Globalisering, frygt og muligheder for fagbevægelsen · Globalisering – i virkeligheden: Mange...

Globalisering, frygt og muligheder for fagbevægelsen

Henning JørgensenAalborg Universitet

[email protected],

HK Privat MidtVest, Pinenhus, 26.1.2008

2

GlobaliseringOver-national udviklingsramme

Trans-nationalisering

INTERNATIONALISERING

NATIONALSTATEN

DECENTRALISERING

InitiativBeslutningskompetence

DeltagerrettighederResultatansvar

3

Globalisering – i medierne:

Naturlig og uundgåeligSkaber fælles betingelser overaltEr et fænomen, der først starter i 1990’erneDrives frem af teknologi og lønkonkurrenceVirksomheder vil flytte til det sted, hvor der produceres billigt og med færrest mulige politiske hindringerDet går hurtigere og hurtigere

4

Globalisering – i virkeligheden:

Mange ”trends”/processerFinanskapitalen søger at sætte sine interesser igennem overalt på klodenProduktionsmåder ændresForbrug og kultur bliver mere ensliggjort(vestlig kultur-imperialisme)Neo-liberalismen som politisk ideologi vinder fremDer skabes større globale ulighederDer sker påvirkning af vores alles hverdagMen det er alt sammen ikke noget nyt

5

Hvad snakker vi om?

GLOBALISERING

Kapitaldreven med multinationale selskaber i nøglerolleDen økonomiske dagsorden støttes op af internationale organisationerSkal IKKE accepteres som en slags ”force majeure”Kan IKKE klandres for, at fagbevægelsen mister medlemmer

EUROPÆISERING

Markedsintegration og institutionalisering af politisk indflydelseMulig modvægt til markedskræfternes urimelige og destruktive virkningerAfbalancering af økonomiske og sociale hensyn (Lissabon 2000)Fordrer politisk lederskab ovenfraFordrer aktiv indsats nedefra

6

Globalisering: ikke noget nyt og ikke reguleret

1850 – 1913: arbejdere udsat for (næsten) ureguleret kapitalismeindustriel revolutionbegyndende (international) organisering af arbejdsbevægelserførste offentlige reguleringer

1914 – 1970: kapitalisme reguleres nationaltlovgivning og overenskomsterILO 1919 (Philadelphia deklaration 1944)FN 1948 (Universel Deklaration)

1971 - : velfærdsstat og ny globaliseringmere omfattende sikringsforanstaltningeradgang til uddannelse for flerefinanskapitalens dominansverdensmarkedetdereguleringsforsøg siden 1980´ernearbejdsgiveroffensiv siden 1980´erne

7

Rettigheder og realiteter i verden i dag

Proklamerede rettigheder Realiteter

Alle har ret til at slutte sig sammen og organisere fredelig interessevaretagelseFN Art. 20ILO konventionerne 87 og 88

organisationsfrihed en undtagelse, begrænsninger i fagforenings-rettighederflere hundrede fagforeningsfolk dræbes hvert år

Alle har ret til et arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige arbejdsbetingelserog til arbejdsløshedsbeskyttelseFN art. 23

160 millioner er registreret arbejdsløse80% af alle arbejdere har ingen arbejdsløsheds-beskyttelse250 millioner børne-arbejdere (mellem 6-14 år)mange udbytningsformeruregulerede arbejdsforhold vokser

8

Rettigheder og realiteter i verden i dagProklamerede rettigheder Realiteter

Alle har ret til social sikkerhedFN art. 22

80% har ingen social sikring angreb på sikrings-systemer også i Vesteuropa

Alle har ret til anstændig tilværelseFN 9. dec. 1975

1 mia. lever for under 7 kr./dag1,5 mia har ikke adgang til drikkevand25.000 dør hver dag af sult50 mio fattige i EU

Alle har ret til at søge og få asylFN art. 13

2 mio. er hvert år ofre for slavehandelstigende modstand i Europa mod immigration

Ret til fredFN art. 28

militære og voldelige konflikter eskalererterrorisme internationaliseretintolerance vokser

9

EU: modmagt gennem reguleringer

giver rettigheder og muligheder, som man decentralt må lære at udnytte!

Konkrete instrumenter til at få indflydelseEuropæiske samarbejdsudvalgMedarbejderindflydelse i europæiske selskaberInformation og høring i nationale virksomhederSocial Dialog: parternes aftalemuligheder

Lovgivning og kollektive aftaler er ikke modsætninger: de kan balanceret supplere hinanden

10

Social dialog på EU- og sektorplan

Stærk formel anerkendelse

Art. 138 i Traktaten

Art. 139 i Traktaten

Ny ”forfatningsudkast” styrker social dialog

11

Social dialog – styringselementerDirektiverEuropen Work CouncilsWorking information and consultationSexual haressmentInsolvencyAsbestosData protectionWorking time

Forhandlede aftalerParental leavePart-time workFixed-term contractsTeleworkStress at work / Herassment

In procesCarcinogen substancesEWC revision

12

Sektoral social dialog

Oprindelig kreerede EU konsultationsgrupperInformelle grupper blev dannet i 1980érneNye fælles komiteer etableret i 80érne og 90érne

1998 harmoniserede EU systemet: + Sociale Dialog Komiteer (SSDGs) ”intended to promote dealogue between the social partners at Europeanlevel”1998: 20 komiteer2007: 34 komiteer

13

Problemer for social dialog

Aftaler uden tvisteløsningssystem

Aftaler afhænger af selvstyring

Aftalepartnerne ikke stærke

EU Kommissionen svag p.t. (ogsåsvag m.h.t. at true med direktiver)

14

Hjemlige problemer:hvad handler jobudflytninger om?

nationalt internationalt

Til andenvirksomhed

I sammevirksomhed

Hjemligudlicitering

Udenlandskudlicitering

HjemligOMFLYTNING

UdenlandskOFFSHORING

kontrol

15

Direkte udenlandske investeringer, opdelt relativt

0%

20%

40%

60%

80%

100%

1992-1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

EU Kina Indien Andre

Danske og udenlandske direkte investeringer

0

20

40

60

80

100

120

140

1999 2000 2001 2002 2003

Mia

. kr.

Danske investeringer i udlandet, netto Udenlandske investeringer i Danmark, netto Kilde: Nationalbanken

17

Direkte investeringer fra Danmark ultimo 2003, landefordelt

Kilde: Nationalbanken, ”Direkte investeringer, branche- og landefordeling, ultimo 2003”.

18

Direkte investeringer til Danmark ultimo 2003, landefordelt

Kilde: Nationalbanken, ”Direkte investeringer, branche- og landefordeling, ultimo 2003”.

19

Udlandets køb og tilbagesalg af danske aktier1999-2003.

0

50

100

150

200

250

1999 2000 2001 2002 2003

Mia

. kr.

Udlandets køb Udlandets salg

Kilde: Nationalbanken, ”Finansielle betalinger til og fra udlandet, oktober 2004”.

20

Opdeling af bruttoindtægterne på betalingsbalancen

Eksport af varer (fob)

Tjenester i alt

Aflønning af ansatte, overførsler mm.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Mia

. kro

ner

Kilde: Statistiskbanken.

21

Opdeling af bruttoudgifterne på betalingsbalancen.

Import af varer (fob)

Tjenester i alt

Aflønning af ansatte, overførsler mm.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Mia

. kro

ner

Kilde: Statistiskbanken.

22

Investeringer i Østlandene 1992-2003

Source: WIIW, (2004)

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

9000

10000

11000

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Czech Rep. Hungary Poland Slovakia Slovenia

Figure 1: Inflow of FDI into the 5 accession countries between 1993 and 2003 (in € millions)

23

Udvikling i tekstil-industrien

Koncepter

Hvor udføresfunktionen:

OPTOutward Processing Traffic(1985-1990)

CMTCut, Make and Trim(1990-1995)

SODSourcing from own Design(1995-2000)

Design DK DK DK

Logistik DK DK DK

Metervareindkøb DK DK Udland

Metervareforædling DK Udland Udland

Opskæring DK Udland Udland

Syning Udland Udland Udland

Pakning Udland Udland Udland

Kvalitetskontrol DK Udland Udland

Markedsføring DK DK DK

24

Høj værditilvækst for de kreativeaktiviteter

F&U Logistik Produktion SalgVærdikæde

Standardiserede og rutineprægede opgaver

Kreative og innovative opgaver







25

Ribe Maskinfabrik

Ripol Sp.z.ooInspektion / Opfølgning

3 ansatteGdynia Polen

"Rimadan Tyrkiet"Inspektion / opfølgning

2 ansatteIstandbul / Tyrkiet

Rimadan A/SSourcing

23 ansatteRibe

Ribe Maskinfabrik A/SProduktion80 ansatte

Ribe / Rødekro

RM-Group Ningbo Co. Ltd.Produktion / Sourcing

25 ansatteBei Ou GongYe Yuan Qu

RM-Group China ApSHoldingselskab

RM-Gruppen A/SØkonomi / IT/ Forretningsudvikling

6 ansatteRibe

RM Holding af 1997 ApS

26

Kapløb om at vinde ….











27

Beskæftigelsesudvikling i Danmark og udlandet for danske virksomheder med globale aktiviteter

50

100

150

200

250

300

1986 1990 1996 2002

Ansatte i DanmarkAnsatte i udlandet

Index 1986 = 100

Kilde: Etableringsundersøgelserne

28

ECCO medarbejderudvikling

Ansatte i Ecco-koncernen

0

3000

6000

9000

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

Ansatte i udlandetAnsatte i Danmark

29

De store spørgsmål:

Hvad gør, at vi i Danmark stadig kan klare os i den globale konkurrence?

Hvad gør vi sammen for at sikre lønmodtagerinteresser i en globaliseret verden?

Hvordan forenes europæisk og traditionel dansk regulering?

30

”Flexicurity”

Jobbeskyttelse

Socialtryghed

Lav Høj

Lav

Høj

UKUSA Italien

TysklandFrankrig

Danmark

31

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12 P

roce

nt

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004Danmark Tyskland EU

Arbejdsløshed

32Source: Eurostat LFS-data

Arbejdsløshedsprocenter i Norden 1995-2006

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Perc

ent

Denmark EU (15 countries) Finland Norw ay Sw eden

Data source: Eurostat (2004d) 33

0

10

20

30

40

50

60

70

80

PL MT IT HU SK GR BE ES LT LV SI LU EE FR CZ DE IE PT FI AT CY UK SE NL DK EU15

1999

EU15

EU25

BG RO

Beskæftigelsesgrad 2003 Fuldtidsbeskæftigede 2003Lisbon target 2010

Beskæftigelsesfrekvenser 2003(%, 15-64 år)


Beskæftigelsesfrekvenser for kvinder, 2003(%, 15-64 år)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

MT IT GR ES PL HU BE LU SK IE CZ FR SI LV LT DE EE CY PT AT UK FI NL DK SE EU15

1999

EU15

EU25

BG RO

Beskæftigelsesfrekvens 2003 Fuldtidsbeskæftigede 2003 Lisbon target 2010


Aldersbetinget beskæftigelsesgrad, EU15, 2003 (% af befolkning, 55-64 år)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

SI SK PL BE HU LU IT AT FR DE ES GR CZ LV LT NL IE FI CY PT EE UK DK SE EU25

1998

EU25

EU15

1998

EU15

BG RO

ældre lønmodtageres beskæftigelsesgrad 2003 Lisbon target 2010

36

Det danske arbejdsmarkeds ”Flexicurity”

Høj mobilitetmange jobåbninger800.000 skifter job hvert år300.000 nye jobs hvert år300.000 jobs forsvinderhvert år

Generøst under-støttelsessystem180.000 får understøttelsehøj kompensationsgrad4 års varighed

Aktive arbejdsmarkeds-og uddannelsespolitikkerkvalifikationsforøgelserkvalitative tilbudrådighedstests

37

Andel af jobs/beskæftigelse

Antal lønmodtagere

AnsættelsesskiftNyansættelserAfskedigelser

Antal jobs/beskæftigelse

JobomsætningJobskabelseJobnedlæggelse

Antal jobs

ProcentAntal personer

Procent285.000266.000

12,111,4

736.000714.000

30,830,2

2379.000Anm.: I tabellen er kun medtaget lønmodtagere der er knyttet til et arbejdssted i IDA.Kilde: AErådet på baggrund af IDA

Jobomsætning og ansættelsesskift 2001

38

02468

1 01 21 4

USA UKDanm

arkH

olland

Irla

ndFin

land

Spanien

Tyskla

ndFra

nkrig

LuxembourgBelgi

enSver

ige

Japan

Portugal

Italie

n

Græken

land

År

1 9 9 2 2 000

Kilde: Auer & Casez, 2003

Gennemsnitlig anciennitet

39

Job-til-job mobility

antal jobs pr. person

40

Og danskerne kan lide det!

41

0

0,5

1

1 ,5

2

2,5

3

3,5

4

4,5

USA UKDanm

arkIrl

andBelgien

Italie

nFin

landGræ

kenlandJapan

Frankrig

SpanienTyskland

Sverige

Holland

Portugal

Ind

ek

s

Kilde: OECD: Employment Outlook 2004

Beskyttelse af ordinært ansatte 2003

42

0

1

2

3

4

5

6

Portugal

Grækenland

Italie

nSpanien UKFrankrigTyskland

Irland

BelgienHolla

ndDanmark

Øko

no

mis

k li

vsti

lfre

dsh

ed

Beskæftiget Arbejdsløs

Kilde: Gallie & Paugam (2000)

Økonomisk livstilfredshed

43

Nettokompensationsgrader 2002

02 04 06 08 0

1 00

Italy

GreeceSp ain

FranceIreland

Portugal

Germ anyAu str

iaF inland UKBe lgium

Luxem bourgNe ther lands

SwedenDenm ark

NR

R

Kilde: OECD (2002)

Dagpengesystemet

44

Sikkerhed: Så går det bedre!

45

Udfordringer for det fleksible arbejdsmarked og AMPen

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Efterløn og overgangsydelseFørtidspension

Ledighedsydelse

Orlovsydelser

Aktivering

Kontanthjælp og revalidering

Syge-/barselsdagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge

Midlertidige indkomsterstattende ydelser samt førtidspension og efterløn, 1993-2004

50

Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik 2005

0 1 2 3 4 5

USA

Japan

UK

Canada

Italy

Ireland

Norway

Switzerland

Austria

Portugal

Spain

Sweden

France

Finland

Germany

Belgium

Netherlands

Denmark

Spending as percent of GDP

ActivePassive

51

Problemer for dansk ”FLEXICURITY” fremover

Markedslogikken tager overhånd

For dårlig integration

National neddrosling af uddannelse

”Flere i arbejde” og Strukturreform 2007: neddrosling af aktivering

Svag hjælp til dem, der mister deres job

Svagere fagforeninger

52

Fagforeningsmedlemsskab 1993-2003 (i 1,000)

1993 1998 2003 change %

Austria 1.616 1.480 1.407 -12,9Belgium 2.865 3.013 3.061 6,8Bulgaria 2.192 778 515 -76,5Denmark 2.116 2.170 2.151 1,7Finland 2.069 2.084 2.122 2,6Germany 11.680 9.798 8.894 -23,9

DGB 10.290 8.311 7.363 -28,4DBB 1.079 1.184 1.224 13,4CGB 311 303 307 -1,3

Italy 10.594 10.763 11.266 6,3Poland 6.500 3.200 1.900 -70,8Slovakia 1.583 854 576 -63,6Sweden 3.712 3.562 3.446 -7,2UK 8.804 7.852 7.751 -12,0

TUC 7.647 6.639 6.685 -12,6Source: EIRO

53

Niveauer for kollektive forhandlingerInter-

sectorallevel

Sectorallevel

Company level

Inter-sectoral

level

Sectorallevel

Company level

Belgium XXX X X Austria . XXX X

Finland XXX X X Bulgaria X XXX X

Ireland XXX X X Denmark X XXX X

Slovenia XXX X X Germany . XXX X

Cyprus X XXX Greece (XXX) XXX X

Czech Rep.

X XXX Italy . XXX X

Estonia (XXX) X XXX Netherlands

X XXX X

Hungary (XXX) X XXX Norway X XXX X

Latvia . X XXX Portugal XXX X

Lithuania

(XXX) X XXX Spain X XXX X

Malta X XXX Slovakia . XXX X

Poland X XXX Sweden . XXX X

Romania (XXX) X XXX

UK X XXX France X XX XXSource: ETUI, European Works Councils database, June 2005 and EIRO

54

Kollektiv overenskomstdækningSlovenia < 100% Malta +/- 50%

Austria 98%-99% Ireland* > 44%

Belgium > 90% Hungary +/- 40%

Sweden > 90% Poland +/- 40%

Finland +/- 90% Slovakia +/- 40%

France +/- 90% UK < 40%

Italy +/- 90% Cyprus 27%

Netherlands +/- 80% Bulgaria 25%-30%

Spain +/- 80% Czech Rep. 25%-30%

Denmark +/- 77% Estonia 20%-30%

Norway 70-77% Latvia 10%-20%

Germany +/- 70% Lithuania +/- 10%

Greece 60-70%

Source: ETUI, European Works Councils database, June 2005 and EIRO

55

INFORMATION AND

CONSULTATION RESOURCES

Econ

omic

Soci

o-oc

cupa

-tio

nal

Hea

lth a

nd

safe

ty

Wel

fare

&

cultu

ral

activ

ities

Cla

ims

Mee

tings

Prem

ises

Hou

rs

Trai

ning

Bud

get

Expe

rts

FR Comité d’entreprise Works council (( )) DE Betriebsrat Works council UK Shop stewards (( )) IE Shop stewards (( )) (( )) (( )) (( )) BE Conseil d’entreprise Works council (( )) (( ))

LU Comité mixte Joint works d'entreprise committee (( )) (( ))

NL Ondernemingsraad Works council (( )) (( ))

DK Samarbejdsudvalg Cooperation committee

IT RSU Unitarian union representation (( )) ES Comité de empresa Works council (( ))

PT Comissão de Workers' commissiontrabalhadores (( )) (( ))

GR Workers' council (( )) (( )) AT Betriebsrat Works council SE Facklig Förtroendeman Shop stewards (( )) FI Shop stewards Cooperation committee PL Enterprise commission CZ Trade union committee or works council SI Works council SK Trade union committee or works council LV Trade union committee

BG Trade union council/General Assembly of Employees

HU Works council

Source: European Commission et al. (1999), Infopoint ETUC (1998)

(( )) = generally, but not always

Arbejdspladsrepræsentation i EU25 ogBulgarien

56

Dækning af Europæiske SU´er (EWC)

Of 2169 covered companies 737 have EWCs and they employ 13.1 million workers (64% of 20.83 million in Europe)

1432 covered companies

without an EWC66%

737 companies with an EWC

34%

Cirka 1/3 af de virksomheder, der er

dækket, har et SU

13.1 millioner arbejdere errepræsenteret i EWC

workers from covered

companies that still have to set

up an EWC36%

workers represented in an

EWC64%

Data source: Kerckhofs/Pas (eds) (2004)

57

Sigtelinier for HANDLEMÅDER: Globalt udsyn

Blive informeret, udvikle og sprede videnVidenscentrePermanent GlobaliseringsrådGlobaliseringsindeks

Aktivere rettighederILO konventioner (179 lande)Europarådet (45 lande)EU’s Sociale Charter (27 lande)National social lovgivningKollektive overenskomster

Europa som rollemodelEt socialt EuropaLissabon-strategien bredes udPåvirkning af internationale organisationerNye alliancedannelser

58

Forslag til indsatser omkring globalisering:social bæredygtighed

Internationale rammevilkår og EU’s rolle i den sociale dimension af globaliseringen

Udvikle og udbrede ”flexicurity”-modellen

Jobskabende perspektiv i indsatser: flere og bedre jobs

Uddannelse og livslang læring en hovedakse

Forskning og innovation en anden hovedakse

Aktivgørelse og konjunkturtilpasning af arbejdsmarkedsindsatser i nye policy-mix

Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar (CSR)

59

PL

ITHU

SKGRBEES

LT LVSI FREE

CZLU

DEIE

PT FIJPAT

US UKNL SE

DK

50

55

60

65

70

75

80

0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1

empl

oym

ent r

ate

economic security index

y = 26.037x + 45.229R2 = 0.2793

Source: Andrew Watt: Transfer no. 4, 2004

Økonomisk sikkerhed og beskæftigelse

60

Økonomisk sikkerhed og arbejdsløshed

LUNLATIEUK

JPUS

SEDKPTSI

CZ BEITGR FIFRDEEELV

ES

SK

PL

0

5

10

15

20

0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1

un

em

plo

ym

en

t ra

te

economic security index

y = -12.605x + 17.404R2 = 0.1608

Source: Andrew Watt: Transfer no. 4, 2004

61

Pejlemærker for fælles indsats

Frigøre innovative kræfter

Sikre vedvarende konkurrencefordele

Sikre alle retten til flexicurity

Udvikle menneskelige ressourcer og mere ligelige arbejds- og livsbetingelser

Globalisering, frygt og muligheder for fagbevægelsen · Globalisering – i virkeligheden: Mange...

Documents

Transcript of Globalisering, frygt og muligheder for fagbevægelsen · Globalisering – i virkeligheden: Mange...