Grønne udviklingsplaner

Grøn udviklingsplan

Grøn udviklingsplan

for

Landbrug

Grøn udviklingsplan

Baggrund Denne Grønne Udviklingsplan er blevet til i et samarbejde mellem LANDMAND, Aalborg

Kommune og LANDBOFORENING efter møde på EJENDOMMEN. Mødedeltagerne var

LANDMAND, konsulenter fra LANDBOFORENING, samt sagsbehandler fra Aalborg

Kommune.

På mødet blev de langsigtede visioner for ejendommens udvikling, og en række mulige

tiltag med omdrejningspunkt i øget bæredygtighed gennemgået og drøftet inden for disse

kategorier:

1. Fokuspunkter – tidligere, nu og fremadrettet

2. Fremtiden – udviklingsområder for ejendommen

3. Arbejdsliv

4. Fritidsliv og lokalsamfund

5. Fællesskaber

6. Natur på ejendommen

7. Færre næringsstoffer til vandmiljøet

8. Mindre ammoniakudslip

9. Nedsættelse af pesticidbelastningen

10. Energi- og klimaforbedring

11. Økologi

12. Mindre ressourceforbrug og styr på affald

Formålet har i første omgang været at fastholde ejendommens vision for bæredygtig

udvikling på lang sigt, samt at udarbejde en oversigt over interessante tiltag. Der er derfor

ikke gennemført detaljerede beregninger af hverken effekt eller økonomi. Mindre

attraktive tiltag vil ikke eller kun i yderst begrænset omfang blive behandlet her. På

baggrund af oversigten kan LANDMAND gennemføre handlinger med størst mulig effekt

og realiserbarhed på netop deres bedrift, og under hensyn til ejendommens vision på

lang sigt.

Planen er en hensigtserklæring fra ejere og kommune om at arbejde for at gennemføre

de tiltag, der har størst interesse.

Denne Grønne Udviklingsplan indeholder noter fra mødet, en vision for ejendommen

samt en uddybning af nogle af de tiltag, som mest attraktive at arbejde videre med på

kortere sigt.

For at gøre udvælgelsen af de mest oplagte tiltag tydeligere er mulighederne på bedriften

inddelt i tre kategorier:

De mest oplagte og interessante tiltag – eller en indsats, der bør fastholdes

Tiltag som kunne blive interessante på lidt længere sigt

Grøn udviklingsplan

Tiltag som pt. ikke er interessante

Kategorierne er baseret på en vægtning af tiltagene ud fra deres overensstemmelse med

visionen for ejendommen, deres effekt på bæredygtighed, deres mulighed for gennem-

førelse og LANDMANDENS holdning til tiltaget.

De økonomiske estimater, der indgår, er behæftet med stor usikkerhed, da gennemførsel

og omfang af de konkrete tiltag kun sjældent er kendte og afhænger af resultater af

senere detailundersøgelser. Beløb er opgivet ex. moms.

Grøn udviklingsplan

Bedriften LANDMANDEN driver en moderne svineproduktion og har en miljøgodkendelse på

EJENDOMMEN til 660 årssøer, 12.880 smågrise og 360 slagtesvin. Ejendommen er

overtaget i april 2014. LANDMANDENS strategi er at anvende anlægget så længe som

muligt måske 10-15 år. Herefter er der mange muligheder - f.eks. kan ejendommen

sælges eller der kan omlægges til økologi. Derudover drives også ejendommen

ADRESSE, hvor der er tilladelse til 16.146 smågrise fra 7-31 kg, svarende til 75 DE.

LANDMANDEN ansøger pt. Aalborg Kommune om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse/ændring af produktionen på begge ejendomme.

I løbet af den forholdsvis korte tid, er der oplevet store udsving i forhold til muligheden

for at tjene penge på produktionen. Der er pt. 2 ansatte på ejendommen. HUSTRU skal

fremadrettet deltage aktivt i ejendommens drift i klimastalden. Der er truffet aftale med

svinerådgiver om sparring en gang om måneden det første stykke tid.

Ejendommen har 135 ha landbrugsjord, som for hovedparten er lejet ud i en 5 årig

periode. Arealerne er under omlægning til økologi og skal bruges til økologisk produktion

af rodfrugter.

Øst for ejendommen ligger STEDNAVN, som er registreret, som overdrev og derfor

beskyttet mod tilstandsændringer. Ejendommens arealer på overdrevet afgræsses af

kvæg.

Knap 2 km syd for ejendommen løber VANDLØB, som udgør kommunegrænsen her.

Ejendommen har arealer her, som på den sydligste del indeholder, eng, mose og

overdrev.

På mark xx er en del af marken overlappet af indvindingsoplandet fra VANDVÆRK.

Arealet er lejet ud til økologisk jordbrug.

Hvad gør ejendommen allerede godt? Ejendommens arealer er under omlægning til økologi, der benyttes således ikke

pesticider på bedriften. Der tages desuden jordprøver på arealerne, hvert 5 år, hvilket

medvirker til bedre gødningstildeling og dermed mindre udvaskning af næringsstoffer.

Der arbejdes løbende med foderoptimering på ejendommen, hvilket reducerer

ammoniakfordampningen fra ejendommen. Ejendommens naturarealer afgræsses,

hvilket medvirker til pleje af disse. Ejendommen indgår allerede i fællesskaber med andre

landmænd i form af en indkøbsforening for bl.a. for foder og strøm samt fællesskab om

brovægt. Der er fokus på at skabe gode forhold for de ansatte i form af efteruddannelse

og Erfa-grupper, samt personalegoder i form af sociale arrangementer. Endelig er der

fokus på, at være en aktiv del af lokalsamfundet.

Grøn udviklingsplan

Vision for ejendommen: Visionen for ejendommen er på sigt, at sikre en robust bedrift, hvor der er frihed til selv

at træffe beslutninger om ejendommens fremtid. Gennem alsidige opgaver og gode

arbejdsforhold, skal ejendommen være et rart sted at arbejde, både for LANDMAND

OG HUSTRU, men også for deres ansatte. Driften skal tilrettelægges således der er

mulighed for at holde ferie i det ønskede omfang. Muligheden for fællesskaber med

kollegaer skal udnyttes under hensyn til friheden til selv at kunne planlægge og

bestemme. Naturområderne på ejendommen skal bringes i spil i forhold til jagt,

rekreative oplevelser og forretningspotentialer. Det gode forhold til naboer og

lokalsamfund, skal bevares og styrkes gennem aktiv deltagelse i og bidrag til det

sociale liv i området.

Grøn udviklingsplan

Overblik over de mest attraktive tiltag1

Nr. Tiltag Beskrivelse Ansvar Tidsplan Bemærkninger

Mest interessante tiltag

1 Affaldssortering i produktionen Praktisk indretning, samt mulighed for aflevering.

LANDMAND og AaK November

2017 Aalborg Kommune kan evt. hjælpe med piktogrammer

2 Naturplan – får og offentlig adgang

Undersøge muligheden for at kombinere pleje af arealer med jagt samt afsætning af produkter fra fåreproduktion

LANDMAND/AN/Aak November

2017 Hvis egentlig naturplan aftales dette efterfølgende.

3 Minivådområde Kombinere kvælstoffjernelse med minibiotop, mere dyreliv, mere jagt

LANDMAND/AN Konsulent Hjælp til dette kan fås hos oplandskonsulent LANDBOFORENING

4 Solpaneler – regler, finansiering/økonomi

Undersøge om det er muligt og økonomisk fordelagtigt at producere egen energi ved solpaneler.

LANDMAND/AN/AaK November

2017 Ikke økonomi i dette pt.

Tiltag med nogen interesse

5 Energigennemgang Spotte energitiltag med kort tilbagebetalingstid

LANDMAND Bliver en del af godkendelsesprocessen i forbindelse med udvidelse/ændring

6 Fælles biogasanlæg Undersøge om der er interesse for fælles biogasanlæg og om der er økonomisk grundlag.

LANDMAND Ikke relevant pt.

7 Omlægning til økologi

Et omlægningstjek kan give et bud på, om det vil være muligt og fordelagtigt at omlægge svineproduktionen til økologi

TBS og MS/AN Ultimo 2017

Det er pt. ikke relevant at lave omlægningstjek, da der er staldanlæg, som først skal nedslides før det eventuelt vil være relevant at omlægge til økologi.

1 I bilag 1 findes en oversigt over de tiltag som er drøftet på mødet den 13. oktober 2017.

Grøn udviklingsplan

Nr. Tiltag Beskrivelse Ansvar Tidsplan Bemærkninger

Tiltag som pt. ikke er interessante

8 Ansættelser, som også har socialt formål

Kombinere behovet for arbejdskraft med muligheden for at skabe plads til ansatte med særlige behov

LANDMAND Aalborg Kommune kan hjælpe med at undersøge muligheden, hvis det bliver aktuelt

9 Fællesskaber – arbejdskraft og investeringer

Samarbejde med naboer/kollegaer om opgaver eller investeringer, som ikke kan løses på egen hånd.

LANDMAND - Pt. ikke noget, som er relevant. Det skal

sikres at det er muligt, selv at have frihed til beslutninger.

Tabel 1. Forkortelser LANMMAND, LANDBOFORENING og AaK Aalborg Kommune. Kolonnen med ansvarlig; som ejer af bedriften er LANDMAND ansvarlig for at godkende tiltagene, men flere af tiltagene kræver et initiativ og hjælp/støtte fra Aalborg Kommune, hvis de skal realiseres. Nummereringen i første kolonne kan genfindes i planens tekst.

Grøn udviklingsplan

Uddybning af de mest attraktive tiltag

1. Affaldssortering i produktionen

Indrette system af beholdere til de relevante affaldsfraktioner, således det bliver

enkelt at sortere affaldet. Relevante fraktioner er: Plast, pap/papir, spraydåser,

diverse lyskilder, klinisk risikoaffald og jern/metal.

Det er muligt at tilmelde ejendommen på genbrugspladsen, således affaldet mod

betaling kan afleveres der.

Det vil øge muligheden for genanvendelse, når affaldet sorteres. Samtidig vil et

system til sortering øge overskueligheden og dermed bidrage til orden i

produktionen.

LANDMAND sørger for opstilling af beholdere til hver fraktion, disse mærkes,

således det fremgår tydeligt, hvor affaldet skal hen. Beholderne skal være lette at

håndtere, således det bliver let at køre disse på genbrugspladsen.

Kan gennemføres straks. Der kan findes eksempler på piktogrammer til mærkning

her https://www.danskaffaldsforening.dk/piktogrammer. Aalborg Kommune kan

eventuelt hjælpe med mærkning af beholdere.

Tilmelding til genbrugspladsen gå ind på

http://www.aalborgforsyning.dk/renovation/erhverv.aspx

Vælg Brug af genbrugspladser for virksomheder. Herefter vælges Tilmeld din

virksomhed til genbrugspladserne i Aalborg Kommune (øverst til højre).

Der er betaling for aflevering af affald på genbrugspladsen, når man har erhvervs-

virksomhed. Gældende priser kan findes her. Prisen er pt. 200 kr. pr. besøg på

genbrugspladsen, dertil kommer 8 kr. pr. kg farligt affald (f.eks. spraydåser), som

afleveres. Pjece er sendt på mail.

2. Naturplan, får og offentlig adgang

Undersøge muligheden for kombinere naturtiltag, afgræsning med får, jagt og

afsætning af produkter fra fårene.

Etablering af nye småbiotoper og pleje af natur kombineret med jagt og evt.

afsætning af produkter er bæredygtigt, da det kombinerer den øgede biodiversitet,

glæden ved natur/jagt og indtjening på fårene.

Anlæggelsen af et naturområde med får vil kræve en planlægning før der kan

opstilles økonomi.

Anlægsinvesteringen vil f.eks. omfatte: Planlægning, hegn, færiste, fangfold,

vildtstriber, får. Det bør undersøges, om der er tilskudsmuligheder til etableringen.

Driftsøkonomisk vil der være indtægter fra forbedret jagt og salg af lammekød.

Omkostninger vil primært omfatte foder og vedligehold.

Jeg har tidligere henvist til KONSULENT i forhold til naturpleje og tiltag.

Grøn udviklingsplan

I en naturplan kan der indgå f.eks. læhegn, minivådområde, vildstriber og insektvolde

mv. Disse tiltag kan faktisk også være medvirkende til et højere udbytte på markerne.

Afgræsning med får:

Fårene må gå ude hele året og der er ikke krav om læskur. Fårene skal være

forberedt til det og være i god kondition. Fårene skal kunne finde tørt leje, hvor de alle

kan hvile samtidigt.

Det er ikke muligt at sætte et præcist tal på, hvor mange får der kan gå på arealet og i

øvrigt kan det variere år for år. Så det vil skulle afvejes ud fra et naturhensyn, hvor

hård afgræsning, som man ønsker.

Aalborg Kommunes, Park og Natur giver denne vurdering af afgræsning på arealerne:

Helt overordnet set anbefaler vi ikke får på disse arealer i perioden fra 1. april til 1.

september, netop fordi får gerne vil græsse hårdt i bund og meget gerne tage alle

urter. Det er egentlig ikke ønskværdigt på et overdrevsareal. Det vil være ok, at

græsse arealerne fra september til april, da urterne her er afblomstret og ikke tager

skade.

Overdrevsarealet mod nord er i en god naturtilstand og bliver på nuværende tidspunkt

plejet godt. Vi vil gerne fastholde denne pleje.

Vi har sidst været på overdrevet mod syd i 2014, hvor det blev afgræsset med heste.

Dette var ikke den optimale pleje, og ville have gavn af afgræsning med køer.

Hvis græsningstrykket skal omregnes fra køer til får, så går der 0,15 får per 1

storkreatur. Dvs. 6,6 får per 1 ko. Til helårsgræsning uden tilskudsfodring vil vi

vurdere, at en ko på disse arealer har brug for minimum 5 hektar for at sikre føde nok.

Overdrevet mod nord er 4 hektar, så dvs. at til helårsgræsning vil man skulle bruge 5-

6 får på dette areal.

Overdrevet mod syd er knap 3 hektar, og ejer ønsker en sommerafgræsning der.

Umiddelbart er det jo ikke en god ide, men hvis ejer ønsker at afgræsse arealet med

får i sommerperioden fra april/maj- oktober, vil vi anbefale et græsningstryk på

omkring 0,5 Storkreaturer per hektar. Det vil svare til omkring 9 får. Der vil på dette

areal kunne være lidt flere, da der også er fersk eng i bunden af arealet, men når man

græsser med får, så hellere starte lidt lavere og justere græsningstrykket hen af vejen.

På begge arealer anbefales kvægafgræsning, jf. at fårene græsser hårdt.

3. Minivådområde

Etablere et minivådområde og kombinere kvælstoffjernelse med småbiotop, mere

dyreliv og mere jagt.

Grøn udviklingsplan

Kvælstoffjernelse gavner vandmiljøet. Når det kombineres med muligheden for

småbiotoper/dyreliv og jagt opnås der flere gevinster for samme indsats det er

bæredygtigt i forhold til natur og miljø samt i forhold til livskvalitet.

Oplandskonsulent skriver følgende:

LANDMAND kan ikke søge om tilskud til et minivådområde i 2018, da de fleste af hans

arealer ligger uden for de mørkegrønne udpegninger, se bilag 2. Hvis et drænopland

ligger i et mørkegrønt område, er det et egnet område. Hvis drænoplandet ligger i et

lysegrønt område, er det potentielt egnet. For at komme i betragtning til tilskud i 2019,

skal man leve op til nogle ekstra krav:

Observation af drænvandføringen: I sommerperioden skal oplandskonsulenten to gange med 14 dages mellemrum observere drænvandføringen. Hvis der er ingen eller meget lille vandføring i sommermånederne, kan der anlægges et minivådområde.

Målinger af nitratkoncentrationen i drænvand: Oplandskonsulenten skal lave seks målinger af nitratkoncentrationen i drænvand, fordelt på: To målinger sommer og fire målinger efterår og vinter. Alle prøver skal tages med minimum 14 dages mellemrum. Nitratkoncentrationen i de indhentede prøver skal i gennemsnit være over 4 mg/liter, for at der kan anlægges et minivådområde.

Da vi ikke har udtaget prøver i sommeren 2017, kan LANDMAND ikke søge tilskud i 2018.

Drænoplandet skal i øvrigt mindst være på 20 ha, og arealer uden for de lyse- og

mørkegrønne udpegninger tæller ikke med.

Hvis LANDMAND er interesseret i at blive kontaktet i 2018 med henblik på eventuelt at få

udtaget drænvandsprøver, kan oplandskonsulent, LANDBOFORENING notere ham på

listen over fremtidigt interesserede. Udtagningen af drænprøver er gratis, analysen af

prøverne skal LANDMAND selv betale. Et bud er at det samlet set kan holdes under xx kr.

LANDMAND er selvfølgelig velkommen til at kontakte oplandskonsulent, hvis der er

spørgsmål.

Det er ikke muligt, at få tilladelse til etablering af minivådområde i beskyttet naturområde,

da det vil forringe arealernes tilstand.

Hvis LANDMAND ønsker en mindre lavbundet sø i beskyttet naturområde, vil det kræve en

tilladelse. I forbindelse med en eventuel ansøgning om dette skal Aalborg Kommunes, Park

og Natur ud og besigtige arealerne sammen med LANDMAND for at vurdere om der vil

kunne meddeles tilladelse til etablering af sø.

4. Solpaneler – regler, finansiering/økonomi

Undersøge om det er muligt og økonomisk fordelagtigt at producere egen energi

ved solpaneler.

Grøn udviklingsplan

Solpaneler producerer energi uden brug af fossil brændsel og udleder derfor ikke

klimagasser. Hvis det er muligt at etablere et anlæg med rimelig tilbagebetalingstid,

vil det også være økonomisk bæredygtigt.

Regeringen har netop indgået energiforlig, som ikke er blevet til lovgivning endnu. Det

ventes på plads i februar 2018. Tanken er, at sol og vind skal konkurrere om

tilskudskronerne, så de mest energieffektive projekter vinder tilskuddene.

Lige nu er forventningen, at de planlagte vindmølleprojekter kan producere noget

billigere end solpaneler. Forventningen er, at tilskudsmidlerne for både 2018 og 2019

vil blive tildelt vindmøller. Om der herefter vil blive mulighed for solprojekter afhænger

dels af, om der kan udpeges nye vindmølleområder – og om priser på solpaneler vil

falde samtidig med, at solpanelerne bliver mere effektive.

På kort sigt bør der ikke bruges kræfter på dette område.

5. Energigennemgang

Ejendommen gennemgås af en energikonsulent med henblik på at kortlægge mulige

energireduktioner med en rimelig tilbagebetalingstid.

Reduktion i energiforbrug giver mindre udledning af klimagasser og er samtidig

økonomisk fordelagtigt.

LANDMAND har besluttet at håndtere opfølgningen på den eksisterende

energigennemgang og eventuel ny gennemgang i sammenhæng med en

igangværende godkendelsesproces.

6. Fælles biogasanlæg

Undersøge om der er grundlag for at etablere fælles biogasanlæg med kollegaer

samt om det vil være økonomisk fordelagtigt.

Afgasning af gyllen reducerer udledningen af klimagasser og giver en bedre

udnyttelse af gyllen. Hvis tiltaget samtidigt er økonomisk fordelagtigt vil der være

bæredygtigt.

På kort sigt vil levering af gylle til eksisterende biogasanlæg være en mulighed.

Umiddelbart ligger anlægget i STEDNAVN nærmest (12 km). Der er dog venteliste

i øjeblikket – og da LANDMAND ikke selv skal anvende gyllen– så er der ikke

meget driftsøkonomi i at blive leverandør.

6. Omlægning til økologi

Et omlægningstjek kan give et bud på, om det vil være muligt og fordelagtigt at

omlægge svineproduktionen til økologi.

Økologi bidrager til gevinster inden for f.eks. biodiversitet og grundvands-

beskyttelse. Forbrugerne efterspørger en stigende andel økologiske fødevarer. Hvis

det samtidig vil være økonomisk fordelagtigt at omlægge, vil den samlede

bæredygtighed øges.

Grøn udviklingsplan

Bilag 1

Oversigt over de emner og tiltag som er drøftet på mødet den 13.

oktober 2017

1. Fokuspunkter – tidligere, nu og fremadrettet

2. Fremtiden – udviklingsområder for ejendommen

3. Arbejdsliv

4. Fritidsliv og lokalsamfund

5. Fællesskaber

6. Natur på ejendommen

7. Færre næringsstoffer til vandmiljøet

8. Mindre ammoniakudslip

9. Nedsættelse af pesticidbelastningen

10. Energi- og klimaforbedring

11. Økologi

12. Mindre ressourceforbrug og styr på affald

1. Mere natur på ejendommen

1a Naturplan – giver dig overblik over det du har og kan pege på nye muligheder

1b Sø – Et levested for frøer, tudser og fugle

1c Jagt- og vildtplejen kan ofte forbedres med små midler

1d Afgræsning og pleje af enge, overdrev, heder mv.

1e Vildtstriber og insektvolde

1f Læhegn

2. Mindre næringsstof til vandmiljøet

2a Frøgræs i stedet for vinterhvede

2b Roer i stedet for vinterhvede

2c Reduceret kvælstoftildeling

2d Reduceret jordbearbejdning – ”pløjefri”

2e Randzoner

2f Ammonium/ammoniak i stedet for ammoniumnitratgødning

2g Afgasning af gylle

2h Separering af gylle

2i Udtagning af landbrugsjord til permanent græs uden N-norm

2j Dyrkning af pil

2k Dyrkning af permanent græs

2l Omlægning til økologisk mælkeproduktion

2m Græs i stedet for majs

2n Længere omlægningstid på græsmarker

Grøn udviklingsplan

2o Dræn – Minivådområde, afbryde dræn før vandløbet eller kontrolleret dræning

2p Tage jordprøver hvert femte år

2q Flere efterafgrøder

2r Mellemafgrøder

2s Tidlig såning af vintersæd

2t Halmnedmuldning

2u Slæt i stedet for fuld afgræsning

2v Spildevand – en usund cocktail for vandmiljøet – Nedsivningsanlæg, biologiske

minerenseanlæg, sandfiler, samletank, pileanlæg

2x Vådområder – naturlig hydrologi, sløjfning af dræn og grøfter før vandløbet og

genskabelse af søer

2y Ny fosforregulering

3. Mindre ammoniakudslip

3a Du kan overdække gyllebeholder og anvende forsuring i stald og tank for at nedsætte

ammoniakfordampningen

3b Udbringning med nedfælder eller forsuret gylle mindsker ammoniakfordampningen ved

udbringning

3c Luftvasker, gulvskrabere, gyllekøling og anden miljøteknologi nedsætter

ammoniakfordampning fra stalden

3 Heattime – Nedsætter kælvningsalder og dermed ammoniakfordampningen,

ressourceforbrug mv.

3 Foderoptimering- foderlicitation – tilpasning til forbrug og analyse af eget korn.

Reducerer ammoniakfordampningen og fosforoverskuddet

4. Nedsættelse af pesticidbelastningen

4a Moderne sprøjteudstyr

4b Radrenser med kamera og GPS styring kan måske erstatte en ukrudtssprøjte

4c Sprøjtemidler og punktkilder – Rens sprøjten i marken – aldrig på gårdsplads, i grus

eller på ubevoksede arealer

5. Energi- og klimaforbedringer

5a En energirådgiver kan ofte finde besparelser på forbrug og udgifter

5b LED lys nedsætter dine udgifter

5c Har du oliefyr eller andre fossile brændselskilder? Hvad med gyllekøling, varmeveksler

på ventilation, mælkekøling, staldluft?

5d Energiafgrøder - Pil og poppel

5e Biogas – mindsker anvendelsen af fossil brændsel

5f Management på mark og vej – tilpasset maskinpark, tilpasset køreteknik, dæktryk, faste

kørespor

5g God arrondering på ejendommen

5h Energiforsyning – Jordvarme, solfanger, vindmøller, biobrændsel, varmegenvinding

5i Management på gården – hyppig udslusning af gylle, automatisk styring på kornblæser,

rensning af ventilation

Grøn udviklingsplan

6. Økologi

6a Måske passer din drift næsten med den økologiske driftsform i dag?

6b Økologi – Et omlægningstjek kan give input til dine overvejelser om at lægge om til

økologisk drift.

6c Optimeringsbesøg – Har du områder, hvor du gerne vil gøre det bedre. En rådgiver

kan give dig input.

7. Mindre ressourceforbrug og styr på affald

7a Hvor meget vand bruger du? – Bruger du unødvendigt meget vand?

7b Gennemgang af ressourceforbrug og sammenligning med andre

7c Gennemgang af affaldshåndtering – Har du styr på batterier, olieprodukter og andet,

der kan skade dig eller miljøet?

Grøn udviklingsplan

Bilag 2

Udpegning minivådområder