- Billetsalg 76 10 90 10 Se mere på www.mhe.dk

MUSIKHUSET ESBJERG

Lørdag den 19. maj 2007 kl. 20.00

n

ø

r

r

e

g

a

d

e

Nørregade 73, 6700 Esbjerg, tlf. 75 12 28 66www.guldbageren.dk

Der bor en bager i Nørregade...Friskbagte brød og kagerSpændende fastfood- hele dagen!

MÅNEDENS INDHOLD

06 MÅNEDENS MENINGBrobygning

08 JEANNE BOELSpørgsmål & Svar

11 POUL THERKELSENFanøs nye turistchef

16 JERRY LUCENAKunsten med bolden

26 UFFE HOLMEn drengerøvs bekendelser

28 THE DUBLINERSDet irske guldbryllup

30 ROCAZINOFirserne kalder igen

32 BYENS FILMSpider-man 3

33 BYENS LIV:Esbjerg 60’er festival

34 BYENS LIV:Tobakskuller, Blueskabyssen

35 BYENS LIV:Michael Falch og Boat Man Love

36 BYENS LIV:Nordstrøm og Moi Caprice

37 BYENS LIV:Casper og de Venlige Venner, Natasja and the Ragga Pack

38 BYENS TILBUDMajs kulturtilbud

*ESPRESSO 08 05

>> Det gør jo en hel del forskel, om lokalbefolkningen smiler til turisterne, når de er

nede at hente morgenbrød,eller de kaster sten efter dem.

Poul Therkelsen//11

Udgiver

MOCHA MEDIA I/S

Peder Skrams Gade 11, 1

6700 Esbjerg

tlf. 60 88 44 33 // 60 88 66 33

mail@mochamedia.dk

cvr: 27 61 92 07

Ansvarshavende redaktør

Fjodor Pedersen

fp@byensmagasin.dk

60 88 66 33

Skribenter

Morten Brodde, Katrine Holm

Larsen, Karin Charity Søkilde,

Peter Jes Køhler

Layout

Anders Ager

Fotografer

Red Star Photo:

Ole Joern

Robert Attermann

ForsideJerry LucenaFOTOGRAF: Ole Joern

AnnoncesalgSyddansk MarketingJan Helsinghoffjan@syddanskmarketing.dk40 55 65 76

Oplag: 36.500

Distribution

Team Spirit Management

Tryk

MoraviaPress, Breclâv, Tjekkiet

ISSN: 1901-886X

Næste nummer uddeles i

perioden 25. maj - 3. juni

De i bladet nævnte priser er vejle-dende, og redaktionen påtager sigintet ansvar for eventuelle fejl.Artikler, billeder og annoncer måikke eftertrykkes uden skriftlig tilla-delse fra Mocha Media I/S.

Forrige år kom en socialdemokratisk byråds-

kandidat i kraftig modvind, da han op til valget

i 2005 foreslog at bygge en bro fra Esbjerg til

Fanø. Hverken på øen eller i Esbjerg kunne

man se fornuft i et sådant projekt.

'Forbilledlige vestjyder' kunne man tænke, hvis

man som mig er mere til sejlture end til broer.

Men generelt så er vi vilde med broer i det

her land. I hvert fald kræver enorme projekter

gang på gang stor opmærksomhed. Senest har

en bro imellem Kalundborg og Århus skabt en

del større overskrifter. En borgmester fra

Langeland mente derimod at bæltet imellem

Langeland og Lolland ville være et langt mere

fornuftigt sted at bygge bro. Disse to potentiel-

le byggerier er affødt af tyskernes manglende

vilje til at sætte skub i planerne omkring

Fehmernbroen, der skulle forbinde Lolland med

det nordlige Tyskland.

For en bro eller to - det ska' vi da ha'!

Det endda selvom prognoser siger at trafikken

over Fehmernbæltet egentligt kun vil stige fra

6000 til 9000 biler om dagen inden for tyve år,

og at man i dag kan krydse bæltet på blot tre

kvarter. Men 40 milliarder kroner for et sådant

monument, for et evigt vartegn, og ikke mindst

en stolt skohandler - det er da det hele værd.

Og måske der også ville blive råd til de mange

kilometer nye togskinner, hvis skohandleren i

sin iver efter broer, også lige husker at sælge

sit statsrederi inden han fratager det grundla-

get for at indsejle i Gedser, Rødby, Rostock,

Puttgarden, Århus, Sjællands Odde,

Kalundborg, Tårs, Spodsbjerg, Nordby og

Esbjerg.

Det ville være rart om alle disse luftkasteller

og faste forbindelser ville afføde større ind-

byrdes forståelse for hinandens forskellighe-

der. Hverken tolerencen eller fordommene

over for svenskerne har forandret sig ret

meget, i forhold til før opførelsen af

Øresundsbron - tværtimod er vi nærmest ble-

vet mere på vagt, og mindre modtagelige for

fremmede input, igennem det sidste tiår.

At bygge en bro er let. At bygge bro er

svært. Kunne de mange broer være et udslag

for hvor gode vi var til at bygge bro imellem

hinanden, til vores gæster, til vores naboer, og

fra menigmand til magthavere ville de have en

enorm symbolsk betydning. Desværre kommer

vi bro for bro ikke tættere på hinanden, men

snarere tværtimod.

Bevares; det kan ikke være romantik det

hele. Jeg ved da godt at hele brobygningshy-

steriet handler om effektivitet i et moderne

samfund. En bro over Kattegat ville nok kon-

centrere endnu flere ting omkring Århus og

København, og Esbjerg-området ville blive

endnu mindre attraktivt at placere sig i, end

det allerede er i forvejen. Og så alligevel; for

når man har bygget broer over både

Langelandsbæltet, Fehmernbæltet og

Kattegat, så kan det næste vel kun blive en

bro fra Esbjerg over Fanø til England?

Bro, bro brille...

MÅNEDENS MENING: BROBYGNING

TEKST: FJODOR PEDERSEN

Fjodor Pedersen, ans. redaktørfp@byensmagasin.dk

06 *ESPRESSO 08

BIRKKJÆRLÆGEEKSAMINERET KOSMETOLOG

ENGLANDSGADE 16, 6700 ESBJERGTELEFON: 7545 6700

MANDAG LUKKETTIRSDAG 09.00 - 16.30ONSDAG 12.00 - 18.00TORSDAG 09.00 - 16.30FREDAG 09.00 - 16.00LØRDAG EFTER AFTALESØNDAG LUKKET

ANSIGTSBEHANDLINGER - MANI-/PEDICURE - HÅRFJERNING - VIPPER & BRYN - MAKE-UP

&

*ESPRESSO 08 09

Du har været aktiv på de skrå brædder i mange år, men hvornår for-

nemmer du selv at du fik dit folkelige gennembrud?

Det har jeg vel fået i 1994 i forbindelse med den første julekalender

om nissen Pyrus. Der er jo ikke noget som at komme ind i folks stuer

hver aften klokken halv otte i hele december måned, som booster

bevidstheden hos folk.

Du har haft biroller i en håndfuld spillefilm, men er mest kendt fra

dine revy- og teatermedvirkender. Får vi nogensinde dig at se i en film-

hovedrolle?

Nej, det tror jeg ikke vi gør. Jeg mener heller ikke jeg har min force

som filmskuespiller, men helt klart at min styrke er som teatersku-

espiller.

Kan man ikke være bange for at blive sat i bås, når man medvirker i

fire julekalendere?

Altid! Det er jo altid en afvejelse, og man skal tænke sig om inden man

siger ja til noget. Den her "lige nu og her"-eksponering ved man ikke

hvad fører med sig. Den kan føre noget godt med sig, som i mit tilfæl-

de, men der er sikkert også mange beviser for det modsatte. Så man

skal tænke sig om, inden man siger ja.

Revy, teater, film eller tv. Hvad synes du selv er det sjoveste at lave?

Jeg er generelt glad for at spille teater. Jeg sætter teater og revy under

i samme kategori, for det er det samme rum det foregår i, og med et

levende publikum foran sig. Jeg kan godt lide at dem man spiller for,

dem kan fornemme i lokalet, så jeg er meget glad for at spille teater.

Jeg var også glad for at spille julekalender, men jeg synes at tingene

lever godt af, at man får en levende respons.

Du laver mad på teaterskibet Café Liva og deltager i madprogrammer

på tv. Skulle du ikke have været kok?

Øhm... nej, efter jeg havde restaurant selv har jeg virkeligt fået respekt

for dem der står i køkkenet, og driver restaurationsvirksomhed. Her

handler det virkeligt om hårdt arbejde. Jeg kan sige så meget som at

det jeg var bedst til, og det jeg lavede mindst af, da jeg havde restau-

rant, det var at lave mad. Så jeg holder mig til de mere private former,

og så at få lov på tv engang imellem.

Hvordan adskiller Tobakskuller sig fra de andre byrevyer du er med i?

Den ligner jo nogle revyer, og er helt anderledes end andre revyer.

Generelt kan man jo sige at når folk siger at de ikke bryder sig om

BYENS SHOW: JEANNE BOEL

revy, altså... prøv at hør her: revy er jo ikke én ting, revy er jo mange

ting, revy har mange ansigter. Revy er meget de mennesker der er sat

sammen om at lave den. Når man starter er der jo ikke skrevet en

tekst endnu, så derfor bliver den formet af de mennesker der er med,

og bliver dyrket på stedet af de folk der arrangerer den. Den vil altid

afspejle de mennesker der er med. Jeg synes at Tobakskuller har en

god blanding af at være fjollet, og at have noget på hjertet samtidigt.

Mange af vores tekster har en holding, og en kant og en mening, sam-

tidigt med at vi synes det er sjovt bare at gå efter det fjollede. Det

synes jeg i virkeligheden er det fedeste ved revy; at man får lov at

blande de to ting.

Fire ud af fem gange har du været med i Tobakskuller. Hvorfor holdt

du det ene års pause?

Det gjorde jeg fordi jeg synes at man ikke skal gro fast. Man skal ud at

opleve nogle andre steder, og nogle andre mennesker, så man ser en

ny vinkel på tingene, man ikke selv havde tænkt på. Alle bassiner skal

have frisk vand, ellers dør de, og så ender det med at det er de samme

ting der bliver lavet på den samme måde, som man gjorde sidste år, og

forrige år, og året før. Så det er altid meget godt at have en lille

udskiftning, så man stadigt har en bruttotrup, og så plukker lidt nyt

ind i den.

Tror du at man formår at bevare den samme interesse for Tobakskuller

i årene fremover?

Jeg tror at den er kommet for at blive. Den har vist at der år for år er

et stigende publikum. Flere og flere der ser forestillingen, og flere og

flere opsætninger. Vi er også blevet mere ambitiøse omkring scenogra-

fi og kostumer. Jeg har svært ved at se at Esbjerg ikke skulle beholde

sin revy i mange, mange år frem - men alt handler jo om økonomi.

I 2009 er det 30 år siden du som 18-årig debuterede i farcen 'Tak, så

er det nok for i aften!' Hvordan skal det jubilæum fejres?

Det tror jeg sgu' ikke skal fejres! Sidst jeg havde et jubilæum gik det

først op for mig på selve aftenen, hvor mine kolleger på teateret holdt

en lille komsammen for mig, og havde købt en stor buket blomster til

mig. Det synes jeg var utroligt sødt af dem, men jeg tror ikke at min

generation på den måde fejrer jubilæum på samme måde som ældre

generationer. Det var jo også dengang at man var i et firma i 40 og 50

år, og det er man jo ikke længere, så jeg tror at jubilæer er sådan

noget der lige så stille glider ud. Så jeg har ikke tænkt mig at jeg skal

helligholde dagen på nogen måde.

Hvor absurd synes du egentligt det er, hvis man snart ikke længere må

ryge på et sted man kalder for Tobakken?

Haha, jo, jeg synes det er meget absurd at man ikke må det, så jeg ved

slet ikke hvordan jeg skal komme igennem sommeren, men sådan er

det jo desværre. Så må man jo gå udenfor. Jeg har tænkt meget over

om man er indenfor eller udenfor, hvis man læner sig ud af vinduet, så

mere end halvtreds procent af kroppen er uden for vinduet. Som ryger,

må man jo sno sig, i disse tider!

Spørgsmål Svar: Jeanne BoelTEKST: FJODOR PEDERSEN

Jeanne Boel, født i 1961, og bosat i Charlottenlund.Medvirker for fjerde gang ud af fem mulige i den årligt tilba-gevendende Esbjerg-revy 'Tobakskuller', som spilles 21gange imellem den 23. maj og 16. juni på Tobakken.

FOTO

GRAF:SU

NE BO

RG

ØENS PERSONLIGHEDER: POUL THERKELSEN

Midt i den Fanø'ske ferieidyl, helt ned til færgen og smuk forårssolned-

gang over molen, befinder sig et lille stråtækt hus, Fanø Turistbureau.

Den nyansatte turistchef Poul Therkelsen er med sine 50 år en meget

berejst herre, der efter at være blevet uddannet som cand. mag. ved

Århus Universitet i 1985 blandt andet har arbejdet en årrække med

turisme i Blåvandshuk Kommune og endda på Grønland.

- Da jeg var færdig på universitetet var der ikke mange jobs for huma-

nister, så jeg tog et job på et erhvervskontor i Skanderborg. I 1990

blev jeg så tilbudt et job som erhvervschef for Blåvandshuk Kommune,

fortæller Therkelsen.

Det var hér Poul Therkelsen fik sit første møde med turismen, der fra

nu af skulle blive en væsentlig del af hans dagligdag. Turistchefen for-

klarer, at han til daglig ikke er involveret i den individuelle turists

ferieophold, men derimod arbejder med et turistområde, som var det

en virksomhed:

- Turisme er et produkt, der skal sælges, ligesom alt andet, og det er

derfor vigtigt at forstå, at man som beboer i et turistområde også er

en del af feriegæstens oplevelser, når de er på besøg et sted: Det gør

jo en hel del forskel, om lokalbefolkningen smiler til turisterne, når de

er nede at hente morgenbrød, eller de kaster sten efter dem, siger han

med et smil på læben.

Forandring fryderI 1996 blev Poul tilbudt en stilling som erhvervschef i den Grønlandske

by Maniitsoq, der på dansk kaldes Sukkertoppen. Det var et tilbud >>>

TEKST: KARIN CHARITY SØKILDE FOTOS: ROBERT ATTERMAN//RED STAR PHOTO

Han er født i Brabrand, opvokset i Boris i Vestjylland, hararbejdet adskillige år på Grønland, har kone og børn påLanzarote, og bor og arbejder nu på Fanø. Han har haft ethektisk liv, og det stopper ikke, selvom han har rundet de50. Poul Therkelsen er Fanøs nye turistchef.

Fra Sukkertoppen tilsolskinsøen

*ESPRESSO 08 11

ØENS PERSONLIGHEDER: POUL THERKELSEN

12 *ESPRESSO 08

-forsat fra side 11han ikke kunne sige nej til, og det begrunder han således:

- Man skal ikke hænge fast på et ståsted for længe, for verden foran-

drer sig hele tiden. Man er nødt til konstant at bryde sin vanetænkning

og prøve noget nyt.

Så den 39-årige Poul Therkelsen pakkede alt hvad han havde, og

flyttede til Grønland. Han fortæller, at det var et fantastisk sted at bo,

og hvis man havde ambitionerne og modet på at føre dem ud i livet, så

var der helt sikkert grobund for dem her. Han blev selv ikke blot

erhvervschef, men også meget involveret i de private virksomheder.

Efter blot et års tid fandt han sig selv i direktørstolen for et rederi, der

arrangerede guidede bådsudflugter og kajakture. Lidt senere blev han

også bestyrelsesformand for et værft i byen, så han havde nok at se til.

Det var også her, han fik muligheden for at arrangere "heli-skiing", off-

pist skiture med en guide, i et område, hvor skilifter ikke er en realitet,

og man derfor må flyve med helikopter til udgangspunktet. >>>

ØENS PERSONLIGHEDER: POUL THERKHELSEN

tog sin start d. 1. marts i år. Det er en rabat-

ordning til flere butikker og attraktioner både

i Esbjerg og på Fanø. Det er et kort, der giver

rabat på blandt andet adskillige af Fanøs

museer, og det kan foreløbigt kun købes på

øen, men Poul Therkelsen selv mener ikke, der

går længe, før kortet også kan anskaffes i

Esbjerg.

- Kortet kan købes på dags-, uges-, måneds-

og årsbasis, og der er naturligvis rabatter for

både seniorer og unge op til 20 år. Vi forsøger

jo at favne så bredt som muligt med vores til-

bud, og dette er én af mulighederne, for at få

flere, både lokale og turister, med til kulturelle

arrangementer og attraktioner, fortæller

Therkelsen.

Fanø er mere end turismeSelvom Fanø bliver rost i store ord, så bør

man ikke hvile på laurbærrene, og det er

bestemt heller ikke intentionen:

- Fanø har et meget specielt miljø med de

meget gamle huse, den typiske brede

Vesterhavsstrand og sommerhusområderne,

men vi har også en ekstra dimension qua

vores mange kulturelle aktiviteter. Vi bør

kunne tiltrække mere end turister! Dermed

ikke sagt, at vi ikke ønsker de tyske turister,

dem har vi bestemt også brug for, men der er

så meget mere her, at man også skal tage til

Fanø for at få almene kulturelle oplevelser i

hverdagen.

På spørgsmålet om, hvorvidt man skulle

bygge et aktivitetscenter og starte noget nyt

som aktiv ferie, mener Poul Therkelsen, at det

ville være overflødigt:

- Vi skal tage udgangspunkt i det vi allerede

har, og så bare markedsføre det noget bedre.

Vi skal videreudvikle den kultur, vi allerede er

indehavere af.

Visionerne for fremtiden er der heller ikke

mangel på. Ved turist- og erhvevsforeningens

årlige generalforsamling udtalte Poul

Therkelsen:

- Vi skal gøre os til Vestkystens bedste og mest

eksklusive feriested. Der er jo ingen grund til

falsk beskedenhed, for vi har forudsætninger-

ne.

Der lægges heller ikke skjul på, at det er

turismen, der er Fanøs puls:

- ...og den er bestemt et afgørende element i

den fortsatte udvikling, for uden turisme var

der ikke ret meget Fanø, fortsætter den ambi-

tiøse herre.

Han mener også, at Fanø og Esbjerg tilsam-

men udgør en uundgåelig dualisme i forhold

til turisme. Det tætte samarbejde er simpelt-

hen nødvendigt, når det handler om at lokke

flere turister til, for de hjælper henholdsvis

med øge opmærksomheden omkring hinan-

den.*

- fortsat fra side 12 Sukkertoppen, der er venskabsby med

Esbjerg, har også været værtsby for flere

besøg af esbjergensiske embedsmænd og poli-

tikere, og det har ved disse lejligheder været

erhvevschefen, der har vist rundt. Esbjerg og

Fanø har altså ikke været ukendte områder for

Poul Therkelsen.

Fanø eller de kanariske øer?I slutningen af 2006 var det tid at forlade

Grønland, efter at have solgt sit lille turistsel-

skab i Jakobshavn, hvor østjyden i mellemti-

den kortvarigt havde slået rødder. Det var nu

meningen, at han ville flytte til de Kanariske

Øer, nærmere betegnet Lanzarote, hvor hans

kone Sylvia på 47 og datteren Alexandra, 13,

har boet siden 2002. Men lige som flyttekas-

serne var ved at blive pakket, hørte Poul

Therkelsen fra nogle bekendte på Fanø, at stil-

lingen som turistchef var blevet ledig, så en

ansøgning blev sendt, og stillingen var hans.

Nu flytter konen og datteren i stedet til

Danmark efter sommerferien, hvor Alexandra

så skal begynde i dansk skole.

Man kan som beboer i Vestjylland på grå for-

årsregnvejrsdage måske undre sig over valget,

når nu de Kanariske Øer var en reel mulighed,

men Poul Therkelsen roser Fanø:

- Det er et dejligt, lille og meget nært samfund

med masser af kultur! Her er en overflod af

musik og kunst, aktivitetsniveauet her er eks-

tremt højt, ja, man kan sige at her næsten er

et bohemeagtigt miljø. Derudover har man jo

storbyens fordele sammenblandet med natu-

ren, og så al den historie, der er her.

Man er ikke et sekund i tvivl om, at der hos

den nye turistchef er et enormt engagement

og en fascination for øens atmosfære. Han for-

tæller også, at han mener øen er indehaver af

en åbenhed, som mange andre landsbysam-

fund måske ikke har. Han tror, dette måske

stammer helt tilbage fra dengang, hvor Fanø

var meget præget af søfarten, og derfor havde

mange anderledes kulturer tæt inde på livet.

Fanø for VIP'sDer er da også sket noget helt nyt, siden

turistchefstolens ejermand har skiftet navn.

VIP-KO, nærmere betegnet de lokale ø-boere

Yvonne Sørensen og Birgit Nielsen, var initia-

tivtagerne bag Fanøs helt nye VIP-kort, der

*ESPRESSO 08 15

>> Vi skal gøre os til

Vestkystens bedste og

mest eksklusive feriested.

Der er jo ingen grund til

falsk beskedenhed, for vi

har forudsætningerne.

16 *ESPRESSO 08

- Jerry Lucena er interesseret i kunst. Jeg så

ham i hvert fald til en fernisering på kunstmu-

seet, sagde en kollega til mig, og foreslog om

ikke der kunne komme en spændende artikel

ud af det.

Da det jo altid er spændende at bryde ram-

merne, og sætte nogle nye, mere overraskende,

omkring en i forvejen kendt person, så skulle

det da næsten have en chance.

Heldigvis var fodboldspilleren med på idéen.

Efter vores korte telefonsamtale, hvor tid og

sted aftaltes, stod jeg godtnok med en fornem-

melse af, at manden jeg netop havde talt med,

måske i virkeligheden ikke var så fandens

interesseret i kunst og kunstmuseer, som min

kollega ellers havde bebudet over for mig.

- Men det kan vi da godt prøve, havde Lucena

sagt.

- Jamen så prøver vi det, havde jeg svaret, og

lod min usikkerhed over for hele den kommen-

de seance, dominere de fleste af mine tanker i

det kommende døgns tid.

Kunst er ikke min stærkeste side. I hvert fald

har jeg aldrig forsøgt at gøre mig klog på det,

og er meget tøvende, hvis jeg bliver nødt til at

forsøge at sætte ord på de indtryk jeg får, af at

opleve det. Direkte adspurgt vil jeg mene, at

jeg igennem min glorværdige fodboldkarriere i

Serie 5 og 6 føler mig langt mere hjemme i et

straffesparksfelt, end på et kunstmuseums

bonede gulve. Alt andet lige så var vi nok to,

der havde det nogenlunde sådan.

Lidt gonzo-agtigUden nogen form for forberedelse, og med en

indstilling om at lade skæbnen sætte dagsor-

denen for mit første besøg på Esbjerg

Kunstmuseum i alt for mange år, stillede jeg

mig en onsdag formiddag til rette uden for

indgangen til det anerkendte kunstmuseum.

På trods af at det kun koster 200 kroner om

året for et husstandsmedlemskab - 125 for

pensionister og studerende - har jeg aldrig

fået mig meldt ind i Esbjerg Kunstforening. Et

medlemskab giver gratis adgang for sig selv

og sine venner - og man modtager informatio-

ner fra foreningen. Forbilledlige 1000 menne-

sker er faktisk medlemmer, hvilket er meget i

forhold til byens indbyggertal.

Nå, men billedligt talt stod jeg her med ryg-

gen mod muren. Efter få minutters venten

dukker Jerry Lucena op. Afslappet påklædt og

høfligt hilsende.

Inde på museet tager museumsinspektør

Christiane Finsen imod to af dagens gæster.

Jeg beder hende vise os noget "moderne og

abstrakt kunst". Det var det, som Lucena

havde mest smag for, nåede han at fortælle,

imens vi var gået igennem døren.

Op ad trapperne, og til højre. Flere hundrede

snore i fire-fem forskellige farver er spændt

ud imellem væggene i korridoren, der leder

ind til udstillingerne.

- Værsgo', siger museumsinspektøren, smiler,

og peger ind i rummet. Synet af snore, der

nærmest dækker rummet fra gulv til loft, og

fra væg til væg, var ikke just, hvad jeg havde

ventet at blive introduceret for. Også Lucena

har svært ved at finde en grimasse der helt

passer til situationen, men får reddet situatio-

nen for os begge, og fortæller at væggene kun

var forbundet med en enkelt snor, da han var

til ferniseringen der åbnede udstillingen.

Jeg har stadigt ikke helt fået samlet mig

oven på mødet med det utraditionelle værk,

men forsøger mig med, at det da ikke vil være

let for kørestolsbrugere eller folk med barne-

vogn. Det ville nu nok kunne lade sig gøre, for-

sikrer Christiane Finsen mig om, og tager også

pænt imod mit forslag om at vi da skulle have

medbragt en saks:

- Det må man gerne. Værket er interaktivt og

udvikles af brugerne. Man må trække en snor,

>>>

BYENS PERSONLIGHEDER: JERRY LUCENA

Ud af rammerne: En tur på kunstmu-seum med en SAS-ligaspiller lyder somto verdener, der mødes. For JerryLucenas vedkommende er det doglangt fra første gang. I inspirerende ogrolige omgivelser blev det til en snakom blandt andet kunst, journalister ogfodbold.

Farver,ferniseringog fodbold

TEKST: FJODOR PEDERSEN FOTO: OLE JOERN/RED STAR PHOTO

*ESPRESSO 08 17

BYENS PERSONLIGHEDER: JERRY LUCENA

fortæller Christiane Finsen om tankerne bag.

- Meget tankevækkende, konkluderer Jerry

Lucena, og fortæller at han også i forbindelse

med ferniseringen på udstillingen havde stud-

set en del ved den utraditionelle installation.

Man kan sige at det hele egentligt bliver

meget godt bundet sammen. Min gonzo-repor-

tage vil også udvikle sig af det der tilfældigvis

kommer på tale, og hvad der ellers sker denne

dag på kunstmuseet. De involverede er med til

at forme produktet, og mon ikke der alligevel

vil blive skabt en rød tråd igennem det hele?

Eller blå, eller gul, eller grøn.

Gonzo-journalistik er en journalistisk genre,

som internationalt mest er kendt som den

Hunter S. Thompson ofte skrev i. I Danmark er

Morten Sabroe og Ekstra Bladets bagsideskri-

bent, Michael Jeppesen, nok de mest kendte

eksponenter for gonzo-journalistik. Gonzo gør

op med idéen om, at man kun kan nå frem til

sande fremstillinger af begivenhederne ved at

følge strikse journalistiske standarder. Artikler

i gonzo-genren er ofte bygget op om en for-

tælling i reportageform. De normale standar-

der for akkuratesse og saglighed bliver skub-

bet i baggrunden til fordel for skildringen af

stemninger og skæve vinkler, ofte med journa-

listens egen placering i situationen som omd-

rejningspunkt.

- Men vil du have mig til at fortælle lidt om de

forskellige kunstnere og værker? Jeg ved ikke

helt hvad du havde tænkt, siger Christiane

Finsen til mig, da vi er kommet igennem de

mange snore.

- Næe, det ved jeg heller ikke helt, svarer jeg

ærligt, og får udløst et lille grin i forsamlin-

gen.

Fodboldfremtid og fascinationJerry Lucena og jeg fortsætter alene ind i

udstillingen, og her falder snakken hurtigt på

den fodboldmæssige fremtid, for den 26-årige

fodboldspiller:

- Der er ikke så meget der holder mig tilbage i

Esbjerg. Der har været stor udskiftning i trup-

pen, og jeg er den eneste der er tilbage af os

>>>

- fortsat fra side 17eller fjerne en anden. Eller trævle det hele op.

Det er helt op til gæsterne.

På venstre side af væggen er der sort på

hvidt opmalet en række af Esbjergs mest

kendte vej- og gadenavne. På den anden side

er der skrevet en række følelsesbetonede ord,

som så forbindes af snore, der kan udgøre

alverdens sammenhængende betydninger.

Som at bygge bro på både det lille og store

plan.

Karoline H. Larsen er kunstneren bag vær-

ket, og som en happening gjorde hun og

Esbjerg Kunstmuseum opmærksom på udstil-

lingen, ved at føre den ned på Torvet en lør-

dag formiddag. Her spændtes cirka fem kilo-

meter snore ud over den store plads, og folk

måtte finde på alternative måder for at

komme forbi.

- Det bryder vanetænkningen, og man bliver

udfordret. Det er heller ikke en tilfældighed at

vi har placeret det her i indgangsrummet. Hvis

man vil videre er man nødt til at kravle over

eller under, eller på anden måde komme forbi,

*ESPRESSO 08 19

>> Vi kan stadigvæk stå og

glæde os over at have købt

et flot maleri. Men der er

ikke noget der slår glæden

ved at vinde en fodbold-

kamp!

>> Jeg er en tænksom

fodboldspiller. Jeg tænker

meget over løsninger på

banen, og det synes jeg er

en god force at have.

BYENS PERSONLIGHEDER: JERRY LUCENA

*ESPRESSO 08 23

Hvad synes du om stemningen og atmosfærenher, Jerry?- Til ferniseringer synes jeg det er rigtigt hyg-

geligt. De er åbne for alle. Der er mange men-

nesker, og en rigtig god stemning. Man går

rundt og hygger sig med et glas rødvin og

sådan lidt, det kan jeg godt lide. Når man går

rundt alene, som nu, så tænker man lidt mere

over billederne, tror jeg. Der er noget mere ro

til fordybelse, som man jo nok også normalt

forbinder med museer.

Det står i stor kontrast til et fodboldstadionmed 10.000 tilskuere, ikke?- Jo, man er ikke så mange, og går rundt stille

og roligt, og malerierne kan være med til at

sætte nogle tanker i gang omkring tingene og

livet. Fodbold er noget mere enkelt; 22 men-

nesker på en bane der kæmper om en bold.

Selvfølgeligt er fodbold ikke så enkelt, men et

maleri er heller ikke bare et lærred med noget

maling på. Der ligger mange tanker bag, og

det er spændende at forsøge at finde ind til de

tanker som kunstneren har haft omkring det.

Det er også derfor det er spændende at gå til

ferniseringer, hvor man kan møde kunstnerne,

og høre om nogle af tankerne bag, fortæller

Lucena, og ødelægger med det argument for-

dommen om at det bare er noget man kom-

mer til, for at være kendt med de kendte.

Filippinerne og penslerneFerniseringerne blev Jerry Lucena introduce-

ret til af en bekendt, journalisten Bo

Bechsgaard fra DR Esbjerg. Siden da har

Lucena, og ikke mindst kæresten Maria fået

stimuleret interessen for besøgene på kunst-

museet. Marias søster er selv aktiv med pens-

lerne, og går og pønser på at åbne sit eget

galleri i Varde, siger Jerry Lucena, og fortæller

at søsteren har foretaget mange bestillingsop-

gaver fra ham og kæresten, så der ofte er ble-

vet skiftet ud i malerierne derhjemme.

Tanken om selv at forsøge sig ud i kunstens

verden har da også strejfet Lucena:

- Men så gik der to sekunder, og så var der en

anden tanke der sagde nej…

Han fortæller dog at holdkammeraten Lars

Christian Nielsen, der længe har været lang-

tidsskadet, blandt andet har brugt tiden på at

eksperimentere lidt med nogle pensler og lær-

reder. Men bortset fra 'LC' deles interessen for

kunst ikke umiddelbart af andre af medspiller-

ne.

Heller ikke golfen bliver dyrket i så høj grad

som tidligere:

- Efter min faste golfmakker og ven, Jan

Kristiansen forlod os, så har jeg faktisk slet

ikke fået spillet. Og det ved jeg også at han

heller ikke rigtigt har, fortæller Jerry Lucena.

Vi passerer seks tegninger i rammer, der alle

forestiller cirkler, men dog adskiller sig fra

hinanden ved at have forskellige mønstre

indeni. Jeg peger på dem og siger:

- Se, der er bolde…

- Jaeh… ah, det er der ikke så meget i det der,

svarer Lucena om Olafur Eliassons kultegnin-

ger, der er fra 1999, og slet og ret hedder

'Tegninger'. De er alle udført på skibet

Haraldur ved ishavet nordvest for Island. Om

bord på Haraldur har Eliasson lagt en metal-

kugle indfarvet med tryksværte i en dertil

konstrueret "kasse" i skibets bund. I definere-

de tidsintervaller på ti sekunder har kuglen

aftegnet skibets, og dermed havets, bevægel-

ser på papir i bunden af kassen. Informationen

kommer igen fra Christiane Finsen, og måske

Lucena ved sit næste besøg på museet lige vil

kigge på tegningerne en ekstra gang - nu han

har fået historien bag. Hvis han da læser det

her, naturligvis.

Når fodboldkarrieren en dag er slut, håber

Jerry Lucena, der har en htx-uddannelse bag

sig, på at kunne starte sin egen virksomhed,

men det ville heller ikke være fremmed for

ham at gå i pædagogikkens retning:

- Min mor er pædagog, så det kunne også godt

gå i den retning.Hvad laver din far?- Min far arbejder på havnen, men var skibs-

kok i mange år indtil han mødte min mor, og

slog sig ned i Esbjerg. Han kommer oprindeligt

fra Filippinerne, hvor jeg også har en store-

bror nede. Jeg var faktisk dernede så sent som

i vinters, fortæller Lucena.

Anonymitet og medierDen ellers rolige midtbanespiller bliver mere

og mere snakkesaglig. Han er kendt som det

stille gemyt - i hvert fald indenfor fodboldba-

nens kridtstreger.

- Jeg er en tænksom fodboldspiller. Jeg tænker

meget over løsninger på banen, og det synes

jeg er en god force at have. Jeg er ikke den

der råber højest, og det bliver jeg nok heller

aldrig. Det er nok også fordi jeg er meget tæn-

kende, og meget stille af mig. Men selvfølge-

ligt er der nogle ting man kan blive hidsig

over, og så siger jeg det også, fortæller

>>>

- fortsat fra side 18der vandt U21-DM over Brøndby i 1999. Måske

vi er 3-4 tilbage fra det hold der fik Superliga-

bronze i 2004. Man kommer til at trænge til

luftforandring efter så mange år, og jeg vil da

være ked af at stoppe som 35-årig, og ikke

have prøvet at spille andre steder end i EfB,

fortæller Lucena om sine bevæggrunde for at

søge væk til sommer.

- Og gerne til udlandet. Mest for at få den

oplevelse med, fortæller han videre, selvom

han på rygteplan senest er blevet sat i forbin-

delse med en genforening med træner Ove

Pedersen i AGF.

- Jeg har ikke skrevet under på noget endnu,

men der skal ske noget i løbet af maj måned,

fortæller Lucena, så jeg undlader at stikke til

Århus-rygterne, og bringer ikke en snak om

Århus' prangende kunstmuseum, ARoS, på

banen, selvom jeg havde tænkt på det på for-

hånd. Men for lige at skifte spor:

Hvad skal kunst gøre for dig?- Gøre for mig?!

Ja, virke på dig? Eller hvad skal du få ud af atkigge på det?- Jeg kan godt lide når det ser godt ud, og er

med til at skabe en helhed i et rum, så det

spiller sammen med de øvrige ting.

Jamen man siger jo at kunst gerne skal bryde,så det ikke bare bliver kedelig dekoration?- Ja, men det er også det. At det netop bryder

er også med til at skabe et spil i et rum, og er

med til at få rummet til at udgøre en helhed.

God kunst er når man kan blive ved med atfinde nye dybder i det?- Ja, jeg kan godt lide at fordybe mig i det, og

blive ved med at finde nye ting i noget. Eller

hvis man står nogle stykker og kigger på et

maleri, og en så pludseligt finder noget nyt,

som man ikke selv havde set. Det er meget

sjovt.

Vi fortsætter rundt i udstillingen, hvor vi

først mødes af nogle skilderier, der måske er

lige store nok til at man kan have dem hæn-

gende hjemme i stuen. Forbi dem peger min

ledsager et billede ud:

- Jeg kan godt lide sådan noget computerlavet

kunst. Animationskunst. Hvad var det vi fandt

sidst… Jo, kikkerten der er i virkeligheden en

ølflaske, og fuglene og menneskerne går på en

måde ud i et, forklarer Lucena.

Billedet er skabt af Peter Holst Henckel i

2006 og hedder 'Explaining Distance to a

Child'. Den samlede billedserie bærer titlen

'Explaining ... to a Child', fortæller Christiane

Finsen mig senere på dagen.

BYENS PERSONLIGHEDER: JERRY LUCENA

24 *ESPRESSO 08

- fortsat fra side 23Lucena, og holder en lille kunstpause, før klichéen kommer:

- Jeg har altid gået ind for at lade fødderne tale, i stedet for at råbe.

Det synes jeg en spiller som Michael Laudrup er et fremragende

eksempel på. Der er nogle der har behov for at råbe og skrige, for at

de føler at de er med i en kamp. Men dem er der også brug for, og

man er heldigvis forskellige på sådan et hold.

Hvordan er det at blive betegnet som den "anonyme arbejdsmand"?- Jae… det er jo desværre lidt ærgerligt. Som regel lægger man jo mest

mærke til dem der scorer målene, og så kan man godt gå hen og blive

lidt anonym, selvom man alligevel kan have stor betydning for holdet.

Men efterhånden som man har spillet mange kampe, så ved de fleste

hvem man er. Ind imellem kan man da godt irritere sig en smule over

at have gjort mere og lavet bedre ting, men alligevel er det nogle

andre der bliver lagt mærke til. Men sådan er den sport her, og man

ved at det ikke er de samme ting man lægger mærke til uden for

banen, som inden for, fortæller Lucena, der har spillet over 240 kampe

i den blå/hvide Esbjerg-trøje.

Derudover er det blevet til to optrædener på ligalandsholdet, og to

på U/21-landsholdet, siden han en forårsdag i 1999 fik sin førsteholds-

debut imod Brønshøj. For øvrigt i en sæson der endte med oprykning

for esbjergenserne.

Men det er vel tit medierne der bestemmer hvem der skal haveopmærksomheden?- Ja, medierne kigger efter mål, og sådan er det. Det ved man efter-

hånden. Jeg synes ikke at de altid er lige gode til at bedømme kampe-

ne. Sådan er det jo når der er så mange forskellige medier og aviser

der skal vurdere kampene, og den ene har tit en holdning i øst, og den

anden i en hel anden retning. Det synes jeg er lidt sjovt, at de kan tage

så meget fejl af hinanden nogle gange. Nogle gange kan vi godt sidde

og grine lidt over det, og tænke om det mon er en helt anden kamp

han har set, eller hvad det er. Men jeg tror også det er svært for jour-

nalister. De skal jo have en neutral rolle, men det er sgu' ikke altid let

hvis man har en forkærlighed for nogle hold, eller nogle enkelte spille-

re. Så kan det være svært at give en dårlig karakter. Jeg ville i hvert

fald nødigt være den der skulle stå og give karakterer til alle SAS-liga-

spillere hver uge, fortæller Lucena, og fortsætter:

- Journalisten ved jo heller ikke altid hvad han skal lægge mærke til.

Man kan godt udfylde trænerens rolle, og få et 13-tal af ham, men så

kun få et sekstal af journalisten, men heldigvis er det jo den fra træne-

ren der gælder.

Har du været træt af at svare på spørgsmål omkring din fremtid?- Hmm… Ikke træt. Men på et tidspunkt følte jeg at jeg var nede i en

bølgedal, og faktisk havde haft det sådan længe. Da tænkte jeg om det

var derfor, og fordi jeg havde snakket for meget om at jeg skulle væk, i

stedet for at fokusere på det der skete på banen. Det har jeg overvejet

lidt, men jeg har aldrig været træt af det som sådan. Kun hvis de rin-

ger uge efter uge med det samme spørgsmål, og svaret er det samme.

Så kan man godt blive træt af det, men sådan er det jo. Der er jo

mange der spørger om det samme, men de er da heldigvis blevet

bedre til at kopiere citater fra hinanden, så man ikke altid skal svare

det samme til dem alle sammen, forklarer Lucena i det vi bliver vi

afbrudt af de to fotografer, der er klar til fotosessionen.*

250 stk visitkort:

348,-Efterfølgende 250 stk: 168,-*

*Priserne er inkl. alt, ingen skjulte gebyrer eller leveringsomkostninger. Intet krav om at efterfølgende250 stk skal ikke være magen til første 250 stk. Alle priser er excl. moms.

Hvad er det med priserne på tryksager? Det er det eneste produkt hvorden teknologiske revilution, endnu ikke er smittet af på priserne. Alt formange trykkerier kaster stadig om sig med begreber som klichéer, tryk-film og lignende der hører en svunden fortid til. Alt sammen for atopretholde en overbevisning hos forbrugeren om, at brevpapir, konvo-lutter og visitkort er noget farligt dyrt noget.

Men helt ærligt, hos Mocha Media mener vi at priserne skal afspejle dereelle omkostninger, hvilket også er grunden til at vi tilbyder nogle afmarkedets bedste priser, på langt de fleste basis-tryksager.

Vi trykker ikke selv, men kender markedet og ved hvem vi skal ringe tilmed netop dit produkt. For det trykkeri der er bedst til visitkort, er ikkenødvendigvis det der er bedst til brevpapir. Og netop fordi vi formidler tryksager for mange kunder, kan vi opnå rabatter der kommer jeres virksomhed til gode.

Læs mere på www.mochamedia.dk

Pris

ekse

mpl

er:

200

0 a

rk b

revp

apir

: 995

,- el

ler

100

0 s

tk v

isitk

ort

med

4 fa

rver

på

begg

e si

der:

665

,-A

lle o

rdre

r er

ude

n le

veri

ngso

mko

stni

ng o

g til

lægg

es 6

0,-

i eks

pedi

tion,

med

min

dre

ande

t op

lyse

s.A

lle p

rise

r er

exc

l. m

oms.

Mocha Media // Peder Skrams Gade 11, 1 // 6700 Esbjerg // mail@mochamedia.dk // 60 88 44 33 // 60 88 66 33

*

26 *ESPRESSO 08

BYENS STAND-UUP: UFFE HOLM

Vi kender ham nok mest som den meget

bramfrie, sjofle drengerøv, som leverer 100 %

hardcore stand-up uden alvorlige budskaber

og moralprædikener. Dette har i hvert fald

været kendetegnende for Uffe Holms to første

one-man-comedyshows, hvor hans jokes har

taget udgangspunkt i forholdet mellem de to

køn, og alt hvad der ligger her imellem.

Motivationen og inspirationen til det nye show,

derimod, er ifølge den 30-årige stand-up'er en

indre trang til at åbne op og fortælle noget,

der ligger ham på sinde:

- Idéen med showet er at bevæge mig lidt væk

fra det, jeg tidligere har lavet. Jeg vil gerne

prøve noget andet, og det er sgu' noget andet

nu. Det nye er faktisk noget, jeg har på hjer-

tet, hvor det før har været stand-up, hvor jeg

bare har fortalt nogle jokes. Men det er også i

håb om at få nogle ældre mennesker ind at se

mine shows. Det kunne være meget sjovt at få

nogen på omkring 40 år ind at se dem, så

gennemsnitsalderen ikke stopper ved 30-35 år.

Jeg tror virkelig, at de lidt ældre ville kunne

nikke genkendende til de ting, jeg vil fortælle

om, siger Uffe Holm.

Nutidens ungeSom titlen på Uffe Holms nye show kraftigt

antyder, er han kommet til et tidspunkt i tilvæ-

relsen, hvor han har brug for at se tilbage på

sin egen ungdom, og i denne forbindelse

benytter han lejligheden til at perspektivere til

nutidens unge. Og det er ikke uden en vis form

for jalousi:

- Jeg har gjort mig en masse tanker om, hvor-

dan det var at være ung, da jeg voksede op.

Og i den forbindelse vil jeg gerne sige, at jeg

fandeme godt gad være teenager i dag. Og det

tror jeg også, nogle af de gamle forældre

kunne tænke sig. Jeg tror, at der er mange,

som går og føler sig lidt snydt, for unge i dag

har det bare noget federe. De har >>>

Var der godt nok ikke sporvogne, dersagde ding dang, men stand-up-komi-keren Uffe Holm mener alligevel, atder er sket noget, siden han var enpurung knægt. Resultat: Et nyt showmed titlen 'Uffe Holms Flashback'.

TEKST: MORTEN BRODDE FOTO: PRESSEFOTO

Dengangda han varlille

BYENS STAND-UUP: UFFE HOLM

-forsat fra side 25mobiltelefoner, iPods og PlayStations. Hvis vi var heldige havde vi en

walkman på størrelse med en madkasse, som oven i købet kun kunne

spole fremad. Dengang kørte vi rundt på Puch Maxier med pedaler. I

dag har de unge scootere med el-starter. Og så havde vi kæmpe foto-

grafiapparater med en stor blitz på, hvor de unge i dag blot har en

mobiltelefon, som de nemt kan tage et billede med. Det er jo en sinds-

syg udvikling, der har fundet sted, fortæller Uffe Holm.

Godt nok mener han, at nutidens unge har det væsentligt federe, end

da han selv var en ung knægt i Solrød. I hvert fald hvad angår den

materialistiske del af tilværelsen. Men fælles for det at være ung, lige-

gyldigt hvilken generation man tilhører, er, at man er sin egen herre.

Det er man til gengæld ikke som voksen:

- I min alder er man lige pludselig voksen og har et ansvar. Det har

man ikke rigtigt som ung. Nej, der er det egentligt meget nemt. Du

skal bare være i skolen i en seks timer, og så kan du smutte hjem ved

totiden og tage til fodbold, eller hvad du nu går til. Det er jo fedt.

Ordblind med talegaver Hvad, mange ikke ved, er, at Uffe Holm er delvist ordblind. Men selvom

det naturligvis påvirkede Uffe Holms skoletid, var det ikke direkte trau-

matisk for ham at være ordblind. Det stimulerede blot nogle andre

talenter. Nogle talenter, han i dag lever af:

- Ofte er ordblinde børn bedre til noget andet i forhold til andre børn,

og sådan var det også for mig. Jeg var ret god til at regne, og så fik jeg

helt vildt gode karakter i det mundtlige. Mange går kolde til mundtlige

eksamener, men det gjorde jeg ikke. Jeg begyndte bare at snakke.

Også selvom jeg ikke vidste meget om emnet. Jeg fik 11 i fysik uden at

forstå, hvad det drejede sig om. Jeg snakkede så meget, at lærerne

selv fortalte mig, hvad jeg skulle sige, og så gav jeg dem bare ret.

Uffe Holm beskriver sig selv som klassens sjove dreng, der havde

mere end svært ved at sidde stille på en stol og lytte til kedelig lær-

dom. Han savner ikke ligefrem sin skoletid:

- Jeg var den sjove, som lavede ballade. Jeg synes, det gik lidt lang-

somt engang imellem. Og mange pædagoger er jo ikke ligefrem kendte

for at være verdens sjoveste mennesker. Så jeg fik sgu' mange sedler

med hjem, hvor der stod, at Uffe ikke kunne sidde stille. Jeg kedede

mig rent ud sagt i skolen. Altså, jeg kunne da godt lide at være der,

men det sagde mig ikke noget. Og så var og er jeg jo halvt ordblind.

Det er jo bare ikke særligt spændende at høre om et eller andet, når

man ikke engang kan stave til det. Ærligt talt er det jo ikke særlig fedt

at gå i skole, selvom lærerne altid har prøvet at forklare os, hvor godt

vi har det i skolen, og hvor meget vi kommer til at savne den, når vi

kommer ud på arbejdsmarkedet. Men den var jeg ikke med på. Jeg

synes, det er meget, meget federe at have en månedsløn og ikke læng-

ere være bange for at få buksevand eller tæsk af de store, fastslår Uffe

Holm.

KonkurrencemenneskeSiden Uffe Holm i midten af halvfemserne for første gang greb mikro-

fonen og langede jokes ud over scenekanten, er det blevet til over

2.000 optrædener og 100.000 solgte dvd'er. Det er efterhånden mere

reglen and undtagelsen, at stand-up-komikere skifter spor i underhold-

ningsbranchen og prøver kræfter med tv, radio, film og teater. Uffe

Holm, som i dag er bosat i Holte med sin hustru, har på nær nogle få

gange holdt sig til den genre, han mestrer:

- Jeg elsker at lave stand-up. Det er det, som jeg er bedst til, og det

bliver jeg aldrig nogensinde træt af. Man kan hele tiden blive bedre. Og

når kollegaerne laver nogle nye ting, så vil man gerne enten lave

noget, som er ligeså fedt eller bedre endda, lyder det entusiastisk fra

Uffe Holm.

At han er et stort konkurrencemenneske, kommer også til udtryk i

hans passion for golf og poker, hvor han ynder at udfolde sig. Han

opfatter faktisk poker, golf og stand-up, som tre ting, der ligger meget

tæt op ad hinanden. Ifølge komikeren gælder det således for alle tre

ting, at der ikke er så mange regler for, hvordan man vil gøre tingene.

Det for tiden voldsomt populære pokerspil er Uffe Holms seneste pas-

sion, og selvom han ikke har vundet en turnering endnu, er han opti-

mistisk:

- Jeg begyndte at spille for tre år siden sådan seriøst. Jeg er ikke

Danmarksmester, men jeg er okay. Jeg spiller med i alle de store tur-

neringer i Danmark, og jeg skal nok vinde en turnering på et eller

andet tidspunkt. Jeg kommer tit galt af sted, fordi min spillestil er

meget løs, men mange gange når jeg at trække hornene til mig.*

>> Hvis vi var heldige

havde vi en walkman på

størrelse med en mad-

kasse, som oven i købet

kun kunne spole fremad.

*ESPRESSO 08 27

28 *ESPRESSO 08

BYENS MUSIK: THE DUBLINERS

Hvad The Beatles har været for populærmusik-

ken, er The Dubliners for folkemusikken. The

Dubliners er uden tvivl indbegrebet af irsk fol-

kemusik, når det er allerbedst. Ja, bandet og

genren bliver nærmest hinandens synonymer.

Om en håndfuld år når de irske folkemusikere

til en milepæl, som kun meget få bands får lov

at opleve - hvis de aldrende herrer da ellers

bliver ved så længe. For The Dubliners synger

på det 45. år og inden længe måske også på

sidste vers. Godt nok udtalte kvintettens dår-

ligt gående banjospiller Barney McKenna for

nogle år siden:

- Det er for sent at stoppe nu, hvilket senere

blev navnet på den nuværende og sidste års

turné.

Men på trods af den store grad af selvironi

må fysikken da sætte en grænse før eller

siden?

- Haha, hvis du havde stillet mig det spørgsmål

for tyve år siden, ville du have fået det samme

svar. Vi har ingen planer om at stoppe, og nu

kører vi jo på 45. år. Vi har altid taget et år ad

gangen og aldrig haft nogen langsigtede pla-

ner om, hvornår vi eventuelt ville stoppe. Det

er måske en del af hemmeligheden bag, at vi

stadig er sammen. Vi har heller aldrig presset

hinanden til at fortsætte, hvis én af os for

eksempel ikke længere har haft lysten til det.

På den måde har den enkeltes motivation og

engagement i gruppen hvilet på frihed, og det

tror jeg har betydet enormt meget. Et guld-

bryllup ligger kun fem år ude i horisonten, og

selvom det for tyve år siden ville have lydt

som en joke at snakke om det, så skal man

aldrig sige aldrig i dag, fortæller John

Sheahan, som spiller violin og tin whistle.

Han og Barney McKenna er de to eneste til-

bageværende medlemmer fra den oprindelige

besætning, der konkurrerede om topplacerin-

gerne på hitlisterne med blandt andet The

Beatles tilbage i tresserne og halvfjerdserne.

Wild RoverThe Dubliners har bestemt ikke ligget på den

lade side, hvad angår turnéliv og våde sager,

og det har sat sine spor i helbredet hos nogle

af medlemmerne. Derfor har bandet også

undervejs indlemmet nye folk og sagt farvel til

andre, som enten er gået bort eller frivilligt

har valgt at stoppe. Der går mange rygter om,

hvor hårdt et turnéliv de langskæggede irere

førte i starten af deres karriere. Så det inter-

essante spørgsmål er, hvor vildt livet egentligt

var dengang?

- Historierne om drikkeriet har nok været lidt

overdrevne, tror jeg. Jeg var nok den mest for-

Deres guldbryllup lurer i horisonten,og deres aktuelle turné bærer titlen'It's too late to stop now'. Tilmed måderes banjospiller på grund af dårligtbentøj løftes op på scenen, når de spil-ler.

TEKST: MORTEN BRODDE FOTO: CSB ISLAND

Irlands gråguld

BYENS MUSIK: THE DUBLINERS

nuftige af os alle sammen, for jeg drak sletikke de første par år. Dels

fordi jeg var én af dem, som havde chauffør-tjansen, og dels fordi jeg

stadig havde mit arbejde som elektriker de første par år. Alle de andre

havde kun musikken. Men der blev drukket heftigt i en periode, ingen

tvivl om det. Dog påvirkede det, på nær nogle få gange måske, ikke

vores optrædener. Vi holdt altid øje med hinanden, når vi drak, og på

den måde undgik vi, at nogen blev for fulde til at kunne gå på scenen

og spille. Det var en slags sikkerhedsforanstaltning, husker den 67-

årige folkemusiker og tilføjer:

- Jeg husker en sjov episode, hvor vi sad på en pub og drak efter en

koncert. Der var lige blevet givet en omgang, og jeg pressede på for at

få de andre til at drikke ud, så vi kunne komme hjemad. Men de sagde

bare, at vi lige skulle give en omgang tilbage, inden vi tog af sted.

Sådan fortsatte det et par timer. Så i al hemmelighed - troede jeg da -

gav jeg bartenderen fem pund for at få ham til at lukke baren efter

den næste runde. Og det blev næste runde og næste runde og næste

runde igen - baren var stadig åben. Da vi så endelig sad i bussen på vej

hjem, fortalte jeg Ronnie (Ronnie Drew - tidligere medlem af The

Dubliners, red.) om mit mislykkede nummer, hvortil han svarede: 'Jeg

havde luret dig, så jeg stak bartenderen 10 pund for at holde baren

åben!'

Fra en fjern planetHistorien om The Dubliners, som på imponerende vis lever i bedste

velgående - sådan da - startede tilbage i 1962 på O'Donoghue's Pub i

hovedstaden Dublin. Dengang hed bandet 'The Ronnie Drew Folk

Group', og der skulle gå nogle år og et par udskiftninger, inden folke-

musikerne Ronnie Drew, Barney McKenna, John Sheahan, Ciarán

Bourke og Luke Kelly under navnet The Dubliners for alvor gjorde

omverdenen opmærksom på deres talenter. De fem irere fik nærmest

ved en tilfældighed deres første hit med sangen 'Seven Drunken

Nights', som for øvrigt blev indspillet i første forsøg. En lokal pirat-

radio uden officiel frekvens begyndte at spille sangen på lige fod med

sange af The Beatles, the Mamas and the Papas, Kinks og Jimi Hendrix,

og snart blev The Dubliners til et verdenskendt band, der hurtigt strøg

til tops på hitlisterne og solgte lp'er til den helt store guldmedalje. Den

anerkendte britiske musikjournalist Colin Irwin beskrev i tidernes mor-

gen de irske folkemusikere som de mest usandsynlige og mærkværdi-

ge popstjerner i solsystemet.

Det kræver en forklaring...

- Vi så sgu' nok lidt mærkelige ud med sangen 'Seven Drunken Nights'

sammenlignet med de andre i toppen af poppen på det tidspunkt.

Vores musik var meget anderledes, end alt andet man lyttede meget til

i den periode. Det var jo ikke engang pop, men folkemusik. Men på en

eller anden måde tiltrak det alligevel opmærksomhed fra både publi-

kum og folkene bag hitlisterne, selvom folk egentlig ikke vidste, hvad

de skulle synes om os. Det var måske en del af grunden til vores suc-

ces dengang, forklarer John Sheahan.

Fra Irland til FanøThe Dubliners har i mange år haft et godt forhold til de danske fans,

hvilket kommer til udtryk år efter år, når irernes verdensturné slår et

stort smut forbi Danmark. Hvad er det ved os danskere, der er så spe-

cielt? Er det fordi, vi drikker lige så meget som jer irere?

- Haha. Tjah, I er meget entusiastiske og nærværende. Vi bliver modta-

get godt overalt, hvor vi kommer, men der er noget specielt - et meget

personligt nærvær ved det danske publikum, som vi ikke oplever andre

steder. Danske fans kender mange af vores sange og er ikke blege for

at synge med, når vi når kordelen i sangene. Dermed opstår der altid

en hyggelig og afslappet atmosfære under koncerterne. Det er lidt

svært at præcisere nærmere, men der er et eller andet ved jer danske-

re, siger John Sheahan.

I forlængelse af det nære forhold mellem The Dubliners og det dan-

ske publikum forekommer det naturligt, men alligevel også helt unikt,

at der på Fanø for nogle år tilbage opstod en speciel tradition, som

siden er blevet holdt ved lige. Man kan vel kalde det for en slags lukket

irsk folkemusisk jam, hvor lokale musikere med forkærlighed for irsk

folkemusik sludrer, spiller og skåler med folkemusikkens godfather -

The Dubliners. Der er stor kamp om pladserne i dette jævnligt tilbage-

vendende transnationale musikmekka på den lille ø vest for Esbjerg,

men hvordan opstod traditionen egentligt?

- Første gang vi var på Fanø, var tilfældigvis på en fridag efter en kon-

cert i Esbjerg, og vi syntes virkelig godt om øen. Vi var ude at spise på

en fantastisk restaurant med vores tour-manager Carsten Svoldgaard,

som behandlede os rigtig godt, og efterfølgende gik vi hen på en lokal

pub, hvor nogle lokale musikere spillede op til dans. Det udviklede sig

til en herlig fest og fridag for os, så dagen efter bad vi Carsten om at

huske at rydde kalenderen dagen efter koncerten det kommende år, så

vi kunne gentage succesen. Siden har det udviklet sig til at blive et fast

indslag på turnéen ligesom alle de andre koncerter, vi giver, fortæller

John Sheahan.

Fortrøstningsfuld fremtid for folkemusikkenFolkemusikken er mere populær end nogensinde i Danmark - også

blandt det yngre publikum. Det gælder naturligvis også den irske del

af genren. Så her på falderebet ville det være spændende at høre,

hvordan en af irsk folkemusiks største og mest indflydelsesrige per-

sonligheder vurderer denne musikgenres fremtid?

- Her i Irland er der en stærk talentmasse inden for folkemusikken.

Nogle gange bliver jeg helt forbløffet over at se de unge spille nogle

ting, som jeg ville have svært ved at udføre og måske slet ikke ville

kunne spille. Så selvom det måske lyder mærkeligt, ser jeg fremtiden

for folkemusikken som værende sikker. Jeg tror også, at unge, som er

vokset op med disko og synthesizere, en gang imellem bliver lidt træt-

te af den slags musik og i stedet søger folkemusikkens ærlighed og ori-

ginalitet. Det hører jeg i hvert fald ofte, når jeg snakker med det yngre

publikum til vores koncerter, afslutter John Sheahan.*

*ESPRESSO 08 29

30 *ESPRESSO 08

BYENS MUSIK: ROCAZINO

Ridder Lykke? Ja, Lykke ridder. Om de mange

tusinde koncertgæster alle er lykkeriddere i

nogen forstand, eller om de bare søger et lyk-

keligt øjeblik i nostalgiens tegn, skal vi lade

være usagt. Sikkert er det dog, at Rocazino for

andet år i træk gæster Esbjerg Rock-Festival,

der ligeledes for anden gang i træk er dedike-

ret musik fra forrige årti.

- Vi glæder os! Hvis du uafhængigt ringer

rundt og spørger medlemmerne i gruppen, så

tror jeg at de alle sammen vil pege på koncer-

ten i Esbjerg sidste år som den bedste, siger

Jesper Winge Leisner fra Rocazino, da

*Espresso - Byens Magasin spørger ham om

han ser frem til dette års udgave af festivalen.

Og det gør han. Sidste år blev en kæmpe-

succes for Rocazino, der gendanner sig til spe-

cielle lejligheder:

- Det var helt vildt. Folk var ellevilde, det var

faktisk fantastisk og meget overvældende.

Meget overvældende! Vi var meget overraske-

de over at folk kunne huske numrene så godt,

fortæller Jesper Winge, der i hvert fald selv

betegner koncerten i Esbjerg, som den bedste

sidste år.

Netop at alle de optrædende navne hører til

i et bestemt årti, og at man tilegner hele festi-

valen til et bestemt tiår, er netop nøglen til at

tingene går op i en højere enhed, tror Jesper

Winge:

- Lige præcis i sådan et forum kender alle

musikken, og alle kan lide den. Alle er i godt

humør og synger med. Og der var jo folk i alle

aldre. Vi fik optaget noget af vores koncert på

video, og da vi så det bagefter kunne vi ikke

høre os selv, fordi folk overdøvede os fuld-

stændigt, fortæller Jesper Winge om årets

store festivaloplevelse.

Han er heller ikke bleg for at udtale sig om

sin begejstring for initiativet omkring en deci-

deret firserfestival:

- Hvis man igen formår at få så mange menne-

sker til festivalen, og de får samme store ople-

velse som sidste år, så synes jeg det er genialt.

Tit og ofte kommer man jo til en festival, kun

på grund af to eller tre bands, men til denne

festival er sandsynligheden større for at man

kan lide det hele. Det er med til at gøre det til

en kæmpe fest, fortæller Winge Leisner, og

fortsætter:

I midten af juni er det tid til at følgeop på sidste års succes, med en festi-val tilegnet musik fra firserne. JesperWinge Leisner fra Rocazino glæder sigtil et gensyn med det fantastiskeesbjergensiske publikum - og de godehotdogs på bagsceneområdet!

TEKST: FJODOR PEDERSEN FOTO: PRESSEFOTO

Firsernestår fordøren

BYENS MUSIK: ROCAZINO

- Det er ikke længere væk end at man kan huske det, og det er ikke så

langt væk at det er gammeldags, så sådan en firserfestival det er

noget der fungerer. I hvert fald ovre hos jer.

Eneste gengangerRocazino er eneste genganger fra sidste år, og er selvsagt meget glade

for igen i år at få lov til at optræde til 'A day in the 80's', som festiva-

len så rettelig hedder. Bandet spiller omtrent 20-30 jobs årligt, som

Jesper Winge Leisner betegner som "lykkelige åndehuller":

- Det er ligesom at blive børn igen, når vi mødes. Vi hygger os, og er

gode venner, så det er sjovt at være ude at spille med Rocazino. Vi

øver os, og knokler med, men det er sjovt, og det skal det også være

for dem der giver penge for at komme og høre det.

Men kan vi forvente at høre nyt fra Rocazino?

- Nej, det tror jeg ikke. Der er mange der spørger os, og mange der

trykker os på maven for det, men det tror jeg altså ikke at man skal

regne med. Vi har i hvert fald sagt blankt nej indtil videre. Man skal jo

aldrig sige aldrig, men alligevel… Der skulle noget helt specielt til, og

her er det ikke penge jeg taler om. Men et helt specielt projekt, som

nogen ville have os til at lave musik til, som vi ikke kunne sige nej til.

Men hvad det kunne være, ved jeg ikke, fortæller Winge, og siger gri-

nende:

- Vi tager bare nogle af de gamle sange frem, som folk ikke kender så

godt, så kan det være de tror at de er nye!

Men skriver sangene ikke sig selv alligevel?

- Jo, det synes man jo altid at de har gjort når man er færdig med

dem. Det gør de jo også på en eller anden sjov måde… Jo, det gjorde

de faktisk, det er meget rigtigt… Hvorfor spørger du sådan, skriver du

selv musik?

- Jaeh, naeh… det er vist højest på amatørplan…!

- Jamen det er det jo alt sammen. Det var det vi lavede jo også, og så

var der jo lige pludseligt en masse der kunne lide det. Men det er nem-

lig meget rigtigt, det der begreb med at sangene skriver sig selv. Det

er der ikke ret mange der tænker over. Men det der kommer af sig

selv… det er det bedste af det hele. Det man knokler for meget med,

det dur ikke. Men det kunne da måske være sjovt at skrive nogle nye

sange til Ulla, for jeg synes jo at hun synger så skønt, men jeg tror nu

ikke det sker.

NostalgiorkesterNår man ikke længere har ambitioner om at være aktuelle med nye

sange og albums, hvor længe kan man så blive ved med at leve som et

rent "nostalgiorkester"?

- Vi kan jo mærke at vi har et stort publikum, og så længe vi begræn-

ser antallet af koncerter om året, så tror jeg da at vi har lang levetid

endnu. Vi vil heller ikke spille flere jobs om året, for vi har jo hver især

gang i ting ved siden af, og samtidigt vil vi gerne gøre det ordentligt

når vi gør det, så der går også tid med at øve og så videre, fortæller

Jesper Winge Leisner.

Siden sidst i firserne har bandet ligget stille, helt frem til forrige år,

hvor bandet sagde ja til at spille tre koncerter i Horsens i forbindelse

med premieren på 'Den eneste ene'. Da fik gruppen blod på tanden, og

spillede sidste år 20 koncerter med stor succes.

Da gruppen sidste år inden koncerten til 'A day in the 80's' konstate-

rede at de skulle på scenen efter ingen ringere end Kim Wilde, tænkte

de, ifølge Leisner:

- Nej, hold da… det går da aldrig, hvorfor i alverden er det programsat

sådan? Og da Kim Wilde så sluttede, og folk forsvandt, da var vi altså

ikke mange sure sild værd. Men vi gik på scenen, og efter nogle minut-

ter opdagede vi så at folk kom stormende tilbage foran scenen, og

begyndte at synge med, og ja, så endte det jo helt fantastisk alligevel,

husker Winge Leisner.

Udover forhåbentligt at blive båret frem af publikum endnu engang,

er der også noget Jesper Winge Leisner glæder sig til:

- De havde nogle super gode hotdogs nede i bagsceneområdet. De var

virkeligt gode!

Hits i venteUdover Rocazino vil tilhørerne i Vognsbølparken kunne se eller gense

flere store navne, man primært forbinder med 1980'erne. Ikke mindst

Nena, der med al sandsynlighed medbringer sine berømte 99 luftballo-

ner på dagen. Arrangørerne har i mange år drømt om at præsentere

den tyske verdensstjerne, Nena, der udover '99 Luftballons' havde en

lang række andre hits i firserne. Langt om længe er det lykkedes.

Med Cæcilie Nordby og Nina Forsberg i front, stod bandet One Two

herhjemme bag en stribe af firsernes absolut største hits. Bandet er

egentligt opløst, men samles til særlige lejligheder - og det må man jo

tilstå at landets eneste firserfestival er. Sange som 'Hvide løgne' og

'Midt i en drøm' vil forventeligt blive fremført fra 'Neonscenen' denne

dag i Vognsbølparken.

Om nogen er Alphaville garant for flot elektronisk popmusik, med

sange som 'Big in Japan' og deres helt store hit 'Forever Young'.*

*ESPRESSO 08 31

>> Det er ligesom at

blive børn igen, når vi

mødes. Vi hygger os, og

er gode venner, så det

er sjovt at være ude at

spille med Rocazino.

BYENS FILM: SPIDER-MAN 3

32 *ESPRESSO 08

På privatfronten har hans alias, Peter Parker,

også fundet sig til rette. Det går godt med stu-

dierne, med jobbet som fotograf, med tante

May og ikke mindst med Mary Jane Watson.

Hun ved nu, at Peter Parker og Spider-Man er

en og samme person - og elsker ham. Det er

vel succes nok til at gøre enhver lidt overmo-

dig…

Problemet ville næppe være så stort, hvis ikke

Spider-Man var kommet i kontakt med en

symbiot fra rummet. Dette væsen knytter sig

til Spider-Man, bliver et med Spider-Man og

forøger hans evner og styrke. Men det åbner

også sluserne til de følelser, som Peter Parker

ellers havde lært at kontrollere - magtglæde,

hævngerrighed…

Spider-Man forvandler sig fra sit kendte røde

og blå jeg til en sort edderkop. Styrken i den

nye dragt er kærkommen, da Sandman dukker

op på scenen. Denne superskurk er identisk

med smågangsteren Flint Marko, der var

ansvarlig for drabet på Peters onkel. Så

Spider-Man har mere end en grund til at gøre

det af med ham.

Men forvandlingen af Spider-Man - og af Peter

Parker - går ikke ubemærket hen. Mary Jane

vender sig fra ham og genoptager sit forhold

til Harry Osborn, Peters gamle ven. Harry er

den eneste ud over Mary Jane, der kender

hans hemmelighed. Han er også overbevist

om, at Spider-Man var skyld i hans fars død.

Og snart træder han ind i sin fars gamle rolle

som den djævelske Green Goblin!

Peter Parker/Spider-Man er på alle måder i

krise. Han har fået knust sig hjerte og er omgi-

vet af fjender til alle sider. Selv som fotograf

er hans position truet af Eddie Brock, der for-

søger at overgå Parker, når det gælder bille-

der af Spider-Man. Men sværest er hans kamp

med de kræfter, som den sorte Spider-Man

slipper løs i ham. Da det endelig lykkes ham at

frigøre sig for symbioten, har den suget

mange af hans karakteristika til sig og videre-

giver dem til sin næste vært… ingen anden

end Eddie Brock, der forvandler sig til Venom.

Udtrykket, at være sin egen værste fjende, får

helt ny betydning nu.

Premiere i BioCity Esbjerg den 3. maj

Spider-Man viser sig som sin egenværste fjende i Spider-Man 3. Egentliggår alting glat efter de tidligere sejreover almindelige skurke og superskur-ke. Spider-Man får god presse og erpopulær blandt folk, der ser ham somderes beskytter. Men...

SpidermanmodSpiderman

TEKST: ANDERS AGER FOTO: BUENA VISTA INT.

BYENS LIV: 60’ER FESTIVAL

*ESPRESSO 08 33

60’er festivalEsbjerg 60’er Festival er gennem årerne blevet en fast tradition formange esbjergensere. Teltet, øllet, stemningen og musikken har giveten unik blanding af skønne tømmermænd dagen efter. Siden sidst90’erne har det været ‘de voksnes festival’ – og det er det stadig!Mere end 2000 har købt billet til dettes års festival, der kører nu på22. år: - Det ligner den gode fest vi kender, siger Erik Hansen, formandfor IF92: - Det er meget positivt, at vi efter så mange år stadig kansamle så mange mennesker til en nostalgifestival.

Musikken er naturligvis omdrejningspunktet for en musikfestival - og iår med masser af syng-med-sange: Tonight, Juke Box Jive, I Can Do It,Gimme some lovin’, Keep on Running, Ferry Cross The Mersey, How DoYou Do It, You’ll Never Walk Alone, Ulven Peter, Helt IgennemRespektabel, Belinda, Oh What A Kiss og masser af andre sange fraThe Beatles, Elvis, Kinks og alle de andre 60’er navne.

Specielt glæder ægte pigtrådsfans sig til Spencer Davis Group, dergæster Danmark for første gang i nyere tid. Bandet der bragte den bri-tiske rock’n’roll til Amerika med sange som Gimme Some Lovin’ ogKeep on Running. Spencer Davis har turneret alt fra Rolling Stones ogBeatles til Bruce Springsteen. Den 12. Maj er han i Esbjerg.Gerry And The Pacemakers er et glædeligt gensyn med en personlig-hed, som tilskrives Liverpools kendingsmelodi… You’ll Never WalkAlone, der altid synges på Anfield Road. Mange husker måske GerryMarsdens musical om Liverpool, der også kørte i Esbjerg. Nu er Gerrytilbage med alle hans hits og lyden af Liverpool.Den 12. maj sættes teltstængerne i igen på Festivalpladsen, Gl.Vardevej og billetsalget er i fuld gang.Festivalpladsen, Gl. Vardevej, lørdag den 12. maj kl. 21.00

BYENS LIV: TOBAKSKULLER + BLUESKABYSSEN

FOTO

: SUN

E BORG

Tobakskuller 2007For femte år i træk byder Tobakken i maj og juni på Esbjerg-revyen

'Tobakskuller'. År for år er lokalrevyen blevet et større og større til-

løbsstykke; således spilles der i år hele 21 forestillinger. I år er Jeanne

Boel tilbage efter et års 'pause' fra Tobakskulder-holdet. Hun står altså

atter på scenen i Esbjerg. Samtidig er der også gensyn med

Tobakskuller-veteranerne Jacob Morild og Leif Fabricus, der begge har

været med siden 2003, og som det nye ansigt i Esbjerg får vi Christian

Damsgaard at se i den mere og mere populære Esbjerg-revy.

Kapelmester Nicolai Majland og hans revyorkester er også på plads

med svingende rytmer. Netop musikaliteten er blevet ét af

Tobakskullers ‘varemærker’, og vil da også være kendetegnende for

reyven i 2007.

I 2006 blev der sat publikumsrekord med ca. 7000 besøgende - en

rekord man håber at slå i 2007. Som et nyt tiltag er programmet udvi-

det med to forestillinger søndag eftermiddag med kaffe og kagebord,

og derudover spilles revyen tirsdage, onsdage, torsdage, fredage og

lørdage ganske som tidligere år.

Endnu engang bydes publikum altså velkommen til en aktuel, satirisk,

morsom og velsvingende revy. Revyen er i år instrueret af Flemming

Jensen, og ifølge revyens kvindelige skuespiller, Jeanne Boel, er der

garanti for både tossestreger og saglighed, pakket godt og grundigt

ind i velkendt satirisk gavepapir.

Om det er svært at være ene "høne i reden" siger Jeanne Boel:

- Nej, det synes jeg ikke. Man kan sige i vores fag er der stor ligevægts-

forhold imellem mænd og kvinder. Vi er skuespillere alle sammen, og

skal spille revy. På den måde er der ikke den store forskel, så det er

meget nemt.

Den fem mand store trup begyndte forberedelserne til årets revy i

midten af april, og eftersigende er manuskripterne mindst lige så aktu-

elle, skarpe og morsomme som de har været de foregående år.Tobakken fra onsdag den 23. maj kl. 20.00 til lørdag den 16. juni kl. 20.00

Blueskabyssen- Vi anser ikke os selv som et jam-band. Vi lancerer os som et blues-

band, men vi spiller ikke kun traditinel blues, og derfor synes jeg, at vi

bevæger os væk fra andre bluesbands. Ordene tilhører Martin Neuber,

frontfigur i det Esbjergbaserede Blueskabyssen, tidligere kendt som

Senor Martins Blues Kabys. Blueskabyssen er en skøn blanding af auto-

didakte og konservatorie-uddannede musikere, en sjælden konstella-

tion, da broderparten af bands i dag er enten/eller. Og hvordan funge-

rer det så: - Begge parter har givet hinanden en masse, og det er fasci-

nerende. Da vi startede var der ikke nogen af os der var konservatorie-

musikere. Det var i gymnasietiden, og dengang var Karsten Garner og

jeg nok bedre musikere end de andre. Sådan er det ikke i dag. Da de

startede på konservatoriet, overhalede de os indenom, kommer det fra

Martin Neuber, der også fortæller lidt om bandets ambitioner:

- Orkestre med store ambitioner har ikke just en fordel i mine øjne.

Ambitioner skal der til, men for store ambitioner kan hurtigt blive en

last, fordi man pludselig begynder at forvente noget af hinanden.

Vores ambition er at komme ud at spille. Hele ideen med Kabyssen er

at have det sjovt. Vi gik på gymnasiet og lavede bands for at have det

sjovt sammen, og det e stadig vores drivkraft i dag. Jeg har truffet et

valg om ikke at være ekstremt ambitiøs, jeg har ikke en altoverskyg-

gende lyst til at blive set på tv eller sælge en million plader længere,

og jeg har indset at talentet ikke rækker til det. Men jeg kan ikke lade

være med at spille musik, ligesom nogle ikke kan lade være med at

spille fodbold. Jeg synes det er dejligt at stå på en scene og få respons

fra mennesker. Jeg elsker de momenter man kan have musikalsk med

hinanden, der hvor hele bandet lige rammer samme 'feeling' i et num-

mer, det er helt fantastisk. Det er ligeså godt for mig at spille musik,

som det ville være hvis jeg var direktør for et stort firma, og kørte

rundt i en Mercedes.

Blueskabyssen optræder efterhånden sjældnere og sjældnere, men det

er dog en fast tradition at bandet spiller i henholdsvis Ribe og Esbjerg i

midten af maj hvert år. Med efterhånden ti år på bagen, er

Blueskabyssen en sammentømret enhed, der er garant for god og læk-

ker musik. Ambitiøse eller ej.Industrien, torsdag den 11. maj kl. 22.00

34 *ESPRESSO 08

Michael Falch & Boat Man LoveMednomineringer til både Danish Music Awards i og musikkritikerpri-

sen Steppeulven i bagagen tager Michael Falch nu sigte mod somme-

ren 2007, der bliver rammen om anden etape af hans succesombruste

rock-renæssance. Med fundet af de unge musikalske åndsfæller i orke-

stret Boat Man Love har Falch samtidig genfundet modet til at gå nye

veje og ikke mindst glæden ved at kanalisere mange års erfaringer -

både fra det private og fra det professionelle liv - ud over scenekanten.

Falchs genfødsel som rocksanger med sit nye band og med albummet

‘Falder du nu’ stadfæster med al ønskelig tydelighed, at rock snarere

er en tilstand end et spørgsmål om alder. Reaktionerne på power-kon-

stellationen Falch med bandet Boat Man Love er da også kommet til

udtryk i ganske utvetydige og rosende vendinger, heriblandt en række

6-stjernede anmeldelser af holdets livekoncerter og uforbeholdne lov-

prisninger fra såvel kollegaer som musikbranchen i det hele taget.

At ’den virkelige verden’ sætter sine spor, understreges ikke blot af

furerne i den ellers toptrimmede og revitaliserede Falchs karakteristi-

ske ansigtstræk, men inkarneres i lige så høj grad i det musikalske

udtryk, som hans nye krasse tekster også bærer vidnesbyrd om.

Torben Billes omdiskuterede biografi ‘Ud af mørket’ om fænomenet

Falch er da også en beretning om, at det langt fra er omkostningsfrit

at holde fast i retten til at blive voksen og lære af sine erfaringer i en

ungdomsfikseret musikbranche. Og der lægges bestemt ikke fingre

*ESPRESSO 08 35

BYENS LIV: MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE

imellem, når Falch i bogen selv klipper glansbilleder i stykker og refe-

rerer fra livets skyggesider.

At der i det hele taget skrives en diger biografi om en dansk rockkunst-

ner vidner samtidig om, at der her er tale om en kulturpersonlighed af

en vis kaliber. Falch kan da også om nogen fremvise et omfattende

generalieblad: Fra vred ung rocksanger over teenageidol og skuespiller

til forfatter og storbypoet frem til de seneste fem års asketiske livsstil,

der har banet vejen for hans markante tilbagevenden som pladekunst-

ner, soloartist og rocksanger.

Netop den kompromisløse insisteren på ærlighed og radikal åbenhed

er blandt de bærende dyder, der efterhånden er blevet Falchs vare-

mærke. Samtidig har modet til at konfrontere de indre dæmoner

affødt en fornyet respekt, der gør, at rockpublikummet igen spidser

øren for at høre, hvad Falch har på hjerte. Michael Falch er i disse år

blevet personificeringen af den etablerede entertainer, som ikke læng-

ere bare spiller sikkert og fader væk, men brænder igennem i fornyet

risikovillighed. Tobakken fredag den 4. maj kl. 21.00

FOTO

: SKAN

DIN

AVIA

N

36 *ESPRESSO 08

BYENS LIV: NORDSTRØM + MOI CAPRICE

Moi Caprice + NordstrømBegge bands var nomineret i det for nyligt afholdte DMA ellerDanish Music Awards, - Moi Caprice i kategorierne ‘Årets Band’ og‘Årets Bedste Rockalbum’ og Nordstrøm i kategorien ‘Årets DanskeHit’.

Moi Caprice blev nomineret for albummet ‘The Art Of KissingProperly’, bandets 3. album og et album som blev ledsaget af enveritabel stjerneregn fra de danske anmeldere, der fremhævedealbummet som en af årets bedste udgivelser. Albummet fjerner sigen smule fra den kølige synth-orienterede lyd på forgængeren ‘YouCant Say No Forever’ mod en mere organisk, håndspillet lyd.Udover DMA nomineringerne modtog dette album ligeledes 4nomineringer til Årets Steppeulv.

Debutanterne i bandet Nordstrøm har siden udgivelsen af bandets1. single ‘Berlin’ i maj 2006, oplevet en succes som er de færrestenye bands forundt. Som de fleste nok husker blev ‘Berlin’ råspilletpå stort set alle landets radiokanaler, og nåede endog med i rekla-merne for teleselskabet ‘3’

Troels Holdt og Lars Malm hedder de to gutter i elektropop duoender med albummet ‘Dagdrømmer’, allerede er ved at være et etab-leret navn med både optræden på sidste års Spot- og Roskildefestival og altså en DMA nominering for årets hit! Hvad kan detikke blive til? Tobakken, torsdag den 3. maj kl. 21.00

FOTO

: WW

W.N

ORD

STROM

USIK.D

K

(der

tage

s fo

rbeh

old

for æ

ndrin

ger)

Blue Water Arena byder på fodbold i topklasseSøndag den 6. maj kl. 15.00EfB-Randers FC Søndag den 13. maj kl. 15.00EfB-Viborg FFPinsesøndag den 27. maj kl. 15.00EfB-FCMFølg med på www.efb.dkBesøg EfB Shoppen på shoppen.efb.dk

Maj:Maj:

BYENS LIV: CASPER OG DE VENLIGE VENNER + NATASJA AND THE RAGGA PACK

Casper og de Venlige Venner spiller glade og børnevenlige

sange for børn og barnlige sjæle i alle aldre. Orkestrets mål er udbre-

delse af den gode karma, dyrkelse og styrkelse af det universelle

infantilunivers samt vækkelse af voksenverdenens barnesind fra våge-

blusset.

Orkestrets musik og tekster tager publikum - børn som voksne - med

på en rejse i barndommens magiske fantasiunivers til landet, til stran-

Natasja and the Ragga PackNatasja Saad, Danmarks første og førende kvindelige dancehall MC ogvinder i kategorien ‘Årets Sangerinde’ ved Zulu Awards, deltog i som-meren 2005, sammen med 699 andre deltagere, i den store reggae-konkurrence ‘Irie FM Big Break Contest’ på Jamaica. Hun gik videre tilfinalen og vandt konkurrencen som den første ikke-jamaicaner nogen-sinde!

Natasja er født af en dansk mor og en sudansk far og har sin helt egenmusikstil, som er en blanding af reggae, dancehall, r&b og hip hop.Hun udgav I slutningen af 2005 sit engelsksprogede debutalbum‘Release’, som blev modtaget med kanon anmeldelser af den danskepresse.

‘Op med hodet’ er hendes seneste hit fra filmen Fidibus. Du kenderhende også fra ‘Mon De Reggae’, stor-hittet ‘Cigar’ med BikstokRøgsystem, ‘Hængekøjen’ med UFO & Yepha, samt mange andre sangesammen med bl.a Enur og Funkstar De Luxe.

Natasja indspiller for øjeblikket sit første dansk-sprogede album, etalbum som forventes ude i april 2007. Tobakken, lørdag den 5. maj kl. 21.00

den, på eventyr, til Caraibien, langt ind i junglen og mange andre ste-

der. Musikken har primært rod i en brasiliansk og latinamerikansk tra-

dition blandet op med jazz og tager tråden op hvor bl.a. Poul Kjøller og

70'er-generation slap; dvs. glad, sprælsk, vedkommende, umiddelbar,

naiv og livsbekræftende musik, som umuliggør dårligt humør.

Det lyriske univers er gennemsyret af humor og humør og behandler

universelle emner som kærlighed, glæde og ensomhed og henvender

sig til såvel børn som voksne samt unge som gamle. Der er historien

om æblemanden, der kysser sine æbler godnat, bananbavianernes

flugt fra Zoologisk Have, fangekolonien i Australien og juleaften hos

familien Danmark.

De fleste af sangene bevæger sig tekstmæssigt på flere niveauer og

der er bevidst lagt stor vægt på at teksterne skal have lødighed og

underholdningsværdi for såvel børn som voksne (for slet ikke at nævne

musikerne). Det hele serveres med levende entusiasme, smittende livs-

glæde og fritter/både efter eget valg.

Casper og de Venlige Venner har netop været i studiet og indspillet en

håndfuld af orkestrets muntre sange, og i den gode sags tjeneste, og

generelt for god karmas skyld, har Casper og de Venlige Venner allie-

ret sig med *Espresso - Byens Magasin, så alle sangene kvit og frit kan

hentes på www.byensmagasin.dk

BYENS TILBUD

01 TIR SONGWRITERS ATTIC

20:00 TOBAKKEN

03 TORS MOI CAPRICE OG NORDSTRÖM

21:00 TOBAKKEN

03 TORS TORSDAGSCAFÉ

20:00 VMK // CAFÉ ØRSTED

04 FRE MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE

21:00 TOBAKKEN

05 LØR ØYVIND OUGGAARD

14:00 TOBAKKEN

05 LØR TANNI CHRISTINE BAND

22:00 CAFE FREDERIK

05 LØR NATASJA & THE RAGGA PACK

21:00 TOBAKKEN

10 TORS TORSDAGSCAFÉ

20:00 VMK // CAFÉ ØRSTED

12 LØR ESBJERG 60’ER FESTIVAL

12:00 FESTIVALPLADSEN // VOGNSBØL-

PARKEN

24 TORS TORSDAGSCAFÉ

20:00 VMK // CAFÉ ØRSTED

25 FRE RYTMISK 12.10-KONCERT

12.10 VMK

31 TORS TORSDAGSCAFÉ

20:00 VMK // CAFÉ ØRSTED

POP & ROCK

03 TORS JONATAN SPANG, MICHAEL

SCHØT og JACOB WILSON

20:00 Musikhuset Esbjerg

19 ONS UFFE HOLMS FLASHBACK

20:00 Musikhuset Esbjerg

23 ONS TOBAKSKULLER

20:00 Tobakken

24 TOR TOBAKSKULLER

19:00 Tobakken

25 FRE TOBAKSKULLER

20:00 Tobakken

26 LØR TOBAKSKULLER

20:00 Tobakken

29 TIR TOBAKSKULLER

19:00 Tobakken

30 ONS TOBAKSKULLER

19:00 Tobakken

31 TOR TOBAKSKULLER

20:00 Tobakken

TEATER & SHOW

BYENSTILBUD1. - 31. maj

JAZZ, BLUES & FOLK

03 TORS THE DUBLINERS

20:00 Musikhuset Esbjerg

09 ONS CROOKED STILL

20:00 Tobakken

10 TOR GOOD BIG BAND VIBRATIONS

20:00 Tobakken

17 TOR BLUESKABYSSEN

22:00 CAFE INDUSTRIEN

23 ONS THE GOSPELLORS

19:30 TREENIGHEDSKIRKEN

04 FRE CÆCILIEKORET

19:30 SÆDDEN KIRKE

07 MAN ORGELKONCERT

19:30 GRUNDTVIGSKIRKEN

11 FRE KLASISK 12.10-KONCERT

12:10 VMK // CAFE ØRSTED

12 LØR ESBJERG ENSEMBLE

12:10 VMK

15 TIR ORGELKONCERT

19:30 GRUNDTVIGSKIRKEN

20 SØN KAMMERMUSIK-KONCERT

16:00 GRUNDTVIGSKIRKEN

KLASSISK MUSIK

06 SØN EfB - Randers FC

15:00 Blue Water Arena

13 SØN EfB - Viborg FF

15:00 Blue Water Arena

27 SØN EfB - FC Midtjylland

15:00 Blue Water Arena

Der tages forbehold for ændringer i

spilletidspunkter.

ELITESPORT

38 *ESPRESSO 08

03 TOR SPIDERMAN 3

11 FRE THE HILLS HAVE EYES 2

11 FRE BECAUSE I SAID SO

11 FRE BLADES OF GLORY

23 ONS PIRATES OF THE CARIBBEAN 3

ALLE I BIOCITY ESBJERG

BIOGRAFPREMIERER

ARRANGEMENTER TIL KALENDEREN SENDES

TIL: INFO@BYENSMAGASIN.DK

KONTAKT