Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk...

• Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 – dec. 2002

• De Medicinstuderendes Faglige Forlag

Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161 - 8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: [email protected]: http://www.studmed.au.dk/mr

mailto:[email protected]

Forord Nærværende kompendium af emneinddelte eksamensopgaver i anatomi er blevet til i samarbejde mellem MR-Forlag og Anders Boisen Jensen, der er studenterunderviser i anatomi. Opgaverne er et uddrag af eksisterende emneinddelt sæt, der er blevet tilpasset og redigeret, så de afspejler nuværende undervisnings- og eksamensniveau. MR-Forlag, november 2003

Emneinddelte eksamensopgaver i anatomi – side 1

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .............................................................................................................2 Hoved ..................................................................................................................................3

Hjernen.............................................................................................................................3 Øre ...................................................................................................................................3 Øje....................................................................................................................................4 Skalp, regio infratemporalis & fossa pterygopalatina .......................................................5 Kæben og mundspytkirtler ...............................................................................................6 Mund ................................................................................................................................7 Næse................................................................................................................................8 Svælget ............................................................................................................................8 Struben.............................................................................................................................9 Gl. Thyroidea....................................................................................................................9 Kar & nerver ...................................................................................................................10

Hals ...................................................................................................................................11 Thorax................................................................................................................................12

Brystkasse med muskulatur ...........................................................................................12 Mammae & Thymus .......................................................................................................13 Trachea & Pulmones......................................................................................................13 Cor .................................................................................................................................14 Oesophagus...................................................................................................................15 Kar og nerver .................................................................................................................15

Abdomen ...........................................................................................................................16 Mave-tarmkanal .............................................................................................................16 Hepar-Galdeveje-Pancreas............................................................................................17 Splen & Renes ...............................................................................................................18 Peritoneum.....................................................................................................................19 Bugvæg..........................................................................................................................20 Kar & nerver på bagerste bugvæg .................................................................................21 Vesica Urinaria-Rectum-Analkanal ................................................................................21 Regio Perineum .............................................................................................................22

Kønsorganer ......................................................................................................................22 Ryg & nakke ......................................................................................................................23 Overekstremitet .................................................................................................................24

Skulder ...........................................................................................................................24 Overarm .........................................................................................................................25 Albue..............................................................................................................................25 Underarm .......................................................................................................................26 Hånd...............................................................................................................................27 Kar & Nerver ..................................................................................................................28

Underekstremitet ...............................................................................................................31 Hofte & bækken .............................................................................................................31 Lår ..................................................................................................................................32 Knæ................................................................................................................................33 Underben .......................................................................................................................34 Fod.................................................................................................................................34 Kar & Nerver ..................................................................................................................35

Embryologi.........................................................................................................................38


Hoved

Hjernen

1.a) Karakteriser en venøs hjernesinus. 1.b) Angiv hovedafløbsvejen for hjernens venøse sinus, og angiv

herudover 3 andre forbindelser mellem de venøse sinus og ekstrakranielle vener.

2.a) Benævn de venøse til- og fraløb for sinus cavernosus. 2.b) Angiv de venøse kommunikationer mellem sinus cavernosus og

extrakranielle vener. 2.c) Benævn de nerver, der har relation til sinus cavernosus. 3.a) Hvad hedder de duplikaturer fra dura mater, som adskiller 1.de to hemisfærer i cerebrum? 2.cerebrum fra cerebellum? 3.de to hemisfærer i cerebellum? 3.b) Hvad hedder de venøse sinus, som ligger i de tilhæftede rande af de

enkelte dura-duplikaturer? 4.a) Beskriv hypofysens relationer til dura mater 4.b) Hvilke nerver og vaskulære strukturer har hypofysen relation til? 5.a) Hvilke knogler og knogledele indgår i fossa cranii posterior? Hvilke hjernenerver forlader kraniet gennem parrede åbninger i fossa

cranii posterior? Angiv hvilke regioner på halsen nerverne træder ud i.

Øre 6. Tegningen viser højre trommehinde set fra

lateralsiden således som den fremtræder ved otoskopi.

a) Benævn de fra 1-7 markerede strukturer. b) Beskriv den ydre øregang med hensyn til

længde, opbygning, retning, relation til kæbeleddet samt innervation.

c) Angiv trommehindens orientering hos voksne og hos børn.


7. Hvilke nervegrene afgiver n. facialis i canalis facialis? Angiv a) navnet på de enkelte grene.

b) hvor i kanalen de afgives. c) hvilke fibertyper, de enkelte nervegrene fører. d) de strukturer, de enkelte grene innerverer.

8. Nævn for hhv. trommehulens gulv, forvæg, medialvæg og lateralvæg

en vigtig struktur (kar/nerve) med tæt relation til væggen.

9. Angiv de nerver, der forløber inde i cavitas tympani samt hver enkelt nerves funktionelle trådkomponenter og innervation.

Øje 10.a) Angiv virkningen af en isoleret kontraktion af m. obliquus inferior bulbi. 10.b) Angiv, hvorledes øjet vil stå drejet ved en komplet beskadigelse af n.

oculomotorius. 10.c) Angiv de øvrige øjensymptomer, man vil se ved en sådan

nervebeskadigelse.

11.a) Nævn musklen, der drejer bulbus oculi udad og opad og angiv musklens innervation.

11.b) Angiv de muskler der delvist kan kompensere for en lammelse af m. rectus lateralis.

11.c) Benævn de muskler der kan være påvirket ved ptose og angiv musklernes innervation.

12.a) Redegør for opbygningen af øjenlågets fibrøse skelet. 12.b) Benævn de muskler, som kan bevæge øjenlågene og angiv desuden

deres innervation.

13.a) Karakteriser annulus tendineus communis i orbita. 13.b) Benævn de strukturer, der forløber inden for annulus tendineus

communis samt den åbning/kanal i orbitavæggen, som hver af disse strukturer benytter til passage mellem orbita og kraniekaviteten.

14. Angiv for hver enkelt af nerverne til øjeæblets muskler

a) lokalisation af det apparente udspring. b) hvor nerven perforerer dura mater. c) nervens beliggenhed i sinus cavernosus.


15.a) Navngiv i rækkefølge de nerver, der leder afferente impulser (f.eks. ved berøring) fra cornea (hornhinden) ind til hjernestammen.

15.b) Angiv navn og innervation for de muskler, der fremkalder øjenlågets åbne- og lukkebevægelser.

16.a) Angiv fra det apparante udspring på hjernestammen de nerver, som

fører parasympatiske tråde til strukturer i orbita. Hvor danner trådene synapse?

16.b) Angiv kort forløbet af de sympatiske tråde til orbita, og angiv, hvilke strukturer der er sympatisk innerveret i orbita.

17. Beskriv kort opbygningen af ganglion ciliare. Angiv desuden de nerver,

som gangliets forskellige fibertyper løber i, og hvor nerverne har trofisk centrum.

18.a) Beskriv kort forløbet af a.ophthalmica, herunder hvilken arterie den

afgår fra samt relationerne til n. opticus. 18.b) Benævn de grene fra arterien som forsyner skalpen. 18.c) Benævn de grene fra arterien som forsyner strukturer i bulbus oculi. 19.a) Beskriv gl. lacrimalis (størrelse, beliggenhed, opdeling, udmunding). 19.b) Benævn de strukturer, som tårevæsken passerer fra tårekirtel til

næsehule, herunder hvor i næsehulen tårevæsken føres ind.

Skalp, regio infratemporalis & fossa pterygopalatina 20.a) Angiv de forskellige lag i regio epicranii samt de enkelte lags nedbinding

til underlaget. 20.b) Angiv regionens innervation og arterielle blodforsyning. 20.c) Angiv tre typer af blodudtrædninger, der kan forekomme i bløddelene

på kalvariets udside, og angiv deres mulige udbredning. 21. Beskriv skalpens lymfedrænage. 22.a) Benævn de knogledele, som danner henholdsvis forvæg, medialvæg

og bagvæg i fossa pterygopalatina. 22.b) N. maxillaris afgiver i fossa pterygopalatina sensoriske tråde, som

passerer igennem ganglion pterygopalatinum. Angiv de områder, som innerveres af disse sensoriske tråde.


23.a) Med hvilke regioner kommunikerer regio infratemporalis langs hhv. a. maxillaris og n. lingualis?

23.b) Angiv de vigtigste strukturer i regio infratemporalis. 23.c) Hvordan afgrænses regionen medialt, lateralt og opadtil?

Kæben og mundspytkirtler 24.a) Karakterisér art. temporomandibularis og benævn de artikulerende le-

dflader. 24.b) Hvilke strukturer sikrer stabiliteten i kæbeleddet? 24.c) Gør kort rede for bevægelserne i art. temporomandibularis. 25.a) Angiv virkningen af hver af tyggemusklerne på kæbeleddets bevægel-

ser. 25.b) Benævn de muskler der medvirker til vinkelbevægelsen ved åbningen

af munden.

26.a) Angiv for m. pterygoideus lat. udspring, insertion, virkning og innerva-tion.

26.b) Benævn de nerver, der har relation til musklen. 27.a) Angiv de strukturer, der afgrænser den posteromediale og den

anteromediale flade af glandula parotidea. Angiv tillige de strukturer, der forløber/ligger i kirtlen.

27.b) Angiv de nerver, i hvilke de sekretoriske tråde til kirtlen forløber nævnt fra hjernestammen og til kirtlen.

28.a) Benævn de autonome ganglier, hvorfra glandula parotidea mod-

tager parasympatiske og sympatiske nerver. 28.b) Beskriv forløb, relationer og udmunding af ductus parotideus. 28.c) Benævn den kranienerve, som ved sit apparente udspring fører

parasympatiske tråde til glandula parotidea, og angiv navn og beliggenhed af det ganglion, hvori disse tråde afbrydes.

29. Angiv for den overfladiske del af gl. submandibularis de strukturer,

som har relation til henholdsvis kirtlens laterale og mediale flade. 30.a) Beskriv forløbet af ductus submandibularis med angivelse af de

strukturer, som den har relation til samt lokalisationen af udmundin-gen.

30.b) Angiv den hjernenerve, som fra sit apparente udspring fører de sekretoriske nervetråde til glandula submandibularis.


31.a) Angiv gl. sublingualis’ nedre, øvre, laterale og mediale relationer. 31.b) Benævn den kranienerve, som fra sit apparente udspring indeholder

kirtlens parasympatiske tråde, og benævn trådenes trofiske centre (nervecellelegemernes beliggenhed).

32.a) Angiv beliggenheden af den submandibulære lymfeknudegruppe

(lymphonodi submandibulares). 32.b) Anfør de områder/strukturer, som de submandibulære lymfeknuder

drænerer. 32.c) Angiv, hvortil de efferente lymfekar går fra de submandibulære

lymfeknuder.

Mund 33.a) Hvilke afsnit kan man dele cavum oris i, og hvorledes afgrænses disse

afsnit? 33.b) Hvor er der kommunikation mellem afsnittene i cavum oris ved lukket

mund? 34.a) Beskriv kort vestibulum oris. 34.b) Navngiv og angiv beliggenheden af indmundingen af en stor spytkirtel i

vestibulum oris. Angiv, hvorfor en facialisparese vil påvirke kindens funktion, og angiv symptomerne herpå.

35.a) Beskriv kort opbygningen af den bløde gane. 35.b) Benævn de ganemuskler, som under synkning medvirker til at lukke

isthmus pharyngonasalis, og anfør musklernes innervation. 36.a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. genioglossus. 37.b) Gør rede for musklens funktion 37.c) Angiv, hvorledes man vil kunne konstatere en énsidig afbrydelse af

nerveforsyningen til musklen. 38. Beskriv den sensoriske innervation af tungen. 39. Beskriv tungens lymfedrænage.


Næse 40.a) Benævn de knogler der indgår i næsehulens lateralvæg. 40.b) Angiv lateralvæggens arterielle blodforsyning.

41.a) Beskriv opbygningen af septum nasi. 41.b) Angiv de nerver, der innerverer næsehulen samt den ydre næse. 42.a) Angiv beliggenhed, form og omtrentlig volumen af sinus maxillaris. 42.b) Angiv indmundingen af sinus maxillaris i næsehulen, herunder

indmundingens beliggenhed i forhold til gulvet i sinus maxillaris. 42.c) Angiv relationerne mellem sinus maxillaris og nerverne til

overmundens tænder.

43. Angiv for sinus paranasales navn, beliggenhed og udmundingssted.

Svælget 44.a) Angiv beliggenhed og afgrænsning af recessus piriformis. 44.b) Angiv den sensoriske innervation af recessus piriformis. 45.a) Benævn synkningsprocessens tre faser. 45.b) Benævn de muskler, som lukker isthmus pharyngonasalis under

synkningen. Angiv desuden musklernes innervation. 46. Beskriv kort tuba auditiva med hensyn til længde, inddeling, åbninger,

relationer til ganemusklerne samt funktion. 47.a) Beskriv form og beliggenhed af tonsilla palatina. 47.b) Angiv tonsilla palatinas laterale relationer, herunder de arterier som

kan beskadiges ved operative indgreb på tonsillerne. 48.a) Angiv tonsilla palatinas lymfedrænage. 48.b) Angiv hvad man forstår ved "den lymfatiske svælgring".


Struben 49.a) Nedenstående skitse visser stemmeridsens form under dyb

inspiration. Navngiv den muskel, som kan fremkalde denne form, og indtegn musklens trækretning på skitsen. Navngiv desuden de nummererede strukturer.

49.b) Ved fonation ændrer stemmeridsen form. Hvilken/e

larynxmuskel/er kan - adducere stemmelæberne - forkorte stemmelæberne - spænde stemmelæberne

50.a) Benævn de membranøse strukturer, hvis frie kanter

danner lig. vocale og lig. vestibulare. 50.b) Angiv de dele af larynxskelettet, som plicae vocales og plicae

vestibulares spænder sig imellem. 50.c) Angiv virkningen af m. vocalis. 51. Benævn og afgræns de tre afsnit hvori cavitas laryngis inddeles, og

angiv desuden den sensoriske innervation af slimhinden i de enkelte afsnit.

52.a) Benævn de arterier som nn. laryngei recurrentes dxt. et sin. har

relation til. 53.b) Angiv de strukturer som innerveres af disse nerver. 53.c) Angiv det anatomiske grundlag for at énsidig recurrensparese

(afbrydelse af n. recurrens) fører til hæshed.

Gl. Thyroidea 54.a) Angiv gl. thyroideas beliggenhed i forhold til larynx og trachea. 54.b) Angiv gl. thyroideas posteriore relationer. 54.c) Angiv kort kirtlens fiksation.


Kar & nerver

55. Beskriv forløb og relationer for den intrakranielle del af a. carotis interna.

56.a) Beskriv forløbet af a. maxillaris, og benævn herunder de regioner som

arterien gennemløber. 56.b) Benævn de arterier som afgives fra a. maxillaris’ sidste del. 57.a) Beskriv udspring og forløb af a. meningea media. 57.b) Angiv på calvariets udvendige sideflade et punkt, som ligger ud for a.

meningea media's forreste gren. 57.c) Angiv hvor en blødning forårsaget af en intrakraniel overrivning af

arterien vil lokaliseres.

58.a) Angiv, hvor a. thyroidea inferior afgår fra. 58.b) Redegør kort for arteriens forløb og relationer til nerver og andre kar

på halsen.

59. Beskriv kort a. vertebralis' forløb, herunder hvilket kar arterien afgår fra, og hvor den ender (arteriens grene ønskes ikke medtaget).

60.a) Indtegn forløbet af de cutane nerver fra plexus cervicalis p[ figuren og

navngiv disse. 60.b.) Hvilke spinalnerver afgiver tråde til de enkelte indtegnede nerver? 61. Angiv for n. glossopharyngeus: a) Motorisk innervation. b) Parasympatisk innervation. c) Sensorisk innervation. d) Nævn de fysiologiske stimuli fra

henholdsvis sinus caroticus og glomus caroticum, som udløser afferente impulser i nerven.

e) Beskriv det ekstrakranielle forløb af n. glossopharyngeus.

62.a) Redegør for apparent udspring og dannelse af n. accessorius. 62.b) Beskriv det ekstrakranielle forløb af ramus externus n. accessorii (“den

egentlige n. accessorius”) og angiv de strukturer, som nerven inner-verer.


63. Angiv n. hypoglossus' relationer til muskler og kar i forløbet fra canalis hypoglossi til tungens indre muskulatur.

64.a) Angiv forløbet af n. laryngeus sup. og dennes grene. 64.b) Angiv de strukturer, der innerveres af disse grene.

65.a) Angiv de nerver, som innerverer tænderne i over- og underkæbe. 65.b) Benævn de huller/kanaler, som nerverne benytter til passage ind i

kæberne, og hvor man kan anlægge ledningsanæstesi (lokalbedø-velse) af tænderne.

66.a) Hvilke to autonome nerver danner n. canalis pterygoidei? 66.b) Hvilke typer nervetråde er der tale om? 66.c) Hvor danner neuronerne synapse?

67.a) Beskriv beliggenheden af de cervicale sympatiske ganglier. 67.b) Hvilke trådkomponenter forløber mellem truncus sympaticus og spinal-

nerverne på halsen? 67.c) Angiv de sympatiske nerver fra truncus sympaticus' halsdel, der: 1) Forsyner strukturer i hovedet og 2) Forsyner strukturer i thorax.

Hals 68.a) Angiv afgrænsningen af regio cervicalis lateralis. 68.b) Benævn den hjernenerve og de kutane nerver, som findes i regionen,

og angiv deres beliggenhed i regionen. 69.a) Navngiv og angiv udbredning og form af halsens midterste fascieblad. 69.b) Angiv fasciebladets relation til halsens karskede og angiv den virkning,

det har på karskedens indhold. 70.a) Angiv udspring og insertion for m. sternocleidomastoideus. 70.b) Angiv musklens innervation. 70.c) Beskriv virkning ved én- og dobbeltsidig kontraktion. 70.d) Beskriv musklens relation til fascia cervicalis. 71.a) Hvilke muskler afgrænser trigonum caroticum, og hvorledes innerveres

disse muskler? 71.b) Efter en operation på et af de større kar i denne region kan det ske, at

patienten bliver hæs. Hvorledes kan dette forklares ud fra regio-nens anatomi?

71.c) Hvilken region ligger lige cranialt for trigonum caroticum?


72.a) Angiv udspring og insertion af mm. scalenus ant. og medius. 72.b) Hvilken nerve følger m. scalenus ant., og hvorledes er denne nerves

relation til v. subclavia? 72.c) Nævn en nerve fra plexus brachialis, som perforerer m. scalenus

medius. 73. Angiv skalenerportens afgrænsninger. a) Benævn skalenerportens indhold.

b) Benævn den nerve og den vene, som passerer lige anteriort for skalenerporten.

74. Benævn 6 af de muskler, der udspringer fra eller insererer på os

hyoideum. Anfør den muskelgruppe, som hver enkel muskel tilhører, og angiv desuden musklernes innervation.

75.a) Angiv v. jugularis interna's forløb projiceret på legemsoverfladen. 75.b) Benævn de strukturer, som ligger superficielt for venens kaudale

(nederste) afsnit. 76.a) Angiv de strukturer, som dækker n. phrenicus i dens forløb på

forfladen af m. scalenus anterior. 76.b) Angiv nervens relationer til de store kar i mediastinum superius.

77.a) Hvilke tilløb modtager de terminale lymfestammer? 77.b) Angiv de enkelte tilløbs dræneringsområder. 77.c) Hvor indmunder de terminale lymfestammer?

Thorax

Brystkasse med muskulatur 78. Nærværende teg-

ning viser forløbet af en typisk spinal-nerve, f.eks. Th IV. Benævn de numme-rerede strukturer og angiv, hvilke funktio-nelle typer af nerve-fibre de nummere-rede strukturer inde-holder.


79.a) Angiv den typiske beliggenhed af nerver og kar i interkostalrummene. 79.b) Angiv den arterielle blodforsyning af et typisk interkostalrum (fx. 4. eller

5. interkostalrum). 80.a) Benævn de afsnit, hvori man inddeler et typisk costa. 80.b) Angiv hvortil costae er fæstnet ventralt. 80.c) Benævn og klassificer ledforbindelserne mellem costae og columna. 81.a) Definer mediastinum og angiv dets opdeling. 81.b) Benævn indholdet i mediastinum posterius.

82. Angiv det anatomiske grundlag for, at thoraxhulen under inspiration

øger sine mål både vertikalt, transversalt og sagittalt.

Mammae & Thymus 83.a) Brystkræft hos kvinder kan vokse direkte ind i de underliggende

muskler. Benævn de muskler, hvis fascier danner underlag for mammas bundfascie.

83.b) Brystkræft spreder sig hyppigt via de regionale lymfeknuder. Beskriv mammas lymfedrænage samt angiv beliggenheden af den lymfeknudegruppe, som modtager hovedparten af mammas lymfe.

84.a) Angiv thymus' form og beliggenhed, herunder de forreste og bageste

relationer. 84.b) Angiv thymus' omtrentlige vægt ved fødslen, ved puberteten og i vok-

senalderen. 84.c) Angiv hvor thymus udvikles fra.

Trachea & Pulmones 85. Angiv for henholdsvis højre og venstre hovedbronchus relationerne til

de store kar i mediastinum medium 86. Tegningen viser højre lunges medialflade med

impressioner af tilstødende organer og strukturer. Benævn disse svarende til de nummererede impressioner 1, 2, 3, 4 og 5.

87.a) Angiv i forhold til skelettet de nedre lungegrænser

projiceret ud på thoraxskelettet (ved rolig respiration).


87.b) Angiv på tilsvarende måde de nedre pleuragrænser. 87.c) Angiv den sensoriske innervation af pleura

Cor 88. Angiv projektionen af nedenstående på skelettet: a) Cupula pleurae b) Bifurcatio tracheae c) Ictus cordis, hjertets spidsstød d) Mitralostiet

e) Aortastedet, dvs. stedet, hvor aortalyden høres tydeligst ved auskultation (stetoskopi).

89.a) Beskriv opbygningen af septum interventriculare cordis. 89.b) Angiv de dele af impulsledningssystemet, som har relation til septum

interventriculare cordis. 89.c) Gør kort rede for septum interventriculare cordis' arterielle blodfor-

syning. 90. Beskriv hjertets venstre og højre ventrikel (vægtykkelse, form,

inddeling, karakteristika i muskelrelieffet), samt benævn ind- og udmundingsostierne og angiv disses klaptyper.

91.a) Benævn de markerede strukturer på skitsen på

basis af hjerteventriklerne. 91.b) Hvilken del af hjertet danner basis cordia, og

hvilken retning vender den? 91.c) Beskriv basis cordis relationer. 92. Beskriv hjertets arterieforsyning, og angiv

herunder på nedenstående skematiske tværsnit gennem hjertets ventrikeldel den typiske fordeling af de enkelte arteriers/arteriegrenes forsyningsområder.


93.a) Karakteriser de to forskellige typer af klapper i hjerteostierne. 93.b) Angiv, hvor hjertetonerne fra de enkelte ostier høres tydeligst ved

auskultation.

94.a) Angiv kort funktionen af hjertets impulsledningssystem. 94.b) Beskriv beliggenheden af de vigtigste afsnit af hjertets

impulsledningssystem.

95. Gør rede for hjertets nerveforsyning (parasympatisk, sympatisk og sensorisk).

96. Ved overgangen mellem det viscerale og det parietale blad i

pericardium serosum dannes to store sinus. Benævn disse sinus og angiv deres beliggenhed i forhold til hjertets store kar.

97.a) Definer pericardium fibrosum. 97.b) Angiv pericardium fibrosum’s forreste og bagerste relationer. 97.c) Hvilken nerve innerverer perikardiet?

Oesophagus 98.a) Angiv i forhold til hvirvelsøjlen hvor oesophagus begynder og ender. 98.b) Angiv oesophagus’ tre “snævre steder”. 98.c) Angiv oesophagus’ relationer i mediastinum posterius.

99. Gør rede for venedrænagen af den nederste del af oesophagus.

Kar og nerver 100.a) Hvilke afsnit af mediastinum gennemløber aorta? 100.b) Hvilke grene afgives i enkelte afsnit? 101.a) Beskriv, hvor a. thoracica interna afgår. 101.b) Angiv arteriens forløb i thorax. 101.c) Benævn arteriens endegrene og angiv kort deres forsyningsområder. 102.a) Angiv, hvilke tilløb der danner v. azygos og v. hemiazygos. 102.b) Angiv de to veners dræneringsområde. 102.c) Angiv de to veners indmunding.


103.a) Hvor i forhold til thoraxskelettet projiceres v. cava superiors begyndelse og dens indmunding i hjertet?´

103.b) Beskriv v. cava superiors relationer, herunder relationerne til pericardiet.

104. Vena cava superior kan blokeres ved indvækst af en ondartet svulst.

Angiv, gennem hvilke alternative venebaner blodet kan nå til højre atrium (anastomoser mellem v. cava superior og v. cava inferior).

105.a) Benævn de store lymfekar, der dræneres til ductus thoracicus. 105.b) Nævn de strukturer, der passerer diaphragma sammen med ductus

thoracicus. 105.c) Angiv, hvor ductus thoracicus indmunder. 106.a) Angiv beliggenheden af lymfonodi parasternales. 106.b) Angiv, hvorfra denne lymfeknudegruppe modtager lymfe. 107.a) Beskriv lungernes lymfedrænage. 107.b) Ved mediastinoskopi føres et rør langs tracheas forside ned i

mediastinum superius fra et indsnit på halsen. Hvilke store kar i mediastinum med relation til tracheas forside kan man komme til at lædere?

108. Beskriv forløb og relationer af n. vagus fra apertura thoracis superior til

passagen gennem diaphragma. 109.a) Angiv beliggenheden af grænsestrengen (truncus sympathicus) i

brysthulen, herunder relationerne til pleura samt interkostalkar og -nerver.

109.b) Benævn de nerver som afgår fra den nederste halvdel af grænsestrengsganglierne i brysthulen. Angiv hvor nerverne ender, deres funktionelle trådkomponenter og disses trofiske centrum.

Abdomen

Mave-tarmkanal 110.a) Beskriv mavesækkens posteriore relationer ("ventrikellejet"). 110.b) Angiv hvilke peritonealligamenter der hæfter på hhv. curvatura gastrica

major og curvatura gastrica minor.

111. Beskriv mavesækkens lymfedrænage.

112. Beskriv innervationen af gaster (ventriklen).


113. Beskriv relationerne for pars descendens duodeni.

114. Angiv 6 kendetegn, hvorved jejunum og ileum kan skelnes fra

hinanden. 115.a) Angiv appendix vermiformis’ afgangssted projiceret anteriort på

legemsoverfladen. 115.b) Beskriv appendix vermiformis’ peritonealforhold og karforsyning. 115.c) Beskriv mulige lejringer af appendix vermiformis. 116.a) Benævn colons forskellige afsnit og angiv disses peritonealforhold. 116.b) Angiv colons arterielle blodforsyning.

Hepar-Galdeveje-Pancreas 117. Marker på nedenstående tegning af facies visceralis heatis hvert af de

områder, som har relation til tilstødende organer, og navngiv de enkelte organer.

118.a) Ved leverbiopsi til undersøgelse af leverlidelser kan en nål indstikkes i

10. intercostalrum i midtaxillærlinjen. Hvilke lag passerer nålen igennem til leverparenchymet?

118.b) Beskriv leverens lymfedrænage.


119.a) Angiv, i hvilken højde i forhold til columna caput pancreatis ligger. 119.b) Angiv corpus pancreatis' bagerste relationer. 119.c) Beskriv pancreas' peritonealforhold. 119.d) Beskriv pancreas’ arterielle blodforsyning med angivelse af, hvilke

hovedstammer fra aorta arterierne stammer fra. 120.a) Beskriv galdeblærens relationer. 120.b) Nævn i rækkefølge fra aorta abdominalis de arterier, der fører blod til

galdeblæren. 121.a) Hvor projiceres galdeblærens fundus typisk ud på legemsfladen? 121.b) Ductus choledochus kan efter sine relationer deles i 4 afsnit. Benævn

disse afsnit, og angiv de enkelte afsnits relationer. 122.a) Benævn de vener som ved sammenløb danner v. portae. 122.b) Beskriv relationerne for v. portae. 122.c) Angiv dræneringsområdet for v. portae samt angiv to lokalisationer,

hvor der findes porta-cava anastomoser.

Splen & Renes 123.a) Angiv miltens form samt overfladeprojektion angivet i forhold til

skelettet. 123.b) Angiv miltens relationer. 124. Benævn miltens peritoneale ligamenter samt de strukturer der findes

heri. 125. Beskriv højre nyres relationer bagtil, opadtil og fortil.

126. Beskriv relationerne til venstre nyres forflade.

127.a) Angiv ureters "tre snævre steder". 127.b) Angiv pars pelvica ureteris' relationer til arterier i det kvindelige

bækken. 128. Beskriv binyrernes form, beliggenhed og relationer til andre organer

samt karforsyning og peritonealforhold.


Peritoneum 129. Indtegn peritoneum på det viste sagittal-

snit af det kvindelige bækken og benævn de peritoneale pocher (omslagsfolder) mellem bækken-organerne.

130.a) Angiv hvad man forstår ved recessus

subphrenicus (det subfreniske rum). 130.b) Angiv hvorledes betændelsesansamlinger

kan få afløb fra recessus subphrenicus. 130.c) Angiv det mest deklive afsnit i cavitas peritonealis hos henholdsvis

kvinden og manden, og angiv desuden hvorledes disse afsnit er afgrænset.

131.a) Navngiv og angiv begrænsningerne af åbningen til bursa omentalis. 131.b) Navngiv og angiv beliggenheden af recesserne i bursa omentalis. 131.c) Angiv de retroperitoneale organer og strukturer, som beklædes med

peritoneum fra bursa omentalis. 132.a) Angiv den omtrentlige længde af krøsroden (radix mesenterii) og af

intestinum tenue mesenteriale hos den levende. 132.b) Angiv, støttet af en skitse, hvorledes arterierne til ileum forløber i

mesenteriet. 132.c) Benævn de funktionelle trådkomponenter, som findes i mesenteriets

nerver.

133. Angiv beliggenheden af radix mesenterii, og nævn fra venstre mod højre de strukturer på bageste bugvæg, som radix mesenterii løber henover.

134.a) Hvad indeholder et organs krøs? 134.b) I hvilke peritonealduplikaturer forløber følgende kar:

1: A. splenica? 2: Aa. gastricae breves? 3: A. gastroomentalis dextra? 4: V. portae?


Bugvæg 135. Angiv de bevægelser, som de

enkelte bugmuskler kan fremkalde af columna vertebralis samt angiv musklernes innervation.

a) Benævn på nærværende skitse den markerede linie (1) samt de markerede regioner (2-5) på abdo-mens forflade.

b) Marker med x på samme skitse den typiske overfladeprojektion af pylorus (A), fundus vesicae felleae (biliaris) (B) samt afgangsstedet af appendix vermiformis (C).

136.a) Angiv udspring og insertion af m.

rectus abdominis. 136.b) Hvorledes indgår de laterale

bugmuskler i dannelsen af rectus-skeden?

136.c) Hvilke kar ligger i rectusskeden? 136.d) Hvor i forbindelse med m. rectus abdominis kan der dannes hernier

(brok)? 137.a) Beskriv det embryologiske grundlag for et congenit inguinalhernie. 137.b) Hvilken type hernie er der tale om? 138.a) Gør kort rede for opbygningen af inguinalkanalens bagvæg. 138.b) Angiv forskellen mellem et direkte og indirekte inguinalhernie. 139. Forskellige strengformede strukturer udgår fra umbilicus på indersiden

af forreste bugvæg. Navngiv strukturerne og angiv deres embryologiske oprindelse.


Kar & nerver på bagerste bugvæg 140.a) I hvilken højde afgår truncus coeliacus? 140.b) Navngiv i skemaet de arterier, som forløber imellem de to blade af

følgende peritonealduplikaturer: Peritonealdublikatur

Arterier

Omentum minus

Omentum majus

Lig. gastrosplenicum

141.a) I hvilken højde i forhold til columna afgår a. mesenterica sup.? 141.b) Hvorledes er arteriens relationer til pancreas og duodenum? 141.c) Hvorledes forløber v. mesenterica sup. i forhold til arterien, og hvor

indmunder venen?

142.a) Angiv beliggenheden af cisterna chyli i forhold til columna. 142.b) Benævn de store lymfestammer, som ved sammenløb danner cisterna

chyli og angiv kort de dele af kroppen, hvor lymfen i de enkelte stammer er dræneret fra.

Vesica Urinaria-Rectum-Analkanal

143.a) Angiv relationerne til fundus vesicae (urinariae) hos manden og kvinden.

143.b) Karakteriser trigonum vesicae. 143.c) Beskriv udviklingen af trigonum vesicae.

144. Gør rede for urinblærens innervation. 145.a) Beskriv rectums krumninger set fra siden og set forfra. 145.b) Angiv, hvad man kan føle ved en rektaleksploration på en kvinde. 146.a) Beskriv rectums relationer til peritoneum. 146.b) Rectoskopi kan vanskeliggøres af slimhindefolder i rectum. Angiv navn

og beliggenhed af disse folder. 146.c) Beskriv rectums venedrænage.


147.a) Beskriv kort analkanalens lukkemuskler. 147.b) Beskriv kort columnae anales og valvulae anales, herunder

karforholdene i disse strukturer.

148. Beskriv rectum og canalis analis lymfedrænage.

Regio Perineum 149.a) Angiv udspring og insertion for de muskler, som danner diaphragma

pelvis. 149.b) Hvad man forstår ved levatorspalten, og angiv, hvorledes

bækkenbunden her er forstærket.

150.a) Benævn de strukturer der forløber gennem diaphragma urogenitale, hhv. hos manden og kvinden.

150.b) Angiv arteriel forsyning samt sensorisk innervation af huden superficielt for diaphragma urogenitale.

151.a) Angiv hvorledes fossa ischioanalis (tidligere kaldet fossa ischiorectalis)

afgrænses. 151.b) Angiv hvilke strukturer der findes i fossa ischioanalis.

Kønsorganer

152.a) Hvorledes er radix penis opbygget? 152.b) Hvilke strukturer er radix penis bundet til? 152.c) Navngiv og angiv grænserne for de rum, hvori radix penis ligger.

153.a) Beskriv kort opbygningen af clitoris. 153.b) Angiv, hvorledes clitoris er fikseret til skelettet.

154.a) Gør rede for vaginas relationer henholdsvis bagtil, fortil og til siderne. 154.b) Beskriv vaginas lymfedrænage. 155. Benævn de tre strukturer, som afgår fra uterinhjørnet, og angiv deres

indbyrdes relationer i uterinhjørnet. Angiv desuden kort forløbet af de enkelte strukturer.

156.a) Nævn de forstærkninger i fascia pelvis, som er med til at sikre

beliggenheden af uterus. 156.b) Hvilke andre strukturer er medvirkende til at fiksere uterus?


157.a) Beskriv uterus og vaginas relationer til peritoneum. 157.b) Beskriv uterus’ lymfedrænage. 158.a) Angiv prostatas relationer. 158.b) Beskriv pars prostatica urethrae. 159.a) Angiv prostatalogens afgrænsninger, og angiv desuden logens

indhold. 159.b) Angiv hvorledes prostata er fikseret til bækkenvæggen. 159.c) Angiv de strukturer der kan palperes ved en rektaleksploration hos

manden.

160.a) Urethra masculina består af tre afsnit. Benævn disse. 160.b) Hvor ligger de tre snævre steder i urethra masculina? 160.c) Et kort stykke af urethra masculina er meget sårbart, da væggen er

tynd og ikke har støtte fra omgivende bløddele. I hvilket spatium ligger dette parti?

161. Benævn i rækkefølge fra huden scrotums lag og testis’ hinder, og

angiv hvilke bugvægslag de er deriveret fra.

162.a) Benævn veneplexet i funiculus spermaticus, og angiv, hvor venerne indmunder i de store abdominalvener.

162.b) Benævn de øvrige strukturer, som funiculus spermaticus indeholder (hinderne, som beklæder funiklen, skal ikke medtages).

163.a) Benævn de lymfeknuder der modtager lymfe fra testis og epididymis. 163.b) Benævn de lymfeknuder der modtager lymfe fra scrotum.

Ryg & nakke

164.a) Karakteriser cauda equina. 164.b) Angiv i forhold til columna den nederste grænse af henholdsvis

medulla spinalis og subarachnoidalrummet. 164.c) Benævn superficielt fra de lag, som en nål vil passere ved en

lumbalpunktur.

165.a) Beskriv leddet mellem to typiske corpora vertebrarum (hvirvellegemer) med hensyn til navn, ledtype, opbygning og forstærkende ligamenter

165.b) Angiv det anatomiske grundlag for opståelsen af en discusprolaps.

166.a) Beskriv de ægte ledforbindelser mellem arcus vertebrarum i columnas lumbaldel, herunder hvilke bevægelser leddene giver mulighed for.


166.b) Beskriv ligamentforbindelsen mellem laminae arcuum vertebrarum.

167.a) Navngiv og klassificer de to nakkeled. 167.b) Angiv de bevægelser, der kan foretages i hvert led. 167.c) Hvilke ligamenter stabiliserer dens axis?

Overekstremitet

Skulder 168. Benævn de muskler, man skal kontrahere for at udføre en abduktion af

overekstremiteten fra 0 - 180 grader. Benævn tillige musklernes innervation.

169.a) Benævn de muskler, som indgår i skulderens "rotatormanchet", deres

innervation samt deres individuelle virkning på skulderleddet. 169.b) Angiv rotatormanchettens samlede virkning på skulderleddet. 170.a) Angiv skulderbladets udadrotatorer og deres innervation. 170.b) Beskriv den rolle, som skulderbladets udadrotation spiller i forbindelse

med en armelevation til 180o. 171. Angiv de muskler der foretager hhv. løftning, adduktion og abduktion

af scapula, samt musklernes innervation. 172.a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. trapezius. 172.b) Angiv de bevægelser, som m. trapezius’ enkelte dele kan fremkalde,

og nævn for hver bevægelse en synergistisk virkende muskel.

173.a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. deltoideus. 173.b) Angiv de bevægelser, som de enkelte dele af musklen kan

fremkalde. 174.a) Angiv m. latissimus dorsis udspring, insertion og innervation 174.b) Angiv musklens virkninger.

175. Angiv de strukturer, som danner axillens (fossa axillaris) a) forvæg b) bagvæg c) medialvæg

176. Benævn de 3 såkaldte intersticer med relation til axillens bagvæg.

Angiv tillige de strukturer, der afgrænser hver enkelt interstice, samt de arterier og nerver, der forløber i intersticerne.


177.a) Angiv, hvilke ligamenter der stabiliserer articulatio acromioclavicularis. 177.b) Angiv, hvilke muskler der hæfter på processus coracoideus samt disse

musklers innervation. 178.a) Klassificer art. humeri. 178.b) Beskriv ledskålen i art. humeri. 178.c) Beskriv tilhæftninger og forstærkninger af art. humeri's fibrøse kapsel,

og angiv udstrækningen af synovialhulen. 179. Gør rede for skulderleddets bursae.

Overarm 180. Angiv for m. biceps brachii a) udspring og insertion b) virkning c) innervation 181. Tre vigtige nerver ligger i tæt relation til humerus og risikerer derfor at

blive beskadiget ved knoglebrud. Benævn nerverne og angiv de 3 lokalisationer på humerus, hvor de ligger tæt på knoglen. Benævn desuden for 2 af nerverne en ledsagende arterie med samme tætte relation til humerus.

Albue 180.a) Klassificer albueleddet. 181.b) Benævn de markerede strukturer på nedenstående tegning.


181.a) Hvorledes kan det sammensatte led articulatio cubiti inddeles? 181.b) Angiv de ledbånd, der stabiliserer articulatio cubiti, samt ledbåndenes

ossøse tilhæftning.

182.a) Angiv begrænsningerne af fossa cubitalis (inkl. loft og gulv). 182.b) Benævn de strukturer, som fossa cubitalis indeholder, og angiv deres

indbyrdes relationer. 182.c) To af nerverne i fossa cubitalis forlader denne ved at gennemløbe

afgrænsede muskler. Hvilke nerver, hhv. muskler er der tale om?

Underarm 183. Beskriv retinaculum extensorum manus, herunder benævn i rækkefølge

de sener, som forløber under retinaklet, og angiv, i hvilken kulisse hver enkelt sene forløber.

184.a) Angiv udspring og insertion for m. supinator. 184.b) Indtegn på skitsen musklens fiberforløb og

trækretning. 185.a) Angiv udspring og insertion for m. supinator. 185.b) Hvorledes kan det forklares, at m. biceps brachii er

en kraftig supinator af underarmen? 185.c) En stiklæsion svarende til m. supinator vil kunne

beskadige en nerve. Hvilke muskler vil miste deres innervation ved en sådan læsion?

186.a) Benævn og karakteriser ledforbindelserne mellem underarmens

knogler. 186.b) Karakteriser bevægelserne mellem underarmens knogler, herunder

beskriv aksen for bevægelserne. 186.c) Angiv de bevægelser, der kan foregå mellem underarmsknoglerne, og

nævn de muskler, som medvirker ved de enkelte bevægelser samt musklernes innervation.

187.a) På hvilke muskler ligger a. radialis under sit forløb på underarmen? 187.b) På underarmen har arterien tæt relation til en nerve. Hvad hedder den

og hvorledes ligger den i forhold til arterien?


Hånd 188. Benævn på nedenstående skitse de markerede strukturer, og angiv de

pågældende musklers innervation.

189.a) Indtegn extensoraponeurosen

på tegningen af de 4 ulnare fingres dorsalside. Marker tydeligt aponeurosens tilhæftninger til knoglen.

189.b) Hvordan hæfter de enkelte muskler i extensoraponeurosen på 4. finger, og hvilken virkning har det?

190.a) Karakteriser tommelens rodled og angiv de bevægelser, der kan

foretages i leddet. 190.b) Definer tommelens oppositionsbevægelse, og angiv de muskler, der

fremkalder bevægelsen. Angiv desuden musklernes innervation. 191. Angiv navn og innervation for de muskler, som abducerer henholdsvis

pegefinger og lillefinger. 192.a) Angiv udspring, insertion og innervation for de dorsale mm. interossei

manus. 192.b) Angiv den funktion, som mm. interossei har ved håndens

præcisionsgreb. 193.a) Beskriv insertionen af de lange fleksorsener på de 4 ulnare fingre. 193.b) Beskriv nedbindingen af de lange fleksorsener til fingrene. 193.c) Beskriv fingersenernes synoviale skeder, herunder senekrøsene.


194.a) Benævn de sener, som afgrænser tabatieren (eng. “The anatomical snuff box”) distalt på håndleddet.

194.b) Angiv de knogler, som danner bunden i tabatieren samt en struktur, som løber igennem tabatieren.

194.c) Benævn den nerve, som innerverer huden over tabatieren.

195.a) Karakteriser de 4 ulnare fingres grundled (articulationes metacarpo-phalangeales).

195.b) Beskriv bevægemulighederne i disse led samt angiv de muskler, der fremkalder bevægelserne. Angiv desuden musklernes innervation.

195.c) Hvorledes er grundleddets ledlinie beliggende i forhold til hhv. knoens toppunkt og den palmare bøjefure?

196.a) Beskriv opbygningen af canalis carpi. 196.b) Angiv de muskelsener, seneskeder og nerve(r), som passerer

igennem gennem canalis carpi, og angiv strukturernes indbyrdes relationer i kanalen.

197. Angiv for articulatio radiocarpalis (= articulatio radiocarpea): a) ledliniens beliggenhed på overfladen angivet i forhold til palpable

knoglestrukturer, b) ledtype, c) de strukturer som danner ledfladerne samt d) ligamentforstærkninger.

198. Under dissektion af palma manus (hulhånden) arbejder man sig

superficielt fra og lagvis i dybden. Nævn kortfattet de strukturer, som man superficielt fra vil finde ved en sådan dissektion.

Kar & Nerver 199.a) Benævn de muskler, der lammes ved ophævet funktion af n. axillaris. 199.b) Angiv n. axillaris' kutane innervationsområde. 199.c) Angiv, hvor n. axillaris forlader aksillen, og benævn desuden den

arterie, som følges med nerven.


200. Benævn de muskler eller muskelgrupper der lammes ved overskæring af følgende nerver:

Nerve

Muskel/muskelgruppe

N. suprascapularis under lig. transversum scapulae

N. radialis i sulcus n. radialis

N. medianus lige proximalt for retinaculum flexorum

201.a) Hvilke muskler vil blive lammet ved en beskadigelse af n. medianus

ved håndleddet? 201.b) Hvilke sensoriske udfald vil beskadigelsen medføre?

202.a) Beskriv forløbet af n. medianus fra fossa cubitalis til den afgiver sine

endegrene i håndledsregionen. 202.b) N. medianus afgiver på underarmen en motorisk nerve. Benævn

denne og de muskler den innerverer. 203. Angiv for n. radialis de spinalsegmenter samt den del af plexus

brachialis, hvorfra nerven udspringer. Beskriv forløbet af hovedstammen af n. radialis indtil den deler sig i sine to endegrene, og angiv herunder de regioner som nerven er beliggende i.

204.a) Hvilke bevægelser vil blive påvirket ved beskadigelse af følgende

nerver: 1: N. thoracicus longus? 2: N. suprascapularis? 3: N. axillaries?

204.b) Hvilke forstyrrelser vil der komme af den cutane innervation?


205. Tegningen viser overekstremitetens større, cutane nerver forfra. Benævn de nummererede nerver og angiv hvilke nerver, de stammer fra.

206.a) Angiv de bevægelser af overekstremiteten,

som vil blive påvirket ved en beskadigelse af n. musculocutaneus.

206.b) Angiv nervens sensoriske innervation.

207. Underarmens fleksorer innerveres af grene fra to nerver. a) Navngiv nerverne og angiv deres dannelse i aksillen.

b) Angiv nervernes relationer til musklerne på underarmen. c) Hvilke grene afgiver nerverne på underarmen?

208.a) Benævn fasciculi fra plexus brachialis og angiv deres beliggenhed. 208.b) Angiv navnene på samtlige grene fra fasciculus posterior og angiv,

hvorledes de to største grene forlader aksillen.

209.a) Navngiv og beskriv kort forløbet af de to store superficielle vener på henholdsvis radial- og ulnarsiden af overekstremiteten.

209.b) Angiv navn og beliggenhed af en vene, som hyppigt forbinder de to ovenfor nævnte vener.

209.c) Hvilke cutane nerver har relation til disse vener, og hvor stammer nerverne fra?

209.d) Hvilke strukturer adskiller de superficielle vener fra a. brachialis?

210.a) Benævn den vene, der ligger i trigonum clavipectorale. 210.b) Til hvilken lymfeknudegruppe fører lymfekarrene, som føles med

venen? 210.c) Hvortil dræneres lymfen fra den øverste del af ryggen?

211. Gør kort rede for forløbet af de sympatiske nervetråde til overeks-

tremiteten. 212. Beskriv overekstremitetens lymfedrænage.

212. Angiv for nodi lymphatici axillares de forskellige grupper og deres

dræneringsområder.


Underekstremitet

Hofte & bækken

213.a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. gluteus maximus. 213.b) Hvilken virkning har musklen på hofteleddet? 213.c) Hvilken betydning har musklen for opretholdelsen af bækkenets

balance?

214.a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. gluteus medius. 214.b) Beskriv musklens funktioner. 215.a) Hvorledes afgrænses foramen ischiadicum minus? 215.b) Benævn de strukturer, der passerer gennem foramen ischiadicum

minus. 216.a) Angiv den ossøse begrænsning af apertura pelvis inferior. 216.b) Benævn de muskler, som aflukker apertura pelvis inferior, og

angiv deres udspring og insertion. 217. Angiv 4 kønsforskelligheder i bækkenets form og størrelse. 218.a) Karakteriser symphysis pubica. 218.b) Angiv de ligamenter, som stabiliserer pelvisringen. 219. Beskriv articulatio sacro-iliaca med angivelse af ledtype,

ledflader, kapsel, ligamenter af betydning for leddets stabilitet samt leddets funktion.

220.a) Angiv tilhæftningen af hofteleddets fibrøse kapsel. 220.b) Benævn de forstærkende ligamenter som er indvævet i

hofteledskapslen samt hvilke bevægelser de hver især begrænser.

220.c) Angiv hofteleddets mest stabile stilling. Begrund svaret.


Lår 221.a) Angiv udspring, insertion og innervation af m. adductor magnus. 221.b) Hvilke arterier perforerer musklens insertionssene?

222.a) Angiv trigonum femorales begrænsninger, inklusive loft og gulv. 222.b) Benævn de strukturer, som trigonum femorale indeholder 222.c) Angiv navnet på den distale fortsættelse af regionen.

223. Beskriv a. femoralis forløb og relationer i trigonum femoralis.

224.a) Nævn beliggenhed og afgrænsningerne af canalis adductorius. 224.b) Hvilke strukturer indeholder kanalen? 224.c) Hvilke regioner forbinder kanalen?

225.a) Angiv, hvilke strukturer der begrænser annulus femoralis henholdsvis

fortil, bagtil, medialt og lateralt. 225.b) Benævn de strukturer, der aflukker canalis femoralis fra bughulen.

226.a) Benævn hvilke muskler, der indgår i lårets bageste muskelgruppe med

angivelse af udspring, insertion og innervation. 226.b) Angiv musklernes arterielle blodforsyning.

226.c) Angiv de nævnte musklers virkning på hofteled og knæled.

227.a) Hvad kaldes den længdeforløbende forstærkning i fascia lata? 227.b) Angiv dennes proksimale og distale tilhæftning. 227.c) Hvilke muskler insererer i forstærkningen? 227.d) Hvilken funktion har forstærkningen?


Knæ 228.a) Figuren viser den proximale flade af condyli

tibiae. Indtegn og angiv tilhæftningerne af 1. Meniscus med. 2. Meniscus lat. 3. Lig. Cruciatum ant. 4. Lig. Cruciatum post.

228.b) Hvilke strukturer hæfter til til henholdsvis mediale og laterale menisk?

229. Angiv form, tilhæftninger og funktion af knæleddets menisker. 230.a) Beskriv tilhæftningerne og funktionerne af henholdsvis lig. cruciatum

anterius og lig. cruciatum posterius. 230.b) Hvilken abnorm bevægelse af knæleddet findes efter overrivning af

disse? 231.a) Hvilken funktionel betydning har de kollaterale ligamenter i knæleddet? 231.b) Hvorledes er de kollaterale ligamenters relation til den fibrøse kapsel i

knæleddet? 232.a) Beskriv for m. popliteus udspring, insertion samt relationer til kapsel og

ligamenter i knæleddet. 232.b) Beskriv m. popliteus’ funktion. 233.a) Beskriv de mulige aktiv og passive rotationsbevægelser i knæleddet

og angiv de stillinger af leddet, de kan foretages i. 233.b) Hvilke muskler fremkalder den aktive rotation? 233.c) Hvad skyldes den passive rotation? 234.a) Hvorledes afviger hængselsbevægelsen (fleksion – ekstension) fra

bevægelsen i et typisk hængselled? 234.b) Hvad skyldes den fasthed, som knæleddet besidder i fuldt ekstenderet

stilling?


Underben

235.a) Angiv udspring og insertion for m. triceps surae. 235b) Hvilke spinalsegmenters funktion undersøges ved hjælp af achilles-

senerefleksen. 236.a) Angiv de strukturer, der afgrænser ekstensorlogen på crus. 236.b) Benævn ekstensorlogens muskler og disses innervation. 236.c) Angiv det kutane sensibilitetstab og motoriske udfald ved

beskadigelse af nerven i logen. 237.a) Mellem hvilke knoglestrukturer ved fodleddet strækker sig

retinaculum musculorum flexorum? 237.b) Angiv i rækkefølge hvilke strukturer, der går igennem den

kulisser, som retinakelet danner. 238.a) Beskriv forløbet af retinacula mm. Extensorum på underextremiteten. 238.b) Angiv i rækkefølge medialt fra hvilke strukturer, der passerer under

disse retinakler.

Fod 239.a) Angiv på tegningen aksen for fodens inversions-eversionsbevægelse.


239.b) Benævn for hver af følgende kombinationer af bevægelser i fodleddet en muskel, der kan fremkalde bevægelseskombi-nationen. Indfør svaret i skemaet.

Bevægelser i fodled

Navn på muskel

Dorsifleksion og eversion

Dorsifleksion og inversion

Plantarfleksion og eversion

Plantarfleksion og inversion

240. Angiv navn og innervation for de muskler, der henholdsvis

ekstenderer, flekterer og abducerer storetåen. 241. For articulatio talocruralis:

a) Angiv artikulerende strukturer og ledfladers form. b) Angiv, hvilke strukturer og hvilke forhold i øvrigt der virker

stabiliserende på leddet. c) Angiv, hvilke bevægelser der kan udføres i dette led.

242.a) Nævn den stilling, hvor art. talocruralis har sin største stabilitet og beskriv det anatomiske grundlag herfor.

242.b) Angiv, hvorledes leddet er stabiliseret ligamentært til siderne.

Kar & Nerver 243.a) Angiv hvilken nerve, der ladsager a. tibialis post. på crus. 243.b) Gør kort rede for a. tibialis post.’s relationer til andre strukturer ved

passagen af flexorretinaklet. 243.c) Angiv hvilke grene a. tibialis post. afgiver. 244. Hvilke muligheder findes der for arteriel blodforsyning til benet ved en

aflukning af a. femoralis svarende til lig. Inguinale?


245.a) Angiv hvilke cutane nervegrene, der innerverer de områder, som er markeret på skitsen til højre.

245.b) Skraver på samme skitse de(t) område®, der innerveres af grene fra n. femoralis.

246. Benævn de kutane nerver som innerverer de

markerede områder på tegningen af underekstremitetens bagside.

247.a) Nævn de spinalsegmenter, n. obturatorius

udspringer fra. 247.b) Beskriv n. obturatorius' forløb og angiv

herunder de strukturer, som nerven innerverer.

248.a) Angiv de spinalsegmenter, som n. femoralis

udspringer fra. 248.b) Angiv relationerne for n. femoralis under

passagen fra bækkenet til femur. 248.c) Angiv de muskler og hudområder, som n.

femoralis innerverer. 249. Benævn grenene fra n. peroneus communis og angiv for

hver enkelt gren den motoriske og sensoriske innervation. 250. En patient med cirkulær gips på benet udvikler en såkaldt

”dropfoot” (ophævet forsalflexion og eversion af foden og tæer). a) Hvilken nerve er læderet? b) Hvilke muskler mangler motorisk innervation? c) Læsionen af nerven skyldes tryk fra gibsen. Hvor

sker læsionen sandsynligvis? 251.a) Hvilke muskler får n. ischiadicus relation til under sin

passage fra bækkenet til låret? 251.b) Hvor på legemsoverfladen projiceres det punkt, hvor n.

ischiadicus forlader regio glutea? 251.c) Hvilke andre kar og nerver ligger i regio glutea?


252. Angiv for n. cutaneus femoris lat. og for n. cutaneus femoris post: a) Fra hvilke spinalnerver dannes de? b) Hvorledes sker passagen fra bughule/bækken til femur? c) Hvilke hudområder innerveres af disse nerver?

253. Patellarrefleksen udløses ved at anslå lig. patellae med en

reflekshammer. Beskriv kort refleksbanen, herunder hvilke spinalsegmenter der er involveret.

254. Gør rede for det generelle forløb af venerne på underekstremiteten. 255.a) Beskriv kort, hvilke forbindelser der findes mellem de superficielle og

profunde vener på underekstremiteten. 255.b) Angiv, i hvilken retning blodet normalt strømmer gennem disse

forbindelser, herunder hvilken struktur der bestemmer strømretningen. 255.c) Benævn de cutane nerver, der har tæt relation til superficielle vener på

underbenet (crus). 256. Gør rede for muskel-venepumpen.

257. Gør kort rede for underekstremitetens lymfedrænage til og med de

regionære lymfeknuder. 258. Angiv beliggenheden af nodi lymphatici inguinales superficiales og

beskriv disse lymfeknuders dræneringsområder. 259.a) En patient har udbredning af en kræftsvulst til nodi lymhatici lumbales.

Sæt kryds ved de af følgende organer hvorfra svulsten sandsynligt stammer fra. 1. Hepar 2. Testis 3. Pancreas 4. Gl. suprarenalis 5. Colon ascendens

259.b) Afkryds på samme måde de af følgende strukturer, som svulsten

sandsynligvis stammer fra, ved udbredning til nodi lymphatici inguinales superficiales: 1. Canalis analis 2. Testis 3. Scrotum 4. Rectum 5. Cervix uteri


260. Beskriv lymfens vej fra underbenet til hjertet med angivelse af de lymfeknudegrupper, som den passerer undervejs.

Embryologi 261. Gør rede for udviklingen af glandula thyroidea, herunder kirtlens

parafollikulære celler. Hvor kan der findes aberrant thyroideavæv? 262. Beskriv kort udviklingen af larynx. 263. Beskriv kort opbygningen af en brankiebue. Benævn de muskler som

udvikles fra første brankiebue, og angiv deres innervation. 264. Hvad dannes fra de enkelte branchialfurers endoderm? 265. Beskriv udviklingen af den 3., 4. og 5. indre branchiefure, herunder

hvilke strukturer der udvikles herfra, og hvorledes de vandrer til deres endelige beliggenhed.

266. Beskriv, hvorfra høreknoglerne udvikles, deres forhold til

branchiefurerne og den definitive trommehule. 267. Beskriv trommehindens udvikling. 268. Fra hvilke embryologiske strukturer på halsen forekommer der

misdannelser i form af cyster og gange? Angiv, hvor disse kan findes hos det voksne individ.

269. Beskriv udviklingen af næsehulen, herunder septum nasi, samt

næsens bihuler. 270.a) Gør rede for udviklingen af tungens slimhinde og muskulatur. 270.b) Angiv innervationen af tungens slimhinde og muskulatur, og angiv

samtidigt den embryologiske baggrund for denne innervation. 271. Beskriv udviklingen af over- og underlæbe og redegør for, hvorledes

udviklingsanomalier kan opstå. 272. Gør kort rede for ganens udvikling og angiv herunder forskellige typer

af ganemisdannelser. 273. Definer en somit samt benævn de tre dele som somitten differentierer

sig i, og angiv summarisk derivaterne fra hver af disse dele.


274. Gør rede for udviklingen af vertebrae og disci intervertebrales. 275. Beskriv udviklingen af cauda equina. 276.a) Benævn de to dele som neurokraniet kan inddeles i på basis af

knoglernes forskellige ossifikationsmåde, og angiv desuden hvorledes dette afspejler sig i ledtyperne mellem neurokraniets knogler.

276.b) Angiv hvad der forstås ved fonticuli cranii (fontaneller). 276.c) Angiv for hver fonticulus: navn, beliggenhed og omtrentligt

tidspunkt for lukningen. 277) Beskriv de ændringer der sker i barnets kredsløb efter fødslen, og

benævn herunder de fibrøse strukturer (ligamenter) der opstår som følge af disse ændringer.

278. Angående fosterets kredsløb: Benævn i blodstrømmens retning de vigtigste blodkar, vaskulære

strukturer og hjertekamre, som det iltede blod skal passere for at komme fra placenta til fosterets hoved (og dermed til cerebrum), og tilbage til placenta igen. Blodkarrene på hoved/hals skal ikke benævnes.

270. Gør rede for udviklingen af septum interatriale cordis samt angiv hvad

man forstår ved en ostium secundum-defekt. 271. Beskriv dannelsen af skillevæggen i truncus arteriosus. 272.a) Angiv hvad der forstås ved en embryonal aortabue. 272.b) Angiv de definitive strukturer hos den voksne, som er udviklet fra de

embryonale aortabuer. Det skal angives, hvilke aortabuer de enkelte strukturer er dannet fra.

272.c) Angiv den embryologiske forklaring på det forskellige forløb af n. laryngeus recurrens på højre og venstre side.

273.a) Angiv, hvad der forstås ved den embryonale sinus venosus. 273.b) Benævn de tre parrede vener, som indmunder i sinus venosus. 273.c) Angiv for hvert venepar én definitiv struktur, som deriveres derfra. 274.a) Hvilke vener munder primært ind i sinus venosus (på et tidligt

embryonalt stadium)? 274.b) Hvilke dele af det fuldt udviklede hjerte og de større kar stammer fra

sinus venosus, og hvorledes afgrænses disse dele fra resten af hjertet?


275. Beskriv udviklingen af pleura med udgangspunkt i den fælles coelomhule.

276. Gør rede for diaphragmas udvikling. 277.a) Ud fra hvilke embryonale strukturer dannes diaphragmas forskellige

dele? 277.b) Hvilken motorisk nerve innerverer diaphragma? Angiv den embryolo-

giske forklaring herpå. 278. Beskriv oesophagus' udvikling, herunder forskellige former for

misdannelser. Angiv den mest almindelige misdannelse. 279.a) Fra hvilken del af tarmrøret udvikles ventriklen? 279.b) Beskriv hvorledes ventriklen opnår sin definitive lejring. 280.a) Angiv relationerne for pars descendens duodeni. 280.b) Beskriv udviklingen af denne del af duodenum, inklusive

peritonealforholdene. 281.a) Benævn de definitive tarmafsnit som er udviklet fra den føtale

mellemtarm. 281.b) Beskriv kort mellemtarmens udvikling, herunder de forskellige

tarmafsnits peritonealforhold. 282.a) Karakteriser ductus vitellinus. 282.b) Angiv art og lokalisation af de medfødte misdannelser, som opstår fra

tilbageblevne rester af ductus vitellinus og angiv den omtrentlige hyppighed af den almindeligste misdannelse.

283.a) Definer det embryonale fysiologiske navlebrok. 283.b) Angiv det embryologiske grundlag for et Meckels divertikel samt

beliggenheden af divertiklet hos den voksne. 284. Gør rede for udviklingen af rectum og canalis analis og angiv evt.

anomalier. 285. Gør rede for udviklingen af pancreas, herunder peritonealforholdene. 286. Beskriv udviklingen af henholdsvis omentum minus og omentum

majus. 287. Beskriv kort udviklingen af bursa omentalis. 288. Beskriv udviklingen af de extrahepatiske galdeveje.


289. Beskriv kort nyrens udvikling. 290.a) Hvorfra udvikles ureter og pelvis renalis? 290.b) Giv to eksempler på misdannelser af ureter og giv den embryologiske

forklaring herpå. 291. Beskriv dannelsen af den primitive sinus urogenitalis og benævn dens

3 dele. 292.a) Beskriv urinblærens udvikling. 292.b) Benævn den øvre del af blæreanlægget, som strækker sig op imod

umbilicus, og benævn også den definitive struktur, den giver ophav til. Angiv de misdannelser, der kan opstå her.

293. Forskellige strengformede strukturer udgår fra umbilicus på indersiden

af forreste bugvæg. Navngiv strukturerne og angiv deres embryologiske oprindelse.

294. Beskriv udviklingen af ductus paramesonephricus (den Müller'ske

gang) og angiv, hvilke strukturer der dannes herfra hos henholdsvis mand og kvinde.

295.a) Beskriv udviklingen af ductus mesonephricus (den Wolff’ske

gang). 295.b) Angiv de strukturer, som udvikles fra den Wolff’ske gang hos

hen-holdsvis manden og kvinden. 296. Redegør for ovariets udvikling. 297. Beskriv udviklingen af tuba uterina. 298. Beskriv udviklingen af testis. 299. Gør kort rede for den normale descensus testis. 300.a) Redegør for den embryologiske udvikling af tunica vaginalis testis. 300.b) Angiv et eksempel på en anomali, som kan forklares ud fra tunica

vaginalis’ embryologiske udvikling. 301.a) Beskriv det embryologiske grundlag for et congenit inguinalhernie. 301.b) Hvilken type hernie er der tale om? 302. Beskriv udviklingen af den mandlige urethra, og angiv herunder de

udviklingsanomalier, der kan opstå.


303. Gør rede for den embryologiske oprindelse af de forskellige dele af

gangsystemet mellem testis og urethra. 304.a) Angiv, hvad der dannes af genitalfolderne (urethral folds) hos

henholdsvis kvinden og manden. 304b) Angiv, hvad der dannes af genitalvoldene (genital swellings) hos

henholdsvis kvinden og manden.


Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk...

Documents

Transcript of Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk...