Forsamlingstelte ens h%c3%b8ringsnotat over certificeringsordningen juni 2014

Side 1

HØRINGSNOTAT 23. juni 2014

Ref. RBH

Byggeri og energieffektivitet

Høring af forslag til certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner, til-

hørende vejledning og konsekvensændring af bygningsreglementet 2010.

Den 28. maj 2014 blev udkast til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable

telte og konstruktioner sendt i høring. Bekendtgørelsen er en udmøntning af ændringen af

byggeloven, lov nr. 640 af 12. juni 2013, som blandt andet indeholder hjemmel for klima-,

energi- og bygningsministeren til at fastsætte nærmere regler om en certificeringsordning for

transportable konstruktioner.

Til certificeringsbekendtgørelsen er der udarbejdet en vejledning, som beskriver den nye cer-

tificeringsordning. Derudover medfører udmøntningen af den nye certificeringsordning, at der

skal ske nogle konsekvensændringer af bygningsreglementet.

Høringsmaterialet bestod derfor af følgende dokumenter:

Høringsbrev

Udkast til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktio-

ner

Vejledning til certificeringsordningen for transportable telte og konstruktioner

Bekendtgørelse om ændring af bygningsreglementet (BR10)

Høringsliste

Høringsfristen udløb den 13. juni 2014 kl. 12.00. Der indkom 16 høringssvar, heriblandt hø-

ringssvar, der ikke indeholdt kommentarer til høringsmaterialet.

Følgende parter havde bemærkninger til høringsmaterialet:

3F’s transportgruppe, Beredskabsstyrelsen, Brancheforeningen Danske Festudlejere, Dan-

marks Tivoli Forening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Handel, Erhvervsstyrelsen, Fest-

butikken ApS, FORCE Technology, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB),

Randers Kommune, Service 2000 A/S, Syddjurs Kommune, Aarhus Kommune.

Det skal bemærkes, at ændringsbekendtgørelsen til bygningsreglementet ved udsendelse i hø-

ring ved en fejl havde en foreslået ikrafttrædelsesdato til den 1. juli 2014 for visse af bestem-

melserne. Dette var en fejl, idet ændringerne bygningsreglementets § 1, stk. 2-7, bør træde i

kraft den 1. januar 2015, og ikke 2014. Det skal understreges, at Energistyrelsen ikke har in-

tentioner om at regulere med tilbagevirkende kraft.

Side 2

Generelle bemærkninger til indførelsen af en certificeringsordning for transportable tel-

te og konstruktioner

Dansk Erhverv bakker op om formålet med den nye certificeringsordning, som vil gøre det

mere administrativt enkelt for eksempelvis festivaler og andre virksomheder at sætte telte og

andre transportable konstruktioner op, uden at der indhentes byggetilladelse hver gang.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har noteret sig de positive meldinger i høringssvaret.

Dansk Byggeri glæder sig over høringen, som giver mulighed for en administrativ lettelse i

forbindelse med deres medlemmers kortvarige udlejning og opstilling af især skurvogne.



Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering, vurderer, at forslaget vil medføre administrative

lettelser på over 10.000 timer årligt på samfundsniveau.



Dansk Industri hilser certificeringsordningen velkommen, idet Dansk Industri forventer, at

erhvervsdrivendes omkostnings- og ressourceforbrug i relation til byggesagsbehandlingen vil

blive reduceret væsentligt. Dansk Industri fremkommer med konkrete bemærkninger til ord-

ningen som vil blive behandlet nedenfor under de relevante afsnit.



Danmarks Tivoli Forening udtrykker tilfredshed med certificeringsordningen.

Danmarks Tivoli Forening er dog bekymret for de tidsmæssige aspekter i implementeringen

af certificeringsordningen, idet Danmarks Tivoli Forening er blevet gjort bekendt med, at der

fra en mulig certificeringsvirksomhed er rejst stærk tvivl om det – inden for den estimerede

implementeringsperiode- vil være muligt at få fastlagt alle detaljer i certificeringskravene.

Derudover udtrykker Danmarks Tivoli Forening bekymring for, at der ikke vil være virksom-

heder, der ønsker at foretage certificeringen af transportable konstruktioner. Bekymringerne

omkring de tidsmæssige aspekter er begrundet i de for branchen voldsomt stigende kommuna-

le byggesagsgebyrer.


Der er i forbindelse med udstedelsen af certificeringsordningen indlagt en implementerings-

periode på 6 måneder. Årsagen til, at der er behov for en implementeringsperiode er, at de

Side 3

virksomheder, som ønsker at tilbyde certificering af transportable konstruktioner skal være

akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende

akkrediteringsorgan. DANAK har oplyst, at det sædvanligvis tager 4-5 måneder at akkredite-

re en virksomhed, der ansøger herom. Det er på baggrund af disse oplysninger, at implemen-

teringsperioden er fastsat til seks måneder.

Del 2 i vejledningen, der beskriver de tekniske krav til konstruktioner er alene en beskrivelse

af, hvordan de allerede gældende regler er, og hvilke krav disse indeholder.

Indførelsen af certificeringsordningen og konsekvensændringerne af bygningsreglementet

medfører således ikke, at der indføres nye krav til transportable konstruktioner, eller at alle-

rede eksisterende krav ændres. Kravene til transportable konstruktioner vil således være de

samme, som de har været i en længere årrække.

Ved certificering af en transportabel konstruktion skal inspektionsorganet påse, om konstruk-

tionen på tidspunktet for certificeringen lever op til de til enhver tid gældende regler i byg-

ningsreglementet, der er relevante for den pågældende konstruktion.

Det er derfor Energistyrelsens opfattelse, at certificeringskravene allerede er fastlagt, idet

certificeringskravene er de byggetekniske krav til konstruktioner, som fremgår af bygnings-

reglementets kap. 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5.

Brancheforeningen for Danske Festudlejere og 3F’s transportgruppe er af den opfattelse, at

målet om et højere sikkerhedsniveau ikke opnås ved alene at indføre en godkendelsesordning

vedrørende telte m.v. Derudover anføres det, at opstilling af et telt ikke bør anskues som en

byggesag med deraf følgende myndighedsplacering og sagsgang hos byggemyndigheden.

Brancheforeningen for Danske Festudlejere og 3F’s transportgruppe finder at myndigheds-

ansvaret i stedet bør placeres hos beredskabet, blandt andet fordi, at beredskabet kan kontak-

tes på alle tider af døgnet, hvilket ikke er tilfældet med byggesagsafdelingerne, som ikke kan

kontaktes i for eksempel weekender, hvilket kan være nødvendigt i situationer, hvor det viser

sig, at transportable konstruktioner udgør en sikkerhedsmæssig risiko ved weekendarrange-

menter.

Brancheforeningen for Danske Festudlejere og 3F’s transportgruppe anfører, at det er afgø-

rende, at der stilles krav til uddannelse af det personale, som opstiller telte og konstruktioner,

idet et lovligt og korrekt telt kan udgøre en fare for omgivelserne og brugerne, hvis det er op-

stillet forkert.


Certificeringsordningen for transportable telte og konstruktioner har til formål at forenkle de

administrative regler for transportable konstruktioner, samtidig med, at det påses, at kon-

struktionerne har et forsvarligt sikkerhedsniveau.

Baggrunden for ændringen af byggeloven i foråret 2013, hvorved der blev indført hjemmel for

klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om en certificeringsordning ud-

sprang af, at der er stor forskel i kommunernes administration af reglerne om transportable

konstruktioner. Dels er der stor forskel på kommunernes vurdering af, hvilke konstruktioner,

Side 4

der er omfattet af byggeloven og dermed skal leve op til kravene i bygningsreglementet, dels

er der stor forskel på selve byggesagsbehandlingen, herunder hvilken teknisk dokumentation

kommunerne finder tilstrækkelig.

Den uensartede praksis i kommunernes administration af reglerne medfører byrder for bran-

chen. Som en konsekvens af den uensartede praksis i kommunerne er der stor usikker om og

ukendskab til reglerne om transportable konstruktioner. Det har ført til udviklingen af en

praksis, hvor langt størstedelen af de transportable konstruktioner, der opstilles, ikke har fået

en forudgående byggetilladelse af kommunen. Dette medfører, at transportble konstruktioner

ikke påses i sikkerhedsmæssig og byggeteknisk henseende, ligesom det ikke regelmæssigt på-

ses, om de transportable konstruktioner vedligeholdes og dermed opretholder et sikkerheds-

mæssigt tilfredsstillende niveau.

Den nye certificeringsordning indføres derfor med henblik på at varetage sikkerheden samti-

dig med, at reglerne er ubureaukratiske og enkle at efterleve.

Certificeringsordningen er udstedt med hjemmel i byggeloven og reglerne i ordningen skal

således holdes inden for grænserne af det, som der er hjemmel til i byggeloven.

Certificeringsordningen er tænkt som et alternativ til den allerede eksisterende kommunale

byggesagsbehandling. Byggelovgivningen har til formål at sikre, at bygninger og konstruktio-

ner er sikre at opholde sig i og benytte både i relation til brand og i relation til de konstrukti-

ve forhold, herunder om konstruktionen kan kollapse, om konstruktionen kan modstå vindlast

m.v. Derudover har byggeloven til formål at sikre, at bygninger og konstruktioner er tilgæn-

gelige for alle, der ønsker at benytte konstruktionerne. Byggeloven varetager således flere

forskellige hensyn, som ikke alene relaterer sig til de brandmæssige forhold.

Beredskabslovgivningen varetager alene beredskabsmæssige formål. I relation til bygninger

og konstruktioner varetager beredskabslovgivningen alene de sikkerhedsmæssige aspekter

ved selve brugen og driften af konstruktionerne. Formålet hermed er at forebygge eller for-

mindske brandfare. Beredskabslovgivningen har derimod ikke til formål at sikre, at konstruk-

tioner er opført på en sådan måde og af sådanne materialer, at brandfaren mindskes, ligesom

beredskabslovgivningen ikke har til formål at sikre, hverken at konstruktioner er tilstrækkeligt

holdbare eller at konstruktioner er til gængelige for alle personer. Dette sikres via byggelov-

givningen.

Derudover beror det på en udbredt misforståelse, at transportable telte og konstruktioner ikke

skal leve op til byggelovgivningens krav. Såfremt der skete en ressortomlægning, hvorved

myndighedsansvaret for sagsbehandlingen blev flyttet fra de kommunale byggemyndigheder

til redningsberedskabet, ville det ikke medføre, at kravene til konstruktioners sikkerhed og

holdbarhed samt tilgængelighed ville udgå. Tværtimod ville det medføre, at beredskabet lige-

ledes skulle påse forhold af ikke-brandmæssig og ikke-beredskabsmæssig karakter, hvilket ik-

ke findes hensigtsmæssigt.

Dertil kommer, at der ikke i den nuværende byggelov hjemmel til at bestemme, at den kom-

munale byggesagsbehandling i stedet skal placeres under beredskabet.

Der er ikke i den nuværende byggelov hjemmel til at stille krav om uddannelse af det persona-

Side 5

le, som forestår opstillingen af transportable telte og konstruktioner, ligesom der heller ikke i

byggeloven er hjemmel til at stille uddannelseskrav til personer, der bygger egentlige huse og

andre permanente bygninger, herunder højhuse og etageboligbebyggelse. Byggelovgivningen

har ikke til formål at regulere selve opførelsesprocessen i forbindelse med byggearbejder og

opstilling af konstruktioner. Byggelovgivningen indeholder derimod krav til, hvordan den

færdigopførte bygning eller konstruktion skal være udformet, og hvilket sikkerhedsniveau

bygningen skal leve op til. Kravene i byggelovgivningen, der blandt andet har til formål at

sikre, at bygninger og konstruktioner frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikker-

hedsmæssig henseende, skal således overholdes, uanset af hvem og hvordan en bygning eller

en konstruktion opføres.

KL anfører en række generelle betragtninger i relation til ansvarsforholdene i forbindelse med

kommunernes varetagelse af byggemyndighedsopgaven.

KL spørger, om der skal foreligge ejerfuldmagt fra ejeren af det grundstykke, hvor en kon-

struktion skal opstilles, samt hvordan ejerforholdene omkring en transportabel konstruktion

fastlægges, og hvordan ejeren af en transportabel konstruktion dokumenterer, at vedkommen-

de er ejer.

KL anfører, at dette er relevant at få beskrevet, idet kommunerne skal rette håndhævelsen mod

den efter lovgivningen ansvarlige. KL anfører i denne forbindelse, at det vil blive vanskeligt

for kommunerne at varetage håndhævelsen af byggelovgivningen, når kommunerne ikke har

foretaget byggesagsbehandling af konstruktionerne i første omgang.

KL anbefaler desuden, at ejerens ansvar over for brugeren beskrives, idet det i yderste konse-

kvens kan være et brud på magtfordelingsprincippet i grundloven, hvis kommunerne skal for-

tolke på privatretlige aftaler.


En stedlige kommunalbestyrelse er bygningsmyndighed og påser, at byggelovgivningen over-

holdes. Dette fremgår af byggelovens § 16 C, stk. 3. Bygningsmyndigheden skal påse, at reg-

lerne overholdes, og hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, skal

den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning. Dette

fremgår af byggelovens § 16 C, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal varetage opgaven som bygningsmyndighed og dermed påse, om

byggelovgivningen overholdes, uanset om kommunen i et konkret tilfælde har foretaget byg-

gesagsbehandling eller ej. Dette gælder allerede efter de nuværende, gældende regler, og det-

te ændres ikke ved indførelsen af certificeringsordningen.

Certificeringsordningen er et alternativ til byggesagsbehandlingen. Det er den enkelte kon-

struktionsejer, der vælger, om vedkommende vil have sin konstruktion certificeret, eller om

vedkommende i stedet hellere vil indhente en byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Certificeringsordningen indeholder en række regler, der vil være gældende i de tilfælde, hvor

transportable konstruktioner certificeres. Ansvarsforholdene i certificeringsordningen er ud-

formede således, at de så vidt muligt er ens med de ansvarsforhold, der fremgår af byggelo-

Side 6

ven, og som er gældende i de tilfælde, hvor der sker kommunal byggesagsbehandling.

Byggeloven bestemmer, at det påhviler den til enhver tid værende ejer, at berigtige forhold,

der er i strid med byggeloven eller de regler, der er udstedt i medfør af byggeloven. Består

forholdet i ulovlig brug, påhviler pligten dog tillige brugeren.

Den eneste variation i ansvarsforholdene, der er indført i forbindelse med certificeringsord-

ningen – og som derfor alene kan blive aktuel ved transportable konstruktioner - er, at bruge-

ren af en konstruktion vil være ansvarlig for tekniske forhold ved konstruktionen, såfremt

brugeren efter opsætning selv ændrer i udformningen af konstruktionen.

Hvorvidt der foreligger fuldmagt fra ejeren af et grundstykke, hvor en transportabel konstruk-

tion opstilles er kommunen uvedkommende i de tilfælde, hvor der opstilles en transportabel

konstruktion. Såfremt der opstilles en konstruktion på et grundstykke, hvor ejeren af grund-

stykket ikke har samtykket, vil der eksistere overtrædelse af anden lovgivning, der falder uden

for byggelovgivningens rammer. Der vil således være tale om ulovlig råden over en ejendom,

krænkelse af den private ejendomsret, ulovlig indtrængen m.v. Det er ikke bygningsmyndig-

hedens opgave at håndhæve overtrædelser af denne art.

Privatretlige forhold har kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed ikke hjemmel til at

påse. En konstruktionsejers ansvar overfor brugeren af konstruktionen er derfor ikke et for-

hold, som kommunalbestyrelsen kan eller skal påse. Ansvarsbestemmelserne i byggelovgiv-

ningen, herunder i certificeringsbekendtgørelsen bestemmer alene, hvem der overfor kommu-

nen er rette ansvarssubjekt, samt hvem der er rette strafsubjekt.

I forhold til vurderingen af, hvem der i en konkret sag er rette ansvarssubjekt overfor byg-

ningsmyndigheden, kan det ikke udelukkes, at der i særlige situationer skal foretages en kon-

kret vurdering af, hvem der er eksempelvis ejer af en konstruktion. Ved denne vurdering skal

kommunalbestyrelsen efterleve forvaltningsrettens regler om officialmaksimen. Dette betyder,

at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan

træffe den rigtige beslutning. Hvilke oplysninger og processuelle skridt dette kræver, vil ofte

bero på en konkret vurdering, som ikke kan reguleres udtømmende. Dette er ikke særegent for

certificeringsordningen men er gældende på alle områder, hvor en myndighed skal træffe en

konkret afgørelse.

Vurderingen af, hvem der er rette straffesubjekt, henhører ikke under kommunen. Politiet ef-

terforsker sagen, anklagemyndigheden udformer anklageskriftet, og det er domstolene, der

pålægge strafansvaret.

Det skal bemærkes, at kommunens forpligtelser i forbindelse med håndhævelse af reglerne i

relation til konstruktioner, som kommunen ikke har byggesagsbehandlet forud for opstilling,

ikke varierer i forhold til alle de sager, hvor kommunerne skal håndhæve byggelovgivningen i

forhold til byggearbejder, der lovligt kan udføres uden, der er krav om, at der skal indhentes

en byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Der henvises i denne forbindelse til bygnings-

reglementets kap. 1.5 og 1.6.

Side 7

Bemærkninger til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og

konstruktioner

Danmarks Tivoli Forening henviser til bekendtgørelsens § 10, stk. 1, som bestemmer, at en

certificering er gyldig i 5 år, medmindre tekniske forhold ved konstruktionen tilsiger en korte-

re periode. Danmarks Tivoli Forening ønsker, at der for visse telte, herunder cirkustelte, fast-

sættes en længere gyldighedsperiode på 7-8 år. Derudover foreslår Danmarks Tivoli For-

ening, at der for cirkustelte med en fast opstillings-/pladsfordelingsplan kan foretages certifi-

cering/godkendelse af de brandforebyggende foranstaltninger.


Gyldighedsperioden for en certificering er i certificeringsbekendtgørelsen fastsat til 5 år.

Tidsgrænsen på 5 år svarer til den tidsgrænse, som der opereres med i Sverige. Ofte beror det

på en konkret vurdering af konstruktionens stand, om en gyldighedsperiode på 5 år er hen-

sigtsmæssig, hvorfor der er mulighed for, at inspektionsorganet efter en konkret vurdering

kan fastsætte en gyldighedsperiode, der er kortere end 5 år.

Det er Energistyrelsens opfattelse, at en gyldighedsperiode på op til 5 år af hensyn til de sik-

kerhedsmæssige aspekter bør være udgangspunktet ved certificeringsordningens udstedelse.

Energistyrelsen vil dog løbende holde sig orienteret om effekten af certificeringsordningen,

samt hvordan ordningen fungerer i praksis. Såfremt det viser sig – efter at certificeringsord-

ningen har fået lov at virke i en periode - at gyldighedsperioden med fordel kan sættes op

uden, at dette vil påvirke de sikkerhedsmæssige aspekter, vil Energistyrelsen tage initiativ til

dette. Gyldighedsperioden vil i så fald kunne justeres rent administrativt, idet dette ligger in-

den for rammerne af byggeloven.

Det fremgår af certificeringsbekendtgørelsens § 13, stk. 3, at en konstruktion på anmodning

fra ejeren kan certificeres med inventaropstilling. Det er dog et krav, at inventaropstillingen

er i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens regler på området. Dette betyder, at certifi-

ceringen ligeledes kan omfatte inventaropstillingen, hvis denne overholder beredskabslovgiv-

ningen.

Dansk Industri henviser til certificeringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 3 litra a, og anfører,

at der er mange tænkelige anvendelsesmuligheder for et telt, men at det i følge branchen ikke

er sjældent, at de modtager forespørgsler på telte til formål, som de ikke på forhånd havde

kunnet tænke sig til. Dansk Industri foreslår derfor, at kravet om en beskrivelse af anvendel-

sesmuligheder fjernes.

Dansk Industri læser materialet således, at der vil være krav om certificering af den samlede

konstruktion ved enhver tænkelig sammenbygning af flere enkelte certificerede konstruktio-

ner, hvilket efter Dansk Industris opfattelse må forventes at blive vanskeligt håndterbart i

praksis, da der er et utal af kombinationsmuligheder. Dansk Industri foreslår derfor, at der gi-

ves mulighed for, at certificerede konstruktioner kan bygges sammen, så længe det selvsagt

ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko.


Bestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, litra a, fastlægger ikke, at alle tænkelige anvendelsesmulig-

heder skal oplistes. Det kan således være tilstrækkeligt, at det i inspektionsrapporten angives,

Side 8

at et telt eksempelvis må anvendes som forsamlingslokalitet. Herefter vil det følge, at teltet

kan anvendes til alle former for forsamling af personer. Dertil kommer, at angivelsen af, til

hvad konstruktionen må anvendes alene er et af de momenter, som indgår i beskrivelsen af,

hvad konstruktionens samlede kapacitet er, idet angivelsen af det maksimale antal personer,

der må opholde sig i konstruktionen, samt angivelsen af vejrforholdene ligeledes er momen-

ter, der indgår i beskrivelsen af konstruktionens kapacitet.

Det er derfor Energistyrelsens opfattelse, at det ikke vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at

fjerne det pågældende krav. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at dette krav ligeledes er

gældende i dag, idet ansøgeren om en byggetilladelse skal oplyse kommunen om, til hvad

konstruktionen skal bruges. Kommunalbestyrelsen skal behandle byggeansøgningen på bag-

grund af denne oplysning.

Konstruktioner, der opbygges af systemer eller moduler, for eksempel store telte, er beskrevet

i vejledningens afsnit 3.2 og 7.1.6. Det er i disse to afsnit blevet præciseret, at der som ud-

gangspunkt alene skal udarbejdes en enkelt inspektionsrapport, når system-/modulopbyggede

konstruktioner certificeres.

De moduler, som certificeringen er gældende for, kan indgå i opstillingen af flere forskellige

konstruktioner, der opstilles samtidigt til brug forskellige steder. Alle konstruktionerne vil dog

være dækket af certificeringen og certificeringsrapporten under forudsætning af, at alle kon-

struktionerne opbygges af elementer med de samme egenskaber som dem, inspektionsorganet

har inspiceret og certificeret og dermed beskrevet i inspektionsrapporten.

I disse tilfælde vil certificeringen og inspektionsrapporten derfor være gældende for alle de

konstruktioner, der opstilles af de moduler, der er certificerede.

Dette betyder, at der altså ikke vil være krav om certificering af hver eneste samlede kon-

struktion, der kan opstilles af elementer, moduler og systemer, der allerede er blevet certifice-

ret.

Energistyrelsen har præciseret afsnittet i vejledningen til certificeringsordningen herom.

Beredskabsstyrelsen finder, at der i § 13, stk. 3, 1. pkt. bør være en henvisning til Beredskabs-

styrelsens regelsæt. Henvisningen kan eksempelvis formuleres således, at en konstruktion kan

certificeres med inventaropstilling, såfremt konstruktionen er i overensstemmelse med Bered-

skabsstyrelsens regler.


Energistyrelsen er enig i Beredskabsstyrelsens forslag og har rettet bestemmelsen i § 13, stk.

3, til i overensstemmelse hermed.

Festbutikken ApS anfører, at den foreslåede model, hvor det er den enkelte konstruktionsejer,

der skal lade konstruktionen certificere, er urimelig dyr. Derudover anfører Festbutikken ApS,

at ordningen går langt videre ved mindre telte, end hvad der synes ønskeligt.

Side 9


Det er alene ejeren af en konstruktion, der kan lade konstruktionen certificere. Såfremt en

konstruktion ikke er certificeret, påhviler det den person, der skal bruge konstruktionen (dette

kan være ejeren, eller det kan være en person, der lejer/låner konstruktionen), at indhente en

byggetilladelse fra kommunen, inden konstruktionen opstilles. Kommunalbestyrelsen kan op-

kræve byggesagsgebyr fir byggetilladelsen.

Det er således helt frivilligt, om ejeren at en konstruktion vælger, at konstruktionen skal certi-

ficeres. Hvis ejeren vælger at lade konstruktionen certificere, kan ejeren bruges dette som pa-

rameter i markedsføringen, når konstruktionen skal lejes ud, da certificering vil medføre, at

brugerne af konstruktionen ikke skal indhente en byggetilladelse forud for opstillingen. Hvis

ejeren gerne vil have dækket de udgifter, som vedkommende har haft i forbindelse med at få

konstruktionen certificeret, kan ejeren vælge at hæve prisen for, hvad det koster at leje kon-

struktionen.

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer bemærker, at det er vanskeligt at gennemskue

konsekvenserne til anden lovgivning, der også har indflydelse på området. Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer foreslår, at der igangsættes et arbejde, der skal udrede snitfla-

derne mellem beredskabslovgivningen og byggelovgivningen. Foreningen af Kommunale Be-

redskabschefer rejser bekymring for, at mængden af byggesager i kommunerne kan stige, da

der ikke ses at være en bagatelgrænse for, hvilke konstruktioner der omfattes af kravet om

certificering eller byggetilladelse.


Det er Energistyrelsens vurdering, at det primært vil være beredskabslovgivning, der har ind-

flydelse på området. Energistyrelsen har under udarbejdelsen af høringsmaterialet været i tæt

dialog med Beredskabsstyrelsen, som ligeledes har haft materialet i præhøring af flere om-

gange.

Energistyrelsen og Beredskabsstyrelsen er fortsat i tæt dialog, og Beredskabsstyrelsen oply-

ser, at der snarest vil blive sendt reviderede beredskabsmæssige regler i høring, således at

der ikke er overlap mellem byggelovgivningen og beredskabslovgivningen, og således at alle

snitflader er tydelige for de parter, der skal anvende reglerne.

Det er formålet med indførelsen af certificeringsordningen, at antallet af byggesager ikke vil

stige, idet certificeringsordningen netop er et alternativ til den kommunale byggesagsbehand-

ling for så vidt angår transportable konstruktioner. Der er således ikke i forbindelse med cer-

tificeringsordningen ændret eller udvidet på, hvilke konstruktioner, der er omfattet af bygge-

loven. Det er forventningen at de fleste ejere af transportable konstruktioner, der opstilles fle-

re gange om året, vil lade konstruktionerne certificere, således at sagsbehandlingstiderne i

kommunerne undgås hver gang en konstruktion skal opstilles, og således at der ikke skal be-

tales byggesagsgebyr ved hver opstilling af en konstruktion.

FORCE Technology spørger om, hvem der er myndighed på området og hvem, hvem der har

tilsynspligten, og hvilke myndighed, der skal tilkaldes ved ulovligt opslåede telte. Derudover

Side 10

anfører FORCE Technology, at der er mange grænsetilfælde ved konstruktionerne, hvor det er

uklart, om visse konstruktionstyper er omfattet af certifceringsordningen.

FORCE Technology bemærker, at DANAK’s besøgsomfang om omfanget af hvert besøg fra

DANAKer væsentligt forøget inden for tilsvarende brancher, hvilket FORCE Technology for-

venter også vil være tilfældet ved certificeringsordningen. FORCE Technology bemærker i

denne forbindelse, at dette medfører væsentlige omkostninger for akkreditering.

FORCE Technology anfører, at angivelsen af en tidsfrist på 3 måneder i bekendtgørelsens §

10, stk. 3, ses at være unødvendig. Teksten foreslås omformuleret til følgende: ”Geninspekti-

on og opnåelse af certificering skal være foretaget inden den oprindelige gyldighedsperiode

udløber. Sker dette ikke, vil konstruktionen skulle certificeres i henhold til de regler, der er

gældende på det tidspunkt, hvor konstruktionen atter ønskes certificeret. Udføres geninspekti-

on og certificering i perioden 3-0 mdr. inden den oprindelige gyldighedsperiode udløber, for-

nys certificeringen med en dato fra udløb af den oprindelige gyldighedsperiode plus 5 år.


Certificeringsordningen for transportable telte og konstruktioner har til formål at forenkle de

administrative regler for transportable konstruktioner, samtidig med, at det påses, at kon-

struktionerne har et forsvarligt sikkerhedsniveau.

Baggrunden for ændringen af byggeloven i foråret 2013, hvorved der blev indført hjemmel for

klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om en certificeringsordning, er,

at der er stor forskel i kommunernes administration af reglerne om transportable konstruktio-

ner. Dels er der stor forskel på kommunernes vurdering af, hvilke konstruktioner, der er om-

fattet af byggeloven og dermed skal leve op til kravene i bygningsreglementet, dels er der stor

forskel på selve byggesagsbehandlingen, herunder hvilken teknisk dokumentation kommuner-

ne finder tilstrækkelig.

Den uensartede praksis i kommunernes administration af reglerne medfører byrder for bran-

chen. Som en konsekvens af den uensartede praksis i kommunerne er der stor usikker om og

ukendskab til reglerne om transportable konstruktioner. Det har ført til udviklingen af en

praksis, hvor langt størstedelen af de transportable konstruktioner, der opstilles, ikke har fået

en forudgående byggetilladelse af kommunen. Dette medfører, at transportble konstruktioner

ikke påses i sikkerhedsmæssig og byggeteknisk henseende, ligesom det ikke regelmæssigt på-

ses, om de transportable konstruktioner vedligeholdes og dermed opretholder et sikkerheds-

mæssigt tilfredsstillende niveau.

Den nye certificeringsordning indføres derfor med henblik på at varetage sikkerheden samti-

dig med, at reglerne er ubureaukratiske og enkle at efterleve.

Certificeringsordningen er udstedt med hjemmel i byggeloven og reglerne i ordningen skal

således holdes inden for grænserne af det, som der er hjemmel til i byggeloven.

Certificeringsordningen er tænkt som et alternativ til den allerede eksisterende kommunale

byggesagsbehandling. Der er ikke i den nuværende byggelov hjemmel til at bestemme, at den

kommunale byggesagsbehandling i stedet skal placeres under beredskabet.

Side 11

Det vil derfor fortsat være kommunerne, der er bygningsmyndighed. Kommunerne vil være

bygningsmyndighed uanset, om en konstruktion byggesagsbehandles eller certificeres. Kom-

munernes rolle som bygningsmyndighed er beskrevet i vejledningen til certificeringsordnin-

gen afsnit 6.

Der er heller ikke i den nuværende byggelov hjemmel til at stille krav om uddannelse af det

personale, som forestår opstillingen af transportable telte og konstruktioner.

I forbindelse med indførelsen af certificeringsordningen for transportable konstruktioner æn-

dres bygningsreglementet. Ved ændringen indsættes et nyt bilag 9. Det fremgår af dette bilag,

hvilke konstruktioner der altid er omfattet af byggeloven og dermed også bygningsreglemen-

tet.

I de tilfælde, hvor en konstruktion er nævnt i det nye bilag 9 i bygningsreglementet, skal

kommunerne altså ikke foretage en vurdering af, om konstruktionen er omfattet af byggelov-

givningens regler, idet dette er bestemt og angivet i bygningsreglementets bilag 9.

Hvis en given transportabel konstruktion ikke er eksplicit nævnt i bilag 9, skal den stedlige

kommune qua dens status som bygningsmyndighed, konkret vurdere, om den transportable

konstruktion er omfattet af byggeloven, og dermed skal byggesagbehandles eller certificeres

inden konstruktionen stilles op.

Denne vurdering skal kommunen foretage med hjemmel i byggelovens § 2, stk. 3, præcis som

det er tilfældet efter de allerede gældende regler.

Certificeringsordningen er udformet som en inspektionsordning, hvor virksomhederne skal

være akkrediteret inspektionsorgan. Formålet hermed er, at DANAK eller tilsvarende akkre-

diteringsorganer kan kontrollere og efterprøve de virksomheder, der foretager certificeringer

af transportable konstruktioner. Dette kan eksempelvis være i forhold til, hvordan virksomhe-

derne lever op til sine forpligtelser, når det gælder ledelsesprocesser, herunder rutiner og

procedurer i virksomheden, medarbejdernes kompetence samt uvildighed og upartiskhed i

virksomhedens arbejde. Akkreditering vedrører også tekniske forhold, herunder om udstyr er

kalibreret og egnet til opgaven, om måleresultater er pålidelige og korrekt registreret m.v.

Formålet med at udforme certificeringsordningen som en akkrediteret ordning er således at

sikre, at der føres kontrol med de udøvende virksomheder, så sikkerheden varetages. De ud-

gifter, som inspektionsorganerne vil have i forbindelse med at være en akkrediteret virksom-

hed, kan virksomhederne forsøge at dække via de priser, som tages for at certificeres trans-

portable konstruktioner.

Forslaget om, at fristen for at få fornyet en certificering ændres således, at det fremgår af

certificeringsbekendtgørelsen, at fornyelse blot skal ske inden udløb af gyldighedsperioden.

KL anfører, at det bør afklares, om certificeringen maksimalt kan løbe i femten år eller i tyve

år, samt at der ved fornyelse af certificeringen skal være krav om, at der skal føres logbog

over de dele, der er udskiftet siden sidste certificering.

Side 12


Det fremgår af certificeringsbekendtgørelsens §§ 10 og 11, at en certificering som udgangs-

punkt skal fornys hvert 5. år. Fornyelse af certificeringen kan ske efter de regler, der var gæl-

dende på tidspunktet for den oprindelige certificering. Fornyelse kan dog alene ske op til 3

gange, eller svarende til en samlet maksimal fornyelsesperiode på 15 år.

Det fremgår således eksplicit af certificeringsbekendtgørelsen, at fornyelsesperioden maksi-

malt kan være 15 år. Dette betyder, at den samlede periode for en certificeringsgyldighed kan

være op til 20 år. Dette fremgår ligeledes tydeligt af vejledningen.

Det fremgår af certificeringsbekendtgørelsen, at inspektionsorganet ved fornyelse af en certi-

ficering skal inspicere konstruktionen. Det fremgår videre, at inspektionsorganet ved inspek-

tionen af en transportabel konstruktion skal udarbejde en inspektionsrapport og et inspekti-

onscertifikat for den pågældende konstruktion. Dette gælder uanset, om inspektionen foreta-

ges som led i, at en konstruktion certificeres for første gang eller som led i fornyelsen af en

certificering.

KL’s bemærkning giver efter Energistyrelsens opfattelse ikke anledning til ændringer i det

udsendte materiale.

Bemærkninger til konsekvensændringer af bygningsreglementet

Beredskabsstyrelsen foreslår, at der i ændringspunkt 19, 1. pkt. indsættes en henvisning om, at

inventaropstilling skal være i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens regler.


Energistyrelsen er enig i Beredskabsstyrelsens forslag og har rettet bestemmelsen i æn-

dringspunkt 19, 1. pkt. til i overensstemmelse hermed.

Randers Kommune anfører, at der bør være en bagatelgrænse for selskabshuse, skurvogne

m.v. der anvendes til privat brug, idet det bør være muligt at holde små private sammenkom-

ster uden at skulle søge om byggetilladelse med teknisk dokumentation. Derudover mener

Randers Kommune, at der skal være sammenhæng med beredskabslovgivningen. Randers

Kommunes foreslår desuden, at bagatelgrænsen for automobilscener bør hæves til eksempel-

vis 2 meter.

Randers Kommune bemærker, at der for telte, der skal anvendes til erhvervsmæssig brug, bør

være en minimumsgrænse for, hvornår teltet skal byggesagsbehandles eller certificeres.


Det er Energistyrelsens opfattelse, at sikkerhedsniveauet i tilstrækkelig grad kan varetages,

hvis skurvogne, letvogne, selskabshuse, containere m.v. undtages fra kravet om byggetilladel-

se eller certificering, dog således at konstruktionerne skal leve op til kravene i bygningsreg-

lementet, som det er bestemt i bygningsreglementets kap. 1.

Side 13

Energistyrelsen har derfor justeret udkastet til ændring af bygningsreglementet således, at

skurvogne, letvogne, containere m.v. er nævnt i skema 2 i bilag 9 til bygningsreglementet.

Udformningen af reglerne i forbindelse med indførelsen af en certificeringsordningen for

transportable telte og konstruktioner er udarbejdet i tæt dialog med Beredskabsstyrelsen. Ud-

gangspunktet for arbejdet er at sikre, at der på området er overensstemmelse mellem reglerne

i byggelovgivningen og reglerne i beredskabslovgivningen samt tydelige snit mellem det, der

reguleres efter byggelovgivningen og det, der reguleres efter beredskabslovgivningen.

Det fremgår tydeligt af skema 1 og 2 til bilag 9 i bygningsreglementet, at telte, der ikke an-

vendes til privat brug, det vil sige telte, der blandt andet anvendes til erhvervsmæssig brug,

alene er omfattet af kravet om byggetilladelse eller certificering, hvis teltet er i mere end 1

etage eller har et samlet areal, der er større end 50 m2. Dette betyder altså, at telte til er-

hvervsmæssig brug, der er 50 m2 og mindre, kan opstilles uden byggetilladelse eller certifice-

ring.

Randers Kommunes bemærkninger giver således efter Energistyrelsens vurdering ikke anled-

ning til ændringer i materialet.

Århus Kommune mener, at certificeringsordningen er en god ide, såfremt konstruktionsfirma-

erne rent faktisk får deres konstruktioner certificeret. Århus Kommune udtrykker dog tvivl

om, hvorvidt mindre teltudlejere vil få deres telte certificeret. Dertil kommer, at Århus Kom-

mune mener, at bagatelgrænserne for, hvilke konstruktioner, der er omfattet af kravet om

byggetilladelse eller certificering er for skærpede. Af disse grunde kan reglerne i følge Århus

Kommunes vurdering medføre merarbejde uden dog, at medføre egentlige forbedringer i for-

holdene.

Århus Kommune mener, at der bør differentieres mellem indendørs og udendørs scener idet

scener til indendørs brug ikke udsættes for de samme vindpåvirkninger som de udendørs.

Århus Kommune anfører, at kommunen har forstået reglerne således, at kommunerne trods

certificeringsordningen fortsat skal have indsendt oplysninger om, hvilke konstruktioner der

opsættes og om, hvorvidt konstruktionerne er certificerede, hvilket Århus Kommune finder vil

medføre merarbejde for kommunerne.


Angivelserne af, hvilke konstruktioner der i alle tilfælde skal have en byggetilladelse eller en

certificering forud for opstilling er fastsat på baggrund af erfaringerne om, at kommunerne

ofte har vanskeligt ved at vurdere, hvorvidt en konstruktion i henhold til den gældende be-

stemmelse byggelovens § 2, stk. 3, er omfattet af byggeloven og dermed kravet om byggetilla-

delse.

Ved ændringen af byggeloven i foråret 2013 (lov nr. 640 af 12. juni 2013) vedtog Folketinget

derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren skal kunne fastsætte bestemmelser om, hvilke

transportable konstruktioner, der i alle tilfælde er omfattet af byggeloven. Derudover kan mi-

nisteren også fastsætte bestemmelser om, hvilke af disse konstruktioner, der skal være omfat-

tet af kravet om byggetilladelse eller certificering, og hvilke konstruktioner, der skal kunne

Side 14

opstilles uden forudgående godkendelse, men dog stadig skal leve op til reglerne i bygnings-

reglementet.

Bagatelgrænserne for, hvilke konstruktioner der er omfattet af byggeloven og hvilke konstruk-

tioner, der er omfattet af kravet om byggetilladelse eller certificering er fastsat ud fra sikker-

hedsmæssige betragtninger. Der er ved fastsættelsen af bagatelgrænserne derfor set på, hvor

store eller hvor høje konstruktionerne kan være, og hvornår personer, der opholder sig i eller

på konstruktionerne kan risikere at komme alvorligt til skade, hvis konstruktionen kollapser,

eller der opstår brand i konstruktionen.

Det er derfor Energistyrelsens vurdering at bagatelgrænserne for, hvor høje og hvor store

konstruktioner må være uden, at der skal være krav om byggetilladlese eller certificering for-

ud for opstilling, ikke kan ændres uden, at det vil medføre et lavere sikkerhedsniveau, som kan

medføre risiko for alvorlig personskade ved et svigt i konstruktionen.

Der bør efter Energistyrelsens opfattelse ikke sondres mellem scener til indendørs og uden-

dørs brug. De væsentligste regler for scener angår scenernes bærende konstruktioner. Der er

ikke forskel på kravene til en scenes bæreevne m.v. alt efter om scenen omstilles indvendigt el-

ler udvendigt. Dertil kommer, at såfremt en scene er helt eller delvist overdækket, da er der

krav til overdækningens bæreevne og konstruktion, således at det sikres, at overdækningen ik-

ke kollapser. Disse regler finder også anvendelse, uanset om konstruktionen opstilles inden-

dørs eller udendørs.

Århus Kommune anfører, at kommunerne trods certificeringsordningen fortsat skal have ind-

sendt oplysninger om, hvilke konstruktioner der opsættes og om, hvorvidt konstruktionerne er

certificerede. Dette er ikke korrekt og må bero på en misforståelse af reglerne. Såfremt en

konstruktion er blevet certificeret, kan konstruktionen sættes op og tages i brug uden, at der i

henhold til byggelovgivningen skal indhentes øvrige tilladelser fra kommunen, og uden at der

skal ske meddelelse til kommunen herom.

Hvorvidt et arrangement skal anmeldes til kommunen eller politiet, og hvorvidt der skal ind-

hentes tilladelse til at anvende et grundstykke, som kommunen ejer er ikke reguleret af bygge-

lovgivningen og vil i givet fald bero på indholdet af anden lovgivning.

Århus Kommunes bemærkninger giver efter Energistyrelsens vurdering ikke anledning til æn-

dringer i materialet.

Syddjurs Kommune finder formuleringen i skema 1 i bilag 9 til bygningsreglementet om skur-

vogne m.v. uklar, idet det ikke tydeligt fremgår, hvornår en konstruktion betragtes som for-

samlingslokalitet.


Det er Energistyrelsens opfattelse, at sikkerhedsniveauet i tilstrækkelig grad kan varetages,

hvis skurvogne, letvogne, selskabshuse, containere m.v. undtages fra kravet om byggetilladel-

se eller certificering, dog således har konstruktionerne skal leve op til kravene i bygningsreg-

lementet, som det er bestemt i bygningsreglementets kap. 1.

Side 15

Energistyrelsen har derfor justeret udkastet til ændring af bygningsreglementet således, at

skurvogne, letvogne, containere m.v. er nævnt i skema 2 i bilag 9 til bygningsreglementet.

Energistyrelsen er enig i, at der er behov for en beskrivelse af, hvad der menes med ”forsam-

lingslokalitet”. Energistyrelsen har derfor indført et afsnit i vejledningen, der beskriver, hvad

der forstås herved.

KL anfører, at automobilscener ikke bør medtages i certificeringsordningen, da disse kon-

struktionstyper ikke er og aldrig har været omfattet af byggeloven. KL er endvidere af den op-

fattelse, at der bør opereres med de kendte konsekvensklasser CC1, CC2 og CC3, samt opstil-

ling af transportable konstruktioner i konsekvensklasse CC3 bør inspiceres ved hver eneste

opstilling, ligesom der for disse konstruktioner ikek skal være mulighed for at få certificerin-

gen fornyet.

KL sætter spørgsmålstegn ved, om der er behov for, at der i skema 1 om tårne og lignende

selvstående konstruktioner sondres mellem konstruktioner med og uden passager under eller

gennem konstruktionen. KL spørger desuden, hvem byggesagsgebyret skal opkræves fra, samt

hvor hjemlen findes.


KL’s bemærkning berører på en misforståelse af de allerede gældende regler, da automobil-

scener som udgangspunkt er omfattet af byggeloven. At disse konstruktionstyper medtages i

certificeringsordningen er således alene en fortsættelse af eksisterende regler.

Konsekvensklasserne CC1, CC2 og CC3 finder efter de gældende regler anvendelse på trans-

portable konstruktioner. Dette ændres ikke ved indførelsen af certificeringsordningen. Per-

manente bygninger i konsekvensklasse CC3 kan efter de gældende regler opføres og tages i

brug, uden der er krav om, at kommunerne fysisk skal inspicere bygningerne.

Det er Energistyrelsens vurdering, at der i forbindelse med indførelsen af certificeringsord-

ningen ikke er behov for, at reglerne ændres, og der indføres krav om, at kommunerne fysisk

skal besigtige permanente bygninger og transportable konstruktioner, efter disse er blevet

stillet op.

Sondringen i skema 1 vedrørende tårne og lignende konstruktioner er alene anført med hen-

blik på eksplicit at tilkendegive, at tårne er omfattet af byggeloven og kravet om enten certifi-

cering eller byggetilladelse forud for opstilling.

Gebyrer er karakteristeret ved at være betaling for en modydelse, der leveres af en myndig-

hed. Det er derfor et fast princip, at et gebyr som udgangspunkt skal opkræves fra den person,

der anmoder en myndighed om en ydelse.

Det fremgår af konsekvensændringerne til bygningsreglementet, at såfremt en transportabel

konstruktion ikke er certificeret, påhviler det brugeren af konstruktionen at indhente byggetil-

ladelse fra kommunalbestyrelsen, inden konstruktionen opstilles. Det følger heraf, at bygge-

sagsgebyr skal opkræves fra brugeren af konstruktionen. Det skal i denne forbindelse bemær-

Side 16

kes, at de allerede gældende regler om opkrævning af byggesagsgebyrer heller ikke angiver,

hvem der er debitor i forhold til kommunernes opkrævning af byggesagsgebyrer.

Bemærkninger til vejledning til certificeringsordningen

Dansk Byggeri nævner, at der i vejledningens del 2 afsnit 2 om tilgængelighed stilles krav om

opfyldelse af bygningsreglementets kap. 3.2.1 om tilgængelighed. Skure og pavilloner opsæt-

tes kun sjældent med henblik på offentlig adgang, hvorfor Dansk Byggeri mener, at kravet

om tilgængelighed virker unødigt restriktivt i de mange situationer, hvor man på forhånd ken-

der brugergruppen og ved, at der ikke er et særligt tilgængelighedsbehov.

Dansk Byggeri foreslår derfor, at niveaufri adgang mv. kun gøres til et krav i de situationer,

hvor der er offentlig adgang til konstruktionen, eller man på forhånd er vidende om brugere

med særlige tilgængelighedsbehov.


Det fremgår af forslag til nu bestemmelse i bygningsreglementets kap. 1.3.5.1, stk. 4, at

transportable telte og konstruktioner alene er omfattet af reglerne i kap. 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og

kap. 5, der er relevante i forhold til den konkrete konstruktion.

Det betyder, at det alene er kravene til tilgængelighed, konstruktioner og brand, der skal ef-

terleves. Derudover betyder det, at det alene er de krav til tilgængelighed, konstruktioner og

brand, der er relevante i forhold til den pågældende konstruktion, der skal efterleves. Det be-

tyder, at såfremt et krav til tilgængelighed ikke er relevant, fordi konstruktionen ikke skal an-

vendes af personer med særlige tilgængelighedsbehov, skal konstruktionen i det pågældende

tilfælde ikke leve op til kravet i bygningsreglementets kap. 3.2.1.

Hvis en transportabel konstruktion skal certificeres, skal inspektionsorganet dog se på, om

konstruktionen lever op til kravene til tilgængelighed, da det på tidspunktet for certificeringen

– der som udgangspunkt vil være gældende i 5 år – er muligt, at konstruktionen ved en given

anvendelse skal anvendes af personer med særlige tilgængelighedsbehov. Det kan dog være

en mulighed, at konstruktionen certificeres med en rampe eller lignende, der kan påmonteres

efter behov, således at konstruktionen kan gøres tilgængelig i de situationer, hvor der konkret

er behov for dette. Denne mulighed er allerede en del af den nuværende udformning af certi-

ficeringsordningen.

Dansk Byggeris bemærkninger giver således efter Energistyrelsens opfattelse ikke anledning

til ændringer i materialet.

Service 2000 anfører, at der i vejledningen til certificeringsordningen mangler en angivelse af,

at der ikke er en øvre grænse for hvor store konstruktioner, der kan certificeres, når der er tale

om konstruktioner, der opbygges af ens systemer, der sættes sammen, idet disse konstruktio-

ner kan certificeres uden at det vil være nødvendigt at alle systemer eller de enkelte dele skal

certificeres hver for sig.

Service 2000 bemærker endvidere, at det af vejledningens afsnit 3.4 og 4.2.1 fremgår, at certi-

fikatet skal udleveres og ophænges på konstruktionen/teltet. Service 2000 bemærker, at det

Side 17

ikke ses, at det er et krav, at det er det originale inspektionscertifikat, der skal ophænges. For

at undgå misforståelse opfordrer Service 2000 til, at det anføres, at det er tilstrækkeligt, at der

ophænges en kopi af certifikatet, blandt andet henset til, at certifikaterne skal anvendes i alle

de år, hvori certificeringen er gyldig.

Service 2000 foreslår desuden en præcisering af, at et inspektionscertifikat kan bruges samti-

digt til flere modulopbyggede konstruktioner, der er opstillet hver for sig, når alle modulerne

er omfattet af certificeringen. Dette kan eksempelvis være hvis et modul af et telt er måler 30

m x 5 m certificeres. Efterfølgende opstilles der to telte, opbygget af de samme moduler, der

er certificeret, men teltene opsættes hver for sig, til brug ved to forskellige arrangementer. I

sådan en situation vil der principielt være blevet certificeret en konstruktion, men begge telte

hver for sig, vil være omfattet af certificeringen.


Energistyrelsen har præciseret vejledningen således at det nu fremgår eksplicit, at der ikke er

en øvre grænse for, hvor store konstruktioner, der kan certificeres, når der er tale om kon-

struktioner, der opbygges af ens systemer.

Energistyrelsen er også enig i de betragtninger, som Service 2000 fremfører vedrørende an-

vendelse af en kopi af inspektionscertifikatet. Energistyrelsen har derfor præciseret vejled-

ningen således, at det eksplicit fremgår, at der kan ophænges en kopi eller en genpart af in-

spektionscertifikatet.

Endeligt er Energistyrelsen også enig i Service 2000’s betragtning om, at inspektionscertifi-

katet skal kunne anvendes samtidigt til flere modulopbyggede konstruktioner, når alle modu-

lerne er omfattet af certificeringen, men de modulopbyggede konstruktioner opstilles hver for

sig.

Energistyrelsen har foretaget de fornødne præciseringer af vejledningen, som Service 2000

har foreslået.

FORCE Technology henviser til afsnit 7.1.3, hvoraf det fremgår, at inspektionsorganet skal

opbevare en genpart af inspektionsrapporten og inspektionscertifikatet i mindst 10 år. FORCE

Technology mener ikke, at dette krav er relevant, idet certificeringsvirksomheden kan gå kon-

kurs, lukke eller lignende. Afsnittet foreslås slettet eller erstattet med, at ejeren af konstrukti-

onen skal være i besiddelse af disse dokumenter.

FORCE Technology henviser endvidere til afsnit 7.1.3, hvoraf det fremgår, at der skal udar-

bejdes et inspektionscertifikat med mange oplysninger, hvilket ikke ses at hænge sammen

med, at certifikatet skal ophænges synligt mv. Derudover spørger FORCE Technology om,

hvad der menes med, at inspektionscertifikatet skal ophænges synligt, hvis dette eksempelvis

er i forbindelse med en scene.

Derudover finder FORCE Technology det uheldigt, at der i det danske annex til teltstandarden

peges på regelsæt, som åbner mulighed for tolkning. F.eks. kan der være forskellig holdning

til hvornår man befinder sig i en landsby eller et åbent landskab.

Side 18


Der er efter Energistyrelsens vurdering behov for, at inspektionsorganerne gemmer inspekti-

onsrapport og inspektionscertifikat i en periode efter udstedelsen af certificeringen. Dette er

begrundet i, at det skal være muligt for såvel myndigheder som konstruktionsejere at rekvire-

re en genpart af dokumenterne fra inspektionsorganet. Dette kan der være behov for, hvis der

opstår mistanke om snyd med dokumenterne eller dokumentfalsk, eller hvis konstruktionseje-

ren mister dokumenterne.

I tilfælde af inspektionsorganets konkurs eller lignende vil kravet om opbevaring ikke kunne

opretholdes og vil bortfalde på linje med andre forpligtelser, som virksomheden har påtaget

sig. Dette er en risiko, der er ved udstedelsen af alle regler, da pligt- og ansvarssubjekterne

altid kan risikere at ophøre med at eksistere.

Inspektionscertifikatet skal indeholde oplysninger om konstruktionens kapacitet, herunder til

hvad konstruktionen må anvendes, hvor mange personer, der maksimalt må benytte konstruk-

tionen uden opstilling af eventuelt inventar, og under hvilke vejrforhold konstruktionen må

anvendes, angivelse af særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne omstændighe-

der, og præcis angivelse af, hvornår næste inspektion skal udføres, hvis certificeringen skal

fornys efter reglerne i § 10.

Dette er oplysninger, der ligeledes skal fremgå af inspektionsrapporten. Inspektionsrapporten

er det dokument, der udtømmende skal beskrive alle de byggetekniske forhold ved konstrukti-

onen, samt hvilke særlige forhold, der skal iagttages ved opstilling og brug af konstruktionen.

Inspektionscertifikatet skal ikke i udtømmende grad beskrive forholdene, men derimod blot

indeholde oplysninger herom. Inspektionscertifikatet er således alene en kortere oversigt

over, til hvad og af hvor mange konstruktionen må anvendes, således at brugerne af konstruk-

tionen ved selvsyn kan efterse konstruktionens kapacitet.

Inspektionscertifikatet skal anbringes et synligt sted på den transportable konstruktion, så

brugerne af den transportable konstruktion uden hindring kan gøre sig bekendt med certifika-

tets indhold. Dette krav gælder uanset, hvor mange sider certifikatet måtte fylde. Dette er på

baggrund af bemærkningerne fra FORCE Technology blevet præciseret i vejledningen til cer-

tificeringsordningen.

Certifikatet skal placeres et sådan sted på selve den transportable konstruktion, at brugerne

af konstruktionen uden hindring kan gøre sig bekendt med certifikatets indhold. Præcis hvor

på konstruktionen ophængning skal ske er der ikke fastsat nærmere regler om.

FORCE Technologys bemærkninger til det danske annex til teltstandarden må efter Energi-

styrelsens opfattelse bero på en misforståelse, idet det er en grundlæggende forudsætningn

når man dimensionerer, at der er rum for fortolkning. Indførelsen af certificeringsordningen

ændrer i øvrigt ikke på de tekniske krav til transportable konstruktioner.

Dansk Industri mener, at det er hensigtsmæssigt, at ansvaret for korrekt opsætning, forankring

og placering påhviler den, der har forestået opstillingen af konstruktionen. Dansk Industri fo-

reslår dog en tilføjelse til vejledningens pkt. 3.5.1 og 4.5 om, at den der har opstillet konstruk-

tionen ikke længere bærer ansvaret, hvis brugeren ændrer på f.eks. placering eller forandring.

Side 19

Dansk Industri finder det desuden hensigtsmæssigt, at henholdsvis kommuners og inspekti-

onsorganers krav til dokumentation bliver standardiseret, så de erhvervsdrivende ikke oplever

gang på gang at blive mødt med nye dokumentationskrav.


Energistyrelsen er enig i betragtningen om, at ansvaret ikke længere påhviler den, der har

opstillet konstruktionen, hvis brugeren på et tidspunkt ændrer på konstruktionen. Energisty-

relsen har foretaget de nødvendige præciseringer i vejledningen.

Energistyrelsen er enig i hensynet. Umiddelbart fremgår det af vejledningens del 2 om regler

i bygningsreglementet, som transportable konstruktioner skal leve op til, hvilke oplysninger,

der er nødvendige for, at en konstruktion kan blive byggesagsbehandlet eller certificeret.

Energistyrelsen har dog udarbejdet en samlet oversigt, som er indsat i vejledningen, således

at kommunernes og insektionsorganers krav til dokumentationen bliver så standardiseret,

som det er muligt på et område, der omhandler konstruktioner af vidt forskellig art.

Århus Kommune henviser til vejledningens side 57 og sætter spørgsmålstegn ved, om kom-

munerne skal foretage syn af de færdige konstruktioner og opfordrer til, at dette skrives mere

tydeligt. I forhold til tilgængelighed opfordrer Århus Kommune til, at det beskrives, om der er

krav til, at handicappede, herunder kørestolsbrugere, skal kunne benytte mobile publikumstri-

buner.


Vejledningens afsnit 6.6 beskriver kommunens pligter som bygningsmyndighed. Disse pligter

fremgår af byggeloven og forvaltningsretten i øvrigt, idet kommunerne er administrativ myn-

dighed på byggelovsområdet. Dette ændres ikke ved indførelsen af certificeringsordningen.

Vejledningens afsnit 6.6 beskriver blandt andet, at der ikke er pligt til, at kommunerne fører et

aktivt tilsyn med, om byggelovgivningens regler overholdes. Dette vil heller ikke være tilfæl-

det, hvis der opsættes konstruktioner, der er blevet certificeret. Der er alene eksplicit krav om,

at kommunen reagerer og foretager sig det nødvendige, hvis der konstateres et ulovligt for-

hold, der ikke er af ganske underordnet betydning. Dette fremgår allerede af byggelovens §

16 C, stk. 3, og denne bestemmelse ændres der ikke på i forbindelse med indførelse af certifi-

ceringsordningen.

Der er således ikke krav om, at kommunerne skal foretage syn af transportable kon-

struktioner.

Transportable konstruktioner, der er omfattet af byggeloven, skal leve op til reglerne i byg-

ningsreglementets kap. 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5, der er relevante i forhold til den trans-

portable konstruktion. Det betyder, at det alene er kravene til tilgængelighed, konstruktioner

og brand, der skal efterleves. Derudover betyder det, at det alene er de krav til tilgængelig-

hed, konstruktioner og brand, der er relevante i forhold til den pågældende konstruktion, der

skal efterleves. Det betyder, at såfremt et krav til tilgængelighed ikke er relevant, fordi kon-

struktionen ikke skal anvendes af personer med særlige tilgængelighedsbehov, skal konstruk-

tionen i det pågældende tilfælde ikke leve op til kravet i bygningsreglementets kap. 3.2.1. Hvis

Side 20

konstruktionen skal bruges af offentligt publikum, skal konstruktionen dog være tilgængelig

for alle, herunder også kørestolsbrugere.

Ovenstående fremgår allerede af både forslag til ændring af bygningsreglementet og vejled-

ningen, hvorfor Århus Kommunes bemærkninger efter Energistyrelsens opfattelse ikke giver

anledning til ændringer i materialet.

KL anfører, at vejledningen opererer med tilsyn af konstruktionerne ved hjælp af minivindmå-

lere og smartphones accelerator applikationer. KL anfører, at brug af disse hjælpemidler er af-

hængig af tilstedeværelsen af personer, som ikke nødvendigvis er trænet i at handle hurtigt og

sikre personsikkerheden.

KL anfører videre med henvsining til vejledningens afsnit 6.5.2, 2. sidste afsnit (om kommu-

nens mulighed for at dispensere), at det forekommer vanskeligt at administrere, såfremt der

stilles vilkår af driftsmæssig karakter til transportable konstruktioner.

Derudover fremkommer KL med en række mindre tekstnære bemærkninger til vejledningen.


Vejledningen indeholder beskrivelse af, hvilke tiltag der kan eller skal anvendes i forskellige

situationer og ved forskellige konstruktionstyper. Såfremt de for anvendelsen af et tiltag per-

sonlige egenskaber ikke er til stede kan det pågældende tiltag ikke anvendes. Dette skal påses

af kommunalbestyrelsen eller af inspektionsorganet i forbindelse med certificeringen af kon-

struktionen.

Byggelovens § 22, stk. 1, bestemmer, at der kan meddeles dispensation fra bestemmelser i lo-

ven i og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de hen-

syn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser. Dertil kommer, at en myndighed

kan stille vilkår til en afgørelse, hvis afgørelsen træffes på baggrund af et skøn. Dette følger

af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Det er ikke et krav for at stille et vilkår, at

myndigheden skal føre fysisk tilsyn med, om vilkåret overholdes. Det er ejeren eller brugeren

af konstruktionen, der er ansvarlig for, at følge de vilkår, som kommunalbestyrelsen måtte

stille som betingelse for en byggetilladelse.

KL’s tekstnære bemærkninger er efterkommet i det omfang, dette vurderes korrekt og hen-

sigtsmæssigt.

Brancheforeningen for Danske Festudlejere oplister en række punkter, som Brancheforenin-

gen for Danske Festudlejere enten finder problematiske eller uhensigtsmæssige, eller som

foreningen savner svar. Brancheforeningen for Danske Festudlejere anfører således følgende

punkter:

1. I 1.3. Henvisning til andre regelsæt står ”Enhver ny anvendelse af teltet og kon-struktionen skal anmeldes til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) in-den anvendelsen. Betyder det, at der ikke skal ske en godkendelse af en ny ind-retning og at en orientering alene er nok?

Side 21

2. På side 10 fremgør det, at reglerne om certificeringsordning for transportable konstruktioner ikke gælder forlystelser. Men hvor har vi de oppustelige telte, der ofte vil kunne rumme et større antal personer? Hvor har vi de oppustelige salgs-boder?

3. På side 11 i pkt. 2.1 står der ”Vejledningen gælder for transportable konstruk-tioner, som er opstillet til brug i maksimalt 6 uger på det samme sted” I efter-følgende afsnit står der ”mere end 6 uger”. Spørgsmålet hertil er, om det er de seks ugers brugstid, der gælder eller om det er de 6 ugers opstillingstid. Vi vil let komme ud for, at teltopstillinger kræver nogen tids opbygning/nedtagning før og efter et arrangement. Det er således ikke uden betydning om det er brugstiden, eller opstillingstiden der er tale om.

4. I pkt. 2.3 fremgår det, at de nye regler vil være gældende fra 1. januar 2015. I re-lation til nytåret opstilles der et stort antal telte på landsplan til salg af fyrværke-ri. Da de står opstillet nogle dage i det nye år, vil der så blive stillet certificerings-krav/byggesagsbehandling af disse?

5. Med de nye formuleringer i pkt. 3, hvor der nu står, at producenten ejer kon-struktionen indtil den sælges videre. Betyder det, at producenten vil kunne få certificeret teltet inden salg og overdrage papirerne til køberen? Hvis ja, hvorfor lader man så ikke producenterne certificere teltene efter gældende regler?

6. Der står, at ejeren er den person, den virksomhed eller firma, der ejer kon-struktionen. Hvis det fx er en forening med 100 medlemmer, der har købt et telt i andele, er der så 100 ejere af teltet? Vil alle 100 medlemmer kunne gøre brug af teltet som eget telt til egen fest?

7. Hvem er ejer af et telt, hvis det leases? Hvem kan få det certificeret og udleveret inspektionscertifikat og inspektionsrapport?

8. Hvad er privat brug af et telt? Kan man til privat brug opstille sit eget telt fx på en campingplads/på gaden og invitere gæster til en privat fest, hvor de fx selv tager mad og drikkevarer med?

9. Kan et medlem af en motorcykelklub/håndboldklub eller lignende, som har købt en andel af et telt og dermed er ejer, opstille teltet på fx en håndboldbane og invi-tere venner og bekendte med til en privat fest?

Der mangler en skarp formulering af, hvad en privat fest er – hvor den skal hol-des for at opfattes som privat fest. Ligeledes skal det stå helt tydeligt, hvornår man ejer et telt. Kan man eje det på delebasis?

10. Der står i Bilag 9 skema 1, at telte til privatbrug med max 150 deltagere vil kunne opstilles uden certificeringskrav og byggetilladelse. Der står ikke noget om krav til teltenes standard. Hvis du ser, hvad der opstilles af telte, så vil du korse dig. Det kan være simple konstruktioner med overdækning/sidebeklædning af brandbare materialer osv.

Side 22

Vi finder det derfor vigtigt, at der formuleres nogle klare krav til, hvad telte til op til

150 personer skal være opbygget af.

11. På side 17 i Vejledningen står det anført, at hver enkelt konstruktion skal certifi-ceres. Da vores medlemmer har et betydeligt antal kvadratmeter af samme bred-de telt og behovene for teltstørrelserne er forskellige, vil det så være muligt at in-spektionsorganet vil kunne udstede fx 25 inspektionsrapporter og inspektions-certifikater på et fx 9 x 90 m. telt, så man er dækket ind med størrelserne. Der tænkes her på, at der den ene uge kan være brug for 25 stk. 6 x 9 m telte, der skal opstilles til dyrskue. Næste weekend er der brug for fx 10 stk.6 x 42 m telte til et sportsstævne m.v. Da der skal inspektionscertifikater op i alle teltene, vil der i nævnte eksempel være brug for 25 inspektionscertifikater.

12. På side 17 står der, at hvis to certificerede konstruktioner stilles op således at af-standen mellem konstruktionerne ikke lever op til afstandskravene, så vil de bli-ve betragtet som en samlet konstruktion. Fair nok, sådan er reglerne også i dag. Efterfølgende står det, at inspektionsorganet skal inspicere den opstillede kon-struktion. Her mener vi, at fleksibiliteten fjernes og målet med en forenkling slet-tes. Vi er udsat for mange forskellige kombinationer, hvor to telte bygges sammen. Når to konstruktioner er certificeret finder vi ikke, at der skal ske en inspektion af opstillingerne. Det vil være uoverkommeligt at få synet alle de kombi-nationsmuligheder, der benyttes i løbet af en sæson/årene. Det må være sådan, at to certificerede konstruktioner vil kunne opstilles uden problemer som en samlet konstruktion.

13. Beskrivelsen af inspektionen af konstruktionerne på side 18 er forvirrende. Her er der åben for, at inspektionsorganet ser på selve konstruktionen i opstillet stand samt beregninger m.v. Lad os få en præcisering af, at modulopbyggede telte kan synes ved, at de enkelte dele gennemgås og at det ikke er nødvendigt at det skal stilles op. I beskrivelen er der åbnet op for begge dele. Det finder vi værende uheldigt og det bør tilrettes. Vi finder, at det vil være med til at give et spil mellem de inspektionsorganer, der får opgaven og at det kan give en forskellighed i sagsbehandling og økonomi m.v.

14. På side 19 står ”Inspektionscertifikatet indeholder oplysninger om, hvad kon-struktionen må bruges til, hvor mange personer den kan rumme eller bære”. Hvad menes der med bære?

15. Vi har tidligere påpeget, at det vil være umuligt at beskrive, hvad en kon-struktion må bruges til. Varianterne af hvad teltene bruges til er utrolig mange og

Side 23

det er ikke til på en overskuelig måde at beskrive, hvad de må benyttes til. Lad os derfor få slettet denne passus.

16. På side 20 i afsnit står der: ”Det anbefales, at ejeren nøje gennemgår certifi-ceringsrapporten….” Her mener vi, at der skal stå skal. Ellers kommer vi vil at op-leve, at man snyder med denne gennemgang. Vi vil anbefale, at der laves en orien-teringsbog med alle de ønskede oplysninger, så brugeren har de optimale mulig-heder for at sætte sig ind i teltkonstruktionens muligheder og begrænsninger m.v.

17. På side 20 afsnit 3 linje tre står der ”bør denne oplysning blive…. Her mener vi li-geledes at der skal stå skal. Bør er en vag formulering det gør det lovligt at und-lade det.

18. På side 20 i sidste afsnit står der skrevet, at sælges et telt, så skal inspektions-rapporten og inspektionscertifikatet udleveres til køber og er fortsat gyldigt. Kræver det ikke, at der udstedes nye papirer med den nye ejers navn og adresse. Det for at undgå forvirring hos kunden og hos myndighederne, hvis der skulle ske uheld.

19. Godt med omformuleringerne vedr. fornyelser/udskiftning af dele. Nu er det håndterbart.

20. Hvad sker der, hvis en ny inspektion af et telt ikke bliver gencertificeret senest 3 måneder før en godkendelsesperiode ophører?

21. Vedr. punkt 3.4 Dine pligter ved udlejning og udlån af konstruktionen står der an-ført en række punkter, som ejeren har ansvar for at oplyse bruger/kunde om. Vort forslag vil være, at det er et krav, at brugeren/kunden ved enhver teltopstil-ling skal tildeles en informationsbog, der som minimum indeholder de punkter, der er beskrevet.

22. På side 27 andet afsnit står der: ”Det kan i praksis være nødvendigt….”. Vi mener at nødvendigt udskiftes med skal.

23. Vedr. side 27, punkt 3 så vil vi gerne vide, hvad vi skal gøre, hvis en certifice-ringsattest forsvinder ved en opstilling? Vil der kunne ophænges et kopi af en certificeringsattest? Hvordan vil man styre, at den certificeringsattest der er op-hængt er rigtig og ikke bare en hjemmelavet kopi eller en, der er stjålet fra en an-den opstilling?

24. Vi vil foreslå, at der i alle telte laves en tjekliste, som gennemgås af ejer og bruger. Den skal have til formål at sikre, at alle sikkerhedsmæssige hensyn er varetaget og at brugeren er orienteret om disse. Den af ejer/bruger under-skrevne tjekliste bør ophænges sammen med certificeringsattesten, så brugerne af telte kan orien-tere sig om sikkerhedskravenes overholdelse.

Side 24

25. Med hensyn til side 27 – punktet ”Du skal oplyse kunderne om” hvilke formål konstruktionen må anvendes til. Så har vi tidligere påpeget, at det er umuligt at beskrive de anvendelsesmuligheder der er for et telt. Men hvad betyder det med denne beskrivelse? Det har aldrig tidligere været et krav og ved at stille det, bli-ver der bare tale om problemstillinger i stedet for forenklinger. Det vigtigste må være, hvilke personbelastninger der er tale om. Vi mener stadigvæk at disse be-skrivelser af anvendelsesmulig-hederne bør slettes.

26. Det er ligeledes umuligt at lave klare beskrivelser af, hvor mange personer, der maksimalt må benytte et bestemt telt.

Er der tale om et telt med teateropstilling af stole, så vil der kunne være tale om et persontal.

Er der tale om en maskinudstilling med flere traktorer og vogne, så vil der kunne være et væsentligt lavere antal personer.

Er der tale om et modeshow med stor scene og catwalk, så vil der kunne være et helt andet antal personer.

Beredskabsstyrelsen må lave nogle tommelfingerregler om, hvor mange personer der må

være i bestemte størrelse telte – med forskellige bordopstillinger – om det er runde eller

aflange borde m.v.

Den beskrivelse der fremgår af vejledningen er uholdbar og skal ændres.

27. Vi mener ligeledes, at der skal fremgå ting af oplysningerne, som brugerne skal være opmærksomme på. Fx at bardunerne skal strammes op – at døre i vindsi-derne skal være lukkede – at telte ikke må forlades med åbne sider – at pløkkene skal kontrolleres for deres behæftning m.v. Informationer som er vigtige for bru-gerne og som kan være med til at minimere uheld.

28. Godt at der i punkt 3.5.1. er blevet en præcisering af, at det er den der har fore-stået opstillingen som ansvaret påhviler. Men det er vigtigt at få med, at hvis bru-geren under en opstilling af en konstruktion foretager forandringer, så gælder ejerens ansvar ikke længere. Det kan fx ske ved, at brugerne fjerner nogle bardu-ner – at de afmonterer sidestænger eller lignende. Ting som sker i den virkelige verden, og som et teltudlejningsfirma selvfølgelig ikke kan stilles til ansvar for.

29. Af punkt 3.5.2 Bødestraf fremgår det alene at det er ejeren af en transportabel konstruktion, der kan straffes med bødestraf, hvis reglerne ikke overholdes. Det må da også omfatte brugeren. Vi har udlejere, som udlejer telte, som brugerne selv opstiller. Det kan da ikke være rigtigt, at det kun er ejeren der kan straffes for urigtigheder, som brugeren har lavet.

30. Det fremgår, at kommunen skal anmelde ulovligheder til politiet, som så skal fo-retage efterforskning i sagen. Det er ikke godt nok! Vi må ha’ et sted, hvor man kan anmelde en ulovlig opstilling og straks få konstateret, om det er lovligt eller ej. Ellers vil vi være i en uholdbar situation.

Side 25

Som eksempel kan nævnes, at Brancheforeningen Danske Festudlejere sidste sommer blev kontaktet vedr. en himmelråbende teltopstilling på Aarhus Havn. Her var der opstillet et større antal telte på havnen med en yderst begrænset be-fæstning. En teltopstilling, der kunne blive til fare for mange mennesker i forbin-delse med det store arrangement som der var opstillet til. Vi kontaktede beredskabet, som kunne meddele, at det ikke hørte ind under de-res ansvarsområde og henviste til politiet. Politiet henviste til byggeteknisk afde-ling i Aarhus Kommune. Her var kontoret lukket og telefonsvareren slået til. Her oplystes det, at kontoret havde åbent igen mandag morgen. Arbejdstilsynet blev kontaktet og meddelte, at det ikke hørte under deres arbejdsområde. Hvem har et ansvar og hvem har det fremover? Et par uger efter skete uheldet på havnen i Middelfart, hvor teltene fløj omkring. Manglende fundering var alene årsagen. Vi finder ikke, at det beskrevne henviser til en hensigtsmæssig arbejdsgang vedr. ulovligt opstillede telte, som ofte er opstillet og nedtaget i weekenden.

31. Der mangler en klar beskrivelse af, at forankringskravene er til stede ved alle teltopstillinger – at de skal overholdes og der må uanset vejrmeldingerne ikke slækkes på dem. Derved er det ikke et gæt fra den enkelte udlejer, hvad der er brug for af forankringer/ballast ved en opstilling med en tro på at vejrmelding-erne holder, og at der ikke kommer tordenvinde m.v.

32. Vi mangler en klar besked på, om et en konstruktion, der er belagt med PVC-dug på taget er at betegne som et telt eller en overbygning. Hvis det kan være både enten eller, så vil vi gerne vide, hvad en overdækning er og hvad et telt er?

33. Vi vil gerne vide, om pavillon-telte, der har begrænsede bærende dele, vil kunne certificeres efter jeres opfattelse?

34. Jf. side 31 anden sidste punkt så vil vi gerne vide, om det altid er brugers ansvar at indhente byggetilladelse til opstilling af en konstruktion. Det på samme måde som i dag, hvor det er brugers opgave at søge om tilladelse til opstilling af et telt til over 150 personer?

35. På side 34 i sidste punkt og i sidste linje bør du slettes, så det kommer til at stå: ”før konstruktionen opstilles”. Som det står er det kun bruger, der skal ansøge om byggetilladelse, hvis de selv opstiller, mens det ikke er præciseret, at de også skal, hvis ejer opstiller/nedtager.

36. I eksemplerne på side 41, hvor der står lejer et telt må der skulle stå låner/lejer et telt. For eksemplet gælder også, hvis man låner telte på de nævnte størrelser.

37. Det er vigtigt, at der i vejledningen side 43 – andet afsnit - bliver tilføjet, der ikke er lavet om forandringer på konstruktionen. Ejer kan som tidligere beskrevet ik-ke være ansvarlig for fejl, som bruger laver efter opstillingens afslutning.

Side 26

38. Med hensyn til opkrævning af sagsbehandlingsgebyr er det iflg. 6.5.3 op til kom-munerne at bestemme, om der skal opkræves byggesagsgebyr, hvilket ikke må være højere end udgifterne er til sagsbehandlingen.

Det finder vi er meget uretfærdigt. Lad os få lavet en ens aftale på området, så vi er fri for, at der i en kommune opkræves urimeligt høje byggesagsgebyrer. Vi ser allerede i år, hvor stor en forskel der er. Det lige fra gratis og til kr. 3.000.00 pr. telt uanset størrelse. Det betyder priser for byggesagsbehandlingen, der nærmer sig lejen af et telt. De høje gebyrer gør det umuligt at udleje telte til en række formål.

39. På side 48 i punkt to og tre skrives der igen om en risikovurdering af teltene. Det understreges, at det skal vurderes hvordan og af hvem konstruktionerne skal an-vendes Forhold der ikke har nogen betydning i dagligdagen. Sikkerheden skal da være i orden uanset om en konstruktion bruges til et be-demøde eller af nogle smede til 1. maj møde. Det kan da ikke være rigtigt, at der skal ske en vurdering af om det ene er mere farefuldt end det andet. Det sikkerhedsmæssige har inspektionsorganet taget højde for ved udfær-digelsen af inspektionscertifikatet. En bestemmelse som denne vil kunne gøre det meget forskelligt fra kommune til kommune, hvilke krav man ønsker at stille, når man vurderer en sikkerhedsrisi-ko. Der er her ikke tale om en forenkling, men etablering af en ny forhindring, som bør fjernes før det træder i kraft.

40. På side 49 står det anført, at campingtelte ikke er omfattet af certificeringsreg-lerne. Er det ikke et spørgsmål om størrelse af teltet? Vil et campingtelt med 20 personer ikke være omfattet. Hvis ikke finder vi, at der er tale om en sikker-hedsforringelse.

41. På side 50 i 4. afsnit henvises det igen til, at det er kommunerne, der bestemmer hvilke dokumentationsmaterialer, der skal bruges ved sagsbehandlingen. Lad os få anvist nogle præcise regler for, hvilke dokumentationspapirer der skal med, så vi er fri for at blive kostet rundt i manegen af kommuner med specielle ønsker.

Ligeledes vil det være oplagt med en fast sagsbehandlingstid i kommunerne. Vi oplever, at mange først bestiller deres telt i sidste øjeblik. Kender vi ikke kom-munernes sagsbehandlingstid kan vi ikke vejlede kunderne om, hvorvidt en op-stilling kan lade sig gøre. Spiller kommunerne ikke med i pressede situationer, vil de reducere vore mulig-heder for udlejninger betydeligt, med de nye regler.

Side 27

42. Jf. side 57 står der skrevet, at kommunerne har pligt til at behandle ulovligt op-stillede konstruktioner og få bragt forholdene i orden. Vi henviser endnu engang til, at mange kommuner ikke tager imod henvendelser i weekender og på hellig-dage, og at de først behandler henvendelserne mandag formiddag, når teltene er væk. Det bør fremgå, at kommunerne har pligt til at have en plan for, hvor man kan henvende sig med klage over ulovlige konstruktioners opstilling, og om at de har pligt til at behandle sagerne på dagen for klagens indkommen. Masser af konstruktioner er fjernet, hvis kommunerne først skal have kontakt til politiet mandag. Ligeledes bør kommunerne have en forpligtigelse til at sikre sig, at de telte der opstilles er certificerede eller har en byggetilladelse. Det kræver en besigtigelse af teltene på opstillingsstederne.

43. I lighed med at de informationer der skal forelægges kommunerne ved sagsbe-handling af konstruktioner bør være ens, så bør der også være en klar formule-ring af, hvilke tekniske oplysninger inspektionsorganet kan kræve forelagt. Vi ud-lejere vil så kunne kræve vores leverandører om at fremlægge disse, så der ikke bliver unødvendig ventetid, hvis inspektionsorganet pludseligt stiller nye krav.

44. Med beskrivelsen på side 62 af inspektionsorganets muligheder for at foretage inspektionen er det ikke nævnt, at modultelte vil kunne certificeres ved gen-nemgang af delene. I beskrivelsen på side 62/63 er det op til inspektions-organet, hvilke krav de vil kunne stille. Det bør strammes op, så der sikres, at konstruktio-nernes dele kan gennemgås og at det ikke er nødvendigt med op-stillinger.

45. I første afsnit på side 63 står der skrevet, at det er op til inspektionsorganet at vurdere, hvilke undersøgelser der er nødvendige for at give en certificering. Vi mener det er meget forkert og at der bør være beskrevet, hvilke ting der skal væ-re opfyldt. Som det står beskrevet, så kommer vi let ud for, at det vil være under vidt forskellige forudsætninger, at konstruktionerne certificeres.

46. Vedr. beskrivelsen af, at inspektionsorganet kan besigtige en opstilling, før der udstedes en inspektionsrapport og inspektionscertifikat vil betyde, at opstil-lingen foretages ulovligt og hvis det ikke certificeres, ikke vil kunne tages lov-ligt i brug. Det finder vi er yderst uheldigt og der bør ske en omformulering af punktet.

47. Hvad menes der med punkt 5. B. på side 66 øverst hvor der står ”Hvor mange personer, der maksimalt må benytte konstruktionen uden at der er opstillet eventuelt inventar i konstruktionen”. Hvad skal disse oplysninger bruges til. Det er yderst sjældent, at der opstilles et telt uden inventar. Vil det ikke være langt bedre, hvis der udarbejdes nogle tabeller af Beredskabsstyrelsen, hvoraf det fremgår, hvor mange personer der må være i et telt, når der opstilles aflange bor-de, runde borde, stolerækker m.v. Så er der noget konkret at tage udgangspunkt i.

Side 28

Jeg vedhæfter eksempler på, hvordan jeg forestiller mig sådanne lister udfærdi-get.

48. På side 72 i andet afsnit står der ”at flugtvejene ikke påvirkes ved sammen-sætning”. Det har inspektionsorganet ikke mulighed for at se ved gennemgang af delene. Det er først, når teltet er opstillet, at det viser sig.

49. Det vil være passende, at der stilles krav om, at der i et telt er monteret kryds i sider og tag, og at sådanne kryds monteres men minimum 30 m’s afstand. Det vil stabilisere teltene meget og gøre dem mindre sårbare ved stærk vind.

50. Vedr. punkt 7.2 bør der fremgå en maksimal pris, som inspektionsorganet må op-kræve for certificeringen af teltene. Efter de oplyste er prisen OK, uanset hvor høj den er, hvilket ikke kan være rigtigt.

51. På side 102 står det anført: ”Forsamlingsteltene bør endvidere placeres i en af-stand af mindst 5 m. fra mindre telte og selskabshuse, der indrettes til køkken, garderobe og andre servicefunktioner, såfremt det samlede areal af teltene og selskabshuse overstiger 1.000 m2”. Det vil da være utopi at tro, at man ønsker at placere en garderobe i et telt, der er placeret 5 m fra hovedteltet. De ønsker vi kender og indretter teltene efter er, at garderoberne laves ved indgangen til ho-vedteltet, eller i en tilbygning i umiddelbar nærheden af indgangen til hovedtel-tet. Vi ønsker derfor denne pasus med garderobe slettet.

52. På side 102 står der, at afstanden til telte måles som afstanden til teltdugen. Vi forstår det således, at afstanden er fra teltdug til teltdug. Og ikke som det det fremgår af Beredskabsstyrelsens Tekniske forskrifter for forsamlingstelte fra bardun til bardun. Jeres beskrivelse vil betyde, at fx to telte opstillet ved siden af hinanden og med barduner hvor pløkkene er placeret 4 m ud fra teltsiderne, kun vil have en passabel adgang på 2 m. Det vil være en nedsættelse af sikkerheden, som vi ikke ønsker. Vi finder det vil være passende, hvis der står, at det for telte med barduner er fra bardun til bardun eller teltside. For telte uden barduner be-regnes afstanden fra teltdug til teltdug.

53. Der er på side 102 i tredje afsnit krævet en afstand på 15 m fra telt og til byg-ninger med stråtag. Jf. Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter er den p.t. 12,5 m. Den øgede afstand mener vi ikke bør indgå, da det i en række tilfælde vil kun-ne umuliggøre teltopstillinger på private områder.

54. På side 105 i første afsnit står der i første linje ”….adgang til udgange vil det nor-malt være hensigtsmæssig”. I beredskabsstyrelsens forskrifter for forsam-lingstelte fremgår det at ”….fra et vilkårligt punkt under hensynstagen til in-ventaret højest er 25 m til nærmeste udgang”. Der er således tale om en svæk-kelse af reglerne ved, at der står ”normalt”. Vi opfatter det således, at så er det noget, der kan forhandles om.

Side 29

Til orientering skal oplyses at der på side 118 i tredje sidste afsnit står ”der ikke er mere end 25 m i ganglinje fra et vilkårligt sted”. Der er således ikke overens-stemmelse mellem de to punkter, som udgør det samme punkt/krav.

55. På side 105 i andet afsnit står der ”Udgangene bør generelt have en mindste bredde på mindst 0,8 m.” . I Beredskabsstyrelsens forskrifter er det mindst 1,2 m for teltduge, der er fremstillet efter 31. December 2005. Med det reducerede krav mener vi ligeledes, at der er tale om en forringelse af sikkerheden, hvilket vi ikke ønsker. Der må derfor ske en tilpasning, så kravene ikke forringes.

56. På side 105 i tredje afsnit står der ”Over eller umiddelbart ved udgangene skal der anbringes flugtvejsskilte udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets be-stemmelser om skiltning. Det er en omformulering af nuværende regler iflg. Be-redskabsstyrelsens tekniske forskrifter for forsamlingstelte. Her står der i 3.7. ”Over eller umiddelbart ved udgange skal der anbringes selvlysende eller belyste skilte udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikker-hedsskiltning”. Vi ønsker den nuværende beskrivelse fastholdt, da de selvlysende skilte benyttes mange steder, og det vil være udgiftstungt, hvis denne mulighed ikke indgår. Til orientering indgår de selvlysende skilte i Placering af flugtvejs-og panikbelysning på side 115. Der må således være noget, der er faldet ud.

57. På side 106 står: ”…er det hensigtsmæssigt at have mere end to udgange”. Vi vil anmode om at få denne sætning slettet, da vi kan komme ud for, at der i et telt til fx 170 personer kun vil være mulighed for at lave to udgange i teltet, hvor den nødvendige flugtvej er til stede udendørs. Det er fint at lave et skema over, hvad der anbefales af flugtveje, men anser det for værende tilstrækkeligt, at der skal være flugtveje der dækker 1 cm pr. person.

Iflg. jeres anbefalingsliste fremgår det, at der for et personantal på 350 – 549 per-soner skal være 4 flugtveje. Hvis de nævnte krav med en flugtvejsbredde på 0,8 m følges, så vil der være brug for 4,5 til 7 flugtveje. Hvis skemaet ønskes som en an-visning må det anføres, hvilke udgangsbredder der er tale om. Hvis det ikke anfø-res, bliver det vildledende.

58. På side 107 står der i første afsnit: ”Passager/gangarealer bør dog have en bred-de på mindst 1,3 m og de udgange, der anvendes om normale adgangsveje (telt-døre), bør udføres med en bredde på mindst 1,2 m” . Væk med de bør. Der skal som minimum være flugtveje på 1,3 m. jf. Beredskabsstyrelsens tekniske forskrif-ter for forsamlingstelte. Fastholdes de to bør vil der opstå forvirring. Det vil kun-ne opfattes som ”bør/kan/måske”.

59. Det samme bør må ændres til skal på side 110 i første afsnit, hvor der på første linje står ”stole eller bænke bør være mindst 80 cm”. Ændres det ikke, så er det blot vejledning og ikke noget krav.

60. På side 114 4.2.6 står der ”udføres med slangevinder, flugtvejs-og panikbe-lysning samt varslingsanlæg. Senere står der ”oftest være tilstrækkeligt, hvis der er placeret håndslukningsudstyr. Lad os få slettet slangevinder og vars-

Side 30

lingsanlæg, da det ikke anses for relevant i telte. Der bør alene som nu stå hånd-slukningsudstyr.

Ved varslingsanlæg står der, at kravet kan frafaldes. Hvorfor ikke helt slette varslings-

anlæg og hvis det i enkelte tilfælde findes nødvendigt, så skal det fremgå af den kom-

munale tilladelse.

Efter gældende regler jf. Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter, så skal der i alle

telte til mere end 150 personer ophænges Brand-og evakueringsinstruks. Publikum er

således orienteret om de handlingsmuligheder, der skal følges.

61. På side 116 i punkt tre står der i anden sidste linje: ”..kan belysning af flugt-

vejsskilte og panikbelysning ofte undlades”. Lad os få det ”ofte” slettet. Der er ik-ke noget sund fornuft i, at der skal installeres nødbelysninger i et naturligt oplyst telt, hvor det kun er til udgifter. Ofte er det en passus, som vore kunder ikke er opmærksomme på at få søgt om dispensation til at undgå opsætning af. Med or-det ofte vil det opfattes som noget man selv skønner. Et skøn, som ikke er tillade-ligt af mange beredskabsfolk, der præcist holder sig til reglerne.

62. I relation til opvarmning af telte henvises der på side 116 – 4.2.7 til driftsmæs-sige forskrifter for telte og at der her vil være supplerende regler herom.

Vi kan ikke finde de nævnte Driftsmæssige forskrifter for telte og jeg kan ikke forhol-

de mig hertil. Det er ligesom om, at der mangler noget i dette punkt. Den sidste linje

afsluttes på en mærkelig og upræcis måde.

Vi vil inden høringens afslutning gerne have disse Driftsmæssige forskrifter for telte

tilsendt og kommentere på disse.

Vi vil foreslå en fastholdelse af de nuværende regler jf. Beredskabsstyrelsens tekniske

forskrifter for forsamlingstelte.

63. På side 117 i første linje under 4.3.1 står der, at følgende typer konstruktioner er omfattet af denne vejledning. Ja, der er nævnt konstruktionstyper og så er de med i vejledningen. Menes det, at de indgår i certificeringen? Hvis der menes, at de nævnte typer indgår i certificeringen så giver det for os ik-ke mening, at der står indendørs scener på indtil 35 m2 i bygninger, telte eller lignende. Af skema 1 fremgår det at scener på op til 1 m i højden ikke er omfattet af certificeringsreglerne. Hvis der med det beskrevne menes, at der ikke må opstilles små scener inden-dørs som fx i telte til en musiker eller flere, så mener vi at det er urealistisk, og at der skal kunne være plads til at gøre det uden at der kræves en certificering.

64. Under punktet scener – 4.3.2 på side 11 fremgår det at ”andre afstande vil kun-ne accepteres på baggrund af en konkret analyse af muligheden for brandspred-ning internt i enheden”. Denne passus vil vi også gerne have anført under telte, da der

Side 31

kan være opstillinger, der ikke kan lade sig gøre med 10 m reglen, og hvor der ik-ke på nogen måde er risiko for brandspredning forbundet med reduceret af-standskrav. For nogle beredskaber er de 10 m en fast regel og ingen fornuft kan ændre deres holdninger.

65. Til skema 1 vil vi anbefale, at det første udkast fastholdes, og at der tilføjes: ”Eget telt til privat brug på egen grund”. Det vil efter vores opfattelse komme til at ude-lade mange debatter om, hvornår der er tale om privat brug.


Høringssvaret fra Brancheforeningen for Danske Festudlejere bærer præg af, at foreningen

har misforstået det udsendte materiale. Langt de fleste af de spørgsmål og forhold, som for-

eningen efterspørger svar på, er således allerede beskrevet og behandlet i det udsendte mate-

riale.

Ad. 1.

Henvisningen er ændret således, at det alene er angivet, at det er Beredskabsstyrelsens regler

om driftsmæssige forhold (brandværnsforanstaltninger), der skal overholdes. Hvorvidt der

skal ske en ny godkendelse af en ny indretning vil bero på Beredskabsstyrelsens regler.

Ejeren af et telt kan vælge, at lade konstruktionen certificere med en eller flere inventaropstil-

linger. Hvis et telt ikke er certificeret med inventaropstillinger, eller der anvendes en anden

inventaropstilling end det, som er blevet certificeret, beror sagsbehandlingen på Beredskabs-

styrelsens regler, der ikke ændres i forhold til de brandmæssige driftsmæssige foranstaltnin-

ger.

Ad. 2.

Ved forlystelser forstås de forlystelser og typer af konstruktioner, der fremgår af bekendtgø-

relse om offentlige forlystelser. Denne bekendtgørelse henhører under Justitsministeriet.

Som eksempel kan det nævnes, at karruseller, gynger og skydeborde er forlystelser.

Telte og salgsboder er konstruktioner, der er omfattet af byggelovens bebyggelsesbegreb.

Disse konstruktioner er omfattet af byggeloven, uanset hvilket materiale de er lavet af og uan-

set, hvilke metode der anvendes, når de stilles op, herunder om de er oppustelige. Dette bety-

der, at oppustelige telte og salgsboder er omfattet af byggeloven.

Ad. 3.

Det afgørende er, hvor længe konstruktionen står på den samme placering. Det er således op-

stillingstiden og ikke brugstiden, der er det afgørende for vurderingen af, om en konstruktion

er opstillet på den samme placering i mere end 6 uger.

Det er kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed, så i tvivlstilfælde, hvor der skal

træffes en konkret vurdering af, om en konstruktion er opstillet i mere end 6 uger, er det

kommunalbestyrelsen, der i henhold til byggeloven træffer afgørelse herom.

Side 32

Energistyrelsen har præciseret afsnit 2.1, således at det alene er opstillingstiden, der nævnes.

Ad. 4.

Telte er allerede i dag omfattet af kravet om byggetilladelse forud for opstilling. De telte, der

opstilles ved årsskiftet er derfor også omfattet af kravet om byggetilladelse. Dette forhold æn-

drer de nye regler ikke på.

Telte og konstruktioner der er opstillet ved årsskiftet skal derfor have en byggetilladelse, in-

den de stilles op. Fra den 1. januar 2015 kan ejere af telte og konstruktioner dog vælge, om

de vil lade teltet eller konstruktionen certificere i stedet for at skulle indhente en byggetilla-

delse ved kommunalbestyrelsen.

Ad. 5.

Producenten af en konstruktion er ejer af konstruktionen, indtil konstruktionen sælges til en

ny ejer. Producenten kan derfor få konstruktionen certificeret, så længe producenten ejer

konstruktionen. Dette betyder, at producenten kan få konstruktionen certificeret. Producenten

kan derefter sælge konstruktionen og videreoverdrage certificeringen til den nye ejer.

Certificering af en konstruktion skal ske efter de regler, der gælder på det tidspunkt, hvor

konstruktionen certificeres. Det er kun ved fornyelse af certificeringen, at det ikke er de gæl-

dende regler, der skal overholdes, men i stedet de regler, der var gældende på det tidspunkt,

hvor konstruktionen første gang blev certificeret.

Ad. 6-9.

Ejeren af en konstruktion er den fysiske eller juridiske person, der rent faktisk ejere konstruk-

tionen, og som qua dette i den sidste ende har rådighed over konstruktionen.

Hvis en foreningen køber en konstruktion, da er foreningen ejer af teltet. En forening er en ju-

ridisk person, og der er derfor ikke tale om en privat person.

Det fremgår tydeligt af vejledningens afsnit 4.3, at ved privat brug menes situationer, hvor

den privatperson, der ejer teltet, også rent faktisk selv bruger teltet. Dette betyder, at privat

brug alene kan ske i tilfælde, hvor det er en fysisk, privat person, der anvender teltet til sit

helt private arrangement. Det er dog underordnet, om selve teltet opstilles på en privat matri-

kel eller ej. Det er ejerforholdet og arrangementets karakter, der er afgørende for, om der er

tale om privat brug.

Ved leje, leasing eller lån, vil der qua ovenstående ikke være tale om privat brug.

Ad. 10.

Det fremgår tydeligt af ændringerne til bygningsreglementet, at transportable konstruktioner

skal leve op til reglerne i kap. 3.2.1, kap. 4.1-4..3 og kap. 5, der er relevante i forhold til den

konkrete konstruktion.

Det fremgår af skema 2 bilag 9, at telte til privat brug, der anvendes af færre end 150 perso-

ner ikke skal have byggetilladelse eller certificeres inden opstilling. Disse telte skal dog uag-

tet, at de ikke skal byggesagsbehandles eller certificeres leve op til kravene i bygningsregle-

Side 33

mentet. Dette fremgår tydeligt af skemaet i bilag 9 og af bestemmelsen i kap. 1.3.5.1 i byg-

ningsreglementet.

Det betyder, at telte til privat brug, der anvendes af op til 150 personer, skal leve op til alle de

krav, der er til telte, og som alle andre telte også skal leve op til.

Ad. 11.

Afsnit 3.1.1, som Brancheforeningen for Danske Festudlejere henviser til omhandler certifi-

cering af transportable konstruktioner, der ikke er system- eller modulopbyggede.

Konstruktioner, der opbygges af systemer eller moduler, for eksempel store telte, er beskrevet

i afsnittene 3.2 og 7.1.6. Det er i disse to afsnit blevet præciseret, at der som udgangspunkt

alene skal udarbejdes en enkelt inspektionsrapport. De moduler, som certificeringen er gæl-

dende for, kan indgå i opstillingen af flere forskellige konstruktioner, der opstilles samtidigt

til brug forskellige steder. Alle konstruktionerne vil dog alle være dækket af certificeringen og

certificeringsrapporten under forudsætning af, at alle konstruktionerne opbygges af elementer

med de samme egenskaber som dem, inspektionsorganet har inspiceret og certificeret og

dermed beskrevet i inspektionsrapporten.

I disse tilfælde vil inspektionsrapporten derfor være gældende for alle de konstruktioner, der

opstilles af de moduler, der er certificerede.

Inspektionscertifikatet vil ligeledes være gældende for alle konstruktionerne. Det kan derfor

være nødvendigt at mangfoldiggøre inspektionscertifikatet, således at dette kan benyttes ved

flere konstruktioner, der alle er omfattet af den samme certificering.

Ad. 12.

Afsnittet er misforstået. Der skal alene ske inspektion af en konstruktion, når konstruktionen

skal certificeres eller når certificeringen skal fornys. Konstruktioner, der opstilles således at

afstanden mellem konstruktionerne ikke lever op til afstandskravene skal altså ikke inspiceres

igen.

Energistyrelsen har præciseret afsnittet, så misforståelser undgås.

Ad. 13.

Det fremgår af vejledningen, at inspektion af selve konstruktionen både kan ske, når konstruk-

tionen er stillet op eller ved, at inspektionsorganet ser på dele af konstruktionen uden, at kon-

struktionen er stillet op.

Dette betyder, at inspektion kan omfatte, at inspektionsorganet gennemgår de enkelte dele.

Det er inspektionsorganet, der vurderer, hvordan inspektionen skal ske, og hvad inspektionen

skal omfatte. Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at inspicere konstruktionen i opstillet

stand, mens det i andre tilfælde vil være tilstrækkeligt at inspicere dele af konstruktionen.

Ad. 14.

Inspektionsrapporten og inspektionscertifikatet skal oplyse brugerne af konstruktionen om,

hvordan og af hvor mange personer, konstruktionen må anvendes. Formuleringen tager sigte

på alle former for transportable konstruktioner. Nogle transportable konstruktioner er ud-

Side 34

formet således, at personerne, der bruger konstruktionen befinder sig oven på konstruktionen,

eksempelvis scener og tribuner. Ved andre konstruktioner befinder brugerne sig inde i kon-

struktionen, eksempelvis telte.

Inspektionscertifikatet for et telt skal således angive, hvor mange personer teltet maksimalt

kan rumme, uden der er opstillet inventar inde i teltet, mens inspektionscertifikatet for en tri-

bune skal angive, hvor mange personer, der maksimalt må opholde sig på konstruktio-

nen/hvor mange personer, konstruktionen kan bære.

Ad. 15.

Bestemmelsen i § 13, stk. 2, nr. 3, litra a, fastlægger ikke, at alle tænkelige anvendelsesmulig-

heder skal oplistes. Det kan således være tilstrækkeligt, at det i inspektionsrapporten angives,

at et telt eksempelvis må anvendes som forsamlingslokalitet. Herefter vil det følge, at teltet

kan anvendes til alle former for forsamling af personer. Dertil kommer, at angivelsen af, til

hvad konstruktionen må anvendes alene er et af de momenter, som indgår i beskrivelsen af,

hvad konstruktionens samlede kapacitet er, idet angivelsen af det maksimale antal personer,

der må opholde sig i konstruktionen, samt angivelsen af vejrforholdene ligeledes er momen-

ter, der indgår i beskrivelsen af konstruktionens kapacitet.

Det er derfor Energistyrelsens opfattelse, at det ikke vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at

fjerne det pågældende krav. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at dette krav ligeledes er

gældende i dag, idet ansøgeren om en byggetilladelse skal oplyse kommunen om, til hvad

konstruktionen skal bruges. Kommunalbestyrelsen skal behandle byggeansøgningen på bag-

grund af denne oplysning.

Ad. 16 og 17.

Teksten i vejledningen er ændret således, at der nu står ”skal”, idet Energistyrelsen er helt

enig i Brancheforeningens vurdering.

Inspektionsrapporten er tiltænkt samme funktion, som den orienteringsbog, som Branchefor-

eningen foreslår. Hvorvidt ejeren af konstruktionen vil udlevere en kopi af inspektionsrappor-

ten til brugeren, eller udforme en orienteringsbog er der ikke fastsat nærmere regler om. Der

er alene fastsat regler om, hvilke oplysninger, som ejeren skal forsyne brugeren med. Hvor-

dan ejeren leverer oplysningerne til brugeren er der således metodefrihed med hensyn til.

Ad. 18.

Navn og adresse på ejer bør ændres, men salget af et transportabel telt eller konstruktion vil

ikke medføre, at konstruktionen skal have en ny certificering.

Ad. 19.

Energistyrelsen har noteret sig bemærkningen.

Ad. 20.

Det vil i så fald ikke kunne garanteres, at inspektionsorganerne vil kunne nå at foretage certi-

ficeringen til tiden. Herved er der risiko for, at der opstår en periode, hvori konstruktionen

ikke er certificeret, og derfor alene vil kunne opstilles lovligt, hvis der indhentes en byggetil-

ladelse fra kommunalbestyrelsen.

Side 35

Ad. 21, 22 og 24.

Hvorvidt ejeren af konstruktionen vil udlevere en kopi af inspektionsrapporten til brugeren,

eller udforme en orienteringsbog er der ikke fastsat nærmere regler om. Der er alene fastsat

regler om, hvilke oplysninger, som ejeren skal forsyne brugeren med. Hvordan ejeren leverer

oplysningerne til brugeren er der således metodefrihed med hensyn til.

Bevisbyrden for, at informationerne er udleveret til brugeren vil påhvile ejeren, hvorfor det i

juridisk henseende må anbefales, at ejeren oplyser brugeren på et skriftligt grundlag.

Ad. 23.

I henhold til certificeringsbekendtgørelsens § 12, stk. 3, skal inspektionsorganet opbevare en

genpart af inspektionsrapporten og inspektionscertifikatet i mindst 10 år fra datoen for udar-

bejdelsen.

Der vil således kunne rekvireres en ny kopi fra inspektionsorganet.

Såfremt der anvendes et andet certifikat end det, der knytter sig til den pågældende konstruk-

tion vil der dels være tale om en overtrædelse af certificeringsbekendtgørelsens § 15, stk. 1,

der straffes med bøde, dels en overtrædelse af straffelovens § 171 om dokumentfalsk.

Overtrædelse af straffelovens § 171 straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved dokument-

falsk af særlig grov karakter kan straffen stige til fængsel i 6 år.

Ad. 25.

Det er essentielt, at brugeren af en konstruktion bliver oplyst om, hvad konstruktionen må an-

vendes, idet det kan være af afgørende betydning, om brugeren skal anvende en tribune til et

stående publikum til en fodboldkamp, eller om tribunen skal anvendes af et siddende publi-

kum til en klassisk koncert.

Ved angivelse af, hvad konstruktionen må anvendes til ligger således også en information om

konstruktionens kapacitet etc. Det er således ikke oplysninger om inventaropstilling m.v. der

er afgørende i denne henseende.

Ad. 26.

Ved angivelse af, hvor mange personer, der maksimalt må benytte et telt, skal angivelsen væ-

re uden inventaropstilling. Såfremt der placeres inventar i teltet vil antallet af personer helt

automatisk blive mindre, da inventaret vil optage noget af pladsen. Beredskabsstyrelsens reg-

ler om inventaropstilling (pladsfordelingsplaner) skal overholdes.

Energistyrelsen er løbende i tæt dialog med Beredskabsstyrelsen, således at det sikres, at reg-

lerne harmonerer.

Ad. 27.

Det fremgår eksplicit af certificeringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2, og § 19, stk. 1, at ejeren

skal oplyse brugeren om særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne omstændighe-

der.

Side 36

Dette betyder, at ejeren af et telt skal informere brugeren om særlige forhold, der er en nød-

vendig forudsætning for, at teltet anvendes korrekt og ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko,

f.eks. hvis bardunerne skal strammes op, døre i vindsiderne skal være lukkede, etc.

Ad. 28.

Energistyrelsen er enig i betragtningen og har foretaget de nødvendige præciseringer.

Ad. 29.

I henhold til certificeringsbekendtgørelsens § 26, påhviler strafansvaret den, der er skyld i det

ulovlige forhold. Vejledningens afsnit 3.5.2 omhandler alene konstruktionsejerens forhold. I

afsnit 4.4 er det således beskrevet, at brugeren kan straffes med bøde.

Ad. 30.

Det er kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed. Dette fremgår af byggelovens § 16

C, stk. 1. Det er den enkelte kommune selv, der tilrettelægger, hvordan den vil varetage opga-

ven som bygningsmyndighed. Dette gælder både i de tilfælde, hvor en konstruktion opsættes,

uden den skal byggesagsbehandles, i de situationer, hvor byggesagsbehandlede konstruktio-

ner og i de tilfælde, hvor konstruktioner er certificerede.

Dertil kommer, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for redningsberedskabet. redningsbe-

redskabet kan efter Energistyrelsens opfattelse efter brandsynsreglerne standse brugen af en

konstruktion, såfremt brugen medfører fare for personsikkerheden.

Ad. 31.

Energistyrelsen har foretaget den fornødne præcisering i vejledningen.

Ad. 32 og 33.

Hvilke materialer, der anvendes ved opførelsen af en konstruktion, er af betydning, uanset om

konstruktionen er transportabel eller opstilles permanent.

Om en konstruktion kan betegnes som et telt er ikke af afgørende betydning, ved vurderingen

af, om en konstruktionen kan certificeres eller få en byggetilladelse. Inspektionsorganet eller

kommunalbestyrelsen skal vurdere, om konstruktionen lever op til de for konstruktionen rele-

vante bestemmelser. Er dette tilfælde kan konstruktionen certificeres eller få en byggetilladel-

se.

Energistyrelsen er ikke bekendt med betegnelsen ”pavillon-telte”.

Alle transportable konstruktioner, der er omfattet af byggeloven vil kunne blive certificeret ef-

ter reglerne i certificeringsbekendtgørelsen. I princippet er de eneste forskelle på certificerin-

gen og byggesagsbehandlingen, at certificeringen foretages af inspektionsorganer, og at cer-

tificeringen er gældende i en længere årrække, således at certificerede konstruktioner kan op-

sættes et utal af gange så længe certificeringen er gyldig.

Ad. 34.

Det fremgår af bygningsreglementets kap. 1.3, stk. 5 og kap. 1.3.5.2, stk. 2, at pligten til at

indhente en byggetilladelse påhviler brugeren af en transportabel konstruktion.

Side 37

Ad. 35.

Energistyrelsen har rettet teksten til i overensstemmelse med bemærkningen.

Ad. 36.


Ad. 37.


Ad. 38.

Vejledningen indeholder en beskrivelse af de regler, der gældende for kommunernes opkræv-

ning af byggesagsgebyrer.

Klima-, energi- og bygningsministeren planlægger dog, at fremsætte et forslag til ændring af

byggeloven til november 2014. Dette lovforslag vil blandt andet indeholde forslag om, at ge-

byrreglerne i byggelovgivningen ændres således, at alle kommunerne skal anvende den sam-

me timepris, når de opkræver byggesagsgebyrer.

Ad. 39.

Vejledningens afsnit 6.4 indeholder alene en beskrivelse af, hvilke saglige hensyn kommuner-

ne kan og skal tage i betragtning, når de efter de gældende regler skal vurdere om en kon-

struktion er omfattet af byggeloven. Dette er på ingen måde nye regler, men tværtimod regler,

der har været gældende siden 1961.

Når kommunen har vurderet, at en konstruktion er omfattet af byggeloven, skal reglerne i

bygningsreglementet overholdes. Disse regler sikrer, at der opnås et tilfredsstillende sikker-

hedsniveau.

De nye regler i bygningsreglementet, som er konsekvensændringer som følge af indførelsen af

en certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner vil medføre, at kommunerne

ved nærmere definerede konstruktioner ikke skal foretage denne skønsmæssige vurdering.

Kommunerne vil alene konkret skulle vurdere, om en konstruktion er omfattet af byggeloven,

hvis konstruktionen ikke eksplicit er nævnt i skema 1 eller 2, der indsættes i bygningsregle-

mentets bilag 9.

Ad. 40.

Allerede i dag sondres mellem telte, der anvendes som samme måde som en bygning, og telte

der anvendes til campering og andre lignende rekreative formål. Campingtelte, uanset stør-

relsen er ikke omfattet af byggeloven, og det er ikke intentionen at disse skal omfattes af byg-

gelovgivningens krav.

Ad. 41.

Energistyrelsen har i vejledningen indsat en samlet liste over de oplysninger og dokumenter,

som er nødvendige for at få en konstruktion certificeret eller byggesagsbehandlet.

Der er i dag ikke hjemmel i byggeloven til, at der kan fastsættes regler om, hvor lang tid

kommunerne må bruge på byggesagsbehandlingen.

Side 38

Når certificeringsordningen træder i kraft vil det være muligt at få en konstruktion certificeret

i stedet for at indhente en byggetilladelse hos kommunen. Herved vil det være muligt at undgå

kommunernes lange sagsbehandlingstider, hver gang konstruktionen skal stilles op.

Ad. 42.

Vejledningens afsnit 6.6 beskriver kommunernes pligter som byggemyndighed, og det fremgår

af byggelovens § 16 C, stk. 3, at kommunalbestyrelsen har pligt til at bringe et ulovligt for-

hold til ophør. Hvornår og hvordan kommunerne griber dette an, kan Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet ikke fastsætte regler om, da kommunerne selv bestemmer, hvordan de vil

indrette og varetage deres opgave som bygningsmyndighed.

Certificeringsordningen indføres med henblik på at skabe mulighed for, at ejere og brugere af

transportable konstruktioner ikke skal afvente kommunernes sagsbehandlingstid. Branchen

har blandt andet flere gange overfor Energistyrelsen påpeget, at kravet om, at en konstrukti-

on først må tages i brug, når kommunen har påset konstruktionen efter opstillingen og har

meddelt en ibrugtagningstilladelse, er meget uhensigtsmæssigt og i høj grad er vanskelig at

efterleve, da mange konstruktioner opstilles få timer, inden de skal tages i brug.

Certificeringsordningen og de nye regler i bygningsreglementet er derfor udformet således, at

kravet om ibrugtagningstilladelse afskaffes, således at det bliver muligt at overholde reglerne

på området. Samtidig er det Energistyrelsens opfattelse, at udstedelsen af ibrugtagningstilla-

delse ikke bidrager til at sikre, at reglerne overholdes.

Det synes derfor ikke hensigtsmæssigt at indføre regler om, at kommunerne skal besigtige alle

de transportable konstruktioner, der sættes op, som Brancheforeningen foreslår.

Ad. 43.

Energistyrelsen har i vejledningen indsat en samlet liste over de oplysninger og dokumenter,

som er nødvendige for at få en konstruktion certificeret eller byggesagsbehandlet.

Ad. 44.

Det fremgår af vejledningen, at inspektion af selve konstruktionen både kan ske, når konstruk-

tionen er stillet op eller ved, at inspektionsorganet ser på dele af konstruktionen uden, at kon-

struktionen er stillet op.

Dette betyder, at inspektion kan omfatte, at inspektionsorganet gennemgår de enkelte dele.

Det er inspektionsorganet, der vurderer, hvordan inspektionen skal ske, og hvad inspektionen

skal omfatte. Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at inspicere konstruktionen i opstillet

stand, mens det i andre tilfælde vil være tilstrækkeligt at inspicere dele af konstruktionen.

Ad. 45.

Det fremgår af certificeringsbekendtgørelse § 7, at ved certificering af en transportabel kon-

struktion skal inspektionsorganet påse, om konstruktionen på tidspunktet for certificeringen

lever op til de til enhver tid gældende regler i bygningsreglementet, der er relevante for den

pågældende konstruktion.

Side 39

Det fremgår af bygningsreglementet, at transportable konstruktioner skal leve op til reglerne

i kap. 3.2.1, 4.1-4.3 og kap. 5.

Vejledningens Del 2 beskriver alle de regler og krav, der fremgår af kap. 3.2.1, 4.1-4.3 og

kap. 5 i bygningsreglementet. Det er således meget tydeligt fastsat, hvilke forhold inspekti-

onsorganerne skal påse. Inspektionsorganerne kan således på ingen måde opstille deres egne

regler eller krav til konstruktionerne.

Inspektionsorganerne har alene mulighed for selv at vurdere, hvilke oplysninger, eller hvilken

form for inspektion (inspektions af dokumenter, inspektion af opstillet konstruktion eller in-

spektion af dele af konstruktionen), der er nødvendig for at vurdere, om konstruktionen lever

op til kravene og derfor kan blive certificeret.

Alle konstruktioner vil således blive certificeret ud fra de samme forudsætninger.

Ad. 46.

Vejledningens afsnit 7.1.2 beskriver, at såfremt inspektionsorganet vurderer, at det er nød-

vendigt at påse konstruktionen i opstillet stand for at kunne vurdere, om konstruktionen kan

certificeres, er det en mulighed, at insektionsorganet laver alt det, som er muligt (f.eks. påser

dokumenter, beregninger etc.) men udskyder selve inspiceringen af den opstillede konstrukti-

on til det tidspunkt, hvor ejeren af konstruktionen alligevel skal opstille konstruktionen, hvil-

ket for eksempel kan være forud for, at konstruktionen skal bruges ved at arrangement.

Dette er en mulighed, som kan anvendes i de tilfælde, hvor ejeren anmoder om det, hvilket

blandt andet kan være en mulighed i de tilfælde, hvor ejeren af konstruktionen ikke har plads

eller ressourcer til at opstille konstruktionen, uden at konstruktionen skal anvendes til at ar-

rangement.

Såfremt en konstruktion opstilles og inspektionsorganet efter inspicering af den opstillede

konstruktion vurderer, at konstruktionen ikke kan certificeres, kan konstruktionen ikke tages

lovligt i brug.

Ad. 47.

Oplysningerne er til brug for nye og reviderede udgaver af Beredskabsstyrelsens regler på

området. Oplysningerne er endvidere til brug for vurderingen af, hvor mange personer, det er

sikkerhedsmæssigt forsvarligt, der opholder sig i et telt under en given omstændighed. Oplys-

ningerne er således at betydning for flugtvejenes størres og udformning, m.v.

Ad. 48.

Såfremt inspektionsorganet ikke kan påse flugtvejsforhold eller lignende ved inspicering af

delene af en modulopbygget konstruktion, har inspektionsorganet mulighed for at stille krav

om, at modulet opstilles, således at det er muligt at påse flugtvejsforholdene.

Inspektionsorganet har ligeledes mulighed for i inspektionsrapporten at anføre, at modulerne

alene må sammensættes således at flugtvejsforholdene ikke forringes, stilles betingelser til

opstillingen m.v., således at det sikres, at ejeren ved fremtidig opstilling af konstruktionen er

bekendt med, hvilke særlige forhold, der skal iagttages.

Side 40

Ad. 49.

Hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at der stilles krav om montering af kryds i sider og tag vur-

deres i forbindelse med de statiske beregninger for konstruktionen. Dette beror således på en

konkret vurdering, som skal foretages af inspektionsorganet eller kommunalbestyrelsen.

Ad. 50

Inspektionsorganer er private virksomheder, der vælger at lade sig akkreditere med henblik

på at kunne sælge ydelsen at certificere transportable konstruktioner.

Private virksomheder fastsætter selv deres priser for den ydelse eller vare de sælger. Dette

gælder både ved private virksomheder, der tilbyder certificering, som ved private virksomhe-

der, der udlejer telte.

De virksomheder, der vil certificere konstruktioner, kan konkurrere på prisen og på den ser-

vice, som de tilbyder.

Såfremt en konstruktionsejer får et tilbud på certificering af sin konstruktion, men han mener,

at prisen er for høj, kan konstruktionsejeren vælge at indhente er tilbud fra en anden virk-

somhed, der certificere konstruktioner, eller han kan vælge, at konstruktionen i stedet skal

byggesagsbehandles af kommunen.

Ad. 51.


af, hvordan de nuværende regler er. Indførelsen af certificeringsordningen og konsekvensæn-

dringerne af bygningsreglementet ændrer således ikke på de krav, der er til konstruktioner.

Det betyder, at det materiale, der er sendt i høring ikke ændrer på krave til tilgængelighed,

konstruktioner eller brand. Kravene er således de samme, som de har været i en længere år-

række.

Passussen i afsnit 4.2.2 i vejledningen er alene en opremsning af eksempler af, til hvad min-

dre telte kan indrettes. Der er derfor ikke behov for at ændre på teksten.

Ad. 52.

Der henvises i høringssvaret til to forskellige hensyn, nemlig risiko for brandsmitte og sikring

af flugtveje. Såfremt begge hensyn ikke kan varetages ved en given opsætning, skal placering

af konstruktionen være en anden.

Ad. 53.

Energistyrelsen er enig i bemærkningen og har rettet vejledningen i overensstemmelse her-

med.

Ad. 54.



dringerne af bygningsreglementet ændrer således ikke på de tekniske krav, der er til konstruk-

tioner. Det betyder, at det materiale, der er sendt i høring ikke ændrer på krave til tilgænge-

Side 41

lighed, konstruktioner eller brand. Kravene er således de samme, som de har været i en læn-

gere årrække.

Beredskabsstyrelsen kommer med udkast til nye regler på området, således at snitfladen til

byggelovgivningen, herunder certificeringsordningen, bliver tydeligere. Der tilsigtes ikke rea-

litetsændringer i de regler, der i dag gælder vedrørende brandværnsforanstaltninger for for-

samlingstelte m.v.

Ad. 55.

Anvisningen i vejledningen er ikke bindende men er en beskrivelse af, hvordan en konstrukti-

on bør indrettes, således at sikkerhedsniveauet i bygningsreglementet overholdes. Dørbredder

skal selvfølgelig altid tilpasses antallet af personer i teltet. Energistyrelsen er dog enig i be-

mærkningen og her tilrettet vejledningen i overensstemmelse hermed.

Ad. 56.

Da der er tale om funktionskrav beror det på en konkret vurdering, om sikkerhedsskiltning

kan udføres alene med anvendelse af selvlysende skilte.

Ad. 57.

Kommentaren tages til efterretning og vejledningen tilpasses.

Ad. 58 og 59.

Vejledningens afsnit om brand beskriver de funktionskrav, der fremgår af bygningsreglemen-

tet. Funktionskravene fastsætter hvilke sikkerhedsniveau, som konstruktioner skal leve op til.

Der er dog i nogle henseender valgfrihed mellem, hvilken af flere mulige løsninger, der an-

vendes, hvis blot sikkerhedsniveauet opnås og opretholdes.

Da vejledningen således blot beskriver, hvilke måder konstruktioner kan udføres på, men ikke

hvordan de skal udføres, er der ikke hjemmel til at bestemme, præcis hvordan en konstruktion

skalopstilles og indrettes

Ad. 60.



dringerne af bygningsreglementet ændrer således ikke på de tekniske krav, der er til konstruk-

tioner. Det betyder, at det materiale, der er sendt i høring ikke ændrer på krave til tilgænge-

lighed, konstruktioner eller brand. Kravene er således de samme, som de har været i en læn-

gere årrække.

Energistyrelsen foretager sig derfor ikke videre i anledning af bemærkningerne.

Ad. 61.

Vejledningens afsnit om brand beskriver de funktionskrav, der fremgår af bygningsreglemen-

tet. Funktionskravene fastsætter hvilke sikkerhedsniveau, som konstruktioner skal leve op til.

Der er dog i nogle henseender valgfrihed mellem, hvilken af flere mulige løsninger, der an-

vendes, hvis blot sikkerhedsniveauet opnås og opretholdes.

Da vejledningen således blot beskriver, hvilke måder konstruktioner kan udføres på, men ikke

Side 42

hvordan de skal udføres, er der ikke hjemmel til at bestemme, præcis hvordan en konstruktion

skal opstilles og indrettes

Ad. 62.

Beredskabsstyrelsen kommer med et udkast til nye regler på området, således at snitfladen til

reglerne i byggelovgivningen, herunder certificeringsordningen, bliver tydeligere. Der tilsig-

tes ikke realitetsændringer i de regler, der i dag gælder vedrørende brandværnsforanstaltnin-

ger for forsamlingstelte m.v.

Ad. 63.

Vejledningen indeholder beskrivelser af de regler, der er relevante når transportable kon-

struktioner skal certificeres eller byggesagsbehandles. Hvilke konstruktioner, der er omfattet

af kravet om enten certificering eller byggetilladelse, uden at der skal foretages en nærmere

konkret vurdering, fremgår af skema 1, der indføres i bilag 9 i bygningsreglementet.

Angivelse i afsnit 4.3.1 i vejledningens del 2 er alene en henvisning til, at det er de nævnte

konstruktioner, der beskrives i afsnit 4.3.1. Teksten er rettet til, således at misforståelser und-

gås.

Ad. 64.

Energistyrelsen er enig i bemærkningen og har foretaget de nødvendige ændringer i vejled-

ningen.

Ad. 65.

Energistyrelsen er ikke enig i denne betragtning, da både bygningsreglementet og vejlednin-

gens afsnit 4.3 indeholder tydelige beskrivelser af, hvad der forstås ved privat brug.

Bemærkninger til øvrige ændringer af bygningsreglementet

Der er ikke indkommet bemærkninger til de øvrige mindre ændringer af bygningsreglementet.

Forsamlingstelte ens h%c3%b8ringsnotat over certificeringsordningen juni 2014

Documents

Transcript of Forsamlingstelte ens h%c3%b8ringsnotat over certificeringsordningen juni 2014