Hm oplæg indl. 13. marts 2012 10.30
-
Upload
christian-bech -
Category
Documents
-
view
788 -
download
0
Transcript of Hm oplæg indl. 13. marts 2012 10.30
helle mathiasen, [email protected] 1
Aarhus Universitet
Startkonference d. 13. marts 2012
Forsknings- og udviklingsprojekt 2011-2013 Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser
helle mathiasen, [email protected] 2
¤ Projektramme ¤ De udvalgte projekter – oversigt ¤ Teoretisk ramme - en didaktisk optik og en sociologisk tilgang ¤ Centrale begreber - kommunikation, undervisning, læring ¤ Projektets empiriske undersøgelsesdesign ¤ Eksempler på forskningsspørgsmål
helle mathiasen, [email protected] 3
Formål: at bidrage til en kvalificering af den fortsatte didaktiske udvikling på de gymnasiale uddannelser. - et forsknings-,udviklings og netværksprojekt - ikke et evalueringsprojekt Fokus på nytænkning, mulige nye veje:
anvendelse af it uddannelsestid og elevtid elev-/lærerroller og -funktioner organisering af undervisning undervisningsformer undervisningsmaterialer
elevaktivering
- afsæt i praksiserfaringer og brug af digitale medier/netfora - afsæt i tidligere forskning
helle mathiasen, [email protected] 4
Kriterier for valg af skoler - der tilsammen skal danne det empiriske fundament i forsknings- og udviklingsprojektet: • Nytænkning i fht. anvendelsen af uddannelsestid og elevtid samt lærernes roller
ved forskellige it-understøttede og involverende undervisningsformer • Nytænkning ift. anvendelsen af undervisningsorganisering, som fx kombinationer af
hold-, gruppe-, par- og individuelt arbejde • Nytænkning ift. organisering, fx hvor flere klasser/hold på samme årgang indgår
eller klasser/hold på flere årgange indgår
• En variation af undervisningsmaterialer, - medier og kommunikationsfora inkluderende netmedieret kommunikation og brug af digitale medier
• Alle gymnasiale uddannelser skal være repræsenteret
• En bred vifte af fag skal være dækket gennem projekterne tilsammen
• Variation i forhold godkendte projekter fra første og anden runde
• Geografisk spredning
helle mathiasen, [email protected] 6
SkoleprojekterGym 3
VUC Roskilde (HF) Parallelundervisning
Fynske skoler (STX) Pæd. it-anvendelseFredericia Gymnasium (STX)It-progressionsplan
Sorø Akademi (STX)It-støttet differentieret undervisning i alternative
CHP West Ballerup (HHX) hhx: it-anvendelse i Studieområdet og SRP
Ingrid Jespersen (STX) Projekt Web 2.0Vordingborg Gymnasium (STX)It-muligheder og perspektiver
Klassikerforeningen (STX) Ikt-pædagogiske redskaber
Niels Brock (HHX) Den store kooperation
VUC Fyn (HF) Udvikling af en særlig undervisningsorganisering
Nørre Nissum (HF)Audiovisuelle læringsprocesser
Nykøbing Katedralskole (STX)To it-sprog
Aarhus Statsgymnasium (STX) Nye organisationsformer med inddragelse af it
Gladsaxe Gymnasium m.fl. (STX) Nye vinkler på pædagogisk it-anvendelseNæstved Gymnasium (STX) Web 2.0-kommunikations- og undervisningsorganiseringer
SvendborgSmartpen
Århus Købmandsskole Virtuelle vejledningsformer
helle mathiasen, [email protected] 8
Projektet omfatter dels skoleprojekterne, forankret på skolerne og dels et netværks- og følgeforskningsprojekt, forankret på Aarhus Universitet
Skoleprojekterne deler erfaringer og giver inspiration til fortsat udvikling af projekterne via netværks- og følgeforskningsprojektets aktiviteter De udvalgte skoler forpligter sig til deltage i to konferencer og to seminarer og stille sig til rådighed for interviews, besøg og spørgeskemaundersøgelser Intentionen er at skoleprojekterne samlet set kan bidrage til at kvalificere den fremtidige brug af it i undervisningen i alle de gymnasiale uddannelser.
helle mathiasen, [email protected] 9
Rapporter: Projektskolerne skal udarbejde to korte statusrapporter om deres projekt (før hhv. 1. og 2. seminar, efterår 2012 og forår 2013)
Projektskolerne skal afslutningsvis (tidlig efterår 2013) udarbejde en samlet rapport over deres eget projekt, som sendes til Helle Mathiasen og Claus Gregersen. Kravene til rapporten fremgår af den sædvanlige forsøgsudmelding.
helle mathiasen, [email protected] 10
Tidsplan Marts, 2012: Startkonference for forskergruppe og de udvalgte skolers deltagende lærere og ledere April – Oktober, 2012: Indledende besøg og sparring på skolerne November, 2012: Seminar 1, de involverede deltagere i skoleprojekterne , forskere og ressourcepersoner Oktober – december, 2012: Empiri-indsamling på skolerne Januar- marts, 2013: Empiri-indsamling på skolerne April, 2013: Seminar 2, de involverede deltagere i skoleprojekterne, forskere og ressourcepersoner April – juni, 2012: Empiri-indsamling på skolerne August, 2013: Skolerne indsender projektrapport med fokus på konklusioner og anbefalinger September- november, 2013: Udarbejdelse af forskningsrapport på baggrund af skolernes rapporter og følgeforskningen November, 2013: Afsluttende konference, hvor forskningsresultater og de involverede skolers erfaringer og anbefalinger præsenteres og diskuteres med konferencedeltagerne
I S P I R A T I O N & S P A R R I N G
helle mathiasen, [email protected] 11
Seminar 1
Mandag d. 12. november 2012 Fælles del:
Projektinterne oplæg/ ”eksterne” oplæg
Temagrupper: Oplæg/diskussion
Efter behov/interessefelter Netværksaktiviteter: erfaringer/inspiration/formidling
Seminar 2
april 2013 Fælles del:
Projektinterne oplæg/ ”eksterne” oplæg
Temagrupper: Oplæg/diskussion
Efter behov/interessefelter Netværksaktiviteter: erfaringer/inspiration/formidling
Slutkonferencen, ultimo 2013
helle mathiasen, [email protected] 12
Midtvejsrapporter
sendes til
10 dage før seminar 1 og
10 dage før seminar 2
helle mathiasen, [email protected] 13
Materialer fra projektet
Publiceres eksternt på EMU’en pr. april 2012
1. runde (projekter 2010-2011)
2. runde (projekter 2011-2012)
3. runde (projekter 2012-2013)
Projektinterne materialer (præsentationer m.v.) på
Google site https://sites.google.com/site/gymnasieprojektet/
Claus Gregersen
kontaktperson
helle mathiasen, [email protected] 14
It-anvendelser i undervisningen - optikker
Administrative rutiner: UV-org- og UV-former generel info/materiale-distribution
( konferencesystem ”LMS”,”CMS” etc.) div. mix af f2f og net-fora
Formidlingsmedier (fx i/e-bøger, podcast,
interaktive-tavler etc)
It som redskab til produktion ( fx ”kontorpakke”, pod/vodcasts, simulerings-/
”eksperimenterings”-programmel etc.)
It som samarbejdsprocesfacilitator (fx web 2.0, sociale medier)
It som læreprocesfacilitator: Individuel dimension (fx færdighedstræning, fagprogrammer, podcasts, i/e-bøger)
helle mathiasen, [email protected] 15
Den didaktiske trekant
tema
kommunikation elev underviser
undervisning iagttaget som socialt system
helle mathiasen, [email protected] 16
Centrale begreber
kommunikation undervisning
læring videnskonstruktion
helle mathiasen, [email protected] 17
Minimum to personer til en kommunikation
typer, kontekst, former
Fx mundtlig, skriftlig - f2f, netmedieret - gestik, mimik, grafik, lyd
Overførsel af viden
- at meddele noget er ikke i sig selv undervisning
- men formidling
helle mathiasen, [email protected] 18
Undervisning:
• Intenderet kommunikation
“næring” for elev (og underviser)
en “forstyrrelse” (bevidsthedsaktiviteter)
- hvis opmærksomheden er rettet mod kommunikationen Præmis: Kontekstbundet (koder, programmer, forventninger, rutiner) Dobbeltkontingens: et vilkår for kommunikationen
helle mathiasen, [email protected] 19
En kommunikationsenhed: Syntese af tre selektioner: meddeler adressat
Person A Person B Valg af: Valg af: Information og Forståelse Meddelelsesform bevidsthedsaktivitet Ytring adressat meddeler Valg af: Valg af: Forståelse Information og
meddelelsesform Bevidsthedsaktivitet Ytring
helle mathiasen, [email protected] 20
Læring: Videnskonstruktion, resultat af systeminterne operationer på baggrund af iagttagelser (en skelnen og betegnen) Egenforandring af forventningsstrukturer
Undervisning: Intenderet kommunikation “næring” / “forstyrrelse”
Gensidigt afhængige
helle mathiasen, [email protected] 21
Operativ konstruktivisme:
Kommunikation Læring
Kan iagttages Kan ikke iagttages som sådan (de to første selektioner)
(sociale systemer) (psykiske systemer)
helle mathiasen, [email protected] 22
Alt iagttaget er iagttaget af en iagttager
- Iagttagelser er iagttagerafhængige, systemspecifikke
- en præmis for undervisning
og for videnskonstruktion
helle mathiasen, [email protected] 23
Konsekvenser af optik : • Eleven kan lære sig noget
• Læreren kan ikke overfører viden til eleverne
• Undervisere kan ikke styre elevernes læreprocesser => de kan ikke sikre, at eleverne lærer sig det, der er intenderet
• Undervisere bliver helt centrale i undervisningen, idet de skal tilrettelægge undervisningsmiljøer, der giver de bedste mulighedsbetingelser for, at eleverne kan lære sig det, der er målsat
• Undervisning har mange former • “Fra undervisning til læring” afløses af “undervisning og læring” • “Ansvar for egen læring” tones til “læring er egenlæring og
kontekstafhængig” • Kommunikation som næring for læring
helle mathiasen, [email protected] 24
Fagplaner, studieordn,ect.:
kvalifikationer kompetencer
tema
Undervisningsformer: Lærerformidlet (ex: forelæsning) Undervisnings- Projektarbejde (Problemorient.)
forudsætn. kommunikation Emnearbejde /potentialer
elev underviser
Undervisnings-
Roller, ex Organisering: lyttende Antalsselektion (ex.): iagttagende Individuelt problemløsende gruppe opgaveskrivende Hold/klasse
årgang Gruppearbejde (ex) koordinator fagselektion (ex): konfliktløser tværfaglig projektstyrende enkeltfaglig Roller struktur,- tidselektion(ex): faglig formidler ugeskema vejleder månedsskema moderator årsskema Kontrollør ad-hoc organisering andre kontekster (ex): teamkoordinator
faglig koordinator Arkitektur, fysiske rum
UV-medier
helle mathiasen, [email protected] 25
Forskningsprojektets empiriske undersøgelsesdesign
Selektiv repræsentation af genstandsfeltet:
Medieproduktioner Observationer
Interviews
Fuld repræsentation af genstandsfeltet:
Spørgeskema
helle mathiasen, [email protected] 26
VIDEN, FÆRDIGHEDER OG SOCIALE KOMPETENCER
Med fokus på valg af kommunikationsfora:
Hvilke organiseringer af undervisningen og hvilke undervisningsformer
kan forventes at understøtte udviklingen af hvilke typer kvalifikationer og kompetencer?
helle mathiasen, [email protected] 27
It-anvendelser i undervisningen
Roller, funktioner og kommunikationsfora
tema
tema tema
kommunikation
kation
kommunikation
studerende underviser rende underviser
Forskellige koder, forventninger, rutiner, kommunikationskultur - afhængig af konkrete kontekst
helle mathiasen, [email protected] 28
ELEV- og LÆRERROLLER /- FUNKTIONER
Med fokus på valg af didaktisk ramme:
Hvilke kommunikationsfora fordrer hvilke roller og funktioner?
Hvilke lærer- og elevroller/-funktioner i hvilke kontekster?
Hvordan udvikles og afstemmes roller og funktioner i forskellige kontekster?
helle mathiasen, [email protected] 29
UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING
Med fokus på valg af undervisningsorganisering og - former - princippet om at gøre forskel, med det formål at alle har mulighed for at nå samme mål
• Hvilke organiseringer af undervisningen
• Hvilke undervisningsformer
• Hvilke it-anvendelser
kan tænkes at understøtte den enkeltes videnskonstruktion?
helle mathiasen, [email protected] 30
Spørgeskema De bagvedliggende forskningsspørgsmål: • Hvilke elevaktiviteter aktualiserer brug af hvilke digitale medier/fora?
og i hvilke undervisningsmæssige kontekster? • Hvilke typer af begrundelser aktualiserer elever/lærere for den specifikke
it-anvendelse i den specifikke kontekst? • Hvornår (hvilke undervisningsrelaterede kontekster) er det nødvendigt
(man kan ikke gennemføre aktiviteten uden) at bruge teknologi? • Hvornår (hvilke undervisningsrelaterede kontekster) understøtter it
(digitale medier og netfora) ikke de undervisningsrelaterede aktiviteter? • I hvilke undervisningsrelaterede kontekster aktualiserer eleverne ikke-
undervisningsrelaterede it-anvendelser? • Hvilke elever har størst nytte af brugen af forskellige
teknologianvendelser? • Hvad skal der til, for at det er meningsfuldt at bruge digitale medier og
netmedierede fora i undervisningen i gymnasiet?
helle mathiasen, [email protected] 31
33
It-anvendelser i undervisningen – afsluttede forskningsprojekter De gymnasiale uddannelser:
1995-1998: Den elektroniske skole, stx 2000 : Fjerneundervisningsforsøg på Aalborg Studenterkursus 1998-2001: Personlige bærbare computere i undervisningen, stx 2002-2005: Det virtuelle gymnasium, stx 2009-2010: Elevproducerede pod-/vodcast i gymnasiet (Pilot, et fag, hhx) 2010-2011: Ikraft: Gymnasier i samarbejde med virksomheder, stx, hhx, htx (it) 2010-2011: Clickers i undervisningen, sciencefag i gymnasiet (stx) 2010-2011: Pod-/vodcast i gymnasiet (flere fag, stx) 2010-2011: Nationalt forsknings,- udviklings og netværksprojekt, UV-org,- former, -
medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser De videregående uddannelser: 1998-2000: It på lærerseminarierne (”NovoNordisk-projektet”) 2005-2006: Studerendes brug af konferencesystem/social software, AU 2007-2008: Podcast/video/konferencesystem som undervisningsmedie, AU 2009-2010: Den netbaserede pædagoguddannelse, midt-vest Viborg, UC 2010-2011: Clickers i fysikundervisningen på universitetet
Grundskole, gymnasium, universitet: 2007-2009: Overgangsproblematikker som udfordringer i uddannelsessystemet
helle mathiasen, [email protected] 34