GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev...

16
1 GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 2 APRIL 2013 Om kvinderet (og mandepligt) og uhellige alliancer PLUS interview med Lone Loklindt fra det Radikale Venstre

Transcript of GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev...

Page 1: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

1

GLOBAL FN-forbundets medlemsblad

NR. 2 APRIL 2013

Om kvinderet (og mandepligt) og

uhellige alliancer PLUS interview med

Lone Loklindt fra det Radikale Venstre

Page 2: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

2

Kvinderet

og mandepligt Ordet kvinder findes ikke i Verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948. Der skrives dog klart, at der ikke må diskrimineres på grund af køn, men man kan ikke finde nogen reference til, at der skulle være et verdensomspændende problem med kvinders rettigheder. Om dette skyldes et ønske om en udelukkende principiel tekst i Verdenserklæringen eller en mangel på erkendelse i 1948, skal jeg være lade usagt. Først i konventionen om sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder fra 1967 kan man finde direkte referencer til mangel på ligeret, in casu på arbejdsmarkedet. Desuden fastslås, at ægteskab kræver begge parters ”frie og uforbeholdne samtykke”, en gryende erkendelse af at noget var og er skævt. Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer med undertrykkelse, vold og diskrimination, og der blev sat ord på, hvad der kunne og skulle gøres. Med CEDAW-konventionen fra 1979 blev der et solidt grundlag for det internationale arbejde. Der er opnået mange resultater i kampen for kvinders ligeret, men med en aktuel vurdering af, at en tredjedel af alle kvinder oplever at blive udsat for vold, må det også konstateres, at der er, er meget langt igen. Der er fortsat er en kamp at kæmpe for alle der går ind for menneskerettigheder. I det nylige møde i FN’s kvindekommission – som flere artikler i dette blad refererer til – måtte der igen kæmpes for at holde fast i principperne og undgå, at de som går ind for mænds fortrinsstilling i alle livets aspekter fik ny vind i sejlene. Fundamentalistiske strømninger i flere verdensreligioner kombineret med almindelig magtpolitisk vane(?)tænkning er en formidabel modstander. Der er grund til at overveje strategi og taktik. Når kvinder udsættes for vold er det i langt de fleste tilfælde mænd, der slår, og når kvinder udsættes for diskrimination er det hovedsagelig mænd, der udøver den – eller en samfundsorden, defineret af mænd. Hvor kvinder står med problemet, er det i høj grad mænd, der kunne gøre noget ved det. Og vi har i de seneste måneder set flere episoder fra Indien, der antyder eksistensen af en voldtægtskultur – forøvet af mænd. Det er derfor også vigtigt at Verdens ordentlige mænd – og det er forhåbentligt de fleste – tager situationen helt alvorligt og gør en indsats for at påvirke holdningsmæssigt vildfarne kønsfæller. Ole Olsen Formand for Menneskeretsudvalget

REDAKTION:

Henrik Døcker, Torleif Jonasson,

Anne Marie Wium-Andersen, Trine

Marqvard Nymann Jensen og

Jørgen Estrup (ansvarshavende)

FORSIDE:

Zofia Mrugacz

ISSN:

2245-0017

GLOBAL udkommer næste gang:

Juni 2013

Artikler, der er underskrevet med

navn, er ikke nødvendigvis udtryk

for FN-forbundets holdning.

FN-forbundet blev dannet i 1970,

da Den Danske FN-forening blev

sammensluttet med Dansk Sam-

råd for de Forenede Nationer og

Een Verden.

Forbundet går dog helt tilbage til

Foreningen til Danmarks Neutrali-

sering, der blev stiftet af den dan-

ske modtager af Nobels Fredspris,

Frederik Bajer, i 1882.

GLOBAL’s rødder kan føres tilba-

ge til 1885 til Dansk Fredsfor-

enings skrift Freden. Siden 1892 er

bladet jævnligt udkommet. Forma-

tet og navnet er skiftet, fra Freds-

bladet til FN-orientering til FN-

bladet til FN-forbundets Nyheds-

brev. Men ambitionen har altid væ-

ret den samme: at udgive et skrift

til støtte for en bedre verden, for

mellemfolkelig fred og forståelse.

FN-forbundet er en medlemsorga-

nisation, uafhængig af FN, der har

til formål at styrke interessen for

FN og forståelsen for nationernes

gensidige afhængighed og fælles

ansvar.

Du kan vise din støtte til vores ar-

bejde ved at blive medlem af FN-

forbundet. Se mere på vores hjem-

meside www.fnforbundet.dk

FN-forbundet

Store Kongensgade 36, 4.th

1264 København K.

Page 3: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

3

Indhold

Nyt fra FN-forbundet

Kvinders rettigheder er menneskerettigheder

5 spørgsmål & 5 svar — Lone Loklindt

Seksuelle rettigheder splitter i FN

Internationalt overblik

Bøger

Henrik Døcker anmelder

SIDE 4

SIDE 6

SIDE 8

SIDE 10

SIDE 12

SIDE 14

SIDE 16

Page 4: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

4

UN

Ph

oto

/ T

obin

Jo

ne

s

UN

Ph

oto

/ E

va

n S

ch

ne

ider

Sæt kryds i kalenderen

Statebuilding-bistand til kriseramte stater Regnefejl og facitlister i FN’s fredskalkyle

— FN-forbundet får besøg af Jørgen Lissner, som har mere end 30 års erfaring i FN’s internationale udviklings- og fredsbevarende arbejde.

Det er lørdag den 20. april 2013, kl. 14.30- 16.00 i 'Salen' i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København S

_________________ Blodspor i sandet — Vestsahara-konflikten

Tonny Brems Knudsen styrer debatten, når vi i samarbejde med Folkeuniversitetet sætter konflikten i Vestsahara på dagsordenen.

Det er tirsdag den 23. april kl. 19.00, Aarhus Universi-tet, Matematisk Institut, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, Aarhus

_________________

The Use of Drones under Human Rights Law

FN-forbundets egen Ole Olsen er hovedtaler, når FN-forbundet i samarbejde med SISLO inviterer til seminar om forholdet mellem ’targeted killings’ (dronedrab) og folkerettten.

Det vil foregå mandag den 6. maj 2013 på Syddansk Universitet Odense, Campusvej 55, 5230 Odense

Student Association of International Security and Law in Odense

TAK TIL

Mette Kirstine Schmidt fra Sex &

Samfund,

Lone Loklindt, Radikale Venstre

Lena Jørgensen, FN-forbundets

menneskerettighedsudvalg,

der har bidraget til dette nummer

af GLOBAL

Vores studiegruppe i New York marts 2013,

fotograferet i Sikkerhedsrådets sal.

I forgrunden: Andreas Hansen. Forreste række: Louis Møllerfors, Henrik Døcker, Henriette Vestergaard, Maike Schäfer. Bageste række: Kent Spann, Jens Vexø, Lena Birgitte Jørgensen, Inger S. Olsen, Louise Palme.

Nyt fra FN-forbundet

Page 5: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

5

Student Association of International Security and Law in Odense

Forsiden på denne udgave af GLOBAL, ’Don’t Turn Your Back on

Abused Women’ stammer fra UNRIC’s reklamekonkurrence i

2011, der satte fokus på vold mod kvinder, hvad vi synes, passe-

de for vores fokus i dette nummer. Bag illustrationen står Zofia

Mrugacz.

'We must not rest until we end violence against

women and ensure women's full political and

economic participation worldwide.'

Ban Ki-moon

Kommende FN-dage

28 April:

World Day for Safety and Health at Work

3 Maj:

World Press Freedom Day

21. Maj:

World Day for Cultural Diversity for

Dialogue & Development

29 Maj:

International Day of UN Peacekeepers

114 skoler landet over har nu fået tilsendt brætspillet Verden på Spil; et brætspil for 7.— 9. klasse, der hjælper eleverne til at forstå de mange problematikker, der kan være omkring fødevaresikkerhed, internationale forhold og miljø og klima.

Nu kan du bestille et eksemplar via mail:

[email protected]

Spillet er gratis mod betaling af porto og forsendelse: 150,- kr

Husk—du kan følge os på Facebook

Facebook.com/FNforbundet.dk

I forgrunden: Andreas Hansen. Forreste række: Louis Møllerfors, Henrik Døcker, Henriette Vestergaard, Maike Schäfer. Bageste række: Kent Spann, Jens Vexø, Lena Birgitte Jørgensen, Inger S. Olsen, Louise Palme.

Bliv medlem — og støt vores arbejde

(nu er det blevet helt

smart og elektronisk at blive medlem, vi lover)

Se mere på

www.fnforbundet.dk/bliv-medlem

Page 6: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

6

Af Lena Jørgensen,

medlem af FN-forbundets menneskerettighedsudvalg

og deltager på studieturen til New York

FN’s Kvindekommissions 57. årlige konference 4.-15.

marts 2013 var i sin afsluttende forhandlingsfase, da

en mindre delegation fra FN-Forbundet besøgte FN’s

hovedkvarter i New York. Konferencens fokus var af-

skaffelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og piger.

I modsætning til sidste år lykkedes det i år at nå til

enighed om et slutdokument trods stærke modstande-

re. Under vores besøg kom vi bag kulisserne og fik ind-

blik i de vanskelige forhandlinger.

Selvom FN har iværksat mange tiltag for at fremme

kvinders rettigheder siden FN’s grundlæggelse i 1945

er der stadig lang vej. Tal fra UN Women viser nemlig,

at knap 70% af kvinder på verdensplan i løbet af deres

liv bliver udsat for fysisk og/eller seksuel vold i form af

at blive slået, voldtaget eller misbrugt. Dertil er ca. 140

millioner kvinder blevet udsat for kønslig omskæring og

millioner bliver udsat for tvangsægteskab eller traffick-

ing. Selvom der i 125 lande er lovgivning, som gør det

strafbart at udøve vold indenfor hjemmets fire vægge,

er der stadig 603 millioner kvinder, som lever i lande,

hvor det ikke er en forbrydelse.

Lovgivning om vold mod kvinder nødvendig

Lovgivning om vold mod kvinder var netop også emnet

for en af Kvindekommissionens side-events, som den

danske FN-mission i New York havde hjulpet os med at

få adgang til. Her gav et ekspertpanel af bl.a. fire kvin-

delige amerikanske dommere gode råd til de tilstede-

værende med udgangspunkt i deres mange års erfa-

ring med amerikansk lovgivning indenfor vold mod

kvinder i hjemmet, som i Kvindekommissionens slutdo-

kument bliver fastslået som værende den mest udbred-

te form for diskrimination, der påvirker kvinder i alle so-

ciale lag i hele verden.

Den ene oplægsholder, Elizabeth Lamb, forklarede, at

den kulturelle baggrund i nogle tilfælde er årsagen til

vold i hjemmet. Som løsning på problemet blev uddan-

nelse af myndigheder som f.eks. politi anbefalet af en

af paneldeltagerne, Doris Pechkurow, mens en anden,

Kathy Serrette, anbefalede, at vold i hjemmet bør ses

med menneskerettighedsbriller som undertrykkelse af

et andet individ i stedet for blot som dårlig opførsel

mellem to individer.

I forhold til kønslig omskæring af kvinder fortalte UNF-

PA’s repræsentant, at de gør et stort oplysningsarbejde

i alle samfundslag, men at det i sidste instans kræver

lovgivning på området at stoppe den skadelige praksis,

fordi det er en social norm, der støttes af såvel højt-

som lavtuddannede kvinder.

Modstand mod seksuel og reproduktiv sundhed

I de lande, hvor kvinders rettigheder ikke anerkendes

som menneskerettigheder, er kvinder ikke beskyttet af

lovgivning mod vold i hjemmet. Konsekvensen er at ca.

222 millioner kvinder i udviklingslande f.eks. bliver uøn-

sket gravide, eller får seksuelt overførte sygdomme

som f.eks. HIV, fordi de ikke har adgang til seksuel og

reproduktiv sundhed. Dvs. de har ikke adgang til præ-

vention, sikre aborter, seksualundervisning, sundheds-

klinikker og aborter. Sidstnævnte fordi aborter er for-

budt i nogle lande.

To dage før Kvindekommissionens frist for at nå til

enighed havde FN-forbundets delegation sat Mette Kir-

stine Schmidt fra ngo’en Sex & Samfund stævne. Da vi

mødte hende, kom hun direkte fra de igangværende

forhandlinger med hundredvis af andre delegerede fra

FN’s medlemslande i hele verden. I en sen aftentime

brugte hun sin pause på at give os et øjebliksbillede af

kampens hede: Der er stort pres på FN’s Kvindekom-

mission i år for at nå et slutdokument, fordi man ikke

kunne nå til enighed om noget sidste år. Det er ikke

100% sikkert, at der kommer et slutdokument, fordi re-

produktion og kvinders rettigheder er meget kontrover-

sielt for nogle.

Men et slutdokument kom der!

Fremtidsudsigter for kvinders rettigheder

Et vigtigt led i FN’s bestræbelser på at fremme kvin-

ders rettigheder er de otte 2015 Mål, som er en række

konkrete, tidsbestemte mål, der udløber i 2015. Asger

Ryed fra UN Women forklarede os, at mål # 3 At øge

Kvinders rettigheder er

menneskerettigheder

Rundt om FN's arbejde for kvinders rettigheder

SE OGSÅ

Rejsebrev fra New York Om indtryk og tanker om forhandlingerne , om FN,

om byen fra stuideturen

Page 7: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

7

ligestillingen mellem kvinder og mænd hænger uløse-

ligt sammen med de øvrige mål, især de mål som har

med fattigdoms- og sygdomsbekæmpelse, sult, analfa-

betisme og børne- og mødredødelighed at gøre.

Et af de fem fokusområder, som UN Women arbejder

med, er at hjælpe lande til, at ligestilling bliver en del af

finansloven, fordi det anses som en forudsætning for at

opnå succes med at øge kvinders rettigheder, at pen-

gene følger intentionerne om mere ligestilling. Dette

kræver effektiv retssikkerhed, og foreløbig er Canada

og Australien meget fremme på dette område. Et andet

fokusområde er, at kvinder skal deltage i det politiske

arbejde både kommunalt, regionalt og på landsplan.

Ryed afslører til den lille delegations overraskelse, at

Rwanda – hvor der blev begået folkedrab på ca.

800.000 tutsier og moderate hutuer i 1994 – har det

største antal kvinder valgt til parlamentet, nemlig 56%.

Dette er sket ved, at man har indskrevet kvotesystem

50-50 i forfatningen, som det med tiden er hensigten af

fjerne. Ifølge Ryed kan man tage det som udtryk for, at

rollemodeller har stor effekt, og at det kan være en for-

del at starte med kvote- ordninger for at sætte gang i

en udvikling i retning af flere kvinders politiske deltagel-

se. Et tredje eksempel fra UN Women’s arbejde på, at

det er gået et stort skridt i den rigtige retning, er, at li-

gestilling og kvinders rettigheder kom med i Rio’s slut-

dokument.

I lighed med Ryed ser Erik Laursen fra Den Danske FN

-mission fremme af kvinders rettigheder som løftestang

for afskaffelse af fattigdom. Ja, faktisk hævder han på

baggrund af en af Verdensbankens forskere, at de lan-

de, der ikke involverer kvinder i økonomien, forbliver

fattige. Derfor vil fremme af kvinders rettigheder være

nødvendigt at få med i post-2015 Målene for yderligere

at styrke fattigdomsbekæmpelse globalt. Så hvis Kvin-

dekommissionens slutdokument blev svækket, ville det

blive svært at få det med i post-2015 Målene.

At Kvindekommissionen i år kom i mål med et slutdo-

kument, er et fremskridt i forhold til sidste år, hvor for-

handlingerne brød sammen. Men uanset dette resultat

og uanset om Kvindekommissionens 16 sider lange

slutdokument er svækket i forhold til Cairo-aftalen fra

UNFPA's befolknings- og udviklingskonference i 1994

eller ej, så ligger der et stort arbejde foran FN, regerin-

ger og ngo’er for at ændre de kulturelle og sociale nor-

mer for, hvordan især vold i hjemmet bliver betragtet og

dermed for at fremme kvinders rettigheder. Derfor er

det stadig aktuelt at minde om USA’s daværende før-

stedame, Hillary Clintons berømte ord i hendes tale på

FN’s 4. verdenskonference om kvinder i 1995 Menne-

skerettigheder er kvinders rettigheder…og kvinders ret-

tigheder er menneskerettigheder. Det er den røde tråd

siden FN’s grundlæggelse og lyder den dag i dag som

et ekko i Kvindekommissionens slutdokument fra den

57. konference.

FN's Kvindekommission blev oprettet i 1946 med henblik

på at styrke kvinders rettigheder i bl.a. politisk, økono-

misk og social sammenhæng.

Selve kommissionen består af 45 medlemmer, der væl-

ges for fire år ad gangen. De nordiske lande er normalt

repræsenteret ved ét medlem, og Sverige udfylder i øje-

blikket den nordiske plads.

Kvindekommissionens arbejde tager udgangspunkt i den

årlige samling samt CEDAW-konventionen. Konventionen

blev vedtaget af FN's generalforsamling i 1979 og er juri-

disk bindende for Danmark og de 184 andre lande, der

har underskrevet.

Find meget mere information via UN Women’s

hjemmeside:

www.unwomen.org

UN Photo/ Marco Dormino

Page 8: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

8

Du har netop deltaget i den danske

delegation til FN’s Kvindekommission, CSW, i

New York. Hvad er det, der gør bekæmpelsen af

vold mod kvinder på globalt plan så vigtig?

Vold mod kvinder er desværre et udbredt problem i he-

le verden. Volden har forskellige former og udtryk, men

uanset om det handler om voldtægt som våben i krige

og konflikter eller om det handler om vold i hjemmet i et

fredeligt land, så skal volden be-

kæmpes, for det er helt uaccepta-

belt.

Når det er vigtigt med den globale

indsats, er det fordi det er en dags-

orden som sætter fokus på kvinde-

undertrykkelse og manglende lige-

stilling i bred forstand.

Det er en dags-

orden som er

løftestang til

mange andre dimensioner af ligestillingskampen, ek-

sempelvis kvinders manglende muligheder, retten til at

bestemme over egen krop, hvor mange børn man vil

have og med hvem og hvornår. Mange kulturelle nor-

mer og traditioner fratager kvinder frihed og selvbe-

stemmelse, ja, i værste fald lemlæstelse som ved om-

skæring.

Hvad er – og bør – Danmarks rolle være i forhold til

det multilaterale arbejde gennem FN for at standse

vold mod kvinder?

Danmark yder store bidrag til bl.a. UNFPA og UN

Women, og det faktum, at vi har valgt en rettighedsba-

seret udviklingsstrategi, gør kampen for ligestilling og

hermed kampen mod vold mod kvinder til et meget vig-

tigt indsatsområde på alle måder.

Danmark bør på alle måder gå forrest i kampen mod

kvinders undertrykkelse, gennem kvinders oplysning

5 spørgsmål & 5 svar

— Fra Lone Loklindt, det Radikale Venstre Lone Loklindt var en af de folketingspolitikere, der deltog i den danske delegation til FN’s

Kvindekommission i New York. Dertil er hun også medlem af FN-forbundets folketingsgrup-

pe. Vi har stillet Lone 5 spørgsmål om kvinderettigheder, om FN og om Danmarks rolle i ver-

densorganisationen

Lone Loklindt er medlem af Folketinget

siden 2011 og miljøordfører og formand

for miljøudvalget, ordfører for

udviklingssamarbejde og

menneskerettigheder

Fra Kvindekommissionens anden forsamling i 1948. På billedet ses Dorothy Kenyon

fra USA (til højre) og Bodil Begtrup, der i 1946 blev valgt som formand for FN’s

Kvindekommission og i 1949 blev udpeget som den første kvindelige, danske

ambassadør.

UN Photo/ KB

Page 9: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

9

om rettigheder, uddannelse og ”empowerment”, men

det bør også i meget højere grad ske gennem en be-

vidstgørelse og engagement af mændene i de pågæl-

dende samfund.

8. marts – kvindedagen – er netop passeret

uden den helt store offentlige opmærksomhed i

Danmark. Er kvindesagen død i Danmark? Eller

har den brug for et nyt fokus?

Nej, kvindesagen er ikke død i Danmark, men jeg tror

det er vigtigt at finde perspektiver frem, som de unge

kvinder ikke længere er så opmærksomme på, for ek-

sempel er kærestevold i stigning, men ikke omtalt som

uacceptabel.

Der er stadig meget stor lønforskel mellem kvinder og

mænd, og der er stadig meget færre kvindelige ledere.

Men allervigtigst er det nok at blive bevidst om de

strukturelle uligheder og stereotype kønsroller, som

ude i verden betyder meget større forskelle mellem

mænd og kvinders muligheder.

Der har været mange diskussioner omkring FN’s

rolle og relevans i den globale verdensorden, vi

har i dag – nogle mere positive end andre. Hvordan

anser du verdensorganisationens betydning i dag?

FN har også i dag en helt unik funktion som det eneste

forum, hvor alle lande mødes og lytter til hinanden,

vedtager konventioner og andre fælles spilleregler.

Men der er ingen tvivl om, at FN også er så stor en bu-

reaukratisk mastodont, som ikke formår at koordinere

de mange indsatser, og derfor har et kæmpe stort res-

sourcespild. Og samtidig mangler FN de økonomiske

muskler til at få ting til at ske, til at gribe ind og skabe

fred, reducere katastrofer effektivt.

FN spiller stadig en væsentlig rolle, især fordi vi ikke

har noget bedre at sætte i stedet. Men jeg mener vi

skal revitalisere FN ved at opdatere organisationen,

skære det væk, som ikke er relevant og i stedet reser-

vere flere midler til de indsatser, som nu skal priorite-

res, så som fredløsning, bekæmpelse af ulighed og

fremme såvel menneskerettigheder som bæredygtig

udvikling.

I alt deltog 4 danske ngo’er i den danske

delegation til CSW. Hvordan bruger i som

politikere civilsamfundet for eksempel under

sådanne forhandlinger som CSW? Og hvordan

anser du civilsamfundets deltagelse i multilaterale

forhandlinger?

Jeg mener, det er meget vigtigt, at der er repræsentan-

ter fra civilsamfundet, som er nørdede og totalt inde i

de specifikke dagsordener. De fire danske ngo’er var til

stor hjælp under kommissionens møde, dels fordi dele-

gationen af folketingspolitikere kunne dele opgaver

med dem, og dels fordi de med deres indsigt og net-

værk kunne forsyne os med anderledes informationer

end dem, vi får fra de officielle papirer.

Som parlamentarikere kunne vi have fået mere ud af

ngo’erne, hvis vi havde været i tættere kontakt forud for

mødet og været mere koordinerede i forhold til at delta-

ge i flere relevante side-events. Sidst men ikke mindst

er de fælles indtryk og erfaringer meget værdifulde i

det opfølgende arbejde, både hjemme og ude.

De folketingspolitikere deltog også i den danske

delegation:

Marlene Borst Hansen (R)

Rasmus Horn Langhoff (S)

Fatma Øktem (V),

Louise Schack Elholm (V)

Ann Maja Panduro Kjærulff (S)

Ulla Tørnæs (V)

Af ngo’er deltog:

Kvindernes U-landsudvalg (KULU)

Kvinderådet

Sex & Samfund

KVINFO

Jeg er stolt over, at Danmark har været

blandt de lande, der er gået forrest i kampen for

kvinders rettigheder, og at det lykkedes at forhindre

konservative og religiøse kræfter i at blokere

fremskridt.

Kvinders rettigheder har intet at gøre med

kultur eller religion. Det er en menneskerettighed

at kunne leve et liv fri for vold – og have retten til at

bestemme over egen krop.

Sådan sagde ligestillingsminister Manu Sareen (R),

der ledte delegationen i New York, i en pressemedde-

lelse umiddelbart efter vedtagelsen af

slutdokumentet.

>>Find slutdokumentet her

” ”

Page 10: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

10

Af Mette Kirstine Schmidt,

international advocacy–medarbejder, Sex og Samfund

Det var lige ved at gå galt. Helt frem til de sidste minut-

ter af forhandlingerne ved årets kvindekommission

(CSW), med temaet “Vold mod Kvinder”, var der usik-

kerhed om, hvorvidt FN’s medlemslande kunne blive

enige om en aftale. Som i mange andre FN-

forhandlinger var det primært spørgsmål om seksuel

og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), der

splittede parterne ad.

Men hvad er seksuel og reproduktiv sundhed og ret-

tigheder? Hvad er status i verdens fattigste lande og

hvilke lande er det, som er så store modstandere af

SRSR, at de sætter FN-forhandlinger over styr for at få

deres vilje?

Essensen i begrebet SRSR er, at alle har retten og

midlerne til at bestemme over egen krop. Dette inklu-

derer retten til at bestemme, hvor mange børn man vil

have, hvornår og med hvem, samt retten til at have et

sundt sexliv og udleve sin seksualitet uden risiko for

diskrimination, sygdom eller overgreb. Med Cairo-

aftalen fra 1994, blev verdens lande enige om en 20-

årig handlingsplan, der skulle realisere disse rettighe-

der. Men i dag, et år før deadline udløber i 2014, må vi

konstatere, at vi langt fra er i mål.

Grundlæggende mangler

Vigtige forudsætninger for at kunne udleve sine seksu

elle og reproduktive rettigheder er adgang til moderne

prævention og seksualundervisning. Det er desværre

langt fra alle forundt.

222 millioner kvinder, primært i udviklingslande, vil ger-

ne udsætte deres næste graviditet, men har ikke ad-

gang til moderne prævention. Og særligt unge lider un-

der mangelfuld viden om seksualitet, hvilket spænder

ben for at kunne bestemme over egen reproduktion.

En anden vigtig forudsætning er, at alle har adgang til

sikre graviditeter og fødsler, herunder uddannet sund-

hedspersonale og basalt hospitalsudstyr. Heller ikke

her, går det alt for godt. Omfanget af mødredødelighed

er stadig urimelig højt, da 800 kvinder dør i barselssen-

gen hver dag. Årsagerne hertil er ofte forblødninger,

infektioner, svangerskabsforgiftning og usikre aborter.

MDG 5 (nr. 5 ud af de såkaldte 2015 Mål, red.), som

tilsigter at nedbringe omfanget af mødredødelighed

med tre fjerdele inden 2015, er derfor desværre også

det MDG mål, der er længst fra at blive opfyldt.

Endelig er det selvfølgelig afgørende at alle har ret til

diagnosticering og behandling af seksuelt overførte

sygdomme – hvilket vi ved, er en udfordring i mange

udviklingslande, hvor der diskrimineres mod unge og

homoseksuelle, at kvinder har adgang til sikre aborter

– hvilket vi ved, tager livet af ca. 47.000 kvinder årligt;

og at lovgivningen i samfundet ikke diskriminerer sek-

suelle minoriteter – hvilket vi ved desværre er tilfældet i

mange lande.

Seksuelle rettigheder splitter i FN

Sex og Samfund var blandt de tre ngo’er i den danske delegation til Kvindekommissionens

forsamling i marts. Deres repræsentant gør status

UN

Ph

oto

/ M

ark

Ga

rten

Page 11: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

11

Den uhellige alliance

Det er svært at give et entydigt svar på, hvorfor udvik-

lingen er gået så langsomt inden for dette område. En

del af forklaringen er fattigdom og mangel på velfunge-

rende sundhedssystemer i verdens fattigste lande.

Men det er ikke hele historien. Kvinders lave status i

mange udviklingslande, en rodfæstet hetero-

normativitet (at heteroseksualitet er eneste gældende

norm, red.) og frygt for homoseksualitet, som for ek-

sempel ses i Uganda i disse år. Traditioner, kultur og

religion spiller også ind og gør udfordringerne mere

komplekse og svære at løse. Dette ses ikke mindst,

når emnerne diskuteres på FN-niveau. I den ene side

af forhandlingsrummet sidder, “den uhellige alliance”.

Alliancen består af lande som Rusland, Syrien, Iran,

Irak, Egypten (hvis kvinder tilsyneladende endnu ikke

har nydt meget godt af det arabiske forår) samt et par

afrikanske lande (som f.eks. Cameroun og Benin).

Hertil kommer Vatikanstaten, som til trods for, at den

kun har observatørstatus i FN-regi, traditionelt spiller

en særdeles aktiv rolle som en form for uformel koordi-

nator og indpisker af den uhellige alliance. Disse religi-

øst og kulturelt set forskellige lande står i FN regi tæt

sammen om en massiv afvisning af reproduktive ret-

tigheder – primært, men ikke udelukkende knyttet til

modstand mod abort, et konservativt familie- og kvin-

desyn, og total afvisning af alt, der har med seksuelle

rettigheder at gøre.

I den anden side af forhandlingsrummet sidder Dan-

mark, sammen med en række europæiske lande, USA,

New Zealand, Sydafrika og Brasilien. EU kan desværre

ikke levere én samlet stærk stemme på dette område i

FN-regi, da lande som Malta, Polen og Ungarn grund-

læggende modsætter sig seksuelle og reproduktive ret-

tigheder (primært med henvisning til abort).. Oftest er

dette dog umuligt, og kræfterne fokuseres derfor på at

forsvare tilbageslag på det reproduktive område.

Kampen er ikke slut

Det bringer os tilbage til indledningen og dette års for-

handlinger i CSW. Efter mange lange debatter om

blandt andet vigtigheden af unges adgang til seksual-

undervisning, anvendelsen af begrebet ’intim partner’ –

som kan inkludere homoseksuelle partnere, hvorfor det

er uacceptabelt for flere lande – og et forsøg på at un-

derminere en eventuel aftale med at få en suveræni-

tetsklausul ind i teksten, endte det hele til sidst relativt

positivt med en aftale, som indeholder mange positive

tendenser.

Men der er ingen tid til at hvile på laurbærrene. Diskus-

sionerne om efterfølgerne til MDG’erne er startet, og

der er alt mulig grund til at forvente, at den uhellige alli-

ance vil forsøge at ødelægge alle tiltag til målsætnin-

ger, der inkluderer seksuelle og reproduktive rettighe-

der, herunder særligt for unge.

Og det er vi nødt til at få sat en stopper for. Når stati-

stikkerne fortæller os, at graviditet er den største døds-

årsag blandt teenagepiger i Afrika, er det ikke blot en

menneskelig tragedie for pigerne og deres familie, det

er også et brud på fundamentale rettigheder, vi ikke

kan sidde overhørig. Samtidig er disse unge kvinders

død – og manglende opfyldelse af seksuel og repro-

duktiv sundhed – en forhindring i at skabe udvikling i

verdens fattigste lande.

Verdenshistoriens største ungdomsgeneration er ved

at gå ind i den reproduktive alder. De får brug seksual-

undervisning, prævention og sundhedsydelser for at

kunne opfylde deres drømme, udnytte deres potentiale

og skabe udvikling i de samfund, hvori de lever.

MÅL 5.:

NEDBRINGE DØDELIGHEDEN

BLANDT GRAVIDE OG FØDEN-

DE KVINDER

Delmål:

At reducere dødsfald i forbindelse med fødsler og

graviditet med tre fjerdedele inden år 2015

Delmål:

At sikre universel adgang til reproduktiv sundhed

inden år 2015

Se mere om 2015 Målene, og hvor langt, verden er

nået på :

www.2015.dk

Page 12: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

12

INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker

FN’s Generalforsamling har nu vedtaget international våbenhandelstraktat

FN’s Generalforsamling fik ikke fuld tilslutning til den nye internationale traktat om våbenhandel, da den blev vedta-

get i april: 154 lande stemte for, 23 undlod at stemme og tre (Nordkorea, Iran og Syrien) stemte imod. Traktaten på-

lægger staterne nøje at undersøge alle former for eksport af våben, således at disse ikke anvendes af lande, som

begår grove menneskeretsbrud, krænkelser af den humanitære folkeret eller terrorisme. Den træder i kraft, når 50

lande har ratificeret den. Traktaten tilsigter også at begrænse den illegale våbenhandel over grænserne.

UNDP med positivt budskab i årsrapport om den menneskelige udvikling

FN’s Udviklingsprogram (UNDP) viser i sin årsrapport om den menne-

skelige udvikling, at ingen lande siden 2001 udviser tilbagegang i stati-

stikker for sundhed, undervisning og indkomstniveau. Brasilien, Indien,

Indonesien, Kina, Mexico, Sydafrika og Tyrkiet har vist en hurtig frem-

gang, men der er også opmuntrende udviklingstræk i fx Bangladesh,

Ghana, Mauritius og Tunesien. Flere og flere mennesker glider i disse

år ind i middelklassen. Mens 1,8 mia. af jordens befolkning i 2009 ind-

gik i middelklassen, vil det i 2020 være 3,25 mia. Og mens der ved Den

Kolde Krigs afslutning var 70 stater, hvis styre baseredes på demokrati-

ske valg, så er det i dag 177 stater. (UN Photo/ Albert Gonzalez Farran)

Ny FN-interventionsstyrke til Congo – Mary Robinson særlig FN-udsending

FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget formeringen af en ny ”interventionsbrigade” på 2-3000 mand til det borgerkrigs-

hærgede Congo (DR Congo) med et i FN-sammenhæng hidtil uset mandat til at foretage offensive operationer ale-

ne eller sammen med Congos hær for at nedkæmpe ’militante grupper’. Brigaden, der er etableret på initiativ af

USA, Frankrig og Togo, vil indgå i FN’s fredsbevarende Congo-styrke (MONUSCO)og får hovedkvarter i Goma i

Østcongo. Samtidig har generalsekretær Ban Ki-moon udnævnt den tidligere irske præsident og FN-

menneskerettighedskommissær Mary Robertson til særlig udsending til de såkaldt ”Store Søer” i Centralafrika,

d.v.s. inkl. Congo. Hun skal herunder bidrage til gennemførelsen af den FN-støttede fredsslutning, der med mange

afrikanske staters medvirken blev truffet for Congo i februar. Det har givet anledning til beskeden optimisme, at den

rwandisk-congolesiske oprørsleder, Bosco Ntaganda, tutsi (mindretalsbefolkningen i Rwanda), i februar meldte sig

selv på den amerikanske ambassade i Rwandas hovedstad Kigali med anmodning om at blive overført til Den In-

ternationale Straffedomstol i Haag. Her er han anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, idet han som én af

lederne af oprørsbevægelsen M23 i Østcongo har tvangsudskrevet drenge til soldatertjeneste.

FN udvider sin minerydning i Afrika og Sydasien

FN’s minerydningstjeneste (UNMAS) udvider nu sine aktiviteter i Af-

ghanistan, Congo (DR Congo), Libyen, Somalia og Sydsudan takket

være en donation fra den japanske regering på 18 mio. dollars. Penge-

ne strækker til 13.000 mineryddere i Afghanistan, hvis landbrugsområ-

der i uhyggelig grad er oversået med ueksploderede landminer. I dette

land er 42 civile i de sidste to år hver måned blevet dræbt af landminer,

de fleste af dem drenge under 18 år. I Somalia blev de første landmi-

ner lagt ud under en konflikt med Etiopien om landrettigheder i Ogaden

-ørkenen i 1964-77, i Sydsudan lagdes miner ud under den op mod 50

år lange borgerkrig med Sudan, der først fik sat et punktum ved Sydsu-

dans selvstændighed for to år siden. (UN Photo/ Tobin Jones)

Lange fængselsstraffe til to bosnisk-serbiske ledere ved Haag-tribunal

To fremtrædende bosnisk-serbiske politiske ledere er hver blevet idømt 22 års fængsel ved Det Internationale

Straffetribunal vedr. Eksjugoslavien i Haag. Mico Stanisic, der var indenrigsminister i den såkaldte Republika

Srbska i Bosnien-Hercegovina, og Stojan Zupljanin, der var regional sikkerhedschef i byen Banja Luka og siden

chef for krisestaben i den overvejende serbiskbeboede region Kraijna i Kroatien, dømtes for såvel krigsforbrydelser

som forbrydelser mod menneskeheden. De to var ansvarlige for drab, tortur, fordrivelse og andre grusomheder af

ikke-serbere i større områder med henblik på etablering af et Stor-Serbien ud fra en samlet plan. To tidligere rwan-

Page 13: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

13

diske ministre, Justin Mugenzi og Prosper Mugiraneza, har ved appelinstansen ved Det Internationale Straffetribu-

nal for Rwanda fået ændret tidligere domme på 30 års fængsel til frifindelse. Der var begået tungtvejende formelle

fejl ved at fastslå deres medansvar for folkedrabet på Rwandas tutsi-befolkning, således som tribunalets første

dom gav udtryk for. Deres blotte tilstedeværelse ved et ministermøde var ikke tilstrækkeligt bevis, sagde appelkam-

meret, der har sæde i Arusha, Tanzania.

Forlængelse af FN-mandater for Sierra Leone, Afghanistan, Sudan, Guinea-Bissau og Burundi

FN’s Sikkerhedsråd har forlænget FN’s mission i Sierra Leone (UNIPSIL) til udgangen af marts 2014 med henblik

på dens nedlæggelse til den tid. Det kommende år vil, som det fremgår af en nylig rapport fra generalsekretær Ban

Ki-moon, blive kritisk for at lodde, om sikkerhedssituationen oven på borgerkrigen, der endte 2002, nu også er sta-

bil, om menneskerettighederne er behørig betrygget, om transnational kriminalitet, herunder narkosmugling, be-

kæmpes effektivt og samfundets institutioner i det hele taget kan klare den igangværende opbygning af en demo-

kratisk stat.

FN’s fredsopbygningsmission i Guinea-Bissau (UNIOGBIS) er blevet forlænget til 31. maj i år. Situationen er ikke

alt for stabil, efter at oprørske soldater tog magten i april 2012 umiddelbart før et præsidentvalg. Militæret bør un-

dergive sig civil kontrol, ligesom der bør holdes frie offentlige valg, betoner Sikkerhedsrådet. Den lille tidligere por-

tugisiske koloni har siden sin selvstændighed i 1974 været præget af kup og politisk uro, hvad der i 2009 førte til

dannelse af FN’s mission til landet. Guinea-Bissau er ét af de lande, der særlig bekymrer FN’s Kontor for Rusmid-

ler og Kriminalitet (UNODOC), der netop har offentliggjort en rapport om transnational organiseret kriminalitet i

Vestafrika. Politiet i diverse lande dér er ineffektivt over for international narkotikahandel, og just Guinea-Bissau er

hovedmodtager af narkotika fra Sydamerika – det befordrer så de forbudte stoffer videre til Europa med kurerer.

Ifølge UNODC antages 50 tons kokain fra Andes-bjergene årligt gennem Vestafrika, herunder også Ghana, at nå

Europa – det sælges til en samlet værdi af 2 mia. dollars. Men også andre farlige stoffer indgår i den transnationale

kriminalitet – fra Nigeria kommer således store mængder methamphetamin. Den antages at blive viderebefordret/

forhandlet af omkr. 3000 kurerer med henblik på det østafrikanske marked.

FN-missionen i Burundi (BNUB) forlænges til februar 2014 i et forsøg på at bekæmpe korruption og sikre den fri

forsamlings- og foreningsfrihed forud for parlamentsvalg i 2015. Der skal fremdeles gøres en stor indsats for at be-

trygge menneskerettighederne, herunder bekæmpe politisk motiverede drab og opklaringen af disse, behandlingen

af indsatte, herunder mishandling og endog tortur. Denne mission blev oprettet i 2006 for at få udsonet tutsier og

hutuer, efter at hundredetusinder var blevet dræbt gennem flere årtier.

Senegal har nu åbnet retssag mod Tchads tidligere præsident

Senegal har nu indledt retssagen mod Tchads tidligere præsident Hissène Habré, der er tiltalt for ansvaret for et-

nisk udrensning, tortur og drab på alt i alt 40.000 mennesker, mens han 1982-90 var ørkenstatens diktator. Han

havde dengang politisk støtte fra bl.a. USA og Frankrig, der så ham som et bolværk mod Libyens diktator Moamar

Gadaffi. Nu er disse to lande blandt flere andre (Belgien, Luxembourg og EU) bidragyder til sagens samlede bud-

get på 7,4 mio. euro. Nogle flygtninge fra Tchad med eksil i Belgien fik rejst denne sag med støtte i belgisk lovgiv-

ning og den internationale anti-torturkonvention. En belgisk begæring om udlevering af Habré, der har opholdt sig i

Senegal siden 2000, blev afvist – med et påfølgende løfte fra Senegal om selv at indlede retsforfølgning af eksdik-

tatoren.

Valutafonden truer Argentina med eksklusion fra fonden

Den Internatonale Valutafond (IMF) har truet Argentina med sanktioner, evt. helt udelukkelse fra fonden, hvis det

ikke fremkommer med en ordentlig inflationsstatistik inden september. Landet har så lovet at have udarbejdet en

nyt inflationsindex til oktober. Desuden er priserne på varer i supermarkeder blevet fastfrosset i to måneder. Det er

første gang, at en stat har modtaget en sådan reprimande, siden reglerne for statistiske indberetninger til IMF blev

skærpet i 2004.

Afghanistan-missionen (UNAMA) er ligeledes forlænget med ét år, bl.a. for at støtte afholdelse af frie valg i 2014,

udsoning mellem landets regioner og bidrag til at øge sikkerheden – set i lyset af at den NATO-ledede internationa-

le sikkerhedsstyrke (ISAF) vil trække sig ud til næste år. FN er fuldt opmærksom på landets ”kroniske sårbarhed”,

og det maner til fortsat bekymring, at antallet af civile ofre for væbnet vold i 2012 steg med 20 pct.

De sanktioner, Sikkerhedsrådet i 2005 iværksatte mod Sudan på grund af dets militære undertrykkelse i Darfur-

provinsen, er blevet forlænget til februar 2014, nærmere betegnet mandatet for det 15 medlemmers panel, der er

sat til at overvåge sanktionerne. Det skal så samarbejde med den blandede mission, FN og Den Afrikanske Union

(AU) har nedsat for Darfur (UNAMID). Den såkaldte fredsproces i Darfur hindres fortsat af væbnede overgreb fra

person med Khartoum-regeringens støtte.

Page 14: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

14

Flest domme i sager mod Rusland ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg afsagde i 2012 knap 1100 domme og traf i alt 1800 af-

gørelser, mens 81.700 klagesager, indbragt for domstolen, blev afvist af formelle grunde. Flest domme vedrørte

Rusland (122), fulgt af Tyrkiet (117), I langt de fleste domme er der tale om overtrædelser af bestemmelserne i den

europæiske menneskerettighedskonvention af 1950. Domstolen er oplivet ved antallet af verserende sager:

128.100, eftersom det repræsenterer en 16 pct.s reduktion sammenlignet med 2011. Det er første gang siden den

nuværende domstol, bestående af fuldtidsbeskæftigede dommer siden 1998 har kunnet konstatere en nedgang i

sager under ekspedition. Det skyldes en ny procedure, som fordrer færre dommere til førstebehandlingen af ind-

komne sager.

Beskeden godtgørelse til FN-medarbejder, der fik ”ørene i maskinen”

Den amerikanske diplomat og tidligere FN-udsending til Kosovo James Wasserstrom (omtalt i GLOBAL okt. 2012),

som blev afskediget efter at han havde afdækket lyssky forbindelser mellem FN og offentlige værker i Kosovo, er

blevet tilbudt en kompensation på 65.000 dollars af FN’s Tvistemålstribunal. ”Det ringe beløb sender et dårligt sig-

nal til andre whistleblowers”, udtaler Wasserstrom, der i dag arbejder ved den amerikanske ambassade i Kabul. Af-

gørelsen vil muligvis blive indbragt for FN-Tvistemålstribunalets appelinstans. Wasserstrom havde overopsynet

med offentlige virksomheder og deres køb gennem FN-systemet i en periode hvor den oprindeligt serbiske provins

Kosovo administreredes direkte af FN.

Af Erik André Andersen,

ph.d., cand. scient., seniorforsker,

Institut for Menneskerettigheder

B ogen handler i en lidt an-

den og bredere formule-

ring, end den i øvrigt vel-

valgte titel, om freden og dens in-

stitutioner gennem de sidste 150

år – og det gør den glimrende, vel-

struktureret og pædagogisk. Stoffet

er stort og kompliceret, men be-

skrives gennem 15 korte kapitler

med illustrationer i form af mange

fotos og fire kort samt en enkelt fi

gur. Dertil portrætskitser af 13 hi-

storiske personer med betydning

for freden, heriblandt ni vindere af

Nobels fredspris. Udgangspunktet

tages meget passende i den

schweiziske forretningsmand Hen-

ry Dunants oplevelser på slagmar-

ken ved Solferino i Italien 1859,

hvilket førte til grundlæggelsen af

Røde Kors, den humanitære folke-

ret og Genève-konventionerne, el-

ler med andre ord: krigens ret (jus

in bello). Der næst tages fat på det

andet aspekt vedrørende krigsfø-

relse, nemlig forsøgene på at regu-

BØGER

Spændende lærebog til gymnasiet om fredens vanskelige vilkår

Henrik Døcker: Den skrøbelige fred. Det internationale samfund og retsstaten fra 1900 til i dag, 129 sider,

Frydenlund

Mindre pirateri i Aden-bugten

Der var kun 36 piratangreb på skibe i Aden-bugten i 2012, oplyser Den Europæiske Unions anti-pirat-styrke EU

NAVFOR. Hertil skal lægges 73 ”mistænkelige tilfælde”, hvorunder skibsbesætninger har registreret fartøjer, som

vakte mistanke, men måske blot var fiskerbåde. Det var et betydeligt fald sammenlignet med 2011, hvor 176 skibe

blev angrebet. Kun fem skibe blev sidste år kapret – mod 25 i 2011 og 27 i 2010. Siden pirateriet virkelig tog fat i

denne bugt i 2008 har en stribe lande gået sammen om at bekæmpe det – en såkaldt ”beskyttet rute” mellem So-

malia og Yemen patruljeres hele tiden af krigsskibe fra USA, Frankrig, Indien og Australien, hvortil kommer nationa-

le flotiller, herunder fra Rusland, Kina og Danmark. De gennemsejlende skibe er efterhånden bedre rustet til at

modstå piratangreb, en del har bevæbnede vagter om bord. Det risikable i disse forehavender illustreres af den ak-

tuelle krise mellem Italien og Indien, foranlediget af nedskydningen af to indiske fiskere, der antoges at være pira-

ter. To italienske flådeofficerer om bord på et italiensk handelsfartøj blev efterfølgende tiltalt for manddrab ved indi-

ske domstole. Mod løfte om at vende tilbage til Indien fik de lov til at tage til Italien for at stemme ved et parla-

mentsvalg. Et håb om alligevel at blive i Italien svandt, da Indien tilbageholdt den italienske ambassadør for at gen-

nemtvinge retssagen mod flådeofficererne i Indien. Under alt postyret valgte den italienske udenrigsminister at tage

sin afsked. Men nu går sagen sin gang.

Page 15: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

15

lere staters adfærd før krigenes udbrud, ja helst at for-

hindre krigene i at bryde ud, og hvornår staterne undta-

gelsesvis har lov til at bruge våbenmagt (jus ad bel-

lum). Det behandles gennem en fremstilling af Folke-

forbundet og senere FN, samt de straffeforanstaltnin-

ger over for de ansvarlige, der i folkeretten er gennem-

ført i form af internationale straffetribunaler og domsto-

le, ikke mindst Den Internationale Straffedomstol, som

trådte i kraft i 2002.

Men fortællingen breder sig ud over mange andre

aspekter ved freden end de juridiske og folkeretlige.

Bogen er således også en historiefortælling om det 20.

århundredes internationale politik, og selv om man

mærker Henrik Døckers store fortællelyst om historiske

emner, holder han – kendt som flittig bidragyder til

GLOBAL og dets forgængerblade gennem mange årti-

er – sig til den valgte synsvinkel, nemlig at fokusere på

freden og de mange sten, der ligger på vejen for en

holdbar og vedvarende fred samt de stadige trusler

mod den.

Efter de indledende kapitler kommer FN og begivenhe-

der i FN’s levetid mere og mere i fokus. Kapitlerne om-

handler bl.a. menneskerettigheder, national selvbe-

stemmelse, fredsbevarende styrker, eksempler på in-

ternationale krige og borgerkrige, velfærdens og fattig-

dommens betydning for fred, flygtninge og statsløse,

internationale sanktioner, terrorbalancen under den kol-

de krig samt nutidens terrorisme. Der afsluttes med en

kort drøftelse af muligheder for at forebygge krig.

Hele fremstillingen er baseret på forfatterens store vi-

den og er yderst saglig og afbalanceret, hvilket så san-

delig er en dyd i betragtning af, at alle emnerne og ka-

pitlerne er gennemsyret af politiske konflikter og inte-

ressemodsætninger. Fremstillingen lægger endvidere

stor vægt på det pædagogiske, navnlig et korrekt og

velformuleret dansk uden anvendelse af overflødige

fremmedord. Mange ord og betegnelser vedhæftes en

kort forklaring, og der er oven i købet en ordliste bag i

bogen. Nogle gange er der en ordforklaring både i tek-

sten og bag i bogen (eksempel: responsum, s. 83).

Bogen har gymnasielever og lærere som målgruppe,

og for at understøtte bogens tiltænkte rolle som lære-

bog og arbejdsredskab er der efter hvert kapitel formu-

leret nogle arbejdsspørgsmål, dels med henblik på god

”gammeldags” indlæring (Hvem var…?, Hvad ske-

te…?), og dels med henblik på diskussion. Bogen un-

derstøtter med sin nuancerede fremstilling muligheder-

ne for diskussion, selv om fremstillingen af gode grun-

de indenfor de valgte rammer ikke kan være særlig

dybtgående. Ligeledes er der et afsnit bag i bogen med

henvisninger til kildetekster til hvert af kapitlerne og link

til en hjemmeside, hvor teksterne findes

(www.his2rie.dk), i alt 29 tekster især vedrørende inter-

nationale konventioner, traktater, statutter og erklærin-

ger. Endvidere er der en liste med anvendt litteratur

samt forslag til videre læsning.Bogen er gennemarbej-

det, også med hensyn til mange krydsreferencer mel-

lem kapitlerne. Der er, så vidt jeg kan se, ikke mange

fejl. Der er nok ikke mange læsere, der vil hæfte sig

ved, at den italienske Kong Victor Emanuel III i virke-

ligheden skal være Kong Victor Emanuel II (s. 13). På

det geografiske område kan nævnes, at Namibia tidli-

gere hed Sydvestafrika, ikke Nordvestafrika (s. 69), og

at Tjekkoslovakiet er for langt i østlig retning på kortet

s. 33, idet landet blev forkortet i den østlige ende efter

2. verdenskrig. Antallet af dræbte tutsier i Rwanda var

omkring 800.000, ”nogenlunde det samme antal men-

nesker, som skulle omkomme i Srebrenica et år sene-

re.” (s. 87-88). Her er der kommet et par nuller for me-

get med for Srebrenicas vedkommende. Som forfatte-

ren selv anfører (s. 86), blev der dræbt omkring 8000

mænd og drenge i Srebrenica. En ekstra korrekturlæs-

ning ville have været på sin plads.

Der er fire kort i bogen, som viser Europa i 1914 før 1.

verdenskrig og i 1920 efter Versailles-traktaten (s. 20-

21) samt i 1928 og i 1946 før og efter 2. verdenskrig (s.

32-33). Desværre er landegrænserne, som jo er hele

pointen ved at vise disse kort, meget utydelige. Desu-

den kunne man godt bringe i det mindste ét Europakort

mere, nemlig efter kommunismens fald i 1989-91, hvor

mange nye lande opstår eller genopstår. For at komme

lidt væk fra det eurocentrerede kunne man eventuelt

også bringe nogle kort, der viser kolonihistorien i Afrika

og Asien. Det ville ikke gøre bogen mere omfangsrig,

for der er en hel del blanke eller næsten blanke sider af

hensyn til, at nye kapitler starter på en højre side

(f.eks. s. 71-72).

I det omfangsrige materiale, der ligger til grund for den-

ne bog, kunne forfatteren også have valgt anderledes,

men han har truffet mange rigtige valg og belyser fre-

dens problemer på en glimrende, omfattende og nuan-

ceret måde. Blandt bogens historiske fredspersoner,

som er blevet portrætteret særskilt, kunne man f.eks.

have tilføjet Mikhail Gorbatjov, som trods mange pro-

blemer og stor modstand holdt den sovjetiske reform-

proces i gang og bevirkede, at kupforsøget, da det kom

i august 1991, var for sent, og dermed sikrede en fre-

delig afvikling af sovjetkommunismen. Ikke helt dårligt.

I forhold til u-landsproblematikken og velfærdens/

fattigdommens betydning for freden (kapitel 11: Fred

gennem velfærd), herunder de voksende økonomiske

uligheder og bistandspolitikkens forsøg på at afhjælpe

fattigdommen, kunne man eventuelt også behandle de

store værdioverførsler, der mere eller mindre skjult fo-

regår ud af u-landene, f.eks. i form af skatteunddragel-

se og skattely. Det er en problemstilling, der i voksende

grad tiltrækker sig international opmærksomhed både

blandt politikere og forskere.

Alt i alt må man håbe, at ”Den skrøbelige fred” kommer

vidt ud i gymnasiet. De læsere, som allerede er be-

kendt med stoffet, bør anbefale bogen til deres børn og

børnebørn. Der er i tilgift også megen almen dannelse

og viden indeholdt i denne bog.

Page 16: GLOBAL. 2.pdf · 2018. 7. 5. · Først med FN’s kvindekonferencer i 70’erne og 80’erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer

16

Fra flygtningelejren Jalazone på Vestbredden i 1949, hvor

den blev oprettet. Flygtningelejren eksisterer stadig i dag

UN Photo/ AW

lan Pappe: Den etniske udrensning af Palæstina,

329 sider, Klim

Den israelsk-fødte historiker Ilan Pappe er en modig mand. Pappe, der i en årrække var docent i statskundskab i

Jaffa i Israel og siden 2007 har været professor i historie i Exeter, England, påpeger, at den nye stat Israels såkald-

te ”uafhængighedskrig” umiddelbart efter uafhængighedsproklamationen i 1948 ville være blevet kaldt etnisk ud-

rensning, hvis den havde fundet sted i det 21. århundrede. Europas jøder, der havde lidt så ubeskriveligt under na-

zismens massemord, blev tilbudt det britiske mandatområde Palæstina, mens halvdelen af den daværende befolk-

ning, araberne, i forfærdende omfang blev drevet ud. Det er stof til eftertanke.

Jan Jakob Floryan: Pladser og politik – Øjenvidne til Østeuropas befrielse,

281 sider, Peter la Cours Forlag

At fokusere på storbyernes pladser for ligesom at materialisere de folkelige rørelser er en god idé, for det var her,

at folket i de central- og østeuropæiske hovedstæder manifesterede deres opgør med magthaverne igennem

’rædslernes århundrede’ – 1900-tallet.

Jesper Clemmensen: Flugtrute Østersøen,

368 sider, Gyldendal

Journalist Jesper Clemmensen har i denne bog afdækket det vældige drama, der afspilledes under østtyskeres for-

søg på via Østersøen at nå friheden fra det diktatur, de levede under i DDR De stilede mod Gedser Rev Fyrskib,

men nogle af dem druknede, andre blev opbragt af østtyske patruljefartøjer. Med andre ord en flugt på liv og død.

Mikael Busch: Knud og Vera – et Stasi-drama,

347 sider, Peoples Press

Da Berlinmuren faldt, og Jerntæppet gik op i 1989/90, afsløredes megen råddenskab, som mange ikke havde haft

fantasi til at forestille sig. Vera Wollenberger var en modig aktivist, som blev grebet af den bølge af frihedstrang,

som skyllede hen over jerntæppelandene. Hun var med i den såkaldte Berufsverbotgruppe – der såmænd også

omfattede hendes mand, som var Stasi-agent.

Anna Funder: Stasiland – Scener bag muren,

342 sider, Gyldendal Pocket

Anna Funders bog kan opfattes som en appel til alle, der, opslugt af FN’s menneskerettigheder, og alt hvad dertil

hører, har svært ved at udstrække tolerance til mennesker, som – vel vidende om eksistensen af disse menneske-

rettigheder – har været villige redskaber for et tyranni. En appel om at forsøge at forstå, hvordan mennesker gene-

relt er et produkt af deres omgivelser, af opdragelse, af deres familie og ikke mindst af deres beskæftigelsesmulig-

heder i samfundet. Det var ingen overdrivelse at Østtyskland borgere kom fra asken i ilden – fra det nazistiske til

det kommunistiske diktatur. Det er mageløst afdækket i Funders bog.

Henrik Døcker anmelder…

LÆS MERE

Her får du Henrik Døckers seneste anmeldelser. For at læse dem i deres helhed, kan du finde dem på vores

hjemmeside: www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger. Du kan også klikke lige her