Februar 2012

15
Åbne Døre -tjener verdens forfulgte kristne Nr. 2 - Februar 2012 Den arabiske vinter Side 2-3 Sydsudan - Afrikas nyeste nation Side 8 Solgt som sexslave Side 10 Skriv til Cristina Side 11 side 4-7 Nordkoreas krig mod kristendommen

description

Nordkoreas krig mod kristendommen

Transcript of Februar 2012

Page 1: Februar 2012

Åbne Døre-tjener verdens forfulgte kristne

Nr. 2 - Februar 2012

Den arabiske vinterSide 2-3

Sydsudan - Afrikas nyeste nationSide 8

Solgt som sexslaveSide 10

Skriv til CristinaSide 11

side 4-7

Nordkoreas krig mod kristendommen

Page 2: Februar 2012

Den arabiske vinterDer er noget velkendt over Åbne Døres Verdensrangliste for 2012. For tiende gang i træk topper Nordkorea listen som det land, hvor forføl-gelsen af kristne er værst, mens islamisk dominerede lande udgør ni af landene i top 10 og 38 af alle 50 lande på den årlige rangliste.

Verdensranglisten (VRL) rangerer 50 lande ifølge graden af den forføl-gelse kristne møder på grund af deres tro. Forfølgelse består ofte af en forvirrende blanding af faktorer, såsom politiske, økonomiske, sociale, etniske, kulturelle eller religiøse. Det er imidlertid klart, at idet restrik-tioner på religionsfriheden øges, bliver de kristne mere sårbare, især når forfølgelsen kommer både fra regeringen og fjendtligt indstillede grupper, kulturen og familien.

Her har kristne næsten ingen rettigheder Afghanistan, Saudi-Arabien, Somalia, Iran og Maldiverne udgør en blok, hvor kristnes frihed til åbent at praktisere deres tro næsten er ikke-eksisterende. For første gang er Pakistan kommet ind i top 10 efter et omtumlet år, hvor den højest rangerende kristne politiker, kabinetsmi-nister Shahbaz Bhatti, den 2. marts 2011 blev myrdet, fordi han forsøgte at ændre blasfemiloven. Resten af top 10 består af Usbekistan, Yemen og Irak.

Den arabiske vinter? Det er en stor udfordring at være en kristen med muslimsk baggrund eller at være en ”hemmelig kristen” i et muslimsk domineret land. Krist-ne udsættes ofte for forfølgelse fra muslimske ekstremister, regeringen, deres lokalsamfund og endda fra deres egne familier. Forfølgelsen af kristne i disse muslimske lande fortsætter med at stige. Mens mange troede, at Det Arabiske Forår ville resultere i øget frihed, herunder også øget religionsfrihed for mindretal, har det bestemt ikke været tilfældet ind til nu. Nogle analytikere anser endda Det Arabiske Forår for at være en optakt til en ”kristen vinter”, hvor undertrykkelsen af kristne mindre-tal vil blive intensiveret.

3

SH, Redaktør

Page 3: Februar 2012

Nordkoreas krig mod kristendommen

Page 4: Februar 2012

5

a

Nordkorea har været i krig mod kristendommen, siden japanerne blev drevet ud af

den koreanske halvø i 1945. Kim dynastiet (Kim Il-Sung, Kim Jong-Il og nu Kim Jong-Un) har deporteret og endda dræbt hele familier. Med Kim Jong-Un som den nye leder af det grusomme regime forventes det, at det vil blive værre for de kristne. Den 21. august, ved den kinesiske grænseby Dandong. En sydkoreansk mand står og venter på en taxa, da han pludselig føler et stik i nakken. Mens overfaldsmanden løber væk, kollapser manden med fråde ud af munden. Vidner ringer efter en ambu-lance, men offeret dør kort tid efter på hospitalet. En efterfølgende obduktion udført af de kinesiske myndigheder, kan ikke fastslå den egentlige døds-årsag. Ifølge de kinesiske myndigheder finder de ingen spor af gift i hans blod, men øjenvidnernes beretninger siger det hele. Den sydkoreanske mand var kristen og stærkt involveret i undergrundsar-bejdet med at hjælpe nordkoreanere til at flygte ud af landet. Han er blevet myrdet.

Mindre end tre uger senere bliver en sydkoreansk kristen, som bor i Seoul, ringet op af den sydkore-anske efterretningstjeneste. Han får besked om ikke at møde op med en nordkoreansk bekendt, fordi efterretningstjenesten har efterretninger om, at nordkoreanske agenter vil forsøge at myrde ham. Kort tid efter arresterer politiet en nordkoreansk mand på en togstation. De kropsvisiterer manden og finder nåle og gift.

Det lyder som sider fra en spionroman, men den tragiske og isnende sandhed er, at begivenhederne, du lige har læst, fandt sted i 2011. Sydkoreanske og kinesiske kristne sætter deres liv på spil, når de tjener den lidende kirke i Nordkorea – og indimellem betaler de for det med deres liv.

Betyder det så, at Nordkorea ikke kun myrder deres egne borgere, fordi de er kristne, men også udlæn-dinge? Ganske enkelt – ja! Nordkoreas krig mod kristendommen er dødbringende og skruppelløs. Den har raset i mere end seks årtier. Kirken har været tvunget til at gå under jorden. ”Jeg bemærkede aldrig nogen religiøse aktiviteter, da jeg boede i Nordkorea”, siger en flygtning. ”Alt vi lærte var, at kristne spioner samarbejder med den amerikanske fjende. De vil ikke tøve med at fange og dræbe os. Da jeg flygtede til Kina og endte med at være fuldstændig subsistensløs, havde jeg ingen andre

Page 5: Februar 2012

steder at gå hen, end til en kirke. Jeg bankede på døren. Hele min krop rystede. Præsten gav mig nogle penge, og jeg løb væk, bare glad for at have overlevet.”

Det store hvorfor? Det er vanskeligt at forstå, hvorfor Nordkoreas brutale regime er så besluttet på at udslette kristendommen inden for deres grænser. Ifølge den officielle nordkoreanske historie fandt det første sammenstød mellem Korea og kristendommen sted i august 1866, da det amerikanske skib ”General Sherman” sejlede ind i koreanske farvande for at indlede forhandlingerne om samhandel. Den koreanske regent besluttede at angribe og efter et slag, som varede flere dage, blev alle besætnings-medlemmer dræbt. Blandt dem var en amerikansk missionær, som gav en bibel til en af de koreanske soldater, få sekunder før soldaten huggede hovedet af ham.

Ikke nævnt i den officielle historie skete der kort tid efter ”General Sherman”-hændelsen det, at der kom flere udenlandske kristne til, og kristendommen begyndte at slå dybere rødder (allerede før 1866 var der omkring 23.000 katolikker i landet). I 1903 fandt en stor åndelige vækkelse sted i Wonsan og i 1907 i Pyongyang. Vækkelsen spredtes hurtigt over hele landet, og mange koreanere gav deres liv til Kristus.

Der gik ikke lang tid, før forfølgelsen kom. Japanerne invaderede landet i 1910. Langsomt forsøgte de at assimilere den koreanske nation. De tvang dem også til at tilbede den japanske kejser. Dette var endda påkrævet ved lov i 1930’erne. Mange koreansk kristne

nægtede og blev hårdt straffet for deres forræderi. Kristne blev meget populære blandt deres lands-mænd for deres modstand mod besættelsesmagten.

Da Kim Il-Sung kom til magten efter 1945 ændredes alt. Ligesom sine storebrødre, Stalin og Mao, havde han brug for en ideologi til at binde folk sammen under hans styre. De fleste af hans borgere blev født under den japanske besættelse og havde aldrig oplevet frihed. Kim ville ikke give det til dem. Han lånte mange begreber fra japanerne til sin race-baserede nationalistiske ideologi. Udadtil lignede Kim en almindelig, kommunistisk diktator, hvor han i virkeligheden i langt højere grad var en fascist. Den officielle propaganda portrætterede den koreanske race som ren, naiv og barnlig. Det er derfor ’den uskyldige nation’ i dens egen historie, som ofte er blevet invaderet af udenlandske hære. Koreanerne havde i århundreder ventet på, at en stærk leder skulle stå op imod deres fjender. Indtil Kim Il-Sung, den koreanske races befrier, endelig blev født i 1912. Hans fødsel opdelte verdenshistorien i to for nordko-reanerne, på samme måde som den vestlige verden taler om før og efter Kristus.

Ifølge Kim Il-Sungs overbevisning kunne en ægte nordkoreaner ikke tro på Gud. Enhver form for kristendom måtte udryddes for at rense racen for denne udenlandske religion. Naturligvis må vi ikke glemme hele personligheds kulten, der opstod omkring Kim. Nordkoreanske flygtninge beskriver det som Kim Il-Sungisme: tilbedelsen af lederne. Afgudsdyrkelsen er gået så vidt, at alle borgere skal bøje sig for billedet af Kim Il-Sung og Kim Jong-Il. I

Kim Jong-Un

Page 6: Februar 2012

7

alle hjem hænger der portrætter af fader og søn, og alle skal vise dem passende ærbødighed og omsorg og passe på fotografierne. Hvis de ikke gør det, kan de se frem til tortur og en mulig dødsdom.

Det er ikke så mærkeligt, at mange kristne flygtede til Sydkorea under Koreakrigen i 1950’erne. De ønskede at flygte fra en truende, mørk fremtid. Det, at de flyg-tede, brugte Kim til at styrke sit argument om, at de kristne var forrædere og kollaboratører med fjenden. Han beordrede sit regeringsapparat til at undersøge, hvilke familier, man vidste, var kristne. Titusinder af kristne blev enten dræbt eller sendt til fjerntliggende regioner og koncentrationslejre. Før 1945 var der ca. 500.000 kristne i Nordkorea. Ti år senere var der ikke længere nogle synlige beviser på deres eksistens.

Kristendomsundervisning for spioner Nordkoreanske kristne er klar over, at regeringen forsøger at infiltrere deres netværk. En flygtning, som oprindeligt blev sendt undercover til Kina som falsk flygtning, fortalte engang til en informant for det hemmelige politi (NSA), at der er kurser om religion på Kim Il-Sung Universitetet. De fleste kandidater er ansat af NSA. Informanten fortalte, at han blev uddannet til at afsløre religiøse mennesker. Han skulle se efter ting, såsom personer der sidder tavst med lukkede øjne og mediterer, eller når en der normalt ryger eller drikker, pludselig holder op med det.

Både i Nordkorea og Kina opretter spioner falske, ”hemmelige” bedemøder for at tiltrække kristne. Kinesiske præster i Kina bliver også rekrutteret og betalt for at stikke de nordkoreanske troende.

Nogle nordkoreanske sikkerhedstjenestemænd er uddannet til at forstå religioner, identificere religiøs litteratur og afhøre om de formodede ulovlige religiøse aktiviteter.

”Ligesom mange andre mennesker fra Nordkorea flygtede jeg til Kina. Der blev jeg arresteret og sendt tilbage med tog”, siger Han-me. ”Nogle andre afhop-pere var blevet anholdt tidligere. De fortalte mig: ´Når du bliver afhørt, er der to spørgsmål, du aldrig bør svare ’ja’ til. Det første er: har du været i kontakt med kristne? Den andet er: har du læst i Bibelen?` Det viste sig at være sandt. De, som forhørte mig i fængslet, bandt mig til en stol og slog mig med kæder og en trækæp viklet ind i en avis. De prøvede at tvinge mig til at indrømme, at jeg havde været i kontakt med kristne. Jeg fortalte dem, at jeg ikke havde mødt kristne i Kina. Det var løgn, men jeg ønskede at overleve. Det var alt, jeg kunne tænke på. Selv om jeg ikke troede på Gud endnu, bad jeg om at blive reddet. Min bøn blev hørt.”

Med den officielle udnævnelse af Kim Jong-Un, som hans far Kim Jong-Ils efterfølger, har Nord-korea optrappet sit forsøg på at afsløre eventuelle religiøse aktiviteter. Der har været flere husrazziaer, flere spioner bliver uddannet og udsendt og – som du læste indledningsvis – selv et mordforsøg og et vellykket mord på en udenlandsk kristen. Derfor tror de lokale ikke, at noget vil ændre sig for dem. Faktisk kan situationen blive værre, idet den unge, uerfarne Kim Jong-Un vil demonstrere sin magt overfor hans kammerater, som muligvis kunne blive hans fjender.

”Red mig fra mine fjender, Herre, jeg skjuler mig hos dig. Lær mig at gøre din vilje, for du er min Gud. Din gode ånd skal lede mig...”

Sl 143, 9-10

Page 7: Februar 2012

Sidst i november besøgte jeg det krigshærgede

land. Den 9. juli 2011 kunne nationen fejre selv-

stændighed, og det tidligere Sudan er nu blevet til

to nationer: Sudan som består af det nordlige med

primært muslimske områder, og Sydsudan hvor op

imod halvdelen af befolkningen er kristne.

Der har stort set været krig i landet siden 1956,

og det er meget spændende om fredsaftalen fra

2005 holder. Lad os håbe på og bede om det. Der

er fortsat grænsestridigheder enkelte steder, men i

forhold til før er det ikke ret meget.

Det er nu sikkert at færdes på vejene, og det gør, at

der så småt er ved at komme gang i de økonomiske

hjul. Folk er også begyndt at dyrke markerne igen.

Det har man stort set ikke gjort i 30 år. Der var al

for stor sandsynlighed for, at man ikke fik høsten

alligevel. Enten blev den brændt af, stjålet eller kon-

fiskeret.

Kirken i syd er begyndt at finde fodfæste igen efter

mange år med brutal forfølgelse, og de er glade

over deres nyvundne frihed til f.eks. at evangeli-

sere. Der er fortsat mange unåede folk i Sydsudan,

og kirken har i mange år ikke haft mulighed for

at række dem evangeliet pga. krigen. Nu er døren

åben, og kirken er både ved at uddanne evange-

lister, søndagsskolelærere og præster, og de er så

småt begyndt at sende dem ud i områder, hvor der

endnu ikke er menigheder.

Åbne Døre er sammen med kirken i denne opgave.

Vi støtter og hjælper bl.a. med ledertræning og

præsteuddannelse, men også med bibler, bøger og

andre materialer, som der er brug for, når kirken skal

bygges op helt fra grunden.

I nord er der få kristne. En del er flygtet til syd efter

uafhængigheden, og de få, der er tilbage, er hårdt

presset af det omgivende samfund. Åbne Døre er

også der og hjælper dem. De har rigtig meget brug

for vores forbøn for at kunne være kirke i et sam-

fund, som er fjendtligt indstillet overfor kirken.

Tak, om du vil være med til at bede for kirken, både

i Nord- og Sydsudan.

Sydsudan – Afrikas nyeste nationaf JBK

Åbne D

øre - Rejser

Du kan også rejse og tjene din familie!

For yderligere oplysninger kontakt vores rejsekoordinator:tlf. 9740 7781 eller [email protected]

Skilte som dette ses mange steder omkring hovedstaden Juba i Sydsudan. De fejrer, at de er blevet en selvstændig nation, hvor de gerne må tro på hvem, de nu end vil tro på.

Page 8: Februar 2012

Nytåret er en tid for gode intentioner, ambitioner og planer for det kommende år. Vi lover os selv store og betydningsfulde ting såsom at stoppe med at ryge, at gå mere i fitness, at spise sundt, at tabe de overflødige kilo, at blive bedre til at besøge mormor eller noget i den stil. Men faktum er, at vi elsker at hade de nytårsforsætter, vi laver. Vi hader, at det sjældent holder et helt år eller længere tid, når vi lover os selv noget ved årsskiftet, men vi elsker at leve i troen på, at i dette år må det lykkes.

Jeg så i TV forskellige kendte mennesker, der udtalte sig om nytårsforsætter. B.S. Christiansen siger om nytårsforsætter, at det er noget skrammel, og at man bare skal få gjort de ting, man gerne vil. Jes Dorph-Petersen siger, at det ikke nytter noget med nytårsforsætter, fordi man alligevel ikke kan huske det dagen efter. Han vælger dog alligevel at lave nytårsforsæt for sig selv. Vi elsker at hade nytårsforsætter.

I år ville jeg gerne have et nytårsforsæt, der virkelig holder, og som jeg ikke glemmer eller ikke kan holde ved lige, når jeg når midten af januar - derfor slog jeg op i min bibel. Der er nemlig en, der har lovet os noget, som vi kan stole på. Jesus siger: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt. 28, 20b). Hvis du gør Jesus til dit nytårsforsæt, så lover Han, at Han ikke alene er med dig i det nye år, men Han lover dig sit nærvær i dit liv – hver eneste dag – hver eneste time – hvert eneste minut – hvert eneste sekund – hvert eneste øjeblik. Der er ingen begrænsninger i Jesu løfte til dig. Lad Jesus være dit nytårsforsæt.

www.åbnedøresunge.dk - Find os også på Facebook.

SL, volontør i Åbne Døres Unge

9

Et nytårsforsæt, der holder

Page 9: Februar 2012

NordkoreaBed for

Solgt som sexslaveNår det drejer sig om flygtninge som Moon, er det altid svært at få dem til at fortælle hele deres vidnes-byrd. De skammer sig over deres fortid, eller det gør alt for ondt at tænke over det, endsige at fortælle det til andre. Det er grunden til, at mennesker som Moon ofte kun fortæller deres beretninger i små bidder, hvilket giver os et indblik i deres verden. Der er ikke mange mennesker i denne verden, der ved, hvordan det føles at blive solgt bare for en skål nudler. Det skete for Moon. Hun fortæller os ikke, hvem der solgte hende, men en dag befandt hun sig i Kina, solgt til en mand, der behandlede hende som en sexslave.

”Jeg ønskede at begå selvmord,” sagde Moon. ”Men jeg besluttede mig til at flygte fra ham. Jeg fik mig et lille hus, men der var mænd rundt om, som vidste, hvem jeg var: En nordkoreansk flygtning. Jeg var nødt til at adlyde dem, ellers ville de afsløre mig. Snart blev jeg en kvinde, der sælger sin krop, bare for en lille sum penge. Så mødte jeg en kinesisk mand, der var god mod mig, og vi blev gift.”

Men det, der i første omgang virkede som en ny start og et bedre liv, blev snart endnu et mareridt. ”Jeg blev gravid. Kun tre dage før, at jeg skulle føde, fandt min mands to søstre ud af, at jeg var nordkoreaner. Det betød, at barnet ikke kunne få nogen juridisk status

eller modtage formel uddannelse. De fortalte mig, at de ville hente mig næste dag, og at de ville, at jeg skulle have en abort. Jeg løb hjemmefra og gik hele dagen, mens jeg håbede på, at fødslen ville gå i gang. Men min mands søstre fandt mig og slæbte mig hen til hospitalet.”

Hun tænkte hele tiden på, at der var et liv i hendes mave. ”Min baby bevægede sig så meget, at det var som om, at han vidste, at han snart skulle dø. Han kæmpede for sit liv. Men jeg kunne ikke redde ham. Jeg kunne ikke råbe om hjælp, fordi jeg var en afhop-per. Næste dag fødte jeg et dødt barn.”

Bedeemner:• Bed om, at de ca. 70.000 kristne, der sidder i kon-

centrationslejre i Nordkorea, må få udholdenhed fra Gud.

• Bed for de forældre i Nordkorea, der ønsker at lære deres børn om Jesus.

• I 2011 blev Kim Jong-Un landets nye leder. Bed om, at situationen vil ændre sig for de kristne.

• Bed for dem, der sulter i Nordkorea – både ånde-ligt og fysisk.

Page 10: Februar 2012

Brevskrivningsvejledning• Bed før du begynder• Inddrag gerne et eller to bibelvers• Nævn ikke Åbne Døre• Brug gerne farverige postkort• Skriv en kort og opmuntrende hilsen på engelsk• Regn med, at det postkort du skriver bliver censureret• Skriv gerne dit navn, hvilket land du bor i, men ikke hele adressen• Send kortet/brevet i et lukket kuvert til Åbne Døres kontor, hvis ikke andet er angivet

Sendes til:c/o Åbne Døre, Postboks 1062, 7500 Holstebro

11

Du kan få vores skrivekampagne: ”Du kan sende en hilsen” via kontoret: Tlf.: 9740 7781 - E-mail: [email protected]

Du kan skrive en hilsenVerdensranglistens farvekode:

UndertrykkelseAlvorlige begrænsninger Nogle problemerNogle begrænsninger

Alvorlig forfølgelse

I juni 2011 var fire-årige Cristina på vej til kirke i Huixtan i Mexico sammen med sine forældre og 13-årige bror Emilio, da hun så to hætteklædte mænd åbne ild mod dem. Cristinas blev alvorligt såret i armen, og hun blev fanget under hendes brors døde krop, der faldt ned over hende. Hun blev fundet to timer senere og øjeblikkeligt bragt til et hospital, hvor det lykkedes at redde hen-des arm.

Cristinas far Sebastian blev fun-det med ti skudhuller i kroppen. Han var blevet halshugget af sine mordere. En leder i den lokale kirke fortæller, at Sebastian var en eksemplarisk og fredelig per-son i lokalsamfundet. Cristinas mor blev også dræbt under sku-depisoden.

Selvom Cristina er færdig med genoptræning af sin arm, har hun ikke fuld bevægelighed i den. Man frygter for hendes og hendes ældre brødres sikkerhed. Brødrene var ikke til stede ved skudepisoden.

Åbne Døre sørger for juridisk bistand til fami-lien, og de lokale myn-digheder har igangsat en efterforskning af mor-dene. Åbne Døre sørger også for tøj samt praktisk og psykologisk hjælp til Cristina og hendes søskende.

Et af vores tiltag overfor Cristina og hendes familie er at besøge dem og støtte dem, hvor vi kan. Det er vigtigt for os, at de mærker, at de ikke er alene; at de har en stor familie, der har omsorg for dem, og som beder for dem.

Vi besøger dem hver lørdag, hvor vi snakker sammen og har bibel-studie sammen. Sidste lørdag var de meget skræmte og oprørte, fordi de havde modtaget en anonym trussel. En morgen fandt de en lap papir fastgjort på deres garage, hvorpå der stod: ”Forlad staten ellers vil I få samme behandling som jeres forældre”. Vi beder om forbøn for Cristina

og hendes søskende.

Efter vi havde været sammen med dem, havde læst sam-men i Bibelen og bedt sammen udtrykte de, at de kunne mærke lidt fred og håb.

Vi ser nogle små forandringer hos Cristina. Det er rigtig dejligt at se, at hun sommetider smiler. Hun er vendt tilbage til børneha-ven og kan være sammen med andre børn og begynder lige så stille at vende tilbage til livet.

Send gerne en opmuntrende hil-sen/tegning til fire-årige Cristina, hendes søster og 4 brødre.

Mexico - Cristina og hendes familie

Page 11: Februar 2012

NytOm forfulgte kristne

World Watch Listens farvekode:

UndertrykkelseAlvorlige begrænsninger

Nogle problemer

Nogle begrænsningerAlvorlig forfølgelse

Unge fra en husmenighed i Bhutan blev overfaldet og bland andet stenet.

”De sparkede løs på må og få, kastede med mudder og sten inde i kirken, men forlod stedet, da de omkringboende naboer blev alarmeret,” fortalte en lokal kilde.

Næste dag kom de samme overfaldsmænd tilbage og truede med at brænde kirken ned, hvis ikke gudstjenesterne blev stoppet.

Den samme husmenighed blev etableret for to år siden, hvilket straks blev ilde set af landsbyboerne. Deres fjendtlige indstilling til de kristne siges at være startet, da tre buddhistiske mænd kom til præsten, fordi de ønskede at vide mere om Jesus Kristus. Præsten – der var i tvivl om deres hensigter – svarede neutralt på de spørgsmål, bud-dhisterne stillede ham. Pastoren mistænkte dem for at stå bag det seneste angreb mod hans husmenighed.

På trods af den overhængende fare, fortsætter husfællesskabet med at mødes, og beder for dem, der truer og overfalder dem.

I Bhutan er enhver form for kristen samling ulovlig; dvs gudstjenester, evangelisation eller bare det at dele sin tro med naboen. En husmenighed består typisk af 15-20 kristne, eller tre til fire familier. I mere tolerante områder, såsom hovedstaden, kan en husmenig-hed godt bestå af 30-40 kristne.

Sparket og slået i Bhutan

Asia Bibi - uretfærdigt dømt

Bhutan (17)

Pakistan (10)En mor til fem, dødsdømt på grund af anklager om at have begået blasfemi, lever i konstant frygt siden drabet på Punjabs guvernør, Salman Taseer.

Det fortalte hendes mand, da han for nylig havde besøgt hende i fængslet i Sheikhupura Distriktet. Ashiq Masih fortalte, at hans kone, Asia Noreen (også kaldet Asia Bibi), er meget bange.

Selvom hun nægter at have fornærmet islams profet, Mu-hammed, er hun alligevel blevet dømt for at være skyldig i denne anklage. Dommen udløste en voldsom kæde af begivenheder i Pakistan, herunder mordet på guvenør Salman Taseer efter, at

han havde udtrykt sin støtte til Asia. Mordet blev udført af hans egen bodyguard.

”Hun ved, at muslimerne har sat en pris på hendes hoved og vil gøre alt for at dræbe hende,” fortalte en synligt nervøs Masih. ”Mordet på guvernøren ved højlys dag har sat hende i en tilstand af paranoia.” Han tilføjede, at trusler fra islami-stiske ekstremister næsten har slukket hendes håb om at få en retfærdig behandling ved højesteret i Lahore, hvor hendes anke mod dødsdommen er blevet indgivet, men endnu ikke er behandlet.

Masih, der var iført en mørk kappe for at skjule sin identitet, var synligt nervøs efter et møde

med hende. Masih fortalte, at fængselsmyndighederne havde forbedret sikkerheds-foranstaltningerne omkring Asia betydeligt efter drabet på guvernør Salman Taseer. Men nogle af de ansatte i fængslet skulle efter sigende have fortalt, at hun af sikkerhedsmæssige hensyn snart vil blive over-ført til et andet fængsel. Den kvindelige vagt, som havde til opgave at passe på Asia, den dag Taseer blev dræbt, fortalte om den kristne kvindes reaktion på nyheden. ”Vi gik forbi en barak, da nyheden blev sendt på tv om, at guvernøren var død,” fortalte vagten, der ønsker at være anonym. ”Et stykke tid stod hun bare helt stille i chok, og derefter begyndte hun at skrige og græde.”

Page 12: Februar 2012

13

På grund af sin tro på Kristus mistede Kye sin frihed i år 2000. Mens han var i fængsel, blev de kristne i hans landsby presset til at afsværge deres tro, hvis ikke de ville miste deres jord og deres levebrød. Hans tjeneste i provinsen, hvor han fik til opgave at arbejde som pastor, var vokset til 500 medlemmer på det tidspunkt, hvor han blev arresteret.

Men fængselsopholdet bevirke-de blot, at Kye blev styrket i sin iver efter at gøre Kristus kendt i sit område. Efter at have tilbragt næsten fire år i fængsel vendte pastoren tilbage til sit hjem og sin kirke. Hans svigerfar, som

tillige er landsbyens leder, var bestemt ikke begejstret for, at Kye vendte tilbage. Han har aldrig godtaget Kyes nye tro.

Han var bange for, at Kye ville genoptage sine kristne aktiviteter, og som landsbyens leder forlangte han, at pastoren flyttede et andet sted hen. I juni 2006 pakkede Kye, hans kone og to sønner deres ejendele og forlod landsbyen. Hans svigerfar advarede ham om, at han ville løbe ind i problemer, hvis han vendte tilbage. Denne gang havde Kyes tro kostet ham både hans hjem og hans kirke.

I 2009 vendte han og et af hans familiemedlemmer tilbage til

deres tidligere landsby for at arrangere, at hans bror kunne flytte ind hos familien. Lige så snart han nåede sit gamle hjem, kom myndighederne og arresterede Kye og hans kammerat. De blev anklaget for at udbrede kristendommen, der i Laos anses for at være en ideologi, der skaber oprør og uro i samfundet.

De to fanger blev nægtet at modtage besøg, selv af deres egen familie. Fordi der ikke var nogen sag mod Kye, blev han løsladt efter syv måneder. Den anden kristen, der ledsagede ham den dag, han blev arreste-ret, var blevet løsladt tidligere.

Kirken i Laos står stærkt i stormenLaos (12)

Militante fra den ekstremistiske, islamiske organisation ”al-Sha-baab” halshuggede i oktober 2011 en 17-årig somalisk kristen nær Mogadishu. Denne militan-te gruppe, der har svoret at befri Somalia for kristendommen, dræbte Guled Jama Muktarin i hans hjem nær ved Deynile, 19 km. uden for Mogadishu.

Den islamiske, ekstremistiske gruppe havde holdt øje med hans familie lige siden de i 2008 ankom til Somalia fra Kenya. De islamiske militante, som kæmper mod overgangsrege-

ringen for at opnå kontrollen over landet, vidste fra deres overvågning af familien, at de var kristne.

”Jeg kender personligt denne familie som kristne, der plejede at afholde hemmelige bibelstu-dier i deres hjem,” fortalte en kilde. På grundlag af samtaler med drengens forældre og deres naboer fortalte kilden, at medlemmer af al-Shabaab an-kom til Muktarins hjem kl. 6 om morgenen. På det tidspunkt var hans forældre allerede taget på arbejde i deres butik på Hamar-

weyne markedet i udkanten af Mogadishu. Naboer orienterede forældrene om mordet, og de skyndte sig hjem og begravede hurtigt deres søns lig af frygt for, at de militante også ville dræbe dem. Derefter flygtede de til et ukendt tilholdssted.

”Da denne hændelse skete, tilkaldte forældrene mig for at fortælle, at deres søn var blevet dræbt, og at de frygtede for deres liv,” siger kilden. ”Siden da har jeg ikke hørt fra dem.”

Al-Shabaab vil befri Somalia for kristneSomalia (4)

Page 13: Februar 2012

NytPå hjemmefronten

Møbelpolstrerfirmaet

ØnskemøblerAlt i ombetrækning udføres

Tlf. 9742 0589E-mail: [email protected]

Lindholm AutoThistedvej 121 9400 Nørresundbyv. Morten Warncke Olesen

TLF. 98 17 04 00Salg og reparation af alle bilmærker

w w w. l h a u t o . d k

www.conabi.dk

conabiapST Ø M R E R & S n E d k E R F i R M a

Tlf.: 70 22 80 22

Dette kunne være din annonce!

Støt os ved at reklamere for dit firma i vores blad.

Pris pr. gang 1.600,- + moms

Kontakt Åbne Døre tlf. 97407781Eller [email protected]

Page 14: Februar 2012

MØDER i februar

Nye fradragsmulighederPr. 1. januar 2012 er fradragsreglerne for gaver til foreninger mv. ændret, så alle gaver op til 14.500 kr. er fradragsberettiget.

Bundgrænsen bortfalder, så du nu også kan trække de første 500 kr., som du giver, fra på selvangivelsen.

Hver år i januar indberetter Åbne Døre automatisk hvert år i januar dine gaver til Told & Skat, så du kan opnå fradrag. Dette kan dog kun ske såfremt vi har dit cpr. nr. Du er velkommen til at sende dit cpr. nr. på e-mail, med almindelig post eller ringe til vores kontor. Har du én gang oplyst os om dit cpr. nr. er det regi-streret i vores system, og du behøver ikke gøre det igen. Hvis du ikke ønsker at benytte dig af muligheden for at trække dine gaver fra i skat, hører vi også gerne fra dig.

15

Page 15: Februar 2012

SKABBØLGE

EN

AF

BØNMERE END 100

MILLIONER FORFULGTE KRISTNE VÆLGER AT

FØLGE JESUS UANSET HVAD DET KOSTER!

DE LEVER ET FARLIGT LIV UDSAT FOR VOLD,

DISKRIMINATION OG DØDSTRUSLER.

DE BEDER OS OM AT BEDE FOR DEM.

TUSINDVIS AF UNGE I HELE VERDEN SAMLES I TRO PÅ AT BØN KAN FORANDRE ALT.

20122.-4. MARTS

GLOBAL

HVOR & HVORNÅR:Citykirken, ÅrhusFredag d. 2. marts kl. 19:30

TEMA: Det arabiske forårBedestationer, lovsang, video, egyptisk gæst, café...

Nørrelandskirken, HolstebroLørdag d. 3. marts kl. 19:30Bethesda, KøbenhavnSøndag d. 4. marts kl. 19:30

www.åbnedøresunge.dk - Find os også på facebook