Guideline National klinisk retningslinje for behandling af...

National klinisk retningslinje for behandling afkronisk dem i underekstremiteterne

Hovedforfatter

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

1 of 63

Hrin

gsvers

ion

National klinisk retningslinje for behandling af kroniskdem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Kategori: Faglig rdgivningVersion: 1.0Versionsdato: 24.04.2017Format: PDF

ISBN elektronisk udgave: 978-87-7104-xxx-x

Kontaktperson

Sprog

dk

Startdato

20.03.2017

Sidste Edit

05.05.2017

Ansvarsfraskrivelse

Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationalekliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, nr de skal trffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikkesituationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgngelige, og patienter kan ogs orientere sig i retningslinjerne. Nationalekliniske retningslinjer klassificeres som faglig rdgivning, hvilket indebrer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at flgeretningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid vre det faglige skn i den konkrete kliniskesituation, der er afgrende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldtbehandlingsresultat, selvom sundhedspersoner flger anbefalingerne. I visse tilflde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrkevre at foretrkke, fordi den passer bedre til patientens situation.

National klinisk retningslinje for behandling af kronisk dem i underekstremiteterne - Sundhedsstyrelsen

2 of 63

Hrin

gsvers

ion

Indhold

1 - Lsevejledning ...................................................................................................................................................................................................................................................8

2 - Indledning........................................................................................................................................................................................................................................................... 10

3 - PICO 1. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, behandles med kompressionsbandager? ........................................................ 12

4 - PICO 2. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, efterbehandles med kompressionsstrmper? .............................................. 17

5 - PICO 3. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, behandles med multikomponentbandager fremfor uelastiske eller

elastiske kompressionsbandager? ...................................................................................................................................................................................................................... 22

6 - PICO 4. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, efterbehandles med specialfremstillede kompressionsstrmper

fremfor standard kompressionsstrmper ....................................................................................................................................................................................................... 29

7 - PICO 5. Br patienter, med kronisk dem og rosen i underekstremiteterne, behandles med kompressionsbandager? ..................................... 31

8 - PICO 6. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne og iskmi, behandles med kompressionsbandager? .................................. 33

9 - PICO 7. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne uden anden indikation for vanddrivende medicin, behandles med

vanddrivende medicin fremfor kompression? ............................................................................................................................................................................................... 35

10 - PICO 8. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, tilbydes fysisk trning i kombination med

kompressionsbandagering?................................................................................................................................................................................................................................... 37

11 - PICO 9. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, tilbydes kompleks lymfdembehandling fremfor

kompressionsbandagering?................................................................................................................................................................................................................................... 42

12 - PICO 10. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne uden anden indikation for vanddrivende medicin, behandles med

vandrivende medicin i kombination med kompression? ............................................................................................................................................................................ 44

13 - Bilag 1: Baggrund.......................................................................................................................................................................................................................................... 46

14 - Bilag 2: Implementering............................................................................................................................................................................................................................. 48

15 - Bilag 3: Monitorering.................................................................................................................................................................................................................................. 49

16 - Bilag 4: Opdatering og videre forskning.............................................................................................................................................................................................. 50

17 - Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode............................................................................................................................................................................................... 51

18 - Bilag 6: Fokuserede sprgsml ............................................................................................................................................................................................................... 52

19 - Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer............................................................................................................................................... 53

20 - Bilag 8: Sgebeskrivelser og evidensvurderinger ........................................................................................................................................................................... 55

21 - Bilag 9: Arbejdsgruppen og referencegruppen ................................................................................................................................................................................ 57

22 - Bilag 10: Forkortelser og begreber ....................................................................................................................................................................................................... 59


3 of 63

Hrin

gsvers

ion

Centrale budskaber

Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Kategori: Faglig rdgivningVersion: 1.0Versionsdato: 24.04.2017Format: PDF

ISBN elektronisk udgave: 978-87-7104-xxx-x

1 - Lsevejledning

2 - Indledning

3 - PICO 1. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, behandles medkompressionsbandager?

Svag Anbefaling

Overvej at behandle patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, med kompressionsbandager.

Det anbefales, at der behandles med kompressionsbandager til demet er reduceret til stabilt niveau og eventuelle sr er helet. Det erarbejdsgruppens vurdering, at behandling med kompressionsbandager for nuvrende er eneste behandlingsmulighed, som gavner hovedparten afpatientgruppen. En forudstning for optimal effekt af behandlingen er, at anlggelse af bandagen udfres af sundhedsfagligt personalemed kompetencer i bandagering samt viden om grundliggende lidelser og bivirkninger ved bandagering. Beslutning om behandling medkompressionsbandager er en sundhedsfaglig vurdering med afvejning af fordele og ulemper hos den enkelte patient. Der er behov for lbendeevaluering af behandlingen.

4 - PICO 2. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, efterbehandles medkompressionsstrmper?

Svag Anbefaling

Overvej at efterbehandle patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, med kompressionsstrmper.

Arbejdsgruppen anbefaler, at demet er maksimalt reduceret med kompressionsbandager (til stabilt niveau), samt at eventuelle sr er lgt indenmltagning og efterbehandling med kompressionsstrmper ivrksttes (se PICO 1 og 3 vedr. behandling med kompressionsbandager).Forudstningen for maksimal effekt og minimale bivirkninger ved efterbehandling med kompressionsstrmper er korrekt mltagning, ptagningsamt valg af strmpekvalitet, og krver sledes personale med kompetencer i dette. Der er behov for lbende evaluering af efterbehandlingen.Arbejdsgruppen anbefaler, at man altid tager alle standardiserede omkredsmlinger[4] og p den baggrund vurderer, om mlene passer ind i dettilgngelige standardsortiment (se PICO 4 om specialfremstillede kompressionsstrmper). Disse mlinger br foretages minimum n gang om reteller ved behov, f.eks. ved nyopstet sygdom eller ved markante vgtndringer. Det anbefales, at man gr brug af hjlpemidler til af- og ptagningaf strmperne.


4 of 63

Hrin

gsvers

ion

5 - PICO 3. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, behandles medmultikomponentbandager fremfor uelastiske eller elastiske kompressionsbandager?

Svag Anbefaling

Overvej at behandle patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, med multikomponentbandager fremfor uelastiske eller

elastiske kompressionsbandager.

Multikomponentbandager vurderes at vre til fordel for patienterne p grund af frre bandageskift. Desuden har multikomponentbandagergenerelt mindre tendens til at glide ned og vedholder dermed trykket bedre.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at en forudstning for optimal effekt af multikomponentbandager samt reduktion af risikoen for skadelig effekter, at anlggelse udfres af sundhedsfagligt personale med kompetencer i bandagering, viden om tilgrundliggende lidelser og bivirkninger vedbandagering. Beslutning om behandling med multikomponentbandager er en sundhedsfaglig vurdering med afvejning af fordele og ulemper hos denenkelte patient. Der er behov for lbende evaluering af behandlingen.

6 - PICO 4. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, efterbehandles medspecialfremstillede kompressionsstrmper fremfor standard kompressionsstrmper

God Praksis (Konsensus)

Det er god praksis at efterbehandle patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, med specialfremstillede

kompressionsstrmper, hvis det vurderes, at patienten ikke falder inden for mlene for standardstrrelser.

Arbejdsgruppen anbefaler, at man altid tager alle standardiserede lngde- og omkredsmlinger[17] og p den baggrund vurderer, om mlene passerind i det tilgngelige standardsortiment, eller om der skal anvendes specialfremstillede kompressionsstrmper. Disse mlinger br foretagesminimum n gang om ret eller ved behov, f.eks. ved forvrret dem eller ved markante vgtndringer. Det anbefales, at man gr brug afhjlpemidler til af- og ptagning af strmperne.

7 - PICO 5. Br patienter, med kronisk dem og rosen i underekstremiteterne, behandles medkompressionsbandager?


Det er god praksis at behandle patienter, med kronisk dem og rosen i underekstremiteterne, med kompressionsbandager.

Bandagering ved tilstedevrelse af rosen br altid foretages p baggrund af en individuel sundhedsfaglig vurdering. Bandagen skal vre anlagt heledgnet og omlgges dagligt af sundhedsfagligt personale med kompetencer i dette. Bandageringen skal vre med polstring og skal altid foreg ikombination med antibiotisk behandling.


5 of 63

Hrin

gsvers

ion

8 - PICO 6. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne og iskmi, behandles medkompressionsbandager?


Det er god praksis at behandle patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne og iskmi, med kompressionsbandager.

Det anbefales, at kompressionsbandagering ved samtidig iskmi (ankel/arm-indeks mindre end 0,5 eller ttryk mindre end 50 mmHg) altidbr foretages p baggrund af en individuel sundhedsfaglig vurdering. Det tilstrbes, at kompressionsbehandlingen frembringer et tilstrkkeligt hjttryk, uden at den arterielle blodforsyning kompromitteres. Der anbefales et mildt kompressionstryk (

11 - PICO 9. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, tilbydes komplekslymfdembehandling fremfor kompressionsbandagering?


Det er god praksis at undlade at tilbyde patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, kompleks lymfdembehandling fremfor

kompressionsbandagering.

Arbejdsgruppen vurderer, at kompleks lymfdembehandling ikke har bedre effekt end kompressionsbandagering til behandling af kronisk dem iunderekstremiteterne. Det kan dog overvejes, om kompleks lymfdembehandling kan vre gavnligt og nskeligt for udvalgte patienter.

12 - PICO 10. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne uden anden indikation forvanddrivende medicin, behandles med vandrivende medicin i kombination med kompression?


Det er ikke god praksis at behandle patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne uden anden indikation for vanddrivende

medicin, med vanddrivende medicin i kombination med kompression fremfor kompression alene.

Anbefalingen omhandler alene patienter, som ikke har anden indikation for vanddrivende medicin.

Det vurderes, at behandling med vanddrivende medicin i kombination med kompression ikke har strre effekt i behandlingen af den aktuellepatientgruppe (uden anden indikation for vanddrivende) end kompression alene. Det vurderes, at der er risiko for flere bivirkninger, nr der samtidiganvendes vanddrivende medicin.

(Se ogs PICO 7 vedr. vanddrivende fremfor kompression).

13 - Bilag 1: Baggrund

14 - Bilag 2: Implementering

15 - Bilag 3: Monitorering

16 - Bilag 4: Opdatering og videre forskning

17 - Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode

18 - Bilag 6: Fokuserede sprgsml

19 - Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer

20 - Bilag 8: Sgebeskrivelser og evidensvurderinger

21 - Bilag 9: Arbejdsgruppen og referencegruppen

22 - Bilag 10: Forkortelser og begreber


7 of 63

Hrin

gsvers

ion

1 - Lsevejledning

Retningslinjen er bygget op i to lag:

Frste lag - Anbefalingen

Styrken af anbefalingen tolkes sledes:

Strk anbefaling (Grn): Det er klart, at fordelene opvejer ulemperne. Det betyder at alle, eller nsten alle, patienter vil nske denanbefalede intervention

Svag anbefaling (Gul): Det er mindre klart, om fordelene opvejer ulemperne. Der er strre mulighed for variation i individuelle prferencer.

God praksis anbefaling (Gr): Baseret p konsensus i arbejdsgruppen og bruges, hvis der ikke kunne findes relevante studier at basereanbefalingen p.

Andet lag Detaljer

Hvis du vil vide mere om grundlaget for anbefalingen: Klik p anbefalingen, hvorefter du fr flere detaljer:

Effektestimater: Sammenfatning af evidensen, evidensprofiler samt referencer til studierne i evidensprofilerne

Ngleinformation: Kort beskrivelse af gavnlige og skadelige virkninger, kvaliteten af evidensen og overvejelser om patientprferencer.

Rationale: Beskrivelse af hvorledes de ovenstende elementer blev vgtet i forhold til hinanden og resulterede i den aktuelle anbefalingsretning og styrke.

Praktiske oplysninger: Praktisk information vedrrende behandlingen og oplysninger om eventuelle srlige patientovervejelser.

Adaption: Sfremt anbefalingen er adapteret fra en anden retningslinje, findes her en beskrivelse af eventuelle ndringer.

Referencer: Referenceliste for anbefalingen.

Diskussion: Her kan du komme med kommentarer til specifikke anbefalinger. Dog kun, hvis du er logget ind som bruger.

Evidensens kvalitet - de fire niveauer

Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig p GRADE (Grading of Recommendations Assessment,Development and Evaluation). Se ogs: http://www.gradeworkinggroup.org

HjVi er meget sikre p, at den sande effekt ligger tt p den estimerede effekt.

ModeratVi er moderat sikre p den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tt p denne, men der er en mulighed for, at den ervsentligt anderledes.

LavVi har begrnset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan vre vsentligt anderledes end den estimerede effekt

Meget lavVi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis vre vsentligt anderledes end den estimerede effekt.

Anbefalingens styrke

Strk anbefaling for (Grn)Sundhedsstyrelsen anvender en strk anbefaling for, nr de samlede fordele ved interventionen vurderes at vre klart strre end ulemperne.

Svag/betinget anbefaling for (Gul)Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, nr vi vurderer, at fordelene ved interventionen er strre end


8 of 63

Hrin

gsvers

ion

ulemperne, eller den tilgngelige evidens ikke kan udelukke en vsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vurderes, atskadevirkningerne er f eller fravrende. Anvendes ogs, nr det vurderes, at patienters prferencer varierer.

Svag/betinget anbefaling imod (Gul)Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, nr vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er strre endfordelene, men hvor dette ikke er underbygget af strk evidens. Vi anvender ogs denne anbefaling, hvor der er strk evidens for bdegavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgre. Anvendes ogs, nr det vurderes, at patientersprferencer varierer.

Strk anbefaling imod (Grn)Sundhedsstyrelsen anvender en strk anbefaling imod, nr der er evidens af hj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionener klart strre end fordelene. Vi vil ogs anvende en strk anbefaling imod, nr gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med storsikkerhed er nyttesls.

God praksis (Gr)God praksis, som bygger p faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje.Anbefalingen kan vre enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, nr der ikke foreligger relevant evidens.Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er strke eller svage.

For en hurtig og informativ introduktion til GRADE anbefales flgende artikel:G. Goldet, J. Howick. Understanding GRADE: an introduction. Journal of Evidence-Based Medicine 6 (2013) 50-54

Desuden henvises til Sundhedsstyrelsens metodehndbog for en overordnet introduktion til metoden bag udarbejdelsen af de KliniskeRetningslinjer


9 of 63

Hrin

gsvers

ion

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-og-retningslinjer/nationale-kliniske-retningslinjer/metode/metodehaandbog

2 - Indledning

FormlFormlet med de nationale kliniske retningslinjer er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet hj kvalitet p tvrs af landet, medvirke tilhensigtsmssige patientforlb og vidensdeling p tvrs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvsenet.

En national klinisk retningslinje indeholder alene konkrete handlingsanvisninger indenfor udvalgte, velafgrnsede kliniske problemstillinger(dvs. hvad der skal gres og hvem er det relevant for). Den har ikke som primrt forml at afklare visitation og organisering af indsatsen(hvem der skal tilbyde indsatsen) eller samfundskonomiske konsekvenser (hvad er den afledte effekt p ressourcerne og er disse til stede).Disse typer af problemstillinger kan eksempelvis hndteres i en visitationsretningslinje, et pakkeforlb, et forlbsprogram, etreferenceprogram eller en medicinsk teknologivurdering (MTV).

Denne retningslinje omhandler behandling af patienter med kronisk dem i underekstremiteterne. Kronisk dem er et hyppigtsundhedsfagligt problem, med strk stigende prvalens blandt ldre[1]. Kronisk dem er som oftest en komplikation til anden sygdom, ogpatienterne bliver behandlet i alle specialer og sektorer, hvor fokus er rettet mod patienternes primre lidelse. Patienter med kronisk demhar get risiko for gentagne anfald af rosen (infektion) i demomrdet og for udvikling af kroniske bensr[4]. Ved udvikling af bensr er der hjrisiko for tilbagevendende srdannelse, og behandling af kroniske bensr er srligt ressourcekrvende. Kronisk dem er rsag til betydeligfunktionsnedsttelse og ressourceforbrug hos patienterne og i sundhedsvsnet[1] . Trods omfang og konsekvenser er behandlingen afkronisk dem ikke et hjt prioriteret sundhedsfagligt problem.

Afgrnsning af patientgruppeDen undersgte gruppe i retningslinjen er patienter med kronisk dem i underekstremiteterne. Kronisk dem defineres som dem afvarighed over tre mneder p grund af sygdomme i det vense og/eller lymfatiske kredslb, enten som primr lidelse (sjldent) eller somkomplikation til anden sygdom eller behandling[5]. Retningslinjen omhandler ikke patienter med kronisk universelt dem, eller patienter somikke er udredt og i behandling for evt. kendt tilgrundliggende rsag til demet. Ligeledes omhandler retningslinjen ikke terminale patienter ogpatienter med neuropati.

Inden behandling ivrksttes, understreges vigtigheden af en grundig udredning af rsagen til demet, idet behandlingsstrategien forkronisk dem adskiller sig markant fra dem af anden rsag.

Det er usikkert, hvornr kronisk dem i underekstremiteterne giver anledning til behandling. Der er tale om et kontinuum fra ganske lette ogformentlig ubetydelige demer til tilstande, der har alvorlige gener for patienten, fx srdannelser. Det er en sundhedsfaglig vurdering, i dialogmed patienten, der m afgre, om der er behov for behandling.

Mlgruppe/brugereDen primre mlgruppe er sundhedsfagligt personale i primr og sekundr sektor, som er involveret i behandlingen af patienter medkronisk dem i underekstremiteterne (eksempelvis lger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter). Arbejdsgruppen vurderer, atden strste gruppe af patienter med kronisk dem i underekstremiteterne behandles i primrsektoren.

Den sekundre mlgruppe omfatter eksempelvis andet sundhedsfagligt personale, patienter som lider af kronisk dem og deres prrende.

EmneafgrnsningDen nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrnsede kliniske problemstillinger (punktnedslag ipatientforlbet). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de omrder, hvor det er vigtigst at f afklaretevidensen. Den nrvrende retningslinje beskftiger sig ikke med primr forebyggelse eller udredning af kronisk dem. Retningslinjenomhandler behandling af kronisk dem i underekstremiteterne med fokus p behandling i primrsektoren. Der er international konsensusom, at kompression er det vigtigste element i behandling af kronisk dem, og derfor er der i retningslinjen fokus p kompressionsbehandling(behandling med kompressionsbandagering og efterbehandling med kompressionsstrmper).

Det skal i denne nationale kliniske retningslinje understreges, at der i forbindelse med formuleringen af de fokuserede sprgsml, ogefterflgende anbefalinger, ikke er taget stilling til hvor eventuelle udgifter, forbundet med anbefalingen, skal afholdes. I forbindelse med envurdering af, hvor en udgift skal afholdes, skal de gldende regler p omrdet anvendes, og der kan ikke lgges vgt p, om der i detfokuserede sprgsml eller i den endelige anbefaling er anvendt ord som behandling, efterbehandling eller tildeling. Der er ved valg afordlyden i de fokuserede sprgsml og anbefalingerne alene lagt vgt p den fagligt bedst beskrivende formulering.

PatientperspektivetKronisk dem i underekstremiteterne, og ogs behandlingen heraf, kan have fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for patienten. Videnom konsekvenserne er dog meget sparsom. Det er vigtigt, at patientens vrdier og prferencer lbende inddrages i behandlingsforlbet.


10 of 63

Hrin

gsvers

ion

Patienten skal gennem hele behandlingsforlbet orienteres om de forskellige behandlingsmuligheder, der findes i det pgldende regi, ogaktivt inddrages i beslutningerne om disse og i vurderingen af, hvilken behandling der br igangsttes. Valg af behandling skal baseres ppatientens vrdier, ressourcer og eventuelle tidligere erfaringer med behandling, sledes at den samlede indsats styrkes mest muligt.

I denne retningslinje er patientperspektivet reprsenteret ved ldre Sagen, som har udpeget et medlem i den nedsatte referencegruppe. Semedlemmerne af referencegruppen i bilag 9 (indst link). Derudover har der vret mulighed for at afgive hringssvar til udkastet til denfrdige retningslinje.


11 of 63

Hrin

gsvers

ion

3 - PICO 1. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, behandles medkompressionsbandager?

Der er international konsensus om, at kompressionsbandageringer er det vigtigste delelement i behandlingen af kronisk dem med/udensr[13]. Efter arbejdsgruppens vurdering er kompressionsbandagering for nuvrende eneste behandlingsmulighed til reduktion af kroniskdem og heling af vense bensr, som kan anvendes til hele patientgruppen. Viden om kompressionsbehandling, herunder effekten afbehandlingen, er efter arbejdsgruppens vurdering meget sparsom i det danske sundhedsvsen.

Arbejdsgruppen nskede at klarlgge evidens for anvendelse af kompressionsbandagering i behandlingen af kronisk dem.

Svag Anbefaling

Overvej at behandle patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, med kompressionsbandager.

Det anbefales, at der behandles med kompressionsbandager til demet er reduceret til stabilt niveau og eventuelle sr er helet. Det erarbejdsgruppens vurdering, at behandling med kompressionsbandager for nuvrende er eneste behandlingsmulighed, som gavner hovedparten afpatientgruppen. En forudstning for optimal effekt af behandlingen er, at anlggelse af bandagen udfres af sundhedsfagligt personalemed kompetencer i bandagering samt viden om grundliggende lidelser og bivirkninger ved bandagering. Beslutning om behandling medkompressionsbandager er en sundhedsfaglig vurdering med afvejning af fordele og ulemper hos den enkelte patient. Der er behov for lbendeevaluering af behandlingen.

Ngleinformationer

Gavnlige og skadelige virkninger

Gavnlige virkninger af kompressionsbandagering er forventeligt reduktion af dem, sygdomsrelaterede smerter, infektionsrisiko,lugt- og vskegener samt tyngdefornemmelse. Herudover vurderes det, at livskvalitet og heling af vense bensr ges og risiko fornydannelse af sr reduceres.

Kompressionsbandagering kan hos nogle patienter medfre flere smerter. Der kan desuden vre skadelige virkninger vedkompressionsbandagering, der ikke er anlagt korrekt. Det kan fx vre risiko for stase, forvrring af vense bensr og udvikling aftryksr.

En del patienter vil opleve, at bandagering fremmer deres fysiske aktivitetsniveau, mens det for andre hindrer fysisk aktivitet.

Overvejende fordele ved det anbefalede alternativ

Kvaliteten af evidensen

Samlet set var kvaliteten af evidensen lav.

Lav

Patientprferencer

Det vurderes, at behandling med kompressionsbandager er prferenceflsomt, da nogle patienter kan fle sig sygeliggjort,stigmatiserede samt afhngige af hjlp, i og med bandagerne skal anlgges/skiftes af sundhedsfagligt personale.

Betydelig variation er forventet eller usikker

Andre overvejelser

Optimal effekt samt fravr af skadelige virkninger ved kompressionsbandagering er afhngig af korrekt anlggelse. Det er derforarbejdsgruppens vurdering, at der er behov for fokus p kompetencer hos det behandlende personale. Der er behov for personalemed kompetencer i valg af og korrekt anlggelse af forskellige typer af kompressionsbandager for at ge effekten af bandagen ogsamtidig kunne tilgodese den enkelte patients behov.

Ingen vsentlige problemer med anbefalet alternativ


12 of 63

Hrin

gsvers

ion

Rationale

Der blev i formuleringen af anbefalingen lagt vgt p, at den fundne evidens var til fordel for behandling med kompressionsbandager.Kvaliteten af evidensen var lav, hvorfor der blev formuleret en svag anbefaling.

Beslutning om behandling med kompressionsbandage er en sundhedsfaglig vurdering af fordele og ulemper hos den enkelte patient,og der er behov for lbende evaluering af behandlingseffekten. Det vurderes vigtigt, at ansvaret for opflgningen er klart placeret.

Fokuseret Sprgsml

Population: Patienter med kronisk dem i underekstremiteterne af alle svrhedsgrader med/uden bensr. Personerne skal

vre udredte og i behandling for evt. kendt tilgrundliggende rsag til demet. Eksklusion: Personer med iskmi (ankel/arm-indeks

mindre end 0,5 eller distalt ttryk mindre end 50 mmHg). Terminale patienter. Personer med kronisk universelt dem. Personer

med neuropati.

Intervention: Daglig kompressionsbehandling med alle typer af kompressionsbandager i min. 2 uger.

Sammenligning: Ingen kompressionsbehandling

Sammenfatning

LitteraturEvidensgrundlaget for besvarelsen af det fokuserede sprgsml bestr af 2 randomiserede studier[6][7]. Der blev desuden udfrten sgning efter systematiske oversigtsartikler, men ikke fundet brugbare studier.

Gennemgang af evidensenStudierne inkluderede patienter med gennemsnitsalder p hhv. ca. 48 r og 71,7 r, med kronisk dem p baggrund af vensinsufficiens, men der er ikke fundet studier, der omfatter den vrige del af populationen med kronisk dem. Arbejdsgruppenvurderede, at anbefalingen kan overfres til hele den undersgte patientpopulationen, p trods af at det kun er en del afpopulationen, der er reprsenteret i de fundne studier. Interventionen bestod af 2 typer af kompressionsbandager, 4-lags-bandager og kortstrksbandager.

Der blev fundet klinisk relevant effekt af kompressionsbandagering p det kritisk outcome srheling. Desuden blev der fundetgavnlig effekt af bandagering p de vigtige outcomes smerter og livskvalitet, men get drop out ved bandagering. Effekten psmerter og livskvalitet vurderedes ikke klinisk signifikant. Der blev ikke fundet evidens p de kritiske outcomes tryksr og demeller de vigtige outcomes hudforandringer og rosen.

Kvaliteten af evidensen vurderes som lav, da der kun var to studier med f patienter i hvert samt risiko for bias i begge studier. Def studier kan muligvis ses som udtryk for etiske overvejelser omkring ikke at tilbyde patienterne kompressionsbehandling.

OutcomeTidsramme

Resultater ogmlinger

Effektestimater

Ingenkompressionsbehandling

Dagligkompressionsbehandling

med alle typer afkompressionsbandager

i min. 2 uger.

Tiltro tilestimaterne

(at den afspejlerden sande

effekt ipopulationen)

Sammendrag

Srheling(wound healing)End of treatment,

max. 6 mdr.

Relative risiko 1.24(CI 95% 1 - 1.53)

Baseret p data fra 356patienter i 2 studier.

(Randomiserede studier)Forskel: 128 mere per 1.000

( CI 95% 0 frre - 282 mere )

533per 1.000

661per 1.000

LavP grund af

alvorlig risiko forbias og bredt

konfidensinterval

Dagligkompressionsbandagering

medfrer muligvis envsentlig forbedret

srheling


13 of 63

Hrin

gsvers

ion

9 Kritisk

dem (oedema)End of treatment,

max. 6 mdr.

6 Vigtig

Vi fandt ingen studier, deropgjorde demreduktion

Drop outEnd of treatment,

max 6 mdr.

6 Vigtig

Relative risiko 0.62(CI 95% 0.38 - 0.99)


(Randomiserede studier)Forskel: 92 mere per 1.000

( CI 95% 151 mere - 2 mere )

151per 1.000

243per 1.000

LavP grund af

alvorlig risiko forbias og kun t

studie


nedstter muligvis dropout i nogen grad.

Hudforandringer(alle typer) (skin

changes)End of treatment,

max 6 mdr.

6 Vigtig

Vi fandt ingen studier, deropgjorde forekomsten af

hudforandringer.

Rosen(erysipelas,

cellulitis)End of treatment,

max 6 mdr.

6 Vigtig


rosen

Tryksr(pressure ulcer)End of treatment

max 6 mdr.

9 Kritisk


tryksr

Livskvalitet(quality of life)

End of treatment,max. 6 mdr.

6 Vigtig

Mlt med: Charing crossvenous ulcer

questionnaireSkala: 0-100 Lavere

bedreBaseret p data fra: 321

patienter i 1 studier.(Randomiserede studier)

Forskel: MD 4.15 frre( CI 95% 8.16 frre - 0.14 frre )

LavP grund af


studie


ger muligvislivskvaliteten i nogen grad


14 of 63

Hrin

gsvers

ion

Inkluderede studier og detaljer om op- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen

Smerter (pain)End of treatment

Max. 6 mdr.

6 Vigtig

Mlt med: VASSkala: 0-10 Lavere bedreBaseret p data fra: 321


Forskel: MD 0.89 frre( CI 95% 1.5 frre - 0.27 frre )

LavP grund af


studie.

Dagligkompressionsbandageringmedfrer muligvis nogen

forbedring af smerter.

Srheling (woundhealing)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [12] medinkluderede studier: Wong2012 SSB, Tiwari 2015,Wong 2012 4 layer,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, utilstrkkelig/manglende blinding ievalueringen, mangelfuld generering af allokeringssekvens, utilstrkkeligt skjultrandomisering ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Ingen betydelig Brede konfidensintervaller ;Publikationsbias: Ingen betydelig

Drop out

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [12] medinkluderede studier: Wong2012 4 layer, Wong 2012SSB,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Ingen betydeligPublikationsbias: Ingen betydelig

Livskvalitet (qualityof life)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [12] medinkluderede studier: Wong2012 4 layer, Wong 2012SSB,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, utilstrkkelig/manglende blinding ievalueringen, mangelfuld generering af allokeringssekvens ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Alvorlig Kun data fra t studie ;Publikationsbias: Ingen betydelig

Smerter (pain)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [12] medinkluderede studier: Wong2012 4 layer, Wong 2012SSB,

Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, Utilstrkkelig/manglende blinding ievalueringen ;Inkonsistente resultater: Ingen betydeligManglende overfrbarhed: Ingen betydeligUprcist effektestimat: Alvorlig Kun data fra t studie ;Publikationsbias: Ingen betydelig


15 of 63

Hrin

gsvers

ion

Referencer

[6] Tiwari KK, Shrestha KG, Sah B., Reddy DJ Treatment of chronic venous ulcers using new four layers compressive bandagedressing. Journal of the Nepal Medical Association 2015;53(199):158-163 Link

[7] Wong IKY, Andriessen A., Charles HE, Thompson D., Lee DTF, So WKW, Abel M. Randomized controlled trial comparingtreatment outcome of two compression bandaging systems and standard care without compression in patients with venous legulcers. Journal of the European Academy of Dermatology & Venereology 2012;26(1):102-110 Journal Link

[8] Wong IKY, Andriessen A., Abel M. Clinical and cost efficacy of venous leg ulcer patient treatment: Results of a randomizedcontrolled trial comparing two compression bandaging systems and standard care without compression. Phlebology2012;27(6):311-null

[9] Wong IKY, Andriessen A., Charles HE, Thompson D., Lee DTF, So WKW, Abel M. Erratum: Randomized controlled trialcomparing treatment outcome of two compression bandaging systems and standard care without compression in patients withvenous leg ulcers (Journal of Vascular Surgery (2012) 26 (102-110)). Journal of Vascular Surgery 2012;56(6):1830-null

[10] Wong IKY, Andriessen A., Charles HE, Thompson D., Lee DTF, So WKW, Abel M. Retracted: Randomized controlled trialcomparing treatment outcome of two compression bandaging systems and standard care without compression in patients withvenous leg ulcers J Vass Surg 2012;55:1376-85]. Journal of Vascular Surgery 2012;56(6):1830-null

[11] Wong IKY, Andriessen A, Lee DTF, Thompson D, Wong LY, Chao DVK, So WKW, Abel M. Randomized controlled trialcomparing treatment outcome of two compression bandaging systems and standard care without compression in patients withvenous leg ulcers. Journal of Vascular Surgery 2012;55(5):1376-1385 Journal

[12] NKR Behandling af kronisk dem i underekstremiteterne: PICO 1 Kompressionsbandager vs ingen intervention -metaanalyse. Sundhedsstyrelsen 2017 . Link

[13] de Carvalho MR, de Andrade IS, de Abreu AM, Leite Ribeiro AP, Peixoto BU, de Oliveira BG All about compression: Aliterature review. Journal of vascular nursing : official publication of the Society for Peripheral Vascular Nursing 2016;34(2):47-53Journal

Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen


16 of 63

Hrin

gsvers

ion

http://jnma.com.np/journal/index.php/jnma/article/download/2930/2345;%20http://ovidsp.ovid.com/ovidweb.cgi?T=JS&PAGE=reference&D=emed18b&NEWS=N&AN=611761349http://dx.doi.org/http://dx.doi.org/10.1111/j.1468-3083.2011.04327.xhttp://ovidsp.ovid.com/ovidweb.cgi?T=JS&CSC=Y&NEWS=N&PAGE=fulltext&D=medl&AN=22077933http://dx.doi.org/http://dx.doi.org/10.1016/j.jvs.2011.12.019https://s3.amazonaws.com/files.magicapp.org/guideline/56b5536d-d7eb-4d28-a973-2cafadda8f81/files/NKR_oedem_PICO_1_Bandager_vs__ingen_behandling_r50137.pdfhttp://dx.doi.org/10.1016/j.jvn.2015.12.005

4 - PICO 2. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, efterbehandles medkompressionsstrmper?

Der er international konsensus for anvendelse af kompressionsstrmper i efterbehandling af kronisk dem[17]. Efter arbejdsgruppensvurdering er kompressionsstrmper for nuvrende eneste efterbehandlingsmulighed til at holde demet nede efter demreduktion medkompressionsbandagering, som kan anvendes til hele patientgruppen. Det er arbejdsgruppens vurdering, at viden omkompressionsstrmpebehandling, og effekten heraf, er sparsom i det danske sundhedsvsen.

Arbejdsgruppen nskede at klarlgge evidens for efterbehandling med kompressionsstrmper til patienter med kronisk dem.

Svag Anbefaling

Overvej at efterbehandle patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, med kompressionsstrmper.

Arbejdsgruppen anbefaler, at demet er maksimalt reduceret med kompressionsbandager (til stabilt niveau), samt at eventuelle sr er lgt indenmltagning og efterbehandling med kompressionsstrmper ivrksttes (se PICO 1 og 3 vedr. behandling med kompressionsbandager).Forudstningen for maksimal effekt og minimale bivirkninger ved efterbehandling med kompressionsstrmper er korrekt mltagning, ptagningsamt valg af strmpekvalitet, og krver sledes personale med kompetencer i dette. Der er behov for lbende evaluering af efterbehandlingen.Arbejdsgruppen anbefaler, at man altid tager alle standardiserede omkredsmlinger[4] og p den baggrund vurderer, om mlene passer ind i dettilgngelige standardsortiment (se PICO 4 om specialfremstillede kompressionsstrmper). Disse mlinger br foretages minimum n gang om reteller ved behov, f.eks. ved nyopstet sygdom eller ved markante vgtndringer. Det anbefales, at man gr brug af hjlpemidler til af- og ptagningaf strmperne.

Ngleinformationer


Forventede gavnlige effekter af efterbehandling med kompressionsstrmper er reduceret risiko for forvrring og udvikling afdem, sr (nye og gentagne), infektioner i huden, sygdomsrelaterede smerter, tyngdefornemmelse, hudforandringer, staseeksemog lipodermatosclerose. Der forventes desuden get bevgelighed og mobilitet.

Kompressionsstrmper kan ge risiko for smerter og srdannelse. Dette kan skyldes gene fra trykket ved strmpen, men kan ogsskyldes en forkert tilpasset strmpe, forkert materialevalg eller lngde af strmpen. En del oplever besvr ved af- og ptagning afstrmperne, og enkelte kan opleve allergi overfor materialet af strmpen.

Efterbehandling med kompressionsstrmpe kan potentielt pvirke livskvaliteten bde positivt og negativt.



Samlet set var kvaliteten af evidensen meget lav.

Meget lav

Patientprferencer

Det vurderes, at brug af kompressionsstrmper er prferenceflsomt. De fleste patienter vil opleve gavnlig effekt p dem,sygdomsrelaterede smerter og tyngdefornemmelse.

Nogle patienter nsker ikke en strmpe, da de fler sig sygeliggjort og stigmatiserede. Det kan ogs vurderes besvrligt at flgebehandlingen. Patienten kan fle sig fastlst og afhngig af hjlp til af- og ptagning, hvilket kan vre ekstra udbredt blandt ldre.Udfordringen er, at strmperne skal vre ttsiddende og give et hjt tryk for at have optimal effekt. Ogs udseendet afkompressionsstrmperne og besvr med renholdelse kan have betydning for brugen.


Andre overvejelser

Forudstningen for maksimal effekt og minimering af komplikationer ved brug af kompressionsstrmper er korrekt mltagning samt



17 of 63

Hrin

gsvers

ion

Rationale

Der blev i formuleringen af anbefalingen lagt vgt p, at den fundne evidens var til fordel for efterbehandling med kompressionsstrmper.Kvaliteten af evidensen var meget lav, hvorfor der blev formuleret en svag anbefaling.

valg af strmpetype og -kvalitet. Arbejdsgruppen vurderer, at mltagning og valg af strmpetype og -kvalitet br foretages afsundhedsfagligt personale med kompetencer i mltagning, og som har et bredt kendskab til forskellige typer af strmper og effektenaf disse. Samtidig vil arbejdsgruppen understrege vigtigheden af, at den enkelte patient tilbydes hjlp til af- og ptagning, hvisndvendigt. For de patienter, som selv kan tage strmperne af og p, anbefales brug af hjlpemiddel samt oplring i bde anvendelseaf strmper og hjlpemiddel.

Fokuseret Sprgsml

Population: Patienter med kronisk dem i underekstremiteterne af alle svrhedsgrader uden bensr, og hvor demet er

reduceret. Personerne skal vre udredte og i behandling for evt. kendt tilgrundliggende rsag til demet. Eksklusion: Personer

med iskmi (ankel/arm-indeks mindre end 0,5 eller distalt ttryk mindre end 50 mmHg). Terminale patienter. Personer med

kronisk universelt dem. Personer med neuropati.

Intervention: Daglig brug af alle typer kompressionsstrmper i min. 2 mdr.

Sammenligning: Ingen kompressionsbehandling.

Sammenfatning

LitteraturEvidensgrundlaget for besvarelsen af det fokuserede sprgsml bestr af 2 randomiserede studier[14][15]. Der blev desudenudfrt en sgning efter systematiske oversigtsartikler, men ikke fundet brugbare studier.

Genemgang af evidensenStudierne inkluderede patienter i alderen 32-72 r med kronisk dem p baggrund af vens insufficiens, men der er ikke fundetstudier, der omfatter den vrige del af populationen med kronisk dem. Arbejdsgruppen vurderede desuden, at anbefalingen kanoverfres til hele den undersgte patientpopulation, p trods af at det kun er en del af populationen, der er reprsenteret i defundne studier.

Der blev fundet klinisk relevant effekt af kompressionsbehandling p det kritiske outcome dem med bedre demreduktion vedbehandling med kompressionsstrmpe, samt mindre klinisk relevant effekt p det kritiske outcome smerter, men risiko for lidtflere smerter ved behandling med kompressionsstrmpe. Der ss desuden get risiko for drop out ved behandling medkompressionsstrmpe. Der blev ikke fundet evidens p det kritiske outcome tilbagevendende sr eller de vigtige outcomeshudforandringer, rosen og livskvalitet.

Den samlede kvalitet af evidensen vurderedes til at vre meget lav, da der kun blev fundet to studier, begge med f deltagere ogrisiko for bias. Desuden var der tale om meget korte interventioner. Ydermere anvendte det ene studie[14] data fra beggeekstremiteter p alle deltagere i sin analyse.

OutcomeTidsramme

Resultater og mlinger

Effektestimater

Ingenkompressionsbehandling.

Daglig brug af alletyper

kompressionsstrmperi min. 2 mdr.




Sammendrag

demreduktion(edema

reduction)

Relative risiko 8(CI 95% 2.69 - 23.75)

Baseret p data fra 60

99per 1.000

950per 1.000

Meget lavP grund af

alvorlig risiko for

Daglig brug afkompressionsstrmper

medfrer muligvis en


18 of 63

Hrin

gsvers

ion

End of treatment,max 12 mdr.

9 Kritisk


Opflgningstid 1 uge

Forskel: 851 mere per 1.000( CI 95% 225 mere - 2,690 mere )

bias, alvorligtuprcist

effektestimat ogmanglende

overfrbarhed

vsentlig bedredemreduktion

Tilbagevendendesr (recurrent

ulcer)End of treatment,

max 12 mdr.

9 Kritisk


tilbagevendende sr


ulcer)Follow up 12 mdr.

9 Kritisk


tilbagevendende sr


ulcer)Follow up 12mdr.-24 mdr.

9 Kritisk


tilbagevendende sr

Hudforandringer(skin changes)


6 Vigtig


hudforandringer

Rosen(erysipelas,


max 12 mdr.

6 Vigtig


rosen

Rosen(erysipelas,

Vi fandt ingen studier, deropgjorde forekomst af


19 of 63

Hrin

gsvers

ion


cellulitis)Follow up 12 mdr.

6 Vigtig

rosen.


max 12 mdr.

6 Vigtig

Relative risiko 9(CI 95% 0.51 - 160.17)Baseret p data fra 60


Opflgningstid 1 ugeForskel: 4 frre per 1.000

0per 1.000

133per 1.000

Meget lavP grund af

alvorlig risiko forbias og meget lavtpatient antal samt

manglendeoverfrbarhed

Daglig brug afkompressionsstrmperger sandsynligvis drop

out i nogen grad

Smerter(bivirkning) (pain

as adverseevent)


9 Kritisk

Baseret p data fra: 60patienter i 1 studier.

(Randomiserede studier)

Forskel: MD 0.2 mere( CI 95% 0.02 frre - 0.42 mere )

Meget lavP grund af

alvorlig risiko forbias, alvorlig

uprcisteffektestimat og

manglendeoverfrbarhed

Daglig brug afkompressionsstrmper

ger muligvis risikoen forbivirkninger i form afsmerter i nogen grad.

Effekten er dog megetusikker.

Livskvalitet (quality of life)


6 Vigtig

Vi fandt ingen studier, deropgjorde livskvalitet

dem (edema)End of treatment,

max 12 mdr.

9 Kritisk



Forskel: MD 64.28( CI 95% 82.5 - 46.06 )

Meget lavP grund af

alvorlig risiko forbias, alvorlig

uprcisteffektestimat og

alvorligmanglende

overfrbarhed

Effekten afkompressionsstrmper

p dem er meget usikker

demreduktion(edema reduction)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [16] medinkluderede studier:Mariani 2013,Baselinerisiko/komparator estimat er

Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, utilstrkkelig/manglende blinding ievalueringen ;Uprcist effektestimat: Alvorlig F patienter (

Referencer

[14] Carvalho CA, Lopes Pinto R, Guerreiro Godoy MF, Pereira DG Reduction of Pain and Edema of the Legs by Walking WearingElastic Stockings. International Journal of Vascular Medicine 2015;2015 648074-null Journal Link

[15] Mariani F., Bucalossi M., Mancini S. Placebo controlled efficacy of class 2 elastic stockings (23-32 mmHg) in reduction ofedema in CVI of the lower limbs. Acta Phlebologica 2013;14(1):39-44 Link

[16] NKR Behandling af kronisk dem i underekstremiteterne: PICO 2 Kompressionsstrmper vs ingen intervention -metaanalyse. Sundhedsstyrelsen 2017. Link

[17] Lymphoedema Framework Best practice for the management of lymphoedema. London : MEP, 2006;

fundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Drop out

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [16] medinkluderede studier:Mariani 2013,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Risiko for bias: Alvorlig Utilstrkkelig/manglende blinding i evalueringen ;

Smerter(bivirkning) (pain as

adverse event)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [16] medinkluderede studier:Mariani 2013,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, utilstrkkelig/manglende blinding ievalueringen ;Uprcist effektestimat: Alvorlig Kun data fra t studie ;

dem (edema)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [16] medinkluderede studier:Carvalho 2015,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, utilstrkkelig/manglende blinding ievalueringen ;Manglende overfrbarhed: Alvorlig Opflgningstiden i studierne var utilstrkkelig ;Uprcist effektestimat: Alvorlig F patienter (

5 - PICO 3. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, behandles medmultikomponentbandager fremfor uelastiske eller elastiske kompressionsbandager?

Behandling med henholdsvis uelastiske og elastiske kompressionsbandager er den mest udbredte type af kompressionsbehandling iDanmark. Uelastiske og elastiske kompressionsbandager br som hovedregel omlgges dagligt for ikke at miste sin komprimerende effekt ogevt. glide ned. Dette indebrer hyppige omlgninger (dagligt), ofte udfrt af flere forskellige behandlere meduensartede bandageringsteknikker. Dette kan medfre en forringet kontinuitet med vekslende og uensartet effekt afkompressionsbehandlingen. Nye behandlingsprincipper med multikomponentbandager med frre omlgninger (hver 2.-7. dag) menes atfremme srhelingen og reducere demet mere effektivt[25].

Arbejdsgruppen nskede at klarlgge, om der er evidens for bedre effekt af multikomponent bandager fremfor uelatiske og elastiskebandager til ldre med kronisk dem.

Svag Anbefaling

Overvej at behandle patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, med multikomponentbandager fremfor uelastiske eller

elastiske kompressionsbandager.

Multikomponentbandager vurderes at vre til fordel for patienterne p grund af frre bandageskift. Desuden har multikomponentbandagergenerelt mindre tendens til at glide ned og vedholder dermed trykket bedre.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at en forudstning for optimal effekt af multikomponentbandager samt reduktion af risikoen for skadelig effekter, at anlggelse udfres af sundhedsfagligt personale med kompetencer i bandagering, viden om tilgrundliggende lidelser og bivirkninger vedbandagering. Beslutning om behandling med multikomponentbandager er en sundhedsfaglig vurdering med afvejning af fordele og ulemper hos denenkelte patient. Der er behov for lbende evaluering af behandlingen.

Ngleinformationer


Det vurderes, at multikomponentbandager generelt har mindre tendens til at glide ned og dermed vedligeholder trykket bedre. Detfoventes sledes, at behandling med multikomponentbandager, i sammenligning med uelastiske eller elastiskekompressionsbandager, har bedre effekt p reduktion af dem og risiko for udvikling af dem samt reduktion af sygdomsrelateredesmerter, infektionsrisiko, lugt- og vskegener og tyngdefornemmelse. Herudover vurderes det, at effekten p mobilitet, livskvalitetog heling af vense bensr er bedre, samt at risikoen for nydannelse af sr er mindre.

Lille netto gevinst eller sm forskelle mellem alternativerne


Samlet set var kvaliteten af evidensen lav.

Lav

Patientprferencer

Det vurderes, at behandling med multikomponentbandager kan vre prferenceflsomt. Mange vil formentlig vurdere det sompositivt, da multikomponentbandager skal skiftes mindre hyppigt, og dermed er patienterne mindre afhngige af hjlp. Nogle vil dogopleve det som generende, at bandagen ikke skiftes dagligt, da den lngere siddende bandagering kan fles varm og ge lugtgenersamt komplicere badesituationer.


Andre overvejelser

Det er arbejdsgruppens vurdering, at en forudstning for optimal effekt af multikomponentbandager samt reduktion af risikoen forskadelig effekt er, at anlggelse udfres af sundhedsfagligt personale med kompetencer i bandagering, viden om tilgrundliggendelidelser og bivirkninger ved bandagering. Beslutning om behandling med multikomponentbandager er en sundhedsfaglig vurderingmed afvejning af fordele og ulemper hos den enkelte patient. Der er behov for lbende evaluering af behandlingen. Det vurderes, atde frre bandageskift ifm. brug af multikomponentbandager giver mulighed for bedre planlgning og kontinuitet, sledes at



22 of 63

Hrin

gsvers

ion

Rationale

Der blev i formuleringen af anbefalingen lagt vgt p, at multikomponent bandager havde en klinisk relevant effekt p det kritiskeoutcome demreduktion. Desuden formodes det, at den lavere skiftefrekvens ved behandling med multikomponentbandager samt dissebandagers evne til at bevare deres placering og dermed tryk, er til fordel for patienterne. Kvaliteten af evidensen var lav, hvorfor der blevformuleret en svag anbefaling.

kompetent personale kan anlgge bandagen hos den enkelte patient.

Fokuseret Sprgsml

Population: Patienter med kronisk dem i underekstremiteterne af alle svrhedsgrader med/uden bensr. Personerne skal

vre udredte og i behandling for evt. kendt tilgrundliggende rsag til demet. Eksklusion: Personer med iskmi (ankel/arm-indeks

mindre end 0,5 eller distalt ttryk mindre end 50 mmHg). Terminale patienter. Personer med kronisk universelt dem. Personer

med neuropati.

Intervention: Daglig kompressionsbehandling med multikomponentkompressionsbandager i min. 2 uger.

Sammenligning: Daglig kompressionsbehandling med uelastiske eller elastiske kompressionsbandager i min. 2 uger.

Sammenfatning

LitteraturEvidensgrundlaget for besvarelsen af det fokuserede sprgsml bestr af 5 randomiserede studier i seksartikler[18][19][20][22][23][21]. Der blev desuden foretaget en sgning efter systematiske oversigtsartikler, men ikke fundetbrugbare studier.

Genemgang af evidensenStudierne inkluderede patienter i alderen 22-94 r. Fire af de fundne studier omhandlede patienter med kronisk dem pbaggrund af vens insufficiens +/- sr[18][19][20][23] og t omhandlede patienter med lymfdem[22]. Arbejdsgruppen vurderede,at anbefalingen kan overfres til hele den undersgte patientpopulation, p trods af at det kun er en del af populationen, der erreprsenteret i de fundne studier.

Der blev ikke fundet klinisk relevant effekt p det kritiske outcome srheling, ej heller p de to vigtige outcomes tryksr oglivskvalitet. Ved det kritiske outcome dem og de vigtige outcomes hudforandringer, rosen, smerter og drop out ss kliniskrelevant effekt med mindre dem samt frre hudforandringer og rosen, men get drop out og flere patienter med smerter vedbehandling med multikomponentbandage.

Kvaliteten af evidensen vurderedes som lav pga. risiko for bias. I to af studierne[18][19] benyttes multikomponentbandager, derikke anvendes i Danmark, og studiet med flest deltagere vurderedes til at have den hjeste risko for bias.

OutcomeTidsramme

Resultater ogmlinger

Effektestimater


med uelastiske ellerelastiske

kompressionsbandageri min. 2 uger.


medmultikomponentkompressionsbandager

i min. 2 uger.




Sammendrag

Srheling(wound healing)End of treatment,

max 6 mdr.



(Randomiserede studier)Forskel: 34 frre per 1.000( CI 95% 119 frre - 68 mere )

565per 1.000

531per 1.000

Lavp grund af

alvorlig risiko forbias. F patienterfra i alt 3 studier,

p grund af meget

Behandling medmulitikomponentbandagerpvirker sandsynligvis ikkesrheling i betydelig grad


23 of 63

Hrin

gsvers

ion

9 Kritiskalvorlig

publikationsbias

Tryksr(pressure ulcer)End of treatment,

max 6 mdr.

9 Kritisk



(Randomiserede studier)Forskel: 7 mere per 1.000( CI 95% 28 frre - 81 mere )

62per 1.000

69per 1.000

Lavp grund af

alvorlig risiko forbias og kun 1

studie

Behandling medmultikomponentbandagerpvirker sandsynligvis ikke

risikoen for tryksr ibetydelig grad


max 6 mdr.

6 Vigtig




113per 1.000

181per 1.000

Lavp grund af

alvorlig risiko forbias og fpatienter

Behandling medmultikomponentbandager

ger sandsynligvis dropout i nogen grad



6 Vigtig




129per 1.000

157per 1.000

Lavp grund af


studie


nedstter muligvisrisikoen for

hudforandringer

Rosen(erysipelas,


max 6 mdr.

6 Vigtig



(Randomiserede studier)Forskel: 33 frre per 1.000

( CI 95% 79 frre - 41 mere )

157per 1.000

124per 1.000

Lavp grund af

alvorlig risiko forbias

Behandling medmulitikomponentbandager

medfrer muligvis envsentlig mindre risiko for

rosen.

Total reduktionaf smerter (total

reduction ofpain)


6 Vigtig



(Randomiserede studier)Forskel: 39 frre per 1.000( CI 95% 103 frre - 50 mere )

263per 1.000

224per 1.000

Lavp grund af


studie


medfrer muligvis envsentlig forbedringift.total reduktion af

smerter

Livskvalitet,fysisk

komponent(quality of life,

physical



Forskel: SMD 0.04 frre( CI 95% 0.19 frre - 0.12 mere )

Lavp grund af

alvorlig risiko forbias, p grund af

meget alvorlig


pvirker muligvis ikkelivskvaliteten i betydelig

grad


24 of 63

Hrin

gsvers

ion


component)nd of treatment,

max 6 mdr.

6 Vigtig

risiko for bias, pgrund af meget

alvorligpublikationsbias

Livskvalitet,psykisk

komponent(quality of life,

mentalcompont)


6 Vigtig



Forskel: MD 0.7 frre( CI 95% 2.73 frre - 1.33 mere )

Lavp grund af


studie


pvirker muligvis ikkelivskvaliteten i betydelig

grad

Smerter (pain)End of treatment,

max 6 mdr.

6 Vigtig



Forskel: MD 0.13 mere( CI 95% 0.38 frre - 0.64 mere )

Lavp grund af

alvorligpublikationsbias,

p grund af megetalvorlig

publikationsbias


pvirker muligvis ikkesmerter i betydelig grad

dem (edema)End of treatment,

max 6 mdr

9 Kritisk



Forskel: MD 682 frre( CI 95% 1,539.5 frre - 175.5 mere )

Lavp grund af


studie med megetf patienter


medfrer muligvis envsentlig get reduktion

af dem.

Srheling (woundhealing)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [26] medinkluderede studier:deAbreu 2015, Dolibog2014, Wong 2012,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Risiko for bias: Alvorlig Utilstrkkeligt skjult randomisering, manglende blinding,utilstrkkelig/manglende blinding i evalueringen. ;Publikationsbias: Meget alvorlig I det ene studie er en af forfatterne ansat i det firma somleverer bandagerne ;

Tryksr (pressureulcer)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematisk

Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, Utilstrkkelig/manglende blinding ievalueringen, Inkomplette data/eller Stort frafald ;


25 of 63

Hrin

gsvers

ion

oversigtsartikel [26] medinkluderede studier:Harrison 2011,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Drop out

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [26] medinkluderede studier:Moffatt 2012, Wong 2012,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, Utilstrkkelig/manglende blinding ievalueringen, Utilstrkkeligt skjult randomisering ;


Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [26] medinkluderede studier:Harrison 2011,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen


Rosen (erysipelas,cellulitis)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [26] medinkluderede studier:Harrison 2011, Moffatt2012,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen


Total reduktion afsmerter (total

reduction of pain)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [26] medinkluderede studier:Harrison 2011,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm i



26 of 63

Hrin

gsvers

ion

reference brugt tilinterventionen

Livskvalitet, fysiskkomponent (quality

of life, physicalcomponent)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [26] medinkluderede studier:Harrison 2011, Wong2012,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Risiko for bias: Meget alvorlig Utilstrkkeligt skjult randomisering, Manglende blinding,Utilstrekkelig/manglende blinding i evalueringen, Inkomplette data/eller Stort frafald ;Publikationsbias: Meget alvorlig Udelukkende sm og hovedsagelig kommercieltfinansierede studier ;

Livskvalitet,psykisk komponent

(quality of life,mental compont)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [26] medinkluderede studier:Harrison 2011,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen


Smerter (pain)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [26] medinkluderede studier: Wong2012,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Publikationsbias: Meget alvorlig Den ene forfatter ansat i firmaet der leverer bandagerne. ;

dem (edema)

Resultater/ effekt afinterventionen er fundet iSystematiskoversigtsartikel [26] medinkluderede studier:Moffatt 2012,Baselinerisiko/komparator estimat erfundet i Kontrolarm ireference brugt tilinterventionen

Risiko for bias: Alvorlig Manglende blinding, Utilstrkkelig/manglende blinding ievalueringen ;


27 of 63

Hrin

gsvers

ion

Referencer

[18] de Abreu AM, de Oliveira BGB A study of the Unna Boot compared with the elastic bandage in venous ulcers: a randomizedclinical trial. Revista latino-americana de enfermagem 2015;23(4):571-577 Journal Link

[19] Dolibog P, Franek A, Taradaj J, Dolibog P, Blaszczak E, Polak A, Brzezinska-Wcislo L, Hrycek A, Urbanek T, Ziaja J, Kolanko M Acomparative clinical study on five types of compression therapy in patients with venous leg ulcers. International Journal ofMedical Sciences 2014;11(1):34-43 Journal Link

[20] Harrison MB, Vandenkerkhof EG, Hopman WM, Graham ID, Carley ME, Nelson EA, Canadian Bandaging TG The CanadianBandaging Trial: Evidence-informed leg ulcer care and the effectiveness of two compression technologies. BMC Nursing 2011;1020-null Journal Link

[21] Matos DA, Baptista DO A study of the Unna Boot compared with the elastic bandage in venous ulcers: a randomized clinicaltrial. Revista Latino-Americana de Enfermagem (RLAE) 2015;23(4):571-577 Journal

[22] Moffatt CJ, Franks PJ, Hardy D., Lewis M., Parker V., Feldman JL A preliminary randomized controlled study to determine theapplication frequency of a new lymphoedema bandaging system. British Journal of Dermatology 2012;166(3):624-632 JournalLink

[23] Wong IKY, Andriessen A., Abel M. Clinical and cost efficacy of venous leg ulcer patient treatment: Results of a randomizedcontrolled trial comparing two compression bandaging systems and standard care without compression. Phlebology2012;27(6):311-null

[24] Wong IKY, Andriessen A., Charles HE, Thompson D., Lee DTF, So WKW, Abel M. Randomized controlled trial comparingtreatment outcome of two compression bandaging systems and standard care without compression in patients with venous legulcers. Journal of the European Academy of Dermatology & Venereology 2012;26(1):102-110 Journal Link

[25] O'Meara S, Cullum N, Nelson EA, Dumville JC Compression for venous leg ulcers.. The Cochrane database of systematicreviews 2012;11 CD000265-null Pubmed Journal

[26] NKR Behandling af kronisk dem i underekstremiteterne: PICO 3 Multikomponentbandager vs normale bandager -metaanalyse. Sundhedsstyrelsen 2017. Link


28 of 63

Hrin

gsvers

ion

http://dx.doi.org/http://dx.doi.org/10.1590/0104-1169.0373.2590http://ovidsp.ovid.com/ovidweb.cgi?T=JS&CSC=Y&NEWS=N&PAGE=fulltext&D=prem&AN=26444157http://dx.doi.org/http://dx.doi.org/10.7150/ijms.7548http://ovidsp.ovid.com/ovidweb.cgi?T=JS&CSC=Y&NEWS=N&PAGE=fulltext&D=medl&AN=24396284http://dx.doi.org/http://dx.doi.org/10.1186/1472-6955-10-20http://ovidsp.ovid.com/ovidweb.cgi?T=JS&CSC=Y&NEWS=N&PAGE=fulltext&D=prem&AN=21995267http://dx.doi.org/10.1590/0104-1169.0373.2590http://dx.doi.org/http://dx.doi.org/10.1111/j.1365-2133.2011.10731.xhttp://ovidsp.ovid.com/ovidweb.cgi?T=JS&CSC=Y&NEWS=N&PAGE=fulltext&D=medl&AN=22059933http://dx.doi.org/http://dx.doi.org/10.1111/j.1468-3083.2011.04327.xhttp://ovidsp.ovid.com/ovidweb.cgi?T=JS&CSC=Y&NEWS=N&PAGE=fulltext&D=medl&AN=22077933http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23152202http://dx.doi.org/10.1002/14651858.CD000265.pub3https://s3.amazonaws.com/files.magicapp.org/guideline/56b5536d-d7eb-4d28-a973-2cafadda8f81/files/NKR_oedem_PICO_3_Multi_vs_kortstr%C3%A6k_langstr%C3%A6k_r50139.pdf

6 - PICO 4. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, efterbehandles medspecialfremstillede kompressionsstrmper fremfor standard kompressionsstrmper

Der er international konsensus for anvendelse af kompressionsstrmper i efterbehandling af kronisk dem[27]. Patienterne har ofte storevolumenforskelle p det enkelte ben og benene imellem samt hudforandringer og har get risiko for udvikling af sr. Kompressionsstrmperskal sidde tt for at den behandlende og forebyggende effekt opns. Kompressionsstrmper fs som standard kompressionsstrmper(hyldevare) eller specialfremstillede kompressionsstrmper. Patienterne behandles ofte med standard kompressionsstrmper, menundersgelser har sat sprgsmlstegn ved effekten af standard kompressionsstrmper[28].

Arbejdsgruppen nskede at klarlgge, om patienter med kronisk dem kan f bedre efterbehandlingseffekt af en specialfremstilletkompressionsstrmpe.


Det er god praksis at efterbehandle patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne, med specialfremstillede

kompressionsstrmper, hvis det vurderes, at patienten ikke falder inden for mlene for standardstrrelser.

Arbejdsgruppen anbefaler, at man altid tager alle standardiserede lngde- og omkredsmlinger[17] og p den baggrund vurderer, om mlene passerind i det tilgngelige standardsortiment, eller om der skal anvendes specialfremstillede kompressionsstrmper. Disse mlinger br foretagesminimum n gang om ret eller ved behov, f.eks. ved forvrret dem eller ved markante vgtndringer. Det anbefales, at man gr brug afhjlpemidler til af- og ptagning af strmperne.

Ngleinformationer

Rationale

Arbejdsgruppen lagde ved formulering af anbefalingen vgt p, at efterbehandling med specialfremstillede kompressionsstrmper giverbedre mulighed for at tilpasse strmpen korrekt til patienten og dermed forventet bedre effekt. Der er ikke fundet evidens, der kunnebesvare sprgsmlet, hvorfor der er formulereret en god praksis anbefaling.


Efterbehandling med specialfremstillet kompressionsstrmpe giver mulighed for optimeret pasform. Der er mulighed for flere tilvalg(fx silkestof, pelotte eller skr afskring ved ternes grundled), der gr strmperne nemmere at tilpasse. Dermed vil patienter, derikke passer ind i standardmlene, f en bedre tilpasset strmpe med mindre risiko for gener og optimeret effekt.

Lille netto gevinst eller sm forskelle mellem alternativerne


Der blev ikke fundet evidens, der kunne besvare det fokuserede sprgsml.

Patientprferencer

Det vurderes, at de fleste patienter vil nske efterbehandling med specialfremstillede kompressionsstrmper p grund af bedrepasform. En specialfremstillet strmpe kan dog vre svrere for patienten/hjlperen at pfre, da den er meget ttsiddende.Svrere tilgngelighed og lngere ventetid kan medfre fravalg af specialfremstillede strmper.

Ingen betydelig variation forventet

Andre overvejelser

Der er ved brug af specialfremstillede kompressionsstrmper strre krav til mltagers kompetencer.



29 of 63

Hrin

gsvers

ion

Fokuseret Sprgsml

Population: Patienter med kronisk dem i underekstremiteterne af alle svrhedsgrader uden bensr, og hvor demet er

reduceret. Personerne skal vre udredte og i behandling for evt. kendt tilgrundliggende rsag til demet. Eksklusion: Personer

med iskmi (ankel/arm-indeks mindre end 0,5 eller distalt ttryk mindre end 50 mmHg). Terminale patienter. Personer med

kronisk universelt dem. Personer med neuropati.

Intervention: Daglig brug af rundstrikkede eller fladstrikkede specialfremstillede kompressionsstrmper, til kn, lr eller

buks (talje) i min. 2 mdr.

Sammenligning: Daglig brug af rundstrikkede eller fladstrikkede standard kompressionsstrmper, til kn, lr eller buks (talje) i

min. 2 mdr.

Sammenfatning


OutcomeTidsramme


Effektestimater

Daglig brug afrundstrikkede eller

fladstrikkedestandard

kompressionsstrmper,til kn, lr eller buks

(talje) i min. 2 mdr.

Daglig brug afrundstrikkede eller

fladstrikkedespecialfremstillede

kompressionsstrmper,til kn, lr eller buks

(talje) i min. 2 mdr.




Sammendrag


Alle outcomes(all outcomes) Vi fandt ingen studier, der

opgjorde vores outcomes


30 of 63

Hrin

gsvers

ion

7 - PICO 5. Br patienter, med kronisk dem og rosen i underekstremiteterne, behandles medkompressionsbandager?

Patienter med kronisk dem har en strkt get risiko for at udvikle rosen (ogs kaldet erysipelas). Et studie har vist, at 29% af patienter medkronisk dem oplever mindst et tilflde af rosen indenfor et r, og at 25% af tilfldene krver indlggelse[29]. Rosen er en svr infektion ihuden, som rammer det demramte omrde, og som ger risikoen for forvrring af det kroniske dem. Dertil kommer at rosen ger risikoenfor udvikling af kronisk dem. Rosen skal altid behandles med antibiotika og kan i mange tilflde krve indlggelse. Kompression forventesat mindske risikoen for forvrring og udvikling af kronisk dem. Der er dog stor usikkerhed og uenighed om, hvorvidt kompression kan spredeinfektionen.

Arbejdsgruppen nskede at klarlgge evidens for kompressionsbehandling af patienter med kronisk dem og rosen.


Det er god praksis at behandle patienter, med kronisk dem og rosen i underekstremiteterne, med kompressionsbandager.

Bandagering ved tilstedevrelse af rosen br altid foretages p baggrund af en individuel sundhedsfaglig vurdering. Bandagen skal vre anlagt heledgnet og omlgges dagligt af sundhedsfagligt personale med kompetencer i dette. Bandageringen skal vre med polstring og skal altid foreg ikombination med antibiotisk behandling.

Ngleinformationer

Rationale

Arbejdsgruppen lagde ved formulering af anbefalingen vgt p en forventet gavnlig effekt af kompressionsbehandlingen p kort og langsigt. Der er ikke fundet evidens, der kunne besvare sprgsmlet, hvorfor der er formulereret en god praksis anbefaling.


Gavnlig effekt af kompressionsbandagering, nr patienten samtidig har rosen, forventes at vre reduktion af smerter, bde under ogefter behandlingen, reduktion af det akutte dem samt risiko for dem p lngere sigt, bedre srheling og forebyggelse afsrdannelse. Desuden forventes mindre risiko for hudforandringer og get livskvalitet.

Der er ved behandlingen get risiko for tryksr, pga. skrbelig hud, samt flere akutte smerter. Arbejdsgruppen har ingen holdepunkterfor, at kompressionsbandagering medfrer en get risiko for spredning af bakterierne fra infektionen. Omvendt er der heller ingenholdepunkter for, at kompressionsbandagering ikke kan bidrage til spredning af bakterier.




Patientprferencer

Det vurderes, at behandling med kompressionsbandager, nr man har rosen, er prferenceflsom, og nogle patienter vil fravlgebehandlingen grundet akutte smerter (og frygt for disse) initialt i behandlingen.


Andre overvejelser

Bandagering ved tilstedevrelse af rosen br altid foretages p baggrund af en individuel sundhedsfaglig vurdering. Denne vurderingkan vre ekstra relevant ved svre tilflde af rosen med bullae-dannelse og nekrotisk vv. Bandagen skal vre anlagt hele dgnetog omlgges dagligt af personale med kompetencer i dette. Bandageringen skal vre med polstring og altid foreg i kombination medantibiotisk behandling.

Vsentlige problemer


31 of 63

Hrin

gsvers

ion

Fokuseret Sprgsml

Population: Patienter med kronisk dem i underekstremiteterne af alle svrhedsgrader med/uden bensr samt rosen.

Personerne skal vre udredte og i behandling for evt. kendt tilgrundliggende rsag til demet. Eksklusion: Personer med iskmi

(ankel/arm-indeks mindre end 0,5 eller distalt ttryk mindre end 50 mmHg). Terminale patienter. Personer med kronisk universelt

dem. Personer med neuropati.



Sammenfatning


OutcomeTidsramme


Effektestimater




i min. 2 uger.




Sammendrag


Alle outcome (alloutcomes) Vi fandt ingen studier, der



32 of 63

Hrin

gsvers

ion

8 - PICO 6. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne og iskmi, behandles medkompressionsbandager?

Op mod 20% af patienter med kronisk dem i underekstremiteterne lider samtidig af iskmi i benene, som medfrer nedsat blodtilfrelse tilunderekstremiteterne og deraf nedsat tilfrelse af illt og nringsstoffer til cellerne i huden[30]. Tilfrelse af ilt og nringsstoffer nedsttesyderligere ved samtidig dem i vvet og medfrer flere smerter samt get risiko for udvikling af sr og infektioner. Det antages derfor, atdenne patientgruppe kan have gavnlig effekt af kompressionsbehandling. Der er dog blandt sundhedsfagligt personale stor usikkerhed om,hvorvidt denne patientgruppe br behandles med kompressionsbandager, idet man mener, det potentielt kan ge risikoen for tryksr ogamputationer.

Arbejdsgruppen nskede at klarlgge evidens for behandling af patienter med kronisk dem og samtidig iskmi medkompressionsbandagering.


Det er god praksis at behandle patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne og iskmi, med kompressionsbandager.

Det anbefales, at kompressionsbandagering ved samtidig iskmi (ankel/arm-indeks mindre end 0,5 eller ttryk mindre end 50 mmHg) altidbr foretages p baggrund af en individuel sundhedsfaglig vurdering. Det tilstrbes, at kompressionsbehandlingen frembringer et tilstrkkeligt hjttryk, uden at den arterielle blodforsyning kompromitteres. Der anbefales et mildt kompressionstryk (

Rationale

Arbejdsgruppen lagde ved formulering af anbefalingen vgt p en forventet gavnlig effekt af kompressionsbandagering pdemreduktion og srheling. Der blev ikke fundet evidens, der kunne besvare sprgsmlet, hvorfor der blev formuleret en god praksisanbefaling.

Fokuseret Sprgsml

Population: Patienter med kronisk dem i underekstremiteterne af alle svrhedsgrader med/uden bensr og iskmi (enten

ankel/arm-indeks mindre end 0,5 eller distalt ttryk mindre end 50 mmHg). Personerne skal vre udredte og i behandling for evt.

kendt tilgrundliggende rsag til demet. Eksklusion: Terminale patienter. Personer med kronisk universelt dem. Personer med

neuropati



Sammenfatning


OutcomeTidsramme


Effektestimater




i min. 2 uger.




Sammendrag


Alle outcomes(all outcomes) Vi fandt ingen studier, der



34 of 63

Hrin

gsvers

ion

9 - PICO 7. Br patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne uden anden indikation forvanddrivende medicin, behandles med vanddrivende medicin fremfor kompression?

Mange patienter med kronisk dem behandles med vanddrivende medicin i stedet for kompressionsbehandling, ogs selvom der ikke eranden indikation for vanddrivende medicin end dematse ben. Dermed er der risiko for, at patienterne fr bivirkninger af medicinen i formaf forskydning i vske- og elektrolytbalancen[31] og heraf get risiko for dehydrering, faldtendens og indlggelser.

Arbejdsgruppen nskede at klarlgge evidens for anvendelse af vanddrivende medicin fremfor kompressionsbehandling til patienter medkronisk dem i underekstremiteterne.


Det er ikke god praksis at behandle patienter, med kronisk dem i underekstremiteterne uden anden indikation for vanddrivende

medicin, med vanddrivende medicin fremfor kompression.

Anbefalingen omhandler alene patienter, som ikke har anden indikation for vanddrivende medicin.

Mange patienter vil formentlig foretrkke medicinsk behandling fremfor kompression, men arbejdsgruppen vurderer, at det er uden effekt og medmulige bivirkninger og derfor ikke anbefalelsesvrdigt.

(Se ogs PICO 10 vedr. vanddrivende medicin i kombination med kompression).

Ngleinformationer

Rationale

Arbejdsgruppen lagde ved formulering af anbefalingen vgt p, at der ved vanddrivende behandling er hjere risiko for bivirkninger endfor gavnlig effekt. Der er ikke fundet evidens, der kunne besvare sprgsmlet, hvorfor der blev formuleret en god praksis anbefaling.


Der vurderes ikke sandsynligt, at behandling med vanddrivende medicin har nogen varig gavnlig effekt p demreduktion i denaktuelle patientgruppe uden anden indikation for vanddrivende.

Der er derimod mulige negative virkninger ved brug af vanddrivende medicin, herunder get risiko for elektrolytderangering,dehydrering, hyppige vandladninger, get faldtendens, polyfarmaci, medicinbivirkninger og -interaktioner.



Patientprferencer

Det vurderes, at vanddriv

Guideline National klinisk retningslinje for behandling af...

Documents

Transcript of Guideline National klinisk retningslinje for behandling af...