fra kvantitative kortlægninger af kulturen og de kreative ... · industri Under-holdning 5 6...
Transcript of fra kvantitative kortlægninger af kulturen og de kreative ... · industri Under-holdning 5 6...
Strategier for kreative kommuner og regionerfra kvantitative kortlægninger af kulturen og de kreative erhverv
til den tematiske SWOT analyse og strategier
Henrik Haubro
Konferencen Kreative by-netværk i Øresundsregionen den 18. april 2007
Kortlægning afkultur og kreative erhverv
Strategier ogindsatsområder
KULTURPLANLKULTURPLANLÆÆGNINGGNING
OVERORDNEDEPOLITISKE MÅL
UdviklingsprojekterKonkrete mål
Evaluering
Nordisk/Europ æisktradition
Australsk/engelskAmerikansk/global
Planlægningafaf
kultur
Planlægningmedmed
kultur
Planlægningvedved
kultur
Traditionellekulturproducenter
Nye, ikke-hierarkiskebevægelser - livsformer
Den kreative klasse
HomogenitetDiversitetToleranceTalent
Teknologi
Udvikling af kunst/kulturlivKultur somudviklingsfaktor
Kulturdrevenøkonomisk strategi
Kunst/kulturarvKulturelle ressourcerKreativ kapital
Snæver, humanistiskkulturdefinition
Bred, antropologiskkulturdefinition
Oplevelse
SektorbaseretGeografisk defineretKreative centre
KULTURPOLITISKKULTURPOLITISKPLANLPLANLÆÆGNINGGNING
Culture PolicyCulture Policy
KULTURKULTUR--PLANLPLANLÆÆGNINGGNING
Cultural PlanningCultural Planning
KREATIVE BYERKREATIVE BYER
Creative CitiesCreative Cities
Fra Dorte Skot-Hansen
Kultursektor
Primær oplevelsesøkonomi sektor
1 Visuel kunst
Film Foto
Kunst-nere
2Performance
Sekundær oplevelsesøkonomi sektor
Musik
3Events
Kongres, messer,udstillinger,
arrangementer
Andenfor.service
4Kulturarv
Arkiver
Turismeindustri
Under-holdning
5Turisme6
Arkitektur
Arkitektur
7 Medier
TVRadioReklame
LitteraturBøgerInternet
Biblioteker
8Livslanglæring
Sport
Legetøjog spil
9 Idrætog fritid
Billedkunst
DesignMode
Kunst-håndværk
Teater, revy, opera,ballet, dans
Kulturgenstande
Muséer
Computer-spil
DagbladeMagasinerTidsskrifter
Udd.inst.
Andrefritids-
aktiviteter
Kultursektor
Primær oplevelsesøkonomi sektor
1 Visuel kunst
2Performance
Sekundær oplevelsesøkonomi sektor
3Events
4Kulturarv
5Turisme6
Arkitektur
7 Medier
8Livslanglæring
9 Idrætog fritid
Kulturpolitiskplanlægning
(af kultur)
Kreative byer(ved kultur)
Kultur-planlægning(med kultur)
Paradigme forstås med Kuhn som den virkelighedsforståelse, der guider og begrænserens søgen og erkendelse af virkeligheden og et skift som en forandring heri.
Paradigmeskift?
KULTURPLANLÆGNING OG KREATIVE BYER
Fra Følelsesfabrikken, 2005,Børsen
Fra Mandagmorgen nr. 13 – 10. april 2007
Kulturplanlægning• borger/forbruger dreven innovation• netværks- og projektorganisering• partnerskaber• det lille i det store
KULTURKULTURKORTLKORTLÆÆGNINGGNINGOutput
InputStatist ikker
”Egne”beskrivelser
”Andres”beskrivelser
ØkonomiskSociale
DynamikkerProfilering
Udviklings-linjer
DataNøgletal forspecifikkelokalområder,kommuner,region
Opgørelser afspecifikke aktører,eksempelvis antalkunstnereLokaliser ingskort
Opgørelse afkulturfremmendeaktiviteter , f.eks.events,arrangementer,festivaler etc.
Analyse af trendsog statistikker plusgeografiskvurdering afgrupperinger
Eksisterendeplaner forområdet (for allesektorer )Fysiskplanlægning
Demografi ogkulturarv
Bebyggelse,erhverv,infrastruktur,kulturminder,etc.
Borgernesoplevelser af(geografiske)område ift. deforskellige sektorer
Analyse af områdetsprofil for natur ogmenneskeskabtkulturarv (antal,lokaliser ing,adgang, etc.)
T ur isme- ogfritidsanalyse
Beskr ivelse afkulturel identitetfor området,kommunen,regionen
Analyse afspecifikkekulturbehov.Analyse afadgang ogbegrænsninger
Institutioner Institutionslisteog liste overkulturfaciliteter
Katalog medbeskrivelser afvirksomhed, fysiskerammer
Analyser af brug(antal, art, mønstre,etc.)
Analyse af kultur-produktionskæde
Analyse af planerog muligheder formedvirken tilkulturudvikling iområdet
Analyse afmuligheder for atbidrage tiløkonomisk ogsocial udvikling
Organisationer Liste medfrivillige ogandre foreninger
Katalog medbeskrivelser afvirksomhed, fysiskerammer
Analyse af aktivitet(antal, alder, formål,type, aktiviteter ,mønstre, etc.)
Analyse af kultur-produktionskæde
Analyse af planerog muligheder formedvirken tilkulturudvikling iområdet
Analyse afmuligheder for atbidrage tiløkonomisk ogsocial udvikling
Virksomheder Virksomheds-register,fordeling påtyper
Katalog medbeskrivelser afvirksomhed, fysiskerammer
Analyse af aktivitet,eksempelviskreativevirksomheder, o.a.
Analyse af kultur-produktionskæde
Erhvervsplaner og– prognoser,særligt ift. kreativevirksomheder
Analyse afspecifikkekulturbehov for atunderstøtteerhvervsudvikling
Netværk Indikatormålingaf eksisterendeog aktivenetværk
Analyse afmarkedsføringsmateriale om stedet
Analyse af formelleog uformellenetværk/ grupperKulturgrupper inger,f.eks. etniske
Vurdering afpotentiellestrategiskepartnere
Beskr ivelse afkulturellemangfoldighed iområdet
Analyse afpotentiellekultur ressourcer iområdet
Politikker Budgetter Politikpapirer forkulturfeltet iområdet samtregion/ nationalt
Analyse afeksisterendepolitikker ogstrategier ifm.kultursektor
Analyse afinvesterings-mønstre, herunderuddannelser, infra-struktur, etc.
Analyse af aktuelleprioriteredeindsatsområderhos myndigheder
Beskrivelse afaktuelle ogpotentiellestrategier
matrix
VirksomhedsstVirksomhedsstøørrelser fordelt prrelser fordelt påå kreative domkreative domæænerner
153525331695873123734617810323616082I ALT
IALT
987654321
IdrætLivslanglæring
MedierArkitekturByudvikli
ng
TurismeKulturarvEventsPerfor-mance
Visuelkusnt
139,62%
22,35%
36,72%
40,51%
522,54%
68,06%
75,69%
811,04%
93,47%
1 2 3 4 5 6 7 8 9
Region Hovedstaden
Datakilde DS
Hovedstadsregionen
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
4000
1 2 3 4 5 6 7 8 9
Kulturdomæner 1-9
An
tal
virk
som
hed
er
0 til 1
2 til 4
5 til 9
10 til 49
50 -
VirksomhedsstVirksomhedsstøørrelser fordelt prrelser fordelt påå kreative domkreative domæænerner
IdrætLivslang
læring
MedierArkitekturByudvikling
TurismeKulturarv
EventsPerfor-mance
Visuelkusnt
987654321
HillerHillerøødd
9%9%18%18%15%15%21%21%37%37%HillerHillerøødd
HovedstadenHovedstaden 6%6%15%15%11%11%24%24%44%44%
>5010-495-92-40-1
VirksomhedsstVirksomhedsstøørrelserrrelser -- kreative domkreative domæænerner
37%
21%
15%18%
9%
44%
24%
11%15%
6%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Hillerød
Hovedstaden
>5010-495-92-40-1
05
101520253035
Skabende
Udfører, produ cerer, reproducerer
Markedsfører, reklamerer, promoverer
Udbreder, distribuerer, sælger
Udsti ller, præsenterer, formidler, s tøtter
Arkiverer, dokumenterer, præserverer
Træner, udd anner, undervise r
Andet
Visuel kunstMusik og scenekunst
Events
KulturarvTurisme
Medier
Arkitektur og byudviklingLivslang læringIdræt, fritid og hobby
Sundhed og velvære
Andet
Værdikæden – Procentvis fordeling af værdikædens led for hvertkulturområde
Hillerød
• Fortsættelse af traditionelle overbevisninger om de kreativevirksomhederT
• Sikre kompetencer til og platforme/netværk for lokale kreativevirksomheder• Koble ”markedsføring, salg” til storby/store virksomheder
O
• Skabelse, ikke salg ikke på eksportorienterede områder, f.eks.musik, medier, arkitekturW
• Hele værdikæden er der, når det er lokalt forbrug, f.eks. idræt,kulturarv, turismeS
HillerHillerøødd
Antal ansattes uddannelseslængde fordelt på kulturområderne 1-11 –procentvis fordeling af hver uddannelsesgruppe.
7 6 1 5 3 78
18 10 9 21 36 6
12 24 3 11 18 33
24 21 6 22 19 8
11 14 22 61
36 18 1 24 21 1
26 28 5 12 10 20
38 25 0 15 19 3
27 27 4 9 19 14
36 15 2 19 18 11
14 28 3 20 31 4
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Visuel kuns t
Mus ik og scenekuns t
Events
Kulturarv
Turism e
Medier
Arkitektur og byudvikling
Livslang læring
Idræt, fritid og hobby
Sundhed og velvære
Andet
UfaglærteFaglærte0 til 2 år efter stud.
3 til 4 år efter stud.5 år og op efter stud.Ved ikke
På de følgende slides bliver kun den procentvise fordeling af uddannelsesgrupper på kulturområder og aktivitetstyper
Hillerød
•Uddannelse stærk indenfor musik, læring, idræt, sundhed•Uddannelse svag indenfor turisme, medier, arkitektur.
• Fortsættelse af traditionelle overbevisninger om dekreative virksomhederTT
• Sikre kompetencer til og platforme/netværk for lokalekreative virksomheder• Koble ”markedsføring, salg” til storby/store virksomheder
OO
• Skabelse, ikke salg ikke på eksportorienterede områder,f.eks. musik, medier, arkitekturWW
• Hele værdikæden er der, når det er lokalt forbrug, f.eks.idræt, kulturarv, turismeSS
Meget specialiserede uddannelser ligger i storbyer
Fra Marc Lorenzen, CBS
Stedets attraktivitetStedets attraktivitet
EKSEMPEL HILLEREKSEMPEL HILLERØØDD
Spørgeskema - Kulturkortlægning
HER ER DUHER ER DU: Kontaktinformationer > Type organisation > Kulturdomæner > Aktivitetstyper > Roller i værdikæden > Partnere > TemaTema > Afslutning
Hvad mener du, er med til at gøre stedet ”attraktivt” I ?I nedenstående spørgsmål bedes du tilkendegive hvilke stedsmæssige kvaliteter, der er vigtigst for virksomhedens/organisationens lokalisering.Brug tallene fra 1-12 til at rangordne udsagnene, hvor 1 er det vigtigste og 12 det mindst vigtige.Det er muligt nederst at tilføje en anden kvalitet, hvis der er en, som udover de her listede er meget vigtig for virksomheden.
Hvilken vigtighed oplever du at nedenstående stedsmæssige kvaliteters har haft for virksomhedens lokalisering?
_ Nærhed til samarbejdspartnere_ Nærhed til kunder_ God infrastruktur_ Nærhed til kvalificeret arbejdskraft_ Smukke omgivelser (arkitektoniske og landskabsmæssige)_ Sikkerhed / lav kriminalitet_ Anarkistisk og kreativ miljø_ Stedets kultur og historie_ Stedets offentlige service (gode skoler, fritidsklubber, sportsfaciliteter etc.)_ Økonomi (grundpriser/leje/skattefordele etc.)_ Nærhed til pulserende byliv_ Andet. Angiv hvilket ________________________________
Spørgeskema - Kulturkortlægning
HER ER DUHER ER DU: Kontaktinformationer > Type organisation > Kulturdomæner > Aktivitetstyper > Roller i værdikæden > Partnere > TemaTema > Afslutning
Hvad mener du, der er med til at gøre stedet ”attraktivt” II ?
Hvad kunne med størst sandsynlighed få virksomheden til at flytte til en anden lokalitet?
Brug tallene fra 1-12 til at rangordne udsagnene, hvor 1 er det vigtigste og 12 det mindst vigtige.Det er muligt nederst at tilføje en anden kvalitet, hvis der er en, som udover de her listede er meget vigtig for virksomheden.
_ Nærhed til samarbejdspartnere_ Nærhed til kunder_ God infrastruktur_ Nærhed til kvalificeret arbejdskraft_ Smukke omgivelser (arkitektoniske og landskabsmæssige)_ Sikkerhed / lav kriminalitet_ Anarkistisk og kreativt miljø_ Stedets kultur og historie_ Stedets offentlige service (gode skoler, fritidsklubber, sportsfaciliteter etc.)_ Økonomi (grundpriser/leje/skattefordele etc.)_ Nærhed til pulserende byliv_ Andet. Angiv hvilket______________________________________
Stedets attraktivitetStedets attraktivitet –– 1. tema1. tema
0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00
Nærhed til kunder
God infrastruktur
Nærhed til samarbejdspartnere
Mangfoldigt og kreativt miljø
Økonomi
Smukke omgivelser
Nærhed til kvalif iceret arbejdskraft
Stedets offen tlige service
Andet
Stedets kultur og historie
Nærhed til pulserende byliv
Sikkerhed / lav kriminalitet
0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00
Nærhed til kunder
God inf rastruktur
Nærhed til samarbejdspartnere
Økonomi
Mangfoldigt og kreativt miljø
Smukke omgivelser
Nærhed til kvalificeret arbejdskraf t
Stedets offentlige service
Sikkerhed / lav kriminalitet
Nærhed til pulserende byliv
Stedets kultur og historie
Andet
Stedets attraktivitetStedets attraktivitet –– 2. tema2. tema
0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00
Nærhed til kunder
God in frastruktur
Nærhed til samarbejdspartnere
Mangfoldig t og kreativt miljø
Økonomi
Smukke omgivelser
Nærhed til kvalif iceret arbejdskraft
Stedets offentl ige service
Andet
Stedets kultur og historie
Nærhed til pulserende byliv
Sikkerhed / lav kriminalitet
1st
2den
Stedets attraktivitetStedets attraktivitet –– Sammenligning mellem 1. tema og 2. temaSammenligning mellem 1. tema og 2. tema
• Stort set samme vægtning, men ”økonomi” er blevet vigtigere
mens stedets ”kultur og historie” og ”andet” er lavere prioriteret
Den højst prioriterede kvalitet per postnummer
3,67Stedets offentlige service3550
3,46Nærhed til samarbejdspartnere3480
4,37Nærhed til kunder3400
4,75Andet3330
3,33Nærhed til kunder3320
MinRanktemaPostCode
3400
3480
3320
33303550
Nærhed til kunder
Nærhed til kunder
Nærhed til samarbejdspartnere
Stedets offentlige service
Andet
T TruslerO MulighederEksternt
W SvaghederS StyrkerInternt
• Økonomi afstørrevigtighed (leje,køb etc.)
• Forskellemellem center ogperiferi iprioriteringer:Center: nærhedtil kunderPeriferi: nærhedtil samarbejds-parter og stedetsoffentlige service
• God sammenhængmellem kriterier forvalg af placering:• Nærhed til kunder• God infrastruktur• Nærhed tilsamarbejdspartnere
Stedets attraktivitet
TOWS
EksterntInterntTemaer
• Økonomi afstørrevigtighed (leje,køb etc.)
• Forskellemellem center ogperiferi iprioriteringer:Center: nærhedtil kunderPeriferi: nærhedtil samarbejds-parter og stedetsoffentlige service
• God sammenhængmellem kriterier forvalg af placering:• Nærhed til kunder• God infrastruktur• Nærhed tilsamarbejdspartnere
Stedets attraktivitet
TOWS
EksterntInterntTemaer
Til strategisk niveau:
• Nærhed til kunder fordrer platforme for ”eksport”
• Sikre konkurrencedygtige/billige priser for leje/eje
• Sikre store/nære kontaktmuligheder – også decentralt
• Sikre decentral offentlig service og kontakt/kommunikation
Fra Marc Lorenzen, CBS
• Kræver ikke bare kultur menogså branding, markedsføring(messer, festivaller)T
• Byer med kulturtilbud tiltrækkerbedst• Generel kulturaktivitet, ikkemegaprojekter• Mangfoldigt udbud ogborgerdeltagelse
O
W
• Mindre byer er gode til attiltrække den kreative klasse• Mindre byer i storbyregion erbedst
S
TILTRTILTRÆÆKNING AF TALENTKNING AF TALENTGENNEM KULTURGENNEM KULTUR –– mindre byermindre byer
Til strategisk niveau:- knytte an til storbyregion, menbevare og brande by-identitet- generel kulturaktivitet, mangfoldigtog med deltagelse af borgerne
Fra Marc Lorenzen, CBS
5. Publikum5. PublikumForbrug
Efter-salg service
4. Levering4. LeveringMarkedsføring
Salg
3. Cirkulering3. CirkuleringUdgående
logistik
2. Produktion2. ProduktionSkabende
Operationer
1. Begyndelse1. BegyndelseFør-produktion
Indgående logistik
Bæredygtigtforbrug
Byen som sceneAnimationDet offentlige rum
Holdbareudvekslings-relationer og -transaktioner
Balance/ligevægtBæredygtighed
Attraktionsværdi Livsstilmiljø
5. MILJ5. MILJØØ
Overskridelse afbasislinje ogudvekslingsmulig-heder
Fysiske plan/zonetemaerAdgangsveje
Kanaler tiludvekslingRum fortransaktioner
UmiddelbarnærhedAdgang
Kanaler tiludveksling
”Blandet brug”udvikling ”Tilpasningsbrug”udvikling Transportplanlægning
4. INFRA4. INFRA--STRUKTURSTRUKTUR
Symbol økonomi Forståelse afmangfoldighed ismag og livsstile
Kulturinstitutionerog –rumKommunikations-platforme
Kreativ infra-strukturUdvekslings-vitalitet og -dynamik
Blød infrastrukturKreativ infra-strukturKapacitets-opbygning
Interaktionsmiljø Borgerdeltagelse Kreativ infra-struktur
3. KULTUR3. KULTUR
Mangfoldighed iforbrug Forbruger-opmærksomhed
Fortolkning,forståelse (skabemening),adgangsveje
Sociale netværkBlød infrastruktur
LivskvalitetSammenhæng isamfundet
Uddannet ogkompetentarbejdsstyrke
2. SOCIAL2. SOCIAL
Sunde,velhavende, klogeborgere somforbrugere
Til-diskenmarkedsføring
Forhandlingsmixog mangfoldighed
god distribution ogadgangslinjer
fysisk og virtuelkapacitet
KompetencerOmstillingsevne
Livskvalitet somarbejdskraft/tiltrækning afvirksomheder
1.1. ØØKONOMIKONOMI
Urban Value Production MatrixUrban Value Production Matrix
Fra Colin Mercer