Herrnhutterne i Christiansfeld
-
Upload
signe-christiansen -
Category
Documents
-
view
217 -
download
0
description
Transcript of Herrnhutterne i Christiansfeld
02 03
i christiansfeldherrnhutterne
Af Signe Lene Christiansen (tekst) og Malte Kristiansen (foto)
04 05
Gravstenene er flade og sorte og ligger på
lange lige rækker. Fra lågen og ned til enden af
kirkegården løber en lige sti, der i døden deler
menigheden. Mændene til venstre. Kvinderne
til højre. Det eneste pynt er de nedfaldne
brune blade og grene, der ligger strøet ud over
Brødremenighedens kirkegård i Christians
feld.
”Dér ligger min far,” siger Käte Thomsen og
peger på en af de simple gravstene.
”Og dér ligger min onkel.” Hun peger skråt
bagud på en gravsten af samme udseende.
Her på kirkegården ligger familierne ikke be
gravet sammen, for man bliver begravet i den
rækkefølge, man dør i. Det er også her, at det
er lettest at se og forstå, hvorfor Christiansfeld
ikke er helt som andre danske byer. Men for at
forstå hvorfor kirkegården ikke ligner en al
mindelig kirkegård, må vi 600 år tilbage, hvor
en mand blev brændt på bålet.
HerrnHutternes vej til CHristiansfeld Herrnhutternes historie begynder i år 1415.
Her blev den tjekkiske teolog, Jan Hus brændt
på bålet, fordi han i den katolske kirkes øjne
var kætter. Hans tanker om, at kirkens mate
rialisme stod i vejen for åndeligheden, var
imidlertid blevet så populære, at hans til
hængerskare voksede. Det blev for meget for
den katolske kirke, der begyndte at forfølge
dem. En lille gruppe søgte derfor asyl hos grev
Zinzendorf i Tyskland, og i 1727 dannede de
den fornyede Brødremenighed i den tyske by
Herrnhut. På trods af at Brødremenigheden et
par år efter udførte missionsarbejde i Danmark,
skulle der gå mange år, før de også fik en by her
i landet. Det var først efter Kong Christian den
VII’s rejse til en Brødremenighedsby i Holland,
at ideen om en lignende by i Danmark spirede.
Kongen var især optaget af byens industri og
håndværk, og i år 1771 indgik Kong Christian
den VII og Brødremenigheden i Herrnhut en
aftale om, at Brødremenigheden kunne få en by
i Danmark. To år senere, i år 1773, blev de første
sten til Christiansfeld lagt, og dermed opstod
herrnhutternes eneste danske center.
fællesskab og enkeltHed Nogle hundrede år senere står Brødremenighe
dens nuværende præst Jørgen Bøytler på kirkeg
ården i Christiansfeld og siger:
”I døden er vi alle lige.”
Det er altså derfor, at gravstenene er ens og plac
ering af de døde kronologisk. Han fortæller, at
kirkegårdens indretning viser Brødremenighe
dens grundtanke.
”Menighedens fællesskab er det vigtigste fæl
lesskab,” siger han og fremhæver enkeltheden,
som går igen i byens arkitektur, men også i
menighedens livsstil. Fællesskabet og enkel
theden er omdrejningspunkterne hos Brødre
menigheden. Også formanden for menighe
dens Ældsteråd, Käte Thomsen, fremhæver
disse.
”Vi har et fællesskab, og vi bekymrer os om
hinanden. Vi lever ikke spartansk, men vi
smider heller ikke om os med penge.” Hun
er født og opvokset som medlem af Brødre
menigheden og er i dag 69 år. Ældsterådets
opgaver minder om et almindeligt menighed
sråd, men en af deres vigtigste opgaver er at
sørge for vedligeholdelse af de gamle byg
ninger, som herrnhutterne byggede tilbage
i 1700tallet. En vigtig opgave fordi byens in
dretning er helt speciel. Christiansfeld er for
eksempel bygget som en kopi af den første
Brødremenighedsby Herrnhut, og over hele
verden finder man Brødremenighedsbyer, der
er bygget efter samme princip. Selv i Afrika
kan man finde en by, der ligner Christiansfeld.
en smuk by og et stort ansvar En lille plads med et springvand er indrammet
af vinterkolde lindetræer, den hvide kirke og
de gamle menighedshuse. Vandet i springvan
det gemmer sig for kulden, og pladsens bro
sten skutter sig i det grå frostvejr. Alligevel for
nemmer man roen og historien i bygningerne,
der tilsammen danner en åndelig kerne, hvor
Brødremenighedens adventsstjerner
stam mer fra 1700-tallet og bliver
ved juletid hængt op på to store juletræer
i kirken.
Lammet og malteser-korset pryder dugen på bordet i det spar-tanske kirkerum.
Præstekjolen hænger klar i Ældsterådets møde-lokale, der støder op til kirkerummet.
et stykke kulturarv og danmarkshistorie gemmer sig i den sønderjyske
by Christiansfeld. Her lever herrnhutternes tanker om et enkelt liv og
et stærkt fællesskab videre i brødremenigheden og ikke mindst i de
gamle bygninger.
06 07
resten af byen er bygget omkring. Bygningerne
betyder meget for menigheden, forklarer Jør
gen Bøytler og fortæller stolt, at Christians
feld er indstillet til at komme på UNESCO’s
verdensarvliste.
”Menigheden arbejder hele tiden på at holde
byen ved lige. Man føler ansvar over for bygn
ingerne og murstenene. Et godt fællesskab er
jo et arbejdsfællesskab, så opgaven styrker fæl
lesskabet,” siger han. Byplanen for Christians
feld blev oprindelig udviklet over den samme
periode, hvor man udviklede Brødremenighe
dens identitet. Derfor afspejler byen i dag
den struktur, menigheden havde i 1700tallet.
Dengang var menigheden blandt andet opdelt
i forskellige kor, for eksempel søster og brø
drekorene, som var for de ugifte i menigheden.
Det koncept bruger de ikke længere, men
bygningerne og byens indretning har stadig
nogle vigtige æstetiske kvaliteter, der hænger
sammen med menighedens tænkning, mener
Jørgen Bøytler.
”Livet er godt og har kvalitet. Forholdet mel
lem mennesker kan være smukt. Det oplever
man måske bedre i en smuk by. Jeg finder en
sammenhæng mellem menigheden og byen.
Dels at man som menneske lader sig inspir
ere af de flotte bygninger i byen, dels at me
nigheden føler et ansvar for, at det er et godt
sted at være. Det, at menigheden lever i en kul
turarv, det giver menigheden ansvar og bevid
sthed om, at her er noget, der har værdi for, ja
nærmest hele Danmark.”
en anderledes nadverTræbænkene står på lange rækker i kirkerum
met. Der er intet alter og ingen prædikestol.
I stedet står et bord med en grøn dug, det
såkaldte liturgibord, svagt hævet midt for
rækkerne af stole. Hvor præstens plads i
folkekirken er i bunden af et aflangt rum,
er hans plads i Brødremeninghedens kirke
i midten af rummet, men på den lange led.
Altså er siddepladserne drejet 90 grader, og
der er dermed ingen, der sidder langt væk fra
præsten. Der er ingen vægmalerier i kirken.
Kun et par lysekroner og gardiner. Ellers er det
hvidt og lyst.
”Det er enkelt, men smukt. Vi skal ikke leve
overdrevet,” siger Jørgen Bøytler og forklarer,
og fremhæver, at kristendommen selvfølgelig
har stor betydning for deres fællesskab. En
anden vigtig faktor for fællesskabet er, at Brø
dremenigheden i Christiansfeld er en del af
den verdensomspændende Brødrekirke, der
har menigheder på fire kontinenter og cirka
900.000 medlemmer. I Danmark er der om
kring 400 medlemmer, hvoraf cirka 150 lever i
Christiansfeld.
”Vi finder fællesskab i hele verden og med de
andre Brødremenigheder,” siger Käte Thom
sen, som også spiller i basunkoret, der hvert
andet år i pinsen mødes til blæsertræf med
flere basunkor fra andre Brødremenigheder.
Jørgen Bøytler mener også, at det internatio
nale aspekt af menigheden har betydning for
identiteten.
”Vi har en meget klar bevidsthed om, at vi
er danskere og bor i Danmark, men at vi også
er en del af en meget større sammenhæng.
Fællesskabet er meget vigtigt, for der er men
nesker, der identificerer sig med menigheden,”
siger han og vender tilbage til byens kulturarv.
”Det er vigtigt, at den tradition og måde at
være menighed på lever videre i Danmark.
Vi ved godt, at den danske kirke ville overleve
uden Brødremenigheden. Vi er blot en lille
nuance.”
at præsten ikke er hævet over menigheden,
derfor er hans plads ved liturgibordet heller
ikke hævet synderligt, som en prædikestol i
kirken er det. Nadveren er også anderledes
end folkekirkens, for her kommer Jørgen
Bøytler rundt med brød og vin til menigheden,
som bliver siddende.
”Det er ikke sikkert, at vores måde at gøre det
på er rigtig. Vi tror ikke, den er forkert, men vi
tror, der er mange måder at være en kirke på.
For os er folkekirken fin, men vi er optaget af,
at evangeliet skal forkyndes til mennesker.”
Jørgen Bøytler understreger, at Brødreme
nigheden ikke er en eksklusiv klub, men at
gudstjenesterne er åbne for både medlem
mer og ikkemedlemmer. Spørger man nogle
af byens 2.900 borgere, er de enige i, at Brø
dremenigheden ikke er et lukket samfund.
Tværtimod lever de i fredelig sameksistens,
for Brødremenigheden er en stor del af byens
identitet.
fællesskab i Hele verden ”Vi synes, at vi har noget specielt i byen,” siger
Käte Thomsen.
”Det er vigtigt for os, at vi ikke adskiller os fra
andre. Og det synes jeg heller ikke, vi gør. Vi
skal jo alle have et tilhørsforhold,” siger hun