24-06-2016

Sagsnr.: 16/6991Ref.: Klaus Bertram Fries

Side 1 / 6

Baggrundsnotat om vurdering af trane (Grus grus) i forbindelse med etablering af vindmøller ved Ulvemose

I forvaltningens vurdering af forekomsten af traner er nedenstående indgået som baggrundsmateriale.

Artens formelle beskyttelsesstatusTranen er opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Fuglebeskyttelsesdirektivet er primært implementeret i Danmark dels i form af en områdebeskyttelse (de udpegede fuglebeskyttelsesområder efter habitatbekendtgørelsen) og dels i form af en artsbeskyttelse (artsfredningsbekendtgørelsen og jagtloven).

Ved udstedelse af VVM-tilladelse skal der tages højde for påvirkning af fuglebeskyttelsesområder, jf. habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Tranen er beskyttet som individ efter artsfredningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, men der er ikke særlige forskrifter med henblik på beskyttelse af arten i § 6.

Ifølge jagtlovens § 7, stk. 2, må fugle ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.

Tranen ikke er listet som en del af udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde F49 og Ramsarområde nr. 27, hvilket er det fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde, der ligger tættest på vindmølleprojektet i Ulvemosen og Bækhede Plantage

Tranen er indgået i vurderingen af Den danske Rødliste, og har fået status LC, dvs. ikke truet. Strukturen af IUCNs system til rødlistevurdering på nationalt niveau med de kategorier, som de enkelte arter ved rødlistevurderingen kan henføres til, er følgende kategorier: Forsvundet (RE), akut truet (CR), moderat truet (EN), sårbar (VU) og næsten truet (NT), omfatter de rødlistede arter. Kategorien Ikke truet (LC) indgår ikke i selve Den danske Rødliste, og derfor er tranen ikke en egentlig rødliste-art, men blot rødlistevurderet.

Den danske Rødliste har ikke nogen selvstændig retlig status, og der henvises således ikke specifikt hertil i de ovennævnte bestemmelser. Rødlistede arter er derfor ikke nødvendigvis beskyttede arter, men der kan være rødlistede arter, som er omfattet af anden beskyttelse.

Artens udbredelse og sårbarhed i DanmarkArtens udbredelse som ynglefugl i Danmark er gennem de seneste årtier steget betydeligt. De foreløbige registreringer indkommet gennem Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Atlas III-projekt, viser at artens udbredelse i Danmark er øget betydeligt i forhold til Atlas II gennemført i perioden 1993-95, hvor arten havde en begrænset udbredelse i Danmark primært i Sønderjylland, Nordjylland og Bornholm.

24-06-2016

Sagsnr.: 16/6991Ref.: Klaus Bertram Fries

Side 2 / 6

Foreløbig udbredelseskort af trane i Atlas III Kilde: http://dofbasen.dk/atlas/arter/04330/Trane (hentet den 21/6 2016)

24-06-2016

Sagsnr.: 16/6991Ref.: Klaus Bertram Fries

Side 3 / 6

Udbredelseskort af trane i Atlas I (1975) og Atlas II (1995) Kilde: http://dofbasen.dk/atlas/arter/04330/Trane (hentet den 21/6 2016)

Ifølge DOFT 108. årgang 2014 (s. 157-163), vurderes den samlede danske bestand at udgøre op mod 200 par i 2012. Bestanden forventes fortsat at stige.

Artens påvirkning af vindmøllerI forhold til traners adfærd og dermed også risiko for at blive forstyrret som følge af vindmøller har forvaltningen bl.a. taget i betragtning, at arten i takt med den stigende udbredelse i stigende grad synes at benytte lokaliteter, der i højere grad er berørt af forstyrrelsen gennem menneskelige aktiviteter, og dermed synes at have en øget tolerance over for en sådan forstyrrelse.

I den efterfølgende gennemgang indgår grundlaget for vurdering af både traners påvirkning gennem forstyrrelse og generelle risiko for kollision. Referencerne forholder sig ikke nødvendigvis særskilt til de to faktorer. Faktorerne må i et vist omfang antages at som værende korrelerede, især når der er artens populationsudvikling der er udgangspunkt for undersøgelserne.

En tysk undersøgelse refereret i (http://www.lugv.brandenburg.de/cms/media.php/lbm1.a.3310.de/vsw_dokwind_voegel.pdf) har overvåget en population på 5-7 ynglepar traner inden for 1 km radius af vindmøller i 4 år efter etablering. Her sås bl.a., at der på trods af etableringsaktivitet ved vindmøllerne ynglede traner 100 meter fra en vindmølle.

24-06-2016

Sagsnr.: 16/6991Ref.: Klaus Bertram Fries

Side 4 / 6

Reden blev dog præderet af Sortkrager, formentlig på grund at forstyrrelser i forbindelse med etableringsaktivitet. Undersøgelsen kunne ikke påvise nogen ændring i yngletætheden. Undersøgelsen er med til at underbygge forvaltningens vurdering af, at den generelle vurdering for fugle i anlægs- og driftsfase, foretaget i forbindelsen med udarbejdelse af VVM-redegørelsen, også vil være dækkende for en art som trane.

I forhold til traners tolerance overfor vindmøller beskrives jf. referencehenvisningerne i den tyske publikation, at der er foretaget en række studier af traners reaktion på vindmøller. Bl.a. fremgår det, at med en afstand over 400 meter til tranerne, ikke synes at føre til nogen påvirkning.

Afstanden fra det konkrete ynglefund i Ulvemosen fremgår af nedenstående kort. Placering af yngelfundet er sket ud fra oplysning fra den observatør, der har indrapporteret ynglefundet til DOF´s Atlas III-projekt. Der foreligger ingen konkrete oplysninger om den nøjagtige placering af reden – ud over at det er i tilknytning til søen. Jævnfør DOF´s moniteringsvejledning for traner placerer arten reden i lavt vand omtrent som en svanerede (http://dofbasen.dk/DATSY/datsyvejledning.php?art=04330). Reden fra det konkrete ynglefund må forventelig være placeret inde på vandfladen af søen. Ud fra luftfoto fra 2015 er afstanden fra vindmøllefundamenterne og søfladen hhv. mellem ca.475-550 meter og ca. 515-580 meter (hhv. mølle 2. og 3.). TAK BB (Tierökologische Abstandskriterien für die Errichtung von Windenergieanlagen in Brandenburg), angiver et afstandskriterie mellem vindmølle og rede på 500 meter (http://www.lugv.brandenburg.de/cms/media.php/lbm1.a.3310.de/vsw_dokwind_voegel.pdf). Det fremgår ikke nærmere hvordan dette kriterie udmøntes i praksis og hvilke forvaltningsmæssige hensyn der skal tillægges. Varde Kommune er ikke bekendt med tilsvarende danske anbefalinger for afstandskriterier, og lægger derfor konkrete faglige vurderinger til grund for den samlede vurdering.

Tranen fouragerer og færdes i yngleområdet primært gående. Det vil sige modsat fx rovfugle, vil tranen ikke i forbindelse med den aktive fødesøgning skulle flyve rundt i området. Den før omtalte tyske sammenfatning af en række undersøgelser henviser til, at de gamle traner i yngleperioden frem til ungfuglene er flyvedygtige, det vil sige i en 8 ugers periode, kun flyver sjældent.

Ud fra ovenstående anbefaling, der skal sammenholdes med usikkerheden for den konkrete placering af rede, samt før nævnte studier om traners påvirkning af vindmøller, vurderes påvirkningen ikke til at kunne være af væsentlig betydning for den konkrete forekomst og i særdeleshed ikke væsentlig for arten på populationsniveau.

24-06-2016

Sagsnr.: 16/6991Ref.: Klaus Bertram Fries

Side 5 / 6

Kort med yngleområde for trane.

Forekomst af ikke-ynglende fugle Der er indkommet en observation af 4 rastende traner på en mark ved Bækhede Plantage primo juli 2016. Fuglene er med sikkerhed ikke årsunger. Det er formentlig tale om en flok yngre oversommrende fugle eller alternativt ældre fugle der har måtte opgive yngleaktiviteten.

Traner yngle først i 5-årsalderen (http://dofbasen.dk/DATSY/datsyvejledning.php?art=04330). Perioden frem til kønsmodenhed anvendes til at danne par og finde egnet levested. Oversomrende mindre flokke af ikke kønsmodne fugle ses derfor regelmæssigt. I takt med den stigende danske bestand og derved også antallet af unger, må antallet af disse ikke kønsmodne fugle også forventes at stige. Kommunen har ikke fundet referencer for at disse individer har et særligt beskyttelsesbehov ud over den generelle beskyttelse.

Vurdering af flere potentielle yngleforekomster af traneJf. tidligere henvisning placerer traner reder i vandfladen i søer. For at rederne har en vis sikkerhed mod prædation må det forventes, at søerne skal have en vis størrelse for

24-06-2016

Sagsnr.: 16/6991Ref.: Klaus Bertram Fries

Side 6 / 6

at de udgør et attraktivt redested for arten. For at et område er attraktivt som yngleområder, skal der endvidere i tilknytning til vandfladen være egnede fourageringsområder til især den første periode efter ungerne klæges. Ud fra kravene til ynglelokaliteter, vurderes det ikke sandsynlig, at der kan findes flere potentielle ynglesteder nærmere vindmøllerne end den nuværende ynglelokalitet. Skulle dette dog alligevel være tilfældet, viser før omtale undersøgelser, at yngleforekomster nærmere end de 400 meter fortsat vil kunne forekomme. I de tilfælde er der dog påvist en reduktion ynglesucces og –tæthed.

Baggrundsdata og referencer:- ”Landesamt für Umwelt Brandenburg T. Langgemach Staatliche

Vogelschutzwarte T. Dürr, Informationen über Einflüsse der Windenergienutzung auf Vögel. Stand 16. Dezember 2015, Aktualisierungen außer Fundzahlen hervorgehoben (http://www.lugv.brandenburg.de/cms/media.php/lbm1.a.3310.de/vsw_dokwind_voegel.pdf, besøgt d. 21/6 2016)

- DOFT 108. årgang 2014, s. 157-163, Tranens indvandring til Sønderjylland 2002-13 Jesper Toft (http://www.dof.dk/images/om_dof/publikationer/doft/dokumenter/DOFT%202-2014%20Artikel-Trane_s157-163.pdf, besøgt d. 30/6 2016)

- DOFT 108. årgang 2014 s. Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012 Timme Nyegaard, Hans Meltofte, Jesper Toft og Michael Borch Grell (http://www.dof.dk/images/om_dof/publikationer/doft/dokumenter/DOFT_1_2014.pdf, besøgt d. 30/6 2016)

- Moniteringsvejledning for Trane i DOF's Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle, (DATSY) (http://dofbasen.dk/DATSY/datsyvejledning.php?art=04330, besøgt d. 3/7 2016)

- FIRST YEAR POST-CONSTRUCTION MONITORING OF BATS AND BIRDS AT WIND TURBINE TEST CENTRE ØSTERILD (http://naturstyrelsen.dk/media/132325/sr133_first-year-monitoring-bats-birds-østerild.pdf, besøgt d. 6/7 2016)