HD 1. del Afgangsprojekt Vejleder: Brian Nielsen...

HD 1. del – Afgangsprojekt

Vejleder: Brian Nielsen

Hold nr. B2

AAU, maj 2014

Antal anslag: 85.989/ 35 normalsider

Lavet af: Elizabeth Laustsen & Jeanette Pedersen

BILAG!

http://www.google.dk/url?sa=i&source=images&cd=&cad=rja&docid=PM46DQtpVqZaDM&tbnid=vUvqqzhUcnAcxM&ved=0CAgQjRw&url=http://www.typophile.com/node/61459&ei=4PbPUrDpCI2Q4ASeioHQDQ&psig=AFQjCNHDYRHI7dPBckKN2fc5gJkvXyK2QQ&ust=1389447264177502

Afgangsprojekt HD 1. del 28. maj 2014 Elizabeth Laustsen Jeanette Pedersen

Side 42 af 63

Indhold

1 Bilag ......................................................................................................................................................... 43

1.1 Bilag 1 - Metodeovervejelser og teori ............................................................................................. 43

1.2 Bilag 2 – Regnskabsanalyse beregninger ......................................................................................... 45

1.3 Bilag 3 - Den marginelle forbrugskvote ........................................................................................... 49

1.4 Bilag 4 – Forventninger til mar.-maj 2014 i industrien .................................................................... 50

1.5 Bilag 5 – Danmarks bilsalgsudvikling ............................................................................................... 50

1.6 Bilag 6 – Vækst Matrix ..................................................................................................................... 51

1.7 Bilag 7 – Skydeskivemodellen .......................................................................................................... 52

1.8 Bilag 8 – Udvidet Porters five forces ............................................................................................... 53

1.9 Bilag 9 – Markedsformer ................................................................................................................. 54

1.10 Bilag 10 – Prisoptimering ................................................................................................................. 55

1.11 Bilag 11 - PLC-Kurven ....................................................................................................................... 57

Boston Matrix .......................................................................................................................... 57 1.11.1

1.12 Bilag 12 - GAB-analyse ..................................................................................................................... 58

1.13 Bilag 13 - Budgetberegninger .......................................................................................................... 59

1.14 Bilag 14 – Investeringens vurderingskriterier .................................................................................. 61

1.15 Bilag 15 – Investeringsberegninger ................................................................................................. 62

1.16 Bilag 16 – SWOT-analyse ................................................................................................................. 63



Side 43 af 63

1 Bilag

1.1 Bilag 1 - Metodeovervejelser og teori

1.1.1.1 Videnskabsteori

Forudsætningen for at løse problemformuleringen er, at måden opgaven skal løses på er kendt. Lige såvel

som måden hvorpå vi vælger at anskue modellerne og vores teori er klarlagt. Det er derfor væsentligt, at de

paradigmer vi bruger, for at skabe vores forståelse af virksomheden i kontekst til omverdenen, er klarlagt.

Teorien bliver anskuet fra forskellige paradigmer. Definitionen på et paradigme er ifl. Fritjorf Capras: ”Et pa-

radigme skal forstås som en konstellation af begreber, opfattelser og praktikker som fællesskabet deler, og

som danner et bestemt syn på virkeligheden, der udgør grundlaget for måden fællesskabet organisere sig

på” 1. Et paradigme er altså en forklaring på virkeligheden, ligegyldigt hvad man sætter det i kontekst med. I

denne opgave er det en virksomhed i forhold til omverdenen, og samfundets opfattelse deraf.

Derfor arbejder vi med to overordnede paradigmer: det subjektivistiske paradigme, samt det objektivistiske

paradigme. Det subjektivistiske paradigme beskriver de ikke-monetærer kriterier, der beskriver de tenden-

ser der er i samfundet, hvilket bidrager til en subjektivistisk forståelse. Et objektivistisk paradigme er de op-

stillede forudsætninger vi kan beregne, og så danne tal der kan analyseres ud fra et subjektivistisk paradig-

me. Når disse to paradigmer er inddraget og bearbejdet i vores teori, kan vi danne en totalbetragtning. To-

talbetragtningen er derved den måde vores teori samt beregninger danner grundlag for vores løsning af

opgaven. Empiri kan defineres, som beskrivelser af virkeligheden. Dette kan være primærempiri, der selv er

fremstillet vha. indsamling af data, eller sekundær empiri, som hentes fra andres undersøgelser eller faglit-

teratur.2

Metoden består i, hvad vi vælger at gøre med teorien og empirien.

Dette er de valg og arbejdsprocesser vi har truffet og været i gen-

nem i vores opgave, som leder os hen til den egentlige analyse. På

den måde arbejder vi os ind i den hermeneutiske spiral, hvor viden

tilkommer os løbende, og der derved dannes nye spørgsmål, og sik-

rer vores forståelsen. Vores forforståelse konfronteres med empi-

ri, og bliver på den måde til efterforståelse, og derved bliver dette

til ny forforståelse til at kigge på den eksisterende og ny empiri. På

1 AAU.dk, 2014

2 Se afsnit 1.5 Kildekritik

Analyse og forståelse

Teori

Empiri Undren



Side 44 af 63

den baggrund dannes den erkendelsesspiral, som fører os til løsningen af opgaven.3

For at arbejde dybere ind i de to overordnede paradigmer er der tre centrale underparadigmer: ontologien,

epidemiologien og metodologierne.4 Ontologien forstås ved læren om den verden vi lever i, og sætter der-

ved tingene i perspektiv. Dette paradigme bruges grundlæggende gennem hele analysen af B&O, da dette

er de grundlæggende antagelser der ligger til grund for vores analyser og vurderinger, antagelser som ind-

går i vores metodikker. Denne vil udvikle sig i takt med, at vi analysere os dybere ned i opgaven. Epidemio-

logien ligger i forlængelse af ontologien, da det er den erkendelsesspiral vi hele tiden arbejder os igennem.

Dette fører os til metodologierne, også kaldet det operative paradigme, som beskriver konkret hvilke me-

todikker der anvendes.

1.1.1.2 Metodologierne

På tværs af paradigmerne vælges 3 forskellige fagområder og metodiske indgangsvinkler, der bidrager til at

kunne udarbejde den strategiske analyse, internt og eksternt af B&O. I denne opgave, er det den erhvervs-

økonomiske, dataanalytiske samt samfundsanalytiske teorier og begreber, der anvendes. Vi vil endvidere

anvende den deduktive tankegang, hvor vi går fra en generalisering af metodikkerne, til at forklare det spe-

cifikke mønster der danner grundlag for vores analyse og konklusion af B&O’s produktgruppe, Automotive.

1.1.1.3 Indre og ydre kildekritik

Vi skelner i mellem indre og ydre kildekritik. Indre kildekritik, er vurderingen af kildens informationer, hvor

ydre kildekritik er, at fastlægge de omstændigheder der har skabt kilden. Dette leder os til nedenstående

spørgsmål, som vi altid stiller os inden brug af datamateriale; hvem er afsenderen på kilden og hvem er

modtageren på kilden? Herefter undersøges det, om dette har nogen betydning for kildens indhold og i så

fald hvilken. Ligeledes er det vigtigt, hvilken kontekst kilden er skrevet i, hvor kilden er opstået og slutteligt,

at afgøre kildens tendens. Ovenstående spørgsmål er overordentlig vigtigt, idet vi ønsker at lave en så nu-

ancerede og analyserende opgave som muligt.

3 Nielsen, 2012

4 Samfundsviden, 2014



Side 45 af 63

1.2 Bilag 2 – Regnskabsanalyse beregninger

Regnskabstal til nøgletalsberegning for Bang & Olufsen A/S - Koncern (mio. kr.)

2012/13 2011/12 2010/11 2009/10 2008/09 2007/08

Nettoomsætning 2.813,9 3.007,7 2.866,9 2.761,5 2.789,5

Produktionsomkostninger -1.718,0 -1.792,0 -1.711,4 -1.672,0 -1.683,8

Bruttoresultat 1.095,9 1.215,7 1.155,5 1.089,5 1.105,7

Udviklingsomkostninger -442,4 -337,4 -311,4 -342,8 -462,7

Distributions og marketingsomkostnin-

ger

-755,9 -654,3 -660,8 -708,5 -928,9

Administrationsomkostninger -85,9 -101,6 -123,5 -85,3 -104,5

Omstruktureringsomkostninger - - - - -105,5

Andre driftsindtægter - - - 13,3 -

Resultat af primær drift (EBIT) -188,3 122,4 59,8 -33,8 -495,9

Resultat af kapitalandele i associerede

selskaber efter skat

1,3 -2,1 0,2 -6,7 2,3

Finansielle indtægter 8,6 9,4 7,5 15,4 11,4

Finansielle omkostninger -33,2 -25,5 -27,4 -24,5 -41,2

Resultat før skat (EBT) -211,6 104,2 40,1 -49,6 -523,4

Skat af årets resultat 51,8 -30,9 -12,1 16,7 140,3

Årets resultat -159,8 73,3 28,0 -32,9 -383,1

Egenkapital 1.640,6 1.626,0 1.538,3 1.496,2 1.516,7 1.481

Balancesum 2.757,1 2.892,2 2.508,2 2.561,7 2.613,4 2.814

Varebeholdninger 572,1 665,0 563,0 563,6 593,3

Tilgodehavender fra salg 443,9 539,9 365,2 417,9 407,9

Kortfristede aktiver i alt 1.272,4 1.448,0 1.171,6 1.307,8 1.342,4

Kortfristede forpligtelser 823,2 941,0 650,9 687,8 674,1

*Gennemsnitlig balancesum = (Balance nuværende + balance året før)/2

*Gennemsnitlig egenkapital = (Egenkapital nuværende + egenkapital året før)/2

*Kortfristede aktiver = omsætningsaktiver

*Bruttoresultat = dækningsbidrag

*Kapacitetsomkostninger omfatter udviklingsomkostninger, distributions og marketingsomkostninger, administrati-

onsomkostninger, omstruktureringsomkostninger og andre driftsindtægter



Side 46 af 63

Nøgletal

2012/1

3

2011/1

2

2010/1

1

2009/1

0

2008/0

9

Formler

Afkastningsgrad -6,7% 4,5% 2,4% -1,3% -18,3% Resultat af primær drift før renter/

Gns. Balancesum * 100

Overskudsgrad (EBIT-margin) -6,7% 4,1% 2,1% -1,2% -17,8% Resultat af primær drift før renter/

Omsætning*100

Aktivernes omsætningshastighed 1,00 1,11 1,13 1,07 1,03 Omsætning/

Gns. Balancesum

Egenkapitalens forrentning -9,8% 4,6% 1,8% -2,2% -25,6% Driftsresultat/

Gns. Egenkapital*100

Soliditetsgrad 59,5% 56,2% 61,3% 58,4% 58,0% Egenkapital/

Aktiver i alt ultimo*100

Likviditetsgrad 1 0,9 0,8 0,9 1,1 1,1 Omsætningsaktiver ekskl. Varebehold-

ning/ Kortfristet gæld

Likviditetsgrad 2 1,5 1,5 1,8 1,9 2,0 Omsætningsaktiver inkl. Varebehold-

ning/ Kortfristet gæld

Dækningsgrad 38,9% 40,4% 40,3% 39,5% 39,6% Dækningsbidrag/

Omsætning*100

Kapacitetsgrad inkl. salgsfrem-

mende

0,85 1,11 1,05 0,97 0,69 Dækningsbi-

drag/Kapacitetsomkostninger

Varelagerets omsætningshastighed 3,00 2,69 3,04 2,97 2,84 Produktionsomkostninger/

Varebeholdning

Varedebitorernes omsætningsha-

stighed

6,34 5,57 7,85 6,61 6,84 Omsætning/

salgstilgodehavende

- gennemsnitlig kredittid (dage) 58 66 46 55 53 365/Varedebitorernes omsætningsha-

stighed

Nulpunktsomsætning (mio. kr.) 3.297 2.705 2.719 2.847 4.041 Kapacitetsomkostninger inkl. Salgs-

fremmende/Dækningsgrad*100%

Sikkerhedsmargin -17,2% 10,1% 5,2% -3,1% -44,8% (Omsætning-nulpunktsomsætning)/

Omsætning *100

Indekstal 2012/1

3

2011/1

2

2010/1

1

2009/1

0

2008/0

9

Formel

Nettoomsætning 101 108 103 99 100 Årets tal*100 /Basisårets tal

Produktionsomkostninger 102 106 102 99 100 Årets tal*100 /Basisårets tal

Udviklingsomkostninger 96 73 67 74 100 Årets tal*100 /Basisårets tal

Distributions og marketingsomk. 81 70 71 76 100 Årets tal*100 /Basisårets tal

Administrationsomkostninger 82 97 118 82 100 Årets tal*100 /Basisårets tal



Side 47 af 63

Fald i procent fra året før

Nettoomsætning -6% 5% 4% -1% 0%

Produktionsomkostninger -4% 5% 2% -1% 0%

Udviklingsomkostninger 31% 8% -9% -26% 0%

Distributions og marketingsomk. 16% -1% -7% -24% 0%

Administrationsomkostninger -15% -18% 45% -18% 0%

Pengestrømsopgørelse

(mio. kr.) 2012/13 2011/12 2010/11 *2009/10 *2008/09

Årets resultat -159,80 73,30 28,00 -32,90 -383,10

Af- og nedskrivninger 331,90 256,20 239,60 245,40 285,70

Reguleringer for ikke likvide driftsposter -66,60 81,60 48,50 -14,10 -92,70

Ændring i tilgodehavende 80,50 -204,70 63,10 43,80 358,20

Ændring i varebeholdninger 92,80 -94,80 0,60

Ændring i leverandørgæld -117,90 144,50 -37,00

Pengestrømme fra primær drift 160,90 256,10 342,80 242,20 168,10

Renteindbetalinger 8,60 9,40 7,50 15,40 11,40

Renteudbetalinger -33,20 -25,50 -27,40 -24,50 -41,20

Betalt selskabsskat -9,70 -14,70 -3,10 -14,70 -25,10

Pengestrømme fra driftsaktiviteter 126,60 225,30 319,80 218,40 113,20

Køb af immaterielle langfristede aktiver -263,20 -280,10 -253,30 -211,60 -211,50

Køb af materielle langfristede aktiver -83,80 -136,80 -96,40 -82,70 -111,40

Køb af aktivitet - -12,90 - - -

Salg af immaterielle langfristede aktiver - - - - 10,80

Salg af materielle langfristede aktiver 4,80 45,60 4,90 60,40 7,90

Modtagne refusioner, immaterielle langfristede aktiver 10,90 12,10 26,60 37,30 -

Kapitalforhøjelse, Bang & Olufsen Medicom a/s - -1,70 -0,80 - -3,60

Køb af 10% ejerandel i Bang & Olufsen ICE Power a/s - - - - -23,00

Ændring i finansielle tilgodehavender 3,30 -6,50 1,30 19,00 -8,40

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter -328,00 -380,30 -317,70 -177,60 -339,20

Frie pengestrømme -201,40 -155,00 2,10 40,80 -226,00

Omkostninger ved kapitalforhøjelse - - - -2,80 -25,80

Afdrag på langfristede lån -6,60 -6,40 -100,10 -39,10 -37,90

Provenu ved optagelse af lån - - - - 14,80

Optagelse af kortfristede lån - 150,00 - -

Kapitalforhøjelse 178,70 - - - 459,10

Betaling af gæld vedrørende køb af minoritetsinteresser samt udbytte - -5,70 -2,00 -2,30 -38,50

Tilbagekøb af egne aktier -1,30 -4,30 - - -

Salg af egne aktier 0,50 - 2,00 - 46,00



Side 48 af 63

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 171,30 133,60 -100,10 -44,20 417,70

Ændring i likvider - årets pengestrømme -30,10 -21,40 -98,00 -3,40 191,70

Likvider 1. juni 121,30 141,40 241,70 245,10 53,40

Valutakursregulering af likvider -1,40 1,30 -2,30 - -

Likvider 31. maj 89,80 121,30 141,40 241,70 245,10

* OBS! Ændret regnskabspraksis fra 2008/09 og 2009/10 til 2010/11.

Automotive

(mio. kr.) 2012/13 2011/12 2010/11 2009/10 2008/09

Omsætning 545,7 454 451,7 268 174

Bruttoavance 198,60 166,20 144

Bruttoavance % 36,4% 36,6% 31,9%

Automotive ud af samlet omsætning 19% 15% 16% 10% 6%

Af og nedskrivning -45,5 -43,3 -35,6

Færdiggjorte udviklingsprojekter 157,3 59 43,9

Udviklingsprojekter under udførelse 53,3 110,4 70,8

Aktiver 210,6 169,4 114,7

Danmark 94 87 73

Resten af verden 36 25 25

Gennemsnitlige antal fuldtidsansatte 130 112 98



Side 49 af 63

1.3 Bilag 3 - Den marginelle forbrugskvote

Makroøkonomiske modeller: Y = C + I + G + X - Z

Y = BNP / alt det vi producere

C = Privat forbrug

I = Private investeringer

G= Offentlige udgifter (Cf = offentligt forbrug+ If = offentlige investeringer )

X = Eksport

Z = Import

C= C0 (konstant forbrug) + c (marginelle forbrugskvote, det man bruger ekstra ved at tjene ekstra) * Y (kal-

des også Y, da det er vores indkomst)

Import skal minusser ligningen, da det ikke er fra Danmark og ikke udgør en del af det danske Bruttonatio-

nalprodukt.

Ud fra denne formel kan vi lave yderligere modelligninger

Privatforbrug: C = C0 + c*YD

C0 : konstant forbrug

c : Marginelle forbrugskvote

YD: Disponible indkomst.



Side 50 af 63

1.4 Bilag 4 – Forventninger til mar.-maj 2014 i industrien

1.5 Bilag 5 – Danmarks bilsalgsudvikling

Nyregistrerede motorkøretøjer januar – December i tal

Kilde: Danmarks statistik

0

50000

100000

150000

200000

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

An

tal i

stk

.

Tid

Nyregistrerede motorkøretøjer. Januar - December

i alt

i husholdningerne

I erhvervene

Figur 1 - nyregistrerede motorkøretøjer Kilde: DST.dk samt egne beregninger



Side 51 af 63

1.6 Bilag 6 – Vækst Matrix

Nedenfor ses vækstmatrixen, skraveret i det felt hvor B&O primært befinder sig. Der kan også argumente-

res for, at B&O sekundært befinder sig på markedsudvikling, da de samtidigt kan udvikle på anderledes

segmenter

Figur 2 – Igor Ansoff Vækstmatrix. Kilde: Iværksæt.dk

Virksomheden kan øge sit salg af eksisterende produkter på et eksisterende marked. Det betyder,

at virksomheden øger markedsandele. Denne vækst kan enten opstå ved mersalg til egne kunder

eller ved kapring af konkurrenternes kunder

Virksomheden kan sælge sine eksisterende produkter på nye markeder. Det vil typisk ske gennem

en geografisk udbygning af handelsområdet, eksempelvis ved etablering af en ny butik. En anden

metode er at udvide gennem brug af en ny salgskanal, eksempelvis salg over internettet

Virksomheden kan udbygge sin produktportefølje på sit eksisterende marked. Her er mulighederne

utallige, virksomheden kan eksempelvis udvikle eksisterende produkter med nye features, eller

udbygge sortimentet, slutteligt sælge helt nye produkter

Som en sidste vækstmulighed, sælge helt nye produkter på et helt nyt marked. Diversifikation stra-

tegi bruges til risikospredning



Side 52 af 63

1.7 Bilag 7 – Skydeskivemodellen

Figur 3 – Skydeskivemodel for B&O’s Automotive

Alle produkter

Samme basale behov

Samme produktkategori

Samme produkt til samme målgruppe

Colegate

Panasonic

Alpine

BOSS

Sony

Pioneer

Coca Cola

LEGO

AEG

Louis Vuitton

Samsung

Dolce & Gabbana

Dynaudio

Mark Levinson

BOSE

Harman-Kardon

B&O Au-

tomotive

Loewe

Blomster

Rejser

Chanell

Fodboldbillet

Kuglepen



Side 53 af 63

1.8 Bilag 8 – Udvidet Porters five forces

Figur 4- Udvidet Porters five forces. Kilde: Lynggaard, 2008

Konkurrenceforholds faktorer

Konkurrenter i branchen

Kunder

Nye aktø-

rer

Leverandø-

rer

Substituerende

produkter

Teknologiske

faktorer

Økonomiske

faktorer

Kulturelle

faktorer

Politiske

faktorer

Demografiske

faktorer



Side 54 af 63

1.9 Bilag 9 – Markedsformer

r:

Figur 5 – Markedsformer. Kilde: Lynggaard, 2008

én

udbyder

to udbydere

Få udbydere

Mange udbydere

Homogent

Monopol

Duopol

Oligopol

Fuldkommen

konkurrence

Antallet Heterogent

Monopol

Dif. Duopol

Dif. Oligopol

Monopolitisk

konkurrence



Side 55 af 63

1.10 Bilag 10 – Prisoptimering

Prisafsætningsfunktionen kan dermed findes ved hjælp af 2 punkter (x1,y1) og (x2,y2). Værdien som der ta-

ges udgangspunkt i er 2.000 stk. til en salgspris på 19.195 kr. og en forventet større mængde på 2.850 stk.

til 18.185 kr. Herefter består mængde og pris af følgende punkter: (2000,19.185) og (2850,18.185)

Hældningen beregnes som:

= -1,18

Herefter sættes 1 punkt ind i funktion for at finde b.

19.185 = -1,17*2000+b

19.185 = -2340+b

16.845 = b

Prisafsætningsformlen ser herefter således ud:

Prisafsætningsformel: P = ax+b

P = -1,17x + 16.845

1.10.1.1 Beregning af grænseomsætningen

Grænseomsætning er meromsætning pr. ekstra produceret enhed, denne findes ved at differentiere prisaf-

sætningsfunktionen.

Vi finder grænseomsætning ved at gøre følgende:

Omsætning: P*X = -1,17X2 + 16.845*X

PX = -1,17X2 + 16.845X

Differentieret: P’ = -2* 1,17 X2 + 16.845

Grænseomsætning: GROMS = -2,34 X + 16.845

Hvis de 2 funktioner sammenholdes ses det, at grænseomsætningsfunktionen har samme konstantled på Y

aksen som prisafsætningsfunktionen. Ydermere ses, at grænseomsætningsfunktionen har den dobbelte

hældning af prisafsætningsfunktionen, hvilket betyder at den er dobbelt så stejl.

Vores grænseomkostninger, som er meromkostning pr. ekstra produceret enhed findes ved nedenstående

kalkulation. Det er en fast grænseomkostning ud fra den betragtning, at Audi tjener en fast pris for hvert

anlæg de sælger.

Kostpris: 2.500 kr.

Avance til Audi(B2B): 5.000 kr.

I alt Grænseomkostning: 7.500 kr.

Herefter sættes grænseomsætningen lig med grænseomkostninger for at finde punktet, for indtjening per

ekstra solgt enhed.



Side 56 af 63

GROMS = GROMK

-2,34X + 16.845 = 7.500

-2,34X = 7.500 – 16.845

-2,34X = - 9.345

X = 3.994 den optimale mængde

Nu kan vi sætte x ind i prisafsætningsformlen

P = -1,17*3.994 + 16.845

Altså har vi en optimal mængde på 3.994 stk. til en pris på 12.172 kr.



Side 57 af 63

1.11 Bilag 11 - PLC-Kurven

Figur 6 - PLC - Kurven - Automotives livscyklus. Kilde: Lyndgaard, 2008

Boston Matrix 1.11.1

PLC-Kurven

Introduktion

Vækst

Modenhed Tilbagegang

Auto-motive

stk

Tid

A3 Cab

’



Side 58 af 63

1.12 Bilag 12 - GAB-analyse

År(mio. kr.) 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23

Aktivt bud-get

545,7 584,2 642,6 707 778 855 941 1.035 1.138 1.252 1.378

Passivt budget

545,7 491,13 442,02 397,82 358,03 322,23 290,01 261,01 234,91 211,42 190,27

Aktivt budget er forventet nettoomsætning for perioden. Passivt budget er blot illustreret som værende mindre nettoomsætning, hvis der ikke gøres noget aktivt for at sælge Automotive.

Aktivt budget er forventet indtjeningsbidrag over budgetperioden. Passivt budget er blot illustreret som

værende underskud, hvis der ikke gøres noget aktivt for at sælge Automotive til A3 cabriolet.

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600N

ett

oo

msæ

tnin

g

Budgetår

GAB-analyse for Automotive

Aktivt budget

Passivt budget

GAB

-60

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Ind

tje

nin

gsb

idra

g

Budgetår

GAB-analyse for Automotive A3 cabriolet

Aktivt budget

Passivt budget

GAB

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Aktivt bud-get

-21,3 0 4,7 7 10 15 20 20 15 10

Passivt bud-get

-21,3 -30 -34 -38 -42 -46 -50 -54 -55 -56



Side 59 af 63

1.13 Bilag 13 - Budgetberegninger

År(mio. kr.) 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23

Netto-

omsætning

451,7 454 545,7 584,2 642,6 707 778 855 941 1.035 1.138 1.252 1.378

Brutto-

fortjeneste

31,9% 36,6% 36,4% 36,2% 36 % 36 % 36 % 36 % 36 % 36 % 36 % 36 % 36 %

2013/14: Beregnet ud fra 3. kvartal + sidste års salg i 4. kvartal (443,9+(545,7-405,4))

Årene efter 2013/14 er beregnet ud fra en forventet stigning på 10% fra året før. Skyldes beregnet stignin-

ger på 20% fra 2011/12 til 2012/13, samt 7% fra 12/13 til forventet 2013/14. Forklaring er at de forventer

stigende antal salg igennem salgs- og marketingskampagner i de kommende år jf. kvartalsregnskab. Brutto-

avancen forventes ikke at stige voldsomt grundet stigende omkostninger i takt med omsætning.

Bruttofortjeneste i 2012/13

Bruttoavanceprocenten = (bruttofortjeneste*100) / Nettoomsætning

36,4% = (X *100) / 545,7 mio. kr.

0,364 = X / 545,7

545,7*0,364 = X /545,7*545,7

198,6 = X

Bruttofortjeneste = 198,6 mio. kr.

Bruttofortjeneste = omsætning - vareforbrug

198,6 mio. kr. = 545,7 mio. kr. - X

X = 545,7 – 198,6

X =347,1

Vareforbrug = 347,1 mio. kr.

Omsætning fordelt lige på bilmærker og efterfølgende bilmodeller:

2012/13 omsætning: 545,7 mio. kr.

Delt lige ud på 4 mærker: 545,7/4 = 136,4 mio. kr.

Audi sælges i 20grundmodeller: 136,4 / 20 = 6,82 mio. kr. pr. bilmærke.

Nogle mærker og modeller sælges mere end andre. Hvis vi ser på dansk bilimport i 2013 på næste side, så

er fordelingen ikke lige fordelt mellem bilmærkerne. Audi udgør 42% af totalen af de 4 mærker, hvis det

bliver sammenlignet med Automotives omsætning vil det svarer til 545,7 * 42% = 229,2 mio. kr.

Fordelt på modeller 229,2 / 20 = 11,5 mio. kr.

Audi A3 cabriolet vil udgøre en større del af dette, da der sælges flere af de små modeller, som det også

kan ses af nedenstående bilimport for 2013.



Side 60 af 63

Bilimport 2013 Mærke Model Antal 2013 Antal fordelt på mærker Andel af total ASTON MARTIN CYGNET 3

ASTON MARTIN VANTAGE 1 4 0,03% AUDI A3 2.263

AUDI A4 1.555 AUDI A6 765 AUDI A1 600 AUDI A5 404 AUDI Q3 155 AUDI Q5 134 AUDI A7 41 AUDI A8 25 AUDI SQ5 22 AUDI Q7 21 AUDI S5 20 AUDI S6 12 AUDI S3 6 AUDI S4 6 AUDI RS4 5 AUDI S7 4 AUDI RS6 3 AUDI A-KLASSE 1 AUDI TT 1 AUDI R8 1 6.044 42%

BMW 3'ER 1.967 BMW 1'ER 1.023 BMW 5'ER 619 BMW X1 235 BMW X3 64 BMW 4'ER 27 BMW X5 9 BMW 6'ER 8 BMW 7'ER 5 BMW i3 1 BMW Z3 1 3.959 28%

MERCEDES-BENZ C-KLASSE 1.193 MERCEDES-BENZ E-KLASSE 1.147 MERCEDES-BENZ A-KLASSE 733 MERCEDES-BENZ B-KLASSE 580 MERCEDES-BENZ SPRINTER 178 MERCEDES-BENZ CLA 135 MERCEDES-BENZ GLK 87 MERCEDES-BENZ VITO 69 MERCEDES-BENZ VIANO 48 MERCEDES-BENZ CLS 42 MERCEDES-BENZ M-KLASSE 27 MERCEDES-BENZ S-KLASSE 12 MERCEDES-BENZ GL 7 MERCEDES-BENZ SL 4 MERCEDES-BENZ Spinter 4 MERCEDES-BENZ R-KLASSE 3 MERCEDES-BENZ CITAN 2 MERCEDES-BENZ SLK 2 MERCEDES-BENZ ML 2 MERCEDES-BENZ SLS 1 MERCEDES-BENZ ATEGO 1 MERCEDES-BENZ G-KLASSE 1 4.278 30%

I alt

14.285 Kilde: De danske bilimportører – Statistik over dansk bilimport 2013 og egne beregninger.



Side 61 af 63

1.14 Bilag 14 – Investeringens vurderingskriterier

Figur 7 - Politikbestemte vurderings kriterier. Kilde: Lynggaard inv. 2008 med egen til rettelser

Symbolforklaring:

+: Investeringsforslaget er i overensstemmelse med investeringspolitikken

?: Investeringsforslaget kræver nærmere overvejelse

-: Investeringsforslaget forkastet straks eller accepteres kun efter særdeles grunddige overvejelser.

Markedets aktivitet afhænger af dets størrelse og formodede vækst, af antallet og arten af nuværende og

potentielle konkurrenter, af den teknologiske, økonomiske og behovsmæssige udvikling etc. 5

Virksomhedens position og styrke afhænger af den nuværende markedsandel og økonomisk formåen, af

dets omkostningsstruktur i forhold til konkurrenternes af dens evne til at anvende ny teknologi, at dens ek-

spertise m.h.t. markedsføring og service, af de økonomiske styringssystemers egnethed i den nye situation

mv. 6

B&O:

Markedets aktivitet: Høj – begrundelse: formodede vækst stor, behovsmæssige udvikling tiltagende jf.

Vækstpotentialet i Kina

Virksomhedens position og styrke: Middel – begrundelse: teknologi, samt service stor. Stærk kerne kom-

petencer jf. Markeds former. Markedsandel lille.

5 Lynggaard Inv., 2008

6 Lynggaard Inv., 2008



Side 62 af 63

1.15 Bilag 15 – Investeringsberegninger

Kalkule over indtjeningsbidrag 2014-2023

Investeringskalkulen for kapitalværdimetoden

Investering 20.000.000,00

Nettobetalinger Jf. Dækningsbidraget i budgettet

Antal år 10,00

Kalkulationsrente 10,00%

År Investering

Netto indbetalinger/

Indtjeningsbidrag Netto

betalingsstrøm Diskonteringsfaktor

(1+R)^-1 Nutidsværdi

kr. 0 -20.000.000,00

-20.000.000,00 1,000000 -20.000.000,00

1

-1.300.000,00 -1.300.000,00 0,909091 -1.181.818,18 2

0,00 0,00 0,826446 0,00

3

4.700.000,00 4.700.000,00 0,751315 3.531.179,56 4

7.000.000,00 7.000.000,00 0,683013 4.781.094,19

5

10.000.000,00 10.000.000,00 0,620921 6.209.213,23 6

15.000.000,00 15.000.000,00 0,564474 8.467.108,95

7

20.000.000,00 20.000.000,00 0,513158 10.263.162,36 8

20.000.000,00 20.000.000,00 0,466507 9.330.147,60

9

15.000.000,00 15.000.000,00 0,424098 6.361.464,28 10

10.000.000,00 10.000.000,00 0,385543 3.855.432,89

Kapitalværdien 26,93% 31.616.984,89



Side 63 af 63

1.16 Bilag 16 – SWOT-analyse

Opsamlings SWOT analyse – Kan det betale sig at investere mere i Automotive

SWOT-analyse

Interne forhold

Styrker

Unikt design

Præferenceskabende7

Kvalitet8

Imageværdi

Erfaring, eksisteret siden 19289

Vækst i Automotive10

Få konkurrenter11

First-movers12

Svagheder

Dårlig regnskabsmæssige resultater samlet

set13

Henvender sig kun til købestærke forbruge-

re14

Forhandlingskraft ift. Audi15

Usikkerhed på udbygning af et nyt marked

Eksterne forhold

Muligheder

Kinas BNP Udvikling16

Urbaniseringen i Kina17

De købedygtige kinesere i 203018

Samarbejde med andre bilmærker

Trusler

Konjunkturudvikling

Finanskrise

Stigende konkurrence

Situationer som Rusland og Ukraine påvirker

salg

Afhængig af bilsalg

Bilforhandlerne trækker sig19

7 Præference

8 Udvidet Porters five forces

9 Virksomhedsbeskrivelse

10 Regnskabsanalyse

11 Skydeskivemodellen

12 Prisoptimering

13 Regnskabsanalyse

14 Det kinesiske marked – vækst potentiale

15 Udvidet Porters five forces


17 Urbaniseringen i Kina


19 Automotive


HD 1. del Afgangsprojekt Vejleder: Brian Nielsen...

Documents

Transcript of HD 1. del Afgangsprojekt Vejleder: Brian Nielsen...