Et paradis for golfentusiaster_dk

7
– 1 – Skåne - et paradis for golfentusiaster Skåne er et golfparadis og et af Europas banetætteste områder. Med professionelle prestigebaner beliggende side om side med idylliske og intime klubanlæg. Med PGA of Sweden Nationals nye superanlæg bygget til Ryder Cup 2018. Og med priser, som næsten ikke kan slås – takket være den billige svenske krone. På en forlænget weekend kan du nemt nå fem af Sveriges bedste baner - fra Europatourens favorit til den gamle konges parkbane, - eller en kombination af rigtige linksbaner og spændende bøgeskov og skovbaner, hvor hvert hul er som en grøn katedral. - Og du kan bo på slot med gourmetmad ...eller hvor fantastiske sandstrande ligger nabo til golfbanen ...eller med golfpakke midt i byens intensive forlystelsesliv eller... for ikke at nævne, hvad du kan nå i løbet af en uges ferie! Stil dig midt i Skåne, og du kan nå omkring 70 baner på 50 minutter. Fra Malmø når du mere end 25 baner på 30 minutter! Omkring Helsingborg ligger de lige så tæt. Og så taler vi her ikke om helt tilfældige klubber – dette er baner, der ligger i den absolut svenske top. Baner, som har været og er værter for Europatours, Challange tour og de svenske tours. Og det er klubber, som de seneste år ved siden af de gamle, klassiske prestigebaner, har bygget ud med nye i topmoderne design. Langs vest- og sydkysten er banerne som oftest åbne året rundt. Med nogle få undtagelser ligger greenfee mellem SEK 300 og 400 – og gælder hele dagen. Mange klubber samarbejder desuden med hoteller og har reduceret greenfee indbygget i en golfpakke. Banernes kvalitet er gennemgående meget høj. At udvælge de klarest lysende perler er lige så svært som at vælge retter på et skånsk ”smörgåsbord”. Det er et spørgsmål om personlig smag og behag. Men her er en del tips med udgangspunkt i byerne Malmø, Helsingborg og Kristianstad. Europas nye storbane nær Malmø Malmø ser gerne sig selv som Sveriges og - uden for Storbritannien - Nordeuropas førende golfcentrum. God kommunikation, to lufthavne, stor by med gammel, charmerende bykerne, rigt fornøjelsesliv, tæt ved badebyerne og tre golfbaner blandt Sveriges topti. Blot nogle minutter uden for by ligger en bane ved siden af de andre, som har været værter for det professionelle Europamesterskab, damernes Europtour og Solheim Cup Junior, den nye storbane, som sigter på at blive vært for Ryder Cup i 2018. PGA of Sweden National Golfresort skal, når den er fuldt udbygget, bestå af af to 18-hulsbaner, en 9-hulsbane, træningsområder, storhotel og golfvillaer. Her har PGA Sverige sit hovedkvarter. Hovedbanen, som blev indviet af Annika Sörenstam i 2009, er tegnet af Kyle Phillips – amerikaneren, som har skabt verdensbanen Kingsbarns uden for St. Andrews. Der er ikke tale om en kopi af Kingsbarns – men af det, som en gang var Torup slots marker, har Phillips genskabt det oprindelige bølgende, åbne landskab, genskabt en nedlagt bæk og skabt en bane af linkskarakter At spille på Kyle Phillips mesterværk Links course koster ikke mere end greenfee på en almindelig turistbane i Spanien. (85-100 € år2009). Lakes Course er en typisk parkbane bygget rundt om en konstig sø med mindre greens, flere vandforhindringer og store bunkers. Naturligvis kan man bo på banen. I klubhusets overetage er der 16 suiter for to til fire personer. Lige op ad PGA-anlægget ligger Bokskogens GK som med to 18-hulsbaner anvendes af golfens eliteklasse. Den gamle bane, der er en klassisk parkbane ned til en sø, har været vært for PLM Open, Solheim Cup Junior og damernas Europatour. Den nye bane er let kuperet, mere åben og med udfordrende vandhuller.

description

et paradis for golfentusiaster

Transcript of Et paradis for golfentusiaster_dk

Page 1: Et paradis for golfentusiaster_dk

– 1 –

Skåne - et paradis for golfentusiasterSkåne er et golfparadis og et af Europas banetætteste områder.

Med professionelle prestigebaner beliggende side om side med idylliske og intime klubanlæg. Med PGA of Sweden Nationals nye superanlæg bygget til Ryder Cup 2018. Og med priser, som næsten ikke kan slås – takket være den billige svenske krone. På en forlænget weekend kan du nemt nå fem af Sveriges bedste baner - fra Europatourens favorit til den gamle konges parkbane,- eller en kombination af rigtige linksbaner og spændende bøgeskov og skovbaner, hvor

hvert hul er som en grøn katedral.- Og du kan bo på slot med gourmetmad...eller hvor fantastiske sandstrande ligger nabo til golfbanen...eller med golfpakke midt i byens intensive forlystelsesliv eller... for ikke at nævne, hvad du kan nå i løbet af en uges ferie! Stil dig midt i Skåne, og du kan nå omkring 70 baner på 50 minutter. Fra Malmø når du

mere end 25 baner på 30 minutter! Omkring Helsingborg ligger de lige så tæt. Og så taler vi her ikke om helt tilfældige klubber – dette er baner, der ligger i den absolut svenske top. Baner, som har været og er værter for Europatours, Challange tour og de svenske tours.

Og det er klubber, som de seneste år ved siden af de gamle, klassiske prestigebaner, har bygget ud med nye i topmoderne design.

Langs vest- og sydkysten er banerne som oftest åbne året rundt. Med nogle få undtagelser ligger greenfee mellem SEK 300 og 400 – og gælder hele dagen. Mange klubber samarbejder desuden med hoteller og har reduceret greenfee indbygget i en golfpakke. Banernes kvalitet er gennemgående meget høj. At udvælge de klarest lysende perler er lige så svært som at vælge retter på et skånsk ”smörgåsbord”. Det er et spørgsmål om personlig smag og behag. Men her er en del tips med udgangspunkt i byerne Malmø, Helsingborg og Kristianstad.

Europas nye storbane nær MalmøMalmø ser gerne sig selv som Sveriges og - uden for Storbritannien - Nordeuropas førende golfcentrum. God kommunikation, to lufthavne, stor by med gammel, charmerende bykerne, rigt fornøjelsesliv, tæt ved badebyerne og tre golfbaner blandt Sveriges topti. Blot nogle minutter uden for by ligger en bane ved siden af de andre, som har været værter for det professionelle Europamesterskab, damernes Europtour og Solheim Cup Junior, den nye storbane, som sigter på at blive vært for Ryder Cup i 2018.

PGA of Sweden National Golfresort skal, når den er fuldt udbygget, bestå af af to 18-hulsbaner, en 9-hulsbane, træningsområder, storhotel og golfvillaer. Her har PGA Sverige sit hovedkvarter. Hovedbanen, som blev indviet af Annika Sörenstam i 2009, er tegnet af Kyle Phillips – amerikaneren, som har skabt verdensbanen Kingsbarns uden for St. Andrews. Der er ikke tale om en kopi af Kingsbarns – men af det, som en gang var Torup slots marker, har Phillips genskabt det oprindelige bølgende, åbne landskab, genskabt en nedlagt bæk og skabt en bane af linkskarakter

At spille på Kyle Phillips mesterværk Links course koster ikke mere end greenfee på en almindelig turistbane i Spanien. (85-100 € år2009). Lakes Course er en typisk parkbane bygget rundt om en konstig sø med mindre greens, flere vandforhindringer og store bunkers.

Naturligvis kan man bo på banen. I klubhusets overetage er der 16 suiter for to til fire personer.Lige op ad PGA-anlægget ligger Bokskogens GK som med to 18-hulsbaner anvendes af

golfens eliteklasse. Den gamle bane, der er en klassisk parkbane ned til en sø, har været vært for PLM Open, Solheim Cup Junior og damernas Europatour. Den nye bane er let kuperet, mere åben og med udfordrende vandhuller.

Page 2: Et paradis for golfentusiaster_dk

– 2 –

Yderligere ti minutter længere mod øst, lige inden Malmøs lufthavn, ligger der endnu et nyt, stort anlæg, Sturup Park. Den professionelle Europatour-spiller Peter Hansson spiller for klubben, og han har arrangeret sin egen professionelle konkurrence på hovedbanen. Her er også en 9-hulsbane og et stort træningsområde. Perfekt for den, som vil overnatte i nærheden af lufthavnen.

20 minutter nord for Malmø ligger Barsebäck, som i mange år er blevet betragtet som Sveriges bedste bane. Den blev overøst med lovord af Solheim Cup-spillerne og satte både Europatourens piger og USA’s store stjerne Natalie Gulbis på en gevaldig prøve under Annika Sörenstams egen store konkurrence. Europatour- og Solheim Cup-banen. Masters course begynder med nogle huller i beskyttende fyrreskov, derefter åbner banen sig med først et kort hul lige ud mod Øresund og derefter tre helt åbne huller på strandengene helt nede ved vandkanten, inden man atter spiller sig ind mellem fyrretræerne. Ved siden af tourbanen ligger yderligere en 18-hulsbane af næsten samme klasse.

Barsebäck, hål 17, par 4. Foto:skane.com©sydpol.com

Også her er det muligt at bo på banen. Järavallens Conference & Country Club med hotel, rækkehuse, restaurant, indendørs pool, sauna, bordtennisrum med mere er en del af golfanlægget.

Vi kører nu forbi Malmø og ned til Falsterbonæsset; en lang, smal tange, der som en finger peger ud fra den skånske kyst mod Danmark. Her ligger tre højst interessante baner. Først og fremmest Falsterbo GK længst ude på oddens sydspids med Sveriges eneste rigtige 18-hullers linksbane. En ægte skotsk bane bag klitterne med badelivet som nærmeste nabo. Hvor vinden spiller en stor rolle og hvor strandgræsset kan tvinge til valg af køller, som man absolut ikke havde tænkt sig.

Falsterbo, hål 7, par 4. Foto:skane.com©sydpol.com

Page 3: Et paradis for golfentusiaster_dk

– 3 –

Banen er af Golf World flere gange blevet regnet blandt Europas ti bedste uden for de britiske øer. Falsterbo var også tidligere en naturlig vært for de store konkurrencer med blandt andet Prinsen af Wales som deltager i 1932 og havde i moderne tid PLM Open, som senere blev til Scandinavian Masters. I dag er banen tilmed bedre end den var i storhedstiden. Samtlige greens og greenområder er blevet bygget om og moderniseret.

Næsten nabo til Falsterbo GK ligger Flommens GK – mere seaside end links og med masser af vand i spil. Der er dem, der siger, at Flommen har blå fairways, og at baneskitsen på scorekortet mere ligner et søkort fra Stockholms skærgård. Til forskel fra det lidt eksklusive Falsterbo regnes Flommen som en familiebane. Et sted midt imellem er Ljunghusens GK, som ligger midt på Näset. Også denne er en åben bane, hvor vinden skaber de fleste vanskeligheder, men mange af de 27 huller har mere hedekarakter end seaside. Det er stadig sandjord, men med meget lyng. I Golf Digests afstemning om Sveriges bedste bane er den gang på gang havnet blandt de bedste fem.

Ljunghusens GK, hål 26, par 4. Foto:skane.com©sydpol.com

Hvis man ikke ligger på den lade side, når man alle tre baner på to dage. Vil man desuden bo og spise rigtigt traditionelt skånsk, ligger Skanörs Gästis næsten i gåafstand fra to af banerne. En klassisk gæstgivergård – med overgangssted for gæs! Eller også kan man vælge det moderne Hotel Gässlingen, som også tilbyder en golfpakke.

Ystad – detektivby og slotsgolf 45 minutter fra Malmø, midt på sydkysten ligger den charmerende bindingsværksby Ystad, hvor de senere års største svenske detektivhelt, politikommissær Wallander, løser det ene mord efter det andet - både i forfatteren Henning Mankells romanserie og på film.

Uden for byen ligger golfbanen – Ystad GK – ikke særlig kendt blandt golfbaner, men en virkelig perle på sandjord og nabo til en af Sydskånes mest populære badestrande. Det er en vidunderlig blanding af seaside- og parkbane.

Her bor man gerne på et romantisk hotel fra slutningen af 1700-tallet: Sekelgården i ægte skånsk bindingsværksstil. Eller på det klassiske Continental midt i Ystads gamle bykerne.

Midt imellem Ystad og Malmø finder livsnyderen sit – Häckeberga slott – et ægte slot med aner tilbage til 1500-tallet. Samtidig med, at danske kong Kristian II lod sig krone i Stockholm og henrettede store dele af den svenske adel under det stockholmske blodbad, sendte han en slags vicekonge til Häckebergasøen for at bygge et slot og regere over skåningerne. Det gik ganske vist med dette slot som med den danske stormagt – det gik op i røg under den svensk-danske krig.

Men stedet var velvalgt – og da den adelige familie Tham blev ejere, byggede man hurtigt et nyt slot på samme plads.

Page 4: Et paradis for golfentusiaster_dk

– 4 –

I dag er slottet forvandlet til et intimt etablissement med gæsteværelser i slottet og slotsstalden og en gourmetrestaurant i eventyrligt smukke omgivelser. Slottets engelske countrystil passer fint til golfrejsen - det føles som om, at man her kan træde ind gennem porten i plus fours, ternet trøje og kasket og føle sig som en reminiscens fra P.G. Woodhouses golfhistorier. Naturligvis er det her, den svenske whiskyproducent Mackmyra har sit lager og arrangerer whiskyprøvesmagninger.

Seks kilometer fra slottet ligger Romeleåsens golfklub. Med 18 huller som beviser, at Skåne ikke bare er flad som en pandekage. Dette er en kuperet parkbane med kun nogle få vandforhindringer. Helt forskellig fra de tidligere baner på sydkysten.

Arthur Hills storbane i HelsingborgSveriges største anlæg Vasatorp, Rya og Söderåsen har gjort Helsingborg til et moderne golfcentrum i topklasse. Vasatorp med tre 18-hulsbaner i mesterklasse er, indtil PGA er færdigbygget, Sveriges største anlæg. Damernes Europatour har tidligere hyldet den ældste af de tre baner – men nu har den fået intern konkurrence. Den nye 18-hulsbane var allerede, da den begyndte at blive spillet på i 2007, en fantastisk oplevelse, lidt inland-links blandet med suveræne parkhuller. Her er udfordringer, som rækker til meget mere end en weekend.

Vasatorp, hål 15, par 3. Foto:skane.com©sydpol.com

Og ønsker man yderligere alternativer, er der ikke mange minutter til Söderåsens spændende skovbane eller Ryas seaside med nogle fantastiske huller lige ud til vandet. At man så derefter kan afslutte golfdagen med en tur på Sundet er bare en af de mange fine bonusser, som Helsingborg tilbyder.

Lige nord for Helsingborg finder vi Bjärehalvøen med tennismetropolen Båstad. Takket være Ludvig Nobel, brorsøn til Nobelprisens skaber, Alfred Nobel, kom golfen tidligt til Båstad. I 20’erne ejede Nobel hotellet i den lille by og havde ofte englændere som gæster. Briterne ville spille golf, så hotelejeren måtte betale taxi for dem ned til golfbanen i Falsterbo, 120 km længere sydpå.

”Det kan vi ikke have”, mente Nobel, som indså, hvad golfen kunne betyde for turismen. Så han købte nogle gårde, entrerede med det engelske arkitektkontor Hawtree & Taylor og byggede banen - Båstad GK - i 1930. Mange fra den svenske adel blev medlemmer - selv om de ikke spillede golf, blev de mere eller mindre tvunget ind i klubben af Nobel. Og kongefamilien med Gustav VI Adolf og prins Bertil i spidsen blev faste gæster på banen.

Page 5: Et paradis for golfentusiaster_dk

– 5 –

Båstad GK, hål 15, par. Foto:skane.com©sydpol.com

Den gamle bane er endnu i dag en typisk britisk parkbane, kort, tricky, ret kuperet, men uden vandhuller. Klubbens nye bane er 18 skrappe huller i mere skotsk stil i et åbent terræn med udsigt over havet og med en del mindre vandforhindringer. Hvis man gerne vil spille begge baner samme dag, bør man begynde med den gamle.Der findes yderligere fire baner på Bjärehalvøen, som er blevet en magnet for svenske golfspillere. På hotellerne og pensionaterne i Båstad samles golffolket – og under middagene hører vi golfsnakken gå ved adskillige borde.

Badepigens Mölle Men vi trækker ned mod Helsingborg igen, til naturreservatet Kullaberg med badebyen Mölle som midtpunkt. Det var her, den svenske badepige fødtes i begyndelsen af forrige århundrede, da en ukendt pige stillede sig i op i den kendte, klassiske positur på stenene iført en rigtig badedragt til et billede, som chokerede datiden.

Siden krigens afslutning har man spillet golf på plateauet længst ude på odden med usigt over både Øresund og badepigerne. En smukt kuperet naturbane. Lidt hedepræg og alligevel lidt parkkarakter. I en afstemning blandt de svenske golfeksperter blev Mölles GKs greens valgt som Sveriges bedste. Nabo til klubben, 75 meter fra første tee, ligger det idylliske Kullagårdens Wärdshus med 12 værelser og et godt krokøkken. Dermed er alt klart til en hel dag på banen.

Mölle GK, hål 18, par 3. Foto:skane.com©sydpol.com

Blot få kilometer fra Mölle og kun 20 km fra Helsingborg ligger Skt. Arilds golfklub. Udsøgt layout blander hedepræg med parkhuller og skovhuller i et naturskønt område. En bane som år efter år er steget højere og højere op på den svenske rangstige.

Page 6: Et paradis for golfentusiaster_dk

– 6 –

Hvis vi vil have mest muligt ud af det nordvestlige hjørne, er der en rigtig skotsk linksbane lige nord for byen. Helsingborgs GK i Viken har ganske vist kun 9 huller, men er absolut et besøg værd. Hullerne er trange, nogle krydser hinanden, men de ligger bare nogle meter fra badestranden. På sandengen med klitter og lyng i spillelinjen. Det er værd at bruge et par timer her - om ikke for andet, så bare for at prøve for en gangs skyld at spille på en ægte links.

Kristianstad - pigernes favoritSkånes tredje golfcentrum ligger i Kristianstad med seks baner, hvoraf tre absolut ligger i den svenske top, og er af helt forskellig karakter. Klubberne omkring byen har længe samarbejdet med greenfee- og hotelpakken, Golfpasset, et perfekt koncept til både weekender og hele uger ad gangen med mange forskellige overnatningsmuligheder – fra moderne hoteller og hyggelige gæstgiverier til golfvillaer og vandrehjem.

Kristianstad GK i Åhus er blevet et eget storanlæg. Den gamle hede-skovbane på sandjord, har altid tilhørt toppen i Sverige, og siden golfdesigneren og landskabsarkitekten Tommy Nordström har forbedret en del af hullerne, er den blevet en absolut topbane. Når de svenske elitedamer har valgt Sveriges bedste bane, er der mange, der har stemt på banen i Åhus. Siden 2006 har klubben haft yderligere en bane - helt i klasse med den gamle og på samme type sandeng og fyrreskov. Fra backtee er det en endnu større udfordring end den gamle bane.

Kristianstad, hål 14, par 3. Foto:skane.com©sydpol.com

Desuden har Åhusbanerne fået lokal konkurrence - Degeberga-Widtsköfle syd for Kristianstad er et lille skotsk mesterværk signeret Tommy Nordström. En meget udfordrende hedebane på sandjord - i familievenlige omgivelser. I Degeberga hytteby lejer man sig billigt ind lige som på vandrerhjemmet ved hyttebyen, hvis man ikke vælger hotelalternativerne i Kristianstad.

Og nord for Kristianstad ligger det som i overensstemmelse med slopen tidligere var Skånes sværeste bane - Östra Göinge. Her, næsten midt i hjertet af snapphanebygden, hvor danskvenlige bønder - gøngerne - førte guerillakrig mod svenskerne, ligger en virkelig udfordring i ægte nordskånsk Göinge-natur - man spiller mellem egelunde, over bakker og marker og frem for alt langs Helge å. Midt på banen ligger bakken, hvor stenalderfolket havde deres ritualer og gravpladser. Hvis man klatrer op i det nærliggende vandtårn, kan man se ud over store dele af Snaphanebygden. Der er ikke langt til det sted, hvor snaphanerne overfaldt den svenske konges følge og stjal krigskassen. Den, som for få år siden blev fundet nedgravet på grænsen mellem Skåne og Småland.

Österlen - Skånes svar på Provence og ToscanaSkånes svar på Provence og Toscana finder man i det sydøstlige hjørne: Österlen. Dette er sommerparadiset for store dele af kendis- og finanseliten i Stockholm. Og med en ypperlig

Page 7: Et paradis for golfentusiaster_dk

– 7 –

golfbane lige ud til Østersøen. Österlens golfklub i Lilla Vik har to 18-hullers baner af delvist forskellig karakter. Den gamle bane ligger nærmest stranden med fin udsigt fra flere af hullerne - desuden spiller man et hul lige gennem en æbleplantage - et blomstrende paradis i forsommeren og et farvestrålende frugtorgie i sensommeren. Den nye bane ligger lige ved siden af, ret kuperet og med spændende vandhuller.

Österlens anden store bane er Tomelilla - en strålende udfordring, hvor den første halvdel indluller én i sikkerhed, mens den anden slår ubønhørligt til, hvis man ikke planlægger sit spil med omhu. En af Skånes sværeste og mest populære baner.

De fleste af disse baner ligger nær kysten – omkring feriebyer med et intensivt sommerliv. Indlysende valg hvis man vil have mange baner lige i nærheden. Men kører man til Sjöbo, blot 30 minutter med bil fra Malmø, finder man en bane, som har opnået stor succes blandt Skånes kræsne golfspillere. Sjöbo golfklub har placeret 18 huller midt inde i en sandskov, hvor hvert eneste hul er som en storslået katedral, hvor væggene består af fuldvoksen skov. 18 værelser med kogeniche kaldte Golf Digest banen i en stor hyldestartikel. Layoutet er også en ren drøm: Store, brede fairways med velplacerede forhindringer gør driveren selvfølgelig på tee, fantastiske greenområder giver præcisionsspillere fordel, men inviterer også til chip-and-run. Totalt set er banen en ypperlig test for alle køllerne i bagen. Og bagefter længes man omgående tilbage.

En anden bane, der er blevet et populært weekendrejsemål, selv for de krævende skånske golfspillere, er Elisefarm midt i Skåne. Dette er en klassisk engelsk hedebane designet af Matrin Hawtree. Man bor i et herregårdsmiljø midt på banen. Da banen åbnede, blev den kåret som en af Europas ti bedste nye baner.

Og så må man jo ikke glemme de klassiske perler inde i Skåne, hvor presset på banerne er lavt og den personlige service næsten er familiær: Vittsjös pragtfulde parkbane i blandet skov, Perstorps skovbane af høj klasse, Örkelljungas højt besungne bane med fantastiske korthuller mellem egene, til Eslövs, Kävlinges og Lunds variationsrige baner og...

Tja, egentlig burde vi nævne alle Skånes baner. Der er bare det, at der er så mange af dem.