Henning thiesen brs %c3%a5rsm%c3%b8de 2013
-
Upload
peter-finn -
Category
Documents
-
view
218 -
download
0
description
Transcript of Henning thiesen brs %c3%a5rsm%c3%b8de 2013
Direktør Henning Thiesens tale ved Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde
den 22. august 2013 i Aalborg
(Det talte ord gælder)
Tak for ordet – og tak for invitationen til årsmødet. Det er jo en
hæderkronet tradition, at direktøren for Beredskabsstyrelsen taler
på jeres årsmøde. Jeg er glad for – nu på 3. år - at være med til
at videreføre denne tradition. Deltagelsen i jeres årsmøde er - li-
gesom mine besøg i kommunerne og beredskabschefernes intro-
besøg i styrelsen - et centralt element i det gode samarbejde,
som vi har.
Ser man på den virkelighed, som beredskabet skal kunne håndte-
re, er samarbejde på alle fronter også bydende nødvendigt. Det
gælder både ved dagligdagens hændelser og de store ulykker og
katastrofer. Det nationale risikobillede, som styrelsen udsendte i
april i år, peger på en række hændelser, der – hvis de indtræffer
– vil kunne få alvorlige konsekvenser for den enkelte kommune,
region eller hele Danmark.
Den slags hændelser kan og skal ikke kunne håndteres af den
enkelte kommune. Dem skal vi netop løse i fællesskab – ikke kun
2/22
fordi det fremgår af lovgivningen; det er også fornuftigt. Det
kræver viden om hinanden og et tæt samspil.
Men er vi i dag klar til at møde disse udfordringer? Kan vi håndte-
re de risici, et moderne samfund som vores står over for, og som
bl.a. kommer til udtryk i det nationale risikobillede?
Det ærlige svar er vel, at vi aldrig kan planlægge for alt det ufor-
udsigelige, men at vi kan gøre vores bedste for at følge med ud-
viklingen i risikobilledet.
Vi skal i denne proces fastholde fokus på, at der er en dagligdag,
som skal fungere driftssikkert og effektivt. Det er de mange dag-
lige hændelser og indsatser. Vi kan imidlertid ikke nøjes med at
være dygtige til dagligdagens opgaver. Vi skal også kunne løse de
sjældne, mandskabskrævende og omfattende ulykker og udvikle
beredskabet i lyset heraf.
Det er den centrale ledetråd i den politiske aftale om redningsbe-
redskabet fra sidste efterår.
Det er en god aftale, der sætter fokus på en række områder, som
skal udvikles.
Det er også en god aftale i den forstand, at der politisk er en klar
erkendelse af, at beredskab selvfølgelig omfatter ”blå blink”, men
også er andet og meget mere – og dette andet og meget mere
skylder vi at fokusere yderligere på fremover.
Aftalens ene tema – ”Krisestyring” – sætter fokus på samfundets
– kommunernes, de statslige myndigheders og de samfundsvigti-
3/22
ge virksomheders – parathed til hele tiden at kunne håndtere det
uventede og at ruste sig bedst muligt hertil med henblik på at
bringe situationen tilbage til hverdagen – hurtigst muligt.
Det andet tema – ”Forebyggelse” – fremhæver behovet for, at vi
også på dette helt centrale område igangsætter en bredt funderet
indsats, der sigter på at ansvarliggøre myndigheder, virksomhe-
der og borgere.
Tredje tema – ”Internationalt beredskab” – understreger, at vi i
Danmark er en del af et internationalt samfund, og at den danske
stat har forpligtelser – men også, at disse går begge veje.
Endelig illustrerer det fjerde tema – ”Effektivt beredskab” – at vi
også på beredskabsområdet, som på alle andre offentlige ser-
viceområder, har en forpligtelse til hele tiden at søge effektive
løsninger og udnytte ressourcerne bedst muligt.
Jeg vil i mit indlæg tage udgangspunkt i netop disse fire temaer,
inden jeg afslutningsvist alene kort vil komme ind på det kom-
mende reformarbejde.
Reformarbejdet er jo ikke kommet i gang endnu – og der er der-
for i virkeligheden ikke så meget at sige.
Men det betyder jo bestemt ikke, at vi har lagt os i hængekøjen –
at der ikke sker noget på beredskabsområdet. Der sker faktisk en
hel del – og fagligt spændende – på en lang række områder, som
jeg i mit indlæg vil komme nærmere ind på.
4/22
De forfærdelige hændelser i Oslo og på Utøya i 2011 husker vi
alle. Ifølge den såkaldte 22. juli-kommissions evaluering af ind-
satsen vurderes problemerne i højere grad at handle om ledelse,
samarbejde, kultur og holdninger – end om mangel på ressourcer
eller om behov for ny lovgivning og organisering.
Her i landet er der da også kommet yderligere fokus på nødven-
digheden af en effektiv krisestyring. Af den politiske aftale frem-
går det, at ”samfundets krisestyringskapacitet skal udvikles og
prioriteres”. Derfor lægger vi nu op til, at de statslige myndighe-
der også skal udarbejde beredskabsplaner, og at alle myndighe-
der og andre relevante aktører skal blive bedre til at foretage den
overordnede styring og koordinering under ekstraordinære hæn-
delser.
Ekstraordinære hændelser med meget store konsekvenser vil ind-
træffe. Det ved vi. Derfor må alle sektoransvarlige myndigheder
og kommunerne have planer for lidt af hvert – eksempelvis for
større IT-nedbrud, pandemier eller noget helt tredje, som ikke
nødvendigvis direkte har noget at gøre med det afhjælpende red-
ningsberedskab. Det er en af grundene til, at temaet på Bered-
skabsstyrelsens stand her på årsmødet er ”Er din kommune
klar?”.
5/22
Alle kommuner skal udarbejde en generel beredskabsplan inden
udgangen af i år. Det er et lovkrav, og det kan vi ikke dispensere
fra.
Jeg ved, at I beredskabschefer er vant til at arbejde med bered-
skabsplanlægning – og at I mange steder også er tæt inddraget i
kommunens generelle beredskabsplan. I har derfor en meget vig-
tig funktion som ambassadører for udbredelsen af en hensigts-
mæssig beredskabskultur.
Men jeg ved også, at det kan være svært for jer at få hul igen-
nem til kommunens øverste ledelse, når den generelle bered-
skabsplan skal udarbejdes. Det er imidlertid især vigtigt at få
skabt ejerskab lige netop dér, hvor gennemslagskraften i kom-
munen og forvaltningerne er placeret.
På styrelsens stand kan I få gode råd og søge inspiration til
kommunens generelle beredskabsplanlægning. I kan også - hvis I
ikke allerede kender dem – få en introduktion til Beredskabssty-
relsens skabeloner for beredskabspolitik og beredskabsprogram-
mer, der måske kan medvirke til at få kommunens øverste ledelse
med ombord.
Jeg ser frem til, at vi i fællesskab får styrket beredskabsplanlæg-
ningen og krisestyringskapaciteten – ikke mindst set i lyset af er-
faringerne fra hændelserne i Norge den 22. juli 2011.
6/22
Et robust samfund forudsætter et tæt og velkoordineret samar-
bejde. Et samarbejde, hvor både myndigheder, virksomheder og
borgere taler sammen og så vidt muligt taler samme sprog.
Det giver nemlig rigtig god mening, hvis borgeren bliver mødt af
enslydende budskaber, hvad enten hun eller han hører dem fra
sit daglige netværk, på sit arbejde, fra medierne eller fra os i red-
ningsberedskabet. Vi har en fælles opgave med at integrere de
mange borgernære, forebyggende budskaber. På den måde kan
vi i fællesskab bidrage til en effektiv forebyggelsesindsats og
dermed et trygt og robust samfund.
Et centralt element i den politiske aftale er fastlæggelsen af en
national forebyggelsesstrategi. Jeg ved, at dette også gennem
længere tid har været et ønske fra FKB.
Vi kan alle være tilfredse med, at der nu vil blive taget fat på
denne opgave, så vi kan få en endnu mere koordineret, sammen-
hængende og dermed effektiv forebyggelsesindsats.
Arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi står overfor at
skulle igangsættes og en bred kreds af aktører på tværs af sekto-
rer vil blive inddraget. Det er nødvendigt at tænke forebyggelse i
bred forstand, og ikke udelukkende fokusere på den mere klassi-
ske brandforebyggelse.
Strategien bør derfor omfatte en handlingsplan med forslag til ini-
tiativer, der kan styrke forebyggelsesområdet bredt set. Det gæl-
7/22
der med hensyn til såvel samarbejdet og koordinationen på tværs
af myndighedsområder og myndighedsniveauer som mellem den
offentlige og den private sektor.
En anden grundlæggende forudsætning for en effektiv forebyg-
gelsesindsats – som strategiarbejdet også bør adressere - er, at
hver enkelt borger og virksomhed skal tage et større medansvar
for egen sikkerhed – og rustes til dette. I den sammenhæng vil
der være et særligt fokus på de frivillige i kommunerne og i Be-
redskabsforbundet, som i høj grad vil kunne bidrage til den lokale
forankring af de borgerrettede initiativer.
Efter planen skal der foreligge et forslag til national forebyggel-
sesstrategi i begyndelsen af 2014, så lad os i fællesskab benytte
tiden til at give strategien det bedst mulige indhold.
Forebyggelse handler også om regler om brandsikker indretning
og adfærd. Og jeg er nødt til at sige, at lige så vigtigt det er at se
på, om samfundsudviklingen nødvendiggør nye regler, lige så vig-
tigt er det løbende at forholde sig til, hvordan de nuværende reg-
ler virker i praksis. Vi skal jo ikke have regler, som besværliggør
livet, vi skal have regler, som sikrer livet.
Udfordringen, som jeg er sikker på, at vi alle kan genkende, be-
står i, at reglerne nogle gange bliver set som barrierer for vækst
og produktivitet.
8/22
Det er Beredskabsstyrelsens generelle tilgang til denne udfor-
dring, at der skal findes en hensigtsmæssig balance mellem disse
to centrale samfundsmæssige hensyn – borgere og virksomhe-
ders sikkerhed og behovet for økonomisk vækst.
Det kræver samarbejde og evne til at lytte.
Et aktuelt eksempel er Produktivitetskommissionens forslag om at
bringe de danske brandkrav vedrørende frosthøjlagre tættere på
svensk og tysk brandsikkerhedsniveau. Der er imidlertid mange
interesser og hensyn – og ikke mindst uafklarede forhold – i sa-
gen. For at få afdækket disse, planlægger Beredskabsstyrelsen i
løbet af efteråret at gennemføre et fagligt, teknisk seminar med
en bred deltagerkreds – eksperter, beredskabsaktører og repræ-
sentanter for erhvervslivet – hvor alle får lejlighed til at komme
med ønsker, tanker og overvejelser om reglerne på frosthøjlage-
rområdet, bl.a. set i lyset af de regler, der gælder i vores nabo-
lande.
Så må vi se, hvad det giver anledning til. De regler, vi har, skal
kunne forklares.
Der er også regler, der giver mulighed for, at man lokalt kan ind-
føre forbud. Det har denne varme og tørre sommer været et godt
eksempel på – særligt juli måned var præget af en del natur-
brande. En sådan situation følger vi naturligvis tæt.
Beredskabsstyrelsen har fulgt med i de afbrændingsforbud, som I
på kommunalbestyrelsernes vegne er kommet med, og ser på,
9/22
om reglerne passer til virkeligheden. Vi ser på - i samarbejde med
jer i vores fælles udvalg for forebyggelse - om der er behov for
konkrete informationsinitiativer.
Jeg kunne eksempelvis forestille mig, at der med fordel kunne
udarbejdes standardmateriale, som I fremover kunne tage ud-
gangspunkt i, når der skal indføres afbrændingsforbud. Det er jo
ikke helt ligegyldigt, hvordan et sådant forbud formuleres – for
borgerne og virksomhederne kan faktisk straffes, hvis de over-
træder det.
Et vigtigt element i den politiske aftale for 2013-2014 er de ad-
færdregulerende initiativer, hvor vi har god erfaring med et tæt
samarbejde inden for redningsberedskabet.
Jeg har store forventninger til det nye projekt ”Brandsikker Bolig”.
Med projektet, der sættes i værk i en række pilotkommuner i
slutningen af dette år, kommer der yderligere fokus på brandsik-
kerheden i de private hjem. Det er hensigten, at alle borgere i
Danmark på sigt skal have mulighed for at få tjekket deres bolig
for eventuelle brandfarer. Jeg håber, at landets beredskaber vil
bakke op om det nye tiltag og tage imod tilbuddet, når det bliver
udbredt til alle kommuner.
Som nogle af jer muligvis allerede har bemærket, bliver flere af
styrelsens borgernære informationsindsatser nu planlagt og lan-
ceret i konkret samarbejde med både Sikkerhedsstyrelsen og
10/22
Energistyrelsen. Det sikrer samhørighed og kvalitet i det, vi leve-
rer til redningsberedskaberne, og som I sidenhen udbreder i jeres
lokalmiljø.
En af de helt centrale forebyggelsesopgaver for det kommunale
redningsberedskab er at gå brandsyn. De seneste brandsynstal
for 2012 viser, at næsten alle kommuner gennemførte de lovplig-
tige brandsyn. Gennemførselsprocenten ligger således på ca.
99 pct., hvilket er rigtig flot.
Det er imidlertid også på brandsynsområdet nødvendigt med mel-
lemrum at se på, om reglerne er tidssvarende. Deloitte stiller i
deres analyse af redningsberedskabet spørgsmålet, om det er de
rigtige brandsyn, der gås, og om man ikke i stedet bør koncentre-
re indsatsen om problemområderne.
Som det er nu, er indsatsen måske for ufokuseret. Lad mig give
et konkret eksempel:
I Beredskabsstyrelsen har vi en kantine med plads til ca. 200 per-
soner. Den er rektangulær, ligger i stueplan og har direkte ud-
gange – flugtveje – på to langsider til tilstødende frie arealer. Vi
har samtidig en ledelse, der er opmærksom på de brandmæssige
forhold og på reglerne for indretning af sådanne lokaler.
Men ifølge reglerne skal kommunen komme på brandsyn hvert år
– og det gør den da også…
11/22
Jeg vil her stille spørgsmålet: Kan vi udnytte ressourcerne bedre?
Jeg vil også gerne svare: Det kan vi godt! – og vi ved alle sam-
men, at Beredskabsstyrelsens kantine ikke er det eneste eksem-
pel.
Deloitte var i deres rapport inde på disse overvejelser, og derfor
er jeg også sikker på, at vi kommer til at drøfte det i forbindelse
med det kommende reformarbejde.
Der er andre forebyggelsesaktiviteter, som vi i stedet kunne bru-
ge ressourcerne på. Så her har vi en fælles udviklingsopgave.
Jeg vil også gerne kort berøre det internationale område. Ligesom
den enkelte kommune ikke er overladt til sig selv, er Danmark det
heller ikke. Vi hjælper andre, og vi kan få hjælp fra andre lande.
Det er der fokus på i den politiske aftale.
I 2013 har det særligt været til Jordan og Mellemøsten, at Bered-
skabsstyrelsen har udsendt eksperter og kapaciteter. Også her er
der tale om en vigtig opgave, som redningsberedskabet bidrager
til at løse ude i verden på Danmarks vegne.
Danmark – og store dele af den vestlige verden for den sags
skyld – har i mange år været vant til at yde bistand til andre lan-
12/22
de ved katastrofer, men vi har ikke været vant til selv at modtage
bistand.
Inden for de seneste år har dette billede ændret sig, idet f.eks.
både Storbritannien og USA har modtaget assistance fra andre
lande ved oversvømmelser og orkaner. Og vi skal slet ikke på for-
hånd kunne udelukke, at det også kan være relevant for Danmark
at modtage assistance fra udlandet i lignende situationer.
Selvom vi alle arbejder og er uddannet inden for beredskabet, er
der forskellige samarbejdsformer forskellige lande imellem, og det
er ikke ligetil at modtage, koordinere og igangsætte hjælp fra an-
dre lande.
Beredskabsstyrelsen har derfor som et led i den politiske aftale
fået til opgave at fortsætte arbejdet med at planlægge og etable-
re procedurer for at kunne modtage assistance fra udlandet; også
kaldet ”Host Nation Support”.
Dette arbejde er i fuld gang. Og her til efteråret vil Beredskabs-
styrelsen bl.a. anvende en international, humanitær øvelse i det
dansk-tyske grænseområde til at afprøve de danske procedurer
for modtagelse af assistance fra udlandet.
13/22
Det fjerde og sidste tema i den politiske aftale, jeg vil komme ind
på, er ”Effektivt beredskab”.
Kunsten er at skabe intelligente løsninger, som ikke svækker be-
redskabet, ligesom man hele tiden skal udfordre sig selv på vane-
tænkningen, der som bekendt ofte kan stå i vejen for innovation,
kreativitet og nytænkning.
Jeg mener her, at det er en forpligtelse for alle offentlige chefer
at arbejde for at skabe mest mulig værdi for skattekronerne. Det
er faktisk en af vores hovedopgaver.
Et centralt redskab for kommunerne til at tænke i effektiv res-
sourceudnyttelse er den risikobaserede dimensionering.
Til brug for de lokale dimensioneringsovervejelser – overvejelser
om kapaciteter og lokale risici – er vi ved at etablere et nyt indbe-
retningssystem til afløsning for ODIN. Det skyldes, at samfunds-
udviklingen i almindelighed og udviklingen inden for det samlede
redningsberedskab i særdeleshed stiller nye krav til indsamlingen
og anvendelsen af beredskabsfaglige data og afdækker nye om-
råder, hvor vi i fællesskab kan gøre det bedre. Heri skulle gerne
ligge effektiviseringsmuligheder til gavn for hele redningsbered-
skabet.
Det nye system skal derfor kunne tilgodese behovene hos såvel
de kommunale redningsberedskaber som i Beredskabsstyrelsen
for at understøtte opgavevaretagelsen med pålidelige data og
14/22
funktionalitet. Og systemet skal på en række punkter blive nem-
mere at bruge end det nuværende ODIN. Heri skulle gerne ligge
en effektivisering til gavn for hele redningsberedskabet.
I er naturligvis inddraget i arbejdet med at opstille ønsker og krav
til det nye system. Vi har allerede fået mange gode input fra jer,
som vi kan bruge i udviklingen af systemet, der forventes klar til
brug ved årsskiftet 2014/15. Tak for det.
Når jeg nu er ved emnet, bliver jeg nødt til at sige, at vi her ved
udgangen af august må konstatere, at der fortsat mangler planer
fra 16 kommuner. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at
opfordre de af jer, som mangler at indsende jeres forslag til pla-
ner for risikobaseret dimensionering, til at gøre det hurtigst mu-
ligt. Vi får travlt, men mine medarbejdere vil gøre alt, hvad de
kan, for, at I kan overholde loven.
Effektivt beredskab handler også om samarbejde og samtænk-
ning på tværs af beredskaberne. Når I arbejder med den risiko-
baserede dimensionering, bør I indtænke de kapaciteter, der er til
rådighed i resten af redningsberedskabet, herunder muligheden
for assistance fra Beredskabsstyrelsen. Det giver samlet set en
meget bedre kapacitetsudnyttelse og dermed et billigere bered-
skab.
15/22
Det er i den forbindelse vigtigt, at I indgår aftaler med Bered-
skabsstyrelsens lokale beredskabscenter om mødeplaner for der-
med at opnå hurtigere udrykningstider.
Et andet af effektiviseringstiltagene i den politiske aftale er om-
lægningen af værnepligtsuddannelsen, som forventes fuldt indfa-
set ved indgangen til 2014. Der er her tale om en effektivisering,
der både giver en økonomisk besparelse og et bedre beredskab.
Det statslige redningsberedskab bliver med den nye uddannelse
endnu bedre rustet til at kunne håndtere de store ulykker og ka-
tastrofer – og det samlede redningsberedskab bliver derfor mere
robust.
Den nye værnepligtsuddannelse afspejler desuden en udvikling,
hvor vi bevæger os fra en traditionel forståelse af værnepligt til
en uddannelse og daglig kapacitet, der i endnu højere grad end
tidligere både giver samfundet robusthed og den enkelte kompe-
tencer og meritter, der kan anvendes til videreuddannelse eller i
forbindelse med ansættelser i redningsberedskabet.
Effektivt beredskab er også samarbejde, god arbejdsdeling og
udnyttelse af nye teknologier. På Beredskabsstyrelsens stand kan
I blive introduceret til en ny app: ”Informationssystemet om farli-
ge stoffer”, og I vil kunne få den installeret på jeres mobiltelefo-
ner eller tablets. Vore kemikere er i løbende dialog med en række
16/22
kommunale redningsberedskaber, som giver tilbagemeldinger på
app’en og ønsker til fremtidige funktionaliteter.
Effektivt beredskab omhandler imidlertid andet og mere end til-
rettelæggelsen og arbejdsdelingen inden for det operative bered-
skab. Og jeg synes faktisk vi – ofte i fællesskab – har rigtig god
gang i mange initiativer.
Jeg har tidligere været inde på erhvervslivets vilkår – og kombi-
nationen erhvervsliv og regler. Deloitte foreslog i deres analyse af
redningsberedskabet, at man udskifter de ældre automatiske
brandalarmeringsanlæg, som findes i bl.a. private virksomheder
og institutioner, med nye modeller – for på den måde at nedbrin-
ge de mange blinde alarmer.
Men som bekendt løses livets problemer ikke altid med en ny mo-
del.
En udskiftning som den foreslåede vil være særdeles omkost-
ningskrævende og påføre erhvervslivet en ekstraudgift på et be-
tragteligt millionbeløb. En anden udfordring i forhold til forslaget
er, at en gennemførelse heraf formentlig ikke vil føre til den øn-
skede effekt, da de ældre anlæg rent faktisk ofte er ganske påli-
delige.
Også her er det derfor vigtigt, at vi taler sammen på tværs af of-
fentlige og private skel, da der er bred enighed om, at de kom-
17/22
munale redningsberedskaber kører ud til alt for mange blinde
alarmer.
Og det har vi gjort. Beredskabsstyrelsen står – også som en del
af den politiske aftale – lige over for at skulle aflevere en rapport
fra en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at komme med for-
slag til at nedbringe antallet af blinde alarmer. Arbejdsgruppen,
hvori erhvervslivet og også KL og FKB har været repræsenteret,
er nået frem til en række anbefalinger om bl.a. bedre informati-
onsmateriale, bedre regler for drift og vedligeholdelse af brand-
tekniske installationer, tættere involvering af anlægsejerne og ob-
ligatorisk opkrævning af gebyr mv.
Samlet set er det vurderingen, at forslagene vil kunne medføre
økonomiske fordele for både erhvervslivet og samfundet.
Nogle løsninger virker så logiske, at når de er tænkt, kan man
ikke forstå, at de ikke er blevet tænkt tidligere. Samarbejde om
indkøb på tværs af landet hører til i denne katagori.
Med etableringen af den nye fælles indkøbsorganisation i Bered-
skabsstyrelsen har vi mulighed for at opnå store besparelser
uden, at det går ud over vores beredskabsopgaver.
Indkøbsfunktionen har fået navnet ”Logistik og Beredskabsmate-
riel”, og den er etableret her kort før sommerferien, efter at KL og
Forsvarsministeriet i slutningen af april blev enige en ny fælles
indkøbsmodel for det statslige og kommunale redningsberedskab.
18/22
Ordningen betyder bl.a., at styrelsen skal indgå rammeaftaler for
materielindkøb til de kommunale redningsberedskaber. Dermed
kan I opnå rabatter. Aftalerne vil af hensyn til det kommunale
selvstyre ikke blive forpligtende – så kunne vi formentlig opnå en
endnu større samlet besparelse – men der skal herfra lyde en op-
fordring til at anvende aftalerne i størst muligt omfang i takt med,
at de indgås. I skal nok blive holdt løbende orienteret.
I kan hilse på nogle af medarbejderne fra vores fælles indkøbs-
funktion i Beredskabsstyrelsens stand her ved årsmødet. De vil
meget gerne høre jeres ideer til, hvad der kunne være indholdet i
kommende fælles indkøbsaftaler? Så overvej, hvad jeres behov
er, skriv ideerne ned og sæt den op på væggen i standen. Vore
medarbejdere står klar med gule sedler til formålet.
En effektivisering af holdlederuddannelsen er også i gang, bl.a.
som et resultat af de seneste års drøftelser mellem FKB og Be-
redskabsstyrelsen. Den vil træde i kraft 1. januar 2014 og vil be-
stå af en modulopbygget uddannelse bestående af en samlet fæl-
les grundlæggende uddannelse med faglige kompetencegivende
overbygningsmoduler for flere fagområder.
Samtidig vil der ske en revision af indholdet af den nuværende
uddannelse af holdledere til kommunerne – det der er kendt som
”Holdleder Brand” – med henblik på dels at sikre, at uddannelsen
19/22
er tidssvarende, dels at sikre uddannelsens sammenhæng med
udannelsen af brandmænd og uddannelsen af indsatsledere.
Det er vigtigt for mig at understrege, at der også fremover vil
være et samlet uddannelsesforløb for holdledere, der ligner den
nuværende uddannelse til ”Holdleder Brand”, og I vil ikke kunne
mærke den store ændring i forhold til uddannelsesaktiviteterne.
Derimod skulle I gerne få en uddannelse, der nu – som den sidste
i rækken – har været efterset og er ajourført i forhold til tidens
behov – og så er den samlet set lidt billigere end den hidtidige
uddannelse.
Nu nærmer jeg mig afslutningen på mit indlæg. I har sikkert
bemærket, at jeg endnu ikke er kommet ind på det kommende
reformarbejde.
Det er jeg ikke, fordi jeg – måske rundet af efterhånden en del år
som statsembedsmand – er af den faste overbevisning, at det er
en politisk beslutning, hvordan redningsberedskabet til hver en tid
skal indrettes.
Min opgave – Beredskabsstyrelsens opgave – er i forbindelse med
det kommende udvalgsarbejde at medvirke til, at de politiske be-
slutninger træffes på et sagligt og oplyst grundlag.
20/22
Når det er sagt, vil jeg også gerne sige, at vi – efter min vurde-
ring - har et godt og effektivt beredskab i dag, men selvfølgelig
kan det forbedres og effektiviseres. Det ønsker Folketingets parti-
er, og det er jeg helt enig i.
Centralt for temaerne og den udvikling, jeg har skitseret, er, at
udviklingen ikke blot understreger behovet for samarbejde inden
for redningsberedskabet, men også nødvendigheden af samar-
bejde og koordination med andre myndigheder på tværs af sekto-
rer. Vi skal alle tage et ansvar, og vi bør alle stå på mål for at ud-
nytte alle relevante ressourcer til samfundet bedste. Dette gælder
lokalt – og det gælder nationalt.
I Beredskabsstyrelsen gør vi alt for at formidle dette samarbejde
– både inden for redningsberedskabet og i forhold til andre stats-
lige myndigheder og private aktører.
Her på falderebet af mit indlæg, hvor jeg har talt om samarbej-
det, er det vigtigt ikke at glemme vores arbejdsgiverforpligtelser
for vores mandskab – redningsberedskabets personel.
Det er jo medarbejderne, der udgør forudsætningen for, at vi kan
løse dagens opgaver og tage fremtidens udfordringer op.
21/22
I Beredskabsstyrelsen tager vi det meget alvorligt, at der kan væ-
re en hidtil ukendt kræftrisiko forbundet med brandslukning.
For at sikre styrelsens egne medarbejdere, værnepligtige og frivil-
lige – dem jeg har arbejdsgiveransvaret for – har vi skærpet de
interne retningslinjer for brug af personligt beskyttelsesudstyr ved
indsats i røgfyldte miljøer. Herudover sikrer vi, at relevante pro-
cedurer indgår i de løbende uddannelses- og øvelsesaktiviteter.
Til brug for jeres sikkerhedsarbejde rundt om i kommunerne har
vi i styrelsen udarbejdet og udsendt et supplement til planen for
den løbende årlige vedligeholdelsesuddannelse af brandmænd i
2013. Dette kan I anvende ved gennemgangen af jeres lokale
procedurer ved indsats i røgfyldte miljøer.
På samme måde arbejder vi på at tydeliggøre relevante forholds-
regler for at minimere kræftrisikoen i arbejdsmiljømodulerne i ud-
dannelsen af jeres hold- og indsatsledere, der jo er de ansvarlige
for brandfolkenes arbejdsmiljø under indsatser i dagligdagen.
Endelig har vi offentliggjort styrelsens egne retningslinjer på vo-
res hjemmeside til inspiration for jeres lokale initiativer.
Vi er i styrelsen i tæt kontakt med arbejdstilsynet i sagen, og og-
så på det område har vi en god dialog med mange – og ikke
mindst med de kommunale beredskabschefer.
22/22
Så dialogen stopper bestemt ikke med årsmødet. Jeg – og mine
medarbejdere – ser frem til at fortsætte dialogen og det gode
samarbejde i den kommende tid.
Som flere af jer ved, har jeg det langsigtede mål at besøge alle
landets kommunale redningsberedskaber – og jeg har i løbet af
det forgangne år været på besøg hos flere af jer. Jeg synes, be-
søgene har gjort mig klogere på, hvordan jeres hverdag ser ud –
og forhåbentligt har I også fået noget ud af besøgene. Jeg har
derfor planer om at fortsætte min besøgsrække.
Den åbne dialog og det gode samarbejde er nøglen til, at vi
sammen kan arbejde videre hen mod fælles løsninger til gavn for
hele redningsberedskabet.
Tak for jeres tid og opmærksomhed. Fortsat godt årsmøde!