GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING · Århusg , 2. 2100 Københa K DK - D P: +45 35 29 30 0 ww.-....

Århusgade 88, 2.2100 København KDK - Denmark

Phone: +45 35 29 30 70www.signal-arki.dk

Rådhusgate 260151 OsloNO - Norway

Phone: +47 91 89 30 17www.signal-arki.no

GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING ØRESTAD GYMNASIUM

MARTS 2015

2H:\10646 Ørestad Gymnasium\Tegningsmateriale\InDesign\Ørestad Gymnasie_Indretningsløsninger_mv_150316.indd

INDHOLDSFORTEGNELSE

INTRO 3 Målsætning 3 Proces og aktiviteter 4 Ørestad Gymnasium 5 Primære udfordring og indsatser 6

SKITSEREDE INDRETNINGSLØSNINGER 7 Gennemgående designgreb 8 Etagegennemgang 12 Oversigt over undervisningsmiljøer 23

ANALYSE OG FACTFINDING 24 Skolen som læringsrum 25 Skolen som forberedelsesrum 28 Skolen som socialt rum 29 Kantinen 32 Det nye læringsrum 35

ØRESTAD GYMNASIUM INDHOLD

KOLOFON

ØRESTAD GYMNASIUM - GUIDE TILOPDATERING OG NYINDRETNING

Opdragsgiver:Ørestad GymnasiumØrestads Boulevard 75 2300 København

Kontaktperson:Rektor Allan Kjær Andersen

DENNE RAPPORT ER UDARBEJDET AF

SIGNALÅrhusgade 88, 2. 2100 København Ø

Kontaktperson:ChefkonsulentMorten Fisker


ØRESTAD GYMNASIUM INTRO

ET TI-ÅRS EFTERSYN AF ØRESTAD GYMNASIUMS RUM OG RAMMERDet er nu næsten ti år siden, at Ørestad Gymnasium åbnede dørerne for sit første hold elever. Det nye gymnasium var med rum og indretning et markant eksempel på et nytænkt læringsmiljø. I dag, ni år senere, har gymnasiet bedt SIGNAL Arkikteter om at forestå en opdatering med fokus på indretinng og aktiviteter i de åbne rumligheder. Dette skal ske i samspil med indretning og ibrugtagelse af skolens nye 2400 m2 ved Fields.

Ørestad Gymnasium ønsker helt overordnet at sikre et velfungerende samspil mellem de nye 2.400 m2 og de eksisterende, herunder at den nye tilbygning bidrager til at understøtte og styrke skolens overordnede mis-sion om at kunne tilbyde andre læringsformer end klasseundervisning, ikke mindst elevernes projektbaserede arbejde.

PROJEKTETS OVERORDNEDE FORANDRINGSMÅL• Et ønske om at skabe en klarere rumlig struktur, der afspejler forskel-

lige grader af åbenhed i de fysiske rammer • Et ønske om at skabe differentierede faciliteter i de åbne fælles area-

ler, som i højere grad kan understøtte forskellige brugere og aktivite-ter over dagen.

• Et ønske om at videretænke lærerarbejdspladserne, så der også her tilbydes en større diversitet, der går hånd i hånd med de lærings-mæssige tilbud en Mental Ombygning © skal fremme.

• Herunder at sikre at valg af inventar i den nye bygning ses i sammen-hæng med brug af eksisterende fysiske rammer og af disse – og valg af supplerende inventar hertil for fremme af ny adfærd.

OVERBLIK/KLAR STRUKTUR

L Æ R E R A R B E J D S -PLADSER MED STØR-RE DIVERSITET

SAMSPIL MELLEM DIFFERENTIEREDE LÆRINGSMILJØER

SAMMENHÆNG MELLEM INVENTAR OG ADFÆRD


PROCES OG AKTIVITETER:

Indeværende rapport er blevet til på baggrund af en brugerdreven designproces med en række samspillende elementer. Der indgår:

KICK OFF-WORKSHOP: Projektet starter med en visionsworkshop med skolens ledelse og SIGNAL i oktober 2014, hvor projektets overordnede målsætning og slutleverance bli-ver aftalt, herunder en overordnet aftale om proces, aktiviteter og tidsplan.

PROGRAMMERING: SIGNAL programmerer aktiviteter og tidsplan i dialog med ledelse.

VISIONSWORKSHOP: 5. december gennemføres en visionsworkshop med ledelse, ud-valgte medarbejdere og elever. Her tages afsæt i projektets overordnede målsætninger og arbejdes med at indkredse og præcisere ønskede kvaliteter og funktionaliteter vedr. den kommende opdatering samt indretning af de nye rammer ved Fields.

FACTFINDING: I uge 2 i 2015 gennemføres en factfinding, hvor SIGNAL observerer brug af skolens rum og rammer i undervisning, forberedelse og som social ramme. Her gen-nemføres også rundbordssamtaler med begge grupper om, hvordan de oplever at gym-nasiets nuværende rum og indretningsløsninger understøtter de forskellige funktioner og deres ønsker og behov ifm. den forestående opdatering.

SURVEY: I uge 4 i 2015 gennemføres et survey for hhv. elever og undervisere med fokus på deres oplevelse af skolens forskellige rum og rammer og hvordan skolen opleves som hhv. læringsrum, forberedelsesrum og som social ramme.

DESIGNWORKSHOP: I uge 8 gennemføres en designworkshop med ledelse, samt en lille gruppe lærere og elever, hvor vi med afsæt i SIGNALs findings og analyser samt en fo-tosafari ved tre af skolens elever - arbejder os nærmere en konkretisering af ønsker og behov vedr. opdatering af de eksisterende rammer og de nye.

IN-SITU SKITSERING: I uge 10 gennemføres et besøg på skolen, hvor vi med afsæt i ana-lyse, ønsker m.m. kiggede på muligheder og udfordringer i forbindelse med at skabe plads til de ønskede opdateringer.

PREVIEW: I uge 11 er SIGNAL på besøg på OEGs udviklingsdage, hvor det første bud på opdateringer, funktionsrokader med indretningsløsninger præsenteres og diskuteres med hele lærerkredsen samt ledelsen.

AFLEVERING: I uge 13 afleverer SIGNAL indeværende guide til opdatering af Ørestad Gymnasium.

DecemberOktober November Januar Februar Marts

Workshop Workshop Præsentation

Inspirationsnotat

Factfinding besøgKick off-workshop

Ressourceanalyse

ØRESTAD GYMNASIUM PROCES OG METODE



ØRESTAD GYMNASIUM - EN NY SKOLE TIL NY PRAKSIS

Ørestad Gymnasium repræsenterer et ikonisk bud på det urbane, moder-ne gymnasium. Facaden mod Fields er præget af høj transparens. Inden for fordeler de fællesejede, åbne rumligheder sig på fire etager med det store trappeløb som en gennemskærende, vertikal trafikkorridor. Der er konsekvent arbejdet med en opdeling i differentierede og komplemen-tære lærings- og opholdsmiljøer på skolen. Der er gjort op med den lange hverdag i samme klasselokale.I forhold til sidste generation gymnasieskoler, udgør andelen af fælles-ejede m2 en markant højere andel af skolens samlede areal. Men bag de åbne rumligheder er etableret mere klassiske, afskærmede læringsrum.

Stueetagen rummer udover ankomst, administration og kantinefunktion også skolens musiklokale, studievejledningskontor, pedel og et gaming område. I kantineområdet tættest på administrationen er etableret en zone med langborde, hvor skolens lærere typisk samles til frokost. Herud-over er der mange muligheder for ophold i kantineområdet samt ifm. den store trappe ned mod hallen.

På hver etage fra 1. til og med 4. etage er indrettet en række holdmiljøer. I de åbne etagedæk er herudover indrettet gruppemiljøer. På hver etage er herudover etableret ét rundt plenummiljø. På taget af hver af disse plenummiljøer er etableret et pausemiljø, som kan tilgås fra næste etage. Disse er i dag alle indrettet med fatboys. Ligeledes er der på hver etage fra 1. og op indrettet særlige lærerrum - 3 på 1. sal og et enkelt på de næste etager.

ET DYNAMISK LÆRINGSMILJØ MED STRAM ARKITEKTUR.



PRIMÆRE UDFORDRINGER

De mange etager og de forskelligartede læringsmiljøer byder på mange sceneskift for lærere og elever på skolen, og bidrager til en oplevelse af puls og liv. Ikke desto mindre har den prisvindende arkitektur dog også enkelte, men væsentlige indbyggede udfordringer.

”For meget på”: De åbne miljøer, som er præget af megen trafik og dyna-mik, kan gøre det svært for sarte sjæle at koncentrere sig. Man kan hele tiden se nogen. Mange elever har en oplevelse af hele tiden at være på.

Stram arkitektur med begrænset hjemlighed: Den konsekvente, stramme arkitektur som præger skolen som både læringsrum og socialt rum, un-derstøtter i højere grad fleksibilitet og fællesskab end tryghed og ejerskab af afgrænsede, velkendte rammer. Samtidig er muligheden for at sætte spor og påvirke indretning og udsmykning meget begrænset.

Nomadiske frustrationer: I modsætning til mange andre gymnasier, har eleverne på Ørestad ikke deres eget klasseværelse. Som konsekvens op-lever mange elever hverdagen på Ørestad som en nomadetilværelse, og den megen trafik opleves som forstyrrende for undervisningen.

Forstyrrelser er dagligdag: Brugen af åbne læringsrum, den megen trafik mellem de forskellige miljøer og elevernes online-kultur bidrager sammen til at skabe Ørestad Gymnasiums måske største udfordring. Både lærere og elever oplever, at deres undervisning i høj grad forstyrres – af elever, som kommer forbi, at støj fra andres aktiviteter, af facebook opdateringer, spil o.lign. onlinefristelser. Lærerne oplever dog disse forstyrrelser i mar-kant højere grad end deres elever.

PRIMÆRE INDSATSER

Det primære fokus for indeværende guide til opdatering og nyindretning af Ørestad Gymnasium har derfor været: • At fastholde de dynamiske skift, skolen tilbyder elever og lærere,

men at reducere i de forstyrrelser, som de skaber i dag. • At skabe et særligt socialt rum for eleverne. • At skabe mere og bedre plads til gruppearbejde, herunder at konver-

tere pausemiljøerne til at understøtte denne funktion. • At skabe nye fordybelseszoner til hhv. elever og lærere • At introducere fortrolighedsrummet som en helt ny rumlighed • At skabe mere plads i kantinen og gøre området mere velegnet til

gruppearbejde og solistforberedelse samt til hyggestunder i større og mindre grupper.

I næste afsnit af guiden gennemgåes en række gennemgående design-greb som vil kunne bidrage til at indfri disse målsætninger. Herefter gen-nemgås vores anbefalinger til opdateringer af rum og funktioner etage for etage.

SKITSEREDE INDRETNINGSLØSNINGER

ØRESTAD GYMNASIUM GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING


GRUPPEARBEJDSPLADSERIft. bedre afskærmning og bedre anvendelse af eksisterende rumdeler møblement kunne en idé være at integrere et klap-bord i møblet til den ene side, som kan slås ned og under-støtte et gruppearbejde eller opslået fungere som tavle. En anden idé kunne være at bygge tre-fire afskærmede båse til individuel fordybelse ind i den side af et rumafskærmnings-møbel, hvor der ikke længere skal foregå undervisning. Se il-lustration. De steder det kan lade sig gøre, bør overvejes at integrere smart board/ storskærm ifm. disse gruppearbejdspladser, så eleverne kan co-producere multimedielt. Alternativt eller som supplement kan opstilles caféborde til hurtige borddis-kussioner som rykker ud fra holdmiljøer og de til overs bli-vende gruppemiljøer.

GENNEMGÅENDE DESIGNGREB

På de følgende sider gennemgås fire centrale designgreb, som er gennemgående for SIGNALs anbefalede opdaterin-ger og nyindretninger af Ørestad Gymnasiums hovedbyg-ning.

Individuelle arbejdspladser

FLERFUNKTIONEL SKÆRMVÆG MED INDIVIDUELLE ARBEJDSPLADSER

KLAPBORD I RUMDELER



FORDYBELSESZONER I HJØRNERUMMENEDet anbefales at afvikle alle buede hjørnelokaler som de-signerede undervisningsmiljøer og i stedet indrette dem til andre funktioner – mest oplagt fordybelseszoner til elever og lærere – optimalt delt mellem lærere og elever eller med hver deres. Her bør det overvejes at indrette med mere na-gelfast inventar. For at begrænse udfordringer med blænding og store temperaturudsving i området tættest på glasfaca-den bør der arbejdes med højryggede-afskærmende solist-møbler til læsning, arbejde på lap-top o.lign. samt etablering af arbejdsstationer opad de krumme vægge.


SOLISTMØBLER ARBEJDSSTATIONER OPAD VÆG



PAUSEMILJØERNE KONVERTERES TIL LÆRINGSRUMPausemiljøerne anbefales konverteret til gruppearbejds-pladser fra 1. etage til og med 3., mens miljøet på 4. etage kan konverteres til gruppemiljø designeret til undervisnings-aktiviteter. I kanten kan etableres et nagelfast inventar som i skiftende bredder kanter sig langs krumningen og tilbyder arbejdsstationer, sofa, liggepladser m.m., der kan understøt-te forskellige arbejdsformer og forberedelsesaktiviteter. Det er oplagt at arbejde med at etablere et semiafskærmet op-holdsrum inde mod centrum af pausemiljøet. Jf. illustration.


FORSKELLIGEARTEDE ARBEJDSSTATIONER I SAMME OMRÅDE



FORTROLIGHEDSRUM Der skal etableres minimum to små, afgrænsede rum til for-trolige samtaler, længere telefonsamtaler o.lign. på etagerne 1.,2.,3. og 4. etage. Disse kan have forskellige form, være luk-kede eller semilukkede eller fastplaceret på gulv eller hæn-gende ned fra loftet. Det er særligt skolens undervisere, der giver udtryk for at mangle denne funktion i dag. Alle lockers fra 1 til og med 3. etage justeres så de bliver dob-belt så dybe og kun kan tilgås fra ydersiden. Hermed får vi mulighed for at indrette enten en intim fordybelseszone el-ler en fortrolighedszone i den indre diameter - hvis der skal etableres egentlige fortrolighedsrum kræves en eller anden form for skydedørsløsning.


SEMILUKKEDE RUM, KAN VARIERE I LUKKETHED

HÆNGENDE RUM

LOCKERS SOM FORTROLIGHEDSRUM



møde

elevbase

foyer

køkken

kantinetrappe

studievejledning

bibliotek 005

006

007

002

musik 001

studie 003

004

administrationrece

ption

idræt

her står du

?

UDVIDDET KANTINEFUNKTION

KANTINE OG AFRYDNING

STUEN

KANTINE OG AFRYDNINGPrimære udfordring er afrydningsvogne samt buffetens stålborde, hvor der ikke ryddes ordentligt op i dag. Der er behov for hyppigere afrydning. Det bør overvejes om det kan gøres til en fast procedure at køre de tre stålborde i ly bag trappetårnet ved toiletterne. Der bør opstilles flere skraldespande. Indsats vedr. højbordene: Overvej at erstatte caféstolene med tunge flytbare bænke for at undgå den lidt rodede oplevelse, der hersker i området med høj-bordene i dag. Overvej samtid om der skal tyndes ud i højbordene for at skabe mere plads mellem buffet og højborde – hermed kan skabes større afstand med folk, der venter i kø og folk, der spiser ifm. frokost, og der kan skabes en bredere og mere tydelig trafikkorridor ned mod hallen.

UDVIDDET KANTINEFUNKTIONUdvidelse af kantinefunktionen ved afvikling af pedellens kontor og bogdepot bag trappen. Gamerstreet afvikles ligeledes og kobles sammen med den so-ciale zone i det udvidede kantinerum. Her kan oplagt arbejdes med at etablere et mere nagelfast multifunktionelt inventar, der både kan bruges omkring spis-ning, til gruppearbejde og til hyggestunder. Der skal arbejdes med belysning, og der kan måske også arbejdes med en mere dristig farvepalette end der ellers anvendes. Jf. illustration. Indretning af mindre loungeområde i terrænet til venstre for karusseldørene/over mod Ørestad bibliotek. Anvendelse af to sofaøer - sofasystemer med høje rygge, som kan udgøre en intim enhed for hyggestunder. Der kan indrettes med et bord mellem disse, så områderne også kan bruges af grupper eller solister, der arbejder med skoleopgaver og som gerne vil sidde lyst og centralt, tæt på alting og alligevel lidt afskærmet. Studievejledning og mødelokaler fastholdes .



møde

elevbase

foyer

køkken

kantinetrappe

studievejledning

bibliotek 005

006

007

002

musik 001

studie 003

004

administrationrece

ption

idræt

her står du

?

KANTINE OG AFRYDNING

GRUPPEARBEJDSPLADSER?

GRUPPEARBEJDSPLADSER002, 003 og 004 som har været klippe og redigeringsrum, kan når disse funk-tioner flytter over i den nye bygning, oplagt konverteres til gruppearbejdsplad-ser, Det bør overvejes at integrere smart board ifm. disse gruppearbejdsplad-ser, så eleverne kan co-producere multimedielt. Der er et forslag om at skabe semiafgrænsede gruppearbejdspladser på 2 re-poser - her kan etableres touch creen/smart board på væg.

STUEN

PEDELKONTORKan pedellens kontor/værksted etableres i en del af den nuværende studie-vejledning. Hvis ikke kan det overvejes at indrette 003 og 004 til nyt pedelkon-tor, men så mister vi to vigtige gruppearbejdspladser.

KARRUSELDØREDer bør overvejes en ny løsning i forhold til dørerne. Etablering af dobbeltsky-dedører koster i følge teknisk chef op mod 700.000 kr. Det kan man bruge til mange andre gode ting. Men det er måske værd at overveje for at øge kvalite-ten af opholdet i kantinen tættest på ankomsten.

GRUPPEARBEJDSPLADSER?



Plan 1.

145

Åben lærerarb.

Vejl 1/indv.

119

Individ

SOCIAL ZONEcafémiljø / lounge

udstilling

lockers

FORDYBELSESZONE

1. SAL

SOCIAL ZONEI område 111 er pt. indrettet løseligt med MAC station og ud mod udgang i øst-gavl tomatplanter i små bede. Vi anbefaler, at der i stedet etableres lockers el-ler anden form for garderobe i hele kantningen af multisalen og sydgavl, hvor der også kan arbejdes med at indrette til hygge og pauser med lounge møbler, evt. højryggede sofaer. Det bør samtidig overvejes, at afvikle 112 som plenum-miljø og i stedet skabe et afskærmet loungeområde, og konverterer hele om-rådet omkring multisalen,111 og 112 til social zone.

FORDYBELSESZONEDet anbefales at indrette hjørnet bag multisal til stillezone. På denne etage bør funktionen tilgå eleverne, da der allerede er tre designerede områder til lærer-ne. Det kan overvejes om det skal indrettes med fokus på læring eller pause. Da der allerede er etableret et stort nyt område til social zone, anbefales det, at fordybelseszonen indrettes med fokus på læring, jf. eksempel s. 11.



Plan 1.

145

Åben lærerarb.

Vejl 1/indv.

119

Individ

1. SAL

FORTROLIGHEDSRUMDer etableres minimum to små, afgrænsede rum til fortrolige samtaler, længere telefonsamtaler o.lign. Det er særligt skolens undervisere, der giver udtryk for at mangle denne funktion i dag.

GRUPPE-ARBEJDSPLADSER?

GRUPPEARBEJDSPLADSERBedre afskærmning, bedre anvendelse af eksisterende rumdeler møblement ved gruppemiljøerne. Herudover synes det oplagt at sløjfe 143, som både er trafikkorridor for adgang til og fra to holdmiljøer og ligger tæt på trappen. Gruppearbejdspladser: Hvis 143 sløfes som gruppemiljø kan der i stedet etab-leres semiafskærmede gruppearbejdspladser, der kan understøtte gruppe-arbejde i mindre grupper, der kan forstyrre andres aktivitet eller forstyrres af andre. Hvis dette kan lade sig gøre, kan overvejes at integrere smart board/ storskærm ifm. disse gruppearbejdspladser, så eleverne kan co-producere multimedielt. Alternativt kan opstilles caféborde til hurtige borddiskussioner som rykker ud fra holdmiljøer og gruppemiljøer.

GRUPPE-ARBEJDSPLADSER?

Plan 1.

145

Åben lærerarb.

Vejl 1/indv.

119

Individ

Plan 1.

145

Åben lærerarb.

Vejl 1/indv.

119

Individ



1. SAL TO SCENARIER FOR LÆRERFORBEREDELSE

SCENARIE 2 // FUNKTIONSROKADEIde om at flytte alle lærerfunktioner ned i 144/145 og det krumme hjørnerum, og fastholde skemasatte undervisningsmiljøer i 142 og 143. LÆrer 1, 130 og evt. åben lærerarbejd. konverteres i stedet til to holdmiljøer samt et gruppear-bejdsrum. Det vil kunne afløse 145 og 144. Fra 144 og ind mod mødelokale kan etableres stillearbejdspladser

BYTTER FUNKTIONER

LÆRER-AKTIV

LÆRER-FORDYBELSE

HOLDMILJØ

GRUPPE ARBEJDSRUM

SCENARIE 1 // ZONEINDDELING AF FORBEREDELSESAKTIVITETER1. sal rummer tre faciliteter – lærerrummet, 130 og Åben Forberedelse. Sids-nævnte fremstår som et af skolens mest velfungerende ”hjørner”. Det er oplagt at arbejde med differentiering i forhold til ADFÆRD, at det ene rum med tekøkken indrettes til aktiv zone, mens ét af de andre rum indrettes og benyttes som stille zone.



Plan 2.

232

213

234

222

Vejl. 2 Indv.

PAUSEMILJØERNE KONVERTERES TIL LÆRINGSRUM

GRUPPE-

GRUPPE-

ARBEJDSPLADSER?

ARBEJDSPLADSER?

2. SAL

GRUPPEARBEJDSPLADSERGenerelt behov for bedre afskærmning og bedre anvendelse af eksisterende rumdeler møblement ved gruppemiljøerne. Herudover synes det oplagt at sløjfe et eller to gruppemiljøer som designerede undervisningsmiljøer, mest oplagt 222 eller 223, som umiddelbart er mest udfordrede af forstyrrelser og trafik til og fra andre funktioner på etagen. Flere elever peger også på 200 som et grup-pemiljø, der langt fra fungerer optimalt. Det kan med fordel konverteres til grup-pearbejdsplads.Gruppearbejdspladser: Hvis et eller flere gruppemiljøer sløjfes som designerede undervisningsmiljøer kan der i stedet etableres semiafskærmede gruppear-bejdspladser.

PAUSEMILJØ KONVERTERES TIL LÆRINGSRUMPausemiljøet anbefales konverteret til gruppearbejds plads. Jf. gennemgående designgreb s. 10.




Plan 2.

232

213

234

222

Vejl. 2 Indv.

FORDYBELSESZONE

FORDYBELSESZONE

2. SAL

FORDYBELSE // LÆRERFORBEREDELSEPå anden sal er der pt. kun et lærerrum, Lærer 2. Det anbefales derfor at indrette 221 til ny stillekupe, som lærerne kan benytte, når de har brug for ro omkring de-res forberedelse. UDFORDRING: Der er generelt udfordringer med temperering af hjørneområderne og hér er koldere om vinteren end andre steder på skolen.

FORDYBELSE // ELEVERJf. tekst og illustrationer fra gennemgående designgreb vedr. etablering af nye fordybelseszoner s. 9

LÆRER-AKTIV

LÆRER-FORDYBELSE



Plan 3.

314

302

Indv.

Åben lærerarb.

Vejl. 3 Indv.

Mm. indv.

Indv.

BILLEDKUNST

LÆREFORBEREDELSESTILLEARBEJDS-

PLADS FOR LÆRERE

PAUSEMILJØ KONVERTERES TIL

LÆRINGSRUM

GRUPPE-

FORTROLIGHEDSRUM

FORTROLIGHEDSRUM

ARBEJDSPLADSER?

PAUSEMILJØ KONVERTERES TIL LÆRINGSRUMPausemiljøet anbefales konverteret til gruppearbejds plads. Jf. gennemgående designgreb s. 10.

3. SAL


GRUPPEARBEJDSPLADSERGruppemiljøerne opleves generelt at fungere, men lige som på de andre etager bør overvejes bedre afskærmning og bedre anvendelse af eksisterende rum-deler møblement, som tidligere beskrevet. For at begrænse evt. samfærdsels-udfordringer, kan overvejes at sløjfe et gruppemiljø som designeret undervis-ningsmiljø, mest oplagt 412, 413 eller 434, som umiddelbart er mest udfordrede af forstyrrelser og trafik til og fra andre funktioner på etagen. I stedet kan grup-pearbejdspladser etableres.



Plan 3.

314

302

Indv.

Åben lærerarb.

Vejl. 3 Indv.

Mm. indv.

Indv.

BILLEDKUNST

LÆRERFORBEREDELSEFORDYBELSE FOR

LÆRERE

3. SAL

HOLDMILJØERHoldmiljøerne fastholdes med nuværende indretning. Arbejd gerne med spor af fag, udstillinger af forskellige elevproduktioner på glasvæggene ud mod gruppemiljøerne.

BILLEDKUNSTNy placering og mere plads til billedkunst og kreativ zone: Det bør overvejes at flytte billedkunst (311) til lærer 3, tæt på billedkunst depot og mulighed for at inddrage 313 til billedkunst/kreativt hjørne understøttet med robust langbord og med mulighed for at poste elevproduktioner på trappetårnet.

LÆRERFORBEREDELSEHer anbefales en funktionsrokade, hvor lærer 3 rykker til 321. Lærerne får samtidig ny stillekupé i 323 – alternativ etableres en fællesejet fordybel-seszone for elever og lærere. Print og kopi flyttes til området mellem 321 og afsats mod trappe.

LÆRER-AKTIV

LÆRER-FORDYBELSE



Plan 4.

413

435

Depot Vejl. 4

GRUPPE-

GRUPPE-GRUPPE-

ARBEJDSPLADSER?

ARBEJDSPLADSER?ARBEJDSPLADSER?

GRUPPEMILJØ OG DESIGNERET UNDER-

VISNINGSRUM

PAUSEMILJØ KONVERTERES TIL LÆRINGSMILJØPå denne etage bør det overvejes om pausemiljøet skal konverteres til desig-neret undervisningsmiljø/gruppemiljø. Da der ikke her er så store udfordringer med forstyrrelser, da det ligger tættest på 400. Men det er næppe naturvi-denskabstimer, der skal skemalægges her.

GRUPPEARBEJDSPLADSERGruppemiljøerne opleves generelt at fungere, men lige som på de andre eta-ger bør overvejes bedre afskærmning og bedre anvendelse af eksisterende rumdeler møblement, som tidligere beskrevet. For at begrænse evt. sam-færdselsudfordringer, kan overvejes at sløjfe et gruppemiljø som designeret undervisningsmiljø, mest oplagt 412, 413 eller 434, som umiddelbart er mest udfordrede af forstyrrelser og trafik til og fra andre funktioner på etagen. I ste-det kan gruppearbejdspladser etableres. Lockers kan på denne etage afvikles - de er stort set aldrig i brug. Hermed skabes et stort sammenhængende rumlighed, der kan bruges til etablering af gruppemiljø eller til udvidelse af gruppearbejdspladser.

4. SAL



Plan 4.

413

435

Depot Vejl. 4

4. SAL

HOLDMILJØERHoldmiljøerne fastholdes med nuværende indretning. Fasthold og styrk indsat-sen for at skabe spor af fagene. Anbefales indrettet med fortætning af hold-miljø mod tavle og smart board - i anden ende af lokalet indrettes gruppemiljø til gruppearbejde og kortere diskussioner

FORTROLIGHEDSRUMEtablering af to fortrolighedsrum, sammen med fagdepot til fortrolige samtaler, længere telefonsamtaler o.lign. Det er særligt skolens undervisere, der giver udtryk for at mangle denne funktion i dag.

FORTROLIGHEDSRUM

SAMMENLÆGGE RUM TIL UNDERVISNINGSMILJØERDet bør overvejes at sammenlægge 430 og 431 som i dag opleves som for smalle og lange. I det hele taget er der ganske mange designerede undervis-ningslokaler i dette område. Lærerne oplaver dog ikke dette som nogen større belastning



STUEN

To faglokaler på denne etage: Idræt og musik

TOTALT FASTHOLDES 39 FASTE UNDERVISNINGSMILJØER MED DENNE LØSNING.

1. SAL

Med rokade af lærerfacilite-terne til 145 samt møde og hjørnerum kan fastholdes en-ten 8 eller 9 undervisnings-miljøer på denne etage samt multisalen

2. SAL

Fastholdelse af minimum 9 faste undervisningsmiljøer på 2. sal, hvis kun 232, 200 og 213 konverteres til gruppe-miljøer

3. SAL

Fastholdelse af 9 faste un-dervisningsmiljøer på denne etage, hvis 302 fastholdes

4. SAL

Fastholdelse af 11 faste un-dervisningsmiljøer på denne etage. Oplagt at kigge på mulighe-derne for at reducere yderli-gere i fortætningen mod syd-gavlen i 430, 431, 432

OVERSIGT OVER UNDERVISNINGSMILJØER

ANALYSE OG FACTFINDING


ØRESTAD GYMNASIUM ANALYSE OG FACTFINDING

OPLEVELSEN AF DIFFERENTIEREDE LÆRINGSRUMØrestad Gymnasium er designet ud fra et ønske om at kunne tilbyde og facilitere forskellige typer af udnervisningsformer i differentierede læ-ringsmiljøer.

Både lærere og elever scorer de tre læringsmiljøer meget forskelligt, alt efter hvilken arbejdsform, de skal understøtte. Det understreger vigtig-heden af, at underviserne på ØEG formår at planlægge deres lektioner og de aktiviteter, som skal indgå i dem, i forhold til de rammer som tilbydes i det miljø, som undervisningen skal foregå i.

Det er dog også vigtigt at holde sig for øje, at et undervisningsforløb sjæl-dent kan fungere uden en vis rammesætning og noget dialog i plenum un-dervejs. Hér fremgår det meget tydeligt fra både survey og factfinding at gruppemiljøerne underperformer på denne opgave.

SKOLEN SOM LÆRINGSRUM


Holdmiljøer opleves som mest velegnede til formidling og som ramme for forberedelse som kræver ro og fordybelse. Og helt overordnet scorer holdmiljøer højst blandt de tre læringsmiljøer som en fleksibel ramme for de forskellige aktiviteter, der indgår i en almindelig skoledag, hos både ele-ver og undervisere. I forhold til oplevet tilgængelighed, er det derfor ikke overraskende det af de tre læringsmiljøer, som har sværest ved at matche efterspørgslen.

Gruppemiljøerne opleves som mest velegnede som ramme for grup-pearbejde, som kan forekomme ifm. undervisningsforløb eller som for-beredelse til kommende lektioner. De opleves til gengæld ikke at fungere tilfredsstillende som ramme for formidling ved lærer og elevpræsentation. Årsagen kan oplagt være, at de heller ikke opleves som en ramme, der kan skærme for forstyrrelser og fastholde fokus på undervisningen. Gruppe-miljøerne er det af de tre læringsmiljø, hvor færrest går forgæves.

Plenummiljøerne opleves som bedst til fremlæggelser og elevpræsen-tationer. De performer generelt bedre end gruppemiljøerne men markant dårligere end holdmiljøerne. Fra factfinding og fokusgruppeinterviews med elever ved vi, at de typisk ikke er det oplagte sted, eleverne søger hen, når de skal arbejde i grupper eller forberede sig individuelt.




FORSTYRRELSER ER DAGLIGDAG

Brugen af åbne læringsrum, den megen trafik mellem de forskellige mil-jøer og elevernes online-kultur bidrager sammen til at skabe Ørestad Gymnasiums måske største udfordring. Både lærere og elever oplever, at deres undervisning i høj grad forstyrres – af elever, som kommer forbi, at støj fra andres aktiviteter, af facebook opdateringer, spil o.lign. online-fristelser. Lærerne oplever dog disse forstyrrelser i markant højere grad end deres elever. Da SIGNAL observerede på skolen, kunne vi iagttage en omfattende trafik til og fra nye undervisningsmiljøer. Med forhandlede pauser og fleksible frikvarter skaber dette yderligere udfordringer og forstyrrelser.

Som bokset udsagn: Eleverne oplever, at de hele tiden skal være ”politimænd” i gruppemiljøerne: For sig selv, for gruppen og for hele etagen for at undgå for mange forstyrrelser.

26%

27%

39%

41%

45%

46%

50%

27%

23%

28%

34%

33%

30%

26%

47%

49%

33%

25%

22%

25%

24%

28%

30%

33%

33%

37%

98%

14%

37%

40%

33%

26%

0%

58%

33%

28%

35%

37%

2%

Lys blænder, spejler sig i skærme eller lignende

Støj fra et undervisningsmiljø, der grænser op til detundervisningsmiljø, som vi opholder os i

Støj fra personer, der går forbi det undervisningsmiljø, vi bruger

Distraktion fra undervisningen, fordi en elev ser en ven eller bekendtgå forbi vores undervisningsmiljø

Irritation fra dårligt luft/lugt

Distraktion fra undervisningen, fordi elever kommer til at gå på socialemedier, spil eller anden ikke undervisningsorienteret aktivitet på…

Som bokset udsagn: Eleverne oplever, at de hele tiden skal være ”politimænd” i gruppemiljøerne: For sig selv, for gruppen og for hele etagen for at undgå for mange forstyrrelser.

26%

27%

39%

41%

45%

46%

50%

27%

23%

28%

34%

33%

30%

26%

47%

49%

33%

25%

22%

25%

24%

28%

30%

33%

33%

37%

98%

14%

37%

40%

33%

26%

0%

58%

33%

28%

35%

37%

2%

Lys blænder, spejler sig i skærme eller lignende

Støj fra et undervisningsmiljø, der grænser op til detundervisningsmiljø, som vi opholder os i

Støj fra personer, der går forbi det undervisningsmiljø, vi bruger

Distraktion fra undervisningen, fordi en elev ser en ven eller bekendtgå forbi vores undervisningsmiljø

Irritation fra dårligt luft/lugt

Distraktion fra undervisningen, fordi elever kommer til at gå på socialemedier, spil eller anden ikke undervisningsorienteret aktivitet på…

Eleverne oplever, at de hele tiden skal være ”politimænd” i gruppe-miljøerne: For sig selv, for gruppen og for hele etagen for at undgå for mange forstyrrelser.

DET UNDERSTREGER BEHOVET FOR: • At reducere i den nuværende fortætning af undervisningsaktivitet i

de åbne læringsrum• At blive endnu bedre til at tilpasse sin undervisning til det givne læ-

ringsmiljø • At trække trafikkorridorer fri af de åbne læringsrum • At udvikle en ny, mere hensigtsmæssig IT-kultur blandt eleverne• At styrke afskærmning af gruppemiljøerne • At sikre en effektiv udnyttelse af alle holdmiljøer• At overveje, hvordan plenummiljøerne kan udgøre en attraktiv ramme

for flere aktiviteter end præsentationer og plenumdiskussion




UNDERVISERNE: En meget stor del af Ørestad gymnasiums lærere forbereder sig hver dag eller næsten hver dag til kommende lektioner på gymnasiet. Lærerne er overvejende tilfredse med skolen som ramme for deres forberedelse før, mellem og efter undervisningslektioner, uden dog at give skolen en pragende score på denne parameter. 39 PCT. af lærerne angiver, at skolen i høj grad eller i nogen grad er en velfungerende ramme for deres individuelle forberedelse. For de flestes vedkommende udgøres denne af deres faste plads i forberedelsesrum el-ler personalerummet. 35 PCT. er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at finde et velegnet sted på skolen, når de skal forberede et undervisningsforløb eller lign. sammen med kolleger. For de flestes vedkommende udgøres denne af personalerummet, gruppemiljøer eller møderum.

ELEVERNE: For eleverne er skolen tilsyneladende ikke en særlig ofte anvendt ramme for forberedelse efter undervisningens ophør, skønt det store opland, som eleverne kommer fra, kunne antyde et større behov. De mest popu-lære områder i skolen til forberedelse er gruppemiljøerne. 31 PCT. af eleverne oplever mulighederne for at finde et velegnet sted på Ørestad Gymnasium, når deres individuelle forberedelse kræver ro og fordybelse som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Denne type forberedelse foregår mange forskellige steder på skolen, med holdmiljøer som klar favorit. 49 PCT. af eleverne oplever mulighederne for at finde et velegnet sted på Ørestad Gymnasium, når de skal forberede sig til kommende under-visningsforløb eller lign. sammen med andre elever tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Det er i særlig grad gruppemiljøerne og ledige holdmiljøer, der er ramme for denne type forberedelse.

UDFORDRINGERUmiddelbart synes den største udfordring ifm. forberedelse at være den relativt lave elevaktivitet og elevernes generelt begrænsede tilfredshed med de eksisterende muligheder for at finde velegnede rammer til både individuel forberedelse og gruppearbejde. En anden væsentlig udfordring er lærernes begrænsede muligheder for at finde velegnede rammer til forberedelse som kræver ro og fordybelse.


SKOLEN SOM FORBEREDELSESRUM


Ørestad Gymnasium er én af foreløbig kun få kulturinstitutioner i Dan-marks nyeste og hurtigst voksende bydel. Placeringen ved metroen i højbaneformat med Fields skråt overfor, giver gymnasiet et stærkt ur-bant præg. Der er ikke meget indbygget invitation til hygge og ophold i det nære uderum. På de indre linjer, giver skolens stramme designsprog i de fællesejede rum indtryk af en skole, som i udgangspunktet er svær at sætte sit præg på. De mange skift i læringsmiljø, de fem etager og de store, åbne miljøer omkring trappen, kantinen og ankomstområdet bidra-ger i udgangspunktet til at skabe en dynamisk ramme omkring elevernes hverdag på Ørestad. Men i samspil medvirker de også til en vis indbygget stakåndethed og en oplevelse af et begrænset tilhørsforhold til klassen og til et eget sted på skolen. Samtidig har gymnasiets særlige IT/multimedieprofil fra start tiltrukket elever fra et stort opland og gør det fortsat. Selvom Metroen ligger lige uden for døren kan der være langt hjem og ungdomsværelset er derfor ikke altid en oplagt ramme for gruppearbejde eller hyggeligt samvær. Hermed har gymnasiet en oplagt opgave i forhold til at fastholde elever ud over den almindelige undervisning og opbygge stærke sociale fælles-skaber og en attraktiv platform for urban ungdomskultur efter skoletid.

ET LILLE TILLØB TIL SPOR AF AKTIVITETER PÅ TRAPPEN I DEN STRAMME ARKITEKTUR. FOTO: SIGNAL

Flere eleverne talte om Ørestad Gymnasium som et sted, hvor det er svært at finde trygheden og intimitet i de små fællesskaber…. De mange fællesejede m2 med mange visuelle sigtelinjer på de enkelte etager og mellem dem og ikke mindst det store trappeløb, der kobler etagerne, skaber en oplevelse af at man hele tiden er eksponeret.


SKOLEN SOM SOCIALT RUM


FINDINGS FRA SURVEY

I surveyet spørges lærere og elever om, hvordan de oplever skolen som ramme for forskellige aktiviteter udenfor undervisningstid. Og her scorer skolen ikke prangende, selvom lærerne synes ganske tilfredse med deres mulighed for at forberede sig med deres team og også er rimeligt tilfredse med mulighederne for indviduel forberedelse.

ELEVER: Kun 9 PCT. af eleverne angiver, at de minimum én gang om ugen opholder sig mere end en time på gymnasiet efter endt undervisning. Heroverfor angiver hele 25 PCT., at de næsten aldrig opholder sig på gymnasiet efter endt undervisning. Når elever bliver på gymnasiet efter undervisningens ophør er det typisk for at lave gruppearbejde (32 PCT. angiver dette) eller for at hygges sig med venner (23 PCT. af eleverne angiver dette). Der er ikke nogle oplagte favorit miljøer for elevernes ophold, flest angiver at benytte kantinen eller gruppemiljøerne.

UNDERVISERE: 77 PCT. af lærerne bliver på skolen i minimum en time efter endt under-visning – hver dag eller næsten hver dag. Når underviserne bliver på gymnasiet efter undervisningens ophør er det primært for at forberede sig individuelt, sekundært i grupper. Dette foregår primært på den faste plads i et forberedelsesrum eller i personalerummet. Der synes at være en stor udfordring i at lade det sociale liv fylde mere i skolens fysiske rammer. For både elever og undervisere betragter det som meget vigtigt at skolen kan tilbyde en attraktiv ramme for hygge og socialt liv.

de enkelte etager og mellem dem og ikke mindst det store trappeløb, der kobler etagerne, skaber en oplevelse af at man hele tiden er eksponeret.

FINDINGS FRA SURVEY

I surveyet spørges lærere og elever om, hvordan de oplever skolen som ramme for forskellige aktiviteter udenfor undervisningstid. Og her scorer skolen ikke prangende, selvom lærerne synes ganske tilfredse med deres mulighed for at forberede sig med deres team og også er rimeligt tilfredse med mulighederne for indviduel forberedelse.

ELEVER: Kun 9 pct. af eleverne angiver, at de minimum én gang om ugen opholder sig mere end en time på gymnasiet efter endt undervisning. Heroverfor angiver hele 25 pct., at de næsten aldrig opholder sig på gymnasiet efter endt undervisning.

Når elever bliver på gymnasiet efter undervisningens ophør er det typisk for at lave gruppearbejde (32 pct. angiver dette) eller for at hygges sig med venner (23 pct. af eleverne angiver dette). Der er ikke nogle oplagte favorit miljøer for elevernes ophold, flest angiver at benytte kantinen eller gruppemiljøerne.

UNDERVISERE: 77 pct. af lærerne bliver på skolen i minimum en time efter endt undervisning – hver dag eller næsten hver dag. Når underviserne bliver på gymnasiet efter undervisningens ophør er det primært for at forberede sig individuelt, sekundært i grupper. Dette foregår primært på den faste plads i et forberedelsesrum eller i personalerummet.

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

Mulighed for individuelforberedelse

Mulighed for forberedelsemed mit team

Mulighed for selvstændigtarbejde i skolens

faglokaler/værksteder o.lign.

Mulighed for ophold oghygge i fælleslokaler

Mulighed for at brugeskolens idrætsfaciliteter -

ude som inde

Mulighed for ophold oghygge i skolens udearealer

I hvor høj grad giver skolens rum mulighed for følgende aktiviteter uden for undervisningstid?

Studerende

Undervisere




SÆRLIGE UDFORDRINGER• Særligt i det åbne fællesareal i forhallen skal der pga. rummets di-

mensionering og samspillende hermed de valgte indretningsløsnin-ger ganske mange elever til at for at få skolen til at virke befolket. I frokosttid lykkedes dette i høj grad, men uden for frokosttid fremstår terrænet mere tomt, og indretningen ofte noget rodet.

• Der er ikke indrettet mange intime kroge til hyggestunder på OEG, som er domineret af store, åbne miljøer, særligt i stueetagen omkring forhal og kantine.

• Kantinen og ankomstområdet er udsat for en del træk på grund af karusseldørene. Særligt når det blæser, er her ret koldt at opholde sig i vinterhalvåret.

• Pausemiljøerne, specielt dem på de nederste etager fremstår ikke i ønskelig rengøringsgrad og fravælges derfor af en del elever.

• De hvide vægge, fraværet af plakater og midlertidig dekoration, selve oplevelsen af ikke at have indflydelse på skolens indretning, bidrager ikke til hjemligheden. Elever og lærere har meget begrænsede mulig-heder for at sætte spor og personliggøre skolen som en aktiv, ung-domskulturel ramme.

• Fields trækker mange elever væk. Når der ikke er så meget liv på skolen, er der desto mere at hente i Fields. Også Ørestad bibliotek trækker en del elever ud af det sociale miljø på OEG




Kantinen på Ørestad Gymnasium er åben en halv time før undervisningen starter om morgenen og lukker ca. kl. 15. Driften er udliciteret. Kantinen er placeret i stueetagen i den næsten 1.000 m2 store forhal mellem indgang og de brede trapper ned mod hallen. I kantningen af det store åbne rum er etableret en særlig zone med langborde, der er fast ramme for lærernes frokost. Eleverne fordeler sig omkring lave borde ned ad trappen mod hal-len og på højborde i det store område i forhallen. Endelig vælger mange at spise oppe på etagerne.

FINDINGS FRA OBSERVATIONER OG INTERVIEWSVed frokosttid bliver de lave borde ned ad trappen først fyldt op. Mange vælger også at spise på etagerne på grund af, at der er mere ro og ikke så mange mennesker. Højbordene virker som de mindst attraktive, men er dog tilsyneladende populære blandt de meget sociale elever. SIGNALs factfinding peger på, at der tilsyneladende er uklare regler om-kring, hvem der har ansvar for højbordene. Flere stole står omvendt på bordene om morgenen, og de bliver først vendt om af eleverne selv, når de kommer ned til frokost. Så hverken de ansvarlige for driften af kantinen eller skolen selv tager tilsyneladende ansvar for at sikre, at området frem-står rent og ryddeligt. Drifter af kantinen oplever kun at man har ansvar for skranken og buffetbordene. Som konsekvens kommer dette område af kantinen til at fremstå som et transitrum, der ikke inviterer til ophold og hygge.

TÆT SAMFÆRDSEL OMKRING FROKOST PÅ ØRESTAD GYMNASIUM. FOTO: SIGNAL


KANTINEN


FINDINGS FRA SURVEY

UNDERVISERNE: Blandt lærerne angiver 46 PCT. at de spiser i kantinen minimum én gang om dagen, mens 19 PCT. angiver, at de næsten aldrig spiser her.

ELEVERNE: Heroverfor angiver kun CA. 1/3 af eleverne, at de spiser i kantinen hver dag eller næsten hver dag. Mens 27 PCT. angiver, at de næsten aldrig spiser i kantinen.

Blandt underviserne, der i markant højere grad end ele-verne bruger kantinen som ramme for deres frokost, scorer kantinen generelt væsentligt lavere på de kvali-tetsmarkører, der spørges ind til end eleverne. Det kan umiddelbart virke ulogisk, at lærerne, der bruger kantinen mest, er mindst tilfredse med den. Men en forklaring er måske, at lærerne oplever kantinen som en ungdomskul-turel scene, hvor eleverne i høj grad sætter dagsordenen. Det kan vel tænkes, at lærerne først og fremmest rater kantinen lavt, fordi deres personalerum performer bedre på kvaliteter som fravær af støj og forstyrrelser (og ele-ver), belysning, akustik, gode borde og stole osv.

man har ansvar for skranken og buffetbordene. Som konsekvens kommer dette område af kantinen til at fremstå som et transitrum, der ikke inviterer til ophold og hygge.

FINDINGS FRA SURVEY

UNDERVISERNE: Blandt lærerne angiver 46 pct. at de spiser i kantinen minimum én gang om dagen, mens 19 pct. angiver, at de næsten aldrig spiser her.

ELEVERNE: Heroverfor angiver kun ca. 1/3 af eleverne, at de spiser i kantinen hver dag eller næsten hver dag. Mens 27 pct. angiver, at de næsten aldrig spiser i kantinen.

Blandt underviserne, der i markant højere grad end eleverne bruger kantinen som ramme for deres frokost, scorer kantinen generelt væsentligt lavere på de kvalitetsmarkører, der spørges ind til end eleverne. Det kan umiddelbart virke ulogisk, at lærerne, der bruger kantinen mest, er mindst tilfredse med den. Men en forklaring er måske, at lærerne oplever kantinen som en ungdomskulturel scene, hvor eleverne i høj grad sætter dagsordenen. Det kan vel tænkes, at lærerne først og fremmest rater kantinen lavt, fordi deres personalerum performer bedre på kvaliteter som fravær af støj og forstyrrelser (og elever), belysning, akustik, gode borde og stole osv.

SÆRLIGE UDFORDRINGER

Mange elever og lærere oplever, at der er utilstrækkelig plads i kantinen ved frokosttid. Frokostsituationen er præget af trængsel og samfærdselsudfordringer i kantinen.

Både elever og undervisere oplever at skulle bruge en del tid på at stå i kø, når de køber mad i kantinen. Indretning og udsmykning scorer ikke højt og mange oplever problemer med dårlig akustik, hvilket kan gøre det svært at gennemføre en normal samtale over en frokost. En stor del lærere og elever mener, at kantinen ikke fremstår særlig ren og ryddelig efter frokosttid.

Området mangler oplagt nicher, hvor de studerende kan være sig selv og gemme sig væk. En del inventar, der flyttes rundt og efterlades mange tilfældige steder, bidrager til et overordnet

rodet indtryk. Det samme gør en hel del vogne med service, kopimaskiner og andet. Der bør derfor arbejdes med at flere nærdepoter eller måske adfærdsmæssige løsninger

Dette er rimeligvis samspillende årsager til, at kantinen uden for frokosttid ikke scorer ret højt som ramme for forberedelse eller som ramme for hygge og socialt samvær, hverken hos elever eller undervisere. Hermed får et område, der har været indrettet med stort fokus på at kunne danne ramme for skiftende aktivitet over dagen en utilsigtet monofunktionalitet.


KANTINEN


SÆRLIGE UDFORDRINGER• Mange elever og lærere oplever, at der er utilstrækkelig plads i kanti-

nen ved frokosttid. Frokostsituationen er præget af trængsel og sam-færdselsudfordringer i kantinen.

• Både elever og undervisere oplever at skulle bruge en del tid på at stå i kø, når de køber mad i kantinen. Indretning og udsmykning scorer ikke højt og mange oplever problemer med dårlig akustik, hvilket kan gøre det svært at gennemføre en normal samtale over en frokost. En stor del lærere og elever mener, at kantinen ikke fremstår særlig ren og ryddelig efter frokosttid.

• Området mangler oplagt nicher, hvor de studerende kan være sig selv og gemme sig væk.

• En del inventar, der flyttes rundt og efterlades mange tilfældige ste-der, bidrager til et overordnet rodet indtryk. Det samme gør en hel del vogne med service, kopimaskiner og andet. Der bør derfor arbejdes med at flere nærdepoter eller måske adfærdsmæssige løsninger

Dette er rimeligvis samspillende årsager til, at kantinen uden for frokost-tid ikke scorer ret højt som ramme for forberedelse eller som ramme for hygge og socialt samvær, hverken hos elever eller undervisere. Hermed får et område, der har været indrettet med stort fokus på at kunne danne ramme for skiftende aktivitet over dagen en utilsigtet monofunktionalitet.


KANTINEN


Skolen er ved at gøre 2.400 nye m2 klar til indflytning, som er placeret i den nye biograftilbygning i FIELDS. Ørestad Gymnasium ønsker helt over-ordnet at sikre et velfungerende samspil mellem de nye 2.400 m2 og de eksisterende, herunder at den nye tilbygning bidrager til at understøtte og styrke skolens overordnede mission om at kunne tilbyde andre lærings-former end klasseundervisning, ikke mindst elevernes projektbaserede arbejde.Som det fremgår af de nuværende indretningsforslag, er der til trods for at det nye læringsrum netop tilskrives rollen som et nyt, komplementært læringsrum med særligt fokus på IT/film og medier, så er der stadig dis-poneret med mange fællesejede m2 og åbne rumligheder.

SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTERLæringer fra forhal og ankomst på det eksisterende OEG peger på, at ind-retningen af ankomstzonen i det nye læringsrum kræver særlig opmærk-somhed. Pt. er der lagt op til at placere ganske mange gruppeborde i dette terræn. Hvis disse skal være et attraktivt opholdssted hele året rundt, er det afgørende vigtigt at minimere træk fra indgangen, og der bør må-ske arbejdes med højryggede møbler, der kan skærme for både træk og blænding.


GYMNASIEFÆLLESSKABET

BG

3.190 KN

9745 GR-90

5500 GR-90

3279

8250

SL

DENSIPHALT

Linieafvandning ?

EL

PDS

ANT.

SV

GA.

GA.

(ST-1) (ST-1)

(ST-2)

(ST-3)

(ST-4)

(ST-5)

(ST-6)

(ST-7)

Plan +0møblering

Undervisning

Av - studier, Biografer mv.

Kortere ophold

Toiletter / Depot

Ørestad Gymnasium I Undervisningslokaler ved Fields I I April 2014

M10

M11

M12A

M05M02

M03

M04

M23A M23B

M15

M19

M18

M20

M16

auditoriummultisal190 m2

tv-studie36,5 m2

kontrolrum36,2 m2

tv-studie55,8 m2

sminke

18,5 m2

fællesområde364 m2

videoredigering96 m2

fællesområde123,7 m2

undervisning63,3 m2

undervisning 66,2 m2

undervisning 59,2 m2

ophold97,3 m2

speaker5,8 m2

PLAN +0

DET NYE LÆRINGSRUM

WWW.SIGNAL-ARKI.DK

GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING · Århusg , 2. 2100 Københa K DK - D P: +45 35 29 30 0 ww.-....

Documents

Transcript of GUIDE TIL OPDATERING OG NYINDRETNING · Århusg , 2. 2100 Københa K DK - D P: +45 35 29 30 0 ww.-....