for DRDN ING - RUC.dk€¦ · • Kursus Kemisk specia[fett (A, B eller C) (5 ECTS) 2. sem ester...

Matematik

DRDN ING for

og

“D.SCI ENT.

ROSKILDE’

Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- ogkandidatuddannetser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørel.sen) med senere ændringer og Fællesregler at 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddanneLsen1.1 Formål1.2 Kompetenceprofil

1.3 Hovedområdetilknytning

1.4 Normering1.5 Titel1.6 Studienævn1.7 Censorkorpstilknytn ing

2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav2.2 Ment2.3 Forhåndsmerit

3. Uddannelsens elementer3.1 Kurser3.2 Projekter3.3 Projektorienteret praktikforløb3.4 Speciale

4. Uddannelsens opbygning4.1 Anbefalet studieforløb

5. Uddannelsen5.1 Formål og uddannelseselementer5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen5.3 4. semester - specialet

6. Generelle bestemmelser6.1 Tilmelding/framelding og omprøve6.2 Særlige prøvevilkår6.3 Faglige udvælgelseskniterier6.4 Beståelseskrav6.5 Frist for afslutning at uddannelse

7. Dispensation og klageadgang7.1 Dispensation7.2 Klageadgang

8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser8.1 Ikrafttræden8.2 Overgangsregler

9. Adgangskrav9.1 Retskrav9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.scient. Kemi og Matematik er en tværfagtig uddannelse, som består at studier at toselvstændige fag, hvoraf Kemi udgør fag i og Matematik udgør fag 2.

1.1 Formål

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Matematik er at videreudvikte den studerendesviden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i kemi og matematik, teoretiske og praktiskefærdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse at begreber, ræsonnementer og metoder, der erkarakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau.Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer tit selvstændigt at kunneanvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudovermulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udviklekemiske og matematiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed.Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetageakademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagenekan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligthenblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i offentlige og private forsknings- eller kontroliaboratorier, iden kemiske eller bioteknologiske industri i det gymnasiale uddannelsessystem, i sundhedssektoren, i virksomhedermed højteknologisk produktion eller i virksomheder, der enten udfører eller er aftager af modelterings-,programmerings- og rådgivningsopgaver.

Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten fagLige forudsætninger for at påbegynde enforskeruddannelse.

Uddannelsen udbydes på engelsk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofi[

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Matematik giver den studerende følgende kompetencer:

Viden:• Om organisk kemi, uorganisk kemi, analytisk kemi, kemisk termodynamik, kinetik, kvantekemi, spektroskopi,

biologisk kemi og fysisk kemiske metoder• Om geometri, Sandsynlighedsregning og Statistik, Matematikkens fundamentale strukturer, samt eksemplarisk

udvalgte matematiske emner at videregående præg• Om vilkår og prob[emstiltinger knyttet tit fagenes traditioner• Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene• Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag• Om hvad der konstituerer kemi og matematik som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter

og udvikling• Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er

karakteristiske for fagene

Færdigheder:• ( at analysere, formulere og diskutere probLemstillinger indenfor kemi og matematik i videnskabelig

term i notogi• I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor kemi og matematik i videnskabelig

terminologi• I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer• I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller• I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder• I at bidrage med central kemiog matematikviden til samarbejdsprojekter at tværfagtig karakter

3

Kompetencer:• Tit at identificere, formatisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund

kemi og matematik selvstændigt eller i samarbejde med andre• Tit at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simu[eringer, ræsonnementer

eller beviser• Til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene• Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fagene anvendes på• Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene• Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster — såvel skriftligt

som mundtligt

1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannel.seselementerne for Matematik hører underdet naturvidenskabelige hovedområde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient, i Kemi og Matematik er en 2-årig uddannelse normeret tit. 120 ECTSpoint.

1.5 Titel

cand.scient. i Kemi og MatematikMaster at Science (MSc) in Chemistry and Mathematics

1.6 Stud ienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser.

1.7 Censorkorpstitknytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kemi. Uddannetseselementer for Matematik hører under censorkorpset formatematik.

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Ment

Roski[de Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau.Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandskuddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelsesetementer i henhold til uddannetsesbekendtgøretsen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf.Ka nd idata dga ngsbe køn dtgøretsen.

4

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannelsesinstitution Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til atfremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannetseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen atforhå ndsmeritten.

3. Uddannelsens elementer

3.1 Kurser

Disse studieetementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddanneLsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der errelevante i forhold tiL projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops mm.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studietederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene,

3.3 Projektorienteret praktikfortøb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinæreuddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport,er normeret tit 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesforløb.

3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk

5

undersøgelse tit fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.

4. Uddannetsens opbygning

4.1 Anbefalet studieforlob

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:Start efterår:

Speciale30 ECTS

FAG230 ECTS

,‘ FAG1 . FAG2:‘ 15 ECTS

.:‘.15 ECTS

Studerende som starter på kandidatuddannetsen i efteråret anbefales følgende studiefortøb

1. semester Kemi(efterår)• Projekt i modeller og metoder i kemi (15 ECTS)• Kursus i Organisk kemi (10 ECTS)• Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS)

2. semester Kemi og Matematik (forår)Kemi

• Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS)• Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS)

Matematik• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS)

*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannetse og matematikdelen afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studietederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modetleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.

3. semester Matematik (efterår)• Projekt, Refleksions projekt (15 ECTS)• Kursus i Geometri*(10 ECTS)• Valgkursus i Videregående matematik (5 ECTS)

*Ved fagligt overtap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen afkombinationskandiciatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.

4. semester Kemi og Matematik (forår)• Tværfagligt speciale (30 ECTS)

Start efterår

6

Start forår:

Speciale3OECTS

FAG230 ECTS

Start forårStuderende som starter på kandidatuddannetsen foråret anbefates føtgende studieforløb

1. semester Kemi(forår)• Projekt i modelter og metoder i kemi (15 ECTS)• Kursus Uorganisk kemi (10 ECTS)• Kursus Kemisk specia[fett (A, B eller C) (5 ECTS)

2. sem ester Kemi og Matematik (efterår)Kemi

• Kursus i Organisk kemi (10 ECTS)• Vatgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS)

Matematik• Kursus i Geometri* (10 ECTS)• Vatgkursus i Videregående matematik (5 ECTS)

*Ved fagligt overtap mellem den adgangsgivende bachetoruddannetse og matematikdeten afkombinationskandidatuddannetsen visiteres den studerende af studietederen for matematik tit enten TemakursusA, B eller C eLler modeLLeringsprojekt, eller kombinationer at sådanne.

3. semester Matematik (forår)• Projekt, Refleksions projekt (15 ECTS)• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsyntighedsregning og Statistik (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS)*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bachetoruddannelse og matematikdelen at

kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende at studietederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne.

4. semester Kemi og Matematik (efterår)• Tværfagligt speciale (30 ECTS)

5. Uddannelsen

5.1 Formål og uddannelseselementer

Formål

7

Start efterår:

Formål 1. semester (kemi)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden fororganisk kemi og metode, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse at kemiske metoder og modeller.

Semesteret omfatter• Kursus i Organisk kemi (10 ECTS)• Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS)eller Undervisningsforsøg i kemi (5 ECTS)• Projektarbejde med temaet Modeller og metoder (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)

Formål 2. semester (kemi og matematik)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden foruorganisk kemi og kemisk specialfelt samtidig udbygges den studerendes viden, færdigheder og kompetencer påkandidatniveau inden for matematik, og træne den studerende i at “tænke som en matematiker”.

Semesteret omfatterKemi

• Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS)• Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS)

Matematik• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS)

*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen atkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eLler C eller modeLLeringsprojekt, eller kombinationer af sådanne.

Formål 3. semester (matematik)Semesteret har tiL formål at træne den studerende til at “tænke som en matematiker” og give den studerende endybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved atudbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik.

Semesteret omfatter• Kursus Geometri* (10 ECTS)

“Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bachetoruddannelse og matematikde[en atkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende at studietederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelteringsprojekt, eller kombinationer at sådanne.

• Kursus Videregående matematik (5 ECTS)• Ret leksions projekt (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)

Der kan kun indgå et praktikforløb i uddannelsen.

Start forår:Formål 1. semester (kemi)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden foruorganisk kemi og kemisk specialfelt, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder ogmodeller.

Semesteret omfatter• Kursus i Uorganisk kemi Kursus (10 ECTS)• Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS)• Projekt i kemi (15 ECTS)

Formål 2. semester (kemi og matematik)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden fororganisk kemi og metode, samtidig udbygges den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveauinden for matematik, og træne den studerende i at “tænke som en matematiker”.

8

Semesteret omfatterKemi

• Kursus i Organisk kemi (10 ECTS)• Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) eller Undervisningsforsøg i kemi (5 ECTS)

Matematik• Kursus i Geometri *(10 ECTS)

*Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen afkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne.

• Kursus i Videregående matematik (5 ECTS)

Formål 3. semester (matematik)Semesteret har til formål at træne den studerende til at “tænke som en matematiker” og give den studerende endybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved atudbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik.

Semesteret omfatter• Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS)• Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik *(5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS)

Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen atkombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende at studielederen for matematik til enten TemakursusA, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer at sådanne.

• Refleksions projekt (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre praktik er valgt i 1.semester.

Der kan kun indgå et praktikforleb i uddannelsen.

5.2 Uddannetsesaktiviteter i hele uddannelsen

FormålAktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Kemi og så Matematik

Tite[ Kemisk specia[fe[t A (Kemi)Undervisningssprog Engelsk

Type Kursus

ECTS-normering 5 ECTS

Viden

• Et specielt felt i kemi• En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde

Færdigheder• Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng• Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrixLæringsudbytte/

Kompetencerbedømmelseskriterier, .

.• Læse og forsta den videnskabelige litteratur inden for et kemiskspecialfelt

• Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en givenmatrix

• Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst ellermatrix

Overordnet indhold

9

Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber

Kemiske reaktioner i komplekse matricer

Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellemUndervisnings- og arbejdsform3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver.

Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri

Mundtlig prøve.Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet iløbet af kurset

Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering.Mundtlig prøve.Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i

Prøveform løbet af kurset

Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering.Mundtlig prøve.Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet iløbet af kurset

Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser

Bedømmelse BeståetJikke bestået

Censur Intern

Titel Kemisk specialfett B (Kemi)

Undervisningssprog Engelsk

Type Kursus


Viden• Et specielt felt i kemi• En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde

Færdigheder• Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng• Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrixLæringsudbytte/

Kompetencerbedømmelseskriterier, . . .• Læse og forsta den videnskabelige litteratur inden for et kemisk

specialfelt• Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given

matrix• Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller

matrix

Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaberOverordnet indhold

Kemiske reaktioner i komplekse matricer

Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellemUndervisnings- og arbejdsform .3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver.

Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse at basale kemiske modeller og kemisk empiri

Prøveform

10

Mundtlig prøve.

Der gives en take horne opgave 2Y2 døgn (60 timer) føreksarninationstidspunktet

Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelse at take horne opgavenog efterfølges at en samtale, hvor skriftlige opgaver og rapporter udarbejdeti løbet at kurset, kan inddrages.

Prøvens omfang er 30 minutter, inkL votering.


Hjælpemidler tit eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelserBedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Intern

Titel. Kemisk specia[fel.t C (Kemi)Undervisningssprog Engelsk

Type Kursus


Viden

• Et specielt felt i kemi• En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde

Færdigheder• Anvende kemiske begreber og modeller i en specitik sammenhæng• Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrixLæringsudbytte/

Kompetencerbedømmelseskriterier. .• Læse og forsta den videnskabelige litteratur inden for et kemisk

speciatfelt• Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given

matrix• Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller

matrix

Sær[ige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaberOverordnet indholdKemiske reaktioner i komplekse matricer

Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, Laboratorieøvelser og skriftligeUndervisnings- og arbejdsformrapporter/opgaver.


Skriftlig stedprøve af 3 timers varighed.Prøveform Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver og de skriftlige

besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kursetGruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamenLærebøger, personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser ogregnøtekniske hjælpemidler

Bedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Intern

Titel. Organisk Kemi Organic Chemistry (Kemi)Undervisningssprog Engelsk

11

Type Kursus


Viden• Organisk kemisk nomenktatur• Organisk kemiske forbindelsers struktur• Organisk kemiske forbindelsers reaktivitet

Færdigheder• Håndtere organiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt

Læringsudbytte/ • Udføre kemisk syntese efter en forskriftbedømmelseskriterier • Udføre målinger og eksperimenter der involverer organisk kemiske

forbindelserKompetencer

• Beskrive reaktionsmekanismer for organisk kemiske reaktioner• Tolke målinger på organisk kemiske forbindelser• Tolke måleresultater og udfald at kemiske eksperimenter der involverer

organisk kemiske forbindelser

Struktur af organisk kemiske forbindelser

Overordnet indholdFunktionelle grupper og deres reaktivitet og reaktionerReaktionsmekanismerIdentifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser

4 timers skriftlig stedprøve.

PrøveformOpgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelserog rapporter, der er udarbejdet i løbet af kuret


Hjælpemidler til eksamen Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner

Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Ekstern

TiteL Uorganisk kemi (Kemi)

Undervisningssprog Engelsk

Type Kursus


Viden• Grundstofferne i det periodiske system og deres forbindelser• Molekyler, salte og koordinationsforbindelser• Metalion-ligand vekselvirkninger

Færdigheder• Håndtere uorganiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt

Læringsudbytte/ • Udføre kemisk syntese efter en forskriftbedømmelseskriterier • Udføre målinger og eksperimenter der involverer uorganisk kemiske

forbindelserKompetencer

• Beskrive stabilitet og reaktivitet at koordinationsforbindelser• Tolke målinger på koordinationsforbindelser• Tolke måleresultater og udfald af kemiske eksperimenter der involverer

koordinationsforbindelser

Struktur og bindingsforhold at uorganisk kemiske forbindelserOverordnet indholdDannelse af koordinationsforbindelser

12

Metoder tiL beskrivelse af koordinationsforbindelsers fysiske egenskaberIdentifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser.

Basalt kendskab til uorganisk kemiske forbindelsers struktur, nomenklatur ogForudsætning for deltagelsereaktivitet, kemisk termodynamik og kinetik, bindingsteori.

4 timers skriftlig stedprøve.

PrøveformOpgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelserog rapporter, der er udarbejdet i løbet af kuret


Hjælpemidler til eksamen Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner


Censur Ekstern

Titel Videregående kemisk metode A Advanced ChemicaL methods A (Kemi)Undervisningssprog Engelsk

Type Valgkursus


Viden• Formå(srettede kemiske metoder• Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data

Færdigheder• Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af

formålsrettede kemiske metoderLæringsudbytte/ • Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiskebedømmelseskriterier metoder

• Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoderKompetencer

• Tolke data og måleresuLtater opnået ved specifikke kemiske metoder• Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske

problemstillinger• Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder

Principper og baggrund for specifikke kemiske metoderOverordnet indhold Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder

Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder

Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og taboratorleovelser ogUndervisnings- og arbejdsformmellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver.

Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse af basate kemiske modeller og kemisk empiri

Mundtlig prøve.Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i

Prøveform løbet af kurset





Censur Intern

13

TiteL Videregående kemisk metode B Advanced ChemicaL methods B (Kemi)Undervisningssprog Engelsk

Type Valgkursus


Viden• Formålsrettede kemiske metoder• Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data

Færdigheder• Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af

formålsrettede kemiske metoderLæringsudbytte/ • Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiskebedømmelseskriterier metoder


• Totke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder• Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske

problemstillinger• Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder



Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser ogUndervisnings- og arbejdsformmellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver.

Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse at basale kemiske modeller og kemisk empiri

Mundtlig prøve.Der gives en take-home opgave 2½ døgn (60 timer) føreksaminationstidspunktet.

Prøveform Den mundtlige prøve indledes med en fremLæggelser at take-home opgavenog kan efterfølgende inddrage skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet iløbet at kursetPrøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering.




Censur Intern

TiteL Videregående kemisk metode C Advanced Chemical methods C (Kemi)Undervisningssprog Engelsk

Type Va[gkursus


Viden• Formålsrettede kemiske metoder• Specifikke metoder til opnåelse at kemiske data

FærdighederLæringsudbytte/ • Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp atbedommelseskriterier formålsrettede kemiske metoder

• Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiskemetoder


14

Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoderIndarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiskeprob[emstillingerVurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder



Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser ogUndervisnings- og arbejdsformskriftlige rapporter/opgaver.


Skriftlig 3 timers stedprøve.Prøveform Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser

og rapporter udarbejdet i løbet af kursetGruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelserBedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Intern

Titel. Projekt i Modet[er og metoder (Kemi)Undervisningssprog Dansk

Type Projekt


Viden• De dele af kemi der er relevante for den valgte problemstilling.• Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte

problemstilling.• Og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske/

analytiske metoder.Færdigheder

• Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejdeinden for kemi.

• Analysere og præsentere opnåede resultater.Læringsudbytte/ • Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder.bedømmelseskriterier • Formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe.

Kompetencer• Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan

belyses med tilgængelige metoder og teknikker• Sætte sig ind i et problemområde ved studiet af lærebøger og

videnskabelig litteratur.• Kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater kritisk og sætte

resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området.• Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig,

kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssigaktivitet

De studerende formulerer en problemstilling under vejledning at den tilknyttedeunderviser på baggrund af relevante metoder og modeller. Problemstillingen skaludvælges med en realistisk ambition om i løbet af projektperioden at kunne nå til

Overordnet indhold forskningsfronten.

Projektet skal indeholde et væsentligt element af design og udførelse af relevanteeksperimenter eller beregninger til belysning projektets problemstilling og give

15

argumenter for hvilke metoder og modeller der er anvendt og hvilke der erudeladt. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport,der skal indeholde fyldestgørende forskrifter og vejledninger til de anvendteteknikker og fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data.

Projektet udarbejdes i grupper at 2-6 studerende, under vejledning at denUndervisnings- og arbejdsformtilknyttede underviser.

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved eksamen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamenindledes med individuelle oplæg fra de studerende. Eksaminationen foregår somen samtale mellem de studerende, eksaminator og censor på en måde så detsikres at individuel bedømmelse er mulig.

De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Derforetages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtligepræstation.

PrøveformPrøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering.

Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnetse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normatsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive meLlemrum.Projektrapporten skal skrives med letlæselig font.

En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigeLse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve


Censur Ekstern

Titel Projektorienteret praktikrapport (Kemi)

Undervisningssprog Dansk

Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• De dele af kemi der er relevante for den valgte problemstilling.• Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte

problemstilling.• Forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske!

analytiske metoder.Læringsudbytte/ • Kendskab til den del af erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligtbedømmelseskriterier genstandsområde der er omfattet af kemi.

Færdigheder• Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde

inden for kemi.• Analysere og præsentere opnåede resultater.• Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder.• Formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe.

16

Overordnet indhold

Undervisnings- og arbejdsform

Prøveform

• Kritisk kunne reflektere over den praksis der er i en konkretarbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med i kemi

Kompetencer1

• Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kanbelyses med tilgængelige metoder og teknikker

• Kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater kritisk og sætteresultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området.

• Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig,kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssigaktivitet

• Kunne deltage aktivt og selvstændigt i løsningen at opgaver iorganisationer/virksomheder efter praktikken, hvor fagligheden ogkompetencerne fra kemistudiet bidrager til at skabe værdi fororganisationen/virksomheden.

• Kunne være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordanegen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning

Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil ogkvalificere deres jobmuligheder. Praktikforløbet skat give den studerendemulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt medproblemstillinger indenfor kemiens fagfelt. Den studerende skat udarbejde etpraktikprojekt med en kemi faglig problemstilling der er relevant i forhold tilpraktikstedet og de opgaver den studerende har haft.Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element at refteksion over fagetkemis funktion i relation til praktikstedet, herunder hvilke metoder og modellerder er anvendt tit at besvare problemstillingen. Projektarbejdet afsluttes medudfærdigeLse af en skriftlig praktikprojektrapport, der skal indeholdefyldestgørende forskrifter og vejledninger til de anvendte teknikker, refleksionerog fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data.

Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerendetildeles en praktikprojektvejteder fra kemi. Der afhoLdes et formøde med vejleder.Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet,herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende ogpraktiksted., som også vejlederen skal underskrive. Vejlederen skal vurdere, atpraktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, eraf en sådan karakter, at den studerendes tæring og kompetenceudvikling sikres.Praktikprojektvejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademiskfagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse medpraktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i etpraktikprojekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, ihvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedetsorganisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan ogsåbidrage til vejledningen af den studerende.

Det Projektorienterede praktikforløb i kemi bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt.Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund at påforhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellemden studerende, eksaminator og censor.

Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunderisær det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt ipraktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektets fagligeområde.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtligepræstation.

17

Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdettager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med letlæselig font.

En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres.




Censur Ekstern

Titet Temakursus A i matematik (Matematik)

Kursus

TStuderende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik,ypesandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kanindgå


Viden• Et eller flere udvalgte matematiske emner.

Færdigheder• At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og

resultater.• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme.• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet.• Problemløsning i tilknytning til emnet.

Læringsudbytte/ Kompetencerbedømmelseskriterier • Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets

fundamentatle strukturer.• Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ

sonnementer og beviser.• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer.• Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet

samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvelmundtligt som skriftligt.

Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå at den kon-kreteOverordnet indholdkursus beskrivelse.

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afUndervisnings- og arbejdsformstoffet.

Kurset evalueres gennem en mundtlig fremlæggelse på kurset samt godken-delsePrøveformat besvarelser at 3-5 opgavesæt

Gruppepreve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamen Alle


Censur Intern

18

Titet Temakursus B i matematik (Matematik)

KursusStuderende, der på deres bacheloruddannetse har bestået et kursus i statistik,

Type .sandsynhghedsregning eller geometri far en studieplan, hvor dette kursus kanindgå



Færdigheder

• At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi ogresultater.

• At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme.• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet.• Problemløsning i tilknytning til emnet.

Læringsudbytte/ Kompetencerbedommelseskriterier • Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets

fundamentalle strukturer.• Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ

sonnementer og beviser.• Kompetence tit at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer.• Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet

samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvelmundtligt som skriftligt.

Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-kreteOverordnet indholdkursus beskrivelse.

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner afUndervisnings- og arbejdsformstoffet.

Kurset evatueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af enmundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering.

Prøveform Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra detskriftlige opgavesæt i ca. 10 min.Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min.




Censur Ekstern

Titel Temakursus C i matematik (Matematik)

Kursus

TStuderende, der på deres bachetoruddannelse har bestået et kursus i statistik,ypesandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kanindgå



FærdighederLæringsudbytte/ , . . , .

• At handtere de i indgaende størrelser, symboler, terminologi ogbed øm m elses kriterier

resultater.

• At bruge det tilhørende symbo[sprog og den matematiske formalisme.• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning tit emnet.

19

• Problemløsning tilknytning til emnet.Kompetencer

• Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagetsfundamentalle strukturer.

• Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser.

• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskellige matematiske repræsentationer.

• Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnetsamt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvelmundtligt som skriftligt.

Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den konkreteOverordnet indhold

kursusbeskrivelse.

Forelæsninger og regne øveLser med mindre studenteroplæg og diskussioner afUndervisnings- og arbejdsformstoffet.

Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af enmundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering.

Prøveform Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra detskriftlige opgavesæt i ca. 10 min.

Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min.




Censur Intern

Titel Videregående matematik (Matematik)

Type Valgkursus


Viden• Et eller flere matematiske emner af videregående præg

Færdigheder• At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og

resultater• At bruge det tilhørende symbotsprog og den matematiske formalisme• At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet• Problemløsning i tilknytning til emnet

Læringsudbytte/ Kompetencerbedommelseskriterier • Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til

fagets fundamentalle strukturer• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske

ræsonnementer og beviser• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde

forskellige matematiske repræsentationer• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for

emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt

Kurset omhandler et udvalgt område af matematikken, som der gås i dybden med.Hovedvægten ligger på det begrebsmæssige fundament, på opbygningen af en

Overordnet indhold , .sammenhængende teori og pa detaljerede argumenter for teoriens resultater. Forhvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet

20

Forelæsninger og regneøvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afstoffet

Undervisnings- og arbejdsform Der indgår Ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som udarbejdesindividuelt eller grupper

Kurset udprøves ved en mundtlig eksamenDen mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbetPrøveformaf kursetPrøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering




Censur Intern

Tt [Sandsyn[ighedsregning og statistik, Probabitity Theory and Statistics

i e(Matematik)

Type Valgkursus


Viden• Generelle egenskaber for diskrete og kontinuerte

sandsynlighedsfordelinger• De almindeligste diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger.• Stokastiske variable, uafhængighed, middelværdi varians co-varians og

korrelation af stokastiske variable• Statistiske modeller, maksimum likelihood princippet, estimatorer tests,

resampling og ikke parametrisk statistik• Statistisk interferens

Færdigheder• I at regne og modellere med sandsyntigheds fordelinger og stokastiske

variable• I at estimere estimatorer og beregne test sandsynligheder og fortolke

resultaterne heraf• I at teste hypoteser ved hjælp af resampling og Q-test.

Læringsudbytte!• I at bruge det tilhørende symbolsprog og matematiske formalismebedømmelseskriterier , .• I at handtere de involverede matematiske begreber og ideer, deres

rækkevidde og indbyrdes relationerKompetencer

• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation tilsandsynlighed, stokastiske og statistiske fænomener, samt at kunnereflektere over egne læring i relation hertil

• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiskeræsonnementer og beviser inden for sandsynlighedsteori og statistisk

• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskellige matematiske repræsentationer i sandsynlighedsteori ogstatistisk

• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løseproblemer i relation til. stokastiske fænomener

• Kompetence til forstå, bedømme, kritisere og opstille matematiskemodeller af stokastiske fænomener

21

• Kompetence tit at kunne tæse og forstå matematiske tekster inden foremnet samt selv at kunne kommunikere herom såvet mundtligt somskrifttigt

• Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer tit statistiskeundersøgelser, samt tit modetsimutering og analyse

Sandsyntighedsteori

• Den ktassiske matematiske formatisering og afktaring af begrebernesandsynlighed, sandsynlighedsfordeting, uafhængighed, betingetsandsyntighed, sandsyntighedsfordetinger på endelige, tætteligemængder og kontinuerte fordelinger på den reelte akse

Overordnet indhold • De mest atmindelige fordelinger• Frembringende funktioner og forgreningsprocesser

Statistik:• Resamplings teknikker og ikke parametrisk statistik• Introduktion tit tikelihood baseret statistisk inferens• Eksempler

Forelæsninger og regneevetser med mindre studenteroptæg og diskus-sioner afstoffet

Undervisnings- og arbejdsform ,Der indgar Ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i tøbet af kurset, som usarbejdesindividuett eller i grupper

Kurset udproves ved en mundtlig eksamenDen mundttige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i tøbet

Prøveformaf kursetPrøvens omfang er 30 minutter, inktusive votering

Gruppeprøve etter individuel prøve Individuet

Hjælpemidler tit eksamen Alle


Censur Intern

Tite[ Geometri, Geometry (Matematik)

Type Kursus


Viden• Generetle egenskaber ved regutære kurver og flader i RA3

• Krumningsbegreber for regulære flader i RA3

• Abstrakt differentiat geometri• Eksempter på konkrete flader

Færdigheder• At håndtere differentiatgeometriske begreber, ideer og størretser

Læringsudbytte/ • At bruge det tilhørende symbotsprog og den matematiske formalismebedømmelseskriterier • At læse, forstå og føre matematiske beviser inden for en

differentiatgeometrisk ramme• At anvende matematisk analyse og lineær algebra i differentialgeometri

Kompetencer• Kompetence tit at kunne udøve matematisk tankegang i relation til

geometriske strukturer og problemer• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske

ræsonnementer og beviser inden for geometri

22

• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskellige matematiske repræsentationer herunder især geometriske ogalgebraiske repræsentationer

• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løseproblemer inden for differentialgeometri

• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden foremnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt

• Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til undersøgelse,løsning af og kommunikation om differentialgeometriskeproblemstiltinger

• Regulære kurver i RA3

• Regulære flader i RA3

Overordnet indhold • Krumningsbegreber for regulære flader og deres relationer• Abstrakte flader og Riemannske metrikker• Konkrete flader

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner afUndervisnings- og arbejdsform

stoffet

Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen

Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage førden mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den

Prøveform studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhåndforberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørgeseksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutterPrøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering




Censur Ekstern

Tt [Fundamentale matematiske strukturer / Fundamental Mathematical

i eStructures (Matematik) (Matematik)

Type Obligatorisk kursus


Viden• Konkrete matematiske strukturer inden for mængdelærer, topologi og

analyse, algebra og geometri.• Fællestræk og forskelle mellem sådanne strukturer.• Forskellige typer af ræsonnementer og beviser og deres betydning• Opbygning og formalisering af sådanne strukturer

FærdighederLæringsudbytte/

• At genkende fundamentale matematisk strukturerbedømmelseskriterier

• At kende og anvende symboler og andre repræsentatloneroverensstemmelse med den givne formalisme

• At læse, forstå og reproducere beviser inden for rammerne af destuderede strukturer

Komp ete n cer• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til

fagets funda menta lIe strukturer

23

• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiskeræsonnementer og beviser

• Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskellige matematiske repræsentationer

• Kompetence til kunne afkode og anvende matematisk symbolsk sproginden for en given formalisme og til at kunne vurdere styrker ogsvagheder ved et aksiomssystem

• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster vedrørende fagets grundlag og fundamentelle strukturer samt selv at kunnekommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt

• Forskellige fundamentale, abstrakte matematiske strukturer og deresindbyrdes sammenhæng

Overordnet indhold • Introduktion til formel logik og herunder til begrebet en formel teori• Mængdelærer, algebraiske strukturer, metriske og topologiske rum,

geometriske strukturer og aspekter af målrum

Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner atUndervisnings- og arbejdsformstoffet

Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen

Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage førden mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den

Prøveform . .studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmal i et pa forhandforberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørgeseksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutterPrøvens omfang er 30 minutter inklusive votering

Gruppeprøve eller individuel prøve IndividueL



Censur Ekstern

TiteL RetLeksions projekt (Matematik)

Type Projekt


Viden• Om projektets faglighed• Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og

relationer• Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske

formalismeFærdigheder

• At analysere matematiske problemstillinger af videregående præg medLæringsudbytte/ brug af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der erbedømmelseskriterier karakteristiske for matematik

• At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil medden historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling

• At omgås de indgående matematiske begreberKompetencer

• Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation tiL de iprojektet involverede emner og problemer

• Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske

ræsonnementer

og beviser inden for projektets ramme

24

• Kompetence til at kunne alkode, fortolke, skelne mellem og forbindeforskellige matematiske repræsentationer i relation til projektet

• Kompetence til at håndtere de projektet indgående symboler og den iprojektet indgående matematiske formalisme

• Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løseproblemer inden for projektets ramme

• Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden foremnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt somskriftligt

Projektarbejdet er problemorienteret og eksemplariskProjektarbejdets problemformulering skat angå en refleksion over matematikkens

Overordnet indhold natur og indretning som videnskabsfag, professionsfag og/eller dannelsesfagProjektets underliggende matematiske materie skal indeholde matematiske cases,som belyser og giver input til en besvarelse af problemformuleringen

Undervisnings- og arbejdsform Deltagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve

Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport

Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator ogcensor. De studerende skat eksamineres med udgangspunkt i heleprojektrapporten. Eksaminationen skat give mulighed for individuel bedømmelseaf de studerende. Bedømmelsen af hver studerende er en samlet individuelbedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve

Prøveform Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inklusive voteringProjektrapporten skat være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejteder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnetse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med tetlæsetig fontEn rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven tit omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve

AlleHjælpemidler til eksamen


Censur Ekstern

Titel. Projektorienteret praktik rapport (Matematik)

Type Projektorienteret praktik rapport


Viden

• Om projektets fagtighed.• Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relati

oner.Læringsudbytte/ .

• Om det ndgaende matematiske symbolsprog og den matematiskebedømmelseskriterier

formalisme.• Om erhvervsfunktioner hvis varetagelse i væsentlig grad kræver be

herskelse af matematiske kompetencer.Færdigheder

25

• At analysere matematiske problemstillinger at videregående præg medbrug af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der erkarakteristiske for matematik

• At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil medden historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling

• At omgås de indgående matematiske begreber.• At anvende sine matematiske kompetencer inden for en konkret ar

bejds/erhvervs-situation og i kritisk at reflektere over sin egen praksis.Kompetence

• Til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til, de i praktikprojektet involverede emner og problemer.

• Til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnemønter og beviser inden for praktikprojektets ramme.

• Til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskelligematematiske repræsentationer i relation til praktikprojektet.

• Til at håndtere de i praktikprojektet indgående symboler og den iprojektet indgående matematiske formalisme.

• Til at aktivt både selvstændigt og i samarbejde med andre at kunneforstå, formulere, formalisere og (øse problemer og opgaver i organisationer/virksomheder, hvor den matematiske fagtighed og de matematiske kompetencer fra studiet bidrager til at skabe værdi for organ isa ti one fhv r kso m heden.

• Til, at kunne læse og forstå og formidle relevante matematiske tekster,og gå i dialog med andre (faggrupper) om hvordan egen viden,færdigheder og kompetencer kan bidrage til en kvalificeret opgave-løsning.

Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil ogkvalificere sine jobmuhgheder. Praktikfor[øbet skal give den studerende mulighedfor at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt medproblemstitlinger indenfor matematikkens fagfelt. Den studerende skal udarbejde

Overordnet indhold et praktikprojekt med en matematik faglig problemstilling, der er reLevant iforhold til praktikstedet og de opgaver den studerende har haft.Praktikprojektets underliggende matematiske materie skal indeholdematematiske cases fra praktikken (mindst en), som belyser og giver input til enbesvarelse at problemformuleringen.

Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerendetildeles en praktikprojektvejleder fra matematik. Der af-holdes et formede medvejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler medpraktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder,studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og defunktioner den stude-rende skal varetage under praktikken, er at en sådankarakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Vejlederen

Undervisnings- og arbejdsform . .bidra-ger til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament,gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, ogsammenfatterpraktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktik-projekt. Praktikprojektethar karakter at en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseretviden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller deopgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen af denstuderende.

Praktikken bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt.Prøveform Eksamen indledes med individuelt selvvalgt oplæg fra den studerende.

Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator ogcensor.

26

Den studerende eksamineres med udgangspunkt hele praktikprojektet, herunderisær det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt ipraktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmoduletsfaglige område.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtligepræstation.30 min inkl. votering.


Hjælpemidler til eksamen Alle hjælpemidler

Bedømmelse 7trins-skalaen

Censur Ekstern

5.3 4. semester - specia [et

Specialet er tværfagligt og er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives på Kemis undervisnings- ogeksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidigen afleveringsfrist, jf. ‘tilmeldingsreglerne’. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvisspecialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet,der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det erbegrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelsese[ementer ikke er bestået.Viden

• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egenspecialeundersøgelses placering i det faglige felt.

• Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgru ndlag.

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

d isku rsfællesska b.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

må lgru ppe.

Kompetence• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Undervisnings- og arbejdsform: Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning.

For specialerapporter er sidetalsangivelsen 20-100 sider, idet grænserne for sidetal for specialerapporter med fleredeltagere kan hæves med 50 %.

BedømmelseVed bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:

27

1. bedømmelse udelukkende på grundlag at speciatet, eller2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsestormen kan gøres afhængig af, om specialet erudarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person.

Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet ogden mundtlige prøve (punkt 2).

Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

6. Genere[I.e bestemmeLser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmeLse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, og konsekvenser at ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetetshjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/

6.1 Ti[me[dingfframel.ding og omprøve

Den studerende skal selv tiLmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldingsog eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

6.2 Særlige prøvevil.kår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning at prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælgel.seskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser til, benyttes følgendefaglige udvælgelseskriterier:Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgelseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvertkursuselement i kapitel 5. I de tilfælde hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen trækkes der lod.

6.4 Beståelseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler.

28

6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og klageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat af studienævnet.

7.2 Klageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected])Rektors afgørelse af rettige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser

8.1 Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsregler

Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser d. 17. februar 2015

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.

29

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en bacheloruddannelse pà RUC i Kemi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget påkandidatuddannelsen i Kemiog Matematik (cand.scient. i Kemi og Matematik).For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Kemi og Matematik, skal du søge ind påkandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet at ditsidste semester på din bachetoruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1.november for studiestart i februar.Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

9.2 Andre adgangsgivende bache[oruddannelser fra RUC

Humanistiske bachetoruddannelser

Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

Humanistisk-teknol.ogiske bacheloruddannelser

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Naturvidenskabelige bache[oruddanne[ser


Samfundsvidenskabe[ige bacheloruddannelser


9.3 Adgangsgivende bache[oruddannelser fra andre universiteter

Copenhagen Business School (CBS)


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

IT-Universitetet (ITU)


Københavns Universitet (KU)


Syddansk Universitet (SDU)Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

30

Aarhus Universitet (AU)


Aalborg Universitet (AAU)


Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering


Arkitektsko[en Århus


Designskolen KoldingIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

Danmarks designskole


Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya)


9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser

For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan

starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser:


9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannetser

Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på

kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der

svarer til en af de adgangsgivende uddannelserNår du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at

din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen.

Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal

gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen.

9.6 Ansøgere uden bachetoruddannel.ser

Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan

dog søge hvis du opfylder følgende kriterier:

Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau.

Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse.

Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen.

Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer.

31

for DRDN ING - RUC.dk€¦ · • Kursus Kemisk specia[fett (A, B eller C) (5 ECTS) 2. sem ester...

Documents

Transcript of for DRDN ING - RUC.dk€¦ · • Kursus Kemisk specia[fett (A, B eller C) (5 ECTS) 2. sem ester...