En fortælling om de danske tandlægeforeninger

Den faglige organisering af danske tandlæger – set i et narrativt og strategisk legitimitetsperspektiv

Masteropgave, MPA 2007 Tove Rokkedal Andersen

Billedet viser en statue af Apollonia. Apollonia led martyrdøden på bålet, som hun selv besteg hellere end at afsværge sin kristne tro. Inden det kom så vidt, var hun blevet slået så meget i hovedet og på kæberne, at hun mistede alle sine tænder. Derfor blev hun skytshelgen og hjælper folk med tandpine. Det har dog siden ændret sig. Nu er Apollonia ikke længere patienternes, men tandlægernes skytshelgen.

1

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ..............................................................................................................0

Forord...................................................................................................................................2

English Summary ..................................................................................................................3

Indledning. ...........................................................................................................................5

Organisering af tandpleje i Danmark............................................................................................ 6

Det aktuelle pres...................................................................................................................... 6

Organisering af tandpleje og tandlæger i Danmark, Norge og Sverige. .............................................. 7

Problem ................................................................................................................................8

Problemformulering:................................................................................................................. 9

Genstandsfelt ........................................................................................................................ 10

Teoretiske perspektiver.......................................................................................................10

Teorivalg .............................................................................................................................. 10

Det narrative perspektiv .......................................................................................................... 11

Legitimitetsperspektivet. ......................................................................................................... 18

Det strategiske narrative perspektiv. ......................................................................................... 21

Konditionering:...................................................................................................................... 22

Analysestrategi ...................................................................................................................... 22

Metode og empiri ................................................................................................................23

Hvordan fortæller de to foreninger TNL hhv. DTF i dag deres egen historie?..........................26

Prolog .................................................................................................................................. 26

TNL’ s fortælling..................................................................................................................... 29

DTF´ s fortælling.................................................................................................................... 37

Analyse af TNL og DTF´ s fortællinger........................................................................................ 45

Delkonklusion........................................................................................................................ 51

Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive fortællinger?..........................................53

Moralsk legitimitet.................................................................................................................. 53

Pragmatisk legitimitet ............................................................................................................. 54

Kognitiv legitimitet ................................................................................................................. 55

Delkonklusion........................................................................................................................ 56

Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger? ......57

Nye veje – nye fortællinger? ................................................................................................58

Prolog til den norske fortælling ................................................................................................. 58

Norsk Tandlægeforenings fortælling .......................................................................................... 60

Opsummering på den norske fortælling...................................................................................... 66

To tandlægeforeninger i Danmark, en i Norge – kan vi lære noget af det?........................................ 67

Konklusion ..........................................................................................................................70

Analysernes bidrag ................................................................................................................. 70

Besvarelse af problemformuleringen.......................................................................................... 71

Perspektivering...................................................................................................................73

Litteratur- og referenceliste.................................................................................................75

2

Forord

Mit formål med denne opgave har været at belyse den faglige organisering af danske

tandlæger fra en anden vinkel end den, der normal anlægges. Gennem den snart 25-årige

periode, hvor danske tandlæger organisatorisk har været delt i to foreninger, har der løbende

været eksempler på, at organiseringen nok ikke er den mest optimale i alle henseender; ja,

undertiden har nogle måske også oplevet den som fastlåst. Men hvad kunne forklaringen

være?

Inspirationen til at analysere dette nærmere opstod under MPA studiets fag ”Mellem fortid og

fremtid”, idet det gik op for mig, at der her var et analyseapparat, som kunne vise sig at være

velegnet til at se nærmere på tandlægernes situation.

Derfor er mit sigte med opgaven at medvirke til at give de to danske tandlægeforeninger,

Dansk Tandlægeforening (DTF) og Tandlægernes Nye Landsforening (TNL) en vinkel, der kan

inspirere til at se på hinandens og egne foreninger med andre briller end det er tilfældet i dag.

På sigt vil denne forståelse måske kunne befordre et bedre samarbejde mellem foreningerne,

så det bliver præget af en mere åben og kollegialt ånd.

En tak for den imødekommende venlighed jeg har mødt hos såvel de norske som de danske

tandlæger, der velvilligt har stillede deres tid og viden til rådighed i forbindelse med de

interview, der udgør kernen i opgavens empiri.

Tak til min vejleder, Mads Mordhorst, for hans gode input under de inspirerende

vejledningsseancer.

Og ikke mindst en tak til min familie og min arbejdsplads for den støtte og opmuntring de har

givet mig undervejs i mit arbejde med opgaven.

Virum, den 9. januar 2007.

Tove Rokkedal Andersen

Overtandlæge, Hørsholm kommunale Tandpleje

E – mail: tro@horsholm.dk

3

English Summary

This thesis analyses how narratives work in organizations and create parameters for their

institutional and strategic legitimacy. I have chosen the case of Denmark’s to dental unions,

Dansk Tandlægeforening (DTF) and Tandlægerernes Nye landsforening (TNL). The majority of

the members of DTF are private dentists whilst most of the dentists employed in public clinics

are members of TNL. The background for this split was the tussle for the right to treat different

groups in society and ever since, the unions have been at loggerheads. This case focuses on

the areas of tension between the unions where some work constantly for fusion and some

agitate for the status quo.

In Denmark the organization of dental unions differs from other Scandinavian countries where

in spite of their differences they have succeeded in maintaining one organization. This has

practical and strategic advantages. While both TNL and DTF are at present undergoing

institutional pressure one might wonder that the unions do not make capital of the strategic

benefit of a fusion. My thesis claims that powers fighting against the benefits of a fusion are to

be found in the narratives legitimizing the present on narratives of past history.

This brings me to the main question: Why are there to dental unions in Denmark 2007 when

all rational thinking points to the fact that there should be just one? I have chosen to elucidate

this by asking tree questions: How are the TNL and DTF currently expressing their individual

narratives? How do the unions legitimate their individual narratives? How can the individual

narratives contribute to maintain the existence of to unions? I have chosen a combination of

narrative perspective with the emphasis on Whites theories of metahistory (the theory on

guiding tropes) with Suchman’s theory of legitimacy.

To answer the question on how the unions describe their own histories I have started with the

narrative perspective supplied by Whites theories on guiding tropes, which gives a god

platform for observation. The analysis shows that TNL’s narrative, as described by Whites

terminology, is structured in a synecdoche organic form. The guiding trope is an integral trope

which expresses the individual as a part of the whole. Originally this was a grassroots narrative

– an ideological epic drama. This concept was about the fight for dental health which was the

narratives main premise. There are now discrepancies in the current narrative which indicate

that the original epic drama has lost its power. The undermining forces of the grassroots

movement do not function and the union is a well – establish organization. DTF’ s narrative is

4

based on the proficiency and the professionalism of dentists. Its basic structure is the

contextual ironical form. The original narrative was also contextual, but then the story

concerned a union that could influence society in general. Now, society is considered an

adversary. This dichotomy causes the narrative to be drawn toward the ironic form, as an

expression of creating distance, thus causing inertia.

To answer the question on how the unions legitimize the narratives, I focus on institutional and

strategic legitimacy. The focal point in the analysis is mainly on how the unions in their

narratives utilized the different forms of legitimacy. I TNL’s strategy the emphasis is on moral

legitimacy based upon dental health. DTF, on the contrary, has a more pragmatic approach

based on the dialect which expresses the unions surrender to context.

By combining the analysis of narrative structure with the strategies used by the unions to

justify and preserve their legitimacy and existence, there is an explanation of why there in

Denmark 2007 are two dental unions. This is the case because the unions narratives are an

expression of diametrically opposed views of the world. These views of the world provide,

uphold and maintain the union’s legitimacy. This tension keeps the unions separated. The

unions legitimize each other. TNL legitimacy lies in dental health for all. This premise is

actively utilized to mark the opposing values compared to DTF. DTF legitimizes and

distinguishes itself by emphasizing professional and differentiated services.

With this in mind, and with this knowledge, to find future solutions to TNL’s and DTF’ s

problems I have chosen to analyze Norsk Tandlægeforenings narratives. By exposing these

Norwegian narratives to the same perspectives as their Danish counterparts the analysis

shows that the Norwegian narrative has another form, another basic premise. Here is the

single thought as understood by the union it self, that it is the union, that is of the ultimate

importance, the ultimate premise.

Finally I cast light upon the strategic narrative perspective represented by Barry and Elmes in

an attempt to find possible elements on which to build a future narrative. With this vision, I

see forming the outlines of a future narrative that offers a history built on a synthesis of the

best of the past with ample room for future events. I see a story of a union that, with the

health paradigm and new liberalism in the future is capable of creating a space for the

development of new professional and organizational forms.

5

Indledning.

Denne master handler om, hvordan fortællinger virker i organisationer og dermed skaber

institutionel og strategisk legitimitet. Jeg har valgt Danmarks to tandlægeforeninger, Dansk

Tandlægeforening (DTF) og Tandlægernes Nye Landsforening (TNL), som case. Hovedparten af

medlemmerne i DTF er privatpraktiserende tandlæger, mens majoriteten af kommunalt

ansatte tandlæger er organiseret i TNL. De kommunale tandlæger brød i 1985 ud af det

dengang 112 år gamle DTF og dannede TNL. Perioden op til bruddet var præget af konflikter

om retten til at behandle forskellige befolkningsgrupper, og lige siden har de to foreninger

været mere eller mindre på kollisionskurs. Opgaven har fokus på det spændingsfelt, der er

mellem de to foreninger. Der er kræfter på spil for dels at holde de to foreninger adskilte, dels

at få dem fusioneret. Udtalelser fra de respektive formænd i foreningerne signalerer i

øjeblikket positive forventninger til en kommende samlet forening. Men det har de gjort før –

og hidtil er initiativerne strandet på tilsyneladende små, men afgørende uenigheder.

Men hvorfor er det interessant at studere? Kan det ikke være ganske ligegyldigt, om der er én

eller to tandlægeforeninger?

Min argumentation for opgavens relevans er en påstand om, at de fortællinger der til enhver

tid fortælles i organisationer via deres form og indhold, besidder stærke, men ofte skjulte,

kræfter. Kræfter, der medvirker til innovation og arbejdsglæde, men også kræfter, der sender

bølger af utilfredshed og stagnation gennem organisationen.

For de danske tandlægers vedkommende er der rationelt rigtigt mange gode grunde til, at der

fremover kun er én forening. To foreninger svækker gennemslagkraften, så tandpleje reelt

bliver sat udenfor den sundhedsfolkelige debat. Begge foreninger er aktuelt udsat for pres, og

hvis danske tandlæger skal opnå den nødvendige indflydelse på den fremtidige udvikling af

børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen og sundhedsområdet generelt, er det

hensigtsmæssigt med et intensiveret samarbejde i en fælles forening. De forskelle, der

adskiller TNL og DTF er set i et lidt større perspektiv ubetydelige i forhold til de sammenfald,

der samtidig ses i de to foreningers opfattelser og holdninger. Men der er andre kræfter på spil

end de rent rationelle.

Indledningsvis vil jeg som baggrundstæppe først præsentere hvordan tandplejen er

organiseret i Danmark, og kort aktualisere det pres de to foreninger befinder sig i. For

yderligere at brede baggrundstæppet ud vil jeg herefter sætte de danske forhold ind i nordisk

kontekst.

6

Organisering af tandpleje i Danmark.

I Danmark er der en markant adskillelse mellem de kommunale og de privatpraktiserende

tandlægers virke. Lovgivningen er i dag sådan, at den kommunale tandpleje behandler børn,

unge og særligt udsatte grupper af voksne patienter. Tilbuddet er 100 % offentligt finansieret.

De privatpraktiserende tandlæger har overenskomst med sygesikringen og servicerer primært

voksenbefolkningen. Behandlingen betales dels af sygesikringen, dels af patienterne selv. De

kommunale tandlæger kan i dag ikke behandle voksne, betalende patienter, da DTF har en

eksklusivaftale med sygesikringen. De private tandlæger kan godt behandle børn og unge.

Denne mulighed kom, da paragraffen om valgfrihed og fleksibilitet i 20041 blev tilføjet

tandplejeloven. Den gør det muligt for de private tandlæger at behandle børn og unge, men

tandlægen skal dog først indgå en aftale med kommunen om behandlingen. Herefter gives 65

% refusion fra det det offentlige, mens de resterende 35 % er patienternes egenbetaling.

Det aktuelle pres

Specifikke problemer/ udfordringer for TNL:

En stadig mere markedsliggørelse af den offentlige sektor og et politisk pres på offentlige

institutioner i form af konkurrence udsættelse gennem frit valg, krav til kvalitet og

begrænsning af ressourcer gennem skattestop udgør en væsentlig udfordring for den

kommunale tandpleje. Med ændringen i Lov om tandpleje i 2004 blev der udover

fritvalgsordningen for patienterne også givet mulighed for at kommunerne kunne udlicitere

tandpleje for børn og unge til private tandlæger. Det har sat de kommunale tandlæger i en

konkurrencesituation som er ny.

Fra januar 2007 træder lovforslaget om ophør af eksklusivaftaler i kraft, og hermed ophører

også DTF’s eneret til at forhandle overenskomst med sygesikringen. Det betyder, at

tandlæger, der ikke er organiseret i DTF (hovedparten af de kommunale tandlæger), vil få

mulighed for at behandle voksne patienter. Det er en udfordring, som kan rumme nye og

spændende aspekter.

Specifikke problemer/ udfordringer for DTF:

Privat praksis er i dag under et konkurrencemæssigt pres fra udenlandske tandlæger. I

dagspressen fortælles hyppigere og hyppigere historier om, hvordan stadig flere rejser til

udlandet for at få ordnet tænder til en pris, der er mindst 50 % lavere end i Danmark.

Samtidig er der indenfor landets grænser fokus på de private tandlægers honorarer, og

Forbrugerstyrelsens blad TÆNK har for nylig offentliggjort en prisliste på den populære

1 Lov om tandpleje, 28.maj. 2003

7

søgemaskine ”Skru bissen på”, som oplyser priser under devisen: ”Du kan spare mange penge

ved at gå ind på søgemaskinen og sammenligne de danske tandlægers honorarer”.

Eksklusivbestemmelsernes ophør sætter DTF i en ny situation. Fra januar 2007 skal en

tandlæge ikke længere være medlem for at opnå overenskomst med sygesikringen. Det kan

betyde medlemsflugt fra DTF.

Fælles problemer/ udfordringer:

Mangel på tandlæger og det igangværende generationsskifte vil betyde omvæltninger både på

de enkelte arbejdspladser og i de to foreninger. Som den ene forening (TNL) polemisk har

udtalt, er der med eksklusivaftalernes ophør sket en ophævelse af stavnsbåndet i

tandlægebranchen – (218 år efter landbruget), og det giver begge foreninger nye

udfordringer.

Organisering af tandpleje og tandlæger i Danmark, Norge og

Sverige.

Organisering af tandpleje

Tandplejen i Danmark er organiseret og finansieret anderledes end i vores nordiske nabolande,

Norge og Sverige. Norge og Sverige har mange fællestræk, mens Danmark afviger fra denne

ellers nordiske lighed på væsentlige punkter. I Danmark er der, som tidligere nævnt, en

markant adskillelse mellem de kommunalt ansatte tandlæger, hvis primære arbejdsområde er

tandpleje for børn og unge og de privatpraktiserende tandlæger, der servicerer

voksenbefolkningen. Sådan er det ikke i Norge og Sverige.

I alle tre lande er der gratis tandplejetilbud til børn og unge, ligesom det er en offentlig opgave

at stille et tandplejetilbud til rådighed for de voksne patienter, der på grund af deres fysiske

eller psykiske handicap ikke er i stand til at benytte sygesikringstandpleje hos de

privatpraktiserende tandlæger. I Norge og Sverige har offentligt ansatte tandlæger, modsat

Danmark, mulighed for at behandle voksne patienter på de offentlige klinikker – sagt

populært: at have betalende patienter. Norge og Sverige har fri prisdannelse for

tandlægeydelser. Kun i Danmark forhandles de privatpraktiserende tandlægernes takster (med

visse få undtagelser) fortsat mellem den offentlige sygesikring og Dansk Tandlægeforening.

Organisering af tandlæger

Indtil starten af 80érne var foreningsstrukturen i de nordiske lande ganske ensartet.

Hovedorganisationerne tog sig af tandpolitiske vigtige sager, mens underudvalgene for de

forskellige interessegrupper holdt sig til deres specifikke områder. I 80´erne kom en markant

arbejdsløshed med nedjustering af lønniveau og reduceret studenteroptag på uddannelserne til

8

følge. Det førte til et tilspidset arbejdsmarked og kamp om patienterne, og desuden et

voldsomt ideologisk skisma mellem offentlig og privat tandpleje – med konsekvenser for

tandlægeorganisationernes struktur.

Norge kom først ud med en ny organisationsstruktur. Baggrunden var, at der i 1984 skulle

iværksættes en ny tandplejelov. Det gav uenigheder, som resulterede i en søjledannelse

indenfor foreningen. Der blev oprettet to søjler, en for de offentligt ansatte og en for de

privatpraktiserende. Hver søjle kunne så indenfor eget område optræde selvstændigt. Der blev

lavet en frihedsparagraf, som gav den enkelte søjle mulighed for at gå ud med egne

synspunkter i sager, hvor der var uenigheder på tværs af sektorerne. Der er senere, i 2003,

faldet så meget ro over feltet i Norsk Tandlægeforening, at søjlerne igen er blevet nedlagt.

I Danmark blev uenighederne mellem offentlige og private tandlæger i 80erne mere og mere

tilspidsede, og de kulminerede i 1985, hvor DTF´ s hovedbestyrelse sagde nej til en

overenskomst, der gav de kommunale tandlæger ret til også at behandle ældre på plejehjem

samt andre marginaliserede grupper. DTF så det som en reel trussel mod privat praksis.

Konflikten resulterede i et brud. De kommunale tandlæger brød ud af DTF og dannede TNL.

Lige siden har Danmark haft to tandlægeforeninger. Et kompromis i form af en søjleopdeling

indenfor DTF kom ikke på tale i Danmark.

I Sverige var situationen i slutningen af 80erne anderledes end i Danmark. Den offentlige

tandpleje i Sverige, Folktandvården, begyndte som et tilbud til børn, men allerede fra midten

af 70erne kom der flere og flere voksne ind på de offentlige klinikker. De privatpraktiserende

svenske tandlæger følte sig truet af de offentlige ansatte, som var i overtal i foreningen. De

privatpraktiserende tandlæger truede med at melde sig ud, hvis de ikke fik større handlefrihed.

Kompromisset i Sveriges blev dannelsen af et forbund, Tandläkarforbundet, sammensat af

Tjänsttandläkarne (TT) og Privattandläkarne (PT). De har hver to repræsentanter i

hovedforbundet.

Problem

Det har undret mig at tandplejetilbuddet og organisering af tandlæger i Danmark adskiller sig

fra det, der ses i vores nordiske nabolande. Selv om forholdet mellem offentlige og private

tandlæger heller ikke er uproblematisk i Norge og Sverige, har man dog formået at forblive i

en samlet hovedorganisation. Det er tidligere skitseret, at en samlet forening rummer

strategiske fordele, så hvorfor har det ikke kunnet lade sig gøre at fusionere i Danmark? Både

9

TNL og DTF er aktuelt udsat for et institutionelt pres, men det har de også været tidligere -

uden det har resulteret i sammenlægning af foreningerne.

Min interesse for at arbejde med emnet er principielt begrundet i to forhold. Det ene er via min

profession som tandlæge. Jeg har i 26 år været medlem af tandlægestanden, først organiseret

i DTF og siden splittelsen i 1985 som medlem af TNL. Gennem årene har jeg utallige gange

været forundret og irriteret over de tilsyneladende meningsløse konflikter, der har været på

spil mellem de to foreninger, uden helt at få kunne få klarhed over, hvor den dybere årsag til

dem lå. I en kortere årrække efter bruddet mellem de to foreninger i 1985 gav de

tilbagevendende konflikter en vis mening, idet de til dels kunne begrundes med udspring i de

oprindelige problemstillinger. Men efterhånden som tiden er gået, giver de konkrete konflikter

mindre og mindre mening og får i stedet i tiltagende grad karakter af at være stereotype

gentagelser til trods for, at de handler om både magt og legitimitet.

Det andet forhold er begrundet i den inspiration, jeg har fået ved at arbejde med begrebet

stiafhængighed i MPA faget ”Mellem fortid og fremtid”2. I den historiske fortællings kontekst og

med stiafhængighedens optik åbner der sig muligheder for at afdække nye veje til forståelse af

de handlingsmønstre, eller sagt med den North´ske terminologi: den stiafhængighed, der er i

spil. Min tese, eller påstand, er ud fra dette blik, at de kræfter, der bibeholder de to

tandlægeforeninger, arbejder mod rationaliteten og for hovedpartens vedkommende er

begrundede i nutidens fortællinger om fortiden. Det er funktionen af foreningernes historiske

fortællinger i nutiden, der således bliver genstanden for opgaven. Ved at afdække de to

foreningers fortællinger om sig selv i dag, er det forventningen at finde de egentlige årsager til

at det på trods af rationaliteten ikke hidtil er lykkes igen at blive én samlet forening. Det

bringer mig frem til en formulering af problemet.

Problemformulering:

Hvorfor er der to tandlægeforeninger i Danmark 2007, når alle rationelle argumenter

taler for én?

Jeg vil belyse problemet ved at stille fem spørgsmål:

1. Hvordan fortæller de to foreninger, TNL hhv. DTF, i dag deres egen historie?

2. Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive historier?

3. Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger?

2 Teoretisk perspektiv: North, Douglass C. (1990): Institutions, Institutional change and economic performance.

10

4. Hvordan kan en forståelse af denne forklaring pege på nye veje til at løse de aktuelle

udfordringer, de to foreninger står overfor?

5. Hvilke elementer kan en ny fortælling bygge på?

Genstandsfelt

Opgavens genstandsfelt er Danmarks to tandlægeforeninger, DTF og TNL. Foreningerne

repræsenteres dels ved de fortællinger, der ligger i form af tilgængelig information på de to

foreningers hjemmesider, dels ved fortællinger i form af materiale fra kvalitative interviews af

de to foreningers formænd og et menigt medlem fra hver af de respektive foreninger. Til at

perspektivere de danske forhold er de norske tandlægers organisatoriske forhold inddraget

dels ved en tilsvarende analyse af den Norske Tandlægeforenings (NTF) hjemmeside, dels ved

interview af udvalgte nøglepersoner med relation til foreningen.

Teoretiske perspektiver

Teorivalg

Jeg har i problemformuleringen spurgt til, hvordan den historie lyder, som de to

tandlægeforeninger fortæller om sig selv. Enhver organisation frembringes gennem

fortællingen. Fortællingen har ikke en ontologi i sig selv. Men fortælling og legitimitet hænger

sammen. Fortællingen, narrationen, skaber mening – en kognitiv legitimitet – der skal der

knyttes an til, ellers er der ikke nogen fortælling. Fortællingen sætter præmissen for, hvordan

vi skal erkende handlingen. Med det narrative perspektiv tilbydes en optik, der kan afdække

den betingede kontekst, organisationens anvendelse af legitimitet folder sig ud indenfor.

Jeg har fundet det frugtbart at kombinere den narrative teori med Suchmans teori (Suchman,

M. 1995) om legitimitet, da Suchman tilbyder en strukturel ontologisk teori, som jeg vil hævde

til en vis grad komplementerer det narrative perspektiv, når der er tale om strategiske

løsninger i organisationen.

Jeg vil afslutningsvis anvende det strategiske narrative perspektiv fra Berry and Elmes. (Barry,

D. & Elmes, M.:1997). Dette perspektiv handler om, hvad der giver fortællinger dynamik og

gør dem fremadrettede i et strategisk og handlingsorienterede perspektiv. Jeg finder det vil

give god mening, når spørgsmålet om hvilke elementer en ny fortælling kan bygge på, senere

forsøges besvaret.

11

Det narrative perspektiv

Det narrative perspektiv, fortælleperspektivet, bygger på den russiske formalist, Vladimir

Propps ”Morphology of the Folketale”, som blev udgivet i 1928. Propp analyserede de

underliggende strukturer i russiske folkeeventyr, og siden er perspektivet videreudviklet af

utallige teoretikere. Som eksempler kan nævnes en af Propp´s samtidige, amerikaneren

Wayne Booth, der var med til at udvikle de narrative teorier, der fokuserer på relationen

mellem den, der fortæller, og det der fortælles. Med den franske strukturalisme og Lévi –

Strauss kom der i 60erne fokus på mønstrene i fortællingens forløb. På modsætningsforholdet

mellem sprog og handling (Pedersen, Anne R.: 2005). Men fælles for dem alle er, at de

handler om fortællingens struktur, om de elementer der indgår i fortællingen og gør den til et

drama. Der er fokus på fortællere, forløb og plots.

Fortælleperspektivet handler om den drivende kraft bag al menneskelig handling, om al

menneskelig meningsskabelse. Fortællingen skaber legitimitet. I det førmoderne samfund var

fortællingens funktion at give stabilitet og handlingsanvisninger. Det moderne samfund er

foranderligt, og her er fortællingens funktion at forklare, hvorfor tingene ser ud, som de nu

engang gør. Her fokuseres på de historiske fortællingers funktion i nutiden, og hermed bliver

det brugen af fortiden i nutiden, der bliver genstanden for fortællingen. (Mordhorst, M.: 2005)

Med postmodernismen, der opfatter det moderne samfund som uforudsigeligt og fragmenteret,

bliver begrebet fortællinger fuldstændigt forandret. Postmodernismen anvender metoder som

dekonstruktion og selvrefleksivitet (Hatch, Mary J.: 2004). Postmodernismen, i sin yderste

konsekvens og i skikkelse af Lyotard, proklamerer: ”de store fortællingers død”, og mener

hermed, at der ikke mere er nogen sammenhæng eller mening i samfundet (Mordhorts, M.:

2005).

Det klassiske eventyr

Men tilbage til fortællingen, før postmodernismen. Her er fortællingens fire elementer:

Budskabet – Konflikten – Rollefordelingen - og Handlingen. Det centrale budskab i fortællingen

kaldes præmissen. Den ideologiske eller moralske påstand som gennem fortællingen søges

fremsat som en kendsgerning. Konflikten driver historiens plot ud fra den antagelse, at

mennesket pirres instinktivt til at søge en løsning på konflikten. Rollefordelingen er i den

vestlige kultur bygget op omkring det klassiske eventyr, hvor hver rolle afspejler en karakter

og indgår som en aktiv handlende del af historien (Fog, K. (et al.): 2003).

I det klassiske eventyr er fortællestrukturen beskrevet som eventyrmodellen: Giver – Mål –

Modtager – Hjælper – Helt – Modstander. Disse betegnelser illustrerer funktionen af historiens

12

personer og deres roller indbyrdes. Handlingen kan så følge i en fremadskridende bevægelse i

et afgrænset tidsforløb. Dette perspektiv kan i den givne empiri give noget meningsfyldt om de

to tandlægeforeningers forløb og udvikling. I historierne vil nogle begivenheder inkluderes,

andre ekskluderes. Nogle vægtlægges og andre underordnes med det formål at skabe en

historie af en bestemt slags. Der laves et plot. Det er plottet, der driver historien. (Fog, K. (et

al.): 2003).

Den sproglige vending

Men en fortælling (et narrativ, en historie) både er - og er om noget (Hauge, H.: 1995 ). Og

hvad er dette noget? Her kommer begrebet Den sproglige vending og tilbyder os hjælp.

Moderne sprogfilosofi mener, at man begriber dette ”noget” gennem sproget. Den

strukturalistiske sprogvidenskab hævder, at sproget erkendelsesmæssigt går forud for synet

og konstruerer vores billeder gennem modsætninger (Mordhorst, M.: 2005). Hvordan skulle

man kunne forstå, hvad der var varmt, hvis der ikke som modsætning var noget, der var

koldt? Hvordan forstå begrebet en mand hvis det ikke som modsætningsforhold var begrebet

en kvinde? Man præfigurer verden gennem sproget. (Først når den er sprogligt figureret, kan

vi opfatte det). Sproget skaber vores verden. (Hauge, H.: 1995). Med begrebet den sproglige

vending bliver opmærksomheden vendt mod sproget og dets funktioner (Mordhorst, M.:

2005).

Hayden Whites Metahistory.

I den forbindelse bliver den engelske historiker Hayden White interessant. White udgav i 1973

det opsigtsvækkende værk ”Metahistory – The Historical Imagination in Nineteenth- Century

Europe”. Han påstår, at den historiske sandhed ikke nødvendigvis kommer fra fortiden selv,

men fra den form fortællingen har (Mordhorst, M.: 2005). Whites metahistorie viser altså

andet og mere, end at historien er narrativ. Som Hayden White udtrykker det:

”I believe, the historian performs an essentially poetic act, in which he prefigures the historical

field and constitutes it as a domain upon which to bring to bear the specific theories he will use

to explain ”what was really happening” in it. This act of prefiguration may, in turn, take a

number of forms, the types of which are characterizable by linguistic modes in which they are

cast.” (Ibid: X, preface)

White viser hvordan historien skabes ved hjælp af retoriske troper. Troperne er nemlig

figurative udtryk (Mordhorst, M.: 2005). Når White siger det, undergraver han

sandhedsbegrebet i fortællingerne, men legitimerer det igen som sandhed gennem troperne.

White kalder de retoriske troper for styrende, idet han opfatter dem som generative. De

fortæller noget om hvordan fortællingen er bygget op. Der er tale om en determinisme, der er

13

så gennemgribende, at man, hvis man har man ”fundet” tropen der styrere historien, er i

stand til at afsløre historiens metode. Troperne kan projiceres op til ”full blown” verdenssyn

(Hauge, H.: 1995).

Min hensigt med opgaven er at undersøge, hvordan fortællinger virker i organisationer og

medvirker til at legitimere organisationen og dens handlinger. Det narrative perspektiv, med

det klassiske eventyr som analysemodel, vil give iagttagelseskraft. Ved yderligere at inddrage

Whites analyseapparat åbnes mulighed for at komme et spadestik dybere ned i fortællingerne.

Der gives en mulighed for at nå til en forståelse af hvilke grundlæggende værdier, der ligger

bag de to tandlægeforeningers fortællinger. En forståelse som kan danne udgangspunkt for en

forklaring af, hvorfor der i 2007 stadig er to tandlægeforeninger i Danmark.

Fortællingens styrende trope

Men tilbage til Whites Metahistory og de styrende troper. Der findes ifølge White fire

basistroper til at analysere sprog med: Metaforen, metonymien, synekdoken og ironien.

Troperne gør det muligt at karakterisere et objekt i enten direkte eller indirekte diskurser. De

er specielt velegnede til at forstå handlinger, når de modstår entydig prosa, så de i stedet kan

præfigureres og dermed forberedes til bevidst opfattelse (White, H.: 19973).

Skematisk fremstillet, ser troperne sådan ud:

Metafor Metonymi Synekdoke Ironi

(i overført betydning)

Lighed med. Forklarer en

mindre kendt vending med

en mere kendt.

Eks.:

TNL’ s hus omtales som et

monument for den vundne

frihed.

Repræsentativ på en

formalistisk måde (objekt –

objekt)

(navneændring)

Navnet på en ting

substitueres med

navnet på helheden.

Eks.:

Når DTF’ s formand

siger, at TNL ved en

eventuel kommende

fusion ”ikke skal have

kælderværelset”.

Reducerende på en

mekanisk måde (del –

del)

(en form metonymi)

Bygger på en del af det hele

forholdet. Hvor delen

symboliserer det hele, og det

hele symboliserer delen.

Eks.:

”TNL’ s værdier udgør hele

foreningens identitet”

Integrativ på en

Organisk måde

(objekt – helhed).

(inverteret mening) Nægter

på det figurative plan, hvad

der positivt bekræftes på

det bogstavelige eller

omvendt.

Eks.:

Når DTF’ s formanden siger:

”Og tænk hvis vi var ens alle

sammen. Sikke vi dog

kunne blive enige”

Benægtende

Den er dialektisk

De tre troper: metafor, synekdoke og metonymi er paradigmer, frembragt af sproget selv.

14

De er alle tre naive – dvs. tingene opfattes figurativt. De er naive i den forstand, at de tror at

kunne repræsentere verden. Ironiens taktik er modsat. Den er nonfigurativ og forudsætter et

andet perspektiv på virkeligheden. Den tror ikke, det er muligt at repræsentere verden. Den

retoriske figur er aporia (=tvivl på egne udsagn). Formålet med ironiske udtalelser er stiltiende

at bekræfte det negative i det, der på det bogstavelige niveau er positivt – eller omvendt. Den

forudsætter at læseren eller forfatteren allerede ved, eller kan genkende det absurde i

metaforen, metonymien eller synekdoken. Ironien erkender, at sprogets natur i sig selv er

problematisk. Og ironien er dialektisk – dvs. drevet af modsatrettede kræfter. Ironien skaber

modmetaforer. Den ironiske trope er et sprogligt paradigme - ikke bare med hensyn til at

begribe verden, men også til at begribe den rette sandhed ved hjælp af sproget (White,

Hayden: 1973).

Fortællemåden; emplotment

Troperne er ifølge White knyttet til bestemte fortællemåder, emplotment (måder hvorpå

begivenhederne er flettet ind i historien). I opgavens case vil en bestemmelse af emplotment

kunne sige noget om, hvilken slags historie de to tandlægeforeninger fortæller. Hos White

findes fire slags emplotment (arketyper): Romancen – tragedien – komedien og satiren.

Romancen er et selv- identifikationsdrama. Den er fokuseret på en enkelt karakter og dennes

potentiale (helten, der skal kæmpe og gå så meget ondt igennem, før han til sidst vinder hvad

der ellers var mistet: kærligheden, livets mening, hæder og glorie). Metaforen er romancens

basis trope. Romancen bygger på den romantiske antagelse, at alt i verden har en dybere

mening, og at det gode vinder til sidst. Det handler om åbenbaring af livets sande mening.

(Czarniawska, B.: 2004)

Tragedien er et drama, hvori menneskeheden er underlagt skæbnens love. Mennesket kan

ikke ændre vilkårene, men må leve under dem. Skæbnen blotlægges gennem den krise

narrationen udgør. Men tragedien tilbyder dog en mulighed for forståelse af, hvorfor tingene

én gang er, som de er. Tragedien er bygget omkring metonymien som trope og handler om

skæbnens rationelle love. (Czarniawska, B.: 2004)

I Komedien betragtes mennesker som en organisk del af en højere enhed, der, på trods af

tilbagefald og komplikationer, arbejder på at løse alt, så der bliver harmoni - en happy ending.

Komedien arbejder altid med to samfund, et mangelfuldt og et ønskværdigt. Men dette sker

ikke uden besværligheder. Besværlighederne udgøres af den obstruktive figur i narrationen.

Men der er altid hjælpere, der støtter, så der nås en lykkelig slutning. Både helte og skurke er

bundet op til samfundet som sådant. Derfor korresponderer tragedien til den retoriske trope,

synekdoken. Den handler om jagten efter en fælles harmoni. (Czarniawska, B.: 2004)

15

Satiren viser absurditeten i alt der foregår. Den repræsenterer noget andet end de værdier,

der udtrykkes gennem komedien, tragedien og romancen. Den opfatter disse værdier som

illusioner. Satiren benytter sig af den ironiske trope; ironisk i en atmosfære skabt af

bevidstheden om, at det er umuligt at leve lykkeligt i verden. Satiren forudsiger den ultimative

utilstrækkelighed. (Czarniawska, B.: 2004)

Fortællingens argument

Argumentet siger noget om meningen med et hele. Det handler om forklaringer, som

frembringes ved hjælp af en argumentation. Den kan være formel, eksplicit eller diskursiv.

Først konstrueres et formelt deduktivt argument. Det kan derefter analyseres i en

hovedpræmis (en formodet universal kausal sammenhæng - det kunne være ”tandsundhed for

alle” eller ”fagprofessionen er det basale”), en sidepræmis og til slut i en konklusion.

En historisk forklaring – betragtet som et diskursivt argument- kan antage fire paradigmer:

Formalistisk- Organisk – Mekanisk – Kontekstuelt. (White, H.: 1973)

Formalistisk teori opfatter forklaringer som komplette, når de er rigtigt identificeret (dvs. når

den rigtige klasse, oprindelse, specifikke karakteristika og benævnelse er sat på). Herefter kan

den historiske forklaring sprede forståelsen af lighederne ud i det aktuelle felt. Formalistisk

argumentation forfalder let til generaliseringer. Den gør det unikke til det centrale.

Handlingerne som skaber begivenhederne er centrale (og ikke grunden, eller scenen, som

disse handlinger opstår ud fra). Formalisterne er ”spredende” i deres analyse af data, mere

end at være ”integrative”. De arbejder med en åben ramme – mangler konceptuel

præcision.(White, H.: 1973).

Organisk teori er sandhedsargumenterende. Den er integrativ og bliver dermed mere

reduktiv. Den søger at skildre det aktuelle som del af en sammenhængende proces. Her ses

individer som dele af processer, som samles til enheder, der er større end eller kvalitativt

forskellige fra summen af de enkelte. De organiske narrativer struktureres på en sådan måde,

at essensen fra tilsyneladende spredte begivenheder samles. De er orienteret mod et mål og

fokuseret på principper og ideer, som kan fortælles til det enkelte individ. (White, H.: 1973).

Mekanisk teori er integrativ. Den er som organisk teori reduktiv i stedet for sammenfattende.

Den søger efter sammenhængende, kausale love, som er afgørende for resultatet af det, den

fortæller om. Fortællingen skal spå om lovene og skrives for at vise – i en narrativ form –

effekterne af disse love. Teorien tenderer mod abstraktion (som i organisk teori) dvs. mod, at

16

en forklaring kun er komplet, når den lov er opdaget, som formodes at bestemme fortællingen.

Disse love bruges på data på en sådan måde, at de gøres forståelige netop som funktion af

disse love. (White, H.: 1973).

I Kontekstuel teori forklares begivenhederne ved at blive sat ind i den sammenhæng – eller

kontekst – de er foregået i. Hvorfor det skete som det gjorde skal forklares ved at afsløre den

specielle relation, det har til andre begivenheder, der skete i det omgivende historiske rum.

Men modsat formalisterne hævder kontekstualisterne, at det der skete kan forklares ud fra en

specifikation af sammenhængen med det, der i øvrigt skete på samme tid. .(White, H.: 1973).

Fortællingens ideologi

Denne dimension handler om fortællingens etiske element. De fire ideologiske positioner,

anarki, konservatisme, radikalisme og liberalisme, repræsenterer værdisystemer i form af

baggrund, videnskab og realitet. De repræsenterer ikke politiske partier eller værdier, men

holdninger med henblik på at studere samfundet og det ønskelige i at gøre det. De er kognitivt

ansvarlige.

Med hensyn til sociale ændringer er tilhængere af den konservative ideologi mistænksomme

overfor programmer, der ændrer social status quo (det kunne for eksempel være, når DTF ikke

plæderer for andre eksperimenterende former at drive tandpleje på). I den konservative

ideologi er målet med alle forandringer at bevare status quo. Liberale, radikale og anarkister er

mindre mistænksomme. De er optimistiske mht. hurtige ændringer i social orden. Forandringer

opfattes i den konservative ideologi som del af en naturlig rytme, hvorimod tilhængere af

liberal ideologi opfatter forandringer som ”den sociale rytme af den parlamentariske debat”.

Radikal og anarkistisk ideologi ser forandringer som muligheder, hvor anarkisterne er

koncentreret om magten også til at skaffe midler til at realisere forandringerne. (White, H.:

1973)

Forandringer opfattes i det tidsmæssige perspektiv af konservativ ideologi som en historisk

evolution, en progressiv udvikling af den institutionelle struktur, der til enhver tid hersker.

Liberal ideologi forestiller sig en fremtid, hvor den nutidige struktur vil være forbedret, men de

projicerer dette Utopia ind i en fjern fremtid på en sådan måde, at det ikke opmuntrer til

anstrengelser i nutiden, såsom at realisere det forhastet ved radikale midler (det kunne være

TNL, der ønsker lige tandsundhed for alle, men som måske ubevidst, inderst inde, erkender at

det er uopnåeligt). Radikal ideologi ser Utopia som snarlig, hvor revolutionære midler er legale

at anvende til at opnå målet her og nu. Anarkistisk ideologi idealiserer den fjerne fortid med

den naturlige menneskelige uskyld – som nu er faldet til et korrupt stadium. (White, H.:

1973).

17

Sammenfattende: For at opnå forklarende kraft i narrationen, kan der arbejdes på de tre

niveauer:

emplotment argument ideologi

Romantisk Formalistisk Anarkistisk

Tragisk Mekanisk Radikal

Komisk Organisk Konservativ

Satirisk Kontekstuel Liberal

Fortællingens stil repræsenterer en bestemt kombination af emplotment, argument og

ideologi, men de kombineres ikke nødvendigvis som i den skematiske fremstilling. Den

dialektiske spænding – og hermed fortællingens styrke og gennemslagskraft – kan opstå ved

at kombinere et emplotment eller et argument med en ideologi, som det er inkonsonant med.

(White, Hayden: 1973).

Opsummerende:

Whites analytik kan kategorisere de to tandlægeforeningers fortællemåde, så vi bliver kloge på

hvilken slags historie vi har med at gøre (emplotment). Det afslører fortællerens, og dermed

organisationens, menneskesyn. Dernæst vil analysen af argumentet fortælle os, hvad

meningen med fortællingen er. Hvad er det man vil vise og dermed opnå? Så bedømmes det

etiske element: Ideologien – hvordan fortællingen forholder sig til sociale ændringer og

forandringer over tid. Og endelig troperne, som gør det muligt for os at finde nogle af

fortællingens virkemidler. Og troperne, virkemidlerne, er præfigureret af fortælleren, så vi kan

opfatte de sproglige billeder. Så det, der ses ud af fortællingerne, er ikke fortiden, men de

præfigurerede billeder, der er skabt gennem torperne. Og troperne er skabt af de, der

fortæller historierne. Lykkes det at finde den dominerende trope, er der skabt mulighed for en

forståelse af det dominerende eller grundlæggende menneskesyn - de værdier der præger

organisationen.

I opgavens case anvender jeg denne forståelse til at sammenligne fortællingerne. Men det er

ikke gjort med det. Whites analytik er både givende og brugbar til kategorisering, men hermed

ophører anvendeligheden. For at kunne anvende narrationerne i et mere strategisk øjemed,

skal der ledes videre både efter de forskydninger og sprækker der åbenbares i fortællingerne

og dette skal yderligere kombineres med de legitimitetsformer foreningerne anvender.

18

Legitimitetsperspektivet.

I dette perspektiv har jeg valgt at tage udgangspunkt i en artikel skrevet af Mark Suchman

(Suchman. M. 1995), der opfatter legitimitetsbegrebet som multifacetteret. Når man spørger

til hvad legitimitet er, afføder det ofte spørgsmålet: ”Legitimitet til hvad?” siger han. For

legitimitet opererer forskelligt i forskellige kontekster. Er der tale om en strategisk eller

institutionel tilgang? Ud fra denne tankegang opstiller Suchman en teori, som bygger på en

syntese af strategiske og institutionelle tilgange.

Suchman definer legitimitet som: ” a generalized perception or consumption that the action of

an entity are desirable, or appropriate within some socially constructed system and norms,

values, beliefs and definitions”3(ibid:574).

Den institutionelle legitimitet handler om konstitutionelle overbevisninger. Legitimitet

præsenteres her som et sæt af grundlæggende, kulturelle institutioner, der trænger ind i

organisationen og er bestemmende for hvordan den opbygges, styres og som følge deraf også

opfattes og bedømmes af omverden. På den måde bliver institutionalisering og legitimitet

synonyme. Der ses udefra og ind i organisationen (Suchman, M.: 1995).

Med en strategisk tilgang ser organisationen ud i samfundet. Strategisk anvendelse af

legitimitet handler om, hvordan en organisation kan bruge legitimitet som en ressource til at

arbejde handlingsorienteret med at legitimere sig i forhold til omverden. At arbejde med

strategisk legitimitet er en ledelsesopgave. (Suchman, M.: 1995)

I opgavens kontekst vil begge tilgange være interessante. De to perspektiver anvender

forskellige vinkler. I det institutionelle perspektiv ser man fra omverden og ind på de to

tandlægeforeninger. En analyse vil kunne fortælle noget om hvilken grundlæggende

legitimitet, der danner basis for de to foreningers fortællinger. En analyse af foreningernes

strategiske anvendelse af legitimitet bliver interessant i opgavens mere handlingsorienterende,

fremadrettede del. Den vil kunne fortælle noget om, hvordan ledelsen i de to foreninger

arbejder.

Legitimitet kan, ifølge Suchman, søges af flere grunde. For at sikre troværdighed, accept eller

stabilitet. For at få aktiv støtte fra omverdenen eller for at få passiv støtte ved at blive ladt i

fred. Suchman beskriver tre typer af legitimitet: pragmatisk, moralsk og kognitiv legitimitet.

De udspringer af tre forskellige former for adfærdsdynamik.

3 Suchman, Mark side 574

19

Pragmatisk legitimitet er baseret på organisationens egeninteresser. Den kan udøves ved

en direkte udveksling mellem organisationen og omgivelserne, via et bytteforhold (exchange

legitimacy, Suchman 1995). Det kunne for eksempel være, når tandlægens indkald til

regelmæssige tandeftersyn udveksles med patienternes interesse i at få en god tandstatus.

Eller det kunne være, når forældrene ved at vælge den kommunale tandpleje til får del i denne

sektors særlige kompetence i form af forebyggende ydelser til deres børn. Organisationen kan

også opnå legitimitet ved at slække på sin autoritet, og give omgivelserne mulighed for

indflydelse (influence legitimacy, Suchman 1995). Når patienten for eksempel får mulighed for

at vælge mellem forskellige former for behandling. Da omgivelserne ofte personificerer

organisationer, kan legitimitet opnås hvis omgivelserne opfatter organisationer som

troværdige, kloge og med de bedste intentioner (dispositionel legitimacy, Suchman 1995).

Som når TNL plæderer for lige tandsundhed for alle, eller DTF omtaler sig selv som en

organisation, der er præget af kvalitet og tryghed.

Moralsk legitimitet reflekterer en positiv, normativ evaluering af organisationen og dens

aktiviteter. Den signalerer moralske forskrifter og er baseret på omverdenens bedømmelse af,

hvad der er ”det rigtige at gøre”. Denne form for legitimitet opdeler Suchman i fire kategorier.

Den første handler om, hvilke konsekvenser organisationens handlinger har (consequential

legimacy, Suchman, 1995). Et eksempel er, når den kommunale tandplejes opsøgende

virksomhed resulterer i, at næsten alle børn og unge får del i tandplejetilbuddet. I den anden

kategori vurderes organisationen på, hvordan den udfører sine opgaver (procedural legitimacy,

Suchman, 1995). Det kan være når tandlægen, det være sig i offentlig eller privat regi,

bruger steriliserede instrumenter til deres tandbehandlinger. Tredje kategori viser noget om

hvordan organisationen opnår legitimitet ved at følge en moralsk accepteret struktur, for

eksempel ved at have indrettet tandklinikkerne på en måde der signalerer professionalisme og

effektivitet, eller når det er naturligt at kommunale klinikker er beliggende på landets skoler.

(structural legitimacy, Suchman, 1995). Den fjerde og sidste kategori indenfor moralsk

legitimitet handler om organisationers legitimitet opnået via deres lederes karisma og

gennemslagskraft.

Kognitiv legitimitet kunne også kaldes for en ”taget – for – givet” legitimitet og handler om,

hvad der er forståeligt i det omgivende kulturelle rum. Det er en erkendelses legitimitet, den

er forudsigelig, meningsfuld og inviterende. Tagen – for – givet betyder, at det at tænke

anderledes er utænkeligt. Den er måske den mest magtfulde legitimitet. Et eksempel er

opfattelsen af det gode i at have egne sunde tænder.

20

Efterhånden som der bevæges fra den pragmatiske til den moralske og videre til den kognitive

bliver legitimiteten vanskeligere at få fat på og sværere at manipulere, men den bliver også

mere dyb og selvbekræftende, når den en gang er etableret. (Suchman, M.: 1995)

Når legitimitet anvendes strategisk skelner Suchman mellem tre funktioner: at erhverve

(gain), vedligeholde (maintain) og reparere (repair) legitimitet. Det er min påstand, at de to

tandlægeforeninger som er opgaves genstand, begge kæmper for at vedligeholde deres

legitimitet, en opgave som efterhånden får mere og mere karakter af reparation. Jeg vil derfor

i det nedenstående tage udgangspunkt i disse to legitimitetsstrategier.

Generelt gælder det, at organisationen, for at vedligeholde en opnået legitimitet, strategisk

må forsøge at beskytte det, der er opnået, men samtidig må organisationen også kunne

forudsige og agere på forandringer. Har legitimiteten fået sprækker som skal repareres, må

organisationen arbejde på enten at blive normaliseret igen eller på at gennemføre en

gennemgribende rekonstruktion. (Suchman, M.: 1995)

Den pragmatiske legitimitet kan strategisk anvendes til at skærpe interessen hos

meningsdannerne. Der skal følges op på troværdigheden og kommunikeres ærligt for at

bibeholde legitimiteten. Der skal lagres tillid hos omgivelserne. Er det gået galt, så der er brug

for at reparere legitimiteten, kan organisationen enten nægte eller opbygge

overvågningsmekanismer for at undgå yderligere skår. (Suchman, M.: 1995)

Den moralske legitimitet vedligeholdes strategisk ved at følge op på etikken. Der skal fokus

på ansvarligheden og kommunikeres autoritativt, så der lagres anseelse. Bliver der brug for at

reparere den moralske legitimitet, kan organisationen gå ud til omgivelserne med en

undskyldning, eller for at retfærdiggøre dens handlinger. Organisationen kan også vælge at

udskifte brudne kar, ændre dens organisatoriske praksis eller at reorganisere organisationen.

(Suchman, M.: 1995)

Den kognitive legitimitet er baseret på organisationens fremtræden overfor omgivelserne.

For at vedligeholde denne legitimitet må eventuelle tvivlere i omverden konsulteres og

omvendes. Det er vigtigt at fastholde det enkle budskab, tale om kendsgerninger og lagre de

gode forbindelser. Er det gået galt, er der kun en måde at reparere det på. Det er ved at

forklare hvorfor. (Suchman, M.:1995)

21

Det strategiske narrative perspektiv.

Afsluttende vil jeg kort komme ind på det strategiske narrative perspektiv, som er beskrevet af

Barry and Elmes (1997). Jeg indledte opgavens teoriafsnit med det narrative perspektiv. Men

hvor stammer fortællinger fra? Og hvordan fortsætter de? For at få rede på de mekanismer,

der er afgørende for fortællingens fortsættelse, dens dynamik, opstiller Barry and Elmes en

modsætning i form af forholdet mellem troværdighed (credibility) og de – familisering

(defamiliarization). De deler også en fortælling op i det fortalte og fortælleren (organisationens

leder). En fortælling skal være troværdig (være genkendelig), ellers har den ingen effekt. Men

den skal også virke skabende (og dermed ny). Mestres det af lederen, er der tale om

strategisk narration.

Troværdighed

Troværdighedens værktøj er kommunikation. Dens hjælpemidler findes i form af

kommunikationens udtryksformer (tryk, talt og elektronisk) og kommunikationens positioner

(hvem taler, fortolker). (Barry, D. & Elmes. M.: 1997)

De – familisering

Handler om den verden fortællingen stiller til rådighed. Den handler om konteksten. En

kontekst der ændres hele tiden. Der kommer nye fortællinger til, der sker en de – familisering.

Det fører ændrede magtforhold med sig. Der opstår nye talepositioner, ændringer hvor nogle

inkluderes andre ekskluderes. Autoriteter bliver de – autoriseret eller omvendt. (Barry, D. &

Elmes. M.: 1997)

Barry and Elmes hævder, at strategisk narration er at arbejde med spørgsmålet ”Hvem ved

hvad?” De forudsiger, at fremtidens strategiske narrativer vil udtrykke mange, måske

modsatrettede synspunkter. De vil måske blive tredimensionale, selvrefleksive og dynamiske –

med mere opmærksomhed på den sociale og kulturelle kontekst, strategierne udspringer fra.

Det bliver en strategi med mange stemmer, en polyfon strategi. For at kunne skabe polyfone

strategiske narrativer må strategiske ledere påtage sig en processuel rolle. De skal kunne lytte

til forskellige meninger og repræsentere disse meninger på en måde, der skaber forståelse for

dialogen (kommunikation/ troværdighed). For at fremme egen strategi, skal der være mindre

fokus på at promovere egen strategi – og mere fokus på legitimering af forskellige

organisatoriske fortællinger (i en kontekst der ændrer sig hele tiden/ de - familiarisering).

Hermed ændres strategens fortælling fra at være en beslutningsformular til, med Barry and

Elmes ord: ”at være den der hjælper visionen til at gælde for de strømme af begivenheder og

22

handlinger, der sker i et univers hvor organisatoriske handlinger og erfaringer giver mening”.4

(Ibid.: 444; egen oversættelse).

Konditionering:

Hovedvægten er lagt på det narrative perspektiv, udbygget med Hayden Whites analytik.

Perspektivet anvendes til analyse af de to tandlægeforeningers fortællinger. Det giver en

iagttagelseskraft, som vil fortælle noget om, hvilke værdier de to foreningers fortællinger er

bygget på. Fortællingerne giver legitimitet og ved at komplementere det narrative perspektiv

med Suchmans legitimitetsperspektiv, tilpasset det narrative, inddrages legitimitetens

strategiske vinkel. For Whites analytik er blind for, hvor fortællinger ikke virker, hvor der er

sprækker og forskydninger. Berry and Elmes perspektiv med strategiske narrativer er

interessant at anvende, da det sætter fokus på fortællingers dynamik, på fremtidens

narrativer.

Analysestrategi

Som opsamling på mine teoriafsnit præsenteres nedenstående en samlet oversigt. Den viser,

hvordan jeg med det formulerede problem og de ledende underspørgsmål har konstrueret et

iagttagelsesapparat ved hjælp af de teoretiske perspektiver.

Problemformulering Hvorfor er der i dag to tandlægeforeninger i Danmark, når alle

rationelle argumenter taler for én?

Analyse 1. Hvordan fortæller de to foreninger TNL hhv. DTF i dag deres

egen historie?

Perspektiv Det narrative

Konditionering Plotstruktur – Argumentation - Ideologi

Virkemidler i form af: metaforen, metonymien, synekdoken og ironien

Analyse 2. Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive historier?

Perspektiv Strategisk legitimitetsteori

Konditionering Pragmatisk, moralsk og kognitiv legitimitet

Analyse 3. Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare

opretholdelsen af de to foreninger?

Perspektiv Det narrative perspektiv komplementeret med

legitimitetsperspektivet, tilpasset det narrative.

Konditionering Fortællingernes styrende troper. Strategiske legitimitetsformer.

4 Barry, D. & Elmes, M: Strategy Retold: Toward a Narrative View of Strategic Discourse”

23

I problemformuleringens underspørgsmål lagde jeg op til mulige svar på spørgsmålene om,

hvordan en dybere forståelse af de parametre, der skiller de to tandlægeforeninger, kan pege

på nye veje til at løse de aktuelle udfordringer, foreningerne nu står overfor. Jeg spurgte

endvidere til, hvilke elementer en ny fortælling kan bygge på? Til at besvare disse spørgsmål

vil jeg anvende det narrative strategiske narrative perspektiv.

Metode og empiri

Tilgang til genstandsfeltet

Min tilgang til genstandsfeltet er som udgangspunkt induktiv. Jeg vil ud fra empirien undersøge

hvordan de to tandlægeforeningers fortællinger virker i hinandens og egne organisationer, og

hvordan fortællingerne opfattes, legitimeres, i det omgivende samfund. Ud fra den viden er det

mit sigte at kunne sige noget generelt om, hvordan fortællinger virker i organisationer og

hermed er medvirkende til at give legitimitet.

Casestudie

Undersøgelsesdesignet er et casestudie. Casen er de to danske tandlægeforeninger, DTF og

TNL. Da mit hovedperspektiv i opgaven er fortællinger, er der lagt op til kvalitative

undersøgelsesmetoder med vægten lagt på kvalitative interviews. Interviewene suppleres med

analyse af foreningernes hjemmesider, pressemeddelelser fra foreningerne og presseklip, der

omhandler foreningerne. Der anvendes også klip fra artikler bragt i DTF og TNL’ s faglige

tidsskrifter.

Valg af informanter/ empiri

Til interviewene har jeg i mit valg af informanter lagt vægt på at få to iagttagelsespunkter.

Dels set fra formændenes side, idet de via deres position bogstaveligt talt opfattes som

foreningens stemme. Dels set fra de menige medlemmer side, da det vil fortælle noget om

hvor stor gennemslagskraft formændenes og dermed foreningens fortælling får ude i

organisationerne. Begge formænd er forholdsvis nyvalgte, DTF’ s formand, Susanne Andersen,

har siddet på posten et år, hvorimod TNL’ s formand, Anne Kaae – Nielsen, blev valgt på

foreningens generalforsamling for få måneder siden. Jeg er bevidst om, at det kan være

medvirkende til at præge deres fortællinger.

De menige medlemmer af foreningerne er ikke tilfældigt valgt. Det har været vigtigt for mig,

at de personer, jeg skulle interviewe, havde en vis historik. At de havde en vis organisatorisk,

24

faglig bevidsthed, og at de havde været med i de respektive foreninger i den periode, hvor TNL

rev sig løs fra DTF. Denne periode opfatter jeg nemlig som en milepæl i historien om den

faglige organisering af tandlæger i Danmark. At vælge personer der bringer denne viden med,

tilfører interessante dimensioner til fortællingerne. Mit valg af interviewpersoner faldt derfor

på en tillidsrepræsentant for de kommunale tandlæger i TNL, Marie Hviid, og en privat

tandlæge fra DTF, Hanne Bak – Jensen, der i lange perioder har været faglig aktiv og bl.a. var

med til at stifte en lokal tandlægeklub for nogle år siden.

Ved analyse af den skriftlige empiri i form af foreningernes hjemmesider, fagblade og

pressemeddelelser fra /presseklip om foreningerne fås en empirisk viden om, hvordan

foreningerne fungerer i samspil om omverdenen. Denne empiri har jeg udvalgt på baggrund af

og som supplement til det datamateriale, der er fremkommet ved de kvalitative interviews.

Interviewene

Mine kvalitative interviews med informanterne er semistrukturerede. Jeg har valgt denne form,

da min egen teoretiske, faglige og praktiske viden på området giver basis for at lave en vis

struktur i interviewene. Strukturen har bestået i, at der har været bestemte områder, jeg har

ønsket belyst af alle interviewpersonerne. Sigtet hermed var at få tilstrækkelig empiri til en

sammenlignende analyse af foreningernes fortællinger, og deres strategiske anvendelse af

legitimitet. En analyse, der anvendes til at afdække forskelle og ligheder mellem foreningerne.

Den viden analyserne giver, vil afslutningsvis anvendes i forslag til en fremadrettet

handlingsanbefaling.

Den rækkefølge spørgsmålene i den semistrukturerede spørgeramme blev besvaret i, lod jeg

være underordnet. Under alle interviewene fik interviewpersonerne brede rammer til deres

fortælling. Til at fortælle i eget tempo og rækkefølge. Undervejs stillede jeg uddybende

spørgsmål til emner, som kom frem undervejs, og jeg spurgte til de emner, jeg ønskede

belyst, hvis de ikke blev beskrevet umiddelbart i de spontane fortællinger.

Hvert interview var af en times varighed. Inden interviewet havde jeg telefonisk kontaktet

interviewpersonerne for en aftale. Der blev givet såvel mundtlig som skriftlig information om

emnet for og formålet med interviewet. Alle interview blev optaget på bånd, og ud fra disse

optagelser har jeg skrevet fyldige referater. Alle interviewpersonerne har efterfølgende

godkendt referaterne.

25

Blikket mod Norge

Med det formål at sætte danske tandlægers organisatoriske forhold ind i et lidt bredere

perspektiv, har jeg vendt blikket mod Norge. Baggrunden for dette valg er, at man i Norge,

trods uenigheder mellem offentlige og private tandlæger, har formået at holde alle landets

tandlæger samlet i én faglig organisation. Sigtet med dette perspektiv er ikke at lave en

komparativ analyse af danske og norske forhold, men at sætte de danske forhold ind et

perspektiv, der måske kan give forklaringskraft i forståelsen af den aktuelle danske status og

samtidig give indspark og inspiration til en ny organisering af danske tandlæger. En

organisering, der kan være med til at give løsninger, som imødekommer både nutidige og

fremtidige udfordringer på tandplejeområdet i Danmark.

Med ovenstående formål har jeg i efteråret været på studieophold i Norge for at samle empiri.

Mit udgangspunkt var, som ved opsamling af empiri i Danmark, de kvalitative interviews. Som

informanter valgte jeg fire norske tandlæger, der med deres forskellige positioner dækkede det

faglige organisatoriske felt ret fyldigt ind. Det var en repræsentant fra de privatpraktiserende

tandlæger, Carl Christian Blich. Han har tillige (1999 - 2005) været formand for Norsk

Tandlægeforening (NTF). Leif Arne Heløe repræsenterede som tidligere næstformand i NTF,

tidligere professor i samfundsodontologi, tidligere distriktstandlæge og tidligere socialminister,

den offentlige gren af den norske fortælling. Den tidligere generalsekretær (svarer til den

danske betegnelse direktør) Eivind Karlsen var med i de turbulente dage i 80erne, hvor man

havde næsten ”danske tilstande”. Og endelig den nuværende professor i samfundsodontologi

på Oslo Universitet, Dorthe Holst, der med sin store viden om tandpleje i Norden har bidraget

med interessant viden og provokerende meninger. Empirien fra interviewet med Dorthe Holst

indgår kun direkte et enkelt sted i den norske fortælling.

Som i den danske analyse får også den norske fortælling, om end i mindre omfang, indspark

fra NTF’ s hjemmeside5 og fra artikler i bl.a. Den Norske Tannlegeforenings Tidende.

Refleksioner over anvendt empiri og metode

• Der ligger en bias i det forhold, at jeg som tandlæge selv er medlem af en af de foreninger

jeg analyserer. Selv om det er min intension at være neutral og objektiv, er der blinde

pletter, som kan være medvirkende til fejlkilder.

• DTF, TNL og NTF’ s fortællinger er en sammenstykning af mange fragmenter. Udvælgelsen

og sammenkædningen af fragmenterne, så de danner en samlet historie, er foretaget af

mig. Det er mig, der skaber konsistens og sammenhæng i fortællingerne. Mit

iagttagelsespunkt er foreningerne. En anden opgaveskriver kunne have valgt at lægge

5 www.tannlegeforeningen.no

26

vægt på de forskellige historier, der er i den enkelte forening (uenigheder mellem formand

og menig). En anden opgaveskriver ville have valgt andre fragmenter og herved fået en

anden historie. En historie, der ved analyse måske ville give et helt andet resultat.

• Jeg har i min beskrivelse af empirien givet en begrundelse for mine valg, og vurderer at

der en fornuftig repræsentation af foreningerne gennem den valgte empiri. Der kunne med

en større empirisk indsamling vælges at inddrage flere variable ved at indsamle data fra

interview med tandlæger der repræsenterer forskellige geografiske dele af landet,

forskelligt køn, alder, efteruddannelse etc. Jeg er imidlertid af den opfattelse, at det ikke

ville give en større klarhed på feltet, tværtimod. Jeg har ikke været interesseret i en

repræsentation, men i at finde grundfortællingen - ideologien i fortællingerne.

• Opgavens genstand er de to tandlægeforeninger. Det er tandlægernes faglige organisering

det handler om. Men den måde tandplejetilbudet for befolkningen er organiseret på via

landets love, kommer naturligt til at blive en integreret del af opgaven. Det gør den, fordi

de to foreninger har kæmpet hver deres kamp om at ændre lovgivningen til egen fordel/

ideologi. Når lovgivningen og dens praktiske implementering fylder i opgaven, er det

udelukkende med det sigte at give en baggrund for foreningernes stiftelse, opretholdelse,

problemer og indbyrdes kampe.

Hvordan fortæller de to foreninger TNL hhv. DTF i dag deres egen historie?

Prolog

Her søges i en ultrakort form at beskrive milepæle i historien om den faglige organisering af

danske tandlæger, vel vidende at det kun er fragmenter jeg trækker frem. Mit formålet er at

skabe en kontekst, et historisk rum, der er tænkt som en prolog for de efterfølgende

fortællinger, fortalt af henholdsvis TNL og DTF. 6

I historien er der tale om tre kronologiske blokke:

1. 1873 til 1985. Der er én tandlægeforening, DTF.

2. 1985 – 2004. Perioden fra de kommunale tandlæger i 1985 brød ud af DTF og dannede

TNL til 2004, hvor loven om frit tandlægevalg for børn og unge trådte i kraft.

3. 2004- 2007. Fra fritvalgslovens indtræden til ophør af eksklusivaftalerne.

6 Data i hele dette afsnit er hentet fra artiklen ”En krønike- om Dansk Tandlægeforening” Tandlægebladet nr. 16, november 1998, årgang 102.

27

1873 til 1985.

Dansk Tandlægeforening (DTF) blev stiftet i 1873. Foreningen havde to erklærede formål. For

det første at få en strengere og mere udvidet uddannelse, for det andet at få forbudt andre

end tandlæger at indsætte kunstige tænder. Tandlægerne kæmpede dengang på to fronter.

Den ene var mod lægerne, men den kamp var ikke så heftig. Lægerne var få og urørlige. De

truede ikke tandlægerne på deres brød. På den anden front blev der kæmpet mere indædt.

Den var mod teknikerne. Dem var der mange af, og deres arbejde var dengang af tvivlsom

karakter. Kampen mod tandteknikerne varede formelt til 1916, hvor tandlægeloven blev

vedtaget i folketinget. Loven gav tandlægerne selvstændig status i forhold til både lægerne og

tandteknikerne.

I 1907 fik den første tandlæge sæde i Sundhedskollegiet (datidens Sundhedsstyrelse), og i

1909 blev der etableret et komplet undervisnings - og uddannelsesforløb i de dengang

relevante discipliner. Tandlægefaget var hermed blevet etableret som et videnskabeligt

funderet håndværk.

Omkring århundredskiftet var tandsmerter en folkesygdom. Til behandling af hele den danske

befolkning (2,5 mil.) fandtes kun 300 tandlæger. Flere tandlæger pegede på det fornuftige i at

begynde med børnene. Allerede i 1893 blev nedsat en nordisk komité for bedre hygiejne hos

skolebørn. Danmarks repræsentant var V. Haderup, som også arrangerede en International

Kongres (1894), hvor emnet var ”Kollektiv undersøgelse af og omsorg for skolebørns tænder”.

Kongressens tandlæger anbefalede politikerne, at børn fra de ubemidlede klasser fik adgang til

tandlægehjælp. Tandplejen blev her for første gang italesat som en samfundsopgave. I 1906

startede tandlæge Marinus Kier på eget initiativ tandpleje for skolebørn i Svendborg. Han

stillede sin arbejdskraft gratis til rådighed - Svendborg Kommune finansierede de fysiske

rammer.

I kommunesocialismens periode (1900 – 1920) og med indførelse af parlamentarismen

begyndte der efterhånden at komme ændringer på tandplejeområdet. Socialdemokratiets

fremgang betød fremgang for det offentlige Sundhedsvæsen og skoletandpleje. 1910 var

Dansk Forening for Børnetandpleje blevet stiftet i DTF- regi. I 1916 blev

Skoletandlægeforeningen dannet. På voksenområdet kæmpede DTF længe en brav kamp for at

opnå aftale med sygekasserne. Det lykkedes for første gang i 1921. 1933 fandt DTF med

Skoletandlægeforeningen gehør for deres anbefalinger om skoletandpleje – og der blev åbnet

for, at kommunerne kunne får statstilskud op til 50 % af udgifterne. Fra 1916 - til slutningen

af 60´erne kæmpede tandlægerne den samme kamp- både fagprofessionelt og

foreningsmæssigt.

28

Foreningsmæssigt opstod i slutningen af 60´erne en sektordannelse i DTF. Samtidigt kom

generationsskiftet og med det et skift i det fagpolitiske scenarium. Der blev dannet tre 3 søjler,

eller sektorer: PTO (Praktiserende Tandlægers Organisation), DB (Dansk

Børnetandlægeforening) og FYT (Foreningen af Yngre Tandlæger). Sektordannelsen skærpede

en polarisering af den fagpolitiske debat. DB blev rugekasse for fagpolitikere i DTF. DB´ s

sigte med at skiftede navn fra Foreningen af Børne- og Skoletandlæger var en understregning

af medlemmernes specialviden om pædodonti (= tandlægespeciale vedr. børns tandpleje). PTO

etablerede deres sektor med det formål at sætte fokus på de privatpraktiserende tandlægers

tryghed og pension - forhold som allerede var afklaret for de offentligt ansatte. Det var nemlig

sket da loven om Børnetandpleje blev vedtaget i 1971. DTF´ s daværende formand Stenning

overbeviste kommunerne om, at de aldrig ville kunne skaffe tandlæger nok, hvis de mange

nye lovpligtige stillinger ikke blev gjort konkurrencedygtige med job i privatpraksis.

Lønningerne blev fra den ene dag til den anden fordoblede. I loven om børnetandpleje var to

paragraffer. I den ene stod, at kommunerne skulle åbne kommunale klinikker, men samtidig

blev der med ordlyden i den anden paragraf åbnet mulighed for dispensationstandpleje, dvs.

løsning af opgaven i privat praksis, når særlige forhold talte for det. Denne ordlyd skulle

senere vise sig at give anledning til mange konflikter.

Medlemmerne i FYT begyndte i 70´erne og 80érne at interessere sig for

samfundsodontologien. En del af disse engagerede tandlæger gik senere over til DB. I 1974

udsendte disse rebelske tandlæger Tandplejerapporten – hvor enhedstandplejen blev

introduceret som idé. Heri blev anbefalet oprettelsen af 1500 offentlige klinikker til varetagelse

af al tandpleje i Danmark, og det skabte røre i den fagpolitiske debat. I midten af 70érne

pressede DB på for at udvide aldersgrænserne for kommunal tandpleje. Samtidig kom i 1976

Den grønne betænkning 756, som var udarbejdet af en embedsmandsgruppe under

Sundhedsstyrelsen. Heri blev bl.a. anbefalet priskontrol med alle tandlægelige ydelser. Dette

truede yderligere privat praksis, som nu var i tvivl om de stadig kunne støtte DTF.

1985 - 2004

I 1980 var situationen præget af arbejdsløshed og nedskæringspolitik. I 1984 blev der på

DB´ s hovedgeneralforsamling åbnet mulighed for, at man kunne være medlem af DB udenom

DTF. DTF protesterede, men foretog sig ikke yderligere. Men da en sektorformand (PTO) blev

formand for DTF ville DB ikke opstille kandidater til hovedbestyrelsen. I Jan. 1985 havde 100

børnetandlæger meldt sig ud af DTF. Da DTF i maj 1985 nedstemte overenskomstresultatet for

børnetandlægerne, hvor KL har foreslået ændring af stillingsbetegnelsen fra børnetandlæger til

kommunalt ansatte – og hermed italesat en mulig ændring/ udvidelse af arbejdsområdet -

kom det endelige brud. 3/4 af børnetandlægerne meldte sig ud af DTF og dannede deres egen

29

forening, TNL. Der gik imidlertid 3 år før TNL, ved dom, i 1988 fik forhandlingsretten. I hele

epoken frem til 2004 har der været krig om grænserne for de offentlige og private tandlægers

revir. Før lovændringen med mere fleksibilitet og valgfrihed i tandplejen kom i 2004, var det

gratis for 0- 18-årige at modtage tandpleje på kommunale klinikker. Fravalgte man det

kommunale tilbud, var det for egen regning. Omsorgstandplejen, med tilbud til de voksne der

pga. fysiske eller psykiske handicap ikke kunne benytte sygesikringstandplejen, blev i denne

periode også en kommunal opgave.

2004 – 2007

Som beskrevet i indledningen af opgaven7, har den lovændring, der kom i 2004, givet

valgfrihed for de 0 – 18-årige mellem offentlig og privat regi. Dog således, at der er en vis

egenbetaling ved valg af behandling i privatpraksis. Det har stillet den kommunale tandpleje i

en form for konkurrence. En anden form for konkurrence mellem de to sektorer kan måske

opstå, når lov om forbud mod eksklusivaftaler træder i kraft januar 2007.

TNL’ s fortælling.

I TNL’ s fortælling har jeg taget udgangspunkt i foreningens hjemmeside. Informationerne får

kød og blod ved at udfoldes med informationer og citater fra mine kvalitative interviews med

foreningens nyvalgte formand Anne Kaae – Nielsen og filialleder i den kommunale Tandpleje i

Hillerød, tandlæge Marie Hviid. Endvidere indgår tekst fra TNL’ s nye sundhedspolitik, som er

vedtaget enstemmigt på foreningens generalforsamling efteråret 2006. I fortællingen vil også

indgå citater fra pressemeddelelser og presseklip fundet på foreningens hjemmeside og fra

artikler i foreningens blad, Tandlægernes Nye Tidsskrift (TNT).

Hvad siger foreningen om sig selv i dag? På hjemmesiden står, at: TNL er en faglig

organisation primært for offentligt ansatte tandlæger. Foreningens formål er dobbelt, nemlig:

”at arbejde for gode løn - og ansættelsesvilkår for offentligt ansatte tandlæger (og) at arbejde

for en stadig bedring af befolkningens tandsundhed.” Endvidere pointeres, at ”alle foreningens

funktioner er baseret på medlemmernes fælles opfattelse af, at der skal arbejdes målrettet for

befolkningens tandsundhed. Derfor revideres sundhedspolitikken løbende under hensyntagen

til samfundsudviklingen”. 8

Da TNL her i efteråret 2006 fik ny formand, Anne Kaae – Nielsen, kunne man i TNT9

(foreningens medlemsblad) læse, at hun bliver den første formand, der ikke har været med fra

7 Se side 2 8 Fra TNL’ s hjemmeside: www.tnl.dk 9 TNT, nr. 11 2006

30

foreningens start. Denne udtalelse kommenterede hun med: ” bare rolig, jeg har hørt alle

historierne”.

Anne Kaae – Nielsen siger selv om TNL, at historien eller fortællingen er, at TNL blev startet

for 21 år siden. Da brød man som del af en forening ud og fik sin egen forening med

forhandlingsret, egen identitet og fik dannet sin egen kultur. En vigtig del af historien er også

at man fik sit eget hus, der står som et monument for den frihed der var vundet efter en lang

forhistorie i en forening, hvor der havde været konflikter og interesseforskelle. 10 Hun mener,

at styrken i TNL’ s fortælling ligger i de holdninger og den platform, der har rod i at man

engang tog sit gode tøj og gik. Man gjorde det, og det lykkedes. Det er en

græsrodsfortælling.11

Marie Hviid, kommunalt ansat tandlæge, der var med dengang i 1980erne udtrykker sig lidt

anderledes:

’Det var de privatpraktiserende, der styrede foreningen, og i virkeligheden syntes de, at

børnetandlægerne skulle tage sig af det og ikke mere. Og så skrev jeg et brev til DTF, hvor jeg

sagde, at jeg ikke anså DTF for min fagforening mere, men mente at det var en

brancheforening for klinikejere. Og så meldte jeg mig ud. Men det ville jeg jo ikke fortælle en

ny ung kommunal tandlæge i dag. Der ville jeg sige, at TNL blev dannet fordi de offentlige

ansatte blev desavoueret i en overenskomstforhandling – og at DTF har forandret sig rigtigt

meget fordi TNL er blevet dannet’.12

Når Anne K. finder det nødvendigt at berolige medlemmerne med at hun kender alle

historierne, må det være fordi der er nogen, der har brug for at blive beroliget. Nogen, der er

utrygge eller bange. Fortællingen om foreningen startede som en ren fortælling, men der er

efterhånden sket forskydninger. Fortællingen er blevet en anden. I Marie Hviids citat åbnes en

sprække i fortællingen, da hun ikke vil fortælle sin egen historie til en ung kommunal tandlæge

i dag. Når hun ikke vil det, må det være fordi hun mener, historien ikke længere virker.

Fortællingen har mistet sin oprindelige form. Det ses også, når Anne K. siger at TNL er en

græsrodsforening. Det er en sprække, fordi TNL jo ikke længere er en græsrodsforening. Det

var den dengang, for 21 år siden, da foreningen blev dannet, men er TNL en veletableret

organisation.

I TNL’ s formålsparagraf står, at der skal arbejdes målrettet for befolkningens tandsundhed.

Redskabet til at opnå målet: Lige sundhed for alle, er foreningens sundhedspolitik. I den står,

at man som tandlæge er en del af sundhedsvæsnet. Det forpligter tandlægerne i deres

10 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen 11 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen 12 Fra interview med TNL medlem Marie Hviid

31

erhvervsudøvelse i forhold til patienterne og det omkringliggende samfund, fordi en lige

adgang til sundhedsydelser er en af de mest centrale rettigheder, man nyder som borger i det

danske velfærdssamfund.13 Det konfirmeres yderligere, når Anne K. siger, at man ikke kan

blande penge ind i sundhedsydelser. Det er noget der skal tilkomme alle. Det skal være en ret,

at man kan få de ydelser. Der hvor man kan få de bedste sundhedsydelser, og hvor der i

virkeligheden bliver ydet mest sundhed for de penge, som der nu engang er afsat til det i det

offentlige system, er hvor man har mulighed for at yde efter behov. Man kan give dem, der

har brug for det. Så er der måske andre der har mindre brug for det, og dem kan man så lade

være med at give. Og det er uafhængigt af, hvad behandleren tjener. Man yder en bedre

service til de patienter, der behandles, når behandleren er på fast månedsløn, i forhold til hvis

det ligger i baghovedet, at der skal sørges for at få noget med hjem i lønningsposen siger

Anne K. 14 Dette suppleres af Marie Hviid, der mener, at der er en forskel, når der ikke er profit

inde i billedet, og hun fortsætter: ”Det er ikke fordi de privatpraktiserende er dårlige

mennesker, men systemer påvirker folk. Nogle vænner sig til det – nogle vælger andet”’.15

Plottet, det der driver fortællingen, er modsætningsforholdet mellem de to foreninger. TNL, der

autoritativt gør sig gældende under parolen lige tandsundhed for alle - uden direkte betaling

mellem behandler og patient- og DTF der går ind for et mere differentieret behandlingstilbud.

Plottet er altid til stede i begge foreningers fortællinger. Det svinger mellem bølgetoppe og –

dale. For selv om man vil tandpleje for hele befolkningen, vil man det forskelligt i TNL og DTF.

TNL så gerne, at man havde et system, hvor der var mulighed for at gå til kommunal tandpleje

selv om man er voksen. Der er vellykkede forsøgsordninger i hhv. Ballerup

(alderspensionister) og Herlev (voksne på overførselsindkomst) siger Anne K. ”men DTF

mener, at voksentandplejen er deres, så kan vi pille ved børnene” 16

TNL konstruerer med sundhedspolitikken og ovennævnte citater DTF som skurken - som en

forening med medlemmer, der ikke lever op til de forpligtigelser, TNL ser som helt centrale. Og

der er da heller ingen, der kan være i tvivl om, at TNL er indehaveren af helterollen. Denne

helterolle fremhæves yderligere, og fortællingen nærmer sig næsten den klassiske eventyrform

- med helten der kæmper trods vanskelighederne - når Anne K. siger, at TNL er en forening,

hvor man har nogle holdninger og tør stå frem med dem. Det uddyber hun med, at ”det, at

man hele tiden har været i et konkurrenceforhold (underforstået med DTF), har betydet at

man har skullet anstrenge sig.”

13 Fra TNL’ s sundhedspolitik 14 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen 15 Fra interview med TNL medlem Marie Hviid 16 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen

32

Der trækkes også spor tilbage til den tid, man var en græsrodsbevægelse. Det pointeres

eksempelvis i TNL’ s sundhedspolitik, at det er her foreningens hovedbestyrelse finder sine

indsatsområder, og at det er her medlemmernes holdning til udviklingsmuligheder i regi af

offentlig tandpleje skal findes. Dette cementeres yderligere, når der efter sundhedspolitikkens

vedtagelse kan læses i medlemsbladet, at hovedbestyrelsen nu har afsluttet en debat med

regionerne om foreningens fremtidige politik på området, og at det i hele forløbet havde været

vigtigt for hovedbestyrelsen at få en gedigen, demokratisk proces, da sundhedspolitikken er

medlemmernes.17

TNL benytter i øvrigt ganske ofte lejligheden til at prøve at få foreningens fortælling tilbage til

den oprindelige rene historie, synekdoken, der hvor man var en græsrodsforening, stod

sammen som et hold - hvor man kæmpede. Det forsøger Marie Hviid, når hun siger, at ”ved et

nyligt afholdt møde mellem DTF og TNL, følte TNL at de var et hold. Men DTF’ erne var ikke

enige. Der tales også forskellige sprog i DTF og TNL. Der er en vidt forskellig opfattelse af

bl.a. mødekultur og aftaler. TNL har somme sider følt sig røvrendt”.18

Som forening har TNL følt sig hårdest angrebet da fritvalgsloven kom, siger Anne K., men den

fik man vendt til noget positivt i den kommunale tandpleje. Man fik nemlig en anledning til

lave et serviceeftersyn, reflekterer hun videre, og ” måske er det meget godt, at der engang

imellem sker noget, så man får det hele vendt lidt på hovedet. Det har givet travlhed centralt i

foreningen. Det samme gælder strukturreformen med sammenlægning af kommuner. Det er

vigtigt, at man som fagforening finder ud af, hvad man mener om det nye der kommer, og

hvordan man kan arbejde videre med det. Kører grønthøsteren ude i kommunerne, skal TNL

være der og fortælle, hvorfor de er der. Der skal de stå klar for at klæde cheferne på i forhold

til, hvad der sker, og hvad de nu skal råbe op om og sige hvad historierne skal være.”

Her ser vi igen en fortælling, hvor helten, trods modgang, kæmper videre. Kampen bruges

også til at fremhæve modsætningsforholdet til skurken, DTF. For, som Anne K. siger,

har fritvalgsordningen ikke haft den store betydning, da kun 1 % af brugergruppen på

landsplan har meldt sig ud. Yderligere er der med kommunalreformen kommet to

praksiskommuner tilbage (hvor privatpraksis tidligere løste den kommunale opgave), og det er

til gavn for det system TNL anbefaler, udtaler hun og pointerer: ”Den kommunale tandpleje er

så god en ting og den er så godt forankret i den danske befolkning, at vi ikke bare kan give

køb på den. Det kan godt være, at der er nogle utilfredse, det er der alle steder – de kan så

melde sig ud. Men vi oplever jo også, at en del af dem melder sig ind igen. Det er dog rigtigt

ærgerligt, at de der melder sig ud, går glip af alle de værdier vi har i den kommunale

17 TNL, nr. 9 2006. 18 Fra interview med TNL medlem Marie Hviid

33

tandpleje. De værdier, som vi gerne vil give dem i forhold til at tage vare på deres egen

tandsundhed resten af livet” 19 Modsætningsforholdet mellem TNL og DTF cementeres

yderligere af Marie Hviid, når hun udtaler, at hvis alle skal have tandpleje, bliver man nødt til

at få en ny struktur. Hun kan godt forestille sig nogle kombinationsmodeller, hvor man også

har voksne patienter i den kommunale tandpleje. Men det bliver rigtigt svært, hvis man skal

bevare den kommunale tandplejes værdier” siger hun.20

I en artikel, ”Frit tandlægevalg en fuser”, bakkes disse udtalelser op af Sundhedsstyrelsen, der

her bl.a. citeres for, at ”danske forældre ikke gør brug af det frie tandlægevalg til deres

børn.”21

TNL søger at skabe legitimitet både ud - og indadtil. Bladet (TNT) og det at foreningen prøver

at blande sig, når der er en offentlig debat, er meget centralt i synliggørelsen af TNL, siger

Anne K. Foreningen prioriterer og bruger mange kræfter på bladet. Hun mener, at det er

vigtigt, at indholdet er ordentligt bearbejdet og videnskabeligt, men også at der bruges meget

energi på opsætning, farvevalg og design. Hun pointerer, at dette er medvirkende til at bladet

bliver læst af andre end foreningens medlemmer. Det læses bl.a. flittigt i Sundhedsstyrelsen, i

kommunernes forvaltninger og af kolleger i andre lande. Ved en nyligt afholdt nordisk kongres

kunne formanden for Norsk Tandlægeforening citere passager fra TNT, fortæller hun.22

At TNT’ s strategi har effekt bestyrkes i en analyse af tandlægestandens medieomtale

foretaget af Observer Danmark i juni 2006. Her fremstår børnetandplejen som det emne, der

optager pressen mest, og også som det emne der får mest positiv omtale. Det er især de

lokale medier, der bringer mange gode historier om sektoren. Og samtidigt formår de offentligt

ansatte tandlæger at vise faget fra dets bedste side. De fremstår som engagerede,

kompetente og fungerer som rådgivere, når de udtaler sig om børnetandpleje viser analysen 23

TNL lægger i den nye sundhedspolitik op til, at foreningen ”vil arbejde for, at der igangsættes

projekter med det formål at afklare, hvilken organisering af tandpleje der sikrer den højeste

tandsundheden for hele befolkningen.” I samme sundhedspolitik proklameres, at foreningen

mener at kommunerne skal være den organisatoriske enhed, der danner indgangsdør til

tandplejesystemet. (TNT, 9. 2006). Og at der er brug for at tænke anderledes kommer også til

udtryk, når tandlæge og klinikleder i Århus kommunale Tandpleje, Birgitte Millung – Nielsen, i

dagspressen citeres for følgende udtalelse: ”Når danskerne tager til Polen for at få lavet

tænder af økonomiske årsager, er der et eller andet galt – det burde det danske

19 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen 20 Fra interview med TNL medlem Marie Hviid 21 Citat fra TNL´ s hjemmeside, ”Det skriver pressen”, 2006. 22 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen 23 Tandlægebladet nr. 11 2006

34

tandplejesystem kunne gøre lidt bedre”. Hun ser derfor gerne, at den offentlige børne- og

ungdomstandpleje bliver udvidet til en familietandpleje.24 Denne udtalelse må siges at være et

ret direkte forsøg på at fjerne DTF´ s legitimitet.

TNL har dog et problem. Det er en lille forening med ca. 1200 medlemmer. Der bliver færre og

færre offentligt ansatte og dermed færre og færre medlemmer, siger Anne K. Det er noget der

ligger i tiden med fagforeninger, man er ikke så bevidste mere, mener hun. For at

fremtidssikre TNL er der nu indgået et sekretariatssamarbejde med Dyrlægeforeningen og

Jordbrugsakademikerne. 25

TNL’ s tidligere formand, Lars Høvenhoff, der var primusmotor i dette projekt skriver i TNT: ”

TNL har i flere år afsøgt mulighederne for et bofællesskab med andre foreninger i erkendelsen

af, at små sekretariater er meget sårbare, og at de faste og administrative udgifter i et lille

sekretariat er langt mere omfattende end i et større. I samarbejdet med DDD (Dansk

Dyrlægeforening) og JA (Jordbrugsakademikerne) har TNL fundet den hensyntagende

beslutningsstruktur, som er karakteristisk for professionelle organisationspolitikere og som

betyder at TNL føler sig godt tilpas.” 26

I disse udtalelser ligger der en ret så kraftig indirekte kritik. TNL har ledt og fundet de

hensynsfulde og professionelle samarbejdspartnere - ikke i DTF men i DDD (Dansk

Dyrlægeforening) og JA (Jordbrugsakademikerne). Det er jo ikke ligefrem en fremstrakt hånd,

hvis der skal arbejdes hen imod en samlet tandlægeforening på sigt.

For selv om TNL har indgået et sekretariatssamarbejde med andre, udtrykkes der nemlig

ønsker om en fusion. ”Men vi har jo nogle betingelser, vi vil have opfyldt – for der er jo ingen

tvivl om, at vi kan have glæde af hinanden og det er jo åndssvagt, folk kan jo ikke forstå, at vi

har to foreninger. Vi kan ikke forklare det mere. Det mener jeg vi kunne i gamle dage, men

det kan vi ikke mere” siger Marie Hviid. Her præsenteres en ny sprække i fortællingen. Den er

ikke ren mere. Der er sket ændringer, og det er ændringer af alvorlig karakter, når

eksistensberettigelsen ikke kan forklares - TNL’ s legitimitet er svækket. Det er den selv om

Marie Hviid efterfølgende føjer til: ”For det gode ved at TNL er blevet dannet, det er jo at DTF,

de er jo jokket i hælene på os, de har lavet deres sundhedspolitik, og de laver al verdens ting

for de kommunalt ansatte, det havde de sgu ikke gjort, hvis de ikke følte sig tvunget til det.

Jeg mener faktisk, at der skal ske en fusion, men vi skal ikke sælge vores sjæl. Sådan er det.

Og sjælen er kommunal tandpleje på kommunale klinikker. Og det kræver

mindretalsbeskyttelse og suverænitet på eget område, det er betingelserne”.

24 Citatet er fra presseklip, TNL’ s hjemmeside 25 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen 26 TNT, nr. 9 2006

35

Frygten for at miste sjælen og at sætte betingelser i form af beskyttelse og suverænitet på

eget område – må siges at være et ret særpræget forhandlingsoplæg. Det genfindes, om end

mere moderat udtrykt, når foreningens formand udtaler: ”TNL ønsker en samlet forening for

alle tandlæger på sigt, men er meget sikker når den siger, at det skal være en søjleopdelt

forening, hvor man som gruppen af offentlige tandlæger har egen udtale- og forhandlingsret

og også gerne en politik med over i DTF”.27

Der lægges sammen med betingelserne og forbeholdene ved en eventuel fusion en ironisk

distance til DTF, når formanden tænker, at ”det er en gammel hæderkronet forening. Med

nogle fine lokaler på en meget fin adresse. Men man har ikke den ånd og samklang i DTF, som

findes i TNL. Det er ligesom man ikke udvikler sig, det er meget konservativt. Alt er som det

altid har været det. Der er nogle problemer og konflikter internt i foreningen der gennemsyrer

meget af det arbejde, den sender ud som signaler til omverdenen. Det vanskeliggør en proces,

hvor man vil prøve at nærme sig hinanden”.28

Ironien er, udover at være distancerende, også udtryk for det postmoderne, hvor alt er kaos,

og hvor der ikke findes nogen mening med det hele. Ironien er tillige en pacificerende trope,

som signalerer handlingslammelse. Det, at der inviteres til samarbejde fra TNL’ s side med en

række betingelser, og at der i samme åndedrag slås fast, at den kommende fusionspartner,

DTF, er en konservativ forening med interne problemer og konflikter, bringer ikke fusionen

indenfor rækkevidde.

Ironien kommer også tydelig frem, når den tidligere formand Lars Høvenhoff, da han under

aflæggelsen af sin sidste mundtlige beretning ved generalforsamlingen 2006, slutter et indlæg

om eksklusivaftalernes ophør med ordene:

”Stavnsbåndet i tandlægebranchen er 218 år efter stavnsbåndets ophævelse i landbruget –

blevet fjernet. Den forsinkelse kan selv ikke DSB gøre efter”.29

I Høvenhoff’ s indlæg giver han udtryk for sin opfattelse af, at når lov om forbudet mod

eksklusivaftaler træder i kraft januar 2007, kan det være startskuddet til nye eksperimenter

med nye og anderledes organisationsformer. Før skulle man være medlem af DTF for at drive

tandlægepraksis for voksne og for at opnå overenskomst med Sygesikringen. Som det er i dag

i landets udkantsområder, kunne der være behov for at kombinere tandlægestillinger, så det

kunne være muligt at arbejde i såvel privat som kommunalt regi på en og samme klinik,

27 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen 28 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen 29 Fra TNT, nr. 11 2006

36

foreslår han og mener, at det konkret kan det betyde, at man som kommunalt ansat tandlæge

arbejder med børnene om dagen og så om eftermiddagen tilbyder voksne

sygesikringstandpleje.

Og ja, det er rigtigt, at der er tandlægemangel i Danmark. Det gælder både i kommunalt og

privat regi. Der er problemer med at rekruttere til de befolkningstynde områder af landet. Det

den afgående formand øjner som en mulighed er, at sygesikringstandplejen med de voksne

patienter kan trækkes ind på de kommunale klinikker. En tanke der falder helt i tråd med

foreningens sundhedspolitik, hvor kommunerne ses som alle borgeres indgangsport til

tandpleje. Og det må da rigtig nok siges at være en distance, der lægges til foreningen DTF,

der har haft monopol på at få overenskomst med sygesikringen, når den sammenlignes med

DSB. Her ses ingen invitation til et samarbejde.

Konkurrerende fortællinger kan også virke hindrende for en fusion. Her er to, som i Marie

Hviid’ s udlægning lyder sådan: ”Der er en fortælling, der går i DTF, som handler om, at det er

de gamle TNL’ ere, der er skyld i, at man ikke kan fusionere, og det er lykkedes at plante den

hos deres dobbeltmedlemmer også (de, der er medlem af både TNL og DTF). Det er nogle

andre historier der går i TN L. Her handler historierne om, at de ikke har styr på deres tropper

i DTF. Der sidder en formand, der gerne vil nogle ting, men de kan ikke styre PTO (de

privatpraktiserendes organisation)”.30

De der får lov til at fortælle, er dobbeltmedlemmerne og TNL. DTF’ s fortælling fortalt af

foreningen har ingen stemme her. De får ingen muligheder.

Opsummering

I TNL’ s fortælling er indehaverne af helterollen de progressive tandlæger, der var med til at

starte foreningen i 1985. Denne rolle bæres videre af nutidens kommunale tandlæger. De

viderefører kampen for at udføre missionen: Lige tandsundhed for alle. Denne kamp er

fortællingens plot. Ærkeskurken DTF repræsenterer alt det, TNL ikke vil og stiller sig hindrende

i vejen for TNL´ s mission. TNL ser DTF som en forening, der frem for alt ønsker profit, som

konservativ og præget af intern uenighed.

I et narrativt perspektiv er TNL’ s fortælling med Whites terminologi i organisk synekodokisk

form, men det er en fortælling med sprækker og forskydninger. Oprindeligt var det en ren

fortælling, en græsrodsfortælling - et idealistisk episk drama. Tandlægerne kæmpede ikke kun

for deres egne rettigheder som offentligt ansatte, men for hele befolkningens tandsundhed. En

holdning der matcher tiden for grundlæggelsen af foreningen. Her søgte man efter løsning på

30 Fra interview med TNL medlem Marie Hviid

37

sociale problemer, løsninger der var tro mod det parlamentariske princip med

skattefinansierede, universelle og forebyggende løsninger. I dag er tiden en anden med

nyliberalisme, valgfrihed for borgerne og genskabelse af de frie markedskræfter. Denne

ideologi passer ikke til TNL’ s oprindelige rene fortælling, og den har da også vanskeligt ved at

fænge den yngre generation. Derfor forskydes fortællingen, og der opstår sprækker, som

forudsiger behovet for en ny og anden fortælling.

DTF´ s fortælling

Udgangspunktet i DTF’s fortælling er informationer og citater fra pressemeddelelser på

foreningens hjemmeside og klip fra artikler bragt i Tandlægebladet, der udgives af DTF.31

Historien meningsudfyldes med informationer og citater fra mine kvalitative interviews med

foreningens formand Susanne Andersen og privatpraktiserende tandlæge i Hanne Bak –

Jensen, Hørsholm.

På hjemmesiden ”Genvejen i det offentlige” 32skriver DTF: ”Dansk Tandlægeforening er både

en sundheds - og interesseorganisation for alle tandlæger i DK. Foreningens mål er at samle

tandlægerne til varetagelse af standens fælles interesser og virke til fremme af sundheden og

tandplejen i DK. Foreningen forhandler bl.a. løn - og ansættelsesforhold for offentlige

tandlæger samt sygesikringsoverenskomsten for det offentlige tilskud til tandbehandlingerne.”

På DTF’ s egen hjemmeside fortælles missionen: ”DTF er en faglig sundhedsorganisation. Man

arbejder for at sikre medlemmerne et godt arbejdsliv og for at fremme den orale sundhed i

befolkningen med udgangspunkt i den enkeltes behov”.

Nedenstående er et udpluk af det foreningens formand, Susanne Andersen33, tænker om DTF’

s historie: Dansk Tandlægeforenings historie har udviklet sig fra at være en lille forsamling af

folk til det blev en god ide at danne og være medlem af en forening, DTF. Og det er det

stadigvæk, for man kan inspirere hinanden, og det har man gjort op gennem tiderne. Så er der

undervejs kommet ændringer udefra. Det har været ændringer, man som forening har skullet

forholde sig til. Det er nok den sundeste måde, for det er jo ikke sikkert at man altid indefra

kan putte nyt på. Så udefra kommende ting er da noget, der har haft betydning. Det har haft

betydning, hvordan tandlægerne fik en overenskomst, så patienterne kunne få tilskud til

behandling. Det har været noget, der virkelig satte mærke. Før var der det, vi kalder alle

mulige slags tandlæger i foreningen. Så kom en børnetandpleje, som blev organiseret på en

anden måde. Det var en udfordring for foreningen, en udfordring som hverken

børnetandlægerne eller privatpraktiserende tandlæger kunne takle. Det er en af de sorte ting i

31 www.dtfnet.dk 32 www. myndigheder.danmark.dk 33 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen

38

foreningen. Det er meget kedeligt, når der er noget udefrakommende, man ikke kan takle

sammen - og det kunne man ikke dengang.

Udfordringerne i foreningen kommer også indefra med de mennesker, der vælgers ind i på

poster i foreningen. De, der skubber på og er visionære. Udefra er der for eksempel

udfordringen for foreningen, når eksklusivaftalerne falder bort, der er de faglige og

økonomiske udfordringer og problematikken om patientbehandlinger i udlandet. Der er

medlemmer i DTF som er medlemmer, fordi man gerne vil være medlem af en forening, eller

fordi man er nødt til det. Og så er der de medlemmer, der er aktive i foreningen. Og alt efter

på hvilket tidspunkt man har været aktiv, er der noget, der har haft stort betydning for en. For

Susanne Andersen selv har der aktuelt været to ting af stor betydning. Den ene er bortfaldet

af eksklusivaftalen januar 2007. Det ser hun som en god, dejlig udfordring. Den anden er

foreningens etikdebat.34

Men de yngre tandlæger er lidt trætte af at høre på, hvordan det var, tænker Susanne

Andersen. Og de yngre er alle dem, der er yngre end dem, der fortæller historien. Det er

meget godt, man skal altid have lidt baggrundshistorie for at komme videre, men man skal

altså lade være med at sidde og putte den på maden hver gang som flødeskum, siger hun.35

Privatpraktiserende tandlæge Hanne Bak - Jensen tænker historien på en anden måde. Hun

har været med i foreningen længe og mindes, hvordan der i 80erne var en rig periode i DTF.

Der var dengang et centralt aktivitets og sundhedsudvalg, CASU, og tilsvarende udvalg i de

lokale afdelinger, de såkaldte LASU. De eksisterer ikke mere. Her aktiverede, inspirerede og

engagerede man mange menige tandlæger. De skulle udbrede budskabet om tandplejen. Man

udbredte budskabet om, hvad man som tandlæge kunne, og hvad patienterne kunne få glæde

af med hensyn til profylakse og behandlinger. Man lavede fremstød med kampagner,

udstillinger og åbent hus om lørdagen, hvor folk kunne komme ind og få tænderne kigget efter

gratis. Det gode var, at man havde engageret almindelige tandlæger til at være med, fortæller

hun. Noget af det, der var dengang eksisterer måske stadigvæk, tænker Hanne Bak – Jensen,

men hun oplever det som fuldstændigt omdøbt og amputeret. Engagementet er forsvundet.

Det var ærgerligt, for det var en rigtig god periode, givende for standen og for brugerne. Det

gav meget presseomtale, det er der ikke mere. En stor forening som DTF lukker dørene alt for

lidt op til offentligheden og til brugerne af systemet. Ude hos brugerne er der en stor kløft, en

videns kløft som slet ikke burde være der. Det bliver meget indre cirkler, og det bliver meget

internt, oplever Hanne Bak – Jensen.36

34 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen 35 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen 36 Fra interview med privatpraktiserende tandlæge Hanne Bak - Jensen

39

I de disse to fortællinger om samme forening er der ikke mange fællestræk. Formandens

fortælling er på sin vis en degenereret fortælling. Der er også noget uforløst i den. Ganske vist

starter den med at være en ren fortælling om de mennesker, der dannede foreningen. En

forening hvor medlemmerne kunne inspirere hinanden og sammen være visionære. Senere

kom den uforløste konflikt med børnetandlægerne. En af de vigtige ting i fortællingen, noget

der satte mærke som Susanne Andersen udtrykker det, var da DTF fik overenskomst med

sygesikringen. Hun modsiger senere sig selv, da hun kalder ophøret af eksklusivaftalen for en

dejlig udfordring. Det er en gevaldig forskydning i historien. At det ikke er en tilfældig

forskydning, kan ses af en pressemeddelelse udsendt af DTF den 23. januar 2006, hvor

Susanne Andersen omkring eksklusivaftalerne udtaler, at mens hun er betænkelig på

patienternes vegne, er hun mere optimistisk, når det handler om DTF’ s egen fremtid som

organisation – ”Det kan godt være, at der er nogle tandlæger, der vil melde sig ud. Det må vi

tage som en udfordring. Jeg tror faktisk, at vi kan få en endnu bedre forening ud af, at det er

frivilligt at være medlem”

Hanne Bak – Jensens fortælling er, om ikke degenereret, så ganske nostalgisk. Hun mindes

den gode tid i foreningen, hvor der var grøde. Den tid, hvor foreningen havde en identitet og

offentlighedens positive opmærksomhed. Hun oplever at det udadvendte DTF fra 80erne har

forandret sig til en indadvendt og selvtilstrækkelig organisation. Der er ikke bare en sprække i

historien, men en gevaldig forskydning. DTF har ufrivilligt ladet TNL få græsrodsinitiativet med

tandsundheden som den drivende kraft. DTF står nu reelt tilbage med fagprofessionen som

den historiske præmis. Splittelsen eller identitetstabet sker ifølge Hanne Bak – Jensen pga. et

formandsskifte i foreningen.

Og der står da også i DTF’ s mission, at foreningen er en faglig sundhedsorganisation. Det er

næppe tilfældigt, at ordet faglig kommer før sundhed. For fagprofessionen er afgørende.

Foreningens formand Susanne Andersen siger utvetydigt, ” Man starter med at sige, at faget

har man som grundmodul, basis og fællesskab, og derudfra kan man selvfølgelig have nogle

forskellige opfattelser, og det skal der være plads til. Men jeg ser det som en meget stor

fordel, at vi er én forening for tandlæger. Hun opfatter det som DTF’s største styrke, at den

har alle grupper af tandlæger med. Det er en styrke, mener hun, fordi det giver vægt udadtil

og en gevaldig inspiration indadtil – og man lærer at forholde sig til ting, som måske ikke lige

passer én allerbedst – fordi man er sammen alle sammen. Man får nuancering, og man er

nødt til at finde sig i rummeligheden. ”Tænk hvis vi var ens alle sammen. Sikke vi dog kunne

blive enige. Hvor de andre var forfærdelige og vi alene vide – svagheden, det er også styrken”,

runder formanden af.37

37 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen

40

Susanne Andersens argumentation er defensiv, når hun her siger, at positiv uenighed gør

stærk. Hun forsøger at konstruerer en konstruktiv uenighed, men det er i virkeligheden ikke et

punkt på agendaen. Det handler nemlig om faglighed, den faglighed som er den drivende kraft

i DTF’ s fortælling. Hun anvender ironien i distancerende desperation – for det DTF higer efter,

er i virkeligheden TNL’ s enighed.

Privatpraktiserende tandlæge Hanne Bak – Jensen mener også, at DTF’ s rolle er for defensiv

og indadvendt. ”Den side af sagen er så fattig og så spinkel, og det har den altid været. Det

har lidt defensiv karakter, hvis man endelig er i pressen. Så er det fordi der nogen, der har

rejst en sag, og så må man jo ud at forsvare sig,” siger hun. Hanne Bak – Jensen mener at

DTF helt generelt gør for lidt. Hun synes at man meget mere skulle have en oplysende

virksomhed, udadvendt hvor man skriver om tænder, tandpleje, tandsygdomme,

tandbehandlinger, landvindinger og folk, der tager en doktorgrad og i det hele taget

samarbejdet med andre lande, og man beskriver sig selv meget, meget svagt i medierne. Hun

ved slet ikke, hvor mange almindelige mennesker der sådan set ved, at der er en

tandlægeforening. Og det er jo ikke fordi, der ikke bliver arbejdet i DTF. Der er folk, som

bruger mange frivillige kræfter på det faglige, organisatoriske arbejde, men det bliver meget

inden døre, synes hun. 38 Og hermed vendes igen tilbage til ønsket om en tid, hvor der var

mening og sammenhæng.

Foreningen har følt sig hårdest angrebet, da den blev splittet i 1985, siger Susanne Andersen.

Men selv om der dengang har været et problem, er det vigtigt at komme videre. Der er altid

skyld på begge sider. ”Og jeg må så også sige, at jeg finder det en smule uinteressant. Jeg

synes det er træls at høre om det”, siger Susanne Andersen. Den udtalelse er en sprække i

fortællingen og kan fortolkes som en udstrakt hånd - et ønske om at få en ny fortælling.

Når Hanne Bak – Jensen tænker tilbage på foreningens splittelse er det med en helt anden

vinkel. Hun følte, at der dengang kom nogle kræfter, der havde tanker om at lave en ny

verden, som skulle være lidt mere aggressiv og udfarende. Men da man først var organiseret

som en fagforening for de kommunalt ansatte, begyndte man at udbrede eller at få nogle

visioner. Nu skulle det offentlige behandle andre end børn, så blev det også de ældre, og der

kom der også andre projekter til, tænker hun tilbage og fortsætter: ”Der var ligesom noget

pionerånd i det, syntes jeg. Det er der Ikke i dag. Jeg ser for mig, at den offentlige sektor

fungerer godt. Der er selvfølgelig nogle nedskæringer, fordi man lægger kommuner sammen

og organiserer sin indsats anderledes.”

38 Fra interview med privatpraktiserende tandlæge Hanne Bak - Jensen

41

Her beskrives egentligt ret præcist TNL´ s problem. Græsrodsbevægelsen, pionerånden og

visionerne, der er gået al kødets gang. Identitet er forsvundet. Det er et problem TNL har til

fælles med DTF.

I forbindelse med den analyse, Observer Danmark foretog juni 2006 om medieomtale af bl.a.

tandlægestanden, udtalte analysechefen Jan Wie, at der eksisterer to myter indenfor

tandlægefaget. Den første handler om, at pressen hele tiden langer ud efter tandlægerne. Men

den påstand kan vi godt mane i jorden, siger han. Omtalen af de danske tandlæger er

overvejende positiv, og under en tiendedel af den samlede omtale har negativ karakter. Den

anden myte hedder, at Dansk Tandlægeforening er usynlig, hvilket undersøgelserne viser der

er mere hold i. Omtalen af tandlægestanden er meget stabil. Den kan sammenlignes med en

Opel Astra; den kører upåklageligt og kommer gennem synshallen uden anmærkninger. Den er

pålidelig og slidstærk, men hverken sexet, aggressiv eller lynhurtig ifølge analysechefen.

I den negative ende ligger diskussionen om de privatpraktiserende tandlægers priser. Og i den

forbindelse mener analysechefen, at DTF har spillet en alt for defensiv rolle i forhold til

udenlandsproblematikken, og han mener, at foreningen spiller en alt for beskyttende roller

overfor de danske tandlæger.39

Denne analyse sætter spot på DTF’ s identitetstab. Fra at være en forening, der kunne påvirke

samfundet, er det blevet en indadvendt forening, der nu er underlagt udefrakommende ting.

Den er blevet usynlig for offentligheden.

At foreningen er underlagt udefrakommende ting illustreres også, når formanden i en

pressemeddelelse udsendt af foreningen udtaler, at ”Hvis Lars Løkke Rasmussen vil give

danskerne sundere tænder, så må det offentlige betale en større del af regningen, det er ikke

nok blot at flytte rundt på de penge, som det offentlige i forvejen yder i tilskud til tandpleje”.40

Skurken er det udefrakommende, og her tænkes ikke på TNL. Det er Lars Løkke Rasmussen,

der kan give danskerne sunde tænder, men det vil han tilsyneladende ikke. Og det er også de

udenlandske tandlæger, som DTF ser som sit mål at beskytte medlemmerne mod.

I Jyllandsposten april 2006 citeres DTF’ s formand Susanne Andersen i en artikel med

overskriften: Besparelser på tandlægebesøg i udlandet for ”at de danske tandlæger først og

fremmest vil konkurrere på kvalitet og tryghed og ikke på prisen, og at de store prisforskelle

skal ses i lyset af de lave lønninger og huslejer i udlandet”

39 Tandlægebladet nr. 11 2006 40 Pressemeddelelse udsendt af DTF den 16. 06.2006

42

Her pudses foreningens bærende præmis, dens legitimitet, af. Det er fagprofessionen,

kvaliteten i tandlægearbejdet, der køres frem med som det tunge skyts. Men argumentationen

er defensiv. Det er det kontekstbestemte, det udefrakommende, der truer den danske

tandlæge stand.

DTF har forståeligt nok længe ønsket mere synliggørelse. På den nyligt afholdte

generalforsamling fik hovedbestyrelsen meget ros for, at det går fremad. Susanne Andersen

mener også selv, at det går i den rigtige retning. ”Vi har været meget mere oppe på

mærkerne. Før har vi måske siddet sådan og holdt lidt mere på facaden. Det er absolut ændret

nu. Det er meningen at vi både skal ud og profilere at vi er en sundhedsorganisation, og vi skal

også ud for at tage vare på vores medlemmer og svare igen på former for kritik, som vi synes

er urimelig. Vi har ikke noget mod kritik, men urimelig kritik, det bryder vi os ikke om, siger

hun.

Når Susanne Andersen siger, at DTF skal ud for at profilere, at de er en sundhedsorganisation,

er hun kommet en postgang for sent. Den fortælling har DTF alt for længe givet TNL lov til at

fortælle. Og igen ses forsvaret mod det udefrakommende.

DTF’s formand Susanne Andersen mener også selv, at foreningen ofte kommer til at stå som

svar på tiltale, ’”og det er faktisk ikke det vi vil” - siger hun. ”Vi vil meget gerne selv melde ud.

Men vi må forholde os til at reaktionerne nogle gange får en anden indfaldsvinkel, når vi – som

i privat praksis – tager penge for en ydelse. Mange glemmer at privatpraktiserende læger for

eksempel også får løn, og det tror jeg også man trods alt gør i den kommunale tandpleje. Den

leverer jo heller ikke ydelserne gratis”.”41

Her fornemmes tydeligt den klemme DTF er i. Ligegyldigt hvad de gør, taber de. Vil de

signalere sundhedsorganisation, opfattes det de gør som et forsøg på at følge TNL - ellers

kommer de til at stå som en forening, der signalerer profit. Men TNL har allerede lagt beslag

på tandsundhedsfortællingen. Dilemmaet udtrykkes med ironien, når Susanne Andersen siger,

at hun tror, at man trods alt får løn i den kommunale tandpleje.

I TNL sundhedspolitik står der bl.a. at TNL’ s grundholdning indebærer, at tandlægens

aflønningsform skal understøtte målsætningerne i sundhedspolitikken, og at TNL vil arbejde for

at voksne skal have mulighed for at modtage behandling i kommunal tandpleje. Tilbuddet skal

tilrettelægges, så der ikke er direkte betaling mellem patient og behandler.42

41 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen 42 Fra TNT, nr. 11 2006

43

I DTF tænker formanden om TNL’ s sundhedspolitik, at den er flot. DTF har en tilsvarende

vision 2010 siger hun. Men helt fin er den vel ikke, når der efterfølgende kommenteres med

”at det virker altså lidt snævert for mig. Man skal hellere koncentrere sig om at bruge nogle

ressourcer på dem, der kommer i klemme. Jeg har ikke noget problem med, at folk kan vælge,

som de kan i frit valgs ordningen, men det skal være et valg på samme betingelser, dvs. med

samme økonomi. Men jeg mener ikke man skal bære folk, så de kommer til tandlæge – fra

vugge til grav. Jeg synes den er for omklamrende. Den siger: ”Kom her, du kan ikke selv”. Jeg

tror, der er masser, der kan selv. Tag dog og hjælp dem, der ikke kan selv og giv dem.” 43

Tandsundhed for hele befolkningen opfattes helt forskelligt af de to foreninger. DTF tænker

med udgangspunkt i den enkeltes behov. DTF tænker også på konkurrencen, som de opfatter

forvredet, på ulige præmisser. DTF ønsker ikke organisatoriske ændringer. De fremtræder

konservative.

Det konservative, det stagnerende, understeges, når Hanne Bak – Jensen taler om, at

visionerne ikke findes i foreningen nu. ”Der er ikke rigtigt så meget nyt. Det er det gamle, der

er fremme - så skal vi have overenskomst med sygesikringen, og så kan vi rykke lidt med 100

kr. her og der - og så er der lidt med om dem, der har parodontose er syge eller ikke syge,

men sådan de store visioner, de er der ikke. Det er i virkeligheden lidt flovt, at det med

etikken først kommer til debat nu, det skulle havde været fremme for længe siden. De store

virksomheder har jo arbejdet med det rigtig, rigtigt længe.”44

Til trods for denne uenighed omkring sundhedspolitikken ser Susanne Andersen dog, at der er

meget der taler for igen at blive en samlet forening. For hvordan kan offentligheden tage to

foreninger alvorligt, hvor den ene sidder og vil have, at man skal være kommunalt ansat og

behandle gratis – og selvfølgelig får man løn for det – og den anden siger, at man skal kunne

behandle frit og få penge for det. Det er det eneste offentligheden hører fra standen, og det er

da for dårligt, tænker hun.45

Ironien stikker hovedet frem igen. Begge foreninger er degenererede. De har mistet

identiteten, og så er der kun ironien tilbage til at beskrive frustrationen. Og den leder frem

mod ønsket om en ny fortælling, en ny samlet forening.

Susanne Andersen kan se fordelene ved en fusion mellem TNL og DTF. Den vil være en

styrkelse af tandlægestandens position overfor politikerne. Den ville virke mange gange mere

troværdige, også overfor patienterne. Hun ser en fordel for TNL’ ere, der kunne have godt af at

43 Fra interview med DTF´ s formand Susanne Andersen 44 Fra interview med privatpraktiserende tandlæge Hanne Bak - Jensen 45 Fra interview med DTF´ s formand Susanne Andersen

44

være sammen med de privatansatte og med klinikejere. TNL ville have godt af at høre tingene

fra den anden side. Vi kunne alle få mere ud af det. Det vil ikke blive problemløst, men det er

der heller ikke nogen, der siger at det skal være. Men det kræver, at man gør det af lyst og

ikke af nød. DTF’ s fordele vil være de erfaringer TNL kunne bære ind i en samlet forening med

det profylaksesystem, de har opbygget og fået ros for. Det profylaksesystem forsøger man at

forsætte på patienterne fra 16 – 18 år i privat praksis, så godt som det lader sig gøre under de

givne forudsætninger. Også det, at de offentlige har en anden ansættelsesform, en anden

organisationsform, og har været vant til at være større enheder, har givet en erfaring som

også kan føres med i en samlet forening. Mange af de private tandlæger kunne høste af de

offentliges erfaringer bl.a. med større teamtandpleje.46

Argumentationen går nu fra at være defensiv og distancerende til at være mere konstruktiv og

fremadrettet. Susanne Andersen har spot på det væsentlige ved TNL, når hun roser

foreningens indsats med forebyggelsen, da sundheden jo er foreningens varemærke. I

anerkendelsen ligger en invitation til fusion. Og måske også en invitation til at dele den ellers

tabte sundhedsidentitet. Om TNL kan se fordelene ved at være i forening med klinik ejerne er

nok mere tvivlsomt.

Tankevækkende er det dog, at privatpraktiserende tandlæge og klinik ejer Hanne Bak - Jensen

lidt bekymret ser fremtiden i tre sektioner. De private, de ansatte tandlæger og de offentlige.

Klinikstrukturen ændrer sig på en sådan måde, at der bliver flere ansatte tandlæger i større

klinikenheder i private praksis, forudsiger hun. Der kommer i fremtiden store klinikker, hvor

der er et par ejere og mange ansatte tandlæger. Det er rationelt på den måde. Der er jo også

flere og flere kvinder, der bliver tandlæger - og der er jo færre af dem, der gider have det

bøvl, det er at være klinik ejer, fornemmer hun. Det kunne måske blive en udslagsgivende

faktor, hvor de ansatte tandlæger vælger at være organiseret, mener hun, og postulerer: ”De

kan gøre den ene tandlægeforening stor og den anden lille eller omvendt. Så jeg synes ikke

bare det er noget med at DTF og TNL skal slås sammen, det er noget med at samle alle

tandlægerne. Jeg kunne forestille mig der kom lidt krig om de ansatte tandlæger.”47

Når Hanne Bak – Jensen taler om at samle alle tandlæger, uanset hvilken fraktion de måtte

tilhøre, tænker hun sandsynligvis på at samle dem til en forening med en fælles identitet, at

give dem alle en eksistensberettigelse og hermed en legitimitet både indadtil i foreningen og

udadtil mod samfundet.

46 Fra interview med DTF´ s formand Susanne Andersen 47 Fra interview med privatpraktiserende tandlæge Hanne Bak - Jensen

45

Selv om Susanne Andersen har argumenteret for alle de positive følger, en fusion vil have for

begge foreninger, er hun dog ikke blind for den største hindring. Hun siger at hun fornemmer,

at man i TNL er bange for at miste sin suverænitet. Men hun anerkender ikke denne frygt. Hun

siger: ”Hvis vi skal være sammen, så vil de have en eller anden udtale ret på alle områder –

og det er da svært, det tror jeg da ikke engang man har i lægeforeningen. Vi er da nødt til at

have noget fælles, ellers er da ingen grund til at være en forening. Men at man i de forskellige

grupperinger kan have forskellige meninger, det synes jeg, man skal have lov til. Men hvis vi

skal stå udadtil som en forening, så må der være nogle ting vi siger, det her, det ordner vi

internt og det her er det, vi melder ud. Der er også kommunalt ansatte i DTF, og vi er heller

ikke altid enige, og det har jeg det fint med. Men ikke hvis de gik ud og sagde, at privat

praksis ikke duede. Eller omvendt at privat praksis sagde, at kommunal tandpleje ikke duede.

Der må være et eller andet filter”, siger DTF´ s formand.

Opsummering I DTF’ s fortælling er heltene de tandlæger, der via deres professionelle udførelse af

kvalitetsarbejde værner om standens ry. Skurken er dels samfundet - i fortællingen

personificeret som Lars Løkke Rasmussen, der ikke sørger for tilstrækkelige midler til

befolkningens tandpleje - dels de udenlandske tandlæger, der har bedre vilkår for en billigere

prissætning. Fortællingens argument har retning mod det kontekstuelle.

I et narrativt perspektiv er fortællingen overvejende struktureret i kontekstuel ironisk form.

Den oprindelige fortælling var også kontekstuel, men dengang var det en fortælling om en

forening, der kunne påvirke det omgivende samfund. Nu opfattes samfundet som modstander.

Denne dikotomi gør, at fortællingen forskydes mod den ironiske form som udtryk for distance

og handlingslammelse.

Analyse af TNL og DTF´ s fortællinger

Hvordan præsenteres fortællingerne?

De to foreninger fortællinger præsenteres meget forskelligt i deres rene oprindelige form.

TNL´ s fortælling er historien om David og Goliat om igen. Det er de rene af hjertet, der

kæmper med åben pande for sundhed til alle. De kæmper mod den store gamle forening, DTF,

der for længe har siddet på rettighederne. Den forening hvis drivende kraft er profit. DTF ser

derimod sig selv som en forening, der er fagprofessionel, rummelig og liberal. Forskellene er til

at få øje på. TNL ønsker lige tandsundhed for alle. Det er deres drivende kraft. DTF ønsker at

give et differentieret tilbud, og den drivende kraft er for dem professionelt udført

kvalitetsarbejde.

46

Forskelle i de to fortællingers udgangspunkter.

Oprindelig var der kun én tandlægeforening, DTF. Den blev dannet i 1873 som udtryk for et

brud med lægerne. Man blev en ny institutionaliseret faggruppe med egen identitet. Men ud

over at løsrive sig fra lægernes dominans var formålet også at forbyde andre end tandlæger at

indsætte kunstige tænder. For dengang var det en alsidig gruppe, som arbejdede på det orale

felt:

”Tømrer, stolemagere, barberer, sømænd osv., ja, endog fruentimmere giver sig til at

praktisere, som var de tandlæger, under navnet dentister eller tandkonsterinder”,

kan der læses i Dansk Tandlægeforenings krønike.

Kampen for at hævde tandlægernes fagprofessionen var lang. Der var kampen opad mod

lægerne, der længe havde kontrollen med tandlægefaget i kraft af deres længere uddannelse,

og fordi der i starten kun sad læger i det rådgivende organ for medicinalvæsnet

(Sundhedskollegiet, svarer til vore dages Sundhedsstyrelse). Der var også en kamp nedad

mod de uautoriserede ”tandteknikere”, som indsatte kunstige tænder. Først i 1916 blev

Tandlægeloven vedtaget i folketinget, og i 1921 fik DTF sin første overenskomst med

sygekasserne. Men man vandt mere og mere terræn. Man kæmpede og fik fodfæste.48

Den drivende kraft i DTF´ s fortælling, mener jeg, har rødder tilbage i den oprindelige

formålsparagraf fra 1873, som udtrykker ønsket om at varetage standens interesser og

kundskab. DTF blev som forening dannet mere som et værn mod kvaksalvere end en

idealistisk forening til fremme af folkesundheden. Den fortælling er stadig fremtrædende i

DTF’ s formålsparagraf.

Tager vi udgangspunkt i TNL´ s grundfortælling finder vi allerede helten i 1906 – Marinus Kier

– som på eget initiativ gratis udfører tandpleje på skolebørn. Hovedsigtet var at fremme

folketandsundheden. De unge venstreorienterede tandlæger i FYT og senere i DB tager denne

helterolle på sig i 70´erne og 80érne med ideen om enhedstandpleje for hele befolkningen.

Disse værdier genfindes i dag som fremtrædende i TNL´ s formålsparagraffer. Det var disse

venstreorienterede eller progressive tandlæger, der senere gik over i DB. Og de var med, da

børnetandlægerne brød ud af DTF og dannede TNL i 1985.

Den drivende kraft i fortællingerne. Helte og skurke.

For TNL er den drivende kraft tandsundheden for hele befolkningen. Heltene var og er til dels

stadig de progressive tandlæger, der var med til at starte foreningen, TNL. Helterollerne er nu

også besat af de fagligt aktive tandlæger, da alle foreningens funktioner er baseret på

medlemmernes fælles opfattelse af, at der skal arbejdes målrettet for befolkningens

48 Fra artiklen ”En krønike- om Dansk Tandlægeforening” Tandlægebladet nr. 16, november 1998, årgang 102.

47

tandsundhed. Konflikten opstår i kampen for at få et tandplejesystem, der giver lige

tandsundhed til alle. I TNL’ s konstruerede fortælling fremtræder DTF som hovedskurken.

Rollefordelingen sker nemlig via værdier, og her står DTF som klar vinder i kampen om

hovedrollen som skurk på grund af medlemmernes anderledes (eller manglende) værdier. I

DTF mener man at have patent på voksentandplejen; så kan de kommunale tandlæger ” pille

ved børnene”. Og der er en forskel på motiverne når der er profit inde i billedet. Man mener

dog ikke i TNL, ”at er de privatpraktiserende er dårlige mennesker, men de er påvirket af det

konservative systemer, de arbejder under”. Skurken DTF har også problemer og konflikter

internt i foreningen; det mener TNL gennemsyrer det arbejde de sender ud.

Den drivende kraft for DTF er fagprofessionen, der betragtes som helt afgørende. Men også

sundheden har en betydelig plads. Foreningens mission er at være en faglig

sundhedsorganisation, og målet er at samle tandlægerne til varetagelse af standens fælles

interesser og at virke fremmende for sundheden og tandplejen i Danmark. Heltene er de

tandlæger, der har både faglige og økonomiske udfordringer. De konkurrerer på kvalitet og

tryghed og ikke på prisen, selv om det i samme åndedræt bemærkes, at de store prisforskelle

skal ses i lyset af de lave lønninger og huslejer i udlandet. I fortællingen lægges vægt på,

hvordan man fik en overenskomst med sygesikringen. Man har ikke noget problem med, at

folk kan vælge. TNL siger ”kom her, du kan ikke selv. ” DTF’s formand tror på, at der er

masser der kan selv.

DTF ser ikke TNL som hovedskurken, men derimod alt det udefrakommende: det politiske

system (jf. citatet om Lars Løkke, der ikke sørger for tilstrækkelige midler til befolkningens

tandpleje), de udenlandske tandlæger (som har bedre vilkår for en billigere prissætning) og til

dels også TNL (der har sat sig på tandsundheden). Heltene er de private tandlæger, der via

deres professionelle udførelse af kvalitetsarbejde værner om standens ry og er med til at holde

patienterne indenfor landets grænser.

Helte/ skurkerollerne i de to fortællinger er ganske uforenelige. Helten i den ene historie (DTF’

s) er skurken i den anden (TNL’ s). Skurken i DTF er omgivelserne i form af samfundet (Lars

Løkke Rasmussen, de udenlandske tandlæger). TNL optræder ikke som hovedskurk i DTF’ s

fortælling.

Fortællingernes struktur

I et narrativt perspektiv er TNL’ s fortælling overvejende struktureret i en organisk

synekdokisk form. Fortællingen, emplotment, balancerer mellem romancen og komedien.

Romancen, der handler om heltenes endelige sejr, hvor kampen om lige tandsundhed for alle

48

er vundet. Komedien, hvor der er håb om lejlighedsvis forsoning, således at der dog bliver en

delvis sejr med inddragelse af de persongrupper, der er de svageste i samfundet.

I TNL’ s historie er argumentet (det, der siger noget om meningen med det hele) overvejende

organisk. Det er sandhedsargumenterende. Det handler om en kamp, ikke bare for foreningen,

men om det indlysende i, at alle har lige ret – også til tandpleje. Der står i foreningens

sundhedspolitik, at man som tandlæge er en del af sundhedsvæsnet. Det forpligter

tandlægerne i deres erhvervsudøvelse i forhold til patienterne og det omkringliggende

samfund, fordi en lige adgang til sundhedsydelser er en af de mest centrale rettigheder, man

nyder som borger i det danske velfærdssamfund.49 Man kan ikke blande penge ind i

sundhedsydelser. Det er noget der skal tilkomme alle. Det skal være en ret, at man kan få de

ydelser.50

I Hayden White’ s terminologi er fortælletropen synekdoke. Synekdoken er en integrativ trope

og handler om en indre lighed på kvaliteter. Det ses mange steder i fortællingen. Med den

synekdokiske form beskrives en indre essens, der skal foldes ud – sjælen i foreningen. Det

findes ikke tilsvarende i DTF. I TNL’ s fortælling handler det om de værdier, der udgør hele

foreningens identitet. I fortællingen pointeres, at TNL’ s styrke ligger i de holdninger og den

rod foreningen har i, at man dengang (1985) tog sit gode tøj og gik. Det er også vigtigt for

Hovedbestyrelsen i foreningen at få en gedigen demokratisk proces, da sundhedspolitikken er

medlemmernes. Her føres helterollen videre af de menige medlemmer.51

Den kommunale tandpleje er godt forankret i den danske befolkning – og kommunerne skal

være den organisatoriske enhed der skal danne indgangsdør til tandplejesystemet. Og det er

rigtigt ærgerligt, at de der melder sig ud går glip af alle de værdier vi har i den kommunale

tandpleje. Ved samarbejdet med DDD (Dyrlægeforeningen) og JA (Jordbrugsakademikerne)

har TNL fundet den hensyntagende beslutningsstruktur, som er karakteristisk for professionelle

organisationspolitikere og som betyder, at TNL føler sig godt tilpas. Og man ønsker en fusion,

ja, men ”vi skal ikke sælge vores sjæl.” Sådan er det. Og sjælen er kommunal tandpleje på

kommunale klinikker.

Argumentationen er integrativ og bliver dermed også mere reduktiv. Den breder sig ud til

tandsundhed for alle, men reducerer herved kompleksiteten i problemstillingen, idet den ikke

umiddelbart anerkender, at der er andre og mere komplekse faktorer på spil.

49 Fra TNL’ s sundhedspolitik 50 Fra interview med TNL’ s formand Anne Kaae - Nielsen 51 Fra TNT, nr. 9 2006.

49

TNL’ s fortælling gør flittigt brug af metaforer. Der tales blandt andet om, at man fik sit eget

hus, der står som et monument for den frihed der var vundet. Man er en græsrodsforening.52

Hvorimod TNL mødte op til et møde med DTF som et hold. Eller når der tales om DTF som en

gammel hæderkronet forening, hvor de dog ikke har styr på deres tropper.

DTF’ s fortælling er i et narrativt perspektiv struktureret ganske anderledes. Her er den

dominerende form ironisk kontekstuel. Fortællingen, emplotment, bevæger sig fra komedien

til satire. I komedien var der håb om en lejlighedsvis forsoning. Men satiren repræsenterer en

anderledes slags kvalificering af menneskets håb, muligheder og sandhed. Den ser på disse

værdier med ironi. Ser på dem i en atmosfære skabt af bevidstheden om, at det er umuligt at

leve lykkeligt i verden. Satiren forudsiger den ultimative utilstrækkelighed i de visioner om

verden, der repræsenterer romantikken, komedien og tragedien.53

Argumentet findes hos DTF i konteksten. Begivenhederne bliver sat ind i den sammenhæng –

eller kontekst – de er foregået i. Hvorfor tingene sker, forklares ved at afsløre den specielle

relation det har til andre begivenheder, der sker i det omgivende samfund. Der sker en

specifikation af sammenhængen.

DTF blev dannet fordi man ville markere sig som stand, man ville ikke være sammen med

lægerne, og man ville distancere sig fra de uautoriserede kvaksalvere. Man kæmpede for at få

en overenskomst med sygesikringen. Man kæmpede senere for at få bedre overenskomster.

Man kæmpede længe mod tandteknikerne, der dog til sidst fik autorisation til at arbejde

selvstændigt. Det skete i øvrigt også senere med tandplejere54, som i dag har fået

autorisation. Påvirkningerne fra samfundet i form af konkurrencen fra de udenlandske

tandlæger og de knappe midler, der fra politisk hold afsættes til tandpleje, har en

fremtrædende plads i fortællingen.

Ironien er den dominerende trope i DTF’ s fortælling, og den benyttes flittigt. Ironien erkender,

at sprogets natur i sig selv er problematisk. Og ironien er dialektisk55 – dvs. drevet af

modsatrettede kræfter. Den ironiske trope er et sprogligt paradigme - ikke bare med hensyn til

at begribe verden, men også til at begribe den rette sandhed ved hjælp af sproget. Ironien er

52 Fra interview med TNL’ s formand Anne Kaae - Nielsen 53 White, Hayden 54 Tandplejere har en mellemlang 3-årig uddannelse. De må nu etablere sig selvstændigt. Må ikke udføre invasive indgreb, dvs. bore i tænderne. Men må bl.a. undersøge, stille diagnoser, rense tænder etc. Uddannelsen lægger stor vægt på det forebyggende arbejde og sundhedspædagogik. 55 Der er her er tale om dialektik, i betydningen inerti, dvs. uden bevægelse. Det er her udtryk for det stillestående, der er ingen udvikling. Man er overgivet til konteksten. I modsætning til den marxistiske brug af begrebet, hvor dialektikken er det, der driver forandringer og udvikling.

50

modstander af naive formuleringer. Men den er også distancerende og handlingslammende.56

Ironien signalerer en higen efter at komme tilbage til metaforen.

Et eksempel på anvendelse af ironien er, når DTF’s formand siger, at de yngre tandlæger er

lidt trætte af at høre, hvordan det var engang. Og de yngre, det er alle dem der er yngre, end

dem der fortæller historien. Og tænk hvis vi var ens alle sammen. Sikke vi dog kunne blive

enige. Hvor de andre var forfærdelige, og vi alene vide. Og når emnet tangerer debatten om

priserne returneres med, at man glemmer let, at læger for eksempel også får løn, og det tror

jeg også man trods alt gør i den kommunale tandpleje. Også den private tandlæge, Hanne Bak

– Jensen mestrer ironien, når hun om forhandlingerne med sygesikringen siger, at der rykkes

lidt med 100 kr. her og der – og så er der lidt med, om dem der har parodontose er syge eller

ikke syge.

Som TNL gør også DTF flittigt brug af metaforer. Det var en af de sorte ting i forening, da TNL

i 1985 brød ud. Man skal være oppe på mærkerne i forhold til synligheden - tidligere har man

holdt lidt for meget på facaden. Der må dog være et filter i de meldinger man sender ud til

omverden. Og TNL’ s sundhedspolitik er for omklamrende. Dog vil man gerne en fusion, og

TNL skal ikke have kælderværelset. Man forventer dog måske en lidt kold krig om de ansatte

tandlæger.

Opsummerende:

Fortælling DTF TNL

Dominerende trope Ironien

Synekdoken,

(med sprækker)

Emplotment Fra komedien til satire Fra romance til komedie

Dominerende argument Kontekst Organisk

Helte/ drivkraft Fag professionen/

(Tandsundheden er nu

monopoliseret af TNL)

Tandsundheden.

(”Planen” udskydes og

opfattes lidt som Utopia.

Den må i hvert tilfælde

udskydes. Der er

sprækker i fortællingen.)

Skurk (e) Samfundet i form af bl.a.

Sundhedsministeren og

de udenlandske tandlæger

DTF

56 White, Hayden

51

Er den ene fortælling den anden overlegen?

Begge fortællinger abonnerer på tandsundheden, men ikke på samme måde. DTF’ s fortælling

drives primært frem af fagprofessionen, der betragtes som foreningens drivkraft. DTF vil også

gerne tandsundheden, men den har DTF, om end ufrivilligt, for lang tid siden ladet TNL få

monopol på.

TNL lægger meget stor vægt på foreningens værdier – tandsundhed for alle - som synes at

udgøre en væsentlig del af foreningens identitet. Derved står fortællingen stærkt - den er

identitetsskabende. Og den identitet vil man ikke vil slippe og heller ikke dele ved en eventuel

fusion med DTF. Styrken bliver dermed på en måde også en svaghed, idet den bremser for at

kunne indgå i et mere komplekst forhold. Komplekst i forhold til deltagelse i en samlet

forening, men også komplekst i forhold til samfundet som sådan. For den politiske kontekst i

samfundet er liberal og det harmonerer ikke med TNL’ s ideologi. Hjælperne for TNL var og er

dog stadig samfundet; det kan spores i udtalelsen fra Sundhedsstyrelsen omkring frit valgs

ordningen. Forældrene til samfundets børn og unge fremtræder ligeledes som hjælpere, da de

trods muligheden for frit valg ikke vælger den kommunale tandpleje og hermed de kommunale

tandlæger fra.

DTF’ s fortælling er om kampen med overenskomsten og de udenlandske tandlæger. En kamp

for kvalitet i tandlægeprofessionen. Men det er en kamp, hvor standen bliver usynlig, som

observer undersøgelsen da også viste.

Om ikke overlegen, så må TNL’ s historie siges at være bedre en DTF’ s. Begge historier har

som afsender foreningerne (hhv. TNL/ DTF), i begge er tandlægerne bærere af historierne, og

historierne har også fælles modtager, nemlig befolkningen. TNL´ s historie er bedre, da den

handler om tandsundheden. Det er den historie befolkningen skal modtage. DTF´ s historie

handler om fagforening. Det siger ikke befolkningen noget.

Delkonklusion Opsummerende har analysen vist, at begge foreningers fortællinger i sig har alle

eventyrmodellens rette elementer med præmisser, konflikter, helte og skurke. Men

fortællingerne har mistet deres saft og kraft. Analysen har vist, at der er kommet sprækker i

begge foreningers fortællinger. Der er sket forskydninger i forhold til de oprindelige historier.

De virker ikke længere.

52

TNL´ s fortælling startede som en græsrodsfortælling, en fortælling om dengang man tog sit

gode tøj og gik. Hvor det hele lykkedes. Men den holder ikke længere. Man er blevet en

veletableret organisation. TNL har brug for at holde DTF i skurkerollen. Denne rolle legitimerer

nemlig TNL, det er dens eksistensberettigelse. Og TNL har det svært, for der er ikke

medlemmer nok. Det er en lille forening og i forsøget på at overleve, bevare sin identitet,

søger den andre græsgange i sekretariatssamarbejdet med DDD og JA. Sprækkerne og

forskydningerne er signaler til, at der er brug for en ny fortælling, selv om der kæmpes bravt

for at bevare den gamle græsrodsfortælling i den synekdokiske fortælleform. I foreningen er

man, mere eller mindre bevidst, klar over, at der skal en ske en ændring. Der ses fordele ved

en fusion, men usikkerheden og frygten ved at slippe den gamle, krakelerede historie er

markant. Dette dilemma kommer tydeligt frem i formandens udtalelse: ”En samlet forening vil

give nogle fordele. Foreningen vil få mere volumen og flere udviklingsmuligheder. Det vil gøre

tandlægestaden mere synlig, og give større gennemslagskraft ved afgivning af bl.a.

høringssvar til lovforslag indenfor fagområdet. TNL´ s betænkeligheder ved en

sammenlægning er frygten for at miste egen identitet og suverænitet indenfor egne

områder”.57

DTF’ s fortælling er fortællingen om fagprofessionen. Oprindeligt havde DTF også sundheden

som kerne i deres fortælling. Men den har TNL taget monopol på. I den oprindelige fortælling

kunne DTF påvirke samfundet, det havde samfundet som hjælper. Nu er DTF selv blevet

usynlig i samfundet. Fortællingen er forskudt. Den virker ikke mere. For nu virker samfundet,

eller det ydre – omgivelserne - som en fjende for foreningen. Samtidig er der ikke fælles

fodslag internt i DTF. Selv om formanden prøver på at fremstille det som en styrke, at

foreningen er rummelig fordi den har medlemmer med modstridende observans, så holder den

ikke. Der higes efter en enighed. Til det brug anvendes ironien – ”tænk hvis vi alle var ens.

Sikke vi dog kunne blive enige. Hvor de andre var forfærdelige og vi alene vide.”58 DTF har

brug for en ny fortælling for igen at blive synlig i samfundet. DTF’ s formand tænker måske

også sådan, når hun henvendt til TNL siger: ”Vi skal sammen lave en forening, så i mit hoved

er der ikke noget om at TNL skal ind under os; i mit hoved skal vi gå sammen og lave en

forening. Og det kræver mod fra alle sider, og det kræver især, at vi holder op med alle de der

baghistorier. ” 59

57 Fra interview med TNL´ s formand Anne Kaae - Nielsen 58 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen 59 Fra interview med DTF’ s formand Susanne Andersen

53

Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive fortællinger?

Jeg vil nu gennemgå de to foreningers fortællinger med det sigte, at undersøge hvor og

hvordan de anvender deres legitimitet. I min problemformulering har jeg spurgt til, hvordan de

historier lyder, som de to foreninger fortæller om sig selv. Fortællinger skal skabe mening, en

mening der skal knyttes an til, ellers er de uden værdi. Fortællingerne skal skabe den

legitimitet, der er foreningernes eksistensberettigelse. Min analyse bygger på den empiri, jeg

har opsamlet ved de kvalitative interviews, fra foreningers hjemmesider og fra pressen. Med

data fra de kvalitative interviews med de to foreningers formænd ser jeg en mulighed for at få

direkte adgang til foreningerne – idet jeg opfatter formændenes udtalelser som en direkte

italesættelse af den legitimitet, foreningerne ønsker at blive taget til indtægt for. Med de

kvalitative interviews af de menige medlemmer i de respektive foreninger og presseklippene er

der mulighed for at iagttage, hvordan denne italesættelse opfattes. I nedenstående

gennemgang vil jeg afrunde hvert afsnit med at trække de fund frem, der beskriver den mere

strategiske anvendelse af den aktuelle legitimitetsform.

Moralsk legitimitet

Som nævnt under konditioneringen af opgaven ligger legitimitet implicit i fortællingen, da

plottet sætter det moralske budskab. Begge foreninger anvender i deres fortællinger

sundheden som moralsk legitimerende. Men DTF har, som vist i ovenstående analyse af

narrationen, tabt terræn her. I stedet er det tandlægernes faglige kvalitet og ønsket om at

give patienterne tryghed, der er blevet den bærende moralske præmis. Der skues med vemod

tilbage på den tabte præmis, tandsundheden, da Hanne Bak – Jensen taler om tiden med

netværksgrupperne, der arbejdede med oplysende forebyggelse.

TNL har med medlemmernes fællesskab opbygget et ideal i deres faglige

organisation. I TNL er det meget tydelige mål præciseret i formålsparagraffen

som ”alle foreningens funktioner er baseret på medlemmernes fælles opfattelse af, at der skal

arbejdes målrettet for befolkningens tandsundhed”. Foreningen ønsker at give den opvoksende

befolkning af børn og unge den værdi det er, at kunne tage vare på egen tandsundhed. Man

pointerer kraftigt, at man som tandlæge er en del af sundhedsvæsnet. Her handler det først og

fremmest om sundhed, og ikke som hos konkurrenten om profit. Det betones også kraftigt, at

det at få lige adgang til sundhedsydelser er en af de mest centrale rettigheder, man nyder som

borger i det danske samfund. TNL har på sin vis demonstreret succes, da få brugere, i hvert

fald for nuværende, har fravalgt den kommunale tandpleje, selv om loven om frit valg er

indført.

54

Strategisk anvender TNL den moralske legitimitet, når de i forbindelse med frygten for at miste

deres identitet i en kommende fusion argumenterer med værdier som mindretalsbeskyttelse

og suverænitet på egne områder, værdier der har stor moralsk værdi i vores samfund. DTF er

også på den strategiske banehalvdel, når de udtrykker ønsket om at komme ud for at profilere

at de er en sundhedsorganisation. Det er en strategi for at genvinde den tabte præmis. DTF´ s

formand glæder sig også over, at etikdebatten nu er kommet i gang, noget der kan opfattes

som forsøg på at opnå moralsk legitimitet. TNL prøver med udtalelsen, ”sjælen er kommunal

tandpleje på kommunale klinikker” at appellere til den store del af befolkningen, der mener, at

når man har betalt sin skat, har det offentlige en forpligtigelse til at løse opgaven. I udtalelsen

ligger også implicit, at det ikke er nogen god ide at benytte sig af frit valgs ordningen og vælge

privatpraktiserende tandlæge. Ved at gøre det mister man adgangen til den kommunale

tandplejes værdier, og så skal man oven i købet selv betale en tredjedel af regningen.

Moralsk forsøger DTF´ s formand at retfærdiggøre sig mod kritikken af foreningen som

profitjagende når hun siger, at mange glemmer at privatpraktiserende læger for eksempel

også får løn, og det gør man trods alt også i den kommunale tandpleje.

Pragmatisk legitimitet

Man kan sige at det forhold, at DTF har to budskaber i deres mission i sig selv er pragmatisk,

idet foreningen hermed forsøger at tilgodese forskellige fraktioner i foreningerne. DTF er også

inde på den pragmatiske bane, når formanden omkring eksklusivaftalernes snarlige bortfald

udtaler, at ”det kan godt være, at der er nogle tandlæger, der vil melde sig ud. Det må vi tage

som en udfordring. Jeg tror faktisk, at vi kan få en endnu bedre forening ud af, at det er

frivilligt at være medlem.”

TNL prøver at fremstille sig i et fordelagtigt lys, når de, i forsøget på at vedligeholde deres

legitimitet, italesætter sig selv som en forening, der har nogle holdninger og tør stå frem med

dem. Og det har da også en vis effekt. Den tidligere omtalte Observer analyse viste, at

kommunalt ansatte tandlæger opfattes som engagerede og kompetente. DTF anlægger også

den pragmatiske vinkel, når formanden siger, at DTF ikke har noget mod kritik, men urimelig

kritik bryder de sig ikke om. Og når hun ser foreningens faglige og økonomiske problemer som

udfordringer.

DTF får et stykke hen ad vejen medvind for deres indsats i observer undersøgelsen, hvor de

omtales som en OPEL ASTRA, pålidelig og stærk (men dog usexet!).

55

Den strategiske anvendelse ses når TNL i sit oplæg til den nye sundhedspolitik skriver, at

kommunerne skal være indgangs port til alle borgeres tandpleje. Her benytter de sig af den

pragmatiske legitimitet, der ligger i at koble sig til Kommunalreformens dagsorden.

TNL anvender også den pragmatiske legitimitet til at slå konkurrenten i hovedet med, når den

kommunale repræsentant, filialleder i den kommunale tandpleje, Milling, siger, at der er et

eller andet galt, når danskerne tager til Polen for at få lavet tænder. Man skulle hellere udvide

den offentlige børne- og ungdomstandpleje til en familietandpleje.

Det kan også opfattes som pragmatisk legitimitet når TNL indgår i sekretariatssamarbejde med

DDD (Den Danske Dyrlægeforening) og JA (Jordbrugsakademikerne). At de her går ud for at

finde samarbejdspartnere, der er venligtsindede, er en strategi der har til formål at

fremtidssikre foreningen.

DTF’ s formand siger, at TNL’ s sundhedspolitik er flot, men for omklamrende. Hun mener ikke

man skal bære folk, så de kommer til tandlæge, men tror på, at der er mange der kan selv.

Her benytter hun sig indirekte af regeringens nyliberale mantra ”borgeren ved roret”, og

forsøger ad den vej at legitimere foreningens politik.

Det er også et udtryk for anvendelse af strategi, når DTF’ s formand prøver at vende den

interne uenighed i foreningen til noget positivt ved at sige, man lærer at forholde sig til ting,

der måske ikke lige passer en allerbedst, man får nuancering og rummelighed. Hun prøver at

vende svagheden til at være en styrke.

Kognitiv legitimitet

Begge foreninger nyder godt af den kognitive legitimitet, der findes indbygget i det danske

samfund, hvor opfattelsen af at have egne sunde tænder bliver taget for givet. Det fører med

sig, at der også er en naturlig accept af begrebet regelmæssig tandpleje i samfundet. Men

begge foreninger kæmper en kamp om at fremstå som dem, der har skabt tandsundheden i

befolkningen. Det slipper TNL heldigst fra. De har bl.a. indbygget sundheden i formuleringen:

Alle foreningens funktioner er baseret på medlemmernes fælles opfattelse af, at der skal

arbejdes målrettet for befolkningens tandsundhed. Derfor revideres foreningens

sundhedspolitik løbende under hensyntagen til samfundsudviklingen.

Begge foreninger erkender dog, at selvom regelmæssig tandpleje er en anerkendt,

institutionaliseret del af samfundet, så er tandlægeforeningerne det ikke. De står ikke som

56

noget der er givet. Eller sagt på en anden måde: Standen opfattes ikke som et slagkraftigt

organ, der med vægt kan udtale sig eller rådgive politikere eller samfundet som sådan.

For at bevare den kognitive legitimitet benytter begge foreninger sig af den samme strategi.

De prøver at reparere legitimiteten ved at forklare, hvorfor de ønsker en fusion. TNL siger, at

der ikke er tvivl om, at de to foreninger kan have glæde af hinanden og at ”det er jo

åndssvagt, folk kan ikke forstå at vi har to foreninger. Vi kan ikke forklare det mere”. DTF

udtrykker det ved at stillet spørgsmålet om, hvordan offentligheden skal tage de to foreninger

alvorligt, når den ene sidder og taler om at man skal være kommunalt ansat og behandle

gratis (selv om man selvfølgelig får penge for det), og den anden der siger, at man skal

behandle frit og få penge for det. ”Det er det eneste de hører fra standen, og det er da for

dårligt”, siger DTF’ s formand.

Delkonklusion

Begge foreninger bruger alle tre legitimitetsformer, både institutionelt og strategisk. Det er

dog ofte svært at skelne de forskellige legitimitetsformer fra hinanden, der er overlap. Men der

tegner sig et billede af, at TNL, måske ikke ganske uventet, gør mest brug af den moralske

legitimitet. DTF har på en måde mistet sin uskyld, og i forsøget på at genvinde den tyr

foreningen til den pragmatiske legitimitet, der synes at være fremherskende.

Som omtalt i teoriafsnittet er den kognitive legitimitet vanskelig at få fat på og også sværere

at manipulere. Når begge foreninger forsøger at reparere på deres kognitive legitimitet prøver

de at gå ud til omgivelserne og sige at de godt kan forstå, befolkningens undren og at de selv

synes det er for dårligt. Men der mangler jo unægtelig en forklaring. Og forklaringen er måske,

at de to foreninger legitimerer hinanden. TNL har sin legitimitet i kraft af, at der en forening

der hedder DTF. DTF kan profilere sig ved at markere forskellen til TNL, en forskel baseret på

at være en forening med et differentieret tilbud.

57

Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger?

Dette spørgsmål vil jeg besvare ved at kombinere fundene fra narrations - og

legitimitetsanalyserne med det sigte at nå frem til en foreløbig konklusion eller rettere

forståelse. Denne forståelse vil jeg efterfølgende bruge til at se, om den kan pege på nye veje

til at løse de aktuelle problemer og udfordringer, de to foreninger står overfor.

Ved at anvende Hayden Whites analytik som redskab bliver det muligt at afsløre de styrende

retoriske troper, som befinder sig under de narrative eller ideologiske overfladestrukturer.60 De

er styrende på den måde, at når den dominerende retoriske trope er fundet, er fortællerens/

organisationens (foreningernes) grundlæggende syn på verden fundet (det Hayden White med

et noget storladent udtryk kalder ”full blown World View”).

Den narrative analyse viste, at TNL overvejende benytter sig af den organiske synekdokiske

form. Det, der primært styrer TNL’ s fortælling, den synekdokiske trope, er udtryk for en

verdensopfattelse, hvori det enkelte individ betragtes som del af en større helhed. Den er

integrativ på en organisk måde, der forklarer de enkelte begivenheder som dele af en stor

sammenhængende proces. Som en sammenhæng mellem mikro - og makrokosmos. Den er

sandhedsargumenterende og optimistisk. Nøgleord: Lige tandsundhed for alle. Kommunen skal

være alle borgeres indgangsport til tandpleje.

DTF’ s fortælling derimod er kontekstuel ironisk. Den styrende trope, ironien, afslører en

dialektisk opfattelse af verden. Den ser verden som drevet af modsatrettede kræfter. Ironien

signalerer tvivl og bruges til at forsvare foreningens konservative ideologier. Den forklarer

begivenhederne, historien, ved hjælp af konteksten. Ved hjælp af den sammenhæng

begivenhederne er foregået i. Nøgleord: Et differentieret tandplejetilbud. Kampen indadtil i

foreningen, det manglede fælles fodslag, der med ironisk metaforik vendes til at være en

udfordring. Kampen udadtil mod Lars Løkke og de udenlandske tandlæger.

Dette er den ene, narrative del af forklaringen på, at der stadig findes to foreninger. For

hvordan skulle to foreninger med et så forskelligt verdenssyn kunne fusionere? Hvordan

fusionere det integrative med det dialektiske og det organiske med det konktekstuelle? At

fortællingerne ikke er rene fortællinger mere, men har forskydninger og sprækker, indikerer en

mulig åbning mod andre tider. Den anden del af forklaringen på opretholdelse af de to

foreninger findes i legitimitesanalysen, som var med til at afsløre, at de to foreninger

legitimerer hinanden. De får identitet ved at beskrive sig selv som hinandens modsætninger.

60 Hauge, Hans: Den litterære vending.

58

De anvender også legitimiteten strategisk, når de ved at kritisere og betvivle modpartens

motiver og handlinger retfærdiggør deres egen forening.

Nye veje – nye fortællinger?

I problemformuleringen spurgte jeg til, hvordan forståelsen af de kræfter, der er med til at

opretholde de to foreninger, kan pege på nye veje til at løse de aktuelle problemer,

foreningerne står overfor. Jeg efterlyste afslutningsvis elementer, en ny fortælling kan bygge

på. Før jeg besvarer disse spørgsmål, vil jeg foretage et geografisk spring og hente inspiration

i en helt anden fortælling. Det er Den Norske Tandlægeforenings fortælling. Baggrunden for

dette valg er, at man i Norge, trods uenigheder mellem offentlige og private tandlæger, har

formået at holde alle landets tandlæger samlet i én faglig organisation. Men lad os høre

hvordan.

Prolog til den norske fortælling

Før den norske fortælling folder sig ud, vil jeg, som i afsnittet om danske tandlægers faglige

organisering, starte med at trække milepæle i den norske historie61 frem. Formålet er også her

at skabe en kontekst, et historisk rum, der kan danne en referenceramme til fortællingen.

Den faglige organisering af norske tandlæger

Jeg ser følgende kronologiske blokke i den norske historie:

1. 1884 – 1917: NTF stiftes. Skoletandplejen kommer ind i Skoleloven.

2. 1917 – 1950: Sygetrygd (sygesikring) eller skoletandpleje?

3. 1950 – 1984: Fra Folketannrøkten blev indført til den blev ændret til lov om Den Offentlige

Tannhelsetjeneste. En vigtig periode i denne kronologiske blok var fra 1955 – 1973, hvor

der var beordring, den såkaldte pligttjeneste.

4. 1984 – 2007: Fra indførelse af Den Offentlige Tannhelsetjeneste til nu, hvor der måske er

en lovændring på vej på baggrund af en udredning på tandplejeområdet, NOU 2005:11;

(”Det offentlige engagement på tannhelsefeltet”) foranlediget af Stortinget.

1884 – 1917: NTF, skoletandpleje starter

I 1852 kom en kongelig resolution med krav om eksamen for dem, der ville kalde sig

tandlæge. Eksamen bestod i en prøve, der efterfulgte en læretid hos en, der allerede var i

branchen. Den første egentlige organiserede tandlægeuddannelse i Norge begyndte i 1893.

Det handlede her, lige som i Danmark, om en kamp mod kvaksalvere og om at manifestere sig

som selvstændig profession, en tandlægestand.

61 Oplysningerne i den norske prolog er hentet fra interviewene med de fire norske informanter og referater fra jubilæumstaler holdt af Leif Arne Heløe i hhv. september og oktober 2005.

59

1917 – 1950: Sygetrygd (sygesikring) eller skoletandpleje?

Norge adskiller sig fra Danmark ved, at der allerede i 1917, som en del af Skolelovene, blev

erklæret, at skolerne, hvis ressourcerne var til stede, skulle give tandpleje til børnene, og at

det offentlige skulle refundere 25 % af udgifterne62. 1911 var sygesikringen blevet indført via

kredssygekasserne. Udformning af behandlingstilbud, i form af valget mellem trygderefusion

eller skoletandpleje, kom en lang periode til at præge tandplejedebatten Norge. Der var ideer

fremme om en blandet tandpleje eller tannhelsetjeneste, dvs. et system baseret på såvel

offentlig som privat engagement. Skoletandplejen var blevet indført og fungerede i dele af

landet. Diskussionerne gik på, hvordan det offentliges rolle skulle være. Skulle det være

gennem drift af offentlige klinikker til skolebørn eller gennem sygesikringstilskud (på norsk

kaldet trygderefusion) til behandling, også af voksne, hos privatpraktiserende tandlæger? I

starten var tandlægerne positive, men i 1924 krævede Norsk Tandlægeforening, at al

tandbehandling skulle ud af sygetrygden. Den væsentligste grund til dette var, at

kredssygekasserne ville bestemme honorarsætningen og tandlægevalget. Et udvalg i NTF gik i

stedet ind for skoletandpleje. Og sådan blev det. Løsningen faldt på skoletandpleje, primært på

offentlige klinikker. Den retning foreningen dengang valgte har indtil nu været afgørende for

det norske tandplejesystem. Der kom vejledende takster for de private tandlægers honorarer.

Senere er prissætningen blevet sat helt fri. Der er desuden i Norge ikke tilskud til den

almindelige tandpleje for voksne.63. At der måske nu, med en udredning af den offentlige

tannhelse, NOU: 11, blæser andre vinde ind over de norske fjelde er en anden historie.

1950 – 1984: Perioden med Folketannrøkta og Pligttjeneste

I 1950 kom loven om folketannrøkta, der i løbet af 15 år skulle være udbygget således, at alle

børn og unge i alderen 6 – 15 år kunne få offentlig tandbehandling. Folketannrøkta var en

statslig institution, organiseret i fylkerne. Den var en videreføring af skoletandplejen med

systematisk behandling årgang for årgang. Men samtidig åbnede systemet for det såkaldte

betalende klientel, idet den voksne befolkning også skulle gives et tilbud så langt som

ressourcerne rakte. 64 Folktannrøkten startede i de nordlige egne af landet (som var raseret

efter krigen) i modsætning til den tidligere indførte skoletandpleje, der var startet mod syd.

Der var imidlertid problemer med at få besat de offentlige stillinger. For at løse dette problem

blev der blev indført beordring, den såkaldte Pligttjeneste, som varede fra 1955 – 1973. Den

betød, at alle der startede på tandlægeuddannelsen i Norge måtte underskrive en erklæring

om, at de forpligtede sig til 2 års tjeneste i den offentlige folketannrøkte, og den enkelte

62 I Danmark kom dette som en anbefaling i 1933, men som en egentlig lov om børnetandpleje blev først indført i Danmark i 1972. 63 I Danmark yder Sygesikringen tilskud på ca. 1/3 af regningen til alm. forebyggende og behandlende tandpleje. 64 Dorthe Holst

60

tandlæge kunne ikke selv bestemme hvor. Men loven om folketannrøkta kom ikke til at

fungere efter hensigten, og det førte til den nye lov om offentlig tannhelsetjeneste.

1984 – 2007: Fra indførelse af Den Offentlige Tannhelsetjeneste – mulig lovændring

1984 kom loven om Den offentlige Tannhelsetjeneste. Hovedsigtet med loven var at sprede

tandlægerne og etablere behandlingstilbud, hvor det stod sløjest til. Småbørnene og de unge

kom med under loven. Senere kom også de såkaldte prioriterede grupper med (de fysisk og

psykisk handicappede). Da loven om offentlig tannhelstjeneste kom til opstod en strid i NTF.

Stridens æble var, ligesom i Danmark, kampen om retten til at behandle de respektive

patientgrupper.

Striden blev løst ved dannelsen af søjler i foreningen. Der var oprindeligt tre søjler. De

privatpraktiserende tandlægers udvalg, offentlige tandlæger og skoletandlægerne.65 Men efter

at de offentlige og skoletandlægerne blev slået sammen, skete en reduktion til to søjler. I

2003 besluttede NTF at nedlægge søjlerne. Begrundelsen var, at opretholdelsen af søjlerne

kostede for meget for foreningen, og at konflikterne mellem sektorerne gennem årene var

blevet mindre. I NTF’ s Hovedbestyrelse, Hovedstyret, sidder i dag ni medlemmer. Der er

mindst tre repræsentanter fra hver gruppe (privat/ offentlig), og der foregår ikke noget i

Hovedstyret, som grupperne ikke er bekendt med. De er repræsenteret, kan deltage i

diskussionerne og dermed få deres interesser varetaget, mener foreningen.66

Norsk Tandlægeforenings fortælling

På den norske tandlægeforenings hjemmeside står, under overskriften ”Virksomhedside”, at:

”NTF skal arbejde for medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser samt det

kollegiale samhold. Foreningen skal også arbeide til beste for odontologisk forskning og for oral

helse i Norge”.

Jeg vil lade fortællingen udfolde sig fra vendigen: arbejde for det kollegiale sammenhold. Det

er ikke ligefrem det, der har præget de danske tandlæger i mange år. Derfor vil det være

interessant at høre, hvad de norske fagfæller fortæller.

Kollegialt sammenhold i medgang og modgang

Det kollegiale sammenhold i NTF, som jo rummer stort set alle norske tandlæger, har flere

gange været sat på prøve. .67 Da folketannrøkten i 1950 blev indført, betød det, at der blev

65 Fra interview med Leif Arne Heløe 66 Fra interview med Eivind Karlsen. 67 Fra interview med Leif Arne Heløe

61

ansat distriktstandlæger på steder, hvor der før kun havde været en privattandlæge, og det

gav problemer, fortæller tidligere distriktstandlæge Leif Arne Heløe. De private tandlæger, der

hidtil havde klaret det hele ved at drive privatpraksis om formiddagen og at tage skolebørnene

om eftermiddagen, mente ikke, der var plads til en tandlæge mere. Og når der så kom en

offentlig ansat, som også tog imod betalende klientel, ville det føre til et lavere takstniveau,

end de selv praktiserede. Der blev sammenkaldt til store møder, hvor kampen gik hårdt til,

husker han, men der blev plads til både de gamle og nye. Men overgangsperioden var ikke

let.68 ”Vi var unge, vi syntes, at der var caries nok til alle”, siger Leif Arne Heløe, som dengang

var distriktstandlæge i Nordnorge. Mange af de private tandlæger var dengang talerør for de

frie markedskræfter, mens ”vi andre opfattede os som sundhedsarbejdere. Og med disse to

helt forskellige opfattelser af, hvad en tandlæge er, opstod der gnister. Og hvis der ikke havde

været folk, der var frontløbere og som mæglede, ville kampen nok have været blevet

skarpere, end den blev”, reflekterer Heløe.

Med pligttjenesten kom alle tandlæger dengang først ind i offentlige system. For de mange

der havde lyst til at starte privatpraksis, var det en sviptur i det offentlige, tænker Heløe. De,

der bestemte sig for at blive i det offentlige tandplejesystem, ”var afvigende i forhold til det

sædvanlige mønster. Det førte til at de, der skulle blive kamptropperne i en eventuel ny

forening, de var ganske få.” Og der var ikke mange, der ville splitte foreningen, for de havde

ikke så meget at opnå med det. De tænkte vel som den tidligere FBI chef Hoover: ”It´s better

being inside pissing out, than outside pissing in”, tænker Heløe. Så længe man var under

samme tag, var det hele lettere at styre. Hvis de offentlige blev drevet ud i deres egen

forening, ville det blive meget vanskeligere. Det var afgørende, mener Heløe.69

Der var dog løbende konfrontationer, og konflikterne spidsede til, da loven om den

offentlige tannhelsetjeneste blev indført i 1984. Da kom det igen på tale at oprette en

selvstændig forening for de offentligt ansatte, fortæller Leif Arne Heløe, men episoderne

udviklede sig aldrig så langt, at det kom til et brud. Han fortæller, at der var konfrontationer

og en del personer, der stod på barrikaderne og råbte, at de ville have en deling. Det var folk

specielt fra de offentliges lejr, men han husker også, at der i perioder var en del provokationer

fra de privatpraktiserende tandlæger.

Carl Christian Blich, NTF’ s tidligere formand, husker også episoderne i 80erne eller som han

siger, ”det som nogle kaldte en kamp mellem offentlig og privat”. Nu handlede det nemlig om

hvem, der skulle behandle hvem. Det, der før havde været en skoletandpleje, blev nu noget

helt andet – ligesom i Danmark, hvor de prioriterede grupper kom med i tillæg til børnene,

68 Fra interview med Leif Arne Heløe. 69 Fra interview med Leif Arne Heløe

62

siger han og fortsætter: ”Så der var en kamp, hvor man kæmpede på barrikaderne – ligesom

70´ er kammeraterne, som havde politisk ståsted - de gik lidt i clinch. Men vi lykkedes

heldigvis med at få én forening, hvor man blev delt op, PTE for de private og UTE, de offentlige

ansattes underforening, på en måde og så var der hovedbestyrelsen som var delt. Men det var

lige på nippet til gå galt. Men siden har det fungeret vældigt godt.” 70

Den opdeling Blich taler om, er søjledannelsen. Som NTF’ s tidligere direktør Eivind Karlsen

husker, gjorde man det herved muligt for de offentlige tandlæger at bestemme over egne

forhold. En søjle for de offentlige og en for de private. Man kaldte det også arbejdsgrupper,

fortæller han og forklarer: ”Det var et modus vivendi på en måde, som gjorde at man kunne

bevare foreningen. Man overvejede længe, om man skulle lave et forbund, men en egentlig

forening er jo trods alt et sted, hvor enhedstanken råder. Og Den Norske Tandlægeforening

har vel hele tiden formået at holde enhedstanken med den moderation, at man har lavet

arbejdsgrupper”.

Som Eivind Karlsen siger, respekterede man hinanden og undgik at ”skyde på ryggen af

hinanden”. Fordi man indså, at ”det at have to foreninger som bekæmpede hinanden, ville

være en ulykke. Og så havde man jo faget fælles, hele efteruddannelsen, alle de faglige

spørgsmål. Man indså, at man var stærkere, hvis man var en forening. Men man må lade

særinteresserne få lov til at blive behandlet og komme til udtryk via søjlerne”.71

Præmissen, der driver den norske fortælling, er enhedstanken. Det, det hele handler om, er at

holde alle tandlægerne sammen i én forening. Fortællingen handler om, at der skal være plads

til alle. De offentlige tandlæger var i 50erne, som Heløe udtrykker det, afvigende i forhold til

det sædvanlige mønster. Men denne afvigelse betød ikke, at de brød ud – enhedstanken

sejrede. Det bakkes op af Karlsen, der udtrykker det meget malende, når han siger, at en

forening er et sted, hvor enhedstanken råder – alt andet vil være en ulykke! Der var både

personlig og organisatorisk pragmatisk legitimitet i spil under konflikterne. I fortællingen er

heltene de personer, der ville påtage sig rollen som mæglere. De blev hjulpet af den

pragmatiske holdning, at det var bedre at være indenfor end udenfor, hvis man skal gøre sig

håb om at få indflydelse. Søjledannelsen i foreningen 1984 var også udtryk for en pragmatisk

strategi, som virkede efter hensigten – for pga. søjledannelsen kunne parterne fortsat forblive

i den samlede enhed, NTF. Skurkene er de tandlæger fra begge lejre, der sætter sig op mod

enhedstanken.

70 Fra interview med Carl Christian Blich. 71 Fra interview med Eivind Karlsen

63

Konkurrencen om tandlægerne/ nedlæggelse af søjlerne i NTF

Midt i 90erne trak det imidlertid op til en konflikt igen. Som Blich siger: ”de offentlige

tandlæger var misfornøjede, men der var ikke tale om at bryde ud. Med rationalisering i den

offentlige sektor i perioden fra 1990 - 2000 blev hele den offentlige tannhelse sektors økonomi

reduceret med ca. 10 %, fortæller Blich. De offentlige tandlæger følte i denne periode, at der

ikke blev ydet nok fra NTF´ s side, husker han. Der var utilfredshed blandt tandlægerne i den

offentlige sektor, hvor man kæmpede med krav til effektivisering. Serviceniveauet faldt i form

af lange intervaller mellem indkald af patienterne, noget mange syntes var fagligt på grænsen.

Blich mener, at det derfor blev mindre attraktivt at være i den offentlige og mere attraktivt i

den private sektor.

Forholdene for de private tandlæger var nemlig blomstret op fra midten af firserne, forklarer

Blich.72 Der kom ny teknologi, og nye behandlingsmetoder med brug af bl.a.

kompositmaterialer og porcelæn og det at tandlægerne har kunnet sætte deres egne priser har

gjort, at de har kunnet stige ganske kraftigt, mener han. I tandlægeforeningen med de mange

private syntes de offentlige, at de fik for lidt hjælp. Så det var en udfordring. Men man har

holdt sammen, og det har man gjort fordi man ved, at man er så få. Hvis man skal være to

foreninger, så kommer man ingen vegne, slår Blich fast.

NTF er kommet de offentlige tandlæger til hjælp ved at indskærpe fylkerne deres lovpligtige

opgave indenfor tandplejeområdet. Det har givet bedre normeringer, og lønningerne er steget

samtidig med, at der er indført bonusordninger for de offentlige tandlæger. Løntilvæksten for

de offentlige tandlæger, mener Blich, skyldes den konkurrence om tandlægerne, der kom, da

de offentlige tandlæger begyndte at udvandre fra den offentlige tannhelsetjeneste. Han siger,

at grundholdningen i Norge er, ”at det der er godt for privat sektor, er også godt for den

offentlige, hvis man tænker tandlægernes interesse. Går det godt i privat sektor, vil det smitte

af på den offentlige”.

Ved optræk til en ny konflikt, en konflikt der truer enhedstanken, træder NTF til og bakker de

offentlige tandlæger op. Skurken er her samfundet i skikkelse af fylkerne, der ikke lever op til

den forpligtigelse, lovgivningen tilsiger. NTF må minde fylkerne om lovbrud, hvis de ikke

bedrer forholdene. Den private sektor, som det går strygende for, og som rekrutterer

tandlæger fra det offentlige, står paradoksalt nok også som hjælpere. Den offentlige

tannhelsetjeneste skal leve op til loven; derfor må den sætte lønningerne for de offentlige op.

Så det der er godt for private er også godt for offentlige tandlæger. Enhedstanken om igen.

72 Fra interview med Carl Christian Blich.

64

Offentlig kontra privat tandpleje

Omkring holdningen til offentlig tandpleje siger Heløe: ”Jeg tror nok, du vil finde det vi lidt

ironisk kalder de rene af hjertet som en grundholdning blandt en del af de offentlige

tandlæger. Jeg kender en hel del af disse, som har arbejdet og arbejdet og til langt lavere

indtægt end det de kunne regne med i privat. Jeg tror en stor del af de offentlige tandlæger

har haft lidt af den holdning, men har også været mere pragmatiske. Man ville have sin

pension og faste arbejdstider. Man ville lave ordentligt arbejde, man ville tage den tid der

skulle til for at lave arbejdet, have ordentlige ferier og sådan.”

Om dette skisma mellem helse, omsorg og business udtaler Blich sig på de private tandlægers

vegne: ” Jeg ved, at jeg må kæmpe for hver eneste patient som kommer her, jeg må yde, jeg

må være serviceminded, jeg må være hyggelig, jeg må være omsorgsfuld, og jeg må forsøge

at yde det yderste, jeg kan, for da går denne patient tilbage til sine kolleger og fortæller om

sin tandlæge, og så får jeg mere at lave. Men den samme patient kan også gå tilbage til

kolleger og familie og sige det modsatte, og så mister jeg ikke bare dem men også flere

endnu. Så jeg lever hver eneste dag i konkurrence med mig selv, og pengene har lidt med den

sag at gøre. Hvis jeg mødte fra 9 – 16 og fik min faste løn var det ikke sikkert, jeg ydede lige

så meget. Jeg vil ikke påstå, at de fastansatte ikke giver noget af sig selv, men jeg mener, at

det er helt fejlagtigt at påstå, at man ikke gør det, fordi der er penge mellem behandler og

patient.”73

Den tidligere direktør for NTF, Karlsen, ser det som den offentlige tandplejes opgave at sørge

for, at børn, unge og de prioriterede grupper får den behandling, de ifølge lovgivningen skal

have. Alt det de har krav på. Og voksenbefolkningen skal have adgang til en tandlæge. Men

hvem, der udfører behandlingen, spiller såmænd fortsat ikke den store rolle, mener han. Og

det står jo fylkerne frit for, hvordan de vil organisere sig. Så nogen køber tjenesterne i privat

praksis i et ganske stort omfang, og nogen gør det i et mindre omfang, oplyser Karlsen. ” Og

det er jo i grunden en ganske udmærket tanke, at det offentliges opgave både på

tandlægeområdet og på andre er, at sørge for at befolkningen får det de skal”, runder han

af.74

Et er, at der har været spændinger mellem offentlig og privat, men der har også været

spændinger indenfor den private sektor, fortæller Eivind Karlsen: ” Der er de odontologiske

handelsmænd, det vil sige de tandlæger for hvem praksisdriften, den økonomiske gevinst, er

det primære. Mens andre ser mere på det faglige indhold i det, de gør. Handelsmændene tager

sig godt betalt. For år tilbage fik man dannet en praksisforening, for der var misfornøjelse med

73 Fra interview med Carl Christian Blich. 74 Fra interview med Eivind Karlsen

65

det NTF gjorde for dem, der driver stordrift og har mange ansatte tandlæger. Men de

allerfleste af de der i praksisforeningen er også med i NTF”.

Eivind Karlsen sætter også fokus på en anden væsentlig problematik, når han siger, at et er, at

der spændinger mellem tandlæger, hvor den ene arbejder privat og den anden offentligt, for

de har jo forskellige interesser. På samme måde har en, som driver sin egen lille praksis andre

interesser end de, der driver stordrift. Et andet er, at i større private praksis er den, der ejer

klinikken, arbejdsgiver, og når NTF skal varetage deres interesser er det en

arbejdsgiverorganisation, og den, der er ansat, er en arbejdstager. Når NTF skal varetage

deres interesser, er det en arbejdstager organisation, og det giver spændinger. Det er ikke

enkelt. ”Men”, siger han, ”så har man det overordnede mål som er tandlægestanden med alle

de fælles interesser. Så må foreningen sørge for at særinteresserne bliver varetaget på en

tilfredsstillende måde. Og det er hidtil lykkedes”. 75

I de to danske tandlægeforeningers fortællinger træder det tydeligt frem, at de helt

grundlæggende har forskellige værdier. TNL står for tandsundhed for hele befolkningen, DTF

har fagprofessionen som bærende værdi. NTF´ s grundlæggende værdi er enhedstanken. Men

her er der ikke tale om en enhedstanke som TNL’ s ”tandsundhed for alle”. I NTF er det en

enhedstanke, der handler om det at rumme de forskellige værdier i en og samme forening.

Som Heløe siger, er der i de offentliges lejr ”de rene af hjertet”, men der er også de

pragmatiske, der vil have fast arbejdstid, fast løn og pension. Blich taler følelsesladet om den

konkurrence, der udspiller sig i privatsektoren som en konkurrence, den enkelte tandlæge har

med sig selv for at opfylde de faglige og sociale krav om tryghed - forpligtigelserne for

patienterne. Modsætningen, de odontologiske handelsmænd Karlsen omtaler, kan

tilsyneladende også rummes i den samlede forening. Det er hidtil lykkedes for, som Karlsen

siger, må man sørge for, at særinteresserne varetages på tilfredsstillende måde, hvis man vil

have en samlet forening.

At det hidtil er lykkedes, kan måske også ses af den omstændighed, at NTF i 2003 besluttede

at nedlægge de to søjler i foreningen. ”Dels fordi det kostede for meget for foreningen at have

dem, og dels fordi konflikterne gennem årene var blevet så få og små. Man kunne lige så godt

kunne mødes i hovedbestyrelsen og diskutere” siger Blich, som var formand i 2003. 76 I

Hovedstyret sidder ni medlemmer. Der er mindst tre repræsentanter fra hver gruppe (privat/

offentlig) og der foregår ikke noget i Hovedstyret, som grupperne ikke er bekendt med. De er

repræsenteret, og de kan deltage i diskussionerne og på den måde få deres interesser

varetaget.77

75 Fra interview med Eivind Karlsen. 76 Fra interview med Carl Christian Blich 77 Fra interview med Eivind Karlsen.

66

I forhold til samfundet vurderer Blich, at NTF opfattes som en tillidsskabende og troværdig

forening, modsat for eksempel Læge- og Sygeplejeforeningen, der ”bare vil skuffe til sig” siger

han. En af grundene til denne holdning, mener han, er at finde i den omstændighed, at ¾ af

alle norske tandlæger er at finde i privat praksis, og ”der henter man ikke pengene fra

Stortinget eller fylkerne, men direkte fra patienterne selv”.

Fremtiden

I Norge tænker man, at globaliseringen, internationalisering, giver et større marked.

Patienterne rejser over grænserne for at få en billigere tandbehandling, men indenfor den

almindelige norske by konkurreres der ikke på pris, mener Heløe. ”Der er en slags

ambivalens”, siger han,”for en tandlæge ville aldrig sige, at han konkurrerede på pris. Det er

uværdigt for professionen. På den anden side siger det offentlige ideal, at man skal konkurrere

bl.a. på prisen. For det handler om pris, kvalitet og andre værdier for patienten. Så der skal

være et konkurrencesystem. Men det fungerer bare ikke sådan. Der kan være nogle

tandlæger, som kaldes for snobtandlægerne, som syntes de er lidt mere end andre, og

selvfølgelig er der enkelte, der er usædvanligt dygtige, mens andre er middelmådige. Men det

er marginalt. De fleste har et niveau, der er vældigt homogent. De største begrænsninger er i

dag, at så mange offentlige stillinger står ledige. Der er ingen konkurrence. Den offentlige

tandpleje har åbnet et marked, som ikke tidligere har eksisteret. Forebyggende behandling har

ført til en efterspørgsel efter behandling, som er helt enorm, sådan at tandbehandling total set

er steget voldsomt. De privatpraktiserende lever på en måde af det, offentlige tandlæger

producerer. De overtager deres patienter, når de er voksne og kan leve videre på dem.”78

Opsummering på den norske fortælling

Jeg vil ikke, som med de to danske foreninger, lave en længere analyse af den norske

fortælling, men kun kort opsummere de væsentlige træk. Det der træder tydeligst frem og

dominerer den norske fortælling er, at den som bærende præmis har enhedstanken. Og den

enhed det handler om, er foreningen NTF. Den står som en enhed overfor samfundet.

Fortællingen anvender komediens fortællemåde og handler om jagten efter fælles harmoni. En

harmoni der består i det kollegiale sammenhold. Foreningen kan rumme det hele (både ”de

rene af hjertet” og ”de odontologiske købmænd”). Det sker dog ikke uden stadig kamp.

Fortællingen er uden forskydninger og sprækker. Modstanderne er på sin vis konteksten, men

ikke befolkningen som sådan. Hvad der har været afgørende for, at historien er blevet som

den er, har også rod i andre faktorer som landets geografi, men også den tidlige start på

skoletandpleje og pligttjenesten kan være medvirkende. Foreningen legitimerer sin fortælling i

78 Fra interview med Leif Arne Heløe.

67

fortiden ved hele tiden at trække foreningens helterolle frem. Fortællingen giver foreningen

legitimitet. Legitimiteten og foreningen er synonyme.

To tandlægeforeninger i Danmark, en i Norge – kan vi lære noget af det?

Jeg vil nu igen stille skarpt på den danske analyse79, der tilbyder en forklaring på

opretholdelsen af de to danske foreninger, og sammenholde den med fund fra den norske

fortælling. Mit sigte er at nå frem til en forståelse og dermed en mulig inspiration for fremtidig

organisering af tandlægerne i Danmark.

Man kan måske hævde, at vi i Danmark ikke kan lære noget af den norske fortælling. Men ved

at se på de tre fortællinger med den narrative optik træder en markant og tankevækkende

forskel frem.

Lad os et kort øjeblik se tilbage på det, de respektive foreninger skrev om sig selv:

”DTF er en faglig sundhedsorganisation. Man arbejder for at sikre medlemmerne et godt

arbejdsliv og for at fremme den orale sundhed i befolkningen med udgangspunkt i den

enkeltes behov.

”TNL er en faglig organisation primært for offentligt ansatte tandlæger. Foreningens formål er

dobbelt, nemlig: ”at arbejde for gode løn - og ansættelsesvilkår for offentligt ansatte

tandlæger (og) at arbejde for en stadig bedring af befolkningens tandsundhed.”

”NTF skal arbejde for medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser samt det

kollegiale samhold. Foreningen skal også arbeide til beste for odontologisk forskning og for oral

helse i Norge”.

De narrative analyser viste, af TNL som bærende præmis har tandsundheden, mens den

præmis, der driver DTF’ s fortælling frem er fagprofessionen. NTF’ s fortælling har som

grundpræmis foreningen. Her kan jeg ikke lade være med igen at citere den tidligere direktør

i NTF, Eivind Karlsen, for hans bemærkning: ”en egentlig forening er jo trods alt et sted, hvor

enhedstanken råder. ” Det der går som en rød tråd gennem hele den norske fortælling, og som

er dens omdrejningspunkt, er værdien i at have en samlet forening. NTF italesætter denne

79 side 57

68

enhedstanke, når den beskriver, at foreningens formål er at arbejde for det kollegiale

sammenhold.

En forening som et sted hvor enhedstanken råder. Ja, hvad er der i vejen for at lade

enhedstanken råde i Danmark?

Både TNL og DTF ønsker tandsundhed for befolkningen, men for TNL er tandsundheden blevet

den bærende præmis fortællingen i en så udpræget grad, at den er blevet foreningens

identitet, dens eksistensberettigelse. TNL frygter at miste troværdigheden og dermed

legitimiteten ved at fusionere med DTF.

Begge foreninger ønsker faglighed. DTF har i deres fortælling fagligheden som hoved præmis,

men så også gerne tandsundheden som del af foreningens bærende kraft. Det har de

imidlertid svært ved at få til at fungere, da TNL langt hen ad vejen har taget patent på

sundheden. DTF vil gerne have TNL med i en samlet forening, men så må TNL, sat på spidsen,

også dele folkesundheden med DTF.

Hvad taler for at lade enhedstanken råde med det resultat, at der igen bliver en samlet

forening? Det giver alle de fire danske tandlæger svar på i interviewene. Svarene er ret

sammenfaldene og byder på: En styrkelse af tandlægestanden. Øget gennemslagskraft overfor

politikere. Øgning af standens synlighed og troværdighed i befolkningen. Bedre muligheder for

udvikling både fagprofessionelt og organisatorisk. Alt sammen fordele, der kan bruges til at

møde nuværende og kommende udfordringer med.

Der er altså i begge de danske foreninger en forståelse for fordelene ved igen at få en samlet

forening. Analysen af de to foreningers fortællinger viste dog med tydelighed de

grundlæggende forskelle, der resulterer i opretholdelsen af to foreninger. Men analysen

afslørede også forskydninger og sprækker, der blev fortolket som tegn på behovet for en

anden fortælling. En samlet forening må nødvendigvis bygge på en anden, ny fortælling. En

fortælling, der kan legitimere en fremtid i en anden fortælling om fortiden.

Hvilke elementer skal en ny fortælling bygge på?

Jeg har her valgt det strategiske narrative perspektiv (Berry, D and Elmes, M: 1997) som

udgangspunkt. Dette perspektiv belyser de mekanismer, der er afgørende for fortællingers

fortsættelse, deres dynamik. Jeg finder det interessant at stille Berry and Elmes perspektiv op

mod Whites analytik, fordi de dybest set er modsatrettede. White bygger på strukturen i

fortællingen. I hans metahistory er det strukturen, der holder sammen på det hele. Berry and

Elmes har den opfattelse, at det der holder sammen på det hele, er skiftet i strukturen,

69

dynamikken. For at få rede på de mekanismer, der ligger bag fortællingers dynamik, opstiller

Berry and Elmes modsætningsforholdet mellem troværdighed (det, der giver mening - det

genkendelige) og de – familiarisering (det nye). Modsætningsforhold, der driver det hele

fremad. Det handler om at kunne skabe en balance mellem det kendte og det nye. En balance

der gør det muligt at kunne rumme forandringen.

Berry and Elmes skelner mellem den der fortæller og det fortalte. Deres budskab er (s: 444),

at for at fremme egen strategi må den der fortæller (lederen, strategen, foreningen) fokusere

mindre på promovere egen strategi og i stedet lægge fokus på legitimering af forskellige

organisatoriske fortællinger. For at kunne skabe polyfone strategiske narrativer (det fortalte)

må lederen påtage sig en mere processuel rolle, baseret på dialog og forståelse. Udfordring er

at tilbyde en historie, der bygger på en syntese af det bedste af fortiden (troværdigheden) og

lader et rum åbent til fremtidige begivenheder (de – familiarisering).

Og er det så muligt? Hvordan slippe fri af nutidens fortællinger om fortiden – de fortællinger,

der holder foreningerne fanget. Fanget pga. fokus på forskellige værdier, der ikke formår at

rumme og legitimere foreningerne i den polyfone, komplekse nutid og fremtid?

Mit bud er, at det første skridt til en ny fortælling vil være erkendelse af og forståelse for

forskellighederne. Erkendelse af, at TNL’ s fortælling bygger på en organisk opfattelse af

verden, der med sin synekdokiske form beskriver en indre essens, tandsundheden, der skal

foldes ud – det er sjælen i foreningen. Det findes ikke tilsvarende i DTF. DTF’ s fortælling

bygger på en kontekstuel verdensopfattelse. DTF’ s opfattelse af samfundet, konteksten, er

ændret. En ændring der er gået fra at opfatte omgivelserne som noget, foreningen havde

indflydelse på til magtesløsheden i at være overgivet til konteksten.

Ved at anlægge en tilgang, der tillempes den norske, med foreningen som den bærende

præmis, ser jeg muligheden for at skabe en syntese, der rummer begge foreningers

verdensopfattelse, men samlet i en ny form - en ny fortælling. En fortælling om en forening,

der kan rumme sundhedsparadigmet. Et samfund der har udviklet sig fra et stade, hvor

kampen først handlede om overhovedet at få adgang til behandling, til at handle om kampen

for lige adgang til behandling for dernæst at handle om lige adgang til sundhed

( og som i stigende grad er på vej til at handle om lige adgang til skønhed: et smukt hvidt smil

– adgangsbilletten til succesfuldt liv). En fortælling om en forening, der kan rumme skiftende

politiske vinde. Som nu nyliberalismen, med kravet om valgfrihed og individualisering.

70

Konklusion Jeg indledte denne opgave med at undre mig over, hvorfor tandplejetilbuddet og organisering

af tandlæger i Danmark adskiller sig fra det, der ses i vores nordiske nabolande. I min undren

stillede jeg fokus ind på det urationelle i den omstændighed, at Danmarks to

tandlægeforeninger, der begge er udsat for institutionelt pres, ikke fusionerede igen på trods

af, at mange gode argumenter talte for det. Det ledte frem til følgende problemformulering:

Hvorfor er der to tandlægeforeninger i Danmark 2007,når alle rationelle

argumenter taler for én?

Jeg har ved at anvende tre forskellige teoretiske perspektiver konstrueret et

iagttagelsesapparat. Med empiri fra de to danske foreninger og den norske som

iagttagelsespunkter har jeg gennemført analyserne, som hver for sig bidrager til at besvare

det formulerede problem.

En narrativ analyse: Hvordan fortæller de to foreninger TNL hhv. DTF i dag deres egen

historie?

En legitimitetsanalyse: Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive historier?

En analyse hvor det narrative komplementeres med legitimitetsperspektivet:

Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger?

Jeg spurgte endvidere

Hvordan kan en forståelse af denne forklaring pege på nye veje til at løse de aktuelle

udfordringer, de to foreninger står overfor? og Hvilke elementer skal en ny fortælling

bygge på?

For at besvare disse spørgsmål søgte jeg inspiration i fortællingen om den norske

tandlægeforening, som jeg, om end i mindre detaljeringsgrad, udsatte for det samme

analyseapparat, som var anvendt på de danske fortællinger. Det strategisk narrative

perspektiv kom til sidst i spil med den hensigt at skabe antydninger af nye veje for den

fremtidige organisering af danske tandlæger.

Analysernes bidrag

Det narrative perspektiv har, som opgavens hovedperspektiv, givet god iagttagelseskraft til

genstandsfeltet, Danmarks to tandlægeforeninger. Ved at kombinere det traditionelle narrative

perspektiv med Whites perspektiv, hans metahistory, har det været muligt at analysere

fortællingernes struktur, og hermed afdække hvilke grundlæggende antagelser og værdier, der

ligger bag fortællingerne. Whites metahistory er imidlertid blind for, hvor historien,

71

fortællingen, ikke virker. Foreningerne frembringes gennem fortællingerne, men fortællinger

har ikke en ontologi i sig selv. Fortællinger fortælles for at skabe mening, legitimitet, der skal

knyttes an til. Sker det ikke, har fortællinger ingen virkning, ingen gennemslagskraft.

Når der i foreningernes fortællinger findes forskydninger i forhold de grundlæggende værdier

og antagelser, der er fortællingernes basis, går der skår i deres troværdighed, deres

legitimitet. Når foreningernes fortællinger viser sprækker, åbninger, blotter de sig med ønsket

om en anden fortælling. Sprækkerne er tegn på at fortællingen ikke virker mere - at der er

brug for en ny fortælling.

Legitimitetsperspektivet kommer her på banen for at hjælpe videre på vej til besvarelse af

problemfeltet. Jeg valgte at bruge Suchmans teori om legitimitet, da den, tilpasset det

narrative perspektiv, tilbyder fortællingerne en strukturel ontologi. Suchman tilfører det

handlingsorienterede, det strategiske aspekt. Legitimitetsperspektivet, dets optik,

komplementerer det narrative ved at tilbyde en strukturel ontologi. Her ses organisationen,

foreningerne, som en politisk konstruktion. Der skal matches og faciliteres for at opnå, bevare

og reparere troværdighed, anerkendelse og accept. Legitimitetsperspektivet har suppleret og

tydeliggjort forskellen mellem foreningerne.

Det strategiske narrative perspektiv afrundede analyserne ved at berøre det, de andre

analyser ikke formåede, nemlig at få mulige ingredienser til fremtidens narrationer.

Perspektivet er ikke anvendt til en egentlig analyse, men som inspiration til at finde elementer,

en ny fortælling kan bygge på.

Besvarelse af problemformuleringen

For at kunne besvare opgavens problemformulering, stillede jeg tre ledende underspørgsmål.

Resultaterne er beskrevet i delanalysernes konklusioner. Jeg vil nu samle disse resultater for

at nå frem til en besvarelse af opgavens problem, formuleret i spørgsmålet:

Hvorfor er der to tandlægeforeninger i Danmark 2007,

når alle rationelle argumenter taler for én?

Konklusionen er at der findes to tandlægeforeningers i dagens Danmark, fordi der findes to

fortællinger. Fortællinger, der ikke inviterer til forening i en fælles historie, da deres struktur i

form af udgangspunkt, fortællemåde, argumentation, ideologi og virkemidler ikke stemmer

overens. Disse uoverensstemmelser er udtryk for en grundlæggende forskellighed i

foreningernes værdigrundlag og verdenssyn.

72

Udgangspunktet i TNL’ s fortælling er kampen for tandsundhed. DTF’ s fortælling tager

udgangspunkt i kampen for en selvstændig stand, en tandlægeprofession. Foreningernes

forskellige værdier har rod i deres grundlæggende forskellige opfattelser af verden. TNL’ s

fortælling bygger på en opfattelse af verden, hvor det enkelte individ ses som en del af

helheden. En organisk opfattelse, hvor det der giver mening er at se begivenheder som en del

af en sammenhængende proces. Hvor der er fokus på principper og ideer, som via fortællingen

formidles til den enkelte, der opfattes som en integreret del af helheden. Med fortællingens

synekdokiske form beskrives den indre essens, sjælen i foreningen, der i form af tandsundhed

skal udbredes til alle i samfundet. DTF’ s fortælling bygger på en opfattelse af verden som et

sted, hvor begivenhederne kan forklares ved at blive sat ind i den sammenhæng, de er

foregået i. En kontekstuel opfattelse, hvor meningen findes i relationen til omgivelserne. En

relation der i princippet kan gå begge veje. Omgivelserne kan påvirkes, eller omvendt. Når

DTF’ s fortælling som hovedform benytter sig af ironien, udtrykkes en dialektik, der signalerer

stagnation som udtryk for en delvis overgivelse til konteksten.

De forskellige værdigrundlag og verdenssyn bruges til at give, opretholde og reparere

foreningernes legitimitet. Herved bibeholdes en spænding, der resulterer i to adskilte

foreninger. Man kan sige at foreningerne legitimerer hinandens eksistens. I det ærinde er

hovedvægten i TNL’ s strategier lagt på anvendelsen af den moralske legitimitet, som bæres af

tandsundheden. Den anvendes strategisk til at markere modsætningsforholdet til DTF. DTF

legitimerer sig i forhold til TNL ved at benytte en mere pragmatisk tilgang, båret af

dialektikken. De markerer forskellen til TNL ved at italesætte sig som en forening med et

fagligt baseret og differentieret tilbud.

Den narrative analyse afslørede at begge foreninger havde sprækker og forskydninger i deres

fortællinger. Legitimitetsanalysen tydeliggjorde at begge foreninger bruger kræfter på at

vedligeholde og ikke mindst reparere deres legitimitet. Disse tegn indikerer behov for en

forandring, en ny fortælling. Men hvilke elementer kan en ny fortælling bygge på? Ved at

kombinere viden fra mine analyser af de danske fortællinger med inspirationen hentet fra

Norge og bringe det ind i en strategisk narrativ kontekst, ser jeg konturerne af en ny

fortælling.

En ny fortælling der bygger på en ny præmis. En ny drivende kraft. Jeg ser enhedstanken i

form af foreningen, det kollegiale sammenhold, som afgørende. Med den optik ser jeg

konturerne af en mulig fremtidig fortælling, der tilbyder en historie bygget på en syntese af

det bedste af fortiden (kampen for tandsundhed og fagprofession) men med et rum åbent til

fremtidige begivenheder. En fortælling om en forening, der ved at rumme både

73

sundhedsparadigmet og nyliberalismen i sig, kan blive i stand til at skabe et fremtidigt rum for

udvikling af nye faglige og organisatoriske former.

Perspektivering

Afslutningsvis vil jeg trække tre punkter frem, der relaterer sig til opgavens konklusioner. Det

første kaster et kritisk blik på de perspektiver, der anvendes i opgaven. Det andet berører

opgavens problemstilling set med et helt andet perspektiv, mens det tredje og sidste

kommenterer opgavens relevans i en bredere sammenhæng.

Perspektivernes anvendelighed til belysning af problemfeltet.

Det narrative perspektiv har demonstreret sin iagttagelseskraft, men perspektivet har også

blinde pletter. En blind plet er, at fortællingen skaber mere glemsel end hukommelse og gør

begrænsede begivenheder til absolut dominerende. Da det er mig der har konstrueret de to

foreningers fortællinger ved at sætte udvalgte fragmenter sammen på en bestemt måde, har

jeg skabt en historie, der har givet mening i en bestemt sammenhæng. Men alt det, der ikke

er med i fortællingerne, er jo også en del af historien. Som jeg skrev i opgavens metodeafsnit,

ville andre fragmenter, der var udvalgt af en anden opgaveskriver, give andre analyser og en

anden sammenhæng. En anden blind plet og måske den væsentligste kritik mod at anvende

det narrative perspektiv strategisk er spørgsmålene: Styres vi af historier, eller kan historier

overhovedet styres? Det mener jeg imidlertid at have kompenseret for ved at have inddraget

Barry and Elmes tilgang til strategisk narration.

En fortælling skaber legitimitet. Legitimering er tildeling af magt, og magten har mange

former. Den kan være direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og institutionel. Ved at

spørge til hvilke magtformer der er på spil i de to foreninger, kunne der fremkomme andre syn

på de to tandlægeforeningers eksistens. Ved at udføre en egentlig magtanalyse kunne der

skabes andre rum for handlingsanvisninger til at løse det pres, de to foreninger aktuelt

befinder sig i.

Argumenter for to foreninger

Jeg stillede med problemformuleringen spørgsmålet om, hvorfor der var to tandlægeforeninger

i Danmark – når alle rationelle argumenter pegede mod, at der kun skulle var en. Set med et

andet perspektiv er det måske netop ikke rationelt at ønske en samlet forening. Set med

principal – agent perspektivets optik (Bakka, J. F. og Fivelsdal: 2004) kunne man spørge til,

hvem der er principaler og agenter i forhold til de to tandlægeforeninger? Besvarelse af dette

spørgsmål kaster et andet lys på opgavens problemstilling. Nedenstående vil jeg antydningsvis

berøre denne tilgang til problemet.

74

Lad os først se på tandplejearenaens aktører. Det er befolkningen, tandsundhedspersonalet og

myndighederne. Når den enkelte forbruger har besluttet sig for at gå til tandlæge, skifter

aktørrollen fra forbruger til patient. Tandlægen optræder som agent for sin patient. Men den

rolle er ændret gennem årene. Tandbehandling forankret i sygdom er på retur.

Videnssamfundet og den stigende tandsundhed har ændret billedet. Patienten er også blevet

forbruger, der fremsætter ønsker og forrykker symmetrien mellem patient og behandler. Der

forventes en dialog om behandling, kvalitet og pris (Holst, D.: 2000). Det giver konkurrence.

Og denne konkurrence kan kun komme i spil, hvis det offentlige system udvikler priser på de

enkelte ydelser efter princippet: pengene følger patienterne, forbrugerne. Og det er det

offentlige godt i gang med.

Som omtalt i opgavens indledning, er der kommet lovændringer indenfor den offentlige

tandpleje, der giver større fleksibilitet og valgfrihed for brugerne. Eksklusivbestemmelsernes

ophør fra januar 2007 bebuder tillige mulighed for at andre end DTF medlemmer kan behandle

voksne med tilskud fra sygesikringen. Der er altså åbnet muligheder for at forbrugeren kan

tage de offentlige penge med til den sektor, den tandlæge, der opfylder netop de krav

forbrugeren har. Den konkurrence, der hermed er opstået om patienterne, kan give begge

foreninger fordele. TNL kan, ved hjælp af konkurrencen og ved at bruge den offentlige model

på andre måder end tidligere, udvide sine jagtmarker og derved opnå løsninger på de aktuelle

problemer foreningen står overfor. DTF får principielt samme muligheder. Konkurrence mellem

sektorerne drevet frem af de to foreningers motivation for at fremme egne medlemmers

interesser, er måske netop argumentet for at bevare de to foreninger.

Opgavens relevans

Den indsigt jeg har fået i opgavens genstandsfelt ved at benytte mig af det konstruerede

analyseapparat, har givet mig et anderledes og nuanceret syn på de to tandlægeforeninger.

En indsigt det ikke ville have været mulig at få med andre perspektiver. Denne indsigt ser jeg

som relevant og anvendelig i et bredere perspektiv, for den har vist, at det er en organisations

fortællinger, der legitimerer organisationen i nutiden. Fortiden bruges til at legitimere nutidens

fortællinger, men nutiden ændrer sig, og derfor ændres fortællingerne også. Hvis

fortællingerne begynder at miste deres kraft, at vise sprækker og forskydninger, er det tegn

på at organisationen har problemer med legitimiteten. Der opstår behov for en ny fortælling.

Men for at kunne skabe en ny fortælling, er det i ledelsessammenhæng vigtigt at vide hvilke

grundlæggende værdier og verdenssyn, der ligger bag den oprindelige fortælling. Bringes

denne troværdighed ikke med ind i en ny fortælling, er der ikke skabt et rum for det nye og

ukendte. For udviklingen.

75

Litteratur- og referenceliste

Dansk Tandlægeforenings hjemmeside, www. dtfnet.dk

Hjemmesiden, Genvej til det offentlige: www. myndigheder. Danmark. dk

Tandlægernes Nye Landsforenings hjemmeside: www. tnl.dk

Norsk Tandlægeforenings hjemmeside: www. tannlegeforeningen. no

Lov om Tandpleje, nr. 546 af 24/06/2005 med ændring bekendtgørelse. Nr. 285 af 04/2006

Bakka, J. F. og Fivelsdal. E (2004): Organisationsteori, Struktur, Kultur, Processer. 4. udgave,

Handelshøjskolens Forlag.

Barry D, Elmes (1997). Strategy retold: Toward a narrative view of Strategic discourse.

Academy of Management Review, Vol. 22. No. 2: 429 – 452.

Czarniawska, B. (2004): Narratives in Social Science Research. 2004. SAGE Publikations

Fog, K., Budtz, C. og Yakaboylu, B.: Storytelling – branding i praksis: 16 – 45. Forlaget

Samfundslitteratur.

Hatch, M. J. (1997): Organisationsteori. Moderne, symbolske og postmoderne perspektiver.

Abstrakt Forlag.

Hauge, Hans (1995) Den litterære vending. Dekonstruktiv videnskabsteori. Forlaget Modtryk.

Holst, D. Aktører i 2000 års tandplejen – et nordisk perspektiv. Fra Odontologi 2000, Forlaget

Munksgård.

Heløe, L. A. (2005): ”Norsk tannhelsepolitik før og nå. Hva vi mente og hva vi mener”. Referat

fra foredrag på landsmødet i Norsk Tandlægeforening, fredag den 14. 10. 2005.

Heløe, L. A. (2005): ”Norsk odontologi i et 50 – års perspektiv” Referat fra foredrag ved 50 –

års jubilæet i tannhelsetjenesten i Nord – Trøndelag, torsdag den 1. 9. 2005.

76

Interview med TNL’ s formand, souschef i Herlev Kommunale Tandpleje, Anne Kaae – Nielsen,

2006. Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos opgaveskriver.

Interview med DTF – medlem, tandlæge, klinik ejer Hanne Bak – Jensen, Hørsholm, 2006.

Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos opgaveskriver.

Interview med TNL – medlem, tandlæge, filialleder i Hillerød Kommunale Tandpleje, Marie

Hviid, 2006. Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos opgaveskriver.

Interview med DTF’ s formand, tandlæge, klinikejer Susanne Andersen, Hillerød, 2006.

Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos opgaveskriver.

Interview med tidligere socialminister, og vicepræsident i NTF, tidligere professor i

samfundsodontologi Leif Arne Heløe, Oslo, Norge, 2006.

Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos opgaveskriver.

Interview med professor i samfundsodontologi, Samfundsodontologisk Institut, Oslo

Universitet, Dorthe Holst, Norge, 2006. Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet

findes hos opgaveskriver.

Interview med tidligere formand i Norsk Tandlægeforening (NTF), klinik ejer Carl Christian

Blich, Oslo, Norge, 2006. Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos

opgaveskriver.

Interview med tidligere generalsekretær i Norsk Tandlægeforening (NTF), tandlæge Eivind

Karlsen, Oslo, Norge, 2006. Skriftligt referat og båndet optagelse af interviewet findes hos

opgaveskriver.

Mordhorst, M. (2005): Fra bondefrigørelse til fødevareindustri. Fortællinger som analytisk

greb.

Pedersen, A.R. (2005): ”Fortællinger som analysestrategi – en polyfonisk tilgang” i

Socialkonstruktivistiske Analysestrategier, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag,

Introducerende tekst.

Suchman MC (1995). Managing legitimacy: Strategic and institutional approaches.

Academy of Management Review, Vol. 20. No. 3: 571 – 610.

77

Tandlægernes Nye Tidsskrift (TNT), nr. 9: september 2006.

Tandlægernes Nye Tidsskrift (TNT), nr. 11: september 2006.

Tandlægebladet nr. 11, september 2006. Årgang 110.

Tandlægebladet nr. 16, november 1998, årgang 102. Artiklen ”En krønike- om Dansk

Tandlægeforening”

White, Hayden (1973): Metahistory, The Historical Imagination in Nineteenth-Century Europe.

The John Hopkins University Press Baltimore and London