Gendarmstien2… · Sagn og myter Der knytter sig mange sagn og myter til områderne langs...
Transcript of Gendarmstien2… · Sagn og myter Der knytter sig mange sagn og myter til områderne langs...
Vandreguide og øjenåbner
Vandrerute og kort 1:30.00074 kilometer kystnær vandrerute langs den dansk-tyske grænse
Gendarmstien
PadborgGlücksburg
HOLNIS
Kruså
Gråsten
Rinkenæs
Kollund
TYSKLAND
FLENSBORG FJORD
FLENSBORG FJORD
NYBØL NOR
BRO
Broager
Egernsund
Fra Padborg til Kruså Fra Kruså
til Kollund
Fra Kollund til Sønderhav
Fra Sønderhavtil Sandager
Fra Sandager til Egernsund
Fra Egernsund til Rendbjerg
Fra Rendbjerg til Brunsnæs
Fra Brunsnæs til Kragesand
1
2
3
4
5
6
7
8
DANMARK
TYSKLAND
GENDARMSTIEN
2
1. version. 2013
Udgivet af:
Sønderborg Erhvervs og Turistcenter
Aabenraa Turistbureau
Sønderborg Kommune
Aabenraa Kommune
Udgivet med støtte fra
Syddansk Vækstforum
Layout/grafik: L. Gram, beSouled
Tekst: Lindén Kommunikation
Tak for lån af fotografier fra bl.a.:
Karin Baum
Mie Warringa
Bente Løwe Christiansen
Jörn Lützen
Kenneth Gerlach
Lokalhistorisk Arkiv, Hørup
Lokalhistorisk Arkiv Sønderborg
Museum Sønderjylland
Julemærkefonden
Museumsberg Flensburg
Flensburger Schifffahrtsmuseum
Dybbøl
SønderborgHøruphav
SØNDERBORG BUGTOAGERLAND
ALS
KEGNÆS
Skelde
INDHOLDSFORTEGNELSE
Fra Kragesandtil Stensigmose
Fra Sønderborgtil Høruphav
Sønderborg By
Indledning .............................................s. 4
Tips til brug af vandreguiden ...........s. 6
Kortsignaturer ...............................s. 6
Færdsel i naturen .................................s. 68
Rutebeskrivelser og kort:
Fra Padborg til Kruså ..........................s. 10
Kort 1 .....................................s. 8
Fra Kruså til Kollund ............................s. 14
Kort 2 ....................................s. 9
Fra Kollund til Sønderhav ..................s. 20
Kort 3 .....................................s. 18
Fra Sønderhav til Sandager ...............s. 24
Kort 4.....................................s. 19
Fra Sandager til Egernsund ...............s. 30
Kort 5 .....................................s. 28
Fra Egernsund til Rendbjerg .............s. 34
Kort 6.....................................s. 29
Fra Rendbjerg til Brunsnæs...............s. 40
Kort 7 .....................................s. 38
Fra Brunsnæs til Kragesand ..............s. 44
Kort 8.....................................s. 39
Fra Kragesand til Stensigmose .........s. 50
Kort 9.....................................s. 48
Fra Stensigmose til Sønderborg ......s. 54
Kort 10 ..................................s. 49
Gennem Sønderborg by ...................s. 60
Kort 11 ...................................s. 58
Fra Sønderborg til Høruphav ...........s. 64
Kort 12 ...................................s. 59
Gendarmstiens 74 kilometer er i vandreguiden
fordelt på 12 etaper med tilhørende kort
Fra Stensigmose til Sønderborg
9
10
11
12
Gendarmstien strækker sig i dag fra den dansk-tyske grænse ved Padborg
over Kollund, Rinkenæs, Gråsten, Broagerland og Vemmingbund, forbi
Dybbøl og videre til Sønderborg og Høruphav på Als. Det meste af vejen
følger du kysten og går gennem et afvekslende landskab med skove,
moser og enge. I denne vandreguide er stiens 74 km inddelt i
12 etaper, der følger afmærkede veje og stier. Undervejs kan du
fi nde forskellige typer af overnatningsmuligheder ved hjælp af
din mobiltelefon.
Emblem kan købes på
turistbureauerne i Kruså
og Sønderborg.
(Gendarmstienunder udbygning)
De lagde navn til Gendarmstien - grænsegendarmerne anno 19204
At gå med åbne øjne Gendarmstiens tema - dengang og nu
Grænsegendarmeriet blev dannet i 1839 for at
beskytte toldvæsnets embedsmænd ved her-
tugdømmernes grænse langs fl oden Elben.
Efter nederlaget i 1864 fl yttede den danske
grænse sig mod nord til Kongeåen - og i 1866
fl yttede gendarmeriet med.
Ved Genforeningen i 1920 rykkede grænsegen-
darmerne igen sydpå og patruljerede langs den
nuværende grænse fra Vadehavet mod vest til
Als’ sydspids mod øst.
I 1958 overgik grænsekontrollen til politiet, og
gendarmkorpset var historie efter mere end 100
års virke. Men brudstykker af Gendarmstien lå
der stadig, og i 1980’erne fi k man igen øjnene
op for den historiske sti. Derfor kan du i dag gå
på opdagelse langs en af Danmarks smukkeste
vandreruter.
Undervejs har du mulighed for at se sjældne
planter og dyr – og du kan gå på opdagelse i de
mange myter og sagn og den spændende histo-
rie, der knytter sig til denne del af Danmark.
Hvad betyder ”Gendarm”?Ordet ”gendarm” bliver brugt
i mange lande, men kan ledes
tilbage til det franske ”gens
d’armes”, der betyder ”mænd
under våben”. De franske
gendarmer var elitesoldater og
fungerede i 1400-tallet som
livvagter for kongen. Siden
udviklede deres opgaver sig
til også at omfatte bistand til
politiet i kritiske situationer.
INDLEDNING
5
Når du følger Gendarmstien, er det ikke svært at forestille sig, hvordan grænsegendar-merne holdt både øjne og ører åbne, når de til fods gik deres faste ruter langs de stejle skrænter, gennem de hemmelighedsfulde skove og ad de fl ade strande. Deres opgave var nemlig at holde udkig efter smuglere, som forsøgte at bringe varer ind i eller ud af landet uden at betale den told, der gennem århundreder var en af Danmarks vigtigste indtægtskilder.
Skomagerhusgrænsen ca. 1920
Ved Busholm 1950
Målestok ca. 1:30.000
Følg skiltene i naturen
På ruten kan du følge skiltningen med den blå gendarm.
Kort ca. 1:30.000Hver af de 12 ruter har sit eget
kort med markeringer af alle
de faciliteter, du kan få brug
for på din vandretur. Kortene
er i forholdet 1:30.000, og det
betyder, at en centimeter på
kortet svarer til ca. 300 meter i
virkeligheden.
Brug kortene i vandreguiden
TIPS TIL BRUG AF VANDREGUIDEN
Parkering
Campingplads
Primitiv overnatningsplads
Turistbureau
Udsigtspunkt
Grænseovergang
Grænseovergang kun gående og cyklister
Udvalgte serværdigheder, steder mv. er markeret
på kortet og henviser til en beskrivende tekst
Gendarmsti
Gendarmsti langs stranden
Alternativ vandrerute
Hærvejen
Afmærket cykelrute
Toilet
Grill- eller bålplads
Busstoppested
Togstation
Naturlegeplads
TIP – MEDBRING DIT PAS, HVIS DU VIL OVER GRÆNSEN
Når du vandrer på Gendarmstien, be-fi nder du dig kun på den danske side af grænsen. Men tag passet med, hvis du skulle få lyst til en tur til Tyskland.
1 km
6
1a
Seværdigheder i nærhedenGendarmstien fører dig gennem en lang
række spændende områder, og har du mod
på en afstikker fra ruten, er der også et væld
af muligheder. I folderen får du oplysninger
om andre seværdigheder som museer,
slotte eller andet, der befi nder sig tæt på
Gendarmstien, men har du mod på længere
udfl ugter, er der naturligvis altid inspiration
at hente på de lokale turistbureauer.
Aktiviteter for alle aldreBørn og barnlige sjæle kan også fi nde
underholdning undervejs på Gendarmstien.
Det kunne være forslag til aktiviteter eller
lege, der hænger sammen med de øvrige
seværdigheder på den enkelte strækning.
Lad dig inspirere af vandreguidens fem fortællerstemmer
HistorieSønderjylland rummer sin helt egen histo-
rie, der på mange måder adskiller sig fra
det øvrige Danmark. Hertugdømmerne og
perioden, hvor området var under tysk styre,
har sat sit præg, og i folderen kan du læse
udvalgte historiske beretninger.
Sagn og myterDer knytter sig mange sagn og myter til
områderne langs Gendarmstien. Ofte er
her tale om fortællinger, der gennem gene-
rationer er blevet overleveret fra mund til
mund – så man kan naturligvis aldrig være
helt sikker på, at historierne er sande. Men
underholdende er de.
Natur og geologiUndervejs på din vandring vil du have
mulighed for at opleve områdets
enestående dyre- og planteliv. Du vil
også vandre forbi steder med særlige
geologiske forekomster. I folderen kan
du læse en lang række tips til, hvad du vil
møde undervejs. Oplevelser i kategorien
”natur og geologi” er markeret med et
grønt ikon, som du kan se ovenfor.
77
Har du en smartphone, kan du hente
Gendarmstiens mobile applikation. Hver rute
har sin egen QR-kode, som du kan fi nde i
denne folder eller på stien, hvor strækningen
begynder.
Overnatning(inden for 3 km radius)
Indkøbsmuligheder(inden for 3 km radius)
Bus-forbindelser(inden for 3 km radius)
Hent praktisk info
på din mobiltelefon
...mere på mobilen
1 k
m
NS
ØV
FRA PADBO
RG TIL KRU
SÅ
PADBO
RG
KRUSÅ1
KORT
8
1g
1d
1a
1e
1b
1c
1h 3 kmFrø
slevlejrens
Mu
seum
2KORT
N
S
ØV
1 km
9
KRUSÅ
KOLLUND
2a
2c
2b
Otte skilling kostede det i 1400-tallet for hver okse, der skulle ind eller ud af Flensborg via ”Den Krumme Vej”.
Porten til det øvrige Europa
FRA PADBORG TIL KRUSÅ
10
Som en smal tragt ligger Sønderjylland og den nordligste del af Tyskland som centralt knudepunkt, hvis du vil bevæge dig fra Danmark og videre ned gennem Europa – eller fra Europa op til Danmark og videre til de øvrige nordiske lande. Lige nord for Padborg krydser Gendarmstien Hærvejen, der på tysk også bliver kaldt ”Ochsenweg” – Oksevej. De to navne rummer på hver sin måde vejens historiske betydning. For det var her, bønderne og de handlende førte stude og okser til marked. Men det var også her, konger, hertuger og andre fyrster gennem tiderne med deres hære marcherede gennem Jylland.
Fredelig samhandel og krigeriske sammenstød – historien om Sønderjylland rummer begge dele.
Padborg - Kruså
ca. 5 km
Kort 1 - side 8
At fare ud - eller faren udefra Overalt langs Gendarmstien vil du
bevæge dig gennem nogle af Danmarks-
historiens vigtigste områder, og området om-
kring Flensborg er ingen undtagelse. Byen fi k i
1200-tallet status som købstad og blev senere en
af hertugdømmernes vigtigste. Men det var ikke
bare den livlige handel, der gjorde det vigtigt at
beskytte byen - placeringen for enden af Flens-
borg Fjord betød også, at fj ender ved at angribe
Flensborg kunne trænge dybt ind i landet. Og de,
der havde magten her, gjorde, hvad de kunne for
at beskytte deres ret.
Nyhus – borgen i orkanens øje *1bI dag er kun et tætbevokset voldsted tilbage, men
ser du godt efter, vil du ved Nyhus på den tyske
side af Gendarmstien kunne ane sporene efter den
borg, der gav byen sit navn. På Margrethe den 1.’s
tid opførte de slesvig-holstenske fyrster nemlig et
forsvarsværk, så de kunne bevogte ”Den Krumme
Vej”, der forbandt Flensborg by med Hærvejen.
I begyndelsen af 1400-tallet døde den regerende
hertug imidlertid og for at sikre sine umyndige ar-
vinger økonomisk, måtte hans enke pantsætte store
dele af hertugdømmet til den danske dronning.
Pantsættelsen af Slesvig resulterede i krig, men
Margrethe den 1. var en dygtig strateg, og i 1412 fi k
hun atter forhandlet sig til fred og samtidig sikret
det danske herredømme over Flensborg.
Alligevel endte balladen i rigets sydligste del – i
hvert fald indirekte - med at koste hende livet. På
vej hjem fra fredsforhandlingerne døde den danske
dronning på sit skib i Flensborg Fjord. Striden om
hertugdømmerne Slesvig og Holsten fortsatte i
århundreder efter hendes død.
FRA PADBORG TIL KRUSÅ
Snak i jordtelefonen henover grænsen *1aVed grænseovergangen i Røns-
dam kan du tale i ”jordtelefon”
- det ene ”telefonrør” står i
Danmark, det andet i Tyskland.
49, 48, 47Grænsestenene har numre
fra 1 til 280, og de første 49
befi nder sig på Gendarmstien
– kan du fi nde dem?
GrænsesteneneLangs hele den nuværende
dansk-tyske grænse, kan du
fi nde nummererede grænse-
sten. På hver af de 280 sten
står et nummer og bogstaverne
D for kongeriget Danmark
samt DRP for Deutsches Reich
Preussen.
Hærvejen krydser
Gendarmstien ved
Danmarks ældste
brolagte vej
“Den Krumme Vej”
*1a
11
Fra Hærvejen til CaminoenI middelalderen vandrede pil-
grimmene på Hærvejen og videre
mod Santiago de Compostela,
Trondheim eller Rom. Reforma-
tionen i 1500-tallet satte en stopper
for pilgrimsvandringerne i det
nordlige Europa, men i dag er det
igen blevet populært at begive sig
på vandring og søge efter livets
dybde. Hærvejen blev i 2010 ud-
nævnt som europæisk kulturvej og
forbinder pilgrimsruterne i Norge
og Sverige med de sydeuropæiske
pilgrimsruter.
FRA PADBORG TIL KRUSÅ
Tunneldalen Ved afslutningen af den sidste istid
for mere end 10.000 år siden skabte enorme
mængder smeltevand det særegne landskab
fra Padborg til Kruså. Tunneldalen er dannet
af smeltevand, der løb i tunneler under isen
og skyllede store mængder ler, sand og
sten ud foran isen, hvor det afl ejrede sig.
Resultatet kan du i dag se i form af den fede
lerjord, de stejle skrænter og kløfter samt de
mange kildevæld, søer og vandløb. Ser du
nærmere efter, vil du også kunne fi nde både
moræneafl ejringer, smeltevandssand og
andre spor efter istiden.
Et andet levn fra den sidste istid er den
særlige blanding af sand, kalk og ler, man
kalder mergel. I dalen nedenfor Oldemorstoft
gravede man i 1800-tallet efter mosemergel,
der er en meget blød type mergel. I kombina-
tion med gødning fra husdyr gjorde merglen
det muligt at opdyrke bl.a. hedeområder og
anden næringsfattig jord.
IsfuglenSelvom istiden på alle måder har sat et
væsentligt præg på området, har navnet på
de isfugle, man kan være heldig at opleve
her, intet at gøre med hverken ismasser eller
smeltevand. Navnet er nemlig en fordansk-
ning af det tyske ”Eisvogel”, der sandsynligvis
stammer fra det gamle tyske ord ”eisan” med
betydningen skinnende eller glinsende.
Hold øje med huller i de lodrette skrænter –
her graver isfuglen nemlig ca. en meter dybe
redehuller. Eller måske fanger du et glimt
af den turkisblå
skrigefugl, når den
i jagten på små
fi sk med stor fart
fl yver af sted, en
halv meter over
vandoverfl aden.
Haraldsdal *1dKrønikeskriveren
Saxo beretter, at Harald Klak
som den første danske konge
i 826 drog til Mainz for at blive
døbt. Efter sin dåb fi k Harald
følgeskab af en præst, der
skulle styrke hans nye tro og
udbrede kristendommen blandt
de hedenske danskere. På
vejen tilbage til Danmark måtte
Harald kæmpe om retten til
den danske trone. Harald tabte
slaget, men dalen, hvor det
fandt sted, fi k navn efter ham.
Senere blev Harald landsforvist,
men hans kristne følgesvend
blev. Præstens navn var Ansgar,
og han er siden blevet kendt
som ”Nordens apostel”.
Da isen indtog landet
12
Kronprinseparret modtog ved deres bryllup i 2004 en kopi af Frøslevskrinet som gave fra det sønderjyske folk.
Frøslevskrinet I 1872 fandt en bonde et relikvieskrin
i Frøslev Mose. Skrinet stammer fra
1100-tallet og er formentligt blevet bragt
til Danmark fra Sydeuropa af pilgrimme.
Da Sønderjylland på dette tidspunkt
var under preussisk herredømme, blev
det kostbare skrin smuglet til National-
museet i København, hvor det befi nder
sig i dag.
På Oldemorstoft og Sønderborg Slot
kan du se en kopi af skrinet.
Seværdigheder i nærheden
Bov Museum/Oldemorstoft *1cKruså Vandmølle *1eFrøslevlejrens Museum *1h
13
Sagnet om kromanden på OldemorstoftMan fortæller, at værten på
kroen ved Oldemorstoft stjal havren fra
hestenes krybber, så de på deres videre
rejse faldt om af sult. Da værten døde,
spøgte hans genfærd på kroen. Det lyk-
kedes to præster at drive spøgelset tilbage
i jorden – men kun til hjertet, så der blev
sat en kedel af kobber over resten af gen-
færdet. Herefter blev der atter fred
på kroen.
Oldemorstoft
Den demokratiske grænseInden Gendarmstien når ud til kysten, snor stien sig inde i landet langs den dansk-tyske grænse. Grunden til, at grænsen ligger netop her, er faktisk ganske enestående – grænsen er nemlig resultatet af en demokratisk afstemning. Da 1. Verdenskrig var slut, besluttede de stridende parter ved Versailles-freden i 1919,
at grænsedragningen i Sønderjylland skulle ske på baggrund af en folke-afstemning. Afstemningen blev planlagt og gennemført af en inter-
national kommission, og resultatet blev den nuværende grænse.
Skomagerhus *2aInden 1. Verdenskrig brød ud, havde man bygget en
dæmning ved Kobbermølle Bugt. Byggeriet kom i stand,
fordi Kollund Skov var et yndet udfl ugtsmål for borgerne
i Flensborg, og fordi man havde planer om at opføre et
villakvarter. Kun ét hus nåede imidlertid at blive bygget
- nemlig ”Skomagerhus”. I dag er navnet ”Skomagerhus”
forbundet med den helt specielle grænseovergang, der
også er en af Europas mindste.
Grænseovergangen ved Skomagerhus kan du kun krydse til fods eller på cykel.
FRA KRUSÅ TIL KOLLUND
14
Kruså - Kollund
ca. 5 km
Kort 2 - side 9
Christian den 4.’s Kobbermølle Får Kobbermølles lave gule ræk-
kehuse dig til at tænke på Nyboder
i København? Det er ikke mærkeligt
– bygherren er nemlig den samme:
Christian den 4. Omkring år 1600
grundlagde den danske konge et
hammerværk i Krusådalen, og de
karakteristiske arbejderboliger blev
opført omkring 1635. På Kobbermøl-
leværket blev kobber og messing
ved hjælp af vandkraft forarbejdet til
plader, der blev anvendt til bl.a. skibs-
beslag og tage. Trods talrige brande
og ødelæggelser pga. krige forblev
værket en af Danmarks førende
virksomheder, indtil det i 1864
kom på tyske hænder. Værket blev
nedlagt i 1962, men på Kobbermølle
Museum kan man blive klogere
på værkets historie.
15
FRA KRUSÅ TIL KOLLUND
Abrahams Kilde *2cI Åbjerg Skov, nord for
Kobbermølle, udspringer den
sagnomspundne Abrahams
Kilde. Ifølge overleveringen skulle
kildevandet have helbredende
egenskaber, og Ansgars disciple
opførte omkring år 1000 her et
kapel.
Under et besøg i Kobbermølle i
midten af 1800-tallet skal Frederik
den 7. have drukket af kilden, og
for at opnå vandets helbredende
virkning, måtte kongen drikke
det under helt specielle ritualer.
Kildevandet skulle drikkes tidligt
om morgenen, og det var vigtigt,
at man – mens man drak – be-
tragtede solen. Når drikkebægeret
var tømt, skulle man kaste det
bagud, så det gik itu.
Dansk eller tysk?Selvom befolkningen blev hørt ved afstem-
ningen i 1920, var der både dansk- og tysk-
sindede, der endte på ”den forkerte side” af
den nye grænse.
Ved genforeningsfesten på Dybbøl Banke
den 20. juni samme år udtalte daværende
statsminister Niels Neergaard derfor de
berømte ord: ”De skal ikke blive glemt!”
Lige siden har både det danske mindretal
syd for grænsen og det tyske mindretal i
Danmark med skoler, aviser, børnehaver og
foreninger formået at bevare deres sprog
og kulturelle fællesskab. Seværdigheder i nærheden *2b
Fordi træer bliver så gamle, har de siden tidernes morgen frembragt ærefrygt hos menneskene – træerne stod her, da vores forfædre levede, og de vil være her, længe efter vi er borte. I Kollund Skov voksede oprindeligt forskellige løvtræer som bøg, hassel og tjørn, men siden har man også plantet nåletræer som sitkagran. Skoven har et mangfoldigt dyreliv, og du har mulighed for at komme helt tæt på skovens mange beboere.
Med sine bakker, stejle skråninger og dybe slugter er også Kollund Skov et resultat af Istiden – men skovens skiftende ejerforhold er til gengæld i høj grad et resultat af historien.
Den kuperede kystskov
FRA KRUSÅ TIL KOLLUND
Landsbyen Kollund blev grundlagt i 1400-tallet og hed oprindeligt ”Kålund” efter de kåer – dvs. alliker – der holdt til på stedet.16
Hul-træerFolketroen siger, at man ved
at kravle nøgen gennem
et hul-træ kan beskytte sig
mod eller blive helbredt for
sygdomme. Handlingen
symboliserer en genfødsel -
med træet som den stærke
moder.
Så sent som i 1952 kravlede
de tre danske prinsesser
Margrethe, Benedikte og
Anne Marie gennem et hul-
træ ved Århus for at undgå
engelsk syge.
Sortspætten En af Kollund Skovs mere sjældne dyr
er sortspætten, som man i dag kun kan opleve
få steder i Danmark. Med størrelse som en
krage er sortspætten en imponerende fugl,
der med sit kraftige næb kan frembringe op
mod 20 højlydte trommeslag mod træernes
bark på bare to sekunder. Du kan se og høre
sortspætten i både nåle- og bøgeskoven, og
fordi den hvert år hugger nyt redekammer, har
mange af skovens træer spor efter dens besøg.
Hvem ejer skoven?I 1883 købte byen Flensborg dele af Kollund Skov
for at sikre det som rekreativt område for byens
borgere. Efter genforeningen blev området dansk,
men den tyske by bevarede ejerskabet. Efter 2.
verdenskrig blev alle tyske ejendomme i Danmark
konfi skeret – med undtagelse af netop Kollund
Skov. Skoven var på tyske hænder frem til 2006,
hvor den kom i dansk privat eje.
Egetræets magiEgetræer kan blive mange hundrede år gamle og har
gennem tiderne været forbundet med mange myter
og overtro. De stolte trækroner beskyttede ikke bare
planter og småkryb, men også troldtøj og nisser – og
vores forfædre mente, at egeskoven var bolig for Moder
Jords kræfter. Ifølge en lokal overtro skulle man plukke
egeblade, opbløde dem i vand og lægge dem på sin
krop, hvis man var blevet forhekset. Så ville bladene
fj erne trolddommen. En kæp af egetræ er også en solid
vandrestav, og har du den med på din vandring, får du
måske en del af skovens kraft til at beskytte dig mod
onde kræfter?
Hold øje med træer, der har huller fra sortspætten
Find hul-træet kortfør Kollund mole
17
18
3KORT
N
S
ØV
1 km
3a
KOLLUND
SØNDERHAV
19
4KORT
N
S
ØV
1 km
4a
4b4c
SØNDERHAV
SANDAGER
FRA KOLLUND TIL SØNDERHAV
Ved ”Förde-Crossing” begiver op mod 500 svømmere sig hvert år ud på den 3 km lange tur fra Sønderhav til Glücksborg. Rekorden på bare 32,47 minutter blev sat i år 2000.
Det tætte bånd
Mange børn fra Slesvig kom efter 1920 på ferie i Danmark.
Når vejret var godt, blev der badet på stranden.
20
Kollund -
Sønderhav
ca. 4 km
Kort 3 - side 18
FRA KOLLUND TIL SØNDERHAV
21
Kongehusets glücksborgske linjePå den anden side af fj orden ligger
Glücksborg Slot. Slottet ligger i dag
på tysk jord, men det har haft stor be-
tydning for det danske kongehus. Det
var nemlig herfra man i 1863 hentede
dronning Margrethe den 2.’s tipoldefar
til Danmark som Christian den 9.
Ferie, ferie, ferie…Op igennem det 20. århundrede
var det langt fra kun spritbådene,
der fyldte det dansk-tyske farvand.
Dampskibe med forventningsfulde
feriegæster fra hele området,
lagde til ved Sønderhav, hvor
mange havde feriebolig. På bak-
keskråningerne langs Fjordvejen
vidner de imponerende tidligere
sommerhoteller og sommervillaer
fra 1930’erne den dag i dag om,
hvordan borgerskabet tilbragte
deres sommerferie i området.
Spritbåde eller SmørbådeGrænsedragningen i 1920
åbnede nye muligheder:
Fra 1946 indtil for få år siden
sejlede ”spritbådene” i fast
rutefart over Flensborg Fjord.
Danskerne hentede toldfri
varer, mens tyskerne tog turen
for bl.a. at hente smør. I 1963
sejlede otte spritbåde mellem
Kollund og Flensborg. Ruten
havde afgang hvert 10. minut
og op mod 30.000 passagerer
om dagen.
Når du står på stranden ved Kollund og skuer ud over vandet, kan du næsten se det tætte forhold mellem det danske og det tyske med det blotte øje. Engang var alt dette dansk, engang var hele området tysk, men i dag lever danskere og tyskere i fredelig sam-eksistens. Samarbejdet blomstrer på tværs af grænsen, og den fælles historie har fået ny betydning.
Uanset om man var dansk eller tysk og på trods af krige, politiske
beslutninger og fyrstelige skærmydsler, har befolkningen taget vare
på hinanden. I begyndelsen af 1900-tallet samlede lokale kræfter
overalt i det sønderjyske område ind for at oprette svagbørnskolo-
nier, hvor syd- og nordslesvigske børn kunne komme på rekreation.
Ønsket om at hjælpe børn i nød dannede også fundamentet for
Julemærkehjemmene, og i Kollund ligger Fjordmark, der blev
oprettet i 1938.
Bjergsalamanderen Som det eneste sted i Danmark kan
du i skove omkring og syd for Aabenraa,
bl.a. de små skove ved Flensborg Fjord,
være heldig at støde på bjergsalaman-
deren. I modsætning til de mere almin-
delige store vandsalamander og lille
vandsalamander har bjergsalamanderen
en ensfarvet gul til rødorange bug og
strube. Bjergsalamanderen blev opdaget
ved et tilfælde af en skoleelev fra Aaben-
raa i 1949, og siden har lokale foreninger
kæmpet for at sikre dens overlevelse i
Danmark. Da den sønderjyske motorvej
blev anlagt i 1980’erne, blev afkørsel 71
mod Sønderborg anlagt 200 meter syd-
ligere end oprindeligt planlagt - alene for
at bevare bjergslamanderens biotoper.
Læs mere på mobilen
om salamandere og folketro.
FRA KOLLUND TIL SØNDERHAV
22
Som to små grønne perler hæver Okseøerne sig over fj ordens blå vand… Sagnet siger, at Store og Lille Okseø opstod af ler, der faldt ned fra en jættes sko. Hvilken jætte, og hvad hans ærinde var, siden han havde ler i skoen, fortæller sagnet ikke.
En anden fortælling beretter, at Margrethe den 1.
lagde til ved Okseøerne, da hun i 1412 var blevet
syg på vej hjem efter fredsforhandlinger i Flens-
borg. En af sønnerne fra det nærliggende gods
løb ned til stranden, da han så skibene på fj orden.
En matros bad drengen holde sig væk, da der var
pest om bord, men da han tilbød sin hjælp, blev
han bedt om at skaff e mælk til dronningen, der
lå syg på Lille Okseø. Da drengen i sin båd var på
vej tilbage til fastlandet, fl ængede et lyn himlen
over øen, og en voldsom storm brød løs. Næste
dag gik skibenes fl ag på halv. Dronning Margrethe
den 1. var død.
Andre kilder vil vide, at Margrethe i virkeligheden
aldrig lagde til ved Okseøerne, men i stedet døde
på sit skib – men de grønne øer ud for Sønderhav
kalder stadig på vores fantasi. Hvad sker der
derude bag de høje træer? Vi ved, at øerne i år-
hundrede blev brugt som græsgange for kvæget
fra de omkringliggende slotte og gårde, men fund
tyder på, at der har levet mennesker på øerne helt
tilbage i stenalderen. Så tænk en gang…
Færgefarttil Store Okseø *3aI sommerperioden kan du sejle
til Store Okseø fra Sønderhav.
Der er anlagt vandresti hele
vejen rundt om øen.
Dronning Margrethe den 1.’s sarkofag
fra Roskilde Domkirke, hvor hun efter
sin død på Okseøerne eller Flensborg
Fjord blev stedt til hvile.
FRA KOLLUND TIL SØNDERHAV
23
De sagnomspundne Okseøer Find et søpindsvin og undgå lynetDa lynet slog ned i 1412, har mange
af de lokale bønder nok følt sig sikre,
fordi de havde søpindsvin liggende i
vinduet. I gamle dage kaldte man nemlig
fossile søpindsvin ”Tordensten”, da man
mente, at de karakteristiske aftegninger
stammede fra et lynnedslag. Folketroen
ville vide, at lynet aldrig slog ned samme
sted to gange, så med et søpindsvin i
vindueskarmen var man sikker på, at lynet
ikke ramte huset. Du kan fi nde forstenede
søpindsvin overalt, hvor du kan fi nde fl int
- så hold øjnene åbne.
Læs mere på mobilenStore Okseø rejser sig på det højeste punkt 18 meter over havets overfl ade.
FRA SØNDERHAV TIL SANDAGER
Istiden formede landskabet... Det kan være svært at forestille sig, men for 17.000 år siden var Flensborg Fjord dækket af gletsjere. Hele Østersøområdet var dækket af indlandsis, og istiden havde varet i næsten 100.000 år. Isen havde på sin fremrykning pløjet landskabet op foran sig og skubbet jordlagene i store bueformede bakkedrag. Nu var varmere tider på vej. Smeltning af den nogle steder fl ere hundrede meter tykke is tog fart, og voldsomme kræfter blev sat i spil. Store mængder smeltevand strømmede frem og førte store mængder sten, sand og grus med sig. Det landskab, vi kender, tog form.
Den sidste istid kaldes Weichsel-istiden - den begyndte for ca. 117.000 år siden og sluttede for ca. 11.000 år siden. 24
Sønderhav -
Sandager
ca.6,5 km
Kort 4 - side 19
FRA SØNDERHAV TIL SANDAGER
25
Munkemølle *4cHvor Glücksborg Slot ligger i dag, lå i
middelalderen et kloster.
Klosteret blev opført af cistercienser-
munke i begyndelsen af 1200-tallet,
og man mener, at munkene senere
anlagde en vandmølle ved Munkemølle.
I dag er vandmøllen for længst forsvun-
det, men resterne af mølledæmningen
og mølledammen kan man stadig se.
I Munkemøllekløften kan du fi nde
sjældne plante- og sneglearter, som
man mener, munkene har bragt med sig
fra Frankrig. I 2012 opsatte lokale kræfter
en mindesten for Margrethe
den 1. ved Munkemølle. Som
beskrevet på side 22-23 er de
historiske kilder nemlig ikke
helt enige, og nogle kilder
mener, at dronningen døde,
mens hendes skib lå forankret
ved Munkemølle for at hente
forsyninger om bord. Ved Stranderød og Brændstoft kan du se ruiner af to tidligere teglværker
Da isen begyndte at smelte, efterlod den
enorme isklumper, der lå som ”død-isområder”,
hvor den aktive isrand nu var borte. En sådan
klump is og den issø, der omsluttede den, fi k
afgørende betydning for området. I det stille-
stående vand ved issøen afl ejredes meget fi nt,
stenfrit ler, og leret har gennem århundreder
dannet baggrund for en blomstrende teglværks-
industri. På den måde skabte istiden ikke bare
landskabet, perioden skabte også livsgrundlaget
for mange af de mennesker, der langt senere
slog sig ned her.
… Landskabet formede de mennesker, der levede her
Overalt langs Gendarmstien vil du kunne
se sporene efter istiden – i landskabet
og i de mange levn fra teglindustriens
storhedstid.
På side 34-35 samt 40-44 kan du læse
meget mere om teglværkernes historie
og betydning for området, men allerede
på denne strækning vil du se de første
spor. Ved Stranderød *4a og Brænds-
toft *4b ligger rester af to af områdets
mange teglværker.
Ved Munkemølle
Hulsten – hønsenes guderPå tysk kalder man hulsten for
”Hühnergott” – hønsegud – og ordet
refererer til gammel folketro, hvor
man mente, at hulstenene havde
magiske kræfter. Derfor blev de brugt
til at forebygge sygdomme blandt
husdyrene, herunder altså også
hønsene i hønsegården.
Find hulsten og sæt dem på snorLangs Gendarmstien har du rig
lejlighed for at fi nde hulsten.
Hvis du fi nder fl ere, kan du
sætte dem på en snor, du kan
hænge ved dit hus – så skulle
både mennesker og dyr være
beskyttet mod sygdom.
FRA SØNDERHAV TIL SANDAGER
Da besættelsesmagten i 1944 arresterede politifolk over hele landet, blev 291 grænsegendarmer sendt til Frøslevlejren. 141 blev sendt videre til kz-lejren Neuengammen, og af dem omkom 36 under deres ophold.
På vandringen fra Sønderhav til Sandager kommer du forbi fl ere mindre huse, der i sin tid blev opført som boliger for grænse-gendarmerne. Grænsegendarmerne har det meste af tiden levet et fredeligt liv. På deres daglige patruljer til fods eller på cykel har de set årstiderne skifte og måske fået en snak med de lokale. Men livet som grænsegendarm var også farefuldt, ikke mindst under 2. verdenskrig.
Livet som grænsegendarm
26
27
9. april 1940Allerede inden det nazistiske Tyskland den 9. april 1940
indledte angrebet på Danmark med landgang i en ræk-
ke centrale danske havnebyer kl. 04.15, var de første
skud blevet løsnet. To overgendarmer havde allerede
fra tidlig morgen været på vagt ved viadukten under
jernbanen i Padborg, og kort før kl. 4 stødte en tredje
til. De tre havde fået ordre på at møde i Bov, hvorfra de
sammen med deres kolleger skulle transporteres nord-
på. Men så langt nåede de aldrig. Civilklædte personer
skød og dræbte gendarmerne, der blev besættelsens
første danske ofre.
Besættelsestropperne nægtede ethvert kendskab til
mordene, og først efter krigen kunne man fastslå,
hvem der stod bag. Besættelsesmagten havde indsat
to grupper civilklædte specialstyrker for at forhindre,
at jernbanebroerne i Padborg og ved Vidåen syd for
Tønder blev sprængt. Man ved ikke, om de tre gendar-
mer havde planer om at sprænge broerne i luften. Men
begge broer var gjort klar til sprængning, og der var
boret huller til sprængstof i betonen.
S.B. Paludan-MüllerMed rang af oberst var Svend Bartholin Paludan-
Müller chef for grænsegendarmerne fra 1934 til
1944. Paludan-Müller var vokset op som præstesøn
på Sydsjælland, men bosatte sig senere i Gråsten,
og allerede fra besættelsens begyndelse markerede
han sig som stærk kritiker af den danske regerings
samarbejdspolitik. Den 26. maj 1944 anholdt den
tyske besættelsesmagt en række højt placerede
sønderjyske politifolk. Man havde - med rette -
oberst Paludan-Müller mistænkt for at være aktiv i
den danske modstandsbevægelse, men da man om
formiddagen mødte op på hans bopæl, forskansede
Paludan-Müller sig på loftet. Efter en skudveksling
prøvede byens præst at tale gemytterne til ro, men
obersten nægtede at overgive sig. Hans kone og
datter blev ført bort fra huset, og de tyske soldater
satte ild til huset. Efter yderligere tre timer kom der
ikke fl ere skud fra loftetagen. Overalt i Gråsten gik
fl agene på halv, og på trods af besættelsesmagtens
voldsomme protester lukkede byens butikker i sorg
over Paludan-Müllers død. Fra tysk side blev der
nedlagt forbud mod, at obersten blev begravet i
Sønderjylland, men der er i dag opført en mindemur
for ham, hvor hans bolig lå i Gråsten (se kort 5 - side
28).
Seværdigheder med relation til2. verdenskrig i nærheden af Gendarmstien
Mindemuren i Gråsten *5cMindesten ved jernbanebroen i Padborg *1gFrøslevlejrens museum (3 km vest for Padborg) *1hMindesten ved Skydestranden i Sønderborg *11f
S. B. Paludan-Müller Mindemuren i Gråsten, hvor
Paludan-Müller indebrændte i 1944
28
1 k
m
NS
ØV
FRA SAND
AGER TIL EG
ERNSU
ND5
KORT 5a
5b
5c
GRÅSTEN
SAND
AGER
29
6KORT
N
S
ØV
1 km
6aEGERNSUND
RENDBJERG
*5a Kurhotellet i Gråsten er i dag gigthospital, men du kan stadig opleve den smukke bygning.
FRA SANDAGER TIL EGERNSUND
Du går nu mod, hvor Flensborg Fjord “knækker”. I Egernsund mødes den indre og den ydre fj ord ved indsejlingen til Nybøl og Gråsten by, og for 100 år siden summede området af liv fra teglværkerne og de mange anløbsbroer.
Fra sidste halvdel af 1800-tallet og frem til Genforeningen i 1920
valfartede byboere fra hele Slesvig hertil i sommerperioden.
Tyskland har lange og stolte traditioner for kurophold, og i 1883
opførte en dampskibsselskabsejer fra Flensborg et imponerende
kurhotel i Gråsten. Men da området igen blev dansk, tog indu-
strialiseringen fart, og fortiden som velbesøgt kursted gik i
glemmebogen – indtil for få år siden. Nu er kurtraditionerne igen
vakt til live, og måske bliver området igen centrum for nydelse
og inspiration for alle sanser…
Æblet fra GråstenI nærheden af klosteret L’Abaye de
Hautcombe ved Lac du Bourget i
Savoyen fandt lensgreve Frederik
Ahlefeldt den Yngre i 1669 et
ganske særligt æbletræ. Betaget
af de saftige æblers sødme beslut-
tede greven at købe et par træer
til sit slot i Gråsten – og dermed
satte han spiren til det, der mange
år senere skulle blive kåret som
hele Danmarks nationalfrugt.
Gråstenæblet – eller gravenstein
som det også bliver kaldt – er
gennem århundreder blevet dyrket
i Gråsten Slotshave. Podekviste
er blevet solgt til hele verden, og
så langt væk som i Californien
afholder man hvert år ”Gravenstein
Apple Fair”.
Rekreativt og inspirerende for alle sanser
Fyret i Dalsgård
30
Sandager -
Egernsund
ca. 5 km
Kort 5 - side 28
FRA SANDAGER TIL EGERNSUND
31
Gråsten Slot *5b Gråsten Slot har gennem
tiderne været ejet af nogle af Danmarks
mest indfl ydelsesrige familier. Grev
Gregers Ahlefeldt opførte det første
Gråsten Slot i begyndelsen af 1600-
tallet. I første halvdel af 1700-tallet blev
Gråsten Slot købt af hertugslægten i
Augustenborg, men kort tid efter ud-
brød en voldsom brand, og kun slots-
kirken stod tilbage. Slottet blev genop-
ført af hertug Frederik Christian den 1.,
som med sine gode forbindelser til det
danske kongehus blev gift med kong
Christian den 7.’s datter, Louise Augusta
i 1786. Alliancen var dog ikke helt så
fornem, som den så ud til. Det var
nemlig almindeligt kendt, at prinsessen
var resultatet af dronning Caroline
Mathildes aff ære med kongens livlæge,
den tyske Johann Friedrich Struensee.
En aff ære, der kostede Struensee livet,
og dronningen en landsforvisning.
Ferie her - er en konge værdigGråsten Slot var i skiftende hertugers eje helt frem til 1921, hvor den
danske stat købte det for 5 millioner kroner. I 1935 fi k kronprins Frederik og
kronprinsesse Ingrid brugsretten til Gråsten Slot i bryllupsgave, og siden har
kongefamilien hver sommer været samlet her.
Den smukke slotshave er åben for besøg – og udover et væld af spændende
roser kan du se et gråstenæbletræ. Træet er podet på et af de oprindelige
træer, og roden menes at være omkring 300 år gammel.
FRA SANDAGER TIL EGERNSUNDDe fleste danskere kender Skagensmalerne, men kun de færreste ved, at Egernsund i samme periode var samlingspunkt for en blomstrende kunstnerkoloni. Præcis som i Skagen fandt Egernsundmalerne inspiration i naturen og omgivelserne. Teglværkernes kraftige røde farver, vandet og de skiftende lysforhold samt det rolige liv med fragtskibe, færger og fiskere gjorde Egernsund til et oplagt sted at eksperimentere med friluftsmaleriet.
Den glemte kunstnerkoloni
32
Luk øjnene og forestil dig en sommerdagfor 100 år siden. Teglværkerne ligger som perler på en snor langs vandet, og den livlige summen fra arbejdet fylder luften
FRA SANDAGER TIL EGERNSUND
Malerne i Egernsund kunstnerkoloni tillagde ikke de nationale grænser
større betydning, og det var snarere personlige og praktiske forhold, der gjorde,
at de fl este rejste til Tyskland, da Egernsund blev dansk i 1920. Grænsedrag-
ningen fi k dog i høj grad betydning for, hvordan kunstnerkolonien blev husket
henholdsvis nord og syd for grænsen. Kunsthistorisk er kolonien betragtet som
tysk, og i Tyskland er Egernsundmalerne anerkendte og værdsatte. Men i tiden
efter genforeningen var der fra dansk side en kraftig afstandstagen til alt, der var
tysk. Derfor er både malerne og deres værker stort set ukendte for danskerne,
selvom fl ere af kunstnerne faktisk blev født i områder, der var danske indtil
1864.
I dag er ca. 50 af Egernsundmalernes værker en fast del af udstillingen på
Muse-umsberg Flensburg. I Egernsund arbejder lokale kræfter på at etablere et
museum, så også danskerne får øjnene op for den glemte kunstnerkoloni.
Mød Egernsundmaleren Jacob NöbbeEn af de centrale kunstnere i kunstnerkolonien
var maleren Jacob Nöbbe. Jacob Nöbbe blev
født i Flensborg i 1850, mens byen var dansk –
og døde i samme by i 1919, mens området var
tysk. I 1890’erne tilbragte han sammen med
sin familie sommermånederne i Egernsund,
og både hans datter Elsa og hans søn Erwin
blev også anerkendte malere. I Egernsund
eksperimenterede Jacob Nöbbe, ligesom fl ere
af de øvrige kunstnere, med landskabs- og
portrætmaleri. Jacob Nöbbe var i øvrigt også
tegnelærer og gav i en periode privatunder-
visning til en dreng ved navn Emil Hansen.
Han blev senere kendt som Emil Nolde. Så vidt
vides, er ingen af Jacob Nöbbes billeder i dag
udstillet i Danmark, men enkelte af hans værker
indgår i Museumsberg Flensburgs samling.
Maleriet på side 32 malede Jacob Nöbbe i 1890 i Egernsund
Lav naturkunstAfprøv dine egne kunstneriske
talenter - fi nd materialer i naturen
og lav naturkunst.
Ved Rinkenæs passerer du et af de huse, der
dannede rammerne, når kunstnerne besøgte
området. Her boede Egernsundmalerne
Anton Nissen og Maria Schlaikier, som giftede
sig i 1903. Huset forblev i kunstnerfamiliens
eje i 100 år.
Mere end 40 kunstnere regnes i dag for en del af kunstnerkolonien i Egernsund. 33
Var teglværkernes sten ikke helt perfekte, blev de smidt langs strandkanten. På den måde kom man af med aff aldet – og man skabte fundamentet for de mange anløbsbroer, så skibene kunne få lasten om bord.
Fra gren til grenI gamle dage, inden broen blev byg-
get, var sundet ikke nær så bredt som
i dag. På begge sider voksede skoven
tæt, og historien fortæller, at træerne
næsten nåede hinanden tværs over
sundet. Derfor kunne egern springe
fra krone til krone, og således fi k
Egernsund ifølge overleveringen sit
navn.
FRA EGERNSUND TIL RENDBJERG
34
Tegl, tegl, teglNår du krydser Egernsundbroen, kan du kigge ind i Nybøl Nor. Her havde teglværkerne gennem generationer afgørende betyd-ning – for naturen og for de mennesker, der levede og arbejdede her.
Fra middelalderen og helt op til vor tid var Egernsund knude-punkt ikke bare for områdets, men for hele Nordeuropas teglværksindustri. Selvom man i dag stadig fi nder teglværker i området, er fordums storhedstid nu ovre. Historierne lever dog stadig, og resterne er lette at få øje på.
Egernsund -
Rendbjerg
ca. 2 km
Kort 6 - side 29
FRA EGERNSUND TIL RENDBJERG
35
Teglværkernes historie I mere end tusinde år har man hentet det dyrebare
ler op fra undergrunden og brugt det til at opføre huse,
slotte, kirker og forsvarsværker. Teknikken med at
brænde ler til mursten og tegl er gennem tiderne blevet
forædlet, men helt op til midten af 1900-tallet foregik
både lergravning og forarbejdning af stenene i hånden.
En arbejder kunne håndstryge op til 6.000 sten i løbet af
en arbejdsdag. Arbejdet i lergravene var sæsonarbejde
og foregik kun, når jorden var fri for frost. Derfor var
teglværkerne ofte kun i drift fra april til oktober. Arbejdet
var både hårdt og farefuldt, og man risikerede at styrte
ned i lergravene, brænde sig på de store ovne, drukne når
stenene skulle lastes eller blive klemt fast, når de tunge
læs skulle fl yttes. Kvinder og børn hjalp til, når stenene
skulle vendes under tørringen i det fri, og ofte arbejdede
hele familien på teglværket.
Flensborgstenen skabte et mere sikkert livI 1700-tallet var området særligt
kendt for de helt specielle Flens-
borgsten. Flensborgstenen var
faste, gule teglsten og en smule
tyndere, end de sten vi kender i
dag. Da København brændte i 1728,
blev mange af husene genopført
ved brug af netop Flensborgsten.
Efterhånden som det blev mere
udbredt at anvende mursten i stedet
for bindingsværk, blev bygningerne
mere brandsikre.
Find teglsten Langs stranden kan du
fi nde teglsten i alle former og
farver. Er du heldig, fi nder du
måske en sten, der afslører fra
hvilket af de 76 teglværker, den
stammer. Teglværkerne satte
nemlig ikke bare deres præg på
området – de prægede også
deres navn i de sten, der gjorde
Egernsund kendt i hele Europa.
Egernsund kirke *6aDen smukke røde sømandskirke ligger direkte ud mod
Flensborg Fjord og er naturligvis bygget af sten fra området.
Et besøg på kirkegården afslører også, hvordan mange af
områdets beboere kom langvejs fra for at arbejde på tegl-
værkerne. Tyske, polske, svenske navne præger gravstenene,
og årstallene fortæller deres helt egen historie om hårdt og
nedslidende arbejde.
36
På sommerfuglens vinge
Okkergul randøje
- har et lille vingefang på ca.
30 mm. Vingerne er gule
på oversiden og grålige på
undersiden. Du kan fi nde
okkergul randøje på tørre
overdrev og i græsmarker.
Den lille ildfugl - er med sine gyldent
skinnende orange vinger
let at få øje på, når den fl yver
eller soler sig. Når den sidder
med sammenfoldede vinger
er den ensfarvet grå.
Skovrandøje- er med sin mørkebrune grund-
farve og hvide til fl ødefarvede
pletter let at genkende. Den
holder til i løvskove, hvor du kan
se den fra maj til begyndelsen
af august.
Aurora
- er en rigtig forårsbebuder og
fl yver fra april til sidst i juni.
Hannen har meget karakteristiske
orange vingespidser, mens hun-
nen er mindre farvestrålende og
let kan forveksles med en kål-
sommerfugl.
FRA EGERNSUND TIL RENDBJERGFRA EGERNSUND TIL RENDBJERG
Undervejs på din vandring kan du se fl ere forskellige dagsommerfugle.
37
SkovhullæbeSkovhullæbe vokser i skove
og krat. Den er en af de mere
almindelige orkidéer, men altså
også fredet. Planten bliver op til
en meter høj og kan have op til
hundrede grønne blomster med
brune eller violette indersider.
Orkidéer langs Gendarmstien
Hvis du er heldig, kan du støde på fl ere forskellige orkidéarter langs Gendarm-stien. Men vær forsigtig – alle orkidéer er fredet og må hverken plukkes, graves op eller ødelægges.
Ægbladet fl iglæbeÆgbladet fl iglæbe kan blive op til en
meter høj, men bliver alligevel ofte
overset, fordi blomsterne er små og
lysegrønne. Den blomstrer i juni og
juli, og nederst på den lange stilk
sidder de to ægformede blade, der
har givet planten navn.
Tyndakset gøgeurtI kalkholdig jord på enge og i
skove kan du fi nde tyndakset
gøgeurt. Den har brede pur-
purrøde blomster og bliver
mellem 15 og 40 cm høj.
Husk - alle orkidéer er FREDET!
38
1 k
m
NS
ØV
FRA REND
BJERG TI L BRU
NSN
ÆS
7KORT
7c
7b
7a
7d
REND
BJERG
BROAG
ER
BRUN
S-N
ÆS
39
8KORT
N
S
ØV
1 km
8b
8a
8d
8c
KRAGESAND
40
Selvom de i dag glider langsomt forbi derude på fjorden, var skibene ofte den hurtigste vej fra sted til sted. I gamle dage var de fleste veje temmelig ufrem-kommelige. Man bumlede over stok og sten i hestevogne, og det var svært at transportere større mængder gods over lange afstande.
Den letteste vej går over vandet
Rendbjerg Teglværk 1850
Litografi af D. Winter.
FRA RENDBJERG TIL BRUNSNÆS
Dampskibene i fast rutefartI 1866 begyndte dampskibenes æra
på Flensborg Fjord. I året 1877 havde
områdets 23 dampskibe 50 daglige af-
gange, fordelt på 32 anløbsbroer og en
million passagerer. Dampskibenes suc-
ces holdt helt frem til 1. verdenskrig,
hvor en stor del af skibene blev ind-
draget til krigsbrug. Et enkelt historisk
dampskib fra 1908 - Alexandra - kan
du dog stadig se sejlende på fjorden i
sommerhalvåret.
Pramme brugt til troppetransportEfter nederlaget ved Dybbøl i april 1864 forskansede de danske styrker sig på Als. I slutningen
af juni planlagde preusserne at invadere øen, og derfor indsamlede de alle robåde og pramme
i området, så bådene kunne bruges til at transportere de preussiske tropper over Alssund.
Teglværkernes pramme var særligt velegnede og derfor i høj kurs. Preusserne sejlede over
Alssund i ly af mørket natten til den 29. juni 1864, og Slaget om Als endte med et sviende dansk
nederlag. Læs mere om slaget ved Dybbøl side 54-55.
Rendbjerg -
Brunsnæs
ca. 6 km
Kort 7 - side 38
Sejlende gæster ses stadig i tusindtal på fj orden.
Her i Marina Minde ved Rendbjerg 41
Gå på jagt efter de ”skjulte kunstværker”I området omkring Cathrinesminde
Teglværk står tre større teglkunst-
værker gemt i landskabet. Se om du
kan fi nde dem.
Skibet er lastet med tegl Når skibene kom sejlende op
gennem fj orden for at hente teglsten,
medbragte de kul til teglværkernes
mange ovne. Al lastning foregik ma-
nuelt, og oprindeligt havde man ingen
anlægsbroer, men lastede først pramme, der sejlede ud til de ventende
skibe.
Mange arbejdere mistede livet ved drukneulykker. Selvom lastearbejdet
var både farligt og hårdt, blev det ofte udført af kvinder, fordi det omfat-
tende arbejde krævede mange hænder, og kvindernes arbejdskraft var
den billigste, man kunne få. En kvinde kunne i løbet af en dag bære op
mod 8.000 sten.
Cathrinesminde Teglværksmuseum *7aI gamle dage lå otte teglværker
langs Iller Strand, men i dag er
Cathrinesminde som det eneste
bevaret. Teglværket var i drift fra
1732 til 1968 og rummer i dag et
spændende indblik i teglværkernes
historie og arbejdernes liv.
I 1924 blev 12.000 tons kul og 75.000 tons tegl transporteret på skibe til og fra teglværkerne.
Broager Kirke *7cBroager Kirke blev opført
allerede i 1100-tallet, men de karak-
teristiske gotiske spir kom først til
omkring år 1400.
Selvom kirken er viet til Jomfru Maria,
er dekorationerne indenfor præget
af Sankt Jørgens martyrium. Sankt
Jørgen, der også er kendt som Sankt
Georg, skulle ifølge legenden have
reddet en by og en smuk jomfru fra
en drage. I middelalderen påkaldte
man Sankt Jørgen mod spedalskhed,
og det var almindeligt, at kirker langs
vigtige veje havde indrettet et kapel,
der var viet til ham.
Teglværksstien *7bLangs Iller Strand får
Gendarmstien på et stykke
følgeskab af Teglværksstien.
Her er opsat informations-
punkter, hvor du kan se
spor efter de forsvundne
teglværker, og fra stien kan
du se tilvoksede lergrave,
nedbrudte landingspladser
og spor efter ovne og
æltemøller.
To søstre gav kirken sine spirSagnet vil vide, at tårnet
blev rejst med dobbelt spir
til minde om to søstre, der
boede på et nærliggende
slot. Søstrene var sam-
menvoksede ved lænden,
og da den ene døde, levede
den anden kun i få dage. Hun
bestemte, at alt deres gods
skulle sælges, og der i stedet
skulle opføres en kirke. Det
blev fortalt, at kirkens højeste
spir repræsenterer den
længstlevende søster.Strandskaden Strandskaden er stor og kraftig
bygget med sort ryg og hvid un-
derside. Benene er lange og røde,
og det samme er strandskadens
næb. Når strandskaderne om
foråret forsvarer deres yngle-
områder, kan de være endda
meget støjende.
SkarvDen store sorte skarv med de hvide
aftegninger i hovedet kan du ofte se
siddende på bundgarnspæle langs
kysterne. Tidligere var skarven tæt
på at blive udryddet, da man skød
den, fordi den spiste fi skernes fi sk
fra garnene. Derfor blev skarven
fredet og er i dag igen almindelig
ved de danske kyster.
FRA RENDBJERG TIL BRUNSNÆS Fugle langs stranden
42
43
Livligt fugleliv
Stor skalleslugerDen store skallesluger ser du hyppigst om vinteren, men det
sker, at den også yngler i Danmark. Hannen har et metalgrønt
hoved og et langt rødt næb, mens den øvrige fj erdragt er svagt
laksefarvet. Hunnen er grå med et brunt hoved.
Ved kommunesammenlægningen i 2007 forpligtede Sønder-
borg Kommune sig til at tage særligt vare på netop den store
skallesluger, og der er bl.a. blevet bygget redekasser, så den
store skallesluger fi k bedre yngleforhold.
HavørnDen imponerende havørn er Nordeuropas
største rovfugl. En voksen havørn har brun krop
med lyst hoved og lysende gult næb. Yngre
fugle har ikke det karakteristiske hvide hoved,
men er ensfarvede brune med gråligt næb.
Det er ganske få havørne, der yngler i Danmark,
men de fi ndes lige syd for grænsen og kan ses
langs kysterne ved Flensborg Fjord.
Langs hele Gendarmstien kan du se et væld af fugle. Fugle i skoven
Sangdrossel I sommerhalvåret kan du i skove og
haver opleve sangdroslen, der er brunlig
og lidt mindre end en solsort. På over-
siden er sangdroslen lysebrun, og dens
karakteristiske underside er lysere med
mørke pletter.
SkovskadeSkovskaden har et karakteristisk
udseende, og du fi nder den overalt i
skovene. Den har en meget speciel sang
med et højt hvæsende ”krræh”.
Det meste af kroppen er rødbrun, men
på vingerne har skovskaden en azurblå
plet, og vingespidserne er sorte.
GulspurvMed tydelige gule aftegninger på bug,
strube og hoved er gulspurvehannerne
lette at genkende. Hunnerne er mere
brunlige. Du vil kunne se gulspurven i
åbne og halvåbne landskaber.
43
Stor skallesluger
Sørøverne kommer...
44
Som en fredfyldt, livgivende åre bugter Flensborg Fjord sig ind i landskabet. Men når skibene forlod de trygge havne med kurs mod Østersøen og videre ud i verden, ventede mange farer. Op gennem middelalderen fi k Hansestæderne nærmest monopol på handlen gennem Østersøen. Forbundet var en sammenslutning af købstæder, og alliancen blev en væsentlig politisk magtfaktor. Hansestæderne var ofte i konfl ikt med den danske kongemagt, og i krigstid kunne kongen udstede kaperbreve, der gav sørøverne ret til at plyndre fj endens skibe.
Højvandsstenen ved Røjhus *8aVed Røjhus kan du se en sten,
der markerer vandstanden ved
den voldsomme stormfl od i
1872. Her stod vandet 3,6 meter
over daglig vande.
I 1200-tallet holdt sørøveren ”Den Røde Ons” til ved Skrækkehøj. *8b Her, omgivet af volde, lå en sørøverborg, og mange uskyldige blev holdt fanget i de skumle kældre.
FRA BRUNSNÆS TIL KRAGESAND
Brunsnæs -
Kragesand
ca. 10 km
Kort 8 - side 39
FRA BRUNSNÆS TIL KRAGESAND
45
Sørøveren AlfI slutningen af 1200-tallet hærgede en
sørøver ved navn Alf området fra Flens-
borg Fjord og videre ud i Østersøen.
Ifølge overleveringen skulle Alf efter
sine togter have gemt sig i et nor ved
Gråsten, hvor fl ere stednavne i dag kan
ledes tilbage til ham. Alf blev taget til
fange i 1298 og hængt. Hans sørøver-
skat er aldrig blevet fundet…
Læs på mobilen om et lille over-
naturligt væsen, der passede på skibene.
En konge kom forbi… *7dAllerede i 1209 sejlede en færge fra
Brunsnæs til Holnis på den anden
side, og i 1600-tallet brugte hertugen
færgen, så han fra Glücksborg Slot nemt
kunne administrere sine jordbesiddelser.
Senere kom en kro og et hotel til, så tu-
risterne kunne overnatte. Man fortæller,
at Frederik den 7. besøgte færgekroen
med en ung dame ved navn Louise Ras-
mussen, som senere blev hans 3. hustru
og herefter tituleret Grevinde Danner.
På gavlen af den tidligere kro ser man
en krone og bogstaverne D og F, men
er det som en salut til kongen – eller
var det kromanden, der hed Daniel Friis,
som ville gøre sine initialer udødelige?
Hey-ho og en hel tønde rom Rigtige sørøvere har naturligvis brug for
rom – og var sørøverne blevet i Flensborg Fjord,
ville der have været rigelige mængder at kapre.
I fi re hundrede år var rom og Flensborg nemlig
nærmest synonymt med hinanden, og handlen
med rom og sukker skabte en blomstrende
økonomi, der satte sit præg på byen. Flensborgs
omfattende romindustri blev grundlagt i 1755,
hvor det dansk-vestindiske eventyr for alvor tog
fart. Fra de fj erne kolonier hentede den danske
konge sukker fra Vestindien. Sukkeret blev raffi -
neret på sukkerfabrikkerne i København og siden
sendt videre til Flensborg. Da romindustrien var
på sit højeste, var der mere end 200 producenter
inden for Flensborgs bygrænse. Der bliver stadig
produceret rom i Flensborg, men i dag er der
kun tale om en afgrænset nicheproduktion.
Sørøverne er for længst borte.
Den smalle stribe fj ord mellem Brunsnæs og Holnis
Hvert år i maj er Flensborg
Fjord fyldt med historiske
skibe, der deltager i Rum-
Regatta
Smag på naturen
Langs Gendarmstien fi nder du både i skovene og på stranden mange spiselige planter. Om efteråret er hegnene fulde af brombær og nødder – men naturen byder også på mere specielle delikatesser:
46
Langdyssen i Skelde *8cVed Overballe i den sydlige ende af
Skelde ligger et fredet middelalder
voldsted og en langdysse.
Rørskovene ved Skeldevig *8dRørskovene ved Skeldevig er et godt
sted at observere fugle – måske kan
du få øje på nogle af de arter, du kan
læse om på side 42-43?
Helbredende hybenDe fl este kender hyben som de orange
frugter, fyldt med kradsende ”kløpulver”, man
som barn i et uagtsomt øjeblik kunne snige
ind under blusen på hinanden. Men faktisk er
hyben fulde af vitaminer, fi bre og nærings-
stoff er. Mange forskellige arter af vilde roser
bærer hybenfrugter – og frugternes farver
veksler fra rød og orange over brune til sorte
og mørkelilla. Alle frugterne har velsmagende
frugtkød, og de kan spises rå og bruges
i madlavningen på et væld af forskellige
måder: Som marmelade, gele og sirup – i
bagning i muffi ns og budding – eller du kan
bruge dem i drikkevarer til vin, snaps og te.
Rosa canina - populært kaldt “hunderose”
– blev i gamle dage brugt til at kurere
hundegalskab. Navnet har dog også en lidt
nedladende betydning, hvor ordet “hund”
hentyder til, at hunderoserne ikke var så fi ne
som de kultiverede haveroser.
Læs på mobilen om hybenrosen og korsridderne.
På strækningen passerer du landsbyen Gammelgab. I modsætning til mange andre landsbyer var Gammelgab ikke en del af den omfattende udskiftning i midten af 1700-tallet, og gårdene ligger stadig, hvor de oprindeligt blev bygget.
FRA BRUNSNÆS TIL KRAGESAND
Syrlig skovsyreFra det tidlige forår skyder skovsyren
op i skovbunden. Planten kan minde
om kløver med de tre hjerteformede
småblade, men blomsterne er fi ne og
hvide med tydelige violette årer. Det er
kun bladene, du kan spise. De har en
fi n syrlig smag og kan spises rå. Du kan
også bruge skovsyren i madlavningen,
men plantens indhold af oxalsyre
gør, at det ikke er en god idé at spise
bladene i store mængder.
Sprøde strandkålMange steder på stranden kan
du fi nde strandkål. Planten kan
blive op til 60 cm høj, og de store,
tykke og kraftige blade er grålige
med et tyndt blådugget vokslag.
Strandkålen blomstrer i juni med
fi ne, hvide korsblomster, der senere
bliver til runde frugter.
Vil du smage på strandkålen, kan
du i foråret plukke de unge hvidlige
skud, der er sprøde og smager
som en blanding af asparges og
broccoli. De fuldvoksne blade er
mere seje og smager bittert og
kraftigt af kål.
Strandkålen kan forveksles
med den fredede mandstro. I
modsætning til strandkål har den
tidsellignende mandstro spidse,
stikkende blade.
Herlige havtornDet nye Nordiske Køkken har fået mange
til at genopdage havtornen. De orange
bær med den syrlige, nærmest passions-
frugtagtige smag er at fi nde i et væld af
nye retter, og det høje indhold af C-vita-
min har også sat havtorn på listen over
sundhedsfremmende planter. Det er dog
ikke let at komme til at plukke de dejlige
bær. Havtornebuskene kan blive op til 6
meter høje og har sylespidse torne. De
bløde bær bliver let ødelagt, når man
forsøger at plukke dem. Derfor er det ofte
en god idé at ryste grenene i frostvejr, og
herefter samle bærrene op fra jorden.
Havtornbuskene har bær allerede fra
september, men på dette tidpunkt smager
de relativt surt. Først når havtornen har
fået frost, får bærrene en mere sød smag
og kan spises rå eller bruges i snaps,
marmelade eller grød.
FRA BRUNSNÆS TIL KRAGESAND
Strandkål på stranden ved Kragesand47
48
9KORT
1 k
m
NS
ØV
FRA KRAGESAN
D TIL STEN
SIGM
OSE
9e
9d
9c
9b
9a
KRAGESAN
D
STENSIG
MO
SE
49
10KORT
N
S
ØV
1 km
10a
10c
10bSØNDERBORG
FRA KRAGESAND TIL STENSIGMOSE
Områdets første beboere
50
Klinten ved Stensigmose *9dLænge inden mennesket fandt vej til
området, var her mange andre former
for liv. I klinten ved Stensigmose har isen
afl ejret nu uddøde muslinger og snegle i
sandfyldte lag. Sorte markeringer i klinten
afslører rester af istidens moser, hvor
blade og grene for 75.000 år siden blev
til tørv.
Gravhøjene i Skelde Kobbelskov *9c På strækningen fra Kragesand til
Stensigmose kommer du forbi Skelde
Kobbelskov. I skoven står velbevarede
rund- og langdysser som tavse monu-
menter over en svunden tid. Langdys-
serne blev opført som fællesgrave,
mens runddysserne som regel kun
rummede en enkelt grav.
I gravhøjenes kamre kan man fi nde
rester af skeletter, fl inteøkser, smykker
af rav og lerkar. Ikke alle højene er
grave – nogle er tomme og har måske
haft religiøs betydning eller er blevet
rejst som mindesmærker.
Der har boet mennesker i området langs Gendarmstien i mange tusinde år, og i bondestenalderen for mere end 4.500 år siden var her fuld af liv. Den frodige jord gav masser af mad, mens skovenes rige dyreliv gjorde det let at jage bytte. I dag kan du fi nde mange spor efter fortiden. Nogle er tydelige i landskabet, mens andre kræver, at du ved, hvad du skal lede efter.
Kragesand -
Stensigmose
ca. 7 km
Kort 9 - side 48
FRA KRAGESAND TIL STENSIGMOSE
51
Vætter og vættelysSer du godt efter, kan du langs Gendarm-
stien fi nde vættelys. Vættelys er forsteninger
af en for længst uddød blæksprutteart, der
levede i kridttiden for mere end 65 millioner
år siden. I gamle dage troede man, at vætte-
lys faldt ned fra himlen ved lynnedslag, og
de har været brugt som amuletter så langt
tilbage som i stenalderen. Ordet ”vættelys”
refererer til de ”vætter” – overnaturlige
væsner – man mente lyste over moser og
enge ved nattetide. Ligesom de forstenede
søpindsvin blev vættelys også brugt som
værn mod lynnedslag, men de blev også
lagt i vugger eller syet ind i de nyfødtes
svøb, så vætter og trolde ikke kunne skade
dem.
Finder du mon et vættelys?
I 1906 fandt man dele af kindtænder og en stødtand fra en skovelefant i klinten. Den op til 4 meter høje elefant levede i Danmark for mere end 130.000 år siden, da klimaet i mellemistiden var varmere.
52
Man skal plante, før man kan … gifte sigOp gennem middelalderen gik jagten på træ hårdt ud
over de sønderjyske skove. Samtidig brugte man skovene
som græsgange for husdyrene, og det betød, at nye skud
ikke fi k mulighed for at vokse sig store og stærke. Træ
blev en mangelvare. I slutningen af 1600-tallet besluttede
hertugen at gøre noget ved sagen, og det blev bestemt,
at bønderne først måtte gifte sig, når de havde plantet
træer i hertugens skove. Hver bondekarl måtte plante 10
egetræer eller 15 bøge og passe dem i tre år, inden han
kunne føre sin brud til alteret. Ordningen fortsatte i mere
end 100 år, og den dag i dag fi nder man enkelte steder
stadig ”Brudgomskobler”.
Flere steder langs Gendarmstien støder du på stednavne, der hedder noget med ”kobbel”. Navnet er ikke – som man måske kunne tro – en henvisning til fl okke af dyr, f.eks. ulvekobler. Det er ganske enkelt den sønderjyske betegnelse for skovområde.
I skovens dybe, stille ro
Liebestunnel *9a Lige øst for Kragesand bøjer træerne ud over
skrænten og skaber en eventyrlig tunnel – kaldet
”Liebestunnel”, altså: Kærlighedstunnelen.
Brudesten *9b Brudestenen ligger ud for kysten og skulle
efter sigende være så stor, at man kan vende et helt
spand heste på den. En lokal fortælling vil vide, at
Brudestenen fi k sit navn pga. et brudepar fra Flens-
borg. Parret havde besluttet sig for at blive gift i
Sønderborg og sejlede derind. Efter brylluppet sejlede
de nygifte tilbage, men allerede efter en times sejllads
blev de uvenner, og brudgommen satte bruden af på
en sten i vandet ud for Skelde.
FRA KRAGESAND TIL STENSIGMOSE
FRA KRAGESAND TIL STENSIGMOSE
53
Stormen fældede skovenI Skelde Kobbelskov kan du se
mange små jordvolde, der er
½ meter høje og 1 til 2 meter
lange. Voldene er et levn efter
en voldsom storm i 1967, hvor
en meget stor del af skovens
smukke gamle bøgetræer blev
væltet. Træernes rødder duk-
kede frem af jorden, og selvom
de siden er rådnet bort, vidner
voldene stadig om de mange
træer, der blev ofre for stormens
hærgen.
Ved Spar Es lå tidligere en restauration, der var et populært udfl ugtsmål. De to søstre, der bestyrede stedet, blev i folkemunde kaldt Spar Damer.
Læs sagnet om Røverbanden fra Broagerland på mobilen.
På skudhold af krigen i 1864
FRA STENSIGMOSE TIL SØNDERBORG
Fra hele denne del af Gendarmstien, kan du se op over Dybbøl Banke, der i april 1864 var skueplads for slaget om Dybbøl. Slaget blev katastrofalt for Danmark. Den preussiske hær var på alle måder overlegen, og den danske regerings stædighed gjorde blot ondt værre.
Tabstal den 18. april 1864: Preusserne - 1.201 døde og sårede. Danskerne - 1.669 døde og sårede samt 3.131 fanger eller desertører. 54
Kragesand -
Stensigmose
ca. 12 km
Kort 10 - side 49
FRA STENSIGMOSE TIL SØNDERBORG
55
Slaget ved Dybbøl 18.april 1864Efter Det Tyske Forbund i slutningen af 1863 havde erklæret
Danmark krig og sendte tropper ind i hertugdømmerne, havde
den danske hær opgivet sine stillinger ved Dannevirke og
trukket sig tilbage til skanserne ved Dybbøl. Skanserne var på
ingen måde klar til kamp, da de preussiske tropper i marts 1864
opstillede langtrækkende rifl ede bagladekanoner ved Gammel-
mark på Broagerland.
Fra 2. april og 16 dage frem regnede preussernes granater ned
over skanserne i Dybbøl. Den danske generalstabs anmodning
om lov til tilbagetrækning, blev dog afvist af regeringen. Herfra
mente man, at Danmark ville stå bedre ved de kommende
fredsforhandlinger, hvis soldaterne havde udvist mod på slag-
marken. Det kom til at koste dyrt.
Den 18.april kl. 4 om morgenen indledte preusserne et massivt
bombardement. Kl. 10 var de sydligste skanser skudt til jord-
bunkere, og preusserne startede et stormløb. En efter en faldt
de danske stillinger, og kl. 14 var slaget tabt. Resterne af de
danske tropper trak sig tilbage til Als, hvor de måtte vente mere
end 2 måneder på det endelige slag.
Den 29. juni indtog preusserne øen, og den danske regering
bad om våbenhvile. Ved fredsforhandlingerne i Wien i efteråret
1864 måtte Danmark betingelsesløst afstå hertugdømmerne.
Landets størrelse blev reduceret med to femtedele, og indbyg-
gertallet gik fra 2,6 til 1,6 millioner mennesker.
Tæl kirkernes spir fra GratelundI klart vejr kan du se hele
21 kirkespir – hvor mange
kan du få øje på?
Gratelund *9eBroagers højeste punktFra Dynt Hoved kan du følge
en sti til udsigtspunktet
Gratelund. Der er 57 meter op,
men udsigten er turen værd.
Baggrunden for krigen var det meget ind-
viklede forhold mellem kongeriget Danmark
og hertugdømmerne. Den engelske uden-
rigsminister Palmerston skal have forsøgt at
forklare dronning Victoria konfl ikten med
ordene: „Der er kun tre mennesker, der
forstår det slesvig-holstenske problem. Den
første er hertugen af Augustenborg, men
han er død, den anden er en tysk professor,
men han er blevet sindssyg af det, og den
tredje er mig – og jeg har glemt alt om det.”
I århundreder havde hertugdømmerne
Slesvig og Holsten været en smeltedigel af
internationale og indenrigske interesser.
Krigen i 1864 blev således kulminationen på
en lang række europæiske magtspil, der kol-
liderede med danske politiske forviklinger.
Rester af en granat
fundet på stranden
ved Vemmingbund
FRA STENSIGMOSE TIL SØNDERBORG
56
Seværdigheder i nærheden
Historiecenteret 1864 *10aPå toppen af Dybbøl Banke fi nder du Historiecenteret
1864, hvor du kan blive meget klogere på Slaget ved
Dybbøl.
Dybbøl Mølle *10bI dag står Dybbøl Mølle hvidkalket og nyrestaureret,
men efter 1800-tallets krige stod den fl ere gange
tilbage som ruin. Møllen er dog altid blevet genop-
ført, og mange danskere har gennem tiden opfattet
Dybbøl Mølle som et nationalt symbol på Danmarks
stærke forsvarsvilje.
Den sønderskudte Dybbøl Mølle i 1864
*10cKongeskansen
på Dybbøl banke
Kongeskansen fi k sit navn efter genforeningsfesten i 1920, hvor kong Christian den 10. deltog.
*11g Ved Turistkontoret i Sønderborg sidder
resterne af en granat fra 1864
Frøkoncerter
Strandtudsen Strandtudsen er lille og tætbygget og bliver
4-8 cm lang. Den har en grå eller brunlig
ryg med en tydelig gul stribe. Fordi den har
ret korte bagben, løber strandtudsen mere,
end den hopper. Dens kvæk lyder nærmest
som en cikade eller en redekam – en hurtigt
gentaget, snurrende lyd.
Løvfrøen Den lille grønne frø er Danmarks mindste og
har fået sit navn, fordi den som den eneste
danske frø ofte sidder i træerne. I skumrings-
tiden kvækker løvfrøen med små, hurtige
gentagne kvæk. I varmt vejr kan løvfrøen
være næsten gullig, mens den ved lavere
temperaturer skifter til en mørkere nuance.
Hør frøerneVed Dybbøl kan du opleve alle de
tre frøer. Strandtudsen afholder også
koncert ved Gammelmark, mens
Løvfrøen også giver forestilling i
Sønderskoven på Als.
Kys frøenFrøernes forandring fra æg til hale-
tudser, der begge lever i vand, og
videre til landdyr, har mange steder
givet padderne symbolsk betydning
som tegn på begyndelse, frugtbar-
hed og seksualitet. I eventyrernes
verden kan frøen efter et kys
forvandle sig nok en gang –
fra slimet padde til smuk prins.
I april, maj og juni måned kan du opleve ”frøkon-certer”, når padderne fra de nærliggende marker og vandhuller søger efter en mage.
Grøn frø Grøn frøen kan blive helt op til 10 cm lang
og har lange muskuløse bagben. Som nav-
net siger, er den grøn, men frøen vil ofte
have sortbrune pletter, der gør den nær-
mest camoufl age-farvet. Bugen er hvidlig
til grå med mørk marmorering. Grøn frø
kvækker med små korte kvæk, der kan slå
over i salver, som nærmest lyder som et
maskingevær. Har du prøvet at spille på redekam med pergamentpapir? Sådan lyder strandtudsen. 57
58
11KORT N
S
ØV
1 km
SØNDERBORG
DYBBØL
10a
10c
10b
11a
11b
11e
11f
11c
11d
59
12KORT
N
S
ØV
1 km
HØRUP HAV
12a
12b
60
”Den kristne side”I gamle dage måtte man betale
bropenge, hvis man ville krydse
broen mellem fastlandet og
øen Als. Om søndagen var det
imidlertid gratis, så kirkegængere
kunne komme til gudstjeneste i
Marie Kirken på Als. Det betød en
sand folkevandring fra fastlandet
– og ældre alsingere vil den dag
i dag omtale Jyllandssiden som
”den kristne side”. Det er dog
spydigt ment. Langt de fl este be-
nyttede nemlig lejligheden til at
handle eller besøge familie – og
kirken var så godt som tom.
Sønderborg By
ca. 3 km
Kort 11 - side 58
GENNEM SØNDERBORG BY
Når du krydser broen, har du et fantastisk vue over Sønderborg Havn – og samtidig får du hurtigt overblik over byens historie. Fra det århundrede gamle slot længst til højre, videre mod venstre ad den idylliske havnepromenade til kasernebygningen, der blev bygget i begyndelsen af sidste århundrede, mens området var tysk.
Men du kan også se, hvordan Sønderborg nu
er på vej mod nye tider. På Jyllandssiden troner
Alsion, der rummer virksomheder, en koncertsal
samt en afdeling af Syddansk Universitet, der
uddanner fl ere udenlandske studerende end
noget andet sted i Danmark.
Havnen fortæller byens historie
Var Als en republik?Ifølge en elsket myte havde Als
fra den 6. november 1918 og 70
timer frem status som selvstændig
republik. I dag ved man, at ”selv-
stændigheden” nok snarere var
resultatet af misforståelser.
Da Det Tyske Kejserrige brød sam-
men i 1918, udbrød der revolution
i Tyskland, og alle nordslesvigske
byer fi k deres eget soldaterråd. I
Sønderborg blev det tyske solda-
terråd ledet af den tidligere skræd-
dersvend Bruno Topff , som siden
er blevet kaldt ”præsidenten over
Als” – men der fi ndes ingen beviser
for, at det var hans hensigt at udråbe
Als til selvstændig republik. Det er
langt mere sandsynligt, at Bruno
Topff forsøgte at gøre Als til en del
af republikken Tyskland. Men myten
består.
Marinestationen i Sønderborg *11bKasernebygningen var tidligere hjemsted
for Det Tyske Kejserriges krigsskibe og
uddannelsessted for skibsartillerister i den
kejserlige marine. ”Schiff sartillerieschule
Sonderburg” blev indviet den 6. april
1907. De mange soldater satte deres præg
på byen, og den militære belægning på
marinestationen udgjorde i 1910 ca. 2.000
personer – svarende til en fj erdedel af
byens civile befolkning. Der blev bygget
boliger til offi cersfamilierne og skoler til
offi cersbørnene. Mange af disse bygninger
kan du stadig se i dag.
I dag er det ikke marinefartøjer, men lystsejlere, der ligger til ved byens havnepromenade.
*11a Alsion på Jyllandssiden
Kasernebygningen
61
GENNEM SØNDERBORG BY
Middelalderens Sønderborg
62 Flere danske konger har været ivrige ringridere – mest kendt er nok Christian den 4.
Sønderborg Slot blev antageligt grundlagt omkring år 1200 som en del af forsvaret mod vendere. Gennem middelalderen udviklede slottet sig til en af landets stærkeste borge, og i 1571 overgik det til hertug Hans den Yngre.
Som søn af Christian den 3. og dronning Doro-
thea var han også en rigtig renæssancefyrste.
Under hans ledelse blev slottet centrum i et
blomstrende minihertugdømme, der udover
Sønderborg også omfattede en række andre
besiddelser.
I slotskirken, Dronning Dorotheas Kapel, kan du
se hertugen afbilledet på et gravmonument sam-
men med sin første hustru og 14 af sine i alt 23
børn. Slotskirken er et af Nordens ældste renæs-
sancerum og er indrettet efter Martin Luthers
anvisning for lutheranske fyrstekirker.
I 1800-tallet blev slottet anvendt som lazaret
under de slesvigske krige og som preussisk ka-
serne 1867-1919. Efter genforeningen i 1920 blev
Sønderborg Slot købt af den danske stat. Slottet er
indrettet som museum for Sønderjyllands historie
fra 1500-tallet til nutiden.
Hertug Hans den Yngre
GENNEM SØNDERBORG BY
*11c Sønderborg Slot
GENNEM SØNDERBORG BY Ringridning Ringridning var oprindeligt en del af middelalderens ridder-
turneringer og populær underholdning for de europæiske konger
og fyrster. Senere gik ringridning af mode, men da hertugparret af
Augustenborg fejrede deres sølvbryllup i 1845, blev traditionen fundet
frem igen. I dag kan man i sommermånederne opleve ringridning i
stort set alle sønderjyske byer. Festlighederne starter i juni i de mindre
byer og kulminerer i første halvdel af juli med fi re dages folkefest i først
Aabenraa og siden Sønderborg.
Christian den 2. og det runde bordI 1532 blev Christian den 2., indsat i fyrsteligt
fangenskab på Sønderborg Slot, hvor han
havde rådighed over gode gemakker og fi k
fortrinlig forplejning. Under det 17-årige fan-
genskab opstod der rygter om, at han levede
i et lille fængsel under hårde forhold.
I eftertiden blev det til en myte om, at kongen
i frustration og kedsomhed skulle være gået
rundt og rundt om et stenbord og med sin
tommelfi nger slidt en dyb fure heri. Bevarede
regnskaber fra det kongelige fangenskab viser
et helt andet billede, men myter er sejlivede
– ikke mindst pga. Carl Blochs kendte maleri
fra 1871, der er gengivet i mange skolebøger.
I 2008 blev en skulptur opstillet ved Sønder-
borg havn. Kunstværket forestiller det runde
bord og er med rette navngivet ”Myten”.
Tag en byvandring og fi nd eksempler på JugendstilenOmkring år 1900 var byggestilen
i store dele af Europa præget af
Jugendstilen. I Danmark derimod
var der en vis afstandtagen til den
centraleuropæiske-tyske Jugendstil,
og denne type arkitektur fi ndes
således stort set kun i Sønderjylland,
der i denne periode var under tysk
herredømme. Overalt i Sønderborg
kan du se eksempler på bygninger i
Jugendstil med smukke facadedeko-
rationer.
Oplev ringridning i Sønderborg
i dagene omkring den anden
weekend i juli – og historisk
ringridning i august.
Ringridermuseet *11dPå Sønderborgs Ringridermuseum
kan du i sommermånederne blive
klogere på de stolte ringridertradi-
tioner.
63
FRA SØNDERBORG TIL HØRUPHAV
Sønderborg -
Høruphav
ca.5,5 km
Kort 12 -side 59
64
På vandringen ud af Sønderborg passerer du fl ere spor efter verdenskrigene. Du vil gå forbi bygninger, der havde betydning under krigen – og du vil kunne stoppe op ved mindesten, der ærer de faldne. De mere indirekte spor fortæller historien om, hvordan man i tiden efter Genforeningen forsøgte at ”genetablere” danskheden efter de mange år under tysk herredømme. Overalt i Sønderjylland opførte man på lokalt initiativ højskoler, der skulle lære de yngre generationer om dansk kultur og sprog.
Skydestranden ved Sønderborg *11fI dag ser her fredeligt ud, men under 2. Verdenskrig var
området afspærret for off entligheden og fungerede
som militær skydebane for besættelsesmagten. Mellem
den 11. og den 14. maj 1945 fandt man her de nedgra-
vede lig af fem danske modstandsfolk, og senere rejste
man en sten til deres minde.
Arven fra verdenskrigene
Idrætshøjskolen *11eVed indvielsen i 1952 var Idrætshøj-
skolen i Sønderborg Danmarks første
idrætshøjskole. Bygningerne blev teg-
net af arkitekt Thyge Hvass, og skolen
rummer mange kunstneriske udsmyk-
ninger - Kongegården er smykket med
skulpturer af atleter og Dronningehaven
med mosaikker.
Byggeriet af Idrætshøjskolen var ikke
bare et udslag af den almindelige
højskoletankegang om dannelse og
uddannelse – det var også et udtryk
for datidens tanker om, hvordan idræt
kunne skabe stærke fællesskaber og
dermed samle og styrke ungdommen.
Forsøgsstationen på Hørup Klint *12bSom led i våbenoptrapningen
opførte Det Tyske Kejserrige i 1906
en torpedostation i Høruphav, der fungerede som tysk
torpedo-indskydningsstation under 1. Verdenskrig. Under 2. Verdenskrig
indrettede den tyske besættelsesmagt bygningerne til forsøgsstation
for den tyske krigsmarine. Hele området var afspærret med landminer,
pigtråd og elektrisk hegn, og på havnen i Sønderborg var der opsat et
skilt, der forbød al fotografering og maleri. Både i sam- og eftertiden
har forsøgsstationen derfor været omgivet af mystik og mytedannelse
– forsøgte man at udvikle de frygtede V-våben? I dag ved man, at der
ikke blev udviklet V-våben på forsøgsstationen på Hørup Klint. I stedet
eksperimenterede man med radar og infrarødt udstyr for at udvikle
metoder til at forstyrre de allierede bombefl ys radarnavigationssystemer
og forhindre radiopejlingen af tyske ubåde..”Jeg bringer mine ønsker for den ungdom, som her skal føre kraft og sundhed til den gerning, der danner fundament for folkets fremtid.”
Kong Frederik den 9. ved indvielsen af Idrætshøjskolen i 1952. 65
66
Hekse og harerI gammel tid gik der mange historier om
overtro, spøgeri og hekse i Hørup Sogn.
I sognet havde man hekse, der kunne
forvandle sig til harer, og sådan en hare
kunne man ikke skyde med almindelige
hagl. I stedet måtte man bruge en af
de sølvknapper, der dengang sad på
mændenes søndagstøj. En dag blev
en hare skudt i benet med sådan en
sølvknap, og den næste morgen var
en gammel kone lam i det ene ben.
Landsbyboerne var derfor ikke i tvivl
om, at den gamle kone var en heks,
der i hare-forklædning var blevet skudt
dagen før.
De Syv Søstre *12aPå Trillen står seks karakteristiske
østrigske fyrretræer, der er mere
end 100 år gamle. Oprindeligt var
der syv træer, som blev kaldt ”De
Syv Søstre”, men i dag er altså kun
seks ”søstre” tilbage. Hold øje med spor efter en 500 millioner gammel ormOveralt langs strandene på Gendarmstien
kan du fi nde spor efter nogle af Danmarks
første beboere. For mere end 500 millioner
år siden gravede ormeagtige organismer i
sandet, og deres gravespor kan du stadig
se på de såkaldte skolithos-sandsten.
Sandet i stenen er gammel havbund, som
det du vil fi nde ved Vestkysten. Senere er
havbundens lag blevet begravet under
mange kilometer tykke sedimenter og
udsat for høj varme og tryk fra de over-
liggende lag. På den måde er sandet blevet
presset sammen til en fast sten. Sporene
efter ormen kan du se som lodrette
streger, der løber på tværs af lagdelingerne
Tidligere blev Trillen kaldt ”Lambjerg Made”, da ”made” betyder eng.
FRA SØNDERBORG TIL HØRUPHAV
Enestående natur på TrillenFRA SØNDERBORG TIL HØRUPHAV
67
Sæt dit eget punktum påGendarmstien - byg en vardeI tidligere tider brugte man varder
som markering af ruter til lands og
til vands – så måske vil du markere
Gendarmstien med din helt egen
varde af natur- eller teglsten?
Lige før Høruphav kommer du til naturområdet Trillen. Oprindeligt bestod området af øerne Store og Lille Trille, der senere pga. sandafl ejringer er blevet gradvist landfaste. Det har skabt Vælddam - en forunderlig sø i midten – der i dag er et vådområde med et særdeles rigt fugleliv. Ved højvande kan havet skylle ind og fylde søerne med saltvand. Når vandet fordamper, bliver saltet tilbage. Derfor er Vælddam meget salt, og bevoksningen består af planter, som kan tåle det saltholdige vand.
På begge de tidligere øer har man
fundet spor fra stenalderen, og
antagelsen er, at menneskene på
denne tid søgte ud på øerne om
sommeren for at jage og fi ske.
Måske er du heldig og fi nder rester
af fl interedskaber i vandkanten?
Sønderborg Kommune
har opsat redekasser
bl.a. ved Trillen, så den
store skallesluger har
mulighed for at yngle.
Læs mere om den store
skallesluger på side 43.
BÅL I DET FRIHvis ikke det blæser kraftigt, må du gerne tænde bål på stranden. Men det er naturligvis vigtigt, at du gør det under kontrollerede forhold, så ilden ikke kom-mer ud af kontrol. Langs Gendarmstien kan du fi nde fl ere specialindrettede bålpladser, hvor du trygt kan tænde bål.
NATUREN MÅ GERNE BETRÆDESLangt de fl este har en god fornem-melse for, hvordan man opfører sig i naturen – og går du på afmærkede stier, holder hunden i snor og ikke smider aff ald, gør du ikke noget galt. Er du i tvivl, kan du læse mere om reglerne på den følgende side.
På kortene kan du fi nde de godkendte bålsteder.68
At færdes i naturenFÆRDSELSREGLER I NATUREN
Veje og stierDu må gå og køre på cykel på veje og stier
i det åbne land. Hunde skal være i snor på
private enkeltmandsejede veje og stier. I
særlige tilfælde kan ejeren have lov til at
forbyde færdsel.
StrandePå strande må du færdes til fods, bade og
tage kortvarigt ophold, dvs. ca. en dag.
Reglen gælder uanset om, stranden er
privat eller offentligt ejet. Men der er også
begrænsninger. På private strande må du
normalt ikke opholde dig inden for 50 m fra
beboelse. Hunde skal være i snor mellem
1. april og 30. september på stranden – og
altid, hvor der er græssende husdyr.
SkoveI private skove er det tilladt at gå og cykle
på veje og stier mellem kl. 6 og solnedgang.
I de offentlige skove må du færdes hele
døgnet både på og uden for stier og veje,
men ikke i indhegninger. Ejeren har lov til
at begrænse adgangen på dage, hvor der
er jagt eller intensivt skovningsarbejde. Du
må ikke opholde dig inden for 150 m fra
bygninger. I offentligt ejede skove er det
50 m. Hunde skal være i snor. I særlige
tilfælde kan ejeren have lov til at forbyde
cykling.
Udyrkede arealerDu må gå og opholde dig på udyrkede
arealer, hvis du kan komme dertil på lovlig
måde, f.eks. ad veje og stier. Du har dog ikke
adgang på private udyrkede arealer, hvis
arealet er forsvarligt hegnet ind; men der
kan være adgang gennem låger og led og
over stenter e.l., hvor der ikke er græssende
husdyr. Du må kun være på udyrkede arealer
fra kl. 6 til solnedgang og ikke inden for
150 m fra bygninger. Du har ikke umiddelbar
adgang til bræmmer langs vandløb, med-
mindre de grænser op til et område, der
ellers er åbent for offentlig færdsel. Ejeren
kan lukke arealet på dage med jagt eller
intensivt landbrugsarbejde. Hunde skal altid
være i snor.
Færdsel i øvrigtDin færdsel i naturen sker på eget ansvar,
og der kan være lokale begrænsninger i dine
muligheder for at få adgang til bestemte
områder. Vær opmærksom på skiltning.
Hvis du vil lave organiserede aktiviteter i
skove og på udyrkede arealer, hvor deltager-
antallet er over 30, eller vil du lave sports-
eller erhvervsmæssige arrangementer, skal
du have ejerens tilladelse.
Du kan finde mere om adgang til naturen på:
www.naturstyrelsen.dk
69
Kruså TuristbureauFlensborgvej 11
6340 Kruså
Tlf. 74 67 21 71
www.visitkrusaa.dk
Aabenraa KommuneMiljø og Natur
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf. 73 76 76 76
Sønderborg KommuneNatur og Miljø
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
Tlf. 88 72 64 00
Sønderborg Erhvervs- og TuristcenterRådhustorvet 7
6400 Sønderborg
Tlf. 74 42 35 55
www.visitsonderborg.com
Aabenraa TuristbureauStoregade 30
6200 Aabenraa
Tlf. 74 62 35 00
www.visitaabenraa.dk
Hvis du planlægger en tur langs Gendarmstien og har spørgsmål til muligheder
for overnatning, ruten eller andet, er du meget velkommen til at kontakte et af
områdets tre turistbureauer. På turistbureauernes hjemmesider kan du altid fi nde
opdaterede informationer om aktuelle arrangementer og events, ligesom du kan
fi nde et væld af andre oplysninger om mulighederne i området.