Genanvendelse af beton · Genbrug af beton, Sydhavn Genbrugscenter. Erfaringsopsamling Februar 2020...

LAURITZEN ADVISING • PELCON

Genanvendelse af beton

Erfaringer fra nedrivning af skorsten, HOFOR Amagerværket, og

genanvendelse af knust beton som tilslag i ny beton til opførelse

af Sydhavn Genbrugscenter i Valby

Rapport Februar 2020

Genbrug af beton, Sydhavn Genbrugscenter. Erfaringsopsamling Februar 2020


ii

FORORD

Genanvendelse af beton i forskellige former har været udviklet og afprøvet i de sidste 40 år.

Det er næsten 30 år siden vi byggede huse af genanvendte materialer, inkl. beton med tilslag

af nedknust beton. Genanvendelse af beton i ubunden form går strygende, men genanven-

delse af knust beton i ny beton har aldrig vundet indpas. Det er ikke blevet til mere end nogle

få demonstrationsprojekter fra tid til anden. Der har været alt for mange barrierer og for få

incitamenter til udbredelse af genanvendelse af knust beton som tilslag i ny beton.

Københavns Kommune og ARC Amager Recycling Center har i forbindelse med opførelse af

Sydhavn Genbrugscenter besluttet at udføre ringmur og andre betonkonstruktioner af genan-

vendt beton med tilslag af nedknust beton som demonstrationsprojekt. Projektets genanven-

delse af knust beton fra HOFOR-skorsten til ny beton i Sydhavn Genbrugscenter dokumente-

rer, at det er både økonomisk og hensigtsmæssigt at sigte på højeste kvalitet af genanven-

delse af knust beton. Erfaringerne fra projektet har vist, at der er ingen væsentlige tekniske

barrierer for genanvendelse af knust beton som groft tilslag i ny beton. Sammenlignet med

traditionel beton er der imidlertid en række praktiske forhold, som kræver viden og opmærk-

somhed.

Denne rapport gennemgår værdikæden for genanvendelse af beton med de ansvarlige aktø-

rer og relaterede processer. Rapporten omfatter detaljeret beskrivelse af betonteknologiske

og logistiske forhold, erfaringer fra projektforløbet med diskussion af forudsætninger og ram-

mevilkår for genanvendelse af beton afsluttende med konklusioner og anbefalinger.

Projektet er gennemført med succes. Alle aktører er enige om at der er en fremtid i genan-

vendelse af nedknust beton som tilslag til ny beton.

Genanvendelse af beton spiller en betydelig rolle i indsatsen for grøn omstilling og cirkulær

økonomi. Derfor er det vigtigt at demonstrationsprojektets erfaringer og resultater snarest

omsættes i praksis, så genanvendelse af beton udføres rutinemæssigt i alle Københavns kom-

munes bygge- og anlægsprojekter.

Stine Balslev Theis Rasmussen

Københavns Kommune ARC Amager Recycling Center

Rapporten er udarbejdet af Erik K. Lauritzen, LAURITZEN ADVISING, og Peter Laugesen, PEL-CON, med bidrag af data m.v. fra de andre involverede parter: ARC, HOFOR, DANTON, RAM-BØLL, P. Olesen, ZÛBLIN, COWI, NORRECCO, MIS Recycling og UNICON.



iii

SAMMENFATNING

Demonstrationsprojekt

Sydhavn Genbrugscenter (SGC) blev anlagt i perioden marts 2018 – marts 2019 for

Københavns Kommune med ARC som bygherre. Anlæggets ottetalsformede ringmur

og andre betonkonstruktioner blev støbt med beton med tilslag af nedknust beton fra

nedrivning af skorsten på HOFOR Amagerværket og beton fra nedrivningsarbejder på

Amagercentret. Projektet blev gennemført for at opfylde Københavns Kommunes

ambition om bæredygtigt byggeri iht. Miljø i Byggeri og Anlæg (MBA)1 og som de-

monstrationsprojekt med formålet at indhente erfaringer, herunder

• at skabe overblik over hele værdikæden og materialestrømmen fra nedrivning af

skorsten på Amagerværket og betondragere fra Amagercentret frem til opførelse af

SGC med genbrugsbeton,

• at kortlægge barrierer og muligheder, der er opstået undervejs fra nedrivning til ny-

byggeri og,

• at afklare og dokumentere de væsentligste økonomiske og miljømæssige fordele og

ulemper ved genbrugsbeton sammenlignet med traditionel beton og genanvendelse

af beton i bærelag sammenlignet med bærelag af naturlige materialer.

Boks 1. Københavns Kommunes og ARC genbrugsstrategi.

Erfaringer

Nedrivning

Den første del af genanvendelsesprocessen, nemlig nedrivning og levering af betonbrokker til produktion og rettidig levering af genanvendt tilslag til blanding af beton viste sig at være mere kompliceret end forventet. Forsinkelse i nedrivningsarbejdet udgjorde en kritisk risiko for genanvendelsesprojektet. Matching af nedrivning og levering af brokker til opfyldelse af behov for genbrugsbeton kræver planlægning i god tid og opmærksomhed hos alle parter samt passende beredskab med hensyn til alternative løsninger. Transformation

Efter knusning af brokker hos NORRECCO og kontrol af kvalitet betragtedes materialerne som

transformeret fra affald til ressourcer. Dvs. materialerne er ikke længere underkastet affalds-

lovgivningen, men byggelovgivningen, herunder Byggeloven, Bygningsreglement 2018 og Byg-

gevareforordningen.

1 https://www.kk.dk/miljoe-byggeri-anlaeg ”valg af konstruktioner med den mindste negative miljøpåvirkning”

Anvendelsen af genbrugsmaterialer i SGC skal være meningsfuld for at det ikke fremstår som et po-

stulat og noget, man om nogle år peger fingre ad. De skal anvendes, hvor de er ligeværdige med

tilsvarende produkter, er veldokumenterede og forenelige med konstruktions- og byggeprincipper,

som anvendes i byggeriet. Manglende synlighed af genbrugsmaterialer skal i sig selv ikke være en

begrænsning for at anvende dem.

https://www.kk.dk/miljoe-byggeri-anlaeg



iv

I projektet blev materialerne undersøgt og kontrolleret i henhold til standarder gældende for

naturlige materialer.

Knusning og sortering af beton til genanvendt tilslag 4-25 mm blev gennemført i én proces.

Der blev konstateret frasortering af fine materialer 0-4 mm, svarende til 43,3% af inputmæng-

den. Det frasorterede fine materiale blev afsat til ZÜBLIN som fyldmateriale, hvilket bidrog

positivt til økonomien i genanvendelsen. Der var således ikke tale om spild fra knuseproces-

sen.

Nybyggeri

På grund af usikkerhed om grundlaget for genanvendt tilslag i beton til anlæg af SGC valgte

bygherren at introduceret genbrugsbeton i projektet som bygherreleverance. Processerne for

leverance af tilslagsmaterialer og betonblanding samt de hermed forbundne materialekon-

troller medførte en række afvigelser i forhold til de traditionelle processer for levering af be-

ton. Det gælder især logistik og test af materialer.

Genbrugsbeton i SGC blev designet med 100% genanvendt stentilslag, 4-25mm, hvilket kræ-

vede dispensation fra Københavns Kommune. Kommunalbestyrelsen kan kun give dispensa-

tion fra en bestemmelse i byggelovgivningen, hvis dispensation ikke tilsidesætter de bagved-

liggende hensyn, som den pågældende bestemmelse skal varetage. Da dette krav kunne op-

fyldes blev dispensationen givet.

PELCON designede genbrugsbetonen med henblik på at opnå en beton, der udover at opfylde

de stillede krav til betonteknologiske egenskaber, havde et så lavt cementforbrug som muligt.

Således havde genbrugsbetonen i dette projekt et lavere cementindhold end den tilsvarende

beton med naturligt tilslag, der blev anvendt i SCG.

Det skal i den forbindelse understreges, at betonen med naturligt tilslag var en standard fa-

briksbeton, som derfor ikke var optimeret specielt til dette projekt. Var betonen med naturligt

tilslag blevet optimeret, ville cementindholdet for denne beton sandsynligvis også kunne

være reduceret til samme eller næsten samme niveau som for genbrugsbetonen.

Når det tages i betragtning, at langt størstedelen af CO2 belastningen fra betonproduktion kan

tilskrives cementen, burde dette eksempel give stof til eftertanke. I stedet for at anvende

nogle få standardbetoner, der skal kunne dække et bredt spekter af anvendelsesmuligheder,

burde fabriksbeton, i højere grad end det sker i dag, optimeres til de enkelte projekter med

henblik på at reducere cementforbruget og dermed CO2 belastningen.

Design og blanding af beton med 100% stentilslag bestående af nedknust beton, miljøklasse M og A blev gennemført med tilfredsstillende kvalitet.

Vurdering af CO2-emission og økonomi

Scenarier

CO2-emission og omkostninger, som er forbundet med genanvendelse af beton i SGC, er sam-

menlignet med tilsvarende omkostninger og CO2-emission i tilfælde af, at man havde brugt



v

naturlige materialer (primære råstoffer). Vurderingerne er begrænset til de individuelle aktivi-

teter, der er forskellige i de udvalgte scenarier, som er nærmere beskrevet i rapportens Tillæg

VI:

• Scenarie 1. Beton med genanvendt groft tilslag. Aktuelt scenarie med knust beton

fra HOFOR-skorsten, suppleret med knust beton fra T-dragere, Amagercentret, som

genanvendt tilslag i ny beton SGC, blandet af UNICON.

• Scenarie 2. Beton med naturligt groft tilslag, granittilslag. Traditionelt scenarie for

byggeri af SGC med fabriksbeton med naturligt tilslag uden sammenhæng med ned-

rivning af HOFOR-skorsten og bortskaffelse af betonbrokker.

• Scenarie 1.a. Bærelag med knust beton. Aktuelt scenarie med knust beton fra

HOFOR-skorsten i bærelag på containerplads, SGC.

• Scenarie 2.a. Bærelag med naturlige materialer. Traditionelt scenarie for overflade-

belægning af containerplads på SGC med naturlige materialer uden sammenhæng

med nedrivning af HOFOR-skorsten og bortskaffelse af betonbrokker.

Det skal bemærkes, at vurderingerne går på genanvendelse af 385 t beton fra HOFOR- skor-

sten og 700 t beton fra T-dragere, Amagercentret, som tilslag til 1105 m3 beton.

Resultater

Resultaterne viser, at genanvendelse af knust beton som tilslag i ny beton og genanvendelse

af knust beton i ubundet bærelag er fordelagtig med hensyn til såvel reduktion af CO2 emis-

sion som økonomisk besparelse i sammenlignet med beton og bærelag med naturlige materi-

ale.

Boks 2. Sammenfatning af resultaterne af vurdering af CO2-emission og økonomi ved genanvendt tilslag

og genanvendt bærelag sammenlignet med naturlige materialer.

• Ca. 17% reduktion af CO2-emission ved beton med genanvendt tilslag og optimeret ce-

mentindhold, inkl. CO2 bidrag fra cement, sammenlignet med beton med tilslag af natur-

lige materialer (granit).

• Ca. 75% reduktion af CO2-emission ved beton med genanvendt tilslag, ekskl. CO2 bi-

drag fra cement, sammenlignet med beton med tilslag af naturlige materialer (granit).

Skyldes primært produktion og transport af granittilslag.

• Ca. 51% reduktion af CO2-emission ved genanvendt bærelag sammenlignet med bære-

lag af naturlige materialer.

• Ca. 40% reduktion af omkostninger til transport ved genanvendt tilslag sammenlignet

med transport ved granittilslag.

• Ca. 9,4% reduktion af omkostninger til transport ved genanvendt bærelag sammenlignet

med transport ved naturligt bærelag.

• 100% genanvendelse af beton fra skorsten og substitution af naturlige råstoffer med

5.411 t.



vi

Figur 1. Opgørelse af den samlede CO2 -emission i forbindelse med de fire sammenlignende

scenarier. Scenarie 1. Genanvendt tilslag og Scenarie 2. naturligt tilslag (granit), ekskl. CO2 –

emission fra cement. Scenarie 1.a. genanvendt bærelag og 2.a. naturligt bærelag.

Figur 2. Opgørelse af de samlede transportomkostninger i forbindelse med de fire

sammenlignende scenarier.

Forudsætninger og muligheder

I rapportens indledning, kapitel 1, præsenteres en række forudsætninger for genanvendelse

af beton: Økonomiske, miljømæssige, produktionsmæssige, logistiske og lovmæssige forud-

sætninger. Disse forudsætninger kan sammenfattes i nogle overordnede forudsætninger for

etablering af en operativ og effektiv værdikæde til sikring af optimal genanvendelse som

nævnt i Boks 3.

Vi vurderer, at rådighed, tilgængelighed og forsyning af donorbeton fra bygge- og anlægsaf-

fald er en logistisk barriere for genanvendelse af beton. Det er ikke fordi der savnes mængder

af affaldsbeton, men problemet består i at tilpasse de aktuelle strømme af affaldsbeton med

det aktuelle behov (matching). Problemet hænger sammen med manglende kortlægning og

overblik over de rådige mængder af beton fra nedrivninger og prognoser for fremtidige

4,2

16,6

2,44,9

0

5

10

15

20

Genanvendt tilslag Naturligt tilslag Genanvendtbærelag

Naturligt bærelag

CO2 - emission, kg pr. t

80

131

29 32

0

20

40

60

80

100

120

140


Naturligt bærelag

Transportomkostninger, kr. pr. t



vii

affaldsmængder. Her spiller planlægning og tidsfrister for udbud og gennemførelse af nedriv-

ningsopgaver en afgørende rolle.

Sammenlignet med forsyning af naturlige råstoffer er forsyning af sekundære råstoffer i dag

præget af manglende regler og rutiner på området og deraf følgende manglende tillid til ren-

hed, kvalitet og forsyningssikkerhed. Der savnes konkrete krav til sporbarhed og dokumenta-

tion. Der savnes specificerede krav, fx udbudskrav, til genanvendelse og substitution af natur-

lige råstoffer med genanvendte materialer.

Boks 3. Forudsætninger for optimal genanvendelse af beton ved en effektiv og operationel

værdikæde.

Der skal peges på følgende tiltag for øget genanvendelse af beton på hensigtsmæssigt kvali-

tetsniveau:

• Overordnet styring og koordinering samt krav til sporbarhed af strømme af beton fra

bygge- og anlægsaffald.

• Tidlig identifikation af genanvendelsespotentialer for beton i større nedrivningspro-

jekter og afsætning af genanvendt tilslag og bærelag.

• Regler, standarder og procedurer for udtagning af prøver og laboratorieundersøgelse

af betonaffald, betonkonstruktioner, brokkebunker og knust beton.

• Uddannelse og certificering af rådgivere, entreprenører, nøglepersoner m.fl.

• For det første skal der skabes tillid til de genanvendte materialers renhed

og kvalitet til nybyggeri. Der skal stilles krav til sporbarhed og dokumentation

af materialernes renhed og kvalitet. Det gælder især i de tilfælde, hvor der er

behov for flere forskellige kilder til donorbeton. Det gælder desuden i forbin-

delse med styring og håndtering af materialestrømmene fra nedrivning til ny-

byggeri, herunder kontrol af bunker og mellemdepoter undervejs. Der må ikke

ske sammenblandinger med andre fraktioner eller nogen form for forurening af

materialerne.

• For det andet skal der skabes forsyningssikkerhed med hensyn til leve-

ring af aftalte mængder med aftalt kvalitet til rette tid. Hvis der er tale om

matching af materialer fra et eller flere nedrivningsprojekter med leverancer af

materialer til et eller flere nybyggerier, skal de respektive tidsplaner og aftaler

granskes grundigt. Det er nødvendigt at se på risici for forsinkelser, risici for for-

ureninger, begrænsninger i mængder m.v. Der bør overvejes mellemfaldende

depoter, alternative forsyninger, muligheder for industriel produktion m.v.

• For det tredje skal der indgås aftaler mellem parterne i værdikæden, der

præciser ansvar for håndtering, sortering, transformation og levering af

materialerne. Der skal aftales bestemmelser for sporbarhed, sortering og doku-

mentation af materialerne, aftale om overdragelse af ejerskab til materialerne

og forholdsregler ved svigtende leverancer. Heri indgår fremtidige krav til selek-

tiv nedrivning som p.t. er ved at blive udviklet for Miljøstyrelsen.

•



viii

Konklusioner og anbefalinger

Demonstrationsprojektet med genanvendelse af beton fra nedrivning af skorsten på Amager-

værket i nyt anlægsbyggeri, Sydhavn Genbrugscenter, er gennemført som tænkt, men ikke

helt som planlagt. Kun en mindre del af betonen fra skorstenen er blevet genanvendt som til-

slag i ny beton i SGC. Det har været nødvendigt at supplere genanvendt tilslag med nedknust

beton fra T-dragere fra Amagercentret. Takket være et godt samarbejde mellem alle parter er

de ønskede mål for projektet nået.

Genanvendelse af knust beton som stentilslag, 100%, i både passiv, moderat og aggressiv mil-

jøklasse har vist sig at være realistisk med tilfredsstillende betonkvalitet.

Projektet har vist, at genanvendelse af knust beton som tilslag i ny beton og genanvendelse af

knust beton i ubundet bærelag er fordelagtig med hensyn til såvel reduktion af CO2-emission

som reduktion af transportomkostninger sammenlignet med beton og bærelag med naturlige

materiale.

Fakta om genanvendelse af beton som groft tilslag til ny beton

• Med genanvendt tilslag af rette kvalitet, er det muligt at fremstille genbrugsbeton

med groft tilslag bestående af 100% nedknust beton med egenskaber for såvel frisk

som hærdnet beton, der fuldt modsvarer en traditionel beton C35/45 i miljøklasse A.

• Genbrugsbeton kræver ikke højere cementindhold end en traditionel beton med til-

svarende trykstyrke.

• Genbrugsbetons E-modul er ikke nødvendigvis lavere end E-modulet for traditionel

beton med tilsvarende trykstyrke.

• For at få en retvisende bestemmelse af egenskaberne af genanvendt tilslag, er det

for visse egenskaber, herunder densitet og absorption, frostbestandighed og alkali-

kiselreaktivitet, nødvendigt at bruge modificerede/alternative prøvningsmetoder.

• Produktion af genbrugsbeton kræver, at der tages særlige forholdsregler mht. styring

af vandindhold sammenlignet med produktion af beton med traditionelt tilslag:

o Ved vandindholdsbestemmelse skal man være opmærksom på, at da genan-

vendt tilslag generelt er meget mere porøst end traditionelt tilslag, kræver

det længere tids udtørring for at blive helt tørt.

o Genanvendt tilslag skal, som følge af den høje porøsitet og dermed høje ab-

sorption, være vandmættet, inden det benyttes til betonfremstilling.

Særlig logistik

Genanvendelse af beton i nybyggeri er forbundet med en anden logistik og andre processer

med hensyn til forsyning og levering af materialerne i stedet for traditionel forsyning af natur-

lige materialer. Derfor valgte bygherren ARC at gøre leverance af beton med genanvendt til-

slag til en bygherreleverance. Dette gav, som påpeget af UNICON, nogle usædvanlige snitfla-

der, fx med hensyn til forsyning og vanding af genanvendt tilslag. Implementering af genan-

vendelse af beton i byggesektoren kræver, at genanvendelsesprocesserne og den særlige logi-

stik integreres som et naturligt og konkurrencedygtigt element i det fremtidige byggeri.



ix

Forsyningssikkerhed

Fordelene ved genanvendelse med hensyn til såvel CO2-reduktion som økonomisk besparelse

afhænger af de konkrete omstændigheder omkring affalds- og forsyningslogistik samt trans-

portafstande.

Projekter med genanvendelse af beton kræver matching af nedrivningsprojekter med bygge-

projekter og detaljeret planlægning af forsyning af genanvendte materialer til rettidig levering

på byggepladsen. Det anbefales,

• at der etableres regionale/kommunale/private lagerpladser for knust beton til gen-

anvendelse som bufferlagre til dækning af løbende efterspørgsel af forskellige kate-

gorier og kvaliteter af knust beton til genanvendelse, og

• at der i forbindelse med genanvendelse af beton altid foretages en risikovurdering af

forsyningssikkerheden og, at der planlægges afhjælpende foranstaltninger / alterna-

tive forsyninger.

Gensidig forståelse

Gennemførelse af succesfuld genanvendelse af nedknust beton, hvad enten vi taler om gen-

anvendt tilslag eller genanvendt bærelag forudsætter, at alle aktører i værdikæden fra nedriv-

ning og transformation til nybyggeri har en fælles og tilstrækkelig forståelse for materialegen-

skaber og processer. Det gælder om at etablere et hensigtsmæssigt aftalegrundlag og sikre en

gensidig forståelse for opfyldelse af krav til materialerne og krav til logistiske sammenhænge

samt krav til minimering af transport og rettidig levering i rette mængder.

De konkrete forhold og scenarier skal vurderes

Principielt bør man sigte på genanvendelse af beton på højeste kvalitetsniveau, dvs. på høje-

ste niveau i affaldshierarkiet. Spørgsmålet om hvad der er mest økonomisk og CO2-mæssigt

fordelagtigt med hensyn til genanvendelse af beton som tilslag eller i bærelag kan kun besva-

res ved en detaljeret vurdering af de konkrete forhold i de foreliggende scenarier for transfor-

mation af materialer fra affald fra nedrivning til ressourcer i nybyggeri.



x

Demonstrationsprojektet med genbrug af beton fra skorsten på Amagerværket til ny beton

i SGC er afsluttet med succes, opmærksomhed og anerkendelse:

28.03.2019

Sydhavn Genbrugscenter vinder Bæredygtig Beton Prisen, der uddeles af brancheorganisationen

Dansk Beton i Dansk Byggeri

Sydhavn Genbrugscenter får prisen for at gå meget længere med genbrugs-

beton end hidtil set - og dermed er byggeriet særlig bæredygtigt. Hele 40

procent af betonen er genanvendt beton, der stammer fra en tidligere skor-

sten på Amagerværket. Det er fem gange mere end den hidtidige standard

for brug af genbrugsbeton.

I Københavns Kommune er teknik- og miljøborgmester borgmester Ninna Hede-

ager Olsen (EL) glad for den fornemme anerkendelse af den 4.865 kvadratmeter

store genbrugsstation, der også byder på et multihus med værksted.

"Af hensyn til de begrænsede ressourcer og klimaet, skal vi blive langt bedre til at genbruge og genanvende vores affald. Det gælder ikke mindst byggeaffaldet, der udgør en tredjedel af Københavns samlede affaldsmængder. Sydhavn Genbrugs-center er bygget med genanvendt beton og kommer på den måde til at skabe en bæredygtigramme om fremtidens genbrug i København. Med denne pris får vi samtidig en fornem anerkendelse af, at netop Sydhavns Genbrugscenter skal være med til at sikre, at vi når vores mål om at genanvende 70 procent af vores affald i 2024," siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

"Det er et prisværdigt projekt, hvor man har udviklet et imponerende bæredygtigt koncept, der sprænger alle grænser for brug af genbrugsbeton. Ikke alene har man anvendt 100 procent genanvendt beton som tilslagsmateriale frem for at til-føre nye sten. Man har også for første gang herhjemme brugt genbrugsbeton til udvendige overflader, hvor det udsættes for frost, vand og andre miljømæssige påvirkninger."

"Det vil sige, at genbrugsbetonen er støbt i aggressiv miljøklasse. Tidligere har genbrugsbeton kun været brugt indendørs. Desuden omfatter bæredygtigheden i projektet solceller, jordvarme, genbrugstræ og genbrug af armaturer til lavenergi LED-belyst og grønt tag på multihuset," siger Julian Weyer, C.F. Møller Architects og formand for dommerkomitéen.



xi

INDHOLD

FORORD II

SAMMENFATNING ............................................................................................................................... III Demonstrationsprojekt ..................................................................................................... iii Erfaringer ........................................................................................................................... iii

Nedrivning ......................................................................................................... iii Transformation .................................................................................................. iii Nybyggeri ........................................................................................................... iv

Vurdering af CO2-emission og økonomi ............................................................................ iv Scenarier ............................................................................................................ iv Resultater ........................................................................................................... v

Forudsætninger og muligheder ......................................................................................... vi Konklusioner og anbefalinger .......................................................................................... viii

Fakta om genanvendelse af beton som groft tilslag til ny beton .................... viii Særlig logistik ................................................................................................... viii Forsyningssikkerhed .......................................................................................... ix Gensidig forståelse ............................................................................................ ix De konkrete forhold og scenarier skal vurderes ................................................ ix

INDHOLD XI

1. INDLEDNING ....................................................................................................................... 1 1.1 Byggeri med genanvendt beton .......................................................................... 1

Idé ....................................................................................................................... 1 Formål ................................................................................................................. 1 Grundlag ............................................................................................................. 2 Genbrugsstrategi ................................................................................................ 2

1.2 Forudsætninger for anvendelse af genbrugsbeton ............................................. 2 Økonomiske forudsætninger .............................................................................. 3 Miljømæssige forudsætninger ............................................................................ 3 Produktionsmæssige forudsætninger ................................................................ 3 Logistiske forudsætninger .................................................................................. 3 Lovmæssige forudsætninger og udfordringer .................................................... 4 Scenarie .............................................................................................................. 4 Værdikæde ......................................................................................................... 5 Gensidig forståelse ............................................................................................. 5

1.3 Krav til genbrugsbeton......................................................................................... 5 1.4 Leverance af genbrugsbeton ............................................................................... 6 1.5 Organisation og ansvarsfordeling ........................................................................ 7 1.6 Gennemførelse .................................................................................................... 9 1.7 Erfaringsopsamling ......................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.8 Læsevejledning .................................................................................................. 10

2. GENBRUGSBETON I SYDHAVN GENBRUGSCENTER .......................................................... 12



xii

2.1 Indledning .......................................................................................................... 12 2.2 Indledende screening af donorbetonerne ......................................................... 12 2.3 Metoder til afprøvning af groft tilslag af nedknust beton ................................. 14

Alternativ metode til bestemmelse af alkalikiselreaktivitet for tilslag af

nedknust beton ................................................................................................ 15 Alternativ/modificeret metode til bestemmelse af frostbestandighed for

tilslag af nedknust beton .................................................................................. 15 2.4 Prøvningsprogram og analyse af tilslag af nedknust beton ............................... 16

Analyse af 4-25 mm fraktionerne ..................................................................... 17 Klassificering af materialet iht. det nedknuste materiales bestanddele .......... 19 Chlorid- og alkaliindhold ................................................................................... 22 Alkalireaktivitet, RILEM AAR4 ........................................................................... 22 Frostbestandighed (Metode udviklet af PELCON) ............................................ 25 Sammenfatning af analyserne af 4-25 mm fraktionerne.................................. 26

2.5 Udvikling og optimering af recepter til genbrugsbeton til Sydhavn

Genbrugscenter ................................................................................................. 26 Prøveblandinger ............................................................................................... 26 Dokumentation af egenskaber for den fremstillede genbrugsbeton ............... 28 Varmeudvikling (NT Build 388) ......................................................................... 30 Luftporestruktur (DS/EN 480-11) ..................................................................... 30 Frostbestandighed (SS 13 72 44) ...................................................................... 30 Petrografi (DS 423.41-45) ................................................................................. 32 Chloridmigration (NT Build 492) ....................................................................... 32 Svind og krybning i tidlig alder (TI-B 102) ......................................................... 32 Temperaturudvidelseskoefficient (TI-B 101) .................................................... 34 Sammenfatning af analyserne af genbrugsbetonerne ..................................... 35

2.6 Sammenfatning af erfaringer fra laboratorieanalyserne af genanvendt tilslag og

genbrugsbeton ................................................................................................... 35 Genanvendt tilslag ............................................................................................ 35 Betonegenskaber .............................................................................................. 36

3. ERFARINGER FRA GENNEMFØRELSE AF DEMONSTRATIONSPROJEKT ............................. 38 3.1 Indledning .......................................................................................................... 38 3.2 Nedrivning ......................................................................................................... 38

Identifikation af nedrivningsprojekt ................................................................. 38 Klassificering og prøvetagning af beton ........................................................... 38 Nedrivningsarbejde .......................................................................................... 39 Forknusning og transport ................................................................................. 42 Erfaringer, nedrivning ....................................................................................... 42

3.3 Transformation .................................................................................................. 43 Knusning og sortering af brokker ..................................................................... 43 Levering af nedknuste materialer til blandeanlæg ........................................... 44 Erfaringer, transformation ................................................................................ 46

3.4 Nybyggeri ........................................................................................................... 47 Behov for genbrugsbeton ................................................................................. 47 Blanding og støbning af beton på pladsen ....................................................... 48



xiii

Genanvendelse af beton som bærelag og fyld ................................................. 50 Erfaringer, nybyggeri ........................................................................................ 50

3.5 Realiserede materialestrømme ......................................................................... 51

4. VURDERING AF CO2-EMISSION OG ØKONOMI ................................................................ 53 4.1 Indledning .......................................................................................................... 53 4.2 Sammenligning af scenarierne 1. Beton med genanvendt tilslag og 2. Beton

med naturligt tilslag ........................................................................................... 54 Sammenligning af scenarier 1. Genanvendt tilslag og 2. Granittilslag, CO2-

emission ............................................................................................................ 55 Sammenligning af scenarier 1. Genanvendt tilslag og 2. Granittilslag,

transportøkonomi ............................................................................................. 55 4.3 Sammenligning af scenarierne 1a. Genanvendt beton i bærelag og 2a.

Naturlige materialer i bærelag........................................................................... 57 Sammenligning af scenarier 1a. Genanvendt bærelag og 2a. Naturligt bærelag,

CO2- emission .................................................................................................... 57 Sammenligning af scenarier 1a. Genanvendt bærelag og 2a. Naturligt bærelag,

transportøkonomi ............................................................................................. 57 4.4 Sammenfatning af resultater af vurderingerne ................................................. 60

5. DISKUSSION AF BARRIERER OG MULIGHEDER ................................................................. 62 5.1 Værdikæde ........................................................................................................ 62 5.2 Nedrivning ......................................................................................................... 63 5.3 Transformation .................................................................................................. 64 5.4 Nybyggeri ........................................................................................................... 65

6. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER ................................................................................ 67 6.1 Fakta om genanvendelse af beton som groft tilslag til ny beton ...................... 67 6.2 Særlig logistik ..................................................................................................... 67 6.3 Forsyningssikkerhed .......................................................................................... 67 6.4 Gensidig forståelse ............................................................................................ 68 6.5 De konkrete forhold og scenarier skal vurderes ................................................ 68

TILLÆG I. DEFINITIONER OG FORKORTELSER .................................................................................... 69

TILLÆG II. REFERENCER ...................................................................................................................... 71

TILLÆG III. STATUS FOR GENANVENDT TILSLAG I NY BETON ............................................................. 73

TILLÆG IV. KONCEPT FOR GENBRUGSBETON ..................................................................................... 78

TILLÆG V. PROJEKTBESKRIVELSE, GENBRUGSMATERIALER ............................................................... 83

TILLÆG VI. BESKRIVELSE AF SCENARIER ............................................................................................. 85

TILLÆG VII. SAMMENLIGNENDE VURDERING AF CO2-EMISSION OG ØKONOMI ............................... 91

Genanvendelse af beton, Sydhavn Genbrugscenter. Erfaringsopsamling Februar 2020


1

1. INDLEDNING

1.1 Byggeri med genanvendt beton

Idé

I Ressource og affaldsplan 2018 skriver Københavns Kommune om kommunens flagskib: Sydhavn

Genbrugscenter (SGC), der skal ”ose af genbrug”. Det gælder naturligvis også opførelse af selve an-

lægget. I Miljø i Byggeri og Anlæg i Københavns Kommune (MBA)2 er der ikke direkte krav om gen-

brugsmaterialer, men der skal udføres livscyklusvurderinger, LCA, af bygningsdele til at kvalificere

valg af konstruktioner med den mindste negative miljøpåvirkning. Genbrug, genanvendelse eller an-

den nyttiggørelse af beton fra bygge- og anlægsaffald (BAA)3 er et højt prioriteret indsatsområde for

at fremme cirkulær økonomi og bæredygtig, ressourceeffektiv nyttiggørelse af BAA. Derfor var det

en nærliggende tanke at bygge anlægget med beton med tilslag af nedknust beton på grundlag af de

erfaringer, man havde indhøstet under tidligere demonstrationsprojekter. Derudover kunne der også

blive tale om nyttiggørelse af beton i ubunden form. Københavns Kommune og ARC Amager Ressour-

cecenter, som var bygherre for projektet, besluttede i efteråret 2016, at den ottetalsformede ring-

mur omkring SGC og andre betonkonstruktioner skal opføres af beton med groft tilslag af nedknust

beton fra nedrivning af 150 m høj skorsten på Amagerværket.

Formål

Byggeri med genanvendt tilslag i beton er ikke nyt. Det har vi prøvet mange gange før med gode re-

sultater, se kortfattet status for genanvendelse af knust beton som groft tilslag i ny beton i Tillæg III.

Men virkningen har være lille. Hidtil har byggesektoren ikke opfattet genbrugsbeton som et seriøst

alternativ eller supplement til traditionelt betonbyggeri. Problemstillingen er, at der savnes incita-

menter og viden samt afklaring af de økonomiske og miljømæssige fordele og ulemper ved at bygge

med genbrugsbeton. Københavns Kommune og ARC har taget denne udfordring op og søgt afdæk-

ning fakta omkring genanvendelse af beton.

Formålet med demonstrationsprojektet genanvendelse af beton i SGC var udover at etablere et bæ-

redygtigt genbrugscenter at indhente erfaringer, herunder

• at skabe overblik over hele værdikæden fra nedrivning af skorsten på Amagerværket og ma-

terialestrømmen frem til opførelse af SGC med genbrugsbeton,

• at kortlægge barrierer og muligheder, der er opstået undervejs fra nedrivning til nybyggeri,

og,

2 https://www.kk.dk/miljoe-byggeri-anlaeg ”valg af konstruktioner med den mindste negative miljøpåvirkning” 3 I denne rapport anvendes genanvendelse som et overordnet begreb for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse. Beton

med genanvendt groft tilslag kaldes undertiden genbrugsbeton, selv om der i ordets forstand ikke er tale om genbrug. Se defi-nitioner i Tillæg I.

https://www.kk.dk/miljoe-byggeri-anlaeg



2

• at afklare og dokumentere de væsentligste økonomiske og miljømæssige fordele og ulem-

per ved genbrugsbeton sammenlignet med traditionel beton og genanvendelse af beton i

bærelag sammenlignet med bærelag af naturlige materialer.

Projektet er inspireret af samme tankegang, der lå til grund for undersøgelse af værdikæden fra ned-

rivning af bygning 13 på Bispebjerg Hospital og genbrug af mursten til nybyggeri på Katrinedals Skole

i Vanløse i 2015-2016, som beskrevet i Københavns Kommunes rapporter om genbrug af mursten4.

Grundlag

Grundlaget for demonstrationsprojektet fremgår af Forslag til koncept for beton med tilslag af ned-

knust beton i Sydhavn Genbrugscenter5 og projektforslag6 med beskrivelse af forudsætninger for an-

vendelse af genbrugsbeton, krav til genbrugsbeton, leverance af genbrugsbeton, ansvarsfordeling

m.v. som beskrevet i de næste punkter.

Genbrugsstrategi

Af anlægsbeskrivelsen for projektet fremgår Københavns Kommunes og ARC ønsker om gen-

brug/genanvendelse af byggematerialer: Ved indretningen af bygningen er det planlagt at genan-

vende brugte materialer, så centret også fremstår som et demonstrationsprojekt for genbrug af byg-

gematerialer7. Dette udmøntes i en overordnet genbrugsstrategi, som er citeret i Boks 1.1 og frem-

går af Tillæg V.

Box 1.1. Københavns Kommunes og ARC genbrugsstrategi.

1.2 Forudsætninger for anvendelse af genbrugsbeton

Med henvisning til DS/EN 206 Beton - Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse, DS 2426 Beton Materiale Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark og DS/EN 12620 Tilslag til be-ton er det tilladt at bruge tilslag af nedknust beton med en begrænsning på 20% af tilslaget og kun i passiv miljøklasse. Erfaringer i Danmark og udland har vist, at det er muligt at fremstille kvalitetsbe-ton med 100% groft tilslag af nedknust beton til anvendelse i alle miljøklasser. En udvidelse til 100% tilslag af nedknust beton kan ifølge Notat om genbrugsbeton 22-09-2016; PNY, GER - DS tillades med en dispensation fra kommunen.

4 Københavns Kommune: Genbrug af mursten. Erfaringer fra nedrivning af bygning 13 på Bispebjerg Hospital og genbrug af mursten til nybyggeri på Katrinedals Skole i Vanløse. Februar 2017. 5 Notat af 30.11.2016 udarbejdet af PELCON og Lauritzen Advising til ARC og Kbh. Kommune, vedlagt som Tillæg IV 6 Sydhavn Genbrugscenter, projektbeskrivelse, COWI, juni 2017, vedlagt som Tillæg V 7 København Kommune ARC, Projektbeskrivelse / ydelsesbeskrivelse – totalrådgivning Sydhavn Genbrugscenter, 10. oktober 2016.

Anvendelsen af genbrugsmaterialer i SGC skal være meningsfuld for at det ikke fremstår som

et postulat og noget, man om nogle år peger fingre ad. De skal anvendes, hvor de er ligevær-

dige med tilsvarende produkter, er veldokumenterede og forenelige med konstruktions- og

byggeprincipper, som anvendes i byggeriet.

Manglende synlighed af genbrugsmaterialer skal i sig selv ikke være en begrænsning for at

anvende dem.



3

Bygherrens incitament til byggeri med genbrugsbeton er en kombineret økonomisk og miljømæssig gevinst, der er betinget af, at genanvendelsen sker lokalt, at der er et reduceret transportbehov af materialer og, at der spares naturlige råstoffer. Totaløkonomien ved genanvendelse af beton hænger sammen med besparelse på omkostninger til håndtering af beton som affald fra nedrivning af byg-ninger i nærheden eller besparelse på omkostninger for bortskaffelse af anden overskudsbeton. Forudsætningerne for anvendelse af genbrugsbeton kan opdeles i økonomiske, miljømæssige, pro-duktionsmæssige og logistiske forudsætninger samt lovmæssige forudsætninger og udfordringer. Økonomiske forudsætninger

Leverancen af genbrugsbeton skal gennemføres til en konkurrencedygtig pris sammenlignet med pris for færdigbeton med naturlige materialer leveret på stedet. Henset til de miljømæssige forudsætnin-ger og besparelse i CO2 sammenlignet med leverance af færdigbeton kan en mindre prisdifference accepteres. Miljømæssige forudsætninger

• Genanvendelsesprocesserne skal ske lokalt for at spare på transport og dermed spare energi og reducere CO2.

• Der skal tilstræbes at anvende beton fra nedrivning i nærheden af byggepladsen.

• Knusning af brokker og midlertidig oplægning af brokker før og efter knusning bør ligeledes ske i nærheden af nedrivningssted eller Sydhavn Genbrugscenter under størst mulig hen-syntagen til støj, støv og vibrationer.

• Renheden af brokkerne fra nedrivning skal være dokumenteret.

Produktionsmæssige forudsætninger

• Der er behov for ensartede betonmængder med en passende kvalitet for at opnå genbrugs-beton med den krævede kvalitet for groft tilslag.

• Beton skal kontrolleres og kvalificeres før nedrivning.

• Genbrugsbetonen bør blandes på stedet med mobilt blandeanlæg med en kapacitet, der er nødvendig for den planlagte støbeproces, eller blandes på stationært anlæg i nærheden af byggepladsen.

• Betonbrokker skal nedknuses i fraktioner, afhængig af de specifikke krav til beton, jf. pkt. 2.3.

• Sandfraktionen, under 4 mm, er naturligt sand. Fraktionen 0 – 4 mm efter knusning er ikke anvendt som tilslag i dette projekt på grund af risiko for styringsproblemer ved betonpro-duktionen.

Logistiske forudsætninger

• Der var indledningsvis tale om et behov for ca. 5.000 m3 (12.000 t) beton til ringmuren. Be-hovet for genbrugsbeton blev som følge af en gennemtænkning og ”slankning” af støttemu-renes opbygning reduceret til ca. 1100 m3 med et tilsvarende behov for genanvendt tilslag på ca. 1100 t. Reduktion af betonforbruget resulterede i en tilsvarende reduktion af CO2-emission.

• Levering af beton forventedes at ske i medio 2018. Dvs. at der skulle findes en nedrivning i København der matchede behovet for tilslag til beton med hensyn til mængder og tid.

• Der skulle findes plads til nedknusning og midlertidig oplægning af materialer før og efter knusning.



4

Lovmæssige forudsætninger og udfordringer

• Den gældende lovgivning og normer tillader ikke at anvende genbrugsbeton med stentilslag til konstruktioner i højere klasse end passiv miljøklasse. Dermed er der ikke umiddelbar mu-lighed for at bruge genbrugsbeton til fx Ringmuren, der formentlig vil blive klassificeret som klasse-A.

• Det er imidlertid teknisk muligt at fremstille genbrugsbeton med groft tilslag, der opfylder alle styrkemæssige og holdbarhedsmæssige forudsætninger til klasse A – det fordrer natur-ligvis, at kvaliteten af den oprindelige beton er tilstrækkelig god, samt ikke mindst, at de produktionstekniske forhold sikrer mod opblanding med genbrugsmaterialer af lavere lødig-hed.

• Det forudsættes, at Københavns Kommune godkender genanvendt tilslag i beton til miljø-klasse M og A.

Scenarie

For at kunne arbejde med de mange forskellige processer og analysere resultaterne er det vigtigt at

få afklaret aktiviteter og sammenhænge. Vi ser indledningsvis på det overordnede scenarie, som ska-

ber grundlag for vurdering af den cirkulære økonomi og reduktion af CO2-emission i demonstrations-

projektet.

Figur 1.1. Model for transformation af ressourcer fra en (gammel) livscyklus til en anden

(ny) livscyklus, jf. Lauritzen 20188.

Scenariet for demonstrationsprojektet handler i princippet om lokal genbrug af beton, hvor beton fra

nedrivning på en lokalitet og genbruges i nybyggeri på en anden lokalitet i nærheden. Genbrugssce-

nariet af består af følgende elementer, som fremgår af model figur 1.1:

• Nedrivning: Afslutning af livscyklus for gammelt byggeri med nedrivning af skorsten og af-

hændelse af beton med henblik på genbrug.

• Transformation: Forberedelse af betonaffald til genbrugelige råstoffer i form af tilslag til ny

beton

• Nybyggeri: Byggeri af nye betonkonstruktioner med tilslag af nedknust beton.

8 Erik Krogh Lauritzen, Construction, demolition and disaster waste management, CRC, Taylor & Francis Group, 2018



5

Værdikæde

På grundlag af modellen i figur 1.1 opstilles model for den værdikæde for det aktuelle demonstrati-

onsprojekt, som er vist i figur 1.2, omfatter de viste elementer:

• Nedrivning og produktion af donorbeton

• Transformation af beton til tilslag

• Byggeri med genbrugsbeton

Figur 1.2 Værdikæde for genbrug af beton fra nedrivning af HOFOR-skorsten til bygning af SGC med angivelse af

bygherrer, rådgivere og de udførende entreprenører.

Gensidig forståelse

Det er en klar forudsætning for at projektet kan gennemføres, at der på alle niveauer er fuld forstå-else for vigtigheden af denne indledende materialeudvælgelse og de efterfølgende processer med fremstilling og brug af genbrugsbeton. Implementeringen kræver instruktion, overvågning og kontrol af arbejdsprocesserne.

Boks 1.2. Grundlæggende forudsætning for genbrug af beton.

1.3 Krav til genbrugsbeton

Forud for nedrivning af eksisterende konstruktioner skal betonkvaliteten i de forskellige konstrukti-onsdele kortlægges og dokumenteres. Den indledende dokumentation skal ske i et omfang, der sam-men med en strategi- og kvalitetsplan for nedrivningen sikrer, at brokkerne håndteres og lagres i bunker, der er kvalitetsmæssigt fuldstændig sikret og adskilt, med henblik på fremstilling af beton i forskellige styrke- og miljøklasser. Betonbrokkerne nedknuses og sorteres i fraktioner med en kornstørrelse (Dmax), der er tilpasset dæk-lagskravet – eventuelt kan fremstilles én bredere fraktion, forudsat den indre kornkurve muliggør sammensætning af en brugbar sætmålsbeton, fx 4-25mm med fx 15-25 % i fraktionen 4-8mm; de en-delige grænser afhænger af det/de specifikke materialer.

Den grundlæggende forudsætning for succes med hensyn til genbrug af beton er overblik over

alle værdikædens elementer og forståelse af deres sammenhænge, herunder forståelse af beton-

materialernes egnethed til genbrug og forståelse af anvendelse af nedknust beton som tilslag i be-

ton i nyt byggeri.



6

Forud for den egentlige nedknusning af betonbrokkerne skal der udføres indledende forsøgsknus-ning og -sortering for at afklare hvordan de aktuelle materialer responderer på knusningen. På denne baggrund opstilles forudsætningerne for fremstilling af den/de ønskede genbrugsfraktioner, hvorefter den egentlige nedknusning kan udføres. Totalrådgiveren (COWI) designer ringmur, fundamenter, pæle og gulve m.v., hvor der skal bruges genbrugsbeton og opstiller krav til genbrugsbeton med hensyn til styrke, armeringsdæklag og miljø-klasse. På grundlag af totalrådgiverens designkrav til beton udarbejder rådgiver for genbrugsbeton (PELCON) specifikationer for betonleverancen. Det anses under normale forudsætninger ønskværdigt, at betonleverandøren i samarbejde med en-

treprenøren selv vælger den/de aktuelle betonsammensætninger og recepter, for at reducere byg-

herres og rådgivers ansvar. I betragtning af, at der er endnu ikke opbygget tilstrækkelig generel erfa-

ring i at sammensætte genbrugsbeton, valgte bygherren (ARC), at levering af beton skulle gennemfø-

res som bygherreleverance. Det forudsattes, at tilslagsmaterialer skulle opfylde DS/EN 12620 og

DS2426 og, at betonen skulle opfylde de brugsmæssige og holdbarhedsmæssige krav i DS/EN 206 og

DS 2426.

1.4 Leverance af genbrugsbeton

På grundlag af erfaringer fra projekter om genbrugsbeton, som beskrevet i Tillæg 3, undersøgtes mu-lighederne for styring af kvalitet og levering af genbrugsbeton til entreprenøren for anlæg af SGC, inkl.:

• Identifikation af nedrivningsprojekt, bygherre og entreprenør, som kan levere betonbrokker af ønsket kvalitet og mængde i rette tidsrum.

• Nedknusning og forarbejdning af materialer i overensstemmelse med betonrecept

• Betonblanding på mobilt anlæg på byggepladsen eller stationært anlæg i nærheden af byg-gepladsen.

• Leverance af beton i rette tid og mængder.

• Løbende kontrol af betonproduktionen.

• Rapportering og dokumentation. Materialernes egenskaber skal dokumenteres iht. DS/EN 12620, herunder sammensætning, poten-tiel alkalireaktivitet, frostbestandighed og ikke mindst den reelle absorption/densitet. Som beskrevet i kapitel 23, foreslås alternative/modificerede metoder til bestemmelse af densitet/absorption, frost-bestandighed og potentiel alkalireaktivitet da de metoder, der er anvist standarden ikke er egnede til test af genbrugstilslag. Dernæst udarbejdes recepter for de krævede betontyper på grundlag af en række laboratorieforsøg. De udarbejdede recepter bliver tilrettet og implementeret på det valgte certificerede (eventuelt mo-bile) blandeanlæg, i nært samarbejde med producenten, så den producerede genbrugsbeton opfyl-der krav til såvel friskbetonegenskaber som afhærdning, varmeudvikling, styrker og holdbarhed. Det er afgørende for projektets succesfulde gennemførelse, at genbrugsbetonens friskbetonegenska-ber, herunder udstøbningsmæssige egenskaber, er mindst lige så gode som ved traditionel beton. Det kræves derfor, at betonen er luftiblandet, letbearbejdelig, robust og modvirker afblanding.



7

Betonproduktionen skal dokumenteres på mindst samme niveau som for traditionel beton; beton-producenten forestår selv den daglige måling af friskbetonegenskaber og trykstyrkebestemmelse. Der udføres stikprøvekontrol og måling af trykstyrker mv.

1.5 Organisation og ansvarsfordeling

Projektets gennemførelse hviler på en værdikæde som vist i figur 1.2. med tre faser og seks elemen-ter. Organisation og ansvarsfordeling mellem aktører hvad angår levering af materialer, rådgivning og udførelse er vist i figur 1.3.

Figur 1.3. Organisation visende aktører og aftaleforhold.

Bygherre, nedrivning (HOFOR) er ansvarlig for nedrivning af skorsten med RAMBØLL som rådgiver og DANTON som hovedentreprenør. DANTON har aftale med P. Olesen A/S om nedrivning af den neder-ste del af skorstenen. Bygherre, nybyggeri, SGC (ARC) er ansvarlig for opførelse af SGC med ZÜBLIN som totalentreprenør og COWI som totalrådgiver. Genbrugsbeton leveres af ARC som bygherreleverance. ARC har aftale med PELCON og LAURITZEN ADVISING om rådgivning og design af genbrugsbeton. Bygherre, nybyggeri (ARC) er ansvarlig for

• aftale med HOFOR og HOFORs rådgiver (RAMBØLL) om aftagning af brokker fra nedrivning af skorsten,

• aftale med transportør (P. Olesen A/S) om transport af brokker til genanvendelsesanlæg (NORRECCO, prøvestenen),

• aftale med NORRECCO om modtagelse og knusning af brokker samt levering af henholdsvis genanvendt tilslag til betonfabrik (UNICON, Prøvestenen) og genbrugsstabil til hovedentre-prenør (ZÜBLIN), SGC.

Totalrådgiver, COWI, er ansvarlig for

• design af betonkonstruktioner og opstilling af krav til beton,

• aftaler med betonleverandøren om levering af genbrugsbeton,

• tilsyn med udførelse af konstruktioner på arbejdspladsen.

Rådgiver, genbrugsbeton (PELCON og LAURITZEN ADVISING) er ansvarlig for



8

• kvalificering og test af beton, der skal indgå som tilslag i genbrugsbeton,

• design og test af tilslagsbeton genbrugsbeton samt arbejdsbeskrivelser for fremstilling af genbrugsbeton,

• opstilling af krav til leverance.af genbrugsbeton,

• tilsyn med betonleverandørens kvalitet af betonleverancer.

NORRECCO, Prøvestenen, blev valgt som modtageanlæg med ansvar for transformation/forbere-delse af knust beton til genanvendelse. På grund af kort distance til NORRECCO og SGC valgtes UNI-CON til fabriksfremstilling af beton. Dvs. løsning med mobilt blandeanlæg placeret på SGC bygge-plads blev fravalgt. NORRECCO er ansvarlig for leverance af genanvendt tilslag til UNICON og genanvendt bærelag til ZÜBLIN. Knusning udføres af MIS Recycling som underentreprenør til NORRECCO. Betonleverandøren (UNICON) er ansvarlig for levering af beton til entreprenøren (ZÜBLIN) i henhold til COWIs plan og PELCONs specifikationer.

Tabel 1.1. Oversigt over aktiviteter og aktører for gennemførelse af demonstrationsprojekt.

Dato Aktivitet Aktører

November 2016

- marts 2018

Identifikation af nedrivningsprojekt og donorbeton-

Forundersøgelser og klassificering af beton,

Laboratorieundersøgelser m.v.

Recept for genbrugsbeton.

PELCON

LAURITZEN ADVISING

Marts 2018 Start nedrivning fra toppen af skorsten HOFOR HOFOR, DANTON A/S, RAMBØLL

Maj 2018 Udrosning, forknusning og transport af første parti af

brokker fra skorsten til NORRECCO, ca. 110 t

P. Olesen A/S

Maj 2018 Start knusning af første parti NORRECCO, Prøvestenen, MIS

Recycling

Maj – juni 2018 Levering af første parti tilslagsmaterialer til UNICON,

blanding af beton og første støbning af fundament

og ringmur, SGC.

NORRECCO, UNICON, ZÜBLIN og

PELCON

Juli 2018 Undersøgelse af alternativ forsyning af beton fra an-

dre nedrivningsprojekter.

Klassificering og laboratorieundersøgelse af beton

fra Amagercentret.

PELCON, LAURITZEN ADVISING

Juli – august

2018

Levering af tilslag fra beton fra Amagercenteret NORRECCO, MIS Recycling

Juli 2018 Støbning af terrændæk beton UNICON, ZÜBLIN

Oktober –

November 2018

Nedrivning af skorsten fra 36 m med langarm, saks

og hammer.

P. Olesen

Juli – februar

2019

Støbning af ringmur. UNICON, ZÜBLIN

Januar – marts

2019

Belægning på containerplads med genanvendt bære-

lag.

NORRECCO, ZÜBLIN

Marts 2019 Aflevering



9

1.6 Gennemførelse

Demonstrationsprojektet blev gennemført i 2018 - 2019 med aktiviteter på Amagerværket, Prøveste-

nen og byggepladsen i Sydhavn, som vist på figur 1.4. Nedrivning af skorsten startede primo marts

2018 og afsluttedes november 2018 med et projektforløb, som vist i tabel 1.1.

Figur 1.4. Lokaliteter for gennemførelse af demonstrationsprojekt.

I slutningen af maj blev de første brokker, ca. 110 t, kørt fra nedrivningspladsen til NORRECCOs plads

på Prøvestenen og knust af MIS Recycling. De færdige tilslagsmaterialer blev herefter kørt til UNI-

CON, Prøvestenen, og blandet til beton. De første læs genbrugsbeton blev leveret på SGC byggeplads

til støbning i juni 2018. De sidste elementer i ringmuren blev støbt og containerplads anlagt med

genanvendt bærelag, stabilgrus 0-32 mm i februar-marts 2019. Entreprisen blev afsluttet og afleve-

ret ved udgangen af marts 2019. Oversigt over projektforløb fremgår af tabel 1.1. Lokaliteter for pro-

jektet er vist på figur 1.4.

Som følge af den forsinkede nedrivning af skorstenen var det nødvendigt i juli-august 2018 at skaffe

beton fra Amagercentret i stedet for de planlagte materialer fra skorstenen. Dette medførte at



10

størstedelen af skorstensbetonen i stedet blev genanvendt i ubunden form som bærelag og fyld på

SGC-anlægget. Denne afvigelse fra projektet gav lejlighed til en vurdering af tre alternativer, nemlig

genanvendt tilslag, genanvendt bærelag og nyttiggørelse som fyld af beton fra samme kilde og under

samme logistiske forudsætninger. Den sammenlignende vurdering af CO2-emission og økonomi er

dog begrænset til genanvendt tilslag og genanvendt bærelag.

1.7 Rapport

Denne rapport er skrevet for Amager Ressource Center og Københavns Kommune af Erik K. Lauritzen

(Lauritzen Advising), Peter Laugesen og Tine Aarre (PELCON) i samarbejde med

• Theis Rasmussen, ARC

• Stine Balslev, Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Miljø, Jord og

Affald

• Jonny Christensen, Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Miljø,

Jord og Affald

• Ib Bælum Jensen, UNICON

• Mogens Bygballe, UNICON

• Thomas Nielsen, ZÜBLIN

• Peter Arrevad, NORRECCO

Dorthe Mathiesen (Dansk Byggeri), Camilla Marlene Ernst Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut,

og Thilde Fruergaard Astrup, Teknologisk Institut, har bidraget med kritisk review af udkast til rap-

porten. Bemærkningerne er modtaget, drøftet på møde hos ARC d.20. november 2019, og indarbej-

det i den endelige udgave af rapporten.

Læsevejledning

I kapitel 1 Indledningen gives en orientering om forudsætninger for demonstrationsprojektet og de nærmere omstændigheder ved gennemførelse af projektet. Værdikæden for genanvendelse af be-ton og projektets aktører m.v. er beskrevet. Det faglige grundlag for demonstrationsprojektet er præsenteret i Tillæg III med en kortfattet status for genanvendelse af beton som stentilslag i ny be-ton. Det aktuelle betonteknologiske grundlag med detaljerede beskrivelse laboratorieundersøgelser og analyser fremgår af kapitel 2. I kapitlet omtales identifikation og klassificering af beton med henblik på genanvendelse som tilslag. Der gives beskrivelse af metoder til afprøvning og prøveprogrammer samt design af genbrugsbeton med specifikation af recepter for genbrugs beton sammenlignet med standardbeton. I kapitel 3 præsenteres erfaringerne fra gennemførelse af demonstrationsprojektet opdelt i værdi-kædens hovedelementer: Nedrivning, transformation og nybyggeri. Dernæst følger kapitel 4 med en sammenlignende vurdering af CO2-emission og økonomi af fire udvalgte scenarier, som er beskrevet i Tillæg VI og vurderet i Tillæg VII. Den økonomiske vurdering handler primært om sammenlignende vurdering af omkostninger i forbindelse med transport af genanvendte materialer og naturlige mate-rialer.



11

Erfaringerne diskuteres i kapitel 5 med hensyn til vejen frem for genanvendelse af beton og cirkulær økonomi i byggesektoren som helhed. Kapitel 6 afslutter rapporten med konklusioner og anbefalin-ger om opfølgende initiativer. Definitioner og forkortelser fremgår af Tillæg I. Det skal bemærkes, at der i rapporten er anvendt be-

tegnelsen genbrugsbeton for nedknust beton anvendt som tilslag, og at genanvendelse af beton bru-

ges som et overordnet begreb, som omfatter alle former for nyttiggørelse af beton, uanset om vi ta-

ler om genbrug af huse og konstruktioner, genanvendelse af nedknust beton i ubunden eller bunden

form, eller anden form for nyttiggørelse, f.eks. som fyld. Referencer fremgår af Tillæg II. I Tillæg III –

V gives grundlaget for demonstrationsprojektet med status for starte-of-the-art, koncept for demon-

strationsprojektet og projektbeskrivelse. I Tillæg VI og VII gives beskrivelse og sammenlignende vur-

deringer af to scenarier for henholdsvis genanvendt tilslag og genanvendt bærelag med tilsvarende

scenarier for traditionel beton og bærelag med naturlige materialer.



12

2. GENBRUGSBETON I SYDHAVN GENBRUGSCENTER

2.1 Indledning

Som beskrevet i kapitel 1 blev det besluttet, at dele af de in-situ støbte betonkonstruktioner af SGC

skulle udføres i genbrugsbeton samt, at denne skulle produceres på en traditionel betonfabrik, her

UNICONs fabrik på Prøvestenen. Genbrugsbetonen blev fremstillet med 100% nedknust beton (gen-

anvendte tilslag) i stenfraktionen (4-25 mm). Betonen til det genanvendte tilslag kom fra betonkon-

struktioner i umiddelbar nærhed af SGC, ligesom nedknusningsanlæg og betonfabrik også lå få km

fra SGC.

Genbrugsbetonens egenskaber skal svare en beton C35/45, kl. A (karakteristisk cylindertrykstyrke på

35 MPa i aggressiv miljøklasse).

Genbrugsbetonen anvendes til følgende konstruktionsdele:

• Ringmur

• Gulve

• Vægge i bygning – stabiliserende, ikke bærende

Til projektet har PELCON undersøgt nedknust beton fra to forskellige kilder:

• Beton fra nedrivning af 150 m høj skorsten på Amagerværket

• Beton fra nedrivning af T-dragere på Amagercentret

På baggrund af indledende besigtigelse og analyse af udborede kerner er begge konstruktioner vur-

deret egnede til donorbeton til genbrugsbeton til SGC. Herefter nedknuses og sorteres betonerne i

to fraktioner: < 4 mm og 4-25 mm. Egenskaberne af 4-25 mm fraktionen af de nedknuste betoner

undersøges iht. kravene i DS/EN 12620 Tilslag til beton samt DS 2426. På baggrund af de opnåede

testresultater er de nedknuste betoners anvendelighed til fremstilling af beton med de ønskede

egenskaber vurderet.

Efterfølgende er der proportioneret betoner med egenskaber svarene til en beton C35/45, kl. A, hvor

de nedknuste betoner fra hhv. skorsten og T-dragere udgør 100% af tilslaget i 4-25 mm fraktionen.

Sandfraktionen består af traditionel klasse E sand, som det er sædvane for klasse-A beton i Storkø-

benhavnsområdet.

2.2 Indledende screening af donorbetonerne

Indledningsvist er der foretaget besigtigelse af de to konstruktioner hvorfra donorbetonerne udta-

ges, dvs. hhv. HOFOR-skorsten på Amagerværket og T-dragere fra Amagercentret. Se kapitel 3, afsnit

3.2. for nærmere forklaring på udvælgelse af kilder til donorbeton.

Fra HOFOR-skorsten er der udtaget tre stk. Ø 100 mm borekerner til de indledende laboratorieun-

dersøgelser for at vurdere, hvorvidt betonen efter nedknusning vil kunne have potentiale til anven-

delse som genanvendt tilslag. Laboratorieundersøgelserne af de udborede kerner omfatter trykstyr-

kebestemmelse, petrografisk analyse og bestemmelse af chloridindhold.



13

Figur23.1. Sortering af den nedknuste beton fra skorsten hos NORRECCO. Amagerværkets skorsten, der er ved

at blive revet ned, ses i baggrunden (den grå skorsten i midten).

Analyserne af borekernerne viste følgende:

• Trykstyrke på 50 – 55 MPa.

• Ækvivalente vand-cement forholdet overstiger ikke 0,40. Dermed vurderes den nedknuste, sorterede beton at have høj styrke.

• Indholdet af alkalireaktivt sand skønnes at være maksimalt 2 vol. %, og indholdet af alkalire-aktive sten er lavt-moderat. Dermed vurderes indholdet af AKR-tilslag at opfylde kravene til klasse A, som yderligere er dokumenteret i det følgende.

• Der er udelukkende konstateret passive alkalireaktioner. Det vurderes, at en del af de alkali-reaktive korn vil ”formales” ved nedbrydning og knusning af skorstenen, og dermed ikke være en del af den nedknuste, sorterede beton i fraktionen 4-25 mm.

• Chloridindholdet er 0,020 % af betonvægten. Den overvejende del af chloriderne antages dog at være bundet i cementpastaen. Når betonen efterfølgende knuses og sorteres, vil størstedelen af cementpastaen befinde sig i den fine fraktion (< 4 mm). Dermed antages det, at chloridindholdet i 4-25 mm fraktionen vil være væsentligt laver end 0,02 % og, at chloridindholdet i det genanvendte tilslag således ikke vil være et problem for genbrugsbe-tonens chloridindhold. Dette er i øvrigt efterfølgende bekræftet ved chloridmåling af 4-25 mm fraktionen, se afsnit 2.4.



14

T-dragerne blev besigtiget hos NORRECCO på Prøvestenen efter nedtagning, se Figur 2.2.

Figur 2.2. Besigtigelse af T-dragere.

På baggrund af de indledende laboratorieundersøgelser/besigtigelse er det vurderet, at betonen fra

såvel skorsten som T-dragere med stor sandsynlighed vil være egnet til genanvendt tilslag til projek-

tet. Dette er efterfølgende dokumenteret opfyldt.

2.3 Metoder til afprøvning af groft tilslag af nedknust beton

DS/EN 12620 og DS 2426 stiller en række krav til groft tilslag af knust, genanvendt beton til miljø-

klasse P. Genbrugsbetonen til SGC påtænkes dog brugt til en beton med egenskaber svarende til en

beton i miljøklasse A og der er derfor en række supplerende krav, som tilslaget skal opfylde, herun-

der krav til bl.a. alkalikiselreaktivitet og frostbestandighed.

Netop de prøvningsmetoder, der er specificeret i standarderne til at teste alkalikiselreaktivitet og

frostbestandighed, er dog ikke egnede til test af tilslag af nedknust beton. Også den i standarderne

specificerede metode til bestemmelse af densitet og absorption (DS/EN 1097-6) skal modificeres for

at give et retvisende resultat for tilslag af nedknust beton.

Alternativ/modificeret metode til bestemmelse af densitet og absorption for tilslag af nedknust beton

I modsætning til naturligt tilslag, der må forventes at bestå af partikler med forholdsvist sammenlig-

nelige egenskaber, består nedknust beton af partikler med meget forskellige egenskaber fra næsten

rene sten til klumper af porøs pasta.



15

I følge DS/EN 1097-6 skal groft tilslag indledningsvist vaskes på 4 mm og 32 mm sigterne. I tilslag af

nedknust beton består underkorn (<4 mm) primært af fragmenter af mørtel og cementpasta. Disse

underkorn er dermed lettere og har en højere absorption end fraktionen > 4 mm, der i højere grad

består af sten og sten med lidt mørtel.

Hvis tilslaget vaskes, tages underkornenes øgede absorption og lavere densitet ikke i regning, og der-

med vil de målte densitets- og absorptionsegenskaber ikke være retvisende for materialet. PELCON

anbefaler derfor, at følgende modificerede metode anvendes til bestemmelse af densitet og absorp-

tion for tilslag af nedknust beton:

• Materialet testes som modtaget.

• En repræsentativ prøve svarende til to gange den normale mængde materiale jf. DS/EN 1097-6 bringes i v.o.t. tilstand.

• Prøven deles i to og hver delprøve vejes.

• Den ene delprøve benyttes til densitetsbestemmelse, fx i pyknometer som beskrevet i DS/EN 1097-6.

• Den anden delprøve benyttes til at bestemme absorptionen, dvs. tørres i varmeskab ved 105°C til konstant vægt.

Ved at benytte denne metode undgår man dels, som beskrevet i det foregående, at vaske prøven, og

dermed ændre det samlede materiales egenskaber, dels at skulle hælde vandet fra prøven i pykno-

meteret, hvorved man risikerer at miste noget af det fine materiale, der ikke medtages ved standard-

versionen af denne prøvning.

At måle densitet og absorption af underkornene separat og efterfølgende indregne dette i den totale

absorption er ikke en god løsning, idet også et sandmateriale iht. DS/EN 1097-6, skal vådsigtes inden

målingen udføres. Dermed mangler den formodede høje absorption i 0-63µm fraktionen, der stort

set udelukkende består af cementpastapartikler.

Alternativ metode til bestemmelse af alkalikiselreaktivitet for tilslag af nedknust beton

Til test af alkalikiselreaktivitet har PELCON foreslået en alternativ metode, RILEM AAR4 Detection of

potential alkali-reactivity - 60°C test method for aggregate combinations using concrete prisms. I

denne metode er der ikke angivet vurderingskriterier, men PELCON har vurderet, at et krav om mak-

simal ekspansion efter 20 uger på 0,1% i aggressiv miljøklasse vil være passende for at sikre mod evt.

revnedannelse som følge af alkalikiselreaktioner i en beton støbt med det pågældende materiale.

Dette svarer til ekspansionskravet i DS 2426 til resultater af de metoder, der normal benyttes til test

for alkalikiselreaktioner (TI-B 51 og ASTM C1260) i aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse.

Alternativ/modificeret metode til bestemmelse af frostbestandighed for tilslag af nedknust beton

Til test af frostbestandighed har PELCON udviklet en alternative metode baseret på principperne i SS

13 72 44. Denne metode kan kort beskrives som følger:

• En given volumenandel af den nedknuste beton (her 4-25 mm fraktionen) blandes med en frostbestandig højstyrke-grout.

• Volumenandelen af nedknust beton skal svare til den volumenandel, som den nedknuste beton forventes at udgøre i den beton, den skal indgå i (her ca. 40 vol%).

• Der støbes cylindre/kuber af grout-genbrugsbetonblandingen.



16

• Der udskæres prøvelegemer af disse som prøves efter principperne i SS 13 72 44, Metode IA (støbt prøvelegeme, savskåret eksponeringsflade, 3%NaCl-opløsning som eksponeringsvæ-ske.)

• Den målte afskalning vil udelukkende stamme fra det genanvendte tilslag, da den frostbe-standige grout ikke vil bidrage til afskalningen.

I en frostprøvning iht. SS 13 72 44 af den endelige beton, hvor genbrugsmaterialet er brugt som til-

slag, vil man derfor kunne vurdere, hvor stor en del af den målte afskalning, der kan forventes at

stamme fra det genanvendte tilslag.

PELCON anbefaler at benytte kravene til karakteren ”God” fra SS 13 72 44 til genanvendt tilslag, der

påtænkes anvendt til beton med egenskaber svarende til en beton i aggressiv miljøklasse, se Box 2.1.

Afskalningernes middelværdi ved 56 (m56) cykler er mindre end 0,20 kg/m2.

eller

Afskalningernes middelværdi ved 56 (m56) cykler er mindre end 0,50 kg/m2

samtidig med at m56/m28 er mindre end 2.

eller

Afskalningernes middelværdi ved 112 (m112) cykler er mindre end 0,50 kg/m2.

Box 2.1 Krav ved frostprøvning til beton, der skal opnå karakteren ”God” jf. SS 13 72 44

2.4 Prøvningsprogram og analyse af tilslag af nedknust beton

På baggrund af kravene i standarderne (DS/EN 12620 og DS 2426) samt ovenstående overvejelser

skal groft tilslag (> 4 mm) i "kl. A" bestående af nedknust beton gennemgå et prøvningsprogram som

vist i tabel 2.1.

På baggrund af den indledende screening af donorbetonerne blev det vurderet, at betonerne i

mange år har været anvendt til armeret beton i uden problemer og dermed, for skorstenens ved-

kommende, eksponeret til miljøklasse A. Der er derfor ikke foretaget måling af volumenstabilitet, sy-

reopløseligt sulfat eller totalt svovlindhold. Følgende prøvningsprogram er således sammensat for

den nedknuste beton fra hhv. skorsten og T-dragere:

• Kornstørrelsesfordeling, DS/EN 933-1.

• Sorteringer, tabel 2 i DS/EN 12620.

• Klassificering af materialet iht. det nedknuste materiales bestanddele og renhed, (Håndpe-trografisk analyse) DS/EN 933-11

• Densitet og vandabsorption, DS/EN 1097-6.

• Syreopløseligt chloridindhold og indhold af alkalier, DS/EN 1744-5 og DS 2426 tabel 2426-3.

• Alkalireaktivitet, Rilem AAR4.



17

• Frostbestandighed, af PELCON udviklet metode.

Egenskab Metode Miljøklasse A, krav

Sortering af tilslag DS/EN 933-0 Gc85/20, Gc90/15

Håndpetrografisk analyse DS/EN 933-11 Deklareres (Bemærk: Særkrav) 1)

Kornstørrelsesfordeling DS/EN 933-1 Deklareres

Densitet og vandabsorption DS/EN 1097-6, modificeret Deklareres (Metode udviklet/modifice-ret af PELCON) 3)

Volumenstabilitet DS/EN 1367-4 < 0,75% (Hvis tilslaget ikke tidligere har været anvendt i akt. miljøklasse)

Chlorid- og alkalieindhold DS/EN 1744-5 (Syreopløselig Cl.) jf. EN 12620, Anneks G afs. G1.2

Deklareres (Bemærk: Særkrav) 1)

Syreopløselig sulfat DS/EN 1744-1, afs. 12 Deklareres (Hvis tilslaget ikke tidligere har været anvendt i akt. miljøklasse)

Totalt svovlindhold DS/EN 1744-1, afs. 11 < 1% (Hvis tilslaget ikke tidligere har været anvendt i akt. miljøklasse)

Alkalikieselreaktivitet Rilem AAR4 Metode anbefalet af PELCON 2)

Frostbestandighed - PELCON SS 13 72 44, Modificeret Metode udviklet af PELCON 3)

1) Særkrav til genanvendt tilslag i DS/EN 12620 2) Alternativ metode, da metode anbefalet i DS/EN 12620 ikke egner sig til genanvendt tilslag. 3) Der findes ingen egnede standardmetoder – metode udviklet af PELCON

Tabel 2.1 Prøvningsprogram for groft tilslag, "kl. A" (> 4 mm) bestående af nedknust beton

Analyse af 4-25 mm fraktionerne

Kornstørrelsesfordeling og sortering Resultatet af sigteanalyserne udført iht. DS/EN 933-1 er vist i tabel 2.2 og figur 2.3 nedenfor.



18

Tabel 2.2 Sigteanalyser for 4-25 mm fraktionen af nedknust beton fra hhv. skorsten og T-dragere.

Figur 2.3 Kornstørrelsesfordeling for 4-25 mm fraktionen af nedknust beton fra hhv. skorsten og T-dragere.

I DS/EN 12620, tabel 2, er angivet krav til de sorteringer, der kan anvendes som groft tilslag. I dette

tilfælde, hvor D/d = 25 mm/4 mm skal materialet opfylde kravene til kategori Gc90/15. I tabel 2.3 er

kravene til kategori Gc90/15 sammenholdt med de målte værdier for 4-25 mm fraktionerne. Det

fremgår af tabel 2.3, at 4-25 mm fraktionen fra både skorsten og T-dragere opfylder kravene til kate-

gori Gc90/15.

Skorsten T-drager

Gennemfald

(%)

Gennemfald

(%)

25 100,0 100,0

16 80,7 81,1

8 37,6 22,6

4 2,2 1,1

2 1,5 0,8

1 1,4 0,8

0,5 1,3 0,7

0,25 1,0 0,6

0,125 0,6 0,4

0,063 0,3 0,2

Sigtestørrelse

(mm)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Gem

nnem

fald

(%

)

Sigtestørrelse (mm)

Skorsten

T-drager



19

Tabel 2.3 Krav til groft tilslag typen Gc90/15, jf. DS/EN 12620 tabel 2 sammenholdt til målte værdier for 4-25 mm fraktionerne

Klassificering af materialet iht. det nedknuste materiales bestanddele

Andelen af de nedknuste materialers bestanddele er bestemt ved håndpetrografisk analyse iht. DS/EN 933-11. Et resume af analysernes resultater er vist i tabel 2.4.

Tabel 2.4 Resultat af håndpetrografisk analyse iht. DS/EN 933-11 for 4-25 mm fraktionerne fra hhv. Skorsten og T-dragere.

Krav

Gennemfald

[vægt%]

Gennemfald

[vægt%]

Er krav

opfyldt?

Gennemfald

[vægt%]

Er krav

opfyldt?

2D 50 100 100 OK 100 OK

1,4D 35 98-100 100 OK 100 OK

D 25 90-99 100 OK 100 OK

D/2 12.5 25-70 59 OK 52 OK

d 4 0-15 2.2 OK 1.1 OK

d/2 2 0-5 1.5 OK 0.8 OK

Sigtestørrelse

[mm]

Skorsten T-drager

Bestanddel Materiale

Skorsten

Indhold

(vægt-%)

T-drager

Indhold

(vægt-%)

Rc Beton 96 100

Ru Stenaggregater 4 0,4

X Gips - 0,0

Bestanddel MaterialeIndhold

(cm³/kg)

Indhold

(cm³/kg)

FL Fossil/træstykker 0,1 -

"-" angiver "ingen fund"



20

Tabel 2.5 Kopi af tabel 2 i DS/EN 933-11, Bestanddele i groft nedknust betontilslag

De enkelte bestanddele i de nedknuste materialer defineres, jf. DS/EN 933-11, som vist i tabel 2.5.

Resultaterne i tabel 2.4 viser, at det nedknuste materiale fra både skorsten og fra T-dragere består af

mere end 95% beton (Rc) og sten (Ru). Materialerne kan derfor klassificeres som kategori Rcu95 iht.

tabel 20 i DS/EN 12620. Dermed repræsenterer de nedknuste materialer den højeste og mest ”lø-

dige” materialeklasse. Desuden bemærkes det, at materialets kornform er kubisk, se figur 2.4, hvilket

er ideelt til betonfremstilling.



21

Skorsten T-dragere

Figur 2.4 Foto af knust materiale, 4-25 mm, fra hhv. Skorsten og T-dragere.

Densitet og vandabsorption Densitet og vandabsorption er bestemt iht. den af PELCON modificerede metode baseret på princip-perne i DS/EN 1097-6 som beskrevet i afsnit 2.3, se tabel 2.5.

Tabel 2.5 Densitet og vandabsorption for 4-25 mm fraktionerne.

Densitet,

tilsyneladende

Densitet,

VOT

Densitet,

tørAbsorption

[Mg/m3] [Mg/m3] [Mg/m3] [%]

Skorsten 2,63 2,48 2,39 3,6

T-drager 2,64 2,44 2,31 5,1

Prøve ID



22

Chlorid- og alkaliindhold

Syreopløseligt chloridindhold og indholdet af alkalier er bestemt iht. DS/EN 1744-5 og DS 2426, tabel 2426-3. Resultatet er vist i tabel 2.6.

Tabel 2.6 Chloridindhold og indhold alkalier for 4-25 mm fraktionerne

Alkalireaktivitet, RILEM AAR4

Som beskrevet i afsnit 2.3 er materialernes alkalireaktivitet vurderet på baggrund af resultatet af en RILEM AAR4 analyse. Resultatet af analysen er vist i tabel 2.7a og 2.7b. Resultaterne i tabel 2.7a og 2.7b viser, at med en kravgrænse på 0,1%, vil begge materialer være

godkendt til aggressiv miljøklasse med en ekspansion, afrundet til én decimal, på 0,1%. Resultaterne

for begge materialer viser desuden, at ekspansionen går i stå efter 10-15 uger dvs. der er ikke noget

der tyder på, at ekspansionen ville stige yderligere ved forlænget prøvningstid, og dermed er de

målte ekspansioner på 0,1% forventeligt et maksimum.

Prøve IDChloridindhold

[masse%]

Skorsten 0,006

T-drager 0,004

Delprøvenr.Na2O

[masse%]

Skorsten 0,005

T-drager 0,004

Indhold af syreopløselige chlorider

Indhold af alkalier, Na2O



23

Tabel 2.7a Resultater af RILEM AAR4 test af nedknust 4-25 mm materiale fra skorsten.

Uge S1 S2 S3 Middel

Initialmåling (~20 deg. C) 0 -0,056 -0,055 -0,055 -0,055

0-måling (efter 1 dag ved 60 °C, 100% RH) 0 0,000 0,000 0,000 0,000

5 uger 5 0,088 0,085 0,066 0,080

10 uger 10 0,112 0,115 0,081 0,105

15 uger 15 0,116 0,123 0,086 0,110

20 uger 20 0,116 0,124 0,086 0,110

Uge S1 S2 S3 Middel

After 30 min in 20 deg. C water 0 0,13 0,13 0,13 0,13


5 uger 5 0,58 0,58 0,59 0,58

10 uger 10 0,63 0,60 0,54 0,59

15 uger 15 0,66 0,66 0,62 0,65

20 uger 20 0,61 0,62 0,59 0,61

Temperaturkorrigeret ekspansion i %

Vægtændring i %

0.000

0.020

0.040

0.060

0.080

0.100

0.120

0.140

0.160

0.180

0.200

0 5 10 15 20

Eksp

ansi

on

[%

]

Eksponeringstid ved 100% RH & 60 °C [Uger]

Ekspansion

S1 S2 S3 Middel

0.00

0.20

0.40

0.60

0.80

1.00

1.20

1.40

1.60

1.80

2.00

0 5 10 15 20

Vægt

æn

dri

ng

i %


Vægtændring

S1 S2 S3 Middel



24

Tabel 2.7b Resultater af RILEM AAR4 test af nedknust 4-25 mm materiale fra T-dragere.

Uge T1 T2 T3 Middel

Initialmåling (~20 deg. C) 0 -0,054 -0,051 -0,052 -0,050


5 uger 5 0,049 0,072 0,052 0,060

10 uger 10 0,066 0,094 0,062 0,075

15 uger 15 0,068 0,099 0,063 0,075

20 uger 20 0,067 0,099 0,063 0,075

Uge T1 T2 T3 Middel

Initialmåling (~20 deg. C) 0 0,10 0,10 0,11 0,10


5 uger 5 0,51 0,57 0,56 0,55

10 uger 10 0,54 0,60 0,54 0,56

15 uger 15 0,53 0,62 0,54 0,56

20 uger 20 0,51 0,62 0,51 0,55

Temperaturkorrigeret ekspansion i %

Vægtændring i %

0.000

0.020

0.040

0.060

0.080

0.100

0.120

0.140

0.160

0.180

0.200

0 5 10 15 20

Eksp

ansi

on

[%

]


Ekspansion

T1 T2 T3 Middel

0.00

0.20

0.40

0.60

0.80

1.00

1.20

1.40

1.60

1.80

2.00

0 5 10 15 20

Vægt

æn

dri

ng

i %


Vægtændring

T1 T2 T3 Middel



25

Frostbestandighed (Metode udviklet af PELCON)

Som beskrevet i afsnit 2.3 er materialernes frostbestandighed vurderet på baggrund af resultatet af

en metode udviklet af PELCON.

Resultaterne i tabel 2.8a og 2.8b viser, at med en kravgrænse på ”God”, se afsnit 2.3, vil begge mate-

rialer være godkendt til aggressiv miljøklasse.

Tabel 2.8a Resultater af frostprøvning iht. PELCON metode af nedknust 4-25 mm materiale fra skorsten.

Tabel 2.8b Resultater af frostprøvning iht. PELCON metode af nedknust 4-25 mm materiale fra T-dragere.

Tabel 2.9 Krav i DS 2426 til tilslag i kl. A sammenholdt med de målte resultater.

[mm] [mm2] m7 m14 m28 m42 m56 m70 m84 m98 m112

S1 150 17671 0,00 0,01 0,02 0,03 0,05 0,06 0,07 0,08 0,09

S2 150 17671 0,00 0,00 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 0,06 0,08

S3 150 17671 0,00 0,00 0,01 0,02 0,03 0,04 0,04 0,05 0,06

0,00 0,01 0,01 0,02 0,04 0,05 0,05 0,06 0,08

0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,02 0,01 0,01 0,02

Middelværdi:

Standardafvigelse:

m56/m28: 2,6

m112/m56: 2,1

Prøve IDPrøve

diameter

Prøve

areal

Total afskalning efter n frost-tø cykler

[kg/m2]

[mm] [mm2] m7 m14 m28 m42 m56 m70 m84 m98 m112

T1 150 17671 0,01 0,02 0,07 0,12 0,18 0,20 0,23 0,26 0,28

T2 150 17671 0,01 0,02 0,06 0,09 0,13 0,16 0,19 0,23 0,27

T3 150 17671 0,01 0,02 0,05 0,08 0,13 0,15 0,18 0,21 0,26

0,01 0,02 0,06 0,10 0,15 0,17 0,20 0,24 0,27

0,00 0,00 0,01 0,02 0,03 0,03 0,03 0,02 0,01

Middelværdi:

Standardafvigelse:

m56/m28: 2,5

m112/m56: 1,8

Prøve IDPrøve

diameter

Prøve

areal

Total afskalning efter n frost-tø cykler

[kg/m2]

Prøvning af genbrugstilslaget

Sortering DS/EN 12620, tabel 2 'Gc85/20, Gc90/15 Gc90/15 JA

Kornstørrelsesfordeling DS/EN 933-1 Deklareres Målt JA

Klassificering, håndpetrografisk analyse DS/EN 12620, tabel 20 Deklareres Rcu95 JA

Densitet og absorption (PELCON) DS/EN 1097-6 Deklareres Målt JA

Alkalier DS 2426, tabel 2426-3 Deklareres Målt JA

Syreopløseligt chloridindhold DS/EN 1744-5 Deklareres Målt JA

Alkalikieselreaktivitet RILEM AAR-4 < 0,1%0,1% (Skorsten)

0,1% (T-drager)

JA

JA

Frostbestandighed PELCON metodeSvarende til "God"

i SS 137244

0,04 kg/m² (Skorsten)

0,15 kg/m² (T-drager)

JA

JA

MetodeKrav:

Tilslag kl. AResultat

Er krav

opfyldt?



26

Sammenfatning af analyserne af 4-25 mm fraktionerne.

I tabel 2.9 er krav i DS 2426 til tilslag i klasse A sammenholdt med de målte resultater. Desuden er

det angivet om resultaterne opfylder standardernes krav.

På baggrund af analyserne af 4-25 mm fraktionerne fra skorsten og T-dragere, er det PELCONs vurde-

ring, at begge materialer er velegnede til brug som groft tilslag til beton i miljøklasse A.

2.5 Udvikling og optimering af recepter til genbrugsbeton til Sydhavn Genbrugscenter

Prøveblandinger

I PELCONs laboratorium blev udviklet og afprøvet to forskellige recepter. Målet var at proportionere en beton med groft tilslag bestående af 100% nedknust beton fra hhv. skorsten og T-dragere med egenskaber svarene til beton C35/45, kl. A (Miljøklasse A og karakteristisk trykstyrke på 35 MPa). I betonproportioneringen til projektet er der taget hensyn til andelen af underkorn i stenfraktionen af den nedknuste gamle beton; underkornene er dermed indregnet i sandfraktionen for at opnå opti-male friskbetonegenskaber. Betonerne er proportioneret med et relativt lavt cementindhold. Første recept (recept 1) blev pro-portioneret med et cementindhold på 320 kg/m³. I anden recept (recept 2) blev cementindholdet reduceret yderligere til 300 kg/m³. Det er recept 2, som efterfølgende er brugt til projektet. Betonerne er tilsat flyveaske i en mængde svarende til hhv. 17% (recept 1) og 20% (recept 2) af det totale pulverindhold. Udover at reducere CO2-belastningen vil tilsætning af flyveaske reducere risi-koen for alkalikiselskader i betonen samt reducere betonens varmeudvikling og dermed reducere ri-sikoen for, at der opstår termorevner i konstruktionen under betonens hærdning. Prøveblandingerne er alle udført med Rapidcement (CEM I 52,5 N) fra Aalborg Portland, NCC 0/4 mm klasse E sand fra Avedøre og Flyveaske fra E-mineral. Betonerne er luftiblandede, dels for at sikre betonen god bearbejdelighed og dels for at reducere ri-sikoen for frostskader i betonen. I alt er der afprøvet fem mix med de to recepter:9

Mix 1-S: Recept 1 med groft tilslag bestående af 4-25 mm nedknust beton fra skorsten. Blandet på PELCONs laboratorium.

Mix 2-S: Recept 2 med groft tilslag bestående af 4-25 mm nedknust beton fra skorsten. Blandet på PELCONs laboratorium.

Mix 2-T: Recept 2 med groft tilslag bestående af 4-25 mm nedknust beton fra T-dragere. Blandet på PELCONs laboratorium.

9 Der er afprøvet to recepter, Recept 1 og 2, se tabel 2.10. En betonmix lavet ud fra hhv. recept 1 og 2 benævnes hhv. Mix 1 og Mix 2. En betonmix med tilslag fra skorsten benævnes ”-S”. En betonmix med tilslag fra T-dragere benævnes ”-T”. En betonmix blandet på Unicons fabrik på Prøvestenen benævnes ”fabrik”. Der testet to betonmix, som er produceret på UNICONs fabrik på Prøvestenen. Begge er lavet ud fra samme recept (Recept 2) og begge er med tilslag fra T-dragere. De to mix benævnes hhv. Mix 2-Tfabrik1 og Mix 2-Tfabrik2.



27

Mix 2-Tfabrik1: Recept 2 med groft tilslag bestående af 4-25 mm nedknust beton fra T-dragere. Blandet på UNICONs fabrik på Prøvestenen og leveret som støbte cylindre til PEL-CONs laboratorium.

Mix 2-Tfabrik2: Recept 2 med groft tilslag bestående af 4-25 mm nedknust beton fra T-dragere. Blandet på UNICONs fabrik på Prøvestenen og leveret som frisk beton og udstøbt på PELCONs laboratorium.

Recepterne er vist i tabel 2.10 og de målte friskbetonegenskaber for de fem mix er vist tabel 2.11.

Tabel23.10 Recepter, 1 og 2.

Recept ID Donorbeton

Egenskaber, frisk beton

Densitet Luftindhold Sætmål

[kg/m3] [%] [mm]

Mix 1-S Skorsten

2207 6,0 190

Mix 2-S 2196 6,2 160

Mix 2-T

T-dragere

2211 5,1 130

Mix 2-Tfabrik1 2178 5,9 180

Mix 2-Tfabrik2 2134 8,2 210

Tabel 2.11 Friskbetonegenskaber for Mix 1-S, Mix 2-S (tilslag fra skorsten) og Mix 2-T, Mix 2-Tfabrik1 og Mix 2-Tfabrik2 (tilslag fra T-dragere)

1 2

Rapid, CEM I 52,5 N 321 300

Flyveaske 64 75

Luftiblanding, 22SB MasterAir 1,13 0,90

Sortplast, 120 MasterPozzolith 2,57 2,40

Superplast., SKY 851 MasterGlenium 3,21 3,30

Vand 141 141

NCC 0/4 mm, kl. E, Avedøre 702 697

Genbrug 4/20 981 983

Densitet, kg/m³ 2215 2203

Ækv. cementindhold, kg/m³ 353 338

Frit vand, kg/m³ 146 145

v/cækv 0,41 0,43

Luftindhold, % 6 6

Flyveaskeindhold, % 17 20

MaterialeReceptVOT (kg/m³)



28

Dokumentation af egenskaber for den fremstillede genbrugsbeton

Tabel 2.12 viser hvilke egenskaber, der er målt på de fem mix.

Tabel23.12 Prøvningsprogram for Mix 1-S, Mix 2-S, Mix 2-T

Trykstyrke, elasticitetsmodul, spaltetrækstyrke (DS/EN 12390-1, DS 423.25, DS/EN 12390-6)

Der er målt trykstyrke og elasticitetsmodul på Mix 1-S, Mix 2-S, Mix 2-T og Mix 2-Tfabrik (1+2), og spalte-

trækstyrke på Mix 2-Tfabrik(1+ 2). Resultaterne er vist i tabel 2.13 og 2.14.

Tabel 2.13 Trykstyrke, fc og elasticitetsmodul, E0 og Ec for Mix 1-S, Mix 2-S (Skorsten), Mix 2-T og Mix 2-Tfabrik(1+2) (T-dragere)

1-S 2-S 2-T 2-Tfabrik1 2-Tfabrik2

Skorsten Skorsten T-bjælke T-bjælke T-bjælke

Prøvning af genbrugsbeton Metode

Trykstyrke DS/EN 12390-3 x x x x x

E-modul DS 423.25 x x x x x

Spaltetrækstyrke DS/EN 12390-6 x x x

Varmeudvikling NT Build 338 x x x

Luftindhold i hærdnet beton (vol%) DS/EN 480-11 x x x

Frostprøvning SS 13 72 44 x x x

Petrografi DS 423.41-45 x x

Chloridmigration NT Build 492 x

Svind og krybning i tidlig alder TI-B 102 x

Temperaturudvidelseskoefficient TI-B 101 x

Mix ID

Donor beton

Densitet

[kg/m3] 2 døgn 7 døgn 14 døgn 28 døgn

Mix 1-S Skorsten 2240 29 43 51

Mix 2-S Skorsten 2240 29 41 50

Mix 2-T T-drager 2260 30 42 52

Mix 2-Tfabrik1 T-drager 2230 39 44

Mix 2-Tfabrik2 T-drager 2190 22 34 38 43

E0 Ec E0 Ec E0 Ec

Mix 1-S Skorsten 25,5 27,0 28,0 29,0

Mix 2-S Skorsten 25,0 26,5 27,5 28,0

Mix T-2 T-drager 24,0 26,0 27,0 28,0

Mix 2-Tfabrik1 T-drager 25,0 26,0 27,0 28,0

Mix 2-Tfabrik2* T-drager

* E-modul bestemt ifbm. TI-B 102 (prøveemner til krybning)

Recept ID DonorbetonTrykstyrke [MPa]


E-modul [GPa]

7 døgn 14 døgn 28 døgn

31,9 32,331,0



29

Figur23.5 Trykstyrke, fc og elasticitetsmodul, Ec for Mix 1-S, Mix 2-S (Skorsten), Mix 2-T og 2-Tfabrik (T-drager). *E-

modul på Mix 2-Tfabrik2 er målt under op- og aflastninger ved forsøg med bestemmelse af svind og krybning iht.

TI-B 102.

Tabel23.14 Spaltetrækstyrke for Mix 2-Tfabrik (T-dragere)

Kommentarer til resultaterne:

• Trykstyrkerne og E-modul for betoner støbt på PELCON er meget ens (Mix 1-S, 2-S og 2-T).

o Der er der ikke forskel på trykstyrke og E-modul opnået med tilslag fra hhv. skor-

sten (Mix 1-S og Mix 2-S) og T-dragere (Mix 2-T).

o Der er ikke forskel på trykstyrke og E-modul for beton støbt med Recept 1 (Mix 1-S)

hhv. Recept 2 (Mix 2-S og Mix 2-T).

• Trykstyrkerne for beton støbt i laboratoriet hos PELCON er 15-25% højere end trykstyrkerne

målt på beton med samme recept (Recept 2) produceret hos UNICON.

• Der er der ikke forskel på E-modul for beton produceret i laboratoriet hos hhv. PELCON og

hos UNICON.

Densitet

[kg/m²] 14 døgn 28 døgn

Mix 2-Tfabrik1 T-drager 2225 3,0 2,8

Mix 2-Tfabrik2 T-drager 2150 2,8 2,8

Recept ID DonorbetonSpaltetrækstyrke [MP]



30

Varmeudvikling (NT Build 388)

Der er målt varmeudvikling på Mix 2-S og Mix 2-Tfabrik 2. Resultaterne er vist i tabel 2.15.

Resultaterne er som forventet for beton med den pågældende sammensætning.

Tabel 2.15 Varmeudvikling for Mix 2-S (skorsten) og Mix 2-Tfabrik2 (T-dragere)

Luftporestruktur (DS/EN 480-11)

Der er målt luftporestruktur på Mix 1-S, Mix 2-S og Mix 2-Tfabrik 1. Resultaterne er vist i tabel 2.16.

Resultaterne viser, at Mix 1-S og Mix 2-Tfabrik 1 overholder kravet i DS 2426 til en kl. A beton hvad an-

går både luftindhold (> 4,5%) og afstandsfaktor ( 0,20 mm). Betonen fra Mix 2-S overholder ikke

kravet til afstandsfaktor.

Tabel 2.16 Luftporestruktur for Mix 1-S, Mix 2-S (skorsten) og Mix 2-Tfabrik1 (T-dragere)

Frostbestandighed (SS 13 72 44)

Der er målt frostbestandighed på Mix 1-S, Mix 2-S og Mix 2-Tfabrik 1. Resultaterne er vist i tabel 2.17.

Resultaterne viser, at Mix 1-S og Mix 2-Tfabrik 1 overholder kravet i DS 2426 til en kl. A beton (karakter

minimum: ”God” iht. SS 13 72 44).

Betonen fra laboratorieblandingen Mix 2-S overholder med karakteren ”Acceptable” ikke kravet.

Dette skyldes med al sandsynlighed, at luftporestrukturen for Mix 2-S er for grov og ikke overholder

kravet til afstandsfaktor, se ovenfor. Der er ikke noget der tyder på, at den højere afskalning målt for

Mix 2-S skyldes det genanvendte tilslag. Netop det genanvendte tilslag fra skorstenen vist en meget

lav afskalning, se resultater i afsnit 2.4.

te a

[timer] [-]

Cement: 393,6

Pulver: 314,9

Cement: 379,4

Pulver: 303,917,6 1,04T-dragerMix 2-Tfabrik2

Q

[kJ/kg]

18,9 1,10


SkorstenMix 2-S

Luftindhold Specifik overflade Afstandsfaktor

% mm⁻¹ mm

Mix 1-S Skorsten 5,8 23 0,20

Mix 2-S Skorsten 5,0 20 0,26

Mix 2-Tfabrik1 T-drager 6,3 26 0,17




31

Tabel 2.17. Frostbestandighed for Mix 1-S, Mix 2-S (skorsten) og Mix 2-Tfabrik1 (T-dragere)

Tyndslib af Mix 1-S i alm. lys. Størstedelen af

genbrugsbeton-tilslagene er optegnet med gul

streg.

Tyndslib af Mix 1-S i UV-lys.

Tyndslib af Mix 2-S i alm. lys. Størstedelen af

genbrugsbeton-tilslagene er optegnet med gul

streg.

Tyndslib af Mix 2-S i UV-lys.

Figur 2.6. Tyndslib af Mix 1-S og 2-S (skorsten)

Metode I A (Støbt prøvelegeme, 3% NaCl-opløsning, savskåret eksponeringsflade)

m56 m112

Mix 1-S Skorsten 0,23 0,38 1,38 1,67 God

Mix 2-S Skorsten 0,78 1,14 1,48 1,46 Acceptabel

Mix 2-Tfabrik1 T-drager 0,17 0,40 1,65 2,30 God

Recept ID Donorbeton m56/m28

Vurdering iht.

tabel i standard

(Metode IA)

[kg/m²]

Total afskalning

m112/m56



32

Petrografi (DS 423.41-45)

Der er udført petrografisk analyse på Mix 1-S og Mix 2-S.

Generelt fremstår betonerne af god kvalitet. Betonerne er velkomprimerede, cementpastaen er ens-

artet (v/c-forhold på hhv. ~ 0,40 (Mix 1-S) og ~ 0,45 (Mix 2-S)), tilslaget er velfordelt og der ses god

vedhæftning mellem genbrugs-tilslagene og den omkringliggende, nye cementpasta, se figur 2.6.

Chloridmigration (NT Build 492)

Der er målt chloridmigration på Mix 2-T på en cylinder støbt på UNICONs fabrik på Prøvestenen. Re-

sultatet er vist i tabel 2.18.

En chloridmigrationskoefficient på 12,2 x 10-12 m²/s efter 28 modenhedsdøgn for en beton C35/45,

kl. A må siges at være som forventet og absolut acceptabelt.

Tabel 2.18. Chloridmigrationskoefficient (28 modenhedsdøgn) for Mix 2-Tfabrik 1 (T-dragere)

Svind og krybning i tidlig alder (TI-B 102)

Bestemmelse af betons svind og krybning indbefatter en meget kompliceret prøvning og det er nor-

malt kun en prøvning, der bliver iværksat ved store projekter så som store broer og andre større in-

frastrukturprojekter (fx Storebælt, Øresund og metro).

Netop genbrugsbetons elasticitet, svind og krybning sammenlignet med traditionel beton har været

genstand for en del debat, da disse egenskaber er af stor betydning for vurderingen af et materiales

anvendelighed i bærende konstruktioner. Derfor har PELCON valgt at udføre test af svind og kryb-

ning af genbrugsbetonen fra Mix 2-Tfabrk 2 (T-dragere). Betonen er produceret hos UNICON og støbt

og testet i PELCONs laboratorium. Uddrag af resultaterne fra afprøvningen for tidligt svind og kryb-

ning er vist i figur 2.7 og 2.8 hhv.

Dnssm,middel Dnssm,standardafv.

10-12 m²/s 10-12 m²/s

Mix 2-Tfabrik2 T-drager 12,2 0,9




33

Figur 2.7. Uddrag af resultater for tidligt svind fra afprøvning iht. TI-B 102 af Mix 2-Tfabrk 2 (T-dragere), middel-

værdi af tre prøvelegemer.

Parametre til model til estimering af krybning af betonen. Parametrene er bestemt iht

retningslinierne i TI-B 102 Annex B.

Sammenligning af målt krybetøjning og krybetøjning estimeret vha. model iht. TI-B 102

Figur 2.8 Uddrag af resultater for krybning fra afprøvning iht. TI-B 102 af Mix 2-Tfabrk 2 (T-dragere).



34

Temperaturudvidelseskoefficient (TI-B 101)

Der er målt temperaturudvidelseskoefficient på Mix 2-Tfabrik 2. Resultaterne er vist i figur 2.9.

Resultaterne er som forventet for beton med den pågældende sammensætning.

Figur 2.9 Temperaturudvidelseskoefficient for Mix 2-Tfabrk 2 (T-dragere).

Tabel 2.20 Krav i DS 2426 til beton C35/45 i kl. A sammenholdt med de målte resultater

Prøvning af genbrugsbeton

Maksimalt v/c forhold - 0,45 0,41 - 0,43 JA

Minimum klasse for trykstyrke

(karakteristisk styrke, fck)DS/EN 12390-3

C35/45

(fck 35)

46-50 MPa (PELCON)

40 MPa (Unicon)JA

Egnede cementtyper, bl.a. - I I JA

Min. styrkeklasse for cement - 42,5 52,5 JA

Min. cementindhold (kg/m³) - 150 300 - 320 JA

Maks. flyveaske/cement-forhold - 0,33 17 - 20 JA

Chloridindholdsklasse - Cl 0,20 Cl 0,20 JA

Min. luftindhold i frisk beton (vol-%) DS/EN 12350-7 4,5 ** 5,1 - 8,2 JA

Min. luftindhold i hærdnet beton (vol-%) DS/EN 480-11 3,5 5,0 - 6,3 JA

Maks afstandsfaktor (mm) DS/EN 480-11 0,20 0,17 - 0,20 - 0,26 JA / NEJ

Frostprøvning SS 137244 God God, Accepteabel JA / NEJ

Bestemmelse af vandindhold (PELCON) - - Målt Ingen krav

E-modul DS 423.25 - Målt Ingen krav

Spaltetrækstyrke DS/EN 12390-6 - Målt Ingen krav

Varmeudvikling NT BUild 388 - Målt Ingen krav

Petrografi DS 423.41-45 - Målt Ingen krav

Chloridmigration NT Build 492 - Målt Ingen krav

Svind og krybning i tidlig alder TI-B 102 - Målt Ingen krav

Temperaturudvidelseskoefficient TI-B 101 - Målt Ingen krav

MetodeKrav:

Beton C35/45 kl. AResultat

Er krav

opfyldt?



35

Sammenfatning af analyserne af genbrugsbetonerne

I tabel 2.20 er krav i DS 2426 til beton i styrke- og miljø klasse C35/35, kl. A sammenholdt med de

målte resultater fra laboratorieblandingerne. Desuden er det angivet, om resultaterne opfylder stan-

dardernes krav.

På baggrund af analyserne genbrugsbetonerne med groft tilslag bestående af 4-25 mm fraktionerne

fra hhv. skorsten og T-dragere, er det PELCONs vurdering, betonerne opfylder krav til miljøklasse A

og styrkeklasse C35/45.

Dog skal det bemærkes, at laboratorieblandingen Mix 2-S ikke overholder kravet til frostbestandig-

hed. Dette skyldes med stor sandsynlighed ikke det genanvendte tilslag fra skorstensbetonen, som

klarede frosttesten godt (se afsnit 3.4), men at luftporestrukturen for den specifikke blanding er for

grov (afstandsfaktoren er > 0.20 mm). Luftporestrukturen ville kunne forbedres med mindre justerin-

ger af recepten; men dette skønnedes ikke relevant da frostbestandigheden af den fabriksproduce-

rede genbrugsbeton er afhængig af den reelle luftporestruktur opnået i fabriksblanderen.

2.6 Sammenfatning af erfaringer fra laboratorieanalyserne af genanvendt tilslag og genbrugsbeton

Erfaringerne fra projektet har vist, at det er muligt at fremstille genbrugsbeton med groft tilslag be-

stående af 100% nedknust beton med egenskaber for såvel frisk som hærdnet beton, der fuldt mod-

svarer en traditionel beton med samme styrke- og miljøklasse, her er beton C35/45 i miljøklasse A,

se tabel 2.9 og 2.20.

Genanvendt tilslag

Fra tidligere projekter med anvendelse af nedknust beton til groft tilslag til beton har PELCON erfa-

ret, at der normalt ikke sker nævneværdig afblanding mellem fraktionerne i en materialebunke be-

stående af nedknust beton i 4-25 mm fraktionen, et forhold der sandsynligvis kan tilskrives, at den

knuste beton er mere skarpkantet end almindeligt stentilslag. PELCON anbefalede derfor fra projek-

tets start, at betonen skulle produceres med groft tilslag bestående af kun én fraktion på 4-25 mm

modsat de traditionelle hhv. 4-8 mm, 8-16 mm og 16-25 mm fraktioner man normalt arbejder med.

Der blev foretaget laboratorieanalyser af 4-25 mm fraktionerne fra de to donorbetoner fra hhv. skor-

sten og T-dragere. Da det genanvendte tilslag i dette projekt skal opfylde krav til miljøklasse A, er der

udover de krav, der stilles i DS/EN 12620 og DS 2426 til groft tilslag af knust, genanvendt beton, også

inkluderet test af alkalikiselreaktivitet og frostbestandighed.

De prøvningsmetoder, der er specificeret i standarderne til at teste alkalikiselreaktivitet og frostbe-

standighed af traditionelt tilslag, er dog ikke egnede til test af tilslag af nedknust beton. Pelcon har

derfor anbefalet alternative metoder til test af disse egenskaber; hhv. RILEM AAR-4 til test af alkali-

kiselreaktivitet og en af PELCON udviklet alternativ metode baseret på principperne i SS 13 72 44 til

test af frostbestandighed.

Det skal bemærkes at ingen af de to donorbetoner var luftindblandede og således ikke i sig selv kan

forventes at være frostbestandige. Hvis tilslaget ikke er frostbestandigt vil det i værste fald kunne

resultere i lokale afskalninger, dvs. et overfladefænomen, der let vil kunne repareres. Dette



36

informerede PELCON bygherren om ved projektets start. Ikke desto mindre, klarede begge donorbe-

toner sig godt i den efterfølgende frostprøvning, se afsnit 2.4.

På baggrund af resultatet af ovenstående analyser, vurderes 4-25 mm fraktionerne fra såvel skorsten

og T-dragere som værende velegnet til brug som groft tilslag til beton med egenskaber svarende til

en beton i miljøklasse A, se tabel 2.9.

Betonegenskaber

Den efterfølgende betonproduktion med 4-25 mm fraktionen viste, at det er muligt at producere be-

ton med 100% genbrugsbeton i stenfraktionen, der har meget ensartede egenskaber, hvad angår så-

vel udseende som egenskaberne af frisk og hærdnet beton.

Med undtagelse af den ene laboratorieblanding Mix 2-S, der som følge af en for grov luftporestruk-

tur, kun opnåede karakteren ”Acceptabel” i frostprøvningen, opfylder betonerne kravene i DS 2426

til en beton C34/45 i miljøklasse A, se tabel 2.20.

Trykstyrker målt på betoner produceret på PELCONs laboratorium er ved 28 døgn ca. 15% højere end

trykstyrken målt på beton produceret hos UNICON med samme recept (Recept 2). Årsagen til dette

kendes ikke.

Ifølge PELCONs erfaring med produktion af genbrugsbeton, kræver specielt styring af vandindhold, at

der tages særlige forholdsregler sammenlignet med produktion af beton med traditionelt tilslag:

• Usikkerhed på vandindholdsbestemmelse. Hvis vandindholdet på genanvendt tilslag be-stemmes ved fx 10 minutters udtørring i mikrobølgeovn, hvilket normalt er tilstrækkeligt for traditionelt tilslag, kan det betyde en usikkerhed på vandindholdsbestemmelsen. Genan-vendt tilslag er generelt meget mere porøst end traditionelt tilslag og kræver derfor læn-gere tids udtørring for at blive helt tørt. HVIS det genanvendte tilslag ifm. vandindholdsbe-stemmelse ikke opnår at blive helt tørt, vil det målte vandindhold være for lavt. Dermed vil der blive tilsat for meget vand til betonen og det reelle V/C-forhold vil blive højere og tryk-styrken lavere end, hvis det korrekte vandindhold var blevet benyttet i receptberegningen.

• Vandindhold af genbrugsmaterialet. Det er PELCONs klare erfaring, at genanvendt tilslag, som følge af den høje porøsitet og dermed høje absorption, skal være vandmættet, når det benyttes til betonfremstilling. Ligesom genanvendt tilslag er længere tid om at afgive vand ved udtørring, er det også længere tid om at optage vand ved opfugtning. Hvis der benyttes genanvendt tilslag med et vandindhold mellem tørt og vandmættet, er det vanskeligt at be-regne, hvor meget vand der rent faktisk når at blive opsuget af tilslaget inden betonens af-binding starter og dermed bliver det også vanskeligt at styre både bearbejdelighed og styrke af betonen.

• Styring af vandindhold i genbrugsbeton ved produktion. PELCON har erfaring fra tidligere projekter med at styre mindre variationer i det genanvendte tilslags vandindhold ved at ju-stere vandtilsætningen ved dagens begyndelse, indtil ønsket bearbejdelighed er opnået. Denne procedure har vist sig effektiv og har ved tidligere projekter som fx Pelican Self



37

Storage projektet 10 resulteret i, at produktionsresultaterne for betonen var i særklasse ens-artet mht. friskbeton-egenskaber som trykstyrker.

På baggrund af resultaterne fra produktionen med PELCONs betonrecept, kan følgende konkluderes:

• Genbrugsbetonen produceret hos UNICON har opnået en karakteristisk trykstyrke på 40 MPa efter 28 døgn og opfylder dermed fint styrkekravet til en beton C35/45.

• Genbrugsbetonen produceret hos UNICON opfylder de prøvningskrav, der stilles i standar-derne til en beton i aggressiv miljøklasse.

• Der er anvendt 10-15% lavere cementindhold og omkring 10% mindre flyveaske end der ofte ses for en typisk fabriksproduceret konventionel beton C35/45, kl. A. Det lavere ce-ment- og flyveaskeindhold skyldes dog ikke primært, at der er anvendt genanvendt tilslag. Det lave pulverindhold skyldes først og fremmest, at betonrecepten er optimeret i henhold til PELCONs ekspertise, men også det faktum, at det genanvendte tilslag har en god kubisk kornform og en lav densitet, begge faktorer der medvirker til, at pulverindholdet kan redu-ceres.

• Det relativt høje cementindhold i mange standard fabriksbetoner skyldes bl.a., at de skal kunne dække et bredt spekter af anvendelsesmuligheder. Hvis beton med naturligt tilslag optimeres til det konkret projekt som det her er gjort for genbrugsbetonen, vil cementind-holdet for mange betoner kunne reduceres væsentligt.

• Det har været muligt at finjustere betonrecepterne, så der for alle konstruktionsdele er op-nået en beton med en god bearbejdelighed.

Resultater og erfaringer med blanding og støbning af genbrugsbeton fremgår senere under afsnit 3.4.

10 https://www.danskbetonforening.dk/media/arrangement_2017/dbf_2017_efter_r_-_genanvendelse_af_be-ton_til_nyt_byggeri_-_et_demonstrationsprojekt_-_send_lille.pdf og https://www2.mst.dk/Udgiv/publikatio-ner/2018/08/978-87-93710-69-6.pdf)

https://www.danskbetonforening.dk/media/arrangement_2017/dbf_2017_efter_r_-_genanvendelse_af_beton_til_nyt_byggeri_-_et_demonstrationsprojekt_-_send_lille.pdf

https://www.danskbetonforening.dk/media/arrangement_2017/dbf_2017_efter_r_-_genanvendelse_af_beton_til_nyt_byggeri_-_et_demonstrationsprojekt_-_send_lille.pdf

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/08/978-87-93710-69-6.pdf

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/08/978-87-93710-69-6.pdf



38

3. ERFARINGER FRA GENNEMFØRELSE AF DEMONSTRATIONSPROJEKT

3.1 Indledning

Med udgangspunkt i model for værdikæde, som vist i figur 1.2 gives i dette kapitel en gennemgang af

de vigtigste erfaringer fra nedrivning af skorsten, transformation af materialer og nybyggeri med

genanvendte materialer.

3.2 Nedrivning

Nedrivning og produktion af donorbeton omfattede følgende aktiviteter startende i efteråret 2016:

• Identifikation af nedrivningsprojekt

• Klassificering og prøvetagning af beton

• Nedrivningsarbejde

Identifikation af nedrivningsprojekt

Det var en væsentlig forudsætning for genbrug af beton i anlæg af SGC, at der forelå et egnet nedriv-

ningsprojekt med en passende mængde beton, der opfyldte krav til renhed og kvalitet. I efteråret

2016 var flere store nedrivningsprojekter aktuelle i København. Man var i gang med udvikling af det

gamle Grøntov til ny bydel i Valby med store mængder betonaffald. Nedrivning og udvikling af Post-

husgrunden (ca. 150.000 t beton) var i gang. Det mest nærliggende projekt var imidlertid nedrivning

af ARC-forbrændingsanlæg, som forventedes igangsat umiddelbart efter indkøring og ibrugtagning af

det nye anlæg Amager Bakke. Især nedrivning af forbrændingsanlæggets 150 m høje skorsten med

en samlet betonmængde på ca. 930 m3 (2.200 t) var interessant. I løbet af 2017 blev det imidlertid

klart, at det nye forbrændingsanlæg blev forsinket, og at skorstenen på det gamle forbrændingsan-

læg ikke kunne forventes nedrevet i rette tid før start af anlægsarbejdet for SGC.

Heldigvis viste det sig, at HOFOR var i gang med et større anlægsarbejde på Amagerværket, som in-

debar nedrivning af en af de tre 150 m høje skorstene. Nedrivningen var planlagt til at skulle gen-

nemføres i foråret 2018, hvilket matchede tidsmæssigt og mængdemæssigt (dog noget større

mængde, ca. 5.400 t) behovet for genbrugsbeton til SGC. ARC og HOFOR indgik herefter aftale om, at

beton fra skorstenen skulle leveres til nedknusning hos NORRECCO, Prøvestenen.

Det gik dog ikke som forventet. Nedrivningen af skorstenen startede i marts 2018, men nedrivnings-

arbejdet tog længere tid end planlagt. Da leverancen af genbrugsbeton var kritisk for hele SGC-pro-

jektet, opstod der i juli 2018 akut behov for betonbrokker fra anden side. Mulighederne for levering

af betonaffald fra tre projekter, nemlig nedrivningsarbejder på Posthusgrunden, betonaffald fra me-

troprojektet og beton fra nedrivningsarbejder på Amagercentret, blev undersøgt. Efter vurdering af

betonkvaliteten blev det besluttet at anvende beton fra Amagercentret til resten af leverancen af

tilslagsmaterialer til genbrugsbeton, som beskrevet i kapitel 2.

Klassificering og prøvetagning af beton

Undersøgelse af beton før genbrug omfattede:

• Visuel vurdering

• Prøveudtagning og laboratorieundersøgelse

• Prøveknusning



39

Undersøgelser af beton i de ovennævnte nedrivningsprojekter startede med en visuel besigtigelse af betonen. Efter positiv visuel vurdering blev der udtaget en prøve af størrelsesorden 1 t til sigtning og laboratorieundersøgelser. Udtagning af prøve i det først udpegede nedrivningsprojekt, ARC-skorsten, blev udført med diamantboring i foden af skorstenen. Først blev der udtaget tre stk. Ø100 mm bore-kerner til forundersøgelse. Dernæst blev der udboret en større mængde, ca. 1 t, med 1 m boredia-meter, se figur 3.1, En prøve ca. 1 ton blev udboret af skorstenen og nedknust på MIS anlæg og un-dersøgt af PELCON. Udtagelse af prøver fra HOFOR-skorstenen skete i forbindelse med nedbrydning af åbning i skorste-nen. Ca. 1 t betonbrokker blev knust på MIS Recycling´s plads i Sorø og undersøgt på PELCONs labo-ratorium. Prøver af henholdsvis metrobeton og beton fra Amagercenteret blev udtaget på NORREC-COs plads, hvor betonen var var afleveret. Nedrivningsarbejde

Nedrivning af HOFOR-skorstenen begyndte omkring 1 marts 2018. Henset til skorstenens højde og

meget begrænset plads omkring foden af skorsten var nedrivningsarbejdet udfordret af skærpede

krav til sikkerhed. Det gjaldt såvel arbejdssikkerhed ved arbejde i højden som sikkerhed for personer

neden for skorsten og sikkerhed for Amagerværkets drift og installationer.

Nedrivningsarbejdet var overdraget til DANTON A/S med P. Olesen A/S som underentreprenør. Det

var aftalt, at DANTON udførte nedrivning fra top med hugning fra sænkbar platform indtil ca. 30 m

højde. P. Olesen skulle nedrive den nederste del af skorsten med langarm fra terræn.

Ved starten af anlægsprojektet SGC aftalte ARC med HOFOR, at al beton fra nedrivning af skorstenen

på Amagerværket skulle leveres til knuseanlæg efter nærmere aftale. ARC betalte omkostninger til

transport og HOFOR betalte omkostninger til knusning af beton. Derfor blev nedrivningsarbejdet lø-

bende observeret og evalueret med hensyn til betydningen for værdikæden for genbrugsbeton. Efter

miljøsanering af skorstenens ydre overflade, som var forurenet med tungmetaller, især zink, chrom

og bly, blev en sænkbar arbejdsplatform placeret på toppen af skorsten med kran, hvorefter nedriv-

ning med hydraulisk mejselhammer kunne begynde, se figur 3.2 og 3.3. Til huggearbejdet anvendtes

en gravemaskine JCB 8052, 5,2 t. Maskinen blev monteret på platformen, strippet for alt overflødigt

udstyr og monteret med en hammer (breaker) JCB HM 286Q, vægt 360 kg. Vægt af platform med

maskine ca. 10 t afhængig af benlængde. Oversigt over tekniske data fremgår af tabel 3.1.

I toppen af skorstenen, hvor betontykkelsen var 20 cm, startede nedrivningen med udhugning af be-

tonen i felter, som efter friskæring blev væltet ned i skorstenen. Arbejdet med successiv hugning,

skæring af jern og nedstyrtning af brokker inde i skorstenen fortsatte indtil man havde nået en højde

på 36 m ved udgangen af september 2018. Herefter fortsattes nedrivningsarbejde med maskine med

langarm, type Liebherr 954, ca. 50 t og betonsaks, type Atlas Copco 3 t med maksimum gab 86 cm.

Se figur 4.4. Efterhånden som højden blev reduceret gik man over til andre gravemaskiner med kraf-

tigere værktøj, sakse og hammere op til 5 t. Arbejdet afsluttedes med nedrivning til terræn og bort-

kørsel af brokker, afsluttet primo december 2019.

Den første del af nedrivningsarbejdet, nedrivning fra top af skorstenen, blev forsinket af motorstop

og behov for udskiftning af nedrivningsmaskinens dieselmotor med elmotor. I skorstenen var der er

indbygget en massiv konsol i ca. 60 m højde med betontykkelse 0,8 m, som ikke lod sig nedbryde

med JCB hammeren. Entreprenøren valgte neddeling af konsollen ved kerneboring, hvilket var



40

tidskrævende og dyrt. Tiden til nedrivning af konsollen benyttedes til eftersyn og ombygning af ned-

rivningsplatformen. Data for denne del af nedrivningsarbejdet fremgår af tabel 3.1.

Nedrivning af den nederste del af skorstenen, som udførtes bedst med maskiner fra terræn, bød

også på udfordringer. Indledningsvis var det nødvendigt at etablere en rampe for at langarmen

kunne nå op i nødvendig arbejdshøjde og sikre et stabilt underlag for den 50 t tunge gravemaskine

under arbejdet med saks i højden, se figur 3.4. Til rampen blev der tilkørt ca. 500 t stabilgrus fra

NORRECCO, som efter nedrivning blev returneret til NORRECCO.

Nedrivningsmaskine JCB 8052, 5,2 t, strippet for hjul m.v. monteret på platform, samlet vægt

ca. 10 t.

Energiforbrug 30 l diesel pr. dag. Efter skift af motor til el 130 kW pr. dag

Produktion Nedrivning ca. 10 m3 pr. dag

Skift af mejsler 6 stk.

Effektive arbejdsdage Nedrivning fra kote 150 til 36 forventes at tage 90 arbejdsdage, plus dage

til op og nedtagning, udvidelse af platform, eftersyn og reparation samt

nedbrydning af forstærkede ringkonsoller.

Tabel 3.1. Data for nedrivningsarbejdet fra top til 36 m.

Ligesom konsollen i 60 m højde var der også en konsol i 20 –30 m højde, som voldte problemer. Be-

tonkonstruktionen var for tyk til at den kunne nedbrydes med saks og man var nødt til at bruge en

hammer. Men det var risikabelt at bruge en 5 t hammer, hvorfor man brugte en mindre 2–3 t ham-

mer, hvilket betød et større tidsforbrug.

I starten af nedrivning af skorstenen fra terræn, havde P. Olesen A/S afdækket rørsystemerne tæt

ved skorstenen og ophængt en særlig indrettet container til opsamling af brokker. Disse foranstalt-

ninger viste sig ikke at fungere sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende. I stedet blev der ophængt et flek-

sibelt gummitæppe umiddelbart bag skorstenen til at fange de faldende brokker. Dette virkede til-

fredsstillende.

Det tog betydeligt længere tid at nedrive den øverste del af skorstenen end den planlagte tid. Før

start primo marts 2018 regnede man med afslutning af nedrivning af skorsten til kote ca. 30 m i juni,

dvs. ca. 4 mdr. Nedrivning til kote 35 m og overgang til nedrivning fra terræn skete medio oktober

2018, dvs. ca. 8 mdr. efter start. Årsagen til den væsentlige forsinkelse var den begrænsede kapacitet

af nedrivningsmaskinen i forhold til skorstenens betonkonstruktion. Den hammer, der anvendtes til

nedrivning af øverste del af skorstenen fra platform, var for svag og arbejdet mere tidskrævende end

forudset.

Nedrivning af den nederste del af skorsten med saks eller hammer på langarm tog som planlagt ca.

1½ måned. Arbejdet var udfordret at problemstillingen omkring mulighederne for brug af saks/ham-

mer i langarmens fulde rækkevidde. Det var vanskeligere at styre en stor effektiv hammer/saks i høj-

den end en mere tidskrævende mindre saks/hammer. Se figur 3.5.



41

Figur 3.1. Prøveudtagning af beton i ARC-skorsten. Figur 3.2. Arbejdsplatform med nedrivningsmaskine

Figur 3.3 Nedrivningsmaskine i arbejde med Figur 3.4 Nedrivning med langarm og saks fra rampe. udhugning beton element, som blev nedstyrtet i skorsten

Figur 3.5. Foto af maskinførerens skærmbillede til styring

af hammer i gang med at hugge den nederste konsol. Det

var udfordringen, at der var behov for en stor effektiv

hammer til brydning af den svære betonkonstruktion. På

den anden side var der risiko for at tabe hammeren ned i

hullet for røgrøret, fordi langarmen har svært ved at fast-

holde hammeren.



42

Forknusning og transport

Under nedrivning fra top blev brokkerne nedstyrtet i skorstenen, og efter et passende forløb blev

brokkerne udrosset fra bunden af skorstenen med en mini-læssemaskine og forknust på stedet med

gravemaskine med betonknuser til maks. størrelse 50 cm og derefter læsset på 7 akslet lastvogne, 35

t. Se fotos 3.6, 3.7 og 3.8. Armeringsjern blev afskåret og indsamlet. Udrosning, forknusning og

transport til NORRECCO kunne kun gennemføres, når nedrivningsarbejde på toppen af skorstenen

var standset. Derfor blev dette arbejde gennemført lejlighedsvis i weekends. Udrosning af brokkerne

af brokker blev gennemført med stor opmærksomhed og sikkerhed med hensyn til risiko for nedfald

af løse brokker fra toppen af skorstenen. Første parti, 7 læs, i alt 229 t, blev kørt til NORRECCO d. 18.

maj 2018. Sidste læs blev kørt i november 2018 og dermed var der kørt i alt 5.411 t brokker fra skor-

stenen til NORRECCO med henblik på genanvendelse. Udrosning af brokker, forknusning, afkortning

af armeringsjern og transport af brokker blev udført af P. Olesen.

Ifølge vejesedler fra NORRECCO var der tale om uarmerede brokker. I virkeligheden var der en del

armering, alt efter knusning 81 t, herunder armering af rustfrit stål fra toppen af skorstenen.

Erfaringer, nedrivning

Erfaringerne fra nedrivningsaktiviteterne var følgende:

• Identifikation af nedrivningsprojekt med egnet donorbeton som matchede krav til nedknust

tilslag i ny beton i SGC var tidskrævende og kritisk, fordi det var nødvendigt at undersøge

flere nedrivningsprojekter og deres muligheder for kvalitetsmæssig og logistisk tilpasning til

behov for tilslag til beton til SGC.

• Identifikation af nedrivningsprojekter og donorbeton blev gennemført på grundlag af LAU-

RITZEN ADVISINGs og NORRECCOs kendskab til nedrivningsprojekter i København og PEL-

CONs erfaringer med laboratorieundersøgelser af knust betons egnethed som tilslag i ny be-

ton.

• Processerne med prøveudtagning, knusning af prøver og levering af prøver til PELCON var

præget af usikkerhed og misforståelser, med hensyn til aftalte mængder, kvalitet og renhed.

Dette gav anledning til unødigt tidsforbrug og ekstra omkostninger, men det var dog ikke

kritisk for de øvrige processer.

• Efter beslutning om at HOFOR-skorsten skulle bidrage med donorbeton og efter aftaler med

HOFOR og entreprenør om levering af brokker til NORRECCO, var forsinkelsen i nedrivnings-

arbejdet kritisk for demonstrationsprojektet. Det lykkedes relativt hurtigt at finde en alter-

nativ acceptabel løsning på levering af donorbeton. Vi kan ikke se bort fra, at der i høj grad

var risiko for en væsentlig reduktion af genbrugsbeton i projektet.

• To forstærkninger med svære betonkonsoller i skorsten skabte uforudset problemer med

hensyn til nedrivningsmetode og tidsforbrug.



43

• Selve nedrivningsprojektet og håndtering af brokker havde ingen indflydelse på resultatet af

demonstrationsprojektet.

• Forknusning og transport af brokker til knusanlæg skete som aftalt mellem bygherre nedriv-

ning (HOFOR) og bygherre nybyggeri (ARC).

3.3 Transformation

Transformation af betonaffald til tilslagsmaterialer i ny beton og materialer i ubundne bærelag om-

fatter følgende aktiviteter:

• Knusning og sortering af betonbrokker

• Levering af nedknuste materialer til blandeanlæg

• Levering af nedknuste materialer til bærelag

Knusning og sortering af brokker

ARC og HOFOR havde indgået aftale om, at de nedknuste brokker skulle leveres til knuseanlæg. Ind-

ledningsvis var det planlagt at udføre knusning på arbejdspladsen ved skorstenen. Det var planlagt at

opstille knuser og sorteringsanlæg på arbejdspladsen ved skorstenen til periodevis knusning af min-

dre partier efter udrosning og forknusning af brokker fra skorsten. Det var hensigten at køre de knu-

ste brokker direkte til blandeanlæg på SGC-byggeplads i Sydhavn.

Efter nærmere overvejelser af spørgsmålet, om betonblanding skulle ske på SGC byggeplads med

mobilt blandeanlæg eller knusning andet sted på stationært blandeanlæg besluttede ARC at beton-

blandingen skulle ske på UNICONs anlæg på Prøvestenen. Herefter fandt ARC, at det mest hensigts-

mæssige var at foretage knusning og sortering af brokker til tilslagsmateriale på NORRECCOs anlæg,

Prøvestenen, 500 m fra UNICON.

Efter transport af det første parti brokker til NORRECCO medio maj 2018 blev der udført prøveknus-

ning d. 22.5.2018 på mobilt knuseanlæg med sigte opstillet af MIS. Prøveknusningen blev godkendt

af PELCON, som beskrevet i kapitel 2, hvorefter partiet og efterfølgende tilkørte brokker fra skorste-

nen blev knust og sorteret til 04 – 25 mm genanvendt tilslagsmateriale. Det skal bemærkes, at af

hensyn til en passende graduering af materialet var det nødvendigt at nedsætte hastigheden på knu-

seanlægget og dermed produktionen af knuste materialer.

Ud fra de indledende knuseforsøg i Sorø af beton fra HOFOR-skorstenen, december 2017, måtte man

regne med 40-45% spild, dvs. materialer under 4 mm. Mulighederne for at reducere spild blev over-

vejet, fx ved at frasortere materialer 0-20 mm fra nedrivning og kun knuse størrelser over 20 mm.

Det viste sig, at nedstyrtning af brokkerne fra 150 – 100 m højde bidrog til knusning af brokkerne.

Det lykkedes imidlertid ikke at reducere spildet væsentligt.

Under knusning af de første partier beton fra skorstenen observerede NORRECCO, at en stor del af

armeringsjernene var af rustfrit stål, som stammede fra toppen og den mest udsatte del af skorste-

nen. Da det rustfrie stål ikke kunne frasorteres med magnet, var håndsortering nødvendig.

På grund af den forsinkede nedrivning af skorstenen, blev kun 385 t af den samlede mængde brokker

på 5.411 t nedknust og sorteret til tilslag i ny beton. Frasorterede fine materialer blev anvendt til fyld



44

om ledninger m.v. på SGC-byggeplads. Størstedelen af betonbrokkerne blev efter aftale mellem

NORRECCO og ARC nedknust til stabilgrus 0 – 32 og leveret til ZÛBLIN til bærelag i SGC.

Resten af de nedknuste materialer blev oplagt hos NORRECCO til lejlighedsvis afsætning.

Knusning af beton til tilslagsmaterialer 04 – 25 mm blev udført på et mobilt anlæg med hammerknu-

ser (impact crusher), type Kleemann Mobirex MR1307, og sorteringsanlæg McCloskey R55. Produkti-

onshastighed 125 t/time (Se figur 3.10).

Oversigt over nyttiggørelse af 5.411 t beton fra HOFOR-skorsten og leverancer til SGC fremgår af ta-

bel 3.2 på grundlag af oplysninger fra NORRECCO.

Materiale Mængde, t

Knust beton, 4 – 25 mm tilslagsmateriale leveret til UNICON 385

Knust beton, 4 – 25 mm til lager, NORRECCO 280

Knust beton, 0 – 32 mm stabilgrus leveret til ZÛBLIN 3.457

Knust beton. 0 – 32 mm til lager, NORRECCO 700

Knust beton, 0 – 4 mm fyld leveret til ZÛBLIN 498

Knust beton, 0 – 4 mm til lager, NORRECCO 10

Jern/metal m.v. 81

I alt modtaget fra HOFOR skorsten 5.411

Tabel 3.2 Oversigt over nyttiggørelse af 5.411 t beton fra HOFOR-skorsten, jf. NORRECCO11.

Idet der ikke regnes med spild fra produktion af 0 – 32 mm materialer og ved fratrækning af jern/me-

tal m.v. ses i tabel 3.2, at der ved nedknusning af beton til tilslagsmaterialer er produceret 665 t 4-

25 mm tilslagsmaterialer og 508 t 0 – 4 mm fine materialer, ialt 1173 t. Den procentvise fordeling af

de to fraktioner efter knusning og sigtninger henholdsvis 56,7% og 43,3%. Principielt betragtes de

fine materialer som spild. Men i det foreliggende tilfælde blev de fine materialer afsat som fyld og

bidrog dermed positivt til den cirkulære økonomi. Til produktion af 385 t tilslagsmaterialer leveret til

UNICON, regnes med nedknusning af 1173/665 x 385 t = 679 t betonbrokker.

Levering af nedknuste materialer til blandeanlæg

Efter aftale mellem UNICON og NORRECCO blev det første parti genanvendte tilslagsmaterialer, 223

t, leveret til UNICON 3. juni – 4. juli. I løbet af juli måtte man på grund af forsinket nedrivning, som

tidligere nævnt, supplere forsyning af genanvendt tilslag med beton fra T-dragere fra Amagercentret.

Ifølge UNICON12 har NORRECCO leveret 1085 t genanvendt tilslagsmateriale til UNICON til produk-tion af 1105 m3 beton, fordelt på 385 t materiale fra HOFOR-skorsten og 700 t fra T-dragere Amager-centret13.

11 Jf. mail fra Peter Arrevad, NORRECCO, 8.3.2019 12 Jf. mail fra Ib Bælum Jensen, UNICON 18.3.2019 13 Det skal bemærkes, at der har været uoverensstemmelser mellem UNICONs og NORRECCOs oplysninger om mængder af

tilslag fra T-.dragere. På grundlag af de foreliggende oplysninger har vi valgt at sætte tallet til 700 t fra T-dragere.



45

Figur 3.6. Udrosning af brokker fra bunden af Figur 3.7. Neddeling af brokker til 50 cm. skorstenen.

Figur 3.8. Læsning af brokker, ca. 10 min. pr. læs Figur 3.9. Aflæsning hos NORRECCO.

Figur 3.10. Knuseanlæg med sigte til produktion af 4 – 25 mm tilslagsmaterialer, prøveknusning hos NORRECCO d. 23. maj 2019.



46

Figur 3.11. Knuseanlæg til produktion af stabilgrus, genanvendt bærelag, 0 – 32 mm.

Levering af nedknuste materialer til bærelag

På grund af forsinkelse i nedrivning af skorsten var det, som tidligere nævnt, nødvendigt at produ-

cere genanvendte tilslagsmaterialer af beton fra T-dragere, der stammede fra Amagercenteret. Der-

for var der overskudsmængder af beton fra skorstenen, som blev nedknust og genanvendt som bæ-

relag i belægninger på SGC. Nedknusning af brokker fra skorstenen til stabilgrus 0-32 mm startede 1.

december 2018. Knusning blev udført med anlæg type Kleemann Mobirex EV02 uden ekstra sigte.

Produktionshastighed 175 t/time. Se figur 3.11. Materialerne, i alt 3.457 t, blev leveret til ZÛBLIN,

SGC.

Erfaringer, transformation

Erfaringerne fra transformationsaktiviteter i værdikæden var følgende:

• Det var hensigten at knuse brokkerne på nedrivningspladsen, men af plads- og sikkerheds-

mæssige hensyn var dette ikke muligt, hvorfor knusning blev udført hos NORRECCO, Prøve-

stenen. Efter aftale med UNICON, 500 m fra NORRECCO, om betonblanding viste denne løs-

ning sig at være optimal.

• For at sikre den rette graduering af tilslagsmaterialet udførtes prøveknusning, hvilket førte

til nedsættelse af hastigheden af knuseprocessen til 125 t/time forhold til normal hastighed

ved knusning af 0-32 mm, 175 t/time.

• Ved produktion af tilslagsmateriale 4 – 25 mm fra skorstenen konstateredes frasortering af

43,3% fine materialer, 0-4mm. Mulighederne for at reducere mængderne af fine materialer

blev undersøgt og drøftet; man fandt ikke mulighed for mere effektiv knusning.



47

• Der foreligger ikke data for knusning af betondragere. Det forudsættes, at der ligesom ved knusning af

beton fra skorsten er frasorteret 43,3 % fine materialer. Til produktion af 700 t genanvendt tilslag an-

tages derfor, at der er der knust 1235 t T-dragere og frasorteret 535 t fine materialer 0-4 mm.

• Flere forskellige processer med beton fra forskellige kilder og forskellige lagre/mellemlagre

af færdigvarer viste sig at være vanskelig at styre på i NORRECCO´s plads, hvilket ført til for-

skellige tal i opgørelse af mængder over tilslagsmaterialer.

• Leverancer af tilslagsmaterialer til UNICON og bærelagsmaterialer til ZÜBLIN forløb som af-

talt.

• Det frasorterede fine materiale blev afsat til ZÜBLIN som fyldmateriale, hvilket bidrog posi-

tivt til økonomien i genanvendelsen14. Der var således ikke tale om spild fra knuseproces-

sen.

• Det var heldigt for projektet, at NORRECCO havde ekstra beholdninger af betonbrokker fra

T-dragere fra Amagercentret. Det er således vigtigt, at der planlægges alternative transmis-

sionsprocesser.

3.4 Nybyggeri

Som nævnt kapitel 1 blev der i forslag til koncept for beton med tilslag af nedknust beton, jf. Laurit-

zen og PELCON 2016, vedlagt som Tillæg IV, givet specifikationer af forudsætninger og krav til gen-

brugsbeton. Det var primært perimetermuren, som man fandt velegnet til bygning med genbrugsbe-

ton. Dertil kom andre konstruktionselementer, herunder fundamenter og terrændæk.

Behov for genbrugsbeton

Det var oprindelig hensigten at udføre den ottetalsformede perimetermur i SGC med betonelemen-

ter med ribber på bagsiden. De lave støttemurselementer skulle leveres med væg og fod i ét ele-

ment, hvorimod de høje støttemurselementer skulle leveres som et vægelement med ribber på bag-

siden og en lille del af foden. Den øvrige del af foden, kaldet hælen, støbes på stedet efter montage

af vægdelen.

Sideløbende med dette scenarie undersøgtes et alternativ med pladsstøbte støttemure, støbt med beton blandet på stedet med et mobilt blandeanlæg og med tilslagsmaterialer af gen-brugsbeton15. Følgende muligheder for bygning af perimetermuren med genbrugsbeton blev vurderet:

• Præfabrikerede betonelementer med genbrugsbeton

• Elementer støbt på stedet med genbrugsbeton blandet på stedet med mobilt blandeanlæg

• Elementer støbt på stedet med genbrugsbeton blandet på fabrik og leveret med betonbil Bygherren valgte den sidstnævnte løsning. Det blev desuden besluttet støbe terrændæk i bygningen med genbrugsbeton. Dertil kom diverse betonarbejder med genbrugsbeton. Efter afslutning af be-tonarbejderne opgjorde ZÛBLIN det totale forbrug af beton til 1725 m3, hvoraf det samlede forbrug

14 Der foreligger ikkepris for leveringen, som indgik i aftaler mellem ARC, NORRECCO og ZÜBLIN. 15 Dispositionsforslag, COWI, april 2017



48

af genbrugsbeton er opgjort til 1105 m3, svarende til ca. 64%, jf. følgesedler og faktura fra UNICON. En sammenfattende opgørelse er vist i tabel 3.3.

Bygningsdel Mængde, m3

Støttemur 477

Terrændæk 248

Væg 51

Fundamenter 291

Kompositdæk 21

Renselag 17

Ialt 1105

Tabel 3.3. Oversigt over forbrug af genbrugsbeton, jf. Züblin.

Tabel 3.4 Recept for genbrugsbeton med tilslag fra henholdsvis HOFOR-skorsten og T-dragere fra

Amagercentret. Recepten for blanding af 1 m3 beton er udviklet af PELCON, som beskrevet i kapitel 3.

Til sammenligning er vist beton med naturligt tilslag, som er brugt i vægge og andre betonkonstruktioner.

Blanding og støbning af beton på pladsen

Betonrecepten, som vist i tabel 3.4 blev udviklet af PELCON for ARC på grundlag af design og labora-torieundersøgelser som beskrevet i kapitel 2. Betonen blev fabriksfremstillet hos UNICON, Prøvestenen, og transporteret med UNICONs betonbi-ler til SGC. Pumpning og støbning blev udført ligesom traditionel beton, som vist på figur 3.12 – 3.18.

Betonrecepter SGC genbrugsbeton Standard beton A35

(VOT, kg/m3) ”Skorsten” ”T-dragere” til vægge

V/C-tal 0,43 0,43 0,43

Cement, CEM I 52,5N, kg 304 309 357

Flyveaske, kg 76 77 71

Luftiblanding 0,80 1,08 2,1

Sort plast, kg 2,55 2,59 2,6

Superplast, kg 2,85 2,90 2,1

Vand, kg 142 144 164

Sand E0004, kg 700 688 667

Sten A0425 (E048+E0816), kg 944 964 (252+755)

Luftindhold, % 6,0 6,0 6,0

Total, kg 2178 2195 2279



49

Figur 3.12 og 3.13. Betonen med sætmål 180-200 var ensartet og velflydende med velfordelt stentilslag; pumpe-

mesteren var meget begejstret og ”havde aldrig tidligere pumpet med et så lavt pumpetryk”.

Figur 3.14. Udstøbning af væggene krævede et minimum vibrering og betonen løb ensartet fremad på inderside

og yderside af armeringen



50

Figur 3.15. Betonvæg under støbning. Figur 3.16. Betonvæg efter støbning

Figur 3.17 og 3.18. Støbning af terrændæk. Genanvendelse af beton som bærelag og fyld

Resterende betonbrokker fra skorstenen, som ikke blev genanvendt som tilslag, blev knust til 0 -32

mm stabilgrus og brugt som bærelag, drænlag og overfladelag m.v. på containerpladsen på SGC. Som

nævnt i tabel 3.2. leverede NORRECCO i alt 3.457 t grus til ZÜBLIN. Entreprenøren var fuldt ud til-

freds med de genanvendte materialer

Desuden blev de frasorterede fine materialer under 4 mm fra knusning af brokker til 04 – 25 mm til-

slag anvendt til fyld om ledninger m.v. Ifølge NORRECCO blev der leveret i alt 498 t 0-4 mm materia-

ler til ZÛBLIN.

Erfaringer, nybyggeri

Resultater af aktiviteter i forbindelse med nybyggeri var følgende:



51

• I SGC-anlægget blev der brugt 1725 m3 beton, heraf 1105 m3 genbrugsbeton, svarende til

ca. 64 %.

• Københavns Kommune gav dispensation fra bestemmelsen i EN/DS 206 om 20% begræns-

ning af genanvendt tilslag til anvendelse af 100% tilslag samt dispensation til genbrugsbeton

i miljøklasse A og M, dog ikke til bærende konstruktioner.

• Recepten for genbrugsbetonen blev udviklet og optimeret af PELCON med nedsat forbrug af

cement i forhold til den standardbeton, der blev anvendt i øvrige betonkonstruktioner i

SGC. Forbruget af cement var henholdsvis 304 kg (skorsten) og 309 kg (T-dragere) sammen-

lignet med 357 kg (standard) pr. m3 beton. Dvs. ca. 15% mindre cementforbrug.

• UNICON har oplyst følgende erfaringer fra blanding af genbrugsbetonen:

• Manglende forsyningssikkerhed i perioder, som tidligere nævnt pga. forsinkelse af ned-

rivning af skorsten.

• Behov for ekstra mellemlager og håndtering af depot af materialer.

• Vanding af materialer før blanding var nødvendig.

• Returnering af nogle læs og ekstra håndtering af depot var nødvendig.

• Meget fin frisk- og hærdnet betonkvalitet.

• Ingen produktions- og pumpeproblemer.

• Bygherreleverance, lidt usædvanlige snitflader.

• Dispensation, - nye normer/standarder er nødvendige.

• Entreprenøren ZÛBLIN, der stod for udstøbning af konstruktionerne, udtrykte generel til-

fredshed med egenskaberne af den friske beton. F.eks. skal nævnes, at pumpeføreren var

meget tilfreds med betonens bearbejdelighed, og udtalte af han ”aldrig tidligere havde ar-

bejdet med en beton, der var så nem at pumpe”.

• ZÛBLIN var tilfreds med genanvendt bærelag 0-32 mm grus og 0–4 mm fyld.

• Lokation for donorbeton, nedknusningsanlæg, betonfabrik og byggeplads ligger inde for en

radius af få kilometer. Hermed er behovet for transport af såvel delmaterialer som frisk be-

ton holdt på et minimum.

3.5 Realiserede materialestrømme

Med henvisning til oplysninger fra NORRECCO (se tabel 3.2), ZÜBLIN og UNICON giver figur 3.19 et

samlet overblik over materialestrømme fra nedrivning til transformation og nybyggeri.



52

Figur 3.19. Realiserede materialestrømme af brokker fra henholdsvis skorsten og T-dragere, Amagercentret. Mængder fra nedrivning af skorsten fremgår af oplysninger fra NORRECCO, f. tabel 3.2. Mængden af knust til-slag fra Amagercentret, 700 t, er anslået ud fra mængden af tilslag fra skorsten og UNICONs oplysning om de samlede mængder af genanvendt tilslagsmaterialer på 1085 t. Mængden af frasorterede materialer fra knusning af T-dragere er estimeret til 43,3% jf. frasortering af fine materialer fra knusning af brokker fra skorsten.



53

4. VURDERING AF CO2-EMISSION OG ØKONOMI

4.1 Indledning

Som nævnt i indledningen under forudsætningerne for demonstrationsprojektet, afsnit 1.2 skulle le-verancen af genbrugsbeton kunne gennemføres til en konkurrencedygtig pris sammenlignet med pris for færdigbeton med naturlige materialer leveret på stedet. Henset til de miljømæssige forud-sætninger og besparelse af CO2-emission sammenlignet med leverance af færdigbeton vil en mindre prisdifference kunne accepteres. Genanvendelsesprocesserne skal ske lokalt for at spare på trans-port og dermed spare energi og reducere CO2.

I dette afsnit vurderes CO2-emission og transportomkostninger, ved

• genanvendelse af knust beton som groft tilslag til beton i SGC sammenlignet med traditionel

beton med groft naturligt tilslag, granit, og

• genanvendelse af knust beton som ubundet bærelag i SGC sammenlignet med bærelag af

naturlige materialer.

Vurderingerne er begrænset til de individuelle aktiviteter i de to typer genanvendelser, som er for-

skellige i de udvalgte scenarier. Det vil sige, at vi sammenligner de konkrete forskelle i scenarierne

med hensyn til CO2-emission og transportomkostninger.

Følgende scenarier vurderes:

• Scenarie 1: Beton med genanvendt tilslag. Aktuelt scenarie med knust beton fra HOFOR-

skorsten suppleret med beton fra T-dragere, Amagercentret som genanvendt tilslag i 1105

m3 ny beton SGC, blandet af UNICON, som vist i figur 4.1.

• Scenarie 2: Beton med naturligt tilslag. Traditionelt scenarie med henholdsvis nedrivning af

HOFOR-skorsten inkl. bortskaffelse af betonbrokker og byggeri af SGC med 1105 m3 fabriks-

beton med naturligt tilslag. Der er ingen sammenhæng mellem de to projekter, som vist i

figur 4.2.

• Scenarie 1.a: Bærelag med knust beton. Aktuelt scenarie med 3.457 t knust beton fra

HOFOR-skorsten i bærelag på containerplads, SGC, som vist i figur 4.3

• Scenarie 2.a: Bærelag med naturlige materialer. Traditionelt scenarie med henholdsvis

nedrivning af HOFOR-skorsten inkl. bortskaffelse af betonbrokker og byggeri af SGC med

overfladebelægning af containerplads med 3.457 t naturlige materialer. Der er ingen sam-

menhæng mellem de to projekter, som vist i figur 4.4.

Den sammenlignende vurdering af scenarier vedrørende genanvendt tilslag omhandler scenarierne 1

og 2 med levering af 1105 m3 beton som grundlag. Den sammenlignende vurdering af scenarier ved-

rørende genanvendt bærelag omhandler scenarierne 1.a. og 2.a med levering af 3.457 t bærelag som

grundlag. Vurderingerne tager afsæt i forskelle mellem scenarierne og de enkelte processer, som er

nærmere beskrevet i Tillæg VI. Grundlaget for beregningerne med hensyn til forudsætninger, enhe-

der for CO2-emissioner og transportpriser fremgår af Tillæg VII.



54

De sammenlignende vurderinger sigter på en overordnet screening af økonomiske og CO2-mæssige

fordele ved genanvendt tilslag i ny beton og genanvendt bærelag i ubunden form. Derfor er det kun

de mest betydende parametre og forskelle, som er vurderet. Sammenlignede vurderinger af de

nævnte scenarier inkl. forudsætninger og enhedsdata fremgår af Tillæg VII. Det skal bemærkes, at

vurderingerne ikke er udført som LCA-analyse og, at de økonomiske sammenligninger går på sam-

menligning af transportomkostninger.

4.2 Sammenligning af scenarierne 1. Beton med genanvendt tilslag og 2. Beton med naturligt tilslag

Figur 4.1. Scenarie 1. Beton med genanvendt tilslag, aktuelt scenarie. Knust beton fra skorsten suppleret med

beton fra T-dragere, Amagercentret, som tilslag i ny beton SGC. Individuelle aktiviteter forskellige fra scenarie 2.

er fremhævet. Øvrige aktiviteter er principielt identiske med Scenarie 2.

Figur 4.2. Scenarie 2 Beton med naturligt tilslag. Traditionelt scenarie for byggeri af SGC med fabriksbeton med

naturligt tilslag uden sammenhæng med nedrivning af HOFOR-skorsten og bortskaffelse af betonbrokker. Indivi-

duelle aktiviteter forskellige fra scenarie 2 er fremhævet. Øvrige aktiviteter er principielt identiske med Scenarie

2.



55

Tabel 4.1. Sammenlignelige mængder beton, cement og groft stentilslag, scenarier 1 og 2 beregnet på grundlag

af recepter i tabel 3.4 og materialestrømme (figur 3.19).

Sammenligning af scenarier 1. Genanvendt tilslag og 2. Granittilslag, CO2-emission

De sammenlignelige mængder i de to scenarier er anført i Tabel 4.1. Vi har valgt at tage udgangs-

punkt for sammenligning af de to scenerne i den samlede mængde beton med genanvendt tilslag på

1105 m3 som substituerer 1105 m3 beton med naturligt tilslag.

Det skal bemærkes, at genbrugsbetonen er optimeret med hensyn til cementforbruget, hvilket ligger

uden for design af betonen alene med hensyn til genanvendt tilslag. Resultatet af en Sammenlignede

vurdering af vurdering af CO2-emission i de to scenarier fremgår af tabel 4.2. I det konkrete eksempel har vi

sparet ca. 335 t – 278 t CO2 = 57 t CO2 ved produktion af 1105 m3 beton med genanvendt tilslag. Det

svarer til en reduktion af CO2 emissionen ved den traditionelle betonproduktion med ca. 17%. CO2-

emissionen er domineret af bidrag fra cementen, ca. 98 % i scenarie 1 og ca. 94% i scenarie 2.

Ser vi bort fra CO2 emissionen fra cement ses en difference på ca. 14 t, svarende til en reduktion på

ca. 75% af emissionen i det traditionelle scenarie.

Sammenligning af scenarier 1. Genanvendt tilslag og 2. Granittilslag, transportøkonomi

De reelle omkostninger i projektet er baseret på sammensatte priser af forskellige ydelser, herunder

omkostninger til alternative leverancer af brokker, konsulentydelser m.v. Det er således ikke entydigt

grundlag for en konkret økonomisk sammenligning mellem henholdsvis scenarie 1 og scenarie 2 og

scenarie 1.a og 2.a.

Den væsentligste økonomiske fordel i genanvendelse af beton ligger i logistikken og lavere produkti-

onsomkostninger for genanvendte materialer. Demonstrationsprojektet giver mulighed for en sam-

menlignende vurdering af transportomkostninger i de to scenarier for levering af 1105 m3 beton til

SGC, som vist i tabel 4.3.Tabel 4.3 viser, at transportomkostningerne for scenarie 1 ligger ca. 60.000 kr. under

transportomkostningerne for scenarie 2, svarende til en besparelse på ca. 40%. Transporten af granit fra Skåne

dominerer omkostningerne i scenarie 2.

I den økonomiske sammenligning skal medtages omkostninger til kvalificering af donorbeton, som

afhænger af de konkrete forhold. Desuden skal der medtages omkostninger til vanding af det genan-

vendte tilslag før betonblandingen. Omkostninger til vanding udgør ifølge UNICON 5 kr. pr. t, dvs. i

det foreliggende tilfælde 5.425 kr. for vanding af 1085 t genanvendt tilslag.

Scenarie 1

Genbrugsbeton Scenarier 2

Standardbeton ”Skorsten” ”T-dragere” I alt

Betonbrokker til knusning 679 t 1235 t 1914 t

Frasortering 43,3% 294 t 535 t 829 t

Genanvendt tilslag, 56,7% 385 t 700 t 1085 t

Naturligt tilslag, granit 1113 t

Betonmængder 392 m3 713 m3 1105 m3 1105 m3

Cement, CEM I 52,5N, 119 t 220 t 339 t 394 t



56

Ved knusning af genanvendt tilslag blev de fine materialer, 0-4 mm, frasorteret og afsat til ZÜBLIN

som fyld16. Det er vigtigt for genanvendelsesøkonomien, at de fine materialer bliver afsat til nyttiggø-

relse og ikke bliver betragtet som omkostningskrævende spild.

Tilslag til 1105 m3 beton

CO2 emission

Scenarie 1. Genanvendt tilslag Scenarie 2. Granittilslag

Enhedsmængde kg CO2/t

Mængde t CO2, t Enhedsmængde kg CO2/t

Mængde t CO2, t

Transport af brokker fra

skorsten til NORRECCO 3,4 km á 0,1 kg 679 0,23


Amagercentret til NOR-

RECCO

3,2 km á 0,1 kg 1235 0,40


skorsten til nærmeste

modtageanlæg

3,4 km á 0,1 kg 1914 0,65

Prøveknusning 1,5 50 0,08

Knusning og sortering.

Genanvendt tilslag 1,5 1914 2,87

Knusning og sortering

genbrugsstabil 1,0 1914 1,91

Produktion, naturlige ma-

terialer, granit 7,3 1113 8,12

Transport genanvendt til-

slag NORRECCO – UNI-

CON

0,5 km á 0,1 kg 1085 0,05

Transport af fine materia-

ler, fyld, NORRECCO - SGC 11 km 0,1 829 0,91

Transport tilslag granit

granitbrud – UNICON 70 km á 0,1 kg 1113 7,79

Cement 804 339 273 804 394 317

Ialt 277,54 335,47

Ialt ekskl. cement 4,54 18,47

Tabel 4.2. Resultater af CO2 vurdering af genanvendelse af 1914 t beton brokker fra nedrivning af skorsten og T-

dragere fra Amagercentret til produktion af 1085 t tilslag til 1105 m3 beton sammenlignet med traditionel bort-

skaffelse af beton og produktion af 1113 t naturligt tilslag af beton 1105 m3 beton.

16 Leverancen er ikke prissat, men NORRECCO har oplyst at prisen for levering af fyld, 0-4mm til SGC ligger på ca. 50 kr./t



57


Transportøkonomi


Enhedspris kr./t

Mængde

t

Pris

kr.

Enhedspris kr./t

Mængde

t

Pris

kr.


skorsten til NORRECCO

3,4 km á 2 kr. 679 4.617



RECCO

3,2 km á 2 kr. 1235 7.904


skorsten til modtagean-

læg

3,4 km á 2 kr. 1914 13.015

Transport NORRECCO –

UNICON.

0,5 km á 2 kr. 1085 1.085

Transport granitbrud –

UNICON

70 km á 1 kr. 1113 77.910

Transport af beton fra

UNICON - SGC.

10,4 km. á 2 kr. 1105 m3 x

2,4

55.161 10,4 km á 2 kr. 1105 m3 x

2,4

55.161


ler, fyld, NORRECCO - SGC

11 km á 2 kr. 829 18.238

Ialt 87.005 146.086

Tabel 4.3. Sammenlignende vurdering af transportomkostninger for genanvendt tilslag og genbrugsbeton sam-

menlignet med traditionel bortkørsel af betonbrokker og transport af naturligt tilslag.

4.3 Sammenligning af scenarierne 1a. Genanvendt beton i bærelag og 2a. Naturlige materialer i bærelag

Vi ser på genanvendelse af 3.457 t nedknuste brokker fra skorsten sammenlignet med 3.457 natur-

lige materialer. Der indgår ingen brokker fra T-dragerne i vurderingen. Krav til genanvendte og natur-

lige materialer med hensyn til kvalitet og udlægning er ens. Der er ikke taget hensyn til, at bærelag

med nedknust beton kan have bedre styrkemæssige egenskaber end bærelag med naturlige materia-

ler.

Sammenligning af scenarier 1a. Genanvendt bærelag og 2a. Naturligt bærelag, CO2- emission

Resultater af CO2 vurdering fremgår af tabel 4.4. Det ses, at besparelsen ved genanvendt bærelag i

stedet for naturligt grus er 17,08 CO2 - 8,44 t CO2 = 8,64 t CO2, svarende til ca. 51% reduktion af CO2-

emissionen ved levering af naturlige materialer.

Sammenligning af scenarier 1a. Genanvendt bærelag og 2a. Naturligt bærelag, transportøkonomi

Sammenlignende vurdering af transportomkostninger fremgår af tabel 4.5. Der ses en besparelse på

10.371 kr. i transportomkostninger ved genanvendt bærelag, svarende til ca. 9,4% af transportom-

kostninger ved naturligt bærelag.



58

Figur 4.3. Scenarie 1.a genanvendelse af knust beton i bærelag, aktuelt scenarie. Individuelle aktiviteter forskel-

lige fra scenarie 2.a er fremhævet. Øvrige aktiviteter er principielt identiske med Scenarie 2a.

Figur 4.4. Naturlige materialer i bærelag i containerplads SGC uafhængig af nedrivning af HFOR-skorsten. Tænkt

traditionelt scenarie. Individuelle aktiviteter er fremhævet. Øvrige aktiviteter er principielt identiske med scena-

rie 1a.



59

Bærelag 3457 t

CO2 emission

Scenarie 1. Genanvendt bærelag Scenarie 2. Naturligt bærelag

Enheds-

mængde,

kg CO2/t

Mængde,

t

CO2, t Enhedsmængde,

kg CO2/t

Mængde

t

CO2, t

Transport af brokker

fra skorsten til NOR-

RECCO

3,4 km á 0,1 kg 3457 1,18


fra skorsten til modta-

geanlæg,

3,4 km á 0,1 kg 3457 1,18


brokker, 0-32mm

1 3457 3,46

Produktion, naturlige

materialer, 0-32 mm

2,1 3457 7,26

Transport genan-

vendte materialer

NORRECCO – SGC

11 km á 0,1 kg 3457 3,80

Transport grusgrav na-

turlige materialer –

SGC

25 km á 0,1 kg 3457 8,64

Ialt 8,44 17,08

Tabel 4.4. Resultater af CO2 vurdering af genanvendelse af 3457 t beton brokker fra nedrivning af skor-

sten til produktion og levering af 3457 t bærelag sammenlignet med traditionel bortskaffelse af 3457 t

beton samt produktion og levering af 3457 t naturlig t grus til bærelag.

Bærelag 3457 t Transport

Scenarie 1. Genanvendt bærelag Scenarie 2. Naturligt bærelag

Enhedspris Kr. /t

Mængde t

Pris kr.

Enhedspris Kr./t

Mængde t

Pris kr.

Transport af brokker fra skorsten til NORRECCO

3,4 km á 2 kr. 3457 23.508

Transport af brokker fra skorsten til modtagean-læg

3,4 km á 2 kr. 3457 23.508

Transport genanvendte materialer NORRECCO – SGC

11 km á 2 kr. 3457 76.054

Transport naturlige mate-rialer grusgrav – SGC.

25 km á 1 kr. 3457 86.425

I alt 99.562 109.933

Tabel 4.5 Sammenlignede vurdering af transportomkostningerne for henholdsvis genanvendt bærelag og

naturligt grus til bærelag.



60

4.4 Sammenfatning af resultater af vurderingerne

Resultaterne af vurderingerne er sammenfattet i Boks 4.1., figur 4.5 og 4.6. Resultaterne viser, at

genanvendelse af knust beton som tilslag i ny beton og genanvendelse af knust beton i ubundet bæ-

relag er fordelagtig med hensyn til såvel reduktion af CO2 emission som transportomkostninger sam-

menlignet med beton og bærelag med naturlige materiale.

Boks 4.1. Sammenfatning af resultaterne af vurdering af CO2-emission og økonomi ved genanvendt tilslag og

genanvendt bærelag sammenlignet med naturlige materialer.

Figur 4.5. Opgørelse af den samlede CO2 -emission i forbindelse med de fire sammenlignende scenarier.

Scenarie 1 Genanvendt tilslag, 4,54 t CO2 til 1085 t tilslag. Scenarie 2 naturligt tilslag (granit) ekskl. CO2 – emis-

sion fra cement, 18,47 t CO2 til 1113 t tilslag. Scenarie 1.a Genanvendt bærelag 8,44 t CO2 til 3457 t bærelag,

Scenarie 2.a. Naturligt bærelag 17.08 t CO2 til 3457 t bærelag.

4,2

16,6

2,44,9

0

5

10

15

20


Naturligt bærelag

CO2 - emission, kg pr. t

• Ca. 17% reduktion af CO2-emission ved beton med genanvendt tilslag og optimeret ce-

mentindhold, inkl. CO2 bidrag fra cement, sammenlignet med beton med tilslag af natur-

lige materialer (granit).

• Ca. 76% reduktion af CO2-emission ved beton med genanvendt tilslag, ekskl. CO2 bi-

drag fra cement, sammenlignet med beton med tilslag af naturlige materialer (granit).

Skyldes primært produktion og transport af granittilslag.

• Ca. 51% reduktion af CO2-emission ved genanvendt bærelag sammenlignet med bære-

lag af naturlige materialer.

• Ca. 40% reduktion af omkostninger til transport ved genanvendt tilslag sammenlignet

med transport ved granittilslag.

• Ca. 9,4% reduktion af omkostninger til transport ved genanvendt bærelag sammenlignet

med transport ved naturligt bærelag.

• 100% genanvendelse af beton fra skorsten og substitution af naturlige råstoffer med

5.411 t.



61

Figur 4.6. Opgørelse af de samlede transportomkostninger i forbindelse med de fire

sammenlignende scenarier. Scenarie 1. Genanvendt tilslag 87005 kr. for 1085 t tilslag. Scenarie 2. Naturligt til-

slag 146.086 kr. for 1113 t granit. Scenarie 1.a. Genanvendt bærelag 99.562 for 3457 t. Scenarie 2.a Naturligt

bærelag 109.933 kr. for 3457 t.

Erfaringerne fra projektet bekræfter resultaterne fra tidligere projekter med genanvendelse af ned-

knust beton, nemlig at såvel nedknust beton i bærelag som nedknust beton i tilslag er miljømæssigt

og økonomisk fordelagtig. Det skal bemærkes at de økonomiske besparelser i projektet er relateret

til transport.

80

131

29 32

0

20

40

60

80

100

120

140


Naturligt bærelag

Transportomkostninger, kr. pr. t



62

5. DISKUSSION AF BARRIERER OG MULIGHEDER

5.1 Værdikæde

Forsyning af byggevarer til byggerier rundt om i landet sker rutinemæssigt på grundlag af traditio-

nelle markedsfunktioner betinget af lovgivning og aftaler, standarder m.v. Dette gælder i princippet

også for genanvendte materialer. Men, grundlaget for forsyning af fx af sekundære råstoffer, fx gen-

anvendt tilslag, er mere kompliceret og mindre reguleret end forsyning af naturlige råstoffer. Forud-

sætning for succes i byggeprojekter med genanvendelse af beton som tilslag er, at værdikæden, som

beskrevet i afsnit 1 fungerer, Dvs. at de tre elementer nedrivning, transformation og nybyggeri hæn-

ger sammen og, at alle involverede aktører har en passende forståelse og indsigt kædens forskellige

aktioner.

I dette projekt blev værdikæden opstillet med veldefinerede elementer og aktiviteter, Ved valget af

HOFORs skorsten som nedrivningsprojekt var der ingen problemer med hensyn til dokumenteret

kvalitet og renhed af materialerne. Henset til forsyningssikkerheden valgte bygherren, ARC, at leve-

rance af genbrugsbeton blev gennemført som bygherreleverance. Alle aktører var på forhånd be-

kendt med det planlagte forløb med hensyn til forsyning af genanvendt tilslag. Ikke desto mindre

”hoppede kæden af” fordi nedrivningsarbejdet blev kritisk forsinket og alternative løsninger måtte

findes med meget kort frist for at undgå tidsmæssige og økonomiske tab i nybyggeriet.

Dette er blot et enkelt typisk eksempel på problemerne med forsyning af genanvendte materialer til

nybyggeri. Der er andre barrierer, der skal overvindes for at opnå succes med genanvendte materia-

ler. I bestræbelserne for at optimere værdikæden for genbrugsbeton skal der med henvisning til de

nævnte forudsætninger i afsnit 1.2 peges på følgende overordnede forudsætninger:

• For det første skal der skabes tillid til de genanvendte materialers renhed og kvalitet til ny-

byggeri. Der skal stilles krav til sporbarhed og dokumentation af materialernes renhed og

kvalitet. Det gælder især i de tilfælde, hvor der er behov for flere forskellige kilder til donor-

beton. Det gælder desuden styring og håndtering af materialestrømmene fra nedrivning til

nybyggeri med kontrol af bunker og mellemdepoter undervejs. Der må ikke ske sammen-

blandinger med andre fraktioner eller nogen form for forurening af materialerne.

Det skal bemærkes, at der endnu ikke gives specifikke krav til eller rutiner om sporbarhed

og dokumentation af genbrugsmaterialer, hvilket betragtes som en begrænsning af mulig-

hederne for at skabe tillid til materialerne. En certificeret dokumentation af materialernes

sporbarhed og kvalitet er ønskelig.

• For det andet skal der skabes forsyningssikkerhed med hensyn til levering af aftalte mæng-

der med aftalt kvalitet til rette tid. Hvis der er tale om matching af materialer fra et eller

flere nedrivningsprojekter med leverancer af materialer til et eller flere nybyggerier skal de

respektive tidsplaner og aftaler granskes grundigt. Det er nødvendigt at se på risici for for-

sinkelser, risici for forureninger, begrænsninger i mængder m.v. Der bør overvejes mellem-

faldende depoter, alternative forsyninger m.v.



63

• For det tredje skal der indgås aftaler mellem parterne i værdikæden, der præciser ansvar for

håndtering, transformation og levering af materialerne. Der skal aftales bestemmelser for

sporbarhed og dokumentation af materialerne, aftale om overdragelse af ejerskab til mate-

rialerne og forholdsregler ved svigtende leverancer.

Det skal bemærkes, at der også bør træffes aftale om hvornår og under hvilke betingelser

parterne betragter materialer som transformeret fra affald til byggematerialer. Se diskus-

sion under pkt. 5.3 Transformation.

5.2 Nedrivning

Med henvisning til konceptet for demonstrationsprojektet, se Tillæg IV, var den overliggende udfor-

dring i projektet at levere genanvendt tilslag til betonblanding i takt med entreprenørens behov for

beton til anlæg af SGC. Dette en krævede opfyldelse af en række logistiske forudsætninger for at få

værdikæden til at fungere. Den største udfordring var at finde et egnet nedrivningsprojekt, der mat-

chede SGC-projektet.

Identifikation af nedrivningsprojekt som donor af beton til nybyggeri, kræver en grundig vurdering af

betonkvalitet og renhed samt vilkår og tidsfrister for både nedrivning og nybyggeri. Udtagning af prø-

ver, laboratorieundersøgelser af kvaliteten af beton med hensyn til genanvendelse tilslag samt prø-

veknusning blev gennemført tilfredsstillende, selv om der manglede rutine i forløbet. Betonen i

HOFOR-skorstenen opfyldte krav til tilslag i miljøklasse M og A. Efter udvendig rensning af skorstenen

for maling blev betonen accepteret som uforurenet. Herefter, var kobling af tidsplanen for nedriv-

ning af skorstenen med plan for levering af beton til SGC den største udfordring.

Den planlagte tid for nedrivning, viste sig ikke at holde, hvilket var kritisk for genanvendelsesprojek-

tet. Risiko for forsinkelse af betonleverancer til SGC blev afværget ved tilførelse af betonbrokker fra

T-dragere, Amagercentret. Nedrivningsmetoden og gennemførelse af nedrivningsarbejdet havde i

øvrigt ingen indflydelse på genanvendelsesprocesserne.

HOFOR (bygherre nedrivning) og ARC (bygherre nybyggeri) havde indgået aftaler om transport og

knusning af brokker. Aftalerne fungerede hensigtsmæssigt.

På grundlag af de indhentede erfaringer vurderer vi, at tilgængelighed og forsyning af donorbeton

fra bygge- og anlægsaffald er en dominerende barriere for genanvendelse af beton. Sammenlignet

med forsyning af naturlige råstoffer er forsyning af sekundære råstoffer i dag præget manglende reg-

ler og rutiner på området og deraf følgende manglende tillid til renhed, kvalitet og forsyningssikker-

hed, Der skal peges på følgende tiltag for øget genanvendelse af beton på hensigtsmæssigt kvalitets-

niveau, jf. affaldshierarkiet:

• Overordnet styring og koordinering samt krav til sporbarhed af strømme af beton fra bygge-

og anlægsaffald.

• Tidlig identifikation af genanvendelsespotentialer for beton i større nedrivningsprojekter og

afsætning af genanvendt tilslag og bærelag.

• Regler, standarder og procedurer for udtagning af prøver og laboratorieundersøgelse af be-

tonaffald, betonkonstruktioner, brokkebunker og knust beton.



64

• Uddannelse og certificering af rådgivere, entreprenører, nøglepersoner m.fl.

Det skal bemærkes, at flere af de nævnte tiltage indgår i Miljøstyrelsens udviklingsprojekt Selektiv

Nedrivning, som gennemføres i perioden 2019 – 2021.

5.3 Transformation

Efter knusning af brokker hos NORRECCO og kontrol af kvalitet betragtedes materialerne som trans-

formeret fra affald til ressourcer. Det virker ganske logisk og elementært. Men vi har ingen specifikke

kriterier og krav til betingelserne for denne transformation. Med henvisning til Affaldsbekendtgørel-

sen, se boks 6.1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om End-of-Waste for transformation af

knust beton til råstof. Dvs. materialerne er ikke længere underkastet affaldslovgivningen, men byg-

gelovgivningen, herunder Byggeloven, Bygningsreglement 2018 og Byggevareforordningen.

Box 6.1 End-of-Waste kriterier, jf. Affaldsbekendtgørelsen §4, stk. 4 og 5.

Genanvendte materialer skal opfylde produktlovgivningen. Byggevareforordningen indeholder krav om byggevarers ydeevne, deklaration samt retningslinjer for CE-mærkning (CE-mærkning er ikke lov-pligtig). Disse krav gælder også for genbrugte/genanvendte byggevarer. Med henvisning til notat (Horten & Lauritzen Advising17) er CE-mærkning af genanvendte byggematerialer problematisk, men det vurderes, at byggevareforordningen ikke udgør en direkte lovgivningsmæssig barriere for gen-brug og genanvendelse af byggematerialer. Men problemstillingen i forhold til mærkning og mulighe-derne for CE- mærkning bør afklares, da det i fremtiden må forventes at kunne afføde en række pro-blemstillinger. I projektet blev materialerne undersøgt og kontrolleret i henhold til standarder gæl-dende for naturlige materialer.

Knusning og sortering af beton til genanvendt tilslag 04-25 blev gennemført i en proces. Der blev

konstateret frasortering af fine materialer 0-4 mm, 43,3%. Det frasorterede fine materiale blev afsat

til ZÜBLIN som fyldmateriale, hvilket bidrog positivt til økonomien i genanvendelsen. Der var således

ikke tale om spild fra knuseprocessen. Spørgsmålet om at erstatte sandfraktionen af naturlige mate-

rialer i betonen med den fine fraktion fra knuseprocessen blev drøftet. På grundlag af erfaringer fra

Tyskland anbefaler PELCON, at man overvejer mulighederne for genanvendelse af de fine fraktioner i

17 HORTEN og LAURITZEN ADSVISING Analyse af de væsentligste lovgivningsmæssige barrierer og muligheder ved cirkulært

byggeri. CIRCLE HOUSE og Foreningen for Samfundsansvarligt Byggeri 2017.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, at stoffer eller genstande, som opfylder kriterierne i stk. 5, ikke længere er affald.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal i sin afgørelse efter stk. 4 inddrage følgende kriterier

1) stoffet eller genstanden har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, herunder genanvendelse, 2) stoffet eller genstanden er almindeligt anvendt til specifikke formål, 3) der findes et marked for eller en efterspørgsel efter et sådant stof eller en så-dan genstand, 4) stoffet eller genstanden opfylder de tekniske krav til de specifikke formål og lever op til gældende lovgivning og normer vedrørende produkter, og 5) anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative indvirknin-ger på miljøet eller menneskers sundhed.



65

ny beton, hvilket vil bidrage til bedre økonomi og øget CO2 reduktion i genanvendelse af beton. Hen-

set til produktion af genanvendt tilslag, betragtes den frasorterede fine fraktion som spild. Reelt er

der tale om en salgbar vare til mange formål, evt. opblanding i stabilgrus. Den fine fraktion bør der-

for betragtes som et positivt aktiv og på igen måde spild.

Knusning og sortering af beton til bærelag, stabilgrus 0-32 blev gennemført med en knusehastighed

på 175 t pr. time. Ud over frasorteret armeringsjern m.v., som blev afsat til genanvendelse var spil-

det minimalt.

5.4 Nybyggeri

På grund af usikkerhed omkring grundlaget for anvendelse af genanvendt tilslag i beton til anlæg af

SGC valgte bygherren at introduceret genbrugsbeton i projektet som bygherreleverance. Proces-

serne omkring leverance af tilslagsmaterialer og betonblanding samt de hermed forbundne materia-

lekontroller medførte en række afvigelser i forhold til de traditionelle processer omkring levering af

beton.

Af notat fra Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen18 fremgår, at såvel nye som genbrugte byggevarer skal

overholde kravene i bygningsreglementet. Det antages også at gælde for genanvendte og andre nyt-

tiggjorte byggevarer. Kommunalbestyrelsen kan kun give dispensation fra en bestemmelse i bygge-

lovgivningen, hvis dispensation ikke tilsidesætter de bagvedliggende hensyn, som den pågældende

bestemmelse skal varetage. Genbrugsbeton i SGC blev designet med 100% genbrugstilslag, hvilket

krævede dispensation fra Københavns Kommune. Da der teknisk set ikke er problemer med hensyn

til den procentvise andel af genanvendt beton til blev dette accepteret.

PELCON designede genbrugsbeton med et mindre forbrug af cement på 53 kg pr. m3 svarende til

14,8 % i forhold til beton med naturligt tilslag i andre konstruktioner i SGC. Henset til cements domi-

nerende CO2-belastning, søger cementindustrien at fremstille cement med lavest muligt energifor-

brug/CO2-emission samtidig med at betonindustrien reducerer cementforbruget i betonkonstruktio-

ner. Design af genbrugsbeton med lavt cementindhold kræver imidlertid særlig ekspertise og erfa-

ring, som endnu ikke er udbredt blandt rådgivere og designer.

Erfaringerne fra projektet bekræfter resultaterne fra tidligere projekter med genanvendelse af ned-

knust beton, nemlig at såvel nedknust beton i bærelag som nedknust beton i tilslag er økonomisk

fordelagtig.

De største problemer for genanvendelse af nedknust tilslag i beton er usikkerhed og risikobekymring

hos bygherrer, entreprenører og rådgivere, som skyldes en blanding af konservatisme, misforståelser

og manglende incitamenter. De konkrete barrierer handler om logistik og teknik.

Demonstrationsprojektet bekræfter, at den største driver for genanvendelse af beton er en fordelag-

tig logistik med fokus på minimering af transportafstande. Derfor er det vigtigt at genanvendelsen

sker lokalt. I demonstrationsprojektet har de logistiske forhold med hensyn til afstande mellem

18 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Notat til samtlige kommunalbestyrelser, Dispensation fra byggeloven og bygningsreglemen-tet – genbrugte byggevarer, 02.08.2017



66

nedrivningssted, knuseanlæg, betonfabrik og byggeplads været fordelagtige. Derfor har det ikke væ-

ret hensigtsmæssigt at blande beton på mobilt blandeanlæg på byggepladsen, som tidligere har vist

sig at være en fordelagtig løsning, fx i Pelicanprojektet.

Logistikken kan imidlertid også byde på barrierer som tilfældet har været i demonstrationsprojektet.

Erfaringerne har vist, at levering af genanvendt tilslag og blanding af beton med genanvendt tilslag er

betinget af en anden logistik end levering og blanding af beton med naturligt tilslag. De væsentligste

problemer og forhold var:

• Manglende forsyningssikkerhed i perioder på grund af forsinkelse af nedrivning af skor-

sten.

• Behov for ekstra mellemlager og håndtering af depot af materialer.

• Vanding af materialer før blanding var nødvendig.



67

6. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

Demonstrationsprojektet med genanvendelse af beton fra nedrivning af skorsten på Amagerværket i

nyt anlægsbyggeri, Sydhavn Genbrugscenter, er gennemført som tænkt, men ikke helt som planlagt.

Kun en mindre del af betonen fra skorstenen er blevet genanvendt som tilslag i ny beton i SGC. Det

har været nødvendigt at supplere genanvendt tilslag med nedknust beton fra T-dragere fra Amager-

centret. Takket være et godt samarbejde mellem alle parter er de ønskede mål for projektet nået.

Genanvendelse af knust beton som tilslag, 100%, i moderat og aggressiv miljøklasse har vist sig at

være realistisk med tilfredsstillende betonkvalitet.

6.1 Fakta om genanvendelse af beton som groft tilslag til ny beton

• Med genanvendt tilslag af rette kvalitet, er det muligt at fremstille genbrugsbeton med

groft tilslag bestående af 100% nedknust beton med egenskaber for såvel frisk som hærdnet

beton, der fuldt modsvarer en traditionel beton C35/45 i miljøklasse A.

• Genbrugsbeton kræver ikke højere cementindhold end en traditionel beton med tilsvarende

trykstyrke.

• Genbrugsbetons E-modul er ikke nødvendigvis lavere end E-modulet for traditionel beton

med tilsvarende trykstyrke.

• For at få en retvisende bestemmelse af egenskaberne af genanvendt tilslag, er det for visse

egenskaber, herunder densitet og absorption, frostbestandighed og alkalikiselreaktivitet,

nødvendigt at bruge modificerede/alternative prøvningsmetoder.

• Produktion af genbrugsbeton kræver, at der tages særlige forholdsregler mht. styring af

vandindhold sammenlignet med produktion af beton med traditionelt tilslag:

o Ved vandindholdsbestemmelse skal man være opmærksom på, at da genanvendt

tilslag generelt er meget mere porøst end traditionelt tilslag, kræver det længere

tids udtørring for at blive helt tørt.

o Genanvendt tilslag skal, som følge af den høje porøsitet og dermed høje absorp-

tion, være vandmættet, inden det benyttes til betonfremstilling.

6.2 Særlig logistik

Genanvendelse af beton i nybyggeri er forbundet med en anden logistik og andre processer med

hensyn til forsyning og levering af materialerne i stedet for traditionel forsyning af naturlige materia-

ler. Derfor valgte bygherren ARC at gøre leverance af beton med genanvendt tilslag som en bygher-

releverance. Dette gav, som påpeget af UNICON, nogle usædvanlige snitflader, fx med hensyn til for-

syning og vanding af genanvendt tilslag. Implementering af genanvendelse af beton i byggesektoren

kræver, at genanvendelsesprocesserne og den særlige logistik integreres som et naturligt og konkur-

rencedygtigt element i det fremtidige byggeri.

6.3 Forsyningssikkerhed

Fordelene ved genanvendelse med hensyn til såvel CO2 reduktion som økonomisk besparelse afhæn-

ger af de konkrete omstændigheder omkring affalds- og forsyningslogistik samt transportafstande. I

demonstrationsprojektet var forsyningssikkerheden for genanvendt tilslag problematisk på grund af

forsinkelse af nedrivningsarbejde og rettidig levering af betonbrokker til genanvendt tilslag. Proble-

met, som var kritisk for byggeprojektet, blev løst ved levering af betonbrokker fra anden kilde.



68

Projekter med genanvendelse af beton kræver matching af nedrivningsprojekter med byggeprojek-

ter og detaljeret planlægning af forsyning af genanvendte materialer til rettidig levering på bygge-

pladsen. Det anbefales,

• at der etableres regionale/kommunale/private lagerpladser for knust beton til genanven-

delse som bufferlagre til dækning af løbende efterspørgsel af forskellige kategorier og kvali-

teter af knust beton til genanvendelse, og

• at der i forbindelse med genanvendelse af beton altid foretages en risikovurdering af forsy-

ningssikkerheden og, at der planlægges afhjælpende foranstaltninger / alternative forsynin-

ger.

6.4 Gensidig forståelse

Gennemførelse af succesfuld genanvendelse af nedknust beton, hvad enten vi taler om genanvendt

tilslag eller genanvendt bærelag forudsætter, at alle aktører i værdikæden fra nedrivning og transfor-

mation til nybyggeri har en fælles og tilstrækkelig forståelse for materialegenskaber og processer.

Det gælder især forståelse for opfyldelse af krav til materialerne og krav til logistiske sammenhænge

samt krav til minimering af transport og rettidig levering i rette mængder.

6.5 De konkrete forhold og scenarier skal vurderes

Principielt bør man sigte på genanvendelse af beton på højeste kvalitetsniveau, dvs. på højeste ni-

veau i affaldshierarkiet. Spørgsmålet om hvad der er mest økonomisk og CO2-mæssigt fordelagtigt

med hensyn til genanvendelse af beton som tilslag eller i bærelag kan kun besvares ved en detaljeret

vurdering af de konkrete forhold i de foreliggende scenarier for transformation af materialer fra af-

fald fra nedrivning til ressourcer i nybyggeri.



69

TILLÆG I. DEFINITIONER OG FORKORTELSER

BAA: Bygge og anlægsaffald

Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær kon-

sekvens fører genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse.

CDW: Construction and demolition waste

Deponeringsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse eller forbrænding.

Forbrændingsegnet affald: Affald som ikke er egnet til materialenyttiggørelse, og som kan destrue-

res ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af forurenede stoffer i

uacceptabelt omfang.

Genanvendeligt affald: Affald, som er egnet til genanvendelse, og som efter lovgivningen skal genan-

vendes.

Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omarbejdes til produkter,

materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller andre formål.

Genanvendelse af beton: Overordnet uspecificeret begreb for genbrug, genanvendelse og nyttiggø-

relse af beton fra bygge- og anlægsaffald. Se nedenstående tabel.

Genanvendt tilslag: Genanvendelse af beton som nedknust tilslag i ny beton

Genanvendt bærelag: Genanvendelse af beton som nedknust ubundet materiale i bærelag

Genbrug: Enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til

samme formål, som de var udformet til.

Genbrugsbeton: Beton med genanvendt tilslag.

Genbrugsstabil: Genanvendelse af knust beton som stabilgrus 0-32 mm

Materialenyttiggørelse: Forberedelse til genbrug, genanvendelse eller anvendelse til anden endelig

materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på en af de nævnte behandlingsformer.

Nyttiggørelse: Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved

at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være anvendt til at opfylde en bestemt

funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlæg-

get eller i samfundet generelt.

Opfyld: Knust beton i fyldmateriale

SGC: Sydhavn Genbrugscenter



70

Transformation: Samlede processer i genanvendelse af beton fra affald i gammel bygning til res-

source i ny bygning.

v.o.t: Vandmættet overfladetør tilstand

Affaldshierarki

Materiale

Begreber

EU Waste Di-

rective

Affaldsbekendt-

gørelsen

Preparing for

Reuse

Forberedelse til

genbrug

Betonkonstruktioner,

betonelementer

Genbrug af konstruktio-

ner, elementer m.v.

Recycling Genanvendelse Knust beton som til-

slag i ny beton

Genanvendt tilslag

Recycled Concrete Aggre-

gate (RCA)

Genbrugsbeton

Other recovery Anden nyttiggø-

relse

Knust beton i bære-

lag

Genanvendt bærelag

Recycled Concrete Aggre-

gate (RCA)

Genbrugsstabil

Backfill Opfyld Knust beton i fyld Fyld

Sammenhæng i begreber vedr. genanvendelse af beton



71

TILLÆG II. REFERENCER

Beton nr. 3 August 2012.

Brent, G.F. Greenhous gas implication of explosives and blasting. Rock Fragmentation by Blasting -Sanchidrian, 2010 Taylor & Francis Group, London

Bygningsreglementet, BR2015, 4.2 Dimensionering af konstruktioner

DS/EN 206 Beton - Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse

DS/EN 12620 Tilslag til beton

DS 2426 Beton Materiale Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark

Erik Krogh Lauritzen, Construction, demolition and disaster waste management, CRC, Taylor & Fran-cis Group, 2018

Sydhavn Genbrugscenter, projektforslag, COWI, juni 2017

Flemming Berg og Caroline Hejlesen: Nye udbudsforskrifter for ubundne bærelag af knust beton, tegl og asfalt, Trafik & Veje, november 2011

HORTEN og LAURITZEN ADSVISING Analyse af de væsentligste lovgivningsmæssige barrierer og mu-ligheder ved cirkulært byggeri. CIRCLE HOUSE og Foreningen for Samfundsansvarligt Byggeri 2017. København Kommune ARC, Projektbeskrivelse / ydelsesbeskrivelse – totalrådgivning Sydhavn Gen-brugscenter, 10. oktober 2016.

Københavns Kommune, Ressource og affaldsplan 2018

Miljøstyrelsen, Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering. Miljøstyrelsen 2014. kap. 7 Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald Miljøstyrelsen,

Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 157, Anvendelse af nedknust beton i ny beton. Axel Nielsen A/S,. Miljø-styrelsen 1990

Miljøprojekt nr. 1667, 2015. Udredning af teknologiske muligheder for at genbruge og genanvende beton, udarbejdet af Teknologisk Institut

Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1919, 2017 Affaldsforebyggelse i byggeriet, Forprojekt, udarbejdet af Miljøstyrelsen, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10 1996 Genanvendelsesindsatsen i bygge- og an-lægssektoren 1986-1995.

Miljøstyrelsen, Miljøprojekt Affaldsforebyggelse i byggesektoren, Forprojekt, NIRAS, Copenhagen ressource Institute og Lauritzen Advising 2017.

Miljø- og Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen. Genanvendelse af knust beton og tegl i nye betonkon-struktioner, MUDP-Rapport August 2018.



72

Miljø- og Fødevarestyrelsen, Genanvendelse af knust beton i nye betonkonstruktioner, Lendager Group 2017

Notat om genbrugsbeton 22-09-2016; PNY, GER - DS,

PELCON og Lauritzen Advising, Notat af 30.11.2016 Koncept for genbrugsbeton udarbejdet for ARC og Kbh. Kommune.

RILEM AAR4 Detection of potential alkali-reactivity - 60°C test method for aggregate combinations using concrete prisms Trafik-, Bygge-og Boligstyrelsen skr. til samtlige kommunalbestyrelser. Dispensation fra byggeloven og bygningsreglementet – genbrugte byggevarer, 02.08.2017



73

TILLÆG III. STATUS FOR GENANVENDT TILSLAG I NY BETON

Kortfattet status

Siden starten af genanvendelse af byggeaffald i 1980’erne har der været behov for nedknust asfalt,

tegl og beton i ubunden form til bærelag til veje, befæstelser, fyld m.v. Genbrugsstabil har været en

efterspurgt vare, og det har sjældent været noget problem at komme af med ren nedknust beton.

Men genanvendelse af nedknust beton som tilslag til produktion af ny beton har aldrig været efter-

spurgt i betonindustrien. Det skyldes hovedsageligt manglende incitamenter og udbredte misforstå-

elser om genbrugsbeton, fx opfattelse af større cementforbrug og lavere e-modul for genbrugsbeton

sammenlignet med traditionel beton.

Genanvendelse af beton i Danmark startede under temaet Vi lander på genbrug! i 1985-86 med ud-

viklingsprojektet Genanvendelse af betonbelægninger med støtte fra Miljøstyrelsen19. Projektet om-

fattede undersøgelse af nedknuste materialer fra standplads ved finger B i Kastrup Lufthavn og tre

vejstrækninger i Lyngby, Sydmotorvejen og Motorringvejen. Undersøgelserne viste, at det er muligt

at genbruge materialerne fra eksisterende betonbelægninger ved fremstilling af højkvalitetsbeton til

nye betonbelægninger, hvis den eksisterende belægning er udført med almindelig betonkvalitet.

Bygning af tre huse i Horsens, Odense og København med ca. 80% genanvendte materialer som de-

monstrationsprojekter i begyndelsen af 1990’erne20 har vist, at det er teknisk og praktisk muligt at

bruge nedknust beton som tilslag til ny beton. Der findes tekniske specifikationer, standarder og an-

befalinger for anvendelse af nedknust beton i ny beton i passiv miljøklasse. Det har imidlertid vist sig,

at afsætning af knust beton hovedsagelig er gået til anvendelse i ubundne bærelag til veje og befæ-

stelser samt fyld. Der henvises til erfaringer fra Københavns Kommune og Vejdirektoratet, som be-

skrevet i Miljøstyrelsens udredning Miljøprojekt nr. 1667, 2015 Udredning af teknologiske mulighe-

der for at genbruge og genanvende beton21. Desuden henvises til artiklen Nye udbudsforskrifter for

ubundne bærelag af knust beton, tegl og asfalt22.

Med henvisning til Miljøprojekt nr. 1919, 2017 Affaldsforebyggelse i byggeriet23 kan beton fra nedriv-

ning af konstruktioner og anlæg genbruges og genanvendes i forskellige kvaliteter lige fra fyld i ubun-

den form til genbrug af betonkonstruktioner og bygninger. Sorteret beton og tegl kan nyttiggøres ef-

ter reglerne i restproduktbekendtgørelsen uden særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, forud-

sat at materialerne ikke er forurenede.

I Miljøstyrelsens udredning, Miljøprojekt nr. 1667, gives en detaljeret opdateret redegørelse for erfa-ringer og muligheder for genbrug og genanvendelse af beton. Det fremgår heraf, bl.a.:

19 Dansk Vejbeton, Cowi Consult og Statens Vejlaboratorium. Genanvendelse af betonbelægninger, Delrapport 1: Rapporte-

ring af udviklingsprojekt 20 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10 1996 Genanvendelsesindsatsen i bygge- og anlægssektoren 1986-1995. 21 Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1667, 2015. Udredning af teknologiske muligheder for at genbruge og genanvende beton, udarbejdet af Teknologisk Institut 22 Flemming Berg og Caroline Hejlesen: Nye udbudsforskrifter for ubundne bærelag af knust beton, tegl og asfalt, Trafik & Veje, november 2011. 23 Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1919, 2017 Affaldsforebyggelse i byggeriet, Forprojekt, udarbejdet af NIRAS, Copenhagen res-source Institute og Lauritzen Advising



74

”Den nuværende praksis for genanvendelse af betonaffald er en bæredygtig løsning set i forhold til at der er en besparelse af naturligt grusmateriale. En livscyklusvurdering indikerer, at det kan være CO2-mæssigt dyrere at nedknuse beton end at udvinde naturligt grusmateriale, og at transportdistancen, som den nedknuste beton skal transporteres, er et afgørende parameter for om det er en CO2-bespa-rende løsning. CO2-fodaftrykket forbundet med anvendelse af nedknust beton som ubundet bærelag er således stærkt afhængig af transportdistancen, hvilket fordrer en transportoptimeret genanven-delse af betonaffald”.

Det fremgår desuden af udredningen, at betonproducenterne giver udtryk for en vis skepsis for an-

vendelse af nedknust beton som tilslag til ny beton. Der nævnes praktiske barrierer i forbindelse

med produktion af ny beton med tilslag af genanvendte materialerne og usikkerhed med hensyn til

tilførsel af de rette mængder til rette tidspunkt i konkrete projekter. Dertil kommer risiko for at ma-

terialerne ikke er rene. Betonbranchen har derfor fundet anledning til at anbefale at fravælge ned-

knust beton som tilslag til ny beton. Betonbranchen vurderer, at det er mest økonomisk hensigts-

mæssigt at udnytte nedknust beton som stabilgrus24.

Med henvisning til Bygningsreglementet, BR15, og DS/EN 206-1 og DS 242625 kan nedknust beton fra

ren kilde anvendes som tilslag i beton i passiv miljøklasse op til styrkeklasse C30/37. Den nedknuste

beton må maksimalt udgøre 20% af stenfraktionen og 10% af sandfraktionen. Det er imidlertid mu-

ligt at anvende op til 100% tilslag, stenfraktionen, med nedknust beton. Der henvises bl.a. til notat af

PELCON, 201626, Tillæg VI.

Den økonomiske og miljømæssige gevinst i genanvendelse af nedknust beton enten i bunden form

som tilslag til ny beton eller i ubunden form til bærelag afhænger af mulighederne for lokal genan-

vendelse. Reduktion af omkostninger, energiforbrug og CO2 afhænger af de aktuelle logistiske for-

hold og mulighederne for at ”matche” nye bygge- og anlægsprojekter med nedrivningsprojekter.

Den ideelle løsning ligger i genanvendelse af beton fra en nedrivning til et nybyggeri på samme sted.

Dette forudsætter god plads og muligheder for opstilling af knuseanlæg og midlertidig lagring af ma-

terialer.

Vedrørende international status for genbrug og genanvendelse af beton ses fra tid til anden eksem-

pler på byggerier med genbrugsbeton. I Holland ses virksomheder, som producerer tilslagsmaterialer

og betonvarer med nedknust beton. I USA renoveres betonveje med genbrugsbeton. Den internatio-

nale udvikling af genbrugsbeton er kortfattet beskrevet af Lauritzen, 201827

Erfaringer fra seneste projekter med genbrugsbeton i Danmark

Der foreligger solide veldokumenterede erfaringer for genanvendelse af beton i ubunden form som

udnyttes rutinemæssigt i bygge- og anlægssektoren i dag. For genanvendelse af beton i bunden form

som tilslag til ny beton er der veldokumenterede erfaringer, men de er ikke udnyttet i praksis. Som

opfølgning på Miljøstyrelsens ressourceplan 2013-201828, Ressourceplan I, har

24 Fagbladet Beton nr. 3 August 2012. 25 BR2015, 4.2 Dimensionering af konstruktioner, stk. 2, DS/EN 206-1 Beton, specifikation, egenskaber, produktion og overens-stemmelse og DS 2426 Beton-Materialer-Regler for anvendelse af DS/ENH 206 i Danmark. 26 Notat om genbrugsbeton, 22-09-2016 PNY, GER 27 Erik Krogh Lauritzen, Construction, demolition and disaster waste management, CRC, Taylor & Francis Group, 2018 28 Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering. Miljøstyrelsen 2014. kap. 7 Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald.



75

højkvalitetsgenanvendelse af beton i bunden form som tilslag til ny beton har fået ny og stigende op-

mærksomhed. Flere projekter har fået tilskud til teknologisk udvikling med offentlig støtte. Det gæl-

der MUDP projekterne Genanvendelse knust beton og tegl i nye betonkonstruktioner29 (Pelican Pro-

jektet) og byggerierne i Ørestaden Ressourcerækkerne og Upcycled Studios, som endnu ikke er afrap-

porteret.

Nedknust beton i ny beton, Odense 1989-1990

Det første praktiske forsøg med afprøvning af Dansk Betonforenings anvisning nr. 34 for genanven-

delsesmaterialer til beton i passiv miljøklasse blev udført i Odense 1989-199030. Beton fra to broer i

Odense blev nedknust i mobilt knuseanlæg og sorteret i to fraktioner, henholdsvis 4-16 mm og 16-32

mm. Ca. 400 t tilslagsmaterialer blev produceret og anvendt i beton til to nybyggerier, boligbyggeri

og parkeringskælder. Blandingsrecept fremgår af tabel III.1.

Recept Referencebeton: Standardbe-

ton i passiv miljøklasse 20

MN/m2

Genanvendelsesbeton

20 MN/m2

Cement Kg/m3 200 198

Flyveaske Kg/m3 80 77

Sand 0-4 mm Kg/m3 787 680

Sten 4-16 mm Kg/m3 550 555

Sten 16-32 mm Kg/m3 500 525

Vand Kg/m3 145 151

v/c tal 0,60 0,64

Luftindhold % 4 4

Sætmål mm 100 100

Trykstyrke:

Gnm. V. 7 dg

Gnm. V . 28 dg

Sprdn. 28 dg

MN/m2

MN/m2

MN/m2

Ca. 26

21,2

31,21)

2,41)

Kontroltral MN/m2 23,9 21,0

1) Stikprøvestørrelse: 20 stk.

Tabel III.1. Blandingsrecept for genbrugsbeton i passiv miljøklasse, Karakteristisk trykstyrke 20 MPa, Odense

1990, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10, 1996.

Betonfremstilling og leverance forløb som planlagt, men genbrugsmaterialernes relative store vand-

absorption krævede meget omhyggelig overvågning af blandeprocessen.

Projektet viste, at der ikke var tekniske problemer med at genanvende nedknust beton som tilslag i

ny beton. Der var desuden en økonomisk gevinst, idet man sparede ca. 100 kr. pr. ton nedrevet be-

ton sammenlignet med deponering af affaldet på losseplads og anvendelsen af primære råstoffer til

ny beton.

Genanvendelse af knust beton i nye betonkonstruktioner, Pelican Self Storage

29 Miljø- og Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen. Genanvendelse af knust beton og tegl i nye betonkonstruktioner, MUDP-Rap-port August 2018. 30 Anvendelse af nedknust beton i ny beton. Axel Nielsen A/S, Miljøprojekt 157. Miljøstyrelsen 1990



76

Til bygning af Pelican Self Storage på Prags Boulevard, Amager, anvendtes nedknust beton fra nedriv-

ning af bygninger på stedet til ny beton. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Miljøsty-

relsen, Pelican Self Storage, Lendager Group, LH Hockerup, Nymølle Stenindustri og PELCON Materi-

als & Testing, som beskrevet i rapport udgivet af Miljøstyrelsen31.

Betonbrokker fra nedrivning af gamle bygninger blev knust på stedet og materialerne blev sorteret

og anvendt som tilslag i ny beton. Betonen med genbrugstilslag blev blandet på mobilt anlæg på ste-

det og brugt til terrændæk og fundamenter i passiv miljøklasse.

De nedknuste materialer blev sorteret i tre fraktioner: 0-4 mm, 4-22 mm og over 22 mm. Følgende

blev iagttaget:

• For genbrugsbetonerne er der opnået en karakteristisk styrke på 30 MPa (svarende til styr-

keklasse C30/37).

• Der er anvendt samme cementindhold, som man vil forvente af en konventionel beton C30/37.

• Det har været muligt at finjustere betonrecepterne, så der for alle konstruktionsdele er op-nået en beton med optimal bearbejdelighed.

• Proceduren med at styre mindre variationer i genbrugstilslagets vandindhold ved at justere vandtilsætningen ved dagens begyndelse, indtil ønsket bearbejdelighed er opnået, har vist sig effektiv og resulteret i ensartede resultater opnået for såvel friskbeton som 28 døgns trykstyrke.

Barrierer for genbrug af beton

Den overordnede forudsætning og barriere for genanvendelse af bygge-og anlægsaffald er økonomi.

Det skal kunne betale sig – der skal være økonomiske incitamenter. De miljømæssige fordele, herun-

der reduktion af CO2 gør det desværre ikke alene. Dette gælder ikke mindst genbrug af beton som

tilslag i ny beton sammenlignet med genanvendelse af beton i ubunden form.

Genbrug af beton som tilslag forudsætter en kvalitet, som opfylder de givne standarder for tilslags-

materialer. Langt den største del af betonaffaldet i Danmark, i størrelsesorden 2-3 millioner ton om

året, er ikke egnet som tilslag, på grund af manglende sporbarhed samt tvivlsom renhed og kvalitet,

men fuldt ud genanvendelig som ubundne bærelag. Taler vi om nyere betonkonstruktioner og større

mængder af ensartet beton af god kvalitet, fx betonaffald fra metrobyggerierne og betonaffald fra

nedrivning af ca. 13.000 t ny beton i forbindelse med ændring af Nordhavnstunnellen, er der et klart

potentiale for genbrug i høj kvalitet som tilslag.

Den væsentligste barriere for optimal genbrug/genanvendelse af nedknust beton fra bygninger og

anlægskonstruktioner er mangel på overblik og viden om anvendelsesområder, der på samme tid op-

fylder krav til såvel økonomisk og teknisk som miljømæssig bæredygtighed, herunder bl.a.:

• Risiko for påvirkning af problematiske stoffer på grund af manglende sporbarhed og dokumen-

tation.

• Usikkerhed med hensyn til kvalitet af beton fra nedrivning, hvilket ikke blot handler om oprin-

delse af betonen men også om teknisk kvalificering af beton som egnet som tilslagsmaterialer.

31 Genanvendelse af knust beton i nye betonkonstruktioner, Lendager Group. Miljø- og Fødevarestyrelsen 2017.



77

• Logistiske barrierer, mangel på plads, problemer med matching mellem levering af betonbrok-

ker fra nedrivning og levering af knuste materialer til beton på byggeplads.

• Usikker økonomi med hensyn til omkostningerne ved transformationen af nedknust beton

sammenlignet med priserne på naturlige råstoffer.



78

TILLÆG IV. KONCEPT FOR GENBRUGSBETON

Notat af PELCON og Lauritzen Advising, 30. november 2016

Forslag til koncept for beton med tilslag af nedknust beton i

Sydhavn Genbrugscenter

Indledning

Med henvisning til Projektbeskrivelse / ydelsesbeskrivelse – totalrådgivning og Overordnet beskrivel-

ser og visioner for Sydhavn Genbrugscenter udarbejdet af Københavns Kommune og ARC oktober

2016 og møde med Theis Rasmussen, ARC, d. 31. oktober 2016, giver PELCON og Lauritzen Advising

herved forslag til koncept for beton med tilslag af nedknust beton i Sydhavn Genbrugscenter

Formålet med konceptet er at skabe grundlag for at opfylde Københavns Kommunen og ARC´ visio-

ner om genanvendelse af byggematerialer til opførelse af ringmur og fundament, herunder evt. pæ-

lefundering af beton med tilslag af knust beton, i notatet kaldet genbrugsbeton.

Notatet indeholder:

• Forudsætninger for anvendelse af genbrugsbeton

• Krav til genbrugsbeton

• Leverance af genbrugsbeton

• Kortfattet forslag til koncept for genbrugsbeton til Sydhavn Genbrugscenter

Forudsætning for anvendelse af genbrugsbeton

Med henvisning til DS/EN 206 Beton - Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse, DS 2426 Beton-Materiale-Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark og DS/EN 12620 Tilslag til be-ton er det tilladt at bruge tilslag af nedknust beton med en begrænsning på 20% af tilslaget. Erfarin-ger i Danmark og udland har vist, at det er muligt at fremstille kvalitetsbeton med 100% tilslag af nedknust betoner. En udvidelse til 100% tilslag af nedknust beton kan ifølge vedlagte ”Notat om gen-brugsbeton 22-09-2016; PNY, GER - DS”, vedlagt som bilag 1, tillades med en dispensation fra kom-munen. Bygherrens incitament til byggeri med genbrugsbeton er en kombineret økonomisk og miljømæssig gevinst, der betinget af, at genanvendelsen sker lokalt, at der er et reduceret transportbehov af ma-terialer, og der spares naturlige råstoffer. Totaløkonomien ved genanvendelse af beton hænger sam-men med besparelse på omkostninger til håndtering af beton som affald fra nedrivning af bygninger i nærheden eller besparelse på omkostninger for bortskaffelse af anden overskudsbeton. Forudsætningerne for anvendelse af genbrugsbeton kan opdeles i økonomiske, miljømæssige, pro-duktionsmæssige og logistiske forudsætninger samt lovmæssige forudsætninger og udfordringer. Økonomisk forudsætning: Leverancen af genbrugsbeton skal gennemføres til en konkurrencedygtig pris sammenlignet med pris for færdigbeton med naturlige materialer leveret på stedet. Henset til de miljømæssige forudsætnin-ger og besparelse i C02 sammenlignet med leverance af færdigbeton kan en mindre prisdifference accepteres. Miljømæssige forudsætninger:



79

• Genanvendelsesprocesserne skal ske lokalt for at spare på transport og dermed spare energi og reducere CO2..

• Der skal tilstræbes at anvende beton fra nedrivning i nærheden af Sydhavn Genbrugscenter.

• Knusning af brokker og midlertidig oplægning af brokker før og efter knusning bør ligeledes ske i nærheden af nedrivningssted eller Sydhavn Genbrugscenter under størst mulig hen-syntagen til støj, støv og vibrationer.

• Renheden af brokkerne fra nedrivning skal være dokumenteret. Produktionsmæssige forudsætninger:

• Der er behov for ensartede betonmængder med en passende kvalitet for at opnå genbrugs-beton med den krævede kvalitet.

• Beton skal kontrolleres og kvalificeres før nedrivning

• Genbrugsbetonen bør blandes på stedet med mobilt blandeanlæg med en kapacitet, der er nødvendig for den planlagte støbeproces, alternativt blandes beton på stationært anlæg så nær ved Sydhavn Genbrugscenter som muligt.

• Betonbrokker skal nedknuses i fraktioner, afhængig af de specifikke krav til beton, jf. neden-stående krav.

• Sandfraktionen, under 4 mm, efter knusning kan ikke anvendes som tilslag. Dvs. at der skal tilføres naturligt sand.

Logistiske forudsætninger:

• Der er indledningsvis tale om et behov for ca. 5.000 m3 (12.000 t) beton til ringmuren. Med et anslået forbrug af tilslag på 50% er der behov for ca. 6.000 t nedknust beton. Frasortering af sandfraktionen under 4 mm og en vis mængde spild under nedknusning betyder, at der er behov for en bruttomængde på 6.000 + ca. 25%, dvs. mindst ca. 7.500 t brokker.

• Levering af beton påregnes at ske i efteråret 2017, dvs., at der skal findes en nedrivning i København der matcher behovet for tilslag til beton med hensyn til mængder og tid. Der skal peges på mulige leverancer af brokker fra Grønttorvet og Metrobyggeriet. Der skal fo-retages undersøgelse af mulige større nedrivningsarbejder i 2017.

• Der skal findes plads til nedknusning og midlertidig oplægning af materialer før og efter knusning.

Lovmæssige forudsætninger og udfordringer:

• Den gældende lovgivning tillader ikke at anvende genbrugsbeton til konstruktioner uden for passiv miljøklasse. Dermed er der ikke umiddelbar mulighed for at bruge genbrugsbeton til fx Ringmuren, der formentlig vil blive klassificeret som klasse-A.

• Det er imidlertid bestemt teknisk muligt at fremstille genbrugsbeton der opfylder alle styr-kemæssige og holdbarhedsmæssige forudsætninger til klasse-A – det fordrer naturligvis at kvaliteten af den oprindelige beton er tilstrækkelig god, samt ikke mindst, at de produkti-onstekniske forhold sikrer mod opblanding med genbrugsmaterialer af lavere lødighed.

• I forlængelse af vedlagte ”Notat om genbrugsbeton 22-09-2016; PNY, GER - DS” fordres at såvel kommune som myndigheder bag bl.a. Bygningsreglementet bakker op om ideen om at åbne for anvendelse af lødig(!) genbrusbeton til miljøklasse M og A. Dette arbejde må for-ventes at medføre nogen mødeaktivitet.

Krav til genbrugsbeton

Forud for nedrivning af eksisterende konstruktioner skal betonkvaliteten i de forskellige konstrukti-onsdele kortlægges og indledende dokumenteres i et omfang, der sammen med en strategi- og kvali-tetsplan for nedrivningen sikrer at brokkerne håndteres og lagres i bunker, der er kvalitetsmæssigt er



80

fuldstændig sikret og adskilt, så der er grundlag for at fremstille beton i forskellige styrke og miljø-klasser. Det er en klar forudsætning for at projektet kan gennemføres, at der på alle niveauer er fuld forstå-else for vigtigheden af denne indledende materialeudvælgelse og -håndtering, der med sikkerhed kræver undervisning, implementering og overvågning af arbejdsprocesserne. Betonbrokkerne nedknuses og sorteres i fraktioner, med en Dmax der er tilpasset dæklagskravet – eventuelt kan fremstilles én bredere fraktion, forudsat den indre kornkurve muliggør sammensæt-ning af en brugbar sætmålsbeton, fx 4-25mm med 15-25 % i fraktionen 4-8mm; de endelige grænser afhænger af det/de specifikke materialer. Forud for den egentlige nedknusning af betonbrokkerne skal der udføres indledende forsøgsknus-ning og -sortering for at afklare hvordan de aktuelle materialer responderer på knusningen. Dette indledende arbejde skal udføres under nøje overvågning og kontrol af PELCON. På denne baggrund opstilles forudsætningerne for fremstilling af den/de ønskede genbrugsfraktioner, hvorefter den egentlige nedknusning kan udføres – også her under overvågning og kontrol af PELCON. Totalrådgiveren designer ringmur, fundamenter, pæle og gulve m.v., hvor der skal bruges genbrugs-beton og opstiller krav til genbrugsbeton med hensyn til styrke, armeringsdæklag og miljøklasse. På grundlag af totalrådgiverens design krav til beton udarbejder PELCON specifikationer for betonle-verancen. Det anses under normale forudsætninger ønskværdigt, at betonleverandøren i samarbejde med en-treprenøren selv vælger den/de aktuelle betonsammensætninger og recepter, for at reducere byg-herres og rådgivers ansvar. Nærværende projekt indeholder imidlertid to væsentlige forudsætninger der stærkt understøtter behovet for at levere en færdig recept, baseret på de aktuelle materialer der skal anvendes:

• Betonen i nærværende projekt er en bygherreleverance

• Der er endnu ikke opbygget tilstrækkelig generel erfaring i at sammensætte genbrugsbeton, til at opgaven kan stilles frit.

Materialerne skal opfylde DS/EN 12620 og DS2426. Betonen skal opfylde de brugsmæssige og holdbarhedsmæssige krav i DS/EN 206 og DS 2426. Leverance af genbrugsbeton

Leverancen af genbrugsbeton til ringmur m.v. gennemføres som bygherreleverance. På grundlag af erfaringer fra projekter om genbrugsbeton med støtte fra Miljøstyrelsen i 1980’erne, samt nyere erfaringer fra genbrugsbeton fra byggeri på bl.a. Copenhagen Towers, Praghs Boulevard for ”Pelican Self Storage” og byggeri på Grøntorvet, Ny Valby, vil PELCON og Lauritzen Advising un-dersøge mulighederne for styring af kvalitet og levering af genbrugsbeton til entreprenøren for an-læg af Sydhavn Genbrugscenter, efteråret 2017, inkl.

• Identifikation af bygherre og entreprenør, som kan levere betonbrokker af ønsket kvalitet og mængde i rette tidsrum.

• Nedknusning af materialer i overensstemmelse med betonrecept, jf. afsnit 3.

• Betonblanding på mobilt anlæg på byggepladsen eller stationært anlæg i nærheden af byg-gepladsen.

• Leverance af beton i rette tid og mængder.

• Løbende kontrol af betonproduktionen.



81

• Rapportering og dokumentation. Den løbende kontrol af genbrugsbetonen udføres af PELCON. Kortfattet forslag til koncept for genbrugsbeton til Sydhavn Genbrugscenter

Når de aktuelle materialer i stenfraktionen er tilvejebragt skal materialernes egenskaber fuldt doku-menteres iht. DS/EN 12620, herunder sammensætning, potentiel alkalireaktivitet, frostbestandighed og ikke mindst den reelle absorption/densitet. Kravene til frostbestandighed og potentiel alkalireak-tivitet foreslås yderligere/snarere dokumenteret ved undersøgelser af den hærdnede betons egen-skaber, f.eks. iht. DS/EN 12390-9 og RILM AAR-3. Dernæst udarbejdes recepter for de krævede betontyper – dette arbejde udføres af PELCON på grundlag af en række laboratorieforsøg. Det er afgørende for projektets succesfulde gennemførelse at genbrugsbetonens friskbetonegenska-ber, herunder udstøbningsmæssige egenskaber, er mindst lige så gode som ved traditionel beton. Det kræves derfor at betonen er luftiblandet, letbearbejdelig, robust og modvirker afblanding. PELCON vil endvidere sikre at de udarbejdede recepter bliver tilrettet og implementeret på det valgte certificerede (mobile) blandeanlæg, i nært samarbejde med producenten, så den producerede genbrugsbeton opfylder krav til såvel friskbetonegenskaber som afhærdning, varmeudvikling og styr-ker. Betonproduktionen skal dokumenteres på mindst samme niveau som for traditionel beton; beton-producenten forestår selv den daglige måling af friskbetonegenskaber og udstøbning af prøver til trykstyrkebestemmelse, mens PELCON udfører stikprøvekontrol og måler trykstyrker mv. om fornø-dent. Ansvarsfordeling

Opgaver og ansvarsfordeling fremgår af nedenstående tabel.

Foreløbig tidsplan

Med henvisning til ARC mail af 21. november 2016 er nedenstående tidsplan vejledende og skal til-passes totalrådgiver.

• Medio-ultimo februar: Opstart projektering.

• Ultimo marts: aflevering af dispositionsforslag. Der skal falde første økonomivurdering af betonprisen.

• Ultimo maj. Aflevering af projektforslag. Bindende økonomi for projekteringen.

• Primo august: aflevering af hovedprojekt. Økonomi opfølgning.

• Medio september: modtagelse af tilbud. Økonomi opfølgning.

På dette grundlag vedlægges tidsplan for genbrugsbeton som bilag 2.(ej vedlagt)

Ansvarlig Opgave

TR/ARC Mængder i diverse konstruktionsdele/miljøklasser

TR/AC Aftaler med betonleverandør om levering af genbrugsbeton

TR Design af betonkonstruktioner

TR Styrke- og udfaldskrav



82

TR Anvendelse af genbrugsbeton i konstruktionsdelene

Lauritzen Udpegning af kilder til genbrugstilslag, udtagelse af prøver

PELCON Forundersøgelse af betonlødighed, kvalificering af beton til genbrug

Lauritzen Kontrol af nedbrydning, håndtering, sortering

PELCON Kontrol af knusning, renhed, fraktionsfordeling, sortering, håndtering

Lauritzen Kontrol af levering på byggeplads, håndtering, renhed

Alle For alle parter: Oplæring, forståelse, vilje, årvågenhed, samarbejde

ARC/Lauritzen/

PELCON

Indhentning af tilbud og kontrahering med led betonleverandør

PELCON Fastlæggelse af betonrecept, forprøvning, laboratoriedokumentation

Betonleverandør Produktion af genbrugsbeton

PELCON Tilsyn og kontrol af leverance af genbrugsbeton

Foreslået opgave og ansvarsfordeling

Risikostyring

Anlæg af Sydhavn Genbrugscenter er et demonstrationsprojekt med afprøvning af genbrugsbeton.

For at imødegå kritiske hændelser og risici i forbindelse med betonleverancerne til anlægsprojektet

anbefales en løbende evaluering af de økonomiske og tekniske forudsætninger for genbrugsbeton. I

tilfælde at forudsætningerne for genbrugsbeton, som tidligere nævnt i punkt 2 ikke længer kan op-

fyldes ændres betonleverancen til normal beton.

Peter Laugesen og Erik K. Lauritzen

Bilag:

1. DS Notat om genbrugsbeton, 22.09.2016.

2. Sydhavn Genbrugscenter, tidsplan for genbrugsbeton



83

TILLÆG V. PROJEKTBESKRIVELSE, GENBRUGSMATERIALER

Sydhavn Genbrugscenter, Projektbeskrivelse, COWI, juni 2017

Pkt. 3.7 Materialer og konstruktioner (uddrag)

Det er oplagt i et genbrugscenter, som lægger stor vægt på formidling af genbrugsmuligheder at de-

monstrere forskellige genbrugsløsninger i eget byggeri og anlæg. Dette er også udgangspunktet for

SGC, og der tages derfor udgangspunkt i Funktions- og materialebeskrivelse s. 13: "Som en integreret

del af bygningen skal der i videst muligt omfang anvendes genbrugsmaterialer".

Demonstration af genbrugstanken har to sider, som begge søges belyst i byggeriet:

• Anvendelse af genbrugsmaterialer/produkter fremstillet af genanvendeligt materiale

• Materialer i byggeriet, som efter endt brug kan genanvendes.

I dispositionsforslaget skal der i meget begrænset omfang arbejdes med materiale- og produktvalg,

og der er derfor fokuseret på uddybning af mulighederne for genbrugsmaterialer i sammenhæng

med øvrige krav til behov.

Overordnet genbrugsstrategi

Anvendelsen af genbrugsmaterialer i SGC skal være meningsfuld for at det ikke fremstår som et po-

stulat og noget, man om nogle år peger fingre ad. De skal anvendes, hvor de er ligeværdige med til-

svarende produkter, er veldokumenterede og forenelige med konstruktions- og byggeprincipper,

som anvendes i byggeriet.

Manglende synlighed af genbrugsmaterialer skal i sig selv ikke være en begrænsning for at anvende

dem. Genbrugstilslag i beton er et eksempel, hvor formidlingen må ske ved siden af selve anvendel-

sen, f.eks. i form af borekerner og forklaringer.

At bygning og landskab indeholder genbrugsmaterialer, som ikke kan ses, er derfor i sig selv et bud-

skab om, at de er lige så naturlige at anvende som andre materialer. I dette tilfælde har genbrugs-

centret blot den supplerende opgave at formidle budskabet om mulighederne til både professionelle

bygherrer og almindelige borgere. Gipsplader og asfalt er gode eksempel på produkter med indhold

af genbrugsmateriale, som alle kender og anvender uden af skænke genbrugsaspektet stor opmærk-

somhed.

Generelt skal genbrugsmaterialer og –produkter være forenelige med:

• Et lyst, indbydende og tidssvarende arkitektonisk udtryk med vægt på funktionalitet og godt ar-

bejdsmiljø

• Bygningsreglementets krav, herunder krav vedrørende konstruktioner, brand, indeklima og

energi

• De stillede krav i henhold til MBA2016 vedr. Materialer, jf. notat Særlige fokusområder for SGC,

KK/ARC 10-10-2016, i relevant og muligt omfang



84

• Atmosfærisk indeklima (indvendige overflader og inventar): Dokumenterede med hensyn emis-

sioner og partikelafgivelse, sidstnævnte hvis der er tale om loftprodukter

• Forventet slitage og levetid for den pågældende bygningsdel uden tids- og omkostningstung

vedligeholdelse (herunder totaløkonomiske overvejelser)

• Rengørings- og vedligeholdsvenlige overflader og udformning af rengøringsvenlige konstruktio-

ner og detaljer

Særligt indeklima i og daglig brug/drift og vedligehold af byggeriet bliver der ikke gået på kompromis

med, ved valg af materialer til byggeriet, da der er tale om en travl arbejdsplads med stort slid samti-

dig med at der forventes et stort besøgstal til udstilling mv.

Ud over den generelle indsats for at anvende genbrugsmateriale i byggeriet, vil der i de efterføl-

gende faser blive søgt efter særlige muligheder for at eksponere nye, relevante måder at anvende

genbrugsmaterialer på til inspiration for besøgende. Her vil blive lagt vægt på, at der skal være en vis

tilgængelighed til de viste materialer/produkter og at anvendelsen har en karakter, så de generelt

kan finde anvendelse. Disse løsninger kan være af mere midlertidig karakter, så de uden store om-

kostninger kan udskiftes – altså en form for bygningsintegreret udstilling.

Nedenfor kommenteres på bygherres ønsker til anvendelse af genbrugsmaterialer, jf. Funktions- og

materialebeskrivelse, s. 12-13.

Genbrugsmaterialer til udvalgte bygningsdele

Knust beton til genbrug

Der foregår et parallelt løbende projekt med ekstern rådgiver, som skal stå for sprængning og knus-

ning af en betonskorsten ved ARC. Prøver herfra rapporteres lovende, og den knuste beton forventes

anvendt, hvor det ifølge materialeanalyser og normer kan tillades.

Desuden er der mulighed for at udskære en "skive" af betonen til placering i terræn, f.eks. som sid-

demøbler (et eksempel på særlig eksponering af et genbrugsprodukt).

.



85

TILLÆG VI. BESKRIVELSE AF SCENARIER

Beskrivelsen omfatter de fire scenarier og aktiviteter som vist i figur V1.1 – VI.4. Scenarierne er op-

stillet på grundlag af værdikæde modellen, som beskrevet i afsnit 1.2 og figur 1.2,

Scenarie 1. Beton med genanvendt tilslag, aktuelt scenarie

Det aktuelle scenarie indeholder de oprindelig planlagte aktiviteter med genanvendelse af beton fra

HFOR-skorsten i ny beton i SGC. Suppleret med beton fra T-dragere Amagercentret.

Figur VI.1. Scenarie 1. Beton med genanvendt tilslag, aktuelt scenarie. Knust beton fra skorsten suppleret med

beton fra T-dragere Amagercentret, som tilslag i ny beton SGC. Individuelle aktiviteter forskellige fra scenarie 2.

er fremhævet. Øvrige aktiviteter er principielt identiske med Scenarie 2.

Nedrivning skorsten omfatter:

Klassifikation og prøvning af beton før nedrivning. Beslutning om opførelse af SGC-anlæg med gen-

brugsbeton fra skorsten på Amagerværket er baseret på undersøgelse af beton i skorsten med hen-

syn til kvalitet og egnethed til 100% tilslag i stenfraktionen som beskrevet i afsnit 3.2.

Nedrivningsarbejdet omfatter:

• Indretning og afrigning af arbejdsplads

• Forberedelser til nedrivning

• Konstruktion og drift af sænkbar arbejdsplatform

• Hugning fra top til kote 30 m

• Jordrampe til maskine med langarm til nedrivning af nederste del af skorsten

• Sikkerhedsforanstaltninger, sikring af rør og afdækning med gummidug

• Hugning og klipning af beton fra kote 30 m og ned.

Nedrivningsarbejdet betragtes som identiske i alle scenarier og som økonomisk og miljømæssigt

neutralt. Arbejdet indgår derfor ikke i sammenligning mellem de fire scenarier.

Forknusning og transport omfatter:

• Udrosning af brokker efter nedrivning fra top til kote 35 m



86

• Udrosning af brokker efter nedrivning fra kote 35 m til terræn

• Forknusning af brokker til maksimum 0,5 m

• Skæring, opsamling og afhændelse af jern

• Transport af brokker til NORRECCO, her indgår også transport af beton fra Amagercentret.

Knusning og sortering omfatter:

• Midlertidigt oplag af brokker før knusning hos NORRECCO

• Prøveknusning og undersøgelse af materialet med henvisning til norm for tilslag.

• Knusning og sigtning til 4 – 25 mm

• Frasortering af skrotjern, opsamling og afhændelse af armeringsjern

• Frasortering, håndtering og genanvendelse / bortskaffelse af fine materialer 0 – 4 mm

• Oplag af færdigvarer

• Kontrol af processer og materialer

Prøveknusning, knusning og sigtning samt håndtering af fine materialer afviger fra traditionelle pro-

cesser.

Der ses bort fra de ekstra omkostninger til frasortering af armering af rustfri stål, som egentlig ikke

har noget at gøre med transformationsprocesserne.

Levering af materialer omfatter:

• Transport af færdigvarer fra NORRECCO til UNICON på prøvestenen

• Midlertidigt oplag hos UNICON

• Vanding af tilslagsmaterialer før blanding

• Kontrol af materialer

Vanding af tilslagsmateriale før blanding er en ekstra foranstaltning for genanvendt tilslag.

Betonblanding omfatter:

• Recept for genbrugsbeton samt evt. hensyn til design af betonkonstruktioner

• Levering og tilsætning af genbrugstilslag i stenfraktionen

• Levering og tilsætning af sand

• Levering og tilsætning af cement

• Levering og tilsætning af vand

• Levering og tilsætning af plaststoffer m.v.

• Blandeprocesser hos UNICON

• Transport af færdigbeton med betonbil fra UNICON til SGC

• Kontrol af processer og materialer

Det er nødvendigt at udarbejde en særlig recept for genbrugsbeton med 100% tilslag af genanvendt

tilslag, hvilket giver anledning til marginale forskelle med hensyn til CO2 og økonomi.

Betonstøbning SGC omfatter:

• Pumpning af beton fra bil til støbested

• Støbearbejde med komprimering og afretning



87

• Efterbehandling

• Kontrol omfattende prøvestøbning, sætmålskontrol og slutkontrol

Alle aktiviteter betragtes principielt som identisk med traditionel beton med hensyn til CO2 og om-

kostninger.

.

Scenarie 2. Beton med naturligt tilslag, tænkt traditionelt scenarie

Figur VI.2. Scenarie 2 Beton med naturligt tilslag. Traditionelt aktuelt scenarie for byggeri af SGC med fabriksbe-

ton med naturligt tilslag uden sammenhæng med nedrivning af HOFOR-skorsten og bortskaffelse af betonbrok-

ker. Individuelle aktiviteter forskellige fra scenarie 2 er fremhævet. Øvrige aktiviteter er principielt identiske med

Scenarie 2.

Det traditionelle scenarie omfatter nedrivning af skorsten og anlæg af SGC som to adskilte projekter

uden transformation af materialer. Begge projekter forudsættes gennemført under traditionelle be-

tingelser, dvs. brokker fra skorstenen afleveres til fri genanvendelse til mest fordelagtig pris for ned-

rivningsentreprenøren. Beton til anlæg af SGC købes til den mest fordelagtige pris.

Nedrivning omfatter aktiviteter som beskrevet under scenarie 1, ekskl. Klassificering og prøvning af

beton. Det vurderes, at supplement af beton fra T-bjælker, Amagercentret i det aktuelle scenarie

ikke har betydning for det tænkte scenarie.

Forknusning og transport omfatter aktiviteter som beskrevet under scenarie 1. I det traditionelle scenarie afhænger transporten af den mest fordelagtige aflevering af materialerne for entreprenø-ren. Det behøver ikke nødvendigvis at være aflevering til NORRECCO, men andre muligheder kan også tænkes, fx aflevering til RGS Nordic, Selinevej, Nordhavn, evt. Køge Havn eller et helt andet sted. P. Olesen A/S har oplyst, at man overvejede afhændelse af brokkerne til Sten & Grus, Prøveste-nen. Fri genanvendelse, uspecificeret vil sige genanvendelse som tilslag i ny beton, genanvendelse i bære-lag eller fyld, afhængig af det konkrete marked. Sandsynlig afsætning som stabilgrus 0-32 mm ubun-det bærelag- til entreprenør i Københavns kommune. Levering af materialer omfatter:



88

• Produktion af naturlige tilslagsmaterialer, herunder indvinding, knusning og sigtning.

• Transport af materialer fra grusgrav og stenbrud til UNICON. UNICON har oplyst at tilslags-

materialer kommer fra granitbrud i Skåne, kørselsafstand 70 km.

• Oplag før blanding


Betonblanding omfatter aktiviteter svarende til betonblanding i scenarie 1.

Betonstøbning omfatter aktiviteter svarende til betonstøbning i scenarie 1

Scenarie 1.a Bærelag af knust beton, aktuelt scenarie

Figur VI.2. Scenarie 1.a genanvendelse af knust beton i bærelag, aktuelt scenarie. Individuelle aktiviteter forskel-

lige fra scenarie 2.a er fremhævet. Øvrige aktiviteter er principielt identiske med Scenarie 2a.

Scenarie 1.a handler om genanvendelse af beton på et lavere kvalitetsniveau, nemlig i bærelag. Lige-

som de andre scenarier forudsætter scenarie 1.a. nedrivning af HOFOR-skorsten, knusning og sorte-

ring hos NORRECCO. I stedet for genanvendelse som tilslag anvendes betonen i ubunden form i bæ-

relag i SGC befæstede arealer.

Nedrivning er identisk med scenarie 1, ekskl. Klassifikation af beton.

Forknusning og transport er identisk med scenarie 1.

Knusning og sortering som scenarie 1, knusning og sigtning af materialer til 0-32 mm og ingen sær-

skilt håndtering af fine fraktioner.

Levering af materialer omfatter:

• Transport af færdigvare fra NORRECCO til SGC

• Midlertidigt oplag, - om nødvendigt

• Kontrol af materiale



89

Transport af færdigvare er forskellige fra scenarie 2a, medens midlertidigt oplag og kontrol betragtes

som identiske med traditionel levering af materialer med hensyn omkostningerne og CO2 emission.

Indbygning i bærelag omfatter:

• Udlægning af materialer ved bagtip og fordeling med dozer m.v. i to lag henholdsvis som

bundsikring og bærelag

• Komprimering med tromler

• Kontrol af materialer og styrke bærelag

Alle aktiviteter betragtes principielt som ens for genanvendt bærelag og naturligt bærelag med

hensyn til økonomi og CO2 emission.

Scenarie 2.a Naturlige materialer i bærelag, tænkt traditionelt scenarie

Figur VI.4. Naturlige materialer i bærelag i containerplads SGC uafhængig af nedrivning af HFOR-skorsten. Tænkt

traditionelt scenarie. Individuelle aktiviteter er fremhævet. Øvrige aktiviteter er principielt identiske med scena-

rie 1.a.

Nedrivning er identisk med scenarie 1.

Forknusning og transport omfatter aktiviteter som beskrevet under scenarie 1 med henblik på fri genanvendelse af betonmaterialerne. I det traditionelle scenarie afhænger transporten af den mest fordelagtige aflevering af materialerne for entreprenøren. Det behøver ikke nødvendigvis at være aflevering til NORRECCO, men andre muligheder kan også tænkes, fx aflevering til RGS Nordic, Seli-nevej, Nordhavn, evt. Køge Havn eller et helt andet sted. P. Olesen A/S har oplyst, at man overvejede afhændelse af brokkerne til Sten & Grus, Prøvestenen. Fri genanvendelse, uspecificeret vil sige genanvendelse som tilslag i ny beton, genanvendelse i bære-lag eller fyld, afhængig af det konkrete marked. Sandsynlig afsætning som stabilgrus 0-32 mm ubun-det bærelag til entreprenør i Københavns kommune. Levering af materialer omfatter:

• Produktion af naturlige bærelagsmaterialer, herunder indvinding, knusning og sigtning.



90

• Transport af materialer fra grusgrav eller mellemhandler til SGC.

• Der er evt. behov for midlertidigt oplag.


Indbygning af bærelag omfatter aflæsning ved bagtip, som scenarie 1.a udlægning og komprimering

i to lag. Kontrol af materialer og bæreevne.



91

TILLÆG VII. SAMMENLIGNENDE VURDERING AF CO2-EMISSION OG ØKONOMI

Indledning

Til støtte for vurderingerne i kapitel 4 gives følgende supplerende oplysninger og beregninger.

På grundlag af realiserede materialestrømme, figur VII.1 (figur 3.19), og sammenlignende scenarier,

beskrevet i Tillæg VI, sammenlignes CO2-emission og transportomkostninger, ved

• genanvendelse af knust beton som groft tilslag til beton i SGC og traditionel beton med

groft naturligt tilslag, granit og

• genanvendelse af knust beton som ubundet bærelag i SGC med bærelag af naturlige materi-

aler.

Vurderingerne er begrænset til de individuelle aktiviteter i de to typer genanvendelser, som er for-

skellige i de udvalgte scenarier. Det vil sige, at vi sammenligner de konkrete forskelle i scenarierne

med hensyn og CO2-emission til transportomkostninger.

Figur VII.1. Realiserede materialestrømme af brokker fra henholdsvis skorsten og T-dragere, Amagercentret, jf. figur 3.19.

Sammenlignelige data for CO2-emission

Enhedsværdier for CO2-emission under processer og aktiviteter som nævnt er samlet i tabel VII.1. Da vi ikke har kunnet finde nogen officiel tilgængelig liste over alle nødvendige CO2-emissionsdata, har vi hentet data fra flere forskellige kilder og ud fra disse oplysninger estimeret de nævnte enheds-data. Det skal bemærkes at der er stor spredning i de indhentede data.



92

Aktivitet

CO2 emission pr. en-

hed

Reference

Enhed kg

Transport af brokker t/km 0,1 Ref. 1 og 2

Knusning og sortering, brokker, 4 – 25 mm t 1,5 Ref. 2 og 3

Knusning og sortering, brokker, 0 - 32 mm t 1 Ref. 2

Produktion naturlige materialer, grusgrav t 2,1 Ref. 5, 4 og 8

Produktion naturlige materialer, granitbrud t 7,3 Ref. 5, 4 og 7

Produktion og levering af cement t 804 Ref. 6

Tabel VII.1. Enheds data for CO2-emission. Referencer:

1. Jeanette Sjunnesson, Life Cycle Assessment of Concrete, Lund Universitet 2005, http://lup.lub.lu.se/luur/down-load?func=downloadFile&recordOId=4468239&fileOId=4469176. Transport CO2 emission varierer med størrelse af transportkøretøj. Macadam (tilslag) 1,6 kg CO2 pr. t, Grus 0,07 kg CO2 pr. t

2. Region Hovedstaden, Nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald og overskudsjord fra kvalitetsfondsbyggerierne. Kort-lægning af potentiale for nyttiggørelse og økonomiske besparelser. Rapport udarbejdet af Lauritzen Advising, marts 2015. https://docplayer.dk/4632931-Kortlaegning-af-potentiale-for-nyttiggoerelse-og-oekonomiske-besparel-ser.html. Beregninger på grundlag af det aktuelle dieselforbrug.

3. NORRECCO har oplyst 78 l diesel pr. time til knuser, læssemaskiner, og sorterværk. Knuser 125 t 4-25 mm/0-4 mm pr. time og 175 t 0-32 pr. time. Gennemsnitligt dieselforbrug på henholdsvis 0,624 t/l og 0,446 t/l. Multipliceret med 2,4 = 1,5 kg CO2/t og 1,1 kg CO2/t,

4. MPA Essential materials sustainable solutions. Carbon management, http://www.mineralproducts.org/sustainabil-ity/carbon-management.html. 2014 data: Crushed rock 3,8 kg CO2, sand and gravel, landindvundet, 3,5 kg CO2 pr. t.

5. ÖKOBAUDAT Sustainable Construction Information Portal. https://www.oekobaudat.de/en/database/database-oekobaudat/daten/db1/1/Mineral%20building%20products.html#bereich1. Det oplyses at produktion af 2-32 mm tilslag og 0-2 mm sand udleder 2,7 kg/t og 33,28 kg/t for henholdsvis vådt og tørt materiale.

6. Aalborg Portland, grå cement 2017. 764 + Transport 400 km x 0,1 kg 7. G.F. Brent Greenhouse gas implications of explosives and blasting, tillæg på 5,2 kg CO2 for udsprængning og trans-

port af granit til knuseværk. Lagt til 2,1 kg CO2 giver det en udledning på 7,3 kg CO2 pr. t. 8. Teknologisk Institut, jf. bemærkninger til rapport har TI oplyst at man anvender 2.1 kg CO2 pr. ton grus.

Sammenlignelige priser

Aktuelle priser i bygge- og anlægsprojekter er sædvanligvis afhængige af projektspecifikke aftaler og særlige rabatter. Dette gælder også de aktuelle omkostninger i forbindelse med demonstrationspro-jektet. Den prismæssige sammenlignende vurdering handler alene om transportomkostninger. Til orientering gives desuden andre enhedspriser, som kan tænkes at have interesse for vurdering af genanvendelsesøkonomien, som fremgår af tabel VII.2. Det skal bemærkes,

• at de nævnte enhedspriser er indikative, og de kan ikke umiddelbart anvendes til beregning af de reelle omkostninger, som er sammensatte priser baseret på tilbud og forhandling,

• at omkostninger til klassificering og prøvning af beton til genanvendelse omfattede prøver af forskellige mulige typer donorbeton: HOFOR-skorsten, fra ARC-skorsten forbrændingsan-læg, metrobeton m.v.,

• at modtageafgift sædvanligvis er baseret på forhandling,

• at priser til transport skønnes at variere afhængig af afstand og tæthed i trafikken, for de kortere afstande (0,5 – 11 km) er enhedsprisen for transport t/km sat til 2 kr. og for længere afstande til 1 kr. km,

• at pris for afsætning af fine materialer fra knusning afhænger af den aktuelle efterspørgsel. Jf. NORRECCO´s prisliste er prisen for fine materialer 130 kr./t, dvs. at håndtering af spild fra knusning skal ikke betragtes som omkostning, Den aktuelle pris for levering af fyld til SGC er ikke prissat, men vurderes at ligge på 50 kr./t.

http://lup.lub.lu.se/luur/download?func=downloadFile&recordOId=4468239&fileOId=4469176

http://lup.lub.lu.se/luur/download?func=downloadFile&recordOId=4468239&fileOId=4469176

https://docplayer.dk/4632931-Kortlaegning-af-potentiale-for-nyttiggoerelse-og-oekonomiske-besparelser.html

https://docplayer.dk/4632931-Kortlaegning-af-potentiale-for-nyttiggoerelse-og-oekonomiske-besparelser.html

http://www.mineralproducts.org/sustainability/carbon-management.html

http://www.mineralproducts.org/sustainability/carbon-management.html

https://www.oekobaudat.de/en/database/database-oekobaudat/daten/db1/1/Mineral%20building%20products.html#bereich1

https://www.oekobaudat.de/en/database/database-oekobaudat/daten/db1/1/Mineral%20building%20products.html#bereich1



93

Ref. 1. Erfaringsmæssige tal bl.a. fra projekt Genbrug af mursten, Københavns Kommune, februar 2017,

Ref. 2. Oplysninger fra NORRECCO samt Prisliste 2019

Tabel VII.2 Oversigt over priser anvendt til økonomisk sammenlignende vurdering af de fire scenarier.

Sammenligning af scenarierne 1. Beton med genanvendt tilslag og 2. Beton med naturligt tilslag Forudsætninger for sammenligning

• Nedknuste mængder beton fra skorsten, 385 t, og T-dragerer, 700 t, i alt 1085 t er anvendt til produk-

tion af 1105 m3 beton, CA35 GEN som substitution for 1105 m3 standardbeton A35.

• Ved nedknusning af beton fra skorsten til tilslag er der konstateret frasortering af 43,3% fine materia-

ler, 0-4mm. Til produktion af 385 t genanvendt tilslag 4-25 mm er der knust 679 t betonbrokker og

frasorteret 294 t fine materialer 0-4 mm.

• Der foreligger ikke data for knusning af T-dragere. Det forudsættes, at der ligesom ved knusning af

beton fra skorsten er frasorteret 43,3 % fine materialer. Til produktion af 700 t genanvendt tilslag er

der knust 1235 t T-dragere og frasorteret 535 t fine materialer 0-4 mm.

• Recepter for genbrugsbeton og standardbeton fremgår af tabel 3.4. Dvs. 713 m3 beton med tilslag af

T-drager-beton og 392 m3 beton med tilslag af skorstensbeton.

Tabel VII.3. Sammenlignelige mængder beton, cement og groft stentilslag, scenarier 1 og 2 beregnet på grund-lag af recepter i tabel 3.4 og materialestrømme, figur VII.1 (figur 3.19).

Aktivitet

Omkostninger

pr. enhed

Referencer / Bemærkninger

Enhed Kr.

Klassificering, prøvetagning m.v., donorbeton Stk. - Varierer afhængig af konkrete forhold

Transport af materialer, 0 – 11 km t/km 2 Ref. 1

Transport af materialer over 11 km t/km 1 Ref. 1

Modtageafgift, rene armerede brokker t 40 Ref. 2

Oplag før knusning t 8 Ref. 2

Knusning og sortering, 4 – 25 mm t 50 Ref. 2

Knusning og sortering, 0-32 mm t 38 Ref. 2

0-32 mm genbrugsstabil, salgspris, t 60 Ref. 2, prisliste

4-25 mm genanvendt tilslag, salgspris t 150 Ref. 2

0-4 mm fine materialer, salgspris t 50 Ref. 2

4-25 mm, granittilslag t 160 UNICON inkl. transport

0-32 mm, stabilgrus. t 130 Ref. 2, prisliste

Vanding før blanding t 5 UNICON, inkl. vandafgift

Scenarie 1

Genbrugsbeton Scenarier 2

Standardbeton ”Skorsten” ”T-dragere” I alt

Betonbrokker til knusning 679 t 1235 t 1914 t

Frasortering 43,3% 294 t 535 t 829 t

Genanvendt tilslag, 56,7% 385 t 700 t 1085 t

Naturligt tilslag, granit 1113 t

Sammenlignelige betonmængder 392 m3 713 m3 1105 m3 1105 m3

Cement, CEM I 52,5N, 119 t 220 t 339 t 394 t



94

• I sammenligningen indgår aktiviteter/processer, der er fremhævet i scenarierne, som er beskrevet i

Tillæg VI. Øvrige aktiviteter/processer betragtes ens for de to scenarier.

• I sammenligningen indgår mængder af brokker, groft tilslag og cement, som anført i tabel VII.3.

• I betragtning af, at recepten for genbrugsbeton er optimeret med hensyn til minimering af cement,

uden specifik relation til genanvendelse af beton, er der givet en referencebeton med cementindhold

svarende til standardbeton A35 og genanvendt tilslag. Her sammenlignes alene de respektive mæng-

derne af groft tilslag til fremstilling af 1105 m3 beton.


CO2 emission


Enhedsmængde kg CO2/t

Mængde t CO2, t Enhedsmængde kg CO2/t

Mængde t CO2, t


skorsten til NORRECCO 3,4 km á 0,1 kg 679 0,23



RECCO

3,2 km á 0,1 kg 1235 0,40


skorsten til nærmeste

modtageanlæg

3,4 km á 0,1 kg 1914 0,65

Prøveknusning 1,5 50 0,08

Knusning og sortering.

Genanvendt tilslag 1,5 1914 2,87


genbrugsstabil 1,0 1914 1,91

Produktion, naturlige ma-

terialer, granit 7,3 1113 8,12

Transport genanvendt til-

slag NORRECCO – UNI-

CON

0,5 km á 0,1 kg 1085 0,05


ler fra NORRECCO - SGC 11 km 0,1 829 0,91

Transport tilslag granit

granitbrud – UNICON 70 km á 0,1 kg 1113 7,79

Cement 804 339 273 804 394 317

Ialt 277,54 335,47

Ialt ekskl. cement 4,54 18,47

Tabel IIV.4. Resultater af CO2 vurdering af genanvendelse af 1914 t beton brokker fra nedrivning af skorsten og

T-dragere fra Amagercentret til produktion af 1085 t tilslag til 1105 m3 beton sammenlignet med traditionel

bortskaffelse af beton og produktion af beton med naturligt tilslag.



95

Sammenligning af scenarier 1. Genanvendt tilslag og 2.Granittilslag, CO2-emission

På grundlag af beregning af sammenlignelige mængder angivet i tabel VII.3 og de fremhævede aktivi-

teter i scenarierne, som vist i Tillæg VI, giver tabel VII.4. oversigt over de vigtigste CO2 producerende

aktiviteter og de hermed forbundne emissioner. I det konkrete eksempel har vi sparet ca. 57 t CO2

ved produktion af 1105 m3 beton med genanvendt tilslag. Det svarer til en reduktion af CO2 emissio-

nen ved den traditionelle betonproduktion med ca. 17%. CO2-emissionen er domineret af bidrag fra

cementen, ca. 98 % i scenarie 1 og ca. 94% i scenarie 2.

Ser vi bort fra CO2 emissionen fra cement, ses en difference på ca. 14 t, svarende til en reduktion på

ca. 75% af emissionen fra produktion og transport af tilslag i det traditionelle scenarie.

Produktion og levering af 1085 t genanvendt tilslag har resulteret 4,99 t CO2 svarende til 4,6 kg CO2

pr. t genanvendt tilslag. Produktion og levering af 1113 t naturligt tilslag, granit samt afhændelse af

brokker fra nedrivning af skorsten har resulteret i 18,47 t CO2 svarende til 16,6 kg CO2 pr. t granit.


Transportøkonomi


Enhedspris kr./t

Mængde

t

Pris

kr.

Enhedspris kr./t

Mængde

t

Pris

kr.



3,4 km á 2 kr. 679 4.617



RECCO

3,2 km á 2 kr. 1235 7.904



læg

3,4 km á 2 kr. 1914 13.015

Transport NORRECCO –

UNICON.

0,5 km á 2 kr. 1085 1.085

Transport granitbrud –

UNICON

70 km á 1 kr. 1113 77.910

Transport af beton fra

UNICON til SGC.

10,4 km. á 2 kr. 1105 m3 x

2,4

55.161 10,4 km á 2 kr. 1105 m3 x

2,4

55.161


ler, fyld, NORRECCO-SGC

11 km á 2 kr. 829 18.238

Ialt 87.005 146.086

Tabel VII.5. Sammenlignende vurdering af transportomkostninger for genanvendt tilslag og genbrugsbeton sam-

menlignet med traditionel bortkørsel af betonbrokker og transport af naturligt tilslag.

Sammenligning af scenarier 1 Genanvendt tilslag og 2. Granittilslag, transportøkonomi

De reelle omkostninger i projektet er baseret på sammensatte priser af forskellige ydelser, herunder

omkostninger til alternative leverancer af brokker, konsulentydelser m.v. Det er således ikke entydigt

grundlag for en konkret økonomisk sammenligning mellem henholdsvis scenarie 1 og scenarie 2 og

scenarie 1.a og 2.a. Den væsentligste økonomiske fordel i genanvendelse af beton ligger i logistikken



96

og lavere produktionsomkostninger for genanvendte materialer. Demonstrationsprojektet giver mu-

lighed for en sammenlignende vurdering af transportomkostninger i de to scenarier for levering af

1105 m3 beton til SGC, som vist i tabel VII.5.Tabel VII.5 viser, at transportomkostningerne for scenarie 1

ligger 40% under transportomkostningerne for scenarie 2. Transporten af granit fra Skåne dominerer omkost-

ningerne i scenarie 2.

Ser vi på den samlede transportøkonomi i de to scenarier i forhold til mængder af tilslag er trans-

portomkostninger vedr. 1085 t genanvendt tilslag opgjort til 87.005 kr. svarende til ca. 80 kr. pr. t. De

samlede transportomkostninger vedr. 1113 granit er opgjort til 146.086 kr. inkl. omkostninger til

håndtering af brokker fra skorsten, svarende til 131 kr./t.

Ved sammenlignende vurdering af de samlede økonomiske omkostninger skal man medtage omkost-

ninger til kvalificering af donor beton, som afhænger af de konkrete forhold. Desuden skal der med-

tages omkostninger til vanding af det genanvendte tilslag før betonblandingen. Omkostninger til van-

ding udgør ifølge UNICON 5 kr. pr. t, dvs. i det foreliggende tilfælde 5.425 for vanding af 1085 t gen-

anvendt tilslag.

Ved knusning af genanvendt tilslag blev de fine materialer, 0-4 mm, frasorteret og afsat til ZÜBLIN

som fyld, vurderet salgspris 50 kr./t. Det er vigtigt for genanvendelsesøkonomien, at de fine materia-

ler bliver afsat til nyttiggørelse og ikke bliver betragtet som omkostningskrævende spild.

Sammenligning af scenarierne 1a. Genanvendt beton i bærelag og 2a. Naturlige materialer i bære-

lag

Forudsætninger for sammenligning

• Vi ser på genanvendelse af 3.457 t nedknuste brokker fra skorsten, som vist i figur VII.1,

sammenlignet med 3.457 naturlige materialer. Der indgår ingen brokker fra T-drager i vur-

deringen.

• I sammenligningen indgår aktiviteter/processer, der er fremhævet i scenarier, Tillæg VI. Øvrige aktivi-

teter/processer betragtes ens for de to scenarier.

• Armeringsjern og forureninger er ikke medregnet. Der regnes ikke med spild fra knusning.

• Krav til genanvendte og naturlige materialer med hensyn til kvalitet og udlægning er ens.

• Der er ikke taget hensyn til, at bærelag med nedknust beton kan have bedre styrkemæssige

egenskaber end bærelag med naturlige materialer.

• I scenarie 2.a tænkes de naturlige materialer leveret fra dansk grusgrav, 25 km fra SGC.

Sammenligning af scenarier 1.a og 2.a, genanvendt bærelag, CO2- emission

Af tabel VII.6 fremgår, at besparelsen ved genanvendt bærelag i stedet for naturligt grus er 17,08 t

CO2 - 8,44 t CO2 = 8,64 t CO2, svarende til ca. 51% reduktion af CO2-emissionen ved levering af natur-

lige materialer. Besparelsen svarer til ca. 2,5 kg CO2 pr. t betonbrokker.

Produktion og levering af 3457 t genanvendt bærelag har resulteret 8,44 t CO2 svarende til 2,4 kg

CO2 pr. t genanvendt bærelag. Produktion og levering af 3457 t naturligt bærelag samt afhændelse af

en tilsvarende mængde brokker fra nedrivning af skorsten har resulteret i 17,08 t CO2 svarende til

4,9 kg CO2 pr. t naturligt bærelag.



97

Bærelag 3457 t

CO2 emission

Scenarie 1. a. Genanvendt bærelag Scenarie 2.b. Naturligt bærelag

Enheds-mængde, kg CO2/t

Mængde,

t

CO2, t Enhedsmængde, kg CO2/t

Mængde

t

CO2, t


fra skorsten til NOR-

RECCO

3,4 km á 0,1 kg 3457 1,18


fra skorsten til modta-

geanlæg,

3,4 km á 0,1 kg 3457 1,18


brokker, 0-32mm

1 3457 3,46

Produktion, naturlige

materialer, 0-32 mm

2,1 3457 7,26

Transport genan-

vendte materialer

NORRECCO – SGC

11 km á 0,1 kg 3457 3,80

Transport grusgrav na-

turlige materialer –

SGC

25 km á 0,1 kg 3457 8,64

Ialt 8,44 17,08

Tabel VII.6 Resultater af CO2 vurdering af genanvendelse af 3457 t beton brokker fra nedrivning af skor-

sten til produktion og levering af 3457 t bærelag sammenlignet med traditionel bortskaffelse af 3457 t

beton samt produktion og levering af 3457 t naturlig t grus til bærelag.

Sammenligning af scenarier 1.a og 2.a, genanvendt bærelag, transportøkonomi

Sammenlignende vurdering af transportomkostninger fremgår af tabel VII.7.

Bærelag 3457 t

Transport

Scenarie 1.a. Genanvendt bærelag Scenarie 2.a. Naturligt bærelag

Enhedspris Kr. /t

Mængde

t

Pris

kr.

Enhedspris Kr./t

Mængde

t

Pris

kr.



3,4 km á 2 kr. 3457 23.508



læg

3,4 km á 2 kr. 3457 23.508

Transport genanvendte

materialer NORRECCO –

SGC

11 km á 2 kr. 3457 76.054

Transport naturlige mate-

rialer grusgrav – SGC.

25 km á 1 kr. 3457 86.425

I alt 99.562 109.933

Tabel VII.7 Sammenlignede vurdering af transportomkostningerne for henholdsvis genanvendt bærelag og

naturligt grus til bærelag.



98

Af tabel VII.7 fremgår en besparelse på 10.371 kr. i transportomkostninger ved genanvendt bærelag,

svarende til ca. 11% af transportomkostninger ved naturligt bærelag.

Ser vi på den samlede transportøkonomi i de to scenarier i forhold til mængder af tilslag er trans-

portomkostninger vedr. 3457 t genanvendt bærelag opgjort til 99.562 kr. svarende til ca. 29 kr. pr. t.

De samlede transportomkostninger vedr. 3457 t naturligt bærelag er opgjort til 109.933 kr. inkl.

transportomkostninger til håndtering af brokker fra skorsten, svarende til 32 kr./t.

Genanvendelse af beton · Genbrug af beton, Sydhavn Genbrugscenter. Erfaringsopsamling Februar 2020...

Documents

Transcript of Genanvendelse af beton · Genbrug af beton, Sydhavn Genbrugscenter. Erfaringsopsamling Februar 2020...