9

Allearter.dkTanker og erfaringer omkring en samlet dansk artsliste

Lars Skipper

IntroduktionEn gammel drøm blev vækket til live i sommeren 2009. Drømmen om en samlet oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe m.v., et Allearter.dk.

Initiativtageren til projektet var Dan-BIF – Danish Biodiversity Information Facility (www.danbif.dk), under Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. DanBIF havde en pose penge

Allearter.dk er et projekt under DanBIF, Statens Naturhistoriske Museum, der har til formål at udarbejde en samlet oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe m.v.

10 11

gruppe som lus, der p.t. er repræsenteret med 30 arter på listen. Et kig på vores na-bolande giver imidlertid et fi ngerpeg om, at det reelle antal nok er fl ere hundrede arter. Helt galt er det for rundormenes vedkommende. Et par hundrede arter indgår foreløbig i udkastet til artslisten, men gruppen er meget dårlig undersøgt og det skønnes, at det reelle antal af danske arter kan være i størrelsesordenen 10.000!For en del grupper foreligger nye og grundige oversigter, men fl ere af disse ”gemmer” sig i bøger og tidsskrifter, der kan være svære at fi nde frem til og som skal bestilles hjem fra specialbiblioteker. Og kun i ganske få af de tilfælde, hvor der fi ndes nye og gennemarbejdede oversigter, fi ndes de på Internettet i en let tilgængelig online-version.

”Artsgrupper” – et løst men praktisk begrebPå allearter.dk inddeles arterne i ”arts-grupper” – en meget subjektiv inddeling, der kan bøjes efter smag, interesse og faglig forstand. Artsgrupperne er primært valgt ud fra praktiske og traditionelle synspunkter.Nogle artsgrupper er systematisk velad-skilte og følger de primære niveauer, f.eks. snegle og biller, der udgør hhv. en klasse blandt bløddyrene og en orden blandt insekterne. Andre skiller sig ud på mere ”skæve” niveauer, såsom sækdyr, en underrække blandt rygstrengsdyrene, og mellus, en overfamilie blandt de næbmun-dede insekter. Enkelte artsgrupper udgør ikke naturlige systematiske enheder, men er valgt, fordi arterne traditionelt er blevet behandlet og omtalt samlet. Det gælder

f.eks. dagsommerfugle og i særdeleshed algerne, der indtil videre er repræsenteret ved marine makroalger, der dækker over arter fra såvel planteriget som riget Chromista. Nogle artsgrupper dækker blot over en enkelt familie, mens andre rummer én eller fl ere rækker. Ligeledes er antallet af arter uhyre variabelt og svinger fra blot en enkelt art (bl.a. armfødder – en selvstændig række i dyreriget) til mere end 4.600 arter (tovinger = fl uer og myg).

Danske arter - et øjebliksbilledeAntallet af arter ændrer sig konstant – det har altid gjort det og vil gøre det til evig tid. Tidligere i historien var voldsomme naturkatastrofer og istider øverst på årsagslisten. I de seneste årtier er de primære årsager klimaforandringer,

En samlet oversigt over Danmarks krebsdyr har ikke tidligere været udarbejdet. På bil-ledet ses kommakrebsen, Diastylis rathkei. Foto: Steffen Lundsteen.

til rådighed og ansatte undertegnede til at indsamle informationer om danske arter og få dem stykket sammen i en database.DanBIF har bl.a. til formål at formidle datasæt om den danske biodiversitet til Internettet – museumssamlinger, regi-streringer af fugle via DOF-basen etc., og DanBIF er et oplagt hjemsted for et projekt som allearter.dk.Det primære formål med allearter.dk er at udarbejde lister over Danmarks dyr, plan-ter, svampe m.v. samt deres systematiske tilhørsforhold – samle dem på ét sted og gøre dem let og frit tilgængelige for alle interesserede – læg såvel som lærd.Men som det vil fremgå af det følgende er det så langtfra nogen let opgave at udarbejde sådanne lister.

Detektivarbejdet begynderNu handlede det om at fi nde frem til tidligere publicerede lister etc. og få dem samlet og konverteret til kolonner i en database. Litteraturlister blev støvet igennem, og alt fra små artikler i obskure

tidsskrifter til store gedigne værker blev konsulteret.Også en jagt på eksperter begyndte, og det bredte sig som ringe i vandet. Såvel profes-sionelle som engagerede amatører med ekspertise inden for alskens artsgrupper blev kontaktet. Og den positive respons og imødekommenhed var slående.Gamle afhandlinger blev fundet frem – af og til med temmelig søgte titler, som f.eks. den præmievindende (!) ”Studier over Danmarks rhabdocøle og acøle Turbella-rier” fra 1905 - en grundig gennemgang af et udvalg af danske fl adorme i tidsskriftet med det tunge navn ”Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening”.

De velkendte, de forsømte og de næsten ukendteEfterhånden blev det mere og mere klart, hvor uendelig lidt vi ved om den danske biodiversitet. For mange organismegrup-pers vedkommende fi ndes ingen eller kun stærkt forældede publikationer – og ingen eller kun stærkt aldrende eksperter. Og desværre må det konstateres, at fremtiden ikke ser lys ud, da der ikke er megen fokus på viden om forsømte grupper og ikke mange unge til at tage over.Blandt de bedre undersøgte grupper kan nævnes fugle, pattedyr, planter og en stor del af svampene, samt insekter der ser godt ud i en samling! - især biller og sommerfugle.Enkelte grupper er velundersøgte i Danmark primært takket være enkelte ildsjæle – det gælder f.eks. bladlus (Ole Heie) og svirrefl uer (Ernst Torp Petersen).I den anden ende af skalaen har vi en

Allearter.dk byder også på artslister over mindre kendte grupper, f.eks. Entoprocta, små marine dyr der fi ltrerer småpartikler fra vandet vha. deres tentakler. Claus Nielsen, Statens Naturhistoriske Museum, er så godt som den eneste dansker der har beskæftiget sig med denne gruppe. Tegning: Kai Olsen.

12 13

stund dækker over hhv. 4.646, 4.023, 3.792 og 2.517 arter i databasen – i alt næsten 15.000 arter. Sommerfugle og biller er der imponerende godt styr på, men hvad tovinger og årevinger angår, er der lang vej igen. Kun få familier er der taget hånd om og ofte er det kun i kraft af en enkelt person. F.eks. har P.N. Buhl specialiseret sig i en gruppe af årevinger kaldet sorthvepse, og i forbindelse med projekt allearter.dk er der udarbejdet en opdatering med 52 nye arter for Danmark, hvoraf ca. to tredjedele er navngivet af Buhl som nye for videnskaben! Familien Braconidae, en familie af snyltehvepse,

er et af de største huller på allearter.dk. Familien er repræsenteret ved i størrelses-ordenen 1.200 arter i samlingerne på de danske museer. Disse arter er imidlertid kun bestemt til slægt og indgår ikke på allearter.dk, der indtil videre kun rum-mer de ca. 200 arter angivet på Fauna Europaea (www.faunaeur.org).

Fisk – hvirveldyr fra overklassenFor at kunne binde arter sammen i et projekt som allearter.dk kræves et skelet – et taksonomisk backbone. De vigtigste knogler i skelettet er kategorierne rige, række, klasse, orden, familie og slægt.

Trods de næsten 4.000 arter er billerne, her grøn sandspringer Cicindela campestris, en af de grupper vi har godt styr på i Danmark. Det skyldes ikke mindst en lang samlertradition. Foto: Lars Skipper.

ødelæggelse af habitater samt den øgede samhandel og transport, der fl ytter arter rundt på kryds og tværs af kloden – og hvoraf nogle får så godt og grundigt fat, at de bliver invasive og truer andre arter.Men også vores øgede viden om arternes systematik og genetik ændrer konstant billedet – arter splittes og samles, ikke mindst som følge af DNA-undersøgelser.

Hvor mange arter i Danmark?Et præcist svar på ovennævnte spørgs-mål er i sagens natur irrelevant uden at inddrage en række andre spørgsmål: Hvad med forhistoriske arter og hvor går Danmarks grænser – ikke mindst de marine – og skal Grønland og Færøerne tælles med?– Og snakker vi om kendte, registrerede eller dokumenterede arter? – hvilket bestemt ikke altid er det samme! – Eller snakker vi om de forventelige arter - eller det faktiske antal, som ingen kender eller nogensinde vil komme til at kende?…Og så er der hele spørgsmålet omkring artsdefi nitioner, der kan variere markant alt efter om man tyr til ekspertise blandt ”splittere” eller ”samlere”. Splittere defi ne-rer arter mere snævert, altså på grundlag af mindre forskelle, end samlere – og opererer derfor med fl ere arter. Trængt op i en krog og truet til et svar, vil et usikkert bud på, hvad en dansk artsliste vil kunne presses op på i løbet af nogle år være i størrelsesordenen 35-40.000 arter. I skrivende stund indeholder allearter.dk ca. 22.000 arter, hvilket dækker langt de fl este dyregrupper foruden mosser og marine makroalger.

Ildpølser og pukkelhvalens blinde passager – om kriterier for danske arterFor overhovedet at lave en liste over danske arter er man naturligvis nødt til at opstille nogle kriterier og defi nitioner for, hvilke arter der skal med – og hvilke der ikke skal med.Men disse regler er nødt til at være ”lavet af gummi” og kan kun benyttes som vejledende. Hvad der virker for den ene artsgruppe vælter læsset for den anden, og hvad traditionen byder det ene sted er uhørt det andet. Der fi ndes ikke noget endegyldigt svar, og det vil kunne disku-teres i det uendelige:

- Hvad med en amerikansk fugleart, der har kuk i GPS’en og forvilder sig over Atlanten? - Hvad med arter, der slæbes med hjem i kufferten fra en charterrejse i Syden – eller indvortes i form af parasitter? - Hvad med haveplanter, der kravler gennem hækken og ud i vejkanten? - Hvad med ildpølser og tøndesalper – bizarre dyr med bizarre navne (tilhørende de såkaldte sækdyr), der ikke fi ndes i Danmark som sådan, men kan fl yde hertil med havstrømme? - Hvad med den rur-art (krebsdyr), der i Danmark kun er fundet som gratist på en pukkelhval?

De 4 storeFire ordener blandt insekterne udgør over halvdelen af Danmarks kendte dyrearter. Det drejer sig om årevinger (hvepse, bier og myrer), tovinger (fl uer og myg), biller og sommerfugle, der i skrivende

14 15

nomi etc. Men sådan er det så langt fra. Så godt som alt er i spil. Med DNA-analyser og andre avancerede metoder bliver store dele af biodiversiteten endevendt i disse år og stort set intet kan tages for givet. Og enigheden ser ikke ud til at blive større med tiden. Håbet kunne måske være, at der kunne opnås enighed om et fælles internationalt system, som alle arbejdede ud fra, men som man ikke nødvendigvis behøver være enig i, og hvortil man kan knytte alverdens noter, henvise til alter-native synspunkter etc. Men dette er nok en utopisk tanke.

Match eller mismatchIsær for de grupper på allearter.dk hvor der ikke fi ndes dansk ekspertise tilstræbes det at matche arterne på artslisterne mod nogle af de store online-spillere på banen inden for systematik og nomenklatur. Det drejer sig bl.a. om Fauna Europaea, WoRMS (World Register of Marine Species) samt CoL (Catalog of Life). En bonus ved at matche arterne er, at stavefejl bliver opdaget.Desværre er uenigheden ofte stor og en artsliste kan sjældent matches 100%. Et af de mere grelle eksempler er miderne. I 1978 blev den hidtil eneste samlede oversigt over danske arter publiceret i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser. Listen rummer ca. 800 arter, men kun 15-20 % af arterne kan matches via ovennævnte referencer. De øvrige er sandsynligvis ugyldige navne eller dækker over synonymer for andre arter!

SynonymerMange arter lever en omtumlet tilværelse -

de fl ytter slægt, skifter navn, bliver splittet op i fl ere arter osv. Da jeg rendte rundt og fangede frøer, salamandre og tudser i min barndom, var verden simpel – de ægte frøer hørte til slægten Rana, sala-mandrene hørte til slægten Salamandra, og tudserne til slægten Bufo. I dag har de grønne frøer fået deres egen slægt, de tre danske salamander-arter placeres i hver deres slægt, og det samme gælder – ifølge nogle – de tre danske arter af tudser.Lignende eksempler fi nder vi mange steder – også blandt fuglene, hvor f.eks. fl ere terner og måger har skiftet slægt.For visse arter er listen over synonymer lang – eller endog meget lang. På hjem-mesiden AlgaeBase, en database over alverdens alger, fi ndes et imponerende udvalg af synonymer. For enkelte arter er der så mange, at det er nødvendigt at

Disse niveauer benyttes som udgangs-punkt ved klassifi kation af samtlige dyr, planter, svampe m.v., dog med enkelte undtagelser. De fl este af disse niveauer kan udbygges med ”over-” eller ”under-” – f.eks. udgør hvirveldyrene en under-række blandt rygstrengsdyr og fi sk en overklasse blandt hvirveldyrene. Også begrebet ”infra-” benyttes af og til – bl.a. inden for krebsdyrene, hvor f.eks. krabber udgør en infraorden blandt de tibenede krebsdyr.Hertil kommer enkelte andre niveauer, der benyttes mere eller mindre hyppigt, bl.a. tribus mellem familie og slægt.Hvor på det taksonomiske skelet en art skal placeres er der imidlertid tit meget forskellige meninger om. For nogle arter, f.eks. blandt algerne, går det grueligt galt, og ikke engang hvilket rige de tilhører er der enighed om.

Et fremtidsscenarie?Store internationale internetportaler, der beskæftiger sig med systematik og nomenklatur, bliver i disse tider bundet mere og mere sammen i et tætmasket net. Software, der kan få tingene til at ”snakke sammen” og automatisere funktioner, popper op i alle afskygninger.Allerede i skrivende stund fi ndes nogle imponerende værktøjer frit tilgængeligt på nettet. Nogle af disse kan fi ndes på hjemmesiden www.ubio.org.Et eksempel: Man tager en rapport, bog el.lign. spækket med artsnavne, scanner den og kører OCR på den (Optical Cha-racter Recognition = optisk tegngenken-delse) – en proces der gør at teksten kan læses af computeren. Herefter kører man teksten igennem funktionen ”FindIT”, der genkender og plukker de videnskabelige navne ud af teksten. Listen over navne køres herefter igennem funktionen ”MapIT”, hvor artslisten kan matches imod et udvalg af offi cielt godkendte referencer – og vupti – så har man f.eks. et regneark komplet med informationer om artsnavne og klassifi kation (rige, række, klasse etc.). Med lignende værktøjer vil man i princippet automatisk kunne ind-hente information om de nyeste gældende navne, systematik, synonymer, referencer m.v. til allearter.dk.Men, men, men… træerne vokser ikke ind i himlen. Mere herom i de næste afsnit.

Konsensus, konvergens og konse-kvens – nej, nul og niksDet kunne være så let, hvis autoriteterne var enige. Hvis alle nikkede samtykkende til lister over navne, synonymer, takso-

Myg og fl uer, tilsammen tovinger, er den p.t. artsrigeste gruppe på ordensniveau på allearter.dk. Kun få af de over 100 familier er imidlertid godt undersøgt. En af disse er svirrefl uerne, hvortil arten på billedet, tidlig silkesvirrefl ue, Sericomyia lappona hører. Foto: Søren Tolsgaard.

Skovfl åten Ixodes ricinus hører til miderne (ikke tægerne!), der udgør et af de største ”sorte huller” blandt Danmarks dyr. Foto: Lars Skipper.

16 17

Sp.indet.cf.etc.Uafklarede placeringer og usikre be-stemmelser kan angives vha. forskellige latinske begreber. Det mest velkendte er ”sp.” (forkortelse for species), der benyt-tes, når en art ikke kan bestemmes sikkert til art inden for en slægt – f.eks. Aeschna sp. (ubestemt art af guldsmedeslægten Aeschna). Er slægten også uvis, skrives i stedet f.eks. Odonata indet. (ubestemt guldsmed). Ubestemte underarter angives som ”ssp.” (subspecies).I visse tilfælde, hvor man f.eks. har en art, der minder om en kendt art, men tilsyneladende er noget andet, benyttes forkortelsen cf. – en forkortelse for det latinske ord confer, der hentyder til ”noget

lignende, men ikke identisk”.Der kan som tidligere nævnt være stor uenighed mellem de forskellige autoriteter om, hvor en gruppe af arter skal placeres. Kan de heller ikke blive enige med ”sig selv” fi ndes der et videnskabeligt begreb, der dækker over organismer, hvis takso-nomiske placering er uafklaret – Incertae sedis.

Kradser, langebarn, ligrøver og fl askerenserKun en brøkdel af danske organismer har etablerede danske navne. Blandt dyrene gælder det først og fremmest hvirveldyrene og enkelte insektordener, blandt planterne karplanter og mosser

bruge scrollfunktionen over fl ere skærm-billeder på computeren for at se dem alle!Hvilke navne, der bør benyttes på alle-arter.dk, vil ofte være en smagssag – og der kan være gode argumenter for såvel at vælge traditionelle navne som at vælge nye navne. Det vigtigste er, at de benyttede navne kan genkendes af ”de store spillere”. Kun de vigtigste synonymer medtages i databasen på allearter.dk.

”Fuzzy matching”Mange videnskabelige navne er næsten ens og afviger kun fra hinanden ved små forskelle. Typiske forskelle er endelserne ”-a” eller ”-us”, som f.eks. zebracikaden Planaphrodes bifasciata / P. bifasciatus – og i øvrigt en lang række andre cikader. En anden forskel er endelserne ”-i” og ”-ii” – endelser der f.eks. ofte benyttes, når arter er navngivet efter personer, såsom ”nielseni” eller ” schmidtii”. Visse databaser tager højde for dette, så der kan fi ndes frem til arterne på trods af disse forskelle. Dette kaldes ofte for ”fuzzy matching”.

Linné i fl ere udgaverEt komplet videnskabeligt navn rummer, ud over slægts- og artsnavn, information om hvem, der navngav den og hvornår – det såkaldte autornavn. Og også her er der tit uenighed – såvel i navn som årstal. I nyere navngivning tilstræbes det at angive det fulde autornavn, (i hvert fald inden for dyreriget), men især tidligere blev der ofte benyttet forkortelser, f.eks. L. for Linné – eller Linnaeus, den latiniserede form af navnet.En parentes rundt om autornavnet,

f.eks. (Linnaeus, 1758), angiver at arten er fl yttet til en anden slægt siden arten oprindeligt blev beskrevet. I zoologisk navngivning angives som regel kun det gældende autornavn, men i bl.a. botanisk navngivning er der tradition for at angive både det oprindelige navn (basionym) og det gældende autornavn. For nogle arter kan det føre til nogle mildest talt besværlige artsangivelser. Et eksempel er havalgen ”almindelig rødplet”, hvis fulde videnskabelige navn er: Rhodophysema elegans (P.L. Crouan & H.M. Crouan ex J. Agardh) P.S.Dixon, 1964. Og det er langt fra den værste!

Taxa på afvejeBegrebet taxon (taxa i fl ertal) benyttes hyppigt inden for zoologi og botanik og dækker over en systematisk enhed, f.eks. en art, en underart, en familie eller en orden. En artsliste udvidet med yderligere informationer om systematiske forhold kaldes således ofte en taxonliste. Arbejdet med at matche danske artslister mod Fauna Europaea, WoRMS m.fl . fører af og til nogle uventede resultater med sig. F.eks. dukkede der i listen over mosser pludselig såvel krebsdyr som mosdyr op – og trods navnet på sidstnævnte er de så absolut ikke beslægtede med mos-ser. Forklaringen på dette er begrebet homonymer. Homonymer er betegnelsen for navne, der dækker over to eller fl ere forskellige taxa. Der er strenge regler for, at homonymer ikke må fi ndes inden for planteriget eller dyreriget, men det til-lades på tværs af rigerne. Det undgås dog i forbindelse med navngivning af nye arter. Skovfi rben er en af de mange arter, der har skiftet navn i de senere år. Tidligere hed

den Lacerta vivipara – nu er den fl yttet til slægten Zootoca. Foto: Lars Skipper.

18

og blandt svampene basidiesvampe og sæksporesvampe.For de fl este øvrige grupper er kun få eller ingen arter navngivet på dansk.For enkelte artsgrupper er der oprettet særlige navneudvalg, for andre grupper har omfattende bogværker ”sat sig” på de danske navne, men for mange grupper bruges danske navne i fl æng og opfi ndes og ændres efter forgodtbefi ndende i for-bindelse med udgivelse af håndbøger m.v.

Allearter.dk og fremtidenBlandt de vigtigste opgaver for fremtiden er naturligvis at fortsætte arbejdet med at udbygge artslisterne – ikke mindst at få koblet de store grupper planter og svampe på. Det er også en mulighed at gå et skridt videre og udarbejde lister over protozoer og evt. bakterier – eller mere realistisk blot enkelte grupper blandt disse, da vores viden stadig er meget mangelfuld og uenighederne store.Udbyggelse af synonymer, danske navne, artskommentarer etc. bør også prioriteres.

Naturen er dynamisk og har altid været det. Nye arter ”vælter” ind over landets grænser og gør krav på en plads på listen. Nogle kommer ved egen hjælp – andre er hjulpet på vej af os mennesker. Ny viden og ændrede opfattelser omkring systematik, nomenklatur m.v. ændrer billedet. Artslisterne bliver med andre ord hurtigt forældede. En løbende opda-tering af artslisterne er derfor en vigtig opgave – og fl ere aktuelle og potentielle bidragsydere har ytret et meget klart ønske (krav) om, at listerne bliver opdateret og vedligeholdt.

Øget samarbejde er en anden vigtig opgave – såvel med bl.a. de naturhistoriske mu-seer, DMU, kommunerne, fugleognatur.dk og de grønne foreninger, som i form af udbygning af netværket af folk der vil bidrage til at holde listerne ajour.

Referencer:AlgaeBASE. http://www.algaebase.org/Allearter.dk. http://www.allearter.dk/CoL (Catalog of Life). http://www.cata-logueofl ife.org/DanBIF. http://www.danbif.dk/Fauna Europaea. http://www.faunaeur.org/uBio (Universal Biological Indexer and Organizer). http://www.ubio.org/WoRMS (World Register of Marine Species. http://www.marinespecies.org/

Følg med!Hvor godt kendskab har vi til den danske artsdiversitet? Hvilke grupper mangler, og hvor er de huller, som vi må erkende, at vi først om mange år - og måske aldrig - kommer til at fylde?Disse og fl ere spørgsmål er, eller vil blive besvaret på allearter.dk.

Kontakt forfatteren

Lars Skipperlars.skipper@get2net.dk