FORSA årsmøde 2013 – sæt allerede nu kryds i kalenderen:Årsmøde tema: Handlerum, kontekst og målgrupper for socialt arbejde

STED: Aalborg Universitet, Campus Sydhavnen, KøbenhavnTid: Torsdag den 3. og fredag den 4. oktober 2013

socialt arbejdefor

FORSA Information marts 2013

FORSA

2

Indhold

RedaktørNiels Christian Barkholt, mobil 5152 0759, ncb@socialrdg.dk Spørgsmål vedrørende FORSA Information kan rettes til Niels Spørgsmål til foreningen FORSA kan rettes til formand Per Westersø,tlf. 8755 3342, pwe@viauc.dk

Grafi sk produktion:Huset Venture • Stavtrupvej 34 • 8260 Viby J • Tlf: 86 28 35 55 • www.husetventure.dk

3

4

6

9

11

14

12

15

5

FORMANDENS FORORDAf: Per Westersø

MEDLEMSSKAB I FORSA

FORTSÆTTELSE AF TEMA FRA SIDSTE NUMMER: VIDEN, POLITIK OG PRAKSISArtikel af: Peter Bundesen

FORSAS LOKALE ARRANGEMENTER 2013

INTERNATIONAL CONFERENCE ON SOCIOLOGY AND SOCIAL WORK

FORSAS INSTITUTIONSMEDLEMMER

VEJE TIL INKLUSION – EN UDFORDRING FOR OS ALLE

FORSAS BESTYRELSE

FORSA ÅRSMØDE 2013

STØT FORSKNINGEN OG UDVIKLINGEN I SOCIALT ARBEJDE!Medlemmernes aktive medvirken er et omdrejningspunkt i foreningen. Hvis I har idéer til lokale arrangementer, an-dre aktiviteter eller blot spørgsmål, så kan I kontakte et bestyrelsesmedlem i jeres region (se kontaktoplysninger side 14 for bestyrelsen):• Nordjylland: Maria Appel Nissen• Midtjylland: Elof Nellemann Nielsen eller Per Westersø• Sønderjylland og Fyn: Morten Rambøl• Sjælland og København: Niels Christian Barkholt

FORSA

33

formandens forord

Af Per Westersø, formand for FORSA Danmark

Velkommen til foreningsåret 2013Bestyrelsen i FORSA byder igen velkommen til et for-eningsår med mange spæn-dende aktiviteter og møder.

FORSA Danmark har i 2012 gennemført et velbesøgt årsmøde med Inge Bryderup, Professor i Socialt arbejde på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet og Tove Rasmussen, lektor ved Socialrådgi-veruddannelsen i Aarhus som keynote speakere. Budskabet fra dette årsmøde er blandt andet at de vi-densformer, der arbejdes med inden for socialpædagogik og socialrådgiveres arbejde, har mange fælles træk. Fage-ne anvender videnskabelig viden (teori og forskning), erfaringsbaseret viden og professionsetiske værdier og holdninger. Samtidig viser forskningen, at der er afgø-rende historiske forskelle mellem de to fag, hvor social-rådgiverfaget er langt yngre og tættere knyttet til vel-færdsstatens udvikling, mens socialpædagogikken har en lang historie, der er præget af velgørenhed og er et fag som vælger egne veje.Årsmødet diskuterede og udvekslede erfaringer på de forskelle, der er historisk og aktuelt mellem fagene. En konklusion fra årsmødet kan blandt andet formuleres på følgende måde; der er forskelle – men grundlæggende har fagene en række fælles berøringsflader og meget de kan lære af hinanden. Det gælder både i forhold til den generelle vidensudvikling inden for praksis i socialt ar-bejde og anvendelse af viden i praksis og på uddannel-serne.

Nordisk samarbejdeFORSA Danmark har også i 2012 været medarrangør af den nordiske konference i Trondheim i samarbejde med de andre nordiske FORSA medlemslande. Formålet er her at medvirke til formidling og udvikling af forskning i socialt arbejde nordisk såvel som internationalt. Den næste nordiske konference er planlagt til afholdelse i Malmø/Lund i 2014.De nordiske FORSA organisationer samarbejder endvi-dere om udgivelse af Nordic Social Work Research, som er et videnskabeligt tidsskrift startet i 2011. Formålet er at formidle nordisk og international forskning i socialt

arbejde. FORSA Danmark opfordrer hermed alle med interesse i forskning og udvikling i socialt arbejde til at tage dette tidsskrift til sig og bruge det. De danske med-lemmer af redaktionskomitéen er Inge Bryderup og Sø-ren Peter Olesen. Begge er i dag ansat ved Aalborg Uni-versitet.FORSA inviterer endvidere løbende til arrangementer og aktiviteter i 2013 – flere arrangementer er allerede be-skrevet i dette nummer af FORSA INFORMATION og flere følger på hjemmesiden www.forsa.dk.

Årsmøde 2013På dette årsmøde sætter vi fokus på, hvad der kendeteg-ner socialpædagogisk og socialt arbejde. Vi har allerede tilsagn fra Karen Healy og Heinz Sünker som keynote-speakere. Vi har endvidere startet en proces med call for workshops. Her ser vi gerne deltagelse fra mange af FORSA’s individuelle medlemmer og institutionsmed-lemmer.

Tema. Viden, politik og praksisFORSA’s bestyrelse har endvidere i 2012 prioriteret at sætte fokus på forholdet mellem viden, politik og praksis. Vi har i denne diskussion ønsket at rejse forskellige prin-cipielle spørgsmål; konstruktion af viden, forholdet mel-lem politikere, konsulenter og forskere og ikke mindst spørgsmålet om uddannelsernes rolle i forhold til for-midling af viden til studerende og praktikere. Vi har i dette nummer af FORSA INFORMATION valgt, at vi-dereføre denne diskussion. Se artikel skrevet af Peter Bundesen.Vi vil endvidere i forbindelse med FORSA årsmødet den 3.-4. oktober gennemføre en paneldiskussion om dette tema; viden, politik og praksis.

Vi ses til et af FORSA’s arrangementer i løbet af 2013...

På bestyrelsens vegnePer WestersøFormand for FORSA

FORSA

44

Medlemstallet er stigende og det er frugtbart, at potentia-let i FORSA begynder at blive synligt for en gradvis bre-dere kreds af aktører i og omkring forskning og udvik-ling i socialt arbejde. Vi kan sagtens blive mange flere og jo flere vi er, jo stærkere bliver netværksdannelsen og synergieffekterne på tværs. Her gennemgås fordelene for FORSAs to former for medlemskab; institutionsmed-lemskab eller personligt medlemskab.

InstitutionsmedlemskabInstitutioner, private som offentlige, kan opnå et institu-tionsmedlemskab i foreningen FORSA. Som institution kan man støtte op om foreningens formål og samtidigt opnå forskellige fordele. Følgende kan opnås med insti-tutionsmedlemskab: • Medlemsfordele for 10 medarbejdere i institutionen til

3.500 kr. om året. • Flere spændende og inspirerende tilbud, herunder ra-

batfordel ved foreningens årsmøde samt lokale arrange-menter, FORSA Information, Nordic Conference, etc.

• Adgang til et unikt netværk, hvor viden, brobygning og networking står i centrum.

• Mulighed for at reklamere for egne aktiviteter, der fal-der inden for foreningens formål, i FORSA Informa-tion.

• Mulighed for at profilere arrangementer og/eller forsknings- og netværksaktiviteter, der falder inden for foreningens formål på FORSA’s hjemmeside.

• FORSAs hjemmeside profilerer derudover den en-kelte institution med logo.

Hvordan tegnes institutionsmedlemskab?Institutionsmedlemskab tegnes ved at sende en mail med oplysninger om institutionens EAN-nr. til Tage Poulsen på tagep@husetventure.dk, som derefter fremsender elektronisk faktura. Kontingent for 10 medlemmer kan også overføres til konto 8401 1151069, Merkur, Den Al-mennyttige Andelskasse, Århus Afdeling. Husk at angive institutionens navn.

Personligt medlemskab De fleste af FORSAs medlemmer består af individuelle medlemskaber og vi har brug for jer! Derfor en opfor-dring til medlemmer, som traditionelt har været FORSA

medlemmer og gerne nye interesserede: Forlæng jeres medlemskab og støt FORSAs formål. Det har vist sig, at en stor del af grunden til, at medlem-mer forlader os, har skyldtes et uhensigtsmæssigt system mht. at forlænge medlemskab. Medlemskabet er ikke tid-ligere automatisk blevet forlænget gennem PBS, men er ophørt, hvis ikke medlemmer har ydet en aktiv indsats for at forblive medlem. Det har vi ændret således, at man som medlem automatisk får forlænget sit medlemskab medmindre man ønsker at træde ud af FORSA som medlem. Individuelt medlemskab koster 400 kr. om året og 200 kr. for pensionister og studerende, som modtager SU. Som personligt medlem opnår du følgende: • To tidsskrifter inden for forskning og udvikling i so-

cialt arbejde i Norden, hhv. Nordic Social Work Re-search og Udenfor Nummer.

• En række inspirerende lokale arrangementer med te-maer inden for socialt arbejde.

• Rabat ved deltagelse i foreningens årsmøde. • ̀FORSA Information´, som udkommer 2-3 gange år-

ligt. • Adgang til et unikt netværk, hvor viden, brobygning

og networking står i centrum.

Kontingent 2013Kontingentopkrævninger for personlige medlemmer er udsendt via PBS.Vi vil gerne opfordre til, at tilmelde betalingen til Beta-lingsservice, hvis du ikke allerede har gjort det, idet det letter vores arbejde meget. For de medlemmer hvor ar-bejdsgiver betaler kontingentet, har arbejdsgiver fået en faktura, og du får derfor ikke et indbetalingskort. Hvis vi alligevel har overset nogen der skulle faktureres, så kon-takt venligst sekretariatet.Fakturaer for kontingentet for Institutionsmedlemmerne er udsendt. Vi imødeser alle indbetalinger primo marts, og takker på forhånd. Kontingent i øvrigt: Alle oplysnin-ger er på hjemmesiden www.FORSA.dk

Betalingsmuligheder i FORSAMedlemskabet kan betales via netbank, PBS eller elektro-nisk faktura ved oplysning af EAN-nummer.

Medlemskab i FORSA

OBS! Det er nu muligt at få tilmeldt 10 med arbejdere til foreningen

for 3.500 kr. om året!

FORSA på FacebookDu kan finde FORSA som gruppe på Face-book. Gruppen har 219 medlemmer og der foregår vidensdeling på kryds og tværs og her bliver nyheder og informationer om FORSAs virksomhed slået op.

5

FORSA årsmøde 2013Tema: Handlerum, kontekst og målgrupper for socialt arbejde Aalborg Universitet, Campus Sydhavnen, København d. 3.-4. oktober 2013

På dette årsmøde sætter vi fokus på, hvad der kendeteg-ner socialpædagogisk og socialt arbejde. Socialt arbejde udføres mange forskellige steder og af mange forskelli-ge mennesker. Hvilke handlinger kalder vi socialt ar-bejde? Hvilke kontekster foregår socialt arbejde i? Hvem udfører det og hvor? Og hvilken betydning har de omgivende faktorer for handlerummet i socialt ar-bejde? I Danmark foregår meget af det socialpædagogiske og sociale arbejde i offentlig regi. Men skal vi af den grund udelukkende betragte socialt arbejde som defineret af sine politiske, juridiske og organisatoriske rammer? El-ler kan det betragtes som en aktivitet, der også har til opgave at påvirke og forandre rammerne for dets udfø-relse i overensstemmelse med sociale behov. Socialpæ-dagogisk og socialt arbejde er ofte defineret som arbej-de, der retter sig mod at løse sociale problemer. Men der findes flere forskellige forståelser af socialt arbejde. Et element, der indgår i de fleste forståelser, er forandring af menneskers livssituation. Der er altså typisk en mod-tager af arbejdet, og der er nogle sociale problemer, der søges løst eller lindret. Det sociale og socialpædagogiske arbejde indebærer li-geledes ofte en forestilling om, at menneskers livsbetin-gelser med den rette indsats kan forandres til det bedre. Men sker forandringen via individets ændrede adfærd og ændrede kompetencer? Ved forandring i individets relation til sine omgivelser og ændrede sociale relationer i et lokalområde? Eller ændringer af strukturelle for-hold? Eller måske ved en blanding af alle fire dele. På hvilket niveau skal forandring finde sted, på individni-veau eller samfundsniveau, skal sociale problemer af-hjælpes eller fjernes? Eller med andre ord, kan det so-ciale arbejde i sit resultat alene være samfundbevarende, eller er formålet og agendaen for socialpædagogisk og socialt arbejdere snarere samfundsforandring. Diskussionen om, hvorvidt en definition af socialt ar-bejde skal fokusere på, hvad arbejdet gør eller snarere på, hvad det er, har eksisteret længe. Diskussionen rum-mer dilemmaet i forhold til at afgøre om socialt arbejde konstitueres af dets formål, dets handlinger, metoder og redskaber (=praksis) eller af de værdier, der konsti-tuerer socialt arbejde. På årsmødet vil vi fortsætte disse diskussioner.

Call for workshops: Årsmødet består af keynote lectures og workshops. Vi inviterer derfor alle interesserede til at indsende forslag til workshops indenfor årsmødets tema: Handlerum, kon-tekst og målgrupper for socialt arbejde. Forslag til work-shops skal indeholde en beskrivelse af workshoppens faglige indhold, hvordan den relaterer sig til årsmødets tema, samt hvem der er ansvarlig for workshoppens af-holdelse. Beskrivelsen må max fylde 400 ord. Den skal sendes til Matilde Høybye-Mortensen på emaildresse maho@kora.dk senest d. 15. april 2013. Forslagsstillere vil få svar på om deres workshop er accepteret senest d. 15. maj 2013.

Foreløbigt programTorsdag d. 3. oktober 2013 10.00-10.30: Registrering og morgenkaffe 10.30-11.00: Velkomst 11.00-12.30: Keynote ved lektor Karen Healy fra

School of Social Work and Applied Human Services ved University of Queensland i Australien (NB: oplægget er på engelsk)

12.30-13.30: FROKOST 13.30-15.00: 1. workshop runde15.30-17.00: 2. workshop runde17.15-18.15: FORSA Generalforsamling18.30-?: Festmiddag

Fredag d. 4. oktober 2013 9.00-9.30: Morgenkaffe og brød 9.30-11.00: Keynote ved professor Heinz Sünker fra

Center for International Studies in Social Policy and Social Services, Bergische Uni-versität Wuppertal (NB: oplægget er på engelsk)

11.00-11.15: PAUSE11.15- 12.45: 3. workshop runde 12.45-13.30: FROKOST 13.30-15.00: Panel diskussion om Viden,

politik og praksis 15.00-15.30: Afrunding

Endeligt program vil blive offentliggjort ultimo juni 2013.

Den ordinære generalforsamling i FORSA 2013Torsdag den 3. oktober 2013 kl. 17.15-18.15

Generalforsamlingen holdes i forbindelse med årsmødet

6

Fortsættelse af tema:

Viden, politik og praksis

Af Peter Bundesen – tidligere lektor i samfundsvidenskab ved Den sociale Højskole/UCL i Odense, og er nu timelærer samme sted. Han har primært publiceret om sociale problemer, socialpoli-tik, frivillighed og kommunal styring.

I denne artikel fortsættes diskussionen om viden, politik og praksis, som FORSAs bestyrelse startede i FORSA Information septem-ber 2012. Vi håber på at diskussionen lever videre og vi modtager gerne flere indlæg i debatten.

Hvem skal producere viden til professionerne?Det er gennem de senere år blevet en udtalt politisk fore-stilling, at velfærdsindsatsen bør bygge på evidens ud fra en viden om hvilke former for indsatser, som virker bedst. Det er blevet et politisk mål, at valget af de kon-krete indsatser bør være styret af deres respektive mulig-heder for at skabe resultater. Denne forestilling hænger sammen med indførelsen af styringskonceptet New Public Management, hvis centrale tese er, at man i det offentlige bør have markedsstyring gennem resultatkon-trol. Hermed bliver resultat- og effektevalueringer set som centrale elementer i den daglige styring, idet man hermed mener at kunne vurdere indsatsernes værdi. Det rejser umiddelbart tre problemstillinger: Hvilke mulighe-der er der for at få relevant viden gennem måling af re-sultater og effekter, hvordan bruger det politisk-admini-strative system den til rådighed stående viden og hvem skal producere viden til professionernes arbejde.

Hvad kan evalueringer bruges til?Merete Konnerup giver i et kapitel i bogen Empiri Evi-dens Empati nogle eksempler på nyttigheden af den vi-den, som kan opnås gennem de evalueringer, der er grundlaget for at skabe evidens. Imidlertid er det karak-teristisk for hendes eksempler, at de angiver, hvad der er decideret uhensigtsmæssige indsatser (Konnerup 2005: 116-118). Selvom en sådan viden selvfølgelig er nyttig, især når man skal vurdere forsøg og eksperimenter, er det ikke den form for viden, der er behov for, når den dagli-ge praksis skal bygge på evidens. Her er der nemlig be-hov for at få bestemt, hvad der er den bedste indsats eller den bedste til prisen. Pointen er her, at systematiske eva-

lueringer skal producere en viden, der giver mulighed for at træffe det bedste indsatsvalg mellem forskellige mulig-heder.Vanskeligheden ved at vælge den bedste indsats i en or-ganisation ligger i, at alle indsatser og organisationer ind-går i forskellige kontekster, som har forskellige betydnin-ger for resultatet og effektiviteten af den indsats, som udføres. Så snart konteksten ændres, påvirker det også resultater og effekter. Selvom man i bestræbelserne på at fastlægge, hvad der er ’best practice’, også indregner nog-le forskelle i rammebetingelser, er der grænser for, hvor præcist man kan måle virkningerne af de forskellige ind-satser. Det betyder, at man ikke umiddelbart kan handle ud fra målte ’best practice’ resultater. De kan kun give informationer, der kan gælde som baggrundsinformatio-ner for beslutningerne. Metastudier af en bestemt ind-satsmetode løser heller ikke problemet med forskelle i kontekster. I disse sammenholder man en række kvalifi-cerede evalueringer af den undersøgte form for indsats. De kan nok sige noget om, hvordan en indsatsmetode virker, enten i forhold til ingen indsats eller i forhold til andre. Det sker ved, at sammenholde indsatsens gen-nemsnitlige resultat med gennemsnittet for alternativet. I det omfang der er en spredning i resultaterne kan meta-analysen ikke angive, hvad der i en konkret situation er ’best practice’. Bestræbelserne på at gøre den offentlige indsats evidensbaseret støder altså på det problem, at den har svært ved at leve op til sine egne løfter. Den kan i bedste fald kun være evidensinformeret. I foråret 2012 meddelte socialministeren, at hun ville gøre op med den ineffektive indsats på specialområdet for børn og unge og sørge for, at vi får udbredt de bedste metoder til hele landet. Fremover skulle man i kommu-nerne satse på fire udvalgte behandlingsmetoder, der ifølge en Rambøll-undersøgelse havde vist sig at være de mest effektive og økonomisk fordelagtige (www.sm.dk/Nyheder/). Ministeren modererede ganske vist hurtigt sin udmelding (Socialrådgiveren 2012/7: 8), men den il-lustrerer endnu et dilemma i forhold til at ville basere velfærdsindsatserne på evidens. Forestillingen om, at der centralt politisk kan angives nogle få metoder, som skal/bør anvendes i kommunernes indsats, står i modsætning til den både hos politikere og fagpersoner udbredte fore-

7

stilling om, at individuelt tilpassede (håndholdte) indsat-ser er de bedste, idet de tager hensyn til, at problemer hos enkeltpersoner både kan være komplekse og individuelle. Dette genspejles i lovgivningens krav om individuelle handleplaner. Samtidig kan der i den individuelt tilpasse-de behandling også tages hensyn til, at karakteren af rela-tionen mellem bruger og behandler kan have en nok så afgørende betydning, som den anvendte behandlingsme-tode. Både forestillingen om centralt styret og om indi-viduelt tilpasset indsats, gør sig gældende i den politisk-administrative styring af velfærdsområdet. Man skal både anvende den for alle mest effektive metode i indsatsen og samtidig tage individuelle hensyn i indsatsen. Ved en cen-tral metodestyring kan man heller ikke komme udenom en eller anden grad af manualisering af arbejdet i vel-færdsindsatsen, hvad der også står i modsætning til en individuelt tilpasset indsats, der både kræver evne til at håndtere komplicerede problemer og sensibilitet i for-hold til den pågældendes behov.

Hvordan bruger det politisk-administrative system viden?Ønsket om at gøre velfærdsarbejdet evidensbaseret byg-ger på en forestilling om, at opstillingen af politiske mål og fastsættelsen af den optimale løsning er to af hinan-den uafhængige forhold. Det forudsættes, at selve afkla-ringen af, hvad der er den optimale indsats, nærmest sker i et autonomt rum, hvor den afgørende ledetråd er at få fastlagt, hvad der er sandheden, og herefter stille sig neu-tralt til rådighed for brugerne. Det er faktisk det ideal, som udpræget gælder for den forskningsviden, der pro-duceres på universiteterne. Endvidere forudsætter det, at det politisk-administrative system uhildet vælger den an-befalede indsats.1 Der er flere problemer i denne forestilling. For det første er det, som vist ovenfor, mere undtagelsen end reglen, at der stilles en sådan entydig viden til rådighed for det po-litisk-administrative system. For det andet er autonomi-forudsætningen i reglen heller ikke opfyldt. Fx er mange af dem, der stiller metodekoncepter til rådighed på bør-ne- og ungeområdet, også kommercielle forretninger. De er forretninger ved, at en betydelig del af deres virksom-hed er baseret på licensindtægter fra brugerne af koncep-

terne. For det tredje bruges den til rådighed stående vi-den i det politisk-administrative system ikke uhildet, men i høj grad strategisk, hvorfor brugerne alt efter deres in-teresser anvender den viden, som bedst passer ind i deres politiske projekter. For det politisk-administrative system er viden ikke kun viden men også strategisk viden. Ud over en vidensfunktion har det politisk-administrative sy-stems brug af viden også et betydeligt legitimitetsformål. Det er baggrunden for de ofte grasserende talkrige mel-lem forskellige politiske positioner. I det politisk-admini-strative system er brug af viden derfor helt centralt, men det er som strategisk viden, dvs. som grundlag for hand-linger og som legitimering. Viden er her ikke et mål i sig selv.Det kan være forklaringen på, at konsulentfirmaerne har fået en forøget rolle som producenter af viden til det politisk-administrative system på velfærdsområdet. For det første har den viden om velfærdsområderne, der er blevet produceret på universiteterne stort set været uan-vendelig i en politisk-administrativ beslutningsproces. Det er blevet søgt afhjulpet ved oprettelse af forsknings-institutioner som SFI og AKF2, som har haft en vis auto-nomi. Den er dog holdt i ave ved et krav om en betydelig egen indtjening.3 For det andet har konsulentfirmaernes medarbejdere (næsten) de samme formelle uddannelser og kompetencer, som universiteternes vidensproducen-ter, og i det omfang de mangler dem, kan de have univer-sitetspersoner tilknyttet, som kan give en tilsvarende legi-timitet. For det tredje er de ikke en del af det offentlige system, hvorfor de har en formel uafhængighed i forhold til dette. For det fjerde skal de leve af løbende kontrakt-indtægter, hvad der gør dem tilstrækkeligt orienteret mod opdragsgivernes behov og ønsker til, at deres resultater bliver afstemt med køberens forventninger. Denne for-ventningsafstemning sker bl.a. gennem en løbende dis-kussion i nedsatte styrings- eller følgegrupper.Konsulentfirmaerne kan også bruges til at producere modviden i forhold til resultater fra forskningsinstitutio-ner. Da SFI-undersøgelsen Statslig og kommunal be-skæftigelsesindsats gjorde op med den udbredte fore-stilling om, at de offentlige sagsbehandlere på beskæf tig elsesområdet ikke har ’jobfokus’, nøjedes Be-skæftigelsesministeriet ikke med at nedgøre undersøgel-

1 Et alternativt perspektiv tager udgangspunkt i, at forholdet mellem viden og praksis er bevægeligt og konstant under udvikling. Min fremstilling bygger på dette.

2 AKF (Anvendt KommunalForskning) blev pr. 1. juli fusioneret med institutterne KREVI og DSI og lever nu videre under navnet KORA (Det nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og forskning)

3 Vanskelighederne i denne balancegang kan illustreres med et par sager fra SFI. I 2008 publicerede SFI en undersøgelse, Statslig og kommunal be-skæftigelsesindsats, som viste, at sagsbehandlerne på beskæftigelsesområdet generelt levede op til lovens krav om at have et stærkt ’jobfokus’ og bruge sanktioner. Det svarede ikke overens med beskæftigelsesministerens opfattelse, hvorfor ministeriet ved publiceringen nedgjorde undersøgel-sen (Denne kommentar er ikke længere på ministeriets hjemmeside, hvorfor den er refereret efter hukommelsen). Samme år afslørede Jesper Tynell fra radioprogrammet Orientering, at Beskæftigelsesministeriet havde været dybet involveret i udarbejdelsen af en SFI-undersøgelse om 300-timers-reglens virkninger. Ikke kun ministeriets følgegruppemedlemmer havde haft mange bemærkninger under udarbejdelsen, men også flere andre fra ministeriet havde været involveret i korrespondancerne omkring forskellige udkast. Imidlertid var denne intervention ikke effektivt nok, idet mini-steren måtte udlægge resultaterne på en måde, som der ikke var belæg for i undersøgelsen (http://Politiken.dk/debat/kronikker/).

8

sen (se note 2). I en efterfølgende evaluering af arbejds-evnemetoden ved førtidspension og fleksjobs udført af konsulentfirmaet DISCUS blev resultatet fra SFI-under-søgelsen imødegået. Imidlertid byggede DISCUS’ evalu-ering på en meget snæver definition af ’jobfokus’, som orientering mod beskæftigelse på det ordinære arbejds-marked. (Bundesen/Hansen 2011: 77)

Hvilke muligheder har professions-højskolernes som vidensproducenter? Hvad betyder ovenstående så for professionernes vi-densudvikling. Det har kun været meget begrænset, i hvilket omfang man i velfærdsarbejdet har bygget på forskningsviden. Det har nok i nogen grad gjort sig gæl-dende i professioner med tilknytning til det naturviden-skabelige område, men kun i ringe grad for de human- og samfundsfagligt orienterede områder (Hjort 2012: 115-116). Den viden, der her har været anvendt ved profes-sionsudøvelsen, har været en mere eller mindre systema-tiseret erfaringsviden. Ganske vist har professionerne gennem uddannelserne fået undervisning, som også har indeholdt elementer af forskningsviden. På socialrådgi-veruddannelserne har vi trukket på publikationer fra SFI og AKF og mere teoriorienterede værker. Imidlertid har denne undervisning været udsat for en fortløbende kritik fra studerende og professionsudøvere for, at der ikke er nogen sammenhæng mellem det lærte og den praktiske udøvelse af professionen, hvorfor meget af det lærte igen skal aflæres, når man kommer ud i ”det virkelige liv”. Det er blevet kaldt teori-praksisproblemet. Derfor har professionsudøvelsen – trods uddannelsesforlængel-ser – altovervejende været baseret på erfaringsviden tilsat nogle fagetiske principper og selektive teoribrokker.Teori-praksisproblemet har betydet, at professionshøj-skolerne og før dem CVU’erne gennem det seneste tiår har været optaget af at udvikle en anvendelsesorienteret og praksisnær udviklingsviden, som kunne udfylde kløf-ten mellem og professionsudøvernes praksis og den tra-ditionelle forskningsgsviden. Katrin Hjort har med et andet afsæt skematiseret forskellen mellem forskningsvi-den og udviklingsviden således:

Forskningsviden: Udviklingsviden:Forskerdefineret BrugerdefineretVidenskabeligt orienteret AnvendelsesorienteretDisciplinorienteret Tværvidenskabeligt orienteretHierarkisk kanaliseret Socialt distribueret(Kilde: Hjort 2012: 124)

Som der fremgår af skemaet er udviklingsviden karakte-riseret ved, at den ikke blot er baseret på mere eller min-dre tilfældige erfaringer, men er udviklet i systematisk samarbejde med professionsudøverne eller endog af dem selv. Udviklingsviden skal ikke være noget, der bli-ver formidlet ned til professionsudøverne, men skal ud-

springe som systematisering og generalisering af deres arbejde. Den skal udvikles på basis af velfærdsarbejdet, ikke ud fra en formidling fra diverse fagdiscipliner.Erfaringerne synes imidlertid at pege på, at man i høj grad er blevet er blevet ved ordene i bestræbelserne på at udvikle en særlig praksisnær udviklingsviden (Hjort 2012: 122-123). Om dette skyldes grundlæggende begrebs-mæssige uklarheder eller mangel på økonomiske og fag-lige ressourcer skal jeg lade ligge her. Det, som vi deri-mod har været vidne til, er en øget strøm af strategisk viden udført på kontrakt af konsulenter m.v. Specielt har den øgede evalueringsorientering gjort, at denne form for vidensproduktion har været i stærk stigning. Samtidig breder denne form for vidensproduktion sig med de øgede krav om selvfinansiering også til universitets- og forskningsinstitutionsområdet. Det, som adskiller den strategiske vidensproduktion fra udviklingsviden, er, at den altovervejende har et styrings-formål for den politisk-administrative ledelse i kommu-ner og stat, mens dets faglige perspektiv er mere under-ordnet, og professionerne primært blot deltager som informanter. Det kan også udtrykkes ved, at brugerorien-teringen er forskellig. Mens den fagprofessionelle er den primære bruger ved udviklingsviden, så er den primære bruger ved den strategiske vidensproduktion den poli-tisk-administrative ledelse. Selvom der også lokalt er gen-nemført noget, der kunne betegnes som udviklingsviden, så er denne viden ikke blevet distribueret socialt, men er forblevet lokalt og dermed ikke indgået i et større videns-kredsløb.Denne udvikling synes at betyde, at professionshøjsko-lernes bestræbelser på i højere grad at blive vidensprodu-center alene af finansieringsmæssige grunde vil trække mod, at de mere orienterer sig mod strategisk viden end mod udviklingsviden i professionerne. Fx har de opga-ver, som Socialstyrelsen har udbudt, i høj grad været præ-get af et styringsmæssigt sigte. Det er imidlertid usikkert om orientering mod denne slags opgaver giver bedre resultater. Her er de ikke blot i konkurrence med konsu-lentfirmaerne, men også med universiteterne, som har bevæget sig ind på dette område. Alternativt kan profes-sionshøjskolerne bruge de nytilførte midler til at få af-prøvet, hvilke realiteter der kan være i forestillingen om en særlig professionsorienteret udviklingsviden.

LitteraturBundesen, P. & Hansen, C-A. red. (2011) Kommunal Økonomisk Styring, Hans Reitzels Forlag.Hjort, K. (2012) Det affektive arbejde, Samfundslitteratur.Konnerup, M. (2005) De gode viljers utilstrækkelighed, i Ljunggren, S. (red.): Empiri Evidens Empati, Nopus.Rasmussen, T.J.(2012) Vi kan gøre det bedre, i Socialrådgiveren nr. 7.

9

FORSAs bestyrelse arbejder fortsat for at etablere og fa-cilitere lokale arrangementer rundt omkring i landet, som skaber mulighed for lokal debat om socialt arbejde. Lo-kale arrangementer er et af de vigtigste steder, hvor FORSA lever i praksis.Somme tider er FORSA arrangør og ellers etablerer FORSA arrangementer i forskellige partnerskaber. Målet er ens: At få rejst spørgsmål og debat om væsentlige og aktuelle spørgsmål og temaer blandt professionelle i og omkring socialt arbejde.FORSA opfordrer til, at medlemmer og andre aktører foreslår lokale arrangementer rundt om i landet om te-maer i relation til socialt arbejde for at skabe vidensdeling og samarbejde på tværs. Forslag skal kan sendes til Maria Appel Nissen, maan@socsci.aau.dk.

13.3.2013 Eftermiddagsmøde: Økonomi og faglighed i socialt arbejdeAt økonomi er på dagsordnen for tiden – også i det so-ciale arbejde – er svært at komme udenom. Denne efter-middag diskuterer vi, hvilke relationer der er mellem ud-førsel af socialt arbejde i forvaltninger, organisering, faglighed og økonomi.

Program

Beslutningsprocesser på børneområdet: sammenhæng mellem økonomi, faglighed og kvalitet. Ved Niels Christin Barkholt, næstformand i Dansk Social-rådgiverforening og tidligere innovationskonsulent, Faxe Kommune. Prioritering og svære valg er dagligdagen i kommunerne, når der skal besluttes hvilken indsats der skal tilbydes ud-satte børn. Generelt foregår beslutningstagningen enten i visitationsudvalg eller selvstyrende team. Med udgangs-punkt i eksempler fra Faxe Kommune vil oplægget kom-me med bud på, hvordan der i praksis (kan) skabes sam-menhæng mellem økonomi, faglighed og kvalitet.

Hvordan arbejder ledere og socialfaglige sagsbehandlere med økonomi og økonomistyring? Ved Ida Marie Schrøder, adjunkt, Forskningscenter i Socialt arbejde, Metropol. De foreløbige resultater fra Forsknings- og udviklings-projektet Økonomi og Socialfaglighed viser bl.a. at der snarere er tale om bagudrettet kontrol af budgetter end

fremadrettet styring, når lederne omsætter ”økonomisty-ring” i praksis. De viser også, at der blandt socialfaglige sagsbehandlere ikke er en fælles praksis for og forståelse af, hvad det vil sige at tage økonomiske hensyn. Oplæg-get tager udgangspunkt i foreløbige resultater fra under-søgelsen og lægger op til debat om, hvordan ledere og socialfaglige sagsbehandlere håndterer økonomi og øko-nomistyring i deres arbejde med socialt udsatte børn og unge.

Pause

Socialt arbejde, organisering og udgiftsstyring Ved Matilde Høybye-Mortensen, forsker, KORA.Kommunernes fokus på økonomi og udgiftsstyring har betydning for organiseringen i de kommunale forvaltnin-ger. Der fokuseres på at adskille bestilling og udførsel og på at fastsætte standarder for serviceniveauet i kommu-nerne. Blandt konsekvenserne er hyppigere brug af stan-dardiserede borgertilbud og mere fokus på vurdering og kategorisering af borgere. Oplægget præsenterer forskel-lige vinkler på, hvad fokus på udgiftsstyring betyder for organiseringen i kommunerne, og på hvordan det påvir-ker afgørelser om bevilling af services.

Diskussion

Dato: 13. marts 2013 kl. 12.35-15.00Sted: Auditorium 2, University College Syddanmark, Degnevej 16, 6705 Esbjerg ØTilmelding: Deltagelse er gratis for FORSAs medlem-mer, tilmelding skal ske til på Matilde Høybye-Mortensen på maho@kora.dk Arrangører: Socialrådgiver- og administrationsbachelor-uddannelsen, UC Syddanmark og FORSA

16.4.2013 Fyraftensmøde: Hvordan anvendes forsknings- og udviklingsprojekter på grunduddannesen?Vidensdeling og praksisforskning i undervisning på professionshøj-skolerne/SocialrådgiveruddannelsenPå professionshøjskolerne er koblingen mellem forsk-nings- og udviklingsprojekter og undervisningen central. Professionshøjskolerne har nu fået mulighed for at forske og derigennem udvikle grunduddannelserne. Det betyder en øget opmærksomhed på forsknings- og udviklingspro-jekter med skærpede krav til kvalitet og publiceringer.

s lokale arrangementer 2013FORSA

Derfor indbyder FORSA til oplæg og debat om anven-delsen af forsknings- og udviklingsprojekter i undervis-ningen. Der vil være to oplægsholdere, der hver vil tale i 20-25 minutter og derefter vil der være ulighed for at spørge ind til de problemstillinger, som oplægsholderen har fremhævet. Der er tale om to undervisere ved Social-rådgiveruddannelsen, der begge for nyligt har publiceret og/eller forsket: Kirsten Henriksen, Lektor ved Socialrådgiveruddanne-sen i Aarhus har gennemført et ph.d. projekt i et aktions-forskningssamarbejde med to forvaltningers børne- fa-milieafdelinger: Hvilke betydninger kan udvalgte resultater fra forskningsprojektet have for undervisnin-gen på grunduddannelsen? Michael Adam Chu Guul, adjunkt ved Socialrådgiverud-dannelsen i Aarhus, redaktør af og bidragsyder til to pub-likationer i 2012: Teori i socialfaglig praksis, VIASystime og Hjerne og psykiatri, VIASystime. Hvor og hvordan kobles publikationerne til grunduddannelsen?Dato: Tirsdag d. 16. april kl. 15.15-16.30Sted: VIA University College, Socialrådgiveruddannel-sen og Administrationsbacheloruddannelsen i Aarhus, Skejbyvej 15, 8240 Risskov. Tilmelding: Send venligst en mail til Per Westersø med din tilmelding på pwe@viauc.dk Arrangør: FORSA i et samarbejde med VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen og Administrations-bacheloruddannelsen i Aarhus og Videncenter for social-pædagogik og socialt arbejde

7.5.2013 Fyraftensmøde: Inklusion gennem PTMO – evidensbaseret behandlingsmetode til familier med børn med adfærdsproblemerEt eksempel på sammenhængende og helhedsorienterede indgriben-de, foregribende og forebyggende indsatserPå fyraftensmødet vil familiebehandlingsprogrammet PTMO (Parent Management Training – Oregon) danne udgangspunkt for en generel drøftelse af det evidensba-serede arbejde – med vægt på både positive effekter og specifikke udfordringer, som det evidensbaserede arbej-de giver for praktikerne.Efter oplæg ved PTMO-programleder Gøye Thorn Svendsen og konsulent Gert Lykke Pedersen, begge So-cialstyrelsen, lægges der op til diskussion.Arrangementet er gratis, men af praktiske grunde bedes du tilmelde dig. Alle tilmeldte er velkomne. Derfor sen-der vi ingen bekræftelse på, at du er optaget – men for-venter, at du deltager.Dato: Tirsdag den 7. maj 2013 kl. 15.45-17.15.Sted: Lokale 337 på University College Lillebælt Admini-strationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddan-nelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense (tæt ved bane-gården).

Kontaktperson: Lektor Morten Rambøl, mora@ucl.dk. Tilmelding: E-mail: dsh@ucl.dk. Oplys venligst navn og arbejdssted samt ’Fyraftensmøde den 7.5.2013’.Arrangør: FORSA i samarbejde med oplægsholderne og UCL Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelsen.

16.5.2013 Fyraftensmøde: Invitation til Praksi-scenter LIVE arrangement”Praksiscenter.dk” er et vidensdelingsforum i socialt arbejde, som lever på facebook. Alle i berøring med socialt arbejde kan blive medlem. Initiativet rummer både en virtuel del, facebookgruppen, og en fysisk del – Praksiscenter LIVE arrangementer rundt om-kring i landet, som består af faglige oplæg, markedsplads og vi-densomsætning. Det skaber handlekraft og kompetenceudvikling mellem professionelle. Til dette arrangement er temaet beskæftigelse i jobcentre. Jobcenter Odder og Praksiscenter inviterer til vidensde-ling og networking inden for beskæftigelsesindsatsen med fokus på kommunikative og praktiske vinkler i udfø-relsen af indsatsen Der vil være oplæg med relevans for praksis i relation til nyligt vedtagne og kommende reformer. Fra Jobcentret i Odder vil der være oplæg vedrørende praktiske erfarin-ger i forbindelse med det tværfaglige projekt ”Rute 25” og ”Brug for alle”. Fra Jobcenter Hedensted oplæg om-kring erfaringer med praktisk organisering og arbejdet i de nye rehabiliteringsteams. Derudover oplæg fra anden aktør Specifik Aps. vedr. anvendelse af coachmetoder baseret på en helhedsorienteret, systemisk og kognitiv tilgang og et oplæg fra Ikast-Brande Jobcenter vedr. sam-arbejdsmetoder omkring matchning af borgere og virk-somheder i forbindelse med etablering af praktikker og rekruttering af arbejdskraft.Arrangementet er gratis for alle deltagere. Ved arrange-mentet vil der blive serveret kaffe og kage. Efterfølgende er der mulighed for at købe en let aftensmad bestående at hjemmelavede tærter, salat med brød og tilbehør incl. øl/vand til 60 kr.

Vel mødt og husk visitkort!

Dato: Torsdag den 16. maj 2013 kl. 15.30-18.30Sted: Café Pakhuset, Banegårdsgade 5 i Odder. Kontaktperson: Stina Bredtoft – Stina kan kontaktes med evt. spørgsmål på 22 38 86 80Tilmelding: Tilmelding sendes til Stina Bredtoft, Jobcenter Odder på mail: stina.bredtoft@gmailcom se-nest 6. maj 2013. Ved tilmelding bedes oplyst arbejds-plads, antal personer, navne, titler og evt. ønske om af-tensmad. Arrangører: Jobcenter Odder og Praksiscenter.

10

11

International Conference on Sociology and Social WorkThe interaction between sociology and social work: Creativity, Cooperation and KnowledgeThursday-Friday, May 30-31, 2013, Department of Sociology and Social Work, Aalborg University, Denmark

This year’s conference on Sociology and Social Work explores the relation between sociology and social work as it is expressed in concrete forms of research exemplifying how a creative interaction and cooperation between the disciplines can lead to new forms of knowledge.

Keynote speakers Power, Resistance and Social Work in Times of Global Crisis: Toward a Critical Sociology

of Practicing Empowerment, by Ricardo A. Dello Bueno, Professor and Head of Sociology, Manhattan College, New York

Exploring Citizens’ Encounter with the Welfare State Today: Is a Critical Perspective Still Needed? By Nanna Mik-Meyer, Associate Professor, Copenhagen Business School

Generating Robust Knowledge in Relational and Institutional Complexities – A Joint Chal-lenge for Social Work and Sociology, by Ilse Julkunen, Professor, Helsinki University

Subthemes We are expecting around 50 researchers presenting 40 papers exploring how sociology and social work interact - each relating to one of the following subthemes:1: Understanding social problems in a globalized world2: Power and resistance in society and social work practice3: Social interaction, professional practice and institutional order in social work4: Self-realisation and the responsibilization of individuals5: Social structure, inequality and life chances

About the conferenceThe international conference on Sociology and Social Work in Aalborg is the third of its kind. The first conference was in Lisbon, May 2011, and the second conference was in Oslo, May 2012. The conference is unique in the sense that it combines a mutual interest in sociology and social work.

Participation with conference dinner: D.kr. 1.500,00. Practical information, registration and payment: www.sociologyandsocialwork.aau.dk Questions concerning the conference please contact Maria Appel Nissen, maan@socsci.

aau.dk

The organising committee look forward to seeing you in Aalborg!Maria Appel Nissen, Associate Professor, Social Work Research, Mia Arp Fallov, Associate Professor, Social Work Research, Søren Peter Olesen, Associate Professor, Social Work Research, Anders Petersen, Associate Professor, Sociology, Sune Qvotrup Jensen, Associate Professor, Sociology

12

Der er både institutionsmedlemmer og individuelle med-lemmer i FORSA. Institutionsmedlemmerne er instituti-oner inden for forskning, uddannelse, udvikling og prak-sis i socialt arbejde, der ønsker at støtte foreningens formål og indgå i FORSA-netværket.

Alle institutionsmedlemmer har mulighed for både at få deres institutionslogo og uddybe deres egen profil på FORSAs hjemmeside – samt profilere egne arrangemen-ter og/eller forsknings- og netværksaktiviteter inden for rammerne af foreningens formål. På den måde ønsker FORSA at være med til at udvikle den lokale, regionale og landsdækkende forskning i socialt arbejde – for der-ved at sikre socialt arbejde som et selvstændigt forsk-ningsfelt og fremme drøftelser omkring udvikling af re-lationer mellem forskning, praksis og uddannelse.

Kontakt bestyrelsesmedlem Morten Rambøl på mor-ten@ramboel.dk, hvis jeres institution ønsker at blive det næste institutionsmedlem og indgå i FORSA-netværket. Læs i øvrigt nærmere om medlemskab i FORSA og til-melding på side 4.

Nedenunder finder I korte beskrivelser af FORSAs nu-værende institutionsmedlemmer. Læs nærmere under ’Institutionsmedlemmer’ på www.forsa.dk, og kontakt eventuelt hinanden med henblik på dannelsen af netværk blandt medlemsinstitutionerne.

Huset Venture– en socialøkonomisk virksomhed, der har som mission at skabe arbejdspladser til mennesker med behov for an-sættelse på særlige vilkår.

PMU (Praktisk Medhjælper Udvikling)– en selvstændig institution, hvis formål er at sikre bor-gere med særlige behov som følge af fysiske og/eller psykiske handicaps – samt sentudviklede og andre margi-naliserede borgere – optimale funktionsmuligheder. Det-te gøres gennem etablering af målrettede individuelt til-passede træningsforløb med henblik på arbejde og udvikling i samspil med bolig- og fritidsmæssige aktivite-ter.

Netværket aps– et privat tilbud, som kommunernes myndighedsområ-der udliciterer til – som at støtte og udvikle tidligere an-bragte/udsatte unge i egen bolig, at støtte hjemmeboen-de unge og deres forældre, eller at støtte voksne i egen bolig eller forældre til anbragte børn.

Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat– har et videnscenter, der har til formål at videreudvikle det sociale og pædagogiske arbejde i Grønland. Centret er på mange måder isoleret i Grønland og har behov for fagligt samarbejde og sparring med aktører i de andre nordiske lande.

Dansk Socialrådgiverforening– er socialrådgivernes faglige organisation og varetager socialrådgivernes interesser vedrørende bl.a. løn- og an-sættelsesvilkår, arbejdsmiljø, grunduddannelsen og efter- og videreuddannelse – samt arbejder løbende på at ud-vikle socialrådgivernes fag og påvirke den politik, som sætter rammerne for den socialfaglige indsats.

Institutionsmedlemmer

FORSAs nye større satsning har handlet om at gøre aktører involveret i socialt arbejde interesseret i FORSA for at skabe et styrket samarbejde på tværs af socialt arbejde for at fremme forskning og udvikling i socialt arbejde. Institutionsmedlemmerne har mu-lighed gennem et medlemskab af FORSA at profilere deres virksomhed her i FORSA Information, fx nye projekter, vidensproduktioner, etc. og formidle tilbud om aktiviteter ud i det sociale felt. Følgende er en præsentation af FORSAs institutionsmedlemmer ind-til videre.

13

SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd)– et forskningscenter, der har som mission at levere vi-den til velfærd gennem en kombination af forskning i og udredning om sociale forhold, som er af stor betydning for befolkningens levevilkår, såvel i Danmark som inter-nationalt – i disse år med særligt fokus på effekterne af sociale indsatser over for udsatte grupper som børn, unge og voksne.

CSU (Center for Socialfaglig Udvikling)– en udviklingsenhed i Socialforvaltningen i Aarhus Kommune, der er med til både at formidle eksisterende viden og til at skabe ny viden – samt igangsætte og un-derstøtte forsøgs- og forskningsprojekter sammen med andre samarbejdspartnere.

Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelsen, VIA University College– to professionsbacheloruddannelser, der prioriterer forsknings- og vidensbaseret undervisning.På Socialrådgiveruddannelsens med fokus på socialt ar-bejde for udsatte børn og unge, udsatte voksne samt fo-kus på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesområdet og især på grupper af borgere med andre problemer end ledighed.På Administrationsbacheloruddannelsen retter blikket sig mod styring, effektivisering og udvikling i den offent-lige administration og på udvikling af innovative og fore-tagsomme administrative medarbejdere.Praksisrelatering, internationalisering samt tværprofessi-onalitet er væsentlige opmærksomhedspunkter for begge uddannelser.

Kofoedsminde– en socialpædagogisk behandlingsinstitution for voksne, udviklingshæmmede over 18 år, som har en dom eller er idømt en foranstaltning på åbne eller sikrede afsnit. Ko-foedsminde befinder sig i krydsfeltet mellem det straffe-retslige, det sociale, det voksenpædagogiske og det psy-kiatriske system og har bred erfaring med og viden om

psykisk handicappede og hjerneskadede med problem-skabende adfærd.

Foreningsfællesskabet Ligeværd– et udviklingsnetværk og talerør for borgere med særlige behov. Ligeværd er et foreningsfællesskab bestående af seks organisationer, der på hver deres måde arbejder for at skabe bedre uddannelses-, arbejds-, bolig- og sociale vilkår for mennesker med særlige behov. Målgruppen for Ligeværds indsats karakteriseres ofte ved, at de har gene-relle indlærings- og/eller funktionsmæssige vanskelighe-der, som gør det svært for dem at gennemføre en almin-delig skolegang/uddannelse.

Foreningen Barnets Stemme– en frivillig forening, hvis formål er at forbedre vilkåre-ne for de mest udsatte børn i Danmark – herunder at udbrede kendskabet til, at vi alle kan gøre noget, hvis vi møder et barn i nød.

Specifik Aps– en privat konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i at hjælpe mennesker med fysiske eller psykiske udfor-dringer på vej tilbage til arbejdsmarkedet – dels ved spe-cifikke og helhedsorienterede forløb med fokus på kursi-sternes problemstillinger, dels ved at klæde virksomheder på til at skabe det arbejdsklima, der sikrer trivsel, udvik-ling og fastholdelse i job.

Veje til inklusion – en udfordring for os alle FICE International afholder konference i Bern, Schweiz, i dagene fra 8. til 12. oktober 2013

En konference for organisationer, foreninger, institutioner, forskere, politikere og medarbejdere, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge med ophold uden for eget hjem.

Over hele kloden vokser alt for mange børn op under vanske-lige vilkår. Deres udvikling trues af fattigdom, de udsættes for vold, diskrimination, har funktionsnedsættelser der hæmmer deres livsudfoldelse.Gadearbejdere, traditionelle børnehjem, ungdomsfængsler, fa-milieplejere og mange andre arbejder for at støtte disse børn og unge, så de kan deltage i samfundslivet.FICE, en international organisation for opholdssteder og in-stitutioner for børn og unge, ser det som en af sine opgaver at understøtte kritisk refleksion samt støtte arbejdet for og med børnene og de unge.2013 konferencen sætter fokus på begrebet inklusion og dis-

Konferencen blev i 2010 for første gang i FICE International’s da 62 årige historie afholdt på det Afrikanske kontinent.4 unge danskere med ledsagere fra deres forskellige opholds-steder rundt i landet.De fik en uforglemmelig oplevelse, med andre unge fra mange andre lande – midt i det smukke Western Cape.En dansk pige, fra et opholdssted på Sydsjælland, der havde

kuterer målene og udfordringerne for socialarbejdere og andre eksperter samt samfundet som helhed. Konkrete modeller for inklusion, der hævdes at have opnået målet med inklusion vil blive præsenteret og diskuteret – ikke mindst de der relaterer til uddannelse, kultur og økonomi.

Ungdomskonferencen “International Youth-Practice-Exchange”I tråd med FICE International’s mangeårige tradition, spiller de unges egne erfaringer og ideer en stor og vigtig rolle.Denne del af konferencen udformes som et projekt, der star-ter med et to ugers ophold I Bern for unge og deres ledsagere. Efterfølgende etableres en virtuel platform, hvor børn, unge og medarbejdere involveret I projektet kan mødes på tværs af grænser, og fortsætte med at arbejde sammen omkring begre-berne deltagelse og inklusion.

haft mange udfordringer i livet, stod op – for sig selv og for alle os 700 der var tilstede – og læste højt af H.C. Andersens eventyr Prinsessen på Ærten. På engelsk.Det er et lille skridt i en stor verden. Men for hende et stort og vigtigt skridt mod et voksenliv – med en erfaring om at hun overvandt sig selv, tidligere svære betingelser og fandt stor styrke.

Målene med International Youth-Practice-Exchange• Udveksle erfaringer og afsøge ligheder og forskelle• Videreudvikle begreber sammen • Forberede budskabet til konferencen og offentligheden• Arbejde sammen og organisere fritid og fornøjelser for det to uger lange ophold i Bern • Etablere netværk og arbejde sammen for en længere periode.

14

• FICE International blev oprettet i 1948• Formand er Dashenka Kravela fra Bulgarien • FICE varetager interesser for børn og unge der vokser op uden for eget hjem• FICE har i mange år haft NGO status for UNESCO og Counsel of Europe• FICE har 28 medlemslande, se hvilke på http://www.fice-inter.net/• Som altid vil der samtidig blive afholdt en sideløbende og samarbejdende konference med deltagelse af

børn og unge og deres pædagoger fra forskellige lande. I 2010 deltog unge og pædagoger fra fire danske opholdssteder.

• FICE Danmark er en lille national sektion, drevet af frivillige, som har til opgave et formidle samarbejde og udveksle erfaringer mellem såvel nationale som internationale børne – og ungdomsorganisationer, opholdssteder, anbringende myndigheder etc. Formand er Karen Scott. Se http://www.fice.dk – Ring gerne på 28763282FA

KTA

15

Bestyrelsesformand:Per WestersøLektor/cand.scient.soc. og socialrådgiverSocialrådgiveruddannelsen i AarhusDepartment of Social Work, Aarhus VIA University CollegeSkejbyvej 15DK-8240 RisskovPhone +45 8755 3342E-mail: pwe@viauc.dkwww.viauc.dkAnsvarsområder: Daglig ledelse af for-eningens aktiviteter og repræsentation af FORSA Danmark i Forum of presidents og samarbejde med FORSA NORDEN

Suppleant Elof Nellemann NielsenUnderviserSocialrådgiveruddannelsen i AarhusDepartment of Social Work, AarhusVIA University CollegeSkejbyvej 15DK-8240 RisskovPhone +45 8755 3366E-mail: enni@viauc.dkwww.viauc.dkAnsvarsområder: Varetager ad hoc op-gaver relateret til aktiviteter i FORSA

BestyrelsesmedlemMatilde Høybye-MortensenForskerDet Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning (KORA)Købmagergade 22DK-1150 København KPhone +45 4333 3449E-mail: maho@kora.dkwww.kora.dkAnsvarsområder: Sekretærfunktion for formanden samt koordinering af møde-indkaldelser

Bestyrelsesmedlem:Maria Appel Lektor/ cand.mag.Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og OrganisationAalborg UniversitetKroghstræde 7, lok. 6bDK-9220 Aalborg ØPhone +45 9940 7292 or +45 2749 5677E-mail: maan@socsci.aau.dkwww.soc.aau.dkAnsvarsområder: Koordinering af lokale arrangementer

BestyrelsesmedlemMorten RambølLektor & selvstændig konsulentUniversity College LillebæltSocialrådgiveruddannelsen, OdenseSadolinsgade 48DK-5230 Odense MPhone +45 6614 8045E-mail: morten@ramboel.dkwww.ramboel.dkAnsvarsområder: Udarbejde Informations-materiale til virksomheds- og institutions-medlemmer

Bestyrelsesmedlem: Jeanett FleronSelvstændig konsulent og cand.scient.socPraksiskompagnietHersegade 18, 2.salDK-4000 RoskildePhone + 45 5370 8014E-mail: jeanett.fl eron@gmail.comwww.jeanettfl eron.comAnsvarsområder: Udvikling og vedligehol-delse af website, PR og kommunikation, nyhedsbreve samt div. ad hoc opgaver

Bestyrelsesmedlem:Niels Christian BarkholtNæstformand i DS og cand.scient.soc Dansk SocialrådgiverforeningToldbodgade 19B DK-1003 København K Phone +45 3338 6157 or +45 5152 0759 E-mail: ncb@socialrdg.dkwww.socialrdg.dkAnsvarsområder: Redaktør af FORSA Infor-mation samt udarbejdelse af nyhedsbreve til foreningens medlemmer

Bestyrelsesmedlem:Helle Holm ThomsenStuderende på Socialrådgiveruddannel-sen i Aarhus Department of Social Work, Aarhus VIA University CollegeSkejbyvej 15 DK-8240 Risskov Phone +45 8755 3366 E-mail: 120347@viauc.dk www.viauc.dkAnsvarsområder: Varetager ad hoc opgaver relateret til aktiviteter i FORSA.

Bestyrelsesmedlem:Inge BryderupProfessor i Socialt Arbejde (1.oktober)Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg UniversitetKroghstræde 7, lok. 6bDK-9220 Aalborg ØE-mail: bryderup@socsci.aau.dkwww.soc.aau.dkAnsvarsområder: Kasserer vedr. FORSAs økonomi, koordinering af aktiviteter vedr. sekretariatsfunktionen i Huset Venture og initiativer omkring indlæg i tidsskriftet ’Nordic Social Works Research’

FORSAs bestyrelse 2013

Bliv medlem af FORSADu kan blive medlem ved at benytte en

af følgende muligheder. At indbetale kontingent på konto 8401 1151069, Merkur, Den Almennyttige Andelskasse,

Århus Afdeling. Husk at angive navn.

Du kan også oplyse institutionens EAN-nummerved at skrive en mail til Tage Poulsen

(tagep@husetventure.dk),som efterfølgende fremsender elektronisk faktura.

16

arrangementer 2013

13. marts - Eftermiddagsmøde økonomi/faglighed Esbjerg 16. april - Fyraftensmøde vidensdeling VIA University College, Aarhus 7. maj - Fyraftensmøde inklusion University College Lillebælt, Odense 16. maj - Praksiscenter LIVE beskæftigelsesindsats, Odder 30.-31. maj - International Conference on Sociology and Social Work, Aalborg 3. oktober - Generalforsamling i FORSA, København 3.-4. oktober - FORSA Årsmøde, København

FORSA