Himmerlands Ungdomsskole

12
UNGDOMSSKOLE EFTERSKOLEN FOR IDRÆT OG KREATIVITET HIMMERLANDS

description

Her kan du læse lidt om hvad vi er for en efterskole.

Transcript of Himmerlands Ungdomsskole

UNGDOMSSKOLEEFTERSKOLEN FOR IDRÆT OG KREATIVITET

HIMMERLANDS

-2- | HIMMERLANDSUNGDOMSSKOLE

Himmerlands Ungdomsskole er en efterskole af den traditionelle slags. Vi giver ikke køb på de værdier,

efterskoleverdenen altid har repræsenteret. Vores første prioritet er fællesskabet, og det vil du mærke

som elev. Fortælletimer, sangtimer, gymnastik, ture og arrangementer. Vi gør det hele sammen.

Vi husker Grundtvig. For os er ord som dialog, livsoplysning, dannelse og tolerance vigtige, og vores

hverdag på skolen er præget af det.

Himmerlands Ungdomsskole har i 94 år været en skole, hvor det faglige har været højt prioriteret. Vi

arbejder hele tiden på faglige tiltag, som underbygger dette. Vi arbejder med niveaudeling, fagdage,

evalueringer og fagsammensætninger. I vores skema kan det helt konkret ses på vores fleksible fredag,

hvor fagene har en hel formiddag ekstra at boltre sig på, naturfaget science, fem niveauer i matematik,

dansk, engelsk og det massive timetal til profilfagene.

GENEREL PRÆSENTATION

HIMMERLANDSUNGDOMSSKOLE | -3-

Vi er en efterskole for idræt og kreativitet. Vores profilfag er fordelt på de to ben, men også hverdagen afspejler det med mindre valgfag, gymnastikken og vores almindelige undervisning. Hvis du vælger vores skole, forventer vi, at du kan lide at røre dig, og at du tør sætte dig selv på spil ved at udtrykke dig kreativt. Hal, instrumenter, lokaler, teknik og udstyr står til rådighed, og vi regner med, du kommer med appetit på at bruge det.

Alle har gymnastik, og vi tager ud til 7-8 opvisninger i løbet af foråret.

Vi tror på du kan – så kort og nemt kan det siges, og det betyder rigtig meget for et efterskoleophold på Himmerlands Ungdomsskole. Vi viser hinanden tillid og er til stede som mennesker i stedet for regelrytteri og straf. I praksis betyder det mange ting: Elevrådet kan stå for hele undervisningsdage. Vi har sen sengetid. Der er altid åbent i faglokaler. Du må bruge alt vores udstyr, så tosset du vil. Vi har ingen sengetid i weekenderne. Tager du initiativ, bakker vi op. Skaffer du opbakning til et profilfag, forsøger vi at lave det. Vi tager fælles beslutninger om regler baseret på elevflokkens løfter. Man kan få mulighed for at færdes uden lærere på udlandsture. Glipper det med ansvaret, møder du et menneske, der vil vide hvorfor.

Det nemmeste er faktisk at lave faste regler, men vi går omvejen, fordi vi har større ambitioner med vores efterskole. Vi er mennesker, der vil have, at du tager ansvar, og at du lærer af det. Du kan derfor godt få det svært på vores skole, hvis du ikke kan håndtere frie rammer. Vi skal kunne stole på hinanden.

Frihed og ansvar

Idræt og kreativitet

-4- | HIMMERLANDSUNGDOMSSKOLE

Vi har i mange år haft niveaudeling og kender styrker og svagheder indgående. Vi bruger det fleksibelt i så mange fag som muligt, fordi vi oplever det som styrkende for fællesskabet ikke at være opdelt i traditionelle klasser.

Det er lige meget, hvilken klasse du går i, eller hvor gammel du er, og niveaudelingen foregår pr. fag. Vi har fem niveauer i matematik, dansk og engelsk. Vi vil også gerne niveaudele i tysk og science, men tager først stilling til det, når vi kender elevsammensætningen.

Alle har styrker og svagheder, og niveaudelingen er en fælles accept af dette.

Vi er på to rejser i løbet af et skoleår. Den ene er en tur til en by i Europa, og den anden går til et andet kontinent. På begge ture dyrker vi vores profilfag, samtidig med at vi bliver klogere på kulturen i det land, vi rejser til. Sidst var vi på europarejsen i Paris, hvor vi tilbragte en fantastisk uge med en masse originale arrangementer. Det er svært ikke at få en masse gode ideer, når man skal gå ud fra fag som fodbold, håndbold, foto, madkunst, styrketræning og tekstil. I Paris havde vi almindelige ekskursioner i tre dage og profilfagsture i to dage.

I skoleåret 14/15 og 15/16 tager vi til USA, hvor dagsordenen er den samme. Vi skal over og stifte bekendtskab med et helt andet land, samtidig med at vi finder spændende aktiviteter og ture, som kan bidrage med oplevelser til de fag, vores elever har valgt os på.

Europarejsen ligger omkring efterårsferien, mens den store tur ligger i april.

Rejser Niveaudeling

HIMMERLANDSUNGDOMSSKOLE | -5-

I skoleåret 15/16 starter vi et hold, som har journalistik som det altoverskyggende tema. Det er for elever på 10. klassetrin, som har det faglige på plads i forhold til den videre uddannelseskarriere, men som godt kunne tænke sig at fordybe sig i journalistik.

Holdet er for dig, der har en journalist i maven, men også for dig, der simpelthen bare vil være et skridt foran på din videre vej igennem uddannelsessystemet. Forestil dig den massive viden om kommunikation man kan tilegne sig på et år, hvor man i 22 timer om ugen arbejder med journalistik og måske supplerer med at vælge profilfagene film, forfatterskole og foto. Forestil dig, hvad det vil gøre ved dine fremlæggelser, film, skriftlige produktioner, mundtlige eksaminer og projekter i fremtiden.

Du bliver undervist af en journalist, og afslutter forløbet med en prøve, som giver et selvstændigt eksamensdiplom. Man går ikke op til den almindelige 10. klasse prøve.

JOURNA10 HIMMERLANDS

UNGDOMSSKOLE

-6- | HIMMERLANDSUNGDOMSSKOLE

TEAMBUILDER

FOTO

Kenneth, Sebastian og Karina udfordrer dig. Omdrejningspunktet er friluftsaktiviteter, der rykker. Du er typen, der smiler hånligt af en ud-fordring og aldrig klynker. Du lærer en masse om dig selv, og det at knytte bånd i en gruppe mennesker.

Bliv undervist af Søren, som er professionel fotograf. Dyk ned i portrætter, Photoshop, kameraer, objektiver, lyssætning, landskabsfo-tografi. Leger du med, ender du som en dygtig fotograf.

PROFILFAGI den første uge på skolen vælger du to profilfag, som du skal have i 10 uger. Begge fag fylder fem eller seks timer i ugeskemaet. Det vil i praksis sige, at du mandag til torsdag har mindst 2½ times profilfag hver dag. Du vælger tre gange om året, og du kan godt tage et fag flere gange. På profilfagene underviser både fastansatte og folk udefra. Fælles for dem er, at det er mennesker, der brænder for deres fag, og du kan forvente mulighed for at komme rigtig langt. Udbuddet i hver periode varierer en smule, men vi går meget langt for at opfylde alle ønsker.

2

1

HIMMERLANDSUNGDOMSSKOLE | -7-

STYRKETRÆNING

FODBOLD

HÅNDBOLD

Med eget motionsrum, et utal af idrætsfaciliteter og et rigtigt fitnesscenter på vej har vi uovertrufne muligheder for at dyrke styrketræning. Kenneth vejleder i brug af maskiner og vægte og lærer dig om kost og fysiologi. Han tager dig også gerne ud af lokalerne til kettlecross eller traditionel crossfit.

Dyrk fodbold på skolens egen boldbane. Der arbejdes med alle sider af sporten. Fysisk træning, teknik, vejledning, taktik og der spilles kampe mod andre efterskoler. I vinterperioden rykker vi indenfor i skolens egen hal. Jacob og Carsten bliver dine nye trænere, der tager dig med til turneringer omkring i Danmark.

Med 2,5 time hver gang man har håndbold, er der masser af tid til at komme hele vejen rundt. Specifik styrketræning, individuel vejledning, taktik, spiløvelser og kampe. Det hele foregår i skolens egen hal med en højt kvalificeret træner.

4

5

3

-8- | HIMMERLANDSUNGDOMSSKOLE

DANS

Louise tager to gange om ugen fri fra sit job som indehaver af en danseskole og underviser dig i hiphop/streetdance i skolens gymnastiksal. Du kan nå så langt, som du vil og kommer til at optræde for en masse mennesker.

7

MUSIK

Skolen råder over et veludstyret musiklokale, hvor Simon styrer tingene. Han er selv musiker og bruger sin kunnen på at undervise dig i samspil, brug af instrumenter, sang og sangskrivning. Du vil også deltage i rigtige indspilninger på professionelt indspilningsudstyr, som skolen selv råder over.

6

HIMMERLANDSUNGDOMSSKOLE | -9-

PROTOTYPE

TEKSTIL OG DESIGN

FILM

Arkitekt, designer eller kunstner i maven? Design og byg dine egne ting. Processen starter på computer med design og fortsætter i træværkstedet, hvor der skal fremstilles. Carsten kan lave alt i træ siger han, og viser dig hvordan, men man kan også arbejde i andre materialer.

Fremstil dine egne ting i tekstiler. Sy, flet, strik, filt og meget mere. Du arbejder med dine hænder i en skabende proces, og mulighederne er mange. Nogle opgaver er frie, mens Randi bestemmer andre, hvor der skal læres bestemte teknikker.

Fremstil dine egne film med godt udstyr. Bliv vejledt af Sebastian, som ved alt om at fortælle historier med levende billeder. Du kommer igennem hele processen, og deltager i konkurrencer. Har du nogle bestemte ønsker, ændrer han undervisningen, så du lærer lige præcis det, du gerne vil blive bedre til.

9

10

8

-10- | HIMMERLANDSUNGDOMSSKOLE

MADKUNST

FORFATTERSKOLE

GOLF

Lav forskelige former for mad og bliv bedre til en masse teknikker, du kan tage med og bruge i fremtiden. Sara tager dig omkring eksotiske retter og har en svaghed for konditorkunsten. Af og til kigger Jørn og Sanne op som undervisere. Den ene er kok, og den anden er ekspert i danske madtraditioner.

Lær at skrive, så du fanger dine læsere. Du kommer omkring en masse skriveøvelser, respons og samarbejder med de andre på holdet om at lave en udgivelse. Du kommer til at møde forfattere, der vil give dig tips og tricks. Kathrine guider dig og er også ansvarlig for skolens forfattercamp i uge 7.

Jørn og Allan tager dig to gange om ugen med ud på Aars golfbane, hvor de giver kyndig vejledning. Allan er pro-træner, og kan vejlede lige meget, hvilket niveau du er på. Golf kan vælges forår og efterår.

12

13

11

HIMMERLANDSUNGDOMSSKOLE | -11-

KUNST

I kunstlokalet regerer Randi. Hun underviser dig i et hav af teknikker, og du kan forvente at komme vidt omkring. Der kan bl.a. være keramik, skulpturer, tegning, maleri, tryk og en masse andet på programmet. Dine ting bliver udstillet, og du kan også blive involveret i projekter, som udsmykker skolen.

15

SPILUDVIKLING

Jacob, Ulrik, Daniel og Måns udgør den meget kompetente undervisningskvartet i spiludvikling. Måns holder sammen på det hele, og de tre andre kommer direkte fra universitetet, hvor de er datalogistuderende. Du lærer at lave spil i Unity og Gamemaker.

14

-12- | HIMMERLANDSUNGDOMSSKOLE

GLÆD DIG TIL ET ÅR PÅ

SPRUDLER DU AF KREATIVITET OG HAR DU EVNEN TIL AT GÅ I DYBDEN?

HIMMERLANDS UNGDOMSSKOLE TILBYDER FRA 2015 EN JOURNALISTLINJE TIL DIG, DER HAR LYST TIL AT GÅ I DYBDEN

MED JOURNALISTISKE FORTÆLLINGER OG GRAFISK HÅNDVÆRK I TOPKLASSE. SES VI?

HIMMERLANDS UNGDOMSSKOLE

FIN

D O

S PÅ

FA

CEB

OO

K E

LLER

WW

W.H

-U.D

K

HIMMERLANDS UNGDOMSSKOLE

ELEVVEJ 109600 AARS

TELEFON [email protected]