RA

PP

OR

T

Rappor t udarbejdet af:

Stine Kirkeskov Grue Pædagogisk praksiskonsulent

stine.kirkeskov@gmail.com

Børnehusene Buldervang Møllevej 8B

4400 Kalundborg

1/32

- for børn i alderen 2 år og 7 måneder til 3 år og 3 måneder

Projekttitel

Sprogprojekt for 2,7 - 3,3 årige børn

Projektperiode

1. september 2015 til 1. juni 2016

Institution

Børnehusene Buldervang

Projektejer

Områdeleder Børnehusene Buldervang

Annebeth Vistisen

Tlf: 23 20 77 20

Mail: annebeth.vistisen@kalundborg.dk

Evaluering af sprogprojekt i Børnehusene Buldervang

2/32

Indhold Resume af konklusioner ............................................................................................ 3

Projektets formål ..................................................................................................... 3

Projektets mål ......................................................................................................... 4

Projektets aktiviteter ................................................................................................ 4

Projektets deltagere ................................................................................................. 4

Projektets målgruppe ............................................................................................... 4

Sprogprojektets metode............................................................................................ 4

Opnåede resultater .................................................................................................. 5

1. Effekt for børnenes sproglige udvikling ................................................................. 5

2. Effekt for medarbejdere...................................................................................... 7

3. Effekt af organisering og strukturering ................................................................10

Forankring af projektet ............................................................................................11

Bilag 1: Afsluttende bemærkninger ...........................................................................12

Bilag 2: Ordforrådsopgørelsen for alle børn ................................................................13

Bilag 3: Børnenes samlede udvikling fra 2015 - 2016 ..................................................14

Bilag 4: Sprogprojektets højdespringere ....................................................................16

Bilag 5: Børn med andet sprog end dansk som modersmål ...........................................19

Bilag 7: Kompetencehjul på børn med stort sprog ved sprogprojektets start 2015 ...........22

Bilag 8: Kompetencehjul på ordforrådstestenes ekspressive højdespringere ...................23

Bilag 9: Kompetencehjul på børn med andet modersmål end dansk ...............................24

Bilag 10: Vidensdeling for sprogvejledere...................................................................25

Bilag 11: Opgørelse af sprogaktiviteter i Børnehusene Buldervang ................................27

Bilag 12: Aktivitetsplan ............................................................................................28

3/32

Resume af konklusioner Der har ikke været en kontrolgruppe til sammenligning af den sproglige effekt for børnene,

men det formodes, at den udvikling, børnene har haft i det forløbne år i forhold til deres

ordforråd, skal sættes i forhold til den målrettede sprogstimulering, de har fået i

sprogprojektet.1

På børneniveau viser enkeltordsordforrådstestene en yderst tilfredsstillende udvikling for

børnenes receptive og ekspressive ordforråd.

Sprogprojektets højdespringere er børn med andet modersmål end dansk, da 8 af de 10

børn med andet modersmål end dansk har et alderssvarende receptivt ordforråd. Da

børnene nu har fået et fundament, har vi en forventning om, at kunne dokumentere en

stigning i deres ekspressive ordforråd ved en testning om et år.

På den ekspressive del ses en markant stigning i drengene ekspressive brug af deres

ordforråd, der ligesom indenfor forskningen viser, at planlagte aktiviteter har en god effekt

for disse drenge der normalt ikke opsøger dialog.

Nogen af børnene i målgruppen havde fra sprogprojektets start andre vanskeligheder. Vi

blev hurtigt bekræftet i at disse børn viste en tydelig fremgang i deres fælles

opmærksomhed. Dermed ses en helhedsorienteret effekt af sprogaktiviteterne for disse

børn.

Kompetencehjulene viser en markant fremgang for alle børn i sprogprojektet. En så sto r

fremgang, at vi det kunne være interessant at udforske kompetencehjulets validitet som

måling af kompetencer.

På medarbejderniveeau ses, at medarbejderne med det samme tog ejerskab for

sprogprojektet og har udforsket viden og metoder med de sprogstimulerende aktiviteter.

Fokus på sprogarbejdet har desuden spredt sig til kollegaer og dialog i dagligdagen. Der

ses en god effekt af sprognetværk og et ønske om at fortsætte intern vidensdeling og faglig

inspiration. For at forankre sprogarbejdet og udvikle medarbejdernes kompetencer, vil

sprogvejleder og pædagogisk teamleder integrere sprogvejlederens roller som "sprogekspert",

"vidensdeler" og "sparringspartner" i institutionen. Området vil desuden arbejde videre med en

sprogprofil, som indsamler og synliggør viden om sprogarbejdet i området med det formål at

bevidstgøre og udvikle det sproglige arbejde i hverdagen.

På organisationsniveau har alle medarbejdere støttet op om sprogprojektet. Sprogaktiviteterne

kom godt fra start og blev hurtigt organiseret og struktureret i dagligdagen. Området har

indkøbt sprogkufferter og bøger til alle aldersgrupper. Alle institutioner har udover det

fælles indkøbte materiale selv videreudviklet, indsamlet og indkøbt egne kufferter, bøger,

spil, genstande mv. som livligt bliver brugt til sprogstimuleringsaktiviteterne. En beregning

viser at sprogaktiviteterne i gennemsnit har været udført 2,26 gange om ugen, på trods af

helligdage og at pædagogerne italesætter ferie, sygdom og andet fravær som de største

udfordringer for at kunne gennemføre aktiviteterne.

Projektets formål Sprogprojektets formål er at arbejde fokuseret med den sproglige indsats gennem et

særligt tilrettelagt projektforløb i Børnehusene Buldervang.

Vi ønsker i dette projekt at afprøve og udvikle nye måder at arbejde med sprog.

Sprogprojektet har særligt fokus på at inspirere personalet og give dem et kompetenceløft

til tilrettelagte sprogaktiviteter, så metoderne kan forankres efterfølgende. Sekundært har

sprogprojektet fokus på sprogarbejdet i dagligdagen.

1 Uddrag fra Gitte Willemoes Støvring kommentar, se mere i bilag 1

4/32

Projektets mål På børneniveau ønskes følgende resultater

at børnene opnår det større ordforråd under projektperioden (se

enkeltordsordforrådstestene)

at børnenes kompetencer som helhed styrkes (se kompetencehjulet)

På medarbejderniveau ønskes følgende resultater at medarbejdernes viden og kompetencer indenfor sprogtilegnelse er øget

at medarbejderne eksperimenterer, videreudvikler og gør metoderne til deres egne

På organisationsniveau ønskes følgende resultater at planlægning og udførelse af sprogmetoderne fungerer i praksis

at der er tilgængeligt materiale og metoder til rådighed for medarbejderne

Projektets aktiviteter De primære aktiviteter er pædagogisk planlægning, gennemførelse og evaluering af de

tilrettelagte sprogaktiviteter med mindre sproggrupper for målgruppens børn.2

Sekundære aktiviteter omhandler understøttelse af sprogaktiviteterne, hvilket omhandler:

kompetenceudvikling af medarbejdere, organisering, formidling, indkøb af materiale,

vidensdeling, supervision mv. (læs mere i Sprogprojektets aktivitetsplan).3

Projektets deltagere Områdeleder (projektejer)

Den pædagogiske praksiskonsulent (projektleder, facilitator, coach mv.)

De pædagogiske teamledere (organisering, opbakning til medarbejdere mv.)

To sprogansvarlige fra hver institution (planlægning og udførelse af sprogaktiviteter mv.)

Alle medarbejdere i området (deltagelse, opbakning og refleksion)

Projektets målgruppe Målgruppen er alle områdets børn, der ved projektets start er i alderen 2 år og 7 måneder

til 3 år og 3 måneder. Alle forældre er sekundære deltagere, da de løbende har fået viden og

inspiration til at sprogstimulere derhjemme.

Ved sprogprojektets start var der i alt 35 børn i aldersgruppen. Af forskellige årsager var

flere børn ikke testbare i 2015. Nogen børn startede i Børnehusene Buldervang netop ved

sprogprojektets start uden noget dansk sprog - vi har ikke kendskab til deres ordforråd på

deres modersmål og kan derfor kun dokumentere udviklingen af deres danske ordforråd.

Pga. tekniske fejl og individuelle årsager har det ikke været muligt at hente statistikker fra

alle børn. Statistikkerne fra ordforrådsvurderingerne er lavet på baggrund af 33 børn og

kompetencehjulet på 28 børn. F.eks. er to børn er flyttet fra området i løbet af

sprogprojektet og er ikke blevet slut-testet.

Sprogprojektets metode Indholdet i sprogaktiviteterne har taget udgangspunkt i metoden dialogisk læsning 4 og

sprogkufferter med supplerende kropslige, musiske og kreative sprogaktiviteter, med

metodefrihed for den enkelte medarbejder til, at justere og tilføje andre aktiviteter efter

børnenes interesser og niveau.5 Metodefriheden har begrundelse i, at tage et

deltagerstyrende perspektiv på implementeringsprocessen og dermed give medarbejderne

ejerskab til deres arbejde og bringe deres eksisterende viden i spil.6

2 Se bilag 13: Planlægningsskema til sprogaktiviteter 3 Se bilag 12: Aktivitetsplan 4 Forskning bag bl.a. Læseleg viser at dialogisk læsning har den største effekt på børn sproglige udvikling 5 Forskningsresultater fra SPELL og Fart på sproget viste, at de bedste resultater ved mulighed for

metodefrihed, fremfor et fast program. 6 http://edu.au.dk/forskning/projekter/afsluttede-

projekter/vida/hpa/publikationer/arbejdspapirer/hpaserienno1/12implementeringsprocesseripaedagogiskpr

aksis/

5/32

Projektet har haft fokus på at igangsætte sproggrupper med en mindre gruppe børn og en

fast tilknyttet sprogansvarlig. Det har været vigtigt at sammensætte dynamiske

børnegrupper, som kunne støtte hinanden i sprogaktiviteterne.

Sprogaktiviteterne har typisk været afholdt om formiddagen, enten i samme tidsrum som

KLAR-pædagogikkens læringsgrupper eller lige inden.

Nogen har indrettet et fysisk sprogrum, nogen har anvendt kroge, personalerum mv. for at

få ro til aktiviteterne.

Opnåede resultater Sprogprojektets resultater er inddelt i tre dele.

Resultaterne er udarbejdet på baggrund af indsamlet materiale.

1. Børneniveau:

Ordforrådsopgørelsen blev gennemført for hvert af børnene ved sprogprojekts start

i september 2015 og ved sprogprojekts afslutning i juni 2016 af Kalundborg

Kommunes tale/høre-konsulent Gitte Willemoes Støvring.

Kompetencehjul udarbejdet af pædagogerne i sommeren 2015 og 2016

2. Medarbejderniveau:

Besvarelser fra spørgeskemaer fra de sprogansvarlige, de øvrige og de

pædagogiske teamledere

3. Organisationsniveau:

Opgørelse af afholdte aktiviteter i institutionerne7

at der er tilgængeligt materiale og metoder til rådighed for medarbejderne

1. Effekt for børnenes sproglige udvikling Begrundelse for valg af metode, til dokumentation af sprogindsatsens effekt:

Dokumentationen har bestået dels i kompetencehjulets, som pædagogerne selv har udført,

og dels i enkeltordsordforrådstests, som tale-hørekonsulent Gitte Willemoes Støvring har

foretaget med børnene i sprogprojektet ved hhv. starten af projektforløbet i september

2015, og ved slutningen i juni 2016. Gitte kommer som fast tilknyttet tale-hørekonsulent i

Buldervang daginstitutionerne, nogle oftere og i større omfang end andre, og i forhold til

forskellige tale-sproglige problematikker.

Fra start har vi været i tvivl om kompetencehjulet kan vendes som dokumentation for

børnenes sproglige udvikling, da kompetencehjulet er et subjektivt værktøj som udfyldes

ud fra primærpædagogens vurdering. Dernæst viser kompetencehjulet et generelt billed e

af barnets kompetencer og viser ikke dybdegående billede af børnenes sproglige niveau,

som kan anvendes til en valid måling. Derfor har vi valgt at supplere vores dokumentation

med enkeltordsordforrådstests, som går i detaljen med børnenes ordforråd.

"For at kunne sige noget præcist og validt om udbyttet at sprogprojektet, skulle der have

været en kontrolgruppe til sammenligning. Det har der ikke været, men det formodes (og

med rette), at den udvikling, børnene har haft i det forløbne år i forhold til deres ordforråd,

skal sættes i forhold til den målrettede sprogstimulering, de har fået i sprogprojektet."8

Ordforrådsopgørelsen v/Gitte Willemoes Støvring9

Gitte har undersøgt børnenes forståelse af ord og børnenes eget aktive brug af ord.

- ROWPVT (Receptive One-Word Picture Vocabulary Test)10 giver et indblik i børnenes

forståelse på ordniveau. Børnene blev præsenteret for 4 billeder af gangen og skulle

udpege et bestemt målord.

- EOWPVT (Ekspressive One-Word Picture Vocabulary Test)11 giver et indblik i børnenes

eget aktive brug af ord. Børnene blev præsenteret for forskellige billeder og skulle

7 Se bilag14: REgistering af sprogaktiviteter 8 Uddrag fra Gitte Willemoes Støvring kommentar, se mere i bilag 1 9 Læs den fulde kommentar fra Gitte Willemoes Støvring i bilag 1 10 Omtales i evalueringen som receotiv

6/32

benævne hvad de så. I forhold til de børn, der er i gang med at udvikle mere end et sprog,

nemlig modersmålet og dansk, undersøgtes i denne sammenhæng kun det danske

ordforråd.

Resultater fra ordforrådsopgørelserne12

Enkeltordsordforrådstestene viser, at alle børn generelt har haft en positiv udvikling af

deres ordforråd. Der er sket en markant fremgang af børn, der har flyttet sig fra at ligge

under det normale niveau til at ligge indenfor det normale niveau for deres alder.

Antallet af børn med sproglige udfordringer er faldet med 17 % for den receptive del og

14 % for den ekspressive del. Der har været en tilsvarende stigning, som fordeler sig

ved at der 14 % flere børn, der har opnået et receptivt ordforråd, der ligger indenfor

den normale percentil13

. Mens der er 11 % flere børn, der har et ekspressivt ordforråd

der ligger over den normale percentil.

Sprogaktiviteterne har vist en udbytterig effekt, for børn med andre vanskeligheder end

de sproglige. De sprogansvarlige egne oplevelser af børnenes deltagelse og

ordforrådstestene viser en markant fremgang i både det receptive og det ekspressive

ordforråd. De sprogansvarlige tvivlede ved projektets start på, om det var muligt at

inkludere disse børn i sprogaktiviteterne og hvilken effekt det ville have på dem. Det er

dermed glædeligt, at netop disse børn viser en høj progression i deres ordforråd.

Projektets receptive højdespringere er børn med andet modersmål end dansk, der har

haft en markant stigning i ordforrådstesten, særligt på den receptive del ses en

iøjnefaldende stigning på børnenes ordforråd. 8 ud af de 10 børn med andet modersmål

end dansk, har nu et ordforråd der ligger indenfor det normale for deres alder - dette på

trods af, at ordforrådet for 6 ud af de 10 i 2015 lå under 10 i percentil.

Vi har en forventning om, at vi vil se effekten af den ekspressive udvikling for børn med

andet modersmål end dansk, over en længere periode. Effekten kommer senere, da de

skal opnå et receptivt ordforråd før de kan begynde at anvende det ekspressivt. Vi er

yderst tilfredse, da netop var denne børnegruppe, havde behov for et ekstra løft, for at

opnå de bedste sproglige forudsætninger, til på sigt at klare sig godt fagligt og socialt.14

Sprogprojektets ekspressive højdespringere er ikke helt så tydelig, men der ses en

tendens hos drenge med dansk som modersmål, der ved sprogprojektets start lå i den

lave ende af den normale percentil. Der viste sig endnu et interessant billede, nemlig at

drengene har en markant sproglig fremgang særligt på den ekspressive del. Samtidig

viste det sig, at pigerne generelt havde det største sprog ved sprogprojektets start, så

der kun ses den alderssvarende udvikling af deres receptive ordforråd, men at de har

øget deres ekspressive ordforåd ud over deres aldersniveau.

Som supplement til de målbare værktøjer, er det værd at tilføje medarbejdernes ikke-

målbare viden og oplevelser. F.eks. har flere forældre haft dialogmøde med

kontaktpædagog og tale/høre-konsulent og har fået inspiration med hjem om

sprogstimulerende aktiviteter med deres børn, nogen børn er blevet henvist til

hørelæge.

Gitte Willemoes Støvring udtaler: "For mig har det været spændende og interessant, at

følge projektet på sidelinjen. Det har samtidigt været meget givende, da jeg har

oplevet, at komme meget tidligt "på banen" i forhold til nogle af børnene. Det har været

i form af dialogmøder med forældre og pædagoger, som i nogle sammenhænge blev til

vejledningsopgaver/følgeskab for mig sammen med forældre og pædagoger, og i få

sammenhænge til en egentlig indstilling."15

11 Omtales i evaluering som ekspressiv 12 Se diagrammer og læs om resultaterne i bilag 2 - 5 13 Percentil er en opdeling i hundrededele – altså hundrededele af et mål – meget lig procent. 14 Der findes meget lidt forskning om tosprogedes sprogtilegnelse, så vi ved meget lidt. Vores test er en dansk

ordforrådstest, hvor vi ikke kan få kendskab til deres modersmål via testen. 15 Uddrag fra Gitte Willemoes Støvring kommentar, se mere i bilag 1

7/32

Kompetencehjulet

Da sprogprojektet har igangsat tilrettelagte aktiviteter, som også opfylder andre

læreplanstemaer end de sproglige kompetencer, er det interessant at anvende

kompetencehjulet til at måle, om og hvilke andre effekter sprogindsatsen har haft for de

deltagende børn.

Vi vil derfor trække informationer ud af kompetencehjulene fra 2015 og 2016, for at se

hvordan de deltagende børn har udviklet deres kompetencer som helhed.

Resultater fra kompetencehjulene16

I 2016 ses der en stor gennemsnitslig fremgang på alle kompetenceområder, særligt de

alsidige personlige, sproglige og sociale kompetencer er steget fra at ligge lidt under det

gennemsnitslige aldersniveau til at ligge langt over det alderssvarende niveau.

Det er glædeligt at se den positive effekt og dejligt at det smitter af på de andre

kompetenceområder.

Diagrammet viser at de børn, der i enkeltordsordforrådstestene i 2015 havde et stort

sprog, har et alderssvarende sprog 2015 i kompetencehjulet at (lavere end det

ordforrådstestene viste), mens de i kompetencejulet er de sproglige højdespringere i

2016 (modsat ordforrådsvurderingen).

De drenge, som ved sprogprojektets start viste et ordforråd, der lå i den lave end af det

normale for deres alder, viser i kompetencehjulet i 2016 en markant stigning af alle

kompetenceområder.

Kompetencehjulene viste i 2015, at børn med andet modersmål end dansk generelt kun

var alderssvarende på deres kropslige og sociale kompetencer. I 2016 ses en markant

progression i alle kompetenceområder, ikke mindst de sproglige kompetencer hvor de

nu ligger indenfor et aldersvarende niveau.

Resultaterne i kompetencehjulet undrer os fortsat, så vi er blevet bekræftet i vores tvivl

om, validiteten af kompetencehjulet som målingsværktøj.

o Kan det virkelig passe at projektets børn har taget et spring på mere en 1,5 år i

de samlende kompetenceområder løbet af projektperioden?

o Hvorfor er der uoverensstemmelse mellem kompetencehjulet og

ordforrådsopgørelsen mht. børn med stort sprog ved start?

o Hvad kan det skyldes? - vi ved det ikke, men kan gætte:

pædagogerne fået bedre kendskab til børnene og dermed bedre

forudsætninger, for at udfylde kompetencehjulet

kompetencehjulet kan ikke bruges som måleværktøj

en Rosenthal-effekt17 i udfyldelse af kompetencehjulene

kompetencehjulet er for nogen af børnene lavet af forskellige pædagoger

i 2015 og 2016, dermed viser det to subjektive vurderinger, hvilket kan

give en fejlkilde

noget helt andet

2. Effekt for medarbejdere Medarbejderne har som evaluering af sprogprojektet udfyldt et spørgeskema.

På baggrund af spørgeskemaer og erfaringer er følgende tiltag besluttet at arbejde videre

med efter sprogprojektets afslutning: 1. De sprogansvarlig udtrykker god effekt af sprognetværk og ønsker at fortsætte intern

vidensdeling og faglig inspiration

16 Se diagrammer og læs om resultaterne i bilag 6-9 17 Rosenthal-effekt, forsøgsledereffekt, selvopfyldende profeti; det fænomen, at en persons forventninger

til en andens præstationer har en tendens til at blive opfyldt.

8/32

2. For at forankre sprogarbejdet og udvikle medarbejdernes kompetencer, vil sprogvejleder og

pædagogisk teamleder integrere sprogvejlederens roller som "sprogekspert", "vidensdeler"

og "sparringspartner" i institutionen

3. Området vil arbejde videre med en sprogprofil, som indsamler og synliggør viden om

sprogarbejdet i området med det formål at bevidstgøre og udvikle det sproglige arbejde i

hverdagen

Da vi ikke ved hvordan børnenes ville have udviklet sig uden den særlige fokus på

sprogudvikling, ved vi derfor ikke med sikkerhed, hvilken effekt sprogprojektet særskilt har

haft på børnenes sproglige udvikling. Men vi ved fra medarbejderevaluering og opgørelse

af afholdte aktiviteter, at sprogaktiviteterne er blevet integreret i dagligdagen, samt at

sprogprojektet har givet et særligt fokus på at bruge sproget i dagligdagen i øvrigt - ved

siden af og bag ved barnet.

1. Sprognetværket for sprogansvarlige i Børnehusene Buldervang

I evalueringerne viste der sig et ønske om fortsat at bevare det etablerede sprognetværk.

Der viste sig to ønsker, som området vil arbejde ud fra: vidensdeling og inspiration ved at

besøge hinanden, samt at mødes for at få eksterne input til sprogarbejdet f.eks. ved at

deltage i konferencer, få besøg af Sprogskolen, tale/høre-konsulent mv.

De to spor, som sprognetværket fremover vil arbejde videre med, er illustreret her:

2. Sprogvejlederen som vidensdeler til kollegaer

Både sprogvejledere og de medarbejdere, der ikke direkte har deltaget i sprogprojektet

viste i spørgeskemaerne interesse for, at styrke vidensdelingen af sprogvejlederens viden.

Derfor har vi udarbejdet en model for vidensdeling: 18

Den pædagogiske teamleder er altid ansvarlig for videndelingen.

Den pædagogiske teamleder og sprogvejlederen beslutter hvordan vidensdelingen skal

foregå i institutionen (søg inspiration i de nedenstående tre konsulentroller).

Institutionens procedure for vidensdeling præsenteres for medarbejdere.

Sprogskolen kan altid kontaktes, for at få faglige input til sprogarbejdet på

personalemøder eller lignende.

Tale/høre-konsulenten kan altid kontaktes ved bekymring om et barns sproglige

udvikling.

Sprogvejlederen kan anvende nedenstående tre konsulentroller, for at sprede viden og

give sparring til sine kollegaer. Hvordan og hvornår aftales med den pædagogiske

teamleder.

Modellen kan også bruges i andre sammenhænge, hvor en medarbejder har en specialiseret

viden om noget, som kollegaer kan benytte.

18 Se bilag 10: Vidensdeling for sprogvejledere

SPOR 2

Vidensmøder

• Input fra fagpersoner • Intern vidensdeling • Tema-kursus dage

SPOR 1

Besøg hos hinanden

• Inspiration • Ide- og

erfaringsudveksling • Støtte og sparring

9/32

3. Vidensindsamling om sprogarbejdet - Sprogprofil Som afslutning på sprogprojektet ønskes der et overblik over, hvad der særligt

kendetegner Børnehusene Buldervangs sprogarbejde. Derfor blev der på et fælles

personalemøde og via spørgeskemaer til medarbejderne, indhentet information om

sprogarbejdet. Der viste sig et bredt billede af sprogarbejdet, som foregår spredt over hele

dagen - foran, ved siden af og bag ved barnet.

Denne information bliver fremad anvendt af sprogvejlederne til at udarbejde en

sprogprofil.

Medarbejdernes kommentarer og gode råd om sprogprojektet

Det er super vigtigt, at vi fremadrettet holder stor fokus på børns sprog.

Det har været sjovt og spændende at være med i sprogprojektet. Jeg har fået meget ud

af det og det har været rart at mødes med de andre til netværksmøder, så jeg har

kunnet høre hvad de laver og vi har kunnet give hinanden ideer til sprogarbejde. Det

har også været godt at have fagpersoner med til mødet, som talepædagog.

Projektet kan godt være tidskrævende.

Det kunne være spændende at være en flue på væggen hos en anden sprogvejleder når

denne har gruppe.

Jeg synes det har været et godt projekt, men som altid bare der var mere tid til

fordybelse og forberedelse, så vil jeg føle der var mere kvalitet.

Kunne godt bruge møder, hvor vi kun er vuggestue personale med fokus på 0-2 årige.

De pædagogiske teamlederes oplevelser og kommentarer

Som evaluering af sprogprojektet har de pædagogiske teamledere udfyldt et spørgeskema.

Besvarelserne viser at de pædagogiske teamledere har taget sprogarbejdet til sig og

fortsat vil implementere og videreudvikle sprogarbejdet i institutionerne:

Sprogprojektet har betydet, at der er blevet sat ekstra fokus på sprog - hvor vigtigt det

er at arbejde fokuseret. - hvor vigtigt det er at arbejde struktureret.

Vi vil fortsætte med sproggrupper og arbejde med sproget i forbindelse med andre

emner.

Fremadrettet vil vi arbejde i mindre sproggrupper, med børn i "særlig"/ "fokuseret" ift.

sprogvurderingen, de tosprogede børn og generel sprogstimulering for alle børn

Den vidende

den man kan spørge til råds

den der hjælper med udfordringer

står til rådighed / overvej hvordan!

Deltagende

den der observerer

arrangerer besøg giver sparring og følger op

6

Eksperten

info på møder

demonstrerer metoder og materialer

præsenterer ny viden

10/32

Vi vil arbejde med sprogstimulering i alle hverdagssituationer samt med dialogisk

læsning

Vi har taget sproget til os, hvor vi har den som en bevidst del i andre sammenhænge.

Vi vil holde gryden i kog, og søger ny inspiration og viden - deltage i temadage om

sprog.

Vi fastholder det særlige sprog fokus som projektet har sat i gang.

Der arbejdes videre med implementering af sprog i de kommende temagrupper, hvor

sprog og kommunikation kan integreres i de forskellige læreplanstemaer. Vi mangler at

få alle pædagoger med i sprogarbejdet.

Set at der kan komme positiv læring hos børnene ved at sætte fokus på sproget og dialogisk læsning.

Hvad er dine bedste råd til andre, der skal lave et lignende sprogprojekt?

1. Det har stor betydning med en uafhængig konsulent/tovholder der følger og

fastholder forløbet, der spørger ind, og giver gode råd og vejledning. Det har været

dejligt at have en faglig tovholder, der havde det store overblik og som kunne søge

viden og dybde i temaet, det betyder der er kommet ny læring i personale gruppen.

2. Planlægning, klare mål og aktivitetsplan over hele forløbet. "Go´ for it" - det er

vigtigt, spændende og givtigt.

3. Der skal sætte tid, ressourcer af, samt god ide at lave rum til sprogmaterialerne, så

de står samlet et sted.

4. Det er vigtigt med ny viden - kursusdage m.v. Det giver energi og lyst til at arbejde

med sprog. Det er praktisk at købe egne sprogmaterialer. 5. Evaluering af indsatsen med sprogarbejdet.

Gitte Willemoes Støvrings kommentarer

Jeg har ligeledes på sidelinjen oplevet pædagogerne arbejde fagligt og engageret med

sprogarbejdet, og det er mit håb for alle, at dette vigtige arbejde vil fortsætte, udvikles og

blive fast forankret i dagligdagen.19

3. Effekt af organisering og strukturering Under sprogprojektet har de deltagende medarbejdere registreret de gennemførte

sprogaktiviteter og som evaluering af sprogprojektet har alle medarbejdere udfyldt et

spørgeskema.

På baggrund af registreringer, spørgeskemaer og erfaringer kan vi konkludere følgende

organisatoriske og strukturelle mål:

Sprogaktiviteterne kom godt fra start og blev hurtigt organiseret og struktureret i

dagligdagen

Området har indkøbt sprogkufferter og bøger til alle aldersgrupper. Materialet bliver

fordelt ved hvert netværksmøde for sprogvejledere, så alle kan få glæde af det.

Alle institutioner har udover det fælles indkøbte materiale selv videreudviklet, indsamlet

og indkøbt egne kufferter, bøger, spil, genstande mv. som livligt bliver brugt til

sprogstimuleringsaktiviteterne.

Sprogaktiviteterne har fungereret glimrende og lever op til vores forventninger.20 En

beregning viser at sprogaktiviteterne udenfor ferier i gennemsnit har været udført 2,26

gange om ugen, på trods af helligdage og at pædagogerne italesætter ferie, sygdom og

andet fravær som de største udfordringer, for at kunne gennemføre aktiviteterne. Ved

sygdom, ferie og andet fravær af medarbejdere i institutionen, har det derfor været

nødvendigt at aflyse.

Tid, sygdom og ferie har været den største udfordring for at gennemføre

sprogaktiviteterne

19 Uddrag fra Gitte Willemoes Støvring kommentar, se mere i bilag 1 20 Se bilag 11: Opgørelse af sprogaktiviteter i Børnehusene Buldervang

11/32

Sprogprojektet har varet fra start september 2015 til start juni 2016, svarende til 9

måneder eller 36 uger inkl. ferier.

Efterårets opstartsmåneder indebar udover sprogaktiviteterne dialog og eksperimentering

med at få sprogarbejdet organiseret og struktureret i dagligdagen.

Der viste sig løbende udfordringer, som alle har fundet unikke løsninger på, bl.a.:

Hvilket tidspunkt er det bedste, for at få sprogarbejdet til at fungere bedst muligt i

institutionen?

Hvordan skal de ikke deltagende børn fordele sig under sprogaktiviteterne, og hvilke

opgaver har de andre medarbejdere?

Hvilke fysiske rammer har vi og hvordan bruger vi dem bedst?

Hvad gør vi ved sygdom og ferie, hvordan sikrer vi at børnene får sprogstimulering?

Forankring af projektet På baggrund af ovenstående konklusioner er der ønske om, at fortsætte det sproglige arbejde

og forankre og udvikle ny tiltag fremover, for at fortsætte medarbejdernes

kompetenceudvikling. Derfor vil Børnehusene Buldervang forankre følgende områder:

De sprogansvarlige

Blive ved med at dygtiggøre sig i metoderne omkring sprogtilegnelse i de planlagte

aktiviteter og i hverdagen

Udvider repertoire med nyt materiale og integrering i institutionens dagligdag og årshjul

Deltage på sprogkonferencer: Undervisningsministeriets konference om børn og sprog 2016

Fungere som intern konsulent for vidensdeling og sparring af kollegaer

Sprognetværket

Faglige møder med eksterne input om sprogudvikling mindst 4 gange årligt

Besøg hos hinanden

Videndeling på tværs af institutionerne.

Ledelsen

Støtte og opbakning af sprognetværket og sprogvejlederne

Skabe rum og tid til medarbejdernes refleksion

Diskutere form og indhold på videndelingen i forhold til de andre medarbejdere.

Øvrige medarbejdere

Modtage- og reflektere over information om sprogstimulering af børn

12/32

Bilag 1: Afsluttende bemærkninger

Jeg kommer som fast tilknyttet tale-hørekonsulent i Buldervang daginstitutionerne, nogle

oftere og i større omfang end andre, og i forhold til forskellige tale-sproglige

problematikker.

Inden sprogprojektet skulle starte, blev jeg spurgt, om jeg havde mulighed for og lyst til at

være med til at dokumentere børnenes udbytte af den ekstra indsats i forhold til at

stimulere børnenes sproglige udvikling. For mig var det oplagt, så det ville jeg selvfølgelig

meget gerne.

Dokumentationen har bestået dels i kompetencehjulets sprogdel, som daginstitutionerne

selv har udført, og dels i enkeltordsordforrådstests, som jeg har foretaget med børnene i

sprogprojektet ved hhv. starten af projektforløbet i september 2015, og ved slutningen i

juni 2016.

Jeg har undersøgt børnenes forståelse af ord og børnenes eget aktive brug af ord.

- ROWPVT (Receptive One-Word Picture Vocabulary Test) giver et indblik i børnenes

forståelse på ordniveau. Børnene blev præsenteret for 4 billeder af gangen og skulle

udpege et bestemt målord.

- EOWPVT (Ekspressive One-Word Picture Vocabulary Test) giver et indblik i børnenes eget

aktive brug af ord. Børnene blev præsenteret for forskellige billeder og skulle benævne

hvad de så. I forhold til de børn, der er i gang med at udvikle mere end et sprog, nemlig

modersmålet og dansk, undersøgtes i denne sammenhæng kun det danske ordforråd.

For at kunne sige noget præcist og validt om udbyttet at sprogprojektet, skulle der have

været en kontrolgruppe til sammenligning. Det har der ikke været, men det formodes (og

med rette), at den udvikling, børnene har haft i det forløbne år i forhold til deres ordforråd,

skal sættes i forhold til den målrettede sprogstimulering, de har fået i sprogprojektet.

Jeg skal ikke her gå i detaljer med de enkelte børns udvikling, men blot nævne, at særligt

børnene i en flersproglig kontekst, men også mange af de øvrige børn, har gennemgået en

fin udvikling i forhold til deres ordforråd.

For mig har det været spændende og interessant, at følge projektet på sidelinjen. Det har

samtidigt været meget givende, da jeg har oplevet, at komme meget tidligt "på banen" i

forhold til nogle af børnene. Det har været i form af dialogmøder med forældre og

pædagoger, som i nogle sammenhænge blev til vejledningsopgaver/følgeskab for mig

sammen med forældre og pædagoger, og i få sammenhænge til en egentlig indstilling.

Jeg har ligeledes på sidelinjen oplevet pædagogerne arbejde fagligt og engageret med

sprogarbejdet, og det er mit håb for alle, at dette vigtige arbejde vil fortsætte, udvikles og

blive fast forankret i dagligdagen.

Gitte Willemoes Støvring

13/32

Bilag 2: Ordforrådsopgørelsen for alle børn

Diagrammet viser resultaterne på enkeltordsordforrådstestene for alle børn i alderen 2 år

og 7 måneder til 3 år og 3 måneder. Diagrammet viser percentilen21

for de enkelte børn i

forhold til deres alder på testtidspunkterne i september 2015 og juni 2016. Den normale

percentil ligger indenfor 16 - 86, uafhængigt af alder, hvilket svarer til det matte felt på

nedenstående diagram.

Der ses en stor spredning af ordforrådet for de enkelte børn allerede ved sprogprojektets

start i 2015 og en generelt en god udvikling for alle børn i 2016.

I de følgende diagrammer vil vi udspecificere tallene og gå i dybden med de børn, der

skiller sig ud og som er interessante at analysere.

Som det ses var nogen af børnene ikke testbare i 2015, hvorfor der ses en markant

udvikling fra 2015 til 2016. Da børnene ikke blev testet ved vi reelt ikke om de havde et

ordforråd, som bare ikke var målbart på det givne tidspunkt i den givne situation.

Nogen børn startede i Børnehusene Buldervang ved sprogprojektets start uden nogen

dansk ordforråd, men vi kender ikke deres sproglige forudsætninger på deres modersmål

og andre sprog. Andre børn med dansk baggrund blev ikke testet pga. af andre

vanskeligheder og måske utryghed ved den lidt ukendte situation med Gitte.

Da vi ikke har andet kendskab end det enkeltordsordforrådstestene og kompetencehjulet

viser, er det de oplysninger vi må tage udgangspunkt i, i dokumentationen af

sprogprojektets effekt.

21 Percentil er en opdeling i hundrededele – altså hundrededele af et mål – meget lig procent.

14/32

Bilag 3: Børnenes samlede udvikling fra 2015 - 2016

I nedenstående diagrammer ses fordelingen af antallet af børn under, indenfor og over den

alderssvarendes percentile normalområde.

Ordforrådsopgørelserne viser en glædelig udvikling, nemlig at antallet af børn med et lille

sprog er faldet markant og at der nu er flere børn med et alderssvarende ordforråd eller

mere end alderssvarende.

For den receptive del ses det, at antallet af børn med et ordforråd under den normale

percentil er faldet væsentligt. Helt konkret er antallet af børn med et meget lille sprog

faldet fra 8 til 2 i perioden fra 2015 til 2016. Børnenes receptive ordforråd har udviklet

således, at der er 5 børn mere i 2016, der ligger indenfor den normale percentil og at et

barn mere er rykket til en percentil over det det normale receptive ordforråd.

For den ekspressive del ses en lignede udvikling. Helt konkret er antallet af børn med et

meget lille ekspressivt sprog faldet fra 12 til 7 i perioden fra 2015 til 2016. Børnenes

ekspressive ordforråd har udviklet således, at der er 1 børn mere i 2016 der ligger indenfor

15/32

den normale percentil, mens der er 4 mere placeret over det det normale ekspressive

ordforråd.

En beregning på udviklingen i procent fra 2015 til 2016, ses i de markerede bokse i

nedenstående tabel.

Det ses at der er blevet 17 % færre børn der ligger under den normale percentil i den

receptive del og 14 % færre børn i den ekspressive del. Børnene har udviklet deres

ordforråd under sprogprojektet og ligger i 2016 indenfor den normal percentil for deres

alderssvarende ordforåd.

Der har været en tilsvarende stigning, som fordeler sig ved at der 14 % flere børn, der er

placeret indenfor den normale percentil i den receptive del. Mens der er 11 % flere børn,

der har et ekspressivt ordforråd der ligger over den normale percentil.

16/32

Bilag 4: Sprogprojektets højdespringere

Forskning22 inden for sprogstimulering herunder dialogisk læsning, viser at børn der starter

med et stort sprog har den største effekt af sprogstimuleringsaktiviteter og at disse børn

klarer sig bedst i skolen. Forskningen viser endvidere at piger med dansk som modersmål

har de bedste sproglige kompetencer. Derfor finder vi det interessant at se på effekten for

børn med andet modersmål end dansk, samt at se på forskellen mellem udviklingen for

drenge og piger.

For at sammenligne forskningens resultater med vores resultater, vil vi se hvilken gruppe

der viser den største effekt af vores sprogprojekt.

De receptive højdespringere - børn med andet modersmål end dansk

I tabel 1 ses den percentile receptive udvikling fra 2015 - 2016. Tabellen viser en tydelig

forskel på, at alle børn med andet modersmål end dansk (orange) alle har udviklet deres

receptive ordforråd markant, mens de børn der startede med et stort sprog (grøn), ikke

viser den samme spurt ved det receptive ordforråd under sprogprojektets periode. De har

fulgt deres alderssvarende udvikling.

Der ses ikke umiddelbart nogen kønslig forskel. Det der træder frem er, at pigerne ved

sprogprojektets start havde det største sprog, mens det nu er piger med andet modersmål

end dansk og drenge generelt, viser den største udvikling af deres receptive ordforråd.

Dette billede stemmer godt overens med forskning, som viser at piger generelt har mest

dialog i hverdagen og dermed har størst potentiale for at udvikle det største ordforråd.

Derfor viser vores sprogprojekt, at drengene i de strukturerede sprogaktivi teter er blevet

inviteret med til dialog, som har haft en god effekt på deres receptive udvikling.

De ekspressive højdespringere - tendens drenge med et normalt ordforråd i 2015

I tabel 2 ses den percentile ekspressive udvikling fra 2015 - 2016. Tabellen viser ikke en

ligeså tydelig højdespringer, men en tendens til at drenge med et normalt ordforråd i 2015

som højdespringere.

I første kolonne ligger de børn med det største sprog (grøn) ved projektets start fordelt, så

der ses en stor variation i deres udvikling af deres effekt af sprogindsatsen. En årsag kan

være, at de børn der allerede ved start havde så stort et ordforråd at de ikke har haft

fokus på at udvide det yderligere, men i stedet for har udviklet andre sproglige

kompetencer og/eller andre kompetenceområder end den sproglige.

Børn med andet modersmål end dansk (orange) ligger i den lave ende at udviklingen af

den ekspressive del, så disse børn har i lighed med anden forskning vist den mindste

udvikling på den ekspressive del. En forklaring kan være, at de naturligt har fokuseret på

at tilegne sig et stort dansk ordforåd, som de først efter længere tids træning/erfaring vil

bruge ekspressivt.

Børnene med andre vanskeligheder ligger spredt i den høje ende af den receptive

udvikling, så de har overrasket positivt i resultaterne.

Generelt ligger alle de øvrige børn i den øvre del af den ekspressive udvikling, så disse

børn har generelt haft den største effekt på den ekspressive del.

I tredje kolonne ses piger og drenge, hvor der tegner sig et billede a f at drengene er

højdespringere i den ekspressive del. Det er her dog værd at tilføje at størstedelen (8 af

10) af børn med andet modersmål end dansk er piger.

Enkeltordsordforrådstestenes samlede højdespringere - børn med andet modersmål

end dansk

I tabel 3 ses den samlede percentile udvikling for både den receptive og den ekspressive

del fra 2015 til 2016.

Resultatet viser at børnene med et andet modersmål end dansk har haft den største

synlige effekt, samt at de tre børn med andre vanskeligheder har deltaget og i høj grad har

udviklet deres sprog i høj grad i løbet af sprogindsatsens periode.

22 Læseleg

17/32

De børn der ved start havde det største sprog, har haft den mindste synlige effekt af de

sprogstimulerende aktiviteter.

Tabeller over højdespringere

Tabellerne viser:

I første kolonne de børn (grønne rubrikker), som ved projektets start havde den største

score i ordforrådstestene. De deltagende børn med andet modersmål end dansk (orange

rubrikker) samt de tre børn med andre vanskeligheder (lyserød), som gjorde at v i tvivlede

på at de kunne deltage i de strukturerede sprogaktiviteter og alle andre børn (hvid).

I anden kolonne ses den percentile udvikling fra 2015 - 2016, dvs. den fremgang børnene

har haft i point i forhold til deres alder.

I tredje kolonne ses piger (rød) og drenge (blå).

Når nogen børn viser en negativ fremgang, skyldes det, at de i 2016 ikke har scoret ligeså

mange point i forhold til deres alder som de gjorde i 2015. Der ses derfor ikke en negativ

udvikling i deres ordforråd, men nærmere en stilstand i deres ordforråd. Dette er ikke

ensbetydende med, at der ikke har været nogen sproglig udvikling, men sandsynligvis at

de har eksperimenteret med andre sproglige kompetencer, som vi kan se nærmere på i

kompetencehjulene.

Tabel 1: Receptive højdespringere Tabel 2: Ekspressive højdespringere

18/32

Tabel 3: Samlede højdespringere

19/32

Bilag 5: Børn med andet sprog end dansk som

modersmål

10 af 35 børn har andet sprog end dansk som modersmål. Ved sprogprojektets start var

tre af børnene så nye med det danske sprog, at det ikke var muligt at gennemføre

ordforrådsopgørelsen. Med andre ord så havde kun gået i institutionen i få uger og havde

dermed intet dansk ordforråd.

Det har været særligt interessant at følge disse børn, for at se hvor tæt på deres

aldersniveau, de kan nå at rykke sig i løbet af mindre end et år.

Resultatet herunder viser, barn nr. 2 og 4 ikke blev testet ved projektets start, men at

begge børn allerede efter mindre end et år har nærmet sig deres alderssvarende niveau.

Ved en gennemsnitsberegning på udviklingen for alle børn med andet modersmål end

dansk, ser vi en positiv udvikling fra 2015 til 2016, både på den receptive og ekspressive

del af ordforrådet.

20/32

Et gennemsnit af alle børn med andet modersmål end dansk, at børnene har haft en

markant stigning af ordforrådstestene, særligt på den receptive del ses en iøjnefaldende

stigning på børnenes ordforråd.

Diagrammet viser en markant stigning på det receptive ordforråd (den røde søjle). Den

ekspressive del (blå søjle), har ikke den samme markante stigning.

Det receptive ordforråd (den blå søjle) vil højst sandsynligt stilige i 2017, da denne

målgruppe nu har fået et sprogligt grundlag, som de kan bygge videre på. Derfor kunne

det være interessant at teste denne målgruppe igen om et år, for at se den ekspressive

udvikling.

21/32

Bilag 6: Kompetencehjul for alle børn

Fra start har vi været i tvivl om kompetencehjulet kan vendes som måling, da

kompetencehjulet er et subjektivt værktøj som udfyldes ud fra primærpædagogens

vurdering af det enkelte barn. Dernæst viser Kompetencehjulet et generelt billede af

barnets kompetencer og viser ikke dybdegående billede af børnenes sproglige niveau, som

kan anvendes til en valid måling. Resultaterne i kompetencehjulet undrer os fortsat, så vi

er blevet bekræftet i vores tvivl om, validiteten af kompetencehjulet målingsværktøj.

Resultaterne i kompetencehjulene bekræfter os i vores tvivl, da der er uoverensstemmelse

mellem kompetencehjulets og ordforrådsopgørelsernes resultater på ordforrådet samt at

børnene i gennemsnit taget et spring på mindst 1,5 år i de samlede kompetenceområder,

hvilket vi mener, er et urealistisk spring.

Derfor tvivler vi fortsat på validiteten af kompetencehjulet og kan kunne gætte på hvilke

faktorer usikkerheden skyldes. Af etiske årsager har vi ikke en kontrolgruppe, som vi kan

sammenholde målingerne med.

Nedenstående diagram viser progressionen af alle de deltagende børns kompetencer fra

2015 (de grå søjler) til 2016 (farvede søjler).

Diagrammet viser at børnene i gennemsnit i 2015 generelt havde alderssvarende

kompetencer, med enkle kompetenceområder som lå lidt under det alderssvarende niveau.

I 2016 ses der en stor gennemsnitslig fremgang på alle områder, særligt de alsidige

personlige, sproglige og sociale kompetencer er steget fra at ligge lidt under det

gennemsnitslige aldersniveau til at ligge langt over det alderssvarende niveau.

22/32

Bilag 7: Kompetencehjul på børn med stort sprog

ved sprogprojektets start 2015

I nedenstående diagram ses de gennemsnitslige kompetencer for de børn som ved

enkeltordsordforrådstestene i 2015 lå over det normale aldersniveau. Det er interessant at

trække disse børn ud, da ordforrådstestene ikke nogen sproglig progression, derfor er vi

nysgerrige for at se om vi kan se andre tegn på den helhedsorienterede udvikling.

Ovenstående diagram fra kompetencehjulet viser at disse børn i 2015 havde et

alderssvarende sprog (lavere end det ordforrådstestene viste) og at de er de sproglige

højdespringere i 2016 (modsat ordforrådstestene). Der er altså en uoverensstemmelse

mellem de to målinger, som vi ikke kender årsagen til. Der kan være flere faktorer i spil,

men vi kan med dette projekt ikke identificere hvad det skyldes. Det vil dog være

interessant at undersøge det nærmere.

23/32

Bilag 8: Kompetencehjul på ordforrådstestenes

ekspressive højdespringere

I nedenstående diagram ses de drenge, som ved sprogprojektets start viste et ordforråd

der lå i den lave end af det normale for deres alder. Da ordforrådstestene viste at de var

sprogprojektets ekspressive højdespringere, er det interessant at se hvordan deres

omliggende kompetencer har udviklet sig i perioden.

Nedenstående kompetencehjul viser en markant stigning af alle kompetenceområder, som

er en glædelig udvikling at se for denne målgruppe.

I 2015 lå deres helhedsorienterede kompetenceniveau under deres aldersniveau, men er i

2016 steget til at ligge et stykke over deres alder.

24/32

Bilag 9: Kompetencehjul på børn med andet

modersmål end dansk

Nedenfor ses børn med andet modersmål end dansk, som viste den største progression i

ordforrådstestene. Derfor er det interessant at se hvordan progressionen i deres

kompetencer som helhed ser ud for perioden 2015 - 2016.

Kompetencehjulet viser at børn med et andet modersmål end dansk, har haft en høj

progression af kompetencer generelt. I 2015 var deres kropslige kompetencer de

stærkeste, hvor de i 2016 viser stor progression i alle kompetenceområder og har

alderssvarende kompetencer.

25/32

Bilag 10: Vidensdeling for sprogvejledere

Model for vidensdeling af sprogvejledernes viden om sprog:

Den pædagogiske teamleder er altid ansvarlig for videndelingen.

Den pædagogiske teamleder og sprogvejlederen beslutter hvordan

vidensdelingen skal foregå i institutionen (søg inspiration i de nedenstående

tre konsulentroller).

Institutionens procedure for vidensdeling præsenteres for medarbejdere.

Sprogskolen kan altid kontaktes, for at få faglige input til sprogarbejdet på

personalemøder eller lignende.

Tale/høre-konsulenten kan altid kontaktes ved bekymring om et barns

sproglige udvikling.

Sprogvejlederens rolle som intern "konsulent"

Sprogvejlederen kan anvende nedenstående tre konsulentroller, for at sprede

viden og give sparring til sine kollegaer. Hvordan og hvornår aftales med den

pædagogiske teamleder.

Modellen kan også bruges i andre sammenhænge, hvor en medarbejder har en

specialiseret viden om noget, som kollegaer kan benytte.

Den vidende - den man kan spørge til råds

- den der hjælper med udfordringer - står til rådighed / overvej hvordan!

Deltagende - den der observerer

- arrangerer besøg - giver sparring og følger op

6

Eksperten - info på møder

- demonstrerer metoder og materialer - præsenterer ny viden

26/32

Inspiration til sprogbesøg og deltagende vidensdeling

- Ta' hvad du har brug for!

Hvad kan vi se efter?

Inden I mødes kan du spørge din kollega, hvad hun ønsker at du skal give feedback på?

Du kan spørge din kollega om hun har nogen særlige udfordringer, som hun

gerne vil have dig til at observere? Det kan være med særligt fokus på ét barn, på

relationen mellem flere børn, relationen mellem din kollega og et/flere børn eller måske sparring på metode og aktiviteter.

Spørg om hvordan du skal deltage?

Skal du være anonym og sidde udenfor børnenes synsfelt eller deltage på lige fod med alle andre i aktiviteterne?

Er der nogen børn, som vil blive "forstyrret" af din

deltagelse og hvordan?

Under observationen er det fordrende at fokusere på det der virker godt. Hvad gør din kollega, som har en god effekt på barnet/børnene?

Hvordan og hvorfor virker det?

Hvad kan man spørge om bagefter?

Spørg ind til aktivitetens formål og indhold, samt til børnenes individuelle læringsmål.

Hvilke overvejelser har der været omkring planlægningen af aktiviteten?

Spørg din kollega om, hvordan de oplevede aktiviteten? Var de selv eller børnene berørte af at have besøg? Hvad fungerede godt? Hvorfor? Hvad fungerede mindre godt? hvorfor? Hvilke overvejelser gjorde se selv under

aktiviteten?

Hvad kan man snakke om?

Fortæl din kollega om de observerede episoder, som du så virkede godt. Hvorfor virkede det? Hvilken effekt havde det?

Tal om hvordan din kollega kan gøre mere af det der virkede godt. Giv evt. dine forslag til metoder, materiale som kan understøtte det der

virker.

27/32

Bilag 11: Opgørelse af sprogaktiviteter i

Børnehusene Buldervang

I følgende diagram ses antallet af sprogaktiviteter, som er blevet gennemført i løbet af

sprogprojektet i Børnehusene Buldervang.

Hver søjle viser én sprogansvarlig. Sprogprojektet startede med otte sprogansvarlige. Da

nogen børn flyttede institution blev én gruppe udtømt ved nytår og endnu én i april. Derfor

er der ved sprogprojektets afslutning seks sprogansvarlige tilbage - og dermed færre søjler

i diagrammet i de sidste uger.

Diagrammet viser en yderst tilfredsstillende gennemførelse af sprogaktiviteter. i

gennemsnit har børnene været i sproggrupper 2,26 gange på en uge.

Juleferie, vinterferie og påskeferie fremtræder tydeligt som huller, hvor der ikke har været

planlagt aktiviteter.

Enkelte gange har det været nødvendigt at aflyse sprogaktiviteterne. Ved højt frafald af

medarbejdere, har det i enkelte tilfælde været nødvendigt at aflyse. Tid, sygdom og ferie

har været den største udfordring for at gennemføre sprogaktiviteterne.

28/32

Bilag 12: Aktivitetsplan

Periode/dato Aktivitet

2015 1/6 - 1/8 Interview med sprogansvarlige

6/8 Opstartsseminar med ledelsesgruppe

15/6 - 15/9 Kompetencehjul

1/8 - 1/9 Organisering af sproggrupper (ansvarlig, tidspunkt og sted)

1/9 - 15/9 Enkeltordsordforrådstests på målgruppen

5/9 Indkøb af materiale til dialogisk læsning (sprogkufferter og bøger)

5/9 Pædagogisk dag med sprogkonsulent - input til sprogaktiviteter

8/9 Opstart af pædagogisk planlægning af sprogaktiviteter

8/9 Opstart af sprogaktiviteter

1/9 Supervision af sprogaktiviteter løbende over hele projektperioden

1/10 Oprettelse af sprognetværk

1/10 Oprettelse at sprogforum på Intra

- Information og inspiration til medarbejdere

- Information og inspiration til forældre

19/11 Forældremøde om sprog for alle forældre i området

2016 6/6 Fælles personalemøde om sprog

6/6 Spørgeskemaer til alle medarbejdere

15/6 Procedure for vidensdeling

1/6 - 15/6 Enkeltordsordforrådstests på målgruppen

15/6 - 8/8 Kompetencehjul på målgruppen

8/8 - 1/9 Evaluering og statistik af resultater

1/10 Opstart af sprogprofil

30/11 - 1/12 Ministeriets konference om børn og sprog

29/32

Bilag 13: Planlægningsdokument til sprogaktiviteter

Periode Fra dato: Til dato:

Navn på

pædagog

Navne på børn

Kompetencemål for perioden

- se Kompetencehjulet for at vurdere hvilke kompetencer der er behov for at udvikle.

*Der findes også inspiration til aktiviteter i Kompetencehjulet.

Sprog: Hvordan?

F.x. ordforråd F.x. lytteforståelse Krop og bevægelse: Hvordan?

F.x. finmotorik F.x. sansemotorik: gå, hoppe...

Dagsorden Periodens aktiviteter Perioden mål

Velkomstritual (f.x. sang, remse)

Dialogisk læsning

Rim og remser

Sangleg / bevægelsesleg

Andet….

Afslutningssang

5 - 10 Fokusord

* findes i folder til Sprogkufferterne fra Ulla Flye Sprog&Leg

- anvendes i dialogisk læsning og de understøttende sprog og bevægelsesaktiviteter

Navneord

Udsagnsord

Tillægsord

Modsætninger (antonymer)

Ligheder (Synonymer)

Hvilke læreplanstemaer opfylder temaet?

Barnets alsidige

personlige

udvikling

Sociale

kompetencer

Sprog Krop og

bevægelse

Natur og

naturfænomener

Kulturelle

udtryksformer

og værdier

Dag og tidspunkt _______dag kl. _______dag kl. _______dag kl.

30/32

Bilag 14: Planlægningsdokument til sprogaktiviteter Uge: ____ Dato: _________________ Navn på pædagog: _______________________________________

Navne på børn

Hvordan deltog børnene?

Evaluering med børnene

Generelle kommentarer (valgfrit)

Passiv - Aktiv 1 2 3 4 5

Hvad har vi lært i dag?

31/32

Bilag 15: Beskrivelse af sprogindsatserne i

Børnehusene Buldervang Om sprogprojekterne

Børnehusene Buldervang har i 2015/2016 fokus på den sproglige indsats for børn i både

vuggestue og børnehave. Dette for at sikre at børnene får de bedste forudsætninger for trivsel

og læring.

Den nyeste forskning viser at en tidlig og systematisk sproglig indsats styrker børnene, så de

ikke kun klarer sig bedre i skolen og deres videre uddannelsesforløb, men at de også klarer sig

bedre socialt og får større selvtillid.

Projektet er igangsat af områdeleder Annebeth Vistisen og de fire pædagogiske teamledere i

området Randi Mathow, Bente Høst Madsen, Sabine Ethelberg og Lone Kongsted. Projektet er

finansieret dels med en bevilling fra Børn og Familieudvalgets udviklingspulje på

dagtilbudsområdet og dels finansieret af områdets egenbetaling.

Målgruppe

Sprogprojektet deler sig i to spor, da der dels er fokus på de 3-6 årige børn, som efter den

obligatoriske sprogscreening ligger i det særlige eller fokuserede indsatsområde og dermed har

brug for særlig tilrettelagt sprogstimulering. Dels har projektet fokus på alle de børn, der ved

projektets opstart i september befinder sig i aldersgruppen 2,7-3,3 år, dvs. alle børn i

aldersgruppen uafhængigt af sproglige og motoriske niveau osv. Begrundelsen for at udvælge

denne børnegruppe er, at følge dem i overgangen fra vuggestue til børnehave.

Metode

Børnehusene Buldervang har valgt at anvende dialogisk læsning, herunder understøttende

kreative og motoriske aktiviteter som metode, som ifølge forskning viser at det har god effekt

på børnenes sproglige udvikling (Maryfonden23).

Dialogisk læsning styrker blandt andet børnenes koncentration, udvikler ordforrådet og deres

evner til at tale i komplekse sætninger. Børnene bliver stærkere i relationer og får bedre

forudsætninger for at lære at læse og skrive. Derudover arbejder medarbejderne med andre

sprogudviklende lokale tiltag, som er tilpasset den enkelte gruppe børn.

Projektets kickstart

Projektet blev kickstartet på en pædagogisk dag, hvor områdets nye vision blev fejret med

sang og bolsjer. Derefter kom sprogkonsulent Ulla Flye Andersen24, som præsenterede teori

om sprogtilegnelse og faciliterede en workshop, hvor medarbejderne arbejdede med metoder

til dialogisk læsning.

Området har indkøbt Sprogkufferter og bøger, for at have materiale til at understøtte

projekterne. Inden dagen sluttede fik medarbejderne mulighed for at vælge det materiale som

de havde lyst til afprøve med deres børnegrupper.

Alle medarbejdere er nu i fuld gang med at bruge det nyindkøbte materiale, implementere de

nye metoder, videreudvikle deres viden og styrke deres kompetencer. Områdets pædagogiske

konsulent Stine Kirkeskov Grue, vil i løbet af det kommende år følge projektet, for at støtte op

om implementering, udvikling og forankring af den nye viden og de nye metoder.

Mål

Den sproglige indsats har mål på to niveauer:

Mål på medarbejderniveau: kompetenceudvikling af alle medarbejderne, så de får en

øget viden om kompetencer indenfor sprogtilegnelse og dialogisk læsning, samt at der

arbejdes systematisk med sprog i hverdagen. Målet er desuden at projektet bliver en

integreret i KLAR-pædagogikken og læreplanerne, samt der arbejdes systematisk med

Kompetencehjulets mål.

23

http://www.læseleg.dk/dialogisk-laesning 24

http://www.sprogogleg.dk/om-sprog-leg/ulla-f lye-andersen.html

32/32

Mål på børneniveau: at målgrupperne opnår et "større sprog” gennem dialogisk læsning

og kreative/motoriske aktiviteter, så de får en sproglig selvtillid og viden om verden,

således at deres fællesskab og legerelationer bliver styrket.

Tiltag

I løbet af projektet udføres kompetenceudvikling og initiativer på flere niveauer. Her beskrives

et par eksempler:

For at opnå større effekt af aktiviteterne, synliggøres projektet og de igangværende aktiviteter

på Børneintra, så forældrene kan støtte op om deres barns sproglige udvikling. Formålet er at

forældrene kan orientere sig om det sproglige arbejde, så de støtte op om den sproglige

udvikling ved at for eksempel at synge de samme sange og læse bøger med deres børn.

Området har desuden oprettet et netværk for sprogvejledere, for at skabe rammer for større

vidensdeling, kompetenceudvikling samt samarbejder med Sprogskolen, sprogkonsulent,

tale/høre-pædagog og interessenter i Kalundborg Kommune.

Evaluering og forankring

Projekterne vil blive evalueret på medarbejderniveau med interview omkring

kompetenceudvikling og forankring, mens børnenes sproglige udvikling vil blive målt dels ved at

registrere deres deltagelse og dels ved at måle deres sproglige udvikling under projektet. For at

kunne måle af børnenes sproglige udvikling i forhold til deres alder, anvendes viden fra dels

Kompetencehjulet, som pædagogerne årligt udarbejder på alle børnene og dels en

ordforrådsvurdering, som udføres af Kalundborg Kommunes tale/høre-pædagog Gitte Willemoes

Støvring. Formålet med at anvende Kompetencehjulet og ordforrådsvurderingen er at målrette

de sproglige aktiviteter efter børnenes forudsætninger. Desuden bruges målingerne til, at kunne

dokumentere hvilken effekt den sproglige indsats har haft for børnenes sprogtilegnelse.