1

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016

UddannelsesCenter

Ringkøbing-Skjern

2

3

1. Klare mål

Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst

30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1).

Skema 1: Indikator for klare mål 1

Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse

Institutionsniveau Landsplanb (%)

2013 2014 2015 2016 2015

Resultat Resultatmål Resultat Resultat

Indikatora

Ansøgertal 140 126 102 120 18,50%

Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober 2015. a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som ”antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet” (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som ”andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet” (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring.

Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern har oplevet et fald i antal elever der søger direkte fra 9. og 10. klasse. Specielt fra 2014 til 2015. Nedgangen er

generel for alle uddannelser på skolen og følger billedet på landsplan med et faldende elevtal på erhvervsuddannelsesområdet.

Som den største årsag til den forholdsvis store nedgang i elevtallet fra 2014 til 2015 ser vi den nye erhvervsskolereform med dens nye adgangskrav til

erhvervsuddannelserne. Dette har skabt en usikkerhed blandt elever og undervisere/vejledere i folkeskolen hvilket har resulteret i en større søgning til

vores gymnasiale uddannelser. Har skal folkeskolens kendskab eller mangel på samme omkring EUX-uddannelsen og dens muligheder bl.a. også ses

som en faktor, idet der ikke er en tilstrækkelig vejledning omkring EUX som et alternativ til en traditionel gymnasieuddannelse.

4

Fremadrettet ser vi ikke ansøgertallet til erhvervsuddannelserne på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern direkte fra 9. og 10. klasse vil stige meget

markant, idet befolkningstallet i folkeskolerne fremover forventes at falde i Ringkøbing-Skjern kommune. I stedet forventer vi at fasthold elevtallet på

nogenlunde det nuværende niveau, hvilket betyder at %-mæssigt vil flere elever fra 9. og 10. klasse vælge en erhvervsuddannelse i kommunen. Derfor

forventer vi for 2016 et ansøgertal på 120, altså en lille stigning i forhold til niveauet i 2015.

Indsatser Skolen arbejder med følgende indsatser:

Vi har i efteråret 2015 igangsat en række klasselærerkurser for overbygningslærere i kommunen. De kommer til et møde og en rundvisning på skolen hvor vi fortæller dem om, hvad vi kan tilbyde, både ordinære erhvervsuddannelser og EUX. Vi har haft besøg fra 5 skoler i løbet af 2015, hvilket svare til ca. 100 udskolingslærere

Vi har gennem de sidste år udbudt Skills til folkeskolens ældste klasser (fra 2015 er det 8. klasse) med stor succes, og vi vil yderligere udvikle konceptet med større fokus på det orienterende indhold i forhold til eleverne.

Fra 2015 har vi udbudt EUD 10 hvor der i øjeblikket går ca. 50 elever. Disse elever bliver introduceret til EUD gennem en række aktiviteter.

Hvert efterår besøger vi, i samarbejde med UU, alle overbygninger på kommunens folke- og efterskoler til orienteringsaftner, hvor der er oplæg både om ordinære erhvervsuddannelser og EUX.

Hvert år afholdes Åbent Hus arrangement med arbejdende værksteder, hvor kommende elever både har mulighed for at se uddannelserne i praksis og få en snak med nuværende elever, lærere og vejledere.

Skolen indgår fra 2016 et samarbejde med UU og Ringkøbing-Skjern kommunens direktør for beskæftigelse. Det fælles projekt er at finde tiltag, der skal opfylde kommunens målsætning om at 30% af eleverne fra 9. og 10. klasse skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020.

5

Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.).

Skema 2: Indikatorer for klare mål 2

Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse

Institutionsniveau Landsplan

Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat

2014 2015e 2016 2014

Indikatora

Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb 66%

Supplerende indikatorb

Frafald på grundforløb 9,4%

5,0% 4% 15,8%

10% 9%

Supplerende indikatorc

Frafald på hovedforløb 3,7% 3,5% 3% 8,4%

Supplerende indikatord

Overgang fra grundforløb til hovedforløb 63,1% 65,0% 66% 53,7%

Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som ”andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb”. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som ”andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg”. c Den supplerende indikator opgøres som ”andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder”.

d Den supplerende indikator opgøres som ”andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale”. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring.

Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Frafald på grundforløbet

På grundforløbet ligger skolen med et frafald på 9,4% væsentligt under landsgennemsnit. På de enkelte indgange ligger de også alle væsentligt under

landsgennemsnittet. Og sammenligner vi os med skolerne omkring os er det det samme billede der gør sig gældende. Ser vi på udviklingen de sidste 3

år har der været et lidt større frafald i 2014 mens resultatet i 2013 er på det samme niveau som i 2015.

Baggrunden for det lave frafaldstal skyldes formentlig flere ting:

Vi har inddraget vores VUC-afdeling i forhold til at afklare alle nye elevers kompetencer i dansk og matematik og hvor det har været nødvendigt har elever fået ekstra undervisning/It rygsæk.

6

Der har været mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte gennem differentiering af undervisningen, hvor alle er blevet udfordret på deres eget niveau.

Eleverne har været ude i virksomhedsforlagt undervisning på grundforløbet for at se hvordan ”virkeligheden” ser ud inden for det pågældende fag.

Kontaktlærere og mentor gør en stor indsats for at hjælpe/fastholde frafaldstruede elever gennem forskellige tiltag.

Fremadrettet vil vi arbejde på at fastholde det lave frafaldsniveau på grundforløbet og tror på, at det kan ske gennem nedenstående indsatser.

Frafald på hovedforløbet

Frafaldet på hovedforløbet ligger, lige som grundforløbet, væsentligt under landsgennemsnittet. Frafaldet på de 3,7% udgøres af 5 elever, hvilket er

svært at tolke noget på.

Hvis vi ser på de enkelte uddannelser under hovedforløbet har vi 0% i frafald på Vindmølleoperatøruddannelsen og henholdsvis 5,1% (3 elever) og

6,5% (2 elever) for personvognsmekaniker og smedeuddannelsen. Også disse tal ligger under uddannelsernes frafald på landsplan.

Det lave frafald på alle hovedforløb skal formentlig ses i lyset af den store praktikpladsopsøgende indsats der gøres fra skolens side. Det er derfor ikke

mange af skolens elever der ikke har en praktikplads eller kan få en ny hvis de får ophævet deres kontrakt. Samtidig har skolen et praktikcenter for

både personvognsmekaniker og smedeuddannelsen, hvor det er muligt at fortsætte sin uddannelse, hvis man står uden ordinær kontrakt.

Samtidig er skolen kendt for sit store lærerengagement, hvor der er tid og plads til sociale arrangementer med et fagligt fokus, bl.a. besøg på fabrikker

i udlandet og Le Man arrangement på skolen med aktiviteter under hele 24-timers løbet.

Fremadrettet vil vi fastholde det lave frafaldsniveau på hovedforløbet gennem de indsatser der er beskrevet nedenstående.

Overgang fra grundforløb til hovedforløb

Også i overgangen mellem grund- og hovedforløb ligger skolen flot. Med en %-del på 63,1 ligger vi en del over landsgennemsnittet på 53,7% og i

sammenligningen med andre nabo-skoler ligger vi også pænt. Det er vores mål at fastholde og fremadrettet øge andelen af elever, der efter et

afsluttet grundforløb fortsætter på hovedforløbet. Gennem reformens øgede krav til at påbegynde en uddannelse forventer vi derfor at eleverne er

mere målrettede i deres valg af uddannelse og derved også at overgangsfrekvensen bliver større.

7

Indsatser Grundforløbet

På grundforløbet har det største frafald hidtil været blandt elever på 20-24 år, med frafaldsårsagen ”fortrudt uddannelsesvalg”. Efter den nye reform

er der sket et fald i dette tal, idet de nu dels skal opfylde adgangskravet og dels ikke ”bare” kan prøve mange forskellige uddannelser. Derfor er det

vores overbevisning at frafaldet for denne gruppe vil falde som konsekvens af reformen. I vores foreløbige opgørelser over frafaldet for denne gruppe

i efteråret 2015 kan vi se at der ikke er en af de 5 elever (20-24 år), der er faldet fra, der har som frafaldsårsag at de har fortrudt deres uddannelsesvalg.

I forhold til frafald på GF1 vil vi øge vores vejledning omkring at det efter afslutning af GF1 er muligt at skifte retning inden for alle uddannelser. Dette

kan forhåbentlig være med til at fastholde dem i videre uddannelse, selv om de ikke har valgt rigtigt i første omgang. På de første frafaldstal for efteråret

2015 kan vi se, at der kun har været et frafald på GF1 på 3 elever, hvilket vi ser som tegn på, at vores vejledning virker.

Vi vil fortsat arbejde med at differentiere undervisningen, så hver elev bliver mødt på eget niveau, hvilket er med til at fastholde eleverne i uddannelsen

uanset om de er fagligt stærke eller svage. En stor del af undervisningen foregår med praktiske eksempler i værksteder/køkkener/klasselokaler, hvor

eleven oplever f.eks. grundfag anvendt i praksis, dette er med til at bogligt svage elever kan se meningen med det de lærer og derved motiverer dem

til at blive i uddannelsen.

Desuden vil vi fortsat arbejde med vores mentorer der tager sig af elevernes personlige problemstillinger og med kontaktlærere til alle elever således

at de sikres den bedste vejledning også på det faglige område.

Hovedforløbet

På hovedforløbet er frafaldet så lavt at det er svært at tolke på frafaldsårsager. Derfor vil vi fortsætte vores praktikpladsopsøgende arbejde for at sikre

vores elever en læreplads, og desuden arbejde med at fastholde lærernes engagement i undervisningen gennem bl.a. gode fysiske rammer og en fortsat

kompetenceudvikling, der giver dem de pædagogiske redskaber, der skal til for at gennemfører en høj kvalitativ undervisning.

Overgang mellem grund- og hovedforløb

Skolen har et stort opsøgende arbejde for at skaffe eleverne praktikpladser og denne indsats fortsættes fremadrettet. Desuden tror vi på, at den nye

reform betyder, at eleverne også bliver mere målrettede og parate til at fortsætte i hovedforløbet.

8

Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål:

3.1. Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år.

3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 – resultatmål 3.1

Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

Institutionsniveau Landsplan

2016 2016

Resultatmål Resultat Resultat

Indikatora

Andel elever med fag på ekspertniveau 5%

Midlertidig indikatorb

Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske 65%

Midlertidig indikatorc

Andel elever, der er i gang med eux 5%

Midlertidig indikatord

Andel elever, der følger talentspor 0

Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september 2016. (jf. bilag 1 i vejledningen).

a Indikatoren opgøres som ”andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret” b Den midlertidige indikator opgøres som ”andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret”. c Den midlertidige indikator opgøres som ”andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret”. d Den midlertidige indikator opgøres som ”andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret”. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring

Fastsættelse af resultatmål Skolens undervingen på hovedforløbene sker ud fra den filosofi at vi skal afslutte eleverne på så højt et niveau som muligt, derfor har de fleste af vores

svendeprøvehold mange elever der afslutter på et højere niveau end det obligatoriske.

Vi har valgt at satse på dels EUX og dels fag på højere/ekspertniveau frem for talentspor. Dette sker ud fra erfaringen med, at hvis eleven skal vælge

talentspor så skal det vælges ved oprettelsen af lærlingekontrakten, og på det tidspunkt kan det være meget vanskeligt for både elev og virksomhed at

forholde sig til. Derfor er det på de enkelte skoleperioder, hvor eleven kan hæve sit niveau.

9

Indsatser Skolen satser fremadrette på EUX, og har valgt at etablere en selvstændig afdeling med eget studieområde til EUX-eleverne, hvor der vil være en stor

tilknytning til det faglige miljø på erhvervsuddannelserne. Herudover gøres der i skolens praktikpladsopsøgende arbejde meget ud af at fortælle

virksomhederne om denne mulighed, når de skal tage en lærling.

Desuden vil det fortsat være en del af filosofien på hovedforløbet, at alle elever skal udfordres uanset deres niveau. Flest mulige skal afslutte deres

uddannelse med fag på højere/ekspert niveau. Dette sikres bl.a. gennem en fortsat udvikling af lærergruppens kompetencer både fagligt og

pædagogisk.

Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 – resultatmål 3.2

Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

Institutionsniveau Landsplan

Resultater 2013

Beskæftigelsesfrekvensen for

færdiguddannede

Antal færdiguddannede

Beskæftigelsesfrekvensen for

færdiguddannede

Antal færdiguddannede

Indikatora

Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede 0,8 109 0,70 33.123

Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november 2015. a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som ”Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser”. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring.

Vurdering af resultater Beskæftigelsesfrekvensen for skolen samlet set ligger en del over landsgennemsnittet og ser vi på de enkelte uddannelser for sig ligger de også alle 3

over både landsgennemsnit og andre skoler vi normalt sammenligner os med. Vi kan desuden se, at frekvensen har været stigende i de sidste 3 år,

hvilket er positivt. Denne stigning er dels et resultat af de gode beskæftigelsesmuligheder, der er i lokalområdet og dels en konsekvens af

virksomhedernes tilfredshed med de lærlinge, der forlader vores skole.

Indsatser For at gøre eleverne mere attraktive for virksomhederne, arbejdes der med at tilrettelægge de erhvervsrettede påbygningsfag så de imødekommer

virksomhedernes ønsker. Dette betyder, at langt de fleste elever har denne påbygning til deres uddannelse. Dette arbejder vi fortsat med og udvikler

fagene i en konstant dialog med erhvervslivet.

10

Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1).

Skema 5: Indikatorer for klare mål 4

Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes

Institutionsniveau Landsplan

2016 2016

Resultatmål Resultat Resultat

Indikatora

Elevtrivsel

Indikatorb

Aftagertilfredshed

a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016. b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017

Indsatser Elever Der arbejdes med at nedbringe fraværsprocenter på det merkantile område som konsekvens af elevernes svar omkring pjæk. Man har kørt et forsøg hvor elever med fravær over 10% skal de til en ekstra prøve over 2 dage mens de andre har fri. Erfaringerne fra dette forsøg arbejdes der videre med for fremadrettet at sænke elevernes fravær på alle uddannelser. Som resultat af bl.a. årets ETU bliver der arbejdet med et projekt sammen med EPUC (erhvervspædagogisk udviklingscenter). Her skal alle lærere og ledere på efteruddannelse med fokus på bl.a. formidlingsmetoder og evaluering af egen undervisning. Tiltag i forhold til virksomheder Der er generel stor tilfredshed fra praktikvirksomhedernes side. Noget af det vi arbejder med er samspillet mellem skole og virksomhed omkring hvad

eleven arbejder med i de forskellige skole- og praktikperioder. Derfor er det udviklet materiale der tydeliggør hvornår eleven arbejder med hvad. Dette

er med til at afklare, om der er elementer af uddannelsen som virksomheden har svært ved at opfylde, og hvor eleven så skal lære det mens han/hun

er på skole.

Desuden har vi telefonisk kontakt med virksomheden hver gang deres lærling er på skole og de kan også komme og se hvad deres lærling arbejder med

i den pågældende skoleperiode.

11

2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit skal I fastlægge skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde, som skal indeholde måltal. Handlingsplanen skal tage afsæt

i de tal, der fremgår af skema 6 og 7. Først skal I forholde jer til udviklingen af data for jeres skole og derefter fastsætte resultatmål for 2016. Herefter

skal I udfolde jeres handlingsplan for området ved at beskrive strategien for, organiseringen af og indholdet i jeres praktikpladsopsøgende arbejde.

Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik

Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo augusta

Resultater Resultatmål

2014 2015 2016

Antal Andel Antal Andel Antal Andel

I uddannelsesaftale

I ordinære uddannelsesaftaler m.v.b

333 80,4% 311 72,0% 72,0%

I restuddannelsesaftaler 30 7,2% 43 10,0% 10,0%

I korte uddannelsesaftaler 16 3,9% 26 6,0% 6,0%

I skolepraktik

Skolepraktik 35 8,5% 52 12,0% 10,0%

Delaftale under skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% 1,0%

VFU-forløb under skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% 1,0%

Total 414 100 % 432 100 % 100 % a Opgjort ultimo august i året.

b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik.

Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring

Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Skolen har oplevet en faldende tendens i de ordinære aftaler, men har samlet set flere aftaler i 2015 end i 2014. Nedgangen i de ordinære aftaler viser

en tendens der stadig gør sig gældende, idet vi oplever at virksomhederne, specielt på mekanikerområdet, er blevet mere tilbageholdende med at lave

lange (ordinære) aftaler. Deres argumenter for at de i stedet vælger at indgå en kortere form for aftale er, at de har svært ved at se, hvordan det går

med forretningen om 2-3 år, og de er derfor ikke så parate til at indgå disse aftaler.

Det eneste positive ved denne situation er at de virksomheder, der ikke er klar til at indgå en ordinær aftale for manges vedkommende i stedet er åben

over for at indgå kortere aftaler i stedet for slet ikke at tage en lærling. Det er dog ikke vores indtryk at virksomhederne bevidst går efter at få en kortere

aftale fra start, men mere at der ved afvisning af en ordinær aftale fra den opsøgende medarbejders side bliver gjort opmærksom på at der jo så er

andet alternativ end at sige nej til en lærling i det hele taget.

I de 2 nedenstående tabeller kan man se udviklingen i henholdsvis korte-, del- og restaftaler samt skolen brug af VFU fra juni 2014 til juni 2015.

12

I sammenhæng med nedgangen i de ordinære aftaler skal ses fremgangen i de andre aftaler, specielt efter praktikcenterets oprettelse, hvor det

opsøgende arbejde med henblik på andre muligheder end de ordinære aftaler er sat mere i system og dermed også gjort mere synlige for

virksomhederne.

Skolens brug af VFU begrænser sig til 14 dages ophold i virksomheden, med det klare formål at opnå en aftale. Vores erfaring er, at der i langt de fleste

tilfælde opnås en aftale af den ene eller anden slags.

Fremadrettet ser vi en udvikling der fastholder niveauet for de aftaler der dækker eleverne i uddannelsesaftaler, mens der for skolepraktikken vil gøres

brug af delaftaler og VFU-forløb. Dette billede ser vi allerede i vores egne opgørelser som dokumenteret ovenfor.

Tabellen viser udviklingen i antal indgåede aftaler i perioden juni 2014 til juni 2015 sammenholdt med perioden juni 2012 til juni 2013, dvs. året inden praktikcentrene blev etableret.

Antal aftaler er opgjort for de institutioner, der havde elever i skolepraktik ved udgangen af hhv. juni 2013 og juni 2015.

Celler med færre end fem elever er blændet af diskretionshensyn.

Hovedinstitution

2014-2015 2012-2013 +/- 2014-2015 2012-2013 +/- 2014-2015 2012-2013 +/- 2014-2015 2012-2013 +/-

UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern 24  - 24 21 - 21 19 18 1 129 138 -9

Korte aftaler Delaftaler Restaftaler Ordinære aftaler

13

Skema 7: Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever ultimo augusta

Institutionsniveau Landsplan

Resultater Resultatmål Resultater

2014 (antal)

2015 (antal)

Ændring i pct.

2016 (antal)

Ændring i pct. ift.

2015

2014 (antal)

2015 (antal)

Ændring i pct.

Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb

15 17 13% 15 -12% 2285 2520 10,3%

- Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik

15 17 13% 15 -12% 1939 2247 15,9%

- Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skole praktik

346 273 -21,1%

a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring

Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Udviklingen i resultatet fra 2014 til 2015 viser en stigning i antal praktikpladssøgende elever. Stigningen er under landsgennemsnittet og udgøres af 2

elever. Da datagrundlaget er forholdsvis lille, er det svært at tolke de store tendenser ud fra. Vores oplevelse er dog, at det er blevet sværere at finde

lærepladser til vores mekanikerlever, mens det for smede og vindmølleoperatører er blevet lettere. Disse tendenser bevirker at vi forventer et lille fald

i det samlede antal praktikpladssøgende elever i 2016.

I forhold til at det er blevet svære for mekanikereleverne at få en ordinær aftale er der samtidig sket en forventet forøgelse af elever i skolens

praktikcenter. For disse elever ser vi en stigning i korte-, del- og restaftaler Vi ser således ganske få elever, der bliver udlært fra skolepraktikken.

Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skoens opsøgende arbejde er tilrettelagt og beskrevet i ”Procedure, gennemførelse og opfølgning på opsøgende arbejde”. Den opsøgende indsats

koordineres af en uddannelsesleder. Hvert år evalueres det praktikpladsopsøgende arbejde i en rapport, der indeholder en delrapport over besøg hos

eksisterende praktikværter samt en delrapport over det opsøgende arbejde omkring nye praktikværter. Rapporten danne baggrund for den samlede

evaluering af det opsøgende arbejde. Evalueringen resultere i en handlingsplan for det kommende års arbejde.

14

Målgruppen: Den opsøgende indsats er opdelt i 2 målgrupper:

Virksomheder der allerede har eller har haft lærlinge

Virksomheder der ikke er godkendt til at have lærlinge I forhold til store virksomheder med mulighed for mange forskellige slags praktikpladser/-potentiale – er det den ansvarlige uddannelsesleder, der varetager kontakten. Han har overblik over hvilke slags lærlinge skolen kan tilbyde virksomheden og hvis vi ikke har uddannelsen på skolen henviser vi dem til vores samarbejdsskoler. Samtidig har han også materiale med omkring de AMU-forløb skolen udbyder. Ved små og mellemstore virksomheder er det en faglærer der har den opsøgende rolle. Faglærere er oplært til at kunne hjælpe virksomheden med hele processen lige fra at blive godkendt til at lave lærerkontrakten Der er særligt fokus på de ikke godkendte og dem hvor det er lang tid siden de har haft en lærling (ikke-genansat lærerplads)

Tilrettelæggelse: Skolen har udarbejdet en database over de virksomheder vi har besøgt. Her noteres det om den enkelte virksomhed har en lærling, hvornår lærlingen er udlært og hvornår den næste kontakt til virksomheden skal være. På den måde har lærerne et overblik over muligheder for at få en ny lærling afsat til virksomheden og på den måde sikres der en indsats i forhold til ikke-besatte praktikpladser. Skolen har desuden et samarbejde med Erhvervscenteret omkring nye virksomheder i kommunen, hvor skolen får besked når der kommer nye virksomheder til området. Det vurderes så om virksomheden kunne have et praktikpladspotentiale, og hvis det er tilfældet bliver virksomheden kontaktet.

Koordinering: Alt vores opsøgende arbejde sker i samarbejde med LUU. Vi har også et samarbejde med f.eks. Uddannelsescenter Holstebro hvor vi henviser til hinanden og har aftaler om at vi driver opsøgende arbejde i hinandens ”lokalområder” men henviser til hinanden. Desuden anvendes vores database (som beskrevet ovenfor) i vores opsøgende arbejde.

Forankring: Skolen har opbygget en kultur omkring det opsøgende arbejde bl.a. gennem at det er faglærerne der står for en stor del af det opsøgende arbejde er de hele tiden med i det. Ved skoleperioder har lærerne kontakt med praktikvirksomheden hver gang og har derfor også fokus på at skole og virksomhed hænger uløseligt sammen. Ved det opsøgende arbejde har faglærerne altid en opdateret liste med over de skp-elever, der er i skp på nuværende tidspunkt og hvor langt de er i uddannelsen. Dette giver mulighed for hurtig respons hvis en virksomhed er interesseret i muligheden for korte-, del- og restaftaler hvis der ikke kan laves ordinære aftaler.

Udfordringer: Da det er blevet sværere at opnå ordinære aftaler på mekanikerområdet handler en del af det opsøgende arbejde om at få flere korte-, del- og restaftaler på skp-området. Dette er især i de virksomheder, der allerede er godkendt som lærested. På smede og vindmølleområdet er det især et spørgsmål om at finde nye virksomheder, her er det bl.a. samarbejdet med Erhvervscenteret der skal være med til at finde disse sammen med en indsats der går på søgning på CVR-registeret og på nettet. På vindmølleområdet er der desuden søgt og bevilliget AUB-midler til en ekstra opsøgende indsats.

Forventede resultater:

15

På VO og smedeområdet er der særligt fokus på nye og ikke-besatte pladser som beskrevet ovenfor. Derfor forventer skolen at der godkendes en række nye praktikvirksomheder og at der derved kommer færre elever der er praktikpladssøgende elever. På mekanikerområdet er det blevet sværere at få ordinære aftaler til eleverne, derfor forventer vi på dette område det samme antal elever uden praktikplads fremadrettet. Vi forventer et stigende antal del-aftaler på skp-området – specielt på auto-området. Det er en klar tendens vi har set det sidste år og det forventer vi også fremadrettet.

3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag I det kommende år vil vi arbejde med vores læringskultur og herunder med den høje faglighed der er målet for vores undervisere og som følge heraf

vores elever.

Den nye reform har gjort, at vi for en stor dels vedkommende har kortere tid til at lærere eleverne det samme eller mere end før reformen. Derfor er

fokus nu blevet mere fagfagligt.

Hvilke(n) konkret(e) forandring(er) forventer I at opnå? Gennem arbejdet med at styrke den fagfaglige del af undervisningen forventer vi at opnå

o En højere grad af faglig målopfyldelse o At øge elevernes læringsudbytte ved at give alle elever bedre mulighed for at indfri de større faglige krav på kortere tid.

Hvilke konkrete aktiviteter vil I arbejde med for at opnå forandring? o Større fokus på en struktureret undervisningsplanlægning o En klarere definering af den enkelte læringsaktivitet

Hvordan måler I, om der er sket forandring? o Gennem faglig evaluering og resultater – alle gennemføre uddannelsen o Større tilfredshed med undervisningen – måles gennem de årlige trivselsmålinger

Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at de(t) valgte element(er) bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning?

o Den pædagogiske ledelse deltager regelmæssigt på teammøder o Gennem de årlige trivselsmålinger holdes der øje med spørgsmål der går på det faglige udbytte af undervisningen o Opfølgning på resultaterne af elevernes prøver

Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis?

o De systematiske kvalitetsmålinger danner grundlag for regelmæssige overvejelser mht. FPDG. o Nødvendige justeringer i lærernes praksis skal slå igennem hurtigst muligt efter behovet er konstateret.

16

Styrket undervisningsdifferentiering

På skolen arbejdes der hver dag med undervisningsdifferentiering. For 5-6 år siden var skolen igennem et projekt omkring Howard Gardners 7

intelligenser, hvilket stadig danner baggrund for en stor del at undervisningen i dag. Derfor bruges der også mange forskellige metoder til differentiering:

undervisningsbøger, you-tube klip, power point, hands-on læring.

I det kommende år vil skolen have særligt fokus på Flipped learning. Dette sker gennem et program der ligger online. Her kan man optage film

(undervisning) og der kan efterfølgende stilles forståelsesspørgsmål på forskellige niveauer som eleven skal svare på, inden man kan fortsætte i

materialet.

Hvilke(n) konkret(e) forandring(er) forventer I at opnå? o Større interesse/motivation fra eleverne, specielt de svageste o Alle elever bliver dygtigere, uanset niveau

Kan digitale midler indgå som redskab i undervisningsdifferentieringen? Hvis ja, hvordan? o Der bruges et online program

Hvordan måler I om de(n) valgte metode(r) bidrager til at øge elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse? o Gennem elevernes besvarelser i programmet kan deres faglige/læringsudbytte følges o Frafaldet på de enkelte uddannelser følges, herunder frafaldsårsager

Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse følge op på, at de(n) valgte metode(r) bliver praktiseret i lærernes undervisning? o Ledelsen stiller krav om at flipped learning skal være en del af lærernes værktøj til undervisningsdifferentiering. o Lærere og ledere ser hinandens film og kommer med input o Der udvælges en superbruger af programmet, således at alle kan få hjælp hvis det er nødvendigt

Hvordan arbejder den pædagogiske ledelse med, at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering?

o Der afholdes lærermøder/pædagogiske dage hvor undervisningsdifferentiering er en del af dagsordenen o Metoder til undervisningsdifferentiering indarbejdes i den lokale undervisningsplan

4. Årligt tema UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern har valgt ikke at arbejde med et årligt tema i 2016.