Kre venner!

Nu er der get godt to uger af min udlandspraktik. Hvor gr det strkt. Jeg har aftalt med mine piger at vi skal nyde

opholdet her som en slikkepind slut er slut!

Pigerne er utrolig glade

for skolen. Den lille, som

er 5 r og gr i 1. klasse i

det hollandske

skolesystem, har vret i

teatret i mandags, hvor

der blev spillet et meget

smukt dukketeater. Jeg

havde fri efter

weekendvagten, og havde

derved mulighed for at

tage med som hjlpelrer. Det er noget, mange forldre gr i denne skole, og det gr det muligt at arrangere

mange fester, arrangementer og ture ud af huset. I mandags var det meget rart at der var nogle ekstra jne p

brnene, da en stor del af gturen frte brnene tt langs den lille kanal, der gr tvrs igennem den gamle by.

Rejsebrev fra Holland Nr. 2 05.02.2015

Af Gabrille Beelen-Beeftink

I dagene omkring weekenden har en kombination af dis og frost gldet os med

nogle meget smukke vejrbilleder. I dag skinner solen fra en klar himmel;

termometret str p 2,5 minusgrader.

Jeg har fet et lille skrivehfte p praktikstedet Myosotis. Alle elever modtager

hftet. Hver dag skal vi skrive, hvad vi har lavet, og ved hjlp af reflektionscirklen

skal vi reflektere over de succeser og udfordringer, vi har oplevet. Vi skal desuden

skrive om vores faglige og personlige lringsml og flge op p dem. Det ligner

faktisk meget vores danske logbog, i hvert fald den mde, jeg selv bruger logbogen p. Forskellen er, at vores

vejleder eller en anden kollega, som vi har arbejdet sammen med dagligt lser i hftet og skriver sine

observationer omkring vores arbejde ned (se f.eks. nedenunder). For at hftet virker efter hensigten, forventes det

at eleven skriver rligt og bent om sine oplevelser gode som drlige i praktikken. Det er ikke nok at skrive: I

dag har jeg hjulpet Hr. Jensen og det er get godt; man skal ogs skrive om arbejdsgangen, mdet med borgeren og

egne tanker og flelser. Af vejlederen krves det, at hun er anerkendende over for eleven og forholder sig faktuelt

til det, hun observerer. Vejlederen skriver ikke noget, som eleven ikke allerede har fet at vide mundtligt det er

alts ikke meningen, at vejlederen pludselig skriver alvorlig kritik i hftet, uden at have talt om det med eleven frst.

Vejlederen og eleven lser det skrevne sammen og sprger hinanden, om de kan genkende det og er enige.

Jeg var i forvejen meget glad for logbogssystemet, da det udfordrer mig som elev til at dvle ved de forskellige

arbejdsopgaver, med som resultat ofte en vrdifuld bevidstgrelsesproces om de forskellige processer i arbejdet

med syge og handicappede mennesker. At vejlederen ogs skriver i hftet, gjorde mig i starten lidt nervs men jeg

er blevet rigtig glad for systemet.

Gabrille,

Din frste uge er allerede get. Vi har arbejdet

sammen i weekenden. Du er omsorgsfuld,

udstrler ro og tager dig god tid til beboerne.

Rigtig dejligt at se. Det fles som om du har vret

her meget lngere. Du har vret god til at

formulere dine lringsml. Alt i alt en super

start.

Det er fordi man fr en konkret feedback p arbejdet, og man fr det samme dag. De ting, man taler om, er lige sket,

og man kan komme ind p detaljer p en hel anden mde. Man kan ogs bladre tilbage i hftet og se udviklingen i

lringsprocessen. Skrivehftet faciliterer selvflgelig ogs en tidlig opsporing af eventuelle problemer, samtidig

med at det holder kommunikationen mellem vejleder og elev sund og aktiv.

Social- og sundhedsassistentens ansvars- og kompetenceomrder i Holland ligner meget dem i Danmark, fra

medicinhndtering til instrumentelle sygeplejeopgaver og koordinering af afdelingens arbejde. Det giver mig

selvflgelig en super mulighed for at arbejde videre med de danske praktikml. Men ogs i de emner, som ikke

umiddelbart lader til at f s meget opmrksomhed her som i Danmark (isr den forebyggende /

sundhedsfremmende / rehabiliterende tilgang), fr jeg rigtig god trning netop her, fordi situationen tvinger mig til

at komme med de gode argumenter og vise tingene korrekt.

Selv om jeg er gst og p studieophold, nnner jeg ikke at lade vre med at tale om noget s vigtigt og givende som den rehabiliterende tilgang, som jeg er stor fan af. Vi har i Lyngby-Taarbk Kommune haft det store paradigmeskifte fra helt eller delvist kompenserende sygepleje til hjlp-til-selvhjlp-princippet (eller den rehabiliterende tilgang). Nogle har omtalt paradigmeskiftet som et opgr med dovne borgere, som prver at narre os til at udfre opgaver, som de sagtens selv kan klare. Jeg synes det er s rgerligt at nogle tnker sdan, selvom jeg godt kan se den konomiske ndvendighed af kursndringen. Men man kan ogs se den rehabiliterende tilgang p en anden mde: Som en aktiv og mlrettet indsats for at hjlpe borgeren med at f herredommen over eget liv tilbage. Se p denne lillebitte stning p side 24 i Sygeplejebogen:

Mennesket nsker at tage vare p sig selv og sin familie. De fleste af os vil ikke vre afhngige. Derfor skal vi hjlpe borgeren med at hjlpe sig selv.

P praktikstedet i Holland synes jeg at beboerne fr for meget hjlp i forhold til deres egne ressourcer. Da jeg p

min frste arbejdsdag gav en beboer en vaskeklud i hnden, sagde hun: Jamen det plejer damerne at gre Jeg

tror at mange beboere ville vre mere friske bde psykisk og fysisk, hvis de fik mulighed for at gre mere selv. Det

samme problem glder

forflytningssituationer.

Personalet slider alt for

meget i forflytninger, som

beboere sagtens selv kan

klare eller i hj grad kan

hjlpe med. Jeg har set en

medarbejder med skinner

p hndleddene p grund

af slid hive og skubbe til

en mand p 100 kilo, som

faktisk godt kunne forflytte

sig i sengen. Desuden talte medarbejderen ikke med beboeren, men gav kommandoer: Hver gang, han skulle

forflytte sig, sagde hun: John! Det var ikke s rart at observere. Medarbejderen sgte ikke samarbejdet med

beboeren og behandlede ham ikke med respekt.

Tingene hnger enormt meget sammen i vores arbejde som social- og sundhedsassistenter. Tag bare eksemplet

med John, en 70-rig mand i krestol, som er svrt overvgtig og lider af hukommelsessvigt. Mangel p faglighed

(forflytningskundskab, professionelle relationer, kommunikation, lovgivning) frer til at medarbejderen ikke har jne

for Johns identitet og ressourcer. John er i risiko for forflytningsskader p.g.a. fejlforflytning eller

sengelejekomplikationer fordi han er svr at flytte og ikke forflyttes nok. John negligeres som menneske og fr

ikke den respekt, men heller ikke den kontakt og psykiske/ndelige opmrksomhed, som han

skal have. Han begynder at udvise unsket adfrd ssom rben. Det ene frer til det

andet. Medarbejderen har fet skader i hndleddene og stress og beklager sig over, at

John ligger i sin seng som en stor baby og ikke gider hjlpe til. Denne kollega er krt

sur i arbejdet med John; andre kollegaer gr det anderledes, men jeg fler ikke at John i

det hele taget bliver anerkendt som vrdig person. At han er en tung mand i plejen og

at han til tider rber meget og hjt, er vist en del af rsagen. Men jeg forstr det ikke. Jeg

synes han er charmerende og morgenplejen er ret hyggelig, og nr jeg beder ham om at

hjlpe til, gr han det med det samme. Jeg tnker meget over, hvordan jeg kan gre en

forskel for John. Beskedent, i sm bidder, ved at give handlingseksempler, og ved ikke at glemme at jeg ogs kan

lre noget af min kollega: Det er min strategi lige nu. Om et par dage vil jeg tage emnet op med min vejleder: Det

undrer mig. Det er et godt emne at tage op, fordi jeg synes at mine ellers virkelig krlige og omsorgsfulde

kollegaer jvnligt anser beboeres adfrd for dum eller underlig eller generende, mens denne adfrd faktisk

forrsages af beboernes demenssygdom, og p ingen mde kan bebrejdes dem.

Mange uhensigtsmssige handlinger sker ikke af ond vilje, men af uvidenhed eller afmagt.

Det, der er brug for, er undervisning og supervision.

Det frer bde til en bedre omsorg for beboerne, men ogs til et sundere arbejdsmilj for

medarbejderne.

Dermed bliver ovenstende meget aktuelt for mit eksamensprojekt om implementeringen

af Kitwoods teori om personcentreret omsorg p plejecentret.

Ikke kun assistentens ansvars- og kompetenceomrder hnger tt sammen: Her i den sidste fase af uddannelsen

synes jeg ogs, at uddannelses- og praktikmlene er get op i en hjere enhed. Det er ogs logisk, da vi nu arbejder

nrmest fuldt ud i den funktion, som mlene er baseret p. Alene i forhold til den lille historie om beboeren John

kan jeg allerede notere at jeg har arbejdet med samtlige praktikml:

Ml 1: Grundloven: Respekt for Johns vrdighed, integritet og

selvbestemmelsesret! Etik. Praktikstedets vrdigrundlag. Styrke Johns

evne til egenomsorg, og dermed styrke Johns mestringsevne.

Ml 2: Sygeplejeprocessen. Meget aktuel i Johns tilflde, da der er forskellige

fokusomrder at tage hnd om (forflytning, forebyggelse af skader hos

John (trk/shear/fald), samarbejde og relation, aktivering til

selvhjlp). Instrument til at finde lsninger i samarbejde med kollegaer.

Ml 3: Etiske dilemmaer! Jeg m ikke holde mig tilbage af frygt for en ubehagelig stemning i gruppen. Derfor:

Kulturndring i anerkendelse. (UTH findes ogs i Holland, hvor den hedder MIC (Melding Incidenten

Clinten).)

Ml 4: Dokumentation; med henblik p sammenhng og helhed i Johns pleje.

Ml 5: Komplekse problemstillinger: Overvgt, inaktivitet, hukommelsessvigt, manglende gangfunktion og

manglende appetit.

Ml 6: Fagsprog. Nr vi bruger fagsprog, kan misforstelser undgs. Brug af fagsprog er ogs et signal p

faglighed og mlrettethed; ogs vigtigt nr man vil bevise en pointe som her.

Ml 7: Relevante kommunikationsformer i forhold til John: Aktiv lytning og validering, for eksempel.

Ml 8: Indlede og afslutte en sundhedsfaglig ydelse: Gennemfre morgenhygiejnen p en vrdig mde.

Forebyggelse af sengelejekomplikationer hos John som flge af hans inaktivitet. (Instrumentelle

sygeplejeopgaver som kateterpleje, srpleje og kompressionsbehandling udfrer jeg hos andre beboere.)

Ml 9: Rehabilitering: John skal hjlpes i gang. Han skal anerkendes for og udfordres i sine ressourcer. Han skal

vejledes og stttes. Det vil forebygge fysisk og psykisk lidelse og give ham en meget strre livskvalitet.

Ml 10: John fr ikke noget trningsforlb, men vi arbejder rehabiliterende og lader ham gre meget mere selv end

han har vret vant til.

Ml 11: Aktivitetsanalyse: Hvor i f.eks. forlbet med morgenhygiejnen starter vi med Johns deltagelse? John

motiveres let: Man behver kun bede ham om det.

Ml 12: Medicin klargring (medicin kommer i doseringssker), administration, observation af virkning og

bivirkning, og dokumentation.

Ml 13: Hygiejne, smitteveje osv. Vi bruger for eksempel forskellige kurve til snavset og rent vasketj, og vaskefade

til hygiejne forneden og foroven.

Ml 14: Arbejdsstillinger, brug af glidestykke og lift.

Ml 15: Tilrettelgge og flge op p egne og andre arbejdsprocesser. Meget a propos denne beboer.

Ml 16: Velfrdsteknologi. John bruger lige nu stlift og personlig alarm.

Til nste gang!

Gabrille

For at holde styr og overblik p ml og kompetenceomrder i

kombination med eksamensprojektet, leger jeg lidt med dette

hus:

Brun farve, fundament: LOV. Ml 1. Det er, hvad alt er bygget p.

Rd farve, husets vgge og tag: Den anerkendende organisation,

absolut forudstning for at den personcentrerede tilgang kan

lykkes.

Gul farve, husets lys og varme: Den personcentrerede tilgang.

Uden lys kommer vi i karambolage med hinanden (fx aggressiv

adfrd) og uden varme fryser vi (desperation)

Grn farve, husets rumfordeling: Den rehabiliterende tilgang. Man

kan bevge sig fra rum til rum, lave sine ADL- og fritidsaktiviteter

og bruge sine ressourcer til at indrette sit eget liv.

Flere af vores sygeplejefaglige fokusomrder er elementer fra det

almindelige liv, som vi vil hjlpe borgeren til at fortstte med p

almindelig vis:

Kkken: Ernring og vske, medicinhndtering

Toilet (ikke p billedet): Udskillelse af affaldsstoffer

Sovevrelse: Svn/hvile

Kontor(ikke p billedet): Selvudvikling

Badevrelse(ikke p billedet): Personlig pleje. De instrumentelle

sygeplejeopgaver kan placeres her.

Have: Velvre og adspredelse