Få ny viden og inspiration · 2015-08-08 · krav til kompetenceudvikling, læring, ledelse samt...

Medarbejdertilbud efterår 2015 for ansatte ved Rigshospitalet

Få ny viden

og inspirationTilmeld dig 1 hold på Folkeuniversitetet gratis med Rigshospitalet

Folkeuniversitetet

Gå ind på hjemmesiden for Folkeuniversitetet i Emdrup www.fuau.dk, og vælg menupunktet ’specialaftaler’ nederst i midten for at starte din tilmelding.

Vælg herefter det hold, du ønsker at tilmelde dig, og gennemfør tilmeldingsproceduren.

Tilmeldingen er først afsluttet, når du kan udskrive et adgangskort, så du kan roligt starte en tilmelding, som beskrevet ovenfor, hvis du blot vil se, hvad du kan tilmelde dig.

Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter ‘først til mølle’-princippet.

1

3

4 Du kan tilmelde dig 1 hold gratis.

Tilmelding til øvrige hold kan foretages udenfor special-aftalen til normal pris.

2

Sådan gør du:

UndervisningsstedAU Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 KBH NV

FolkeuniversitetetTlf. 88 43 80 00 www.fuau.dk

3 SAMFUND OG VERDEN

Store samfundstænkere

Holdnummer: 1522-030Dato: 19/10, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164

En idé kan ændre verden markant. Vores

samfund i dag bygger på ideerne fra de

største samfundstænkere gennem tiden. De

teoretiserede over samfundets opbygning

og analyserede det moderne liv. Deres per-

spektiver og analyser har haft afgørende

betydning for fremtidens samfundsudvikling

og samfundssyn, og de har præget politikere

og embedsmænd op gennem 1900-tallet og

frem til i dag. Få indblik i de store samfund-

stænkeres personlighed, deres banebryden-

de ideer, og hvorfor netop deres tanker har

sat et tydeligt præg på deres eftertid.

19/10: Max Weber. Hans Henrik Bruun,

adjungeret professor i sociologi,

Københavns Universitet

26/10: John Maynard Keynes. Jesper

Jespersen, professor i økonomi,

Roskilde Universitet

02/11: Émile Durkheim. Jonas Lieberkind,

lektor i pædagogisk sociologi, Aar-

hus Universitet

09/11: Erving Goffman. Michael Hviid

Jacobsen, professor i sociologi,

Aalborg Universitet

16/11: Karl Marx. Anne-Marie Eggert

Olsen, lektor i filosofi, Aarhus Uni-

versitet

23/11: Jürgen Habermas. Heine Ander-

sen, professor emeritus i sociologi,


Danmark i det 21. århundrede

Holdnummer: 1522-033Dato: 1/9, 5 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164

Det er et tilbagevendende spørgsmål, navnlig i

krisetider: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Besvarelsen af spørgsmålet er vigtigt, for det er

nutidens beslutninger, der i varierende grad vil

være medbestemmende for ’fremtidens Dan-

mark’. Det er der en række historiske eksempler

på. I denne forelæsningsrække søger vi at tegne

nogle billeder af Danmark, der strækker sig en

generation eller mere frem. Danmarks fremtid

kan naturligvis ikke ses uafhængigt af, hvorledes

verden omkring os vil forme sig. Men gennem po-

litiske beslutningsprocesser, både her i landet og

i EU, er vi selv med til at præge vores fremtid. Det

viser historien – fremtiden er ikke prædetermine-

ret, men kan demokratiet klare udfordringen?

01/09: ’Fremtidens Danmark’ i historisk perspektiv: 1864, 1918, 1945, 1990. Niels

Kærgård, professor i økonomi, Køben-

havns Universitet

08/09: Hvad skal vi leve af? Udfordringer for dansk økonomisk politik. Jesper

Jespersen, professor i økonomi, Roskilde

Universitet

15/09: Et bæredygtigt Danmark i 2050 – set i et globalt perspektiv. Lars Josephsen,

cand.scient., Master of Public Policy

22/09: Danmark 2030 – 2050: Teknologiud-vikling og demokratisk styring. Lene

Rachel Andersen, forfatter

29/09: Danmark i Europa. Uffe Østergaard, pro-

fessor i historie, Copenhagen Business

School

Indblik i Europa

Holdnummer: 1522-034Dato: 31/8, 7 mandage (Ingen undervisning 12/10)Tid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 730 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Tilrettelægger: Rasmus Leander Nielsen, ph.d., eks-tern lektor i statskundskab, Københavns Universitet

Massearbejdsløshed, aldrende befolkning, nye

sikkerhedspolitiske udfordringer og politisk radi-

kalisering. Man skal ikke lede længe for at finde

de negative historier om Europas situation lige

nu. Optimismen efter udvidelsen af EU er afløst af

dommedagsprofetier, og flere europæiske lande

foretrækker enegang frem for samarbejde. Hvor

slem er situationen lige nu? Og er der overho-

vedet nogen lyspunkter? Forelæsningsrækken

tegner et billede af Europas politiske og kulturelle

geografi midt i en krisetid og med til tider uover-

skuelige udfordringer.

31/08: Stormagt eller museum? Europa i frem-tiden. Jens Ladefoged Mortensen, lektor

i statskundskab, Københavns Universitet

07/09: Folket og Europa. Er EU-folkeafstem-ninger en god idé? Rasmus Leander

Nielsen, ph.d. og ekstern lektor i stats-

kundskab, Københavns Universitet

14/09: Tragedien i Middelhavet. Europa og bådflygtningene. Hans Lucht, antropo-

log og seniorforsker, Dansk Institut for

Internationale Studier

21/09: Hvor er den europæiske økonomi på vej hen? Mikkel Høegh, cheføkonom, Tænke-

tanken Europa

28/09: Nye regionale nationalismer. Uffe Øster-

gaard, professor i historie, Copenhagen

Business School

05/10: Findes der en løsning for Grækenland?

Tom Kristensen, ekstern lektor i græken-

landsstudier, Københavns Universitet

19/10: Et anspændt forhold. Ukraine, Rusland og EU. Søren Riishøj, lektor emeritus i

statskundskab, Syddansk Universitet

Samfund og verden

4 SAMFUND OG VERDEN

Konkurrencestaten – den nye velfærdsstat?

Holdnummer: 1522-024Dato: 9/11, 5 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 530 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Lars Bo Kaspersen, professor i statskundskab, institutleder, Københavns Universitet

Den danske velfærdsstatsmodel er i stigende grad omstridt. ”Vi er

gået reformamok det seneste år”, lød det i begyndelsen af 2013 fra

Helle Thorning-Schmidt til verdenseliten i Davos, Schweiz. Reformer

af dagpenge-, kontanthjælp-, SU- og skattesystemet er blandt nogle

af de tiltag, der er blevet gennemført de seneste år. Bjarne Corydon

har sågar erklæret konkurrencestaten for den moderne velfærdsstat.

Corydon er ikke alene. Politikere, embedsfolk og forskere hævder med

jævne mellemrum, at vi lever i konkurrencestatens tidsalder, og at re-

former på alle centrale velfærdsområder derfor er nødvendige. Argu-

mentet er især den intensiverede globale konkurrence. Men hvad er

det egentlig for nogle udfordringer, vi går i møde? Og hvordan griber

vi dem an?

09/11: Hvorfor har vi en velfærdsstat?16/11: Globaliseringen som udfordring23/11: Sammenhængskraften som velfærdsstatens

forudsætning30/11: Civilsamfundet som en løsning?07/12: New Public Management – tid til en revurdering?

Frontlinjer – med medierne og militæret i krig

Holdnummer: 1522-026Dato: 1/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164

Hvordan forenes forsvarets og mediernes virke samt forskelligartede interesser i

en krigssituation? Kan den perfekte balance i dette samarbejde opnås? En forsker,

en journalist og en general giver hver deres bud på, hvordan samarbejdet mellem

medierne og det danske forsvar kan forbedres, så demokratiet sikres. De tager ud-

gangspunkt i konkrete erfaringer fra felten samt analyser af, hvordan forsvaret og

mediernes relation har udviklet sig gennem tiden. Weekendforelæsningen tager afsæt

i bogen ’Frontlinjer – Med medierne og militæret i krig’ (Djøf Forlag), der kan inklu-

deres i købet.

10.00: Medierne og militæret i krig med hinanden. Jens Ringsmose, institutleder,

lektor i krigsstudier, Syddansk Universitet

11.45: Frokostpause12.30: Journalister i krig. Charlotte Aagaard, udenrigsjournalist, lektor i journali-

stik, Syddansk Universitet

14.30: Erfaringer fra Irak og Afghanistan. Hans-Christian Mathiesen, generalma-

jor, chef for Hærstaben

5 ORGANISATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION

Det gode arbejdsliv


Vækkeuret ringer, og endnu en arbejdsuge venter forude. Vi bruger en stor del af vores

vågne timer på vores job, og for de fleste af os betyder vores arbejde rigtig meget – meget

mere end bare det at få mad på bordet. Samtidig er grænsen mellem vores arbejdsliv og

privatliv udflydende, og mange tager arbejdet med hjem både mentalt og fysisk. På flere

måder fylder vores arbejde altså i vores liv. Vi lægger meget energi i det, og vi får energi af

det. Det betyder, at vi stiller høje krav til, at vores arbejde er udviklende, sjovt og berigende.

Forelæsningsrækken stiller skarpt på det gode arbejdsliv fra forskellige perspektiver og

ser på, hvordan du kan skabe mere glæde og trivsel i dit daglige arbejde. Hør, hvordan det

gode arbejdsliv kan blive endnu bedre.

31/08: Selvledelse og det gode arbejdsliv. Anders Raastrup Kristensen, ekstern lektor i

ledelse, Copenhagen Business School

07/09: Distancearbejde på moderne arbejdspladser. Peter Holdt Christensen, lektor i

organisation og ledelse, Copenhagen Business School

14/09: Håndter stress på arbejdet. Charlotte Ann Gadegaard, ph.d.-studerende i psyko-

logi, Arbejdsmedicinsk Klinik Herning

21/09: Historiefortælling og mening i arbejdslivet. Henrik Krogh, konsulent, skuespiller

og spiludvikler, Klods-Hans for viderekomne

28/09: Fælles interesser blandt ledere og medarbejdere. Michael Nørager, ph.d. og

lektor i innovation og forandringsledelse, Aarhus Universitet

05/10: Social intelligens i arbejdslivet. Lone Belling, cand.phil. og organisations- og

ledelseskonsulent, Liv og Lederskab

Følelser i ledelse


Moderne ledelse handler i høj grad om følelser: Om at lukke op

for kreativitet i organisationen og skabe motivation, selvledelse

og empowerment hos de ansatte. Ledere i dag bedømmes ikke

kun på deres evne til at skabe gode resultater på bundlinjen

men også på deres evne til at håndtere følelser hos sig selv og

andre. Forelæsningsrækken introducerer til teorier om følelser i

organisationer og giver konkrete bud på, hvordan ledere kan ar-

bejde positivt med empowerment, dynamik, nærvær og empati.

Rækken peger også på nogle af de faldgruber, ledere bør undgå

i ’følelsesarbejdet’. Forelæsningerne er baserede på første bind

i serien ’Moderne arbejdsliv’, ’Følelser i ledelse’ (Klim), som kan

inkluderes i prisen.

31/08: Ledelse og følelser i organisationer. Claus Elmholdt,

lektor i ledelses- og organisationspsykologi, Aalborg

Universitet

07/09: Empatisk ledelse. Steen Hildebrandt, professor i ledelse,

Aarhus Universitet

14/09: Det møgbeskidte lederteam. Morten Kusk Fogsgaard,

cand.psych., erhvervs-ph.d.-stipendiat i ledelses- og

organisationspsykologi, Aalborg Universitet

21/09: Ledelse, flow og mindfulness. Frans Ørsted Andersen,

lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

28/09: Ledelse der skaber empowerment. Poul Poder, lektor i

sociologi, Københavns Universitet

Organisation, ledelse og kommunikation


Tredje generations coaching

Holdnummer: 1522-038Dato: 3/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Maks. 30 deltagereSted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Reinhard Stelter, professor i coaching- og sportspsykologi, Københavns Universitet

Ønsker du at få indblik i den nyeste og banebry-

dende udvikling inden for coaching, og er du parat

til at tænke dialoger og samtaler på en ny måde?

Coaching er blevet et betydningsfuldt redskab i

hverdagen, fordi samfundet hele tiden stiller nye

krav til kompetenceudvikling, læring, ledelse samt

team- og organisationsudvikling. Coaching kan

hjælpe til at skabe ny viden og mestring af sociale

forhandlinger. Forelæsningen dykker ned i coaching

og coachingpsykologiens verden og beskæftiger

sig med aktuel samfundsforskning, nye læringsteo-

rier og diskurser om det personlige lederskab. Lær,

hvordan du med det nye udviklingsværktøj ’Tredje

generations coaching’ kan være med til at udvik-

le værdiorienterede samtaler, der skaber ny viden,

refleksioner og perspektiver. Og bliv klogere på,

hvordan du finder kernen i motivationen hos den

enkelte, i teamet eller organisationen ved at udvik-

le en ny dialogkultur. Forelæsningen er baseret på

bogen ’Tredje generations coaching’ (Dansk Psyko-

logisk Forlag).

Samskabelse på dagsordenen

Holdnummer: 1522-276 Dato: 8/9, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164

Udfordringen er åbenlys. Vi skal have mere velfærd for

mindre. Gøre ældre selvhjulpne, skabe sammenhæng

i sundhedsydelserne, undgå at unge falder ud over

kanten og løse energiproblemer. Det kræver grænse-

krydsende og samskabte løsninger, hvor mange for-

skellige parter er med. Og det skal ske uden, at enkelte

særinteresser blokerer for gode fælles løsninger. Hvis

vi skal lykkes med den dagsorden, kræver det et ra-

dikalt brud med den måde, vi tænker organisation og

ledelse på. Forelæsningsrækken giver forskellige bud

på, hvad der skal der til for at finde de løsninger, der

holder. For hverken kommune, region, energiforsyning

eller de frivillige organisationer kan alene. Hvordan

kan samskabelse skabe værdi i organisationer, og

hvilket lederskab er nødvendigt i den samskabende

organisation?

08/09: Samskabelse på dagsordenen. Manon de

Jongh, dr. i organisationspsykologi og cand.

comm. i organisatorisk adfærd, UKON

15/09: Magt og politik i offentlige organisatio-ner. Morten Kusk Fogsgaard, cand.psych.,

erhvervs-ph.d.-stipendiat i ledelses- og


22/09: Hvordan skaber samskabelse værdi i orga-nisationer? Cecilia Rebild, cand.merc.int. og

master i organisationspsykologi, UKON

29/09: Ny velfærd, nyt lederskab. Hanne Dorthe

Sørensen, forfatter og forandringsleder,

Lederskabelse

06/10: Den samskabende organisation. Mor-

ten Kusk Fogsgaard, cand.psych., er-

hvervs-ph.d.-stipendiat i ledelses- og


Fagre nye digitale verden


Den digitale revolution har i de sidste

årtier fundamentalt ændret de måder,

vi lever på, organiserer os i samfundet

og bedriver virksomhed. Det handler

ikke bare om overgangen fra fastnet til

smartphone. Eller fra papirbaseret kom-

munikation til it-løsninger. Nej, foran-

dringen er mere fundamental. Få en tan-

kevækkende introduktion til de seneste

digitale trends – og hør, hvad de betyder

for din arbejdsplads, virksomheden og

din hverdag med familien og vennerne.

Vi har samlet holdet, der kan gøre dig

klogere på, i hvilken retning de digitale

vinde blæser.

01/09: Den digitale udvikling. Christi-

an Schwarz Lausten, direktør,

Seismonaut

08/09: Sociale medier. Annette Ager-

dal-Hjermind, adjunkt i sociale

medier, Aarhus Universitet

15/09: Crowdfunding. Jan Warhuus,

adjunkt i marketing og organi-

sation, Aarhus Universitet

22/09: Det digitale byliv. Martin Bryn-

skov, lektor i digital urban living,

Aarhus Universitet

29/09: Interaktion i bevægelse. Kaj

Grønbæk, professor i datalogi,

Aarhus Universitet


Nudging - et redskab til adfærdsforandring

Holdnummer: 1522-036Dato: 31/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Pelle Guldborg Hansen, adfærds-forsker, Director of ISSP og formand for Dansk Nudging Netværk, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet

Hvordan får man folk til at spise sundere,

agere mere miljørigtigt og køre sikkert i tra-

fikken? Forbud, fedtafgifter og fartbøder er

klassiske værktøjer, men en prisstigning re-

sulterer ikke altid i skrabet smør på brødet,

og muligheden for en fartbøde får ikke alle

til at løfte foden fra speederen. Nudging er et

nyt værktøj til adfærdsforandring. Et ’nudge’

er et velment puf i den rigtige retning. I prak-

sis kan det fx være farvede fodspor på gaden,

der fører til en skraldespand. Dette puf kan få

flere mennesker til følge sporene og smide

affald i skraldespanden i stedet for at smide

det tilfældigt på gaden. Nudge-tilgangen

bygger på indsigter fra adfærdsøkonomien

og kognitiv psykologi, der viser, hvordan det

er muligt at påvirke adfærd uden brug af, el-

ler som supplement til, de klassiske regule-

ringsstrategier: information, incitamentssty-

ring og direkte regulering. Ved kendskab til

disse psykologiske faktorer er det muligt at

udvikle effektive løsninger uden at gribe til

frihedsbegrænsende regulering. Bliv klogere

på nudge-tilgangen til adfærdsforandring i

teori og praksis, og få de etiske aspekter sat

i perspektiv.

Kroppens sprog i professionel praksis

Holdnummer: 1522-193Dato: 6/10, 1 tirsdagTid: 17.30-21.00Pris: 0 kr. (normalpris 390 kr.)Maks. 50 deltagereSted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Helle Winther, lektor i bevægelsespsykologi, Københavns Universitet

Kroppens sprog har stor betydning for autenticitet, nærvær, empati, lederskab, relationskompetence og kri-

sehåndtering i professionel praksis. Bevægelse og kropssprog er vores primære sprog. Ordenes strøm kan

stoppes, men kroppen er altid i bevægelse – altid kommunikerende. Alligevel er kroppen, og ikke mindst bevæ-

gelsen, overset i psykologien. Gennem et kalejdoskop af forskningsbaseret teori og praksisnære fortællinger

dykker vi denne aften ned i kropslighedens, sanselighedens og personlighedens betydning for professionel

kommunikation. Hør, hvordan kroppens sprog kan bruges i undervisning, supervision og personlig udvikling i

mangfoldige kontekster. Aftenen tager udgangspunkt i bogen ’Kroppens sprog i professionel praksis’ (Billesø

& Baltzer) og foregår i en vekselvirkning mellem teori, bevægelse og dialog.

Projektledelse

Holdnummer: 1522-043Dato: 19/10, 6 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 730 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Tilrettelægger: Henrik Schelde Andersen, chefkonsulent, COK

Få den nyeste viden, og bliv klædt på til at lede projekter. Den moderne medarbejder bliver mødt af høje og

ofte modstridende krav om struktur, overblik, samspil og processtyring. Samtidig arbejder projektledere ofte

under et stort tidspres, som betyder, at der ofte handles på baggrund af vaner og ’gammel’ viden. Nyere forsk-

ning peger på, at fremtidens projektledelse skal fokusere mere på projektets værdiskabelse, projektet som

sociale processer og projektdeltagerne som refleksive praktikere. Du vil blive introduceret til forskning, teorier

og metoder inden for en række områder, som vil kunne hjælpe dig til at navigere i komplekse sammenhænge,

hvor standardiserede processer sjældent er løsningen.

19/10: Styregruppen som medspiller og aktiv samarbejdspartner. Henrik Schelde Andersen, chefkonsu-

lent, COK

26/10: Evaluering af projekter. Peter Dahler-Larsen, professor i statskundskab, Københavns Universitet

02/11: Systematisk projektetablering og konfliktløsning. Pia Petersen, partner og seniorkonsulent, Agil

Procesforbedring

09/11: Modstand, angst og strategier i projektarbejde. Maibritt Højgaard, organisationspsykolog, ec2act

16/11: Agil ledelse af komplekse projekter – feedback og tilpasning. Henrik Sternberg, partner og senior-

konsulent, Agil Procesforbedring

23/11: Projektet som arena for kreativitet og innovation. Gry Guldberg Friis, konsulent, Gry Guldberg

Consulting


Dialogue Labs


Kunne du tænke dig at vide, hvordan man i profes-

sionelle kontekster på forskellig vis kan skabe rum

for nytænkning, nyskabelse og handle-, samværs- og

samtaleformer, der har blik og sensitivitet for ’det

endnu-ikke-tænkte’? Eller sagt med andre ord: Det

der gør os kreative, det der leder hen mod innovation,

det gode arbejdsliv og udvikling af et særligt orga-

nisatorisk mindset, hvor dialogen er central? Det nye

forskningsinitiativ på Aalborg Universitet, Dialogue

Labs, er optaget af det betydningsskabende, erfarin-

gen af meningsfuldhed og af det dybt forunderlige,

som arbejds- og hverdagsliv byder på, og som kan

være nøglen til at forandre og udvikle dette arbejds-

og hverdagsliv. Bliv præsenteret for de fire forskellige

”labs” og deres forskellige tilgange til at fremme ny-

tænkning – fra legens potentiale til undring i samta-

leprocesser.

09/11: Inquiry Lab. Helle Alrø, professor og leder af

Inquiry Lab, Aalborg Universitet

16/11: Play Lab. Ann Charlotte Thorsted, adjunkt

og leder af Play Lab, Aalborg Universitet

23/11: Wonder Lab. Finn Thorbjørn Hansen,

professor og leder af Wonder Lab, Aalborg

Universitet

30/11: Material Story Lab. Anete Mikkala Camille

Strand, adjunkt og leder af Material Story

Lab, Aalborg Universitet

Styr(k) kommunikationen

Holdnummer: 1522-045Dato: 1/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Undervisere: Kirstine Fabricius, cand.comm. i kommunikation og psykologi, underviser og forfatter. Katrine Bütow, cand.comm. i kommuni-kation, kultur og sprogmødestudier, kommunika-tionsmedarbejder i Udlændingestyrelsen

Alle kan kommunikere, men hvem har ikke prø-

vet at give en klar og tydelig udmelding, som

alligevel blev misforstået? I sådan en situation

kan følgende være et afgørende sprogligt vir-

kemiddel; ved at kommunikere om kommunika-

tionen, kan man styre og styrke den, og undgå

forvirring og misforståelser med samarbejds-

partnere, ledelse, venner og svigermor – dette

betegnes metakommunikation. Forelæsningen

giver en grundlæggende introduktion til dette

virkemiddel og kommer med praktisk anven-

delige eksempler på, hvordan man i hverdagen

fx kan guide et møde, vægte vigtige pointer i

et oplæg eller præge en diskussion på kontoret

eller over aftensmaden. Forelæsningen tager

afsæt i bogen ’Styr(k) kommunikationen – med

metakommunikative redskaber’ (Samfundslit-

teratur), som kan købes med rabat på dagen.

Pradoksledelse

Holdnummer: 1522-039Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Mette Thingstrup, cand.psych.aut., erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsykologi

Paradokser er… paradoksale: Umulige at

komme ud af og umulige at være i. At hånd-

tere kompleksitet står som en central ledel-

sesopgave. I paradoksledelse ses kompleksi-

tet som et grundvilkår frem for som noget,

der blot skal reduceres og eksekveres. For

selvom kompleksiteten og forvirringen kan

reduceres midlertidigt gennem regler, proce-

durer og stabile arbejdsgange, så skabes der

samtidig et behov for fleksibilitet, nytænk-

ning, kreativitet og udforskende adfærd i

organisationen. Dette er de paradoksale og

grundlæggende vilkår, som ledelse i dag må

rumme. Bliv klogere på, hvordan du kan be-

vare handlekraften i en hverdag fyldt med

paradokser, kompleksitet, modsætningsfyld-

te krav og ambivalens. Undervisningen hen-

vender sig til ledere, som søger en dybere

forståelse af, hvad det er for en disciplin, de

udøver samt alle andre med interesse for le-

delsesområdet. Undervisningen tager afsæt i

bogen ’Ledelse gennem paradokset’ (Dansk

Psykologisk Forlag).


Potentialeledelse

Holdnummer: 1522-261Dato: 15/12, 1 tirsdagTid: 17.30-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Søren Barlebo Rasmussen, ph.d., strategisk rådgiver og konsulent, Barlebo Konsulentvirk-somhed

Potentialeledelse handler om at lede engagerede og stærke individer, så de sammen udløser deres

fælles bedste mulige potentiale. Det handler om, at man leder noget immaterielt og potentielt,

der kan vokse frem – hvis man leder godt nok. Samtidig kan engagementet ikke bevæge sig i

alle retninger. Det skal i den sidste ende understøtte virksomhedens strategiske udvikling, som

bliver stadig vigtigere at få implementeret for at kunne klare sig i den globale udvikling. Denne

ledelsesopgave kan ikke klares ved traditionel hierarkisk ledelse, hvor man top-down kontrollerer

hverdagens produktion. En anden ledelsesform må til – potentialeledelse! Undervisningen tager

afsæt i Søren Barlebos nye bog ’Potentialeledelse – om strategisk ledelse i fagprofessionelle orga-

nisationer’ (Barlebo Forlag).

Det nyeste om ledelse, kommunikation og innovation

Holdnummer: 1522-049Dato: 2/12, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

Få indblik i de nyeste tendenser inden for ledelse, kom-

munikation og innovation. Hvordan leder man de selv-

ledende? Hvordan skaber man konsistens i sin kom-

munikation? Og hvordan bliver man mere innovativ?

Udfordringerne i det moderne arbejdsliv er mange, og

hvad der før blev anset som modsætninger ses i dag

som frugtbare udviklingsområder. Nye teorier, metoder

og begreber dukker op og tilbyder nye strategier til at

håndtere aktuelle udfordringer. Bliv opdateret på den

nyeste viden, når tre eksperter udfolder de væsentligste

nye udviklingsretninger, teorier og begreber.

02/12: Ledelse. Steen Hildebrandt, professor i ledelse,

Aarhus Universitet

09/12: Kommunikation. Lars Thøger Christensen, pro-

fessor i kommunikation, Copenhagen Business

School

16/12: Innovation. Steen Høyrup Pedersen, lektor

emeritus i pædagogik og innovation, Aarhus

Universitet

Fordybelsen i lederskabet

Holdnummer: 1522-262Dato: 15/12, 1 tirsdagTid: 17.30-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Michael Stig Ørbech, organisationskonsulent, cand.polyt., MPO og psykoterapeut

I menneskehedens historie har der både i det personlige

og i det organisatoriske lederskab altid været vigtige be-

slutninger at træffe. Men vi lever i forandringens tidsal-

der, hvor antallet af personlige eksistentielle spørgsmål

og omstillinger i arbejdslivet for en gennemsnitsdansker

er mere omfangsrige og komplekse end tidligere. Det

kræver, at vi alle, privat og på arbejdet, er gode til at

træffe beslutninger. Men hvordan gør vi det? Og på hvil-

ket grundlag? Undervisningen denne aften sætter fokus

på fordybelsen som en disciplineret praksis, der under-

støtter bedre beslutninger, personligt såvel som i grup-

per. Forvent en lærerig og underholdende aften, hvor

der veksles mellem oplæg, dialog og øvelser. Forelæs-

ningen henvender sig til ledere, konsulenter, proceslede-

re, terapeuter, coaches og alle andre med interesse i at

håndtere refleksion og fordybelse på det personlige plan

eller i team og grupper. Undervisningen tager bl.a. afsæt

i ’Livgivende Samtaler og Relationer’ og ’Velfungerende

Grupper og Team’ (Hans Reitzels Forlag/Gyldendal).

10 PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK

Kort og godt om stress

Holdnummer: 1522-052Dato: 2/9, 1 onsdagTid: 17.30-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164

Store præstationskrav på jobbet og i privatlivet. Hjertebanken,

søvnløshed og hovedpine. Mange kender til presset, og sta-

dig flere ender med en sygemelding fra jobbet. Det skønnes, at

250.000-300.000 danskere i dag lider af alvorlig stress. Men hvad

vil det egentlig sige at være stresset? To eksperter præsenterer

denne aften den nyeste viden om stress og giver gode råd med

på vejen – kort og godt. Hvordan føles stress i kroppen? Hvordan

behandles det, og hvad kan man selv gøre? Hvordan skal man

forholde sig til stress i arbejdslivet og i familien? Og hvordan kan

man hjælpe sine nærmeste, hvis de bliver ramt? Hør også om livet

efter stress – bliver man den samme igen efter en sygemelding?

Undervisningen tager afsæt i bogen ’Kort & godt om STRESS’

(Dansk Psykologisk Forlag).

17.30: Hvad er stress, og hvad kan vi lære af stress? Bo

Netterstrøm, seniorforsker i arbejds- og miljømedicin,

Bispebjerg Universitetshospital

19.15: Pause19.45: Livet efter stress. Pernille Rasmussen, erhvervspsyko-

log, cand.psych.aut., GrowPeople

Personlighedspsykologi

Holdnummer: 1522-050Dato: 31/8, 9 mandage (Ingen undervisning 12/10)Tid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 930 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164

Mennesker er på mange måder både meget ens og meget forskellige. Vi synes fx alle

at have et behov for at blive anerkendt som ligeværdige af vores medmennesker, men

måden hvorpå vi søger anerkendelse kan være meget forskellig. Nogle mennesker er

grundlæggende udadvendte og spontane, mens andre i højere grad er tilbageholdne

og generte. Hvilke egenskaber og væremåder gør os til dem, vi er, og hvor stammer

disse personlige karakteristika fra? Er de medfødte eller tillærte evner? Med afsæt i

den nyeste forskning og teoriudvikling giver forelæsningsrækken en introduktion til en

af psykologiens hoveddiscipliner, personlighedspsykologi. Undervisningen dykker ned i

menneskets individuelle særpræg, identitet, følelser, adfærd og forestillinger. Forelæs-

ningsrækken tager afsæt i udgivelsen ’Personlighedspsykologi’ (Hans Reitzels Forlag).

31/08: Introduktion til personlighedspsykologi. Jesper Dammeyer, lektor i person-

lighedspsykologi, Københavns Universitet

07/09: Trækpsykologi. Jesper Dammeyer, lektor i personlighedspsykologi, Køben-

havns Universitet

14/09: Kognitiv psykologi. Lasse Meinert Jensen, postdoc i personlighedspsykologi,


21/09: Humanistisk psykologi. Lise Rasmussen Granslev, cand.psych., Københavns

Universitet

28/09: Fænomenologi. Tone Roald, adjunkt i personlighedspsykologi, Københavns

Universitet

05/10: Psykoanalyse. Kirsten Hyldgaard, lektor i pædagogisk filosofi, Aarhus Univer-

sitet

19/10: Sociokulturelle teorier. Mads Bank, postdoc i narrativ psykologi, Københavns

Universitet

26/10: Narrativ personlighedspsykologi. Mads Bank, postdoc i narrativ psykologi,


02/11: Evolutionspsykologi og afslutning. Simo Køppe, professor i almen psykologi,


Psykologi, sundhed og pædagogik


Demens og Alzheimers sygdom

Holdnummer: 1522-054Dato: 3/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Steen Gregers Hasselbalch, professor og overlæge i demenssygdomme, Københavns Universitet og Rigshospitalet

Flere og flere mennesker lider af demens.

Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag

til tilstanden, som kan ramme folk helt ned til

40-års alderen. Og selvom cirka 85.000 dan-

skere er ramt af demens, hersker der stadig

forvirring omkring aldring og demens. Hvad

er demens og Alzheimers sygdom egentlig?

Hvordan giver sygdommen sig til kende?

Og hvad kan vi gøre ved sygdommen i dag?

Hvor langt er forskerne verden over i jagten

på at finde en medicin mod en sygdom, som

i dag kun kan behandles med symptomlin-

drende medicin? Og kan man selv gøre no-

get for at undgå at blive ramt af demens?

Undervisningen stiller skarpt på den nyeste

viden om demens og Alzheimers sygdom

samt forebyggelse af intellektuel svækkelse.

10.00: Fakta om demens og forskningsre-sultater – med fokus på Alzhei-mers

12.15: Frokostpause13.00: Behandling af demens14.30: Forebyggelse set i lyset af den

nyeste forskning

Angst hos børn


Angstlidelser er den hyppigst forekom-

mende psykiske lidelse i barndommen. Det

anslås, at ca. én ud af syv børn og unge på

et tidspunkt opfylder kriterierne for en psy-

kiatrisk angstdiagnose. Ubehandlet angst

har massive negative kort- og langsigtede

konsekvenser. Angst i barndommen er sam-

menfaldende med mobning, skolevægring,

skolefaglige problemer og social isolation. På

længere sigt øger ubehandlet angst risiko-

en for depression og misbrug i voksenlivet.

Men hvad er angst, hvornår er det normalt

at være bange og bekymre sig, og hvornår

bliver det et problem? Forelæsningsrækken

giver indblik i de hyppigste angstdiagnoser,

effektive behandlingsmetoder med afsæt i

kognitive og adfærdsterapeutiske princip-

per, og hvordan angst i barndommen ikke

kun påvirker det angste barn, men hele fami-

lien og andre pårørende.

22/09: Hvad er angst, og hvad skyldes det? Nicoline Normann, cand.

psych., videnskabelig assistent og

Sofie Wille Østergaard, cand.psych.,

videnskabelig assistent, Center for

Angst, Københavns Universitet

29/09: Behandling af angst. Nicoline Nor-

mann, cand.psych., videnskabelig

assistent og Sofie Wille Østergaard,

cand.psych., videnskabelig assistent,

Center for Angst, Københavns

Universitet

06/10: Angst, pårørende og familien. En hverdag med angst. Sofie Wille

Østergaard, cand.psych., videnska-

belig assistent og Marie Tolstrup,

cand.psych.aut., videnskabelig assi-

stent, Center for Angst, Københavns

Universitet

Sund aldring

Holdnummer: 1522-065Dato: 2/9, 4 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Det gode seniorliv handler om mulighederne for at leve

et aktivt liv – både fysisk og socialt. Selvom det er et

faktum, at vores krop ændrer sig med alderen, viser den

nyeste forskning, at vi selv kan gøre meget for at befinde

os godt i vores krop i mange flere år. Få tips og tricks

fra Danmarks førende aldringsforskere til det gode liv,

når alderen har rundet 50-60 år. På det tidspunkt kan

du selv gøre en vigtig indsats. Hør hvorfor hverdagslivet

og sociale relationer har stor indflydelse på, hvordan vi

håndterer vores liv og helbred, og få forslag til, hvordan

du ved at spise den rette kost og være fysisk aktiv kan

blive ved med at dyrke dine interesser og leve et socialt

liv – eller bare gøre, hvad du har lyst til! Forelæsnings-

rækken tager afsæt i bogen ’Det Gode Seniorliv’ (Strand-

berg Publishing A/S)

02/09: Proteinrig kost – hvorfor er det så vigtigt? Lars Holm, lektor i aldring og systembiologi,


09/09: Sociale relationer – betydningen for vores helbred og aldring. Rikke Lund, lektor i social-

medicin, Københavns Universitet

16/09: Brug dine muskler. Lars Holm, lektor i aldring

og systembiologi, Københavns Universitet

23/09: Kan man påvirke sociale relationer? Rikke

Lund, lektor i socialmedicin, Københavns Uni-

versitet


Alt hvad du bør vide om psykologi

Holdnummer: 1522-056Dato: 20/10, 6 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Hvordan fungerer menneskets hukommelse, hvad påvirker vores sociale adfærd, og

hvordan udvikles vores personlighed? Psykologi handler om at forklare, hvorfor vi

mennesker oplever, føler, tænker, handler og udvikler os, som vi gør. Få indblik i de

vigtigste milepæle inden for psykologi, og bliv introduceret til den nyeste viden på

området. Forelæsningerne giver desuden redskaber til analyse og refleksion over

psykologiske problemstillinger. Bliv klogere på dig selv og få en bedre forståelse og

respekt for menneskers forskellighed.

20/10: Udviklingspsykologi. Arne Poulsen, professor i udviklingspsykologi, Roskil-

de Universitet

27/10: Socialpsykologi. Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi, Aarhus

Universitet

03/11: Læringspsykologi. Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelsesforskning,

Aarhus Universitet

10/11: Personlighedspsykologi. Lasse Meinert Jensen, postdoc i personligheds-

psykologi, Københavns Universitet

17/11: Kognitionspsykologi. Rune Nørager, ekstern lektor i kognitionspsykologi,

IT-Universitetet

24/11: Anvendt psykologi. Thomas Koester, cand.psych., FORCE Technology,

Afdelingen for Anvendt Psykologi

Mindfulness


Interessen for mindfulness er i de seneste år blomstret op, men konceptet og tek-

nikkerne har været kendt i buddhismen gennem mere end to et halvt tusinde år. Så

hvad kan mindfulness tilbyde nutidens mennesker? Hvad er mindfulness egentlig?

Hvor og hvornår kan det bruges? Og hvad ved man reelt om mindfulness i teori og

praksis? Mindfulness handler om evnen til bevidst nærvær. I en tid præget af stress,

forandring og effektivitet samt konstant kontakt med mange mennesker gennem

mail, mobil og Facebook, kan det være en stor udfordring at være nærværende. Men

evnen kan trænes og være et middel til stresshåndtering, forebyggelse af depression

og forbedring af livskvalitet, relationer og samarbejde.

20/10: Introduktion. Karsten Bidstrup Skipper, cand.mag. i idéhistorie

27/10: Mindfulness i mødet med moderniteten. Martijn van Beek, lektor i antropo-

logi, Aarhus Universitet

03/11: Mindfulness i hjernen. Karen Johanne Pallesen, ph.d. i sundhedsvidenskab,

Aarhus Universitet

10/11: Mindfulness-baseret terapi til angst og depression. Anne Maj van der

Velden, ph.d.-studerende i psykologi, Aarhus Universitet

17/11: Mindfulness og arbejdsliv. Else-Marie Jegindø, ph.d. i neurovidenskab,

Aarhus Universitet

24/11: Perspektiver på praktisk anvendelse. Karsten Bidstrup Skipper, cand.mag. i

idéhistorie

01/12: Mindfulness og det stressede genom. Jesper Dahlgaard, seniorforsker i

psykologi, Aarhus Universitet

Gode vaner


Vi ved det jo godt. Det er godt for os at motionere, få vores nattesøvn

og spise varieret. Men ofte havner vi alligevel i sofaen i stedet for at

snøre løbeskoene, eller vi kommer alt for sent i seng. Hvorfor er det

så nemt at få dårlige vaner, og hvorfor kan det være så svært at ska-

be gode vaner? Og hvad er en vane egentlig? Hvordan opstår den,

hvad formål tjener den, og hvorfor kan den have så stor magt over

os? Kom, og få forskningens svar på spørgsmålene, og bliv klogere

på, hvad der skal til for at skabe nye gode vaner. Få præsenteret

psykologiske, neurobiologiske og adfærdsmæssige perspektiver og

hør, hvordan viden fra forskningens verden kan implementeres i en

sund hverdag. Så tag alle dine dårlige vaner med og bliv inspireret til

at gøre noget ved dem.

19/10: Psykologien i gode vaner – hvordan gør man i praksis. Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og sundhed, ledelses-

konsulent og positiv coach

26/10: Vaner i hjernen. Albert Gjedde, professor i neurobiologi,


02/11: Nudging og adfærdsændringer i praksis. Karsten Schmidt,

ph.d.-fellow og adfærdsforsker, Roskilde Universitet


Lær at forstå dit barn


Et barn gennemgår en helt fantastisk udvikling i de

første år af sit liv. Men hvordan ruster man bedst

muligt barnet til at møde de udfordringer, som livet

giver? Hvordan kan forældre og nære voksne opdra-

ge barnet til at blive et selvstændigt og livsmodigt

individ? Bliv klogere på dit barn, når tre eksperter

præsenterer ny viden fra forskningens verden inden

for opdragelse og børnepsykologi. Hør bl.a. hvordan

man tackler særligt sensitive børn, og få indblik i,

hvordan barnet lærer at forstå andre mennesker og

deres forskellige holdninger og antagelser om ver-

den. Forelæsningsrækken giver nye perspektiver på

de bedste betingelser for børns udvikling.

30/11: Styrk dit barns karakter. Per Schultz Jør-

gensen, professor i socialpsykologi, Aarhus

Universitet

07/12: Hvordan lærer børn at forstå andre mennesker? Peter Krøjgaard, professor i

udviklingspsykologi, Aarhus Universitet

14/12: Sensitive børn. Lise August, cand.psych.

aut., Sensitiv Balance

Hvem bestemmer, hvem vi er?

Holdnummer: 1522-062Dato: 14/12, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Lars Lundmann Jensen, ekstern lektor i psykologi, Københavns Universitet

Hvem er du? Er du ekstrovert eller introvert? Er du

deprimeret, eller er du sådan en, som har brug for

lidt adspredelse og udfordringer? Dette er spørgs-

mål, de fleste selvhjælpsbøger kredser omkring. Men

der findes mange svar på, hvem du er, og alle disse

svar tager udgangspunkt i en metode, der skal un-

dersøge dig. En af de mest anvendte metoder er per-

sonlighedstestning. Personlighedstests er imidlertid

fyldt med så mange problematiske antagelser, at

deres konklusioner oftest ikke er særligt brugbare.

Hertil kommer hele spørgsmålet om, hvorvidt vi for-

andrer vores måder at være på over tid og på tværs

af forskellige sammenhænge. Ligeledes er antagel-

sen om, at vi selv er de bedste til at vurdere, også

tvivlsom. Bliv klogere på personlighedspsykologi, og

hør om nogle af de problematiske antagelser, som

vi ofte fyldes med, når vi søger svar på, hvem vi er.

Husker du?

Holdnummer: 1522-059Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Peter Krøjgaard, professor i udvik-lingspsykologi, Aarhus Universitet

Hvad er dit tidligste minde? Som svar på det-

te spørgsmål vil voksne typisk henvise til en

begivenhed, der fandt sted, da de var 3-4 år

gamle. Det påfaldende fravær af konkrete

erindringer fra de første leveår blev allerede

noteret for ca. 100 år siden af Freud, der gav

fænomenet betegnelsen ’barndomsamnesi’.

Trods mange års forskning fremstår barn-

domsamnesi stadig som et paradoks. For hvis

den tidligste udvikling er af afgørende vigtig-

hed for os, som flere udviklingspsykologer har

hævdet, hvorfor kan vi så typisk ikke huske

konkrete begivenheder fra denne periode?

Forelæsningen sætter fokus på, hvordan ev-

nen til at huske konkrete begivenheder udvik-

les hos børn, hvorfor vi ikke længere husker

begivenhederne, når vi er blevet voksne, og

hvordan man undersøger denne udvikling.

Knivskarp – fra normal til genial

Holdnummer: 1522-060Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Troels Wesenberg Kjær, overlæge og hjerneforsker, Københavns Universitet og Roskilde Universitetshospital

Få bedre hukommelse, stærkere koncentrati-

onsevne og større overblik. Hvad gør du, hvis

du ønsker mere fysisk styrke eller en slankere

krop? Du lægger kosten om og motionerer.

Men hvad gør du, hvis du ønsker dig en skar-

pere hjerne? Ny forskning viser, at hjernen

kan ændres. Med de rette øvelser kan hjer-

nen optimeres. Permanent. Denne dag giver

overlæge Troels W. Kjær en introduktion til,

hvordan hjernen er bygget op, og hvordan

den dirigerer vores tanke- og handlemønstre.

Få samtidig en række øvelser, der kan styrke

din evne til at holde fokus, bevare overblikket

under pres og huske det vigtigste og sorte-

re unødvendige informationer fra. Forelæs-

ningen tager afsæt i bogen ’Knivskarp. Fra

normal til genial – træn din hjerne på 6 uger’

(Politikens Forlag).

Autisme hos børn

Holdnummer: 1522-058Dato: 31/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Cecilia Brynskov, videnskabelig assistent i psykologi, Aarhus Universitet og ekstern lektor, Københavns Universitet

Næsten 1 % af alle børn har autisme. At have

autisme betyder, at man har vanskeligt ved

kommunikation og ved at indgå i sociale sam-

menhænge. Man har også en begrænset og

ensformig adfærd. Men autisme kan se ud på

mange forskellige måder, og det er også me-

get forskelligt, hvordan autismen påvirker den

enkelte og familien. Forelæsningen giver en in-

troduktion til, hvad autisme er, og hvad autisme

skyldes. De mest udbredte behandlingsformer

bliver præsenteret og diskuteret, og vi ser nær-

mere på, hvor god dokumentation der er for de

enkelte behandlingsformers effekt. Desuden

rettes fokus mod, hvordan autismen påvirker

familien, især søskende, bedsteforældre og for-

ældre, herunder forældrenes parforhold.

Kærlighedens muligheder i eksistentiel belysning

Holdnummer: 1522-260Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Bo Jacobsen, psykolog og professor i eksistentiel psykologi, Københavns Universitet

Hvilke muligheder har vi for at opleve kærlig-

hedens glæder i vor tids individualistiske og

præstationsorienterede samfund? Hvis man

ser vor tids kærlighedsliv ud fra en eksistentiel

synsvinkel, får man øje på nogle positive mu-

ligheder, der let overses i dagens debat. Den

eksistentielle filosofi, psykologi og sociologi ser

mennesket som et ansvarligt og bevidst væsen,

hvis grundnatur det er at indgå i betydningsful-

de relationer til andre. Undervisningen præsen-

terer eksistentielle kærlighedsteorier suppleret

med øvelser, der slår bro mellem teorierne og

praktiske erfaringer. Forløbet henvender sig til

deltagere, der både er interesserede i at få ind-

blik i forskellige teorier og arbejde med de mere

personlige perspektiver. Forløbet tager afsæt i

bogen ’Livets dilemmaer’ (Hans Reitzels Forlag),

men trækker især på professor Bo Jacobsens

nye, endnu ikke udkomne bog om kærlighed.

14 NATURVIDENSKAB OG TEKNOLOGI

Jordens og livets historie


Hvordan opstod Jorden? Hvordan blev kontinenter, havene og atmo-

sfæren skabt? Hvordan opstod livet, og hvordan har det udviklet sig

frem til i dag? Jorden er ca. 4,5 milliarder år gammel, og i dette enorme

tidsrum er der sket voldsomme geologiske og biologiske forandringer.

Forandringer der skabte de rette betingelser for, at liv kunne opstå.

Hør om de vigtigste begivenheder i planeten Jordens udvikling, fra

solsystemets dannelse til i dag. Hør, hvordan et bombardement af

is-meteoritter fra rummet dannede Jordens oceaner. Om vulkansk

aktivitet og vanddamp, der skabte en atmosfære, som var afgørende

for livets opståen. Om dannelsen af de første encellede organismer,

som var kimen til evolution. Og om fotosyntesen, der førte til Jordens

nuværende iltrige atmosfære, som skaber betingelserne for det liv, vi

kender i dag. Lær Jordens og livets historie at kende!

31/08: Jordens dannelse og udvikling. Niels Balling, lektor i geofy-

sik, Aarhus Universitet

07/09: Klimaet gennem Jordens historie. Marit-Solveig Seiden-

krantz, professor i geologi, Aarhus Universitet

14/09: Jordens udvikling – vulkaner, jordskælv og dannelsen af bjerge. David Lundbek Egholm, professor i geologi, Aarhus

Universitet

21/09: Livets opståen og udvikling. Tobias Wang Nielsen, profes-

sor i zoofysiologi, Aarhus Universitet

28/09: Livet under vand. Thomas Kiørboe, professor i akvatiske

ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Naturvidenskab og teknologi

Store danske videnskabsfolk

Holdnummer: 1522-216Dato: 1/9, 4 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Nysgerrigheden er den drivkraft, som kendetegner alle store videnskabsfolk. Men

hvad var deres inspirationskilder, hvad var deres største bidrag til vores forståelse

af verden, og hvordan blev de set af henholdsvis deres samtid og vores nutid? I sam-

arbejde med DR Videnskab vises fire afsnit af serien ’Store danske videnskabsfolk’,

hvor ph.d. i biologi og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen går i de store vi-

denskabsfolks fodspor. Til hver forelæsning dykker en ekspert ned i hovedpersonens

liv, arbejde, metoder og resultater, og når vi er godt klædt på, vises filmen, og der er

tid til spørgsmål.

01/09: Tycho Brahe. Johan Olsen, akademisk medarbejder, Københavns Universitet

08/09: H.C. Ørsted. Anja Skaar Jacobsen, videnskabs-

historiker

15/09: Niels Bohr. Helge Stjernholm Kragh, professor emeritus i videnskabshistorie,


22/09: Inge Lehmann. Lif Lund Jacobsen, forsker i videnskabshistorie, Rigsarkivet

Arktis – klimaændringer, udvikling og grænsedragning

Holdnummer: 1522-207Dato: 30/11, 3 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker i klimaændringer, Danmarks Tekni-ske Universitet

Interessen i Arktis har længe været stor. Siden starten af 1800-tallet har danske ge-

ologer været aktive i undersøgelser på Grønland. Og der forskes stadig på højt blus i

dag, hvor satellitter, fly og droner tages i brug blandt andet for at søge svar på, hvor-

dan havisen og Indlandsisen ændrer sig. De globale klimaændringer viser sig især i

Arktis, og i takt med at området og dets ressourcer bliver mere tilgængelige, har en

lang række lande verden over markeret deres interesser i området. Hør om hvilke

ændringer der er sket i historien, og om dem vi observerer i dag. Hvilke konsekvenser

har de, og hvordan ser de ud i forhold til tidligere ændringer? Og hør om de politi-

ske interesser omkring grænsedragningen i det Arktiske Ocean og om de potentielle,

lurende konflikter. Hvad betyder fremtidige klimaændringer i denne sammenhæng?

30/11: Udforskningen af Arktis i fortid og nutid07/12: Klimaændringer i Arktis14/12: Udvikling og grænsedragning i Arktis

RELIGION OG FILOSOFI 34

Uden for samfundet


I første halvdel af det 20. århundrede blomstrede velfærdsstaten. Danskerne fik folkepension, et

omfattende hospitalsvæsen og ordninger, der ydede økonomisk sikkerhed i tilfælde af sygdom og

invaliditet. Men samfundet rummede også uønskede individer, som ikke passede ind i velfærdssta-

ten. Udviklingshæmmede, psykisk syge og anbragte børn kunne bl.a. blive spærret inde, steriliseret,

miste retten til at gifte sig eller blive udsat for medicinske forsøg. Grønlændere med handicap blev

tvangsflyttet til Danmark. Og med til sygdomme hørte også homoseksualitet, som først blev fjernet

fra Sundhedsstyrelsens sygdomsliste i 1981. Endelig var der også de mennesker, som bevægede

sig på den anden side af loven og endte i tugthuse og fængsler med kummerlige forhold. Hør om

de uønskede individer, når vi i denne forelæsningsrække kaster lys på en anden side af velfærds-

statens historie.

09/09: Anbragt i historien. Jesper Vaczy Kragh, lektor i psykiatriens historie, Københavns Uni-

versitet

16/09: Forbrydelsens ansigt. Poul Duedahl, professor i historie, Aalborg Universitet

23/09: Børneforsorgens udvikling. Christian Sandbjerg Hansen, adjunkt i social- og specialpæ-

dagogik, Aarhus Universitet

30/09: Forvist til forsorg – grønlændere med handicap anbragt i Danmark. Stine Grønbæk Jensen, cand.scient.anth. i antropologi, Svendborg

Museum

07/10: Den seksuelle anden – prostitution og homoseksualitet 1870-1970. Niels Nyegaard,

ph.d.-stipendiat i historie, Aarhus Universitet

Koranen

Holdnummer: 1522-399Dato: 9/9, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Jørgen Bæk Simonsen, lektor, cand.phil. i islamstudier, Københavns Universitet

Islam og de fem søjler, profeten Muhammed, moskeer,

Mellemøsten, martyrdøden, sharialovgivning, tørklæder,

terrorisme, tegningekrisen, det osmaniske imperium,

arabisk arkitektur, hellige krige og krigere. Islam har

gennem de seneste år været et emne, som mange har

stærke holdninger til, men sjældnere en dybere viden

om. I centrum af islam står Koranen. Få indblik i, hvad Ko-

ranen egentligt er, hvilken historisk og kulturel kontekst

teksten er skrevet i, og hvilken betydning, den har i dag.

09/09: Koranen som åbenbaring16/09: Koranen som bog og som dogmatisk og litte-

rær tekst23/09: Hvordan læser muslimer i den moderne ver-

den Koranen?

Religion og filosofi


Hvad enhver dansker bør vide


Hvad bør man læse, høre, se og gøre, før man dør? Det gi-

ver tv, bøger og aviser os mange bud på. På Folkeuniversi-

tetet har vi spurgt eksperterne. Vi har inviteret nogle af lan-

dets dygtigste forskere til at give deres bud på, hvad der er

grundlæggende at vide indenfor deres fag. Få overblik over

milepæle, begivenheder og personer, som revolutionerede

menneskets tilværelse. Hvad betyder 1864 for danmarks-

historien? Hvorfor er Johannes V. Jensen og Herman Bang

fortsat på pensum? Hvilke konsekvenser fik opfindelsen af

den elektriske telegraf, flyet og internettet for menneskets

selvforståelse? Få perspektiv på nogle af de begivenheder,

som ændrede verden, og få mulighed for at få suppleret dit

eget perspektiv på menneskets tilværelse.

21/10: Danmarks historie. Steffen Heiberg, mag.art., fhv.

forskningschef Frederiksborg

28/10: Film. Bodil Marie Stavning Thomsen, lektor i

filmhistorie, Aarhus Universitet

04/11: Litteratur. Anders Østergaard, ekstern lektor,

adjungeret professor i litteratur, Københavns og

Roskilde Universitet

11/11: Kunst. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie,

Aarhus Universitet

18/11: Mennesket. Mikkel Heide Schierup, professor i

biologi, Aarhus Universitet

25/11: Sundhed. Uffe Juul Jensen, professor i filosofi og

videnskabsteori, Aarhus Universitet

02/12: Idéhistorie. Christian Olaf Christiansen, postdoc i

idé-

historie, Aarhus Universitet

09/12: Teknologi. Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor i

videnskabshistorie, Aarhus Universitet

Store tanker om hverdagslivet


Hvordan forholdte Kierkegaard sig til

angst? Hvad siger Bibelen om tilgivelse?

Og hvordan har man i filosofien reflek-

teret over kærligheden til forskellige

tider? I denne forelæsningsrække stiller

en række af landets dygtigste forskere

skarpt på seks emner, som ikke er spor

hverdagsfjerne men tæt inde på livet for

ethvert menneske. Alle har følt længsel,

skam og vrede, men hvilke tanker har

kloge hoveder gjort sig om disse sjæle-

tilstande? Og kan vi overhovedet bruge

deres tanker til at tænke noget om vores

dagligdag? Dét og meget mere vil blive

belyst i denne spændende og vedkom-

mende forelæsningsrække, hvor hver

enkelt forsker forholder sig til sit emne

ud fra en filosofisk, teologisk eller idéhi-

storisk vinkel.

21/10: Længsel. Mogens Pahuus,

professor i filosofi, Aalborg

Universitet

28/10: Skam. Claus Holm, lektor i

pædagogik, Aarhus Universitet

04/11: Angst. Ole Morsing, lektor i idé-

historie, Aarhus Universitet

11/11: Vrede. Lars-Henrik Schmidt,

professor i filosofi og pædago-

gik, Aarhus Universitet

18/11: Tilgivelse. Anders-Christian

Lund Jacobsen, professor MSO i

teologi, Aarhus Universitet

25/11: Kærlighed. Anne Marie Pahuus,

lektor i filosofi, Aarhus Universi-

tet

Eksistentialismens store tænkere

Holdnummer: 1522-131Dato: 21/10, 6 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Kresten Lundsgaard-Leth, ph.d.-stipendiat Aarhus Universitet og stu-dielektor Aalborg Universitet

Kom tæt på seks af filosofihistoriens største

eksistenstænkere, som på hver deres måde

forsøgte at stille os til regnskab for tilværel-

sens vanskeligste spørgsmål. Hvem er jeg?

Hvad er overhovedet mennesket? Og hvor-

dan kan vi leve et menneskeligt liv, der er

værd at leve? De største tænkere inden for

eksistentialismen gentænker hver især det

sokratiske grundspørgsmål om, hvad men-

neskelivet (altså ’eksistensen’) er for noget.

Denne forelæsningsrække vil se på, hvordan

eksistentialisternes fokus på fænomener så

som ironi, angst, medlidenhed, moral, sam-

vittighed og dét at vælge på forskellig vis

fremhæver, hvad det vil sige, at vi ikke kan

forstå det eksisterende menneskes afgøren-

de udfordringer, hvis vi ikke forstår, at eksi-

stensens grundlæggende vilkår er frihed.

21/10: Sokrates28/10: Søren Kierkegaard04/11: Arthur Schopenhauer11/11: Friedrich Nietzsche18/11: Martin Heidegger25/11: Jean-Paul Sartre


Det gode liv

Holdnummer: 1522-132Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lo-kale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Jørgen Husted, lektor i filoso-fi, Aarhus Universitet

Hvad er et godt liv? Hvad gør et liv godt,

og hvorfor? Lige siden Platon har store

filosoffer givet deres svar herpå. Svarene

hænger sammen med menneskesyn, syn

på det gode menneske og det gode sam-

fund. Dagen præsenterer de to domine-

rende traditioner. Den ene lader gode liv

afhænge af, hvordan det leves, og hvad

der udrettes i det. Den anden lader det

afhænge af, hvordan det føles og den

slags oplevelser, der fylder det. Aristote-

les og Immanuel Kant er de store navne

i den første tradition, i den anden er det

bl.a. John Stuart Mill samt forskellige

nutidige tænkere. Som repræsentan-

ter for feltet mellem hovedretningerne

inddrages Søren Kierkegaard og Jean P.

Sartre. Teorien uddybes med henvisning

til aktuelle spørgsmål om etik og moral,

livsværdier, multikulturalisme, opdragel-

se og dannelse.

Søren Kierkegaards ’Stadier paa Livets Vei’

Holdnummer: 1522-133Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafe- området, Tuborgvej 164Underviser: Tonny Aagaard Olesen, ph.d. i Kierkegaards skrifter, Københavns Universitet

Det filosofiske romanværk, ’Stadier paa Li-

vets Vei’ (1845), er Søren Kierkegaards lit-

terære hovedværk. Det er en perfektioneret

og udvidet udgave af ’Enten – Eller’ (1843).

Det eneste værk, hvori han fremviser de tre

eksistensstadier: det æstetiske, det etiske og

det religiøse. Vi møder her fem veloplagte

æstetikere, der hver især holder en tale til

lovprisning af det smukke køn. Vi møder den

gemytlige ægtemand i en traktat om den

etiske kærlighed. I sidste del finder vi en af

verdenslitteraturens mest ulidelige dagbø-

ger, hvor den religiøst anfægtede Quidam

nedtegner sin forskruede forlovelses- og

lidelseshistorie, mens Frater Taciturnus i

et efterskrift køligt redegør for dagbogens

perspektivrige begrebsindhold. Dagen vil

tilbyde en levende, klar og pålidelig fremstil-

ling af ’Stadier paa Livets Vei’. Endvidere vil

det oplyses, hvordan Kierkegaard skabte sit

værk, hvordan det blev modtaget, og hvor-

dan det relaterer sig til Kierkegaards øvrige

forfatterskab.

Tænk dig om

Holdnummer: 1522-391Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Jens Christian Bjerring, post.doc. i filosofi, Aarhus Universitet

Vi møder argumenter overalt, hvor mennesker forsøger

at overbevise andre om en påstand: når politikere taler

for deres politik; når reklamefolk taler for deres produkt;

når videnskabsfolk taler for deres teori eller præster for

deres tro – og når vi taler med hinanden i hverdagen.

Derfor er det en uundværlig evne at kunne identificere,

evaluere og konstruere argumenter på effektiv vis. Det

er en af filosofiens spidskompetencer, og filosofien kan

lære dig at skabe gode argumenter ved at tænke dig om.

Med dette forløb får du mulighed for at tilegne dig disse

evner. Du får en introduktion til en række begreber og

metoder, der gør det muligt at forstå og afkode argumen-

ters indre logik, at identificere fejlslutninger og skjulte

præmisser og at opbygge din egen evne til at konstruere

holdbare argumenter og kommunikere dem effektivt.

Fortidens gåder

Holdnummer: 1522-069Dato: 18/11, 4 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborg-vej 164

Rejs med tilbage i historien, og få løftet sløret for nogle

af fortidens gåder og mysterier. Enestående bygnings-

værker hjælper os med at vække glemte kulturer til live:

Lige fra de egyptiske pyramider til de enorme konstruk-

tioner, der i dag henligger som ruiner på Mexicos høj-

landsslette. Fra Inkaernes Machu Picchu, skjult og glemt i

århundreder til den rosa-glitrende by Petra i Jordan, hvis

storhedstid var ganske kort. Alle er store bygningsvær-

ker, der vidner om avancerede og stærke samfund, men

hvorfor kollapsede disse civilisationer? Fortiden pirrer

vores nysgerrighed, og spørgsmål om vores forfædres liv

har optaget generationer af forskere.

18/11: Pyramiderne og oldtidens Egypten. Tine Bagh,

museumsinspektør, Egyptisk samling, Glyptote-

ket

25/11: Solens Pyramide i Teotihuacan og de cen-tral-mexicanske civilisationer. Jesper Nielsen,

lektor i indianske sprog og kulturer, Københavns

Universitet

02/12: Machu Picchu og inkaerne. Inge Schjellerup,

dr.phil. i arkæologi og antropologi

09/12: Petra i Jordan og de tidlige mellemøstlige kulturer. Kristoffer Damgaard, adjunkt i nærori-

entalsk arkæologi, Københavns Universitet

18KUNST OG LITTERATUR

Kunst og litteratur

Kunst – teori og analyse


Interesserer du dig for kunst, men mangler nogle redskaber til at

’åbne’ og fortolke kunstværker? Så er dette forløbet for dig. Kunst-

værker kan fortolkes på mangfoldige måder afhængigt af, hvilket ana-

lytisk greb, man vælger. Forelæsningsrækken præsenterer en vifte af

teoretiske og analytiske indgange til at se på både ældre, moderne og

samtidskunst. Vi vil analysere kunst med afsæt i metoder, der vægter

form, stil og komposition, gennem analysemetoder med fokus på mo-

tiv og betydning i relation til den historiske samtid og via tilgange, der

betragter billeder som tegn. Desuden vil vi fra et visualitetsteoretisk

perspektiv se på magt og begær i relation til billeder. Den afsluttende

gang vil vi diskutere, hvordan man kan fortolke avantgardeværker.

20/10: Ikonografi og ikonologi – motiv og betydning i relation til den historiske samtid. Rasmus Kjærboe, ph.d.-studerende i

kunsthistorie, Aarhus Universitet

27/10: Formalanalyse og stilhistorie – hvad afslører stil om perio-de og kunstner? Chris Askholt Hammeken, ph.d.-studerende

i kunsthistorie, Aarhus Universitet

03/11: Semiotik – billedets ’retorik’ i kunstværker og reklamer. Jakob Rosendal, ph.d.-studerende i kunsthistorie, Aarhus

Universitet

10/11: Visualitetsteori – kunst, syn og magt. Pernille Leth-Espen-

sen, postdoc i kunsthistorie, Aarhus Universitet

17/11: Avantgardeteori – udviskning af grænsen mellem kunst og liv. Pernille Leth-Espensen, postdoc i kunsthistorie, Aarhus

Universitet

Verdens arkitektur – fra det kolde nord til det varme Mellemøsten


Arkitektur og kultur er uløseligt forbundet. Hvert stykke arkitektur bærer præg af

den kultur, det er blevet til i. Vær med, når seks forelæsere stiller skarpt på forskellige

kulturers arkitektur i nyere tid. Den første gang vil du blive introduceret for teoretiske

overvejelser omkring forholdet mellem arkitektur og kultur og blive klogere på de

kulturelle betingelser for arkitekters arbejde. De efterfølgende gange gælder det den

konkrete arkitektur ude i verden. Du vil komme på en rejse rundt i verdens forskellige

og spændende kulturer og stifte bekendtskab med nordisk, arabisk, spansk, indisk

og japansk arkitektur. Glæd dig til at møde fremmede såvel som velkendte kulturers

arkitektur.

31/08: Introduktion – arkitektur og kultur. Mette Marie Kallehauge, kurator, Loui-

siana

07/09: Nordisk arkitektur – fra Første Verdenskrig til 00’erne. Kim

Dirckinck-Holmfeld, direktør for forlaget Bogværket og seniorforsker ved

Kunstakademiets Arkitektskole

14/09: Nutidig arabisk arkitektur og byudvikling. Boris Brorman Jensen, arkitekt,

MAA og ph.d.

21/09: Spansk arkitektur i det 20. århundrede. Martin Keiding, arkitekt, MAA og

chefredaktør for Arkitekten

28/09: Indisk arkitektur i det 20. århundrede. Lars Sand Kirk, arkitekt

05/10: Japansk arkitektur – moderne arkitektur og dansk-japanske samarbejder. Johnny Svendborg, arkitekt, MAA og ejer af Svend Architects


Danske stjerner – en ny guldalder?

Holdnummer: 1522-299Dato: 26/10, 6 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 630 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164

Er den danske kunstscene på vej mod en

ny guldalder? Og hvorfor ser vi i disse år

en særlig stor interesse for danske kunst-

nere? Vi forsøger at finde svaret, når vi

zommer ind på fem af de allermest popu-

lære samtidskunstnere i Danmark. Deres

værker hænger på museer og gallerier

i både Danmark og udlandet, og de er

anerkendt for deres kunstneriske talent.

Men hvem er de egentlig, disse danske

kunstnere som gennem de sidste 10 år for

alvor har indtaget kunstscenen, og hvad

er det helt særlige ved deres kunst?

26/10: En ny guldalder? Lisbeth Bonde,

cand.mag. i kunsthistorie og

kunstkritiker

02/11: Olafur Eliasson. Ole Bak Jakob-

sen, mag.art. i kunsthistorie

09/11: Julie Nord. Maria Kappel Bleg-

vad, museumsinspektør, ARoS

16/11: Tal R. Lisbeth Bonde, cand.mag. i

kunsthistorie og kunstkritiker

23/11: Kathrine Ærtebjerg. Mai Mis-

feldt, cand.mag. i litteraturviden-

skab og kunstanmelder

30/11: John Kørner. Line Ronsenvinge,

mag.art. i kunsthistorie

Hvad skal man læse af den nyeste danske litteratur – og hvordan?

Holdnummer: 1522-117Dato: 26/10, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Anders Østergaard, ekstern lektor i litteratur, Roskilde og Københavns Universitet

Hver bogsæson bringer både nye forfattere

og nye værker af kendte forfattere. Hvem og

hvad er værd at vende tilbage til og lære nær-

mere at kende? Få hjælp til overblik og tips

om væsentlige forfattere og værker i nyeste

tid. Og bliv guidet i forskellige indgange til de

nye tekster og måder at læse dem på. Få talri-

ge eksempler på tekster og på læsninger af ny

litteratur, krydret af videoklip, oplæsning, net-

præsentationer m.v. Hovedspørgsmål vil være:

Skriver forfattere om sig selv, eller iscenesætter

de en rolle? Hvordan eksperimenterer de med

novellen og med digtformer? Hvordan taler de

om samfundet og den personlige eller fælles

eksistens? Vi skal se på den rystende historie,

det humoristiske twist, den stærke stemme, det

vilde eksperiment, den ætsende kritik m.m.

26/10: Virkelighed og fiktion: At bruge sig selv i litteraturen

02/11: Krop, køn, identitet: Flydende begre-ber i det senmoderne

09/11: Korte fortællinger – mellem realis-men og det fantastiske

16/11: Minder om steder23/11: Samfund og jegsprog i poesien: Digte

som kritisk debat og som eksistens-billeder

30/11: Drama og dialog: Det underforståede og ikke-sagte og det absurde

Mellemøstens litteratur


Mellemøsten bliver i medierne ofte synonym med sikker-

hedspolitiske, demokratiske og økonomiske problemer.

Man kan glemme, at der midt i moradset står helt almin-

delige mennesker fra alle samfundslag. Det er disse al-

mindelige mennesker, som den moderne, mellemøstlige

litteratur ofte handler om. I dag skriver de mellemøstlige

forfattere i en sansende, sprudlende, spiddende, eller

lavmælt og bevidst underdrevet stil om sociale vilkår,

det moderne mellemøstlige menneskes psykologi, rød-

der, tradition og erindring samt om ønsker, længsler og

drømme. Forbered dig på både hudløs ærlighed, satirisk

humor og håbløse situationer, når tre eksperter inviterer

dig på litterær rundrejse i Mellemøsten.

21/10: Introduktion til Mellemøstens sprog, historie og litteratur. Claus Valling Pedersen, lektor i

iransk, Københavns Universitet

28/10: Persisk, iransk litteratur i dag. Claus Valling

Pedersen, lektor i iransk, Københavns Universi-

tet

04/11: Arabisk litteratur i Mellemøsten i dag. June

Dahy, studielektor i arabisk, Københavns Uni-

versitet

11/11: Tyrkisk litteratur i dag. Henning Goldbæk,

lektor emeritus i kulturvidenskaber, Syddansk

Universitet

18/11: Arabisk litteratur i Nordafrika i dag. June

Dahy, studielektor i arabisk, Københavns Uni-

versitet


Nordisk arkitektur og design

Holdnummer: 1522-095Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt

Få det store overblik over nordisk arkitektur og design på en enkelt dag. Vi stiller skarpt på de

vigtigste strømninger fra de tidligste stavkirker til ny nordisk arkitektur og design og går på jagt

efter fællestræk og forskelligheder. Hør om jugendstilen i Helsinki, nyklassisme i Stockholm, funkti-

onalismen i Danmark og om norske arkitekter som Arnstein Rynning Arneberg, der bl.a. har tegnet

Sikkerhedsrådssalen i FN-bygningen og Oslo Rådhus. Vi ser på danske arkitekter og designere

med relation til den nordiske tradition som C.F. Hansen, Hack Kampmann, Arne Jakobsen og Jørn

Utzon. Og så skal vi selvfølgelig også se på udviklingen i nutidig nordisk arkitektur og design. Te-

maerne for dagen er: 1) Fra de tidlige stavkirker til klassicisme, 2) Fra nationale træk til skønvirke

og jugend og 3) Fra funktionalismen til ny nordisk arkitektur.

Hovedstrøg i Paul Austers forfatterskab

Holdnummer: 1522-120Dato: 10/11, 4 tirsdage (Ingen undervisning 24/11)Tid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 450 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Inge Birgitte Siegumfeldt, lektor i engelsk, Københavns Universitet

Paul Austers 16 romaner og fem selvbiografiske bøger

kan læses på ikke mindre end 40 sprog. Der er ikke tale

om bestseller-krimier eller hurtigt læste spændingsro-

maner, men de appellerer alligevel til alle slags læsere.

Hvad er det, der kan fascinere folk over hele verden på

tværs af kultur, køn, alder og klasse? Austers historier

åbner til et bredt felt af emner, der lægger sig direkte ind

i vor tids debatter om sprogets, kunstens og kulturens

betydning for det enkelte menneskes forståelse af sig

selv og verden. Gennem hele forfatterskabet er der en

særlig interesse for måder, hvorpå vi kommunikerer os

selv til andre, og læseren får indtryk af vigtigheden af

kunstnerisk udfoldelse for individ og samfund.

10/11: Historier der fascinerer og udfordrer17/11: Det lukkede rum. Fx ’Det aflåste værelse’ og

’By af glas’ i New York-trilogien01/12: Forladte ting. Fx ’Illusionernes Bog’ og ’Sun-

set Park’08/12: At skrive om sig selv. Fx Portræt af en usynlig

mand i ’Opfindelsen af Ensomhed’ og ’Vinter-noter’.

Tre af Shakespeares bedste

Holdnummer: 1522-123Dato: 2/12, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 0 kr. (normalpris 350 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Niels Brunse, oversætter af Shakespeare til dansk

Interesserer du dig for Shakespeare men mangler en in-

troduktion til hans fantastiske teaterstykker? Så er den-

ne forelæsningsrække helt sikkert noget for dig. I løbet

af tre undervisningsgange vil Shakespeare-oversætte-

ren Niels Brunse fortælle om skuespillene ’Kong Lear’,

’En skærsommernatsdrøm’ og ’Hamlet’. Alle tre stykker

har store psykologiske dybder og sproglige udfordrin-

ger, som vil blive endevendt og diskuteret, ligesom der

vil blive kastet lys over de forskellige måder, stykkerne

har været spillet på til forskellige tider. Kom til nogle læ-

rerige forelæsningsdage, og bliv klogere på en af den

vestlige litteraturhistories største sprogekvilibrister

gennem tiden.

02/12: King Lear09/12: En skærsommernatsdrøm16/12: Hamlet

Få ny viden og inspiration · 2015-08-08 · krav til kompetenceudvikling, læring, ledelse samt...

Documents

Transcript of Få ny viden og inspiration · 2015-08-08 · krav til kompetenceudvikling, læring, ledelse samt...