DGI Projekt- og udviklingsværksted

AadumMetode og analyseNuværende forhold

Erik Muff ReinertArt Director

Helgenæsreinert.erik@gmail.com

Bo FiskerKonsulent

DGI Idrætspolitisk afdelingbo.fi sker@dgi.dk

Finn RefslundArkitekt MAAFreelance

Molsfi nnrefslund@live.dk

i

iOle BrændgaardKonsulent

DGI Østjyllandbo.fi sker@dgi.dk

Indhold

IndledningOpgaven

Metode og analyseStedets lag Forbindelseslinjer og aktivitetszoner Projekt - og udviklingsmodelKulturel integeringIndsamlingTemaopsamling

Nuværende forholdBilledregistreringOversigtsplanDisponeringsplanFacadePerspektiv

HovedgrebIdéKulturel- og funktionelintegrering

Landsbyfolk er bymennesker i forklædning Danskernes idrætsdeltagelse på landet er under forandring

Over en femtedel af Danmarks befolkning bor på landet, def -neret som landsbyer med op til 999 indbyggere, og de mange landsbyidrætsforeninger udgør i dag et ganske broget billede. Det er dog stadig sådan, at langt de største foreninger, med-lems- og aktivitetsmæssigt i landdistrikterne, er de frivillige idrætsforeninger, som har præget foreningslivet på landet siden opkomsten af Skyttebevægelsen i 1867. Det er derfor noget af et paradoks, når idrætsforeningslivet i landdistrikterne stort set er fraværende i den pulserende, aktuelle debat om videreudvik-ling af landdistrikterne i Danmark.

I dagens landdistriktssammenhæng spiller foreningerne stadig-væk en betydelig rolle i landbefolkningens daglige tilværelse, hvor børn, unge og ældre året rundt mødes på idrætsanlægget, i klubhuset og i idrætshallens cafeteria til idræt og samvær om-kring de idrætslige udfoldelser og andre fritidsaktiviteter, som idrætsforeningerne traditionelt står for ude på landet. Ganske mange forhold peger dog på, at nye og store udfordringer ligger lige om hjørnet for disse frivillige landsbyidrætsforeninger.

Danskernes idrætsdeltagelse er under forandring samtidig med, at livet på landet ændrer sig i retning af et samfund, hvor den funktionelle, økonomiske, sociale og kulturelle samhørighed mellem landbrug, landsby og landliv nu def nitivt er opløst. Den større mobilitet betyder, at idrætsforeningslivet ikke nødvendig-vis er et lokalt anliggende, men foregår der, hvor de bedste til-bud f ndes Det er sikkert at tage munden for fuld at postulere, at gode idrætsforeninger, der følger med tiden og arrangerer en masse idræt, er altafgørende for landsbyernes og landdistrik-ternes udvikling. Der er dog ingen tvivl om, at både idræt og idrætsforeninger spiller en ganske betydelig rolle i landsbyerne.

Dette betyder, at det lokale landsbyliv går i opløsning, når alle landsbyens folk pendler til og fra arbejde, de lokale butikker er lukket, børnene går på centralskolen 4 km væk i en større by og man fravælger den lokale idrætsforening til fordel for byernes f tness centre eller uorganiseret idræt. Folk i landsbyerne er ligeså involveret som dem i byerne og fører også stort set den samme livsstil. Man kan vel sige, at nutidens landsbyfolk er bymennesker i forklædning. Derfor er det helt naturligt, at den større mobilitet, vi alle sammen lever med og af i dag, betyder at idrætsforeningslivet ikke nødvendigvis er et lokalt anliggende, men foregår der, hvor de bedste tilbud f ndes.”

Nutidens udfordringer for idrætsforeningerne og idrætslivet på landet kan spændes ud mellem følgende f re, og muligvis endda f ere, forankringspunkter:

1. danskernes idræts- og motionsvaner er under forandring 2. de fysiske rum og rammer er utidssvarende, nedslidte oguf eksible 3. foreningerne køres efter forældede organisationsformer 4. der er manglende opbakning fra lokalsamfundene

Men hvad kan man så gøre, for at imødekomme ovenstående problemstillinger? Der f ndes masser af folkelige kræfter, ubrugte og dårligt an-vendte fysiske ressourcer for kulturel og idrætsaktiviteter i landsbyerne.

Det ligger lige for at etablere idræts - SFO’er, dagplejemødeste-der, senioraktiviteter, IT – cafeer, teater og f lm i alle afskygnin-ger, ligesom man også i langt større omfang kan bruge hallerne/klubhusene, som udgangspunkt for både organiseret og uorgani-seret idræt og anden kulturel aktivitet.

Idrætshallerne/klubhusene skal være mødestedet i landsbyerne og det skal være her, hvor folk er sammen i fritiden. Ikke nok med det, der skal både være plads til dem, der dyrker idræt for at vinde, dem der dyrker idræt med fokus på det sociale aspekt og dem der dyrker idræt i uorganiseret form. Der skal med an-dre ord være stor f eksibilitet og multifunktionalitet. Hallerne skal opgraderes, udvides og tilføres nye aktiviteter og faciliteter, der samler idræt, sundhed og kulturelle tilbud, samt en eller f ere kommunale servicetilbud. Det kræver at de lokale aktører går sammen og skaber nyt liv i landsbyens hal, det er menne-sker der skaber kultur.

Foreningslivet i landdistrikterne og landsbyerne er væsent-lige for civilsamfundets udvikling og netværk. Man må dog se i øjnene, at mange aspekter og udviklingstrends i samfundsudvik-lingen skaber store udfordringer for disse foreninger. At lukke øjnene for disse udfordringer vil være katastrofal, og nye måder at dyrke idræt på og nye måder at tilrettelægge foreningsarbej-det på, vil være oplagte temaer i en fremtids- og helhedsoriente-ret landdistriktspolitik og for det enkelte lokalråd/landsbyråd.

Kilde: Jørgen Møller. ”Når pilen vendes - Om idræt og idrætsforeninger som drivere for udvikling i landdistrikterne” i bogen ”Foreningsliv i landdistrik-ter” Syddansk Universitet 2008.

Indledning

Opgaven

Opgaven og skitseprojektet tager udgangspunkt i følgende to udsagn:

”Vi skal blot have en tilbygning til hallen, et redskabsrum, så vi kan få ryddet op”.

”Ådum Hallen skal være lokalområdets samlingssted sam-men med skolen. Det er her man kommer, når vi vil møde andre. Det er her tingene sker, mange nye aktiviteter ser dagens lys og der er fl eksibel tilgang til de mange aktivite-ter”.

Skole

Ny ankomst

Evt. ny tilbygning

Nye aktiviteter

Evt. ny tilbygning

I et udviklings-projekt skal der tages hensyn til skole, forening, halbestyrelse, forsamlingshus ogborgeren !

rumrammer

facilitete

r

projekt

aktiviteter

kulturlivroller

Produkthvilken aktivitet og kultur?hvem skaber aktivitetenog kulturen?

Proceshvordan organiserer vi os?hvordan skaber i drift i det vi gerne vil?

Kommunikationhvem og hvordanfortæller vi om voreside og aktivitet?

Faciliteterhvilke nye faciliteter?hvordan udnytter vide nuværende rumog rammer?

kommunikation

synliggørelse

branding

organisa

tionsfo

rm

og drift

sform

omverden

omverden

Forenings- kultur- og facilitetsudvikling...En stærk treklang med musik i.

Det er forholdsvis let at bygge en hal, en facilitet eller et uderum – det er meget vanskeligere at skabe det indhold, der får faciliteten til at leve. Der rejses ofte mange penge til bygninger og faciliteter – men når det er færdigt, viser det sig der ikke er penge til den daglige drift eller der mangler en kultur til at skabe det daglige indhold.

Der er sammenhæng mellem indhold, form og organisering. Ofte taler vi om hvordan det skal se ud? Hvad vil det koste? Men det er lige så vigtigt at drøfte spørgsmålene: hvem er det til glæde for? Hvad skal der ske? Og hvem skal være kulturskaber? Ved at tage disse spørgsmål alvorligt vil det kunne føre til en ændring og udvikling af ideen. Måske kan spørgsmålene være med til at pege på utraditionelle løsninger, nye anvendelsesmuligheder og spændende perspektiver på de eksisterende faciliteter.

Det peger ikke mindst i retning af de spændende og udfordrende samarbejdsrelationer der kan opstå når foreningslivet, skolelivet og borgerne går sammen om at skabe synergi mellem forskellige kulturer i og under samme ”tag”.

Et godt mødested udvikler sig i sammenhængen mellem faciliteten, organiseringsformen og de mennesker der skal skabe den daglige kultur. Mødet mellem de forskellige interesser og indfaldsvinkler skaber dybde, tyngde og vægt i projektudviklingen.

Haller, skoler, stadionanlæg og foreningsliv behøver ikke være verdener, som er adskilt fra resten af det omgivende samfundsliv eller hinanden. De kan udvikles til mødestedet for et mangfoldigt kulturliv med en mangfoldig tilgængelig f eksibilitet.

Området omkring hal og skole kan blive fremtidens mødested for kulturlivet. Området har de elementer der skal til for at skabe et centalt mødested for landsbyen.

Metode og analyse

Hensigt Overordnet arbejdes der med et sammenhængende område, som i videst mulig grad tilgodeser forskellige interessenter.

Tilgang For at kunne diskutere en plan for området, hvor udgangspunktet for arbejdet tager afsæt i holdninger og visioner fra en bred vifte af interessenter, f nder vi det nødvendigt at opstille en række principper for processen.

Fleksibilitet og foranderlighed Aktiviteterne er en fusion mellem idræt, skole, pasning og kulturaktiviteter. Flere funktioner skal bruge de samme faciliteter. Samtænkning af aktiviteter for at optimere udnyttelsen af den nuværende bygningsmasse.Sikre en multifunktionel mangfoldighed.

Åbenhed facilitterne skal været præget af gennemsyn og synlighed. Aktiviteter og rum skal kunne forandres over tid. Etablere faciliteter for det uforudsete.Aktiviteterne er til gensidig inspiration - skaber liv,

Det lokale Stedets identitet udspringer af stedets nuværende forhold og de fremtidige ønsker. En evt. haludvidelse bør indtænkes i landsbyudviklingen og ikke kun være en sag for hal og forening.

Sammenhæng De forskellige kulturers samarbejde er en forudsætning for en forandringsproces. Der skal være plads til f ere forskellige kulturelle aktivitets-former - der skal tilføres og ikke fratages.Kultur, facilitet, organisering og kommunikation hænger tæt sammen.

Ådum er et sogn med 820 indbyggere. Af dem bor 239 i Ådum by.

Ådum ligger i den sydlige del af Ringkøbing-Skjern kommune , hvor Regionerne Midtjylland og Syddanmark mødes. Miljøet er som på landet, når det er bedst: man har betydning for hinanden og hjælper hinanden.

Naturen rummer det f ade vestjyske landskab, men også bakketoppe med en stor-slået udsigt. Omme å løber gennem den nordlige del af sognet. Naturstier omkring byen fører forbi gravhøje, kulgrave med dybe søer og høje toppe med varieret beplantning, vandløb samt skov- og landbrugsområder.

Aadum I&U Foreningen har 402 medlemmer, 2010 tal. ( 2009: 534 medlemmer) Der er sket en medlemsnedgang i fodbold og håndbold på 97 medlemmer og en fremgang på 29 medlemmer hos gymnastik.

Metode og analyse Stedet

Kilde: http://www.aadum.com/ http://www.aadum.com/aadum-iogu/ DGI Vestjyllands medlemsstatistik.

Stedets lag Metode og analyse

Aktivitet

SkoleaktivitetForeningsaktivitetForsamlingsaktivitet

Kultur

ForeningskulturSkolekulturInstitutionskultur

Organiseret kultur

Karakter

ArbejdspladsForeningslivForsamlingslivSkoleliv

Linjer

Faste forbindelseslinjermed en bygningsmur

Landskab

Landsbylandskab

Punkter

SkoleHalP-pladsGrønne arealerLandsby

Mødet

Rekreativt mødeEventArrangement Offentlig mødeInstitutions møde

Projekt

ForeningsudviklingAktivitetsudviklingFacilitetsudvikling

Et indspark til udviklin-gen af en samarbejds-kultur

Fladen

Åben f ade med beplant-ningslinjer

Bygningsmasse

Hal

Metode og analyseForbindelseslinjer og aktivitetszoner

Forbindelseslinje

Fordelingspladsog aktivitetszone

Forbindelseslinje

Forbindelseslinje

Fordelingsplads

Aktivitetszone

Aktivitetszone

Aktivitetszone

Aktivitetszone

Mål Forbindelseslinjer og aktivitetszoner (bygning)

Aktivitetszoner

Forbindelseslinjer

Metode og analyse Metode og analyse

45 m

25 m

24 m

5 m

9 m

6

m 3 m

5 m

25 m

8 m

38 m

30 m

24 m 64 m

79 m

69 m

136 m

19 m

26 m

20 m

50 m

27 m

25 m

rumrammer

facilitete

r

projekt

aktiviteter

kulturlivroller

Produkthvilken aktivitet og kultur?hvem skaber aktivitetenog kulturen?

Proceshvordan organiserer vi os?hvordan skaber i drift i det vi gerne vil?

Kommunikationhvem og hvordanfortæller vi om voreside og aktivitet?

Faciliteterhvilke nye faciliteter?hvordan udnytter vide nuværende rumog rammer?

kommunikation

synliggørelse

branding

organisa

tionsfo

rm

og drift

sform

omverden

omverden

Projekt- og udviklingsmodelMetode og analyse

rumrammer

faciliteter

kommunikationsynliggørelse

branding

Foreningsbaseret fi tnes/

motionsrum/spejlsalBørnerum – cafeområde –

ungdomsklubInternetcafe – sunde cafe

FritidsklubNyt indgangsparti

+ omklædningsrumDanserum med spejleFælleskontoretWellnessrumSpringgrav

Hjemmesiden skal opdateres hele tidenBlive bedre til at tænke frem adUdarbejde en brugerundersø-gelse af behov for nye tiltag

Aadumhallen

Open airFamilieidræt

BoldaktiviteterZumbaLøbeklub

Spinning Familiebanko

Familieaften med spisning aktiviteter med udlændinge

Flere aktiviteter i hallen også i weekenden

Booking system via Conventus til hallen og andre faciliteter

UngegruppenGode til at tage hensyn til hinandenGymnastik i hallen, effektiv tid med

god plads Hallens/i & u’s økonomi

ConventusVi er ene om hallen og kan få de

gode timerFritidsklub

Årsabonnement

aktiviteterkulturliv

organisation og driftbruger/borgerforening

Metode og analyseIndsamling

Facilitet Kultur/aktivitet Drift/ organisering BrandingHallerneHallens sammenhæng med skolen, og det omkringliggende arealLys og forbindelseslinjer

Fitnesscenter MotionslokaleBadefaciliteter

UdbygningAnkomstarealDepotrumSpringgravGlasvægge

Sammenhæng mellem ude og indeMultibaneKoble fodboldbaner tættere til cafeterietKlatrevæg og basket/street aktiviteter foran og bag hallen

CafeEn cafe/ mødestedet for byen. info områ-der, internet cafe. Cafeteriet skal være centralt placeret og synligt. Spillecafe, pc, ludo osv. Nyheds- og bibliotekscafe

Idræts/Aktivitet udviklingLøbMotion og f tnessDansZumbaMere baskerball

Kultur/Aktivitet udviklingBankoÅbent hus dage i hallenWelness aftenDanseskole, Store legedag Fællessang og foredragFlere sociale aktiviteter på tværs med f.eks. fællesspisning,Familiearrangementer og aktiviteter på tværsÅben halStorskærmsarrangementer

Udvikling af samarbejdet Mere samarbejde på tværs Godt samarbejde og ny organiseringEn forening en halIkke dit men voresSamarbejde mellem hal, forening og skole

Foreningsudvikling Nedsætte projektgrupperSamarbejde mellem afdelingerMålrette leder og instruktøruddannelseÅrlig træner og lederdag

Udvikle tilgængelighed og f eksibilitetFleksibel hal med f ere forskellige aktiviteterUdvikle en cafeBruge de frie banerGymnastikken skal frem i lysetMotion og f tness skal frem i lysetFleksibel hal med f ere forskellige aktiviteter

Drift udviklingOnline bookingklippekort system til sund mad

BrandningFælles hjemmesideBy portal Aktiviteter for andre brugergrupperFælles eventdage for landsbyenFælles markedsføring

InfoOpslagstavlenInfo områder i hallen

StemningsudviklingHyggelige omgivelser i cafe og fælles arealer - cafestemningLandsbystemningLyse rum

Hvad går godt i Aadum I & U

Dame fodbold udendørsDrengefodbold ude og inde

Basketball (udlændinger)Dame og herre fodbold indendørs

Børneidræt i hallen = flere muligheder

PetanqueBowls

UngegruppenLoppemarkedetGode til at tage hensyn til hinanden

Gymnastik i hallen, effektiv tid med god plads

Hallens/i & u’s økonomiConventus

Vi er ene om hallen og kan få de gode timer

Hvad ønsker viBooking system via Conventus til hallen og andre

faciliteterFamilieaften med spisning + aktiviteter

” ” med udlændingerZumba

LøbeklubSpinning

Flere aktiviteter i hallen / også i weekenden

Lave en brugerundersøgelse af behov for nye tiltag

Foreningsbaseret fitnes/motionsrum/spejlsal

Børnerum – cafeområde – ungdomsklub

Internetcafe – sunde cafeFritidsklub

Hjemmesiden skal opdateres hele tiden

Blive bedre til at tænke fremtidig

FamiliebankoNyt indgangsparti + omklædningsrum

Open airFamilieidræt

Boldaktiviteter / håndboldDanse rum med spejleÅrsabonnementFælleskontoretWellnessrum

Springgrav

Metode og analyseTemaopsamling

Nuværende forhold eksteriørBilledregistrering

a

ab

b

Nuværende forhold interiørBilledregistrering

Nuværende forholdOversigtsplan

5 x 5 meter

Skolebygningerne og hallen er sammenbyggede med parkeringsplads mod syd og idrætsarealer mod nord.

9

8

7 6

6 10

2

1

4

3

5

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Hal

Parkering

Cafeteria

Terrasse

Indgang

Skole

Forening

Omklædniung

Idrætsareal

Skolegård

Nuværende forholdDisponeringsplan

5 x 5 meter

Adgangsvejene i bygningerne er uden større lysåbninger. Bygningen og de enkelte rum er stærkt funktionsopdelte.

5

6

11

1

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

3

5

10

4

9

2

7 8 8 8

Hal

Cafeteria

Toileter

Mellemgang

Terrasse

Boldrum

Omklædning

Bad og toilet

Forening

Indgang

Parkering

Nuværende forholdFacader

5 x 5 meter

Facaderne er uden tydelig indgang-ankomst og har et lukket udtryk.

1

1

1

2

2

3

44

3

5

6

6

6

7

7

5

8

8

Hal

Cafeteria

Mellemgang

Indgang

Forening

Skole

Omklædning

Terrasse

Depot

Café

Hal

ToiletToilet

Indgang

Foreningshus

OmklædningOmklædning

Omklædning

Toiletter

Omklædning

Mellemgang

Institution

Institutioner

Cykelskure og hus

Skolegård

P-plads

Idrætsplads

Legeplads

Nuværende forholdPerspektiv

HovedgrebIdèI Aadum kan ideén sammenlignes med en vandmand.Der er faste områder som forbindes af lys, gennemsyn, forbindelse og rumdeling.Nye fordelingslinjer skaber muligheder for f eksibilitet i rumudnyttelsen.

Lys

Gennemsyn

Fordeling

Hovedgrebsplan

Fordelingstorv

Fordelingstorv

Fordelingslinje

Facadeudtryk

Ny og tilbygning

2.

1.

Udsyn, indsyn og gennemsynUoog

En ny sidebygning (1) kan enten pla-ceres på den ene eller den anden side af bygnings-kroppen.

Hvis der ønskes en tættere sam-menhæng med den øvrige bygnings-massse bør nybyg-ningen placeres ind mod stadion og skolen (2).

Med udgangs-punkt i vores analyse og jeres indspark har vi valgt at give tre løsningsforslag på opgaven.

De tre løsnings-forslag kalder vi:

A.som vi plejer

B.på vej

for det ukendte

i

i.

skolekultur

foreningskultur

landsbykultur

landsbyen

fælles mødestedfor kultur, idræt og skole

halkultur

på vej

landsbykultur fælles mødested forlandsbyens forskellige

kulturer

mod ukendte horisonter

landsbyenskolekultur

halkulturforeningskultur

- i hvilken grad kultur samtænkes i forhold til den multifunktionelle struktur

kultursymbol

Kulturel- og funktionelintegrering

planstruktur

skolekultur

foreningskultur

landsbykultur

landsbyen

mødestederfor kultur, idræt og skole

halkultur

som vi plejer