på køretøjer træder i kraft

Bilag 2, pkt. 1 – kompetencer

SKAD har i flere år gjort opmærksom på den manglende viden hos

mange synsmedarbejdere i kategori 2 og 4 omkring op- og om-

bygninger af køretøjer. Dette har i mange år ført til at køretøjer er

blevet synet på forkert grundlag med ofte store afgiftsmæssige

(hvor relevant) konsekvenser for køretøjsejere, samt muligheder

for snyd. SKAD har foreslået indførelse af en kategori 5, som

skulle omfatte alle op- og ombygninger af alle typer køretøjer. Da

dette blev afvist, forslår SKAD derfor at der indføres i bilag 2 et

punkt nr. 4, som giver udsagn om konkret efteruddannelse med

henblik på opgradering af udvalgte synsmedarbejdere, der har

kompetence til at håndtere netop disse køretøjer.

Kommentar: Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at indføre periodiske syn for motorcykler over 125 cc, idet ulykker med disse kun i de færreste tilfælde skyldes tekniske fejl ved motorcyklen.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at indføre flere kategorier af

synsmedarbejdere, men efteruddannelsesforløb er igangsat.

De enkelte punkter, der skal kontrolleres fremgår af direktivets bilag 1

(2014/45/EU) og kan ikke fraviges.

Bilbranchen

Bilbranchen har følgende bemærkninger til Høring vedr.

ændringer af bekendtgørelse om godkendelse og syn af

køretøjer og af bekendtgørelse om synsvirksomheder:

Blandt ændringerne i synsbekendtgørelsen (Bekendtgø-

relse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af kø-

retøjer) har Bilbranchen med tilfredshed noteret sig, at der

Side 12 (20)

lægges op til, at udlejningsbiler skal følger samme synska-

dence som andre personbiler.

Blandt ændringerne i synsvirksomhedsbekendtgørelsen

(Bekendtgørelse nr. 724 af 24. juni 2011 om synsvirksom-

heder) kan Bilbranchen især støtte, at der indføres mind-

stekrav vedrørende faciliteter til teknisk kontrol og prøv-

ningsudstyr, kompetence, uddannelse og certificering af

inspektører. Bilbranchen tilføjer, at øget kontrol med syns-

virksomhederne også er et stort ønske fra de virksomhe-

der, som benytter synsvirksomhederne, således at der sik-

res kvalitet og ensartethed i de gennemførte syn.

For så vidt angår indførelse af pligt for synsvirksomheder

til indberetning til Dokumentportalen, som Færdselsstyrel-

sen har idriftsat pr. 1/1 2017, bemærker Bilbranchen, at

der bør være offentlig adgang til en sådan dokumentportal

på lige fod med synsvirksomheder, Færdselsstyrelsen og

andre myndigheder under skyldig hensyntagen til regler

om beskyttelse af persondata.

Bilbranchen foreslår i tillæg hertil, at forsikringsselskaber

forpligtes til at uploade taksatorrapporter til portalen for at

gøre billedet af køretøjernes sikkerhedsmæssige tilstand

og historie fuldkommen. Det er Bilbranchens opfattelse, at

skader og opgørelsen heraf kan have afgørende betydning

for et køretøjs sikkerhed, hvorfor det er særdeles relevant,

at taksatorrapporter indgår som en del af et køretøjs hi-

storie.

I samme forbindelse foreslår Bilbranchen også, at værk-

steder, som har udbedret skadesarbejde i henhold til en

taksatorrapport, uploader dokumentation for, at værkste-

det har adgang til den relevante tekniske information om

køretøjet, som er nødvendig for at bringe køretøjets stand

i overensstemmelse med miljø- og trafiksikkerhedsmæs-

sige krav til Dokumentportalen. I den forbindelse henviser

Bilbranchen til den tilsvarende norske model herfor,

www.sikrebilreparasjoner.no

Den teknologiske udvikling i bilindustrien har ført til at da-

gens biler er yderst avancerede og komplekse, hvilket igen

stiller store krav til dem som udfører bilreparationer, og

særligt bilskadereparationer.

Side 13 (20)

I Norge har repræsentanter fra den norske Færdselssty-

relse, bilbranchen og forsikringsbranchen samarbejdet om

”sikre bilskadereparasjoner”. Målsætningen med arbejdet har

været at sikre at alle bilers oprindelige aktive og passive

sikkerhed opretholdes efter en skadereparation.

Et af de vigtigste tiltag er at sikre, at værkstederne, som

skal reparere, er kvalificerede, både til at reparere det ak-

tuelle bilmærke og til at reparere den aktuelle skade. Da-

gens biler er på ingen måde ens, og derfor er det vigtigt at

der tages hånd om den enkelte bil af værksteder med den

rette kompetence.

Derfor stilles der i Norge i dag krav til værksteder, som

udfører skadereparationer, om at de har tilgang til og føl-

ger bilproducenternes reparationsmanualer, at de opfylder

myndighedernes og bilproducenternes krav til kompe-

tence, værktøj og udstyr samt at dette dokumenteres. Bil-

branchen opfordrer Færdselsstyrelsen til at se nærmere på

den norske model, herunder at styrelsen kontakter sine

norske for at høre om deres erfaringer med modellen og

dens effekt for trafiksikkerheden.

Færdselsstyrelsen finder det hensigtsmæssigt, at politiet og andre myndighe-

der samt bilejere får læseadgang til Dokumentportalen under Færdselsstyrel-

sens kontrol. Derimod ses der ikke behov for, at offentligheden får adgang til

portalen, ligesom adgang til at læse taksatorrapporter ikke er nødvendigt for

myndighedernes kontrol af et køretøjs tilstand.

Applus Bilsyn

Bemærkninger til ændring af Bek. Nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og

syn af køretøjer.

Mindstekrav til et syns indhold samt – som noget nyt- anbefalede testmetoder

for de enkelte kontrolpunkter.

Der er efter Applus Danmark A/S’ opfattelse forskel på de anbefalede

testmetoder flere steder i bilag 1 i forhold til de testmetoder som er foreskrevet

i Vejledning om syn af køretøjer (VOSAK). Applus Danmark A/S vil derfor

anbefale efteruddannelse styrelsen besolutter sig for at følge Rådets didrektiv

2014/45/EU mht. testbetoder, vl der være brug for en kraftig revidering af

VOSAK

Hvis Færdselsstyhrelsen beslutter sig for at følge Rådets direktiv 2014/45/EU

mht. testmetoder, vil der være brug for en kraftig revidereng af VOSAK. Applus

vil derfor anbefale efteruddannelse af synsmedarbejderne jf. Rådets direktiv

2014/45/EU, bilag IV punkt 2.

Side 14 (20)

Mindstekrav til indholdet af en synsrapport

Kravet om datoen for næste periodiske kontrol er efter vor opfattelse et godt

tilag, som burde have været indført tidligere.

Klassifikation af de mangler, der findes ved et køretøj ved syn i a) mindre

mangler, b) væsentlige mangler og ”køreforbud” i forbindelse med

synsresultatet er omfattet af c) farlige mangler.

Vi er tilbage til tiden hvor vi klassificerede fejl og mangler som 1, 2 eller 3’er

fejl på synsrapporten med de mange udfordringer det medførte, eks. blev 1’er

fejl sjældent udbedret til omsyn.

Det er svært og se fordelen i forhold til det system vi bruger i dag.

Krav om opbevaring af seneste synsrapport og rapport fra syn ved vejsiden om

bord på køretøjet

Dette tilslutter vi os uforbeholdent sammen med kravet om næste synsdato på

synsrapporten.

Forpligtelse til at samarbejde med inspektører og give adgang til køretøjet og

til dokumentation

Ingen bemærkninger

Sanktioner

Ingen bemærkninger

Godkendelse af køretøjer registreret for mere end 30 år siden (nu 35 år), hvis

dette må anses for forsvarligt under hensyntagen til dets anvendelse som

veterankøretøj

Ingen bemærkninger

Køretøjer registreret til veterankørsel underkastes periodisk syn første gang 35

år (nu 40 år) efter første registrering og derefter hvert 8. år.

Dette er i tråd med nedsættelsen af alderen for et veterankøretøj, så derfor

ingen bemærkninger.

Ophævelse af § 55, stk. 2, nr. 1 om periodisk kontrol af køretøjer til udlejning

og øvelseskørsel

Ingen bemærkninger

Bemærkninger til ændring af Bek.nr. 724 af 24. juni 2011 om synsvirksomheder

Mindstekrav vedrørende faciliteter til teknisk kontrol og prøvningsudstyr

Side 15 (20)

Pk. 1 og 2). Der er ikke meget konkret, hvorfor Færdselsstyrelsen må opliste

mere konkrete og detaljerede krav tll synshallerne. Det fremgår af pk. 2, at

lette køretøjer nu må synes over en grav og der kun er krav til at løfteanordning

for køretøjer over 3500 kg. Det må være en fejl.

Synsvirksomheder skal naturligvis opfylde danske arbejdsmiljøkrav.

Pkt. 3) Der stilles nu krav om at køretøjernes bremsetest i bremserullefelt skal

registreres uanset synsresultatet mod tidligere kun ved afvigelser fra

bestemmelserne og som manuelt skulle noteres på synsrapporten. Da dette er

meget omkostningsfuldt, bør igangværende synsvirksomheder have en

implementeringsperiode på op til 5 år, efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse.

Pk. 4) Det kan være svært at kontrollere bremseforløbet, hvis der ikke er krav

til visning af bremsekræfter på køretøjer under 3500 kg., så det må være en

fejl.

Pk. 8. Det er med underen at kravet til ”rysteplader” ikke også gælder for lette

køretøjer under 3500 kg, men det er anbefalelsesværdigt. Dette udstyr kræver

meget store investeringer, så der anbefales en implementeringsperiode på 5

år, som i pk. 3.

Pk. 14) Igen et noget ukonkret krav – hvad skal udlæsningen bruges til, er det

til at afsløre evt. chiptuning. Hvis det skal være brugbart bør kravet være EOBD

og synsvirksomhederne bør have adgang til hvert enkelt køretøjs tekniske

specifikatrioner, jf. direktiv 2014/45/EU. Da det er meget omkostningsfyldt bør

kravet være mere fyldestgørende således der ikke fejlinvesteres og som i pkt.

3 med en implementeringsperiode på op til 5 år.

Mindstekrav til kompetence, uddannelse og certificering af inspektører

Applus Danmark A/S vil anbefale et minimums uddannelseskrav som enten

person- eller lastbilmekaniker med mindst 5 års erfaring, lige som en

certificering af synsmedarbejderne bør give mulighed for at trække tilladelsen

til syn af køretøjer tilbage i en periode, hvis bestemmelserne om syn af

køretøjer bevist fraviges. Synsmedarbejderen skal først kunne få sin certifikat

tilbage efter endt karensperiode og bestået prøve.

Det er positivt at kravet om efteruddannelseskurser nu er kommet med i Bek.

§ 2. Bek. 724 af 24. juni 2011 bør, hvis § 1, stk. 3 i Bek. Ophæves,, stille krav

til den teknisk ansvarliges ansættelsesforhold, denne må ikke være ansat i

reparationsværkstedet og kan ikke være medejer af reparationsværkstedet.

Andre bemærkninger til ændringer i bekendtgørelserne på synsområdet.

Direktiv 2014/45/EU anvendelsesområde

I direktivet kapitel 1, artikel 2 er oplistet hvilke køretøjer direktivet finder

anvendelse på.

Det er Applus Danmark A/S opfagttgelses, at også Danmark bør indføre

periodisk kontrol af to- eller trehjulede køretøjer – køretøjsklasse L3e, L4, L5e

og L7e med en slagvolumen på over 124 cm3., idet det er vor opfattelse at

Side 16 (20)

disse køretøjers andel i trafiksikkerhedsstatistikkerne er stigende, samt

ombygget med synspligtige konstruktive ændringer som ikke er godkendt ved

syn.

d) Indførelse af nyt synsresultat: Ufuldstændigt syn (med klagemulighed og

tilsyn)

Færdselsstyrelsen har tidligere fremlagt ønsket ved et dialogmøde med

synsvirksomhederne, og vi er principielt ikke modstander af forslaget. Det vil

måske kunne nedbringe de såkaldte ”synsshopper”.

Det bør dog ikke være muligt af klage over indholdet af et syn afsluttet med

synsresultatet ”ufuldstændigt syn”, idet synsrapporten kan være ikke

udtømmende og ”ufuldstændig syn” bør naturligvis medføre et nyt

førstegangsyns.

7) I § 24, stk. 2 ændres ’DK/EN ISO 17020:2005’ til ’DK/EN ISO 17020:2012’

Det er Applus Danmark A/S opfattelse, at kvailitetsstyringssystemet bør være

certificeret og have et omang af DK/EN ISO 17020 i seneste version.

Kommentar: Høringssvaret synes at bygge på en opfattelse af, at medlemsstaterne selv kan vælge at gennemføre elementer i direktiverne. Dette er ikke tilfældet, idet alle medlemsstater, herunder Danmark, har pligt til at gennemføre direktivet i sin helhed.

Synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 1, stk. 3 (”En synsvirksomhed må ikke erhvervsmæssigt reparere køretøjer, jf. § 6 i lov om godkendelse og syn af køretøjer”), som er identisk med synslovens § 6, ophæves ikke med denne bekendtgørelse.

Domstolene er meget tilbageholdende med at begrænse menige medarbejderes erhvervsmuligheden. En ordning, der griber ind over for den enkelte medarbejdere ved begåede fejl – frem for at straffe virksomheden – er derfor næppe realistisk.

Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at indføre periodiske syn for motorcykler over 125 cc, idet ulykker med disse kun i de færreste tilfælde skyldes tekniske fejl ved motorcyklen.

Indførelsen af et nyt synsresulstat ”ufuldstændigt syn” er sket på foranledning af Folketingets Ombudsmand, primært med henblik på at sikre at alle en synsvirksomheds ’myndighedsopgaver’ skal være forbundet med en klagemulighed og med tilsyn fra Færdselsstyrelsen.

Henvisningen til ISO-standard 17020 isynsvirksomhedsbekendtgørelsen ændres til ’DK/EN ISO 17020:2015’.

Side 17 (20)

Rigsadvokaten

Rigsadvokaten foreslår, at det i § 34 a i bekendtgørelse om ændring af be-

kendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer præciseres, hvem der kan

udstede en certificeret synsrapport til brug ved opbevarelse ombord på køre-

tøjet.

Rigsadvokaten foreslår endvidere, at det i § 36, stk. 4, i bekendtgørelse om

ændring af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer præciseres,

hvad der er strafbelagt.

Kommentar: § 36, stk. 4, udgår af straffestemmelsen i bekendtgørelsesudkastets § 77.

ERFAgruppen Bilsyn

ERFAgruppen Bilsyn har fremsat en lang række bemærkninger til det udsendte høringsmateriale vedr. implementeringsmetoden, klassifikaton af mangler ved et køretøj, opfølgning på mangler, ”ufuldstændigt syn, andre ændringer i bekendtgørelserne på synsområdet, anerkendelse af syn i anden medlemstat ved omregistrering, synsattester, mindstekrav til indholdet af en synsrapport, dato for næste tekniske kontrol, prøvningens omfang, prøvningens indhold og metoder,økonomiske konsekvenser af ændringerne, henvisning til mindstkravene til kompetendcer, uddannelse og certificering af medarbejdere, Færdselsstyrelsens tilsyn, ISO-standard, anskaffelse af synsudstyr, krav til rulleprøvestande, prøvning af hjulakselophæng, anordning for tilslutning til køretøjets elektroniske grænseflade, synsmedarbejderes kvalifikationer, mindstekrav til kompentence.

Kommentar: De modtagne bemærkninger indgår i Færdselsstyrelsens nuværende og fremtidge overvejelser om justeringer i regelsættet på synsområdet.

Indsættelse af et direktivs bilag som bilag i den retsakt, hvorved en medlemsstat gennemfører direktivet, er en udbredt gennemførselsmetode, som har til formål at sikre en korrekt implementering af direktivet.

Efter Færdselsstyrelsens vurdering er der ikke afgørende forskelle mellem direktivets klassfikation af mangler ved køretøjer og den nuværende praksis i Danmark.

Med ”når det er muligt” i relation til indberetning af ’ufuldstændige syn’ menes, der at der kan være tilfælde, hvor indberetning af tekniske grunde ikke lader sig gøre.

Side 18 (20)

Det kan ikke forventes, at Kommissionen vil kunne acceptere det danske regelsæt vedr. fejlkoder uden ændringer. Der må derfor påregnes udgifter til tilpasninger af synsvirksomhedernes it-systemer.

I synsvirksomhedsbekendtgørelsens § 24, stk. 2, ændres ’DK/EN ISO 9001: 2012’ til ’DK/EN ISO 9001: 2015’.

Det er ikke korrekt, at det gældende bilag om synsudstyr i synsvirksomhederne fortsat vil gældende parallelt med bilag 1 i den ændrede bekendtgørelse om synsvirksomheder. Sidstnævnte bilag erstatter det hidtil gældende bilag om synsudstyr i synsvirksomhederne.

Det indsættes i synsvirksomhedsbekendtgørelsen, at prøvningsfaciliteter og –udstyr, der ikke opfylder mindstekravene i bilaget herom, må anvendes i en overgangsperiode på 5 år fra bekendtgørelsens ikrafttræden.

Side 19 (20)

BILAG 1 Høringsliste

Høring over udkast til ændringer af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer og af bekendtgørelse om syn af synsvirksomheder. Advokatsamfundet Autobranchen Danmark Automobilbranchens Handels- og Industriforening Beredskabsstyrelsen Bilbranchen Danmarks Motor Union Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport (DTU Transport) Dansk Agroindustri Dansk Bilbrancheråd Dansk Bilforhandler Union Dansk Erhverv Dansk Industri (DI) Dansk Kørelærer-Union Dansk Maskinhandlerforening Dansk Metal Dansk Transport & Logistik (DTL) Danske Advokater Danske Regioner De Danske Bilimportører Den Danske Dommerforening Dommerfuldmægtigforeningen Domstolsstyrelsen

Side 20 (20)

Erhvervsstyrelsen (TER) ERFAgruppen-bilsyn Fagligt Fælles Forbund (3F) Forbrugerombudsmanden Forbrugerrådet Forenede Danske Motorejere (FDM) Foreningen af offentlige anklagere Foreningen af Vognimportører i Danmark Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtransport Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL) Håndværksrådet International Transport Danmark (ITD) Justitsministeriet Kommunernes Landsforening (KL) Landbrug og Fødevarer letbyrder@erst.dk Maskinleverandørerne Motorhistorisk Samråd NOAH-Trafik

Politiforbundet i Danmark

Rigsadvokaten Rigspolitiet Rådet for Sikker Trafik Skatteministeriet Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Transportuddannelser