LÆSEPLAN KULTURFAG - NATURFAG

FØRSTE UDGAVE UDARBEJDET AF BB, CK, JP, KS, JE

MAJ 2010

FORORD

Det er hensigten, at alle klasser har været igennem de med ”fed”-markerede emner/aktiviteter. Øvrige emner er tænkt som inspiration. De enkelte emner vil aldrig kunne betragtes som færdige, men arbejdet med emnerne skal tænkes cirkulært ind gennem hele skoleforløbet

Der opfordres til, at undervisningen mindst 1 gang årligt skal munde ud i et temaarbejde, som resulterer i en udstilling

Der opfordres til, at årsplanen for fagene tænkes ind i skolens temauger med særligt henblik på, at man opnår fordybelse og tværfagligt arbejde

En del af undervisningen kan tage udgangspunkt i genstande fra børnenes hverdag. Der arbejdes praktisk og ud fra en eksperimenterende tilgang til emnet. F.eks. kan der arbejdes med emner som kartoflen, æbler, korn mv. Der henvises til serien ”Idéer på Tværs”, som har mange velegnede undervisningsforslag. Særligt i indskolingen kan sådanne konkrete og praktisk-orienterede emner være meningsgivende

Der sker en løbende evaluering af fagene på fagudvalgsmøder hvert 2. år. Fagudvalgsformændene har ansvaret for indarbejdelsen af de løbende justeringer. Ændringer lægges under ”dokumenter” på LærerIntra

På 3. og 5. klassetrin udstiller kulturfag med en årlig udstilling. På 4. og 6. klassetrin udstiller naturfag med en årlig udstilling. 2. klasse friholdes fra udstilling. Udstillingen foregår hvert år omkring den 1. juni. Fagudvalgsformændene koordinerer udstillingen

Det er muligt at benytte Århus Kommunes naturvejledningstilbud på følgende adresse: www.aarhus.kommune.dk – organisation – teknik – natur og miljø. Søg: naturcentre og undervisningsmaterialer

KULTURFAG 2.-3. KLASSETRIN

Emne/aktivitet Materialer Ekskursionsforslag Tilrettelæggelse af undervisningen

Hvor kommer verden fra? Hvad tror vi på - hvad ved

vi? Big-Bang som begyndelse

Stenalder, bronzealder, jernalder

Vikingetiden - Nordisk

mytologi Ansgar, Harald Blåtand,

Poppo Fra hedenskab til

kristendom Højtiderne; Jul, påske,

pinse

Fællesskab og tolerance og demokrati

Liv og religion 3

www. tro-viden.dk

Liv og religion 3

Fælles mål kr., bagerst i hæftet

Liv og religion

1, 2, 3

Moesgård

Vikingemuseet

Stavkirken, Frue

kirke, domkirken, ny kirke og andre rel.

hellige steder

Mennesket i samfundet står centralt i kulturfaget. Kulturfaget handler bl.a. om

menneskets tanker, følelser, vilkår og behov, deres indbyrdes relationer samt de

almenmenneskelige grundvilkår.

Den narrative (der fortælles myter og historier og samtales om deres indhold og betydning.)

Den fænomenologiske - der filosoferes i fællesskab over de

almene tilværelsesspørgsmål minimum en gang om året. Emner afhænger af klassens behov, men

kan f.eks. være nævnt under aktiviteter (F.eks. misundelse,

hævn, ensomhed, jalousi, at være anderledes mm.)

Den hermeneutiske (der sættes fokus på de religiøse udtryk/historiske tekster, billeder, genstande, ritualer og

symboler mv. – i relation til elevernes selvforståelse)

Den religionsfænomenologiske (der sammenlignes elementer fra forskellige religioner og livsopfattelser)

Den komparative (der ses på slægtskab mellem udvalgte tekster, symboler og

genstande i historisk perspektiv)

På 3. klassetrin laves der en udstilling af elevernes praktiske arbejde udført i

forbindelse med et af emnerne.

Udvalgte lande evt. i samarbejde med naturfag eller andre fag (f.eks.

Egypten eller Grækenland)

”Den gode bibelhistorie” Tilbud til 3. kl. besøg i Vor

Frue kirkes krypt. (Skole-kirkesamarbejdet)

Hellige steder

Myter, sagn, undere, lignelser, mirakler

kalkmalerier

Barndommens historie

U-landskalenderen

Liv og religion 1, 2

Kampen om det

gode og det onde i børnefilm

Materiale fra Danida

Liv og religion

1

Kvindemuseet

Den historisk-kritiske (der analyseres og stilles kritiske spørgsmål til stoffet1)

Den biografiske (der sættes fokus på

centrale personer og deres relation til fænomenet religion og i historisk

sammenhæng)

Under arbejdet med et emne kan eleverne beskrive, analysere, forklare og vurdere

samfundsmæssige sammenhænge inden for en nærmere afgrænset periode og inden for et bestemt geografisk område.

Elevernes forståelse af kronologiske og

samfundsmæssige sammenhænge må styrkes kontinuerligt. Det er

hensigtsmæssigt, at temaer skaber forbindelser til tidligere bearbejdede emner og omvendt. Et emne/tema sættes i

relation til tidslinjen.

Billeder spiller en stadig større rolle i vores hverdag. Derfor må disse nødvendigvis

vægtes i arbejdet med såvel temaer som emner. Gennem billedmedierne kan

genstande og begivenheder bringes ind i undervisningen og opleves som nærværende.

1 I snæver forstand opfattes kilder som tekster, billeder og fund fra det begivenhedsforløb, man vil undersøge. Kilder forstås som alle historieformidlende materialer,

der bruges til at opnå viden om et emne eller tema (grundbog, tekster, billeder, internet, film, genstande, museer.) Kildekritikken må være en integreret og

funktionel del af arbejdet med emner og temaer.

Emner om mødet med almenmenneskelige grundvilkår:

Godt og ondt Misundelse, jalousi, hævn,

Glæde At være anderledes

Undervisningen må derfor tilrettelægges, gennemføres og evalueres mhp., at

eleverne som væsentligt grundlag for deres videre liv og uddannelse får viden om væsentlige historiske begivenheder og

samfundsforhold fra historiske perioder op til renæssancen. Overordnet skal eleverne

opbygge kronologisk overblik og forståelse af sammenhænge i historien.

KULTURFAG 4.-5.-6. KLASSETRIN

Emne/aktivitet Materialer Ekskursionsforslag Tilrettelæggelse af undervisningen

Hekse, reformation

middelalder. Folkekirken og

grundloven

Munke og klostre Fællesskab og tolerance

og demokrati.

På 5. klassetrin udarbejder eleverne en emneopgave af

beskrivende karakter jfr. fase 1

(projektopgaveformulering i skolens program).

Udvalgte lande f.eks. Egypten, Grækenland, det

gamle Rom etc. Skolens historie

Danmark og danskerne

Ansgar og kristendommen i Danmark

Helte og idoler

Riddere

Liv og religion

6

Liv og religion 5

Liv og religion 4

Liv og religion

Den sorte død/pesten

Hellige skrifter; Biblen,

Koranen, hellige skrifter indenfor hinduismen mm.

Ritualer

Københavns historie (særligt fokus på Christian 4.’s

København) Århus byhistorie/lokalhistorie

Almenmenneskelige grundvilkår; Ensomhed eller bare alene

Tilgivelse Svigt, skyld, forræderi,

selvopofrelse

Børn i Afrika

Symboler

Lignelser, undere

4

Liv og religion

4

Liv og religion 5

Judas og Peter En buddhistisk

fortælling ”Abebroen”

CD fra Dansk Flygtninge-

hjælp

Liv og religion 5

Religions-lærerens

håndbog Liv og religion

5 Fælles mål kr.

2009 Liv og religion

Lejrtur til København

Byvandring

Faglig læsning

Hvor gemmer sandheden

sig?

Moderne folketro

5 Liv og religion

6

”Tidslinjen”

Fra 2.- 6. klasse arbejdes der kronologisk med de historiske emner2. Udgangspunktet herfor er tidslinjen. Der udarbejdes en ”stationær” tidslinje for hvert klasselokale for klasserne 2.-6. Når en klasse har færdiggjort et emne i

kulturfag, bliver emnet sat i et kronologisk perspektiv, og der kan evt. sættes konklusioner, resumé eller lign. op på tidslinjen, som så kan nedtages og flyttes med, når klassen skifter lokale. Slutmålet for historiedelen af kulturfag

Eleverne skal ved slutningen af 6. klasse være forberedte i forhold til den regulære historieundervisning i 7. klasse. Eleverne skal have et absolut overblik over væsentlige epoker i dansk historie frem til renæssancen. For yderligere

henvises der til UVM’s trinmål for 6. klasse. Tilbagevendende emner i kulturfag

Der arbejdes jævnligt – gerne hvert år – med emner som demokrati, fællesskab og tolerance. Historiekanon – emner der kan inddrages i kulturfag Ertebøllekulturen, Tutankhamon, Solvognen, Kejser Augustus, Absalon, Kalmarunionen, Columbus, Reformationen,

(Christian 4.) – da den historiske periode overlapper renæssancen

Links: www.skole-kirke.dk – www.skole-kirke-aarhus.dk – www.livogreligion.gyldendal.dk

Bøger: Liv og religion, Religionslærerens håndbog, Fælles Mål 2009, Hit med historien, Ind i historien

2 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge

denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

(Fra fagformålet i historie, UVM)

NATURFAG 2.-3. KLASSETRIN

Emne/aktivitet Materialer Ekskursionsforslag

Tilrettelæggelsen af undervisningen

DANMARK Dyr

Århus/byer Klima

MENNESKET Sanser

Anatomi

ASTRONOMI Jorden Månen

Solen Årstiderne

Verdenshjørner (kort/kompas)

NORDEN Landene

Klima Plantebælter Landskaber

STRANDEN

Dyr Saml ting

MATERIALER

NATEK 1+2+3+4 kopimappe

lærervejledning en elevbog

Naturen i årets løb ”efterår”

Naturen i årets løb ”vinter”

Naturskolens træer

Regnbuen 1+2 N/T GO

PULS Natur/Teknik 1. kl. grundbog

Natur/teknik GO 3-6

kl. elevbog arbejdshæfte

lærervejledning

Brainbox ”Science” elektronikforsøgs-kasser

Natur/teknik i

Naturhistorisk Museum

Steno Museet

”Natur Center Sølyst”

”Skæring Hede” (Kyst biologi, marine

biologi) ”Egå Engsø” (Fugle,

sø-biologi og stenalder)

”Vester Eng” (skoven og vandhullet)

”Vækst husene og

Botanisk Have”

Arbejdet foregår hovedsageligt med udgangspunkt i den nære omverden.

Undervisningen koncentreres om børnene selv, deres interesser og

deres hverdag. Sansning, direkte iagttagelser, enkle undersøgelser og eksperimenter vægtes højt.

Indhold fra “Den fjerne omverden” og “Menneskets samspil med naturen” ses i tæt sammenhæng med elevernes

hverdag, egne oplevelser og erfaringer og omhandler let anskuelige forhold. I arbejdet med miljø/sundhedsemner

lægges vægt på optimistiske og livsbekræftende indfaldsvinkler.

Forklaringer består overvejende i

konstateringer og henvisninger til enkle relationer af typen: “Det er det

samme, der sker, når ...” Forklaringer skal være så enkle, at de normalt kan efterprøves af eleverne selv. Uanset

emne skal eleverne arbejde med indhold, som viser, at “verden” i al sin

mangfoldighed ikke bare består af isolerede fænomener, men at fænomenerne hænger sammen.

Flyde-synke Opvarmning Hvor findes materialerne

Anvendelse

Temaarbejde Jvf. forord

folkeskolen – hvorfor og hvordan

Arbejdet omfatter aktiviteter, hvor kendskab til vigtige navne, nyttige grupper og faglige begreber indgår.

Eleverne bearbejder iagttagelser, oplevelser og resultater ved hjælp af varierede udtryksformer. Glæden ved

at gå på opdagelse, lave forsøg, undersøge og skabe noget alene eller i

fællesskab har en vigtig plads.

I valg af indhold og arbejdsform lægges vægt på forhold og synsvinkler, som eleverne selv kan

tage stilling til og handle efter.

NATURFAG 4.-5.-6. KLASSETRIN

Emne/aktivitet Materialer Ekskursionforslag

Tilrettelæggelse af undervisningen

LANDBRUG Dyr

Agerbrug

SKOVEN Løv og nåleskov Kredsløb

Biotop

HAVET Kredsløb Dyr

Planter Fødekæder

SØEN Kredsløb

Planter Dyreliv

Vandkvalitet GLOBALE VERDEN

I og U lande Handel

Atlas

NATEK 5 + 6 kopimappe

lærervejledning en elevbog

Klima Nørd

elevbog

lærervejledning

Brainbox ”Science” elektronikforsøgskasser

Ord i natur/teknik

Natur/teknik i folkeskolen –hvorfor og hvordan

Natur/teknik GO 3-6

kl. elevbog arbejdshæfte

lærervejledning

Rensningsanlæg

Besøge en landmand

Riis Skov Marselisborg Skov (Ørnereden –

naturcenter)

Biotop 4 besøg ”Natur Center Sølyst”

(Brabrand Sø)

”Skæring Hede” (Kyst biologi, marine biologi)

”Egå Engsø” (Fugle,

sø-biologi og stenalder)

”Vester Eng” (skoven og vandhullet)

”Vækst husene og Botanisk Have”

Arbejdet tager stadig afsæt i den nære omverden, men inddrager hyppigt

konkrete forhold fra “Den fjerne omverden” og “Menneskets samspil

med naturen”. Iagttagelser og undersøgelser bliver på dette trin mere systematiske, og praktiske

forsøg og eksperimenter udfordrer i højere grad eleverne på “hånd, sprog

og tanke”. Eleverne arbejder med at sammenstille og modstille iagttagelser og data samt at foretage enkle

generaliseringer. Der arbejdes med sammenhænge, som bygger på

relationer mellem kendte ting og fænomener.

Undervisningen kan foregå i klasserummet, i skolen, i

lokalområdet, i naturen, i uformelle læringsmiljøer samt på mindre og

overskuelige virksomheder.

ENERGI Kroppen- fysiologi El

Vedvarende energi

METEOLOGI Vind og vejr

Tryk Naturkatastrofer Kredsløb

MILJØ

Genbrug Affald Vandrensning

TEMAARBEJDE

Jvf. forord

Natur/teknik GO 4-6 kl.

elevbog

arbejdshæfte lærervejledning

GO Regnbuen 5

13 elevbøger Lærervejledning

med øvelsesark

GO Regnbuen 6

13 elevbøger Lærervejledning

med øvelsesark

”AffaldVarme Århus” (Lisbjerg forbrænding)

”Energicentret i

Århus” (Elselskab NRGI)

”Vand og spildvand” (Århus kommune -

skoletjeneste)

I undervisningen indgår fagudtryk, navnestof og et begyndende fagsprog. Eleverne udtrykker sig nu i højere

grad skriftligt om iagttagelser og undersøgelser, forklaringer og tanker,

sideløbende med udfoldelse af andre kreative og musiske udtryksformer.

Arbejdet knyttes tættere sammen

med spørgsmål, hvor eleverne arbejder med vurdering, stillingtagen og muligheder for handling.