Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet
description
Transcript of Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet
Fra regulering til engagementi arbejdsmiljøetKlaus T. Nielsen & Hans Jørgen Limborg
Center for forskning i arbejdsmiljøindsatser og virkemidlerCAVI
11. juni 2012 fra regulering til engagement side 1
Hvordan ændre på ”selve” arbejdsmiljøet
I BST tiden havde vi følgende ligning:
Godt AM = viden + den rette løsning + implementering x accept x vilje
11. juni 2012 fra regulering til engagement side 2
11. juni 2012 fra regulering til engagement side 3
Josefsen, Kolind og Melander:
Passionsledelse,”Unboss” og ”Lederskabs-
reformationen”
Fra industrisamfundets rutiner og bureaukrati
Til videnssamfundets governance og selv-regulering AMO-reformen handler præcist om
det: Mindre bureaukrati, færre regler Mere samspil, kompetenceudvikling,
samarbejde på den strategiske arena, ”gør det selv”
Regulering og engagement i historisk lys Den udfoldede historie
1974: rammelovgivning, mange kanaler og demokratiske fordringer Mål: sundhed
1995: ”Rent AM”, planer og systematisk arbejdsmiljøledelse
2012: risikobaseret tilsyn (før det: screening), alt skal evalueres og ledelsesfokus(?) (+ AMO) Mål: mindre sygefravær og øget
arbejdskraftudbud
11. juni 2012 fra regulering til engagement side 4
11. juni 2012 fra regulering til engagement side 5
Røvik (2007):
anti-autoritet
leadership
styring
Arbejdsmiljø-arbejdet:
demokrati(og konflikt)
systematiskledelse
involverende ledelse
What works?Mellem frygt og pligt
Primært: Kagan et al. (2011)
11. juni 2012 fra regulering til engagement side 6
Reguleringens intentioner
Virksomheden
Legal afskrækkelse
Social forpligtigelse
Moralsk pligt
Hvad skaber Engagement i arbejdsmiljøindsatsen ?
11. juni 2012 fra regulering til engagement side 7
Samfunds-mæssig
prioritering
Virkemidler i AM -indsatsen
AM-indsatsen i virksomheden ?
EtikSundhed
FraværØkonomi
PiskGulerod
Prædiken
SystematikStrategi
IntegrationPrioritering
Forskellige aktører Forskellig prioritering
Arbejdsmiljøperspektiv:
”Fjern belastningen”
Udviklingsperspektiv:
”Udvikling af bedre arbejdsmetoder”
Trivselsperspektiv:
”Styrketræning”
Driftsperspektiv:
”Giv den rigtige medicin (hjælpemidler)”
Kontekst
Hvordan virker virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen
ifølge CAVI?
ResultatProgram-teori
Mekanisme
Efter Pawson, 2006
Antagelsen om hvordan
indsatsen virker
De årsagssammenhænge som fremkalder engagement, forandringer og resultater
Ændringer i holdning, indsats og
arbejdsmiljø
Eksternt: Marked, stakeholders Internt: Ledelse, organisation &
kultur
Mekanismer som kan skabe engagement
Truslen om påbud og imagetab Erkendelse af at et godt arbejdsmiljø kan
betale sig (lavere sygefravær) Oplysning, viden og konkrete løsninger Markedets krav Systematik som giver overblik og egen kontrol Økonomisk støtte Inklusion i netværk Samarbejde - integration
11. juni 2012 fra regulering til engagement side 10
Strategiske virkemidler og mekanismer i CAVI fokus
Systematik og certificering virker på en særlig målgruppe Kan certificering håndtere det psykiske arbejdsmiljø?
Er økonomisk støtte vejen til de små virksomheder? (forebyggelsespakker) Kan netværkssamarbejde fastholde engagement,
vilje og højere AM standard? Hvordan er sammenhængen mellem nye rammer for
AMO og arbejdsmiljøet?
11. juni 2012 fra regulering til engagement side 11
Forebyggel-sesfonden
2020-handlingsplan prioriterede indsatsområde: MSB
Etablering af projektorgani-sation i branchenetværk
Samarbejde om udvikling, og implementering af gode løsninger
Færre tunge løft Mindre nedslidningLavere sygefraværFastholdelse
Mekanisme: Muligheden for økonomisk støtte sætter gang i et fælles projekt
Mekanisme:Netværket giver hinanden håndslag
Mekanisme:Holdbarhed i kraft af udbredelse og accept i branchen
Intern kontekst: Virksomhedens erfaring med AM arbejde
Ekstern kontekst: Netværket
Mekanismer i netværk blandt små virksomheder
AMO-projektet
Hvad har ændringerne betydet for mulighederne for at lede og organisere arbejdsmiljøarbejdet på en for virksomheden hensigtsmæssig måde?
Oplever ledere og medarbejdere i virksomheder, der integrerer deres arbejdsmiljøarbejde, at det bliver mere engageret og effektivt?
Er der konkrete eksempler på, at arbejdsmiljøarbejdet er blevet integreret i virksomhedernes ledelsessystem?
Hvilke eksterne og interne forhold (struktur, mødeformer, uddannelse m.v.) bestemmer ændringerne i virksomhedernes organisering og ledelse af arbejdsmiljøarbejdet?
Hvilke forskelle på integrationsstrategier kan der identificeres mellem de fem hovedbrancher og blandt forskellige konfigurationer af arbejdsmiljøarbejdet?
11. juni 2012 fra regulering til engagement side 13
Perspektiver og udfordringer
Engagement Fra konflikt og demokrati Til konsensus og ledelse
Leadership eller styring?
11. juni 2012 fra regulering til engagement side 14
Perspektiver og udfordringer
Fra ‘best practise’til ‘gode mekanismer’: Hvad skaber engagement? Hvordan er sammenhængen mellem et højt
engagement og en positiv effekt? Hvis godt arbejdsmiljø kan betale sig, hvad
holder dem så tilbage? Hvis AM arbejdet integreres i alt andet
end AM, hvordan påvirkes det så?
11. juni 2012 fra regulering til engagement side 15