Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

24
ENDELAVE 2020 - en dynamisk handleplan En handleplan udarbejdet af beboerne på Endelave, under ledelse af Endelave Beboerforening. Støttet af MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER APRIL 2015

description

En række frivillige kræfter har, under ledelse af Endelave Beboerforening (og støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) tager initiativ til at udarbejde denne plan for fremtiden på øen Endelave, der ligger i Kattegat ud for Horsens. Her kan du læse om deres forslag til at skabe nye jobs og eksistensmuligheder på øen i fremtiden.

Transcript of Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

Page 1: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

ENDELAVE 2020 - en dynamisk handleplan

En handleplan udarbejdet af beboerne på Endelave, under ledelse af Endelave Beboerforening. Støttet af MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

APRIL 2015

Page 2: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

2

Der nedskæres, effektiviseres og udvikles på livet løs alle steder i tiden. Det handler om at få mere for mindre, det handler om at finde og vække uudnyttede potentialer og ressourcer.

Udviklingen sker, om vi vil det eller ej, så det er om at agere proaktivt og få indflydelse på fremti-dige tiltag. Det er ønsket med denne rapport, at sikre høring af lokale interesser på Endelave og visualisere øens visioner for fremtiden. Endelave ønsker ikke blot at være forandringsparate, men ambitionen er, at være forandringsSKABENDE.

Derfor har en række frivillige kræfter, under ledelse af Endelave Beboerforening (og støttet med midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) taget initiativ til at udarbejde denne plan for fremtidens Endelave.

I denne rapport kan du læse vores forslag til at skabe nye jobs og eksistensmuligheder på øen i fremtiden.Handlingsplanen/idékataloget indeholder konstruktive forslag til det, der skal til for at udvikle En-delave i de kommende år.Forslag, som vi øboerne håber, at myndighederne vil lytte til.Planen samt bilag kan findes på www.endelave.dk

FORORD

Page 3: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING..................................................................................... s. 4 BAGGRUND OG ARBEJDSPROCES...............................................s. 5 OM SOLSKINSØEN ENDELAVE ......................................................s. 7 ERHVERV, TURISME OG ARBEJDSPLADSER...............................s. 8

DET SOCIALE LIV, BOSÆTNING OG HVERDAG........................... s. 12

LANDBRUG, NATUR OG MILJØ...................................................... s. 14

BILAG:

1. IDÈKATALOG TIL 2020-PLANEN................................................. s. 17

2. BESKRIVELSE AF HANDELSTANDSFORENING.......................s. 20

3

“Det tager en hel ø at få mennesker til at blomstre.På øer blomstrer vi op, for her har vi adgang til alt. Og vikan sagtens tænke stort, langt og fremtidsorienteret samtidig med, at vi er nærværende, fællesskabsorien-terede og giver os selv ro til at mærke efter, hvad det er, der er det rigtige at gøre.På øen kunne man skabe et eksperimentarium for “Det nye Danmark”. Her kunne man afskaffe BNP, indføre bruttonationallykke og finde ud af, hvad det egentlig er, der skal til, for at mennesker trives, og at der samtidig er gang i økonomien. Men på den bedre måde, hvor vi tilgodeser alle menneskers behov, og hvor man kan leve fra vugge til krukke, og ikke bliver stigmatiseret, bare fordi man er gammel, har ADHD, skæve fortænder, lugter af sved eller er faldet udenfor arbejdsmarkedet.Her kan alle skabe værdi, som de mennesker, de er.”

Fremtidsforsker Anne Skare

Page 4: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

INDLEDNING

Endelave er en skøn ø lige midt i Danmark. En perle med et stort potentiale. Alle ”brikkerne” er til stede for at lægge et smukt puslespil, og med denne rapport ønsker vi - indbyggerne på Ende-lave - at beskrive motivet, som vi ser det muligt for øen i fremtiden.

Dette stykke udviklingsarbejde – arbejdet med at formulere en 2020 plan - har været i gang siden februar 2012. Der er flydt meget vand om øen siden arbejdet blev påbegyndt, og der er fremkommet mange idéer, udarbejdet meget materiale og virkeliggjort flere initiativer i denne periode. Udfordringen har været, at slå en streg i sandet og sige, det var det her, vi nåede at få med i Endelave 2020 planen. Nu skal vi blot have forbundet punkterne der er opstået, og skabe fælles fodslaw om de tiltag, vi ønsker, der skal tegne Endelave i fremtiden.

En fremtid i konstant udviklingSom et eksempel på ting, der udvikler sig, mens vi lægger planer, kan nævnes Endelave fær-gen. Mens vi var ved at optimere forholdene på den eksisterende færge og overfart, vedtager Horsens Kommune, at Endelave skal have ny færge indenfor en overskuelig fremtid, og udvik-lings-arbejdet tager en anden drejning. Nu er der nedsat arbejdsgrupper på øen, der skal komme med øens input til Horsens Kommune,

Sidste år i september afprøvede Horsens Kom-

i forhold til vores tanker om det mest hensigts-mæssige indkøb til øboernes behov og ønsker. Det arbejde er pt. i fuld gang. Sidste år i september afprøvede Horsens Kom-mune, hvordan det ville påvirke turismen på Endelave, hvis der var gratis færgefart for alle ihele september, både til fods og på cykel/i bil. Det gav en 250% stigning i antallet af besø-gende i september. Initiativer som dette, og en sådan ”venden det hele lidt på hovedet” er nød-vendige, for radikalt at ændre retning. Og det vil vi lade os inspirere af på øen. Vi vil undersøge, hvor der er brug for at prøve noget radikalt an-derledes for at få nye resultater – ud fra devi-sen, hvis vi bliver ved med at gøre det samme, så bliver vi ved med at få de samme resultater.

Vi vil udvikle os og bevare tingene som de erUdfordringen er nogen gange, at vi gerne vil be-vare vores skønne ø, præcis som den er. Vi vil ikke have hoppeborge og et klorlugtende bade-land. Vi vil blot optimere de ting vi har, i respekt for natur og omgivelser. Og det mener vi også er muligt, til fordel for endelavitter, fritidshuseje-re, Horsens Kommune, og kommende tilflyttere og turister.

Handlingsplanen er tænkt som et dynamisk dokument og idékatalog til det videre arbejde med Endelaves fremtid. Tanken er, at vi på En-delave vil rykke på de idéer, der er fremkommet i denne proces med ”Endelave 2020” planen. Planerne skal nu effektueres.

4

Page 5: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

BAGGRUND FOR UDARBEJDELSEN AF ”ENDELAVE 2020” OG ARBEJDS-PROCESSEN MED RAPPORTEN

”Hvis vi ikke ændrer retning, så ender vi der, hvor vi er på vej hen ...”

Det handler om at få mere for mindre, det hand-ler om at finde og vække uudnyttede potentialer og ressourcer.

Med en skole med 6 elever, og ingen tilgang af nye elever umiddelbart i sigte, et indbyggertal der er nedadgående (er faldet fra 187 i 2010 til 164 i 2015) og en gennemsnitalder på øen omkring 50-80 år, så er vi udsatte i forhold til “ressource-optimering.”

Konsekvenserne af disse oplysninger synes givne, hvis intet iværksættes: • At stadig flere helårshuse overgår til ferie-

huse i takt med, at antallet af fastboende falder.

• At der umiddelbart ikke er nogen tilskyn-delse for folk til at flytte til øen, da skolen er lukningstruet og der ikke er arbejde at få.

Årsagen til at folk flytter til et nyt sted er oftest, at der er arbejde at få, eller ønsket om et bedre liv. En strategi kunne være at øen udbygges turistmæssigt, hvilket er fint, men der er imidler-tid stor enighed om, at Endelave ikke må blive en decideret turist-ø. Derfor må der rykkes på andre initiativer, der forhindrer dette.

Hvordan sikrer vi et bæredygtigt ø-samfund og en attraktiv turistattraktion?Der er flere ting, vi må have fokus på, for at skabe det optimale samfund på Endelave i fremtiden:

• Vi må arbejde med gensidig forståelse og samarbejde på tværs af interesser. • Vi må have fokus på udvidelse af befolk-

ningsgrundlaget med flere ressourcestærke, erhvervsaktive, engagerede mennesker med børn eller med planer herom

• Vi skal arbejde for tiltrækning- og etablering af arbejdspladser og investorer, der kan se øens potentiale

• Vi må skabe branding-aktiviteter, der promo-verer øen, dens fortræffeligheder og poten-tialer og er med til at tiltrække nye beboere og turister.

• Vi må iværksætte lobby-virksomhed, hvor vi dyrker, udvider og skaber netværk omkring øen, der får flere interesserede engageret i øens udvikling

• Vi skal i højere grad dyrke samarbejdet med andre ø-samfund (og disses interesseorga-nisationer) omkring projekter, m.h.p. at få skabt et bæredygtigt ø-samfund

“Personligt glæder jeg mig så meget til at skulle væk fra Århus og tilbage til udkants-Danmark. Der er bedre mu-ligheder for udfoldelse, frisk luft og bedre mulighed for at få et hus med masser af kvadratmeter til musikstudie, bogkælder og børneværelser. Skal bare lige have overstået læreruddannelsen og så er jeg smuttet. Til sommer!” Citat fra facebook

5

Page 6: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

BæredygtigtOg så er ambitionen, at på Endelave vil vi ud-vikle bæredygtigt - lige i tidsånden. Vi definerer bæredygtighed som ”at imødekomme nuværen-de behov uden at forringe fremtidige generatio-ners mulighed for at opfylde deres behov.” Dvs. vi ønsker at tiltrække virksomheder/iværksætte-re/tilflyttere, som har dette som ideal. Endelave er og skal forblive en natur-oase.

FællesskabEfter årtiers dyrkelse af individet i ekstrem grad, er vi vendt tilbage til fællesskabet som ideal. Dette ideal udleves på de danske småøer. Her er vi gensidigt afhængige af hinanden, og vi står sammen, når det gælder. Alle kender alle, og der er nok lidt “højere til loftet” på de danske småøer. Det er også en kvalitet, vi er stolte af. Dette fællesskab vil vi gerne invitere flere ind i. Hvis de vil være på forkant med fremtidens livsstil, er det nu, de skal springe af i farten, og finde ind til deres potentiale, ved at forlade overhalingsbanen, og mærke livet på Endelave.

Fra idékatalog til rapport2011 blev der afholdt et borgermøde, og igang-sat generering af idéer fra øboerne på, hvad der skulle arbejds med i forhold til “Endelave 2020” planen. Alle kunne indsende deres idéer om stort og små, og det resulterede i et 43 siders dokument: “IDÈKATALOG - Idéer til brug for udvikling af en ø-handlingsplan for Endelave.” Her kom så virkeligheden i vejen for det videre arbejde for en tid. Ikke at der ikke skete udvik-ling, for det gjorde der sørme. Der blev bl.a. etableret en helt ny havn og havnebygning tak-ket være årelang indsats fra lokale beboere.

En ny beboerforeningsbestyrelse genoptog arbejdet i 2014, og der blev afholdt et borger-møde, hvor alle interesserede (ø-boere og fritidshusejere) blev inviteret og kunne deltage. Her blev de opfordret til at byde ind med input og kunne melde sig til det videre arbejde, hvil-ket resulterede i, at der blev nedsat en række arbejdsgrupper.De frivillige arbejdsgrupper har behandlet føl-gende temaer:

• ”Erhverv, turisme & arbejdspladser”• ”Landbrug, natur og miljø”• ”Dagligliv, bosætning/tilflytning

Handlingsplanen efter endt rapportskrivning Det er håbet, at denne rapport, som er udtrykfor tanker og idéer fra øboerne, må virke inspi-rerende på såvel nutidige som fremtidige bebo-ere på Endelave.Da frivilligt arbejde skal være drevet af lyst, blev det bestemt, at grupperne skulle arbejde videre med de idéer, som tændte dem mest, og derfor har de foldet nogle konkrete ideer og projekter ud.For at sikre os, at idéerne og tankerne ikke blot forbliver idéer, men også bliver virkeliggjort, for-pligter Beboerforeningen sig til at have ”Ende-lave 2020 planen” med som et punkt på dagsor-denen, hver gang der holdes generalforsamling. Tanken er, at vi tager et status tjek på, om der bliver rykket på de ting, vi blev enige om, var vores vision for fremtiden.

Udarbejdelsen af rapporten er blevet koordine-ret af konsulent Iben Sofie Jønch. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, turistchef i Horsens Claus Petterson samt konsulent Male-ne Stub Selmer har været til stor hjælp, og flere af arbjdsgrupperne har haft gavn af den inspira-tion de har givet.

6

Page 7: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

OM SOLSKINSØEN ENDELAVE

Endelave ligger i Kattegat ud for Horsens Fjord, knap 10 km. fra fastlandet. Øen er 13,2 km2 stor. Den blev i 1970 en del af Horsens Kom-mune og udgør også Endelave Sogn. Ca. 1/3 af øen er skov, hede og overdrev, mens resten er opdyrket land primært i syd og vest.

I 1960 var der 403 indbyggere på øen, men der-efter faldt indbyggertallet hurtigt og i skrivende stund er der 164 fastboende på øen. Størstedelen af bebyggelsen ligger i og omkring Endelave By, mens der er langt mellemhuse og gårde på den øvrige del af øen. Dog findes et større sommerhusområde ved Lynger Hage på sydøstkysten.Øen har egen skole. På skolen, der har un-dervisning fra 0. til 7. klassetrin, går der pt. 6 elever. Derudover er der 3 unge, der pendler til Dagnæsskolen eller går på efterskole på fast-landet. Børn under skolealderen (som der pt. ikke er nogen af) passes i legestuen, der har åbent alle skoledage.

Endelave kan besøges på alle årstider, og øen byder på et væld af flotte vandre- og cykelture i en varieret og uberørt natur. Badevandskvaliteten omkring øen er meget høj. Vandet omkring Endelave er faktisk det reneste i Vejle Amt. Det betyder, at vandet er meget klart og uden misfarvninger af opblomstrene alger. Dyrelivet på havbunden omkring øen tilhører også amtets rigeste.

Endelaves naturEndelaves natur er bemærkelsesværdig, og rummer en mangfoldighed af forskellige naturty-per. De centrale dele af øen er agerjord, mens henved en trediedel består af uopdyrket og forholdsvis uforstyrret natur. Foruden det 300 tdr. land store fredede naturområde ved Øvre, er der et andet stort sammenhængendenaturområde ved Lynger Hage i syd med lyng og blandet bevoksning af fyr, eg, birk og rønne-bær, samt et stort strandengsareal med fugle-venlig indsø mod SV.

Med de korte afstande og de mange småhyggelige veje er Endelave ideel til lange oggode spadsereture såvel som cykelture. Da asfalteringen er begrænset på øen, stierne

smalle og afstandende korte, er det mest hen-sigtsmæssige transportmiddel på øen en cykel, og de udlejes flere steder på øen. Alle øens naturområder kan således nydes af gående, cyklende eller til vogns via veje, stier eller langs stranden.

Kendt for kaniner og sælerEndelave er kendt for sine mange kaniner. I sommeren 2013 var der mange tusind vildkani-ner på øen. Kaninbestanden blev dog herefter ramt af sygdom, og pt. er det næsten en sen-sation at se en kanin fare over vejen. Men de kommer igen. I februar begyndte ynglesæsonen for vildkaniner, og i løbet af de 10 måneder om året, de yngler, kan de nå op på mellem tre til fire kuld, hvoraf hvert kuld består af mellem to og otte unger. Ved naturreservatet “Møllegrunden” tæt ved Endelave “bor” der ca. 300 sæler, der er total-fredet.

FærgeforbindelseFærgen er naturligvis livsnerven til Endelave. Den sejler fra Snaptun og overfarten tager cirka 60 minutter. Der er gennemsnitlig tre afgange til øen dagligt, i sommersænen er der flere. Den første tirsdag i hver måned sejles også til/fra Horsens. Yderligere er det blevet aftalt med Horsens Kommune, at de sidste 14 dage af maj og de første 14 dage af september 2015 vil der være halv pris på færgebilletten for personer. Dette tiltag er gjort i forsøget på at forlænge sæsonen. 7

Page 8: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

Erhverv, turisme og arbejdspladser

De tre ovenstående parametre hænger ufravi-geligt sammen. Øges turismen, skabes der flere arbejdspladser. Hvis der skabes flere arbejds-plads, bliver der bedre chancer for at tiltrække tilflyttere, tiltrækker man tilflyttere genererer det ny energi, der igen kan skabe mere erhverv, flere arbejdspladser, større skattegrundlag på øen, større velvilje i forhold til investeringer udefra osv. Udfordringen er, at få sat et projekt i system, som kan skabe arbejdspladser og sam-tidig skabe et attraktivt brand af øen.

Erhverv

Vi ønsker at bevare og udvikle et aktivt fuld-tidssamfund. En sidegevinst ved øget turisme kunne være øget bosætning – flere kunne se muligheder for en tilværelse på Endelave med egen virksomhed, arbejde på øen eller hjemme-arbejdsplads. Flere ville efter besøg på øen få øjnene op for kvaliteterne ved at bo på øen med

et aktivt lilleskolesamfund med pasningsord-ning, kulturelle og sportslige aktiviteter, og - ikke at forglemme - masser at naturoplevelser. Vi ønsker at bevare de eksisterende erhverv, og skabe grobund for nye attraktive erhvervsmu-ligheder og arbejdspladser, som kan inspirere til bosætning for en bred skare af personer og familier i alle folkeslag og aldersgrupper.Det skal være attraktivt at bo på Endelave, hvilket giver anledning til at bevare og optimere øens indkøbs- og aktivitetsniveau som:Mulighed for indkøb hele året, bespisning, gaveartikler og andre spændende ø-produkter samt sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter.

ET AKTIVT FULDTIDSSAMFUND

8

Page 9: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

KONKRETE IDEER OG PROJEKTER

• Handelsstandsforening • Erhvervs- & kulturcenter• Vikarbureau• Bedre markedsføring af Endelave

De fire idéer er foldet ud herunder.Det er tanken, at Beboerforeningen skal funge-re som paraply organisation over projekterne.

HANDELSTANDSFORENINGFormål:Foreningen skal danne grundlag for et godt samarbejde erhvervsdrivende imellem, og samtidig sikre et godt solidt overblik for kunder til Endelaves forretninger og foreningsarrange-menterne.Foreningen skal samtidig sikre at alle erhvervs- og foreningsarrangementer bliver annonceret rettidigt for kommende sommersæson via flyer, Endelaveblad og Endelaves hjemmeside.

Strategi: Foreningens medlemmer vælger en bestyrelse på fem personer. Medlemmerne

er de erhvervsdrivende på øen, en eller flere repræsentanter fra beboerforeningen, grund-ejerforeningen i sommerhusområdet, repræsen-tanter fra de forskellige foreninger på øen (de sidste måske kun på ad-hoc-basis).Foreningen varetager medlemmernes interes-ser i forhold til myndigheder og andre interes-segrupper.Foreningen er repræsenteret i Business Hor-sens og CityHorsens. Kontingent skal fastsæt-tes.Der oprettes en aktivitetsafdeling som under-udvalg under Handelstandsforeningen. Aktivi-tetsafdelingen udvikler, planlægger og udfø-rer foreningens markedsføring i samråd med bestyrelsen.

ERHVERVS- OG KULTURCENTERFormål: At kunne tilbyde en fælles arbejdsplads for hjemmearbejdende øboere med ansættelse i de kommunale administrationer og private firmaer. Der kan eventuelt arrangeres arbejds-relateret undervisning og firmakonferencer, og skabes rammer om en række kulturaktiviteter for øens beboere og sommerhusejere.

9

Page 10: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

Strategi: Der etableres et hyggeligt og effektivt arbejdsområde samt et område til Endelaves mange aktiviteter. Centret skal også rumme mu-lighed for at afholde undervisning og evt. konfe-rencer. Der etableres et udvalg, som skal stå for udlejning af lokaler, og for planlægning af arran-gementer. Udvalget udarbejder vedtægter og har det økonomiske ansvar for centrets virke.Der skal findes en projektleder til opgaven, og der skal findes finansieringsmulighed og egne-de, indrettede lokaler til de nævnte formål.

VIKARBUREAUFormål: At etablere et bureau som kan af-hjælpe Endelaves erhvervsliv ved behov for løst eller fast arbejdskraft i en kortere og / eller længere periode.

Strategi: Det skal være et samarbejde med et eller flere bureauer på fastlandet. Tanken er, at finde en ildsjæl som vil og kan varetage denne opgave.Denne ildsjæl varetager opgaven med formid-ling af information om tilbuddet til Endelaves erhverv, afdækker behovet for arbejde/arbejds-kraft til øboerne og etablerer en underside på

Beboerforeningens hjemmeside med mulighed for at registrere behov for arbejdskraft fra En-delaves erhverv samt mulighed for at indlægge CV og jobønsker.

BEDRE MARKEDSFØRING AF ENDELAVEFormål: Udbygning og forbedring af markedsfø-ringen af Endelave med det formål, at tiltrække et større antal turister til øen, som kan bidrage til øens økonomi, herunder skabelsen af et antal nye arbejdspladser. Markedsføringen af Endelave som en ø, der tilbyder en bred vifte af oplevelser og aktiviteter for turister skal forbed-res og systematiseres. Strategi: Der etableres en koordinationsgruppe eller en handelsstandsforening, som skal være et grundlæggende element for alle aktiviteter, der udbydes til turister, fritidshusejere og fastbo-ende. En mere detaljeret beskrivelse af ideen med en handelstandsforening findes bagerst i rappor-ten.

10

Page 11: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

11

I hverdagen savner vi ofte forandringer - helst til det bedre. Men det er svært at få øje på de næsten umærkelige ændringer, der hele tiden sker.Når man ser tilbage, er det straks mere tydeligt, ja undertiden iøjefaldende!

Alle er velkomne til at bruge dette kort som nulpunkt.God arbejdslyst!

Page 12: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

DET GODE LIV I HVERDAGEN

Det sociale liv, bosætning og hverdag

Endelave har stadig det der skal til, for at være et fungerende helårssamfund. Vi har skole, læge, hjemmepleje, kirke, bibliotek, museum, købmand, kro, campingplads, bed and break-fast og flere mindre forretninger/turistvirksomhe-der, hjemmepleje og dyrlæge.

Øens foreningsliv er meget veludviklet med mange forskelligartede foreninger, og alle er medlem af flere foreninger og deltager aktivt i aktiviteterne på øen.

Det gælder først og fremmest om, at bevare det vi har. En måde at gøre det på, er ved at tiltræk-ke nye øboere, der kan nyde godt af-, og være med til, at udvikle på øens store potentiale. Vi, der har boet her på øen et stykke tid, har en ganske særlig sjæl og ånd, som vi gerne vil be-vare, men samtidig vil vi gerne inspireres udefra af nyt blod, det er jo det, der skaber udvikling. Men ø-livet er ikke for alle og enhver. Hvis du vil bo på en ø, så forpligter du dig. Det forventes bl.a., at man bidrager til fællesskabet.

Til gengæld forpligter fællesskabet sig også i forhold til dig. Vi passer på hinanden.

Færgen er øens livsnerveEndelave-færgen blev indsat som nybygning i 1996 på ruten Endelave-Snaptun/Horsens. Den er hjemmehørende på Endelave og det opfattes af de fleste som livsnødvendigt..

Der er en lille kiosk ombord på færgen, hvor der kan købes bl.a. drikkevarer, pølser, is og slik. Der er planer om at sælge lokale produkter i kiosken.Overfarten tager ca. 1 time, så der er masser af 12

DET GODE LIV I HVERDAGEN

Page 13: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

tid til at nyde sejladsen og måske få et glimt af et marsvin eller en sæl.I forbindelse med de igangværende drøftelser om ny færge bliver det interessant at se, om en mindre færge, der sejler flere ture dagligt, kan blive aktuel.

SkoleVi har en velfungerende lille skole, men med for få elever. Skolen kunne tiltrække forældre, som ønsker en lidt friere opvækst for deres børn. Nogen som ønsker indsigt og indflydelse på deres børns skolegang. Skolen er også ideel for børn med særlige behov, da der selvsagt ikke er mange elever i hver klasse.

KONKRETE IDEER OG PROJEKTER

• Boliger for bl.a. tilflyttere• Flygtninge til Endelave

BOLIGER FOR BL.A. TILFLYTTERE Formål: At tiltrække nye tilflyttere til øen, f.eks. børnefamilier, folk i den arbejdsdygtige alder, ef-terlønnere og pensionister. Forudsætningen for nye øboere er at kunne tilbyde dem det gode liv, som vi har, samt arbejdspladser og boliger.

Strategi: Vi vil arbejde for at få etableret et antal nye ældrevenlige leje-boliger, evt. etable-ret i samarbejde med Horsens Kommune og et boligselskab. Disse boliger skal kunne lejes ud.

Boligerne sammenbygges to og to, så bebo-erne kan være trygge ved, at der altid er nogen ”i den anden ende”. Boligerne skal have en central placering – tæt på byen og med en god udsigt.Desuden skal husene opføres under gældende normer, være ældre- og handicapvenlige samt generelt med gode adgangsmuligheder.Der opføres et fællesrum med blandt andet gæ-steværelser til overnattende gæster.I perioder, hvor boligerne ikke benyttes af ældre eller handicappede, kunne de anvendes somindslusningshuse – som erstatning for de to lejligheder over skolen, der tidligere har været brugt som indslusningslejligheder.Ældreboliger vil være med til at sikre, at der fortsat er basis for hjemmepleje, læge og syge-plejerske på Endelave.

Det altafgørende er en PR/annoncering rettet specielt mod de ønskede målgrupper. At flytte til en ø kræver både mod og initiativ, men har man det, er resten til at finde en løsning på.

FLYGTNINGE TIL ENDELAVEFormål: Der er plads og resurser i øens skole til at modtage et antal elever med forskellige behov. Endelave kan tilbyde et rummeligt og overskueligt samfund, der vil være ideelt til at integrere et antal flygtninge.Strategi: På et af idémøderne i forhold til “En-delave 2020” blev det foreslået, at Endelave åbnede op for at modtage flygtninge på øen. Idéen er allerede blevet til en henvendelse til Horsens Kommune, som vi efterfølgende har haft en god dialog med, ligesom borgmesteren har udtalt sig positivt til Horsens Folkeblad om initiativet. Beboerforeningens bestyrelse har færdiggjort en oversigt over, hvilke boliger vi kan tilbyde eventuelle flygtninge, og hvilke beskæftigel-sesmuligheder der findes på eller omkring øen. Endnu et eksempel på, at vi bygger skibet, mens vi sejler.

13

For mig, en pendler af en lidt ungalder, er Endelavefærgen ikke kunet vigtigt transportmiddel, men ogsået opholdssted der ikke just erukendt for mig. Jeg bruger megettid på øens færge og, trods minmangel på søvn på grund af allede tidlige afgange jeg må tage,er jeg langt fra utilfreds med atsidde på færgen i den time. Formig er færgen en lektiecafé, etopholdssted og såmænd også etsted at tage en lur når jeg sidderkl. 7 om morgenen og venter påat komme i skole. For mig er færgenen del af Endelave - og en rimeliguundværlig del oven i købet.Kirse, 14 år - pendler hver dag til 8.

klasse på Dagnæsskolen i Horsens

Page 14: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

NATURFORVALTNING HÅND I HÅND MED LANDBRUGET

Landbrug, natur og miljø

Beskyttet natur Horsens Fjord med Endelave og det omkring-liggende hav er et af Danmarks 246 Natura 2000-områder. Det er områder, som indeholder særligt værdifuld natur, set i et europæisk per-spektiv, og Natura 2000 skal sørge for at alle EU-lande drager omsorg for sine egne truede dyr, planter og naturtyper. Hvert af disse om-råder har sin egen naturplan, som skal sørge for at staten, kommuner og lodsejere drager omsorg for de naturtyper, planter og dyr, der er truede, sårbare eller sjældne. Horsens Fjord og Endelave er endvidere Ramsarområde (internationalt beskyttet våd-område) samt EF-fuglebeskyttelsesområde. Desuden har Endelave et naturreservat, som består af de lavvandede vader øst for færge-lejet og et større fredet område på Øvre.

LandbrugHvordan ser landbruget på Endelave ud i 2020 og senere, hvis vi ikke gør en aktiv indsats for atbevare landbrug som arbejdsplads på øen nu?Tidligere var landbruget hovederhverv på En-delave. Men ligesom andre steder i Danmark, er der i løbet af de seneste årtier blevet færre aktive landmænd, og hermed færre beskæftiget ved landbruget. Landmændene på Endelave fungerer som na-turforvaltere, f.eks. ved afgræsning på stranden-ge/naturområder ved Flasken, Kloben og Øvre.Indenfor de seneste 20 år er der sket en udvik-ling af landbruget hen imod større andel af øko-logisk dyrkning på Endelave, som vi skønner i 2015 er op mod halvdelen af den dyrkede jord. Hvis denne udvikling fortsætter, er det realistisk at forvente, at denne andel i 2020 er over halv-delen. Bagerst i rapporten findes en liste over sigte-punkter for landbruget på Endelave i 2020.

Natur Omkring to tredjedele af Endelave er opdyrket, først og fremmest de centrale dele af øen, mens den uopdyrkede tredjedel består af en række 14

NATURFORVALTNINGHÅND I HÅND MED LANDBRUGET

Page 15: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

meget forskellige naturtyper:Ca. 40 ha dækket af skov, bl.a. et løvskovs-område ved Louisenlund på og nåleskovsom-råderne ved Lynger og Øvre. Tre store stran-dengsarealer, det er Flasken på cirka 65 ha, Kloben på cirka 15 ha og den sydvestlige del af Øvre på cirka 40 ha. Desuden findes der store hedeområder på Øvre og ved Lynger og mange småbiotoper spredt på øen, bl.a. levende hegn og vandhuller.Der er meget natur på Endelave, og mange forskellige naturtyper, som er helt oplagt til en lang række forskellige slags aktiviteter og natur-turisme. Se eksempler på sigtepunkter for natur og naturturisme under bilag bagerst i rapporten.

MiljøEndelave og havområdet omkring øen indehol-der nationale og internationale naturværdier, som skal sikres via en aktiv natur og miljøind-sats. Erhvervstiltag fra nuværende og nye virk-somheder skal ske under hensyntagen til øens sårbare natur og i balance med denne.

KONKRETE IDEER OG PROJEKTER

• Ren mad fra hjertet af Danmark• Havturisme og etablering af stenrev

REN MAD FRA HJERTET AF DANMARKFormål: Endelave ligger midt i Danmark om-givet af godt 10 km. vand til alle sider og har hverken industri, motorveje eller jernbaner; heldigvis. Det giver os Danmarks reneste betin-gelser til produktion af kvalitetsfødevarer.

AfgræsningDer er store arealer, der ikke afgræsses for nu-værende. I et bælte på tværs af øen nord/syd er der lavet naturplaner på ca. 100 ha.Planen er, at få alle disse faktorer til at gå op i en højere enhed. Ved at optimere afgræsningen med diverse drøvtyggere kan der opnås flere betydelige resultater: 1. En smukkere og mere varieret natur2. Et rigere fugleliv3. Kvalitetsforbedring af turisternes natur- oplevelser4. En bedre indtjening i primærproduktionen5. Højkvalitets okse- og lammekød, måske Danmarks bedste.6. Projekt “Kend din bøf”

Strategi: Dette kræver selvfølgelig en række opfølgende tiltag:1. Financiering og etablering af nye low-cost- staldanlæg2. Naturplaner på yderligere arealer med deraf følgende tilretninger3. Valg af racer til naturplejen4. Design af logo og beslutning om markedsfø ringstiltag

Denne syntese af lokale muligheder nærmest skriger på at blive realiseret. Den gode kontakt der er til miljøafdelingen i Horsens Kommune kan hurtigt forvandles til et aktivt samarbejde i naturens tjeneste. Midler fra Småøernes LAG og Ø-støtten vil være nødvendige.

De første slagtekalve kan i 2017 gå på strand-engene, hvor interesserede kan udpege “deres dyr”, forsikre sig om de fremragende forhold dy-ret er vokset op under, og glæde sig til at nyde et udsøgt måltid, hvor de bor.

15

Page 16: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

HAVTURISME OG ETABLERING AF STENREVFormål: Et stenrev er en samling af sten på havbunden, der er store nok til at ligge fast på trods af påvirkninger fra bølger og strøm. I havet ved Endelave findes der store og velud-viklede stenrev.Vi vil gerne formidle stenrevenes og havets dyre- og planteliv og give dykkere med både snorkel og flaske mulighed for spændende op-levelser i havet omkring Endelave.

Dykkere fra Horsens Dykkerklub har lavet prø-vedyk bl.a. ud for Klinten, og stenrevene ved Endelave er efter deres mening så afgjort værd at satse på.

Strategi: Vi vil gerne etablere nye, ”kunstige” stenrev, hvor der f.eks. kan laves snorkelstier. Vi vil invitere bl.a. dykkerklubber til at være med til at planlægge, hvordan vi kan give snorkel- og flaskedykkere og naturelskere nogle gode naturoplevelser i og på havet omkring Ende-lave.Sammen med f.eks. sælsafari og havkajakture kan vi skabe en ny slags turisme på Endelave, hvor vi bruger havet omkring øen.

Hvad er stenrev?Stenrev er en vigtig naturtype, der danner grundlag for en stor artsrigdom, fordi de er le-vested for f.eks. alger, søstjerner, søanemoner, fisk, krabber og hummer. Stenrevene er også vigtige som spisekammer for havets pattedyr, der søger føde omkring revene.Gennem de seneste hundrede år er en stor

del af stenrevenes store sten blevet fisket op til bygning af havnemoler og kystsikring m.v., og det har forårsaget en stor reduktion af revene.

Tidligere var der også et udbredt stenfiskeri i Horsens Fjord, bl.a. ved Endelave, men det er nu ophørt. Ofte fiskede man især de øverste sten op, hvilket gik ud over de huledannende stenrev, som er vigtige som skjulestederDet er vigtigt at bevare stenrevene ved Ende-lave og måske endda hjælpe naturen med at genetablere de store, huledannende rev. Det eneste der kræves for at gendanne stenrev er, at der lægges sten tilbage i de områder hvor de tidligere blev fisket op, så klarer naturen resten selv.

16

Page 17: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

BILAG 1.

IDÈKATALOG TIL 2020-PLANEN

Her findes en oversigt over alle de idéer, der så dagens lys i processen med udarbejdelsen af dette dokument, og som kan være sigtepunkter for Endelave 2020.

OFFENTLIG SERVICE

Ideer for færgedrift:• Omskoling og løbende uddannelse af øbo-

ende færgefolk for at bevare arbejdspladser på øen.

• Flere færgeafgange.• Mobildækning og trådløs internetforbindelse• Fastboende færgepersonale og aktiv ”inte-

gration” af færgefolk, så de føler sig mere som en del af ø-samfundet.

• Lavere priser for turister i lavsæson på hverdage (februar, marts, april, september, oktober)

• Lavere priser for ejere af sommerhuse• Gratis fragt, også for køretøjer under 3500

kg.• Overnatningsmulighed på fastlandet for

pendlere, som strander hvis færgen ikke sejler.

Ideer for skolen:• Skolen kunne have flere funktioner, som

f.eks. Erhvervs- og Kulturcenter.• Endelave Skole kunne promoveres som

Danmarks bedste skole, fordi den møder kravene i forhold til at passe til fremtidens krav. Her bliver man inluderet, også selvom man ikke er som mængden.

• Tilbyde børnefamilier en form for ”appetiser”, hvor børnene kunne prøve at gå i skole 1-2 år. Dette tilbud kunne måske være for fami-lier, med børn, der har udfordringer i skolen, som trænger til at komme et sted hen, hvor der er ressourcer til, at de bliver set hver dag. Måske kunne man lave et samarbejde med IKEA, om at bygge nogle IKEA Houses til disse familier, som det er prøvet andet-steds.

Ideer for tilflytning og bosætning:• Tiltrække grupper, der vil støtte hinanden

omkring et fælles projekt, f.eks oldekolle, et • selvforsynings kollektiv eller en gruppe med

interesse for lilleskole miljøet Skolen kunne have flere funktioner, som f.eks. Erhvervs- og Kulturcenter.

• Indslusningslejligheder/huse, så mulige til-flyttere kan prøve at bo på øen 1-2 år.

• Lejeboliger af en vis kvalitet.• Opretholdelse af et beredskab er vigtigt for

at øen kan fungere, og det er vigtigt for at kunne tiltrække måske især børnefamilier. Med beredskab mener vi læge, sygeple-jerske, lægehelikopter, brand og redning, hjertestartere, uddannelse i førstehjælp.

ERHVERV OG TURISME

Ideer for erhverv og arbejdspladser:• Erhvervs- og Kulturcenter med udlejning af

kontor, arbejdslokaler møderum, kursusfaci-liteter

• Videnscenter (iværksætter, opfinder)• Frugt / grøntsagsproduktion – eksempelvis

en niche indenfor grøn asparges og rabar-ber

• Vinproduktion• Tapning af birkesaft til eksport (indtægten

går til Endelavefond• Bed and Breakfast helårs – eventuelt som

nyt koncept på kroen (helårs)• Efterskole – eventuelt et samarbejde med

True North i Snaptun, men i et andet kon-cept.

• Et fælles værksted til reparation af biler.• Hjælp til udvikling og branding af de potente

virksomheder, der allerede er på øen.• Lave kampagne for virksomheder, der kunne

være egnede til at drive erhverv på øen. Her er velfungerende bredbånd altafgørende for at tiltrække virksomheder.

17

Page 18: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

Ideer for markedsføring og lobby-arbejde:• Større brug af sociale medier til til at pro-

movere øen.Vi vil skabe “fans”, som ønsker at følge os, efter de er taget hjem igen. Vi kunne have en youtube-kanal, hvor man kan følge de mennesker man mødte på øen, eller en twitter-profil, hvor man kunne følge med i, hvad der sker på øen i dag.

• Vi har brug for lobbyisme og netværksaktivi-tet, for at påvirke beslutningstagerne, især i kommunen, til øens fordel. Eksempelvis kan vi skiftes til at skrive læserbreve, deltage i byrådsmøder og generelt holde fastlandet informeret om alle de fantastiske ting, der foregår på Endelave.

Ideer for turisme/naturturisme: • Formidlingscenter herunder hjemmesiden• Turistinformation ved havnen i samarbejde

med Visit Horsens• Afmærket naturstisystem med oplysninger

(GPS)• Netcafé – gerne med mulighed for en kaf-

fetår• Spisested for større arrangementer incl.

overnatning• Afmærkede travestier og cykelruter• Flere ruter til stranden. F.eks. genåbning

af kirkestien til Sønderhavet. Trampestier afmærkede i samarbejde med interesserede lodsejere (en afmærket sti gennem landska-bet).

• Cykel/trækstier med informationstavler/QR-koder undervejs – evt. suppleret med folder.

• Pakkeløsninger , der gør det let for turisten, dagsture, flerdagsture, temature

• Fokus på hollændere/tyskere• Guidede naturture• Rideferier for teenageramte ”hestefamilier”,

koordineret afgræsning hos landmænd og ophold på campingpladsen, i sommerhuse, kro og bed and breakfast.

• TV-tavle på færgen om specifikke Endelave-ting: Natur og oplevelser, spisesteder, over-natningssteder o.s.v.

• Film optaget fra broen på færgen og/eller fra båd eller overflyvning Endelave rundt, der sælges til tv og lægges på øens hjemme-side.

• Udvid Naturcenter-ideen, og lav link til sko-len/lejrpladsen/Louisenlund.

• Fiskeri- og jagtturisme. - Pakkeløsninger f.eks. med buejagt og overnatnings- og spi-semuligheder.

• Bålhytte/sheltere i eller omkring præste-gårdslunden (midler fra bl.a. friluftsrådet eller tipsmidlerne)

• Udvikle Naturcenteret til et ”Natureksperi-mentarium”, hvor man kan prøve ting, lære ting og ”bruge naturen” til at blive klogere og få oplevelser.

• Vedligeholdelse af vejene, så de er egnede til traktorture med turister, cykelturister og fodgængere.

• Forskønnelse af containerpladsen, bl.a. ved ny beplantning omkring pladsen, så contai-nerne ikke er så synlige.

LANDBRUG, NATUR OG MILJØ

Ideer for landbruget: Naturplaner for de enkelte landbrugsejendom-me• Øget afgræsning af strandengsarealer, evt.

fremmet via kogræsningslaug eller forud-betaling/adoption af kødkvæg/får. (lidt ala folkehaver i Lægeurtehaven

• Rimelige transportmuligheder sikret ved evt. ny færge.

• Forarbejdning og afsætning af øens land-brugsprodukter: Produktion og afsætnings-fællesskab under fælles brand.

• Salg af specialafgrøder til videre forædling til f.eks. bryggerier, bagerier/møller m.v.

• Lokal forarbejdning/forædling af øens spe-cialprodukter.

18

Page 19: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

LANDBRUG, NATUR OG MILJØ

Ideer for landbruget: Naturplaner for de enkelte landbrugsejendom-me• Øget afgræsning af strandengsarealer, evt.

fremmet via kogræsningslaug eller forud-betaling/adoption af kødkvæg/får. (lidt ala folkehaver i Lægeurtehaven

• Rimelige transportmuligheder sikret ved evt. ny færge.

• Forarbejdning og afsætning af øens land-brugsprodukter: Produktion og afsætnings-fællesskab under fælles brand.

• Salg af specialafgrøder til videre forædling til f.eks. bryggerier, bagerier/møller m.v.

• Lokal forarbejdning/forædling af øens spe-cialprodukter.

• Salg af ø-produkter ved månedlig markeds-dag på færgen 1. tirsdag i Horsens.

• Afgrødevanding tillades udenfor vandindvin-dingsområderne fra private boringer.

• Genanvendelse af restproduktet fra øens rensningsanlæg til gødning/vanding af land brugsafgrøder.

Ideer for natur og miljø:

• Ordentlig affaldssorteringsordning.• Slam og vand fra rensningsanlæg anvendes

på øen.• Endelave selvforsynende med el, eksem-

pelvis fra møller suppleret med solceller på f.eks. skolens tag.

• El-biler til hjemmeplejen og postomdeling.• Ladestation til el-biler.• Dyrkning af miljøpil.• Grøn energi – på skolen, Erhvervs- og

Kulturhus, Lægehuset, Havnebygningen og Museet.

• Rydning af uønsket opvækst (f.eks. rynket rose).

• Kirketårnet gøres tilgængeligt for mur-sej-lere.

• Opsætning af fuglekasser, f.eks. uglekasser.• Havet omkring Endelave, bl.a. hvordan

bevarer vi stenrevene og livet i og omkring disse – og kan de udbygges?

19

Page 20: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

BILAG 2.

HANDELSTANDSFORENINGPÅ ENDELAVE

Foreningen kan arbejde med specifikke em-ner så som øens hjemmeside, brug af sociale medier, turistfolder, informationsformidling på færgen, udarbejdelse af turistpakker, evt. op-bygget om et tema, hvori indgår de varer og ydelser, som de erhvervsdrivende og foreninger på øen udbyder. Disse forskellige emner, kan løses af hele gruppen samlet, af udvalg nedsat i gruppen eller eksterne ad-hoc grupper.

I forbindelse med turisme, afdækkes og define-res de ressourcer, der aktuelt er tilstede på øen, og hvilke det ville være ønskeligt at få tilført. Der skal opsættes retningslinjer for, hvordan arbejdet skal foregå i det daglige med hensyn til koordinering af ressourcer, arrangementer osv.

Desuden iværksættes undersøgelse af det nuværende antal turister, herunder opdeling på endagsturister, overnatninger i de forskellige kategorier (campingplads, kro, B&B, sommer-husudlejning, sommerhusejeres brug af øen). Sådanne undersøgelser skal danne grundlag for specifikke målsætninger, brug af ressourcer og tilretning af markedsføringstiltag. Der kunne hentes inspiration fra andre øer, hvor de har held med deres markedsføring.

Finansiering af forskellig tiltag skal også un-dersøges. Man kunne tænke sig, at gruppen nedsætter flere arbejdsgrupper, der behandler emner, som forskellige projekter i forhold til lov-givning og finansiering, herunder ansøgning om tilskud fra fonde osv.

Eksempler på aktiviteter, der kan forbedre markedsføringen:Øens hjemmesideHjemmesiden skal udbygges og vedligeholdes, så den indeholder en meget bredt vifte af op-lysninger lige fra rent praktiske oplysninger til inspirationsmateriale. På længere sigt kan det undersøges, om der er økonomisk mulighed for at ansætte en person til at udføre dette arbejde. Ud over de emner hjemmesiden allerede inde-holder, kunne der tilføjes nye emner.

Informationsformidling på færgenAllerede på færgen skal der tilbydes informatio-ner om øen, som formidles på forskellig måde, så de rammes bredt:• Informationspakker i form af poser med for-

skelligt brochuremateriale• Skærme med informationsfilm• Information over højttaleranlæg• Information givet via en app, som turisten

kan downloade til sin smartphones eller tab-let og bruge undervejs

Informationstavler og skiltning Et tiltag, der allerede er i gang via Horsens Kommune og midler fra Trafikministeriet, er etablering af en cykelrute med informationstav-ler, der fortæller om specille områder og temaer på øen. På infotavlerne kommer der være QR-koder, som kan scannes med mobilen til at få ekstra informationer. Ligeledes bliver vejen på Øvre (øens nordligste del - et fredet naturområde) ensrettet i højsæso-nen, så der ikke opstår uheldige episoder, hvor man ikke kan komme forbi hinanden uden at skulle bakke et langt stykke.

Turistpakker: Der skal være muligt at købe færdige pakker i forbindelse med ture på øen. Sådanne pakker skal godkendes eller udarbejdes af Handels-standsforeningen, så alle ressourcer bruges optimalt.Det kan være temapakker for eksempelvis;• Seniorer (50+)• Foreninger (personaleforeninger / virksom-

heder) • Børnefamilier • Naturfolk (jægere, fiskere mv.)

Turisten kunne på forhånd få udleveret rele-vant materiale om det valgte tema.

20

Page 21: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

Eksempler kunne være:• Havkajak, hvor der stilles kajakker til rådig-

hed• Vandreture med ø-guide, der fortæller om

øens natur og historie, evt. krydret med for-skellige anekdoter

• Cykelture, evt. på lejede cykler, der står klar ved ankomst

• Rideferie, hvor der stilles heste til rådighed for turister, f.eks. islanske heste. Smags-ture, hvor der smages på ø-produkter i bred forstand (campingpladsen, kroen, røgeriet og caféen i Lægeurtehaven kunne sammen-sætte menuer på basis af råvarer fra øen, som f.eks. Lægeurtehavens produkter, øl fra Endelave Bryggerlaug, grøntsager fra lokale producenter mv.)

• Mere indgående naturoplevelser med besøg på naturcenter og ture rundt på øen med naturvejleder

• Skatte- eller oplevelsesjagt / orienteringsløb via GPS

• Øhop

Desuden skal der arrangeres overnatning i hytter/campingvogne på campingpladsen, på kroen, på bed and breakfast eller i lejet som-merhus. Måltider er forudbestilt – det være sig på kroen, campingpladsen, lægeurtehaven eller hos bed and breakfast.

21

Page 22: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan

“Med deres placering imellem himmel og hav sætter de danske småøer en misundelsesværdig ramme om livet.”

- Citat medlem af folketinget Flemming Damgaard Larsen

22

KOLOFON

Udgiver: Endelave Beboerforening, april 2015

Tekst: Arbejdsgrupperne ”Erhverv, turisme & arbejdspladser”, ”Landbrug, natur og miljø”, ”Dagligliv, bosætning/tilflytning” samt Iben Sofie Jønch og Endelave Beboerforening.

Fotos: Karsten Kragh Hansen, Leif Richter, John Møller Nielsen og Tove Yde

Page 23: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan
Page 24: Endelave 2020 - en dynamisk ø-handleplan