F E B 2 0 1 8

Det ser lidt dramatisk ud midt i den grønne idyl i Højbjerg. Men det er bare Thomas Thuesen Kristensen fra Aarsleff Rørteknik, der er klædt helt rigtigt på til arbejdet med at fjerne over-skydende foringsmateriale fra brøndene på Stennehøj-projektet.

Den hærdede strømpeforing skæres under vandet med en hydraulisk vinkelsliber, så luften i brønden er tyk af en blanding af polystyren-støv og spildevandssprøjt.

Rigtigt klædt påVandpartner har fået sit eget LinkedIn Ambassadørkorps. Læs mere på side 3.

Vi involverer borgerne i klima- tilpasning og bedre vandmiljø ved at grave guldet frem i projekterne. Læs mere på side 4-5.

Vi deler viden og erfaringer i Vandpartner. Læs mere på side 6.

I DENNE UDGAVE AF VAND-PARTNERS NYHEDSBREV KAN DU BL.A. LÆSE OM:

V A N D P A R T N E R N Y T | N R . 3 | F E B 2 0 1 8

To år inde i et partnerskab. Et godt tidspunkt at kigge tilbage for at kigge frem og evaluere på, hvad vi har opnået, og hvad vi kan nå.

Vi samler op på vores mål. Vi fej-rer dem på workshoppen i marts. Vi mødes i delpartnerskaberne og laver nye udviklingsplaner, men vi kan også evaluere ved at invitere andre til at lære af vores erfarin-ger.

Vandpartner fik i 2017 mulighed for at fortælle om innovation og partnering ved NORDIWA- og DANVA-konferencerne i Aarhus. En god oplevelse, hvor vi fik mu-lighed for at evaluere Vandpartner set med branchens øjne gennem tilkendegivelser, som väldigt spän-nande presentation og dét var nyt fra de øvrige nysgerrige skandina-viske kollegaer.

Stoltheden fra de tilstedevæ-rende Vandpartnere var ligeledes et tegn på, at vi indadtil er lykke-des med at skabe et partnerskab,

hvor tillid er nøglen, og innovation er i højsædet. Vi har bygget en struktur og kultur op omkring in-novation, som vi kan genkende os selv i.

Gennem evaluering sætter vi ikke kun flueben ved de ting, vi har nået. Vi bruger det til at lære af vores erfaringer, til at vælge det næste skridt og til at finde stoltheden i vores arbejde. Der-for kan næste gang, du fortæller dine branchekollegaer om Vand-partner, blive din mulighed for at evaluere vores fælles indsats i partnerskabet.

Vi er godt i gang med at sætte vores aftryk i branchen. Vi kan mærke på reaktionerne, at folk i branchen er interesserede og har respekt for det, vi laver.

Det, at vi holder oplæg for bran-chen og samtidig laver de gode løsninger ude på projekterne, gør, at vi lykkes på alle fronter i part-nerskabet – og det kan vi godt være stolte af.

Leder

NORDIWA: Nordic Waste Water Confe-rence er et arrangement for professionelle vand-fagfolk i hele Norden.

DANVA: En interesseorganisation for fagfolk, der professionelt arbej-der med vand og spildevand.

FAKTA

Stine Hjortshøj LajerUdviklings- og innovationschef i VAM. Innovationsgruppen i Vandpartner.

Om Vandpartner Vandpartner er et offentligt-privat-partnersamarbejde for perioden 2016-2021 om fornyelse af vand- og spildevandssystemer i Odder, Favrskov og Aarhus Kommune.

Vandpartner Nyt Udgives af: VandpartnerUdkommer: Februar 2018Ansvarlig: BrandinggruppenLayout: Grafisk PlusTryk: KLS PurePrint

Hvad får en entreprenør- formand til at blive regnvands-konsulent?En regnvandskonsulent kan både rådgive om og udføre faskiner, regnbede og andre regnvandsløs-ninger. Jeg har længe interesseret mig for, hvordan man kan hånd-tere regnvand på egen grund, og jeg har lavet nogle løsninger hos mig selv privat. Jeg har haft kig på kurset hos Teknologisk Institut i noget tid, og til sidst meldte jeg mig til. Jeg ville gerne opdateres på den nye udvikling, der fylder mere og mere i branchen generelt og i vores arbejde i Vandpartner.

Hvad har du fået ud af kurset?Jeg har fået blod på tanden i for-hold til at lave flere LAR-løsninger, når vi arbejder på for eksempel rekreative områder eller på folks private grund.

I Beder, hvor vi giver tilbud til private om adskillelse på egen grund, kan jeg nu bruge min nye viden, når jeg snakker med Hr. og Fru Jensen. Hvis forholdene på grunden er til det, kan jeg give dem eksempler på, hvordan de kan håndtere regnvandet i deres

egen have. Jeg har fået redska-ber til at rådgive og inspirere folk – og det er spændende.

Hvad har kurset betydet for dit arbejde i Vandpartner?Jeg har fået en ny faglighed, der ligger i baghovedet, når jeg snak-ker med planlæggerne under pro-jekteringen. Det gør samarbejdet nemmere, at jeg har fået indsigt i den faglighed, de arbejder ud fra.

Lige nu arbejder Arkil sammen med Aarhus Vand, NIRAS og EnviDan på Viby/Åby-projektet, hvor overfladeløsninger er et stort tema. Vi er i projekteringsfasen, og selvom jeg på ingen måder kan det, en rådgiver kan, så kan jeg nu nemmere sætte mig ind i planlæggernes tankegang.

Desuden har jeg fået smag for planlægning og projekte-ring, så næste step er et udvidet regnvandskonsulent-kursus med mere fokus på klimaforandringer, design, teknik og økonomi. Næste step er selvfølgelig også at lave flere LAR-løsninger ”ude i mar-ken”. Teori og praksis skal følges ad.

MØD DIN VANDPARTNER

Det giver blod på tanden at lære nytFlemming Holm fra Arkil er formand på opgravningsramme-aftale 3, uddannet kloakmester og nu også regnvandskon-sulent. Det har givet ham smag for at projektere og udføre LAR-løsninger i Vandpartner.

Del de gode historier fra partner-skabet. Vi har oprettet et ambas-sadørkorps til LinkedIn. Tip gerne ambassadørerne med nyheder fra partnerskabet – de sørger for at sende dit forslag til brandinggrup-pen. Vi bruger LinkedIn til at nå ud til vandbranchen. Vi ønsker at syn-

liggøre fordelene ved partnering som samarbejdsform. Alle kan bi-drage ved at dele og ”like” Vand-partners nyheder i eget netværk – det skaber ekstra synlighed hos folk fra branchen. Følg Vandpart-ner på LinkedIn – siden hedder helt enkelt ”Vandpartner”.

Følg Vandpartner på

3

V A N D P A R T N E R N Y T | N R . 3 | F E B 2 0 1 8

Der graves ”guld” frem på workshoppen ”Guldet i projekterne” sammen med Aarhus Kommune.

Vandpartner skal i de kom-mende år adskille regnvand og spildevand i bydelene Viby og Åbyhøj i Aarhus – dels for at sikre områderne bedre mod oversvømmelser på grund af klimaforandringerne, dels for at sikre et godt vand-miljø. Det er et ambitiøst pro-jekt, hvor der skal tænkes ud af boksen, og hvor vi vil tage borgerne med på råd.

Rislende bække, spejlblanke søer og frodige parker – tilsat fugle-fløjt, kvækkende frøer og lyden af glade mennesker i leg og aktivitet. Det kunne være opskriften på, hvordan Viby og Åbyhøj opleves, når Vandpartner i 2025 har tilpas-

set de to boligområder til klima-forandringerne ved at udnytte regnvandet til at skabe grønne og blå oaser som ramme for et godt, trygt og sundt liv for mennesker i byerne.

Opskriften skal være en anden end den traditionelle for adskillel-sesprojekter, hvor vi graver regn-vands- og spildevandsledninger ned under vejen. Det er dyrt, og vi udnytter ikke den merværdi, som regnvand kan tilføre området. Så for at skabe billigere løsninger og mere værdi i form af rekreative naturområder skal regnvandet alle steder, hvor det er muligt, hånd-teres på terræn i Viby og Åbyhøj. Vandpartner er med succes lyk-kedes med lignende i andre om-

råder såsom Risvangen og Vor-revangen i det nordlige Aarhus. Nu er turen kommet til et meget større område, og det er med til at gøre opgaven mere kompliceret.

Borgerne skal føle ejerskabProjektchef i Aarhus Vand, Morten Østergaard Nielsen, fortæller:

”Projektet er en del af Aarhus Kommunes spildevandsplan, hvor Åby og Viby Renseanlæg skal nedlægges, og regnvandet skal håndteres for sig, så det kun er spildevand, der pumpes til et nyt og større Marselisborg Rensean-læg. Det er en kæmpe opgave, som vi skal arbejde med i de næste ti år, og udgifterne løber op i 1 mia. kr. Som en vigtig del af

Vi involverer borgerne i klima- tilpasning og bedre vandmiljø

44

Vi begynder i VibyI foråret tager vi de første spa-destik i Viby-Åbyhøj-projektet. I området omkring Ormslevvej, Viby Stadion og Vårkærspar-ken skal Aarhus Vand, NIRAS og Arkil i gang med at adskille regn- og spildevand. Det nuvæ-rende et-strengede rørsystem leder vandet til Viby Rensean-læg, som skal nedlægges, og systemet kan ikke følge med ved skybrud, hvilket giver over-svømmelser flere steder i områ-det – blandt andet på Viby Torv.

På workshoppen i Viby blev deltagerne varmet op til at få gode klimaidéer ved hjælp af ”den kreative platform”.

På ’feltarbejde’ i Viby, hvor deltagerne på workshoppen fik idéer til, hvordan bl.a. boldbanerne ved stadion kan bruges til klimatilpasning.

Projektchef i Aarhus Vand, Morten Østergaard Nielsen, fortæller på workshoppen i Viby om klimaudfordringerne i området.

Vi leder efter guldet i projekterne ’Guldet i projekterne’ er en fælles skattejagt for partnerne i Vandpartner, Aarhus Kom-mune og på sigt borgerne for at finde de klimaløsninger, der bidrager med mere i bybil-ledet end kun håndtering af skybrudsvand – for eksempel hastighedsdæmpning, møde-steder, blå-grønne strukturer og øget bevægelse.

projektet skal vi have borgerne på banen i et omfang, vi ikke har prøvet før. Ved at involvere borgerne aktivt er det vores ambition, at vi får lavet de helt rigtige løs-ninger, der gør områderne modstands-dygtige over for oversvømmelser, men som også skaber nye og spændende byrum, hvor vand bliver et synligt og re-kreativt element.

Når borgerne selv har været med i projekterne, føler de et større ejerskab. Engagementet kan også være med til at skabe nye fællesskaber i områderne. Det handler om at skabe steder, som borgerne tager til sig, føler sig godt tilpas i og bruger aktivt.”

Som eksempel nævner Morten Øster-gaard Nielsen, at man i Viby kan udnytte en nedlagt jernbanestrækning ved Dam- agervej til at lede regnvandet hen til en nærliggende sø ved skybrud. Når det ikke regner, kan strækningen fungere som vandre- og løbesti.

Workshops er første skridtInvolveringen af borgerne i Viby og Åbyhøj er i fuld gang. Der har i efteråret 2017 været afholdt workshops i begge bydele, hvor beboere og repræsen-tanter fra blandt andet sportsklubber, foreninger og fællesråd er kommet med deres bud på, hvordan projektet kan give et tiltrængt løft til områderne. Disse workshops har været arrangeret i tæt samarbejde mellem Aarhus Vand, som bygherre og henholdsvis NIRAS og Arkil i Viby samt og EnviDan og Aarsleff i Åby-høj. Dette er første skridt i borgerinvol-veringen, der også vil bestå af vejmøder, havebesøg, interviews, dialogmøder – og ikke mindst af helt nye former for involve-ring, som endnu kun er på tegnebrættet. Morten Østergaard Nielsen siger:

”Aarhus Kommune har stor erfaring med borgerinddragelse, og de har sagt ja til at samarbejde med Vandpartner om at udvikle koncepter for, hvordan vi kan samarbejde med de mange res-sourcepersoner, der er i lokalområderne. Derudover har vi i Vandpartner stor fokus på innovation, og det skal vi naturligvis udnytte i projektet.”

FAKTA

5

V A N D P A R T N E R N Y T | N R . 3 | F E B 2 0 1 8

Formand Allan Nielsen og entrepriseleder Klaus Vilhelmsen fra Aarsleff foran nogle af LAR-løsningerne på Risvang Allé.

Projektet omkring kloaksane-ring og LAR – Lokal Afledning af Regnvand – i Risvangen er næsten færdigt. Entreprenø-ren Per Aarsleff A/S har delt ud af erfaringerne til resten af partnerskabet.

Udstyret med åbne øjne og smartphones begav deltagerne, på en delpartnerskabs-timeout i december, sig ud på veje og stier i Risvangen for at tage billeder og filmklip fra projektet. Besøget var bare ét i rækken af mange – både fra resten af Vandpartner og an-dre interesserede.

”Det fine ved Vandpartner er jo, at vi kan dele viden og erfarin-ger åbent. Der er mere brug for videndeling, når vi har med nye metoder og udførelsesmetoder at gøre, og Aarsleffs erfaringer kan blive guld værd i de LAR-projekter, som andre partnere står for at skulle gennemføre i de kom-mende år,” lyder det fra projekt-leder Jacob Hattesen Nielsen fra Aarsleff.

Han roser sine kolleger på projek-tet, især entrepriseleder Klaus Vil-helmsen og formand Allan Nielsen, for igen og igen at stille op og dele ud af deres erfaringer og viden.

Hurtig erfaringsopsamlingJacob Hattesen Nielsen synes også, det var positivt, at delpart-nerskabet på timeouten i decem-ber fik prioriteret mere tid til at gå i dybden med videndeling omkring de nye overfladeløsninger. Her afprøvede deltagerne en anderle-des metode med hurtig erfarings-opsamling med billeder og korte noter.

”Det giver et hurtigt og meget konkret output, som man umid-delbart kan dele. Men det vigtig-ste er, at erfaringsopsamlingen og videndelingen foregår løbende og systematisk,” slår han fast.

Partnere deler viden og erfaringer om LAR

LAR LAR står for Lokal Afled-ning af Regnvand og er en metode til at håndtere regnvand på overfladen – for eksempel i render, ned-sivningskanaler, regnbede og vejbede – frem for i rør under jorden. Fordelen ved regnvandsløsninger over jorden er, at man på den måde bedre kan undgå oversvømmelser som følge af klimaforandringer, at de er billigere, og at de samti-digt kan tilføre området en miljømæssig og rekreativ værdi.

FAKTA

6

2017 bød på masser af innova- tionsaktiviteter. Udviklingsprojek-ter er sat i søen, og gode ideer omsættes til prototyper på nye løsninger. Tommy Thuesen, om-rådechef fra VAM, er i fuld gang med at afprøve sin idé, som på én gang kan skabe merværdi for borgeren og løse bygherrens problemer.

Under arbejdet på opgravningsram-meaftale 1 i Vandpartner fik Tommy Thuesen og Morten Østergaard Niel-sen, projektchef fra Aarhus Vand, en tanke: ”Vi skal lave en beholder, der kan opsamle regnvandet på borger-nes egen grund. Når den beholder er fuld, skal der være overløb til regn-vandsledningen i vejen eller hoved-kloakken. På den måde kan vi aflaste regnvandsledningen ved en klima-hændelse. Det må da kunne lade sig gøre!”

Sammen gik de to dybere ind i idé-en og fik lavet en skitse af beholderen og et overslag over økonomien.

En prototype bliver fødtMed skitsen i hånden bestemte Tommy Thuesen sig for at prøve modellen af i virkeligheden. Derfor er han lige nu ved at lave en prototype af beholderen, der skal være firkantet og ca. 60 cm høj, så den kan passe til dybderne på en privat grund.

”Vi kan lige så godt lave en prototy-pe og få prøvet den af på et konkret projekt,” siger en begejstret Tommy Thuesen. ”Jeg har allerede en vej i Malling i tankerne, hvor sådan en løs-ning helt sikkert kan bruges. Jeg er klar på at afprøve ideen, og det sam-me er Aarhus Vand. Det er det gode ved dette partnerskab – vi er villige til at prøve noget nyt og tage en risiko, hvis vi kan se mulighederne i det.”

Lige nu venter Tommy Thuesen på at få leveret det rigtige materiale til prototypen, og så fortsætter arbejdet ellers derudad. Innovation er ikke altid stort og forkromet, men ofte blot en god idé, der via initiativ og godt sam-arbejde bliver til en konkret handling, der gør en forskel.

Innovationen bobler UDVIKLINGSPROJEKTERI 2017 har innovations- gruppen og styregruppen sat gang i seks udviklings- projekter.

Projekterne ses herunder – tallet i parentes er idéens nummer i Idébanken, som findes på SharePoint.

• Kundeløsninger(nr.203)• Spuludengener

(nr.289/291)• AugmentetReality

–AugView(nr.304)• Jordscannere(nr.299)• Nypraksisforstedspecifik

adskillelse(nr.318)• Kommunikationsplatform

(nr.319/320)

I Idébanken kan du altid tjekke, hvilke idéer, der bliver arbejdet med, og hvem der er tovholder for dem.

FAKTA

Forsinkelse af regnvand fra ejendom

Lille afløb til regnvands-ledning

Til fx have- vanding, bilvask og toiletskyl

Regnvand fra ejendom i rør eller fra terræn

Opsamling af regnvand

Udpumpning

Overløb

Beholderen til opsamling af regnvand i skitseform. Prototypen er undervejs.

7

V A N D P A R T N E R N Y T | N R . 3 | F E B 2 0 1 8

8

Aarhus Vand, Sulzer og Aarsleff er begyndt på et spændende projekt i Risskov, hvor i alt 11 ældre pumpestati-oner er på saneringsprogram-met. Arbejdet med den første og største pumpestation er påbegyndt, og resultaterne ser allerede lovende ud.

I 2017 indledte Aarhus Vand, Sulzer og Aarsleff arbejdet med den første og største pumpesta-tion, L001 på Lystrupvej i Risskov, af i alt 11 stationer. Fælles for de 11 pumpestationer er, at de alle er opførti1960’erneogforbundetisamme pumpehierarki samt opført i underjordiske beton-bygværker. Alle stationerne skal inden for de kom-mende år gen-nem-gås og

saneres med hensyn til maskiner, el- og bygningsdele, så stationer-ne fremstår nye og opdaterede i forhold til teknologi og arbejdsmiljø.

Aarhus Vand, Sulzer og Aarsleff har valgt at se de 11 pumpestatio-ner som ét stort projekt i stedet for 11 enkeltstående projekter. Det er blandt andet for at opnå de fordele, der ligger i at foretage en holistisk optimering i stedet for individuelle optimeringer. Et af de elementer, der ligger i den holisti-ske optimering, er, at der skal ind-føres forbedret samstyring mellem stationerne, da det forventes, at man opnår større energibesparel-ser, end der typisk ville være ved

udskiftning af pumper m.m.

Arbejdsmiljø og projekt-effekti-

viseringer er i fokus

Det har længe været et ønske fra Aarhus Vand at skabe end-nu bedre

arbejdsvilkår ved pumpestationer-ne. Med igangsættelsen af et sam-let projekt bliver dette en realitet.

Arbejdsmiljøet er et af de områ-der, som har fået særlig opmærk-somhed under planlægningen af renoveringen. Det skal blandt an-det vise sig i de nye indtænkte ad-gangsforhold, herunder adgangs-veje og nye dæksler.

Allerede ved renoveringen af den første pumpestation har man forbedret arbejdsvilkårene betyde-ligt ved at fjerne mellemdækket i pumpesumpen og i stedet lavet et nyt stort dæksel over sumpen.

Udover at skabe forbedret ar-bejdsmiljø er der fokus på ener-gibesparelser, som allerede viser lovende resultater med 20-30 procents besparelser på den før-ste pumpestation i Risskov.

Derudover forventes der gene-relle projekteffektiviseringer, herun-der driftsbesparelser samt en for-ventning om, at det store projekt vil kaste andre effektiviseringer af sig, fordi man netop har tænkt de 11 pumpestationer som ét samlet holistisk projekt.

11 pumpestationer bliver til ét stort projekt

Pumpestation L001 på Lystrupvej i Risskov har fået skiftet 4 Gormanrop pumper til 4 nye Sulzer pumper.Foto øverst: Før udskiftning af pumper. Foto nederst: Efter udskiftning af pumper.