Folkeskolen nu og i fremtiden.

Peter Allerup Aarhus Universitetnimmo@dpu.dktel +4521653793

Torsdag den 24. januar 2013 ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet

Foredragsholderen Peter Allerup:

Professor ved Aarhus Universitet i matematisk statistik med anvendelse på pædagogik/psykologi, psykometri Beskæftiget sig med international forskning inden for undervisning, psykologi/pædagogik og psykiatri, bla. ansvarlig for danske del af TIMSS (matematik og naturfag) Har været med til at opbygge det grønlandske trintestsystem og specifikke læseprøver. Tilknyttet Inerisaavik siden midten af 90’erne Er medlem af Grønlands Universitets bestyrelse

I 2013 fylder reformen om folkeskolen (Atuarfitisialak) 10 år – og de første elever, som har gennemført hele sin skolegang efter principperne bag reformen, forlader skolen.

Gjorde vi det rigtige/rigtigt? :• Skulle lærerne fx have haft flere undervisningstimer?• Færre elever i klasserne?• Flere resurser til at håndtere sproglige udfordringer?• Undervisning varetages af linjefagslærere? Af

timelærere?• Kender vi effekten af reformen, målt ved de årlige

trintest? eller skal der introduceres mere testkultur? • Skal vi følge eleverne med tests så der kan udvises

’rettidig omhu’ mht. vejledning ved valg af ungdomsuddannelse?

• ( Grøn farve = Inatsisartutlov nr 15/ 3.dec 2012, § 36)

• Skal Grønland ved siden af de kulturer, som findes i forvejen, også skal have en speciel grønlandsk evalueringskultur?

• Skal Grønland, i stil med mange andre lande, også have en evalueringskultur af international kaliber som fx PISA, TIMSS og PIRLS?

• Kan man på forhånd sige noget om, hvem der vil ende i restgruppen?

• Hvordan finder man ud af hvad der har effekt på eleverne faglige præstationer?

• Kan skolen håndtere den negative sociale arv, og hjælpe politikere med at skabe vilkår for gode læringsmiljøer?

• Sidder de ”knapper” som virker, inden for politikeres rækkevidde?

Seneste skolereform fra 2002 startede august 2003

• klare læringsmål• evaluering og dokumentation med eleven i centrum• ud fra et kulturelt, socialt meningsfyldt og

bæredygtigt grundlag• faglige kurser og forskningsbaseret

udviklingsarbejde• efter ‐ og videreuddannelsen af lærere og ledere• evaluering og dokumentation af folkeskolens

aktiviteter

(nogle)Aktiviteter i forbindelse med reformen

• Indførelse af Grønlandske Trintest• Afprøvning af effektiv pædagogik• Specifik fagevaluering (matematik og

grønlandsk)• Relationer og evalueringer med afsæt i

internationale evalueringsprogrammer (PISA /IEA: TIMSS og PIRLS)

• Evalueringer af lærere- foretaget af Inerisaavik, spec.

Evalueringsafdelingen

Lidt om GrønlandskeTrintest

• Læringsmål, det didaktiske grundlag for konstruktion af opgaver, studeres. Hvilke læringsmål skal med?

• I hvilke fag? (i øjeblikket Mat,Grl,Dan 3. kl og 7. kl + Eng 7. kl)

• Afholdelse af ’Pilot’ (lille antal) og ’Field Trial’ (ca 100 elever)

• Statistisk analyse af svar mht psykometriske egenskaber (kan man ’nøjes’ med at regne pct rigtige ud?)

• Opgaver tages ud (undertiden op til 50%)

• opgaver, der har passeret analyserne, er homogene, sættes ind i opgavehefter – roteret design eller evt ét hefte?

Rammer omkring afholdelsen af Trintests

• Alle elever på 3. og 7. klasse testes

• Opgaverne præsenteres for eleverne på papir

• Der er afsat 1 lektion til besvarelsen

• Der må ikke anvendes hjælpemidler, læreren må ikke hjælpe

Detaljer vedrørende forberedelsen af trintests

• Der er forskel på curricumlum (læringsmål orienterede) opgaver og literacy (kompetence orienterede) opgaver

• DK folkeskoleafgangsprøver, IEA: TIMSS PIRLS, IT adaptive nationale DK tests er alle curriculum orienterede

• PISA er literacy orienteret

Illustration af curriculum

1.”Hvor lang er siden X? Begrund dit svar! 2. ”Er der plads til to rektangler i forlængelse af hinanden (på den smalle led) inden for en 100 meter grænse?”

Illustration af literacy

Er der plads til to rektangler i forlængelse af hinanden (på den smalle led) inden for en 100 meter grænse?”

Nogle overvejelser vedrørende trintests

• Flere fag end Matematik, Grønlandsk, Dansk 3. kl og 7. kl og engelsk 7. kl – og på andre klassetrin? Fx 10. kl ?

• Statistisk analyse af svar mht psykometriske egenskaber (kan man ’nøjes’ med at regne pct rigtige ud?) opgaver, der har passeret analyserne, er homogene

Hvad rapporteres fra trintests?

• Trintestrapporter indeholder– Landsresultat– Kommuneresultat– Skoleresultat– Resultater opdelt på køn, by/bygd og sproglig baggrund, de dygtigste og

de svageste elever

• Årets ’tema’, fx Diskussion af problemet ’er det OK at svare 43% af opgaverne korrekt?

Har eleverne forstået de fire regnereglerne?Hvordan ser den individuelle udvikling ud? (3. klasse => 7. klasse, 7. klasse => 10. klasse) Hvordan ser ’profilerne’ af eleverne ud?

’den negative sociale arv’ – på verdensplan (pisa)

’den negative sociale arv’ – på TIMSS 2011 plan DK

Den negative sociale arv er stærk i Danmark, sammenlignet med niveauet i andre lande: Målt ved den sædvanlige forklaringsgrad er den ca. 12% i matematik og ca. 13% i natur/teknikHvor er Korea?Danmark er blandt de 10 lande, som ligger højest (Sverige med 17% ligger over, Finland og Norge med ca. 7% ligger under).

Socioøk indeks

TIMSS score matematik

’den negative sociale arv’ – på Grønland (matematik)

pct_ri

0.00.10.20.30.40.50.60.70.80.91.0

ESCS

-2 -1 0 1 2 3 4 5 6

fagtrin=MAT3

skoletype byer bygde

’den negative sociale arv’ – svagere i Grønland?Er der andre baggrundsforhold som ’styrer’ præstationerne?

Faste rammer –Meget faste

Faste rammer –IKKE meget faste

At måle færdigheder

TIMSS- og PISA resultater og måles på en særlig Rasch skala: gennemsnit 500spredning 100 => 95% af tallene ligger fra ca. 300 til 700.(500 Timss point svarer til ca. 48% rigtige i matematik ,51% rigtige i natur/teknik)

TRINTEST resultater måles gennem løsningssikkerhed= procent rigtige (antal rigtige / antal passerede) og løsningshastighed= procent nået.

Afgangsprøve resultater måles gennem karakterer

International placering af Danmark mht natur/teknikGiver rangordnind anledning til konkurrence?

Signifikant bedre

Ens med Danmark

Grønland har sammenlignet sig med Danmarks

Via TIMSS prøver, yngstetrin matematik : Danske elever er lidt bedre end grønlandske elever. Grønlandske elever på linje med norske elever

Via Grønlandske Trintest (matematik og engelsk) : Danske elever er lidt bedre end grønlandske elever i matematik og betydeligt bedre i engelsk

Evaluering udført ved hjælp af beskrivelser af præstationen ---fx i matematik

I Danmark ligger 10 % elever over grænsen for ’avanceret præstation’I matematik, internationalt gælder dette 5% af eleverne

I Danmark ligger 3% af eleverne under grænsen for ’dårlig præstation’internationalt gælder dette 10%.

Matematik Procentdel elever over 625 (’godt’)

Procentdel elever under 400 (’skidt’)

Internationalt 5% 10%Danmark 10% 3%Norge 2% 9%Sverige 3% 7%Finland 12% 2%

Naturfag Procentdel elever over 625 (’godt’)

Procentdel elever under 400 (’skidt’)

Internationalt 5% 8%Danmark 8% 5%Norge 1% 8%Sverige 10% 5%Finland 20% 1%

Sammenligninger med de andre nordiske lande mht. elever på avanceret niveau (>625) elever på ’dårligt’ niveau (<400)

I trintest beregnes hyppigheden af ’svage’(<20% rigtigt)og ’stærke’ elever (>80% rigtigt)

Procentfagtrin

DAN3 DAN7 ENG7 GRL3 GRL7 MAT3 MAT7stark stark stark stark stark stark starkhyp hyp hyp hyp hyp hyp hyp

idkomnavn dat

4 13 9 1 9 12 0Qeqqata datnov06datnov07 8 15 7 13 14 15 1datnov08 12 25 18 4 11 10 4datnov09 6 15 12 2 8 11 3datnov10 12 18 8 6 20 8 2

Kujalleq datnov06 7 12 2 5 0 19 4datnov07 14 17 12 2 8 10 6datnov08 6 7 7 2 2 10 2datnov09 25 16 14 15 5 15 2datnov10 9 16 9 4 7 9 4

Qaasuitsup datnov06 4 8 6 4 4 10 3datnov07 3 9 5 4 10 14 3datnov08 5 7 6 9 9 13 3datnov09 8 8 6 8 9 18 3datnov10 10 12 8 3 6 14 4

Sermersooq datnov06 15 26 17 6 2 11 2datnov07 13 29 16 2 5 12 4datnov08 19 26 17 2 3 14 7datnov09 22 25 17 4 5 12 5datnov10 19 25 15 3 1 7 2

Skala gennemsnitTotal matematik 537

Indhold Tal 534 (-)Geometri 548 (+)Data repræsentation 532 (-)

Kognitivt Kendskab 531 (-)Anvendelse 539Ræsonering 543 (+)Skala gennemsnitTotal natur/teknik 528

Indhold Den levende natur 530Fysik 526Geografi 527

Kognitivt Kendskab 524 (-)Anvendelse 532 (+)

Ræsonering 527

Danske elevers styrker og svagheder (+) over gennemsnit. (-) under gennemsnit

Fag Tal geometri

Data Andet Samlet tid

Mat DK 44% 26% 17% 13% 123Int. 51% 23% 14% 12% 178

Biologi Fysik geografiNat DK 35% 23% 30% 12% 62

Int. 38% 25% 23% 13% 93

Samlet undervisningstid og manglende indflydelse på elevpræstationer

Danmark

Antal timer samlet undervisningstid

Matematik præstation Natur/teknik præstation

45 240135 240

BOX plot kasse =50% af obs

Samlet undervisningstid

Danmark

Internationale relationer mht. samlet undervisningstid

TIMSS score natur/teknik TIMSS score matematik

62 123400 400

Der anes en svag stigning i graferne som udtryk for, at store klasser har bedre præsterende elever end små klasser.

Når der tages højde for, at elever fra store klasser i gennemsnit har højere socioøkonomisk niveau, falder tendensen væk. Den negative sociale arv er igen årsag til en klassisk mistolkning i retning af at pege på fordele ved store klasser.

Klassestørrelse og TIMSS præstation

matematikNatur/teknik

klassestørrelse

TIMSS score

30 30

Køn og sproglig baggrund

Fag score Sprog i hjemmet PVmatematik

PVmatematik

PVmatematik

PVnaturfag

PVnaturfag

PVnaturfag

543

514

490

536

495

467

Altid Dansk

Dansk og ikke-Dansk

Aldrig Dansk

Altid Dansk

Dansk og ikke-Dansk

Aldrig Dansk

TIMSS : Der er en lille, statistisk signifikant kønsforskel ved matematik: drenge=540 piger =534 , ingen signifikante kønsforskelle i natur/teknik: drenge=527 piger =529TIMSS: stor forskel på niveauerne mht sproglig baggrund

TRINTEST: Forskelle på niveauerne mht sproglig baggrund dansk, grønlandsk blandet, TRINTEST: små forskelle mht køn

engagement

selvtillid

Kan lide faget

Kan lide faget, selvtillid og engagement

Kan lide faget: Eleverne er meget lidt positive i deres holdning til fagene matematik og naturfag/teknik: Kun 37% af eleverne tilkendegiver, at de ’kan lide matematik’ (10 lande ligger lavere) En andel elever på 21% tilkendegiver, at de ’ikke kan lide matematik’. Tallene for natur/teknik er 44% (8 lande ligger lavere) og 19%

Danske elever ligger dermed ekstremt internationalt.

Det er uden afsmittende virkning på elevernes præstationsniveau om de kan lide faget eller ej!

selvtillid mht. leve op til kravene i faget matematik ligger lavt med kun 30%, der mener at de ’kan klare’ faget (14 lande ligger lavere), mens 19% tilkendegiver, at de ’ikke kan klare faget’ Tilsvarende tal fra natur/teknik er 36%, der ’kan klare faget’ (10 lande ligger lavere end Danmark) og 20%, der mener, at de ’ikke kan klare faget’

Engagement Kun 21% af eleverne forstår formålet med faget matematik, mener, at deres lærer forstår at formidle interessante opgaver, er nem at forstå og kan kalde på elevernes interesse i faget. I natur/teknik: 27% (3 lande ligger lavere, igen Finland)

Kan lide faget, selvtillid og engagement

Forældres interesse elevernes holdning og TIMSS præstationForældre følger med i skolens arbejde og tjekker om eleverne laver deres lektier: 23% af eleverne svarer ’hver dag eller næsten hver dag’ til 4 kernespørgsmål - op til 60% af eleverne har forældres interesse med aktiv medvirken mindst 1-2 gange om ugen i de to fag.

Ca 5% af eleverne svarer, at forældrene højst 1-2 gange om måneden følger med i skolens arbejde/ tjekker lektier

Der er en stærk sammenhæng mellem forældrenes interesse for elevens skolearbejde og elevens egne oplevelser mht. at kunne lide faget, forstå formålet med faget og engagere eleven

elever, der kommer fra hjem med ringe interesse for skolearbejdet hvor eleven selv har ’ringe’ oplevelser

elever der kommer fra interesserede hjem, hvor eleverne selv er interesserede (høj selvtillid, kan lide faget, er engageret)

Denne ’interesserede gruppe’ scorer umiddelbart lidt højere end den ’ikke-interesserede gruppe’. Det var at vente.

Korrigerer man for elevernes socioøkonomiske baggrund forsvinder forskellen (p>0.05)

Man kan derfor konkludere, at hjemlig interesse og elevens egen indstilling (mht kunne lide faget, forstå formålet med faget, engagere sig mv) ikke har afsmittende virkning på elevens præstationsniveau!

P<0.05

Forældres interesse elevernes holdning og TIMSS præstation

Elevernes brug og omfang af lektielæsning

Kompleks sammenhæng mellem lærerens hyppighed ved brug/omfang af lektielæsning og forældres vilje til at afsætte tid hjemme til lektielæsning. (spm c)

I faget matematik (og kun der) ser der ud til at være en signifikant sammenhæng mellem

- lærerens hyppighed ved brug/omfang af lektielæsning - forældres vilje til at afsætte tid hjemme til lektielæsning.

og elevernes præstation i faget. Sammenhængen er ikke specifik – skal analyseres nærmere

Elever, der undervises af lærere med linjefag præsterer signifikant bedre (ca. 10 skalapoint) end elever, der undervises af lærere uden linjefag i det underviste fag; (gælder i både matematik og natur/teknik).

Når man kontrollerer for elevernes socioøkonomiske baggrund udviskes forskellen og betydningen af linjefag falder væk.

Lærere med linjefag i det underviste fag opholder sig på skoler med højere gennemsnitlig socioøkonomisk elev-baggrund (0.07 i matematik, 0.15 i science) end lærere uden linjefag i det underviste fag.

Fordi -- store skoler, som tillader en høj fleksibilitet i allokeringen lærere bag time/fagfordelingen ligger i byerne, hvor det gennemsnitlige socioøkonomiske niveau er relativt højt.

Elever, der undervises af linjefagslærereSkolelærere skal kun undervise i linjefag

OFFENTLIGGJORT 03.12.12 KL. 06:25

Det skal være slut med lærere, der underviser i matematik,

selvom de har dansk som linjefag, mener regeringen.

Forstyrrende elever

62% af lærerne tilkendegiver at de ’i nogen grad’ må leve med, at ’forstyrrende elever’, som begrænser undervisningen.

23% af lærerne mener at være ’meget’ begrænset på grund af forstyrrende elever .

I matematik og natur/teknik udmøntes forskelle i præstationsniveauerne mellem ydergrupperne ’slet ikke støj’ og ’meget støj’ på 25-30 skalapoint.

Man kan altså kort sige, at den støjende og afbrydende adfærd fra eleverne på den ’rå’ skala altså koster 25-30 point. Forskellen er statistisk signifikant for matematiks vedkommende og tæt på signifikans ved natur/teknik.

Danske matematiklæreres undervisningsprofil

1. arbejde med problemer individuelt, men lærerstyret,2. arbejde med problemer i grupper, men lærerstyret,3. arbejde med problemer i grupper uden specifik lærerstyring,

4.gengive regler og algoritmer og 5.komme med uddybende forklaring på svar,

-Den danske undervisningsprofil er ekstrem i international sammenhæng,- - Kun 11 lande skiller sig mere markant ud fra gennemsnittet - især aktiviteterne (3) og (4) fylder relativt mindre hos danske lærere sammenlignet med lærere fra andre lande.

- En analyse af de 5 nævnte faktorers indflydelse på elevpræstationen (i matematik) viser at kun (3) og (4) har signifikant betydning.

Læreres samarbejde, parathed til undervisningen

Danske lærere samarbejder generelt set ikke meget med andre lærere inden for de to fag

Danske lærere føler sig godt fagligt’ godt klædt på’til at undervise i matematik, især a) og b) 93% og 80% ’meget sikker’. Det samme er ikke tilfældet i natur/teknik.

Læreres efteruddannelse

Emne Natur/teknik p-værdi

matematik p-værdiEfterudd? => ja nej ja nej

Indhold 536 525 <0.01 535 536 0.40Pædagogik 534 525 <0.01 537 536 0.64Pensum 529 526 0.08 527 537 0.02

Teknologi 536 526 0.04 532 537 0.18

Evaluering 546 525 <0.01 533 537 0.15Elevbehov 534 525 0.03 536 536 0.73

Virker efterudd?

JA i natur/teknik

– ’p<0.05’

Sammenligning af elever fra private og offentlige skoler (rå gennemsnit af TIMSS scores)

Skoletype/ Timss point

Matematik Natur/teknik

Privat 542 531

Offentlig 536 527

Efter korrektion i forhold til socioøkonomi er niveauforskellene i præstationer ikke signifikant forskellige:

Skoletype/korrigeret mht socioøkonomi

Matematik Natur/teknik

Privat 536.80 523.49

Offentlig 536.17 525.99

Konklusion: Elever fra private skoler præsterer på samme niveau som offentlige

Elevers matematik og natur/teknik præstationer

Socioøkonomi sprog/etnicitet

Elevholdninger: selvtillid kan

lide faget engagement

Hjemmets interesse

følgen med Ramme faktorer

klassestørrelse skolestørrelse undervisningstid

køn

Lærer efterudd

Linjefags lærer

lektier

Hvad ’virker’ ? – dvs. påvirker præstationerne!

Betyder ’kammeratskabseffekten’ noget?Kik på elever der mellem 7. klasse og 10. klasse flytter fra Bygd

til by

Gennemsnitlig

SyvTrinSkala

Ved 10. klasse i

Matematik skrft

10. klasse

byer bygder

SyvTrinSkala/N SyvTrinSkala/N7. klasse

2.30N=354

0.67N=3

byer

bygder1.10

N=69

1.64N=45

TIMSS 2007 TIMSS 2011

Hvad er (så) forklaringen på den positive udvikling fra 2007 til 2011?

+ 14 point i Matematik

+11 point i Natur/teknik

Ned på det didaktiske niveau! Formativ evaluering.

Spm: hvor mange æsker er blevet solgt i løbet af dagen?

Svar1: xxxx - yy ______ zzzzzEt fratræknings stykke

Svar 2 ”jeg tæller de røde streger” – og finder at der er solgt zzzz

Trintest både formativ og normativ evaluering

Rigtigt svar

En tegne- eller regneopgave?

Tegne:

Regne: 4 – 7 - 11 - ? 3 3 3 => 13