Europæisk Kulturhovedstad 2017
77
Århus Kommune Kultur og Borgerservice & Borgmesterens Afdeling september 2010 Europæisk Kulturhovedstad 2017 Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder
Transcript of Europæisk Kulturhovedstad 2017
Århus Kommune
Kultur og Borgerservice & Borgmesterens Afdeling
september 2010
Europæisk Kulturhovedstad
2017
Økonomi og økonomiske effekter –
erfaringer fra tidligere
kulturhovedstæder
Indhold
Indhold ............................................................................................................................................. 2
1. Indledning ..................................................................................................................................... 4
1.1 Resumé ................................................................................................................................ 5
2. Europæisk Kulturhovedstad – historik og baggrund .................................................................... 11
2.1 Hvad er Europæisk Kulturhovedstad? ..................................................................................... 11
2.1.1 Formål .................................................................................................................... 11
2.1.2 Titlens betydning ...................................................................................................... 11
2.1.3 Tidligere kulturhovedstæder ...................................................................................... 12
2.2 Hvordan udpeges Europæiske Kulturhovedstæder? .................................................................. 14
2.2.1 Tidligere udvælgelsesprocedure.................................................................................. 14
2.3 Udpegning af en dansk by til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 ................................. 15
2.3.1 Udpegningsprocessen ............................................................................................... 15
2.3.2 Tidsplan for den danske udvælgelsesproces ................................................................. 16
3. Tidligere kulturhovedstæders økonomi ....................................................................................... 17
3.1 Sammenligning – problemer og udfordringer ........................................................................... 18
3.1.1 Kildemateriale .......................................................................................................... 18
3.1.2 Metodiske problemer ................................................................................................ 18
3.1.3 Analysens forudsætninger – overordnede afgræsninger og valg ..................................... 21
3.2 Udgiftstyper ........................................................................................................................ 22
3.3 Aktivitets- og driftsudgifter (program, administration, PR, løn mv.) ............................................ 23
3.3.1 Aktivitets- og driftsbudgetternes delkomponenter ......................................................... 24
3.4 Finansiering ........................................................................................................................ 26
3.4.1 De offentlige bidragsydere ......................................................................................... 26
3.4.2 Privat finansiering..................................................................................................... 28
3.5 Anlægsudgifter .................................................................................................................... 29
3.6 Cases ................................................................................................................................. 30
3.6.1 Case 1: København 1996 .......................................................................................... 32
3.6.2 Case 2: Stockholm 1998 ........................................................................................... 41
3.6.3 Case 3: Stavanger 2008 ............................................................................................ 43
3.6.4 Case 4: Linz 2009 .................................................................................................... 45
3.6.5 Sammenfatning på caseanalyserne ............................................................................. 47
4. Ansøgningen: Formelle krav til økonomi, budget og finansieringsplan samt caseanalyser .......... 49
4.1 De formelle krav til økonomi, budget og finansiering i ansøgningen ............................................ 49
4.2 Case-analyser: Økonomiafsnit i tidligere kandidatbyers ansøgninger .......................................... 51
4.2.1 Valg af cases ........................................................................................................... 51
4.3 Case 1: Marseilles ................................................................................................................ 52
4.3.1 Organisation og økonomiske principper ....................................................................... 52
4.3.2 Udgifter ................................................................................................................... 52
4.3.3 Finansiering ............................................................................................................. 53
4.4 Case 2: Umeå...................................................................................................................... 54
4.4.1 Udgifter ................................................................................................................... 55
4.4.2 Finansiering ............................................................................................................. 55
4.4.2 Umeås anden ansøgning ........................................................................................... 55
4.5 Sammenfatning på caseanalyser ............................................................................................ 55
5. Europæisk Kulturhovedstad – effekter og effektmåling ............................................................... 57
5.1. Økonomiske effekter - Europæiske Kulturhovedstæder ............................................................ 57
5.1.1 Effekter generelt ...................................................................................................... 57
5.1.2 Økonomiske effekter generelt .................................................................................... 58
5.1.3 Eksempel på effektmåling: Salamanca 2002 ................................................................ 61
5.1.4 Eksempel på effektmåling: Liverpool 2008 ................................................................... 63
5.2 Input-output-modeller på det kulturelle område....................................................................... 67
5.2.1 Eksempel: Model til effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder .................. 68
5.2.2 Eksempel: Effektmåling af IOC kongressen .................................................................. 72
5.3 Sammenfatning - effektmålinger ............................................................................................ 73
Litteraturliste .................................................................................................................................. 75
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 4
1. Indledning
Danmark har i 2017 værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad. En dansk by
skal udpeges til titlen, og Århus er kandidat.
Formålet med denne rapport er at belyse nogle af de økonomiske perspekti-
ver ved at være Europæisk Kulturhovedstad.
Det er målet at indsamle viden om, hvordan andre Europæiske Kulturhovedstæ-
der har løst opgaven for så vidt angår økonomien. Hvilke økonomiske rammer
har de andre byer opereret ud fra? Hvordan er projektøkonomien skruet sam-
men? Hvilke parter har bidraget til projekternes finansiering, og hvilke erfaringer
foreligger på det økonomiske plan? Dette er nogle af de spørgsmål, rapporten vil
give svar på. Derudover vil rapporten belyse de økonomiske effekter, der er for-
bundet med at være Kulturhovedstad.
Denne information er et væsentligt afsæt, når et budget og en finansieringsmo-
del skal opstilles i forbindelse med ansøgningen fra Århus om at blive Europæisk
Kulturhovedstad i 2017.
Rapporten har et snævert økonomisk fokus. Rapporten forholder sig kun i be-
grænset omfang til øvrige væsentlige aspekter af kulturhovedstadsprojekterne;
herunder projekternes indhold (kulturprogrammerne og kulturaktiviteter), orga-
nisationsforhold, kommunikation, sociale aspekter, succeskriterier, effekter i
bredere forstand etc.
Rapporten er udarbejdet af Århus Kommunes Magistratsafdeling for Kultur og
Borgerservice i samarbejde med Borgmesterens Afdeling.
Rapportens opbygning
Rapportens to første afsnit omfatter en generel introduktion til Europæisk Kul-
turhovedstad, herunder formål, udpegningsprocedurer og tidsplan for udvælgel-
se af den danske by, der skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017. I rappor-
tens tredje afsnit analyseres tidligere kulturhovedstæders økonomi, herunder
budgetternes størrelse, udgiftssammensætningen samt kilder til finansieringen af
projektet. Afsnit fire indeholder en beskrivelse af de formelle krav fra EU, der
stilles i forhold til økonomien i et kulturhovedstadsprojekt på ansøgningstids-
punktet.
Endelig belyses i afsnit fem nogle af de økonomiske effekter, der er forbundet
med at være Europæisk Kulturhovedstad, og forskellige metoder til at måle øko-
nomiske effekter præsenteres.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 5
1.1 Resumé
Introduktion til Europæisk Kulturhovedstad
Europæisk Kulturhovedstad blev lanceret af EU's ministerråd i 1985 og havde
oprindeligt til hensigt at bringe de europæiske befolkninger tættere på hinanden.
Initiativet har udviklet sig gennem årene, men formålet har været det samme:
At fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres fæl-
lestræk og medvirke til at give de europæiske borgere større forståelse for hin-
anden samt at øge bevidstheden om at tilhøre samme europæiske fællesskab.
I 2010 har initiativet eksisteret i 25 år. De Europæiske Kulturhovedstæder er
blandt Europas mest ambitiøse kulturprojekter, både hvad angår omfang og
størrelse og med budgetter, som langt overgår andre kulturbegivenheder. Der er
stor prestige forbundet med titlen, og næppe nogen anden europæisk kulturbe-
givenhed er mere kendt blandt EU's befolkning.
En undersøgelse fra 2004 konkluderer bl.a., at kulturhovedstadsbegivenheden
har væsentlige effekter for byen og den omkringliggende region – kulturelt, soci-
alt, økonomisk og turistmæssigt. Et kulturhovedstadsprojekt kan med fordel an-
vendes som redskab til at skabe kulturel forandring, og projektet kan fungere
som effektiv katalysator for byudvikling og –forandring (Palmer/Rae 2004).
I 2010 har 42 byer i Europa haft titlen. Danmark har én gang tidligere haft vært-
skabet, nemlig i 1996 (København). I 2017 skal endnu en dansk by bære titlen
som Europæisk Kulturhovedstad.
Udpegningsprocedurerne har ændret sig gennem de 25 år. Når en dansk by skal
udpeges til 2017-titlen vil det ske på grundlag af en national konkurrence. Inte-
resserede kandidatbyer skal fremsende en ansøgning i september 2011. En jury,
der består af syv europæiske og seks danske medlemmer, vil vurdere kandidat-
byernes projektforslag, og en udpegning vil ske i efteråret 2012.
Tidligere kulturhovedstæders økonomi – Metodiske problemer
Det er yderst vanskeligt at foretage en valid sammenligning af tidligere kultur-
hovedstæders økonomi. En række forhold betyder, at konklusioner skal drages
med stor forsigtighed. Sammenligningsproblemerne falder i fire grupper.
For at kunne sammenligne økonomien i de forskellige kulturhovedstadsprojekter
fokuseres alene på det budget, som kulturhovedstadsorganisationen i den enkel-
te by har administreret. Dette vurderes at være det mest valide sammenlig-
ningsgrundlag. Problemet med denne afgræsning er, at byerne har organiseret
projekterne meget forskelligt, hvilket er den første store metodiske fejlkilde:
Nogle byer har anvendt en ”centraliseret model”, hvor alle udgifter til kulturho-
vedstadsprojektet er kanaliseret gennem kulturhovedstadsorganisationen, mens
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 6
andre byer har haft en mere ”decentral tilgang”, hvor offentlige bidragsydere,
private sponsorer mv. i langt højere grad har bidraget direkte til specifikke pro-
jekter eller organisationer/institutioner. Herved skævvrides budgetternes størrel-
se, når der sammenlignes byerne imellem.
For det andet har en række ”ydre vilkår” varieret. I løbet af de 25 år Kulturho-
vedstæderne er afviklet, er der bl.a. sket store justeringer i de krav, der stilles til
kulturhovedstadsprojekternes udformning og indhold, ligesom længden af plan-
lægningsperioden har varieret. Desuden har byer af meget forskellig størrelse
haft titlen, og meget forskellige ”bytyper” (fra små provinsbyer over kulturme-
tropoler til store millionbyer og hovedstæder) har løftet opgaven. Disse ydre vil-
kår har stor betydning for byernes muligheder for at tilrettelægge og gennemfø-
re kulturhovedstadsprojekterne – herunder også for projekternes finansierings-
mæssige muligheder.
For det tredje vanskeliggøres sammenligningerne af en række væsentlige meto-
diske problemer. Datakvaliteten og dataomfanget varierer betydeligt fra by til
by. Desuden er der er et fravær af standardiserede metoder til at opstille bud-
getter og opgøre omkostninger; det er med andre ord forskelligt hvilke udgifter,
byerne medregner. Endelig er der forskelle i pris- og lønniveauer og købekraft
landene imellem såvel som hen over de 25 år, der fokuseres på. Det har ikke
været muligt at korrigere herfor. Alle budgettal angives i årets priser.
Det fjerde, som vanskeliggør en sammenligning af byernes budgetter, er at kul-
turhovedstadskonceptet kan fortolkes meget bredt. De enkelte byer har stor be-
slutningsfrihed i forhold til stort set alle aspekter af projektet – hvorfor der kan
konstateres stor variation projekterne imellem på stort set alle områder. Der er
ed andre ord stor variation i projekternes formål, projekternes geografiske og
tidsmæssige omfang, kulturprogrammernes indhold, organisationsmodellerne og
de valgte budgetter og finansieringsmodeller. Disse forhold påvirker i høj grad
budgetternes størrelse og projekternes finansieringsmuligheder.
Tidligere kulturhovedstæders økonomi – Budgetter og finansiering
Når kulturhovedstædernes budgetter belyses, sammenlignes alene de udgifter,
der er administreret af kulturhovedstadsorganisationen. Disse omfatter kun akti-
vitets- og driftsudgifterne (dvs. at anlægsudgifter ikke er medtaget).
Aktivitets- og driftsudgifterne omfatter udgifter til selve kultur- og aktivitetspro-
grammet, PR og marketing samt løn og administration. Aktivitets- og driftsudgif-
terne afholdes typisk i selve kulturhovedstadsåret samt i tre til fem år forinden.
Kulturhovedstædernes budgetter (aktivitets- og driftsudgifterne) har varieret
meget i perioden 1985-2010. Til dato har Liverpool (2008) haft det største bud-
get på ca. 1,1 mia. kr. Ser man på de seneste 5 år, ligger byer som Vilnius (Li-
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 7
tauen, 2009), Sibiu (Rumænien, 2007) og Cork (Irland, 2005) i den laveste en-
de, med budgetter på henholdsvis 185 mio. kr., 118 mio. kr. og 100 mio. kr.
(årets priser).
Forskellene i budgetterne kan ikke forklares med ”objektive faktorer” som byer-
nes størrelse, indbyggertal, den lokale myndigheds samlede budget eller landets
BNP. Variationen er i høj grad et udslag af de konkrete politiske beslutninger i
den enkelte værtsby. Herunder bl.a. beslutninger om projekternes ambitionsni-
veau og målsætninger; kulturprogrammets indhold, sammensætning, type og
tidsmæssige og geografiske rækkevidde, kulturhovedstadsorganisationens an-
svarsområde og organisering. Dette er en konsekvens af, at kulturhovedstads-
konceptet har en bred formålsformulering, og at konceptet giver beslutningsta-
gerne i den enkelte by stor frihed til at tilrettelægge indholdet og projektets
rammer i øvrigt. En del af forklaringen på de store forskelle i budgetrammerne
kan desuden tilskrives de førnævnte metodiske problemer.
I perioden 1995-2004 har værtsbyerne i gennemsnit fordelt deres aktivitets- og
driftsudgifter således: Udgifterne til selve kultur- og aktivitetsprogrammet har
udgjort ca. 63% af de samlede udgifter; PR- og marketingsudgifterne udgjorde
ca. 14% og endelig har udgifterne til løn og administration udgjort ca. 15% af de
samlede udgifter. Andre udgifter har udgjort 8%.
Der er udvalgt fire værtsbyer, som er særligt interessante at sammenligne med
Århus (København 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008 og Linz 2009). For
disse fire varierer programudgifterne fra 56% til 77%. Udgifterne til PR og mar-
keting varierer fra 12% til 23%, mens løn og administrationsudgifter i disse byer
har udgjort mellem 6% og 22%.
Finansieringsmæssigt kan der også iagttages stor variation byerne imellem. I
perioden 1995-2004 har offentlige bidragsydere (værtsbyen, regionen, landet og
EU) i gennemsnit finansieret 78% af udgifterne. Private bidragsydere (sponsorer
og fonde) har finansieret gennemsnitligt 13%, og 9% af midlerne er kommet fra
”andre kilder”.
Ser man på de fire udvalgte byer (København 1996, Stockholm 1998, Stavanger
2008 og Linz 2009) har de samlede offentlige bidrag udgjort mellem 51% og
90%, de private bidragsydere har finansieret mellem 6% og 21%. Andre finan-
sieringskilder udgør mellem 3% og 39%.
Det offentlige bidrag kommer fra såvel lokale, regionale og statslige myndighe-
der. I de fire udvalgte byer har staten finansieret knap en tredjedel af det sam-
lede budget (varierende fra 22% til 30%). De lokale og regionale myndigheder
(typisk værtsbyen, omkringliggende kommuner samt regionen) har tilsammen
finansieret mellem 29% og 58% af det samlede budget.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 8
Ansøgningen: Formelle krav til økonomi, budget og finansiering
I den ansøgning, der skal fremsendes for at komme i betragtning som Europæisk
Kulturhovedstad, skal der redegøres for projektets økonomi. Der stilles dog ikke
høje krav til detaljeringsgraden af det budget og den finansieringsplan, der skal
vedlægges. Det er heller ikke et krav, at der på ansøgningstidspunktet er indgå-
et bindende aftaler om finansiering med de lokale eller regionale myndigheder
eller øvrige bidragsydere. Erfaringer fra tidligere ansøgerbyer viser, at der er
stor forskel på, hvor grundigt økonomien belyses i ansøgningerne, og hvor man-
ge bindende aftaler, der er indgået med de forskellige bidragsydere om finansie-
ringen på ansøgningstidspunktet. To caseanalyser af henholdsvis Marseilles og
Umeås ansøgninger fra 2007 og 2008 eksemplificerer dette.
Økonomiske effekter og effektmålinger
De Europæiske Kulturhovedstæder er blandt Europas største kulturbegivenhe-
der, både hvad angår omfang og budgetternes størrelse. Spørgsmålet om, hvilke
effekter de enkelte byer (samt regioner og lande) har opnået ved at gennemføre
projekterne, er derfor naturligt at rejse.
Økonomiske effekter er blot nogle de af de effekter, Europæiske Kulturhoved-
stæder typisk genererer. Begivenheden har ofte positive effekter på en række
områder, deriblandt byernes image, sociale og socioøkonomiske forhold, turis-
men, byudviklingen generelt, det kulturelle område mv.
Eksempler på systematiske og valide økonomiske effektmålinger ved tidligere
kulturhovedstæder er begrænsede. Evalueringer og effektmålinger har i ringe
grad været en integreret del af kulturhovedstadsprojekterne; dataindsamlingen
er i mange tilfælde er blevet betragtet som en byrde og er ikke blevet priorite-
ret; de målinger, der er foretaget har i stor udstrækning kun fokuseret på snæv-
re økonomiske indikatorer og har udeladt de økonomiske effekter, som er van-
skeligere at opgøre - eksempelvis de afledte økonomiske effekter af forandringer
i byens image, mediedækningen osv.
Der eksisterer altså ikke et samlet billede af, hvilke økonomiske effekter Kultur-
hovedstæderne har skabt på kort, mellemlangt og langt sigt – om end der i litte-
raturen er bred enighed om, at projekterne har betydelige samfundsøkonomiske
effekter.
Langt størstedelen af Kulturhovedstæderne oplever en øget turisttilstrømning i
Kulturhovedstadsåret og evt. i årene op til. Kulturhovedstæderne i perioden
1995-2004 har i gennemsnit oplevet stigning på 12,7% i antallet af overnatten-
de besøgende i Kulturhovedstadsåret sammenlignet med det foregående år.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 9
Eksempler – Salamanca (2002) og Liverpool (2008)
Et ambitiøst forskningsprojekt har beregnet de økonomiske effekter i forbindelse
med den spanske by Salamancas værtskab i 2002. Beregningerne baserer sig på
en input-outputmodel med indbyggede multiplikatoreffekter, og modellen vurde-
rer de økonomiske effekter i et bredere perspektiv. Konklusionen er, at ”investe-
ringer” på knapt 2 mia. kr. på driften (290 mio. kr. i direkte udgifter til selve
kulturprogrammet og 1,8 mia. kr. i privat forbrug i form af overnatninger, for-
plejning mv.) og ca. 900 mio. kr. på anlæg genererede en samlet økonomisk
effekt for byen, regionen, Spanien (og omverdenen) på godt 5 mia. kr.
Liverpool var Kulturhovedstad i 2008. Under forskningsprogrammet ”Impact 08”
har Liverpool gennemført et af de hidtil nok mest ambitiøse og seriøse analyse-
arbejder mhp. at vurdere og kortlægge effekter ved værtskabet (økonomiske,
miljømæssige, sociale, politiske og kulturelle effekter). Analyserne viser, at
værtskabet har haft betydelig økonomisk effekt for Liverpool og regionen Mer-
seyside. De økonomiske gevinster til Liverpool-regionen er beregnet til ca. 6,8
mia. kr.
Liverpool havde i kulturhovedstadsåret 2008 i alt 27,7 mio. besøgende, mens
omegnen Merseyside (inkl. Liverpool) kunne registrere i alt 75,1 mio. besøgen-
de, svarende til stigninger på hhv. 34% og 19% i sammenligning med foregåen-
de år. 35% af alle besøg i Liverpool i 2008 (svarende til i alt 9,7 mio. besøg) var
helt eller delvist motiveret af Kulturhovedstadsbegivenheden, hvilket genererede
en meromsætning på 6.400 mio. kr. Publikumstallet til aktiviteterne i kulturho-
vedstadsprogrammet er opgjort til ca. 10 mio. i kulturhovedstadsåret 2008. Li-
verpools Kulturhovedstadsprojekt genererede 2,1 mio. overnatninger, svarende
til en stigning på 26% i forhold til året før. Byen øgede samtidig udbuddet af
hotelværelser med over 1200 over en treårig periode, men holdt en gennemsnit-
lig belægningsgrad på 86% i weekender og 76% samlet set.
Input-outputmodeller – estimering og måling af økonomiske effekter
Analyser af økonomiske effekter bygger ofte på såkaldte ”input-output model-
ler”. I hvor høj grad er disse anvendelige og relevante i forbindelse med Europæ-
isk Kulturhovedstad 2017? Hvad kan modellerne forudsige om de samfundsøko-
nomiske effekter ved et Europæisk Kulturhovedstadsværtskab?
Et dansk eksempel på en input-outputmodel er udviklet af VisitDenmark, Won-
derful Copenhagen og Sport Event Danmark. Modellen kan estimere/beregne de
samfundsøkonomiske effekter af en enkeltstående begivenhed med erhvervs-
mæssigt, kulturelt eller sportsligt indhold. Modellen beregner effekter i form af
bruttoværditilvækst, beskæftigelseseffekt og provenueffekt ved en given begi-
venhed.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 10
Modellen har blandt andet været anvendt i forbindelse med IOC kongressen i
København i 2009. Modellen beregnede i dette tilfælde, at kongressen bl.a.
skabte 17.000 udenlandske overnatninger i København og genererede en uden-
landsk omsætning på 64 mio. kr. De samfundsøkonomiske effekter blev bereg-
net til en forøget værditilvækst på 53 mio. kr., hvoraf 34 mio. kr. tilfaldt Køben-
havn; en øget beskæftigelse svarende til godt 116 årsværk; heraf 80 i Køben-
havn og øgede offentlige provenuer på tilsammen 20 mio. kr. – heraf knap en
mio. kr. til København.
Modellen har den styrke, at den kan beregne bruttoværditilvæksten og samtidig
vurdere fordelingen af gevinsterne mellem kommune, region og stat.
Modellens store svaghed i denne sammenhæng er imidlertid, at den – som man-
ge lignende modeller - er udviklet mhp. at vurdere effekter af en enkeltstående
begivenhed/event, som f.eks. ICO kongressen. Et kulturhovedstadsprojekt be-
står af en række af begivenheder og tiltag af meget forskellig karakter, og begi-
venhederne strækker sig over et helt - eller typisk flere - år. En anden svaghed
er, at modellens anvendelighed er størst, når det gælder vurdering af effekten af
afholdte begivenheder, idet det derved er muligt at måle på (f.eks. via spørge-
skemaer eller interviews) de nødvendige variable/input. Ønskes modellen an-
vendt til at estimere effekter ved en fremtidig begivenhed, skal der i stedet fore-
tages en række antagelser, hvilket forøger usikkerheden. Her er det især et pro-
blem, at begivenhedens indhold endnu ikke er fastlagt (programmet for Europæ-
isk Kulturhovedstad 2017 kendes endnu ikke), hvorfor det er meget vanskeligt
at fastlægge modellens helt afgørende parametre (deltagerantal og deltagerty-
per).
Selvom input-output modeller kun i mindre grad tidligere er anvendt i forbindel-
se med Europæiske Kulturhovedstæder, tyder de øvrige erfaringer og analyser
på, at store kulturinvesteringer, som Europæiske Kulturhovedstæder, har en
positiv effekt på samfundsøkonomien. En effekt, der er langt større end selve
investeringen. Et væsentligt element udgøres af en stigning i antallet af besø-
gende, og den omsætning som en øget turisttilstrømning medfører.
En del af den kommunale investering i et kulturhovedstadsprojekt vil således
også komme tilbage til kommunekassen i form af øgede skatteindtægter og sti-
gende beskæftigelse. Tilsvarende vil øvrige parter (det lokale erhvervsliv, andre
kommuner, regionen og staten m.fl.) også opleve en positiv gevinst.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 11
2. Europæisk Kulturhovedstad – historik og bag-
grund
Dette afsnit indledes med en generel introduktion til Europæisk Kulturhovedstad,
herunder initiativets overordnede formål og betydning. Dernæst følger i afsnit
2.2 en beskrivelse af, hvorledes de Europæiske Kulturhovedstæder er blevet
udvalgt gennem de seneste 25 år, og i afsnit 2.3 redegøres for de gældende
retningslinjer for udpegning af Europæiske Kulturhovedstæder samt den gæl-
dende tidsplan for udpegning af den kommende danske kulturhovedstad.
2.1 Hvad er Europæisk Kulturhovedstad?
Athen var i 1985 den første ”Europæiske Kulturby”. Siden har initiativet udviklet
sig til en meget populær og synlig begivenhed, og titlen er nu ændret til ”Euro-
pæisk Kulturhovedstad”. 42 byer har haft titlen til og med år 2010.
2.1.1 Formål
Europæisk Kulturhovedstad blev lanceret af EU's ministerråd i 1985 og havde
oprindeligt til hensigt at bringe de europæiske befolkninger tættere på hinanden.
Selvom initiativet har udviklet sig over årene, har formålet været det samme:
”At fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres
fællestræk og medvirke til at give de europæiske borgere større forståelse for
hinanden samt at øge bevidstheden om at tilhøre samme europæiske fælles-
skab” (EU retsakt 1999).
Europæisk Kulturhovedstad er et stærkt brand, men er samtidig bredt defineret.
Konceptet lægger op til, at den enkelte værtsby selv opstiller mere specifikke
mål og selv former indholdet i det enkelte projekt (ECOTEC 2009).
2.1.2 Titlens betydning
I 2010 har initiativet eksisteret i 25 år. Der er næppe nogen anden europæisk
kulturbegivenhed, som er mere kendt blandt EU's befolkning.
De Europæiske Kulturhovedstæder er blandt Europas mest ambitiøse kulturpro-
jekter, både hvad angår omfang og størrelse og med budgetter, som langt over-
går andre kulturbegivenheder (EU 2010).
En undersøgelse fra 2004 konkluderer bl.a., at kulturhovedstadsbegivenheden
har væsentlige effekter for byen og den omkringliggende region – kulturelt, soci-
alt, økonomisk og turistmæssigt. Et kulturhovedstadsprojekt kan med fordel an-
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 12
vendes som redskab til at skabe kulturel forandring, og projektet kan fungere
som effektiv katalysator for byudvikling og –forandring (Palmer/Rae 2004).
Der er stor prestige forbundet med titlen, og i flere lande er der stor intern kon-
kurrence om at få tildelt værtskabet. I Frankrig var otte byer kandidat til 2013-
titlen, og fire svenske byer kæmpede om at få tildelt værtskabet i 2014.
2.1.3 Tidligere kulturhovedstæder
I 2010 har 42 byer haft titlen som Europæisk Kulturby/Kulturhovedstad. De før-
ste 15 år blev der udpeget én by hvert år. I anledning af årtusindeskiftet fik ni
byer titlen. EU Parlamentet og Kommissionen besluttede i 1999, at der fra og
med 2005 skulle udpeges to byer fra to forskellige lande hvert år. Der blev sam-
tidigt udpeget værtslande frem til og med 2019. Figur 1.1 giver et overblik over
de tidligere og kommende kulturhovedstæder.
Figur 1.1: Tidligere og kommende Europæiske Kulturhovedstæder 1985: Athen (Grækenland) 1986: Firenze (Italien) 1987: Amsterdam (Holland) 1988: Vestberlin (Vesttyskland) 1989: Paris (Frankrig) 1990: Glasgow (Skotland) 1991: Dublin (Irland) 1992: Madrid (Spanien) 1993: Antwerpen (Belgien) 1994: Lissabon (Portugal) 1995: Luxembourg (Luxembourg) 1996: København (Danmark) 1997: Thessaloniki (Grækenland) 1998: Stockholm (Sverige) 1999: Weimar (Tyskland) 2000: Avignon (Frankrig), Bergen (Norge), Bologna (Italien), Bruxelles (Belgien), Helsinki (Finland), Krakow (Polen), Prag (Tjekkiet), Reykjavík (Island), Santiago de Compostela (Spanien) 2001: Rotterdam (Holland), Porto (Portugal) 2002: Brügge (Belgien), Salamanca (Spanien) 2003: Graz (Østrig) 2004: Genoa (Italien), Lille (Frankrig) 2005: Cork (Irland) 2006: Patras (Grækenland) 2007: Luxembourg (Luxembourg) & Sibiu (Rumænien) 2008: Liverpool (Storbritannien) & Stavanger (Norge) 2009: Linz (Østrig) & Vilnius (Litauen) 2010: Essen (Tyskland) & Pécs (Ungarn) & Istanbul (Tyrkiet) Kommende kulturhovedstæder 2011: Turku (Finland) & Tallinn (Estland) 2012: Guimaraes (Portugal) & Maribor (Slovenien) 2013: Marseilles (Frankrig) & Kosice (Slovakiet) 2014: Umeå (Sverige) & Riga (Letland)
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 13
Fra 2015 og til 2019 er kun værtslandene udpeget 2015: Belgien & Tjekkiet 2016: Spanien & Polen 2017: Danmark & Cypern 2018: Holland & Malta 2019: Italien
Der bliver ikke stillet krav til byernes størrelse. Som det fremgår af figur 1.2 har
byer af meget varierende størrelse også haft værtskabet.
Figur 1.2: Tidligere kulturhovedstæders indbyggertal, 1995 – 2010 samt Århus
Kilde: Palmer/Rae 2004 og www.wikipedia.com
Flere har, ifølge Palmer/Rae (2004), forsøgt at undersøge forholdet mellem by-
ernes indbyggertal, karakteristika og deres oplevelse af og effekterne ved at væ-
re kulturhovedstad. Men det har ikke været muligt at finde entydige sammen-
hænge.
Det står derimod klart, at alle byer har haft udfordringer. Eksempelvis har større
byer haft vanskeligheder med at skabe tilstrækkelig synlighed omkring begiven-
heden. Mindre byer har haft vanskeligheder med at tiltrække ressourcer, har
haft problemer med utilstrækkelige faciliteter og transportproblemer (f.eks. fra-
vær af lufthavne og togforbindelser). Forskelle nationerne imellem har også be-
tydning for eksempelvis muligheden for at tiltrække private og offentlige midler
etc. (Palmer/Rae 2004)
0
200.000
400.000
600.000
800.000
1.000.000
1.200.000
1.400.000
1.600.000
By
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 14
Ud over forskelle i byernes forudsætninger kan der også konstateres store for-
skelle i måderne, byen har grebet projektet an på. Kulturhovedstadskonceptets
brede formål åbner op for en lang række fortolkninger, og erfaringerne viser, at
byerne har skabt meget forskellige projekter i løbet af de sidste 25 år (Pal-
mer/Rae 2004).
Byernes overordnede formål med kulturhovedstadsprojektet, deres program-
mæssige fokus og indhold, valg af organisationsform, projekternes geografiske
rækkevidde, budgetstørrelses- og finansieringsmuligheder varierer således bety-
deligt (Palmer/Rae 2004; EU 2010).
Alle disse forhold er væsentlige at have in mente, når der foretages sammenlig-
ninger mellem byerne. En mere uddybende diskussion af disse forhold følger i
afsnit 3.
2.2 Hvordan udpeges Europæiske Kulturhovedstæder?
Siden 1985, hvor den første Europæiske Kulturhovedstad blev udpeget, har pro-
cedurerne for udvælgelse af byer ændret sig flere gange.
2.2.1 Tidligere udvælgelsesprocedure
Valget af kulturbyer var i perioden 1985-1994 primært et nationalt anliggende.
Dette resulterede ofte i, at hovedstæder (f.eks. Athen, Dublin, Madrid), histori-
ske kulturcentre (f.eks. Firenze) og store ”metropolitan centres” (F.eks. Glas-
gow, Antwerpen) blev valgt. På dette tidspunkt var forberedelsestiden forholds-
vis kort, og byerne kunne i kraft af deres status som hovedstad eller kulturme-
tropol benytte titlen til at ”fremvise” deres eksisterende kulturliv, kulturinstituti-
oner, seværdigheder og lignende.
I årene 1995-2004 afhang beslutningen også af en national nominering, men
eftersom de fleste landes hovedstæder på dette tidspunkt allerede havde haft
titlen, fik andre typer af byer nu værtskabet. Heriblandt mindre provinsbyer,
industribyer, havnebyer mv. (Palmer/Rae 2004).
Begivenheden var oprindeligt baseret på en mellemstatslig aftale, indtil Europa-
parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union i 1999 besluttede, at begiven-
heden skulle være en egentlig fællesskabsaktion (EU retsakt 1419/1999/EF).
Udnævnelsesprocedurerne blev samtidig ændret. Det blev bl.a. besluttet, at by-
erne som minimum skulle have fire års forberedelsestid, og der blev stillet krav
om, at programmet skulle indeholde en europæisk dimension, ligesom udpeg-
ningen fremefter skulle foretages af EU-institutionerne og ikke af medlemssta-
terne alene.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 15
I 2005 blev en særlig rotationsordning vedtaget (EU retsakt 649/2005/EF).
Værtslandene frem til og med 2019 blev udpeget, og det blev besluttet, at der i
denne periode skulle udnævnes to kulturhovedstæder hvert år grundet udvidel-
sen af EU.
Året efter – i 2006 - blev den seneste udnævnelsesprocedure vedtaget (EU rets-
akt 1622/2006/EF). Det er disse retningslinjer, der gælder, når den danske vært
for 2017 skal findes.
2.3 Udpegning af en dansk by til titlen som Europæisk Kul-
turhovedstad i 2017
Ifølge den vedtagne rotationsordning har både Danmark og Cypern værtskabet
for Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Der skal udpeges én dansk og én cyprio-
tisk by.
Udvælgelsesproceduren følger af EU-retsakten 1622/2006/EF. Byer, der skal
have titlen fra 2013 og frem, udpeges efter disse retningslinjer. På nuværende
tidspunkt (september 2010) er der pt. udpeget fire byer efter de nye retningslin-
jer:
2013: Marseilles (Frankrig) og Kosice (Slovakiet)
2014: Umeå (Sverige) og Riga (Letland).
De to værtsbyer - i henholdsvis Belgien og Tjekkiet - som skal være kulturho-
vedstad i 2015 udpeges i efteråret 2010.
2.3.1 Udpegningsprocessen
Udnævnelsesprocessen foregår således:
1. Indkaldelse af ansøgninger
Senest seks år før kulturhovedstadsåret (dvs. senest ultimo 2010) skal den dan-
ske myndighed (Kulturministeriet) indkalde ansøgninger. Ansøgningsfristen er ti
måneder.
2. Første udvælgelsesrunde – Første møde i juryen.
Ansøgningerne behandles af en udvælgelsesjury, der består af 13 medlemmer.
Heraf er seks udnævnt af værtslandet og syv er udpeget af EU-institutionerne.
Juryen udarbejder en rapport og laver en liste over hvilke byer, der går videre til
anden udvælgelsesrunde.
3. Anden udvælgelsesrunde – Andet møde i juryen
Byer, der går videre til anden runde, får nu nogle måneder til at ændre og for-
bedre ansøgningen. Den endelige ansøgning præsenteres på et møde i juryen
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 16
senest ni måneder efter det første udvælgelsesmøde. Juryen udarbejder herefter
endnu en rapport, hvori der anbefales én by.
4. Endelig udnævnelse
På baggrund af juryens rapport udarbejder værtslandet en indstilling til EU-
institutionerne. Kommissionen behandler indstillingen og laver en henstilling,
hvorefter Rådet for Den Europæiske Union officielt udpeger de to byer, der skal
være Europæisk Kulturhovedstad fire år senere.
5. Overvågning
Efter udnævnelsen overvåges byen af et overvågnings- og rådgivningsudvalg.
Dette består af de syv medlemmer, der er udpeget af EU i forbindelse med ud-
vælgelsesprocessen. Overvågningen består dels af en midtvejsovervågning to år
inden kulturhovedstadsåret, dels en afsluttende overvågning senest 8 måneder
inden året.
2.3.2 Tidsplan for den danske udvælgelsesproces
Kulturministeriet har, på baggrund af disse regler, i juli 2010, offentliggjort den
overordnede tidsplan for den danske udvælgelsesproces. Tidsplanen fremgår af
tabel 2.1.
Tabel 2.1: Tidsplan for den danske udpegningsproces – Europæisk Kulturhovedstad 2017
Medio november 2010 Indkaldelse af ansøgninger
Maj-juni 2011 Udpegning af de 6 danske eksperter til juryen
Medio september 2011 Frist for indsendelse af ansøgninger
Medio december 2011 Juryen foretager den første udvælgelse af kandidatbyer
Ultimo august 2012 Jurymedlemmer aflægger de foreløbigt udvalgte byer besøg
Primo september 2012 Juryen udarbejder henstilling om den endelige udvælgelse af en by. Rap-
port med begrundelse offentliggøres
November 2012 Rådet udpeger formelt Danmarks Europæiske Kulturhovedstad Kilde: Kulturministeriets hjemmeside: hhtp://kum.dk/da/Kulturpolitik/Kultursamarbejde/Internationalt/Europaisk-Kulturhovedstad/Tidsplan
Kulturministeriet har endnu ikke offentliggjort, hvorledes udpegning af de dan-
ske jurymedlemmer kommer til at foregå.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 17
3. Tidligere kulturhovedstæders økonomi
Formålet med dette afsnit er at give et overblik over de overordnede økonomiske
aspekter, der knytter sig til afvikling af Europæisk Kulturhovedstad. Afsnittet
indeholder en analyse af budgetter fra tidligere kulturhovedstæder og giver
blandt andet svar på følgende spørgsmål: Hvor store har budgetterne været?
Hvad er pengene brugt til? Og hvordan har de forskellige byer finansieret pro-
jekterne?
Der indledes i afsnit 3.1 med en diskussion af de metodiske problemer, der er
forbundet med en analyse af kulturhovedstædernes økonomi. Der redegøres
bl.a. for en række forhold, som vanskeliggør sammenligninger mellem de for-
skellige byers budgetter og som har konsekvenser for hvilke konklusioner, der
kan drages på baggrund af analyserne. Desuden redegøres der for de afgræns-
ninger, der er foretaget forud for analysen.
I afsnit 3.2 redegøres for de to overordnede hovedtyper af udgifter, der knytter
sig til gennemførelse af et kulturhovedstadsprojekt: Anlægsudgifterne samt pro-
jektets aktivitets- og driftsudgifter.
I afsnit 3.3 belyses de Europæiske Kulturhovedstæders aktivitets- og driftsudgif-
ter. Disse omfatter udgifterne til kulturprogrammet, administration og løn samt
PR og marketing. Der gives et overblik over variationen i størrelsen af de forskel-
lige byers budgetter, og det analyseres, hvordan byerne har fordelt deres bud-
getter på de tre overordnede udgiftsposter.
Dernæst følger i afsnit 3.4 en analyse af, hvordan de forskellige byer har finan-
sieret deres kulturhovedstadsprojekt, herunder størrelsen af forskellige offentlige
og private parters bidrag.
Afsnit 3.5 omfatter en kortfattet redegørelse for de anlægsudgifter, de forskelli-
ge byer har haft i forbindelse med kulturhovedstadsprojekterne.
Afsnit 3.6 omfatter fire caseanalyser. Her foretages en nærmere analyse af såvel
udgifts- som indtægtssiden i forhold til fire udvalgte kulturhovedstæder: Køben-
havn (1996), Stockholm (1998), Stavanger (2008) og Linz (2009). Der argu-
menteres for, hvorfor disse byer er særligt interessante i forhold til Århus 2017-
kandidatur.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 18
3.1 Sammenligning – problemer og udfordringer
3.1.1 Kildemateriale
Det væsentligste kildemateriale er Palmer/Rae-rapporten fra 2004: ”Euro-
pean Cities and Capitals of Culture, Part I & II”. Rapporten er den første store
sammenlignende analyse af Europæiske Kulturhovedstæder. Rapporten var be-
stilt af EU Kommissionen og havde til formål at analysere tidligere kulturhoved-
stæder, herunder bl.a. projekternes organisation, økonomi, program samt de
økonomiske, turistmæssige og sociale effekter. Rapporten fokuserer på kultur-
hovedstæderne i perioden 1995-2004. Denne periodeafgrænsning er også an-
vendt i størstedelen af analyserne i dette afsnit. I det omfang, det har været
muligt at tilvejebringe pålideligt materiale for perioden 1985-1994 samt fra åre-
ne 2005 og frem, omfatter analyserne også disse perioder.
Til brug for de fire caseanalyser i afsnit 3.6 er der i det omfang det har været
muligt indhentet særskilt materiale fra de enkelte byer.
3.1.2 Metodiske problemer
En sammenligning af tidligere kulturhovedstæders økonomi er ikke uden pro-
blemer. Der knytter sig en række væsentlige problemer og fejlkilder til en sådan
sammenligning. Nedenfor diskuteres nogle af disse forhold, som overordnet set
betyder, at konklusioner skal drages med stor forsigtighed.
1) YDRE VILKÅR
En række ”objektive faktorer” eller ”ydre vilkår” har påvirket byernes muligheder
for at tilrettelægge og gennemføre kulturhovedstadsprojekterne. De ydre vilkår
har ikke været de samme over tid, ligesom en række by- og landespecifikke vil-
kår også har haft betydning for det enkelte kulturhovedstadsprojekt.
Krav til kulturhovedstadsprojekternes udformning
De første års kulturhovedstadsprojekter var baseret på mellemstatslige afta-
ler, og der blev i ringe grad udstukket særlige krav til kulturbyerne. I dag er
kulturhovedstadsprojektet baseret på en EU-retsakt, og der stilles krav til en
række forskellige aspekter, herunder ansøgning, forberedelsesårene, pro-
grammets indhold, kommunikationsstrategi etc.
Særlige krav blev også stillet til byerne, der fik titlen i år 2000, hvor hele ni
byer blev udpeget i anledning af årtusindeskiftet. De ni byer skulle bl.a. ko-
ordinere en del af deres program, og det var en udbredt opfattelse, at der
var mindre prestige forbundet med titlen, når den skulle deles af så mange
byer samtidig. Byerne havde større vanskeligheder ved at opnå synlighed og
opmærksomhed. Budgetterne for 2000-kulturhovedstæderne er også blandt
de laveste (Palmer/Rae 2004).
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 19
Planlægningshorisonten
Byernes planlægningshorisont har været meget forskellig. Planlægningsperi-
odens længde har bl.a. betydning for programmets sammensætning, mulig-
hederne for at indgå samarbejdskonstellationer, og dermed også finansie-
ringsmulighederne og budgetternes størrelse. Eksempelvis havde Athen i
1985 kun 7 måneder til at planlægge begivenheden. I perioden 1995-2004
brugte byerne typisk ca. 3 år (Palmer/Rae 2004). I dag er planlægningshori-
sonten meget længere: Kulturhovedstæderne er nu garanteret minimum 4
års forberedelsestid fra udpegningstidspunktet, og idet udpegningen foregår
på baggrund af en national konkurrence går kandidatbyerne typisk i gang 6-9
år før kulturhovedstadsåret.
Byernes størrelse og karakteristika
De byer, som har haft Kulturhovedstadstitlen, er meget forskellige. Nogle by-
er er hovedstæder med millioner af indbyggere, andre små provinsbyer; nog-
le er store historiske kulturmetropoler, andre er industribyer; nogle byer har
store og rige erhvervsliv, mens andre byer har store sociale problemer. Disse
forhold – og andre ”bykarakteristika” – har naturligvis stor betydning for pro-
jekternes finansieringsgrundlag og budgetstørrelse.
2) DE ENKELTE BYERS KONKRETE BESLUTNINGER VEDRØRENDE PROJEKTET
Kulturhovedstadskonceptets brede formål åbner op for en lang række fortolk-
ningsmuligheder. Den enkelte by har forholdsvis stor frihed, når det gælder til-
rettelæggelsen af det konkrete projekt.
En uafhængig evaluering af de Europæiske Kulturhovedstæder sammenligner
Europæisk Kulturhovedstad med en anden stor international event, De Olympi-
ske Lege. Begge er stærke brands; men hvor De Olympiske Lege har et klart og
veldefineret indhold, som værtsbyen i ringe grad kan påvirke, defineres indhol-
det i De Europæiske Kulturhovedstæder i høj grad af værtsbyen selv. Europæisk
Kulturhovedstad er, hvad værtsbyerne gør det til, konkluderer analysen (ECO-
TEC 2009). Konsekvensen er, at der er stor variation projekterne imellem. Et
forhold der i sig selv kan forklare en ikke ubetydelig del af variationen i økono-
mien projekterne imellem.
Formål, visioner og mål
Palmer konkluderer, at alle kulturhovedstæder har opstillet egne mål med at
blive kulturhovedstad. Formålene varierer fra ønsker om kulturel udvikling,
øget kreativitet, ønsker om øget turisme, bedre fysisk infrastruktur til mål
om økonomisk vækst, bedre international synlighed og social udvikling (Pal-
mer/Rae 2004).
Byernes motivation påvirker programmet og måden, hvorpå begivenheden
tilrettelægges – herunder også de økonomiske forudsætninger for projektet.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 20
Valg af organisationsform og økonomimodel
Projekternes organisering varierer fra by til by. De fleste byer har valgt at la-
de en selvstændig organisation have ansvaret for kulturhovedstadsbegiven-
heden. Men i enkelte tilfælde har den lokale/regionale offentlige myndighed
stået for kulturhovedstadsprojektets gennemførelse.
Der er store forskelle på størrelsen af den enhed, der har forestået begiven-
heden, ligesom ansvarsområderne har varieret.
Endelig er projektøkonomien blevet administreret meget forskelligt: Nogle
byer har anvendt en ”centraliseret model”, hvor alle udgifter til kulturhoved-
stadsprojektet er kanaliseret gennem kulturhovedstadsorganisationen, mens
andre byer har haft en mere ”decentral tilgang”, hvor offentlige bidragsyde-
re, private sponsorer mv. i langt højere grad har bidraget direkte til specifik-
ke projekter eller organisationer/institutioner. Den sidstnævnte model bety-
der, at budgettet forekommer betydeligt mindre i sammenligning med de
projekter, hvor udgifterne er kanaliseret gennem kulturhovedstadsorganisati-
onen. Dette er en af de helt store fejlkilder, idet det netop er de budgetter,
som organisationerne har forvaltet, der sammenlignes.
Programmets indhold samt geografiske og tidsmæssige udstrækning
Afsættet for programudviklingen i de enkelte byer har været meget forskel-
ligt; målene har varieret og har bl.a. omfattet vidt forskellige ting så som øn-
sker om at tiltrække bestemte målgrupper eller nye publikumsgrupper; lokal
talentudvikling; en generel kulturel udvikling; at højne turisttilstrømningen
osv. (Palmer/Rae 2004). Eftersom byerne har opstillet forskellige mål kan der
også iagttages store variationer i programindholdet. Nogle programmer er
præget af store events, mens andre har et mere kunstnerisk eller eksperi-
mentelt snit. Nogle programmer er udviklet i tæt samarbejde med det lokale
kunst- og kulturmiljø og indeholder mange lokale projekter og initiativer,
mens andre byers programmer i højere grad baserer sig på internationale
kunstnere.
Projekternes geografiske udstrækning varierer også. Selvom titlen som kul-
turhovedstad tildeles en bestemt by, har mange byer valgt at sprede pro-
gramelementer ud over bygrænsen, så omkringliggende forstæder, naboby-
er/nabokommuner og i visse tilfælde også regionen og evt. hele landet ind-
drages.
Kulturprogrammernes tidsmæssige udstrækning varierer tilsvarende. Byerne
i perioden 1995-2004 havde programmer, der varede fra 9 til 13 måneder – i
de senere år ses det i større og større grad, at byerne vælger også at lade
programmet omfatte årene op til selve kulturhovedstadsåret, således at en
række aktiviteter allerede finder sted i årene forinden.
Ved siden af kulturprogrammerne har byerne også i varierende omfang inve-
steret i kulturel infrastruktur (anlægsprojekter) – lige fra om- og nybygning
af kulturfaciliteter til byudviklingsprojekter, trafikale infrastrukturprojekter
mv.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 21
Disse forhold – 1) udgangspunktet for programlægningen og programindhol-
det og 2) programmets geografiske udstrækning og 3) programmets tids-
mæssige udstrækning – har naturligvis betydning for budgetternes størrelser
og for de potentielle finansieringskilder.
3) ØVRIGE PROBLEMER
Ud over de ydre vilkår og de beslutninger, der er truffet i tilknytning til de enkel-
te projekter, knytter der sig også en række andre metodiske problemer til tvær-
gående analyser af kulturhovedstædernes økonomi.
Varierende datakvalitet
Datagrundlaget varierer betydeligt fra by til by – både hvad angår omfang og
kvalitet (Palmer/Rae 2004). Hvor der for nogle byer foreligger et meget om-
fangsrigt, detaljeret og gennemarbejdet datamateriale, foreligger der for an-
dre byer kun sparsomme oplysninger. Dertil kommer det forhold, at det er
mere end 20 år siden de første kulturhovedstæder blev gennemført, hvilket i
sig selv udgør et problem i forhold til dataindsamling.
Inflation og forskelle i prisniveau i de forskellige lande
Data for de enkelte byer foreligger i det pågældende års prisniveau. Der er
altså ikke korrigeret for inflation. Der er heller ikke korrigeret for de store
forskelle, der eksisterer i landendes prisniveau, lønninger og købekraft.
Dette er to meget væsentlige forhold, der skal tages højde for, når der fore-
tages sammenligninger byerne imellem og over tid.
Fravær af standardiseret regnskabsrapportering
En sidste væsentlig fejlkilde kan henføres til, at der ikke findes standardise-
rede metoder til at opstille budgetter og opgøre omkostningerne. Byerne har
bl.a. ikke afrapporteret på samme typer udgiftsposter, ligesom det er forskel-
ligt, hvilke udgiftstyper, der medtages i budget og regnskab.
3.1.3 Analysens forudsætninger – overordnede afgræsninger og valg
1) Tidsperioden
Analyserne i det følgende fokuserer hovedsageligt på perioden 1995-2004, da
det er denne afgrænsning, der også er foretaget af Palmer/Rae i rapporten fra
2004. I forbindelse med analysen er der indsamlet yderligere data fra forskellige
byer, ligesom øvrige kilder er anvendt m.h.p. at minimere sammenligningspro-
blemerne. I det omfang det har været muligt at udvide tidsperioden med valide
data er dette forsøgt.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 22
2) Budgettet - Hvad er et kulturhovedstadsbudget?
Som beskrevet i afsnit 3.2.1 har projekternes organisering varieret fra by til by.
De fleste byer har dog placeret ansvaret for kulturhovedstadsbegivenheden hos
en selvstændig organisation.
For at kunne sammenligne budgetterne fokuseres i det følgende alene på det
budget, som kulturhovedstadsorganisationen i den enkelte by har administreret.
Det er den metode, som er anvendt i de officielle rapporter (Palmer/Rae 2004,
Palmer & Richards 2007 og Palmer og Richards 2009), og som alt andet lige ud-
gør det mest sammenlignelige grundlag.
Valget er dog ikke uden problemer. Når der alene fokuseres på det budget, som
kulturhovedstadsorganisationen administrerer, har det den konsekvens, at de
udgifter og indtægter, som er ”gået uden om” organisationen ikke medregnes.
Dette forhold er en af de helt store problemkilder, fordi byerne har gennemført
kulturhovedstadsprojekterne på meget forskellig vis: Nogle byer har anvendt en
”centraliseret model”, hvor alle udgifter til kulturhovedstadsprojektet er kanalise-
ret gennem kulturhovedstadsorganisationen, mens andre byer har haft en mere
”decentral tilgang”, hvor offentlige bidragsydere, private sponsorer mv. i langt
højere grad har bidraget direkte til specifikke projekter eller organisatio-
ner/institutioner. Den sidstnævnte model medfører alt andet lige, at den pågæl-
dende bys budget forekommer mindre i sammenligning med de andre byer.
Dertil kommer det forhold, at nogle byer har anvendt en stor grad af frivillig
ulønnet arbejdskraft, ligesom nogle byernes offentlige myndigheder i varierende
omfang har udlånt personale til kulturhovedstadsorganisationen eller har vareta-
get opgaver for organisationen.
3.2 Udgiftstyper
I forbindelse med gennemførelse af kulturhovedstadsprojekter sondres mellem
to hovedtyper af udgifter:
Et kulturhoved-
stadsprojekt
Aktivitets-
og drifts- udgifter
Anlægs-
udgifter
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 23
Aktivitets- og driftsudgifter (”operating expenditure”) omfatter udgifter til
kultur- og aktivitetsprogrammet, PR og marketing samt løn, administration mv.
Anlægsudgifter omfatter udgifter til infrastruktur (f.eks. investeringer i veje,
jernbaner, stationer mv.), byudvikling (renovering af pladser, parker, lys) samt
nye kulturinstitutioner (f.eks. museer, teatre, koncertbygninger, kunstcentre
mv.)
Det er normalt aktivitets- og driftsudgifterne, der henvises til, når der tales om
budgetstørrelsen på et kulturhovedstadsprojekt.
3.3 Aktivitets- og driftsudgifter (program, administration,
PR, løn mv.)
Aktivitets- og driftsudgifterne – som typisk forvaltes af en selvstændig kulturho-
vedstadsorganisation - omfatter udgifterne i selve kulturhovedstadsåret samt i
årene op til. For de fleste byers vedkommende er der tale om en periode på tre
til fem år. Figur 3.1 viser tidligere kulturhovedstæders aktivitets- og driftsudgif-
ter. Ikke overraskende viser figuren en betydelig variation.
Figur 3.1: Kulturhovedstædernes aktivitets- og driftsudgifter (Euro), 1985-2010 (faste pri-
ser)
0
20.000.000
40.000.000
60.000.000
80.000.000
100.000.000
120.000.000
140.000.000
160.000.000
Ath
en
s 1
98
5
Flo
ren
ce 1
98
6
Am
ste
rdam
19
87
Be
rlin
19
88
Par
is 1
98
9
Gla
sgo
w 1
99
0
Du
blin
19
91
Mad
rid
19
92
An
twe
rp 1
99
3
Lisb
on
19
94
Luxe
mb
ou
rg 1
99
5
Co
pe
nh
age
n 1
99
6
The
ssal
on
iki 1
99
7
Sto
ckh
olm
19
98
We
imar
19
99
Avi
gno
n 2
00
0
Be
rge
n 2
00
0
Bo
logn
a 2
00
0
Bru
sse
ls 2
00
0
Cra
cow
20
00
He
lsin
ki 2
00
0
Pra
gue
20
00
Re
ykja
vik
20
00
San
tiag
o d
e C
20
00
Po
rto
20
01
Ro
tte
rdam
20
01
Bru
ges
20
02
Sala
man
ca 2
00
2
Gra
z 2
00
3
Ge
no
a 2
00
4
Lille
20
04
Co
rk 2
00
5
Pat
ras
20
06
Luxe
mb
ou
rg 2
00
7
Sib
iu 2
00
7
Live
rpo
ol 2
00
8
Stav
ange
r 2
00
8
Lin
z 2
00
9
Viln
ius
20
09
Esse
n 2
01
0
Pé
cs 2
01
0
Ista
nb
ul
20
10
Turk
u 2
01
1
Talli
n 2
01
1
Palmer 2004/2007
Kilde: Palmer/Rae 2004; Palmer & Richards 2007
Note: Udgifterne er ikke prisfremskrevet, ligesom der ikke er korrigeret for forskelle e i pris- og lønniveauer landene imellem.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 24
Det er væsentligt at bemærke, at der er tale om faste priser. Der er med andre
ord ikke foretaget prisfremskrivning, og dermed taget højde for den prisudvik-
ling, der er sket i løbet af de 25 år. Der er heller ikke korrigeret for de generelle
forskelle i landenes pris- og lønniveau.
Til dato har Liverpool (2008) haft det største budget på 1,1 mia. kr. (2008-
priser). Ser man på de seneste 5 år, ligger byer som Vilnius (Litauen, 2009),
Sibiu (Rumænien, 2007) og Cork (Irland, 2005) i den lave ende, med budgetter
på henholdsvis 185 mio. kr., 118 mio. kr. og 100 mio. kr. (årets priser).
Forklaringer på store forskelle i driftsudgifterne
I forsøget på at forklare variationen i budgetternes størrelse konstaterer Pal-
mer/Rae (2004), at der ikke er sammenhæng mellem aktivitets- og driftsudgif-
ternes størrelse og ”objektive faktorer” som byernes størrelse, indbyggertal, den
lokale myndigheds samlede budget eller landets BNP.
Budgetternes størrelse skal derimod bl.a. ses i sammenhæng med
projekternes ambitionsniveau
projekternes målsætninger
kulturhovedstadsorganisationens ansvarsområde og organisering,
kulturprogrammets indhold, sammensætning, type og tidsmæssige ræk-
kevidde,
projekternes geografiske rækkevidde - dvs. i hvilket omfang byerne har
samarbejdet med en omkringliggende region
de politiske omgivelser
de praktiske finansieringsmuligheder
Dertil kommer de øvrige metodiske problemer, som blev diskuteret i afsnit 3.1,
som kan forklare en del af variationen.
En uafhængig evaluering fra 2009 konkluderer, at kulturhovedstadskonceptets
brede formålsformulering og konceptet i øvrigt giver beslutningstagerne i den
enkelte by stor frihed til at tilrettelægge indholdet og projektets rammer i øvrigt.
”ECOC [Europæiske Kulturhovedstæder] is largely what the title holders chose to
make of it” (ECOTEC 2009). Budgetstørrelsen er derfor også i høj grad et resul-
tat af konkrete politiske beslutninger (jævnfør de fem første bullets herover).
3.3.1 Aktivitets- og driftsbudgetternes delkomponenter
Aktivitets- og driftsudgifterne opdeles normalt i tre hovedkomponenter:
Programudgifter (kulturprojekter og begivenheder), PR og marketing
(kommunikation, reklame, tryksager, presse, markedsføring mv.) og Lønudgif-
ter, administration og overheads (udgifter til aflønning af de medarbejdere, der
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 25
er tilknyttet kulturhovedstadsorganisationen samt diverse administrationsudgif-
ter).
Palmer/Rae har i rapporten fra 2004 beregnet, at byer, som har været kulturho-
vedstad i perioden 1995-2004 i gennemsnit har fordelt deres aktivitets- og
driftsudgifter således (se også figur 3.2):
Programudgifter: 62,6 %
Dvs. egentlige kulturaktiviteter og begivenheder. Gennemsnittet dækker
over en stor variation. Bergen (2000) anvendte således kun 44,1% af de
samlede udgifter til programmet, mens Lille (2004) anvendte 79,5%.
PR og marketingsudgifter: 14,3%
Varierende fra 7,2% (Bergen 2000) til 23,4% (Graz).
Løn og administration: 15,1%
Dette gennemsnit dækker over en variation, hvor Helsinki (2000) brugte
den mindste andel, svarende til 5,4 % af de samlede udgifter til løn og
administration, mens Bergen (2000) anvendte 48,8%
Andet: 8%
Figur 3.2: Den gennemsnitlige fordeling af kulturhovedstædernes aktivitets- og driftsud-
gifter, 1995-2004
Løn og administration
15,1%
PR og Marketing14,3%
Program62,6%
Andet8,0%
Kilde: Palmer/Rae 2004
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 26
3.4 Finansiering
Ligesom budgetstørrelserne og sammensætningen af kulturhovedstædernes ak-
tivitets- og driftsudgifter varierer, er der store forskelle på, hvordan finansierin-
gen er sammensat.
Udgifterne til kulturhovedstadsprojekt deles normalt mellem offentlige bidrags-
ydere (herunder værtsbyen - dvs. de lokale myndigheder, de regionale myndig-
heder, staten samt EU) og private bidragsydere (sponsorer og fonde).
Figur 3.3 viser den overordnede finansieringsfordeling. Som det fremgår, blev
kulturhovedstadsprojekternes udgifter - i perioden 1995-2004 - gennemsnitligt
finansieret således: 78 % af midlerne kom fra offentlige kasser (lokale, regiona-
le, statslige myndigheder samt EU), 13% af budgettet blev finansieret via private
midler, og 10% kom fra ”andre kilder”.
Figur 3.3: Den gennemsnitlige finansieringsfordeling, Europæiske Kulturhovedstæder
1995-2004
Offentlig78%
Privat13%
Andet9%
Kilde: Palmer/Rae 2004
I de følgende afsnit belyses finansieringssammensætningen yderligere.
3.4.1 De offentlige bidragsydere
For kulturhovedstæderne i perioden 1995 – 2004 udgør det offentlige bidrag i
gennemsnit 78% af den samlede finansiering. Gennemsnittet dækker dog over
en stor variation, hvilket er illustreret i tabel 3.1.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 27
Tabel 3.1: Andelen af Kulturhovedstædernes aktivitets- og driftsbudget, som blev finan-
sieres af offentlige bidragsydere, 1995-2004
Den offentlige finansieringsandel Antal byer
Under 50% 2
50 – 69% 4
70 – 89% 11
90% og derover 4
I alt 21 Kilde: Palmer/Rae 2004
Den højeste offentlige finansieringsandel var i Thessaloniki (Grækenland) i 1997,
hvor de offentlige myndigheder finansierede 99% af udgifterne. I den anden en-
de af finder vi Santiago de Compostela (Spanien), som var kulturhovedstad i år
2000; her blev kun 31% af finansieringen hentet hjem via offentlige kasser.
De offentlige bidragsydere omfatter værtsbyen/værtskommunen (den lokale
myndighed), regionale myndigheder, staten, samt EU.
Tabel 3.2 og figur 3.4 herunder illustrerer, hvordan den offentlige finansiering
har været fordelt mellem de forskellige offentlige myndigheder i perioden 1995-
2004.
Tabel 3.2: Den relative fordeling af de offentlige finansieringsbidrag; kulturhovedstæder
1995-2004 – gennemsnit og variation
Variation Gennemsnit
Nationale myndigheder 23-99% 57 %
Lokale (by) myndigheder 1 – 68% 20 %
Regionale myndigheder 6-59 % 11 %
EU 0,3 – 16 % 2 %
Andre & uspecificeret - 11%
I alt - 100 % Kilde: Palmer/Rae 2004
De nationale myndigheder tegnede sig i gennemsnit for godt halvdelen af det
samlede offentlige finansieringsbidrag. Værtsbyerne/værtskommunerne bidrog i
gennemsnit med ca. en femtedel af den samlede offentlige finansiering, og de
regionale myndigheder bidrog med ca. en tiendedel. I gennemsnit bidrog EU
med 1,5 % af det samlede offentlige bidrag. Derudover kommer ca. 11% fra
andre offentlige instanser.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 28
Figur 3.4: Den relative fordeling af de offentlige finansieringsbidrag; Europæiske Kultur
hovedstæder 1995-2004
Kilde: Palmer/Rae 2004
3.4.2 Privat finansiering
Den private sektor yder også betydelige bidrag til de europæiske kulturhoved-
stæder – dels via sponsorater og dels via private fonde.
Den private sektor finansierer i gennemsnit 13% af kulturhovedstædernes drifts-
udgifter i perioden 1995-2004. Igen er der dog tale om meget stor variation.
Eksempelvis dækkede Thessaloniki (Grækenland) i 1997 kun 0,05% af udgifter-
ne via private midler, mens Santiago de Compostela (Spanien) i 2000 fik dækket
68,7 % af udgifterne via private sponsorater og fonde. Tabel 3.3 illustrerer
variationen i det private finansieringsbidrag.
Tabel 3.3: Andelen af Kulturhovedstædernes aktivitets- og driftsbudget, som blev finan-
sieres af private bidragsydere (sponsorer og fonde), 1995-2004
Den private finansieringsandel Antal byer
Under 15% 6
15-19 % 5
20-24 % 4
25% eller derover 4
I alt 19*) Kilde: Palmer/Rae 2004 *) Der foreligger ikke oplysninger for samtlige byer
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
EU - Bidrag
By - Bidrag
Region Bidrag
Land - Bidrag
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 29
Variationen kan tilskrives mange faktorer.
For det første har nogle byer medtaget både kontante sponsorater og ”in-kind”
sponsorater. For det andet er skattestrukturerne i de forskellige lande meget
forskellige. Eksempelvis vedtog Spanien en ny fordelagtig lovgivning forud for, at
Santiago og Salamanca i henholdsvis 2000 og 2002 skulle være Europæisk Kul-
turhovedstad, således at private virksomheder, der ønskede at sponsorere begi-
venhederne, fik særligt gunstige skattevilkår. En del af variationen skyldes også
– for det tredje - den store forskel i byernes sponsorstrategier. Palmer konstate-
rer, at mange byer kun har haft meget overfladiske eller ikke-eksisterende spon-
sorstrategier, og at mange byer påbegyndte arbejdet med at indgå sponsorafta-
ler meget sent i forberedelsesprocessen (Palmer/Rae 2004). Derudover må en
del af variationen igen tilskrives den usikkerhed, der følger af de forskellige op-
gørelsesmetoder og øvrige metodiske problemer diskuteret i afsnit 3.1.
Analysen viser desuden, at det private bidrag for de fleste byers vedkommende
hovedsageligt omfatter sponsorater – der forekommer en underrepræsentation
af bidrag fra private fonde (Palmer/Rae 2004).
Palmer konstaterer desuden, at de private sponsorer kommer fra en række for-
skellige sektorer, bl.a. finanssektoren, luftfart, fødevaresektoren, bilindustrien,
hotel- og restaurationsbranchen, transportsektoren, mediesektoren etc., og at
der ikke er én sektor, der synes at være dominerende, når man ser byerne un-
der ét (Palmer/Rae2004).
3.5 Anlægsudgifter
I forbindelse med afvikling af kulturhovedstadsprojekterne gennemfører mange
byer typisk også flere større eller mindre anlægsprojekter.
Anlægsprojekterne omfatter:
Nye eller udvidede bygninger/kulturinstitutioner (museer, gallerier, teat-
re, koncerthaller, kunstcentre mv.)
Byudvikling (renovering af pladser, parker, gader, belysning mv.)
Infrastruktur (investeringer i veje, jernbaner, stationer mv.)
Projekterne udspringer i varierende grad af selve kulturhovedstadssatsningen.
Palmer har i sin rapport fra 2004 forsøgt at opgøre, hvor store anlægsudgifter,
de enkelte kulturhovedstadsprojekter har medført. Han bemærker, at opgørelsen
er behæftet med betydelig usikkerhed.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 30
Anlægsprojekterne er for størstepartens vedkommende finansieret af de offentli-
ge myndigheder, og midlerne er typisk ikke kanaliseret gennem kulturhoved-
stadsorganisationen.
Det betyder, at det i høj grad har været op til den enkelte by at vurdere hvilke
anlægsprojekter, der ”medregnes” som en del af kulturhovedstadssatsningen.
Det er eksempelvis forskelligt, hvorvidt byerne har medtaget anlægsprojekter,
som var vedtaget inden udnævnelsen. Nogle byer har medtaget projekter, som
blev fremskyndet pga. kulturhovedstadsåret, og andre byer har medregnet alle-
rede vedtagne og delvist igangsatte projekter ud fra en argumentation om, at
projekterne ikke var gennemført, med mindre byen var udnævnt til Kulturhoved-
stad.
I Palmers opgørelse foreligger der kun oplysninger for 13 af de 21 byer i perio-
den 1995-2004. Blandt disse byer varierer anlægsudgifterne fra 57,7 mio. kr.
(Bologna, Italien) til 1,72 mia. kr. (Thessaloniki, Grækenland). (faste priser)
3.6 Cases
I det følgende sættes fokus på fire udvalgte cases:
København (1996),
Stockholm (1998),
Stavanger (2008),
Linz (2009)
Disse byer er interessante som afsæt, når en økonomisk model for Århus 2017
skal fastlægges.
København var kulturby i 1996 og medtages som den hidtil eneste danske case.
Ud over København belyses to andre nordiske cases: Stockholm 1998 og Sta-
vanger 2008. De nordiske lande har væsentlige fællestræk for så vidt angår or-
ganiseringen på kulturområdet, offentlig kulturstøtte mv., hvorfor det er særligt
relevant at belyse disse cases. Linz og Stavanger er desuden interessante ud fra
et aktualitetsprincip, idet begge byer netop har haft titlen. Desuden er både Linz
og Stavanger provinsbyer, ligesom Århus, og begge byer har gennemført kultur-
hovedstadsprojektet i tæt samarbejde med den omkringliggende region.
Rent demografisk er casene også interessante i en Århus-kontekst. Om end by-
ernes størrelse og indbyggertallet i opland/region ikke er fuldt sammenlignelige
med Århus, ligner de dog Århus betydeligt mere end mange af de andre tidligere
Kulturhovedstæder.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 31
Figur 3.5 viser indbyggerantal for henholdsvis by, region og land for de fire cases
samt Århus. ”By” refererer til indbyggertallet i værtskommunen. ”Region” refere-
rer til indbyggertallet i den/de omkringliggende regionale enhed(er), som har
bidraget økonomisk til projektets gennemførelse. ”Land” er indbyggertallet i
værtslandet.
Tabel 3.4: Oversigt over værtskommuner og region for fire udvalgte kulturhovedstæder
samt Århus København Stokholm Stavanger Linz Århus
”By” Københavns kommune
Stockholm Kommune
Stavanger Kommune
Linz by Århus Kommune
”Region” Københavns Amt, Roskilde Amt og Frede-riksborg Amt
Stockholm Län Rogaland fyl-keskommune
Delstaten Oberösterreich
Region Midtjyl-land
Kilde: Palmer/Rae 2004
Figur 3.5: Indbyggertal fem udvalgte Kulturhovedstæder
0
1.000.000
2.000.000
3.000.000
4.000.000
5.000.000
6.000.000
7.000.000
8.000.000
9.000.000
10.000.000
Copenhagen 1996 Stockholm 1998 Stavanger 2008 Linz 2009 Århus
By
Region
Land
Kilde: Palmer/Rae 2004; Palmer & Richards 2007; www.wikipedia.com
I det følgende analyseres de fire cases enkeltvis med fokus på de enkelte kultur-
hovedstadsprojekters økonomi (aktivitets- og driftsudgifter samt finansiering).
Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget prisfremskrivninger. Alle budget- og
regnskabstal angives derfor i det pågældende års prisniveau.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 32
3.6.1 Case 1: København 1996
Kilder:
Kulturbysekretariatet (1993): ”Kulturby 96 Handlingsplanen”
Socialforskningsinstituttet Fridberg, Torben og Inger Koch-Nielsen
(1997): ”Konsekvensanalyse af Kulturby 96”
Davies, Trevor (1998):”European City of Culture. Copenhagen 96”.
Palmer/Rae (2004):”European Cities and Capitals of Culture – City re-
ports. Study Prepared for the European Commission. Part II”
Dataproblemer
Det er væsentligt at bemærke, at de forskellige kilder, der er anvendt til case-
analysen af København 1996 ikke på alle punkter er enige for så vidt angå pro-
jektets økonomi. En del af variationen – men ikke det hele - i datagrundlaget
kan tilskrives en tidsfaktor: Socialforskningsinstituttets rapport er fra 1997, hvor
de endelige regnskabstal for Kulturby ´96 ikke har været tilgængelige, mens
Davies rapport fra 1998 har kunnet medtage disse. Palmer (2004) baserer sine
analyser på begge rapporter. Ud over divergens rapporterne imellem forekom-
mer der også divergens i opgørelserne internt i rapporten fra 1998. Grundet dis-
se dataproblemer vil der også i fremstillingen i det følgende forekomme uover-
ensstemmelser. Derudover skal det bemærkes, at opgørelsesmetoderne i kilde-
materialet også vanskeliggør sammenligning med de øvrige cases.
Baggrund
København var Europæisk Kulturby (som det hed på daværende tidspunkt) i
1996. Projektet gik under navnet Kulturby ´96.
Det var Københavns Kommune, der tog initiativet, men kommunen valgte alle-
rede i 1991 at invitere Frederiksberg Kommune samt Københavns Amt, Roskilde
Amt og Frederiksborg Amt til at deltage. Relativt tidligt var der enighed om, at
projektet skulle omfatte hele hovedstadsområdet, samt at projektet skulle gen-
nemføres i en selvstændig enhed uden for de kommunale økonomiske og organi-
satoriske rammer.
Projektet kom til at involvere hele Hovedstadsregionen: Tre amter (Københavns
Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt) med i alt 50 primærkommuner og med
i alt 1,7 mio. indbyggere (svarende til 33% af Danmarks befolkning).
Valget af København som kulturby i 1996 skete ikke på samme måde, som det
vil være tilfældet for valg af den danske kulturhovedstad i 2017. På daværende
tidspunkt udpegede de enkelte medlemsstater selv kulturbyerne, i modsætning
til i dag, hvor udpegningen foretages af en jury med såvel europæiske og natio-
nale medlemmer og på baggrund af en national konkurrence mellem forskellige
kandidatbyer.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 33
Organisation
Københavns Kulturby Fond 96 - en erhvervsdrivende fond - blev stiftet 1. januar
1992 af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt,
Roskilde Amt og Frederiksborg Amt. Til at varetage kulturbyprojektets forbere-
delse og gennemførelse blev der etableret et kulturbysekretariat.
Baggrunden for at gennemføre projektet i regi af en selvstændig enhed, var øn-
skerne om, at projektet skulle have en vis størrelse og en selvstændig profil,
samt det forhold at projektet skulle omfatte hele hovedstadsområdet. Ønsket om
at sikre projektet selvstændig ledelse, økonomi og identitet var ligeledes be-
grundet i ønsket om at give projektet den nødvendige styrke og gennemslags-
kraft bl.a. i forhold til den brede offentlighed, kunst- og kulturlivet, erhvervslivet
mv.
Økonomi
Som det vil fremgå i det følgende, er København-casen meget kompleks for så
vidt angår økonomien.
Det samlede billede for Kulturby´96 økonomien kan opdeles således:
1. Kulturbyfondens eget budget
2. Det samlede Kulturby 96 budget
Kulturbyfondens eget budget (ad 1) er den afgræsning, som er anvendt i de øv-
rige cases og i analyserne ovenfor. Dvs. den økonomi, som er administreret af
kulturbyorganisationen.
Som det vil fremgå nedenfor, giver datamaterialet ikke mulighed for en opdeling
på udgifts- og indtægtssiden, som er direkte sammenlignelig med de øvrige ca-
ses. Analyserne i det følgende vil derfor også omfatte ”den samlede Kulturby 96
økonomi” (ad 2) – dvs. midler som er anvendt til at gennemføre projektet, men
som ikke er gået igennem kulturbyfonden. Dette valg bunder også i, at der blev
anvendt en meget kompleks finansieringsmodel i København, som kun kan bely-
ses, når den samlede projektøkonomi belyses. Desuden er det hensigtsmæssigt
– m.h.p. en fremtidig Århus2017 projektøkonomi - at få et samlet overblik over,
hvor meget meget de enkelte parter (kommuner, amter, staten mv.) bidrog med
til gennemførelsen af kulturhovedstadsprojektet i København i 1996.
Udgifter
Kulturbyfondens økonomi er opgjort til 434,7 mio. kr. (Palmer 2004; Social-
forskningsinstituttet 1997), mens den samlede projektøkonomi er opgjort til godt
1 mia. kr. (Davies 1998 og Palmer 2004: 1.144 mia. kr. - Socialforskningsinsti-
tuttet 1997: 1.069 mio. kr.)
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 34
De to figurer herunder illustrerer udgifterne fordelt på de tre hovedposter.
Figur 3.6 viser fordelingen af midler, der blev administreret af Kulturbyfonden
(434,7 mio. kr.). Som det fremgår, anvendte fonden ca. 77% til program og
aktiviteter; ca. 12% blev anvendt til PR og marketing, mens udgifterne til løn og
administration udgjorde ca. 11%.
Figur 3.6: Fordelingen af aktivitets- og driftsudgifterne, København 1996 (kulturbyfondens
økonomi, 434,7 mio. kr.)
Lønninger, administration mv.
11%
PR og marketing12%
Programudgifter77%
Fordeling af Aktivitets- og driftsudgifterKøbenhavn 1996 - Fondens økonomi
Lønninger, administration mv. PR og marketing Programudgifter
Kilde: Palmer 2004; Socialforskningsinstituttet 1997
Den efterfølgende figur 3.7 viser udgiftsfordelingen i det samlede kulturbybudget
(ca. 1 mia. kr.). Medtages også den økonomi, som er gået uden om fonden,
fremgår det, at programmet udgør 93% af de samlede udgifter. Dette skal dog
tages med forbehold, idet der bl.a. i disse programudgifter er medregnet de del-
tagende institutioners eget bidrag, hvilket i nogle tilfælde også forventes at om-
fatter udgifter til PR og marketing samt udgifter til løn og administration.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 35
Figur 3.7: Fordeling af aktivitets- og driftsudgifter, København 1996 (den ”samlede kul-
turbyøkonomi”, 1 .144 mio. kr.)
Lønninger, administration mv.
4%
PR og marketing3%
Programudgifter93%
Fordeling af Aktivitets- og driftsudgifterKøbenhavn 1996 - Samlede økonomi
Lønninger, administration mv. PR og marketing Programudgifter
Kilde: Palmer 2004: 1.144 mia. kr. Davies 1998; 1144 mio. kr.
I det følgende redegøres nærmere for de enkelte udgiftsposter.
1) Administration og lønudgifter - kulturbysekretariatet
De samlede udgifter til administration og lønninger til personalet i kulturbysekre-
tariatet er opgjort til 51 mio. kr. for den seksårige periode 1992-1997 (Davies
1998). Denne udgiftspost udgjorde ca. 11% af kulturbyorganisationens samlede
udgifter (se figur 3.6).
I forbindelse med stiftelsen af Kulturbyfonden i 1992 blev der fastlagt et selv-
stændigt budget til administrations- og lønudgifterne til selve kulturbysekretaria-
tet. Udgifterne blev finansieret primært af Kulturbyfondens stiftere (dvs. Køben-
havns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Roskilde Amt og
Frederiksborg Amt). Kulturministeriet bidrog desuden med 5 mio. kr. over en
femårig periode. Endelig blev 9 mio. kr. finansieret af fondens øvrige budget.
Det oprindelige budget til administration og løn blev fastlagt, inden projektets
omfang og indhold var fastlagt, og det var en forudsætning, at administrations-
udgifterne skulle holdes adskilt fra programbudgettet. De realiserede udgifter
viste imidlertid, at det var nødvendigt at hente finansiering til løn og administra-
tion fra programøkonomien svarende til 9 mio. kr. som anført ovenfor.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 36
Tabellen nedenfor illustrerer, hvorledes udgifterne til administration og løn for-
delte sig over den seksårige periode. Som det fremgår, blev en tredjedel af løn-
og administrationsudgifterne anvendt i selve kulturhovedstadsåret (1996), mens
2/3 af midlerne blev anvendt i forberedelsesårene.
Tabel 3.6: Udgifter til drift af kulturbysekretariatet (administration og lønudgifter), Kø-
benhavn (1996) for perioden 1992-1997
1992 1993 1994 1995 1996 1997 I alt
Mio. kr. 2,5 5,0 10,5 11,0 17,5 4,5 51
Andel i procent 5% 10% 21% 22% 34% 9% 100 % Kilde: Davies (1998)
2) Programudgifter samt udgifter til PR og Marketing
Af kulturbyfondens udgiftsramme på 434,7 mio. kr. blev ca. 53,6 mio. kr. an-
vendt til PR og marketing, svarende til ca. 12% (se figur 3.6).
Programudgifterne udgjorde 45% af de samlede udgifter svarende til 333,9 mio.
kr. (se figur 3.6).
I det følgende redegøres nærmere for den oprindelige budget- og finansierings-
model samt den realiserede finansiering mv.
Finansiering – den foreslåede og den realiserede finansieringsmodel
Ca. 1½ år efter kulturbyfondens stiftelse – i maj 1993 - udgav kulturbysekretari-
atet en handlingsplan for Kulturby ’96 (Kulturbysekretariatet 1993). Handlings-
planen fastlagte mål og strategier for kulturbyprojektet, men muliggjorde samti-
dig fleksibilitet og ændringer. I forhold til økonomien blev dette også tilfældet.
Med handlingsplanen blev der fremlagt forslag om en budgetramme for Kulturby-
fonden til program og aktiviteter samt PR og marketing på i alt 750 mio. kr. – ud
over det selvstændige budget, der var afsat til administration og løn. Jævnfør
ovenfor endte kun 434,7 mio. kr. med at gå gennem fonden.
Budgettet var planlagt finansieret ud fra et ”en tredjedels-princip”, hvor følgende
parter hver skulle finansiere 250 mio. kr.: Staten (1/3), Amter og kommuner
(1/3) samt sponsorer og fonde (1/3). Forslaget lød således:
Statens bidrag på 250 mio. kr. skulle bevilges over tre år i en statslig pul-
je.
Offentlige og private fonde og støtteordninger skulle bidrage med 150
mio. kr., og erhvervsvirksomheder skulle via sponsorater bidrage med
100 mio. kr. I alt 250 mio. kr.
De deltagende amter og kommuner skulle via en fælles (amts)kommunal
pulje – bevilget over tre år – tilsvarende bidrage med i alt 250 mio. Der
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 37
blev lagt op til en fordelingsnøgle mellem de deltagende amter og kom-
muner, således at der skulle betales en højere andel til fællespuljen, jo
nærmere man var København K. Desuden blev der lagt op til, at halvde-
len af de (amts)kommunale midler skulle forblive lokalt i kommunerne og
amterne på øremærkede konti, mens den anden halvdel skulle indgå i
kulturby 96 fonden.
Tabel 3.7 viser den foreslåede finansieringsmodel for Kulturby 96, som blev præ-
senteret i Handlingsplanen fra 1993.
Tabel 3.7: Handlingsplanens (1993) forslag til finansieringsmodel for Kulturby 96
Mio. kr. Mio. kr. Andel
1. Staten - 250 33%
2. Amter og Kommuner - 250 33%
- Københavns Kommune 100 -
- Københavns Amt + Kommunerne i Kbh Amt 100 -
- Frederiksberg Kommune 18 -
- Frederiksborg Amt + Kommunerne i Fr.borg Amt 20 -
- Roskilde Amt + Kommunerne i Roskilde Amt 13 -
3. Sponsorer og Fonde - 250 33%
- Offentlige og private fonde og støtteordninger 150 -
- Erhvervsvirksomheder/sponsorer 100 -
I alt 750 100% Kilde: Kulturbysekretariatet (1993): ”Kulturby 96 Handlingsplanen”
Som beskrevet ovenfor endte kulturbyfonden med at administrere 434,7 mio.
(Palmer 2004; Socialforskningsinstituttet 1996, Davies 1998).
Når Kulturbyfonden kom til at administrere en mindre del af midlerne end fore-
slået i handlingsplanen fra 1993, skyldtes det blandt andet, at en række af par-
terne, der bidrog til kulturbyaktiviteterne, valgte at disponere midlerne selv og
yde støtten direkte til de enkelte kulturbyprojekter:
I det følgende redegøres for de enkelte parters finansielle bidrag til Kulturhoved-
stadsprojektet – herunder hvor meget, der blev administreret af Kulturbyfonden,
og hvor meget de enkelte parter bidrog med ”uden om” fonden.
Statens bidrag
Af statens bidrag gik ca. 100 mio. kr. gennem Kulturbyfonden, dvs. væsentligt
mindre end foreslået i Handlingsplanen fra 1993. Dette bundede i et statsligt
ønske om selv at disponere en betydelig del af finansieringen. En del af statens
øvrige bidrag blev bundet til ”statens lokalpulje” (100 mio. kr.), der gik direkte
til statsinstitutionernes aktiviteter i forbindelse med kulturbyåret og til direkte
investeringer i statsinstitutionernes fysiske rammer. Endvidere blev yderligere 46
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 38
mio. kr. ydet i form af støtte til Færgen Kronborg og af forskellige ministeriers
bidrag til enkeltprojekter. Desuden bidrog staten med ca. 5 mio. kr. til admini-
stration. Det samlede bidrag fra staten kan således opgøres til ca. 250 mio. kr.
(Davies 1998).
Amter og Kommuners bidrag
Amter og Kommuner bidrog med i alt 246 mio. kr. til programmer og projekter.
Heraf blev halvdelen, 123 mio. kr., administreret af kulturbyfonden, mens den
anden halvdel blev allokeret til en (amts)kommunal fællespulje, der hovedsage-
ligt skulle anvendes til lokale projekter. Disse midler blev administreret lokalt.
Amter og kommuner bidrog herudover med ca. 46 mio. kr. til kulturbyfondens
administration. Endelig finansierede de oprindelige fondsstiftere et samlet under-
skud på ca. 30 mio. kr. (Davies 1998).
Det samlede lokale bidrag til Kulturby ´96 projektet kan dermed opgøres til ca.
330 mio. kr.
De enkelte amter og kommuners andel af finansieringen blev fordelt ligeligt i
forhold til indbyggertallet i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og
Københavns Amt. Frederiksborg Amt og Roskilde Amt bidrog med en faktor 0,5
og kommunerne i det enkelte amt bidrog tilsammen med halvdelen af amternes
bidrag, mens amtskommunen bidrog med den anden halvdel. Kommunernes
bidrag blev fordelt i forhold til deres indbyggertal.
Sponsorer og fonde
Forventningen om at sponsorer og fonde skulle bidrage med i alt 250 mio. kr.
kom nogenlunde til at holde stik. Fonde og sponsorer bidrog med i alt 258 mio.
kr. Heraf ca. 118 mio. kr. fra egentlige sponsorer (det private erhvervsliv), 98
mio. kr. fra diverse offentlige og private fonde, 13,5 mio. kr. fra EU og resten fra
diverse kultur- og støtteordninger, herunder udenlandske ambassaders og kul-
turinstitutioners bidrag (Socialforskningsinstituttet 1997).
Af det private sponsorbidrag udgjorde ca. 40% ”kontante sponsorater”, mens de
resterende 60% var ”in kind” (dvs. services, tjenesteydelser, materialer etc.).
Mere end 300 forskellige private virksomheder bidrog med sponsorater i meget
forskellige størrelser (Davies 1998).
På grundlag af det foreliggende materiale er det ikke muligt at opgøre, hvor stor
en andel af hhv. sponsorbidraget og fondsbidraget der gik gennem kulturbyfon-
den. Dette afspejler sig også i figur 3.8, hvor kategorien ”andet privat” omfatter
såvel sponsorbidrag, fondsbidrag fra private og offentlige fonde og EU's bidrag.
Øvrigt
I forbindelse med opgørelsen af den samlede projektøkonomi for Kulturby´96
skal der indregnes et beløb svarende til ca. 95 mio. kr. i form af egenfinansiering
fra de institutioner og projekter, som bidrog med projekter, og som fik støtte fra
Kulturbyfonden. De bagvedliggende finansieringskilder fra disse bidrag kan ikke
yderligere specificeres.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 39
Finansieringsfordelingen
Tabel 3.8 samt figur 3.8 og figur 3.9 viser finansieringsfordelingen ved Kulturby
’96. Dels Kulturbyfondens indtægtsgrundlag, dels den samlede kulturbyøkonomi.
Tabel 3.8: Finansieringsfordelingen ; København 1996 Mio. kr. Kulturbyfonden
(kilde: Socialforskningsinstitut-tet 1997) Mio. kr.
Den samlede kulturby økono-mi (Kilde: Davies 1998)
Mio. kr. % Mio. kr. % 1. Offentlige bidrag i alt By (værtskommune)
123 31 333,0 29 Regionale myndigheder
Staten 100 25 251,0 22 EU- generel støtte - - 4,2
1 EU – projektstøtte - - 6,3 2. Private bidrag i alt Sponsorer – kontant - - 44,0
9 Sponsorer – in-kind - - 66.0 3. Andet i alt Billetsalg - - 126,0
39 Fonde mv. *) - - 232,7 Egenfinansiering fra deltagende instit. og org.**)
- - 95,0
Andet – samlet 178 44 - - Samlede indtægter 401 100 1..158,2 100
Underskudsdækning 33 - - - Kilde: Palmer 2004 *) inklusiv støtte fra diverse private danske fonde (f.eks. Nationalbankens Jubilee Fond, Augustinus Fonden, Velux Fonden) og støtte fra UNESCO, SOROS Fonden, Rockefeller Fonden. **) inklusivt bidrag fra diverse europæiske regionale, bilaterale og nationale institutioner, (f.eks. Nordisk Råd, Den Svenske Kulturfond, Goethe Instituttet)
I forhold til fondens indtægtsgrundlag (venstre kolonne) ses det, at 25% blev
finansieret af staten (100 mio. kr.). De deltagende kommuner og amter bidrog
med 31 % af fondens samlede indtægter. Kulturbyfondens øvrige indtægter
(”Andet – privat”) kom fra private og offentlige fonde, private sponsorer og EU.
Datamaterialet muliggør ikke nærmere specificering inden for denne kategori.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 40
Figur 3.8: Finansieringsfordelingen, København 1996 (kulturbyfonden)
Land - Bidrag25%
By og Region Bidrag31%
Andet Privat44%
Fordeling af FinansieringKøbenhavn 1996 - Fondens økonomi
Land - Bidrag By og Region Bidrag Andet Privat
Kilde: Palmer /Rae 2004 Bemærkning: ”Land – bidrag” omfatter det statslige bidrag til kulturbyfonden (100 mio. kr.). By og regionsbidraget omfatter det samlede kommunale og regionale bidrag til kulturbyfonden (123 mio. kr.). ”Andet privat” er en restkategori, der bl.a. omfatter bidrag fra fonde og sponsere og EU-bidrag (178 mio. kr.) Det foreliggende datagrundlag muliggør ikke en adskillelse af denne kategori.
Figur 3.9: Finansieringsfordelingen, København 1996 (den samlede kulturbyøkonomi, 1
mia. kr.)
Land - Bidrag22%
By og Region Bidrag29%
EU - Bidrag1%
Privat - Bidrag9%
Andet Bidrag39%
Fordeling af FinansieringKøbenhavn 1996 - Samlede økonomi
Land - Bidrag By og Region Bidrag EU - Bidrag Privat - Bidrag Andet Bidrag
Kilde: Davies 1998; Palmer/Rae 2004.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 41
3.6.2 Case 2: Stockholm 1998
Kilder:
Palmer/Rae (2004):”European Cities and Capitals of Culture – City re-
ports. Study Prepared for the European Commission. Part II”
Baggrund
Stockholm var i 1998 den første svenske by, som fik titlen som Europæisk Kul-
turhovedstad. Stockholm Kommune havde på det tidspunkt ca. 735.000 ind-
byggere. Kommunen er en del af Stockholms Län, som på daværende tidspunkt
havde knap 1,8 mio. indbyggere, svarende til 20% af Sveriges befolkning.
Organisation
Kulturhovedstadsåret blev gennemført af en uafhængig organisation, der var 100
% ejet af Stockholm Kommune.
Økonomi
De samlede aktivitets- og driftsudgifter for det stockholmske kulturhovedstadsår
udgjorde 404,48 mio. kr. Udgifterne var fordelt over 4 år (1996-1999).
Udgifter
Figur 3.10 viser fordelingen af udgifterne på de tre hovedposter. 71% af udgif-
terne gik til programmet, 23% blev anvendt til PR og marketing. Udgifter til løn,
administration, overheads mv. udgjorde 6%.
Figur 3.10: Fordelingen af aktivitets- og driftsudgifter; Stockholm 1998
Lønninger, administration mv.
6%
PR og marketing23%
Programudgifter71%
Andet0%
Fordeling af Aktivitets- og driftsudgifterStockholm 1998
Lønninger, administration mv. PR og marketing Programudgifter Andet
Kilde: Palmer/Rae 2004
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 42
Finansiering
Stockholm Kommune var den klart største bidragsyder til kulturhovedstadspro-
jektet. Kommunen bidrog med 200 mio. kr. - svarende til 49% af det samlede
indtægtsgrundlag.
Den svenske stat finansierede knap en tredjedel af budgettet, mens Stockholm
Län (regionen) stod for knap 10 %.
Sponsorindtægterne var knap 28 mio. kr. og udgjorde dermed knap 7% af de
samlede indtægter.
Bidraget fra EU var 6,1 mio. kr., svarende til 1,5% af de samlede indtægter.
De sidste 3 % af indtægterne kom fra fonde, billetsalg, merchandise mv.
I dette tilfælde udgjorde de samlede offentlige bidrag således 90% af de samle-
de indtægter. Projektet blev afsluttet med et overskud på ca. 700.000 svenske
kroner.
Figur 3.11 viser finansieringsfordelingen.
Figur 3.11: Finansieringsfordeling; Stockholm 1998
Land - Bidrag29%
Region Bidrag9%
By - Bidrag48%
EU - Bidrag1%
Privat - Bidrag7% Andet Bidrag
3%
Andet Privat3%
Fordeling af FinansieringStockholm 1998
Land - Bidrag Region Bidrag By - Bidrag EU - Bidrag Privat - Bidrag Andet Bidrag Andet Privat
Kilde: Palme/Rae 2004
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 43
3.6.3 Case 3: Stavanger 2008
Kilder:
Stavanger (2003): “European Capital of Culture – The Application”
ECOTEC (2009): ”Ex-post Evaluation of 2007 & 2008 European Capital of
Culture”
Baggrund
Den norske havneby Stavanger er en af de mindste byer, der har været vært for
Europæisk Kulturhovedstad. Byen fik titlen, inden EU besluttede, at det kun er
byer inden for Den Europæiske Union, der kan have titlen. Stavanger er Norges
fjerdestørste by og har ca. 120.000 indbyggere. Stavangerregionen er - målt pr.
indbygger - blandt de rigeste i Europa. Siden 1970´erne, hvor der blev opdaget
olie i Nordsøen, har byen haft en stærk olie- og petroleumsindustri.
Kulturhovedstadsprojektet Stavanger 2008 blev gennemført i et samarbejde
mellem Stavanger Kommune, Sandnes Kommune og den omkringliggende regi-
on (fylke) Rogaland.
Fylkeskommunen Rogaland – der består af 26 kommuner - har ca. 417.000 ind-
byggere, svarende til 8% af Norges befolkning. Geografisk strækker Rogaland
sig over et meget stort område; det tager således 7½ time i bil at komme fra
syd til nord i fylket.
Organisation
Ansvaret for gennemførelse af kulturhovedstadsprojektet Stavanger 2008 var
placeret hos en uafhængig organisation, der var ejet af Stavanger Kommune,
Sandnes Kommune og Rogaland Fylkeskommune.
Økonomi
Ansøgning: Rammebudget og finansieringsplan
Ifølge Stavangers ansøgning fra 2003 blev budgettet for Stavanger 2008 (årene
2004-2009) fastlagt til 317,2 mio. kr.
Projektet var baseret på en finansieringsmodel, hvor udgifterne skulle finansieres
ligeligt mellem tre parter - Staten, Kommuner/region samt private bidragsydere.
Dvs. samme model, som blev foreslået af Kulturbyfonden i København (1996).
Det kommunale/regionale bidrag skulle deles mellem Stavanger Kommune
(50%), Sandnes Kommune (255) og Rogaland Fylke (25%).
Regnskab - Udgifter
De totale drifts- og aktivitetsudgifter for Stavanger 2008 blev opgjort til 284,9
mio. kr. I figur 3.12 ses fordelingen af udgifterne på de fire hovedposter:
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 44
Figur 3.12: Fordelingen af aktivitets- og driftsudgifter; Stavanger 2008
Lønninger, administration mv.
22%
PR og marketing18%
Programudgifter56%
Andet4%
Fordeling af Aktivitets- og driftsudgifterStavanger 2008
Lønninger, administration mv. PR og marketing Programudgifter Andet
Kilde: ECOTEC (2009)
De samlede udgifter var fordelt således: Programudgifter udgjorde 56%; udgifter
til lønninger, administration mv. 22%, og udgifter til PR og Marketing endte på
18%. Kategorien ”Andet” (4%) omfatter sponsorrelaterede aktiviteter, evalue-
ring og dokumentation.
Finansiering
De samlede indtægter for Stavanger 2008 (årene 2004-2008) var 291,6 mio. kr.
Figur 3.13 viser finansieringsfordelingen. Som det fremgår, bidrog den norske
stat med 30% af finansieringen (88,8 mio. kr.), mens værtskommunen Stavan-
ger finansierede 21 %. Sandnes Kommune og Rogaland Fylkeskommune bidrog
hver med 8% af de samlede indtægter. Bidraget fra EU udgjorde ca. 10 mio. kr.
svarende til 3,5%.
De offentlige bidragsydere finansierede i alt 72% af projektets indtægter.
Stavanger adskiller sig fra øvrige cases ved sponsorbidragets store andel af ind-
tægterne. Om end det ikke helt lykkedes at nå det ambitiøse mål om at hente en
tredjedel af indtægterne via kommercielle aftaler, viser resultatopgørelsen, at
Stavanger 2008 fik finansieret 21% af udgifterne via sponsorater. Dermed ligger
Stavanger også væsentligt over gennemsnittet på ca. 13% for de Europæiske
Kulturbyer i perioden 1995-2004 (Palmer 2004).
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 45
De resterende 7% af indtægterne kom fra billetsalg, merchandise, kursgevinster
mv.
Figur 3.13: Finansieringsfordeling; Stavanger 2008
Land - Bidrag28%
Region Bidrag15%By - Bidrag
20%
EU - Bidrag3%
Privat - Bidrag20%
Andet Bidrag7%
Andet Privat7%
Fordeling af FinansieringStavanger 2008
Land - Bidrag Region Bidrag By - Bidrag EU - Bidrag Privat - Bidrag Andet Bidrag Andet Privat
Kilde: ECOTEC (2009)
Selv om de samlede udgifter blev højere end oprindeligt budgetteret, var slutre-
sultatet et overskud på ca. 6 mio. kr. Dette var primært resultat af en succesfuld
sponsorstrategi og et stort billetsalg. Overskuddet blev efterfølgende delt mellem
2008-organisationens ejere (Stavanger Kommune, Sandnes Kommune og Roga-
land Fylkeskommune).
3.6.4 Case 4: Linz 2009
Kilder:
Linz (2004): “Linz 2009. Application for European Capital of Culture”
www.linz09.at/en/budget.html (The Buisness Plan)
Baggrund
Linz har ca. 189.000 indbyggere og er Østrigs tredjestørste by. Linz er hovedby-
en i den østrigske delstat Oberösterreich, som har 1,4 mio. indbyggere. Linz
samarbejdede med delstaten Oberösterreich om kulturhovedstadsprojektet.
Organisation
Organisationen “Linz 2009 GmbH” havde ansvaret for at planlægge og gennem-
føre kulturhovedstadsåret.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 46
Økonomi
Drifts- og aktivitetsudgifter for Linz 2009 blev i december 2009 opgjort til 508,2
mio. kr. (www.linz09.at/en/budget.html).
Figur 3.14 viser udgiftsfordelingen. Programudgifterne udgjorde 62% af de sam-
lede udgifter, udgifter til PR og marketing tegnede sig for knap en femtedel af
udgifterne, mens lønninger, administration mv. udgjorde 17% af de samlede
udgifter. 2% af udgifterne gik til ”andet”.
Figur 3.14: Fordelingen af aktivitets- og driftsudgifter; Linz 2009
Lønninger, administration mv.
17%
PR og marketing19%
Programudgifter62%
Andet2%
Fordeling af Aktivitets- og driftsudgifterLinz 2009
Lønninger, administration mv. PR og marketing Programudgifter Andet
Kilde: www.linz09.at/en/budget.html
Finansiering
Linz har – i forbindelse med afvikling af kulturhovedstadsåret – opereret ud fra
en finansieringsmodel, der tog afsæt i et ligeligt bidrag fra hhv. Linz by, delsta-
ten Oberösterreich samt den østrigske republik. Hver af disse offentlige parter
står for en finansieringsandel på 28% af de samlede indtægter.
EU har bidraget med godt 2% af de samlede indtægter (11 mio. kr.).
Den samlede offentlige andel af finansieringen udgør dermed 90%.
Knap 30 mio. kr. – svarende til 6% - kom fra private sponsorer.
Billetsalg, merchandise mv. finansierede knap 5% af udgifterne.
Figur 3.15 viser finansieringsfordelingen.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 47
Figur 3.15: Finansieringsfordeling; Linz 2009
Land - Bidrag28%
Region Bidrag28%
By - Bidrag28%
EU - Bidrag2%
Privat - Bidrag6%
Andet Bidrag4%
Andet Privat4%
Fordeling af FinansieringLinz 2009
Land - Bidrag Region Bidrag By - Bidrag EU - Bidrag Privat - Bidrag Andet Bidrag Andet Privat
Kilde: www.linz09.at/en/budget.html
3.6.5 Sammenfatning på caseanalyserne
I dette afsnit sammenfattes resultaterne fra de fire caseanalyser. Sammenlignin-
ger på tværs af byerne foretages med stor forsigtighed, jf. de metodiske pro-
blemer og fejlkilder, der blev skitseret i afsnit 3.1 i denne rapport.
Udgifter
I tabel 3.9 vises udgiftsfordelingen for de fire udvalgte kulturhovedstæder.
For Københavns vedkommende er der medtaget to kolonner. I første kolonne
angives de udgifter, som blev administreret af kulturhovedstadsorganisationen –
dvs. samme opgørelsesmetode, som er anvendt i de andre tre cases. Kolonnen
”København 1996 (det samlede budget)” angiver udgiftsfordelingen i forhold til
de samlede udgifter. Ved sammenligningen af de fire cases tages afsæt i den
første kolonne.
Som det fremgår, er udgiften til programmet den klart største udgiftspost for alle
fire kulturhovedstæder. De fire kulturhovedstadsorganisationer har anvendt mel-
lem ca. 56% og ca. 77% af deres samlede udgifter til programmet. (Til sammen-
ligning udgjorde programudgiften for samtlige Kulturhovedstæder i perioden
1995-2004 i gennemsnit 62%, jf. afsnit 3.3.1.)
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 48
PR og marketing er i de fleste tilfælde den næststørste udgiftspost. Varierende
fra ca. 12% til ca. 23%. (gennemsnittet for Kulturhovedstæderne i perioden
1995-2004: 14%).
Udgiften til løn, administration og overheads varierer fra ca. 11% til ca. 22% af
de samlede udgifter (15% i gennemsnit for Kulturhovedstæderne 1995-2004).
Tabel 3.9: Fordelingen af fire udvalgte kulturhovedstæders drifts- og aktivitetsudgifter, i
pct.
København 1996 (fonden)
København 1996 (det samle-de budget)
Stokholm 1998
Stavanger 2008
Linz 2009
Programudgifter 76,8 92,5 70,73 56,36 61,71
PR og marketing 12,3 3,1 22,89 17,92 19,40
Løn, adm. og overheads 10,9 4,5 6,38 21,56 16,80
Andet - - - 4,16 2,09
I alt 100 100 100 100 100
Finansiering
Tabel 3.10 nedenfor viser finansieringsfordelingen mellem de forskellige offentli-
ge og private bidragsydere i de fire kulturhovedstæder.
Det fremgår, at det samlede offentlige bidrag har varieret fra ca. 51% til ca.
90%. Værtskommunen, eventuelle øvrige samarbejdskommuner, regionen og
staterne har således finansieret langt størstedelen af kulturhovedstadsprojekter-
ne. (Til sammenligning udgjorde det offentlige bidrag for alle Kulturhovedstæder
1995-2004 i gennemsnit 78%). De private bidrag fra sponsorer varierer fra ca.
6% til ca. 21% (gennemsnittet for kulturhovedstæderne 1995-2004: 13%).
Tabel 3.10: Finansieringsfordelingen for fire udvalgte tidligere kulturhovedstæder, i pct. København
1996 (det samlede budget)
Stokholm 1998
Stavanger 2008
Linz 2009
1. Offentlige bidrag i alt 51,3 90,31 71,57 89,54
By (værtskommune) 28,8
49,37 21,32 29,12
Regionale myndigheder 9,94 16,24 29,12
Staten 21,7 29,48 30,46 29,12
EU 0,9 1,52 3,55 2,18
2. Private bidrag i alt 9,5 6,87 21,48 5,88
Sponsorer – kontakt 3,8 -
Sponsorer – in-kind 5,7 -
3. Andet i alt 39,2 2,83 6,95 4,57
Billetsalg 10,9
1,66
Merchandise 0,72
Andet 20,1 2,19
Egenfinansiering fra deltagende institutioner
8,2
I alt 100 100 100 100
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 49
4. Ansøgningen: Formelle krav til økonomi, budget
og finansieringsplan samt caseanalyser
Dette afsnit har til formål at præsentere de formelle krav til økonomien, der stil-
les på ansøgningstidspunktet.
I afsnit 4.1 præsenteres de krav, der skal være opfyldt, for at en kandidatby kan
komme i betragtning til Europæisk Kulturhovedstad. Der fokuseres på de krav,
der stilles til projektøkonomien og beskrivelserne heraf.
Afsnit 4.2 indeholder to caseanalyser. De to cases har til formål at illustrere,
hvordan to tidligere kandidatbyer - Marseilles og Umeå - har beskrevet økonomi-
en i deres ansøgninger om at blive Europæisk Kulturhovedstad.
4.1 De formelle krav til økonomi, budget og finansiering i
ansøgningen
For at komme i betragtning som Europæisk Kulturhovedstad skal der indsendes
en formel ansøgning, som skal behandles af den nedsatte udvælgelsesjury.
Ansøgningen skal indeholde et besvaret ansøgningsskema, som ledsages af en
mere uddybende ansøgning. Der er ingen formkrav til ansøgningen. Blot forven-
tes det, at de besvarelser, der er angivet i skemaet uddybes. Ansøgningsskema-
et skal anvendes i både første og anden udvælgelsesrunde. Besvarelsen af visse
spørgsmål er frivillige i første udvælgelsesrunde.
Spørgsmålene dækker alle aspekter af kulturhovedstadsbegivenheden og falder
inden for følgende syv hovedområder:
1) Grundlag (Bl.a.: Hvorfor ønsker byen at deltage i konkurrencen; hvad er
det væsentligste mål med udpegelsen; inddrager byen et omkringliggen-
de område; hvordan integreres aktionen i byens og eventuelt regionens
langsigtede kulturelle udvikling; er der særlige målgrupper mv.)
2) Strukturen i programmet (En redegørelse for selve programmet i kultur-
hovedstadsåret; hovedbegivenheder og projekter)
3) Tilrettelæggelsen og finansiering af aktionen (se tabel 4.1 nedenfor)
4) Byens infrastruktur (Bl.a.: Hvilke fordele har byen i forhold til tilgænge-
lighed; hvor mange turister kan byen huse, hvilke projekter har byen
planlagt i forhold til infrastruktur og turistinfrastruktur; byfornyelse)
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 50
5) Kommunikationsstrategi (Bl.a.: Hvilken kommunikationsstrategi er plan-
lagt)
6) Bedømmelse og overvågning af aktionen (Har byen til hensigt at iværk-
sætte et særligt system til overvågning og bedømmelse af programmets
effekter og den finansielle forvaltning)
7) Yderligere oplysninger
Projektøkonomien skal beskrives i henhold til en række spørgsmål – se tabel 4.1
herunder.
Tabel 4.1: Spørgsmål om økonomi, som skal besvares i ansøgningen om at blive Europæ-
isk Kulturhovedstad
Har De allerede opnået støtte fra de lokale/regionale politiske myndigheder? Eller påtæn-ker De at søge den senere?
Hvordan ser det planlagte budget for aktionen ud?
Anfør det samlede planlagte budget for tilrettelæggelsen af kulturhoved-stadsåret.
Anfør kilderne til finansieringen og deres respektive betydning for budgettet? (Dette spørgsmål uddybes i forbindelse med den endelige udvælgelse).
Har byens budgetmyndigheder allerede vedtaget eller truffet finansierings-forpligtelser? Hvornår vil dette finde sted?
Anfør de planlagte udgifter for aktionens program i snæver forstand.
Anfør de planlagte udgifter til infrastrukturer (kulturelle og turistmæssige in-frastrukturer, herunder byfornyelse).
Redegør for byens plan for inddragelse af sponsorer i aktionen. Hvilket beløb skønnes sponsorernes bidrag at udgøre?
Efter hvilken tidsplan indgås der forpligtelser for disse udgifter, hvis byen udpeges til kul-turhovedstad? (Besvarelse frivillig i forbindelse med den foreløbige udvælgelse).
Hvilken kommunikationsstrategi har byen planlagt vedrørende aktionen som europæisk kulturhovedstad? (Dette spørgsmål uddybes i forbindelse med den endelige udvælgelse, især hvad angår me-diestrategien og strategien for inddragelse af offentligheden og borgerne. I forbindelse med den endelige udvælgelse skal der især tages hensyn til planlagte/eksisterende partner-skaber med den skrevne presse og den audiovisuelle sektor for at inddrage medierne i akti-onen og planlægning af strategien).
Hvilken andel af budgettet er øremærket til kommunikation?
Hvorledes påtænker byen at udnytte den eventuelle tildeling af prisen til ære for Melina Mercouri? (nærmere oplysninger om denne pris findes i afsnit VI i Vejledning for kandidat-byer i forbindelse med Den Europæiske Kulturhovedstad). (Besvarelse frivillig i forbindelse med den foreløbige udvælgelse).
Kilde: www.ec.auropa.eu
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 51
Som det fremgår af tabel 4.1, skal der redegøres for såvel udgifts- som ind-
tægtssiden, men der stilles ikke høje krav til detaljeringsgraden af det budget og
den finansieringsplan, der skal fremsendes som en del af ansøgningen.
Det er heller ikke et krav, at der på ansøgningstidspunktet er indgået bindende
aftaler om finansiering med de lokale/regionale myndigheder eller private parter
– jf. spørgsmål i første, anden, tredje og fjerde bullet.
I ”Vejledningen for kandidatbyer i forbindelse med Den Europæiske Kulturhoved-
stad” fremgår det dog, at ”ansøgningen bør indeholde et realistisk budget med
et stærkt engagement fra de lokale, nationale og private kilder”
(www.ec.europa.eu/culture).
4.2 Case-analyser: Økonomiafsnit i tidligere kandidatbyers
ansøgninger
I dette afsnit gives eksempler på, hvorledes to kandidater til kulturhovedstadstit-
len - Marseilles og Umeå - har beskrevet økonomien i deres ansøgninger.
Formålet er at belyse, hvor meget økonomien fylder i den samlede ansøgning,
hvordan økonomien er præsenteret og struktureret, herunder detaljeringsgraden
og indholdet i budgetter og finansieringssammensætningen, samt hvor meget og
hvilke dele af finansieringen, der er ”på plads” på ansøgningstidspunktet.
4.2.1 Valg af cases
Marseilles skal være Kulturhovedstad i 2013 og blev udpeget 2008. Umeå skal
være Kulturhovedstad i 2014 og blev udpeget i 2009.
De to byer er valgt, fordi de har været underlagt de nye udpegningsregler, som
også vil gælde for den danske udpegningsproces til 2017-titlen. Begge kandidat-
byer opnåede titlen og er dermed interessante, fordi deres ansøgninger har til-
fredsstillet de opstillede krav. Umeå er desuden interessant som et nordisk ek-
sempel.
Begge byer var i konkurrence med flere andre kandidatbyer: I Frankrig var Mar-
seilles én blandt otte kandidatbyer. Umeå var i konkurrence med tre andre sven-
ske kandidatbyer.
Afsender af Umeås ansøgning var Umeå By. Ansøgningen er godkendt af Byrå-
det. Marseilles ansøgning blev fremsendt af ”Marseilles-Provence 2013 Associati-
on”, en uafhængig organisation oprettet i forbindelse med Marseilles kandidatur.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 52
4.3 Case 1: Marseilles
4.3.1 Organisation og økonomiske principper
Marseilles ansøgning er fremsendt af ”Marseilles-Provence 2013 Association”, en
uafhængig organisation, der blev oprettet i januar 2007.
Organisationen ledede og koordinerede aktiviteterne i forbindelse med ansøg-
ningsfasen, og blev grundlagt af Marseilles by, Marseilles provinsen, en privat
organisation/klub, der omfatter de 60 største virksomheder i regionen samt ”The
chamber of Commerce and Industry of Marsilles-Procence”. Disse parter udgør
også organisationens bestyrelse.
Organisationens medlemmer omfatter, ud over grundlæggerne, en lang række
andre parter, deriblandt omkringliggende byer og regioner, uddannelsesinstituti-
oner, non-profit organisationer, kunst- og kulturinstitutioner etc.
Marseilles ansøgning indeholder en beskrivelse af hovedprincipperne i det char-
ter, som kulturhovedstadsorganisationen opererer ud fra. Det fremgår bl.a., at
budgettet bygger på et princip om at centralisere økonomien i projektet, således
at der kan leveres et sammenhængende projekt. Desuden indeholder charteret
et princip om, at kulturhovedstadsbudgettet skal være ”nye midler”. Der må med
andre ord ikke ske reduktion i eksisterende budgetter for at finansiere kulturho-
vedstadsprojektet.
4.3.2 Udgifter
Marseilles første ansøgning fra 2007 er et omfattende værk på ca. 270 sider in-
klusiv appendix. Økonomiafsnittet fylder 5 sider.
Marseilles har budgetteret med samlede udgifter på i alt 725,2 mio. kr. (98 mio.
euro, 2007-priser).
Det angives i ansøgningen, hvorledes udgifterne forventes fordelt på fire hoved-
poster: Organisation (18 mio. euro); marketing og PR (6 mio. euro); projekter
(5 mio. euro) samt program (69 mio. euro).
Det er desuden specificeret, hvorledes udgifterne – inden for hver af de fire ho-
vedposter – forventes fordelt over en femårsperiode (2009: 6,12%; 2010:
7,14%; 2011: 9,18%; 2012: 22,45% og 2013 (kulturhovedstadsåret): 55,10%).
Programposten på 69 mio. euro (70% af budgettet), er yderligere specificeret og
fordelt på syv hovedprogramelementer, som er, er detaljeret udfoldet i ansøg-
ningen.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 53
Budgettet bærer præg af høj detaljeringsgrad og er udfoldet detaljeret både i
forhold til de forskellige udgiftsposter og i forhold til den tidsperiode, budgettet
omfatter.
4.3.3 Finansiering
Marseilles ansøgning bærer også på finansieringssiden præg af at være gennem-
arbejdet. Desuden er finansieringsforslaget baseret på formelle aftaler mellem
en række involverede parter.
I finansieringsplanen er finansieringskilder anført og finansieringsfordelingen
mellem disse fremgår: EU, Staten, en række byer og regioner som er medlem-
mer af kulturhovedstadsorganisationen samt private partnere. Det fremgår eks-
plicit, at billetindtægter ikke er medtaget som finansieringskilde, fordi omfanget
af disse er umulige at anslå på ansøgningstidspunktet.
Kulturhovedstadsorganisationens medlemmer har godkendt det samlede budget
for kulturhovedstadsprojektet, og har ”taken note of” finansieringsfordelingen.
Det fremgår videre, at det er målet, at organisationens medlemmer - inden an-
søgning nr. 2 fremsendes – skal underskrive et samarbejdscharter.
En yderligere detalje i ansøgningen er, at budgettet for ansøgningsårene 2007
(hvor første ansøgning afleveres) og 2008 (hvor anden ansøgning afleveres)
også er medtaget i ansøgningen. Medlemmerne af organisationen har bidraget
økonomisk til forberedelserne i 2007 og forventes at gøre det samme i 2008 (de
to ansøgningsår).
Involvering af private parter i projektet
Marseilles ansøgning er et eksempel på, at et partnerskab med erhvervslivet er
indgået allerede inden udnævnelsen, og at partnerskabet rækker langt videre
end en sponsoraftale. Ansøgningen indeholder en gennemarbejdet strategi for
involvering af det private erhvervsliv – en strategi, som allerede er delvis imple-
menteret.
Centrale aktører fra det private erhvervsliv er blandt grundlæggerne af organisa-
tionen; de har underskrevet en deklaration, hvoraf det bl.a. fremgår, at de anser
kultur som et bærende element i udviklingen af regionen. De har forpligtet sig til
organisationen og har tilkendegivet, at de ønsker at være ambassadører for pro-
jektet. Direktøren for en privat organisation (Chamber of Commerce and Indu-
stry of Marseilles-Provence (CCIMP)) er udpeget som leder af kulturhovedstads-
organisationen, og erhvervslivet deltager aktivt og direkte i både udviklingen af
ansøgningen og i konkrete projekter i programmet.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 54
Økonomisk har de private parter også forpligtet sig: Det private erhvervsliv hav-
de allerede inden fremsendelsen af ansøgningen bidraget økonomisk med 90.000
euro i 2007 og 50.000 euro i 2008. Desuden har de private parter, som er blandt
medlemmerne af kulturhovedstadsorganisationen, godkendt finansieringsforde-
lingen for selve projektet – dvs. at det private erhvervsliv forventes at bidrage
med 15% af finansieringen - svarende til 14,7 mio. euro (109 mio. kr.)
De private partnere har desuden udarbejdet forslag til en konkret sponsorstrate-
gi.
4.4 Case 2: Umeå
Umeås første ansøgning fra oktober 2008 har et omfang af 111 sider. Heraf ud-
gør 40 sider dog kun fotos fra Umeå. Ansøgningen er opbygget i 7 hovedafsnit
og tre appendix. Opbygningen følger slavisk den struktur, der fremgår af ansøg-
ningsskemaet, jf. afsnit 4.1 herover.
Ansøgningens del III (organisation og økonomi) fylder 5 sider, hvoraf de tre si-
der vedrører budget og finansiering.
Ansøgningens budget og finansieringsplan er meget overordnet beskrevet. Udgif-
terne er opdelt på to poster og finansieringsmæssigt angives fire kilder: Se ta-
bellen herunder:
Tabel 4.2: Udgiftsposter og finansieringsplan – Umeå 2014
Umeå 2014 – budget og finansieringsplan Mio. svenske kr.
Indtægter
Umeå by
Regionen, EU og Billetindtægter
Statslige myndigheder og samarbejdspartnere
Private finansieringskilder
I alt
100
90
170
50
410
Udgifter
Kulturprogram og projektomkostninger
Marketing, Information, administration og evaluering
I alt
300
110
410 Kilde: Umeås ansøgning (2008)
Det anføres i ansøgningen, at Umeå har planlagt anlægsprojekter for en samlet
sum af 7 mia. svenske kroner frem til kulturhovedstadsåret 2014.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 55
4.4.1 Udgifter
Ansøgningen angiver ikke, hvorledes udgifterne forventes fordelt fra udpegnin-
gen i 2009 til kulturhovedstadsåret 2014. De to hovedudgiftsposter er heller ikke
specificeret yderligere. Der er altså tale om et meget lidt udfoldet budget.
4.4.2 Finansiering
Det fremgår af ansøgningen, at beslutningen om Umeås kandidatur blev truffet
af Umeås City Council 3½ år inden ansøgningsfristen. I forbindelse med, at City
Council behandlede indholdet i byens ansøgning, besluttede Umeå City Council
samtidig at forpligte sig til de 100 mio. skr. Denne beslutning blev truffet i okto-
ber 2008 - umiddelbart inden ansøgningen blev fremsendt (også oktober 2008).
Umeå havde på ansøgningstidspunktet ikke indgået nogen aftaler i forhold til de
øvrige finansieringskilder. Det fremgår eksplicit af ansøgningen, at der er tale
om estimater.
Ansøgningen indeholder en sponsorstrategi (dette er et krav til ansøgningen).
Denne er dog kortfattet (fylder under en halv side) og fokuserer primært på, at
det er væsentligt at få engageret den private sektor. Der er på ansøgningstids-
punktet ikke indgået sponsoraftaler eller andre typer af samarbejdsaftaler eller
partnerskaber med det private erhvervsliv. Det fremgår, at dette er en opgave,
som påbegyndes, såfremt Umeå udpeges, og som vil blive løst af den fremtidige
kulturhovedstadsorganisation, som på ansøgningstidspunktet heller ikke er ned-
sat endnu.
4.4.2 Umeås anden ansøgning
I Umeås anden ansøgning (fra juni 2009) fylder økonomien under en halv side.
Der opereres med samme budget og finansieringsplan, som fremgik af første
ansøgning – og hverken budget eller finansieringsplan er specificeret yderligere.
Af nye oplysninger er, at Umeå City Council har fundet finansiering til de 38 mio.
skr. af de budgetterede 100 mio. Desuden har man truffet beslutning om, hvor-
ledes finansieringen af de resterende 62 mio. skr. skal findes.
4.5 Sammenfatning på caseanalyser
De to byer, Marseilles og Umeå, har søgt om og har begge opnået at blive udpe-
get som Europæisk Kulturhovedstad.
Marseilles skal være Kulturhovedstad i 2013 og Umeå i 2014. Byerne har i ud-
pegningsprocessen været underlagt de samme udpegningsregler, som også vil
gælde for Danmark, når der skal findes en dansk Kulturhovedstad til 2017.
Som caseanalyserne viser, er ansøgningerne meget forskellige, for så vidt angår
økonomibeskrivelserne.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 56
Marseilles ansøgning bærer præg af et stort forarbejde. Budgettet er detaljeret
og knytter sig tæt til det programforslag, som er indeholdt i ansøgningen. På
finansieringssiden er Marseilles også allerede på ansøgningstidspunktet langt. En
selvstændig organisation med en meget bred vifte af samarbejdspartnere er
etableret og fungerer som afsender af ansøgningen. Centrale hovedprincipper for
såvel budget og finansiering er vedtaget blandt denne brede kreds af partnere,
som også har bidraget økonomisk til forberedelsesårene.
Umeås ansøgning er et eksempel på, hvor ”minimalistisk” økonomien kan be-
skrives i ansøgningen – uden at dette tilsyneladende er en hindring for at få tit-
len som kulturhovedstad. Juryens udtalelse efter første ansøgningsrunde inde-
holdt ingen bemærkninger til økonomien, derimod betegnes Umeås ansøgning
som ”stærk”, bl.a. fordi forberedelserne har været undervejs i flere år, og fordi
kulturhovedstadssatsningen er et kerneelement i byens økonomiske og udvik-
lingsmæssige strategi. Samtidig illustrerer casen, at en by kan blive udpeget,
selv om der ikke er andre finansieringskilder på plads end byens eget bidrag.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 57
5. Europæisk Kulturhovedstad – effekter og effekt-
måling
De Europæiske Kulturhovedstæder er blandt Europas største kulturbegivenhe-
der, både hvad angår omfang og budgetternes størrelse. Spørgsmålet om, hvilke
effekter, de enkelte byer (samt regioner og lande) har opnået ved at gennemfø-
re projekterne, er derfor naturligt at rejse. Formålet med dette afsnit er at se
nærmere på de økonomisk relaterede effekter ved Europæiske Kulturhovedstæ-
der samt at diskutere mulighederne for at estimere og måle effekterne ved et
kulturhovedstadsprojekt.
Afsnit 5.1 indledes med en redegørelse for i hvilket omfang, der er gennemført
effektanalyser i tidligere kulturhovedstæder. Dernæst følger en præsentation af
de effekter, der er opgjort i forlængelse af kulturhovedstadsprojekterne i Sala-
manca (2002) og Liverpool (2008). Disse byer har igangsat større forskningspro-
jekter m.h.p. at analyse effekterne ved kulturhovedstadsprojekterne.
Afsnit 5.2 indeholder en diskussion af muligheden for at måle økonomiske effek-
ter via såkaldte input-output(outcome) modeller. Der præsenteres et eksempel
på en dansk model, der er udviklet til at estimere og måle effekter af sports-,
kultur- og erhvervsbegivenheder. Modellens styrker og svagheder drøftes, og
modellens relevans i forhold til Europæisk Kulturhovedstad 2017 vurderes. Af-
slutningsvis præsenteres et eksempel, hvor modellen er anvendt – nemlig i for-
bindelse med IOC-topmødet for den Internationale Olympiske Komité.
I afsnit 5.3 sammenfattes hovedkonklusioner fra de foregående afsnit.
5.1. Økonomiske effekter - Europæiske Kulturhovedstæder
Kulturhovedstadsprojekterne udgør oftest en betydelig investering både for pri-
vate og offentlige bidragsydere. Det er derfor også meget relevant at fokusere
på effekterne ved et værtskab.
5.1.1 Effekter generelt
Det oprindelige formål bag de Europæiske Kulturhovedstæder har ikke vedrørt
økonomiske forhold. Det er formuleret således: ”At fremhæve de europæiske
kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres fælles træk og medvirke til at
give de europæiske borgere større forståelse for hinanden samt at øge bevidst-
heden om at tilhøre samme europæiske fællesskab” (EU retsakt 1999).
En generel vurdering af effekterne ved et Europæiske Kulturhovedstadsprojekt
bør derfor ikke begrænses til de økonomiske aspekter. I den eksisterende littera-
tur (Palmer/Rae 2004; ECOTEC 2009; Impact 08 2010 m.fl.) peges på en række
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 58
områder, der normalt fokuseres på, når effekterne ved Europæiske Kulturhoved-
stæder undersøges:
Byernes image, f.eks. befolkningens selvopfattelse, byens image og ry i
lokal, national og international sammenhæng
Omtale; f.eks. mediedækning og øvrig omtale af byen nationalt og inter-
nationalt
Sociale og socioøkonomiske effekter; f.eks. befolkningens deltagelse i so-
ciale og kulturelle aktiviteter, inklusion/integration
Fysiske forandringer, f.eks. ny infrastruktur, nye bygninger, byomdannel-
se generelt
Økonomiske effekter; f.eks. øget turisme, øget omsætning, nye jobs,
samfundsmæssige effekter og provenu
Kulturelle effekter: f.eks. nye kulturinstitutioner, nye kulturelle tilbud og
aktiviteter, nye netværk og samarbejder, talentudvikling, kulturel udvik-
ling generelt, nye publikumsgrupper, større besøgsantal
Andre ”bløde” effekter: Kompetenceudvikling, øget kreativitet, styrket
samarbejde mellem forskellige sektorer (f.eks. kultur og erhverv)
Når der i det følgende primært fokuseres på de økonomiske effekter, er det såle-
des væsentligt at holde sig for øje, at disse kun er en del af de samlede effekter.
5.1.2 Økonomiske effekter generelt
Det er en yderst vanskelig opgave at vurdere de økonomiske effekter ved så
store og komplekse projekter som kulturhovedstadsprojekter.
Der er flere årsager hertil. Projekterne strækker sig typisk over flere år. Der er
ikke tale om én begivenhed men en række af kulturbegivenheder, sociale tiltag
og processer, fysiske forandringer, byudvikling osv. Projekterne har mange for-
skellige mål. Effekterne på kort sigt er ikke nødvendigvis de samme som på
længere sigt. De direkte økonomiske effekter af kulturhovedstadsprojektet kan
være vanskelige at isolere. Endelig er pålidelige effektmålinger meget ressource-
krævende, bl.a. fordi det forudsættes, at dataindsamlingen igangsættes tidligt,
foregår løbende, og fordi analyserne må fortsætte over en lang årrække, hvis de
langsigtede effekter skal dokumenteres.
Eksemplerne på systematiske og valide effektmålinger ved tidligere kulturhoved-
stæder er også begrænsede. Palmer/Rae konkluderer, at evalueringer og ef-
fektmålinger i ringe grad har været en integreret del af kulturhovedstadsprojek-
terne; at dataindsamlingen i mange tilfælde er blevet betragtet som en byrde og
ikke er blevet prioriteret, og at de målinger, der er foretaget, i stor udstrækning
kun har fokuseret på snævre økonomiske indikatorer og har udeladt de økono-
miske effekter, som er vanskeligere at opgøre - eksempelvis de afledte økonomi-
ske effekter af forandringer i byens image, mediedækningen osv. (Palmer/Rae
2004).
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 59
I flere tværgående rapporter om de Europæiske Kulturhovedstæder (Palmer/Rae
2004 og Palmer & Richards 2007) forsøger forfatterne at dokumentere erfarin-
gerne fra kulturhovedstæderne i perioden 1995-2007. Fordi datagrundlaget er
begrænset og af meget svingende kvalitet, konkluderer forfatterne imidlertid, at
det ikke er muligt at give noget samlet billede af de økonomiske effekter på kort,
mellemlangt og langt sigt.
Rapporterne præsenterer alternativt besøgstal fra kulturhovedstæderne og de
afledte økonomiske effekter heraf – i det omfang dette er blevet beregnet i de
forskellige byer. Resultaterne er præsenteret i tabel 5.1.
Tabel 5.1: Besøgstal og afledte økonomiske effekter ved tidligere kulturhovedstadspro-
jekter
By
År
Skønnede antal besøgende -
Kulturhovedstad
Skønnede antal
besøgende – i alt
Besøgende - totalomsætning
Ekstra besøgende - omsæt-
ning
Ekstra besø-gende - om-
sætning relate-ret til Kulturho-
vedstad
Mio. kr. (årets priser)
LUXEMBOURG 1995 1.100.000 111
COPENHAGEN 1996 6.900.000 10.000.000
THESSALONIKI 1997 1.500.000
STOCKHOLM 1998 19.800.000
WEIMAR 1999 7.000.000
AVIGNON 2000 1.500.000 333
BERGEN 2000
BOLOGNA 2000 466
BRUSSELS 2000
CRACOW 2000
HELSINKI 2000 5.400.000 10.000.000
PRAGUE 2000
REYKJAVIK 2000 1.400.000
SANTIAGO DE COMPO. 2000
PORTO 2001 1.300.000 545 182
ROTTERDAM 2001 2.250.000 1.221 577 134
BRUGES 2002 1.600.000 3.600.000 324 79
SALAMANCA 2002 1.900.000 3.000.000 1.422 296
GRAZ 2003 2.800.000 916 166
GENOA 2004 2.800.000
LILLE 2004 9.000.000
CORK 2005 1.300.000
LUXEMBOURG 2007 3.300.000
LIVERPOOL (til okt. 2008) 2008 10.000.000
Kilde: Palmer/Rae (2004); Palmer & Richards (2007) Bemærkning: De skønnede omsætningstal stammer fra de enkelte værtsbyer. Der er stor forskel på opgørelsesmetoderne. Det typiske er dog, at vurderingerne indeholder omsætning i forhold til overnatning, forplejning og kulturelle aktiviteter.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 60
De skønnede omsætningstal er beregnet af de enkelte kulturhovedstæder. Der
er stor forskel på de opgørelsesmetoder, der ligger til grund. Sammenligninger
mellem byerne vanskeliggøres derfor. Det typiske er dog, at vurderingerne inde-
holder omsætning i forhold til overnatning, forplejning og kulturelle aktiviteter.
En anden svaghed ved beregningerne i tabel 5.1 er, at opgørelsen alene siger
noget om den skønnede totalomsætning. Der er ikke foretaget beregninger i for-
hold til provenufordelingen mellem eksempelvis private virksomheder, staten,
regionen og kommunen.
Tabel 5.2 illustrerer udviklingen i antallet af udenlandske turister for udvalgte
Kulturhovedstæder.
Tabel 5.2: Udviklingen i antallet af udenlandske turister; udvalgte Kulturhovedstæder
Kilde: Palmer & Richards (2007) Note: ECOC angiver kulturhovedstadsåret; ECOC -1 angiver året før kulturhovedstadsåret; ECOC+1 er året efter kulturhoved-stadsåret.
Tabellen viser, at Kulturhovedstæderne har konstateret en positiv udvikling i
antallet af udenlandske turister i selve hovedstadsåret. Tabellen viser ikke de
længerevarende effekter på turisttilstrømningen.
Palmer har beregnet, at Kulturhovedstæderne i perioden 1995-2004 i gennem-
snit oplevede stigning på 12,7% i antallet af overnattende besøgende i Kulturho-
vedstadsåret sammenlignet med det foregående år (Palmer/Rae 2004).
Palmer & Richards beskriver med udgangspunkt i et casestudie i Lille, at der kan
være en tendens til et fald i antallet af turister året efter selve værtskabet (Pal-
mer & Richards (2007). Rapporten har dog ikke bud på, hvorledes besøgstallene
(bl.a. som følge af den betydelige opmærksomhed og besøgsvækst i værtsåret)
udvikler sig på lidt længere sigt.
Rapporten konkluderer, at der er forskelle på, hvorfra de besøgende til de enkel-
te kulturhovedstæder kommer. Generelt rapporterer byerne dog, at ca. 30-40%
af de besøgende er fra lokalområdet; 10-20% er dagsturister fra et større regio-
nalt område; 20-30% er besøgende fra det pågældende land og ca. 10-20% er
udenlandske besøgende (Palmer/Rae 2004).
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 61
5.1.3 Eksempel på effektmåling: Salamanca 2002
I 2002 havde Salamanca i Spanien værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad.
Salamanca havde 156.006 indbyggere; mens der i regionen Castilla y Leon boe-
de 2.480.369. Kulturhovedstadsprojektets budget og finansieringssammensæt-
ning fremgår af tabel 5.3.
Tabel 5.3: Salamanca 2002: Budget og finansiering; mio. kr.
Udgif-
ter
Lønnin-
ger
Marke-
ting
Pro-
gram
Andet Driftsudgif-
ter i alt
Anlægsudgif-
ter: 344,1
Mio.
kr.
19,8 27,2 171,2 71,5 289,7
Ind-
tæg-
ter
Land –
Bidrag
Region
Bidrag
By -
Bidrag
EU -
Bidrag
Privat -
Bidrag
Andet
Bidrag
Samlede ind-
tægter
Mio.
kr.
55,5 55,5 55,5 0,0 109,9 13,2 289,7
Kilde: Palmer (2004); Palmer & Richards (2007)
I forlængelse af Salamancas værtskab blev der udarbejdet en systematisk analy-
se af de økonomiske effekter af dette værtskab. European Urban and Regional
Studies udarbejdede i regi af Valladolid Universitet analysen ”The Economic Im-
pact of Cultural Events: A Case-Study of Salamanca 2002” (Herrero, L.C. og flere
2006).
Rapporten opstiller en model for vurdering af den økonomiske effekt ved kultur-
hovedstadsprojektet i Salamanca i 2002.
Modellen bygger på en række antagelser om besøgssammensætning og sektor-
specifikke multiplikatoreffekter. Effekten af input fra forskellige bidragydere -
herunder den omsætning i form af billetkøb, overnatninger, forplejning m.v.,
som projektet medførte – vurderes via multiplikatoreffekter, og modellen bereg-
ner værdien af den samlede satsning. Modellen er illustreret i figur 5.1.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 62
Figur 5.1: Model til beregning af de økonomiske effekter ved Salamancas værtskab for
Europæisk Kulturhovedstad 2002
Kilde: Herrero, L.C. og flere (2006)
Rapporten konkluderer, at ”investeringer” på knapt 2 mia. kr. på driften (290
mio. kr. til kulturprogrammet; 1,8 mia. kr. i privat forbrug) og ca. 900 mio. kr.
på anlæg genererer en samlet økonomisk effekt for byen, regionen, Spanien (og
andre) på godt 5 mia. kr.
Bemærkninger til analysen
Analysen inddrager såkaldte ”sektorspecifikke mulitiplikatoreffekter”. Multiplika-
toreffekt er et økonomisk fagudtryk, der beskriver de afledte konsekvenser, som
en vækstfremmende politik har på den totale samfundsøkonomi.
Der er bred enighed om, at store kulturinvesteringer - som eksempelvis Europæ-
iske Kulturhovedstæder - har en positiv effekt på samfundsøkonomien. En effekt,
der er langt større end selve investeringen.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 63
Multiplikatoreffekter og størrelserne af disse er imidlertid meget omdiskuteret
inden for den økonomiske og samfundsvidenskabelige forskning. Der er med
andre ord uenighed om, hvor stor effekten er. Der er også uenighed om, hvor-
dan multiplikatoreffekterne varierer i forhold til investeringens karakter.
Det er altså vanskeligt at sammenligne afkastet fra kulturelle investeringer med
andre offentlige investeringer.
En svaghed ved analysen fra Salamanca er, at den ikke giver noget bud på for-
delingen af den samfundsøkonomiske effekt mellem de forskellige sektorer - alt-
så hvor stor effekten er for de forskellige offentlige kasser (stat, region og kom-
mune), de private virksomheder osv. Det er med andre ord heller ikke muligt at
konkludere, hvor stor en andel af de offentlige investeringer, der så at sige ”hen-
tes hjem” igen.
Modellen fra Salamanca er dog interessant, idet den forsøger at vurdere effek-
terne i et bredere perspektiv.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at modellen ikke er direkte overførbar til en
dansk kontekst, idet der er forskelle imellem Spaniens og Danmarks afgifts- og
skattestruktur, hvilket giver effektforskydninger imellem de forskellige niveauer
(by, region, nation) i modellen.
5.1.4 Eksempel på effektmåling: Liverpool 2008
Liverpool var Kulturhovedstad i 2008.
Der blev i forbindelse med Liverpools udpegning etableret det nok hidtil mest
ambitiøse og seriøse analysearbejde i forhold til at vurdere og kortlægge effek-
terne ved værtskabet. ”Impact 08” var et 5-årigt forskningsprogram, der gen-
nemførtes af University of Liverpool og Liverpool John Moores University. Formå-
let var at evaluere de økonomiske, miljømæssige, sociale, politiske og kulturelle
effekter ved Europæisk Kulturhovedstad 2008 i Liverpool. Impact 08 blev afslut-
tet i midten af 2010.
Vurderingerne fra Impact 08 er, at værtskabet som Kulturhovedstad har haft
betydelig økonomisk effekt for Liverpool og regionen Merseyside.
Herunder redegøres for nogle af de dokumenterede effekter – effekter som er
direkte eller indirekte økonomiske effekter (Impact 08 2010; Impact 08 2009a
og Impact 08 2009b)
Samlet økonomisk effekt
Ved udgangen af 2008, rapporterede Liverpool Culture Company, at de øko-
nomiske gevinster til Liverpool-regionen var £ 800 mio. - ca. 6,8 mia. kr.
Dette er baseret på skøn fra de tilgængelige oplysninger om den globale me-
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 64
diedæknings værdi, besøgendes forbrug, og den del af aktiviteten ved ”Echo
Arena og Kongrescenter”, der direkte kan henføres til kulturhovedstadspro-
grammet.
Besøgende i alt
I 2008 havde Liverpool 27.700.000 besøgende. Omegnen Merseyside (inkl.
Liverpool) kunne registrere i alt 75,1 mio. besøgende. Dette svarer til en
stigning på hhv. 34% og 19% i sammenligning med foregående år.
Besøg motiveret af kulturhovedstadsprojektet
I 2008 var 35% af alle besøg i Liverpool helt eller delvist motiveret af Kultur-
hovedstadsbegivenheden – svarende til i alt 9,7 mio. besøg. Dette generere-
de en meromsætning på £ 758,8 mio. (svarende til 6.400 mio. kr.).
Hotelovernatninger
Det anslås, at Liverpools Kulturhovedstadsprojekt genererede 2.160.000
overnatninger. Det svarer til en stigning på 26% i forhold til 2007.
Figur 5.2 illustrerer fordelingen af overnatninger på hoteller for Liverpool og
omegn.
Figur 5.2: Fordelingen af hotelovernatninger i Merseyside (Liverpoolregionen); Liverpool
2008
Kilde: Impact 08 (2010)
Udbud i hotelværelser
I perioden 2006–2008 steg antallet af hotelværelser i Liverpool med over
1.200. Udbuddet blev mødt af en stigende efterspørgsel. Belægningsgraden
var gennemsnitligt 86% i weekender og 76% samlet set.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 65
Internationale delegationer
291 officielle internationale delegationer besøgte Liverpool i perioden 2005-
2008 m.h.p. at lære om byens tilgang til kulturdreven byudvikling og erfarin-
gerne med værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad. Af de 291 delegatio-
ner besøgte 117 byen i selve kulturhovedstadsåret 2008.
Besøgende på kulturinstitutioner
De syv største attraktioner i Liverpool og Merseyside oplevede en væsentlig
besøgsstigning i 2008: De syv attraktioner havde 50% flere besøgende i
2008 sammenlignet med 2004. Figur 5.3 viser udviklingen i perioden 2004-
2009.
Figur 5.3: Udviklingen i besøgstal på de syv største attraktioner i Liverpool og Merseyside
Kilde: Impact 08 (2010)
Erhvervsbæredygtigheden
Erhvervsbæredygtigheden er forbedret: Antallet af nystartede virksomheder
er steget med 13,8 % i 2007 og antallet af konkurser i Liverpool faldet fra
2006 til 2007.
Virksomheders syn på Liverpool
68% af virksomhederne i Storbritannien fandt, at Kulturhovedstadsprojektet
havde haft en positiv betydning for Liverpools image.
Virksomhederne i regionen fik desuden et mere positivt syn på Liverpool og
omegnen. Således mente kun 15% af de adspurgte virksomheder i North
West Region (hvor Liverpool ligger) i 2009, at området er et dårligt sted at
gøre forretninger – mod 40% af de adspurgte i 2004.
Den kreative sektor
Den kreative sektor i Liverpool voksede i perioden 2004-2008 med 8% og
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 66
beskæftigede dermed 3-4% af den samlede arbejdsstyrke.
Publikumstal – Kulturhovedstadsprogrammet
Kulturhovedstadsprogrammet havde ca. 10 mio. publikummer i 2008. Samlet
set var der ca. 18 mio. publikummer i perioden 2005-2008, som programmet
dækkede. Se tabel 5.4.
Tabel 5.4 Publikumsantal til Kulturhovedstadsprogrammet; Liverpool 2008
Kilde: Impact 08 (2010)
Medieomtale
Mediedækningen i lokale og nationale medier er steget betydeligt i perioden
2000–2008.
Figur 5.5 viser udviklingen i antallet af artikler, der har omtalt Liverpools kul-
turhovedstadsprojekt. Figuren viser også karakteren af omtalen (nega-
tiv/neutral/positiv/udefineret). Som det ses var der meget medieomtale i
2003, hvor Liverpool blev udnævnt, og efter et fald i 2004 og 2005 steg om-
talen igen frem til 2008.
Figur 5.4: Antal og ”tonen” i nationale artikler, der nævner Liverpools Kulturhovedstads-
projekt
Kilde: Impact 08 (2010)
Bemærkninger
Liverpools forskningsprogram er yderst interessant for Århus. Erfaringerne herfra
både i forhold til metode og hvilke effekter, der har været mulige at måle, bør
følges og anvendes i en Århus sammenhæng.
Der er foretaget en række analyser og undersøgelser under forskningsprogram-
met Impact 08, og der er udgivet en lang række rapporter. Grundet det om-
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 67
fangsrige materiale vil Århus Kommune, Kultur og Borgerservice, fortsat analy-
sere dette. Ovenstående skal derfor kun betragtes som en første sammenfatning
og præsentation.
5.2 Input-output-modeller på det kulturelle område
Måling og estimering af økonomiske effekter bygger ofte på såkaldte ”input-
output modeller” eller ”input-output-outcome modeller”.
Sådanne modeller er anvendt både i dansk og international kontekst.
Måling af økonomiske effekter på det kulturelle område via såkaldte input-output
(og evt. outcome) modeller er ikke nogen enkel eller ligefrem øvelse. Det er nok
muligt at opstille variabelsammenhænge og beregne bud på multiplikatoreffek-
ter. Udfordringen består imidlertid i at anvende disse modeller i konkrete sam-
menhænge og at afdække de relevante og tilstrækkelige variable til at frembrin-
ge valide vurderinger af effekter/output.
Mange input-output-modeller på det kulturelle område er udarbejdet med hen-
blik på at analysere effekten af en enkeltstående begivenhed/event. Et kulturho-
vedstadsprojekt består af en række begivenheder og tiltag af meget forskellig
karakter, og begivenhederne strækker sig over et helt - eller typisk flere år. Der-
for kommer mange simple input-outputmodeller typisk til kort.
Desuden egner mange af modellerne sig bedst til at vurdere effekten af faktisk
afholdte begivenheder/events. Dette skyldes bl.a., at det i disse tilfælde er mu-
ligt rent faktisk at måle på/afdække (f.eks. via spørgeskemaer eller interviews)
de nødvendige variable/input.
Når man ønsker en vurdering af en fremtidig begivenhed er man selvsagt nødsa-
get til at gøre en række antagelser, hvilket forøger usikkerheden. Hvis man sam-
tidig ønsker at vurdere effekten af en begivenhed, hvor indholdet endnu ikke er
fastlagt (hvilket pt. er tilfældet ved Europæisk Kulturhovedstad 2017, da pro-
grammet endnu ikke er fastlagt), forøges udfordringerne/usikkerheden yderlige-
re.
Endelig skal det bemærkes, at der er forskel på, om modellerne alene inddrager
kortsigtede effekter eller om de mere langsigtede effekter også vurderes.
I afsnit 5.2.1 beskrives et eksempel på en dansk udviklet model, der kan forud-
sige og vurdere de økonomiske effekter ved sports-, kultur- og erhvervsbegiven-
heder. I afsnit 5.2.2 beskrives et eksempel på en begivenhed, hvor modellen er
anvendt: IOC-kongressen i København i 2009.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 68
5.2.1 Eksempel: Model til effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbe-
givenheder
VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark udarbejdede i
2007 vejledningen ”Effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder”.
Vejledningen indeholder en model til vurdering af de samfundsøkonomiske effek-
ter ved enkeltstående begivenheder med erhvervsmæssigt, kulturelt eller sports-
ligt indhold.
Modellen beregner effekter i form af bruttoværditilvækst, beskæftigelseseffekt
og provenueffekt i forhold til en ”nul-situation”, dvs. en situation uden den på-
gældende begivenhed.
Modellen kan anvendes både som prognose- og opfølgningsredskab. Dvs. at den
både kan bruges til at estimere effekter, før en begivenhed afvikles, og til at be-
regne effekterne, efter begivenheden er afholdt. Præcisionen og nøjagtigheden
er dog lavest, når modellen anvendes som prognoseværktøj, hvilket skyldes, at
en række input-faktorer baseres på antagelser frem for egentlige målinger.
VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmarks model beregner
effekterne bl.a. på baggrund af oplysninger om deltagerantal og deltagertyper
ved en given begivenhed. Det er derfor væsentligt at vide noget om begivenhe-
dens karakter, herunder hvor mange og ikke mindst hvilken type besøgende
(eks. feriebesøgende eller konferencegæster), der forventes.
Når deltagerantallet og typerne kendes, kan omsætningen beregnes. Dernæst
beregner modellen de økonomiske effekter i form af bruttotilvækst, beskæftigel-
se og provenuet for henholdsvis statskassen og kommunekassen.
Tabel 5.5 illustrerer modellens forskellige forbrugs- og omsætningsantagelser.
Tabel 5.5: Modellens forbrugs- og omsætningsantagelser
Døgnforbrug
(2006*)
Danske deltagere Udenlandske deltagere
Overnatning Ja Nej Ja Nej
”Ferierejsende” 1.247 kr. 341 kr. 1.128 kr. 477 kr.
Konferencedeltagere 2.324 kr. - 3.093 kr. - * Det har ikke været muligt at få opdaterede prisniveauer. Wonderful Copenhagen har oplyst, at vejledningen som prognose-modellen netop er under opdatering. Kilde: VisitDenmark m.fl. (2009)
Tabellen viser, hvor stort døgnforbrug forskellige typer af deltagere forventes at
have – og dermed hvilken omsætning de forskellige deltagertyper genererer.
Eksempelvis ses det, at en dansk ferierejsende, der deltager i en given begiven-
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 69
hed, men som ikke overnatter, i gennemsnit forventes at bruge 341 kr. En uden-
lands konferencedeltager, der overnatter i forbindelse med en given begivenhed,
antages at have et døgnforbrug på 3.093 kr.
Antagelserne om deltagerforbrug baserer sig på en mængde spørgeskemaunder-
søgelser af besøgendes konkrete forbrugsmønstre.
Såfremt der i forbindelse med en konkret analyse ønskes en specifik beregning
af deltagernes døgnforbrug, beskriver modellen også, hvilke forbrugskomponen-
ter der skal belyses - f.eks. forbrug i forhold til dagligvarer i detailhandel (føde-
og drikkevarer, tobak), restaurant, café og lignende, forlystelser, attraktioner og
lignende, lokal transport, varige forbrugsgoder (shopping), overnatning, øvrige
vare- og tjenesteydelser.
Nedenfor opstilles som illustration et regneeksempel på modellens effektvurde-
ring. Eksemplet er baseret på en omsætningsantagelse på 100 mio. kr. Ud-
gangspunktet er altså en fiktiv begivenhed, hvor deltagerne – via deres døgnfor-
brug – har genereret en omsætning på 100 mio. kr.
Tabel 5.6: Regneeksempel – Bruttoværditilvækst ved omsætning på 100 mio. kr.
Kilde: VisitDenmark m.fl. (2009)
Som det fremgår af tabel 5.6 vil en omsætning på 100 mio. kr. tilvejebringe en
bruttoværditilvækst varierende fra 34 mio. kr. (værtsregional effekt = summen
af kommuner i regionen) til 70 mio. kr. (hvoraf 55 mio. kr. udgør værtsregional
effekt) afhængig af om der er tale om danske eller udenlandske besøgende og
om disse overnatter eller ej. Bruttoværditilvæksten betegner den del af omsæt-
ningen, der resterer til aflønning af arbejdskraft og forrentning efter afholdelse af
faste udgifter. Værditilvæksten af begivenhedsskabt deltageromsætning udgør
generelt en forholdsvis stor andel af omsætningen, da deltagernes efterspørgsel
primært består af serviceydelser (med en stor andel af arbejdskraft).
Modellen opstiller desuden et mål for beskæftigelseseffekten. Tabel 5.7 viser
modellens effektvurdering ved en deltageromsætning på 100 mio. kr.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 70
Tabel 5.7: Regneeksempel – Beskæftigelseseffekten ved omsætning på 100 mio. kr.
Som det fremgår af tabel 5.7 vil beskæftigelseseffekten ved en omsætning på
100 mio. kr. være mellem 100 og 191 årsværk afhængig af om der er tale om
danske eller udenlandske besøgende og om disse overnatter eller ej.
Endelig kan modellen opgøre fordelingen af provenueffekten. Som tabel 5.8. illu-
strerer, vil mellem 34 og 41 mio. kr. ved en omsætning på 100 mio. kr. ende i
de offentlige kasser (kommunale og statslige) i form af moms, skatter og afgif-
ter.
Tabel 5.8: Regneeksempel – Provenueffekten ved omsætning på 100 mio. kr.
Bemærkninger - vurdering af modellen
En af modellens styrker er, at den kan anvendes til at vurdere bruttoværditil-
væksten (den socioøkonomiske effekt) og til at vurdere fordelingen af effekten
mellem kommune, region og stat.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 71
Modellens svaghed er omvendt, at den ikke i samme grad som eksempelvis mo-
dellen fra Salamanca illustrerer sammenhængen mellem ”investeringsniveauet”
og effekten.
Modellens anvendelighed i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad 2017
Der er flere udfordringer, såfremt modellen ønskes anvendt i forbindelse med
Europæisk Kulturhovedstad.
For det første er modellen udviklet med henblik på at analysere effekten af en
enkeltstående begivenhed/event. Et kulturhovedstadsprojekt består af en række
begivenheder og tiltag af meget forskellig karakter, og begivenhederne strækker
sig over et helt - eller typisk flere - år.
Et andet problem er, at der på nuværende tidspunkt ikke er klarhed over pro-
grammet (dvs. begivenhedens karakter og indhold). Det er derfor yderst vanske-
ligt at estimere de helt afgørende parametre i modellen; besøgsantal og delta-
gertyper.
Med disse metodiske problemer in mente forsøges modellen alligevel anvendt til
et regneeksempel, der kan illustrere, hvilke økonomiske effekter Europæisk Kul-
turhovedstad 2017 i Århus kunne have.
Et estimat over de forventede besøgstal udarbejdes med afsæt i tidligere Euro-
pæiske Kulturhovedstæders besøgstal. For 17 udvalgte kulturhovedstæder i pe-
rioden 1995-2005 (se evt. tabel 5.1) udgør det gennemsnitlige besøgstal godt
3,5 mio. Flertallet af byerne skønner et besøgstal på mellem 1,3 mio. og 3 mio.
Det antages her, at antallet af besøgende kan sættes lig antal ”besøgsdøgn”.
Regneeksemplet for 2017 projektet tager udgangspunkt i et besøgstal på 2,5
mio., svarende til et gennemsnitligt besøgstal på 6.666 pr. dag. I tabel 5.9 er de
besøgende forsøgt fordelt på henholdsvis danske og udenlandske gæster og med
og uden overnatning. Fordelingen er et udtryk for en antagelse til brug for det
konkrete regneeksempel og er ikke underbygget.
Tabel 5.9: Et Regneeksempel på døgnforbrug ved 2,5 mio. deltagere til Europæisk Kultur-
hovedstad 2017 Døgnforbrug (2006) Danske deltagere Udenlandske deltagere
Overnatning Ja Nej Ja Nej
”Ferierejsende” (%) 15% 70% 10% 5%
Antal 375.000 1.750.000 250.000 125.000
Konferencedeltagere (%) - - - -
Antal - - - -
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 72
Med afsæt i disse antagelser forventes en samlet omsætning på ca. 1,4 mia. kr.
Tabel 5.10 viser de økonomiske effekter, Europæisk Kulturhovedstad 2017, vil
have, såfremt den deltagergenererede omsætning er 1,4 mia. kr.
Tabel 5.10: Regneeksempel på effektvurdering og –fordeling ved omsætning på 1,4 mia.
kr. Værtsregional effekt 1.848
National effekt 623
Total 120
Kommuner*** 23
Stat 97
Værtsregion* 56
Værtsregional effekt 635
National effekt 227
*Summen af kommunale provenuer indenfor regionen
***Summen af kommunale provenuer udenfor værtsregionen
Beskæftigelse (årsværk)
Værditilvækst (mio. DKK)
Provenu (mio. DKK)
Kilde: VisitDenmark m.fl. (2009)
Modellen beregner således – jf. tabel 5.10 - at Europæisk Kulturhovedstad 2017
i Århus (såfremt projektet genererer en omsætning på 1,4 mia. kr. som følge af
2,5 mio. besøgende) vil resultere i, at beskæftigelsen på landsplan vil øges med
623 årsværk og med 1.848 årsværk i regionen. Begivenheden vil generere et
samlet provenu på 120 mio. kr. Dette fordeler sig med 97 mio. kr. til statskas-
sen, 23 mio. kr. til kommunekasserne i de kommuner, der ligger udenfor værts-
regionen og 56 mio. kr. til kommunerne i værtsregionen.
5.2.2 Eksempel: Effektmåling af IOC kongressen
København var vært for afvikling af IOC-topmødet i 2009. Her mødtes den In-
ternationale Olympiske Komité bl.a. for at afgøre, hvor de Olympiske Lege i 2016
skal afvikles.
Kongressen blev afholdt i Bella Center i København i perioden 1.–9. oktober
2009. Udover kongressen i Bella Center blev der afholdt en række sidearrange-
menter på Rådhuspladsen for delegerede, gæster og lokale københavnere.
Koordineringsgruppen for IOC nedsatte en arbejdsgruppe bestående af repræ-
sentanter fra Sport Event Denmark, VisitDenmark og Wonderful Copenhagen til
at gennemføre en effektmåling af IOC kongressens betydning for København og
Danmark.
Analysen har følgende hovedkonklusioner i forhold til kongressens økonomiske
effekter:
o De godt 4.000 tilrejsende udenlandske delegerede, gæster (primært suppor-
tere fra de 4 kandidatlande), medie- og sikkerhedsfolk, vurderes at have
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 73
skabt 17.000 udenlandske overnatninger i København
o Kongressen var karakteriseret af eksklusivitet med hensyn til indkvartering,
forplejning, konferencefaciliteter og aktiviteter. Med udgangspunkt i et døgn-
forbrug pr. delegeret på 5.500 kr. og et døgnforbrug på 1.750 kr. for øvrige
deltagere, vurderes begivenheden at have skabt en udenlandsk omsætning
på over 64 mio. kr. Heraf repræsenterer de delegerede alene de 50 mio. kr.
o Med udgangspunkt i omsætningen på 64 mio. kr. er de samfundsøkonomiske
effekter vurderet til:
o En forøget værditilvækst på 53 mio. kr. - heraf de 34 mio. i Kø-
benhavn
o En øget beskæftigelse svarende til godt 116 årsværk – heraf de 80
årsværk i København
o Øgede offentlige provenuer på tilsammen 20 mio. kr. - heraf knap
en mio. kr. til København (Skatteprovenu er ekskl. selskabsskat-
ter)
5.3 Sammenfatning - effektmålinger
Som ovenstående illustrerer, er det en yderst kompleks opgave at gennemføre
en grundig og valid effektmåling af en begivenhed som Europæisk Kulturhoved-
stad.
Dels er der tale om en begivenhed, der strækker sig over et helt år (og typisk
også flere år forinden, såfremt programmet er udvidet til disse år), dels vil pro-
cessen indeholde aktiviteter af meget forskellige karakter. Der er med andre ord
ikke tale om én begivenhed men netop en række af begivenheder, tiltag, foran-
dringer mv.
Der har desværre ikke i forbindelse med de tidligere Europæiske Kulturhoved-
stæder været tradition for at opgøre effekter systematisk og sammenligneligt.
Undtagelser er Liverpool 2008 (forskningsprogrammet Impact08), der må be-
tegnes som meget ambitiøst samt Salamanca 2002.
Researchen i forbindelse med udarbejdelse af afsnit 5 har vist, at der næppe er
nogen tvivl om, at der er positive samfundsøkonomiske gevinster ved store kul-
turelle begivenheder og europæiske kulturhovedstadsprojekter.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 74
På baggrund af analysen er det muligt at bidrage med følgende foreløbige og
forsigtige konklusioner:
o Erfaringerne fra tidligere Europæiske Kulturhovedstæder viser, at titlen med-
fører positive samfundsøkonomiske effekter
o Et væsentligt element af de positive samfundsøkonomiske konsekvenser ud-
gøres (ikke overraskende) af en stigning i turismen. Erfaringerne fra tidligere
Europæiske Kulturhovedstæder viser en gennemsnitlig stigning i antallet af
besøgende på 12% (Kulturhovedstadsåret sammenlignet med foregående år)
o En andel af det kommunale tilskud til et eventuelt 2017-projekt vil komme
tilbage til kommunekassen i form af øgede skatteindtægter og stigende be-
skæftigelse – omvendt kan man fra en snæver kommunal betragtning ikke
forvente, at hele investeringen kommer direkte tilbage i form af øgede ind-
tægter til kommunekassen. En del af det forventede provenu vil således til-
falde andre sektorer (det lokale erhvervsliv, regionen, andre kommuner og
staten).
Selv om det er vanskeligt at forudsige og opgøre værdien af kulturelle satsnin-
ger, kan praksis udgøre en indikator for, at der kan være god økonomisk fornuft
i at foretage kulturelle investeringer. Mange europæiske byer har således også
gennem de senere år haft bevidste strategier i forhold til at anvende kultur- og
sportsevents som vækst- og brandingværktøjer.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 75
Litteraturliste
Diverse materiale fra EU's officielle hjemmeside vedrørende Europæisk Kulturho-
vedstad : www.ec.europa.eu/culture
Davies, Trevor (1998): ”European City of Culture. Copenhagen 96”.
ECOTEC Research and Consulting (2009): “Ex-post Evaluation of 2007 & 2008 -
European Capitals of Culture”
ERM Economics (2003): “European Capital of Culture 2008. Socio-Economic Im-
pact Assessment of Liverpool's Bid”
Eskildsen, Kasper (2007): ”Esbjerg. Europæisk Kulturhovedstad 2017? - en ana-
lyse af forudsætninger og perspektiver”. Syddansk Universitet
EU-retsakt 1999: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE nr.
1419/1999/EF
af 25. maj 1999 om en fælleskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturho-
vedstad« 2005-2019
EU-retsakt 2005: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr.
649/2005/EF af 13. april 2005 om ændring af afgørelse nr. 1419/1999/EF om en
fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2005-2019
EU-retsakt 2006: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr.
1622/2006/EF af 24. oktober 2006 om en fællesskabsaktion vedrørende »Den
Europæiske Kulturhovedstad« 2007-2019
EU (2010): “European Capitals of culture: The Road to Succes. From 1985 to
2010”.
Herrero, L.C og flere (2006): “The Economic Impact of Cultural Events. A Case-
Study of Salamanca 2002, European Capital of Culture”.
Impact 08 (2007): “Impacts 08 - The Liverpool Model. European Capital of Cul-
ture Research Programme. Baseline Report 2006/07”
Impact 08 (2009a) Langen, F. & Beatriz Garcia: “Measuring the Impacts of Large
Scale Cultural Events: A Literature Review”
Impact 08 (2009b): “Impact 08 – Core messages 2007 and early 2008 data”
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 76
Impact 08 (2009c): ”Methodology for Measuring the Economic Impact of Liver-
pool’s Year as European Capital of Culture 2008”
Impact 08 (2010) “Creating an impact: Liverpool’s experience as European Capi-
tal of Culture”
Kommissionen for EU (2009): “Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-
parlamentet og Regionsudvalget. Efterfølgende evaluering af aktionen vedrøren-
de Den Europæiske Kulturhovedstad i 2007 (Luxemburg og Sibiu) og 2008 (Li-
verpool og Stavanger)”
Kulturbysekretariatet (1993): ”Kulturby 96 Handlingsplanen”
Kulturministeriet (2010): ”Procedure for udvælgelse af Den Europæiske Kultur-
hovedstad i Danmark 2017” – www.kum.dk
Linz (2004): “Linz 2009. Application for European Capital of Culture”
Linz (2009): www.linz09.at/en/budget.html (the Business Plan)
Marseilles (2007): ”Marseilles-Provence 2013. European and Mediterranean. Ap-
plication to become the European Capital of Culture under the tutelage of Albert
Camus, who would hav been 100 years old in 2013” (ansøgning 1)
Marseilles (2008): ”Marseilles-Provence 2013. European and Mediterranean. Ap-
plication to become the European Capital of Culture under the tutelage of Albert
Camus, who would have been 100 years old in 2013” (ansøgning 2)
Palmer/Rae associates (2004): “European Cities and Capitals of Culture. Study
Prepared for the European Commission PART I”
Palmer/Rae associates (2004): “European Cities and Capitals of Culture. Study
Prepared for the European Commission PART II”
Palmer & Richards (2007): “European Cultural Capital Report“
Palmer & Richards (2009): “European Cultural Capital Report 2”
Richards, Greg (2002): “The European Cultural Capital Event: Strategic Weapon
in the Cultural Arms Race?”
Socialforskningsinstituttet, Fridberg, Torben og Inger Koch-Nielsen (1997) ”Kon-
sekvensanalyse af Kulturby 96”.
Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 77
Sport Event Danmark: ”Cost Benefit Analyse VM idrætsgymnastik 2006”
Stavanger (2003): ”European Capital of Culture. The Application”. (ansøgning 1)
Stavanger (2004): ”Open Port. European Capital of Culture. The Application. Part
2”. (ansøgning 2)
Umeå (2008): ”A bid from Umeå to become the EU's Northernmost European
Capital of Culture Ever. Curiosity and Passion – the Art of Co-Creation” (ansøg-
ning 1)
Umeå (2009): ”Clarifying and Deepening Umeå’s bid to become the EU's
Northernmost European Capital of Culture Ever. Curiosity and Passion – the Art
of Co-Creation. Part 2” (ansøgning 2)
Varbanova, Lidia (2007): “Research mapping / Annotated bibliography”, labfor-
culture.org
VisitDenmark m.fl. (2009): ”Effektmåling af IOC kongressen – en turistøkono-
misk analyse, medieevaluering og meningsmåling”
Wonderful Copenhagen m.fl. (2007): ”Effektmåling af sports-, kultur- og er-
hvervsbegivenheder”
Wonderful Copenhagen m.fl. (2008): ”Festivalen som trækplaster – en turisme-
økonomisk analyse af Danmarks største kulturfestival ´08”
