Europa-Kommissionen

EU: fokus på civilbeskyttelse

EU: fokus på civilbeskyttelseAfhjælpning af katastrofer — Koordinering af civilbeskyttelse i EU

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Miljø

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int)

Bibliografiske data findes bagest i denne publikation

Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2002

ISBN 92-894-4222-0

© De Europæiske Fællesskaber, 2002Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Belgium

TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR

Indledning

3

Europa rammes jævnligt af alvorlige ulykker som oversvømmelserog skovbrande og af teknologiske ulykker, f.eks. eksplosioneri fabriksanlæg og kemikalieudslip.

Af nylige eksempler kan nævnes eksplosionen i kemikaliefabrikkenAZF i den franske by Toulouse i september 2001, hvor 29mennesker omkom, og de materielle skader var enorme;cyanid-udslippet fra en mine i Baia Mare i Rumænien i 2000,som forgiftede store dele af Donau, og jordskælvene iGrækenland og Tyrkiet, hvor over 17 000 omkom.

I nogle tilfælde kan landene klare sådanne katastrofer påegen hånd. Men ofte har de brug for hurtig katastrofebistandfra andre lande, og det er her, EU’s strategi for samarbejdeom civilbeskyttelse kommer ind i billedet.

Det er til en vis grad de europæiske landes geografi og klima,der afgør, hvilke slags katastrofer de rammes af. F.eks. rammesmange af de sydlige EU-lande især af jordskælv og skovbrande,mens der i de nordlige lande især sker mindre tekniske ulykkersåsom fabrikseksplosioner og skibbrud. Denne situation harført til, at de forskellige lande har opbygget beredskabsekspertisepå forskellige områder, og netop derfor er EU-samarbejde omcivilbeskyttelse så vigtigt. Ved at udveksle meninger ogerfaringer kan civilbeskyttelseseksperter fra alle dele af EUlære af hinandens »bedste praksis« og dermed forbedreEuropas samlede kapacitet til afhjælpning af katastrofer.

4

Eksempler på alvorlige katastrofer i Europa

Jordskælv1999 Grækenland og Tyrkiet over 17 000 omkomne1980 Italien 2 739 omkomne1976 Italien 977 omkomne

Oversvømmelser2002 Det Forenede Kongerige, Frankrig, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn2001 Det Forenede Kongerige, Polen, Rumænien og Ungarn2000 Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien og Spanien

Jordskred1998 Italien 159 omkomne1976 Det Forenede Kongerige 144 omkomne1963 Italien 1 759 omkomne

SkovbrandeFrankrig, Grækenland, Italien, Portugal og Spanien: hvert år

Tekniske katastrofer2001 Frankrig eksplosion i AZF-fabrikken 29 omkomne2000 Rumænien og Ungarn kemikalieudslip i Baia Mare2000 Nederlandene eksplosion i fyrværkerifabrik

i Enschede 20 omkomne

Havforurening som følge af uheld1999 Frankrig Erika: skibbrud og olieudslip1996 Kysten af Wales Sea Empress1993 Shetland Braer1992 La Coruña Aegean Sea

5

Mål

(1) Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen,Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tyrkiet og Ungarn.

(2) Norge, Island og Liechtenstein.

EU’s forskellige samarbejdsstrategier for civilbeskyttelse skalikke træde i stedet for de nationale systemer. Alle initiativernetager udgangspunkt i EU’s grundlæggende nærhedsprincip,som siger, at handlinger i EU altid bør gennemføres så tætsom muligt på det lokale plan.

Den ekspertise, der findes på nationalt, regionalt og lokaltplan, er kernen i Europas katastrofeindsats og vil altid væredet.

Hvad EU har sat sig for, er derimod at spille en koordinerenderolle mellem civilbeskyttelseseksperterne i de 15 EU-lande,

de 13 kandidatlande, der ansøger om tiltrædelse (1), og detre lande i Det Europæiske Økonomiske Område (EØS) (2). Som led i Euro-Med-projektet er flere lande i Nordafrika ogMellemøsten også blevet inddraget i mange afcivilbeskyttelsesinitiativerne.

I katastrofesituationer garanterer en sådan EU-tilgang, at detbedst mulige mandskab sendes ud til katastrofeområderne så hurtigt som muligt. Takket være dette samarbejde, kancivilbeskyttelseseksperter fra hele Europa endvidere mødesregelmæssigt, udveksle synspunkter og lære af hinandens»bedste praksis«. EU har på denne måde kunnet udviklenogle af verdens bedste katastrofeberedskabsstrategier.

6

Mere konkret har EU-samarbejdet på civilbeskyttelsesområdetfølgende målsætninger:

• at støtte og supplere katastrofeforebyggelse på nationalt,regionalt og lokalt plan og hjælpe dem, der er ansvarligefor civilbeskyttelse og redningsindsatser, med at styrkederes beredskab

• at bidrage til oplysning af befolkningen, så de europæiskeborgere er bedre i stand til at beskytte sig selv

• at skabe en ramme for effektivt og hurtigt samarbejdemellem de nationale beredskabstjenester, når der er behovfor gensidig assistance

• at forbedre sammenhængen mellemcivilbeskyttelsesforanstaltninger på internationalt plan,navnlig hvad angår samarbejdet med de central- ogøsteuropæiske kandidatlande og Cypern, Malta og Tyrkiet.

Efter den 11. september 2001

Behovet for en samlet tilgang til civilbeskyttelse påeuropæisk plan fik fornyet vægt efter terroristangrebenei USA den 11. september 2001. Medlemsstaterne kom

hurtigt på det rene med, at EU behøvede en klar ogsamordnet katastrofeberedskabsstrategi, hvis et

lignende angreb skulle finde sted i en medlemsstat.

Europa-Kommissionen reagerede hurtigt på dennesituation og forelagde i november 2001 endetaljeret rapport med forslag til en række

konkrete initiativer (1). Rapporten opridser forskelligeforanstaltninger, der vil kunne træffes for at forhindreangreb på følsomme steder, f.eks. kemikaliefabrikker ogatomkraftværker, og foreslår forskellige løsninger til,hvordan Europas katastrofeindsats kan samordnes, hvis et sådant angreb skulle finde sted.

Der foreslås også foranstaltninger til at afværge ogafhjælpe den hypotetiske trussel om terroristangreb med biologiske, kemiske og nukleare våben.

7

(1) KOM(2001) 707 endelig: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet ogEuropa-Parlamentet — Civilbeskyttelse — Beredskabet over forkatastrofesituationer.

8

Hvordan fungererkoordineringen?

Det første skridt i koordineringsprocessen blev taget på etministermøde i Rom i 1985, da EF-landenes regeringer formeltvedtog at koordinere deres civilbeskyttelsesstrategier. Mellem1985 og 1994 vedtog de en række foreløbige initiativer, derlagde grunden til den nuværende strategi, som er envidtgående samordnet tilgang til beredskabsplanlægning og katastrofeafhjælpning.

Alle civilbeskyttelsesinitiativer på EU-plan gennemføres ud franærhedsprincippet, og Europa-Kommissionen har altid søgtat støtte den indsats, der gøres på nationalt, regionalt oglokalt plan.

Handlingsprogrammer til effektivisering af indsatsen

I 1997 tog EU-Rådet et betydningsfuldt skridt fremad medgodkendelsen af et omfattende handlingsprogram for

civilbeskyttelse, som løb fra den 1. januar 1998 til den 31. december 1999. Dette førstehandlingsprogram blev i 1999 efterfulgt af etandet mere omfattende program for perioden1. januar 2000 til 31. december 2004.

Det nye program skal støtte og supplere EU-landenes civilbeskyttelsesindsats pånationalt, regionalt og lokalt plan og fremme udveksling mellem Europasberedskabseksperter. De projekter, der ydesstøtte til gennem handlingsprogrammet,

9

finansieres i fællesskab af EU og mindst én medlemsstat.Projekterne dækker følgende områder:

• risikovurdering, forebyggelse og afhjælpning

• oplysning af befolkningen

• beredskab og indsats

• analyse efter katastrofen

• tværgående foranstaltninger.

Risikovurdering, forebyggelse og afhjælpning

Projekter i denne kategori skal minimere risikoen for en langrække naturkatastrofer og teknologiske uheld. De skal ogsåafhjælpe følgerne af katastrofer, der måtte ske på trods afforebyggelsesindsatsen.

Sigtet er at kunne opstille klare principper og retningslinjerfor forebyggelse af naturkatastrofer og alvorlige teknologiskeuheld. Ud over at skulle løse generelle spørgsmål i forbindelsemed katastrofeforebyggelse, er projekterne navnlig koncentreretom risikoen ved oversvømmelser, dæmningsbrud og brande.

Oplysning af befolkningen

Princippet bag disse projekter er, at EU’s borgere i enkatastrofesituation kan få fat i de relevante oplysninger, nårde behøver det, og på deres eget sprog. På denne måde har

10

de mulighed for at kunne beskytte sig selv mere effektivt.Når folk rejser, arbejder eller studerer i en medlemsstat, børde kunne forstå de oplysninger, der gives i form af signaler,tegn, advarsler eller lignende. I en faresituation skal folkkunne forstå, hvad myndighederne søger at fortælle dem,uanset i hvilket EU-land de befinder sig, så de kan tage varepå sig selv og dem, de har ansvaret for.

112: Et konkret eksempel på civilbeskyttelse i aktion

112 er det fælleseuropæiske alarmnummer.

De europæiske borgere kan i en nødsituation dreje 112 for atkontakte beredskabstjenesterne i alle medlemsstaterne. Dettebetyder, at man på rejse i EU kun skal huske på ét nummer —det giver sikkerhed for en hurtigere og mere effektiv indsats ien hvilken som helst krisesituation.

EU-Rådet vedtog at indføre kaldenummeret 112 i 1991, og fraalle medlemsstaterne lyder det, at nummeret nu kan benyttesi deres lande.

Beredskab og indsats

Alle EU’s borgere kan med rette forvente beskyttelse ogomsorg af god kvalitet, men der er store forskelle irisikoniveauet og i de geografiske og demografiske forhold ide forskellige medlemsstater. Projekterne i denne kategoriskal udglatte disse forskelle og sikre, at borgerne nyder godtaf et katastrofeberedskab af samme høje standard, uansethvor de befinder sig i EU. Af særlige initiativer kan nævnes

11

projekter til fremme af katastrofemedicin og bedre psykologiskbehandling af katastrofeofre. Andre projekter har til formål atforbedre efteruddannelsesvilkårene for mandskabet i detcivile beredskab, f.eks. brand- og redningsfolk.

Analyse efter katastrofen

Projekterne i denne kategori skal sikre, at civilbeskyttelseseksperternei EU lærer mest muligt af tidligere katastrofer, så de kanafhjælpe kommende katastrofer mere effektivt. Af konkreteprojekter i denne kategori kan nævnes en plan, som går udpå at forberede sårbare medlemsstater, så de bedre kanafhjælpe jordskælv, samt en omfattende analyse af desocioøkonomiske aspekter ved katastrofer.

Tværgående foranstaltninger

Projekterne i denne kategori er stilet mod personalet inden foralle grene af det civile beredskab. Hidtil er der bl.a. ydetstøtte til en undersøgelse af anvendelsen af den nyeinformationsteknologi i forbindelse med katastrofehjælp; enrapport om den rolle, de ikke-statslige organisationer(ngo’erne) kan spille i forbindelse medkatastrofeafhjælpning, og en omfattende udveksling afsynspunkter med kandidatlandene vedrørendecivilbeskyttelsesspørgsmål.

12

En ny ordning til samordning af katastrofehjælp

EU-landenes regeringer vedtog i oktober 2001, at der skulleoprettes en ny ordning til fremme af samarbejdet om indsatsenpå civilbeskyttelsesområdet.

Ordningen er baseret på en omfattende plan, som Europa-Kommissionen forelagde i september 2000. Den opstillerdetaljerede strategier for afhjælpning af alvorlige krisesituationer,som kan kræve en hurtig indsats, det være sig naturkatastrofer,som f.eks. jordskælv eller terrortrusler og terroristangreb.

Den nye plan blev vedtaget på baggrund af en række alvorligekatastrofer, som i de seneste år har ramt EU og den øvrigeverden. Alene i 1999 talte disse katastrofer jordskælvene iGrækenland og Tyrkiet, en stribe uvejr, som medførteomfattende skader i mange europæiske lande og Erika’s forlis,som forurenede Frankrigs kyster på en 400 km lang strækning.

I 2000 forgiftede kemikalieudslippet i BaiaMare Donaufloden i Rumænien og Ungarn, og en eksplosion i en fyrværkerifabrik iNederlandene dræbte 20 mennesker.

2001 vil gå over i historien som det år, hvorUSA blev ramt af terroristangrebet den11. september, men det var også det år, hvoreksplosionen i AZF-fabrikken i Toulousedræbte 29 mennesker.

Hovedformålet med den nye ordning er at fremme samarbejdet mellemmedlemsstaterne, så myndighederne i en region, der rammes af en katastrofe,hurtigst muligt kan søge assistance

13

gennem et omfattende EU-net af beredskabseksperter.Ordningen aktiveres, når et land, der befinder sig i enkatastrofesituation, anmoder sine EU-partnere om assistance.Ordningen var oprindeligt stilet mod medlemsstaterne tilligemed EØS-landene og kandidatlandene. Men den vil også væreåben for tredjelande, der anmoder EU om hjælp ikatastrofesituationer.

Kernen i ordningen er oprettelsen af et nyt og bedreovervågnings- og informationscenter. Det nye center skaldrives af Europa-Kommissionen i Bruxelles og skal, ligesomKommissionens nuværende center for civilbeskyttelse,kunne kontaktes døgnet rundt alle årets 365 dage.

Centret kan når som helst trække på et net af eksperter og vilgenerelt kunne samle et skræddersyet indsatshold og sikre, atdet sendes til et katastrofeområde hvor som helst i verdeninden for 12 timer.

F.eks. havde Kommissionen nogle få timer efter angrebeneden 11. september medvirket til at samle et hold på over 1 000redningsfolk, som var klar til at flyve til New York ogWashington med et øjebliks varsel.

Civilbeskyttelsesmanualen

Civilbeskyttelsesmanualen indeholder kontaktpunkter for deenkelte medlemsstater, EØS-landene og kandidatlandene,dvs. ansvarlige myndigheder, operationelle kontaktpunkterog nationale korrespondenter.

Det faste net af nationale civilbeskyttelses-korrespondenter og udvalget for handlings-programmet og for civilbeskyttelsesordningen

Det faste net af nationale civilbeskyttelseskorrespondenterbestår af højtstående repræsentanter for de nationaleberedskabsmyndigheder og er det første koordineredecivilbeskyttelsesnet, der er oprettet i EU. Det fungerer som et forum for informationsudveksling og drøfter forskelligeinitiativer inden for civilbeskyttelse.

Ved gennemførelsen af handlingsprogrammet og»fællesskabsordningen til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet« biståsKommissionen af udvalget for handlingsprogrammet og forcivilbeskyttelsesordningen. Det består af repræsentanter formedlemsstaterne og har Kommissionen som formand.

14

15

Vademecum — en vejledning i civilbeskyttelse

Europa-Kommissionen ajourfører regelmæssigt Vademecumetfor civilbeskyttelse, som giver et generelt billede af deforanstaltninger, medlemsstaterne, EØS-landene ogkandidatlandene har truffet til afhjælpning af katastrofer. Der er tale om en udførlig vejledning, der er rettet modembedsmænd i beredskabstjenesterne på nationalt, regionaltog lokalt plan, frivillige og ngo’er samt interesseredemedlemmer af befolkningen.

Den indeholder beskrivelser af tidligere katastrofer, der erblevet afhjulpet, opstiller planer for afhjælpning af fremtidigekrisesituationer og gør klart rede for, hvem der er ansvarligfor hvad på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan, når der skal sættes ind i katastrofetilfælde.Vademecumet gør også rede for, hvor langt Kommissionen ogde nationale civilberedskabstjenester er nået med skabelsenaf samarbejde på civilbeskyttelsesområdet.

http://europa.eu.int/comm/environment/

civil/pdfdocs/vademec.pdf

Kommissionen deltager aktivt i en række internationalesamarbejdsaftaler om civilbeskyttelse og katastrofehjælp.Samarbejdet gennemføres inden for rammerne af EU’spolitikker eller som særskilte initiativer.

Samarbejdsaktiviteter inden for rammerne af EU’spolitikker

I Middelhavsområdet finansierer EU et Euro-Med pilotprojektpå civilbeskyttelsesområdet via Meda-programmet.

Det overordnede mål er at bidrage til at styrke tilliden i Euro-Middelhavs-området, hvad de politiske og sikkerhedsmæssigeaspekter angår. De eksperter fra Italien og Egypten, der lederprojektet, ser det som den første byggesten i skabelsen af etcivilbeskyttelsessystem i Euro-Middelhavs-området. Der erplanlagt aktiviteter inden for uddannelse, udveksling afeksperter og netværkssamarbejde mellem civilberedskabsskolerne.

Andre aktiviteter

EU deltager også aktivt i en række internationalecivilbeskyttelsesaftaler og -initiativer:

Europarådets åbne deloverenskomst (EUR-OPA Major Hazards Agreement — Overenskomst om større uheld)

Formålet med denne overenskomst, som blev vedtaget afEuroparådet i marts 1987, er at skabe et tættere samarbejdemellem medlemsstaterne om forebyggelse og afhjælpning afnaturkatastrofer og teknologiske ulykker.

16

Internationaltsamarbejde

Arbejdet er rettet mod beslutningstagning og videnskabeligog teknisk samordning, bl.a. udvikling af systemer for tidligvarsling og skabelse af et stort antal forskningscentre. Ikkealle EU-landene er parter i denne overenskomst.

Konventionen om grænseoverskridende virkninger afindustriulykker

EU er kontraherende part i denne internationale aftale, somkoordineres af De Forenede Nationers Økonomiske Kommissionfor Europa (ECE). Konventionen omhandler forebyggelse,beredskab og imødegåelse ved industriulykker, som kan fågrænseoverskridende følger. Heri indgår internationaltgrænseoverskridende samarbejde om gensidig assistance,forskning og udvikling samt udveksling af information ogteknologi.

Det centraleuropæiske initiativ (CEI — Central European Initiative)

Denne samarbejdsaftale om forudsigelse, forebyggelse ogafhjælpning af naturkatastrofer og teknologiske ulykker blevindgået i 1996 mellem Italien, Kroatien, Polen, Slovenien,Ungarn og Østrig (Europa-Kommissionen har observatørstatus).Aftalen omfatter regelmæssig udveksling af videnskabelig ogteknisk information og andre data, fælles forskningsprogrammerog efteruddannelse af eksperter med henblik på udarbejdelseaf fælles programmer for civilbeskyttelse og katastrofehåndtering.Til dette formål er der udarbejdet en manual med oplysninger,stilet til de deltagende parter. Aftalen har også forbedretkommunikationsforbindelserne mellem landenesberedskabsmyndigheder i forbindelse med jordskælv.

17

Som på alle andre områder af EU-politikken sker EU’s initiativertil koordinering af civilbeskyttelsesindsatsen ikke i et tomrum.Indsatsen over for alvorlige ulykker vil ofte berøre andre felteraf EU’s kompetence. Det kan f.eks. dreje sig om retlige ogindre anliggender, hvis der kræves samarbejde mellemforskellige politistyrker, eller om miljølovgivning, hvis enkatastrofe kan tænkes at få alvorlige følger for miljøet. Dette er især tilfældet, når der er tale om katastrofer somfabrikseksplosioner og kemikalieudslip.

For risikoudsatte lokaliteter af denne art er det vigtigt, atberedskabseksperterne har et grundigt kendskab til EU’sSeveso-direktiv, som indeholder bestemmelser om ledelsen af potentielt farlige anlæg.

18

Koordinering med andre

EU-politikker

19

Seveso-direktivet

I 1976 eksploderede en del af et kemikalieanlæg i Seveso iNorditalien, hvorved en sky, indeholdende det stærktgiftige stof tetrachlordibenzoparadioxin (TCDD),almindeligt kendt som dioxin, slap ud i luften. Over 600mennesker måtte evakueres fra deres hjem, og hele 2 000blev behandlet for dioxinforgiftning.

Seks år senere godkendte EU-landenes regeringer detsåkaldte Seveso-direktiv om forebyggelse af alvorligeindustriulykker og begrænsning af følgerne heraf.Direktivet opstillede strenge sikkerhedsprocedurer for allevirksomhedsanlæg, der ansås for at kunne blive ramt afuheld af denne art.

Direktivet blev ajourført ved flere lejligheder, indtil det i1996 blev afløst af det langt strengere Seveso II-direktiv.Fra den 3. februar 1999 blev direktivets krav bindende forindustrien og for de myndigheder i medlemsstaterne,som gennemførelsen og håndhævelsen af direktivetsorterer under.

Seveso II-direktivet omfatter ikkenuklear sikkerhed og transport af

farlige stoffer, som henhørerunder anden lovgivning.

EU-samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet kan ventes at fåstadig større betydning i de kommende år. Når først densamarbejdsordning, der blev vedtaget i oktober 2001, ergennemført i sin helhed, vil EU’s allerede vidtgående politikpå området blive endnu mere effektiv.

I fremtiden vil medlemsstaterne og Europa-Kommissionenlægge særlig vægt på behovet for at forebygge katastrofer.Det er vigtigt at kunne reagere hurtigt og effektivt, når derindtræder en katastrofe, men det er endnu vigtigere at søgeat forhindre sådanne krisesituationer i at opstå.

For at nå dette mål må der knyttes endnu tættere forbindelsermellem de lokale, regionale og nationale eksperter, som errygmarven i Europas katastrofeindsatsstrategier. Herudover erdet vigtigt, at de almindelige borgere er klar over de muligerisici og ved, hvordan de — hurtigt og uden panik — skalreagere i katastrofesituationer.

20

De næste skridt

21

Ønsker De flere oplysninger?

Generaldirektoratet for Miljø er Europa-Kommissionensafdeling for miljøspørgsmål, civilbeskyttelse ogstrålingsbeskyttelse. GD for Miljø udsender regelmæssigerapporter og andre publikationer om diverse miljøemner,herunder civilbeskyttelse.

Information om EU’s miljøpolitik kan findes på GD forMiljø’s websted på Europa-netstedet:http://europa.eu.int/comm/environment/

Yderligere oplysninger om civilbeskyttelse og en listemed links kan findes påhttp://europa.eu.int/comm/environment/civil/index.htm

Spørgsmål om EU’s miljøpolitik kan sendes til:

Europa-KommissionenGeneraldirektoratet for MiljøInformationscentretBU-9 0/11B-1049 BruxellesE-post: envinfo@cec.eu.int

Europa-Kommissionen

EU: fokus på civilbeskyttelseAfhjælpning af katastrofer — Koordinering af civilbeskyttelse i EU

Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

2002 — 21 s. — 21 x 21 cm

ISBN 92-894-4222-0

KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERSOFFICIELLE PUBLIKATIONER

L-2985 Luxembourg

14KH

-41-01-898-DA

-C

ISBN 92-894-4222-0

,!7IJ2I9-eeccca!›