Læring og trivsel hos børn og unge

2

Omstillingsgruppens anbefalinger

Materiale til byrådet - juni 2014

På baggrund af de første to møder i

omstillingsgruppen er der formuleret tre

temaer:

Større sammenhæng i børns læring

mellem dagtilbud og skole

Bæredygtige skoler og børnehuse –

økonomisk og fagligt set

Større udskolingsafdelinger

Temaerne er belyst på tredje møde i

omstillingsgruppen ud fra styrker, svagheder,

muligheder og trusler.

Der har i processen også været et kontinuerligt

fokus på muligheden for at komme med gode

nye ideer.

Temaerne har potentiale til både at realisere en

besparelse på 21 mio. kr. og sikre en faglig

kvalitet.

Der er derfor ikke noget i omstillingsgruppens

arbejde, der indikerer, at opgaven ikke kan

løses.

Beskrivelserne af de tre temaer er i det

følgende inddelt under følgende overskrifter:

Den bærende idé for temaet

Hvorledes det økonomiske potentiale

kan realiseres

Principper for det videre arbejde med

temaet

Opmærksomhedspunkter i det videre

arbejde

3

Tema 1: Større

sammenhæng i børns

læring mellem

dagtilbud og skole

Den bærende idé

Læringsmiljøer og tidlig indsats i dagtilbud har

betydning for børns udbytte af læringsforløb i

skolen – særlig for børn i udsatte positioner.

Den bærende idé er, at tidlig indsats er en

investering, som øger børns læring og trivsel,

og som samtidig mindsker udgifter på sigt

Konkrete forslag til større sammenhæng i

læringsforløb – fx rullende skolestart eller Før-

SFO, fælles pædagogisk personale mellem skole

og dagtilbud, øget samarbejde på

bestyrelsesniveau

Økonomisk potentiale kan

realiseres ved

At mindske behovet for specialundervisning i

indskolingen

At mindske behovet for sociale indsatser i

barnets liv

At frigøre kapacitet (pladser) på

dagtilbudsområdet ved rullende skolestart

At der bliver færre udgifter til drift af

dagtilbudspladser

Principper for det videre arbejde

med temaet

Større sammenhæng i børns læring mellem

dagtilbud og skole skal understøttes strukturelt.

Distriktet skal være den platform, hvorfra

flerfaglige og fælles indsatser koordineres, og

hvor alle samarbejder om barnet

Større sammenhæng skal betyde mulighed for

tidligere indsatser til børn med behov for det

Det er afgørende for sammenhængen i børns

læring, at forældre anerkendes som en

ressource

Opmærksomhedspunkter for det

videre arbejde

At belyse de fysiske muligheder og rammer for

at se distriktet som en organisatorisk enhed

At se på hvordan den organisatoriske struktur

kan tage højde for den forskellighed, der pt. er i

forhold til størrelse og beliggenhed

At belyse de fysiske rammer og muligheder for

før-SFO og/eller rullende skolestart

At arbejdet tager højde for, at sammenhæng

skal ses på flere planer – organisatorisk, i

fysiske rammer, i hverdagslivet, i relationer til

voksne og børn, i faglige mål, mv.

At huske de udsatte familier

At huske passende udfordringer til børn med

særlige forudsætninger

At perspektiver på den langsigtede bane er

vigtige – fx at vi også identificerer hvordan vi

vil understøtte inklusionsopgaven

Vi vil fagligheden – vigtigt med debat om hvad,

som vi gør

4

Tema 2: Bæredygtige

skoleafdelinger og

børnehuse –

økonomisk og fagligt

Den bærende idé

Nuværende skole- og dagtilbudsstruktur tager

udgangspunkt i, at der er undervisning og

dagtilbud i alle kommunens lokalområder

Spørgsmålet er, om der er råd til – og om det

er fagligt muligt – at opretholde den nuværende

struktur, eller om ressourcerne er bedre

anvendt ved at have færre steder, hvor der

drives skole og dagtilbud

Temaet tager afsæt i, at et flertal af byrådet

har aftalt, at byrådet vil arbejde for at skabe

bæredygtige og robuste enheder

Økonomisk potentiale kan

realiseres ved

Reduktion af det grundbeløb, som tildeles pr.

skoleafdeling/børnehus/distrikt

Færre udgifter til bygningsdrift ved færre

fysiske enheder (arealoptimering)

Klasseoptimering

Principper for det videre arbejde

Løsningsforslag skal betyde, at der anvendes

færre ressourcer på drift af bygninger samt

ledelse og administration

Som udgangspunkt arbejdes der ikke med én

model gældende for hele Holbæk Kommune.

Forskellige løsninger for antal skoleafdelinger

og børnehuse afhængigt af mulighederne i de

enkelte lokalområder og skoledistrikter – og

afhængigt af land og by

Forskellighed i løsningsmodeller kan være

mange – større enheder og/eller flere

funktioner i samme enhed og/eller fx stærk

kobling mellem dagtilbud og skole lokalt og fx

at mindre børn op til 4. klasse undervises lokalt

Der skal arbejdes ud fra en fra langsigtet vision

(som rækker ud over de næste fire år)

Opmærksomhedspunkter for det

videre arbejde

At arbejdet kobles til drøftelsen af, hvad og

hvordan det enkelte lokalområde skal udvikle

sig (med eller uden en skoleafdeling)

At se på muligheder på tværs af nuværende

distriktsgrænser

Særlig opmærksomhed på

- Øget transporttid er økonomisk og socialt, en

særlig udfordring i forhold til de mindre børn

- Tænke infrastrukturen ind - det er med til at

afskære udviklingen af områder, hvis der fx

mangler cykelstier. Man skal kunne færdes frit

- Foreningslivet i lokalområderne

- Tempoet i en omstilling

At erfaringerne fra de tidligere

enhedsinstitutioner, hvor dagtilbud og skole er

tænkt mere sammen – rent organisatorisk –

inddrages

At der uanset hvilke modeller, der arbejdes

med er øje for, at investering i indsatser der

styrker læring og trivsel for de mindre børn

giver størst faglig og økonomisk effekt på sigt

Forskellige løsninger

Læring og trivsel for de små og forebyggelse

bør gå forrest – helhed i børnenes liv

Tænke på at Holbæk Kommune også er

attraktiv om 20 år – ikke affolket

Der er brug for at få udfoldet

bæredygtighedsbegrebet i dette tema

5

Tema 3: Større

udskolingsafdelinger

Den bærende idé

Øge unges uddannelsesparathed ved i højere

grad at satse på større udskolingsafdelinger,

der samler 7.-9. klasse på færre adresser

Omstillingen skal styrke fagligheden og give

endnu bedre mulighed for et øget fokus på

sammenhængen mellem grundskolen og

ungdomsuddannelserne

UngHolbæk (ungdomsskole m.m.) vil kunne

indgå, som en integreret del af et større

udskolingsmiljø, og styrke den faglige

bæredygtighed – også i lokalområderne

Økonomisk potentiale kan

realiseres ved

Flere unge gennemfører en

ungdomsuddannelse og bliver selvforsørgende

(færre udgifter til kontanthjælp, social indsats)

I det omfang en samling af udskolingsafdelinger

betyder færre enheder vil grundbeløb pr. enhed

kunne reduceres

Evt. klasseoptimering

Principper for det videre arbejde

Der skal tænkes i forskellige modeller og

implementering for landområder og Holbæk by

At arbejdet kobles til drøftelsen af bæredygtige

enheder, og hvordan mellemtrin og indskoling

tænkes organiseret

I Holbæk by arbejdes videre med tanken om en

Campusskole fra 7./8 klasse – 10. klasse)

Opmærksomhedspunkter for det

videre arbejde

Særlig opmærksomhed på:

Transport

Forældrerelationer ved skift

Elever med behov for små miljøer

10. klassecentret og sammenhængen til en ny

organisering

At campus skal ikke kun omfatte bygninger –

men også andre ting, der

understøtter læring

Bedre forbindelse mellem idrætsliv og skoleliv,

fx flere udskolingsmiljøer

At tænke i øget samarbejde mellem offentlige

og private institutioner

At inddrage og involvere de unge i forhold til

design, indhold og værdier

Mentorer som hjælper unge til at gennemføre

en uddannelse

Udsatte børn, som ikke kommer i skole. Der

kommer ukendte børn til fx UngHolbæk. Der

mangler samlet overblik over hvor mange børn,

det drejer sig om

Ungdomsliv for specialklassebørn i (men også

efter) skolealderen