Hjemløs juni 2010

Hjemløs nr. 3 2010 1

Juni • 3/2010Hjemløs

Hjemløse kvinder Sorrí bor på gaden side 3Brug for særlige tilbud side 5’Usynlige’ hjemløse i historien side 10

2 Hjemløs nr. 3 2010

Forskel på Benny og BirgitteDa Missionen blandt Hjemløse begyndte sin virksomhed, var det under navnet Faldne Mænds Redning, og organisationens første herberg kom til at hedde Mændenes Hjem. Som navnene indi-kerer, var tilbuddet i sin tid oprettet for mænd.

I dag benytter kvinder også vores tilbud. På de store botilbud, Kollegiet og Mændenes Hjem, bor kun mænd, men omkring 20 pct. af dem, der kommer på Mændenes Hjem i dag, er kvinder. I tilbuddet for unge i Rådmandsgade og i værestederne kommer både mænd og kvinder.

Kvinder er mere synlige blandt hjemløse og udsatte end tidligere, og der er behov for at være specielt opmærksomme på dem.

Københavns Kommune har i de seneste år haft opmærksomhed på kvinder på herberger og væresteder gennem projektet “Fokus på kvinder”. Erfaringen herfra er, at der er behov for særlige tiltag for kvinderne, som er en minoritet på stederne.

At kvinder, som bor på herberg, er meget udsatte, beskrev forskeren Tobias Børner Stax allerede for mange år siden i undersøgelsen “Én gang socialt marginaliseret – altid ...”. Den viser, at kvinder, der bor på herberg, har langt større risiko for at dø tidligere – både end kvinder i almindelighed og end mænd på herberger.

Kvinder har dog også mange ressourcer. En brugerundersøgelse på Mændenes Hjem for nogle år siden pegede på noget af det, der gør det svært for mange udsatte mænd at få det til at fun-gere. De mænd, som var med i undersøgelsen, havde et meget begrænset netværk.

Jeg har hørt mange hjemløse mænd sige: “Hvis bare jeg havde en kone, så ville jeg kunne klare mig”.

Kvindelige hjemløse er ofte bedre hjulpet. De har flere færdigheder. Man plejer at sige, at nogle af de hjemløse kvinder blot behøver et sjal, de lægger ud som dug, og et stearinlys, så er de i gang med ’at hjemme den’. Hjemløse mænd er dårligere til at skabe en ramme, hvor de føler sig hjemme. Man kan få en lejlighed, men hvad så?

Benny og Birgitte har ikke brug for den samme indsats, når de skal ud at bo eller i behandling. Vi ser det derfor som en positiv udvikling, at Københavns Kommune som en del af hjemløsestrate-gien vil oprette en kvindenatcafé på Vesterbro og en række skærmede herbergspladser for kvinder. Det er med til at skabe faglig udvikling med fokus på udsatte kvinder på steder, hvor man kan tage hånd om deres specielle problemer og samtidig bruge deres ressourcer.

For det fremtidige arbejde med socialt udsatte – og for Missionen blandt Hjemløse – er det en udfordring også at kunne differentiere indsatsen og tænke køn med ind i arbejdet.

Hjemløs20. årg. nr. 3, 2010

Missionen blandt Hjemløse

SekretariatetGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Redaktion:Robert Olsen (ansvar)Jacob ØrumGitte FrydensbjergKaren Pedersen (DJ)

Forsidefoto:Holger Henriksen

Layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S trykt CO2-neutralt

Oplag: 3.800ISSN: 1903-2803

Hjemløs udkommer 4 gange om året.

Abonnement er gratis – kontakt sekretariatet.For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Af Hanne Thomsen

formand, Missionen

blandt Hjemløse

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.

Kvinder er mere synlige blandt hjemløse og udsatte end tidligere, og der er behov for at være specielt opmærksomme på dem.

Fo

to: S

imo

n k

lein

-kn

ud

Se

n


Af Karen Pedersen • Foto Holger Henriksen

Forårssolen kaster forsigtige stråler over Kultorvet. Travle københavnere iler forbi fortovscafeerne, der gør klar til dagens servering. Ved den flaskegrønne bænk bag Prebens blomsterbod hænger en lille gruppe hjemløse ud – her er der allerede god gang i udskænkningen.

På bænken sidder Sorrí Andersen, 41. Hun er en af de hjemløse, der så at sige har dagligstue på Kultorvet. Ofte holder hun til her det meste af dagen.

Sorrí ser frisk ud, selv om hun faktisk ikke har sovet særlig godt i nat, på et herberg.

- Jeg sov på Sundholm i nat, for første gang i lang tid, og det var en nødløsning. Man skal virkelig passe på dér, man skal have øjne i nakken (for ikke at blive ’rullet’, red.).

Normalt sover Sorrí Andersen lidt rundt omkring. Helst i Reden på Vesterbro, som kun er for kvinder, men her kan

hun kun overnatte to gange om ugen. Så ofte kryber hun i soveposen et sted i en gård eller under et halvtag.

- Sidst jeg sov ude, var på Rådhuspladsen. Men det er ved at være 14 dage siden, for min sovepose er blevet stjålet. Jeg sover aldrig hjemme hos mine venner, for jeg vil ikke være afhængig af nogen.

Som regel synes Sorrí, at det er mere trygt at sove uden-for end på et herberg eller en natcafe.

- Vi er som regel nogle, der sover sammen, og vi passer på hinanden. Men jeg har også prøvet at blive forulempet, mens jeg sov ude. Der var én, der ragede på mig.

En enkeltbillet til København For ikke så længe siden så Sorrí Andersens liv temmelig an-derledes ud. Hun boede i Ålborg sammen med sin mand og var selvstændig bygningsmaler. For fire år siden flyttede hun fra manden – uden andet end det tøj, hun gik og stod i.

J eg passer på mig selv41-årige Sorrí Andersen har levet på gaden i fire år. Om natten sover hun udendørs eller på akutherberg. Aldrig hos vennerne, for hun vil ikke være afhængig af nogen.

Kultorvet i København er Sorrí Andersens ’dagligstue’. Her holder hun til sammen med andre hjemløse. - Vi mødes som regel ved 10-tiden – også i regn og slud, fortæller hun.


- Det var svært at finde et nyt sted at bo, så jeg købte en en-keltbillet til København. Jeg tog ind på Rådhuspladsen, og her mødte jeg nogle hjemløse, som hjalp mig. Jeg tænkte, at hvis andre kunne klare det, så kunne jeg også!

- I begyndelsen sov jeg ved HT-terminalen, senere fik jeg en kæreste, som også var hjemløs, og så fandt vi sovesteder sammen i Indre By.

Det er stressende ikke at vide, hvor man skal sove i nat eller spise det næste måltid. Men det bliver også hverdag, fortæller Sorrí.

- Den første tid er den sværeste, så vænner man sig til det. Lørdag og søndag er de værste, fordi der ikke rigtigt er nogle steder, man kan spise. Men man indretter sig.

Gadelivet er hårdt på flere måder. Der er en del ’slåsseri’ og jalousi, så det gælder om at passe på sig selv.

- Det er vigtigt at være loyal over for andre. Jeg har få venner, som jeg stoler på, og mange bekendte, som jeg ryger hash og snakker med. Jeg passer på mig selv – længere er den ikke!

Undertøjet skal være nytMed til det hører at holde sig ren og pæn. Sorrí bader hver dag, ofte i kontaktstedet Kofoeds Kælder på Kultorvet. Her får hun også det meste af sit tøj brugt. Undtagen undertøj, det køber hun selv, for det skal være nyt.

- Det er vigtigt at være ren – det er det, der holder mig sund. Og det er med til at bevare min selvrespekt. Hvis man har respekt for sig selv, har man også respekt for andre.

Hvis hun får småskavanker, kan Sorrí hente hjælp hos projekt Udenfors gadesygeplejerske. Og for en sikkerheds skyld bliver hun undersøgt for tuberkulose på Gentofte Sygehus hver tredje måned.

I lang tid levede Sorrí af at sælge hjemløseavisen Hus Forbi. Først for nylig er hun begyndt at få kontanthjælp, med hjælp fra hjemløseprojektet Udenfor. Hun sælger dog stadig Hus Forbi for at tjene lidt ekstra.

- Jeg står ved Lagkagehuset på Christianshavn, et par timer fra morgenstunden, til jeg har penge nok. Jeg skal bruge 100-150 kr. om dagen. Hvis jeg ikke tjener nok, har jeg en god kollega, der hjælper mig. Lige nu har jeg fx et dårligt ben.

Mad får Sorrí for det meste billigt eller gratis på væreste-derne. Så pengene går mest til øl. Dem ryger der en del af indenbords:

- Tidligere drak jeg kun til fester. Nu drikker jeg mere.

Man skal drikke for at leve på gaden, hvis man ikke gør det, føler man sig udenfor. Jeg drikker ca. 30 øl om dagen, og det skal helst være guldtuborg – jeg ryger også hash. Det er blevet en vane. Hvis jeg får et sted at bo, vil jeg trappe ned på det.

Mit eget sted at boEt sted at bo står højst på ønskesedlen. Og det skal være Sorrís eget sted. For forholdet til kæresten er lidt kompli-ceret.

- For tiden er vi uvenner, fordi han har fået en lejlighed og ikke vil have, at jeg skal have adresse der. Så nu er vi gået fra hinanden. Det er sådan lidt frem og tilbage, lige nu er det mest tilbage …

Et arbejde vil Sorrí også gerne have – på et tidspunkt.- Jeg er fritaget for aktivering, fordi jeg bor på gaden,

men jeg vil gerne have et job igen. Jeg er glad for mit fag, men jeg skal ikke være selvstændig mere. Lige nu tager jeg en dag ad gangen. Først og fremmest vil jeg gerne finde et sted at bo – et eller andet sted i København. Det skal bare ikke være et sted, hvor jeg er tvunget til at gå på antabus.

Sorrí Andersen har grønlandske rødder, men er født og vokset op på Bornholm. I dag har hun ikke kontakt med sin familie.

Det er vigtigt at være ren – det er det, der holder mig sund. Og det er med til at bevare min selvrespekt. Sorrí Andersen, hjemløs


Af Maren Urban Swart • Illustration: Daniel Greniman

Da SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2009 for anden gang talte Danmarks hjemløse, udgjorde kvin-derne en femtedel af de i alt ca. 5.000 hjemløse, tælllingen ’fandt’.

Mænd og kvinder fylder altså ret forskelligt i statistik-ken, og der også forskel på deres situation, når de havner på gaden.

- Der skal mere til, før kvinder bliver hjemløse. Mange finder sig eksempelvis i vold. Når de står uden bolig, søger de først hjælp hos familie og venner. Går det ikke, opsøger de mandlige bekendtskaber, hvor de ofte giver seksuelle modydelser som betaling for et sted at bo. Derfor er de kvinder, der kontakter forsorgshjemmene, ofte meget bela-stede og har ofte været ude i et ekstremt misbrug, fortæller konsulent Birthe Povlsen fra Servicestyrelsens hjemløse-team.

For tre år siden begyndte Servicestyrelsen at sætte fokus på udsatte kvinder, og samtidig stiftede landsorganisationen for hjemløse, SAND, en kvindegruppe, hvor Birthe Povlsen er tovholder. Her tegnede der sig hurtigt et billede af, at der mangler tilbud til en del af de udsatte kvinder.

Uden for kategori- Siden 1970’erne, hvor kvindekrisecentrene blev oprettet, har kvinder, der bliver udsat for vold, haft et sted at gå hen. Og Rederne (væresteder under KFUK’s Sociale Arbejde, red.) tager sig af de kvindelige udsatte, der lever i prosti-tution. Men der er udsatte kvinder, der falder uden for de to kategorier, og som ikke har mulighed for at flytte på krisecenter eller på forsorgshjem, fordi de har et misbrug, siger Birthe Povlsen.

Regeringens nationale hjemløsestrategi lægger vægt på, at der skal være flere kvindeafdelinger på forsorgshjem, og muligheden for at have børn med på forsorgshjemmene er også ved at dukke op.

- Der er behov for varierede og differentierede tilbud. Det er ikke hensigtsmæssigt, at en kvinde kommer ud på et forsorgshjem, hvor hun hele tiden er i kontakt med mænd,

Brug for alternative tilbud til kvinder

Skjult prostitution, vold og misbrug. Det er nogle af de problemer, hjemløse kvinder slås med. Der mangler særlige tilbud til kvinder, som ikke ’kun’ er hjemløse.

hvis hun lige er blevet banket gul og blå. Omvendt er det uhensigtsmæssigt at afskærme hende totalt fra det andet køn, da hun ude i samfundet skal kunne håndtere mandlig kontakt, forklarer Birthe Povlsen.

Børnenes tryghed er vigtigstLandsorganisationen af kvindekrisecentre, LOKK, tager hvert år imod 2.000 kvinder og lige så mange børn på deres 40 kvindekrisecentre. Volden er ofte kun en del af kvin-dernes problemer. Der også tale om almindelig mistrivsel, dårlig økonomi og manglende overskud til rollen som for-

ælder. Af hensyn til børnene har krisecentrene ikke adgang for kvinder, der har et misbrug eller er psykisk syge.

- Børn oplever krisecenteret som et fristed, hvor der er nogle, der tager sig af mor, og hvor de kan være trygge. Vi oplever, at børnene reagerer voldsomt, hvis der kom-mer en ind med et misbrug, fortæller sekretariatschef Lene Johannesson fra LOKK. Hun understreger, at krisecen-trene aldrig lukker døren, men henviser misbrugere eller psykisk syge til et sted, hvor de så kan være. Det kan være til Hanne Mariehjemmet i Roskilde, som er det eneste krisecenter, der modtager kvinder med misbrug. Ellers henviser krisecentrene til forsorgshjem og andre botilbud for hjemløse.

Krisecentre for misbrugereFor nogle år siden blev der oprettet nogle krisecentre, der var specialiseret i at modtage kvinder med handicap. Ifølge Lene Johannesson burde der også være særlige krisecentre for kvinder med misbrug.

- I Danmark har vi det meget med at tænke i kasser. Det er klart en mangel, at man i dag ikke kan til-

byde krisecentre for misbrugere og psykisk syge. Hjemløseinstitutionerne har et andet fokusom-råde, det er ikke volden, de hjælper kvinderne med. Her bor også nogle mænd, som bliver voldelige, når de får noget at drikke. Det ville være godt, at der var nogle krisecentre, der var specialiseret i at behandle misbrugere og psykisk syge, og hvor kvinderne kunne have børn med.

Fokus på skjult prostitution SFI’s seneste hjemløsetælling viser, at antallet af

unge kvinder på forsorgshjemmene er steget. - Om det er et øjebliksbillede, må næste

tælling vise. Det vigtige er, at vi får sat fokus på at lave kvindespecifikke tilbud, siger Birthe Povlsen fra Servicestyrelsen. - Ved at sørge for, at der kommer

nogle alternativer, kan vi være med til at komme den skjulte prostitution til livs og være med til at afhjælpe, at voldsramte kvinder, der lever i et misbrug, ikke bliver hos manden, fordi alternativet ville være et forsorgshjem, hvor der ikke må være

børn, eller hvor man ikke må have et misbrug.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at en kvinde kommer ud på et for-sorgshjem, hvor hun hele tiden er i kontakt med mænd, hvis hun lige er blevet banket gul og blå.

Birthe Povlsen, konsulent Servicestyrelsen


Hjemløse kvinder og mænd

Ifølge SFI’s seneste hjemløsetælling fra 2009 er der i alt 4.953 hjemløse i Danmark. 22 pct. er kvinder.

Fordelingen på køn og opholdssted ser således ud (tal i pct.):

Mænd Kvinder Gaden 86 14 Natvarmestue 83 17 Herberg 80 20 Hotel 72 28 Familie/venner 76 24 Udslusning 86 14 Kriminalforsorg 94 6 Hospital 70 30 Andet 58 43 Uoplyst 82 18 I alt 78 22

Kilde: Lars Benjaminsen: Hjemløshed i Danmark 2009.

National kortlægning. SFI, Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd, 2009.

SANDs kvindegruppe

• SANDs kvindegruppe arbejder med at synliggøre de særlige problematikker og dilemmaer, der kan være, i forbindelse med kvinder og hjemløshed.

• Gruppen sætter fokus på, at hjemløse kvinders problemer ikke kun har relation til vold –

de er mere sammensatte, ganske som mændenes.

• Gruppens formål er at nu-ancere billedet af hjemløse kvinder for bedre at kunne

definere, hvad der mangler i de eksisterende tilbud.

Læs mere på www.sandudvalg.dk

Hjemløs nr. 3 2010

Stor overdødelighed blandt hjemløse kvinderKvinder, som har boet på institutioner for hjemløse, har en voldsom overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Det viser en rapport fra Socialforsk-ningsinstituttet, som for år tilbage fulgte 1.000 men-nesker, der i 1988-89 opholdt sig på en af Køben-havns institutioner for hjemløse.

Rapporten vurderer, at kvinder, der har boet på forsorgshjem, herberg e.l., har 25 gange større sand-synlighed for at dø end jævnaldrende kvinder i det danske samfund som helhed.

En af årsagerne til den store overdødelighed er ifølge undersøgelsen, at mange hjemløse kvinder må ernære sig som narkoprostituerede for at overleve.

Kilde: Tobias Børner Stax: Én gang socialt marginaliseret

– altid …? En analyse af ca. 1.000 menneskers livsforløb

efter ophold på forsorgshjem, herberger og krisecentre mv.

i ’88-’90. Socialforskningsinstituttet, 1999.

Fokus på forskellen

Hjemløse mænd føler, at deres mandlighed trues, hvis de tager imod hjælp. Og systemet ser ikke ud til at være indrettet til at hjælpe hjemløse kvinder.

Det eneste nummer (Spring 2010) af FEANTSAs magasin Homeless in Europe sætter fokus på hjemløs-hed og køn i europæisk perspektiv.

www.feantsa.org


Af Maren Urban Swart • Foto privat

- Som 15-årig syntes jeg, at det var fedt at have min egen lejlighed, hvor jeg altid kunne invitere venner over til fest. Men når jeg tænker tilbage, så savnede jeg, at der var nogen, der tog sig af mig. At der var en sagsbehand-ler, jeg kunne snakke med, eller at jeg var blevet sendt i plejefamilie.

Det fortæller 30-årige Trine Johansen fra Holstebro. Siden hun var omkring 14 år, har hun stået på egne ben. Hen-des mor magtede ikke at tage sig af hende, så kommunen overtog rollen som Trines værge. Efter et år på efterskole sørgede de for at skaffe hende en lejlighed. Den eneste kontakt, hun efterfølgende havde med kommunen, var, når hun hver fredag fik udbetalt 350 kroner til at klare sig for.

Druk, stoffer – og bankDe frie rammer resulterede i, at der gik lidt for meget fest i Trines liv. Stoffer og druk blev en del af hverdagen. Helt galt gik det en aften for fem år siden. Trine fik bank af sin kæreste, og naboen, som hun var raget uklar med, brød ind i hendes lejlighed med en økse.

Politiet blev tilkaldt, og da det var tydeligt, at Trine hverken var tryg i sin lejlighed eller sammen med sin kæ-reste, kørte politiet hende ud til herberget ved forsorgs-hjemmet Skovvang.

Mellem forsorgshjem

og gaden

Trine Johansen er en af de kvinder, der har figureret i hjemløsestatistikken. Det meste af sit liv har hun været overladt til sig selv. Da Trine som 25-årig blev hjemløs, betød hendes alkoholmisbrug, at hun ikke kunne flytte på forsorgshjem.

I halvandet år pendlede 30-årige Trine Johansen mellem forsorgshjem, herberg og gaden. I dag har hun sin egen

lejlighed, er forholdsvis nybagt mor til tvillinger og godt på vej i sit nye liv.


- Jeg havde mistet kontakten til min mor, og alle mine venner var en del af misbrugsmiljøet, så jeg havde ingen andre steder at tage hen, fortæller hun.

Det blev starten på halvandet år, hvor Trine pendlede mellem herberget og forsorgshjemmet på Skovvang. På forsorgshjemmet må man ikke have et misbrug, så Trine blev rykket over på herberget i de perioder, hvor trangen til alkohol tog overhånd. Herberget er et akut-tilbud, så her skal man hver dag pakke sine ting og forlade stedet.

- På herberget kommer man kl. 20 om aftenen og skal være ude inden kl. 10 næste formiddag. I dagtimerne går man så rundt på gaden og venter på, at man må komme tilbage.

Et beskyttet helle De fem pladser på herberget er for både mænd og kvin-der. På forsorgshjemmet, hvor man kan bo i længere tid, har kvinderne deres egen afdeling.

- På herberget får man som regel et værelse for sig selv eller sammen med en anden kvinde, men man støder på de mænd, der er der. På forsorgshjemmet er der en kvinde- og mandeafdeling, så man har mulighed for at trække sig tilbage, hvis man ikke har lyst til at være i kontakt med mænd, fortæller Trine.

Og det er en god model, mener hun. - Hvis forsorgshjemmet kun var for kvinder, ville der

let gå ’hønsegård’ i den. Samtidig kunne man risikere, at man blev så isoleret fra mænd, at tanken om at bevæge sig ud i samfundet kunne virke skræmmende.

- De opdelte afdelinger giver en mulighed for at blive afskærmet fra mænd. Mange kvinder kommer på for-sorgshjemmet, fordi de, ligesom jeg, har været udsat for vold, og har derfor behov for langsomt at vænne sig til at være i samme rum som mænd.

Trine Johansen fortæller også, at mange af kvinderne har et usundt behov for at blive beskyttet og derfor ind-leder et forhold til en mand, der kan opfylde det behov. Opdelingen i mænd og kvinder kan, mener hun, være en måde at fjerne det behov på, fordi man får et helle, hvor man er beskyttet og kan være sig selv.

På gadenDa Trine Johansens alkoholmisbrug forsatte, og det blev uholdbart at pendle mellem forsorgshjemmet og herber-get, kom hun på et behandlingshjem. Efter at være gået fra behandlingstilbuddet en håndfuld gange, flyttede hun på gaden.

- Det var virkelig hårdt at bo på gaden. I halvanden måned sov jeg rundt omkring i parker og hos folk i mil-jøet. Det endte med, at jeg tog kontakt til forsorgshjem-met Skovvang igen.

Omsider begyndte det at lysne for Trine. Hun har en søn, som i dag er 9 år, og som hun ser i weekender og fe-rier. Fordi han ikke måtte komme på besøg på forsorgs-hjemmet, stod hun først i køen til en af kommunens lejligheder. Og endelig var der bid.

I december sidste år fik Trine tvillinger, og lejligheden blev skiftet ud med en større, da pladsen blev lidt for trang. Ligesom den gamle ligger den nye lejlighed lige over for forsorgshjemmet.

- Jeg er utrolig taknemmelig for alt, hvad personalet på forsorgshjemmet har gjort for mig. Der er altid plads til en snak, hvis jeg har brug for det. Inden min barsel var jeg i aktivering på et af deres værksteder, så vi holder kontakten ved lige.

Deler ud af sine erfaringerI dag har Trine skiftet alkoholen ud med antabus og prøver at få noget positivt ud af det, hun har været igennem. Hun er medlem af landsorganisationen for Hjemløse, SANDs, kvindegruppe, hvor hun blandt andet tager rundt på forsorgshjemmene og snakker med kvinder, der er i samme situation, som hun har været i. I SAND har hun også lært, hvordan man skal håndtere den gæld, som mange hjemløse har. Det er en del af den viden, som hun deler ud af, når hun tager rundt til ar-rangementer.

- Selvfølgelig ville jeg gerne have undgået alle de ting, jeg har været igennem. Men når jeg tager ud og hjælper og snakker med andre om de erfaringer og oplevelser, jeg har gjort mig, er det en måde at få det bearbejdet på, fortæller hun.

På herberget kommer man kl. 20 om aftenen og skal være ude inden kl. 10 næste formiddag. I dagtimerne går man så rundt på gaden og venter på, at man må komme tilbage.

Trine Johansen, tidligere hjemløs

Jeg er utrolig taknemmelig for alt, hvad personalet på forsorgshjemmet har gjort for mig. Der er altid plads til en snak, hvis jeg har brug for det.

Trine Johansen, tidligere hjemløs


Af Tinne Vammen • Foto fra bogen Midlertidigt ophold

Hjemløshed er ikke påtrængende nærværende i mange menneskers syn på Velfærdsdanmarks skyggesider. I en by som København dukker de hjemløse op enkeltvis eller i smågrupper. Mange nætter overnatter et par stykker, fx i Landemærket eller bag ved Det Kon-

gelige Teaters Stærekasse i soveposer og på et underlag af plastic eller aviser. Nu og da ses en kvinde imellem.

Hjemløshed er især et mandefænomen, fortalte en un-dersøgelse fra Socialforskningsinstituttet for et par år siden. ’Kun’ 20 pct. af de danske hjemløse er kvinder, konstate-rede den.

Det var ikke første gang, en sondering af hjemløse-

populationen førte til en lignende påstand om, at hjemløse altovervejende er mænd. Under indtryk af en decideret (mandlig) hjemløsebevægelse sidst i 1920’erne, skabt især af afvandringen fra landbruget, nedsatte datidens social-demokratisk-radikale koalitionsregering et udvalg til at un-dersøge, hvilke hjemløseherberger, arbejdshjem og kolonier der på daværende tidspunkt eksisterede i Danmark. Der var ca. 123 i hele landet; kun et enkelt, Kvindehjemmet i Kø-benhavn, var for kvinder med og uden børn. Herbergerne for mænd modtog ikke ’medbragte’ børn, og sådan synes det fortsat at forholde sig.

Herberg for hjemløse kvinderKvindehjemmet i København blev etableret i 1902 som et filantropisk initiativ under navnet Herberg for Hjemløse Kvinder. Det allerførste navn blev hurtigt skiftet ud med

Hjemløshed har altid været et ’mandefænomen’. For små 100 år siden var der 123 herberger i Danmark. Kun et af dem, Kvindehjemmet i København, var for kvinder med og uden børn. Men de hjemløse kvinder fandtes – også dengang.

De ”usynlige” hjemløse

I november 1902 bragte Damernes Blad en artikel fra Herberget for Hjemløse Kvinder i København. Bladets redaktør indlogerede sig ’forklædt’ som hjemløs og købte nattegn til seng nr. 28 for en enkelt nat. Billedet her er taget ved samme lejlighed.


det mere neutralt klingende nye. Blandt andet fordi dati-dens brugere ikke brød sig om eller skammede sig over at blive betegnet som herbergsgæster.

Med 1970’ernes bistandslov fik Kvindehjemmet en ny politisk-juridisk definition: som et tilbud om midler-tidigt logi for boligløse kvinder med og uden børn. Da Serviceloven kom i 1998, blev selvsamme og lignende institutioner, såsom de mange nye krisecentre rundt om i landet, at betragte som ’botilbud’ for kvinder med og uden børn, herunder voldsramte eller -truede kvinder. Ordet hjemløshed er med andre ord forsvundet ud af retorikken, men forholder det sig faktisk også sådan, at der kun er få hjemløse kvinder?

De, som vil se nærmere på hjemløses antal, historisk og aktuelt i den danske befolkning, vil ofte lande på Herrens mark, hvad enten de går ind i den offentlige statistik eller gennemgår hjælpeinstitutionernes årsberetninger og øvrige oplysninger. Ordet hjemløs dukker op og forsvinder for på ny at vende tilbage. Og det gælder især for hjemløse kvinders vedkommende. Men fænomener kan meget vel eksistere, før de benævnes.

Arbejdsløse tjenestepiger Kvindehjemmet på Jagtvej er den ældste ’rene’ herbergs-institution, som stadig fungerer. Og netop hjemmets ælde giver mulighed for at opridse nogle træk i brugerprofilen gennem mange årtier.

Flere træk går igen. Kvindehjemmet har altid taget imod både gifte, fraskilte, enker og ugifte kvinder som ’gæster’, og mange kvinder har år ud og ind medbragt et eller flere børn. I gamle dage som regel småbørn, modsat i dag hvor børnene er mere spredt aldersmæssigt.

Indtil ca. 1950 var det frem for alt ugifte kvinder, som dominerede de årlige gæstelister, især enlige tjenestepiger, siden kaldt husassistenter, og andre med tilknytning til hus-

lige erhverv, såsom vaske- og rengøringskoner. En anden stor gruppe var syersker, mange af dem var formodentlig beskæftiget hjemme.

Fælles for disse to erhvervsgrupper var, at de sjældent var organiseret i fagforening og derfor heller ikke var i en a-kasse. Tjenestepiger boede typisk i deres arbejdsgivers hjem. Derfor havnede de ofte i en penibel situation i tilfælde af arbejdsløshed, hvis de ikke havde familie eller bekendte, som for en tid kunne huse dem.

Uden netværkGenerelt kunne et midlertidigt ophold på Kvindehjemmet ses som symptom på, at kvinderne stod uden netværk, som

var i stand til at hjælpe dem i en krisesitua-tion. Og at de netop som arbejdsløse og/eller mindrebemidlede ville have vanskeligt ved at finde sig et lejet værelse eller anden bolig. Nogle kvinder havde dog foden inden for på arbejdsmarkedet i deres korte tid som ’gæster’ i de normerede seks uger, men var åbenbart for nedslidte eller fattige til at skaffe sig husly, der

var til at betale. Her var Kvindehjemmets pris på ophold mere overkommelig.

En særlig brugergruppe var barselskvinder, oftest tje-nestepiger, som indlogerede sig med deres nyfødte, når de var nedkommet på Fødselsstiftelsen. Alt i alt: Brugerne var en sammensat gruppe af altovervejende danske kvinder. Mange stammede fra provinsen, men havde åbenbart svært ved at finde sikkert fodfæste i hovedstaden.

Tjenestepiger og hjemmesyersker er for længst en saga blot. Men kvinder i lavtlønserhverv og med udsatte posi-tioner som ufaglærte på arbejdsmarkedet eksisterer stadig.

I 2009 boede der 122 kvinder og 67 børn på Kvinde-hjemmet hen over året. Langt de fleste kom på grund af vold eller trusler om vold. Hovedparten af kvinderne var mellem 21 og 40 år. En ud af fem kvinder var i arbejde, lidt under halvdelen på kontanthjælp eller dagpenge. Halv-delen af kvinderne var danske. Den anden halvdel havde anden etnisk baggrund end dansk og kom fra 30 forskel-lige lande.

På landets øvrige krisecentre synes den samme ændring af brugerprofilen at gøre sig gældende. ➞

De ”usynlige” hjemløse

Ordet hjemløshed er med andre ord forsvundet ud af retorikken, men forholder det sig faktisk også sådan, at der kun er få hjemløse kvinder?


Alternativ til fattiggårdenHjemløseinstitutioner for mænd som for kvinder med og uden børn, som så dagens lys op til og efter 1900’ blev etableret af filantroper, med kristeligt sociale eller huma-nitære motiver. Institutionerne var tit tænkt som en buffer imod eller et alternativ til, at brugerne landede som klienter i datidens offentlige fattigvæsen og på kommunale fattig-gårde eller den københavnske tvangs- og arbejdsanstalt Sundholmen.

I dagens samfund betragtes Kvindehjemmet og krisecentre-ne som et integreret led i velfærdstaten, og forgangne tiders skarpe sondring mellem den private filantropiske sektor og det offentlige er nedbrudt og afløst af et mere eller mindre velsmurt samarbejde. Den øgede offentlige medfinansiering af institutionsdriften og puljemidler, har – sammen med udviklingen af et rettighedsbaseret og et langt mere finma-sket socialpolitisk sikkerhedsnet for den enkelte medborger – gjort institutionerne mere ’driftsikre’. Det har utvivlsomt professionaliseret hjælpetilbuddene og givet personalet et kraftigt skub fremad.

Et løft til botilbuddeneAlligevel synes mangt og meget at stå tilbage: Lærde og lægfolk skændes i dag om, om hjemløsheden er afta-gende eller voksende i Danmark. Her er der tydeligvis behov for, at både institutionerne og det offentlige laver en mere finmasket registrering. Er institutionernes brugere gengangere? Hvordan går det i grunden med forhenværende brugere og deres børn senere i livet, og har de tilbudte hjælpetil-tag været effektive?

Hjemløshed handler om tab eller mangel på egen bolig; Det burde afgjort være en kommunal og statslig opgave at give bolig-politikken de løft, som kunne øge den almennyttige boligmasse for mindrebemidlede. Og samti-dig bringe de midlertidige botil-bud på langt bedre højde med, hvad ’normaldanskere’ forventer

af rammen om en rimelig dagligdag for eneforsørgere med og uden børn.

Indre og ydre hjemløshedHjemløshed er også i høj grad et spørgsmål om at leve i en form for indre eksil. At være utilpasset eller føle sig som outsider, måske pga. overbelastning eller psykisk sårbarhed, i sit eget nærmeste miljø, pga. nutidens udprægede og tvivl-somme individualisering, eller på kant med samfundet og

dets herskende normer og succeskriterier. Ikke mindst globaliseringen af institu-

tionernes brugergrupper pålægger velfærds-danskerne og politikerne et kæmpestort ansvar for at håndtere, at samfundet i dag er multietnisk og derfor kræver nuance-rede og pluralistiske foranstaltninger for at begrænse den ydre og indre hjemløsheds

tragedier. Næppe mindre er det ansvar, som påhviler det private og offentlige (kvinde)arbejdsmarked og den offent-lige beskæftigelsespolitik.

Tinne Vammen er historiker og forfatter til bogen Midlertidigt ophold – om Kvindehjemmet i København.

Kilder:

Peter Bundesen m.fl.: Filantropi, selvhjælp og interesseorganise-

ring. Frivillige organisationer i dansk socialpolitik 1840-1990´erne.

Odense Universitetsforlag, 2001.

Tinne Vammen: Midlertidigt Ophold. Kvindehjemmet i København

1902-2002. Hans Reitzels Forlag, 2002.

www.kvindehjemmet.dk

Søster Katrine overvåger en nybagt mor og hendes baby. En særlig gruppe kvinder på Kvindehjemmet var barselskvinder, ofte hjemløse tjenestepiger, som indlogerede sig med deres nyfødte.

Generelt kunne et midlertidigt ophold på Kvindehjemmet ses som symptom på, at kvinderne stod uden netværk, som var i stand til at hjælpe dem i en krisesituation.


Hjemløse kvinder i København får inden længe et nyt sted at overnatte, en natcafe på Vesterbro. Københavns Kom-mune står bag natcafeen, som er et tilbud til kvinder, der akut har brug for et trygt sted at sove. Her kan de få en seng for natten, et måltid mad – og rådgivning i dag-timerne.

En undersøgelse, som Kuben Management har lavet for kommunen, viser, at hjemløse kvinder ofte føler sig utrygge på de almindelige herberger og natcafeer, der er domineret af mænd, og derfor ofte vælger herbergerne fra. En del føler heller ikke, at de hører til på Reden, som mest er for prosti-tuerede kvinder. I stedet sover mange på sofaen hos venner og bekendte, og ifølge undersøgelsen har de øget risiko for at blive udsat for vold eller overgreb.

Lidt væk fra stofferne Den nye natcafe skal ligge i Lyrkovsgade, centralt på Vester-bro, men samtidig lidt på afstand af det hårdeste stofmiljø ved Hovedbanen og på Maria Kirkeplads.

Et stenkast herfra ligger et andet tilbud til hjemløse, nemlig Mændenes Hjem. Trods navnet kommer her også en del kvinder – omkring hver femte af husets brugere er

kvinde. Og det er en stor udfordring at skabe ordentlige tilbud til dem, fortæller forstander Robert Olsen. Han er glad for, at kvinderne nu får deres eget sted:

- Det er rigtig godt, at hjemløse kvinder, og også kvinder med misbrug, kan få et sted med nogle fredelige rammer, hvor mændene ikke er efter dem. Jeg synes også, at place-ringen i Lyrskovsgade er god. Det er centralt, men ikke lige i centrum, hvor det går mest hedt for sig.

Skal bygge bro til systemetNatcafeen henvender sig til hjemløse kvinder, som måske har et misbrug, men som ikke er prostituerede. Kvin-derne kan være anonyme. På den måde håber kommunen at komme i kontakt med kvinder, som ellers ikke ville komme, fordi de måske har dårlige erfaringer med ’syste-met’ – og på længere sigt hjælpe dem ud af hjemløshed.

Der skal være plads til ca. 20 overnattende kvinder i natcafeen. Cafeen vil være åben fra kl. 22 til kl. 10, og i dagtimerne mellem 8 og 15 vil der være rådgivning og sam-taler. Cafeen åbner i begyndelsen af 2011 og skal foreløbig køre indtil slutningen af 2012. Hvis alt vel at mærke går som forventet. Borgerrepræsentationen skal i juni måned tage endelig stilling til etableringen.

Natcafeen er en del af Københavns Kommunes hjem-løsestrategi. Kommunen vil desuden etablere 21 skærmede pladser for kvinder på herberget Sundholm på Amager.

Københavns Kommune er på vej med en ny natcafe – kun for kvinder. Tilbuddet er en del af kommunens hjemløsestrategi.

Af Karen Pedersen • Foto Daniel Greniman

natcaFe til hjemløse kvinder

Hjemløse kvinder i København

• Der er ca. 1900 hjemløse i København, ca. 250 af dem er kvinder

• Omkring halvdelen af kvinderne har et misbrug • 873 borgere i København var i løbet af 2009 indskrevet på

et herberg • Kvinderne er underrepræsenterede på de nuværende

natcafeer og overrepræsenterede blandt ’sofasoverne’.

Kilde: Hjemløshed i Danmark i 2009. SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2009

Der skal være plads til 20 overnattende kvinder i den kommende natcafe i Lyrskovsgade.


De giver nok bare ballade. Og egentlig er det meget rart, at vi har vores eget sted. Sådan har det typisk lydt, når talen faldt på, om der også skal bo hjemløse kvinder på Kollegiet på Gl. Køge Landevej. Da det for ca. 15 år tilbage var til ’afstemning’ blandt beboerne, syntes to ud af tre, at Kollegiet fortsat skulle være forbeholdt mændene. Vi tog pulsen på stemningen anno 2010.

Af Karen Pedersen • Foto Holger Henriksen

Leif Andersen, 60 år. Har boet på Kollegiet siden februar 2010.

Synes du, at der skal bo kvinder på Kollegiet?- Her måtte godt være kvinder for at give lidt adspredelse. Jeg tror, det giver et bedre miljø, hvis det er blandet. Her ville være mere hyg-geligt, måske.

Bo Carlsen, 43 år. Tidligere beboer. Har også boet på andre, blandede, herberger. Bor nu i egen lejlighed, men bruger stadig Kollegiet som ’bank’.

Synes du, at der skal bo kvinder på Kollegiet?- Når der er mænd og kvinder sammen, vil der altid være nogle gnidninger. Jeg har desværre også siddet i fængsel – og det er det samme. Kvinderne ved, hvordan de skal sno mændene ... Hvis der skulle bo kvinder på Kollegiet, skulle man måske lave den ene blok til dem, så mændene stadig havde mulighed for at være sig selv. Kvinder burde have lige så meget ret til at være her. Hjemløshed skelner jo ikke mellem køn.

Peder Keusgaard, 61 år. Har boet på Kollegiet i 14 år.

Synes du, at der skal bo kvinder på Kollegiet?- Jeg har ikke selv noget imod det. Det har været oppe at vende i beboerrådet flere gange, mens jeg har boet her, og er blevet stemt ned, fordi folk mener, det vil skabe splid og uro. Hvis det skulle være, skulle stedet nok deles op i en mande- og en kvindeafdeling. Det ville ikke gå med mænd og kvinder på samme gang. Så tror jeg aldrig, der ville blive nattero!

Hvad skal vi med kvinder


Kollegiet kort

• Der bor 148 mænd på Kol-legiet på Gl. Køge Landevej, som i hjemløsekredse også bliver kaldt for ’Drengehjem-met’. Nogle bor her i kort tid, andre har boet her i flere år.

• Der er 15 medarbejdere, hvoraf de 9 arbejder som kontaktpersoner for beboerne. Ca. halvdelen af medarbej-derne er kvinder. Personalet forsøger at hjælpe beboerne til at hjælpe sig selv og mo-tivere dem til at komme ud i egen bolig igen.

• Kollegiets historie går tilbage til 1973. Det blev oprettet som et tilbud for forholds-vis velfungerende hjemløse, som skulle kunne fungere i et socialt fællesskab med andre beboere uden massiv personalestøtte. Tanken var, at egne værelser alene kunne få de hjemløse resocialiseret i samfundet igen. Der var ikke alkoholforbud, da man ville opbygge en boform med et tolerant og fordomsfrit ud-gangspunkt.

• Grundtanken fra dengang er i store træk den samme i dag. Alligevel har Kollegiet ændret sig meget. Bl.a. er der mere personale i dag, og langt de fleste medarbejdere er fagligt uddannet.

- no

Hvad skal vi med kvinder

Søren Jordan, 44 år. Tidligere beboer. Bor nu i ’skæv bolig’ i Ellehjørnet i nærheden og bruger Kollegiet som ’bank’.

Synes du, at der skal bo kvinder på Kollegiet?- Det kan godt ske, der ville blive flere konflikter, men jeg synes godt, man kunne blande det. Hvis Kollegiet skulle afspejle virkelig- heden, skulle der også bo kvinder. I de skæve boliger, hvor jeg bor nu, er vi blandet, seks mænd og fire kvinder, og det fungerer godt nok. Man skal nok bare sørge for, at det er nogenlunde ligeligt fordelt.

Georg Lundberg Hansen, 61 år. Har boet på Kollegiet i ca. 3 år.

Synes du, at der skal bo kvinder på Kollegiet?- Mig rager det ikke, men jeg ved, at det ville give en masse problemer. Jeg har sejlet i 16 år. Vi var 16-18 mand, og hvis der kom et par kvindfolk ombord, opstod der altid komplikationer af en art. Man kan godt sammenligne gangen her på Kollegiet med et skib. Vi har vores eget miljø. Det skal være yderst tolerante og veldisciplinerede men-nesker, hvis der skal være damer til stede. Og her på gangen er vi alle mulige slags rødder – jeg er ikke selv for god! Selvfølgelig kommer der damer på besøg, men jeg tror, det ville ende i totalt kaos, hvis de skulle bo her.

Af Nikolaj Olsen

I rigtig mange år har der kun boet mænd på Kollegiet på Gl. Køge Landevej. Hjemløse mænd med den fællesnævner, at de har bevæget sig på samfundets kant. Dermed har der årevis eksisteret et unikt sammenhold

af mænd på Kollegiet. Et sammenhold, som har været nødvendigt for at skabe den kultur og det miljø, som huset har i dag.

Beboerne har altid haft mulighed for at have kvindelige gæster, men hjemløse kvinder har ikke kunnet bo her.

Tør vi overhovedet tale om at invitere det andet køn ind på Kollegiet – et bosted, der emmer af mandehørm og historie? Ja! Debatten bør tages i en tid, hvor vi i udpræget grad møder kvinder, der lever på samfundets skyg-gesider.

Forskel på mænd og kvinderDe kvindelige hjemløse er i den verden, vi alle bevæger os rundt i. Enkelte er på boformer for hjemløse, men rigtig mange vælger boformerne som den allersidste udvej. De læner sig hellere op ad egne netværk, og låner fx en sofa el-ler seng, så lang tid de overhovedet kan. Kvinder har oftere end mænd børn boende hjemme, og dermed er den sociale deroute længere tid undervejs.

Hvorfor formår kvinder i langt højere grad at holde sammen på sig selv, inden de havner på samfundets kant? Og hvorfor ser vi så stor en uligevægt i antallet mellem kvinder og mænd på herbergerne?

Man fristes til at mene, at nogle af svarene må være enkle og socialt betinget og måske ligefrem ordgyderier: Kvinder bygger rede, mænd går på valsen. Kvinder mestrer

at tale om følelser, mænd er konfliktsky og handler i stedet. Måske klichéer og firkantede anskuelser, men alligevel med en årsagsforklarende snert af sandhed. Og hvis det er udgangspunktet, hvordan vil kvinder så passe ind på et mandsdomineret bosted som Kollegiet?

Høns i hanegården?Et er sikkert. Den unikke kultur, Kollegiet i mange år har haft, qua de mange mænd, der har boet sammen under et

tag, vil forandres, hvis og når kvinderne flytter ind. Det behøver ikke at være negativt – måske snarere tværtimod. Hvis visse forudsætninger er på plads, vil jeg mene, at Kollegiet godt kunne åbne dørene for kvindelige hjemløse. Personalets faglige kompetencer er for så vidt gearet til det. Jeg vurderer dog, at de få kontaktpersoner, 9, der er til 148 beboere, vil gøre det til en vanskelig opgave at løfte. Min erfaring fra praksis siger, at kvinder på denne type boformer kræver mere opmærksomhed fra personalet og medbeboere, end mænd gør.

Historien fortæller os, at kvinder har været årsag til mange konflikter mellem mænd. Jeg vil derfor ikke afvise den udfordring, der ligger i at have ganske få høns i en flok med 148 haner på Kollegiet på Gl. Køge Landevej.

Jeg vil ikke afvise den udfordring, der ligger i at have ganske få høns i en flok med 148 haner.

Tør vi overhovedet tale om at invitere kvinder ind på Kollegiet på Gl. Køge Landevej. Et sted, der emmer af mandehørm og historie? Ja, det tør vi, og det bør vi, mener Kollegiets forstander Nikolaj Olsen.

Hjemløse kvinder blandt 148 mænd?



Tør vi overhovedet tale om at invitere kvinder ind på Kollegiet på Gl. Køge Landevej. Et sted, der emmer af mandehørm og historie? Ja, det tør vi, og det bør vi, mener Kollegiets forstander Nikolaj Olsen.

13 hjemløse bronzemænd og -kvinder er lige nu på vej rundt i Danmark. Her tager de ophold på gader og pladser, for at være lige der, hvor folk kommer og går, og for at vise, at hjemløse netop lever på gaden.

Vandreudstillingen skal skabe synlighed, opmærksomhed og debat om hjemløses vilkår og om fattigdom i Danmark, i an-ledning af, at 2010 er europæisk fattigdomsår. De 13 ’hjemløse’ fortæller hver deres historie, de viser, hvordan en hjemløs kan se ud, og hvor mange former for hjemløshed der findes.

Skulpturerne er lavet af billedhuggeren Jens Galschiøt. Pro-jekt Udenfor og de hjemløses landsorganisation, SAND, står bag vandreudstillingen, som indtil nu har været i København, Odense og Århus. Den kan ses i Ålborg til den 26. juni.

- kap

StOP hjemløshed

KOrt nYt

Hjemløse turistguiderNu har borgere og turister i København mulighed for at se byen med andre øjne, nemlig med en hjemløs som guide.

Projekt Udenfor har taget initiativ til byvandringerne, som de kalder poverty walks. Ideen er at give ordet til byens socialt udsatte. Undervejs på turen præsenteres deltagerne for guidernes erfaringer med livet på gaden, fattigdoms-lokaliteter, historiske seværdigheder og oversete køben-havnske afkroge.

Henrik Svale Andersen er en af dem, som er klar til at vise byen frem. Han har levet et langt liv som stofmisbru-ger, og det har sat spor.

- Jeg har fysisk svært ved at gå, men så må de jo bare sætte tempoet ned og følge mig ... Folk er jo også kommet for at få en oplevelse, siger han.

Læs mere og book på www.udenfor.dk.- kap

lave ydelser får ikke folk i arbejdeStarthjælp og loft over kontanthjælpen skulle få folk i ar-bejde og give et større incitament til at komme i job. Men det sker ikke, viser to nye rapporter fra Rådet for Socialt Udsatte – udarbejdet af en gruppe forskere fra Køben-havns Universitet.

- De lave ydelser får ikke modtagerne i arbejde. De rammer tværtimod mennesker, der er syge, og tager modet for folk. Konsekvensen er fattigdom, som ødelægger men-neskers liv, siger rådets formand Jann Sjursen.

Rådet mener derfor, at starthjælpen og kontant-hjælpsloftet bør afskaffes. I stedet skal der sættes intensivt ind med støtte og hjælp, så folk kan få løst deres grund-læggende problemer med mangel på kvalifikationer og blive i stand til at forsørge sig selv. Og syge skal have hjælp og tid til at blive raske.

- kap

Fo

to H

olg

er

He

nr

ikS

en


KOrt nYt

Kommunikations- og indsamlingschef Jacob Ørum har pr. 1. maj 2010 fået nyt job som medlems- og udvik-lingschef i Menigheder-nes Daginstitutioner.

Jacob har været ansat to år i Missionen blandt Hjemløse. Vi har nydt godt af hans store mål-rettethed, grundighed og ambitiøsitet, og vi

ønsker ham held og lykke i hans fremtidige virke. I løbet af sommeren vil der blive ansat en ny medar-

bejder i Jacobs sted.

Gitte Frydensbjerg er fra april 2010 ansat som udviklingskon-sulent i Missionen blandt Hjemløse. Git-tes første opgaver er at videreudvikle projek-terne Netværksvenner og Besøgsvenner samt gældsrådgivningspro-jektet for hjemløse. Desuden får hun ansvaret for den

fortsatte udvikling af Missionen blandt Hjemløses frivil-ligpolitik. Gitte er uddannet antropolog fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som projektleder i et boligsocialt projekt i Lejerbo.

Er du voksen, tålmodig, robust og har et åbent sind?

Har du interesse for frivilligt arbejde og ønsker at gøre en forskel?

Så er det måske dig, der skal være vores nye frivillige net-værks- eller besøgsven.

Som netværksven besøger du ca. et par timer om ugen eller hver 14. dag en tidligere hjem-løs, der er flyttet i egen bolig. Som besøgsven besøger du en af de faste beboere på Kolle-giet Gl. Køge Landevej.

I bestemmer selv, hvad I laver sammen, fx kan I spille kort, drikke kaffe, dyrke motion, tage på sightseeing i København eller ud at fiske, alt efter fælles interesser og humør.

Vi sørger for at ’matche’ dig med en be-boer, som du har noget til fælles med, og vi tilbyder kvalificerende introduktionskurser, uddannelse og løbende opfølgning.

Læs mere på www.hjemlos.dk eller kontakt udviklingskonsulent Gitte Frydensbjerg på tlf. 3616 1113 eller mail: [email protected].

Farvel & goddag

BLivvEn med en hjemLøs


Støtte til Missionen blandt Hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsenStøtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst opnå fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag.

Det er blevet nemmere at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk.

Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget.

Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dk Du er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.

Den 31. marts 2010 drejede nødherberget for hjemløse udlændinge nøglen om for i år.

I de tre koldeste vintermåneder, januar-marts, var nødherberget et kærkomment tilbud til de udenlandske hjemløse i København. I gennemsnit overnattede ca. 40 hjemløse hver nat, og liggeunderlagene lå tæt i krypten.

Frivillige sørgede for, at der var varm kaffe på kanden og lidt at spise, og at der var morgenmad, inden gæsterne næste dag blev lukket ud på gaden.

Mange forskellige nationaliteter benyttede sig af tilbud-det. Der var dog især mange østeuropæiske – og særligt rumænske – gæster. 58 pct. var fra Rumænien.

Nødherberget blev igen i år organiseret og drevet af foreningen NATNØD, som er en sammenslutning mel-lem otte sociale og humanitære organisationer: SAND, Kofoeds Kælder, OSI, projekt Udenfor, Domkirkens so-ciale arbejde, Røde Kors, Kirkens Korshær og Missionen blandt Hjemløse. - gif

Populært nødherberg i Samuels Kirken

Her finder du Missionen blandt Hjemløse

Kollegiet Gl. Køge LandevejGl. Køge Landevej 1372500 Valby Tlf. 3630 [email protected]

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54 2450 København SVTlf. 3331 [email protected]

Værestedet PegasusEnghavevej 1522450 København SV Tlf. 3321 [email protected]

Projekt OffsidePrinsesse Charlottes Gade 282200 København NTlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk

Værestedet SydvestEnghavevej 1712450 København SVTlf. 3616 1113

RG60 – herberg, cafe og rådgivning for unge hjemløse Rådmandsgade 602200 København N [email protected]

Missionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Mændenes HjemLille Istedgade 2 1706 København VTlf. 3324 [email protected]

www.hjemlos.dk

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3616 1113.

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Indbetaler Kontonummer: 900-1859 Kontonummer: 900-1859

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen kontoEvt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A.

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S 2008.11 DB 485-26428

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitte-ringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

+9001859<+01<

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

CPR.: –

Overførsel fra kontonummer

POST DANMARKMagasinpost UMMID-nr: 42676

I den seneste tid har debatten om ’udkants-danmark’ fyldt i medierne. Det er blevet belyst, hvordan Danmark er ved at knække over i to: I en del, der har velfærd, vokseværk og virksomheder – ofte centreret omkring storbyerne. Og i en del, hvor både job og offentlige tilbud er under afvikling – ’ud-kantsdanmark’.

I Missionen blandt Hjemløse har vi altid beskæftiget os med mennesker i udkanten af samfundet, men vores ’kant’ er ikke bare geografi. Vi har med mennesker at gøre, der befinder sig i udkanten af både job- og boligmarked. Mennesker, som ikke passer i sundhedssystemet, mennesker, som oftest står uden for de sociale fællesskaber, som de fleste af os andre er en naturlig del af.

I vores arbejde ser vi nogle andre konse-kvenser af ’Det skæve Danmark’ end blot forskellen mellem land og by. Hver dag yder organisationens ansatte og frivillige en stor indsats blandt nogle af samfundets mest udsatte medborgere. Dette arbejde er ikke muligt uden støtte fra enkeltpersoner, me-nigheder og fonde. Det er derfor med stor taknemmelighed, vi modtager private bidrag.

Vi håber, at du vil støtte Missionen blandt Hjemløse. Uanset bidragets størrelse vil det hjælpe og glæde mennesker, der befinder sig på kanten af vores samfund.

Hanne Thomsen, formandMissionen blandt Hjemløse

Mennesker på kanten

Hjemløs juni 2010

Documents

Transcript of Hjemløs juni 2010