Energioptimering på Nørager Rådhusdagsorden.rebild.dk/committee_2354/agenda_69321... ·...

December 2013

Energioptimering på Nørager RådhusTotaløkonomiskrapport

Nørager Rådhus | Rebild KommuneDecember 2013 Side 2

Totaløkonomiskrapport

Indholdsfortegnelse1. Intro 21.1 Sammenfatning 32 Tilgangen 53 Bygningen 63.1 Brugsprofil 63.3 Gennemgang af klimaskærm 73.3 Tiltag for indeklima optimering 83.3.1 Ventilationsanlæg 83.3.2 Trækgener - utætheder 93.3.3 Trækgener - kuldebroer og kolde overflader 104 Energibesparelse 114.1 Energirenovering af klimaskærm 114.2 Energiforbrug 114.2.1 Varmeforbrug 114.2.2 El-forbrug 114.2.3 Vandforbrug 114.2.4 Energipriser 115 Totaløkonomisk beregning 125.1 Scenarie 1 135.1.1 Resultat 135.1.2 Resultatark 145.2 Scenarie 2 155.2.1 Resultat 155.2.2 Resultatark 166. Analyse af tiltag på klimaskærmens enkelt dele 176.1 Pris for sparet kWh energi - ESP 176.2.1 Tiltag på ydervæg 186.2.2 Tiltag på sokkel 196.2.3 Tiltag på vinduer/døre 206.2.4 Tiltag på loft 217. Indvendig renovering af eksisterende bygning 227.1 Ventilationssystem 227.2 Solafskærmning 227.3 Ny gulvbelægning 227.4 Nye lofter 227.5 Belysning 237.6 Indvendigt malerarbejde 238 Anlægspris opsamling 248.1 Klimaskærms arbejder 248.2 Indvendige arbejder 249. Ny administrationsbygning i Nørager 259.1 Behovsanalyse 259.2 Prisoverslag 259.3 Driftsbesparelser 269.4 Skitse 26

1. IntroFormålet med denne rapport er at identificere ener-gibesparelsespotentialer, fordelt på forskelligefag og bygningsdele. De vedholdende indeklima problemer der opleves i bygningen, berøres ligeledes i denne helhedsorienteret analyse, der belyser pro-blemstillinger og opstiller en sammensat løsning der udnytter de enkelte tiltags effektivitet til fulde.

Der bør efterfølgende på baggrund af denne rapport udarbejdes en strategifor energioptimering og bæredygtighed for Nørager Rådhus med fokus på klimaskærm, samt tekniske installationer, udnyttelse af vedvarende energi, øko-nomi, proces mv.

Denne rapporten beskriver hvorledes der kan opnåes mest værdi for investeringerne, set i et totaløkonomisk perspektiv. Det vil sige at der beregnes på investerin-gernes besparelses potentiale set over hele levetiden, sat op mod den ventede energipris- og afgiftudvik-ling.



1.1 SammenfatningRapporten beskriver en helhedsbetragtning af bygningen, i forhold til energioptimering og forbedring af det fysiske indeklima. De beskrevne forslag er baseret på dialog mellem de miljø- og bygningsansvarlige fra Rebild Kommune og rådgivningsteamet, besigtigelse på Nørager Rådhus samt totaløkonomiske beregninger.Rapporten kan anvendes til at vurdere energibesparelsespotentialet samt investeringerne og besluttes om der igang-sættes videre arbejde med de forslåede tiltag. En række af de foreslåede tiltag på bygningens klimaskærm påvir-ker indeklimaet, og det er et princip, at tiltag kun medtages, hvis eksisterende indeklima kan bibeholdes eller gøres bedre.

//UdfordringerBygningen har siden sin opførelse i 1977 ikke undergået væsentlige forbedringen eller ændringer på hverken klima-skærm eller tekniskeanlæg, udover nødvendige udskiftninger og en mindre tilbygning. Bygningen indgår i dag som ét af flere kommunekontorer efter sammenlægningen til Rebild kommune og er arbejdsplads for ~70 af kommunens ansatte.

Bygningens udfordringer for fremtiden ligger dels i et højt energiforbrug (over. 100 kWh/m2 år, alene i varme), samt veldokumenterede problemer med det fysiske indeklima (træk, ventilation, lys), COWI rapport.For at kunne være en tidssvarende og sund arbejdsplads i fremtiden vil der kræves væsentlige investeringer i byg-ningen - investeringer som vil kræve, at bygningen forsat bruges i mange år fremover.

//TotaløkonomiSet fra et samfundsøkonomisk perspektiv, er det nødvendigt at der arbejdes totaløkonomisk. Dette betyder at inve-steringerne optimeres i forhold til hinanden og besparelses potentialet udnyttes bedst muligt. Den totaløkonomiske beregning, finansiere investeringen til energioptimeringen med de beregnede energibesparel-ser. Beregningen er dynamisk og indrager renters rente, inflation, energipristigninger, restlevetider mv. (teknik: 15-20 år, isolering : >40 år) og giver dermed det mest retvisende beslutningsgrundlag.

Den totaløkonomisk mest fordelagtige løsning er en gennemgående klimaskærmsrenovering. - Nye facader, vinduer og døre og tag. - isolering og ventilationsanlæg- Energibehovet til opvarmning sænkes med ~70%- Trækgener fra utætheder eleminers- Træk og kuldegener fra kolde overflader elemineres- Effektiviteten af det påkrævede ventilationsanlæg øges, bedre udnyttelse af ”gratis” energi fra varmegenvinding.

Energioptimering af klimaskærmen bør altid planlægges og udføres i en sammenhæng eller proces med planlagt renovering, f.eks. i forbindelse med planlagt tag og vinduesudskiftning.

Denne rapport beregner på to scenarier for den eksisterende bygning, sat op imod en kalkuleret pris for en helhed-orienteret energioptimering af klimaskærmen, samt investering i ventilationsanlæg.

/Scenarie 1: (s.13 - 14)totaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved ”nul”-investering i eksisterende bygning.Alle udgifter til renovering og vedligehold er sat til kr. 0. Kun et minimalt beløb til ”akut” vedligehold er medtaget.

Resultatet af beregningen viser at energibesparelserne ved energioptimeringen IKKE kan tilbagebetale hele den krævede investering indenfor en 15 års investerings periode (resultat: > 250 år). Hvis investeringen regnes over en 30 årig periode kan tilbagebetalingen heller ikke ske indenfor investeringsperioden (resultat > 250 år). Grundlaget for begge situationer at kapitalrenten for investeringen er 3,0%.

/Scenarie 2: (s. 15-16)totaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved ”alligevel” krævede investeringer i eksisterende bygnings klimaskærm. I dette tilfælde gælder det berammede udskiftning af tag og vinduer/døre, samt investering i ventilati-onsanlæg efter gældende bygningsreglement krav (BR10).

Resultatet af beregningen viser at energibesparelserne ved energioptimeringen KAN tilbagebetale den påkrævede merinvestering indenfor en 15 års investerings periode (resultat: 11,9 år). Ved en 30 årig investeringsperiode falder tilbagebetalingstiden. (resultat 7,8 år)Grundlaget for denne situation er en kapitalrenten for investeringen på 3,0 %.



Resultatet viser overordnet at der altid bør afsættes midler til løbende vedligehold og udskiftning som en påkrævet udgift til enhver bygning. Tilgengæld kan merinvesteringen ved én energioptimering, ”gratis” udføres med de opnå-ede energibesparelser.

//Indeklima (s.8-10)De alvorligste punkter i Arbejdsmiljørapporten vedrørende det termiske indeklima i Nørager Rådhus, er gennemgået. De foreslåede løsninger på disse udfordringer, er vurderet i forhold til effekt og økonomi på henholdvis eksisterende og renoveret bygning. Uanset valg af løsning, bør der efterfølgende gennemføres målinger og beregninger der efter-viser, at komfortkravene kan overholdes.

De indeklimatiske problemstillinger kan ikke løses enkeltstående, set fra en totaløkonomisk betragtning. Investering i de enkelte tiltag (ventilation, træk gener mv.) er for inefffektivte og for dyre hvis de løses individuelt i bygningen som den står idag. Ved istedet ,at kigge på tiltagene i en helhedsbetragtning - energioptimering af bygningen, med fokus på klima-skærmen - vil mange af de enkelte tiltag have positiv indvirkning på hinanden. Dette medfører at, der overordnet set kan optimeres på de tekniske anlæg, således at de kan dimensioneres langt mindre, investeringen effektiviseres og totaløkonomien forbedres.

Opgradering af lysniveauet, f.eks. ved at investere i ny LED belysning kan (afhængigt af leverandør og pris) udføres med lav tilbagebetalingstid for de ønskede forbedringer. Da denne forbedring ingen indflydelse (positiv eller negativ) har på det øvrige fysiske indeklima eller bygningens tilstand, er tiltaget ikke yderligere uddybet i denne rapport.

//Valg af tilgangNørager Rådhus kræver akut handling for at løse de indeklimatiske problemer.Overordnet set skal der investeres store beløb i bygningen for at kunne bevare den som brugbar administrationsbyg-ning og arbejdsplads. Den fremtidige brug af Nørager Rådhus som administrationsbygning har derfor stor betydning for hvilket valg af tilgang der er den rigtige:- Skal bygningen kun bruges 3-5 år ud i fremtiden: - kortsigtigede tiltag. - Skal Nørager Rådhus bistå som administrationsbygning for Rebild kommune: - Langsigtede tiltag. - Opførelse af en ny moderne administrationsbygning.

Kortsigtede tiltag, kan betegnes som en ”lappeløsning”. Der investeres kun i det minimalt nødvendige for at gøre indeklimaet tilstrækkeligt godt. - Selvom investeringerne holdes på et minimum, er de alligevel være omkostningsfyld-te, uden at der vil opnåes større effekt eller god totaløkonomi. Enkelte tiltag for at løse de aktuelle udfordringer med det termiske indeklima, kan fra en totaløkonomisk betragtning ikke anbefales.

Vælges der langsigtede tiltag, skal der investeres i en helhedorienteret løsning, der sikrer et godt indeklima og et lavt energiforbrug. Den helhedorienterede løsning kræver en større investering i bygningen nu og her, tilgengæld opnås den fulde effekt af alle tiltagene, ligesom der sikres en fornuftig totaløkonomi.

Nyopførelse af en ny, moderne og tidssvarende, administrationsbygning i Nørager, vil betyde at løsningen på et helt overordnet niveau kan målrettes bygningens fremtidige brug. Resource behovet kan minimere effektivt og Rebild kommune vil stå med en fremtidssikret og attraktiv bygning og arbejdsplads. (se kap. 9)

//ØkonomiDen forslåede energirenovering af klimaskærmen, inkl. etablering af ventilationsanlæg i forbindelse med nødven-dige renovering, samt en gennemgående indvendig renovering af overflader, er prissat i rapportens kap. 8.Samlet vil en gennemgribende renovering af den eksisterende bygning kræve en investering på ca. 9.640.000 kr + moms.

Et nybyggeri vil til sammenligning have en anslået byggeomkostning på ~10.000 kr/m2 + moms. Bygningsarealet an-slåes at kunne minimeres med ca. 400 m2 pga. optimeret disponering. (se forudsætninger i kap. 9)Samlet anslåes en nybygget administrationsbygning at kunne bygges for ca. 17.000.000 kr + moms

De lavere driftsudgifterne for et nybyggeri mod de nuværende energiudgifter, kan beregnes og fremregnes for en 30 årig periode, med hensyntagen til bla. energiprisstigninger. (se forudsætninger i kap. 9)Samlet beregnes en driftsbesparelse over 30 år til ca. 7.135.000 kr + moms.



2 TilgangenDen totaløkonomiske tilgang til energirenovering og -optimering af eksisterende bygningsmasse, tager udgangspunkt i en helhedsorienteret bearbejdning af bygningens klimaskræm. Mange energibesparende tiltag på eksisterende bygninger har tidligere hovedsageligt basere sig på optimering af teknike systemer og installationer, med lave tilbagebetalingstider. I det nedstående diagram er det forsøgt at illustrere at denne tilgang ikke er den bedste løsning hvis man regner totaløkonomisk.

”TEO” modellen illustrere den tilgang, hvor der investeres i nye tekniske systemer, f.eks. LED belysning, nye termostater på varmesystmet etc. - de såkaldte ”lavthængende frugter”.For at leve op til fremtidens krav om energibesparelser, vil der løbende skulle investeres yderligere i f.eks. optimering af hele varmesystemet, alternative energi (solceller) etc. for at leve op til de skærpede krav. Ofte vil der først gøres tiltag for opti-mering af klimaskærmen som det sidste punkt, da tilbagebetalingstiden herfor er længere, når man regner på de individu-elle tiltag.

Samfundsøkonomisk set er TEO modellen en fin løsning i starten, med hurtig gevinst. MEN pga. fremtidens skærpede krav til energibesparelser, vil det på et tidspunkt blive nødvendigt at investere i klimaskærmen for at nedbringe energiforbruget. Når dette sker vil mange af de tekniske sytemer være svært overdimensioneret - og investeringen i disse systemer vil mere eller mindre være forfejlet.

”EID” modellen illustrere en holistisk tilgang til energioptimering af bygningen, der indregner de positive effekter som de enkelte tiltag kan have på hinanden - som én helhed. Ved at fokusere på at optimere klimaskærmen baseret på passivhus principperne (velisoleret klimaskærm, tæthed, ingen kuldebroer) som det første og væsentligste, opnåes der en række positive sideeffekter. Alene på de passive tiltag kan der oftes opnåes 75% besparelse på energiforbruget. Lægges hertil den mere effektive udnyttelse af ventilationssystemet til varmegenvinding samt gevinsten ved gratis solar varme og internebidrag (computere, udstyr, mennesker), ses der ofte et besparelsespotentiale på 80-90%. Der vil stadig være behov for teknsike anlæg, men anlæggene kan optimeres og reduceres kraftigt i forhold til de eksiste-rende forhold - det betyder mindre investering og mindre drift og vedligehold.

Den totaløkonomiske tilgang vil altid vise en længere tilbagebetalingstid end for de individuelle tiltag alene på teknik. Lav tilbage betalingstid er dog ikke ensbetydene med at der er tale om den bedste investering.Et teknisk anlæg løser én opgave/udfordring - en energioptimering optimere ikke kun for varmetab igennem klimaskærmen - hvis den planlægges rigtigt, betyder den optimeringsmulighed for de tekniskeanlæg, som kan optimeres og reduceres kraftigt. Yderligere har energirenoveringen af klimaskærmen også stor indvirkning på indeklimatiske forbedringer - man kan nærmest snakke om ”positiv bivirkninger”.

T E O - modellen /traditionel energioptimering

teknisk optimering af forsynings- og var-mesystem før klimaskærmsoptimering

E I D - modellen /optimeriet energidesign

energioptimering gennem klimaskærm renovering og udnyttelse af passiv-energi, før teknisk optimering.



3 BygningenAdministrationsbygningen i Nørager er opført 1977. I 1996 er der opført en mindre tilbygning, ligesom der i 2006 er udført indvendige ombygninger i forbindelse med redisponering efter kommunesamlægningen.Udover overstående tiltag, er der ikke udført nævneværdige renoveringer eller udskiftninger af bygningsdele, siden bygningens opførsel.Bygningen er udført med fire længer omkring et åbent gårdrum, med kælder under ca. 1/4 af bygningen.Det opvarmede areal udgør 1833 m2, heraf 329 m2 kælder jf. BBR.Ejendommen indeholder kontorer, mødelokaler, kantine med tilhørende anretterkøkken samt en række andre fællesfacilliteter.

3.1 BrugsprofilDa bygningen anvendes som administrationsbygning for Rebild kommune er elforbruget klart højest i i dagti-merne, mens varmeforbruget er nogenlunde konstant over døgnet.Brugstiden i bygningen er anslået til 45 timer om ugen, 52 uger om året, da det antages at ferieperioderne lig-ger spredt over hele året og at der ikke vil være deciderede ”lukket” uger.



3.3 Gennemgang af klimaskærmKort beskrivelse af klimaskærms betragtninger under besigtigelse af Nørager Rådhus.

1 – samling mellem ydervæg og sokkel– for den tids byggerier udlagde man blot en strimmel pap under ydervæggen som blev klemt. Tætheden havde man ikke styr på, for selv lille skævheder i soklen har skabt utætheder.

2 – friskluftlem over vinduespartier.– disse ”friskluftventiler” giver store træk gener idet de ikke er tætte, pga manglende isolering. Lemmen har slået sig pga temperaturforskel.

4 – hjørnestolpe nord/vest.– Alle synlige søjler trænger til vedligeholdelse, men er ikke nedbrudte, selv om den valgte konstruktion er uhensigts-mæssig. Ved den nye foreslåede konstruktion beskyttes søjlerne i den nye facade opbygning.

3 – rådden vindue mod vest– Bundkarm i vinduer er rådden og bør skiftes.



3.3 Tiltag for indeklima optimeringEt godt arbejdsmiljø kan optimere effektiviteten på en arbejdsplads, samt have stor indvirkning på de ansattes sygefraværd. Tidligere har der ikke været fokus på dette som et ”virksomhedsøkonomisk” parameter, der kan sættes kr. og øre på.(kilde: LO, ”Øje for arbejdtsmiljøet”, november 2010 - http://alturl.com/6h7iy)

Arbejdsmiljørrapporten for Nørager rådhus viser alvorlige indeklimatiske udfordringer for at opretholde et godt indeklima i bygningen. I korte træk er hoved udfordringerne:/ Ventilation - i dag ventileres bygningen udlukkende via naturlig ventilation gennem vinduesoplukning og aftrækskanaler, der dog er defekte i de fleste tilfælde./ Trækgener - idag opleves store trækgener fra både kolde overflader og utætheder i klimaskærmen.

Ved at kigge individuelt på de enkelte tiltag for at forbedre indeklimaet, belyses det, at for at opnå den øn-skede effekt kræves der investeringen i relativt store anlæg eller ekstra fordyrende tiltag.

Ved istedet at kigge på tiltagene i en helhedsbetragtning - energioptimering af bygningen, med fokus på klimaskærmen - vil mange af de enkelte tiltag have positiv indvirkning på hinanden. Dette medføre at der overordnet set kan optimeres på de tekniske anlæg, således at de kan dimensioneres langt mindre, investerin-gen effektiviseres og totaløkonomien forbedres.

3.3.1 VentilationsanlægEt effektivt ventilationsanlæg vil forbedre indeklima kvaliteten i bygningen væsentligt ved at sikrer et fast luft-skifte i bygningen. Ved udskiftning af luften i bygningen sikres et godt arbejdsmiljø, ligesom det sikres at fugt i bygningen fjernes således at råd og skimmelvækst undgåes.Ved at etablere et effektivt varmegenvindingsanlæg som del af ventilationssystemet, er det muligt at gen-vinde 80-90% af energien fra udtræksluft til opvarmning af indblæsningsluften, således at der indblæses luft i komfortabel temperatur for minimal energiudgift.

Nuværende bygningsstand - enkeltdels betragtning: / ubalance i anlægget pga. utætheder giver dårlig og ustabil drift / ineffektiv varmegenvinding da store mængder af luft siver ud gennem bygningen

Ventilationsanlægget som éne investering vil kunne sikre et luftskifte i bygningen, som vil forbedre den nuværende situation hvor luftskifet alene sikres gennem manuel vinduesoplukning og et delvist deffekt naturligt aftrækssystem.

Energioptimeret bygningsstand - helhedsbetragtning: / effektivt og stabilt anlæg pga. tæt klimaskærm / effektiv varmegenvinding da den varme luft bevares i bygningen og udsuges gennem anlægget

Ved at indtænke ventilationssystemet i én helhedorienteret løsning, kan investeringen udnyttes optimalt. Herved gøres det muligt at sikre et optimalt luftskifte samtidig med at varmegenvindingen udnyttes effektivt, således at energiforbruget kan sænkes.

eksisterende forhold/ utætheder giver dårlig udnyttelse af ventilationsanlægget

optimeret forhold/ tætheder giver optimal udnyttelse af ventilationsanlægget

effektivitet~50%

effektivitet~100%



3.3.2 Trækgener - utæthederUtætheder i klimaskærmen har stor indvirkning på det fysiske indeklima i en bygning og kan skabe store ge-ner for brugerne af bygningen. En tæt klimaskærm er et vigtigt aspekt i energioptimeret byggeri, dels for at forbedre indeklimaet, men ligeledes for undgå at varmen siver ud af bygningen.

Nuværende bygningsstand - enkeltdels betragtning: / trækgener fra indtrængning af kold luft. / kolde områder i hjørner og samlinger kan være grobund for råd og svamp. / fugtig luft trækker ud i konstruktionerne og kondensere til skjult bygningsfugt.

Utætheder giver træk og gener for den enkelte medarbejder, som hæmmer deres arbejde og svækker de-res helbred. Derudover kan utætheder gøre bygningens konstruktioner usunde og udsætte dem for råd og svamp, da utætheder ofter er forbundet med kondens og fugt.

Energioptimeret bygningsstand - helhedsbetragtning: / utætheder fjernes/lukkes af ved renovering og efterisolering af klimaskærmen. / trækgener fra utætheder elemineres. / infiltration og exfiltration af luft mellem ude og inde elemineres.

Etablering af tæthed i en eksisterende bygning skal udføres i forbindelse med en facade/klimaskærm renove-ring for at være rentable. Tæthed er blevet et større tema gennem de seneste bygningsreglementer, under-streget af de allerede fremsatte krav om tæthed for lavenergi 2015 og 2020 byggeri.

Eksempler på utætheder der giver trækgener for bygningens brugere:

Opbygningen over mange af bygningens vinduer er op bygget med et tomrum med låge. Tomrummet er uisoleret og lågen kan ikke lukkes tæt.Den grå plade baggers i tomrummet er bagsiden af facadebeklædningens pladen.

I øvrigt henvises til eksempler på s. 6

Eksisterende (defekt) aftrækskanal giver nu anledning til træk af kold luft fra det uisolerede tagrum.



3.3.3 Trækgener - kuldebroer og kolde overfladerKuldebroer og kolde overflader har mange negative konsekvenser for det fysiske indeklima i en bygning. Konsekvensen er ofte trækgener, ubehag pga. temperatur assymmetri mellem varme og kolde overflader eller fugt i hjørner og samlinger, hvilket giver grobund for skimmelvækst og afføder endnu større indeklimatiske konsekvenser.

eksisterende konstruktion:// Kritisk

fremtidig konstruktion:// Godkendt

Nuværende bygningsstand: / trækgener fra kuldenedfald fra kolde overflader f.eks. vinduer og hjørner / kolde områder i hjørner og samlinger (overflade temperatur under 12,6oC) kan give anledning til kondens og fugt, der kan afføde råd og svamp / assymetriske overfladetemperaturer (over 3oC) føles ubehageligt.

En dårlig klimaskærm kan i mange tilfælde være den overordnede kilde til et dårligt fysisk og termisk inde-klima. For at opveje klimaskærmens mangler har der altid været tradition for at etablere store varmesystemer ved de mest kritiske steder - derfor ses der oftest radiatorer under alle vinduer, da dette er klimaskærmens svageste punkt og koldeste overflade.

Energioptimeret bygningsstand: / alle kuldebroer elemineres / varme overflader pga. velisoleret klimaskærm / energioptimerede vinduer, bygningskomponeneter og samlinger

Ved at udnytte nutidens isoleringsmaterialer og velvalgte konstruktioner og detaljer i en energirenovering af klimaskærmen er det muligt fuldstændt at eleminere kuldebroer i bygningen. Samtidig sikre en velisoleret klimaskærm at, træk- og fugtgener fjernes og et godt termisk indeklima opretholdes.

En optimeret klimaskærm kan i mange tilfælde minimere behovet for tekniske installationer, da eksisterende radiator systemer med én radiator under alle vinduer er overdimensioneret. Der opnåes altså endnu et bespa-relsespotentiale ved en klimaskærmsrenovering, da et fremtidigt varmesystem kan reduceres til få centralt placerede radiatorer eller alternativt opvarmning udelukkende via grøn energi.

Isotermisk analyse:I en termografi simulering ses hvorledes de Kritiske lave temperaturer må forventes alle steder hvor der er konstruktive kuldebroer såsom ved bærende ram-me, ved sammenmuringer, ved sokkel, ved vindues indbygninger og panelfelter samt ved udtjente og energimæssigt forældede komponenter som vinduer, døre og porte. Illustrationerne viser således for lave indvendige overflade temperaturer på gulv og på ydervæg ved overgang sokkel på den sksisterende situation.

Renoveringsforslaget, den illustrerede fremtidige situation, ”pakker” dette område ind i isolering og en sokkel isolering ”forsinker” desuden varmetabet så jordtemperaturen hæves. Den indvendige overflade temperatur stiger derved og varmetabet formindskes samtidig.

En renovering af gulvet vil være at foretrække hvad komfort angår men er økonomisk normalt ikke bære-dygtig. De indvendige overfladetemperaturer stiger til 16-19 grader, hvilket sikrer mod kondensdannelse ved normal rel. luftfugtighed. Ved overfladetemperaturer der svarer til passivhus anbefalinger sker der ikke læn-gere et kuldenedfald langs vægoverflader.

inde20oC

ude-10oC



4 Energibesparelse

4.1 Energirenovering af klimaskærmTabel med oversigt over eksisterende og krav til isoleringsevne for gældende standard og lavenergistandarder.*Eksisterende opbygning er baseret på skøn, jf. besigtigelse, byggeperiode, samt det begrænsede tegningsmateriale der foreligger.

Konstruktion / U-værdi Eksisterende* Br10 BR2015 Passivhus Ydervæg 0,78 0,15 0,15 0,15

Kælder ydervæg 4,35 0,15 0,15 0,15

Terræn 0,92 0,10 0,15 0,15

Tag/Loft 0,18 0,10 0,15 0,15

Vinduer 2,80 1,40 0,90 0,80

4.2 EnergiforbrugForbrugsoplysninger for de seneste 3 år er udleveret af Rebild kommune. Forbrugstallene er fra august 2013.

4.2.1 VarmeforbrugVarmeforbruget i administrationsbygningen over de seneste 3 kalender år er vist i nedstående tabel. Tallene er vist for det faktiske forbrug, samt for ét graddage korrigeret forbrug.

4.2.2 El-forbrugEl-forbruget i bygningen i de tre seneste kalender år er vist i nedenstående tabel.

4.2.3 VandforbrugVand-forbruget i bygningen i de tre seneste kalender år er vist i nedenstående tabel.

4.2.4 EnergipriserEjendommens nuværende el- og varmepris er oplyst til værdierne i nedstående tabe.Priserne er opgivet uden moms. Afgifter er inkluderet.

Varmeforbrug [kWh] Faktisk forbrug Graddage korrigeret2010 173.038 166.376 2011 164.373 188.8482012 165.142 178.214(2013, 1. halvår) (95.656) (116.373)

Elforbrug [kWh] 2010 61.8962011 65.270 2012 64.781 (2013, 1. halvår) (29.677)

Vandforbrug [m3] 2010 2632011 2532012 311(2013, 1. halvår) (140)

Energipriser Varmepris 0,60 kr/kWh Nørager VarmeværkFastafgift 34.463,65 kr/år (2009 - Energimærkning)

Elpris 1,60 kr/kWh Ukendt el-leverendør, generel pris



5 Totaløkonomisk beregningDen totaløkonomiske analyse er beregnet på baggrund af udleveret information om levetid og løbende ved-ligeholdsomkostninger for de enkelte bygningsdele. Beregningen af tilbagebetalingstiden (amortionstiden) for investeringen beregnes kun for den ekstra investering der ligger i at energirenovere end bygningsdel, udover det vedligehold der alligevel skulle udføres.

Eksempel: Ydervæggens facade i fibercement plader kræver udskiftning indenfor en kortere årrække. Energirenoveringen foreslå en udvendig facadeisoleringsløsning, som også indeholder en ny facadebeklædning.Investeringen til det oprindelige vedligehold/udskiftning af facadeplade modregnes i investeringen til energirenoveringen, da denne udgift alligevel skulle investeres. Amortionstiden beskriver altså hvor hurtigt energibesparelsen kan tilbagebetale den ekstra investering der er som følge af energioptimeringen.

Priserne for den valgte tiltag er beregnet med VS Prisbøgerne og korigeret i forhold til erfaringstal for licitations-priser for ligende konstruktionsbygning på aktuelle projekter.

Totaløkonomiskeberegninger betragtes normalvis i henhold til et løbende vedligehold og levetidsbestemt renovering af bygningsdele. I dette tilfælde for Nørager Rådhus, er der dog ikke afsat midler til vedligehold og/eller renovering af udslidte bygningsdele på Nørager Rådhus.Det er valgt at lave beregningen for 2 scenarier; èt ”nul” scenarie (1), der tager udgangspunkt i den aktuelle si-tuation for bygningen, samt et ”normal” scenarie (2), hvor udskiftningsparate bygningdele medregnes, og hvor tilbagebetalingsperioden beregnes for den forslåede merinvestering.

Resultatet for de følgende beregninger vi at totaløkonomien for de to scenarier er vidt forskellige - men resultatet er som ventet. Energibesparelserne kan i langt de fleste tilfælde ikke tilbagebetale totalinvesteringerne til facaderenoverin-ger. Det sammen gør sig gældende for denne case. Kapitalrenten og den korte investeringperiode, gør at tilbagebetalingsperioden bliver MEGET lang.

Tilgengæld kan energibesparelsen i næste alle tilfælde tilbagebetale merinvesteringen for de energioptimeri-ende tiltag, som resultatet også viser i scenarie 2.

Beregningsgrundlag iht. beregningsskema.D1 - ”håndværkudgifter” omfatter:materialer og lønninger, tekniske anlæg (ventilation), rådgiverhonorar og tilsyn, samt uforudsete udgifter (10%)

E1 - driftudgifter til vedligehold af eksisterende klimaskærm (akutbehov samt alm. vedligehold f.eks. maling af udhæng)E2 - driftudgifter til nye bygningsdele og teknik (baseret på procentssats af investering)

E7 - Den årlige driftsomkostning, år 1(vedligehold, investeringsrente og afdrag, energiudgift(varme, el))E8 - Den årlige middelværdi driftomkostning for investeringperioden (15 år, energiprisstigninger, rentersrente, inflation)

Alle priser er eksl. moms.



65.25 - Nørager Rådhus - Totaløkonomi scenarie 0 - 1. Samlede Omkostninger

Bjerg Energimanagement

Side 1

Hjørring, den 16-09-2013 .

Tel.: +45 989271002 .

1. Samlede omkostninger Bjerg Arkitektur a/s

A. Gennerelle Data Version 10.0 17-03-2009

A1 Projekt betegnelse Nørager Rådhus A2 Nr.

A3 Bygningsbetegnelse Administrationsbygning A4 Vej.-Nr.

A5 Gade/Vejnavn Jernbanegade A6 Hus-Nr. 13A7 Finanserings tidsrum 15 a A8 Kapitalenhed DKr.

A9 Kapitalrente 3,0% A10 Annuitetsfaktor 0,084A11 Prisstigning Energi+afgift 5,0% A12 Middelværdifaktor Ene./son. 1,47

A13 Prisstigning i øvrigt 2% A14 Middelværdifaktor iøvrigt. 1,16

B. Varianten Betegnelser

B0 Eksist.

B1

B2 Enerphit Energioptimeret scenarie

C. Projekt Parametre Eksist. Enerphit

C1 Netto areal (NGF) 1.772 1.772 m²

C2 Personantal 70 70 P

C3 spec. Varmebehov 93 31 kWh/m²a

C4 Varmetal Kedel+Fordeling 99% 99% %

C5 spec. Strømforbrug 34 36 kWh/m²a

C6 spec. CO2-Emissioner 52 57 kg/m²a

C7 spec. Drikkevandsforbrug 251,45 193,68 l/m²a

D. Kapitalomkostning Eksist. Enerphit

D1 Håndværk. (DIN 276) 0 5.445.274 DKr.

D2 Div. omkostninger 0 0 DKr.

D3 Ejenkapitalindsats 0 5.445.274 DKr.

D4 Kapitalomkostning 0 456.132 DKr./a

D5 spec. Kapital omkostning 0 257 DKr./m²a

E. middel. Drift omkostn. Eksist. Enerphit

E1 Rep.+Vedligeholdelse (30 år frem-investering) 53.160 0 DKr./a

E2 Drift+Vedligeholdelsesomkostning 0 88.207 DKr./a

E3 Varmeomkostning 128.974 50.735 DKr./a

E4 Strømomkostning 101.695 107.156 DKr./a

E5 Vandomkostning 20.706 15.949 DKr./a

E6 Fremtidig opretning & uforudsete udgifter 0 0 DKr./a

E7 Driftomkostninger i dag 304.535 262.047 DKr./a

E8 middel Driftomkostninger 425.128 353.338 DKr./a

E9 spec. Driftomkostninger 240 199 DKr./m²a

F. Miljø følge omkostning Eksist. Enerphit

F1 CO2-Emissioner (50 €/to) 0 0 DKr./a

F2 Drikkevand (1 €/m³) 0 0 DKr./a

F3 Miljø følge omkostning 0 0 DKr./a

F4 spec. Miljøfølgeomkostn. 0 0 DKr./m²a

G. Samlet omkostning Eksist. Enerphit

G1 Samlet omkostning 425.128 809.470 DKr./a

G2 spec. Samlet omkostn. 240 457 DKr./m²a

G2 Amortisationstid (Basis: Variante 1) #NUM! ######### a

set af: Opstillet af: SD

mittlere Wartung 0 0 102.602 0 ######### DKr./a

mittlere Heizkosten #I/T # #I/T ## #I/T DKr./a

mittlere Stromkosten #I/T # #I/T ## #I/T DKr./a

mittlere Wasserkosten 24.085 0 18.551 0 ######### DKr./a

Eksisterende scenarie - nul



Side 1


Tel.: +45 989271002 .









B0 Eksist.

B1









































5.1 Scenarie 1totaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved ”nul”-investering i eksisterende bygning.

Beregningen baseres på den aktuelle situation for bygningen, hvor der ikke indregnes investeringer og kun ved-ligeholdes efter behov. Følgende øvrige forhold er gældende i beregningen:- Der regnes for en 15 årig tilbagebetalingsperiode (resultat for 30 år er indsat nederst)- Årlig energiprisstigning på 5% samt inflation på 2%- Eksisterende energibehov er beregnet som gennemsnit af de seneste 3 års udgifter (klimakoorigeret)- Kapitalrenten beregnes for 3,0%

Eksisterende:- Nul investering- minimal vedligehold, behovsbestemt- ingen investering i indeklima tiltag

Enerphit / Energioptimeret:- investering i optimering af klimaskærm (ydervægge, sokkelisolering, loftisolering, nye lavenergi vinduer og døre)- investering i ventilationsanlæg med effektiv varmegenvinding

5.1.1 Resultat Som ventet viser resultatet at tilbagebetalingstiden på total investeringen, alene gennem energibesparelser langt overstiger målet for de 15 år. Det nedstående skema viser at den årlige middelomkostning (gennemsnits-omkostning for hele investeringsperioden, 15 år)Den røde markering i diagrammet, viser besparelsen i energiudgifter til opvarmning (ca. 65%)Den hvide markering viser kapitalomkostningen til investeringen

Energibesparelsen som er udset til at finansere energirenoveringen, kan totaløkonomisk ikke bære hele investe-rings byrden for renoveringen (totalinvesteringen)

Forskellen mellem de to søjler beskriver en væsentlig mer-udgift ved den årlige middel-omkostning.Dette skyldes at hele investe-ringsbyrden ligger i energi-renovering samt den relativt korte investeringsperiode.

Energibesparelsen (rød) kan ikke dække hele denne mer-omkostning.

_



5.1.2 Resultatarktotaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved ”nul”-investering i eksisterende bygning



Side 1


Tel.: +45 989271002 .









B0 Eksist.

B1









































investering i bygning og teknik

genm.snitlig driftudgift over hele investerings-perioden

tilbage-betalingstid (over 250 år)

Oversigt for tilbagebetalingstid (amortionstid), ved forskellige investeringsperioder og kapitalrentesatser:

invst.periode tilb.tid. (3%)15 år --.- år30 år --.- år



65.25 - Nørager Rådhus - Totaløkonomi scenarie Reel - 1. Samlede Omkostninger


Side 1


Tel.: +45 989271002 .









B0 Eksisterende

B1


C. Projekt Parametre Eksisterende Enerphit








D. Kapitalomkostning Eksisterende Enerphit

D1 Håndværk. (DIN 276) 4.345.429 5.445.274 DKr.


D3 Ejenkapitalindsats 4.345.429 5.445.274 DKr.

D4 Kapitalomkostning 364.002 456.132 DKr./a


E. middel. Drift omkostn. Eksisterende Enerphit

E1 Rep.+Vedligeholdelse (30 år frem-investering) 0 0 DKr./a

E2 Drift+Vedligeholdelsesomkostning 77.531 88.207 DKr./a








F. Miljø følge omkostning Eksisterende Enerphit





G. Samlet omkostning Eksisterende Enerphit



G2 Amortisationstid (Basis: Variante 1) 11,9 ######### a


mittlere Wartung 90.183 0 102.602 0 ######### DKr./a




Eksisterende scenarie - normal



Side 1


Tel.: +45 989271002 .









B0 Eksisterende

B1









































5.2 Scenarie 2totaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved ”alligevel” krævede investeringer i eksisterende bygnings klimaskærm.

Beregningen baseres på en opstillet situation hvor udslidte bygningsdele i bygningens klimaskærm alligevel renovers, således at den totaløkonomiske betragning kun gøres på de egentlige merinvesteringer ved ener-gioptimerende tiltag.

Følgende øvrige forhold er gældende i beregningen:- Der regnes for en 15 årig tilbagebetalingsperiode (resultat for 30 år er indsat nederst)- Årlig energiprisstigning på 5% samt inflation på 2%- Eksisterende energibehov er beregnet som gennemsnit af de seneste 3 års udgifter (klimakoorigeret)- Kapitalrenten beregnes for 3,0%

Eksisterende:- Investering i planlagte/nødvendige renoveringstiltag for klimaskærmen (vinduer/døre og tag)- normal vedligehold- investering i ventilationsanlæg med effektiv varmegenvinding

Enerphit:- investering som Scenarie 1

5.2.1 Resultat Som ventet viser resultatet at tilbagebetalingstiden på merinvesteringen, alene for de energioptimerende tiltag, kan opnåes på under 15 år. Det nedstående skema viser at den årlige middelomkostning (gennemsnits-omkostning for hele investeringsperioden, 15 år)Den røde markering i diagrammet, viser besparelsen i energiudgifter til opvarmning (ca 70%)Den hvide markering viser kapitalomkostningen til investeringerne.

Energibesparelsen som er udset til at finansere energirenoveringen, kan totaløkonomisk set, godt bære den merinvestering som ligger i en energioptimering.

Forskellen mellem de to søjler beskriver en besparelse på den årlige middelomkostning til drift.Dette skyldes at den påkræ-vede investering til bygningen medregnes i både eksisteren-de og energioptimeringen.

Energibesparelsen (rød) dæk-ker hele meromkostningen ved energioptimeringen.

+





Side 1


Tel.: +45 989271002 .









B0 Eksisterende

B1









































investering i bygning og teknik.

genm.snitlig driftudgift over hele investerings-perioden

tilbage-betalingstid

5.2.2 Resultatarktotaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved ”alligevel” krævede investeringer i eksiste-rende bygnings klimaskærm.

Oversigt for tilbagebetalingstid (amortionstid), ved forskellige investeringsperioder og kapitalrentesatser:

invst.periode tilb.tid. (3%)15 år 11,9 år30 år 7,8 år



aktuel mv.15**fjernvarme

total isoleringydervæg

total isoleringsokkel

total isoleringvind./døre

total isoleringloft

mv.30*

Energipriser

Kr / kWheksl. moms

1,001 kr1,00 kr.

1,001 kr2,00 kr.

klimaskærm

6.1 Pris for sparet kWh energi - ESP(Cost of Conserved Energy – CCE metode)For at kunne vurdere den reelle kostpris for den energibesparende mer-investering på den enkelte bygning- tekniske del, kan der udføres en beregning for ”pris for sparet kWh energi” som herefter kan sammenholdes med pris for købt energi (kr./kWh.)Beregningsmetoden modregner den investering der alligevel fremadrettet skal foretages i klimaskærmen og medregne den restværdi der opnås ved at investere i klimaskærm med levetid længere end finansieringspe-rioden. Konventionelle simple beregningsmetoder kan ikke medtage disse værdi stigninger og ikke modregne den vedligeholdelses investering der fremadrettet alligevel skal foretages.

Beregningen viser at merinvesteringen i den energioptimerende isolering kan betale sig ved alle tilfælde i en totaløkonomisk betragtning. Hvis tallen betragtes over en 30 års periode, vil alle totalinvesteringer, på nær ydervæggen, i klimaskærmen være gode totaløkonomiske løsninger.

Investeringen i klimaskærms tiltagene kan gøres for den aktuelle energipris, men bør sammenlignes med energiprisens energiprisens middelværdi for 30 år, da ”prisen for sparet kWh” ved investeringen i klimaskærmen er den samme for hele investeringsperioden. Hvis ”prisen for sparet kWh” er mindre end energiprisen, vil energioptimering af klimaskærmen være en bedre investering end at købe energi, set over 15/30 år.

6. Analyse af tiltag på klimaskærmens enkelt deleFor at kunne vurdere den reelle kostpris for den energi-besparende merinvestering på det enkelte tiltag i klimaskærmsrenoveringen, opstilles beregninger for de 4 væsentligste bygningsdele.

Skemaet opsummere varmebesparelsespoten-tialet, investeringsbehovet og tilbagebetalingsti-den ved det enkelte ændringsforslag.

Forslagene er opdelt i henholdsvis en oversigt for totalinvesteringen og de energibesparende tiltag alene(isolering).

Resultaterne viser at målet om en maks. til-bagebetalingstid på den energibesparende investering, på 15 år, kan opnåes for 3 af de 4 tiltag. Dog viser beregningen også at den totale investering har lang tilbagebetalingstid, alene via driftsbesparelser.

Forslagene er uddybet enkeltvis i afsnit 6.2.1-4.

*middelværdi for 30 år inkl. energipris- og afgiftsstigninger. **middelværdi for 15 år inkl. energipris- og afgiftsstigninger.

”pris for at spare én kWh energi” ved at in-vestere i energibesparelse (totalinvestering)

”pris for at spare én kWh energi” ved at investere i energibesparelse (energioptime-rende tiltag / isolering)

Sammenligningsgrundlag - hvis prisen for ”én sparet kWh energi” er lavere end energiprisen (mv.15** eller mv.30*), kan det konkluderes at tiltaget vil være en god investering.

1,26

kr/

kWh

1,33

kr/

kWh

0,26

kr/

kWh

0,11

kr/

kWh

0,67

kr/

kWh

1,18

kr/

kWh

1.01

kr/

kWh

0,50

kr/

kWh

0,34

kr/

kWh

0,30

kr/

kWh

0,13

kr/

kWh

0,78

kr/

kWh

1,39

kr/

kWh

1.15

kr/

kWh

0,59

kr/

kWh

0,38

kr/

kWh1,55

kr/

kWh

0,89

kr/

kWh

0,60

kr/

kWh



6.2.1 Tiltag på ydervæg

Konklussion | Det anbefales at udføres en effektiv energioptimering i forbindelse med renovering af facaderne. De nuværende facader har en begrænset resterende levetid og fremstår slidte.Facadernes nuværende tilstand vurderes som værende stærkt medvirkende til de oplevede gener med træk og kuldenedfald i administrationsbygningen.



6.2.2 Tiltag på sokkel

Konklussion | Det anbefales at udføres en effektiv efterisolering af sokkelkonstruktionen.Denne efterisolering skal udføres i forbindelse med facaderenovering,



6.2.3 Tiltag på vinduer/døre

Konklussion | Det anbefales at udskifte de eksisterende vinduer og døre med nye lavenergi kompo-nenter (3 lags glas, samlet U-værdi <0,8 W/m2K).Bygningens eksisterende konstruktivesystem og -opbygning omkring vinduerne, medføre at det må anbefales at vinduerne udskriftes samtidig med en facaderenovering.Udføres vinduesudskiftningen uden at facaderne samtidig renoveres, vil dette medføre byggeteknisk dårligere løsninger (karm på karm) end hvis renovering udføres i sammenhæng.



6.2.4 Tiltag på loft

Konklussion | Det anbefales at lofterne efterisoleres i forbindelse med udskiftning af tagbeklædningen. Eternit bølgepladerne med asbest, anslåes at have en levetid på omkring 40 år, hvorfor disse indenfor en overskuelig fremtid bør udskiftes.Etablering af ventilationsanlægget skal udføres i samme forbindelse - da ventilations rørinstallationerne skal etableres i det nye isoleringslag, for at opnå den nødvendige effektivitet.



7. Indvendig renovering af eksisterende bygningI det følgende afsnit er lavet overslagsberegninger for en indvendig renovering af Nørager Rådhus. Den for-udgående screening har kun omhandlet tiltag i forbindelse med renovering af bygningens klimaskærm. De enkelte afsnit beskriver kort indgrebets omfang, samt beregner en forventet

7.1 VentilationssystemAnlægsstørrelse beregnet for arbejdstilsynets minimumskrav til luftkvalitet.Personbelastning: 3,5 l/s pr. personUdstyrsbelastning: 0,7 l./s. pr. m2

Samlet kræver det et luftskifte på 1,2 gange i timen i arbejdstiden.

Medregnet i prisen er følgende:- Anlægssum- BD60 sikring omkring anlæg i tagrum- Reperationer i tagrum- Byggepladsomkostninger

7.2 SolafskærmningDer beregnes med solafskærmning på alle syd, øst og vestvendte vinduer, ved kontor funktioner. Hermed op-nåes mulighed for individuel styring ved den enkelte kontorarbejdsplads og dermed øget komfort.Samlet afskærmningsareal: 132,9 m2

Medregnet i prisen er følgende:- Anlægssum

7.3 Ny gulvbelægningDer beregnes med ny gulvbelægning i hele bygningen, da disse de fleste steder fremstår i original belægning, og som flere steder bære præg af slid. Samlet gulvareal: 1772 m2

Medregnet i prisen er følgende:- Demontage- Opretning af underlag- Anlægssum for lenoleumsbelægning og nye fodlister

7.4 Nye lofterDer beregnes med nye akustiklofter i hele bygningen, da dette kræves i forbindelse med etablering af venti-lationsanlæg og ny belysning, som vil kræve væsentlige ændringer i de eksisterende installationer i lofterne..Samlet loftsareal: 1772 m2

Medregnet i prisen er følgende:- Anlægssum for akustikloft monteret på ekst. loftbeklædning.

Pris: 1.600.000 kr. eksl. moms

Pris: 275.000 kr. eksl. moms





7.6 Indvendigt malerarbejdeDer beregnes med malerbehandling af alle indvendige vægge og lister.Samlet vægareal: 1820 m2

Medregnet i prisen er følgende:- Pris for malerbehandling af indvendige vægge og lister

7.5 BelysningDer beregnes med nye lysarmaturer i hele bygningen, som erstatning af de eksisterende lysarmaturer fra byg-ningens etablering, der jf. arbejdsmiljørapporten ikke kan leve op til gældende krav. Det nye anlæg udføres således at kravene til belysningsmængderne sikres opfyldt.

Medregnet i prisen er følgende:- Demontage af eksisterende lysarmaturer- Anlægssum for nye lysarmaturer inkl. installationer





8 Anlægspris opsamling

8.2 Indvendige arbejder

Nødvendige tiltag - jf. COWI rapport om de fysiske forhold på Nørager RådhusVentilationssystemSolafskærmningAnlægsudgifter, samlet

Øvrige tiltag - forbedringsforslagBelysningGulvbelægningLofterMalerarbejdeAnlægsudgifter, samlet

Uforudsete udgifter (skønnet)Rådgiverhonorar (skønnet, for samlet opgave)

8.1 Klimaskærms arbejder

Anbefalede tiltagFacaderEfterisolering af loftTagbelægningSokkelisoleringVinduer og døreStrukturelle forbedringer*Anlægsudgifter, samlet

Uforudsete udgifter (skønnet)Rådgiverhonorar (skønnet)

Samlet pris: 4.690.000 kr. eksl. moms

* Det vurderes at der bør medregnes udgifter til stukturelle forbedringer i forbindelse med tag- og facaderenovering, samt vinduesudskift-ning. Dette skyldes bygningens specielle konstruktive opbygning, samt øgede lastpåvirkninger, ved de beskrevne tiltag.

Samlet pris: 4.950.000 kr. eksl. moms

1.600.000 kr.275.000 kr.

1.875.000 kr.

825.000 kr.535.000 kr.535.000 kr.500.000 kr.

2.395.000 kr

230.000 kr.450.000 kr.

850.000 kr.405.000 kr.

1.325.000 kr.210.000 kr.900.000 kr.400.000 kr.

4.090.000 kr

200.000 kr.400.000 kr.



9. Ny administrationsbygning i NøragerSom alternativ til en renoveringsløsning af Nørager Rådhus, beskrives der i dette afsnit et oplæg til etablering af en ny administrationsbygning i Nørager.Et nybyggeri vil kunne designeoptimeres i henhold til pladsbehov og energinedbringelser - begge aspekter som nemmere vil kunne opnåes ved nybyggeri fremfor renovering.

9.1 BehovsanalyseEn nybygget administrationsbygningFølgende arbejdsplads fordeling er brugt for bestemmelsen af arealbehov (bruttoareal):- 8 arbejdspladser: Enkeltmandskontor (30-35 m2/plads)- 24 arbejdspladser: Delekontor (22-24 m2/plads)- 38 arbejdspladser: Storrumskontor (17-19 m2/plads)Samlet: 70 arbejdspladser 1420 m2.

9.2 PrisoverslagHåndværkerudgifter ~10.000 kr/m2 + moms 14.200.000 kr.Grund / Nedrivning af eksisterende 600.000 kr.Rådgiverhonorar 1.400.000 kr.Uforudsete udgifter (ca. 6%) 800.000 kr.

Samlet 17.000.000 kr + moms.

9.3 Driftsbesparelser Eksisterende Nybyg (akutelle forbrugstal) (mål for fremtidige forbrugstal) Varmeudgift (eksl. faste afgifter) 106.400 kr/år 17.000 kr/årEludgift (forventet 25% besparelse) 100.800 kr/år 75.600 kr/årVandudgifter (forventet 25% besparelse) 10.700 kr/år 8.000 kr/årLøbende vedligehold (skønnet) 77.500 kr/år 92.300 kr/år (tal fra scenarie 2) (%-sats på bygningsdele)

Samlet årlig driftsbesparelse 102.500 kr/år

Middeldriftsbesparelse over 30 år 237.800 kr/årMiddelværdifaktor: 2,32, baseret på:Investeringsperiode: 30 år, Energiprisstigning: 5%, Inflation: 2%,Kapitalrente: 0% (OBS: Finansering medregnes ikke i dette eksempel)

Driftsbesparelse ved nybyggeri (over 30 år) 7.135.000 kr. + moms



9.4 SkitseSom alternativ til en renoveringsløsning af Nørager Rådhus, kan der opføres en ny administrationsbygning.Dette forslag beskriver et nybyggeri der disponeres delvist i 2 plan, dels for at minimere gangarealer og dels for at energioptimere bygningskroppen.

Bygningen kan udføres i en simpelt udformet bygningskrop, der smukt ligger sig på den lille bakke nord for parken. Overfladerne udføres i materialer med lang levetid og lav vedligeholdelses behov. Den simple faca-debeklædning suppleres med farvede felter og solafskærmnings screens, for at tilfører et arkitektonisk touch til bygningen.Bygningens indvendige disponering vil tilgode se det moderne kontormiljø, med den flekisbilitet og komfort der kræves af en moderne arbejdsplads.

Ved at disponere den nye administrationsbygning i den vestlige ende af grunden, skabes der plads til at re-definere den østlige del af grunden. En udnyttelse af grundstykket kan være udstykning til 6 ældreboliger, som nedstående skitse foreslår. Indtægten fra salget af grunden, kan indgå i nybyggeriets budget.

view fra park

1:1000view

2 x 3 ældre-boliger

ny administrations-bygning

Energioptimering på Nørager Rådhusdagsorden.rebild.dk/committee_2354/agenda_69321... ·...

Documents

Transcript of Energioptimering på Nørager Rådhusdagsorden.rebild.dk/committee_2354/agenda_69321... ·...