klima- og energikommunikation 1

ENERGI- OG KLIMA KOMMUNIKATION 2015Konference omEnergi- og klimakommunikation 19. maj

UDGIVET MAJ 2015

2 operate

OPERATE ZOOM

VI ZOOMER IND PÅ KLIMA- OG ENERGIKOMMUNIKATION

Operate Zoom har i anledning af Dansk Kommunikationsforenings konference

”Energi- og klimakommunikation 2015” udarbejdet fem artikler, der zoomer ind på

kommunikation om energi og klima.

Vi sætter fokus på, hvor vi står i dag som kommunikatører indenfor klima og

energi: Hvad er de aktuelle udfordringer, og hvilke veje peger frem? Vi går også

tættere på aktuelle strategiske udfordringer for kommunikatører i forhold til

branding og relationsopbygning, lobbyarbejde og borgerinddragelse.

Vi håber, at artiklerne kan være med til at vække nysgerrighed og inspirere til

nye tanker og tilgange.

Zoom er Operates videnpapir, der udkommer en gang om måneden, og som samler,

bearbejder og formidler den nyeste viden inden for kommunikation. Hvis du vil

modtage flere videnpapirer fra Operate, så gå ind på www.operate.dk/zoom og

tilmeld dig.

INDHOLD

Kolofon:Tekst: Operate A/SDesign: Operate A/SPrint: Nofoprint

FIRE VEJE FREM FOR ENERGI- OG KLIMAKOMMUNIKATIONFra bilfri søndage og kolde bade til avanceret teknologi og kampen for at redde verden. Energikommunikationen har været på en dramatisk rejse de seneste årtier ............................. 4

NYT MARKED, NYE MULIGHEDER FOR ENERGISELSKABERNES KOMMUNIKATIONDen stigende konkurrence om de private energikunder skaber helt nye behov for brandkommunikation og positionering blandt energiselskaberne ............................................. 6

FRA KLIMAHOLDNING TIL HANDLING – FÅ SUCCES MED BORGERINVOLVERINGDer er gjort mange forsøg på at øge befolkningens bevidsthed om klimaets skrøbelige tilstand. Alle talte om klimaforandringer op til COP15, og så gik luften af ballonen ............................ 10

KLIMAKOMMUNIKATØRER SKAL BYGGE BRO MELLEM FRYGT OG HANDLINGKommunikation om klima sker i dag ud fra to grundlæggende forskellige diskurser. Den ene fokuserer på usikkerhed. Den anden på katastrofe .................................................... 14

NI RÅD TIL KLIMA- OG ENERGILOBBYISTENMeget tyder på, at klima og energi også efter det kommende folketingsvalg vil være højt på den politiske dagsorden. Et nyt energiforlig for 2030 begynder at tegne sig .................... 16

4 operate

FIRE VEJE FREM FOR ENERGI- OG KLIMAKOMMUNIKATION

Energi har altid været fornuftig beskæftigelse. Nogen skal jo sørge for lys, varme og gang i køleskabet. Til gengæld var det indtil for få år siden svært at hævde, at det var smart at arbejde med energi. Det var ikke nødvendigvis fra en lidt støvet og kraftigt reguleret sektor, at de stærke visioner for fremtiden udsprang.

De tider er forbi. Vindmølleeventyret og hele den brede palette af energiteknologi har gjort energi til en spændende karriere-vej. Klimaforandringerne har trukket energisektoren frem i lyset som ikke bare truslen mod, men også svaret på menneske- hedens fremtidige velstand og lykke. Energi har fået et ”social purpose”, som løseligt kan oversættes til et vigtigt samfunds-mæssigt formål bundet op på en uløst opgave, som vi næppe har set megen til, siden Londons gaslamper først oplyste natten i første halvdel af det 18. århundrede, og den efterfølgende elektrificering af de moderne samfund tog fart i slutningen af århundredet.

Virksomhedens ”social purpose” Vil fylde mere

Et socialt formål er en stærk kommunikationsmulighed. Det gælder ikke mindst, når vi kigger blot få år frem i tiden. I mange sammenhænge diskuteres det, hvordan generationen af såkaldte ”Millennials” – født efter 1982 – vil ændre dynamikker på markedet og i virksomhedernes rekruttering, ikke mindst fordi den generation tilsyneladende vil forlange et stærk ”social purpose” fra de virksomheder, de møder.

Fra bilfri søndage og kolde bade til avanceret teknologi og kampen for at redde verden. Energikommunikationen har været på en dramatisk rejse de seneste årtier, godt hjulpet på vej af de sidste ti års eksploderende klimadagsorden. I dag tegner der sig en række spændende udviklingsveje for energi- og klimakommunikationen.

Ifølge Deloittes Millennial Survey fra 2015 er der et markant gap mellem, hvad generationen mener, at virksomhederne gør i dag, og hvad de burde gøre (Deloitte: 2015). 77 procent af generationen mener, at virksomhederne fokuserer mere på sig selv og deres egen agenda end på samfundet. 27 procent mener, at virksomhederne burde forbedre samfundet. Når det gælder valg af arbejdsgiver, angiver 6 ud af 10, at virksomhe-dens ”purpose” er en vigtig årsag til deres valg.

Her er energisektoren i den gunstige situation, at man opfylder mange forskellige samfundsmæssige formål i kraft af den omfattende energiomstilling, som vi er midt i. Som tidligere klimakommissær og nuværende formand for KR Foundation Connie Hedegaard udtrykker det i seneste nummer af DKF’s medlemsblad Kommunikatøren med henvisning til klima- kommunikationens vigtigste opgave de næste ti år (Dansk Kommunikationsforening: 2015):

”Hvis vi gør det her rigtigt og i tide, så kan vi både få væksten, renere luft, mindre forurening og flere job. Det skal vi vise. Hvad er gevinsten på længere sigt og i andre sektorer?”

Dansk Kommunikationsforening: Kommunikatøren: Klimakommunikation skal have de positive sidegevinster med, april 2015

Deloitte: Mind the gaps: The 2015 Deloitte Millennial Survey, 2015

klima- og energikommunikation 5

KOMMUNIKER PURPOSEDen nye generation af ”Millennials” vil få stor betydning for energiselskabernes kommunikation – både når det handler om employer branding og mulighederne for at rekruttere nye medarbejdere, produktudvikling og salg samt framingen af hele virksomhedens virke og ”license to operate”. En offensiv kommunikation til de kommende gene-rationer går efter at skabe et værdifællesskab og et ”social purpose”.

VIS GEVINSTERNE FREMI mange år har en stor del af kommunikationen omkring vedvarende energi fokuseret på den langsigtede nødven-dighed og frygten for klimaforandringernes konsekvenser. Det har været baggrundsmusikken, når virksomhederne har kommunikeret omkring deres køb af VE-certifikater, politikerne om udbygning af vedvarende energi eller for-skere og NGO’er om behovet for politiske målsætninger. Klima- og energikommunikationen skal vise alle de positive gevinster, som omstillingen af energisystemet fører med sig: Mindre støj, mindre forurening, bedre mulighed for at regulere vores energiforbrug og skabe komfort, sparede udgifter og vækst i samfundet.

DYRK DET GLOBALE UDSYNKlimaforandringerne er globale, men det er energisektoren også. Det er en selvstændig vækst- og velfærdsmotor, der skaber eksport, arbejdspladser og skatteindtægter til gavn for samfundet og den enkelte, og det er samtidig en port til at opleve verden gennem en branche, som er en unik dansk styrkeposition. De seneste to års opgørelser af den markante og stigende eksport af dansk energiteknologi, som Dansk Energi, Energistyrelsen og DI Energi har offentliggjort, er den del af denne tendens.

GØR DET ENKELTLiberaliseringen af energimarkederne og den generelle teknologiske udvikling vil kræve, at energiselskaberne bliver dygtigere til at reducere kompleksitet på flere niveauer. Når det gælder forbrugerne, skal selskaberne blive dygti-gere til at gøre kommunikationen lettilgængelig, visuel og frem for alt mere intuitiv. De selskaber, der står stille, vil formentlig tabe markedsandele til de, der knækker koden og gør interaktionen og ydelsen nemmere. Det gælder både på hjemmesiden og andre steder, hvor kunder møder organisationen, og i det generelle kommunikations- arbejde, hvor relationerne med kunder, interessenter og borgere opbygges.

Samtidig vil vi i fremtiden få nye muligheder for intelligent styring af apparater, forbrug i huset, el til transport mm. Det øger kompleksiteten og dermed behovet for, at selskaberne i højere grad tænker deres ydelser som en service, der inde-holder løbende optimering, rådgivning og adgang til redskaber. At reducere kompleksitet vil betyde øget brug af digita-le løsninger, kræve kulturforandringer hos mange selskaber og forstærke de visuelle elementer i kommunikationen.

OPERATE PEGER HER PÅ FIRE VEJE FREM FOR ENERGI- OG KLIMAKOMMUNIKATIONEN:

1

2

3

4

6 operate

NYT MARKED, NYE MULIGHEDERFOR ENERGISELSKABERNES KOMMUNIKATION

El- og gaskunderne har siden begyndelsen af årtusindeskiftet selv kunne vælge, hvilket selskab der skal levere deres energi. Det benytter kunderne sig i stigende grad af. Fra 2003 til 2009 lå det årlige antal elkunder, der skiftede selskab, under 100.000, men fra 2009 er der sket en markant stigning, viser tal fra Dansk Energi. I dag skifter over 200.000 elkunder til et nyt selskab hvert år. Konkurrencen på gasmarkedet går mere trægt, men ifølge en rapport, som Energistilsynet offentlig- gjorde sidste år, er tendensen også opadgående (Energitil- synet: 2014).

DANSKERE SOM HAR PRØVET AT SKIFTEELLEVERANDØR EN ELLER FLERE GANGE

Kilde: Userneeds for Dansk Energi: 2013.

Den stigende konkurrence betyder skærpet pres på energisel-skaberne for at positionere sig i forhold til deres kunder og for at finde ud af, hvilken form for relation man ønsker. Traditionelt har energiselskaberne – de koncernforbundne – forsøgt at skabe en tæt relation til kunderne, da ejerformen – eksempel-vis andelseje – krævede det. Men medejerskab fører ikke i sig selv til en tæt relation til den moderne forbruger, hvilket mange selskaber har måttet sande.

Så hvilken type relation kan man som energiselskab opbygge til sine kunder, og hvad betyder det for energiselskabernes fremadrettede kommunikation? Her er tre forskellige brand-positioner, som stiller forskellige krav til energiselskabernes kommunikation:

Brandposition 1: simpel ydelse, laV pris

Sektorens historik som monopol har betydet, at mange selskaber har leveret en sammensat ydelse, der spænder fra netdrift, produktion, handel mm. og måske ovenikøbet andre forsyningsydelser som affald og vand.

Den position er blevet vanskelig at opretholde med den stigen-de konkurrence. Nye typer selskaber dukker op, som leverer en letforståelig ydelse til en billig penge indenfor et snævert pro-duktsegment, og er gearet til at agere på et frit marked. Denne type selskaber bruger sjældent mange kræfter på at etablere en tæt relation, da det kan øge omkostningerne og indebærer en risiko for miste fokus på kerneforretningen. Selskaberne kan være nye aktører, men det kan også være såkaldte ”fighter-brands”, altså brands som eksisterende energiselskaber etable-rer for at tage konkurrencen på pris op.

Den stigende konkurrence om de private energikunder skaber helt nye behov for brandkommunikation og positionering blandt energiselskaberne. Vi præsenterer tre mulige veje for fremtidens energibrand.

11,4 %

16,2 %

25,2 %

2009

2011

2013

klima- og energikommunikation 7

Man kan som kommunikatør med fordel skæve til telemar-kedet efter inspiration. Her har nogle af de mest succesfulde virksomheder såsom Telmore brugt kommunikation offensivt til at reducere produktets kompleksitet og samtidig bygget et brand omkring innovation, gennemsigtighed og frem for alt kundefokus blandt andet gennem en meget stærk salgs- og servicekanal på nettet.

Kommunikationsmæssigt er det enkle og visuelle i centrum for en sådan brandkommunikation, særligt på digitale platforme. Det handler om at gøre det let for kunderne at afkode, hvad man får, og hvad man skal betale, uden at blive begravet i de mange tal og tekniske termer, der benyttes i sektoren. En anden vigtig opgave er at finde ud af, hvordan kunderne søger information om energi gennem ”customer journeys” og andre brugerorienterede analyser for at ramme bedst muligt, igen særligt med fokus på onlineadfærden.

Brandposition 2: fuldskala leVerandør af energitjenester

Energi er ikke bare el fra kontakten eller varme i radiatoren. Energi og energileverancer er tæt forbundet med centrale dele af vores hverdags- og familieliv: Komfort, fællesskab, tryghed og frihed. Som energiselskab åbner det en mulighed for at tænke i helt andre retninger end den simple ydelse og deraf følgende simple priskonkurrence.

DONG Energy’s klimapartnerskaber var det første større initia-tiv i energisektoren. Men vi kender det også fra den finansielle verden, hvor Danske Bank med Mobile Pay pludselig har sat sig tungt på mobiltransaktioner af penge. Danske Bank investerer massivt i Mobile Pay uden at tage nogen betaling for tjene-sten, fordi den åbner en dør ind til en langt bredere relation til forbrugerne – også dem som er kunder i andre banker.

1

FASTLÆG ENKLAR KERNEFORTÆLLING

Brandpositionen skal både ramme sel-skabets formål ind og definere tilgangen til mødet med kunderne. Det kræver en stærk kernefortælling og en strategi for udrulningen. Begge dele bør være så klare, at selskabet tydeligt differentierer sig i markedet, og de udførte kommu-nikationsindsatser skal fremstå intuitivt rigtige og meningsfulde for kunderne.

2

REDUCER KOMPLEKSITETFOR FORBRUGEREN

Ifølge Konkurrence- og Forbrugersty-relsens årlige indeks er el og gas blandt de mest ugennemsigtige markeder for forbrugerne (Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen: 2014). Uanset hvilken brandposition man som selskab forføl-ger, er der et klart behov for at reducere kompleksiteten. Det gælder om at gøre det helt tydeligt, hvilken værdi man køber som kunde, og samtidig arbejde meget bevidst med, hvordan man som kunde ser, oplever og føler denne værdi.

3

SKAB SYNLIGEFYRTÅRNSAKTIVITETER

Forbrugerne er nødt til at opdage, at man har etableret en ny brandposition. En løsning er at skabe synlige fyrtårns- aktiviteter. Det handler ikke primært om at sikre navnegenkendelse gennem sponsorater, men om at vise brandplat-formen frem med et produkt, en service eller en aktivitet, som får gennemslag og bliver opdaget. En sådan aktiviteter kan på den lidt længere bane blive det omdrejningspunkt, som kommunikatio-nen bygger videre ud fra.

Tre gode råd til at arbejde med fremtidens energibrand

8 operate

Flere energiselskaber tilbyder allerede i dag apps til at overvåge energiforbruget, og det er et tydeligt første skridt i retning af, at energiselskabet bliver meget mere nærværende i vores daglige liv. Set i forhold til kunderelation og brandposition er der kæmpe forskel på at være en måler i kælderen og et brev i postkassen som i dag, til at være et logo på smartphonens hjemmeskærm og en app, som man tjekker løbende. Relatio-nen skifter fra levering af produkter til en rådgiver og hjælper. Nøgleordet i relationer bliver tillid, men også enkelhed og overskuelighed.

Næste skridt kan være sammenkoblingen af energiforbrug med komfort, for eksempel gennem intelligente løsninger i hjem-met, der styrer udluftning, solindstrømning – afskærmning og brug af energikilder til opvarmning og belysning – og opladning af elbilen. Det er langt fra givet, at energiselskaberne sætter sig på denne brugergrænseflade, men omvendt er der heller ikke andre aktører, der på nuværende tidspunkt har knækket koden. Tværtimod viser erfaringerne, at samspillet mellem de forskellige teknologier og platforme i hjemmet skaber en ny kompleksitet, som ikke er blevet løst.

Brandposition 3: et VærdifællesskaB om ”shared Value”

De danske energiselskaber med den stærke andelstradition i ryggen har et stærkt historisk udgangspunkt for at tænke i at tilbyde kunderne et bredere og vigtigere formål end at sende elregninger, opkræve afgifter til staten og forrente investerin-ger i infrastruktur. Hvis kunder ”køber ind” i et værdifælleskab, når de vælger selskabet til, er relationen meget stærkere, end hvis de blot købte den billigste vare på hylden. Det kan være lokale arbejdspladser, støtte til foreningslivet, udbygning af vedvarende energi, renere luft via elbiler eller mange andre forbedringer. Kernen i positionen er at gå efter det, som Porter og Kramer kalder ”shared value”, hvor økonomisk og social værdiskabelse tænkes sammen (Porter & Kramer: 2011).

Det er en strategisk øvelse, der skal munde ud i en kernefor-tælling og en langsigtet kommunikationsplan med konkrete, prioriterede indsatser.

I Danmark har nogle aktører på elmarkedet såsom Natur-Energi og Energi Nord haft succes med binde elforbrug sammen med udbygning af vindkraft eller klimatilpasning i udviklingslande, mens OK har givet kunderne mulighed for at støtte lokalspor-ten gennem deres forbrug. Et godt eksempel på en regional til-gang er Energi Fyn, som klart har gået efter at styrke sit fynske tilhørsforhold. Senest har Sydfyns Elforsyning meldt ud, at sel-skabets strategi fremover bliver at styrke den lokale forankring og holde konkurrenter ude gennem en lokal fond, sponsorater af sportsklubber og andre loyalitetsrettede initiativer.

I Nordamerika har man i mange år været langt fremme på dette område – særligt fordi corporate citizenship og virksomheder-nes rolle i lokalsamfundet traditionelt har spillet en større rolle. Eksempelvis inviterer Clark Public Utilities fra Vancouver hvert år privatkunder og lokale virksomheder til at udstille og sælge lokalt producerede grøntsager og nye løsninger inden for energi, vand og affald ved en idé- og havemesse. Det knytter selskabets værdier om at være innovative, lokale og grønne til kundernes interesse i selv at skabe nyt.

Det enorme Southern Company i Georgia støtter via subbrands som Alabama Power lokale grupper af nuværende og pensione-rede medarbejdere, som står for energiundervisning for skole-børn, hjælper ældre med el og it og laver lokale miljøprojekter. Selskaberne vinder en kolossal troværdighed, da menneskelige erfaringer og historier skaber en meget stærkere relation end budskaber alene.

Userneeds: Analyse for Dansk Energi (intern rapport), 2013Energitilsynet: Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for gas, 2014Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Forbrugerforholdsindekset for

50 danske markeder, 2014Michael E. Porter & Mark R. Kramer: Creating Shared Value.

Harvard Business Review, januar-februar 2011

klima- og energikommunikation 9

KOM OG MØD OS PÅ FOLKEMØDETVED ALLINGE RØGERI

Der er gjort mange forsøg på at øge befolkningens bevidsthed om klimaets skrøbelige tilstand. Alle talte om klimaforandringer op til COP15, og så gik luften af ballonen. Men det er faktisk muligt for myndigheder, kommuner og organisationer at aktivere borgernes langsigtede engagement og motivere til handling for klimaet.

I de seneste år har det nye paradigme for klimakommunikation taget form på baggrund af lektien fra COP15. De to paradig-mer er forskellige i forhold til, hvilken strategi de bruger til at appellere til borgerne, hvilke mål de arbejder ud fra, og hvilke konsekvenser de afføder i borgernes oplevelse af klimasagen.

I denne artikel viser vi, hvordan det nye paradigme bygger videre på fire læringer fra den tidlige klimakommunikation og giver tre gode råd til, hvordan man i praksis arbejder med det nye paradigme for at få succes med at skabe langsigtet enga-gement og kollektiv handling blandt borgerne.

COP15 var vigtige lærepenge for klimakommunikatører: Forlø-bet viste paradoksalt nok, at jo mere politikere, organisationer, forskere og medier kommunikerede om klimaet, jo mindre bekymrede danskerne sig om sagen (Catinét-IFKA: 2010). Skal myndigheder, kommuner og organisationer have succes med at engagere borgerne i klimadebatten, er der brug for at tænke klimakommunikationen på en anden måde end de store holdningskampagner og det kraftige fokus på internationale politiske aktører i dyre privatfly.

Det gamle paradigme:

INDIVIDUALISERET KLIMAKOMMUNIKATION

Det nye paradigme:

FÆLLESSKABSORIENTERET KLIMAKOMMUNIKATION

Individuel appelDu gør en forskel.Det har konsekvenser for dig.

MålAt skabe opmærksomed her og nu.At aktivere individuel handling.

KonsekvenserUnderstøtter individuel egeninteresse.Aktiverer barrierer som ”Hvis alle andre ikke gør det, hvad nytter det så, at jeg gør det?”

Social apppelVi gør sammen en forskel.Det har konsekvenser for os.

MålAt skabe langsigtet engagement.At aktivere fællesskaber og kollektiv handling.

KonsekvenserUnderstøtter social ansvarlighed og lokale følelser af gensidighed.Deaktiverer barrierer ved at vise, at lokale ambassa-dører går forrest.

TO PARADIGMER FOR KLIMAKOMMUNIKATION

FRA KLIMAHOLDNINGTIL HANDLING – FÅ SUCCES MED BORGERINVOLVERING

operate10

klima- og energikommunikation 11

FØRSTE LÆRING: VARM LUFT

GØR BORGERNE KOLDE

Befolkningens afmatning ovenpå klimadebatten viste fa-ren for, at folk bliver kolde overfor kommunikation, når retorikken bliver for ophedet. Forskning fra Tyndall Centre for Climate Change Research viser, at frygt er uegnet som middel til at fremme et langsigtet engagement omkring klimaforandringer, omend det kan medvirke til at skabe opmærksomhed nu og her (Science Communication: 2009). Det gælder især, hvis dommedagsprofetierne ikke indtræder på den korte bane, hvis informationerne viser sig falske eller er for løst koblet til modtagernes hverdag, deres oplevelser og de løsninger, der gives på problemet (Global Environ-mental Change: 2007).

Der er derfor brug for en langsigtet framing af problema-tikken, konkluderer forskerne. Den skal være troværdig, og sammenhængen mellem problemet (global opvarmning) og løsningerne (fx kortere varme bade) skal være socialt frem for individuelt forankret.

ANDEN LÆRING: INDIVIDUEL APPEL

AKTIVERER BARRIERER

En anden central lektie fra klimakommunikationen angår balancen mellem det individuelle forsvar, ”hvad nytter det, at jeg gør noget?”, og spørgsmålet ”hvad gør de andre?”. Fx viser både dansk og udenlandsk forskning, at typiske barrierer, når det kommer til en så kompleks og global pro-blemstilling som klimaforandringer, er at frasige sig et in-dividuelt ansvar og bebrejde andre (fx regering, politikerne eller industrien), at de ikke gør nok. (Global Environmental Change: 2007, Miljøministeriet: 2006).

Derfor bør kommunikationen undlade at frame kampagner, der adresserer klimaspørgsmål, med et endemål, der løser hele problemet. I stedet bør kampagnen beskrives som en rejse, man er på sammen. Processen skal give plads til invol-vering på mange niveauer, og forskellige aktører skal skridt for skridt arbejde i en retning, hvor der hele tiden er plads til forbedringer fra alle fronter, men hvor ingen sidder inde med de eneste rigtige og endegyldige svar.

TREDJE LÆRING: LETKØBTE LØSNINGER

GØR BORGERNE PASSIVE

Den tredje lektie er, at det ikke nytter at markedsføre letkøbte løsninger på problemer som klimaforandringer, ligesom man ville sælge en tandpasta. Forskning i klima-kommunikation har vist, at individorienterede kampagner, der søger at promovere borgerens egeninteresse og sælge utroværdige quick fixes, risikerer at afføde kynisme. Om-vendt kan kampagner, der fremmer målgruppens følelse af social ansvarlighed og miljøborgerskab1, bedre fremme motivationen og det langsigtede engagement (Environmen-tal Communication: 2010, Global Environmental Change: 2011, Nordisk MInisterråd: 2013).

Kampagner, der vil sikre et langsigtet engagement, bør derfor undlade at frame borgeren i rollen som forbruger, der udelukkende handler i egen interesse og i stedet medtæn-ke, hvordan man kan opdyrke medborgerskab og sociale værdier, fx ved at lade kommunikationen komme så tæt på de lokalsamfund og fællesskaber, som borgerne allerede indgår i.

FJERDE LÆRING: MANGLENDE BLIK FOR

FORSKELLIGHED DEMOTIVERER

Den sidste lektie angår måden, hvorpå kampagner designes, når myndigheder, kommuner og organisationer forsøger at involvere borgerne i klimaspørgsmål. Mange involverende initiativer strander uden succes, og ofte fordi kampagnerne er designet, så de kun appellerer til én deltagertype. Orga-nisationen inviterer fx til rundkredspædagogik, kommunen byder på workshops, og myndigheden inddrager i konkur-rencer på de sociale medier.

En undersøgelse af deltagende borgere i kampagnen ”Min Kommune” i Energibyen Frederikshavn viser, at der ligger et stort potentiale i at tilrettelægge sin kampagne, så den i højere grad appellerer til borgernes forskellige motiver for at deltage og forskellige ønsker til måder at deltage på (se boks). Nogle borgere motiveres af at være del af et læn-gerevarende projekt, hvor de har mulighed for at udvikle egne kompetencer og blive del af et fællesskab. For andre handler det om at få løst et konkret problem, som de har tæt inde på livet i deres lokalsamfund, og hvor deltagelsen er begrænset til at få deres stemme hørt. Ofte er det netop denne forskellighed, der får projektet til at lykkes, fordi der er brug for de forskellige roller.

1. Fra engelsk: environmental citizenship

12 operate

TRE GODE RÅD: SÅDAN ARBEJDER DU MED DET NYE PARADIGME

Operate giver tre gode råd til, hvordan myndigheder, kommuner og organisationer kan få succes med at skabe langsigtet engagement og kollektiv handling blandt borgere

med det nye, sociale paradigme for klimakommunikation.

INVITER TIL FORSKELLIGE DELTAGERROLLER

Den globale opvarmning forsvinder ikke ved, at en enkelt borger sparer på strøm-men. Og din målgruppe ved det. Derfor er det vigtigt at kommunikere, hvordan den enkelte borgers handlinger passer ind i et større system, der handler kollektivt samt inviterer til forskellige måder at deltage i den kollektive proces på.

Her kan de fire deltagerroller (se side 13) være en hjælp til at designe din kam-pagne for at inddrage borgerne. Nogle motiveres af åbne spørgsmål og rollen som idégenerator eller nørd, der fx ud-tænker innovative idéer til indretning af klimavenlige huse. Andre motiveres af det sociale omkring aktiviteterne og rollen som lokal aktivist eller dialogpartner, der fx kan samle deres vej eller gårdlaug om at iværksætte egne løsninger.

Vis også, hvordan strukturelle og indivi-duelle tiltag spiller sammen, så ”du” al-drig står alene, men er en del af et større ”vi”, hvor politikerne, myndigheder, or-ganisationer, virksomheder, sociale bevæ-gelser af borgere osv. handler på forskelli-ge planer for at skabe en forandring.

INVOLVER DEN LOKALE KONTEKST

Det er vigtigt, at det problem, du vil ska-be opmærksomhed om, har en troværdig kobling til borgernes hverdag. Derfor kan kampagner, der vil engagere borgerne, med fordel tage udgangspunkt i det loka-le og kommunikere, hvordan målgruppen sammen med andre i deres lokalmiljø kan gøre en forskel igennem deres kollektive handlen – ikke af egeninteresse, men fordi det hjælper deres lokalmiljø.

Et eksempel på en indsats, der med succes bragte kommunikationen ind i en lokal kontekst, kunne man finde i Malmø, da kommunen introducerede sortering af madaffald i husholdninger.

Kommunen sendte månedlige opfølg-ninger på indsatsen til borgerne med information om, hvor mange tons madaf-fald, der blev indsamlet, hvor mange ton biogas, der blev skabt ud af dette affald, og hvor mange busser i Malmø, der kørte på denne gas.

Det er grundlag for at skabe en følelse af medansvar for at løse problemet og appellere til borgernes sociale ansvar fremfor at fokusere på deres individuelle egeninteresse.

INTERAGER MED AMBASSADØRER

Borgerne er mere tilbøjelige til at hand-le bæredygtigt, hvis de oplever, at alle andre gør det samme. Derfor handler kampagner, der vil skabe et langsigtet engagement om klimaspørgsmål, ikke kun om at aktivere adfærdsændringer her og nu, men om at flytte de sociale normer og forventninger til, hvad der fx er god forbrugskultur i et mere langsigtet perspektiv.

Når du involverer og engagerer borgerne, er det derfor en god idé at kortlægge, hvem der har potentialet for at påvirke, hvad der er ’hot’ og ’not’ i det sociale netværk, du vil kommunikere til.

Ved at interagere med de folk og ind-drage dem i din sag, opnår du viden om lokale muligheder såvel som barrierer og får potentielt skabt ressourcefulde am-bassadører for din kampagne.

Fx brugte kampagnen ”Vores Omstilling” i 2013 en sådan ambassadørstrategi til at tale bæredygtighed ind i en ny kontekst baseret på innovation og iværksættere. Det skete ved at fremhæve en lang række omstillingsprojekter fra både innovative borgere, foreninger, sociale bevægelse, virksomheder og kommuner.

1. 2. 3.

klima- og energikommunikation 13

FIRE DELTAGERROLLER I KLIMAPROJEKTER

Kilde: Model med inspiration fra studiet ”Deltagende borgere i Energibyen Frederikshavn” (2012) af Anders Horsbøl og Lisbeth Eeg.

Akademisk Kvarter: Deltagende borgere i Energibyen Frederikshavn, 2012Science Communication: Fear Won’t Do It, 2009Catinét-IFKA: Danskernes bekymring for miljø og klima falder, Ugebrevet A4,

2010Environmental Communication: From Environmental Campaigns to Advancing

the Public Dialog, 2010

LOKALAKTIVISTEN

• Motiveres af at være en del af et lokalt fællesskab.

• Fungerer som formidler mellem fx kommunen og de andre borgere.

NØRDEN

• Motiveres af at sætte sin viden og sine kompetencer i spil.

• Bibringer fagspecifik viden og innovative løsningsforslag.

DIALOGPARTNEREN

• Motiveres af at få sin stemme hørt og være med til at sætte en dagsorden.

• Går i kritisk konstruktiv dialog med centrale politiske aktører.

IDÉGENERATOREN

• Motiveres af at føre idéer ud i livet og tænke kreativt.

• Tager rollen som iværksætter og facilitator.

En undersøgelse af deltagende borgere i kampagnen ”Min Kommune” i Energibyen Frederikshavn viser, at der ligger et stort potentiale i at tilrettelægge sin kampagne, så den i højere grad appellerer til borgernes

forskellige motiver for at deltage og forskellige ønsker til måder at deltage på.

Global Environmental Change: Barriers perceived to engaging with climate change among the UK public and their policy implications, 2007

Global Environmental Change: Selling climate change?, 2011Miljøministeriet: Tager vi ansvar for miljøet?, 2006Nordisk Ministerråd: Improving Nordic policymaking by dispelling myths on

sustainable consumption, 2013

14 operate

KLIMAKOMMUNIKATØRER SKAL BYGGE BROMELLEM FRYGT OG HANDLING

Som kommunikatør inden for klimaområdet har man i mange år været vant til et globalt og katastrofeorienteret narrativ. De globale klimaforandringer ledsages af billeder af mulige kata-strofer, som venter os ”the day after tomorrow”, som det hed i et af Hollywoods kulørte bud på fremtiden.

Som fast følgesvend til dette narrativ ligger usikkerheden. Som Oluf Danielsen har vist i sin doktorafhandling fra marts 2015, behandler nogle medier de menneskeskabte klimaforandringer som et etableret faktum, hvorimod andre løbende diskuterer alternative forklaringer, og dermed holder usikkerheden i live. Selv om forskningen er blevet stadig klarere i sine konklusioner med hensyn til, at klimaforandringerne er menneskeskabte, så råder der også fortsat betydelig usikkerhed om de langsigtede konsekvenser. Klimaforandring er således en videnskabelig dis-kurs, der fra begyndelsen har haft usikkerhed indbygget i sig.

Usikkerhed er imidlertid et vanskeligt afsæt for at handle. Der-for er en anden diskurs om klimaforandringerne vokset frem.

fra usikkerhed til risiko

James Painter er doktor ved Reuters Institute for the Study of Journalism ved Oxford Universitet og forfatter til bogen ”Climate Change in the Media: Reporting Risk and Uncertain-ty”. Han ser en ny trend i klimakommunikationen. Vi bevæger os væk fra en kommunikation om usikkerhed og over imod en kommunikation om risiko og risikostyring. De to typer kommu-nikation adskiller sig på væsentlige punkter:

Kommunikation om klima sker i dag ud fra to grundlæggende forskellige diskurser. Den ene foku-serer på usikkerhed og katastrofe. Den anden fokuserer på handling og strategier for håndtering af forandringerne. Det viser forskning fra Oxford University. Klimakommunikatører hos fx kommuner, virksomheder og organisationer er nødt til at bygge bro mellem de to diskurser.

1. USIKKERHEDSKOMMUNIKATION henvender sig til den brede offentlighed og bliver brugt af de brede medier. Kommunika-tionen foregår med brug af katastrofebilleder og fokuserer på usikkerheden, som knytter sig til fremtidens klima og dermed livsbetingelser. Problemstillingerne er framet i en global diskurs og har ofte et klimafagligt fokus omkring forebyggelse af kli-maforandringer (kaldet climate mitigation) fx i form af politiske aftaler om nedbringelse af CO2-udledningen.

2. RISIKOKOMMUNIKATION henvender sig til og bliver brugt af politikere, erhvervsfolk og forskere. Kommunikationen foregår med brug af risikoterminologi og fokuserer på at analysere og vurdere handlemuligheder i en situation med klimaforandrin-ger. Problemstillingerne er framet i en lokal diskurs med fokus fx på et lokalområde eller en enkelt virksomhed. Diskursen har ofte et klimafagligt fokus om tilpasning til det forandrede klima i fremtiden (kaldet climate adaptation) fx med lokale klimatil-pasningsplaner.

Painter har blandt andet talt op, hvilke ord der bruges i for-skellige sammenhænge. Hans optælling viser, at ordet ”risiko” fremgår 40 gange af det 22 siders ”resume for politikere” i 4. IPCC hovedrapport fra 2007, hvorimod det fremgår 230 gange i resumeet af 5. IPCC hovedrapport fra 2014. I alt bruges ordet risiko 5000 gange i hele 5. hovedrapport. Painter konkluderer, at risikoterminologi har overtaget dagsordenen for politike-re, erhvervsfolk og forskere, formentlig fordi det giver bedre forståelse af mulige scenarier, og fordi diskursen om risiko og risikostyring skaber et bedre fundament for at handle over for klimaforandringerne fx ved at vurdere og prioritere løsninger.

James Painter: Climate Change in the Media: Reporting Risk and Uncertainty. Reuters Institute for the Study of Journalism. I.B.Tauris, oktober 2013

klima- og energikommunikation 15

Ifølge James Painter har denne udvikling dog ikke spredt sig til de brede medier og den brede offentlighed. En undersøgelse af brugen af risikoterminologi i 150 forskellige artikler, der dækker IPPC rapporterne, viser, at risikoterminologi kun bruges i 35 procent af artiklerne, mens usikkerheds- eller katastro-feterminologi bruges i 80-90 procent. Det samme gør sig gældende i en undersøgelse af TV-nyhederne i seks lande, hvor risikoterminologi var mindst brugt sammenlignet med usikkerheds-, katastrofe- og mulighedsterminologi. Ifølge James Painter findes der dog en undtagelse. Businessmedierne som fx Financial Times benytter i langt højere grad risikokom-munikation, formentligt fordi erhvervsfolk er vant til at arbejde med risiko og derfor bedre forstår den terminologi.

En risikoterminologi kan virke kynisk og kalkulerende på nogle målgrupper, og som kommunikatør er det vigtigt ikke at triviali-sere truslen fra klimaforandringerne. Omvendt kan en usikker-hedsterminologi virke demotiverende for andre, der kan opfatte den som handlingslammende og demotiverende. Kommuner, brancheorganisationer, virksomheder og andre professionelle aktører har derfor en nøglerolle som brobygger mellem de to diskurser.

Et eksempel på dette kan være kommunernes arbejde med lokale klimatilpasningsplaner. Her agerer kommunen reelt inden- for en risikodiskurs, men drivkraften for at engagere borgerne findes i den brede diskurs om klimaforandringer, som borgerne eksponeres for gennem den generelle pressedækning.

Som klimakommunikatør er man nødt til at kommunikere til borgere, der er vant til at møde klimakommunikation i form af en usikkerhedsdiskurs. Derfor ligger der en stor opgave i at oversætte den globale usikkerhedsdiskurs til en lokal klima-tilpasningsplan, der giver mening og er attråværdigt set fra borgernes perspektiv.

Det handler om dit hus og dit lokalområde og om, hvad du kan gøre for at sikre dig selv og din familie. På den måde kommer risikodiskursen meget tættere på den enkelte borger og på, hvad man selv kan gøre, og dermed trækkes det store og globale ned i det nære og lokale. Klimakommunikatørerne kan ved at kommunikere og visualisere løsningernes effekt og positive sidegevinster for borgerne sikre en sammenhæng mellem diskurserne og motivere til handling på en måde, som usikkerhedsdiskursen ikke kan.

1DIALOG SKAL SKE INDEN FOR RISIKODISKURSEN

Meget klimakommunikation har gennem årerne hængt fast i usikkerhedsdiskursen. Derfor har dialogen med omver-denen – uanset om kommunikationsindsatsen har været faciliteret af ministerier, organisationer eller virksomheder – ofte haft svært ved at komme ud over diskussioner om klimaforandringernes eksistens, reelle omfang og kon-sekvenser. Derfor skal kommunikationen være med til at sætte en ramme, hvor hjemlen findes i usikkerhedsdiskur-sen, men hvor løsningerne og dialogen omkring dem sker inden for risikodiskursen.

2UNDGÅ FAGLINGO, HVIS KOMMUNIKATION INDEN FOR

RISIKODISKURSEN SKAL FUNGERERisikodiskursen kan hurtigt blive præget af et ekspertsprog og miste den kommunikationsmæssige saft og kraft, som usikkerhedsdiskursen tilbyder. Regnearkene og ingeniør-tænkningen risikerer at tage magten. Der ligger en stor kommunikationsmæssig udfordring i at sætte billeder på og fortælle historier, der gør risikodiskursen levende og nær-værende. Det handler om at dyrke de hverdagsnære temaer som tryghed og sikkerhed, og de positive muligheder for øget livskvalitet som kan høstes med de store investeringer, som følger med klimatilpasningen. Professionelle aktører, uanset om det er borgmesteren, CEO’en eller blot den lo-kale afdelingschef, der skal optræde på et borgermøde, skal omsætte den store risikodagsorden samt de politiske og økonomiske løsninger til en forståelig historie for den brede befolkning.

3FLERE STEMMER SKABER NUANCERET

OG OVERBEVISENDE KLIMAKOMMUNIKATIONHvis borgerne præsenteres for flere forskellige perspektiver, bliver klimakommunikationen omkring håndtering af risici mere overbevisende og relevant. Opgaven er at transformere de store beslutninger til en hverdagssammenhæng. Vi bliver alle risikoanalytikere for vores lokale liv. En mulig vej er at invitere borgere, virksomheder og foreninger til at italesætte risikodiskursen ud fra deres hverdagsnære perspektiv. Hvilke overvejelser gør man sig fx, inden man køber et hus i et lavtliggende område? Hvad betyder de kystnære havvind-møller for naturen eller huspriserne? Perspektiverne er man-ge, men de giver udfordringerne en nærhed og relevans.

Tre gode råd til klimakommunikatørernes rolle som brobyggere:

RISIKODISKURSENS FREMVÆKST HOS IPCC:

2007 2014

40 gange

230 gange

Forklaring: Så mange gange optræder ordet ”risiko” i resume for politikere i IPCC’s 4. og 5. hovedrapport fra hhv. 2007 og 2014

16 operate

FINANSPOLITIKERNE ER BLEVET VIGTIGE STAKE-HOLDERE FOR KLIMA- OG ENERGIKOMMUNIKATØRER

Netop fordi den grønne industris vigtighed er kraftigt voksende og på dagsordenen ved størstedelen af de danske eksportfrem-stød, er finanspolitikerne i stigende grad blevet vigtige stakehol-dere, som alle ambitiøse klimalobbyister bør pleje omgang med. Det var meget sigende, at da det gældende energiforlig fra 2012 blev slutforhandlet, skete det fra fx Venstres side med deltagelse fra Peter Christensen, der er finansordfører, mens partiets klima- og energiordfører spillede andenviolin.

NI RÅD TIL KLIMA- OG ENERGILOBBYISTENMeget tyder på, at klima og energi også efter det kommende folketingsvalg vil være højt på den politiske dagsorden. Et nyt energiforlig for 2030 begynder at tegne sig i horisonten. Det er nu, professionelle klima- og energikommunikatører bør sætte skub i de første analyser, skærpe deres budskaber og ikke mindst pleje deres netværk.

Derfor har vi taget temperaturen på klimadagsordenen hos en række klima- og energiordførere og talt med et par særlige råd-givere for at høre, hvor de ser klimakommunikation i dag, hvilke argumenter de finder brugbare i deres politiske arbejde, og hvor de tror, klimakommunikation er på vej hen i fremtiden.

Resultatet er ni råd, som alle resultatorienterede klima- og energikommunikatører og lobbyister bør have i baghovedet.

ENERGI FYLDER PÅ BEKOSTNING AF KLIMANår man spørger mange politikere om klima, svarer de med energi. De to områder hænger uløseligt sammen. Selvom klima er en af-hængig variabel af energi, er der sket et skift i de fleste politikeres fokus. I 2009 og tiden op til COP15 var klima højt på de fleste politikeres dagsorden, mens det i dag er energispørgsmålet, der på mange måder er nøglen til at vække politikernes interesse. Ud-fordringen ved den manglende handling på klimaområdet ligger langt ude i fremtiden, mens energipolitik er meget mere kortsigtet med tydelige konsekvenser her og nu – ikke mindst økonomiske. Den dygtige lobbyist skal derfor tænke sin klimadagsorden ind i et energiperspektiv for at få ørenlyd. Interessant nok er politi-kerne direkte adspurgt meget optaget af klimaforandringerne, og hvordan de kan stoppes eller i hvert fald mildnes, men den klare tendens er, at politikernes mandat er stærkest, når de får energi-argumenter fremfor klimaargumenter. Dette er specielt tydeligt blandt de borgerlige partier.

KLIMA ER BLEVET ET IMPLICIT VEDHÆNG TIL VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Klima skal først og fremmest tænkes ind i en energidagsorden, fordi det er vejen til at tale vækst, arbejdspladser og samfunds-økonomi. Trods et spirende økonomiske opsving efter finanskri-sen er privat jobskabelse og en holdbar samfundsøkonomi fortsat den dominerende dagsorden. Samtidig er eksporttallene for energiteknologi det stærkeste kort overhovedet: Danske virksomheder, der producerer energiteknologi, eksporterede sidste år mere end nogensinde tidligere. Der blev i alt blev eks-porteret for 74,4 milliarder kroner i 2014. Det er en stigning på 10,7 procent i forhold til året før. Til sammenligning steg den samlede vareeksport med 0,6 procent. Klima er altså - via sin status som siamesisk tvilling til energi - blevet big business, der kan aflæses direkte på det danske BNP. Det har nærmest alle partierne i dag meget stor respekt for.

1

2

3

klima- og energikommunikation 17

OVERRASKENDE PUBLIKATIONER OG ALLIANCER ÅBNER DØRE

Som på de fleste andre sektorområder er overraskende publika-tioner og alliancer altid noget, der kan fremme en lobbyists sag hos politikerne. Det gælder ikke mindst inden for klima og energi, hvor selv erfarne politikere skal holde tungen lige i munden for at kunne forstå den teknisk komplicerede lovgivning på området. Et eksempel på en alliance med gennemslagskraft er fællespublika-tionen fra Dansk Energi og DI Energi senest fra januar 2015, som via data fra Danmarks Statistik dokumenterer eksporten af grøn teknologi. Den type sammenkøring og detaljeret behandling af data er et værdifuldt politisk værktøj.

MEDIEFOKUS ER AFGØRENDE FOR POLITISK HANDLINGDet gør ondt på de fleste politikere at indrømme det, men et stærkt mediepres kan skabe det fornødne legitimitetsrum til, at de kan handle på svære politiske spørgsmål, der fører til omkost-ningsfulde løsninger. Klima- og energidagsordenen falder meget tydeligt i den kategori, hvor den politiske vilje til at handle langt fra er givet, men hele tiden skal vedligeholdes gennem mediepres. Derfor er medierne den dygtige klima- og energilobbyists gode venner, og netværket til journalisterne bør plejes omsorgsfuldt. Concitos klimabarometermåling er et eksempel på, hvor stor be-tydning klart vinklede PR-historier har. Bandt resultaterne er, at 71 procent af de adspurgte er bekymrede for de klimaændrin-ger, der bliver stadig mere tydelige. Det er historier, som direk-te lægger pres på de politiske aktører og dermed understøtter lobbyarbejde.

DE STÆRKE OG PROFESSIONELLE INTERESSENTER DOMINERER

Interessevaretagelsen inden for klima- og energidagsordenen er blevet stærkt professionaliseret i den seneste årrække. Fx bliver Dansk Energi fremhævet som en spiller, der ikke er til at komme udenom, og som gør lobbyarbejdet særdeles dygtigt, fordi de formår at være knivskarpe på deres løsningsforslag og tænke med politisk, så det passer ind i den respektive politikers egne dagsordener. Den generelle oprustning indenfor interessevareta-gelsen betyder, at klima- og energilobbyisterne skal være meget præcise og operative i de løsninger, som de foreslår en politiker at gå videre med. Ellers bliver gennemslagskraften minimal.

POLITIKERNE HAR SVÆRT VED AT HOLDE OVERBLIKKET Det er svært for politikerne at læse det komplicerede helhedsbil-lede, som energisektoren danner. Når en lobbyist kommer med sit typisk enkeltstående budskab, oplever mange beslutningstagere, at billedet bliver flimrende, og de komplekse sammenhænge for-toner sig. Beslutningstagerne føler sig i høj grad afhængige af det overblik og den sammenhængende viden, som virksomheder og organisationer kan hjælpe med at skabe. Dette opleves ikke kun som et individuelt problem for den enkelte politiker. Der er en følelse af, at helhedsbilledet i den grønne omstilling er blevet tabt: De vedvarende energiformer har en tendens til at kanniba-lisere hinanden i bestræbelserne på at blive hørt, og når deres respektive repræsentanter mødes med politikerne, undlader de at tegne det store billede, men viser kun det perspektiv, de selv kommer med. Derfor er der stor velvilje overfor aktører, som til-byder overblik og som tør sætte deres egne løsninger ind i den bredere sammenhæng.

4 6

5 7

18 operate

DAGSORDENEN ER I EN PENDULBEVÆGELSENår man zoomer ud af den nuværende debat og ser på det større billede, er der klare tendenser til, at klimakommunikation bevæger sig som et pendul på vigtighedsskalaen. Det startede for alvor med Brundtland-rapporten ”Vores fælles fremtid” i 1987 og har siden da fået mere eller mindre politisk bevågenhed. Da George Bush Jr. fx stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt klimaforandringer er menneskeskabte, og om der dermed kunne gøres noget politisk for at afbøde dem, kunne man finde samme retorik andre steder i verden – i Danmark stillede Anders Fogh samme spørgsmålstegn og ansatte Bjørn Lomborg som leder af Institut for Miljøvurdering. Siden kom Al Gore til og skabte et voksende politisk momentum, samtidig med at Stern-rapporten behandlede de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne i 2006. FN’s klimapanel udtrykte samme år bekymring over klodens tilstand og bidrog til et stærkt politisk tryk frem imod COP15 i København. Den kloge klima- og energilobbyist kender denne pendulbevægelse og af-stemmer sine budskaber med den, så balancen mellem klima- og energiargumenter er doseret i passende mængder. Ikke mindst bør der huskes på, at selvom pendulet lige nu står i den ene side af skalaen, kan det hurtigt svinge retur og skabe rum for argumenter, som beslutningstagerne i dag er mindre lydhørhed overfor.

MORAL ER TRÆNGT TILBAGE, MEN DEN ER FORTSAT VIGTIG

Den moralske dimension i klimakommunikation er – om ikke for-svundet – så kørt tydeligt i baggrunden i de seneste år. Fokus er ikke længere på kommende generationers vilkår på kloden eller druknende isbjørne. Selvom de moralske budskaber lever et mere stille liv, er de dog absolut fortsat til stede, og de er vigtige at huske på. Flere beslutningstagerne ser gerne, at den moralske dimension forbliver i debatten. Derfor er det også sandsynligt, at den vil vende tilbage og igen får en mere dominerende rolle i fremtiden. Den dygtige lobbyist skal derfor også kende de mo-ralske argumenter, om end de skal ledsages af økonomiske ditto.

8 9

klima- og energikommunikation 19

ANALYSE OG STRATEGIAnalyserKommunikationsstrategiProcesfacilitering

KAMPAGNERBorgerinddragelseBrandingKampagner og Events Konferencer NetværkskommunikationRekrutteringskommunikation

VISUEL KOMMUNIKATIONAnimationer og InfographicsDesign Film og Foto PublikationsdesignUdstillinger Visuel identitet

WEB OG SOCIALE MEDIER Digitale kampagner IntranetMobilSociale medier Web

CHANGE COMMUNICATIONEmployee engagement ForandringskommunikationLedelseskommunikation Projektkommunikation

PUBLIC RELATIONSCSR og ÅrsrapporterInternational og national presseKrisekommunikation Medietræning Public Affairs Sproglig rådgivning

OPERATE SEKTORER OG YDELSERVi har en særlig indsigt i sektorerne Arbejdsmarked og Uddannelse, Business og Finans, Byudvikling og Infrastruktur, Miljø og Energi, Sundhed og Social, Fødevarer og Bioressourcer samt Offentlig Sektor.

20 operate

+45 38 16 80 90 operate.dkoperateit.dk

facebook.com/operateas

linkedin.com/company/operate-as

twitter.com/operateas

I Operate kommunikerer vi om miljø, energi og bæredygtig udvikling. Det bæredygtige samfund er omdrejningspunktet.

Verden er i en ressourcekrise. En krise, som både omfatter energi, vand, luft, sjældne metaller og natur. Det har mange virksomheder for længst erkendt, og de arbejder i dag systematisk med strategier for deres brug af ressourcer. I modsætning til tidligere, hvor bæredygtighed blev behandlet stedmoderligt som en del af ansvarlighedsarbejdet, er det i dag rykket centralt ind i virksomheden, fordi klog brug af ressourcerne kan ses på bundlinjen.

I Operate har vi mange års erfaring med at kommunikere om miljø, energi og udviklingsarbejde. Det gør, at vi ikke kun kan vores kommunikationsteori. Vi kender også miljø-, energi- og udviklingsstoffet bedre end de fleste.

OPERATE BÆREDYGTIGHED