Gi' LOS Sept. 2003
48
NR. 3 • 10. ÅRGANG • SEPTEMBER 2003 LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Gi‘ LOS Drenge fanget i sag om skoleplacering LOS afholder konference om seksuelt misbrug af anbragte børn Fokus på efterværn
-
Upload
nynne-haarby -
Category
Documents
-
view
232 -
download
0
description
Medlemsblad Nr. 3 - 10. årgang - september 2003
Transcript of Gi' LOS Sept. 2003
1Gi’ LOS • 3-2003
N R . 3 • 1 0 . Å R G A N G • S E P T E M B E R 2 0 0 3
LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud
Gi‘ LOS
Drenge fangeti sag om skoleplacering
LOS afholder konferenceom seksuelt misbrug af anbragte børn
Fokus på efterværn
2 Gi’ LOS • 3-2003 3Gi’ LOS • 3-2003 3Gi’ LOS • 3-2002
Leder
Jens Hedemand, formand for LOS
Den sidste tid har i stigende omfang bragt historier om manglende anbrin-
gelser af sårbare børn og unge, der af for-valtningerne er indstillet til anbringelse og hjemtagelser i utide uden egentlige for-klaringer. Dette er virkeligheden for børn og unge, der burde have hjælp. Argumenterne er mange – de ærligste kommuner siger rent ud, at de ikke har råd. Men andre bruger andre forklaringer som for eksempel: ”det er ikke viden-skabeligt bevist, at anbringelse uden for hjemmet gør en forskel”; ”anbringelse uden for hjemmet kan virke skadeligt på barnet”; ”den korrekte indsats over for sårbare børn og unge skal foregå i deres nærmiljø”; og så videre. For det første skal det gøres helt klart, at LOS ikke ønsker et barn anbragt, der kunne have været hjemme. Og for det andet skal det det gøres helt klart, at det efter LOS’ opfattelse er økonomien, der styrer, hvor mange børn, der anbringes – forstået på den måde, at hvis ikke der er den tilstrækkelige økonomiske formåen til at anbringe, må man jo gøre noget andet.Jamen, så kald da en spade for en spade. Når KL argumenterer for, at der stadig bliver anbragt flere og flere børn, det med henvisning til statistikken for 2002 – ja, så er der kun at sige, at det ikke er det, der foregik sidste år, men det der foregår her i 2003, der er problemet. Og desuden kunne man jo spørge, om det blot er for sjov, at antallet af børn og unge er blevet anbragt uden for hjemmet i stigende grad til og med år 2002? (Sådan en slags måde kommunerne kunne få bugt med deres opsparede midler på?). Eller kunne det være, fordi samfundet ikke har andre vægtige alternativer at tilbyde udsatte børn og unge i en stadig mere og mere forvirret og fragmentarisk verden? At der ikke er lavet videnskabelige be-viser for effekten af en døgnanbringelse af børn og unge er ikke det samme som at dokumentere, at det ikke virker. Der er
gennem tiden samlet masser af erfaring omkring den gode – og den mindre gode – indsats på anbringelsesområdet, der lige-som masser af anden praktisk viden bygger på teoretisk viden og overvejelser omkring udvik-ling og opdragelse. Denne erfa-ring burde tages i betragtning, når man forsøger at afgøre det hensigtsmæssige i anbringelser uden for hjemmet kontra andre løsninger. Når vi så kommer til det egentlige ar-gument: ”samfundet har ikke råd” opstår der to spørgsmål. For det første spørgsmålet om godernes fordeling. Skal hver normal familie i Dan-mark have 1500 kr. mere om måneden gen-nem skattenedsættelse eller skal vi tage os af de udsatte børn og unge? For det andet spørgsmålet, om den al-ternative, tidlige eller hvad den nu kan kaldes, indsats kan afløse anbringelse af unge, der allerede på nuværende tids-punkt er kasseret af ”normalsamfundet”? Og svaret er selvfølgelig: Nej. Hvis der skal anbringes færre børn og unge er en langt tidligere og meget mere målrettet og professionel indsats påkrævet. Og hvis en sådan indsats skal kunne foregå, er det nødvendigt med en mentalitetsændring omkring indsatsen over for børn og unge, der har behov for hjælp – og over for deres familier. Fokus skal flyttes fra forældrenes ønsker til børnenes tarv. Forhåbentlig vil vi så om nogle år kunne se et lavere antal anbragte børn og unge uden at en masse unge er efterladt i ingenmandsland.Så vidt jeg er orienteret, er der ikke doku-mentation for en sådan indsats, så det er svært at finde vægtige argumenter for ikke at yde den nødvendige indsats over for de mest sårbare børn og unge her og nu.
3Gi’ LOS • 3-2003
GI‘ LOS • NR. 3 • 10. ÅRGANG • SEPTEMBER 2003 ISSN 1398-3539RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 20. november 2003
Forsidefoto: Geert Jørgensen
UdgiverLOS - Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetSkindergade 23, 4. • 1159 København KTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: [email protected]
LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk
TrykPhønix-Trykkeriet asDenne tryksag ersvanemærket.
NO
RDI
SK MILJØMÆRKNIN
G
Tryksag541 006
Læs i dette nummer 4 Nyt fra LOS
4 Kalender
5 Konference: Seksuelt misbrug af anbragte børn
6 På vej mod certifi cering
7 Jura-nyt
9 Nyt fra skoleudvalget
10 Lærerkursus 13.-14. juni 2003
12 Forarbejde til LOS' kursusrække for interne skoler og dagbehandlingstilbud
13 Drenge fanget i sag om skoleplacering
Efterværn:
15 René kom godt fra start
17 Lea alene i verden
19 Kommuner forsømmer efterværn
21 KL-politiker: Efterværn er vigtigt
22 Situationen omkring anbringelse af børn og unge
24 Internationa konference: Children and residential care
26 Debat: Jeg er enig, men...
28 Boganmeldelse: Landet bag kaos
32 Massage og kriser
34 Annoncer
Side 5
Side 12
Side 5
Side 17
Side 15
Side 28
5Gi’ LOS • 3-20034 Gi’ LOS • 3-2003
Tegninger til Gi' LOSGi' LOS søger tegninger lavet af anbragte på opholdssteder eller elever på skoletilbudene. Tegninger, der bringes i bladet, honoreres med 200 kr.
Kommende aktiviteter
N Y T F R A L O S
MedlemstilbudLOS har forhandlet fl ere tilbud til medlemmerne. Rabat på biler og busser fra Ford og Fiat, kon-torartikler og hjemmesider. For yderligere oplysninger se på www.los.dk > Om LOS > Med-lemstilbud.
OKTOBER 2003
Onsdag 8. oktober Temakursus: B&U-udvalget – m. Jesper Juul
Onsdag 8. oktober Regionalt netværksmøde Næstved-området
Torsdag 9. oktober Bestyrelsesmøde
Tirsdag 21. oktober Lærerkursus – Nordjylland
Tirsdag 21 oktober Kursus: »I GANG« – opstartskursus fornye og netop opstartede
Torsdag 23. oktober Sekretariatsmøde
Mandag 27.-28. oktober 2-dages kursus for administrativemedarbejdere – store steder
Torsdag 30. oktober Temadag for opholdssteder i Roskilde Amt
NOVEMBER 2003
Onsdag 5. november Lærerkursus – Midtjylland
Torsdag 6. november Konference om forebyggelse af seksuelt misbrug af anbragte børn – Odense
Tirsdag 11. november Tema-dag: for Skoleledere
Onsdag 19. november Netværksmøde Sønderjyllands Amt
Onsdag 19. november Børne og unge-udvalgsmøde
Torsdag 20. november Sekretariatsmøde
Torsdag 20. november Kursus: standardbeskrivelse af desocialpædagogiske tilbud
Tirsdag 25. november Netværksmøde Fyns Amt
Onsdag 26. november Netværksmøde Vejle Amt
Torsdag 27. november Netværksmøde Ribe Amt
Torsdag 27. november Bestyrelsesmøde
Torsdag 27. november Lærerkursus – Bredsten
DECEMBER 2003
Onsdag 10. december Lærerkursus – Fyn
Onsdag 10. december Sekretariatsmøde
Tirsdag 16. december Netværksmøde Århus Amt
Desuden afholdes i løbet af efteråret rundt om i landet tre kurser om ansvar og opgaver for bestyrelsesmedlemmer på fondsejede opholdssteder, botilbud og dagbehandlingstilbud. Tilmeldingsblanket udsendes, nårdatoerne er fastsat.
4 Gi’ LOS • 3-2003 5Gi’ LOS • 3-2003
N Y T F R A L O S
Program09.30 Ankomst og kaffe
10.00 Velkomstv/ Jens Hedemand, formand for LOS
10.10 At kalde en spade for en spade v/Iris Garnov formand for Landskomiteen- Børns beskyt-telse
10.35 Børn og unge som er sexuelt krænkende overfor andre v/Mimi Strange, psykolog, projektleder i Projekt Janus
11.00 Pause
11.20 Krænkeres strategier – »grooming«v/ Kuno Sørensen, psykolog, programkoordinator i Red Barnet
11.45 Hvordan undgår vi, at den slags sker hos os?v/ Frank Falentin, psykolog (ba), leder af Lundekollektivet
12.10 Frokost
13.00 Fokusområder for tilsynet med det anbragte barnv/ Ebbe Ro Madsen, psykolog, souschef Familieplejen i Frederiksborg Amt
13.25 Anbringende kommunes ansvar, overvejelser og handle-mulighederv/ Lone Lomholt, familierådgiver, Greve Kommunes Fami-lieafdeling
13.50 Hvor kan amtets rådgivningsgruppe gå ind og hjælpe v/ Birgitte Kjær, socialrådgiver, Århus Amts Rådgivnings-
gruppe
14.15 Kaffepause
14.45 Politiets rolle, når det er sket – hvilke krav og forvent-ninger har vi til hinandenv/ Britta Almfort, kriminalassistent, Københavns Politi
15.10 Debat – mellem salen og oplægsholderneOrdstyrer, Geert Jørgensen, sekretariatschef, LOS
16.20 Afrunding af konferencenv/ Geert Jørgensen
16.30 Slut
Den 6. november 2003Radisson SAS H.C. Andersen HotelClaus Bergs Gade 7, 5000 Odense
Problematikken omkring seksuelle overgreb på anbragte børn har ikke været særlig frem-
trædende i debatten om overgreb mod børn, men disse overgreb er dobbelt alvorlige fordi de dels er et overgreb fra personer, der netop skulle hjælpe og beskytte børnene og dels fordi en forholds-mæssig stor del af de anbragte børn oven i købet er anbragt fordi de har været udsat for seksuelle overgreb. Indhentning af straffeattester er et vigtigt, men langt fra tilstrækkeligt redskab. Den vigtigste faktor i forebyggelse af seksuelle og andre over-greb på anbragte børn er stedets ledelse og øv-rige medarbejdere. Seksuelle overgreb sker i det skjulte, og oftest tier ofrene stille med det skete. Derfor er det vigtigt, at ledelse og medarbejdere er vidende om, hvad de skal være opmærksomme på, og hvordan de skal reagere på en eventuel mistanke eller anklage. LOS har derfor med denne konference ønsket at sætte fokus på hvordan vi forebygger disse overgreb, og skærpe opmærksomheden på hvad vi som professionelle skal gøre, hvis det alligevel skulle ske. Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med anbragte børn, familieplejere, opholdssteder, døgninstitutioner og sagsbehandlere. Program og tilmelding skulle være udsendt når dette blad udkommer. Program og tilmelding kan hentes på LOS’ hjemmeside www.los.dk.
• Tilmeldingsfrist mandag den 20. oktober 2003
• Program og tilmeldings-blanket ligger til download på www.los.dk, hvor delta-gerlisten løbende vil blive opdateret.
Konference
Seksuelt misbrug af anbragte børn– Hvordan forebygger vi det, og hvad gør vi, hvis det sker?
14.15
14.45
15.10
16.20
16.30
• Tilmeldingsfrist mandag
Program
6 Gi’ LOS • 3-2003 7Gi’ LOS • 3-2003
Dertil kommer mere raffinerede, dynamiske elementer som f.eks. udviklingsplaner, deltagelse i forskning, lyst og vilje til dialog internt i LOS. Arbejdsgruppen skal også udfær-dige forslag til, hvem der skal have myndighed til at vurdere, hvilket trin et tilbud skal placeres på, samt hvem der i givet fald skal gribe ind med eventuelle sanktioner, hvis et sted ikke lever op til sin certificering. I dag kan et medlem ifølge ved-tægterne få frataget sit medlemskab af LOS, hvis medlemmet direkte ar-bejder imod LOS’ formål. – Jeg vil understrege, at der ale-ne er tale om et oplæg til diskus-sion. Samtidig er det vigtigt at sige, at arbejdsgruppen meget gerne vil have input fra medlemmerne. Alle er velkomne til at henvende sig, si-ger Jan Alder (E: [email protected]).
På vej mod certificeringHvad er det lige præcis, vi går rundt og gør, og hvor-dan bliver vi bedre til det. Det er de centrale spørgs-mål, når man certificerer. En arbejdsgruppe i LOS er netop begyndt at arbejde med, hvordan LOS skal gribe spørgsmålet om certificering an
Af Marianne Bom, journalist
Selvfølgelig skal der være kvali-tet i opholdet, når børn, unge
og voksne anbringes. Men hvilke faktorer indgår egentlig, når man definerer god kvalitet? I virkeligheden er det de fak-torer, som en arbejdsgruppe un-der LOS nu skal definere og sætte i system. Arbejdsgruppen har til formål at udarbejde et forslag til certificering af LOS’s medlemmer, gerne inden næste landsmøde. I gruppens arbejde indgår også ud-arbejdelsen af etiske regler, fordi de er en naturlig del af en certifi-cering. Derfor er den hidtidige ar-bejdsgruppe vedr. etisk regelsæt nedlagt. Souschef i LOS, Jan Alder, sidder med i gruppen og har lavet det før-ste oplæg til diskussion: – Vi har alle en interesse i, at LOS bliver mere tydelig i forhold til medlemmerne, og at medlemmerne bliver mere tydelige i forhold til LOS. Samtidig skal hele certifice-ringen profilere såvel medlemmer-ne som LOS som forening – vi vil signalere, at de private tilbud også fremover har en betydende rolle på hele anbringelsesområdet, siger han om udgangspunktet for arbejdet.
– Man kan med Lars von Triers ord sige, at formålet med certifi-cering er at skille det gode fra det onde. Når det er sagt, så er det vores opfattelse, at medlemmer af LOS generelt har en kvalitet, så de holder vand. Men vi skal altid arbejde på at blive bedre. Det skal certificeringen være et værktøj til. I sit oplæg foreslår Jan Alder, at certificering kan være en gradueret proces på en skala fra et til f.eks. fem. Et er det laveste trin, der f.eks. blot garanterer, at medlemmet har en amtslig godkendelse til at drive tilbuddet. For hvert skalatrin skal der være klare definitioner på, hvad det vil sige at være certiceret på netop dette trin. Dermed får medlemmerne et håndgribeligt redskab til løbende at arbejde med at forbedre kvalite-ten, og omverdenen får bedre ind-tryk af, hvad man kan forvente af det enkelte sted. I sit oplæg lægger Jan Alder op til en diskussion af, hvad certifice-ringen kan indeholde. Han nævner følgende »naturlige« elementer:1. Standardbeskrivelse af stedets
socialpædagogiske tilbud.2. Stedets amtslige eller kommunale
godkendelse.3. Et underskrevet charter vedr. løn
og ansættelsesforhold.4. Erklæring om at stedet vil over-
holde og efterleve LOS’s etiske regelsæt
5. En plan for forebyggelse af sek-suelle overgreb over for anbrag-te.
Arbejdsgruppen• Jens Hedemand, Bestyrelsen, Hedehuset• Frank Falentin Sørensen,
Bestyrelsen, Lundekollektivet• Marianne Jonstrup, Suppl. Besty-
relsen, Bofællesskabet Satelitten• Arne Rasmussen, Bestyrelsen,
Karise Ungdomshus• Inger Lise Nors, Suppl. Bestyrel-
sen, Stainagård • Niels Hansen, Lille Krogelund• Anders Madsen, Stoa• Søren Hedegaard, Odamsgaard• Jan Alder, LOS-sekretariatet, tovholder
N Y T F R A L O S
6 Gi’ LOS • 3-2003 7Gi’ LOS • 3-2003
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§§Af Karin Høier Jensen, juridisk kon-
sulent
Som opfølgning på de oriente-ringer, der har været i »Gi’Los«
er her seneste nyt : Sagen om fritagelse for registre-ringsafgift på nedstolede busser:Praksis er stadig meget forskellig rundt omkring i landet – altså fra region til region. Landsskatteretssagen kører fort-sat – for snart lang tid siden var jeg til forhandling i Landsskatteretten – dvs. formøde med sagsbehandle-ren, som var meget forstående, men som henholdt sig til rettens egen praksis og på den baggrund forbe-redte mig på afslag. Det ville hen-des indstilling til retten være. Jeg har kommenteret hendes indstil-ling og bedt om et egentligt rets-møde. Det er nu berammet til den 5. december d.å., hvorefter jeg vil vende tilbage med yderligere ori-entering. Samtidig korresponderes der med Skatteministeren. For næsten 1 år siden meddelte Skatteministe-ren, at han ville bede sine embeds-mænd se på bestemmelsen om frita-gelse med henblik på at afklare, om det kunne tydeliggøres. Jeg har in-tet hørt siden og har derfor skrevet igen – dels om det og dels om en lidt pudsig formulering i hans skri-velse om, at der ikke er tale om en egentlig praksisændring. Jeg bad ham nærmere redegøre for, hvad en ikke-egentlig praksisændring er for en størrelse. Skatteministeriet, Told- og Skat-testyrelsen, svarede i sommer, at der har været arbejde i gang i for-hold til tydeliggørelse af bestem-melsen i registreringsafgiftsloven. Arbejdet har imidlertid måtte vige
for andre lovgivningsarbejder, men forventes genoptaget efter sommerferien. Told- og Skattesty-relsen medgav, at praksis i konkrete tilfælde kunne forekomme ændret, men oplyste samtidig, at der ikke fra styrelsen er udmeldt nye prin-cipielle og generelle tiltag med hen-blik på ændret administrativ prak-sis.
Sagen om skattepligt for botilbud for voksne (fonde):LOS rettede henvendelse til mini-steren og forelagde problemstillin-gen. Ministeren svarede, at botil-bud for voksne er skattepligtige og henset til mulighederne for fradrag for henlæggelser sammenholdt med, at der som følge af person-skattelettelserne ikke er »plads« til yderligere skattelettelser, har skat-teministeren ikke til sinds – i hvert fald ikke umiddelbart – at ændre loven, så den også omfatter botil-bud for voksne. Som reglerne er nu, er botilbud for voksne (fonde) altså skatteplig-tige. Der er muligheder for fradrag for henlæggelser, men da henlæg-gelsesformålet i skattemæssig hen-seende ikke er i overensstemmelse med amternes retningslinier for, hvad der kan henlægges til (5%), er det LOS’ anbefaling, at der sva-res skat, så længe reglerne er, som de er nu. Vær i den forbindelse op-mærksom på, at 5% overskuddet skal beregnes efter skat – det skal altså være større for at opnå samme henlæggelse til konsolidering. LOS vil arbejde politisk på at få ændret reglerne, sådan at botilbud for voksne (fonde) bliver skattefri på lige fod med opholdssteder for børn og unge (fonde) og i øvrigt i mellemtiden arbejde på, at der i forbindelse med fastsættelse af be-
lægningsprocenten tages højde for, at der skal betales skat af et evt. overskud. Hvis botilbuddet har modtaget skriftlig meddelelse (afgørelse) fra skattevæsenet om, at fonden ikke er skattepligtig, er det den umid-delbare vurdering, at der i så fald er tale om en begunstigende for-valtningsakt, der ikke uden videre kan trækkes tilbage – i hvert fald ikke med tilbagevirkende kraft. Altså : Hvis skattevæsenet overfor botilbudet har bekræftet, at fon-den er skattefri, vil en skattepligt først kunne indtræde fra indevæ-rende indkomstår – og først efter tilbagetrækning af fritagelsen – er vurderingen.
Sagen om lønsumsafgiftspligt for interne og eksterne skoler samt for opholdssteder/botilbud med behandlings- og eller plejedel:
Der er 2 »fronter« – dels skole-fron-ten og dels behandlings-fronten.
Skole-fronten:Aktuelt er der en sag i LOS-regí, om et opholdssted med intern u
JURA-NYT
N Y T F R A L O S
9Gi’ LOS • 3-20038 Gi’ LOS • 3-2003
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
t skole. Den stedlige told- og skat-teregion har rejst krav om indbeta-ling af lønsumsafgift af skoledelen og i den forbindelse både af de rene undervisningsudgifter (lærer-lønningerne) og de mere behand-lingsmæssige (pædagoglønninger) – altså den samlede lønsum til sko-ledelen. Og det 3 år tilbage.Stedet og deres revisor kontaktede LOS og bad om bistand. LOS har udarbejdet 2 indlæg. Lige nu lig-ger sagen så til afgørelse i regionen. Forventningen er, at de fastholder, at der er lønsumsafgiftspligt. I så fald påklager LOS sagen til Lands-skatteretten.
Behandlings-fronten:Der er også »angreb« på denne front. Der er p.t. 2 sager i LOS-regí, nemlig én i det sydlige Jylland og én i Vestsjælland. Det ene sted er et botilbud for voksne med mis-brugsbehandling. Stedet har længe betalt lønsumsafgift, men blev så bekendt med, at ikke alle betaler lønsum og har derfor overfor den stedlige told- og skatteregion gjort gældende, at det skulle de heller ikke. Afslaget – for det blev det – er påklaget til Landsskatteretten og i den forbindelse er Told- og Skat-testyrelsen – vist nok på egen hånd – gået ind i sagen til støtte for regi-onen. Stedets advokat kontaktede LOS og jeg har udarbejdet indlæg i sagen. Argumentet fra regionens og styrelsens side er, at der er tale om »anden egentlig sundhedspleje«, som er momsfritaget, men lønsums-afgiftspligtigt. LOS’ argumenter er bl.a., at det er social forsorg og bi-stand, som hverken er moms- eller lønsumsafgiftspligtigt.
Det andet sted er et botilbud for voksne med spiseforstyrrelser. Der foregår – bl.a. -psykoterapeu-tisk behandling og det gør efter den stedlige regions opfattelse bo-tilbuddet lønsumsafgiftspligtigt. Sagen er af revisoren påklaget til Landsskatteretten og jeg har udar-bejdet indlæg i sagen. Også her er styrelsen på egen hånd gået ind i sagen til støtte for regionen.
GenereltJeg er bekendt med, at der verserer §
Jeg er bekendt med, at der verserer §
andre lignende sager og dem har jeg bedt om aktindsigt i. Det har jeg endnu ikke fået, men det skyl-
§jeg endnu ikke fået, men det skyl-
§des, at sagsbehandlingen ikke er §des, at sagsbehandlingen ikke er §gået i gang endnu. Der er en aftale §gået i gang endnu. Der er en aftale §med Landsskatteretten om, at LOS §med Landsskatteretten om, at LOS §orienteres, når behandlingen af sa-§
orienteres, når behandlingen af sa-§
gerne påbegyndes (Landsskatteret-ten har valgt at behandle sagerne samlet).
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
Jeg er bekendt med, at der verserer andre lignende sager og dem har jeg bedt om aktindsigt i. Det har
§jeg bedt om aktindsigt i. Det har
§jeg endnu ikke fået, men det skyl-§jeg endnu ikke fået, men det skyl-§des, at sagsbehandlingen ikke er §des, at sagsbehandlingen ikke er §gået i gang endnu. Der er en aftale §gået i gang endnu. Der er en aftale §med Landsskatteretten om, at LOS orienteres, når behandlingen af sa-gerne påbegyndes (Landsskatteret-ten har valgt at behandle sagerne
§ten har valgt at behandle sagerne
§§N Y T F R A L O S
8 Gi’ LOS • 3-2003 9Gi’ LOS • 3-2003
Ny tilsynsmanual
Som det vil være mange bekendt, har Undervisningsministeriet for
kort tid siden udsendt »Manual for tilsyn med undervisning i dagbe-handlingstilbud samt på opholds-steder og døgninstitutioner«. I de indledende bemærkninger til manualen fastslår Undervisningsmi-nisteriet, at DPU’s undersøgelse af undervisningen i dagbehandlingstil-bud og anbringelsessteder har doku-menteret et behov for præcisering af lovgivningens krav til både undervis-ningens omfang og indhold ved bl.a. en styrkelse af de eksisterende til-synssystemer. Der er ikke tvivl om, at tilsynsma-nualen vil få afgørende indfl ydelse på kommuners/amtskommuners fremtidige tilsyn med undervisnin-gen. Derfor bør manualens indhold selvsagt være kendt af såvel lærere som de ledere, der har ansvaret for undervisningen i dagbehandlingstil-bud og interne skoler. Manualen kan downloades fra Un-dervisningsministeriets hjemmesi-de: www.uvm.dk > »Grundskolen« > »Børn og unge med særlige behov«.
Ikke blot kontrolTilsynsmanualens primære sigte er selvfølgelig at ruste kommuner/amtskommuner til at varetage til-synsforpligtelsen på en ansvarlig måde – herunder især at sikre, at undervisningen i vore skoletilbud kan stå mål med den undervisning, som folkeskolen vil kunne tilbyde. Det bliver imidlertid også fast-slået, at tilsynets opgave er at sikre »adgang til de serviceforanstaltnin-ger, ressourcer og hjælpemidler,
som ligestiller den med kommunens øvrige folkeskoleundervisning«. Også lederens rolle er beskrevet med en for tilsynsmyndigheden me-get væsentlig forpligtelse: »Denne leder vil ofte i forhold til andre skoleledere være isoleret med hensyn til den faglige debat og in-formation i folkeskoleregi. Det er tilsynets opgave at sikre, at under-visningslederne er tilknyttet andre undervisningsmiljøer, således at de kan følge folkeskolen«. Med andre ord: emner som fx servicering i form af skole- og ung-domsvejledningsmaterialer, herun-der samordnet tilmelding til ung-domsuddannelser, kursustilbud til ledere og lærere samt deltagelse i et kollegialt lederforum bør fremover selvfølgelig drøftes med tilsynsmyn-digheden. Herudover er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der også kan lægges i be-grebet serviceforanstaltninger.
Temadag forskoleledere m.fl .Skoleudvalget udsender snart indby-delse og program til den årligt tilba-gevende temadag for skoleledere. Temadagen forgår tirsdag den 11. november 2003 på Hotel Bredehus v/ Vejle. Temadagen henvender sig til le-derne af opholdssteder med intern skole, ledere af dagbehandlingstil-bud og skoleledere/afdelingsledere.
Sæt allerede nu kryds i kalendere!
Lærerkursus 2004Også lærerkursus 2004 ligger nu fast – nærmere bestemt mandag–
tirsdag 21.-22. juni (de to første dage i skolernes sommerferie). Nærmere om program m.v. udsen-des i begyndelsen af 2004.
Standardbeskrivelsefor skoleområdetNu foreligger (omsider) standard-beskrivelsen for skoleområdet, så hvis det ikke allerede er sket, kan alle skoletilbud nu hente vejledning + skabelon til udfærdigelse af sin standardbeskrivelse.
Der er tale om en vigtig opgave, som bør have høj prioritet.
Standardbeskrivelsen kan downloa-des på www.los.dk > Medlemssiden > Love, regler og vejledninger.
Nyt fra skoleudvalget
§N Y T F R A L O S
10 Gi’ LOS • 3-2003 11Gi’ LOS • 3-2003
Af Tom Frimand, Havesgårdskolen (deltager i kurset)
Skoleudvalget har endnu en-gang haft held til at få en række
kompetente folk til at medvirke ved dette års kursus, som blev holdt på Hotel Comwell i Middelfart. 58 pædagoger, lærere, ledere re-præsenterende en lang række so-cialpædagogiske institutioner / opholdssteder / dagbehandlings-skoler / interne undervisningstil-bud fra hele landet deltog i et vel-tilrettelagt kursus med veloplagte foredragsholdere, der hver især ud fra deres eget arbejdsfelt i deres indlæg kredsede om det, der kunne være den fælles overskrift: »Presset på opholdsteder - og især de interne undervisningstil-bud« Formanden for skoleudvalget Boris Jakobsen kom indlednings-vis med nogle betragtninger om betydningen af skolegang og især manglende støtte til skolegangen og betydningen for barnet/det unge menneske, når det forholder sig sådan, idet uddannelse jo giver »billet« til mange ting i samfun-det. Hermed var »kanonerne« kørt i stilling, og sekretariatschef Geert Jørgensen »tændte lunten« i sit meget kritiske indlæg om DPU rap-porten og dens konsekvenser og de mange mangelfulde og forkerte sammenligningsgrupper/ under-søgelser, der ligger til grund for rapporten. Også diskussionen om brydningen mellem behandling og undervisning blev berørt med fl g. påstand: »Man bliver nødt til at tage ud-gangspunkt i barnets sociale situa-tion, inden en relevant undervis-ning sættes i gang«.
Selv et besøg hos ministeren giver ikke meget håb om forståelse eller vilje til indsigt, så man fortsat fra den kant agter at blande kvantita-tive og kvalitative undersøgelsesre-sultater sammen i en pærevælling. Det tyder på, at »nogen ønsker os hen, hvor peberet gror«. En ny og forbedret udgave af LOS’ eget undersøgelsesskema (ni-veauet for elever, der udgår fra bl.a. interne skoler) blev uddelt til gennemsyn. Vi ved godt, at det ikke er tilstrækkeligt at måle et menneskes værd alene ved, om det har en afgangsprøve eller ej, så skemaet indeholder nu oplys-ninger om bl.a. social kompetence ved indskrivning og ved udskriv-ning. Men også forventningerne til udbyttet af undervisningen fra ele-ven, forældrene, skolen og kommu-nen er der gjort plads til. Altså et mere relevant arbejdsgrundlag, når man ønsker at måle. Fra salen blev der netop gjort op-mærksom på en række andre vig-tige faktorer, man kunne medtage i »målingen«, og Geert Jørgensen ville da også meget gerne modtage forslag til indhold og formulering af punkter til skemaet. At tidligere centerleder på Ung-domspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter Eigil Aagaard er at fi nde i pensionisternes ræk-ker er svært at se med den iver og det tempo, han kører sit indlæg i. Og så er det utrolig interessant: En parabel er ikke kun en matematisk kurve, men en »historie«. En blen-der er ikke kun en køkkenmaskine, men en proces der sammenfatter indtryk til nye skemaer i et men-neskes udvikling. Med udgangs-punkt i de grundlæggende teorier om vores forestillingsverden over skemaet:
til det essentielle: De mennesker, der arbejder i det pædagogiske om-råde. Der skal være »noget« imel-lem et barn og en voksen – et mel-lemværende. Og hvor er man selv i det pædagogiske arbejde? – »Folk, der kropsligt og værdimæssigt ofte kaster sig ud i nye områder, er i bedre mental balance«. – »Det er ikke nok at være ildsjæl, man skal også kunne sit kram fagligt«. – »Det er nu, vi skal dokumentere, at det, vi kan, giver resultater – starte projekter, der kan vise det«. Jesper Blichfeldt, dagskolen VI-KASKU, berørte også emnet un-dervisning – behandling. Her går kritikken udefra (Bryderup - rap-porten) jo på, at der behandles for meget og undervises for lidt. Jes-per diskede op med eget eksem-pel: »Kan man løfte en 14 årig på 2. klassetrin til en afgangsprøve??« Indlægget førte frem til fl g. udsagn: »Ingen skole uden behandling«. Jesper kunne givetvis have talt i timevis, men satte i stedet mø-dedeltagerne til aktivt i grupper at køre kursets første »pralerunde« og bagefter tage stilling til væsent-lige områder som: Defi nition af be-handling? – Af undervisning? Din primære funktion i undervisning – og i behandling! Dette blev her-
Lærerkursus 13.-14. juni 2003
Dysfunktion
Reaktion
Indsatssfære
N Y T F R A L O S
10 Gi’ LOS • 3-2003 11Gi’ LOS • 3-2003
efter debatteret i plenum, og Jesper rundede sit indlæg af med en ind-føring i en del af deres pædagogi-ske arbejdsform: Systemisk pæda-gogik. – lærerigt! Fra undervisningsministeriet fortsatte specialkonsulent Jens Frederik Kragholm, hvor han slap sidste år i Kolding. Han redegjor-de for, hvilke projekter man har i gang – bl.a. : »Tryghed for alle – mobning« – »Udsatte børn – bedre samarbejde mellem de involvere-de«. Resten af Jens Kragholms indlæg drejede sig om den vigtige: Til-synsmanual. Den omhandler alle forhold i for-bindelse med tilsyn og tilsynspligt i forbindelse med opholdstedernes undervisningstilbud: Målsætning – Principper – virkemidler – orga-nisering mm. (hent den på nettet – www.uvm.dk. – fi nd den under grundskolen, børn – og unge med særlige behov. Skoleleder Thomas Carlsen, Stor-strøms amt, Heldagsskolen Tjør-nen, gjorde med dynamisk attitude rede for Fanefjord Fondens mange aktiviteter og forhold til det omgi-vende samfund/myndigheder mm. Dogme: »Fra at være grundlagt som opposition til systemet til nu at være en del af det!« og til efter-tanke: »Når man nu arbejder med de vanskeligste børn, bør man må-ske have den højeste teoretiske ud-dannelse?« På illustrativ vis redegjorde Tho-mas Carlsen for folkeskolens store rummelighed og via rummelig-hedskrav og normaliseringskrav i arbejdet med de unge mennesker, kom han frem til de vigtige dilem-maer, vi må arbejde under: Rum-melighed contra Normalisering, Faglighed contra Personlighed og Få elever ind og få dem ud igen (økonomisk – etisk – dilemma). Ud-
sagn: »Vi skal uddanne børnene til et normalt liv – ikke til et parallelt liv«. Herefter blev deltagerne in-viteret til endnu en »pralerunde«. Det er måske en »trend« for tiden på kurser!! (ref.) »Hvordan kommer vi videre« punktet fi k også Boris Jakobsen til at sætte gang i gruppearbejdet. Denne gang for at skubbe til den vigtige sparring mellem dagtilbu-denes – og opholdsstedernes in-terne skoler og skoleudvalget: (se fi guren herunder). Her er hvad grupperne kom frem til i tilfældig rækkefølge og i stik-ordsform:• Dokumentation af det vi laver• Standarder til beskrivelse af så-
vel værkstedsundervisning som teoriundervisning
• Opfølgning af børn/unge 4-5 år efter
• Idé – bank – Samarbejdet på net-tet!!!
• Beskrivelser af f. eks tema-arbej-de
• Bøger/materialer til forskellige si-tuationer
• Efteruddannelse af lærergruppen
• Åbenhed udadtil såvel som ind-adtil
• Synliggørelse af de dilemmaer vi arbejder i
• Større enheder – små enheder er sårbare med ringe mulighed for udvikling.
• Større accept af værkstedsunder-visning i forhold til teoretisk un-dervisning
• Tættere samarbejde med folke-skolen
Til sidst: Det måtte jo komme. Ros til skoleudvalget hele vejen igen-nem. Sandheden får vi på evaluerings skemaet. Malurt i bægeret! Jo da! Den eneste klagesang skal lyde her-fra. »Den m o r g e n sang!!« Half-dan Rasmussens tekst er nok så smuk, men på melodien »Sjølunds fagre sletter« så dyyyb så dyyyb fi k det til at minde om begravelses-stemning på en ellers glad dag. Næ-ste gang skal jeg nok hjælpe Boris med at fi nde melodien og sætte to-nen, hvis da vores undervisnings-tilbud ikke til den tid er lukket.
"SKOLE"
Kommuner
ForældrePPR
MinisterierAmter
Politikere
Rapporter KVIS (e-læring)
Elever
N Y T F R A L O S
12 Gi’ LOS • 3-2003 13Gi’ LOS • 3-2003
LOS’ skoleudvalg og Ungdoms-pædagogisk Forsknings- og Ud-
viklingscenter afholdt i dagene 4. og 5. september en »12-12-work-shop« i Bredsten. Workshoppen og de kurser, der skal komme ud af indsatsen blev mulige med den bevilling, som undervisningsminister Ulla Tør-næs gav LOS tidligere på året til at udvikle kurser, der skulle opkva-lifi cere undervisningen på interne skoler og dagbehandlingstilbud. Der deltog 14 erfarne medarbej-dere fra LOS-regi, 3 medarbejdere fra Ungdomspædagogisk Forsk-nings- og Udviklingscenter samt 3 »eksterne« personligheder, som hver på deres måde kan bidrage til at sætte tre udvalgte temaer i per-spektiv. Disse var Christian Lund Jepsen, MF (V), Lorentz Linde-mann fra Baglandet og tidligere undervisningsinspektør i Under-visningsministeriet Jørgen Han-sen, der i sin tid havde ansvaret
for lovgivningen omkring under-visning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud. Jørgen Hansen havde sagt ja til at varetage ordstyrerposten. O m d re j n i n g s-punktet for workshoppen var »un-dervisningsaktivitet i forbindelse med interne skoler og dagbehand-lingstilbud« under tre temaer:
Det organisationskulturelleperspektiv Hvilke særtræk har interne skoler/dagbehandlingstilbud, der fungerer med succes? Hvad er det, der skal være med, for at en intern skole/dagbehandlingstilbud er velfunge-rende? og hvad virker forhindren-de, betydning af stedernes image – og i forhold til hvem? De interne refl eksions- og evalueringsformer? arbejdsvilkår? etik? ritualer? tvær-institutionelle relationer? … Alt det, der kan identifi cere de interne skolers og dagbehandlingstilbudde-nes egenart – og deres fællestræk?
De nødvendige ogordentlige voksneHvad er det, de kan og gør? Hvad lader de være med? Hvorledes kommer deres dyder og kvaliteter frem? Er det solopræstationer, eller har det noget med et team at gøre? At sikre det gode erkendelses-og læringsarbejdeHvad er det egentlig, der sker, når det går godt – og det mod-satte? Vi sætter fokus på proces-serne, hvad er det egentlig, der skal til? Hvori består egentlig un-dervisningsbegrebet? Giver det overhovedet mening at bruge »lå-negloser« fra andre systemer som f.eks. specialpædagogik eller so-cialpædagogik? Er der noget, der er helt specielt for interne skoler/dagbehandlingstilbud? Formålet var med afsæt i delta-gernes mest konstruktive prak-siserfaringer at få tydeliggjort og præciseret problemstillinger, sat
Forarbejde til LOS’ kursusrække for lærere på interne skoler og dagbehandlingstilbud
N Y T F R A L O S
12 Gi’ LOS • 3-2003 13Gi’ LOS • 3-2003
Faglige vurderinger og frit skolevalg bliver tilsidesat i en sag om to drenges skolepla-cering. De to drenge er vok-set op i et hjem uden struk-tur og med masser af alkohol på bordet. De har brug for et trygt og overskueligt sko-leforløb. Men lige nu har de intet – de er havnet i et stort uafklaret slagsmål om deres fremtid
Af Martin Harbo, journalist
To sjællandske drenge på 11 og 13 år i familiepleje er blevet
fanget som gidsler i en mærkelig sag, om hvor de skal gå i skole. En sag, hvor det frie skolevalg tilsy-neladende ikke er så frit alligevel. Og en sag, hvor den ene offentlige myndighed blæser på den anden offentlige myndigheds faglige vur-dering. De forskellige myndigheder kan ganske enkelt ikke blive enige om, hvor drengene skal have deres un-dervisning. Og mens myndighe-derne slås – ja, så er konsekvensen, at plejefamilien selv må lære dren-gene at skrive og regne ved køk-kenbordet derhjemme. Sagen er den, at drengene kom i pleje hos en familie i Præstø kom-mune i april i år på grund af sociale problemer. Drengene er oprindeligt fra Greve kommune, hvor de er op-vokset i et »ressourcefattigt miljø med alvorlige alkoholproblemer og manglende struktur i hverdagen«, som det står anført i den psykolo-giske udtalelse om de to.
Drengene havde i en årrække gået i almindelig folkeskole og spe-cialklasser i Greve. Og anbragt i fa-milieplejen i Præstø, skulle de have et nyt sted at blive undervist, der tilgodeså deres behov. Greve kom-mune vurderede, at skolen i Stav-reby var et »yderst kvalifi ceret skoletilbud« for drengene. Her var 10 elever i et overskueligt miljø, lærere der gav differentieret under-visning - og et sted hvor drengene kunne starte sammen og dermed støtte hinanden. Et ideelt sted med et trygt miljø for de to knægte, der kom fra et hjem, hvor der var fl ere kolde øller end varme knus. Også plejefamilie og drengenes forældre ønskede Strandvejssko-len i Stavreby, som er tilknyttet opholdsstedet og LOS-medlemmet »Casablanca« i Præstø. Startede godtDet hele startede også godt. Dren-gene begyndte i skole på ønskesko-len i Stavreby 7. april i år – 3 dage efter indfl ytningen hos plejefami-lien. Drengene blev glade for deres ny skole og de havde et godt forløb, hvor de lærte noget. Men pludselig – syv uger inde i skoleforløbet – lød meldingen fra Præstø kommune, at drengene ikke måtte gå på skolen mere. Præstø kommune anså dem nu nemlig »som hjemmehørende i en center-klasse for vidtgående specialun-dervisning«. Noget man ellers kun foreslår til svagt begavede børn el-ler børn med handikap. Det var i sandhed en mærkelig melding. For Greve kommune u
Drenge fangeti sag om
skoleplacering
• Alt hvad der blev sagt på workshoppen blev taget til referat til brug for Ungdoms-pædagogisk Forsknings og Udviklingscen-ters kursusudvikling.
dem i perspektiv og om muligt prio-riteret dem, at muliggøre dokumen-tarisk materiale, som efterfølgende kan indgå i såvel debatten som det videre kvalifi ceringsarbejde. Der var en livlig debat, men dis-kussionerne viste tydeligt, den overordentligt store betydning, som det man kan kalde den be-handlingsmæssige side, og relatio-nen og den ordentlige voksne har for overhovedet at kunne etablere en læringssituation. Først i for-bindelse med andendagens dis-kussioner lykkedes det at komme nærmere ind på nogle af de øvrige forhold, der har betydning i tilret-telæggelsen af undervisningen. Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter arbejder nu på en analyse, og afkodning af diskus-sionerne, der efterfølgende videre-gives til LOS´ skoleudvalg inklusive eventuelle strategiske anbefalinger til de videre indsatser senest en måned efter workshoppen. Dette arbejde forestås af Axel Hoppe og Ejgil Aagaard. Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter står herefter for et kvalifi cerings-program, således som det er ansøgt og bevilget. Kurserne afholdes efter følgende plan. De nøjagtige kursussteder vil fremgå af indkaldelserne:
Brønderslev – tirsdag den 21. oktober 2003Silkeborg – onsdag den 5. november 2003Vejle/Kolding – torsdag den 27. november 2003Odense – onsdag den 10. december 2003Roskilde – torsdag den 15. januar 2004Vordingborg – onsdag den 25. februar 2004
14 Gi’ LOS • 3-2003 15Gi’ LOS • 3-2003
„ Jeg synes, at det er langt ude. De har til-
sidesat vores faglige vurdering. Ingen af bør-nene er dårligt begave-de, handicappede eller
på anden vis tilnærmel-sesvis elever til et skole-tilbud, der ligger op til vidtgående specialun-
dervisning, sigerKurt Helt, Familiepleje-konsulent i Greve Kom-
mune. „
t havde aldrig vurderet, at drenge-ne havde brug for undervisnings-tilbud efter §20,2 – den vidtgående specialundervisning. I den psyko-logiske udtalelse, om de to, fra den autoriserede psykolog i Greve kom-mune hedder det i stedet., at »beg-ge drenges intellektuelle ressourcer berettiger til et generelt bedre fag-ligt niveau og bedre udbytte af un-dervisningen.« Den mærkelige afgørelse, der blev meddelt gennem Præstø kom-mune, er blevet truffet af Familie-centret i Vordingborg. Familiecen-tret vil have, at de to drenge skal gå i centerklasser – hver for sig - på en anden skole i Præstø. Og den afgørelse står plejefamilie, drenge-nes forældre og ikke mindst Greve kommune helt uforstående over-for: »Jeg synes, at det er langt ude. De har tilsidesat vores faglige vur-dering. Ingen af børnene er dårligt begavede, handicappede eller på anden vis tilnærmelsesvis elever til et skoletilbud, der ligger op til vidt-gående specialundervisning,« siger Kurt Helt, Familieplejekonsulent i Greve Kommune. Og fortsætter: »Yderligere kan det undre, at an-bragte børn ikke er omfattet af mu-ligheden for frit skolevalg også set i lyset af, at det på ingen måde vil være forbundet med nogen form for udgifter for hverken Storstrøms Amt eller for Præstø Kommune, at drengene placeres på Strandvejs-skolen, men at det alene vil være en udgift for Greve Kommunes Børne- og kulturforvaltning. Men der er penge i det her for dem. Og man kan mistænke dem for at flytte dem til egne skoletilbud på grund af pengene.« Også på LOS-sekretariatet væk-ker meldingen undren:
»Ud fra det kendskab jeg har til sagen, virker den mærkelig. Både de faglige vurderinger og det frie skolevalg bliver tilsidesat«, siger Geert Jørgensen, sekretariatsleder i LOS.
KlagebehandlingSidst i juli måned klagede plejefa-milien og drengenes forældre over Familiecentrets afgørelse til »Klage-nævnet for vidtgående specialun-dervisning«, som er et nævn under Undervisningsministeriet. Samtidig anmodede plejefami-lien og forældrene om, at drengene kunne blive på ønskeskolen i Stav-reby, mens klagen blev behandlet, da det efter deres opfattelse ville være til skade for drengenes ud-vikling, at de efter så kort tid igen
skulle skifte skole, kammerater og skolemiljø. Men igen stod myndigheder-ne stejlt. Drengene skulle starte i centerklasser på den anviste skole – lød meldingen. »Gi’ LOS« ville gerne have spurgt den ledende psykolog, Kirsten Sch-midt, på Familiecentret i Vording-borg om, hvorfor Familiecentret har lavet den vurdering – stik i mod Greve Kommunes vurderin-ger og anbefalinger, hvor man har kendt til børnene gennem hele de-res opvækst. Men Kisten Schmidt lod meddele gennem en sekretær, at »Ingen fra Familiecentret vil ud-tale sig i konkrete sager på grund af tavshedspligten i sådanne sager.« Så nu afventer plejefamilien og drengenes forældre behandlingen af klagen i nævnet under Under-visningsministeriet. En afgørelse forventes i slutningen af septem-ber. »Alt efter udfaldet må vi se, hvordan vi griber det an. Det vil være oplagt at kontakte Undervis-ningsministeriet eller tage sagen op politisk,« siger Geert Jørgensen, sekretariatsleder i LOS. Alt i mens sidder de to drenge hos plejefamilien hjemme i Præstø og får undervisning af børnenes plejemor. Hun er uddannet folke-skolelærer og har indtil 1. april 2003 undervist som lærer. Strandvejsskolen har stillet bøger og materialer til rådighed, så dren-gene kan arbejde videre med den undervisning, de var i gang med inden sommerferien. Og mens de voksne strides, må drengene spe-kulere på, om de kan komme tilba-ge til deres skolekammerater – eller om de nu igen skal til at forholde sig til nye mennesker og ansigter, i et nyt miljø på en ny skole.
14 Gi’ LOS • 3-2003 15Gi’ LOS • 3-2003
E F T E R V Æ R N
Da René Andersen flyttede fra opholdsstedet Nord-Bo i Nordsjælland for to år si-den, havde han allerede afta-len om det første møde med Nord-Bos leder på plads.René havde fået bevilget ef-terværn, som han mener var helt nødvendigt. Ellers var han droppet ud af sin uddan-nelse og taget tilbage til det snavs, han kom fra, siger han
Af Marianne Bom, journalist
En rank fyr med kort strithår, et direkte blik og et fast håndtryk
siger goddag.Det er René Andersen, 20 år. Han er to år inde i sin uddannelse til kok på den velrenommerede Hotel Store Kro i Fredensborg og er i dag helt sikker på at opfylde sin barn-domsdrøm om at leve af at lave læk-ker mad. Men undervejs har han været nanosekunder fra at droppe ud af uddannelsen, opgive det hele og rejse hjem til det kriminelle miljø på Bornholm, han kommer fra. Sådan lyder Renés egen fortæl-ling om de to og et halvt år, der er gået, siden han flyttede fra op-holdsstedet Nord-Bo, da Gi’ Los møder ham i København: – Nu er jeg startet på mit eget liv og har ikke brug for det mere. Men hvis jeg ikke havde haft det efterværn, så tror jeg ikke, at der var gået lang tid, før jeg var doppet ud af lærepladsen og hjem til det kriminelle mijø på Bornholm. For Nord-Bo var mit “første« hjem, kan man sige, og miljøet på Bornholm mit “andet«. Det er stadig sådan, at
jeg føler mig hjemme, når jeg er på Nord-Bo. Det var hårdt for René at flytte efter fem år på Nord-Bo, og han me-ner, at han kun holdt stand på den nye uddannelse, fordi han havde en voksen at snakke med: Nord-Bo’s leder Paw Filtenborg: – Behovet for at snakke og for omsorg var selvfølgelig størst i starten. Rent mentalt var det hårdt at flytte. Lige pludselig havde jeg tre-fire dage ad gangen, hvor jeg var Palle alene i Verden. Der kom ingen på besøg, og så var der va-sketøjet, og jeg skulle også selv købe ind, erindrer René. Samtidig havde han en sej start på uddannelsen. Han skulle ud af sengen i sin ungdomsbolig i Fre-densborg kl. 4 om morgenen for at nå at være på skolebænken inde i København kl. 8. – Det ville være forkert at sige, at man ikke støder på perioder, hvor man har lyst til at droppe ud af ud-dannelsen. Det har været mørkt om morgenen og mørkt, når man kom-mer hjem. Så hellere komme ud og tjene nogle penge, stå i en butik el-ler sådan noget. Man kan jo kun lige overleve på en lærlingeløn.
Mobbet på jobbetSå var det godt at have Paw at tale med. Om stort om småt, og om de mere alvorlige emner, når de nu trængte sig på. Paw fik i alt beta-ling for 180 timers efterværn. Han har brugt væsentligt mere. Også da René oplevede at blive mobbet på sit arbejde, søgte han støtte hos Paw. René oplevede at blive sat til alt det sureste arbejde, som ellers plejede at gå på omgangu
René komgodt fra start
15Gi’ LOS • 3-2003
16 Gi’ LOS • 3-2003 17Gi’ LOS • 3-2003
gang de gav mig en ny opgave. Jeg har nu også selv en jernvilje, og den kan jeg også i vidt omfang tak-ke Nord-Bo for, siger René. Ganske rigtig holdt mobberiet op, da den medarbejder, der havde ledet an, sagde op. Siden har René haft et rigtig godt forhold til sine kolleger.
For pengenes skyldPå trods af den massive opbakning
fra Nord-Bo, hvor tidligere elever altid er velkomne, har det under-tiden strejfet Renés hjerne, om Paw kun tog timerne med efterværn, fordi han fik penge for dem. – Gør han det her, fordi han får penge? Det tænker man. Men pæ-dagogerne deroppe fører ikke en bag lyset. De siger tingene, som de er. Så jeg var spændt på, da timerne lak-kede ud, om han ville sige, at nu skal vi ikke ses ret meget mere. Det har betydet meget for mig, at han er ble-vet ved med at være der. At man er blevet respekteret også som en kam-merat, sådan et forhold har vi nu. Derfor kommer René jævnligt på besøg hjemme hos Paw, hvor han nyder at give en hånd med vedlige-holdelsen af huset. Men hvis René gør alvor af sine fremtidsplaner, vil der blive længere mellem besø-gene. Han overvejer at tage arbejde på Thule-basen, når han er færdig som kok. Det betyder skiftevis tre måneder i Grønland og tre måneder hjemme. – Kokkemæssigt er der ikke store udfordringer i arbejdet deroppe. Men man tjener gode penge, så efter nogle år vil jeg have sparet penge sammen til en udbetaling til et hus og måske også en bil. Det vil være et godt grundlag for mit vi-dere liv, siger han.
E F T E R V Æ R N
t og blev frosset ude af fælles-skabet. – Paw sagde, at jeg måtte ikke sige op på noget tidspunkt, for han vidste, at jeg kunne klare det. På et eller andet tidspunkt ville de ikke gide mobbe mig mere. Jeg klynge-de mig meget til Paw, mens det stod på. Jeg havde brug for at komme ud med mine tanker. På arbejdet kunne jeg ikke snakke med no-gen om det. Jeg sagde bare ja, hver
• René mener, at det har holdt ham på sporet af ønskeuddannelse, at han havde en voksen at snakke med i den første tid, efter han flyttede fra Nord-Bo.
16 Gi’ LOS • 3-2003 17Gi’ LOS • 3-2003
E F T E R V Æ R N
Lea blev sur og fl yttede i ef-fekt fra opholdsstedet Solha-ven på sin 18 års fødselsdag. Det blev en beslutning, der ødelagde den plan, der skulle have rustet Lea til et liv efter Solhaven. Pludselig stod hun uden opbakning, udslusning eller efterværn
Af Marianne Bom, journalist
Egentlig var alting sat på skinner for Lea Friis Andersens vej ud i
et selvstændigt voksenliv.Hun havde i tre år været på op-holdsstedet Solhaven i Farsø, fyldte nu 18 år, og hjemkommunen Oden-se havde nikket ja til, at hun kunne blive et år mere. Oveni var kommu-nen parat til at betale 45.000 kr., så Lea kunne få opfyldt sit ønske om at blive uddannet kosmetolog. Så blev det Leas fødselsdag, d. 13 september 2002, og den dag be-gyndte toget at køre baglæns for den nu formelt voksne kvinde med den temmelig brogede baggrund. Inden hun kom til Solhaven havde hun været otte måneder på den lukkede fynske institution Egely og før det nogle år i Egelys åbne af-snit. – På min 18 års fødselsdag havde jeg et kæmpe skænderi på Solha-ven, og nu var jeg jo myndig, så jeg kunne selv bestemme, vidste jeg. Det endte med, at jeg fl yttede samme dag, fortæller Lea Friis An-dersen her næsten et år efter i tele-fonen. Dermed begyndte en to måne-ders rejse med overnatning rundt omkring, hos moren i Odense, hos en veninde i Århus og hvor mulig-
heden ellers bød sig. Lea kunne hurtigt mærke, at den var rivende gal: – Allerede efter en uge ringede jeg til Odense Kommune og sagde, at jeg havde fortrudt. Jeg spurgte, om jeg kunne komme tilbage til Solhaven, for jeg kunne ikke fi nde ud af noget som helst. Men jeg fi k at vide, at de ikke kunne gøre no-get for mig. For jeg var fyldt 18 og havde selv besluttet at fl yt-te, husker Lea.
KaosLea beskriver de to måneder som kaos. – Jeg begyndte at tage alt for mange stoffer, amfetamin, extacy, alt muligt. Kaos kulminerede til en fest hos en veninde i Farsø. – Efter festen havde jeg det på alle måder rigtig, rigtig dårligt. Så ringde jeg til Sø-ren, og fem minutter efter kom han og hentede mig. Søren Erik Virenfeldt er leder af Solhaven. Det var første gang, Lea havde taget kontakt med ham efter den bratte afsked med op-holdsstedet. Nu fi k hun lov til at fl ytte ind i Solhavens afdeling for udslusning, selv om det formelle med hjemkommunen ikke var på plads. Her næsten et år efter fortæller Lea glad i telefonen, at nu forven-ter hun omsider, at formalia med kommunen er ved at gå i orden. Det har været en tid med stor usikkerhed, fordi Odense Kommu-ne har tøvet med at bevilge penge til Lea. Da Lea fyldte 18, fl yttede man u
Lea alenei verden
17Gi’ LOS • 3-2003
18 Gi’ LOS • 3-2003 19Gi’ LOS • 3-2003
t hende fra born- og ungefor-valtningen til den del af forvaltnin-gen, som tager sig af voksne. Vok-sen-forvalningen vil ikke betale for ophold på Solhaven, der er et opholdssted for børn og unge. Og kommunen har heller ikke villet rykke Lea tilbage til børn- og un-geforvaltningen, selv om den ifølge lov om social service kunne lade hende fortsætte på Solhaven.
Flyt på fredagDerfor har Lea det seneste år boet på Solhaven takket være mange
midlertidige bevillinger. Hele ti-den med usikkerheden over ho-vedet: hvornår skal jeg flytte og hvorhen? – På et tidspunkt fik jeg at vide af amtet, at på fredag skulle jeg flytte, hvis ikke kommunen havde fundet ud af noget. Men jeg havde ikke noget sted at flytte hen. Det er klart, at usikkerheden har været ubehagelig for mig. Jeg har jo ikke kunnet komme videre med mit liv i næsten et år, siger Lea. Nu er planen, at Lea skal være frisør. Hun går i skole på grund-
• Da Lea selv valgte at flytte fra sit opholdssted, klappede kommunen låget på pengekassen i.
forløbet og mener, at det vil være muligt at finde en praktikplads i Farsø. Hun har allerede fem måne-ders erfaring med frisørarbejdet fra en slags praktik på en salon. Planen er også, at hun skal flytte til et an-det sted i Farsø, der drives af Him-merlands Rådgivnings Center, og at hun nu virkelig skal arbejde på at holde sig på sporet.
FortrydelsesretLea mener selv, at det er hendes eget ansvar, at hun skred dengang for ca. et år siden. Men det var en barsk konsekvens, at hele den da-værende handleplanen forsvandt op i luften sammen med varmen fra skænderiet. – Det var mit eget valg at flytte, men jeg kunne slet ikke overskue konsekvenserne, da jeg gjorde det. I sådan et skænderi tænker man ikke over konsekvenserne. Og når jeg så ringer til kommunen allerede en uge efter, så burde der have væ-ret en fortrydelsesret, så jeg kunne have flyttet tilbage, mener hun. I det hele taget forstår hun ikke, at 18-års dagen har betydet så me-get. – I dag er jeg jo den samme Lea, som jeg var, da jeg var 17 år og 300 dage. Da kunne jeg godt blive på Solhaven, efter jeg fyldte 18, siger hun. Men i hendes logik er intet alli-gevel så skidt, at det ikke er godt for noget: – Da jeg flyttede kunne jeg ikke se, at jeg havde brug for hjælp. Og man kan ikke hjælpe én, der ikke vil hjælpes. I dag forstår jeg meget bedre, at jeg endnu har brug for opbakning for at klare mig.
E F T E R V Æ R N
18 Gi’ LOS • 3-2003 19Gi’ LOS • 3-2003
En lovændring for snart tre år siden åbnede mulighed for at tilbyde 18-22 årige efterværn efter en anbringelse. Men indtrykket er, at muligheden udnyttes alt for lidt, mener konsulent ved UFC-Unge, Esther Malmborg og Henrik Egelund, socialpolitisk koor-dinator i Dansk Socialrådgi-verforening. Konsekvenserne kan være alvorlig ensomhed og bevær med at finde fodfæ-ste i voksenlivet. Opholdsste-derne bærer også et anvar
Af Marianne Bom, journalist
Det kan være svært for enhver at flytte for sig selv som ung.
Men det er ofte særlig svært for unge, der har været anbragt i et døgntilbud. De har typisk ikke forældre, der kan bakke dem tilstrækkeligt op, og de risikerer ofte at opleve en smertefuld ensomhed, fordi de mangler et netværk og ikke har lært selv at knytte nye bæredygtige kontakter. For at lette overgangen mellem anbringelsen og livet derefter har kommunerne siden 1. januar 2001 kunnet tilbyde de unge fra 18 til og med 22 år et såkaldt efterværn. De gør det bare slet ikke i tilstrække-ligt omfang, lyder kritikken både fra socialpolitisk koordinator i Dansk Socialrådgiverforening Hen-rik Egelund og konsulent ved Ud-viklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge, Esther Malmborg: – Efterværn bliver brugt for lidt, fordi kommunerne ikke vil bruge
penge på det. Ifølge vores meldin-ger er kommunerne tilbøjelige til at vurdere behovet for efterværn på en sådan måde, at der ikke bevilges penge, siger hun. Ifølge den nye paragraf 62a, der kom ind i Lov om Social Service 1. januar 2001 er det nemlig op til et kommunalt skøn, om den unge har brug for efterværn eller ej. Kommunen skal yde hjælp til en tidligere anbragt, »når det må an-ses for at være af væsentlig betyd-ning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er ind-forstået hermed,« som det hedder i loven. Esther Malmborg har indtryk af, at størstedelen af de penge, er be-vilges efter 62a, går til de tilbud, der også var før lovændringen. Nemlig til fortsat døgnophold til det 20. år. Altså har de nye intentioner om f.eks. at udpege en personlig rådgi-ver eller en fast kontaktperson for den unge ikke vundet stort gehør. I forbindelse med lovændringen blev der sat penge af til arbejdet via kommunernes bloktilskud fra staten. Men konsulenten fra det selvejende UFC-Unge under Social-ministeriet, mener ikke, at der nød-vendigvis er sammenhæng mellem de midler, der er stillet til rådighed og de kommunale budgetter på ef-terværnskontoen. – Faktisk oplever jeg af og til ude i kommunerne, at jeg i en konkret sag spørger, om de ikke kan bruge nogle af de penge, de har sat af til efterværn. Så ser de undrende på mig, og siger, at der ikke er midler på den konto. De midler, der var af-sat, er for længst disponeret, siger
Esther Malmborg, som er uddannet socialrådgiver. Hun har i en perio-de på tre år været med til at udvikle og koordinere ni efterværnsprojek-ter på døgninstitutioner. Senere på året udkommer en rapport om pro-jektet. UFC-Unges erfaring er desværre, at det også kan knibe gevaldigt med at få udarbejdet den hand-leplan for fremtiden, som alle re-levante parter omkring den unge skal have nikket ja til senest et halvt år før 18 års fødselsdagen. Derfor planlægges flytning, uddan-nelse og evt. støtte i form af fast kontaktperson ikke i tide.
Brug for en voksenSpørger man de unge selv, hvad de har brug for, når de flytter, så er svaret: En voksen at snakke med og læne sig op ad. – De har brug for en forældreer-statning, fordi de ofte ikke har fa-milie og kammerater, de kan bruge. De efterspørger samme støtte og rådgivning som andre unge går til deres forældre og får: om praktiske problemer med flytning, i krisesi-tuationer, ja, bare for at vende tan-ker og følelser. Det er et problem for de unge tidligere anbragte, at de ofte er uden et netværk. De står med kæmpe ensomhedsproblemer, siger Esther Malmborg. Den problemstilling kan social-politisk koordinator i Dansk Social-rådgiverforening, Henrik Egelund, nikke genkendende til. Han har for et par år siden redigeret en samling interview med tidligere anbragte i bogen »Så kommer du til et bedre sted« og har siden – i TABUKA-grup-pens-regie (Tidligere Anbrag- u
Kommunerforsømmer efterværn
E F T E R V Æ R N
20 Gi’ LOS • 3-2003 21Gi’ LOS • 3-2003
t tes Bud på Kvalitet i Anbringel-ser) – været med til at holde kon-ferencer og temadage med 39 tidli-gere anbragte. Deres erfaringer og god råd er nu ved at blive skrevet sammen i en bog. – Der er en stærk melding fra de unge tidligere anbragte, at det har været overordentligt kaotisk at komme ud som voksen. Det er høj sø for næsten allesammen. Jeg har været overrasket over så massivt et behov, der er for at have en vok-sen at snakke med. Ofte er de unge henvist til at gå helt tilbage og søge rådgivning hos deres mor eller far, som de jo tidligere blev fjernet fra, fordi de typisk ikke havde de store ressourcer, siger Henrik Egelund. Henrik Egelund mener, at langt de fl este unge har brug for at have en voksen kontaktperson, som ud-peges så tidligt som muligt, helst af den unge selv. Kontaktpersonen skal være til rådighed nogle år ef-ter, den unge er fl yttet for sig selv. – Jeg tror ikke, at efterværn er så svært. Men det gør stor nytte. Jeg tror, at det handler om, om man har penge og vilje til det i kommuner-ne. Det er deværre mit indtryk, at der i dag er for lidt efterværn, og at det går for langsomt med at komme
videre, siger han.
Opholdsste-dernes
ansvarNår man-
ge unge ender med at
stå med intet eller
et ringe net-værk efter en
anbrin-gelse, er
d e t
så et tegn på, at opholdsstederne har gjort arbejdet for dårligt? – Nej, det kan man ikke nød-vendigvis konkludere, mener Henrik Egelund: For der er græn-ser for, hvor meget de unge har kunnet magte under anbringel-sen. Mange af dem har levet et liv med brud på brud og har haft ri-geligt at gøre med at opbygge for-hold til de nye mennesker, de hele tiden er blevet præsenteret for. Ifølge Esther Malmborg kan nogle døgninstitutioner og op-holdssteder godt gøre mere for at ruste de unge til livet efter an-bringelsen: – Det er nødvendigt, at der un-der anbringelsen er langt mere fo-kus på fremtiden. På det, vi skal lære de unge undervejs, så de kan klare sig bagefter. Ellers bliver ef-terværnet en behandling i sig selv, og det er ikke meningen. Esther Malmborg mener, at der er tilbøjelighed til at fokusere for meget på børn og unges problemer i stedet for på deres ressourcer og på, hvad der skal til, for at en ung kan begå sig i livet. Døgninstitu-tioner og opholdssteder kan f.eks. arbejde mere bevidst med at støtte og gøre det muligt for den unge at opbygge sit eget netværk. Lederen af opholdsstedet Nord-Bo nær Gilleleje, Paw Filtenborg, er enig i, at opholdsstederne skal tage fat i at planlægge fremtiden tidligt. – Vi begynder allerede, når de er 16 år med at forberede, hvad der skal ske, når de fylder 18. Det handler om at tage emnet op over for sagsbehandleren i kommunen og få det på dagsordenen. Jeg tror, at det kan lade sig gøre at få penge til efterværn i de fl este kommuner, hvis man begynder i god tid. Og så skal man insistere og ikke lade sig
slå ud, men gå til kommunaldirek-tøren om nødvendigt, siger han. Han undrer sig såre over, at det kan kræve så stort et knoklear-bejde at få efterværn igennem, for som han siger: – Det er galt, at man vil ofre så mange penge på de unge i teenage-årene, og så ikke vil bruge penge, når de er fyldt 18. Især når nu der er en lovgivning, der giver mulig-hed for det.
Konsekvenserne Dårlig kommunikation mellem kommunernes børne- og ungefor-valtninger og voksenforvaltnin-gerne og forskellig politik i afde-lingerne kan desuden forklare, at efterværnet glipper. – Mange unge får et chok, når de skifter fra børne- og ungeafdelin-gen til voksenafdelingen. For plud-selig interesserer ingen i hele ver-den sig for den psyko-sociale side, siger Esther Malmborg. Ofte opda-ger man først et eller to år efter, at overgangen fra børne- og ungefor-valtningen til voksenafdelingen slet ikke har fungeret, og at der er blevet en tilgang til bistandssyste-met. Også Henrik Egelund advarer om, at man ikke nødvendigvis ser konsekvensen af et manglende ef-terværn med det samme: – Måske er den unge i stand til at gennemføre en gymnasial uddan-nelse, men lige nedenunder over-fl aden hersker kaos. Mange unge slås fortsat med problemer fl ere år efter anbringelsen og efterspørger ofte psykologhjælp efter et par år. Mange knækker nakken, hvis de ikke får efterværn: de får ingen ud-dannelse, intet arbejde og risikerer at ryge ud i misbrug og hjemløs-hed, siger han.
• Esther Malmborg.
E F T E R V Æ R N
20 Gi’ LOS • 3-2003
20 Gi’ LOS • 3-2003 21Gi’ LOS • 3-2003
E F T E R V Æ R N
Formanden for kommunernes social– og ar-bejdsmarkedsudvalg, Vagn Ry, mener, at ef-terværn er vigtigt. Men det har aldrig været planen, at tusindvis skulle have efterværn, lyder det samtidig fra chefkonsulent hos kommunerne
Af Marianne Bom, journalist
I hans egen kommune er efterværnet for de tidligere anbragte i orden. Men hvordan det generelt står til
i landets øvrige 274 kommuner, har han ikke over-blik over. Sådan lyder kommentaren fra formanden for Kom-munernes Landsforenings social– og arbejdsmar-kedsudvalg, Vagn Ry Nielsen, til kritikken om, at kommunerne sparer på efterværnet. Vagn Ry er so-cialdemokratisk borgmester i Horsens Kommune: – Det er vigtigt, at man følger op på situationen for de over 18-årige. For de unge kommer ikke ud af vanskeligheder, bare fordi de fylder 18 år. Hvordan man gør det, er forskelligt fra kommune til kommu-ne. Hvordan man gør, er ikke så afgørende, men det er afgørende, at der bliver taget hånd om hver enkelt ung, der har behov for det, siger Vagn Ry og fortsæt-ter sin generelle politiske kommentar: – Ud over at lov er lov, og lov skal holdes, så er det jo også i dag på dagsordenen at bryde den negative sociale arv, og det kan vi jo kun bakke op. Fra KLs sekretariat oplyser chefkonsulent Pernille Kvarning, at man ikke har statistiske data, der for-tæller, hvor mange penge der bruges på efterværn.
KL-politiker: Efterværn er vigtigt Men hun erkender, at kom-munerne er under pres for at yde mere efterværn til tidli-gere anbragte i alderen 18 til 22 år. Samtidig understreger hun, at det aldrig var planen, at kommunerne skulle tilbyde tusindvis af unge efterværn. Lovgivernes intention og de penge, der fulgte med til kom-munerne, rakte snarere til hundreder om året. – Kommunerne er udsat for et krydspres. Både Socialministeriet og anbringelsessteder presser på for, at der bliver ydet mere efterværn. Men vi bli-ver nødt til at minde om, at det er kommunerne, der skal holde hus med økonomien. Det har aldrig været hensigten at bruge efterværn til over 18-årige i tu-sindetal årligt, men i hundredetal. Det var forudsæt-ningen, da man ændrede loven, siger Pernille Kvar-ning. – Det er naturligt, at de private aktører, f.eks. op-holdsstederne presser på, men de har heller ikke det økonomiske ansvar, og til Socialministeriet, der også har været ude med kritik, må vi sige, at hvis man fra regering, Folketing og ministeriets side ikke er tilfreds med kommunernes indsats, så må de tage en henvendelse igen og forhandle nye bevillinger på plads. Pernille Kvarning minder samtidig om, at de unge ikke sejler i egen sø, selv om der ikke bevilges efter-værn. De kan få hjælp via kontanthjælpsystemet.
• Vagn Ry Nielsen.
Udpluk fra Lov om Social Service
Tilbud til unge fra 18 til 22 år§ 62a. Ifølge loven skal kommunen yde hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den un-ges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Stk. 2. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast kontaktperson kan opretholdes.Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt
uden for hjemmet i et anbringelsessted umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse om,1) at døgnophold i et anbringelsessted kan opretholdes2) at udpege en personlig rådgiver for den unge3) at udpege en fast kontakt person for den uge4) at etablere en udslusningsordning i det hidtidige anbringeslessted.Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål
under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.
Desuden står der i lovens § 46, at kommu-nen i samarbejde med den unge skal udar-bejde en handleplan senest seks måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år. I planen skal stå, hvilken form for støtte og vejledning, der ydes den unge med hensyn til boligforhold, uddannelse og arbejde samt personlig rådgivning.
22 Gi’ LOS • 3-2003 23Gi’ LOS • 3-2003
Af Geert Jørgensen
Anbringelse af børn og unge uden for eget hjem er i øje-
blikket under et voldsomt pres. Udviklingen har af mange grunde medført en meget stor stigning i udgifterne til anbringelse. Når man nu fokuserer så kraftigt på at få nedbragt antallet af anbringelser skyldes det, at man ved, at der de næste år er en stigning i antallet af børn og unge og især af de større unge. En stigning, der alene vil be-tyde en udvidelse af anbringelses-tallet på omkring 15 % – alt andet lige. Så selv uden stigninger i en-hedsomkostninger og anbringelses-procenten i forhold til i dag vil der være tale om en stigning på over en milliard kroner. Omvendt peger hele det politi-ske initiativ om nedbringelse af anbringelsestallet på såvel kom-munalt, amtsligt og statsligt niveau på, at man efter flere års forsøg, er ved at få bremset udviklingen. Der er flere forskellige – usikre – bud på udviklingen i 2003, men jeg er ikke i tvivl om, at anbringelsespro-centen i de næste år er faldende. Der er ingen tvivl om at dette angreb på anbringelse af børn og unge uden for eget hjem for en stor del skyldes økonomitænkning. Skattestoppet og grundtakstmodel-len tvinger kommuner og amter til at se nøjere på, hvad det er de får for deres penge, når de anbringer
børn og unge uden for eget hjem. Men det er som om politikere og le-dende embedsmænd (i betryggen-de afstand fra ”sagerne”) er ramt af "kikkertsyn”. Der fokuseres i sti-gende grad på alt hvad der kan tale imod anbringelse af børn og unge. Nu er der fra mange sider stort set kun dårligt at sige om anbringelse af børn og unge. Men det vil være for nemt og uklogt af anbringelsesstederne blot at skyde på politikere og embeds-mænd og sige, at de kun tænker på pengene og ikke på barnets tarv. Selv om en del af kritikpunkterne af anbringelse af børn og unge for-drejes eller pustes op, for at blive brugt til at legitimere økonomisty-ringen, står anbringelsesstederne over for nogle alvorlige udfordrin-ger når det gælder om at overbevi-se politikere og det øvrige samfund om, at en anbringelse i samme ud-strækning som hidtil er det bedste tilbud til udsatte børn og unge. Notatet er som nævnt et bud på at beskrive situationen og er opdelt i følgende afsnit: • Sammendrag. • Indledning. • Hvad går kritikken af anbrin-
gelse på, og hvad gør man for at bremse op?
• Hvilke alternativer peger man på?
• Hvad siger forskningen? • Hvad har udviklingen været de
seneste år?
• Hvad medvirker til fortsatte ud-gifter til anbringelse?
• Hvad peger nuværende og tidli-gere anbragte på?
• Hvordan sikrer vi bedre anbrin-gelser?
• Hvad kan de private tilbud gøre i den øjeblikkelige situation?
• Litteraturliste
Notatet findes på adressen www.los.dk > Medlemsbladet Gi’LOS nr. 3, 2003.
Situationen omkring anbringelse af børn og unge efteråret 2003Denne artikel er et forkortet uddrag af et notat, der er et for-søg på at give LOS’ bud på nogle af de vigtigste forhold om-kring den aktuelle udvikling inden for anbringelse af børn og unge og de udfordringer, som anbringelsesstederne står over-for. Hele notatet kan læses på LOS’ hjemmeside
22 Gi’ LOS • 3-2003 23Gi’ LOS • 3-2003
Danmarks Statistiks foreløbige tal for anbringelser og forebyggende foranstaltninger udkommet
Tabel 1. Antallet af anbragte børn og unge 1997 – 2001. Danmarks Statistik*
År Anbringelses-procent
Antal anbragte børn og unge
Stigning ift. Året før
1997 0,93 % 11.499 1,1 %
1998 0,97 % 12.129 5,5 %
1999 1,01 % 12.672 4,5 %
2000 1,08 % 13.641 7,7 %
2001 1,11 % 14.171 3,9 %
2002 1,12 % 14.430 1,8 %
*Tallene for 2003 er foreløbige tal.
Som det fremgår af tallene er det i 2002 stort set lyk-kedes amter og kommuner, at standse stigningen i antallet af anbragte børn og unge. Som det fremgår af tallene for anbringelsesprocenten (andelen af alle børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet) kan langt størstedelen af den nominelle stigning i antal-let af anbringelser henføres til den generelle stigning i antallet af børn og unge i Danmark. Generelt anbringes der langt flere af en årgang børn og unge jo ældre de bliver. Og hvis man sam-tidig iagttager ændringen i alderssammensætningen (der bliver relativt flere 10-19 årige og færre 0-9 årige i disse år) burde stigningen i anbringelsestallet alt andet lige have været større end de 259 anbringel-sestallet er steget fra 2001 til 2002. I en prognose fra Gi’LOS nr. 3, 2001 fremgik det, at antallet af anbrin-gelser alt andet lige ville stige med 347 fra 2001 til 2002, så i forhold til tidligere anbringelsespraksis, er der tale om et fald. Det kan derfor undre, at man sta-dig hører udtalelser om, at antallet af anbragte børn og unge stadig stiger voldsomt. Til gengæld stiger antallet af forebyggende foran-staltninger i 2002 med 9,6 % fra 12.748 i 2001 til 14.100 i 2002.
Når det gælder de private opholdssteder for børn og unge, har antallet af opholdssteder med ledige pladser blandt LOS’ medlemmer ligget rimelig kon-stant omkring 90-95 steder for børn og unge ud af 380 siden grundtakstens indførelse (hvor mange le-dige pladser det enkelte sted har, er usikkert). Dette er dog en fordobling i forhold til situationen inden grundtakstens indførelse. En af grundene til, at det ikke er gået værre for opholdsstederne i 2002 er, at stort set hele den relativt lille stigning i antallet af anbringelser er gået til opholdsstederne. Et forhold, der kan tyde på, at der er en præference for anbrin-gelse på opholdssteder i mange kommuner. I diagrammet nedenfor kan man se udviklingen in-denfor de fire største anbringelsesformer.
Diagram 1. Antallet af anbringelser fordelt på anbringelsessted.
I perioden 1997 er antallet af anbringelser på op-holdsstederne steget støt hvert år og er fordoblet fra 1.202 i 1997 til 2.460 i 2002. Antallet af anbringelser på døgninstitutioner steg med 9 % fra 1997 til 2000 fra 3.097 til 3.380 hvorefter tallet siden er faldet en smule til 3350 i 2002. Anbringelser i familiepleje steg støt fra 1997 til 2001 med i alt 29 % fra 5.023 til 6.492, hvorefter stigningen tilsyneladende er brem-set op. I 2002 sås blot en mindre stigning til 6.560.
Situationen omkring anbringelse af børn og unge efteråret 2003
Familiepleje
Døgninstitution
Opholdssteder
1997 1998 1999 2000 2001 2002
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Stigningen i anbringelser bremset – men fortsat stigning til opholdsstederne
24 Gi’ LOS • 3-2003 25Gi’ LOS • 3-2003
Af Jens Hedemand
Dette var den anden internatio-nale kongres omkring børn og
unge anbragt uden for eget hjem arrangeret af Stockholms Univer-sitet, Department of Social Work. Kongressen forløb over 4 dage i slutningen af maj og blev afholdt på Stockholms universitet. LOS deltog repræsenteret af Lene Buus, formand for Børn og ungeudvalget og undertegnede.Formålet med konferencen var fler-sidig. 1. For det første at opsamle og dele
erfaringer omkring situationen for udsatte børn og unge.
2. For det andet at forhindre yder-ligere institutionalisering og begrænse brugen af instituti-onsplacering af udsatte børn og unge.
3. For det tredje at udvikle alterna-tive hjælpeaktiviteter i lokalmil-jøet for udsatte børn og unge.
4. For det fjerde at udvikle kvalite-ten af de eksisterende instituti-onstilbud af alle slags for udsatte børn og unge.
Alt i alt en konference i tråd med den udvikling vi også har i Dan-mark i øjeblikket. Og hvor en stor del af incitamentet for denne ud-vikling skal findes i økonomien – ligesom vi kender det her hjemme fra. Men hvor problemstillingerne i og årsagerne til selve anbringel-
serne var vidt forskellige fra na-tion til nation.
80 nationer deltog – dog med en skæv repræsentation, da der var fravær af de rige europæiske na-tionerI konferencen deltog repræsentan-ter fra 80 forskellige nationer – og mange forskellige organisationer var repræsenteret (Unicef; Red Barnet; o.m.a.). Bemærkelsesvær-dig var den minimale eller mang-lende deltagelse fra en stor del af de velstående europæiske lande – herunder Danmark, hvorfra der foruden LOS var en deltager, der arbejde med et projekt i Cambodja. Derimod var der en stærk repræ-sentation fra de østeuropæiske lande, samt Afrika, Amerika og Asien, der for en dels vedkommen-de var repræsenteret af landenes formelle sociale myndigheder helt op til ministerniveau. Fra de vest-europæiske lande var det primært embedsmænd, der deltog. Dette er nok både et udtryk for problemernes omfang og hvor or-ganiseret, de forskellige nationer er på det sociale felt – men også et udtryk for arrangørernes under-liggende intentioner om at tage de, på det sociale felt, unge nationer i »ed« på, at der var en målrettet indsats på det sociale felt – specielt omkring udsatte børn og unges vel.
De store nationale forskelle gør indsatsen over for udsatte børn og unge meget forskelligEn ting, der i løbet af konferen-cen stod lysende klart var de store forskelle, der var for det sociale arbejde i de forskellige nationer. Forskelle, der selvfølgelig både stammer fra økonomiske forskelle, men også stammer fra de sygdoms-mæssige og kulturelle forskellighe-der. For eksempel er det langt over-vejende problem omkring børn og unge i adskillige afrikanske lande forældreløse børn p.g.a. aids – et problem, der hænger nøje sammen med den seksuelle kultur i disse lande. Eller for eksempel proble-merne fra de tidligere Sovjetiske stater, der havde arvet børnehjem med op til 600 børn og unge på en institution.
»Livslust« og »Voiceof youth«Livslust er et svensk privat ini-tiativ i Litauen, hvor forældreløse unge med sociale problemer bor og arbejder i et fællesskab. Projektet fungerer i samarbejde med de of-fentlige myndigheder i Litauen.Projektet er opstået som et privat initiativ, hvor det er lykkedes at få adskillige større svenske firmaer til at sponsorere inventar, produkti-onsmidler og penge til projektet.Projektet minder i mange hense-ender om de bo og arbejdsfælles-
Children and residential care – New strategy fora new millenium– Den anden internationale konference om anbragte børn og unge afholdt i Sverige
24 Gi’ LOS • 3-2003 25Gi’ LOS • 3-2003
skaber vi kender i Danmark, hvor unge foruden den sociale træning ved at bo i et fællesskab lærer al-mindelig husholdning og levevis. Desuden er der forskellige værk-steder, hvor de unge oplæres i for-skellige håndværk. Dette projekt var et godt eksempel på, at anbrin-gelser på institution kunne gøre en forskel. Voice of Youth var et projekt fra USA, der havde til formål at ind-drage de udsatte unge inden eller under en anbringelse på institu-tion. Projektet arbejder efter den målsætning, at hvis der skal tages fat i de unges problemer, skal man starte med at høre de unge, forstå og acceptere deres livsvilkår og derefter få dem til at beslutte hvor-dan den bedste løsning vil være. Til dette bliver der både brugt professionelle og tidligere anbrag-te unge eller unge, der har været på grænsen til at blive anbragt. Hvis denne model skulle omsæt-tes til danske vilkår ville det bl.a. betyde, at de sociale myndigheder i langt højere grad skulle arbejde meget tættere sammen med de for-skellige foreninger af tidligere an-bragte unge i Danmark.
Undgå anbringelse på institution – hør og inddrag de unge – sådan lød konferencens konklusion – i uddragPå baggrund af konferencens dis-kussioner konkluderede arrangø-rerne, at langtidsanbringelser af børn er dårligt for såvel børnene som for samfundet som helhed, og pegede i stedet på indarbejdelsen af nationale strategier om at støtte familier og børn; ved at udvikle
mangfoldige støttende tilbud i lo-kalmiljøet; ved at reducere brugen af anbringelser uden for hjemmet; og ved at lave standarder for den offentlige sociale støtte og øge kva-liteten på de eksisterende instituti-onstilbud.
Derfor skal opholdsstederne doku-mentere kvalitetDet er helt klart LOS’ holdning, at der skal gøres alt for ikke at komme i den situation, at det bliver nød-vendigt, at anbringe et barn uden for hjemmet. Det er klart, at dette skal være den sidste udvej, når alt andet er prøvet. Men det er også vores helt klare overbevisning, at anbringelser uden for hjemmet står voldsomt for skud i besparelsernes navn i højere grad end på grund af veldokumenteret kritik af selve an-bringelserne. Det er forfærdeligt let at sige, at det jo ikke kan dokumen-teres, at anbringelser har nogen ef-fekt, hvorfor disse skal undgås. Man kunne jo gå skridtet videre og forestille sig, hvad der ville være sket med de børn og unge, der bli-ver anbragt uden for hjemmet, hvis dette ikke var sket. Og i højere grad bygge på den erfaring, der gennem mange år er opsamlet omkring anbringelse uden for hjemmet, i stedet for at affeje dette tiltag på grund af manglende videnskabe-lige beviser for effekten. Men den tidlige indsats for at undgå en senere anbringelse kræ-ver også en helt anden og meget mere professionaliseret indsats på et langt tidligere tidspunkt, end det foregår i øjeblikket. Og hvis en sådan indsats skal kunne foregå, er det nødvendigt med en mentalitets
ændring omkring indsatsen over for børn og unge, der har behov for hjælp. Fokus bliver nødt til at blive fl yttet fra »privatlivets fred-hellighed« og »forældrenes eneret« til spørgsmålet omkring, hvordan netop dette barn kan hjælpes. Og dette vil kræve megen mod og be-slutsomhed fra de instanser, der skal styre indsatsen. Når dette er sagt skal blikket ret-tes mod selve den tidlige indsats. Det er ikke længere nok med indi-viduelle velmenende råd – der skal i alle institutionstyper indarbejdes en strategi for forældresamarbejde og indsats over for udsatte børn og unge. Og dette skal foregå i samar-bejde med forældrene. I denne sammenhæng kan op-holdsstederne være nødt til at rette blikket mod det forebyggende ar-bejde og den tidlige indsats. Der er på opholdsstederne opsamlet en meget stor erfaring, viden og kunnen omkring samarbejde med forældre til udsatte børn og unge. Disse erfaringer kan bruges i et samarbejde med daginstitutioner og forvaltninger. Endeligt står det helt klart, at opholdsstederne til stadighed er nødt til at udvikle kvaliteten i ar-bejdet samtidigt med, at de er nødt til at kunne dokumentere de gode resultater af deres arbejde, hvis de vil overleve den kommende tids besparelser og manglende tiltro til anbringelser uden for hjemmet.
26 Gi’ LOS • 3-2003
D E B A T
27Gi’ LOS • 3-2003
På det seneste har vi oplevet en del voldelige handlinger og
konfrontationer mellem politiet og etniske unge. Ikke mindst har vi oplevet drabet på den 19-årige italienske turist. Det har været med til at sætte tanker i gang hos befolkningen. Folk, der arbejder med disse unge og folketingspoliti-kerne tænker over, hvad det er, der gang på gang går galt, når de etni-ske unge ofte kommer i konflikt fx med politiet og er tilbøjelige til i en tidlig alder at vælge at finde deres ståsted i bander. Endvidere tæn-kes over, hvordan det kan være, at de udfører kriminelle handlin-ger samt udvikler en selvopfattelse af, at de ikke er med i samfundets fællesskab. I dette indlæg vil jeg kommentere socialminister Henri-ette Kjærs forslag om muligheden for at anbringe voldelige børn og unge ned til 12 års alderen uden for hjemmet og oprette to særlige opholdssteder for unge med anden etnisk baggrund. Familie-, børne- og ungdomspro-blemer har ikke noget med alder at gøre. Jeg mener, at myndighe-derne skal gribe ind, når Ali og Søren mistrives – uanset om det drejer sig om et barn på et år el-ler 12 år. Myndighederne skal straks sætte noget i gang for disse børn og unge. Det vi ser i dag, er konsekvensen af længerevarende symptomer og manglende indgri-ben. Også i dette tilfælde med soci-alministerens udspil mangler der helt klart tilbud og initiativer til, hvordan myndighederne skal for-holde sig til børnenes og de unges forældre. Uanset hvilke foranstalt-ninger, der bliver sat i værk over-
for børn og unge, hjælper de ikke, så længe der ikke bliver taget hånd om forældrenes sociale, kulturelle og arbejdsmæssige massive proble-mer – både personligt og familie-mæssigt. Jeg vil tro, at lige så snart børnene og de unge vender hjem, vil en del af dem falde tilbage i det gamle mønster. Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad so-cialministeren og andre myndighe-der har af tilbud og metoder til at støtte forældrene i at leve op til de-res ansvar og funktion, for det har jeg ikke hørt eller læst noget om i de seneste dage i forbindelse med ungdomsdiskussionen.
Jeg er kun enig!Jet er enig i, at børn og unge skal anbringes tidligere, men med den betingelse, at kommunerne og an-dre myndigheder skal leve op til deres ansvar, dvs. skabe rummelig-hed, muligheder, professionelle te-rapeuter og økonomiske ressourcer allerede helt fra vuggestuealderen. I de tilfælde, hvor det ikke rækker, ja, så er jeg enig med ministeren i tidlig anbringelse. Men hvad inde-holder disse institutioner? Jeg er ikke sikker på, at der er det kva-lificerede professionelle personale, der er brug for og som er i stand til at gå ind i den svære pædagogiske opgave det er, at resocialisere disse børn og unge og indgå i et samar-bejde med forældrene.
Forebyggende arbejde nytterJeg er tilhænger af, at børn og un-ges sociale integration helst skal ske i det lokale miljø. Vi har gode erfaringer i Avedøre Stationsby, hvor der på tværs af faggrupper,
Jeg er enig, men…Af Ahmet Demir, Cand.pæd. Leder
af Blæksprutten
26 Gi’ LOS • 3-2003
D E B A T
27Gi’ LOS • 3-2003
kulturer og lokale beboere forsø-ges at gøre noget ved problemerne. De kommunale politikeres interesse for lokalmiljøets sociale og kultu-relle problemer gør, at der afsæt-tes medarbejderressourcer. Der er meget mere synlighed og gennem-slagskraft overfor børnene og de unge på gadeplan. Vi er brobyg-gere blandt børn og unge, der ikke har nogen fritidsinteresse, idet vi skaber kontakt mellem lokale idrætsforeninger eller fri tids- og ungdomsklubber og børnene og de unge. På den måde er vi med til at minimere kriminali tet, bandedan-nelse og voldelige handlinger.
Konsekvent pædagogikJeg vil slutte med et konkret eksem-pel. Via opsøgende arbejde blev vi professionelle gjort opmærk somme på, at der havde været en voldelig handling mellem to etniske grup-per. Når vi hører om den slags, så går denne viden ikke til journaler eller harddisken! Oplysningen fra børnene får os til at kontakte par-terne og vurdere, hvad der kan løses henholdsvis pædagogisk og politimæssigt. Sam men med en kollega opsøgte vi skolen for at få adressen på offeret og opsøgte ved-kommende der uden forudgående kendskab til vedkommende og den-nes forældre. Da forældrene åbnede døren, vidste de ikke om de skulle afvise os og lukke døren i hovedet på os. Vores erfaringer med lignen-de opgaver gjorde at vi fi k foræl-drene til at åbne hjemmet for os. Vi så, at drengen havde mistet nogle tænder i forbindelse med angrebet på ham. Jeg fortalte dem, at det var en politimæssig opgave, og at jeg
gerne ville have, at de inden kl. 14.00 skulle henvende sig til krimi-nalpolitiet. Forældrene og drengen var bange for at blande politiet ind i det, men vores budskab var klart: hvis I ikke anmelder episoden, kontakter vi politiet! Heldigvis kontaktede den unge og familien selv politiet efter »pres« fra vores side. Samme dag kontaktede vi ger-ningsmændene og udtrykte meget tydeligt, hvad vores holdning var til deres handling. Vi orienterede deres forældre, og ugen efter ind-kaldte vi både offer og gernings-mænd til et konfrontationsmøde i institutionen Blæksprutten. Det var ikke nemt at få parterne til at tale sammen, men vores pædagogi-ske mål var at forebygge yderligere voldelige handlinger blandt de to etniske ungdomsgrupper. Det lyk-kedes! Gi' LOS
Annoncepriser:1/4 side kr. 500,-
1/2 side kr. 900,-
1/1 side kr. 1.600,-
Henvendelse tilsekretariatet:
tlf. 70 23 34 00mail: [email protected]
Gi' LOS
Abonnement:Abonnement pr. år. 180,-
Ekstra-abonnement for medlemmer pr. år kr. 150,-
Henvendelse tilsekretariatet:
tlf. 70 23 34 00mail: [email protected]
28 Gi’ LOS • 3-2003 29Gi’ LOS • 3-2003
FOTO: MARK AN
DERSEN
Af Jørn Foss, seminarielærer
I midten af København ligger et usædvanligt land – kaldet Bag-
landet – som er placeret i en lille lejlighed på Vesterbro. Journalist Else Marie Andersen har i 3 må-neder været på en antropologisk opdragelsesrejse i dette land, hvor hun mødte baglænderne som er et folk der har mødt meget mod-gang i deres liv. Det der er fælles er at alle baglænderne er tidligere anbragte. De har været udsat for alvorlig omsorgssvigt under op-væksten. Udover at mange af dem har være børn af alkoholikere, vol-delige og psykisk syge forældre er de blevet udsat for samfundsmæs-sig omsorgssvigt. Mange af dem har manglet, at tilhøre et netværk og en familie. Langt de fl este er ikke vokset op sammen med deres biologisk mor og far. Ni ud af de 12 kvinder som Else Marie har inter-viewet har været udsat for seksuelt misbrug.
Et gade- og billedsprogSom gæst hos baglænderne er sproget noget af det første man studser over. Eksempelvis er der i Baglandet en regel – formuleret af Baglandets stifter Lorentz Lin-demann – der hedder »husfi sse og klatgæld« er forbudt. Baglænderne skal undgå at bolle med hinanden og helst undgå at låne penge af hin-anden. Udover gadesproget har de et farverigt og visuelt billedsprog, som for eksempel »Jeg har sgu væ-ret kriminel, lige siden jeg kom ud af min mor. Det var lige før jeg stjal lægens hue, da jeg kom ud«. Det er en del af kulturen i Bag-
landet at bruge billedsprog. En 22 årig baglænder siger »Jeg kan fylde et helt lokale med kas-ser af problemer fra min barndom, fra min ex-kæreste, min far og mor. Lige nu har jeg fået åbnet for alle mine kasser, og det er blevet for meget. Derfor er jeg nødt til at luk-ke nogle af dem og åbne dem fra en ende af. En ad gangen«. I det hele taget er bogen en be-retning om et folk, der har ud-viklet en direkte, ærlig og kærlig kommunikation. Den lille lejlig-hed er en oase og et fristed – hvor de tidligere anbragte ikke føler sig overvåget, vurderet, stigmatiseret og kontrolleret. Det er en helt ny situation.
De ansatteLejligheden er et helle hvor bag-lænderne mødes og er sammen med andre tidligere anbragte og 2 faste, lønnede medarbejdere. Deres op-gave er primært at gå ved siden af baglænderne og støtte dem i en ka-otisk hverdag. De er en blanding af støtte- og omsorgspersoner, men de er også formidlere, mæglere, vejle-
dere og fungere som bisiddere i små og store sager. De ansatte følger med og støtter baglænderne i mø-det med systemet, men er også med når der er brug for en hjælpende hånd i baglændernes egen bolig, når der skal søges nyt job. Det kan også »bare« være en uformel slen-dre-sludretur ned af Vesterbrogade eller et café-besøg.
At bygge bro til normalsamfundetDet prioriteres højt, at de ansatte i Baglandet er tilstede i nuet, er rum-melige, forstående og accepterende overfor baglændernes problemer og valg, men det er samtidig afgøren-de, at de fastholder normalsamfun-dets normer og grænser. Herunder at sætte grænser for det afvigende. Medarbejderne forholder ofte bag-lænderne med konsekvenserne af deres eget misbrug for at konfron-tere dem med realiteterne og de realistiske muligheder, de har i li-vet, når de eksempelvis har et stort forbrug af narkotiske stoffer. Ved at sætte grænser for det afvigende forsøger de ansatte at bygge bro ud til normalsamfundet, hvor de fl este baglændere gerne vil leve fuldt ud. Men mange af dem har svært ved at fi nde stien derud, fordi de ikke har andre til at vise vej. Især er der mange af de unge mænd der fortæller om, hvordan de har fundet en stifi nder – eller rol-lemodel – i Lorentz. Han har gået vejen selv. Han har selv været an-bragt – fl ere gange – været misbru-ger, samt været på kant med loven og i fængsel som straf. Han er kom-met ud af såvel misbrug som kri-minalitet. Det er 10 år siden, men hans spor er stadig friske. Derfor
BOGANMELDELSE
Landet bag kaos– et land der kan rumme og lægge kaos bag sig
28 Gi’ LOS • 3-2003 29Gi’ LOS • 3-2003
kan han bruges som troværdig sti-finder og rollemodel. Det er mit klare indtryk, at kom-binationen af en tidligere anbragt og en uddannet pædagog er en rig-tig god medarbejder-cocktail i Bag-landet.
Spis og rejsEt vigtigt samlingspunkt og en fæl-les aktivitet er måltidet. Maden er gratis og tilberedes i fællesskab. Det er ikke ualmindeligt, at der er 14 til middag. Under måltidet går snakken om løst og fast på kryds og tværs. Nøjagtig som til en hver fa-milie-kom-sammen, selvom der her er tale om en storfamilie. Middagen slutter med »Vejrmel-dingen«. En slags status fra den enkelte ved bordet: Hvordan har den enkelte det? Hvad er de opta-get af – netop nu? Som alt andet i dette autonome land – er deltagelse i vejrmeldingen et frivilligt tilbud. Et sted hvor den enkelte kan og bliver hørt. Hvor fællesskabet vi-ser interesse for den enkeltes liv. Vejrmeldingen er en frivillig, men struktureret status-mulighed. Det er ikke alle baglændere der kan deltage. Nogle har forbier og får angst af at sidde sammen med så mange. Derfor er der også mulig-hed for at få individuelle samtaler med en´ af de ansatte. På de alt for få rejser (økonomi) får tidligere anbragte med underskud i hverdagen mulighed for at møde nye mennesker, der ser dem med friske øjne og ikke møder dem som afvigere. Rejserne giver desuden baglænderne muligheden for at bevæge sig ud i et eksperimente-rende og forpligtende »rum« hvor
den enkelte er tvunget til at indgå i fællesskab. Hvilket giver dem mu-lighed for selvindsigt, samt blive bedre i stand til at være sammen med andre.
FOTO
: NILS
RO
SE
NVO
LD
BOGANMELDELSE
Et fremtidsland19 baglændere har ærligt og til-lidsfuldt i timevis lukket journali-sten ind i deres private univers og fortalt om deres barndom, deres u
30 Gi’ LOS • 3-2003 31Gi’ LOS • 3-2003
BOGANMELDELSE
t tanker og følelser som voksen. Det er nogle gribende, stærke og engagerede beretninger om hvor-dan og hvorfor Baglandet har kun-net gøre en konkret og markant forskel i den enkeltes liv.Det er lykkes Else Marie at skrive, en bog der ikke dvæler ved forti-dens synder, men tværtimod skuer frem og kun gengiver baglænder-nes fortid, når det er nødvendigt for, at forstå de unges nuværende livs- og handlemuligheder.
Ingen aldersgrænseDer er tidligere anbragte i alle ald-re. En 60 årig baglænder skriver »Utilpasset – eller blot tilpasset. Jeg nyder, at jeg ikke bliver puttet i bås, når jeg kommer i Baglandet. Jeg har altid hadet at blive puttet i kasser. Derfor er jeg heller ikke aktiv i pensionistklubben. Jeg har sgu været for meget i aldersopdelte grupper i min opvækst. Vi var 15 i mit hus på børnehjemmet. Når jeg ville være mig selv, tog jeg en bog og klatrede op i et træ. Der var jeg mig selv…verden kommer med én målestok. Jeg bliver nødt til at an-vende min egen«.
14 levereglerBaglandet har sine helt egne leve-
regler, som er blevet udviklet og afprøvet gennem 5 år.
1. Ingen visitation – kom som du er. Det er et frivilligt tilbud. In-gen bliver stemplet eller diag-nosticeret.
2. Modne voksne at tale med. I Baglandet forsøger medarbej-derne at trække baglænderne et skridt baglæns, så de bliver i stand til at fi nde ud af, hvor de skal starte for at hjælpe sig selv videre.
3. En følgesvend, der går ved si-den af og støtte baglændere i den kaotiske hverdag.
4 En ligeværdig kontakt. Det er helt centralt, at Baglandet er et frivilligt mødested. Der er in-gen tvang og visitation
5. De møder ligestillede. Et møde- og værested for tidligere an-bragte. Hvor de kan spejle sig i hinandens erfaringer, proble-mer og løsningsstrategier. Med hver sin individuelle fremtids-udsigter
6. Et praktisk og socialt netværk. Men det er også et sårbart net-værk.
7. Dagligdags samvær uden skri-vebordskultur. Hvor der læg-ges vægt på, at stedet giver as-sociationer om et almindeligt hjem. Hvor kulturen er præget af knus, klogskab og kærlighed
8. Måltidet en vigtig aktivitet
9. Vejrmeldingen – en strukture-ret status
10. Sætte grænser for det afvigen-de
11. Mønsterbrud som rollemodel
12. Supervision er et »must«. Su-pervision er en tankstation for medarbejderne.
13. Taler i billedsprog
14. At rejse er at udvikle sin per-son.
Dette er jo kun overskrifter. I bo-gen får du naturligvis en meget mere nuanceret beskrivelse af teo-rierne, begrundelserne, arbejdsme-toderne og historien bag ved disse regler.
Ide, vision – realitet – nye visioner Ideen til dette bagland opstod i ho-vedet på Lorentz Lindemand for mere end 10 år siden. Dette sker efter at han – med støtte fra sin kone – får styr på sit eget misbrug, og i de næste fem seks år arbejder Lorentz – sammen med andre tid-ligere anbragte – på ideen om at etablere et socialt bagland, der kan støtte tidligere anbragte i at blive integreret i samfundet. Det er en
30 Gi’ LOS • 3-2003 31Gi’ LOS • 3-2003
B O G A N M E L D E L S EFO
TO: N
ILS
RO
SE
NVO
LD
• Formand Jens Hedemand under fremlæggelsen af beretningen.
vision om at indrette en ti-etagers ejendom – et bagland – der blandt andet skulle arbejde med tanker om virksomheders sociale ansvar i forhold til tidligere anbragte, bed-steforældreordning, en ny uddan-nelse som livskonsulenter, spon-sorvirksomhed og som noget helt centralt et socialt neværk for tidli-gere anbragte. En vision som er blevet til Bag-landet, men mange af de andre ideer er også blevet virkeliggjort blandt andet er der mange af bag-lænderne der arbejder som livs-konsulenter hvor de holdet fore-drag på seminarier med videre. Den store vision er stadig visio-nær. Så lad os håbe at Baglandet fortsætter med at udvikle sig. I dag er der et bagland i Århus og København. Det er mit håb, at der i den nærmeste fremtid vil vokse et bagland op i fl ere byer. Visionen har vist sin berettigelse. Og får den nødvendige støtte. Det er ikke nok med moralsk opbakning, det kræ-ver også økonomisk opbakning.
Faglige og teoretiskerefl eksionerForfatteren og forskeren Karin Kil-dedal har skrevet et særdeles inte-
ressant kapitel »Faglige og teore-tiske refl eksioner«. Hvor hun på baggrund af Else Marie Andersens tre-måneders besøg, forsøger at fi n-de ud af hvad det er som Baglandet kan? Hvad er det for nogle teore-tiske referencer som er indlejret i Baglandets praksis? Hvad er det som lykkes og gør en forskel i Bag-landet, som ikke er lykkedes i det etablerede behandlingssystem? Det er et smukt analytisk og fremadrettet bud på en pædago-gisk, sociologisk og psykologisk forståelse af hvad der sker i bag-lændernes lille unikke verden i en lejlighed på Vesterbrogade.
Det er et kapitel om • At arbejde med sin livskraft• Identitet, selvværd og identitets-forhandlinger• Det anbragte barn – en evig livs-krise• Traumer, kriser og sorg• Få styr på livshistorien• Gardners 8 intelligenser• Alvorlig læring• Mere end hjemlig hygge• Empowerment• Baglandet et eksperimentarium• Tidlig udvikling og tidlig for-styrrelse
En chance – grib den– for et kik ind i et fremmed landVi får et godt indblik i hvordan livet former sig blandt dette folk. Hvordan hver enkelt bruger Bag-landet på hver sin måde. Det er en bog for personer som tror på, at selvoplevede og subjek-tive livserfaringer er mindst lige så vigtige og lærerige som store tykke teoretiske og forskningsbaserede rapporter. En bog som har fortjent en stor udbredelse. Jeg kan I øvrigt anbefale dig også at læse bogen »Så kommer du til et bedre sted..«. Hvor baglændere fortæller mere om deres erfaringer og oplevelser fra deres anbringelse på døgninstitutioner, familiepleje og opholdssteder mv. De to bøger supplere hinanden på en rigtig god måde. »Og ikke mindst har jeg brug for at sige tak til jer baglændere, der lukkede mig ind i jeres univers. I har åbnet mine øjne for jeres dag-lige kamp for at få et værdigt liv. Den indsigt har jeg forsøgt at give videre med denne bog«, skriver Else Marie Andersen i sit forord. Efter min læsning af »Landet bag kaos«, må jeg konkludere at jeg blevet meget, meget klogere på no-get jeg troede jeg var klog på.
»Landet bag kaos« er udgivet afForlaget AXEL og kan bestil-les på:Tlf. 35 35 84 64Mail: [email protected]: 149 kr.
32 Gi’ LOS • 3-2003 33Gi’ LOS • 3-2003
FOTO
S: E
VA H
ELE
NA
AN
DE
RS
EN
Af Anders Madsen, Stoa gruppen
Hvad er massage
Massage betyder at gnide eller ælte metodisk med henblik på
helbredelse af en lidelse. Der fin-des en række forskellige former for massage og med hver sin filosofi. De er to hovedstrømninger er sat på spidsen. Den ene at massage er en ren teknisk bearbejdelse af krop-pen, det man kalder for fysiurgisk massage og den anden at massage er et møde mellem to mennesker, hvor massørens tilgang til opgaven men-talt og følelsesmæssigt er afgørende for effekten af den fysiske berø-ring. Jeg arbejder ud fra den sidste tilgang. Som en klient forleden ud-trykte det, »det nytter ikke at have en masse teori hvis det ikke berører følelserne så er det bare ligesom at gå til lægen«.
Effekt af massageHvis man spørger til hvad effek-ten af at få massage er det bl.a. føl-gende ting der nævnes. Det første der nævnes er at det hjælper på en lang række fysiske skavanker, såsom rygproblemer, muskelspæn-dinger etc. Herudover kan næv-nes en række psykiske og sociale virkninger. Som at massage skaber en følelse af større samhørighed i grupper. Den styrker selvværdet, mindsker angst og modvirker de-pression hos den enkelte. Man op-lever større tryghed i samspillet med andre mennesker og får øget bevidstheden omkring passende og upassende berøring. Man kan måle en sænkning i niveauet af stresshormoner, og en udløsning af »fred-og-ro« hormonet oxytocin.
Der er målt forbedring af indlæ-ringsevnen, bedre accept af egen krop, samt at den der får massage får lettere ved at falde i søvn. En effekt som flere nævner er at den der giver massagen får samme gode virkninger som den der får mas-sage.
Massage til sindslidendeMin tilgang til at give mennesker med sindslidelser massage er, at det at have en sindslidelse ikke gør at man er særlig forskellig fra andre mennesker, der er blot nog-le særlige hensyn man må tage. I starten mødte jeg ofte skepsis fra psykiatrisk side i forhold til at til-byde massage. Man mente bl.a. at personer med sindslidelser havde brug for deres muskelpanser og at man risikerede at udløse psykoser ved at tilbyde berøring. Jeg tror at massage ligesom enhver anden ak-tivitet man laver sammen med et andet menneske, skal foregå i en sammenhæng, hvor den svageste part beskyttes og tages vare på.
En massagesession MødetMassageformen starter altid med en samtale af kortere eller længere va-righed (10-45 min). Samtalen star-ter mødet op, den handler om kli-entens situation fysisk og psykisk og mellemmenneskeligt. I løbet af samtalen dukker der forskellige te-maer op, det kan være kropslige problemstillinger, noget følelses-mæssigt der trykker eller proble-mer med familie og venner. Disse temaer belyses, og det undersøges om der er direkte kropslige forbin-delser til dem. I dette møde arbej-
der man aktivt med relationen til klienten, så denne får tillid. Derefter aftaler man hvilken fy-sisk behandling der kan være en berøringsmæssig videreførelse af den dialog vi har. Klienten informe-res hele tiden om den tankegang der ligger bag det der sker, da behand-lingen er en udveksling, et møde, mere end noget man gør ved den anden, for at afhjælpe en bestemt problemstilling. Derfor kræver den klientens aktive medvirken. Man undersøger endnu engang hvor dybt klienten ønsker at ar-bejde med tingene, der tages hen-syn til forbrug af medicin og et evt. misbrug, således at massagen kommer til at supplere evt. andre behandlingselementer i klientens liv. Jeg tænker ofte at massage be-står af 90% omsorg i form af vel-være og rar kontakt med et andet menneske, og at de sidste 10% går mere efter at støtte klienten direkte i sine mål.
Den kropslige delSelve massagen kan foregå hvor klienten sidder på en stol og der arbejdes på skulder, hoved og ryg i et kvarters tid. Eller den kan fore-gå hvor klienten ligger på en briks og der arbejdes i 20 til 50 minutter. Ofte bruger man stolen i starten, da klienten ved at skulle sidde beva-rer mere af sin kontrol. Når denne form fungerer aftales det med kli-enten at denne prøver at ligge på briksen, hvis vedkommende er me-get angst, kan det være en fordel at ligge på siden. Man arbejder i udgangspunktet med flade hænder og med tryk som har det formål at berolige og hjælpe klienten til at
Massage og kriser
32 Gi’ LOS • 3-2003 33Gi’ LOS • 3-2003
slippe unødige spændinger såvel fysisk som psykisk. Man kan ar-bejde, hvor klienten er påklædt eller med olie direkte på kroppen. De sessioner hvor klienten er på-klædt kan der arbejdes med tryk, klap og lette strøg. Dybe glidende strøg i musklerne kræver at man bruger olie.
Hvad laver massøren?Under massagen er massørens fulde opmærksomheden rettet mod kli-enten. Man prøver at værdsætte den kontakt der er, og prøver at videreføre de mest positive stem-ninger fra samtalen i den måde massagen foregår på. Det er vigtigt at man som massør er opmærksom på sin tænkning, så den skaber et følelsesmæssigt ønske om at hjælpe den anden. Den måde massøren tænker og føler vil styre den måde hænderne arbejder på kroppen. I sin berøring afslører man sine mo-tiver, og hvis man ikke er ærlig i kontakten, kan den anden blive forvirret over hvad der foregår. Det vil sige at man prøver at være tilstede på en venlig, rummelig og afgrænset måde. Afgrænsning for-stået som en vågenhed overfor kli-entens grænser og evne til at om-sætte kontakten. Alt dette gøres for at den anden også oplever sig mødt på så mange planer som muligt.
Hvad laver klienten?Klienter i krise enten som følge af store ændringer i livet eller som en konsekvens af en sindslidelse, har brug for at få massage ofte. Dels bygges der hurtigt spændinger op, og man kommer let til at bekymre sig. Den gode virkning fra mas-sagen forsvinder i starten relativt hurtigt, dels som følge af stress, men også fordi de indsigter der
måske kommer under og lige efter massagen hurtigt glemmes. Ofte vil det være godt en til to gange om ugen, men man vil også kunne give en let massage dagligt. Man skal regne med at det tager lidt tid at lære at få massage. Der er hele den uvante situation med at en anden rører ved en, man skal lære at have sin opmærksomhed der hvor massørens hænder er, der skal bygges et tillidsforhold op. Klien-ten skal opdage at massage virker et stykke tid efter sessionen, og at der så er en tilbagegang inden den nye indsigt lagres.
Brugerne og massageDet blev hurtigt påfaldende for os at massage er den aktivitet i vores botilbud hvor der er det bedste fremmøde. Vi tilbyder massage en
Mere viden om massageNedenstående links kan bruges, hvis man ønsker information om forskning i mas-sage.
gang om ugen, og mange er fort-sat med at komme og få massage og samtale efter at de er flyttet i egen lejlighed. Jeg har undervejs spurgt hvad det er de får ud af at få mas-sage og nogle siger at de kommer ned i kroppen og tankerne kører mindre, andre at de bliver sådan helt afspændte når de ligger der på briksen og slapper helt af. En kan mærke på spændingen i benene at en psykose er på vej, og får så ekstra massage i de perioder for at forebygge udbrud og efterfølgende indlæggelse. Det ville i øvrigt være spæn-dende at undersøge mere specifikt hvordan massage kan bruges af mennesker med sindslidelser, hvil-ken indflydelse det har på fx medi-cinbehov, indlæggelsesfrekvens og livskvalitet.
http://www.axelsons.dk/index.htmlhttp://www.miami.edu/touch-research/
34 Gi’ LOS • 3-2003 35Gi’ LOS • 3-2003
34 Gi’ LOS • 3-2003 35Gi’ LOS • 3-2003
��������������������������������������������������������������������������������������������������������
����������������������������������������������������������������������������������������������
��������������������������������������������
�� �����������������������������������������������������
��������
�� ������ ���������� ��� �������������������� ���� ����
��������
�� ������������������������������������
�� ��������� ���� ����������� ��� ���������������� ����
��������������
�� ���������������
�������������������������������������������������������
���������������������������������������������������������
��������������������������������
�����������������������������������������
���������������������������������
��������������������
������������������ ��������������������
36 Gi’ LOS • 3-2003 37Gi’ LOS • 3-2003
www.merkurbank.dk
PENGEINSTITUT MED HOLDNINGAalborg 98 10 18 35Århus 87 30 97 60
København 70 27 27 06Odense 66 11 27 06
Bevidst bankvalg
15% af Merkurs samlede udlån i 2001er gået til sociale projekter - for 2002forventes området at blive endnustørre.
I Merkur har vi mange Œ rs erfaring medlŒ nefinansering af opholdssteder ogfamilieplejer. I vil derfor m¿ de erfarentpersonale med indlevelsesevne, hvis Iv¾ lger Merkur som bankforbindelse.
I samarbejde med PFA pension formidlervi LOS-pension, som g¿ r det muligt atspare op til pensionen og fŒ en h¿ j gradaf forsikringsd¾ kning, samtidig med atpensionsmidlerne arbejder til gavn for op-holdssteder og andre sociale initiativer.
Ring eller skriv til os for at aftale et personligt m¿ de.
Pension med omtankeMerkur arbejder for en bæredygtig sam-fundsudvikling og lånefinansierer følgendeinitiativer:
• Økologisk og biodynamisk landbrug• Økologisk byggeri og vedvarende energi• Bæredygtig produktion og handel• Økosamfund og bofællesskaber• Frie skoler og børnehaver• Social omsorg og opholdssteder• Kunst og kultur
BOCART PRÆSENTERERNy forbedret linie af BOCARTS
• Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK
• Fås med oliekobling
• 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed
• Fås også som samlesæt
• Alle BOCARTS er CE-godkendte
• Mulighed for demokørsel m. instruktør
• Interesseret? - ring for yderligere information.
BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 57361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63
Homepage: www.bocart.dk • E-mail: [email protected]
36 Gi’ LOS • 3-2003 37Gi’ LOS • 3-2003
Rabatpå hjemmesider!
Medlemmer af LOS har nu mulighed for at få rabat på
hjemmesideløsninger.
Få en hjemmeside, I nemtselv kan opdatere.
Læs mere påwww.los.dk under medlemstilbud
eller på www.ph7.dk/los
Tlf. 86 76 04 16 • Mail: [email protected]
ph7 • kommunikation
VW Caravelle busuden afgift købes
henvendelseFinn Jensen59 96 14 81
Kurser & workshopsHer og nu støttende pædagogik- med perspektiv
Handleplaner og beskrivelserTræning i analyse og beskrivelse til glæde for brugeren, organisationen og samarbejdspartnerne.Psykiatri Håndtering af angst, selvskadelig adfærd, splitting…Her og nu støttende pædagogik med perspektiv.Stress og socialt arbejdeHvad er dit og mit. Afhængighed af stress. Start genopbygningen før du brænder ud!
Sparring og supervisionLad en supervisor spørge om: Hvad, hvorfor, hvordan, hvor, hvem og hvornår?
• 20 års erfaring med pædagogik/massage til sindslidende
• 10 års undervisnings- og supervisionserfaring
Heidi Sørensen & Anders Madsenwww.stoa.dk • tlf. 86520784 • [email protected]
38 Gi’ LOS • 3-2003 39Gi’ LOS • 3-2003
Et ugekursus på den græske ø LerosLivshistoriebøger- en hjælp til selvværd og identitetsudvikling En pædagogisk arbejdsmetode i forhold til mennesker med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer.
Tid til fordybelse i en pædagogisk metode
IndholdEt kursus i udarbejdelse af livshistoriebøger som pædagogisk redskab, hvor følgende elementer indgår: • Livslinietegning • Familiestamtræ • Netværkstegning, • Ideer til indhold og udformning • Metodens anvendelse i socialt gruppearbejde i forhold til voksne • Oplæg om de senere års udvikling og det pædagogiske arbejde med de psykisk syge/
udviklingshæmmede på Leros af socialpædagog Juste Annet Poulsen, • Besøg på institutionen, hvor Juste arbejder
Detaljeret kursusbeskrivelse: www.ingridstroem.dk
Tid og sted: den 4. juni til den 11. juni 2004. Antal deltagere max 12 Pris: Kr. 7.500 inkl. Flyrejse, kursusafgift, ophold på hotelpension og morgenmad. Tilmelding: [email protected] eller telefon nr.: 2184 4140, eller 48390607
Betaling på bankkonto nr. 5064 114081-4 eller på girokort • Sidste frist for tilmelding og betaling 01 02 2004
Lederkursus: ”Udfold dit indre lederskab”Faglig udviklingsgruppe og supervision for ledere af opholdssteder
Kursusperiode: jan. - dec. 2004 i alt 10 dage
Målgruppe: Ledere af opholdssteder og små institutioner
Indhold: Rollen som leder - udvikling af personlig ledelsesstil og håndtering af dilemmaer.Hver kursusdag vil indeholde teorioplæg, øvelser og supervision
Tid: 10 tirsdage i 2004: 27/1 - 2/3 - 30/3 - 4/5 - 1/6 - 17/8 - 7/9 - 5/10 - 2/11 - 7/12
Sted: Kursus- & Konferencecenteret ”Smålandshavet” Langelinie 1, 4736 Karrebæksminde
Deltagerantal: 14-18
Pris: 19.500 kr.
Tilmeldingsfrist: 1.12.2003
Undervisere: Psykologerne Grethe Bruun og Jan Fjordbak
Yderligere oplysninger: www.janfjordbak.dk eller kontakt os på: [email protected] eller telefon 59 27 36 56 / 55 77 15 98
Psykologerne Grethe Bruun og Jan Fjordbak
38 Gi’ LOS • 3-2003 39Gi’ LOS • 3-2003
Temadage - Kurser - KonferencerBarndommen varer i generationer - om forebyggelse af omsorgssvigtmed Dr. Philos Kari Killén, Norge. Jydsk Pædagog-Seminarium,Århus den 3. oktober 2003
Berøring & dens betydning i arbejdet med tidligt følelsesmæssigt skadede børn og ungemed pædagog og massagelærer Eirik Tollefsen.Rold Gl. Kro, Arden - 8.-9.-10. oktober 2003
Tidligt følelsesmæssigt skadede børn! - 3-dages internatkursus for praktikeremed cand.psych. Niels Peter Rygård. Vissenbjerg Storkro- den 29.-30.-31. oktober 2003
Grundkursus: Når hjælp til seksualitet bliver en delaf omsorgsarbejdetRekvirer brochure
Seksualvejlederuddannelsen Rekvirer brochure
Grupperelateret kriminalitet Konference
Vissenbjerg Storkro - den 28. oktober 2003
Arrangør: RØRBÆK CENTER
Yderligere oplysninger på hjemmesiden: www.rorbak.dk
Konferencen sætter fokus på baggrunden for de grupperelaterede mekanismer hos de kriminelle unge –og hvilke sociale og pædagogiske tiltag, der har vist sig succesfulde her i landet og i udlandet.
Personligt LederskabEn efteruddannelse for ledere og mellemledere med fokus på:
• Din egen opfattelse af dit lederskab!
• Hvordan du, som leder, skaber liv, engagement og loyalitet!
• Udvikling af omsorgs-, pleje- og behandlingskompetence.
UnderviserCand. psych. Niels Peter Rygaard
Yderligere oplysninger og brochure:
Rørbæk CenterAagade 54, Rørbæk9500 HobroE-mail:[email protected]
Tilmelding og yderligere oplysninger:
Rørbæk CenterAagade 54, Rørbæk9500 HobroTlf. 98 557722eller www.rorbak.dk
40 Gi’ LOS • 3-2003 41Gi’ LOS • 3-2003
Ll. Nørremarks neuropædagogisk- Psykologisk terapeutisk konsulentbistand
Tilbyder grundkursus i neuropsykologi samt neuropædagogik.
22. og 23. marts 2004:
Kursustema: Neuropsykologien som pædagogisk værktøj (l) samt neuropsykologien som pædagogisk værktøj (sidste ny viden) (2) 10. og 11. november 2003
Målgruppe: Pædagoger-lærer-kuratorer-sygeplejersker-sagsbehandlere eller lignende samt personer der arbejder med handicappede personer,
Indhold: Hjernen består af nerveceller, hvordan fungerer og samarbejder de?
Hvad kan vi måle med tekniske målemetoder CT-scanning-REG-ERP-osv,? - Og hvad kan vi bruge det til.
Hjernens funktion og udvikling fra sansebearbejdning til intellektuelle processer. De to jernehalvdeles forskellige funktioner. Symptomer på skader i afgrænsede hjerneområder. Tidlige emotionelle skader,
Hvad har den hjerneskadede person „med i rygsækken«.
Tilmelding: senest en måned før kursusstart.
Forløb: Undervisningen er fra 9.00-16.00.
Der vil blive serveret frokost.
Pris: Kr. 3500,-, kursusbevis gives.
Underviser: Specialkonsulent i neuropsykologi Viggo Pedersen og neu-
ropsykolog Susanne Freltofte Bakkedal APS. Kalundborg.
Ll. Nørremarks neuropædagogisk- Psykologisk terapeutisk konsulentbistand
Tilbyder grundkurser i praktisk neuropædagogik (l)
Målgruppe: Alle personer der har interesse for området,
September + januar: Hvad er neuropsykologi og neuropædagogik og hvad kan det bruges til,
September + februar: Omsorgssvigt set ud fra neuropædagogiske principper.
Oktober + marts: Medfødt alkohol- og narkoskader set ud fra neuropsdagogiske principper.
November + april: Asperger Syndrom og medfødte hjerneskader set ud fra neuropædagogiske principper,
November + maj: DAMP-MBD set ud fra neuropædagogiske principper,
December + juni: Senskader set ud fra neuropædagogiske principper.
Underviser: Neuro/socialpædagog Vibeke Monnick - leder af Ll. Nørre-
mark.
Pris; Kr. 400,- pr. kursus. Kursusbevis gives.
Tilmelding en uge før kursets start.
Bestil brochure for resten af året,Vibeke Monnick-NielsenSøndergade 11, 4534 Hørve, Uf. 5932 4450, fax 5932 4161.
Vi tager gerne ud og underviser på jeres arbejdsplads - få en fast pris.
40 Gi’ LOS • 3-2003 41Gi’ LOS • 3-2003
Livshistoriebøger- en hjælp til selvværd og identitetsudvikling
Et to-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til mennesker med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer.
Følgende elementer indgår: teorier bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, ideer til struktur og indhold i livshistoriebøgerne
Underviser: Ingrid Strøm, socialpædagog, psykoterapeut, og forfatter, og med mangeårig erfaring inden for familiepleje- og døgninstitutionsområdet.
Tid og sted: 2 og 3 marts 2004 på Tornøes Hotel, Kerteminde
Nærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk, telefon nr. 48390607 eller mobil nr. 21844140
Tilmelding: [email protected]
Kursuspris: kr.2450 incl. overnatning i enkeltværelser og fuld forplejning
Indbetales på bankkonto nr. 5064 114081-4, girokort fremsendes efter ønske.
Sidste frist for tilmelding og betaling den 1 dec. 2003
For enden af alting ligger OnsevigOg her kan du arbejde med dit
opholdssteds dilemmaer og kvaler
Vi tilbyder:Ophold til mental-klimaforbedring
med oplevelser, der fremmer lysten til fordybelse, refl eksion og forandring.
Onsevig Camping og PensionatHanne Humlebæk & Carl Madsen
Byskovvej 42 Onsevig • 4913 HorslundeT. 54 93 27 00 • E-mail:
[email protected] nærmere på: www.onsevig.com
Supervision tilbydesSupervision tilbydes overalt i landet.
Undertegnede er psykolog med specialistgodkendelse fra Dansk Psykologforening i psykoterapi og supervision.
Har arbejdet mange år inden for området og været leder af opholdssted fra 1995 til 2002.
Bent BreitensteinTlf. 43600655Mail: [email protected]
42 Gi’ LOS • 3-2003 43Gi’ LOS • 3-2003
Supervision familie og parterapi Konsulent og Rådgivningsarbejde
Til opholdssteder for børn, unge og voksne, kommuner og offentlige peso-nalegrupper tilbyder jeg faglig og per-sonlig supervision.
På ledelses- og medarbejderplan. Personaletræning og konfliktløsning.
Jeg er uddannet socialpædagog.Med tiårig efteruddannelse i individuel og gruppeterapi, supervision og ledelse.
Flemming Røeder Nielsen Hybenbakken 16 3250 Gilleleje
Tlf. 48 30 36 73Mobil: 22 18 30 21
E-mail: [email protected] Hjemmeside:supervision-terapicentret.adr.dk
Klinisk psykologaut. af PsykolognævnetSøren Elkjærtlf: 86 63 85 85email: [email protected]
• personale - gruppe/individuel • pædagogiske/psykologiske strategier over for de unge• diagnostiske problemstillinger• psykologiske undersøgelser
Referenceramme: Mangeårigt samarbejde med Solhaven og HRC, Farsø.
Supervisioni Midt-, Nord- og Vestjylland
����������������� ������������������
Advokat Karin Høier Jensen
Rådgivning: Personalesager, ansættelse og afskedigelse, bestyrelsesarbejde, drift, virksomhedsplaner, kvalitetssikring og -udvikling, myndighedssamarbejde m.v.
Ledelse: Sparring og supervision.
Konfliktmægling og konfliktløsning – uddannet mægler og løser
Pilehaven 7, Hareskovby3500 Værløse
Tel 21 81 18 96Fax 44 32 19 10
42 Gi’ LOS • 3-2003 43Gi’ LOS • 3-2003
Slip for besværet medden daglige bogføring.
Regnskabs- og bogføringsassistance.
Lønafstemning.
Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243
GRÆSTED
REVISION
BETTINA HØGFELDT
revisor
REVISORERNEHAGES GAARD
Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.
Ring og få en uforpligtende snak.
Registrerede revisorer FRRStoregade 4, Stege. Tlf. 55815460
Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk
www.rir.dkEt godt link, hvis du vil ha�
synlige resultater
� HolbækSmedelundsgade 18 4300 Holbæk Telefon 5943 8100 Telefax 5943 8191 E-mail: [email protected]
� RoskildeHimmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefon: 4636 6000 Telefax: 4636 0770 E-mail: [email protected]
Uafhængigt medlem af R E V I S O R G R U P P E N D A N M A R K &
BKR International
RevisionsfirmaetJOHN SCHANTZ A/Sregistrerede revisorer
Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dag- og døgninstitutioner.
Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.
Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 SolbjergE-mail: [email protected]
44 Gi’ LOS • 3-2003 45Gi’ LOS • 3-2003
����������������������������
���������������������
������������������������������������������������������������������
������������������������������������������������������������������
����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
�������������������������
��������������������������������������������������
44 Gi’ LOS • 3-2003 45Gi’ LOS • 3-2003
Advokatfirmaet Lene DiemerRådgivning af:Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.
Rådgivning om:Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhand-linger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.
Advokat Lene DiemerVestervang 17 • 3460 Birkerød
Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44www.lenediemer.dk • [email protected]
46 Gi’ LOS • 3-2003
R E V I S I O N S S E L S K A B E T L A U G E S C H M I D TStatsautoriseret revisor
Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behand-lingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.
Grønnegade 3Postbox 285
4000 RoskildeTelefon 46 36 11 99
Advokat for LOS
AdvokaterneFoldschack og Forchhammer
Knud FoldschackLulla Forchhammer
Skindergade 23, 4. sal1159 København KTlf.: + 45 33 44 55 66
[email protected]@ecolaw.dk
Rådgivning vedr:
Stiftelse af fonde/selvejende institutioner
Bestyrelsesarbejde
Medarbejderspørgsmål
Ny vejledning og tilsyn
Leje- og skatteret
2 Gi’ LOS • 3-2003 3Gi’ LOS • 3-2003 3Gi’ LOS • 3-2002 47Gi’ LOS • 2-2003
PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:
LOS pensionPensionstilbuddet med de fl este muligheder
PENGEINSTITUT MED HOLDNING
Kontakt:
Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60eller
PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16
LOS-Pension er en fl eksibel pensionsordning, der kan
tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres
holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges
til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet,
ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for
erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3
invaliditet.
4 Gi’ LOS • 3-2003
www.los.dk
Seksuelt misbrug af anbragte børn– hvordan forebygger vi det, og hvad gør vi, hvis det sker?
En konference arrangeret af LOS.Læs mere om konferencen side 5.
Program og tilmeldingsblanket ligger til download på www.los.dk, hvor deltagerlisten løbende vil blive opdateret.
Sidste tilmeldingsfrist: Mandag den 20. oktober.
