Efterskolen nr. 18 2011

No. 18 · 16. juni 2011 · efterskoleforeningen

efterskolenwww.

efterskolen.com

04 sommeroffensiv Efterskoler går sammen om deltagelse i FDF's sommerlejr. Det giver synlighed overfor en stor potentiel elevgruppe.

20 landets yngste efterskolelærer12,3 i snit ved studentereksamen gav job som lærer på en efterskole.

14 sundhed trives i fællesskabEfterskolernes fællesskab er et godt udgangs-punkt for at give eleverne sundhedsmæssig dannelse.

12fed fest afslutter året Flere skoler afslutter året ved at deltage i store fælles musikfestivaler.

Her fra sjællandske skolers træf i Tølløse.

Foto: Fin

n Iversen

16422 Efterskolen 18 2011_ny.indd 1 10/06/11 12.15

efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

02 indhold

08relationspædagogik nytter og rykkerLærerene på Dronninglund Efterskole har opgraderet den pædagogiske værktøjskasse og arbejder nu mere bevidst med relationspædagogik.

04sommeroffensiv Efterskoler fremtræder fælles på stor spejderlejr.

06skole investerer 36 mio.Bygger nye faciliteter og satser på ny ung-domstrend.

11kvalitet udvikles i konkrete projekter Læserdebat om kvalitet i efterskolen.

12fed festElever fra sjællandske skoler festede og spil-lede i Tølløse.

14sundhed styrkes bedst i fællesskab Demokratisk tilgang giver eleverne reelle mu-ligheder for at forandre deres egen sundhed.

17læserdebat

18test giver bedre formEt år på idrætsefterskole giver markant æn-dring af muskelstyrke og udholdenhed.

20yngste efterskolelærer Han var 19, da han blev efterskolelærer, og han stiller op til Folketinget. Mød en enga-geret medarbejder.

22nyt fra foreningen

24sårbare ungeVejledning hjælper lærere til at arbejde med sårbare unge.

30tag på kursus

31redaktionelt synspunkt

04 08

no. 18juni 2011redaktionKommunikationsbureauet ElsigsSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,[email protected]. Tlf. 40945740

Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist,[email protected]. Tlf. 23747336

Jannik Hjarup, journalist,[email protected]. Tlf. 40175666

layout Kommunikationsbureauet Elsigs

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: [email protected]

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se annoncering.

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 43. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

1642

0 M

edie

gru

pp

en

Kommunikationsbureauet Elsigs

No. 18 · 16. juni 2011 · efterskoleforeningen

efterskolenwww.

efterskolen.com

04 sommeroffensiv Efterskoler går sammen om deltagelse i FDF's sommerlejr. Det giver synlighed overfor en stor potentiel elevgruppe. 20 landets yngste efterskolelærer12,3 i snit ved studentereksamen gav job som

lærer på en efterskole.

14 sundhed trives i fællesskabEfterskolernes fællesskab er et godt udgangs-punkt for at give eleverne sundhedsmæssig dannelse.

12fed fest afslutter året Flere skoler afslutter året ved at deltage i store fælles musikfestivaler.

Her fra sjællanske skolers træf i Tølløse

Foto: F

inn

Iversen


efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011

nye sejlregler for efterskoler

af: Jannik Hjarup, journalist

Vi forstår ikke helt Søfartsstyrelsens krav om, at det skal høre ind under erhvervssejlads

Søfartsstyrelsen har netop udsendt ny information om reglerne for efterskoler, der ønsker at have eleverne med på vandet

12 31

nyhed 03

Som en direkte følge af ulykken på Præstø Fjord lancerer Søfartsstyrelsen nu nye retningslinjer for, hvordan efterskoler skal gebærde sig, når de har eleverne med til søs. Reglerne er en præcisering, hvori man for eksempel kan læse, at eleverne nu skal bestå en såkaldt brugerniveau EPP3, hvis de skal ro kajak som en del af undervisningen. EPP3 er et noget højere niveau end for eksempel kajakklubber forlanger af deres medlemmer, inden de slippes løs på egen hånd.

Som udgangspunkt er sejlads på ef-terskoler erhvervssejlads – der findes ikke særskilte regler for sejlads i skoleregi. Noget man i Efterskoleforeningen ikke er udelt begejstret for.

»Vi forstår ikke helt Søfartsstyrelsens krav om, at det skal høre ind under erhvervs-sejlads. Vi betragter det som undervisning. Men det er Søfartsstyrelsen, der har fat i den lange ende, og vi vil selvfølgelig arbejde sammen med dem fremover,« siger Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i Efterskole-foreningen.

Men Søfartsstyrelsen giver dog et par åbninger, så man ikke er underkastet helt de samme regler som egentlig erhvervssejlads. Sejler man for eksempel i kano i undervis-ningsøjemed skal læreren have Kajak- og Kanosamrådets instruktøruddannelse og undervisningen skal foregå i tråd med ud-dannelsens sikkerhedsbestemmelser.

Er der ikke tale om egentlig undervisning men pædagogisk tilrettelagt samvær, såsom introuger med kanosejlads, gælder der andre, mere lempelige, regler.

Reglerne er ifølge søfartsstyrelsen af mid-lertidig karakter, og man tilkendegiver også her fra, at man løbende vil revidere reglerne.

VejledningDen ottende juni i år har Efterskoleforenin-gen udgivet en vejledning, hvor skolerne kan læse om, hvordan man på betryggende måde kan tage eleverne med ud på vandet. Vejledningen indeholder forskellige gode praktiske råd om for eksempel forsikringer og svømning, ligesom der er en udførlig checkli-ste, man med fordel kan anvende inden man lægger fra land. Vejledningen beskriver også roller og ansvare hos både lærere, forstan-dere, elever, forældre og bestyrelser.

»Når vi laver sådan en vejledning, der er et supplement til Søfartsstyrelsens regler, er det for at give skolerne et redskab, der gør det nemmere at forstå reglerne og leve op til dem. Og så man selv kan lave egne sikkerhedsbestemmelser på skolerne,« siger Sophus Bang Nielsen.

Vejledningen kan også bruges mere ge-nerelt, hvis man som skole dyrker aktiviteter, der kan udvikle sig til at være farlige.

En arbejdsgruppe for efterskoler med maritim aktivitet har videre udarbejdet et ma-

nifest, der tilkender holdninger om sikkerhe-den til søs. Manifestet er udsendt til samtlige skoler og bestyrelsesformænd i sidste uge. Efterskoleforeningen håber at få tilkendegi-velser tilbage fra skolerne om hvorvidt, det er holdninger man kan tilslutte sig.

»Det er for at vi som skoleform kan sende et signal om, hvor alvorligt vi tager det her, og at vi gerne underkaster os en regulering på området. Og så vi sammen kan give ud-tryk for nogle holdninger til sikkerhed,« lyder det fra Sophus Bang Nielsen.

Se mere på www.efterskoleforeningen.dk


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

04 nyheder

Når FDF denne sommer holder landslejr på Sletten ved Himmelbjerget med 12.000

børn og unge, vil op mod 200 af deltagerne komme fra syv efterskoler over hele landet.

De fem af efterskolerne er gået sammen og tilbyder eleverne ti dages aktiv sommerfe-rie i lejrens Seniorcity med 2000 deltagere fra 15-18 år. Eleverne fra de to øvrige skoler har opgaver på scenen i forbindelse med lejrens underholdning.

Det er forstander på Kongeådalens Efterskole, Jes Imer, der er koordinator for efterskolernes deltagelse på landslejren.

»Tidligere tog efterskolerne på landslejr hver for sig og var anbragt forskellige steder rundt om i lejren. Nu slår vi os sig sammen for også at give eleverne en stor efterskole-

oplevelse på lejren,« siger Jes ImerI Seniorcity får efterskolerne én stor

fælles lejrplads, og det kommer til at vække opsigt.

»Der er ingen tvivl om, at skolerne bliver mere synlige, når vi er sammen. I stedet for at promovere os selv, kommer der mere fokus på selve efterskoleideen overfor lejrens øvrige unge. Og det er godt og vigtigt,« siger Jes Imer.

Han mener også, at landslejren bidra-ger med ny inspiration indbyrdes mellem skolerne.

»Skolerne kommer til at lære meget af hinanden, når vi skal have en hverdag til at fungere under lidt mere primitive former, end vi er vant til hjemme hos os selv,« siger

Jes Imer, der håber at traditionen vil brede sig med endnu flere deltagende efterskoler næste gang.

Under lejren får efterskoleeleverne en række oplevelser og udfordringer. For eksem-pel begynder lejren med en koncert med et af Danmarks mest populære bands, Carpark North.

Senere får eleverne også praktiske opga-ver i forbindelse med et stort løb for lejrens mindste deltagere fra 9 til 11 år. Den næste generation af efterskoleelever.

Efterskoleelevernes deltagelse på landslej-ren er frivillig og skal ses som et særligt som-merferietilbud. På Kongeådalens Efterskole har 1/3 af de 75 elever valgt at tage imod tilbuddet.

af: Per Tornvig, journalist

efterskoler i fælles sommer-offensiv

Som noget nyt tager fem efterskoler sammen på FDFs landslejr ved Himmelbjerget. Forstander tror på fælles synlighed og håber på en ny sommertradition

Efterskoleeleverne på FDFs landslejr skal blandt andet til koncert med Carpark North.

Foto

: FD

F.

04 nyt fra efterskolerne


efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011


Hvorfor ikke få lidt input fra den virkelige verden, når man har fysik, kemi, biologi, matematik eller andre naturvidenskabelige fag.

Få snuden op af bøgerne og ned i kolberne. Det har man tænkt på VIA University College Horsens, og på Hellebjerg Efterskole har man samlet handsken op.

Niels Frederiksen, der underviser i fysik på Hellebjerg Efterskole, tog et hold på Palsgaard i Juelsminde, som producerer emulgatorer til fødevareindustrien, for på den måde at få en faglig kobling ind i et lokalt virksomhedsbesøg.

Lars Preuss Nielsen, Ph.d. og ansat hos Palsgaard, gav eleverne en forelæsning om produktion af monoglycerider på et ret højt niveau. Noget der tiltalte fysik- og kemilæreren. Der var også plads til dej på fingrene, da eleverne skulle lave lagkagebunde, og der blev også plads til en mere samfundsorienteret debat omkring e-numre.

Projekt samspilBag det hele står VIA University College Horsens, som gerne vil frem-me de naturvidenskabelige fag. Derfor har man arrangeret 16 forskel-lige virksomhedsbesøg, der dækker de forskellige naturvidenskabelige retninger. Lærerne har efterfølgende skrevet en drejebog, som kan anvendes af andre lærere, hvor det beskrive udførligt, hvordan man kan planlægge og gennemføre virksomhedsbesøg, ligesom der er produceret undervisningsmateriale, der er frit tilgængeligt på nettet.

Projektet, der hedder Projekt Samspil, har til formål at få flere børn og unge gjort interesseret i naturvidenskab.

Baggrunden er, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil bliver der mangel på ingeniører, fysikere, molekylærbiologer og andre med naturvidenskabelig indsigt.

»Færre unge har interesse, og det er en udvikling, vi gerne vil vende. Vi vil gerne give områdets unge nogle gode oplevelser, og samtidigt skabe kontakt mellem de unge og det lokal erhvervsliv,« siger Stine Bjorholm, der er akademisk medarbejder på VIA Univeristy College Horsens.

StudievejledningUdover at have fingrene i dejen, møder de unge også mennesker, der relaterer sig til faget ude på virksomhederne.

»De møder nogle rollemodeller inden for faget, og de kan på den måde se, hvad forskellige uddannelser kan føre til. De får et indblik i, hvad de kan blive og hvordan,« siger Stine Bjorholm.

Ønsker man at gøre brug af manualerne kan de findes på www.projektsamspil.dk. Alle drejebøgerne er lavet ud fra besøg på østjyske virksomheder, men de kan sagtens overføres til andre virksomheder andre steder i landet.

Når elever skal lære om naturvidenskab, kan de lige så godt gøre det, hvor naturvidenskaben er i brug. Derfor er VIA Horsens i gang med at lave drejebøger til naturvidenskabelige virksomhedsbesøg

Sund Matematik - temaet til

Matematikkens Dag 2011

Tilmeld din klasse til de gratiskonkurrencer 17. november ogfå adgang til MatematikkensUnivers i hele 4. kvartal

Tilmeld dig til introduktions-kurset 9. september i Odense

Bestil materialet‘Sund Matematik’ inden 27. juniog få 20 % rabat på bogen.

www.dkmat.dk

Læs mere hos Danmarks Matematiklærerforening på

Tilmelding fra 7. juni påwww.dkmat.dk

nyhed 05

snuden skal ud af bøgerne


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

efterskolelandskabet

06 nyt fra efterskolerne

1600 gæster kom på plads i den store flotte park, og det skyldes i høj grad at de 11 deltagende skolers musiklærere efterhånden er garvede deltagere i festivalen som kører på 22. år med og for efterskolerne i tidligere Vejle Amts Region.

Da de deltagende skoler også laver an-det end at spille musik i hverdagen, byder fe-stivalen også på en masse andre aktiviteter. Skolerne har forinden kunnet tilmelde hold til konkurrencer i tovtrækning, høvdingebold og fodbold, og der er lagt op til fri leg på slackline og beachvolleybanen. Læs hele beretningen på www.efterskolen.com under efterskolelandskabet.

Skole får skilinje Med en stor begejstring for skiløb og en geografisk placering, der giver mulighed for dagsture på ski, starter Isterød Efterskole i Nordsjælland en skilinje. Copenhagen Ski Academy er åben for alle niveauer, bare den unge brænder for at udvikle sig som skiløber samtidig med at de går i 9. eller 10. klasse.

Linjen giver mulighed for at supplere opholdet på efterskole og de obligatoriske skolefag med intensiv træning på pisterne og helt op til 25-30 dage på ski i løbet af et skoleår, fordelt på 2-3 længere trænings-ture og et antal endagsture til Valåsen i Sydsverige.

Eleverne må løbe på væggene

Fra september 2012 kan eleverne for første gang gå på en særlig parkourlinje herhjem-me og træne ”storby-bevægelseskunst” hele året på efterskolen BGI akademiets nye specialbyggede baner, redskaber og haller i Hornsyld syd for Horsens.

»Parkour handler om at bruge mure, ge-lændere, vægge, monumenter og bygninger aktivt, i stedet for blot at gå uden om dem,« fortæller efterskoleleder Helle Vestergaard. »Du løber, springer, kravler, sætter af og lander i én uafbrudt bevægelse. Det ser naturstridigt og smukt ud – nærmest som en blanding mellem Spider-man og springgym-nastik.«

BGI akademiet går snart i gang med det nye projekt til 36,5 millioner kroner. Og det bliver stort: Alene indendørsarealet bliver på 4000 kvadratmeter; svarende til fem håndboldbaner. Nybyggeriet inkluderer et udendørs urbant miljø med skater- og rul-leskøjtebane, en håndbold- og opvisningshal med 1200 tilskuerpladser, udvidede danse-faciliteter, tekniktræningsbaner til fodbold, multibane med blød asfalt – samt udendørs og indendørs faciliteter til parkour.

»Hvis efterskolerne fortsat skal spille en rolle i samfundet, er det afgørende, at vi også tør møde de unge dér, hvor de er og dér hvor de er på vej hen – fx med parkour,« siger Helle Vestergaard. Inspirationen er hentet i Parkour Parken i Ørestaden og hos Tempest Freerunning Academy, som er et større projekt i Los Angeles.

BGI akademiet er landets næststørste efterskole med 62 ansatte og 400 elever.

Bråskov rocker

”I skal forestille jer, at I i jeres familie derhjemme får 15 gæster hver. Så går man jo ikke lige ind på værelset og lukker døren.” Det var en af de sidste sætninger i peptalken til eleverne på Bråskovgård Efter-skole inden årets musikfestival for alvor gik i gang onsdag den 25. maj.Forinden var der, udover at øve musik, gået tid med at rejse telte, bygge scener, stille boder op, lave turneringsplaner og et utal af andre små, men vigtige arbejdsopgaver.

Camp skal skaffe elever

Vitttrup Efterskole lancerer for første gang en Fodbold-camp. Det sker i den første uge af skolernes sommerferie.

Baggrunden for initiativet er ifølge sko-len, at efterskolerne i nogen grad fortsat ses som et ”spildår” i forhold til klubtræningen.

»Den holdning vil vi naturligvis gerne til livs,« siger skolens fodboldlinje-træner Kas-per Kristensen, som ved siden af sit arbejde på Vittrup Efterskole er talenttræner for et U14-hold i Frederikshavn.

Døgnet på efterskole vil give deltagerne en fornemmelse af indholdet på fodboldlin-jen, men derudover vil de naturligvis også få en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på efterskole.

»Det er ingen hemmelighed, at eftersko-leformen presses fra mange sider, men vi ved, at et efterskoleår indeholder så mange ud-fordringer af såvel social som faglig karakter, at vi fortsat har en berettigelse i uddannel-sessytemet. At man kan kombinere uddan-nelse og interesser, gør det blot endnu mere oplagt at tænke efterskole. I vores skoleform oplever eleverne, at der en enorm høj grad af sammenhængskraft – og det skaber øgede resultater – uanset om det er på fodboldba-nen eller i klasseværelset,« siger Lene Hviid, forstander på Vittrup Efterskole.

Skolen håber også at kunne få et par elever mere til fodboldlinjen ved at udbyde den nye camp.


nyt fra efterskolerne 07

Hvor DrømmEr du dig hen?

www.eftersko

len.com

Uanset om du drømmer om ferie eller nyt job, er det muligt at forene begge dele. For selvom du nyder ferielivet, kan du sagtens følge med på www.efterskolen.com- og se om der er nye stillingsopslag.

Sommeren igennem kan skolerne opslå ledige stillinger

[Til skolerne]Det er muligt at søge efter medarbejdere gennem Efterskolens hjemmeside www.efterskolen.com - hele sommeren igennem.

Send blot annonceteksten til: [email protected] vi lægger den i løbet af nogle få dage på hjemmesiden. Prisen er 1500 kr. ekskl. moms.

Det trykte blad udkommer således:Nr. 1 udkommer 4/8, udgave målrettet forældrene. Annoncefrist er overskredet.

Nr. 2 udkommer 18/8, annoncefrist 8/8.

Find job

og nyheder på

www.efterskolen.com


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

08 relationspædagogik

Det kan lyde lidt luftigt, relationspæda-gogik, men det virker. Lærerne på Dron-

ninglund Efterskolen har fået nye værktøjer til værktøjskassen.

»Det er som en skovl, man kan gå ud i haven med og grave i jorden,« siger Alice Juul, der er lærer på Dronninglund Efter-skole. Hun har mange lovord til overs for

elever skal være røde eller grønne ikke blå eller sorteLærerne er blevet bedre til at indgå relationer. Den pædago-giske værkstøjskasser er opgraderet og de er begyndt at tænke over deres rutiner. I tilgift er skolen blevet mere demokratisk

bonus

relations-pædagogikRelationspædagogikken fokuserer på relationen mellem mennesker, og bygger på den opfattelse, at mennesker er født socialt og med indbygget motivation for fællesskab og kommunikation med omverden. Mennesker udvikler sig gennem relationer til andre. Den professionelle skal signalere accept, opmuntring og anerkendelse, relationspædagogikken bygger på, at alle gør deres bedste ud fra de forudsætninger og præmisser de er udstyret med.Måden voksne reagerer på elevens signaler er afgørende for elevens opfattelse af sig selv og sin oplevelse af succes eller fiasko.

relationspædagogikken, som samtlige lærere på skolen har været på kursus i. Hun er især glad for, at det ikke bare er en teori, men også i høj grad en teknik, der kan anvendes i den daglige omgang med eleverne, og hun føler sig overbevist om, at skolen vil blive bedre til at holde på eleverne, ligesom hun synes, at man allerede nu, når elever, man ikke har kunne nå før.

»Jeg synes det er fornemt, at man kan gøre noget med så enkle redskaber.«

Skolens lærere har lagt deres forhold til eleverne ind i et farveskema. De røde elever er dem, der går lige i hjertekulen, de grønne er dem man har et pro-

blemfrit forhold til, de blå er dem, man ikke kender, mens de sorte er dem man har et konfliktfyldt forhold til. Ved at sammenholde lærerenes relationsskema, har man spottet tendenser, og på den måde fundet ud af, mod hvilke elever man skal rette sit fokus. Derefter er det lærernes ansvar at gribe fat i den enkelte elev og få forbedret relationerne – og dermed elevens efterskoleophold. Alice Lund mener, at det hjælper at få skemalagt eleverne, så man ved, hvem der måske har brug for en snak. Hun understreger, at det er lærerens ansvar at tage fat i den enkelte elev, når man ved, hvem der har brug for fokus.

»Det er helt åbenlyst, at det sætter nogle ting i gang, når man bruger skemaerne. Vi får en snak om små ting med dem, eller sørger for at spøge dem om de vil være med til et eller andet. Der er også nogle, som har brug for en mere dybdegående samtale. Eleverne oplever sig set og mødt, og på den måde ska-ber man en mere positiv platform, som man kan bygge videre på,« forklarer Alice Juul.

Selvom man på Dronninglund Efterskole, først er begyndt i år med relationspædago-

gikken, er der allerede mærkbare forbed-ringer, og flere elever har flyttet sig fra de negative farver til de positive.

Skifter farve»Den er hurtigtvirkende, og det er, hvad vi har brug for. Vi har jo kun eleverne i ti måneder, så vi er nødt til at arbejde hurtigt,« siger Alice Juul.

»De sværeste er de blå, som måske går og gemmer sig lidt. De har måske et lavt selvværd og har svært ved kontakt, eller måske ønsker de ikke en kontakt. Og man skal jo også have lov til at være ”blå”, men vi får set dem, der er sårbare på grund af en problematisk opvækst, eller fordi de er fra en fremmed kultur eller andet.«

Samtidig med man får hurtigere øje på, hvem der måske skal have en hjælpende snak, opstår der også en støre ligeværdighed mellem lærer og elev. Når man arbejder med relationspædagogik er de professionelle nemlig forpligtet til at lytte til eleverne, og gå ind i en dialog med eleverne frem for at fortælle dem, hvad de skal gøre eller lade være med at gøre.

»Vi har masser af regler, og der er også elever, der synes de er alt for skrappe, men nu har vi en mere åben dialog om reglerne, og på den måde føler eleverne sig også mere ligeværdige. Vi er forpligtet til at lytte,« siger Alice Juul.

»Ungdomskulturen i dag er mere spør-gende og kræver en mere åben kommunika-tion end før. Eleverne føler sig mere positivt mødt, når vi lytter. Vi forsøger os lidt med demokrati.«

Bliver bedre lærereSkolens lærere er delt op i relationsgrupper,


hvor de kan diskutere og reflektere over rol-len som lærer. Her kan man tage en »profes-sionel samtale mellem ligestillede.«

Man kan i grupperne drøfte dilemmaer, som man har mødt i hverdagen. Et gruppe-medlem fremlægger sit dilemma, mens en anden spørger ind til det. Man må ikke give gode råd. Kun spørge. Gruppens øvrige medlemmer lytter og redegør så for deres tanker.

»Vi giver os god tid i grupperne. Der er noget selvpsykologi i det. Man kommer til at se på, hvordan man selv fungerer som lærer i forskellige situationer. Man finder ud af, at man har nogle mønstre eller standarder,

man gentager, når man står i bestemte situa-tioner, men det er ikke altid, at de fungerer mere. Man kommer til at reflektere over sine rutiner, og det har ”forstyrret” mig til at sætte tanker i gang omkring praksis,« siger Alice Juul.

Hun mener, at relationspædagogikken generelt er meget praktisk anvendeligt.

»Pointen er, at man viser interesse for den enkelte elev. Og at det er vores ansvar at sætte øget fokus på dem, der har behov for det«.

Der er ifølge Alice Juul kommet et mere ligeværdigt forhold mellem lærere og elever på Dronninglund Efterskole.

På Dronninglund Efterskole er alle lærere i gang med en miniuddannelse irelationspædagogik, som strækker sig over 1½ år og er et uddannelsesforløb i samarbejde med Efterskoleforenin-gen og andre efterskoler i Danmark. Undervisningen planlægges og leveres af University College – Sjælland og har ca. 100 deltagere fra forskellige efterskoler i hele Danmark. Projektetbestår af i alt fem moduler, hvoraf det første var et fælles kick-off seminar i Sorø. Siden hen er deltagerne blevet delt i tre geografiske hold, ”Sjælland”, ”Fyn- og Sydjylland” og”Midt og Nordjylland”, som hver især arbejder videre med de næste moduler. Kursets temaer behandles på de enkelte mo-duler, og der arbejdes i studiegruppe/lærerteams i tiden mellem de enkelte moduler.

efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011

Foto: michael Bo rasmussen/Baghuset

relationspædagogik 09


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

10 relationspædagogik

Efterskoleformen er stadig en attraktiv skoleform for mange danske teenagere.

Asbjørn Ramlov , forstander på Dronninglund Efterskole mener, at relationer er noget af det vigtigste.

»Relationerne er et vigtigt omdrejnings-punkt for alt det vi laver. Relationer er vigtige både når det handler om den enkelte elevs personlige udvikling, men også når det gælder den faglige læring,« fortæller Asbjørn Ramlov.

Nyere undersøgelser fra dansk clearing-house understreger, at en lærers relation til den enkelte elev betyder meget mere for læringen end en bestemt undervisningsform. Det at få lov til at være sammen med de unge mennesker 24-7 et helt år af deres liv giver nogle særlige muligheder for at komme ind bag ved facaden på den enkelte teenager og dele liv med dem i både gode og svære tider. Det betyder noget både for eleven og læreren at de kender hinanden godt hvad enten det handler om drømme eller frustra-tioner i en dansk time.

»Læreren kan stadig godt være ir-riterende og stille urimelige krav, men det er sjældent muligt at være uvenner med læreren ret længe af gangen, idet læreren jo også er der, når dansktimen er overstået. Det tætte sammenhold i elev-elev-relationen og lærer-elev-relationen gør, at man hurtigt lærer, at få snakket om tingene og relativt hurtigt kommer videre med det livet handler om,« siger Asbjørn Ramlov.

Fælles pædagogisk sprogNår Dronninglund Efterskole vælger at inve-stere så meget tid og så mange ressourcer på

at efteruddanne alle lærerne i relationspæda-gogik, er det en investering i fremtiden.

»I al pædagogisk arbejde og samarbejde er det vigtigt, at alle medarbejdere er enige om, hvad vi tænker og hvad vi gør. Hvis ikke vi har et fælles sprog for hvad vi vil med de unge mennesker, og hvordan vi når de mål, som både de og vi sætter, kan det give an-ledning til mange frustrationer i hverdagen,« lyder det fra forstanderen.

Derfor har alle skolens lærere været med i det pædagogiske projekt, der er et samar-bejde med Efterskoleforeningen.

Imødekommelse af sårbare eleverLigesom så mange andre efterskoler og i øvrigt andre skoleformer, oplever også Dronninglund Efterskole en andel af sårbare elever i hverdagen. For eksempel ADHD-elever.

»Vi vil gerne gøre en forskel også for sårbare unge, men vi er meget opmærk-somme på, at det tager tid og ressourcer at tage vare på disse elever. Derfor optager vi kun ganske få elever med diagnose og kun de elever, som har den nødvendige støtte med i bagagen,« siger Asbjørn Ramlov. En af grundene til, at det kan lade sig gøre er også, at en stor del af skolens elever er meget ressourcestærke og godt kan forstå, at nogle elever har behov for særlige vilkår, for at få tingene til at lykkes. Det kræver i endnu højere grad forståelse og energi fra lærernes side og her kan uddannelsesfor-løbet i relationspædagogik være med til at udruste lærerne med en øget viden om sårbare elever, samt viden om handlinger og redskaber til gode samtaler.

Større åbenhed og styrkelse af samarbej-det At indgå i dette relationsprojekt kræver en del af den enkelte lærer. Både en del læsestof til de enkelte moduler, men ligeså meget åbenhed i forhold til de andre i det pædagogiske team. Det store arbejde ligger i hverdagen mellem de enkelte moduler, men det tilfører også en masse energi og er en styrkelse af lærerkollegiet og af lærerarbej-det.

Et tilvalg er også et fravalg»Når man som skole vælger at arbejde med relationspædagogik betyder det noget for den pædagogiske praksis og for synet på den enkelte elev. Det er også et fravalg af den gamle militaristiske konsekvenspædagogik, hvor fokus ligger på ulydigheden og hvor den ulydige dømmes ude med det samme. Med den relationelle tilgang går det længere tid inden vi når ind i en hjemsendelsesretorik. Nogle forveksler relationspædagogik med en blødsøden lasifair pædagogik, hvor der ingen rammer er tilstede, men det er absolut ikke tilfældet,« mener Asbjørn Ramlov.

»Relationspædagogikken holder i samme grad fast i tydelige rammer, men forskel-len er, at man bliver villig til at gå et lille skridt længere også med de vanskelige og sårbare elever, fordi det for os er en form for falliterklæring af måtte tage afsked med en elev midt i et forløb, hvis det handler om, at vi som skole ikke når ind bag facaden på en given elevs adfærd.«

Forstanderen indrømmer dog, at det kan blive nødvendigt at tage afsked med elever, men der bør afprøves mange andre veje inden man kaster håndklædet i ringen.

Forstanderen på Dronninglund Efterskole har ikke fortrudt, at man har taget relationspædagogikken til sig

Foto

: mic

ha

el B

o r

asm

uss

en/B

ag

hu

set

relationspædagogik nytter og rykker


efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011

ordet på bordetDebatindlæg sendes til [email protected]

Diskussionen om i hvor høj grad den enkelte skole kan blive så elitær, at åbenheden i forhold til alle typer elever – samt

efterlevelsen af skoleformens hovedsigte - kan blive for indsnæv-ret, lå formodentligt bag “de tre musketerers” udspil om kvalitet i efterskolen.

En superinteressant og relevant diskussion, der også medførte at mange kolleger fra min skole havde lyst til at blande sig i de-batten på Brogården den 16/5 – og at ikke mindre end 6 kolleger benyttede sig af mulighed for at møde frem.

Når jeg nu efter mødet takker for initiativet, men samtidig bakker ud af eventuelt kommende møder, er det, fordi jeg mener, at der er større fornuft i at bruge kræfterne på at udveksle tan-ker, viden og erfaringer på konkrete tiltag, når det gælder om at skærpe kvaliteten.

Hos os har vi gjort gode erfaringer med integrationsarbej-det. Let er det ikke – men ej heller umuligt, det er erfaringer der skal spredes. Medborgerskab med afgangsprøve i faget har rykket i vor skole, herligt at to skoler på baggrund snak-ken den 16/5 nu aflægger os besøg for at få inspiration – sund kost og sund livsstil, er et emne, hvor mange skoler, som vi gør erfaringer. Satsning på mere (og bedre) brug af IT i undervisnin-gen, har allerede medført samarbejde på tværs af skolerne, flere må gerne blande sig. Udveksling af faglige initiativer og ideer (på alle faghylder) er ligeledes i spil. Bæredygtighed er en ny dagsorden, hvortil der allerede er lavet et forarbejde og hvor et møde er annonceret i efteråret.

At flere skoler udveksler konkrete tiltag, oparbejder viden og erfaring, er for mig at se en reel fokusering på det der er: kvalite-ten i efterskolen – naturligvis når det samtidig har det brede sigte og den inkluderende holdning.

De kommende år bliver svære – for nogle skoler er det al-lerede meget svært! • Deskoler,derønskeratskoleformenharbredde,derønskerat

rumme de lidt anderledes elever, - der ønsker at udvikle den demokratiske dannelse m.v. må nødvendigvis samarbejde.

• Deskoler,derikkeønskerdennebredde–menhelleresatserpå at være gymnasieforberedende, skoler, der bevidst er selek-tive i deres optagelse eller skoler, der markedsfører sig som eliteskoler for sport, musik etc., må på sigt selv finde ud af at begrunde deres lovmæssige berettigelse.

Afslutningsvis endnu engang STOR tak for initiativet til de tre initiativtagere. Efter indslaget på årsmødet kunne jeg godt se, at I blev set på, som “den Gode, den Onde og den Grusomme”. Efter dagen på Brogården blev årsmødeindslaget løftet op på det niveau, der kendetegner det arbejde I står for.

De to kvalificerede og velforberede indspark ved mødet: Katja Munch Thorsen fra EVA, der fortalte om erfaringer med certi-ficering og akkreditering af uddannelsesinstitutioner samt Ole Pedersen fra den Fri Lærerskole “om kvalitet” var det hele værd – ærgerligt at ikke alle, med nerve og interesse for efterskolens kvalitet hørte disse oplæg. Tak for en god dag!

Jeg bakker ud af eventuelt kom-mende møder. Der er større fornuft i at bruge kræfterne på at udveksle viden om konkrete tiltag.

kvalitet skal udvikles i konkrete projekter

af: Jens Petersen, forstander på Frijsenborg Efterskole

efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011

ordet på bordet 011


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

Duften af pandekager, brændte mandler og festival-stemning har ramt ”slottet”.

fantastisk fed fest!

af: Mette Holten, lærer på Tølløse Slots Efterskole

12 musikmiljø


efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011

Foto

s: F

inn

Iver

sen

fantastisk fed fest!

musikmiljø 13

»Det er totalt awsome. Her er en super-fed stemning – og alle er

i vildt godt humør.« Pigerne, Kimmie og Anna fra Tølløse Slots Efterskole, er

nærmest målløse. Med ét er deres efter-skoles omgivelser forvandlet til en sand rockfestival - med alt hvad der hører sig til: duftende boder, dansende og dasende elever på plænen og ikke mindst 4 store scener, hvorfra nye som gamle rock-, pop- og funk-toner vælter ud i stride strømme til stor begejstring for alle de glade, frem-mødte efterskole-elever og lærere fra hele Sjælland.

»Det er mega afslappende og kanon sjovt. Man snakker med alle mulige forskel-lige – og så kan man bare snuse rundt og

høre de andre efterskole-bands,« griner Kim-mie og Anna, der netop er i fuld sving med at bakke deres eget band op på den Store ”Løvescene” i Slottets park.

På græsset i den naturskønne park ligger 2 lærere fra Stevns Efterskole henslængt i græsset:

»Hold op, det er hyggeligt det her. Og sikke nogle omgivelser at holde sådan en fest i,« smiler de og tager en slurk kaffe, mens de grinende tilføjer: »Dejligt arrangement…Ih, hvor eleverne hygger sig.«

Jo, det er ganske vidst… Slottet blev forvandlet på én dag… og de mange efterskole-elever, der snart forlader deres ’livs bedste år’ kan se tilbage på en helt særlig dag i musik-festens tegn.

2000 efterskoleelever fra 28 skoler rockede løs i Tølløse Slot Efterskoles smukke omgivelser


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

14 sundhed

sundhed styrkes bedst i et fællesskab

af: Karin Skjøth og Maiken Rahbek Thyssen, efterskolelærere

Den demokratiske tilgang, der bygger på elevernes sundhedsmæssige dannelse, er et bud på, hvordan efterskolerne kan kvalificere og udvikle sig som sund-hedsfremmende skoler

Foto

: Hen

nin

g H

jort


efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011

sundhed 15

Er efterskolen sundhedsfremmende i sig selv? Det spørgsmål kan man fristes til

at stille efterskolerne på baggrund af den opfattelse, der ofte kan opleves i efterskole-verdenen i forhold til sundhed.

Den ovenstående antagelse gælder na-turligvis ikke alle efterskoler og bygger ikke på empirisk materiale om, hvorledes sund-hed opfattes og undervises i ude på landets 262 efterskoler. Opfattelsen bygger nærmere på forfatternes egne subjektive oplevelser både på egne, men også på de efterskoler, vi har et kendskab til i forskellige regi.

Interessen for sundhedsfremme i efterskolen er voksende, hvilket kan ses i kraft af Efterskoleforeningens prioritering af sundhedsfremme, og argumentation for at efterskolerne implementerer en tilgang til sundhed, der bygger på det brede og positive sundhedsbegreb.

Dog kan man betvivle, hvor udbredt interessen for denne tilgang er på eftersko-

lerne. For når man ser på antal deltagere i sundhedsworkshoppen på årsmødet og Efterskoleforeningens sundhedskonference i maj er interessen ikke overvældende. Med baggrund i, hvad vi ser som en manglende implementering af sundhedsfremme i efter-skolernes pædagogik, vil vi som masterstu-derende i sundhedspædagogik argumentere for, at sundhedsfremme får en mere central placering i efterskolernes pædagogik.

Vi vil derfor præsentere en mere handle- og deltagerorienteret tilgang, der ikke kun bygger på antallet af sunde måltider og regelmæssig motion. Eleverne kan via deltagelse og opnåede handleerfaringer i forbindelse med sundhed, opnå en læring om sundhed, som rækker ud over eftersko-leopholdet. Desuden vil efterskolen kunne leve op til faghæfte 21 for sundhedsunder-visningen i folkeskolen, hvilket vi jo har en forpligtigelse til.

Fællesskabets mulighederEt uddannelsesmiljø kan, med henvisning til teoretikeren Etienne Wenger, ses som et praksisfællesskab med læringsrum. Wenger forudsætter, som led i sin teori om praksis-fællesskaber, at mennesket er socialt og at læring i et praksisfællesskab kan få menne-sker til at opleve følelsen af mening, som her skal ses i forhold til mening med sundhed.

Forudsætningen for at opleve mening i praksisfællesskaber er dog bundet til, hvordan den enkelte oplever sin aktive del-tagelse, og hvor deltagelse refererer til både deltagelsesprocessen og til den enkeltes relationer til andre deltagere i praksisfæl-lesskabet. Praksisfællesskabet har altså en betydning for, hvorledes eleverne vil lære og her siger Wenger, at den personligt mest transformative læring, er en læring, som er forbundet med medlemskab af disse praksis-

fællesskaber. Fælles-

skabet er samtidig et

udtryk for de sociale kontekster, hvor vores handlinger defineres som værd at udføres i og vores deltagelse kan genkendes som kompe-tence. Eleverne vil altså føle det værd at engagere sig i fællesskaber omkring sundhed, hvor deres bidrag eller deltagelse opleves af eleven som værende værdifuldt og dermed at eleven har en kompetence, som kan videreudvikles.

Når eleverne træder ind i efterskolemiljø-et, træder de ind i et kommende praksisfelt, som dannes via de formelle og uformelle grupperinger, der sker, når man lever sam-men døgnet rundt. Hvordan kan eftersko-lens sundhedsundervisning drage fordel af praksisfællesskabets muligheder for læring?

Læring er social deltagelse og derfor må en sundhedsundervisning bygge på deltagerprincippet, hvor eleverne får reelle muligheder for at beslutte og forandre vilkår, der berører deres egen sundhed. Når undervisningen må bygge både på viden om sundhed, må den også bygge på viden om årsager, effekter, alternativer og forandrings-strategier for livsstil- og levevilkår, hvilket er de grundlæggende elementer i det brede og positive sundhedsbegreb.

Ved at muliggøre praksisfællesska-ber, der refererer til sundhedsfremme, vil eleverne gøre sig erfaringer med forandring af egne levevilkår for sundhed, men også er-faringer med dannelse af sundhedsmæssige

sundhed styrkes bedst i et fællesskab

En demokratisk tilgang giver eleverne reelle muligheder for at beslutte og foran-dre vilkår, der berører deres egen sundhed.


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

16 sundhed

praksisfællesskaber, der vil udvide elevernes kompetencer på det område.

DeltagelsePå den ene side har praksisfællesskabet en betydning for læring om sundhed og på den anden side har elevens mulighed for deltagelse også betydning: Venka Simovska, professor i sundhedspædagogik ved DPU, skelner mellem to forskellige former for deltagelse: symbolsk og ægte. Hvor den symbolske deltagelse er knyttet til smalt sundhedsbegreb, hvor målet med sundheds-interventionerne er givet på forhånd nemlig den ”rette sunde adfærd og livsstil hos den enkelte elev”. Mens den ægte deltagelse, som Simovska argumenterer for, handler om, at eleverne stimuleres til kritisk bevidst-hed i forhold til sundhed og fremmer deres potentialer til at forholde sig til kompleksite-ten i deres eget liv.

Målet ved ægte deltagelse er herved ret-tet mod en ”individ-i kontekst” forståelse, hvor man tager udgangspunkt i de unges ideer og sundhedsopfattelser, så man heri-gennem kan planlægge aktiviteter, som er relevante for deres hverdagsliv og samtidig giver dem reelle muligheder for at gribe forandrende ind i de vilkår, der vedrører de-res sundhed. Vellykket læring om sundhed, handler således ikke kun om, hvad de unge ved og gør, men snarere om hvad han/hun ønsker at gøre, og er i stand til at gøre alene eller i samarbejde med andre. De unges kompetencer bliver således tæt knyttet til konteksten - her efterskolen, idet de unge er så kompetente, som konteksten giver dem mulighed for at være.

Denne tilgang vil samlet set bygge på en demokratisk tilgang, hvor eleverne får reelle muligheder for at beslutte og forandre vilkår, der berører deres egen sundhed.

DannelseOvenstående demokratiske tilgang til sund-hedsfremme kan ses som, at demokrati er deltagelse og handling er bevidst adfærds-ændring og kan derfor ses som at blive mere myndig i forhold til egen sundhed. Derfor må dannelse rette sig mod at kvalificere til at handle bevidst og deltage på en kvalificeret måde.

Et konkret bud på dette kunne være at sigte mod at rette elevernes optik mod udvikling af en bedre sundhed, set i det brede og positive perspektiv. Dette kan tilrettelægges i forskellige faser og som en kombination af vidensformidling, elevernes egne sundhedsprojekter og analyse, der inddrager eleverne som medforskere og dermed undersøgere af egen praksis.

Sundhedsindsatsen strækker sig over et helt skoleår og foregår i flere faser, som både retter sig mod elevernes aktive delta-

gelse, men som eleverne selv undersøger resultaterne af, for dermed at fremme deres indsigt i forandringsmuligheder og fasthol-delse af initiativerne.

Et andet afsæt til at få elevernes sund-hedsbegreber og ideer i spil er med afsæt i en ”Sundhedspaparazzi”, hvor elevernes fotos af, hvad de ser som sundt og usundt, danner baggrund for diskussioner i undervis-ningen om, hvad der skal og kan forandres.

Herudover vil vi henvise til nogle konkre-te undervisningsmaterialer og metoder, som harmonerer med ovenstående sundhedspæ-dagogiske tilgang til sundhedsfremme. Fx ”Du bestemmer”, ”Aktive vurderinger” samt undervisningsmaterialet ”Tackling - sundhed, selvværd, samvær”. Materialerne kombinerer udvikling af personlige og sociale kompe-tencer med undervisning i ”traditionelle” sundhedstemaer som fx alkohol og rygning (se henvisninger nedenfor) .

Som det ses, knyttes arbejdet med sundhed til efterskolernes centrale mål om at bidrage til de unges demokratiske dan-nelse. Det sundhedsfremmende arbejde skal således ikke ses som en ”ekstra aktivitet” i en tid, hvor man nemt kan føle sig overvæl-det af diverse reformer og ekstra aktiviteter påduttet udefra, men derimod som en inte-greret del af skolens pædagogiske hverdag.

Ved at give handlerum for de ideer for sundhed, som elevernes ønsker at igang-sætte, får eleverne mulighed for at danne sig erfaringer og dermed handlekompetencer i demokratiske processer. På den måde er dannelse og demokrati forbundet med pro-cesser, hvor det handler om at argumentere og lytte, hvilket nødvendiggør kontaktgrup-pernes funktion og dermed lærernes empati, forståelse og indsigt i elevernes ressourcer. Samtidig er det vigtigt at have gjort sig overvejelser om det handlerum, man giver eleverne. Kan eleverne fx ændre alt omkring maden og strukturen i dagligdagen. Forsk-ning peger endvidere på, at sundhedsforan-dringer opnået gennem den demokratiske tilgang har mulighed for at række ud over konteksten efterskole.

Vi ser således den demokratiske tilgang, der bygger på elevernes sundhedsmæssige dannelse, som et bud på, hvorledes efter-skolerne kan kvalificere og udvikle sig som sundhedsfremmende efterskoler og udfolde de unikke muligheder, vi mener vores skole-form har for at fremme unges sundhed på kort og lang sigt.

Karin Skjøth, lærer på Ladelund Efterskole, masterstuderende i sundhedspædagogik.Maiken Rahbek Thyssen , lærer ved Krage-lund Efterskole, masterstuderende i sund-hedspædagogik

bonus

Vil du vide mere

Arborelius E: Du bestemmer! En anderledes sundhedsvejledning. Ringkøbing. Ringkøbing Amtskom-mune,1997Botvin,Gilbert, :Tackling –sundhed, selvværd, samvær , Sundhedsstyrel-sen og Alinea, 2006 Poulsen, Anette: Aktive vurde-ringer - en sundhedspædagogisk metode til værdiafklaring, komiteen for sundhedsoplysning, 2010 www.aktivevurderinger.dk

Hands on Baltikum 7.-10. november 2011 Tallinn, Estland Formålet med kurset er - at kvalificere den internationale dimension i undervisningen. - det personlige møde med lærere fra Finland og de baltiske lande. - fokus på mulighederne for online samarbejde i den daglige undervisning Kurset foregår på engelsk, da lærere fra andre lande deltager- dag 1: udrejse og oplæg om historie,

kultur, traditioner mm.- dag 2: oplæg omhandlende mulig-

hederne for internationalt samarbejde

- dag 3: skolebesøg eller planlægge fremtidigt samarbejde

- dag 4: oplæg om internationale projekter, udveksling samt muligheder for efteruddannelse samt hjemrejse Pris: 3.500kr.

Tilmeldingsfrist: 1. september 2011 Kontakt [email protected] www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Kursus


efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011

læserdebat 17

ordet på bordetDebatindlæg sendes til [email protected]

Kære TroelsOrdet skaber, hvad det nævner, og det er da rart, at du

forsøger at skabe optimisme. Men det gør meget ondt på det, du kalder ”enkelte skoler”.

I de 25 år jeg har haft tilknytning til efterskolen har krisen aldrig før været så stor.

En række skoler bløder – og er det ikke på sin plads som formand for hele foreningen at fortælle den fulde sandhed.

I mit konsulentarbejde for en række efterskoler er billedet, at store stærke hæderkronede skoler har nedjusteret med op til 40 elever og det på trods kan de ikke fylde skolen. Nedjusterin-ger der koster millioner med massive besparelser og fyringer til følge. Oven i det forsvinder store dele af den likviditet, der gav skolerne handlemuligheder.

Mellemindkomstgruppen er hårdt ramt og for de almene skoler, der primært har denne elevgruppe, går det jævnt ned ad bakke. De kan ikke markedsføre sig til flere elever, for pengene til forældrebetaling er der ganske enkelt ikke.

Mellem 20-30 skoler skal formodentlig lukke over de næste år, for der er hverken elevgrundlag eller økonomi til at holde dem i live.

Nu handler det ikke mere om hvis – men når en række skoler skal lukke. Og det kan godt være, at du fra din udkigs-plads, kun kan se højindkomstskolerne eller landsdækkende statistikker der viser pæne tal – men det gør meget, meget ondt i øjeblikket på en meget stor gruppe af ”enkelte skoler”.

Optimisme er godt, men lige nu har vi måske mere brug for en formand, der kommer ud, hvor det gør ondt og viser en eller anden form for solidaritet. Og så skal vi turde tage ordet krise i munden. Oprindeligt betyder det jo vendepunkt – og ikke som i dag kun et negativt ladet udtryk.

Vi skal turde erkende efterskolernes forskellighed og de vilkår, vi står overfor, og måske også mødes i et samarbejde og ønske om, at bredden og dermed at mellemindkomstgruppen bevares som kunder i butikken.

en række skoler bløder

af: Finn Andsbjerg Larsen, konsulent, tidligere forstander

Svar fra Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen:

Kære Finn Andsbjerg LarsenJeg har faktisk et glimrende billede af landet som helhed. Jeg er ofte på besøg til større og mindre grupper af skoler, besøg på den enkelte skole, deltager i regionsmøder. Jeg skelner ikke mellem indkomster, profiler eller geografi.

Jeg støtter og arbejder – om nogen - for skoleformens mang-foldighed. Så min udkigspost befinder sig helt nede ved realite-terne. Jeg er også på det rene med og medgiver dig, at ”enkelte skoler” i sin formulering springer meget uheldigt i øjnene, når en skole selv står og mangler elever. Jeg er helt klar over, hvad konse-kvenserne er i forhold til, at der er vigende søgning for den enkelte skole. Der er fortsat to måneder til at optage elever, inden det nye skoleår går i gang og meget vil ske inden da. Dvs. den fulde sandhed om søgningen til skoleåret 11/12 kan først skrives midt i august 11.

Det der er sagens kerne er, at efterskoleprojektets kvalitet for den unge – ikke er i krise - tværtimod. Vi er til gengæld i en konkurrencesituation, som vi ikke har set tidligere, og vi kan ikke tvinge nogen ind på en bestemt efterskole. Ligeledes kan vi ikke dirigere dem hen, hvor det passer os bedst - set i forhold til, hvor der er ledige pladser.

Det er de unges og familiernes marked – det må vi forholde os til. De tager derhen, hvor de kan få deres ønsker for dannelse og uddannelse opfyldt.

Det er muligt, at jeg er for optimistisk indstillet som menneske. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg arbejder for, at alle unge skal have en reel mulighed for et efterskoleophold – uanset hvem det måtte være og det kræver at mangfoldigheden af skoler er tilstede.

Vi har et gedigent uddannelsestilbud til de unge, og det er jeg på skoleformens vegne stolt af og derfor optimist – også i min udtryksform.

Reaktion på udtalelser fra Efterskoleforeningens formand i sidste nummer


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

18 test

Som en del af et masterprojekt på Syd-dansk Universitet og Bøvling Idrætsefter-

skoles selvevaluering har vi de sidste to sko-leår gennemført et projekt, der systematisk screener elevernes fysiske profil og opstiller individuelle træningsmål for den enkelte elev.

I Bøvling Idrætsefterskoles selvevaluering hedder det bl.a.: “Idrætsundervisningen er et højt prioriteret område...”. ”Vi har en klar fornemmelse af, at eleverne kommer i bety-deligt bedre form”.

Formålet med projektet var derfor at dokumentere denne fornemmelse.

Projektet skulle give os målbare resultater og værdifuld viden for lærerne i forhold til afdækningen af den enkelte elevs udvik-lingspotentiale og i forhold til evaluering, tilrettelæggelse og optimering af den fysiske træning i skoleåret.

Formålet var desuden - for de enkelte elev - at de ved hjælp af resultatet af den fysiske profil fik et indblik i egne fysiske styr-ker og svagheder med henblik på at opstille individuelle træningsmål. Derudover var am-bitionen at skabe en bevidsthed hos eleverne om fysik som begreb og de arbejdskrav, der stilles til den enkeltes idrætsgren, samt moti-verer til fysisk træning både under efterskole opholdet og efterfølgende.

Eleverne blev testet tre gange i løbet af skoleåret. Første gang umiddelbart efter sko-lestart i august. De øvrige test lå henholdsvis halvvejs og i slutningen af skoleåret.

Eleverne blev screenet på følgende para-metre: Maksimal iltoptagelse, kondital, eks-plosiv styrke, muskel hurtighed og antropo-metriske mål; vægt, højde og fedtprocent.

Det var et mål, at testene skulle være simple at udføre og ikke krævede specifikke kompetencer, da eleverne kom fra meget forskellige idrætter med forskellige og specifikke arbejdskrav. Samtidig var de meget forskellige i idrætslig og udviklingsmæssig baggrunde.

Hvordan gør man?Testdagene gennemføres over en formiddag (70 elever - 10 klasse) under overskriften

TestTirsdag. Før morgenmad, men efter toi-letbesøg, vejes og måles elevernes højde og fedtprocent. ”The harpenden caliper” bruges for at bestemme elevernes kropssammensæt-ning ud fra 4 hudfoldsmålinger.

Ud fra summen af hudfoldsmålingerne beregnes fedtprocenten jf. formel fra Durnin & Womesley. Efter morgenmad udføres en standardiseret opvarmning før de eksplosive test.

De eksplosive test, hoppe- og sprint-test, udføres for at vurdere henholdsvis eksplosiv styrke og hurtighed. Til måling af relativ hop-pehøjde benyttes jump and reach test, som indikerer forskellen mellem stående højde og hoppehøjden (cm).

Til måling af hurtighed benyttes en 30 meter sprinttest (sek/30 m). Efter en pause på 30 minutter udføres Coopertest (meter/12 min), en indirekte test for at estimere maksi-mal iltoptagelse og kondital.

ResultaterneDer er mange interessante aspekter i resul-taterne. Også selv det er et øjebliksbillede af en tilfældig udvalgt årgang på Bøvling Idrætsefterskole netop dette år, og screening af elever fra flere efterskoler er nødvendig for at kunne drage konklusionerne i forhold til idrætsefterskoler generelt.

Alligevel kan man godt antage, at billedet af udviklingen af en elev på en idrætsefter-skole formentlig vil være lignende på hoved-parten af idrætsefterskole i Danmark.

KonklusionerDer er tre markante konklusioner i projektet, der bør fremhæves:

Der er store biologiske forskelle mellem kronologiske jævnaldrende.

Der sker en signifikant ændring i krops-sammensætningen under et ophold på idrætsefterskole.

fra fornemmelser til videnaf: Brian Boe, master i fitness og træning, efterskolelærer Bøvling Idrætsefterskole

Bøvling Idrætsefterskole bruger bruger fysiske test til at hjælpe elever i fysisk form. Et år på idrætsefterskole giver en markant ændring af kropssammensætning, udholdenhed og muskelstyrke, viser resultaterne

RESultatER antRoPomEtRISKE ScREEnIngER:

Antropometrisk screening skolestart måling halvvejs slutmåling vækst

Piger gns. højde 165,3 cm 166,0 cm 166,5 cm +1,2 cm

Piger gns. vægt 58,1 kg 58,3 kg 60,7 kg +2,6 kg

Piger gns. fedtprocent 27,54 % 24,78 % 25,46 % -2,08 %

Drenge gns. højde 174,8 cm 176,2 cm 177,0 cm +2,2 cm

Drenge gns. vægt 63,7 kg 63,8 kg 67,2 kg +3,5 kg

Drenge gns. fedtprocent 14,01 % 11,91 % 11,85 % -2,16 %

RESultatER FySISKE ScREEnIng

Fysisk screening skolestart måling halvvejs slutmåling vækst

Piger gns. hoppehøjde 37,1 cm 39,3 cm 43,2 cm +5,1 cm

Piger gns. 30 m sprint 5,39 sek 5,32 sek 5,19 sek -0,2 sek

Piger gns. Coopertest 2251 m 2191 m 2364 m +74 m

Piger gns. kondital 40,90 ml/kg/min 39,52 ml/kg/min 43,52 ml/kg/min +2,62 ml/kg/min

Drenge gns. hoppehøjde 51,96 cm 55,79 cm 61,10 cm +9,14 cm

Drenge gns. 30 m sprint 4,90 sek 4,80 sek 4,65 sek -0,25 sek

Drenge gns. Coopertest 2780 m 2637 m 2841 m +61 m

Drenge gns. kondital 50,51 ml/kg/min 48,19 ml/kg/min 52,00 ml/kg/min +1,49 ml/kg/min


test 19

Der sker stor træningsmæssig udvikling af muskelstyrke og udholdenhed i perioden på ef-terskole, dels som følge af naturlig udvikling og dels som følge af træningsmæssige påvirkninger.

Det er tydeligt, at selvom alle eleverne er nogenlunde kronologiske jævnaldrende +/- 1 år, er der store biologiske forskelle i deres udvikling. En gennemsnitlig højdetilvækst på 1,2 cm for piger og 2,2 cm for drenge på et år ligner umiddelbart en udvikling i den sen-pubertære periode. Men tallene gemmer på store individuelle variationer fra 0 cm til 5 cm tilvækst/år. Det kunne tyde på, at eleverne er meget forskellig steder i deres biologiske udvikling, og dette bør inddrages i planlæg-ningen af den fysiske træning.

En anden bemærkelsesværdig faktor i den antropometrisk screening er, hvorledes krops-sammensætningen ændres signifikant for drenge og piger gennem skoleåret. På trods af en gennemsnitlig vægtøgning på 2,6

kg/pige og 3,5 kg/dreng falder fedtprocen-ten hos begge grupper. En alderssvarende dreng i Danmark holder en jævn fedtprocent i denne udviklingsperiode og alderssvarende piger øger fedtprocenten med 1% om året.

Denne udvikling hos testpersonerne dæk-ker både over øgning af muskelmasse, men også en reduktion af fedtmasse i forhold til alderssvarende “ikke-efterskoleelever”.

En normal fysisk udvikling er i denne periode kendetegnet ved meget stor udvik-ling primært pga. væksten i dimensioner, muskulatur og kredsløbet.

Udviklingen af eleverne på Bøvling Idrætsefterskole viser i testperioden, da også signifikant fremgang. I elevernes udholden-hed er pigernes kondital gået fra middel til højt og drenge har flyttet niveauet fra middel til over middel set i forhold til alderssvarende normalbefolkning i Danmark, der ikke dyrker idræt på konkurrenceplan.

Hvis udviklingen på udholdenhed er god, er udviklingen i muskelstyrke på eleverne fremragende med henholdsvis 13,7% gen-nemsnitlig fremgang for piger og 17,5% fremgang for drenge i hoppehøjden i forhold til udgangspunktet.

Det bekræfter den fysiologiske teori om, at der kan opnås meget store træningsmæs-sige tilpasninger af disse parametre i netop denne biologiske udviklingsperiode. Det bør derfor have højest prioritet i planlægningen af træningen af netop denne aldersgruppe, at det primære træningsområde bør være at påvirke muskelstyrke og udholdenheds-træ-ning i denne periode. Effekten af træning/på-virkning af disse parametre er accelererende i denne biologiske periode.

Èt efterskoleår tilsvarer måske ikke syv træningsår, men det kan lægge en fysisk base der er værdifuld mange år frem.

Hoppehøjdemåling med Yardstick.

Hudfoldsmålinger med harpenden caliper tang.

RESultatER antRoPomEtRISKE ScREEnIngER:

Antropometrisk screening skolestart måling halvvejs slutmåling vækst

Piger gns. højde 165,3 cm 166,0 cm 166,5 cm +1,2 cm

Piger gns. vægt 58,1 kg 58,3 kg 60,7 kg +2,6 kg

Piger gns. fedtprocent 27,54 % 24,78 % 25,46 % -2,08 %

Drenge gns. højde 174,8 cm 176,2 cm 177,0 cm +2,2 cm

Drenge gns. vægt 63,7 kg 63,8 kg 67,2 kg +3,5 kg

Drenge gns. fedtprocent 14,01 % 11,91 % 11,85 % -2,16 %

RESultatER FySISKE ScREEnIng

Fysisk screening skolestart måling halvvejs slutmåling vækst

Piger gns. hoppehøjde 37,1 cm 39,3 cm 43,2 cm +5,1 cm

Piger gns. 30 m sprint 5,39 sek 5,32 sek 5,19 sek -0,2 sek

Piger gns. Coopertest 2251 m 2191 m 2364 m +74 m

Piger gns. kondital 40,90 ml/kg/min 39,52 ml/kg/min 43,52 ml/kg/min +2,62 ml/kg/min

Drenge gns. hoppehøjde 51,96 cm 55,79 cm 61,10 cm +9,14 cm

Drenge gns. 30 m sprint 4,90 sek 4,80 sek 4,65 sek -0,25 sek

Drenge gns. Coopertest 2780 m 2637 m 2841 m +61 m

Drenge gns. kondital 50,51 ml/kg/min 48,19 ml/kg/min 52,00 ml/kg/min +1,49 ml/kg/min

efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

20 portræt

mennesker i efterskolen


Jeppe Mikkelsen var blot 19 år, da han blev ansat som lærer på Vandel Efterskole. Det har været et givtigt år for skolen, for kollegerne, for eleverne og for Jeppe Mikkelsen selv

For ikke så mange år siden var Jeppe Mikkelsen selv efterskole-elev. Faktisk forlod han Rejsby Europæiske Efterskole i Skærbæk

i Sønderjylland i 2007. Blot tre år senere blev han ansat som lærer på Vandel Efterskole ved Vejle. Nu, et år senere, skal han videre.

»Jeg vil gerne give det, jeg selv fik, da jeg gik på efterskole. Det er fantastisk at være en del af det sociale fællesskab på Van-del. Eller se, hvordan eleverne hygger sig, når man har stablet et arrangement på benene,« siger Jeppe Mikkelsen.

Han var bare 19 år, da man på Vandel Efterskole valgte at ansætte ham som lærer. Han blev valgt på sit fagligt høje niveau – ud af et felt med uddannede erfarne lærere – uden end et eksamensbevis i attachemappen og et cv, der begrænsede sig til lidt fritidsarbejde i Bilka og lidt som lærervikar, mens han gik 2.g. Han har dog efter sin ansættelse fået et eksamensbevis fra Horsens Statsskole. Gennemsnittet lyder på 12,3. Han underviser i engelsk, samfundsfag, matematik og valgfagene brændpunkter og politisk debat.

At score højt på gymnasiet og være en god efterskolelærer er ikke det samme, og Jeppe Mikkelsen erkender gerne, at det har været nødvendigt at trække på kollegernes viden og erfaringer.

»Der har været et godt kollegialt sammenhold, og jeg har spurgt utroligt meget. Jeg fik at vide, da jeg blev ansat, at jeg skulle spørge. Man skal ikke være for stolt til at spørge. Og så har jeg brugt mange timer på læringsmetoder, og på at tænke over, hvordan man underviser. Jeg synes selv, det er gået meget godt. Hvis jeg selv havde været elev og modtaget den undervisning, ville

jeg være meget godt tilfreds,« siger Jeppe Mikkelsen. På lærervæ-relset har han vundet så meget respekt, at kolleger har bedt om at få hans materiale fra samfundsfagsundervisningen, ligesom han føler, at han er blevet godt modtaget af eleverne. Han har med vil-je ikke fortalt eleverne om hans alder, med mindre de har spurgt.

»Jeg vil gerne bedømmes som lærer og ikke for min alder.« Han har forsøgt at opdyrke det gode lærer/elev-forhold som

kendetegner efterskolerne. »Bare det at man snakkede med sin lærer. Wow. Jeg har

forsøgt at give noget af mig selv. Og har taget min kontaktgruppe med hjem.«

Fra et hjem med tv-avisAt være fremme i skoene er ikke fremmed for Jeppe Mikkel-sen. Han kommer fra et hjem, hvor det var naturligt, at han så Tv-avisen med sin far, og hvor samfundsforhold, omverden og videbegær var en fast bestanddel af familielivet. I niende klasse tog han på Rejsby Efterskole, der er en boglig efterskole.

»Det gav mig et fagligt, bogligt boost. Mine lærere fra efter-skolen har inspireret mig til selv at blive lærer.«

Og så har han, trods de kun 20 år, også erfaring fra det politi-ske og frivillige arbejde. Blandt andet som byrådskandidat for de radikale i Horsens og nu som folketingskandidat. Erfaringer han kan bruge i sit lærervirke.

»Jeg tror det var en stor årsag til, jeg fik jobbet,« siger han. Han har blandt andet skulle deltage i politiske paneldiskus-

danmarks yngste efterskolelærer


efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011

sioner med ministre og partiformænd, og han mener, at det politiske og frivillige arbejde har gjort ham bedre til at motivere og engagere folk.

Når han har ført sine elever op til eksamen, og sommerferien begynder, ved han endnu ikke helt, hvad der så står på programmet. Måske kommer han i Folketinget efter næste valg. Før eller siden står den formentlig på Statskundskab på Århus Universitet.

»Måske kunne jeg blive diplomat eller udenrigsordfører. Jeg vil helst noget, der er vendt ud i verden, og ikke det hjemlige navlepilleri. Måske kunne jeg blive ambas-sadør. Det kunne være fedt.«

Højskoleophold under overvejelse »Jeg er stadig ung, for fem år siden var jeg på vej på efterskole. Jeg er stadig ikke sikker på, hvem Jeppe Mikkelsen er. Så derfor overvejer jeg at tage på højskole. For det sociale og for at være et sted, hvor der er højt til loftet – et sted hvor tolerancen gror.«

Med et snit på 12,3 ved studenter-eksamen blev Jeppe Mikkelsen efterskolelærer som kun 19-årig. Nu stiler han efter en politisk karriere.

Jeg vil gerne give det, jeg selv fik, da jeg gik på efterskole. Det er fantastisk at være en del af det sociale fællesskab.

portræt 21


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

22 foreningsnyt

efterskoleforeningen sætter retning med ”efterskole i tiden og til tiden”

Efterskoleformen har igennem den sidste snes år oplevet en kolossal udvikling. Vi er gået fra at være en mindre

kendt skoleform for en mindre del af befolkningen til at være en ”berømt” skoleform for hele familien Danmark.

Vores elevantal er eksploderet, skolerne er vokset, markedsbegreber, så som ”branding” og ”image”, er blevet dagligdagsbegreber på mange skoler side om side med de pædagogiske. Nogle skoler har forandret og udviklet sig meget, og diskussionen om og hvordan de har forandret sig til det bedre kører fortsat i skoleformen. Andre skoler har næsten ikke forandret sig, og det giver mindst lige så megen anledning til debat.

Konjunkturerne har været høje de sidste år, og samfun-det og borgerne har haft godt med likvider. Disse tider har ændret karakter, og vi vil sandsynligvis komme til at mærke dette ret kontant i de kommende år. Samfundsøkonomien strammer til og de politiske forventninger til, at alle parter i samfundet løfter sin del af det sociale ansvar er store – og det på tværs af alle politiske partier og positioner.

Vi vil tage et stort samfundsmæssigt ansvar ved at tage hånd om samtlige unge, hvor samtlige evner skal styrkes. Det er vigtigt, at vi får sat en pædagogisk og menneskelig diskurs i hele uddannelsessektoren. Et samfund udvikler sig ikke tilnærmelsesvis kvalificeret igennem et regneark og OECD rapporter.

Projekt ”Efterskole i tiden og til tiden” undersøger, hvordan skoleformen og Efterskoleforeningen kan gribe de udfordringer, der tegner sig for fremtiden konstruktivt an, således at vi bevarer og udvikler videre på det bedste fra vores skoleform i takt med de kommende samfundskrav og forventninger.ef

ters

kole

n ·

no.

18

· ju

ni 2

011

”efterskole i tiden og til tiden”

Efterskoleformen har igennem den sidste snes år oplevet en kolossal udvikling. Vi er gået fra at være en mindre

kendt skoleform for en mindre del af befolkningen til at være en ”berømt” skoleform for hele familien Danmark.

Vores elevantal er eksploderet, skolerne er vokset, markedsbegreber, så som ”branding” og ”image”, er blevet dagligdagsbegreber på mange skoler side om side med de pædagogiske. Nogle skoler har forandret og udviklet sig meget, og diskussionen om og hvordan de har forandret sig til det bedre kører fortsat i skoleformen. Andre skoler har næsten ikke forandret sig, og det giver mindst lige så megen anledning til debat.

Konjunkturerne har været høje de sidste år, og samfundet og borgerne har haft godt med likvider. Disse tider har ændret karakter, og vi vil sandsynligvis komme til at mærke dette ret kontant i de kommende år. Samfundsøkonomien strammer til og de politiske forventninger til, at alle parter i samfundet løfter sin del af det sociale ansvar er store – og det på tværs af alle politiske partier og positioner.

Vi vil tage et stort samfundsmæssigt ansvar ved at tage hånd om samtlige unge, hvor samtlige evner skal styrkes. Det er vigtigt, at vi får sat en pædagogisk og menneskelig diskurs i hele uddannelsessektoren. Et samfund udvikler sig ikke tilnærmelsesvis kvalificeret igennem et regneark og OECD rapporter.

Projekt ”Efterskole i tiden og til tiden” undersøger, hvordan skoleformen og Efterskoleforeningen kan gribe de udfordringer, der tegner sig for fremtiden konstruktivt an, således at vi bevarer og udvikler videre på det bedste fra vores skoleform i takt med de kommende samfundskrav og forventninger.

af: Troels Borring formand for Efterskoleforeningen

nyt fra


efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011

foreningsnyt 23

Der er behov for at få gennemtænkt og formuleret en organisatorisk, strategisk handlingsplan, der kan sætte de samfundsmæssige, nationale og globale udfordringer og muligheder i perspektiv, i forhold til det vi er og gerne vil for efterskoleformen.

Efterskolens virke skal sættes i relation til den samfundsmæssige kontekst; konkurrencesamfundet og det politiske liv. Både for vores egen skyld, men bestemt også for at gøre os mere tilgængelige for de såkaldt efterskolefremmede.

PejlemærkerVi udvikler og beskriver en politikdel, der baseres på en analyse af efterskoleformålet og Efterskoleforeningens visionerne i forhold til de rammer, ”nye tider” sætter for vores visioner - fx konkurrencestat, globa-lisering, effektivisering/kvalificering, ”noget-for-noget” tænkningen og forbrugertænkningen, som indimellem forveksles med individualisering mv.

Konkret vil politikdelen munde ud i 4 pejlemærker med hver 3 under-læggende temaer for Efterskoleforeningens arbejde de kommende år:

1) Frihedstænkningen i efterskoleverdenen• Fællesskab• Mangfoldighed• Disciplin,strategiogkompromisseriskoleformenogforeningen (”Spørg ikke hvad foreningen kan gøre for dig, men hvad din skole kan gøre for efterskoleformen” - eller omvendt).

2) Kvalitet i efterskoleverdenen• Fagligogorganisatoriskkvalitetssikring• Skoleudvikling–sammenoghverforsig• Læreruddannelsenogdensærligelærergerningiefterskolen (ex. relationsarbejdet)

3) Socialt ansvar i efterskoleverdenen• Kommunikation• Samarbejdemedkommunerogungdomsuddannelser• Efterskolensomsocial-økonomiskvirksomhed

4) Bæredygtig efterskole• Skolepositioneringogbranding• ”Godskole”:bygningerogarealer,drift,energimv.• Pædagogiskudvikling-undervisningogsamvær

nedsætter kommissionVi nedsætter som led i dette arbejde en kommission 1. august, som får til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan efterskoleformen øger sit samfundsmæssige ansvar - hvor der skal tænkes i pædagogik og økonomi. Uden på nogen måde at kende det færdige resultat, som frem-lægges til årsmødet 2012, forventer jeg, at vi får et særdeles kvalificeret materiale til at øge vores indflydelse og påvirke de politiske beslutnings-processer .Ligeledes vil det styrke det foreningsmæssige fællesskab, som enhver efterskole er dybt afhængige af. Det er min mission, at vi også sammen skaber store resultater.

Alle skoler – uanset størrelse og indhold – skal have de bedst mulige rammebetingelser for at lave god efterskole. Vi har både et ben i folkeop-lysningen og et ben i det kompetencegivende uddannelsessystem. Det er et særkende, som ikke findes andre steder i uddannelsessektoren.

Efterskoleformen er stolt traditionsbærer og samtidigt er vi optaget af at forbedre os. Vi vil bygge bro mellem grundskolen og ungdomsuddan-nelse, og vi vil frem for alt danne og uddanne eleverne til gode og stærke livsduelige medborgere.

God sommer til alle i skoleformen samt vore samarbejdspartnere.

Efterskolens virke skal sættes i relation til den samfundsmæs-sige kontekst, så vi kan gøre os mere tilgængelige for de såkaldt efterskolefremmede.

efterskoleforeningen


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

24 annoncer

Er du interesseret i at indgå i Efterskoleforeningens team af konsulenter? Det juridisk-økonomiske område betjenes af 4 konsulenter, som rådgiverog bistår landets 262 efterskoler, enkeltmedlemmer, foreningens styrelse og efterskoleforældre.

Dine arbejdsopgaver vil være brede og bl.a. omfatte• rådgivningtilskolerneomansættelsesretliglovgivning,

overenskomster og aftaler• rådgivningafbestyrelseromopgaver,ansvar,vedtægtsfortolkningmv.• vejledningomlovregleroglovfortolkning• telefoniskrådgivningafskolerogforældreiforbindelsemed

forældreklager• planlægningogafviklingafkurserindenfordinefagområder• skolebesøgiforbindelsemedmøderogrådgivningafbestyrelsereller

ved afskedigelsessager• rådgivningomtilskudsregler,elevstøttemv.

Hvad forventer vi af dig?• atduercand.jur.,cand.merc.jur.ellerevt.harandenrelevant

samfundsvidenskabeligkandidatuddannelseogharhaftsærligtfokuspåansættelsesret

• atduidithidtidigeansættelsesforløbharhaftansvarforatrådgiveom ansættelsesretligeforhold• atduharkendskabtilellerinteresseforøvrigeovennævntearbejds- områder,herundermegetgernebestyrelsersarbejdsopgaverogansvar• atdintilgangtilopgavererhelheds-ogløsningsorienteret• atduhargodindlevelsesevneogkanomsætteogformidledinprofes- sionelle viden til skoleformens medarbejdere og bestyrelser• atduerparattilatdeltageirejse-,møde-ogkursusvirksomhed,også udenfornormalarbejdstid,daefterskolerneliggerspredtoverhele landet• atduerindstilletpåatindgåpådesærligesamarbejdsvilkår,der gælderienmindreinteresseorganisationmedpolitiskeildsjæle

Vi kan tilbyde dig• mulighedenforatsætteditprægpåudviklingafforeningenstilbud

indenfor det juridiske og økonomiske område• endynamiskarbejdspladsmidtiKøbenhavnmedgodepersonlige

udviklingsmuligheder• atindgåietforpligtendesamarbejdeietinspirerendeogafvekslende

miljøprægetafhøjfaglighed,hvorsparringogvidensdelingvægteshøjt• mulighedforatarbejdeienværdibaseretforeningmedpladstildebat• deltagelseividereuddannelse• etjobmedhøjfaglighedogansvarsfuldeopgaver• godeløn-,pensions-ogansættelsesvilkårmedenugentligarbejdstid på37timerinkl.frokostpause

Yderligere oplysningerDukanlæsemereomEfterskoleforeningenpå www.efterskoleforeningen.dkDuervelkommentilatkontaktesouschefAnetteIngemansen,33179581,sekretariatslederSophusBangNielsen,33179580ellerspecialkonsulentChristianPetersen,33179763foryderligereoplysninger.

Din ansøgning inklusive relevante referencer skal være modtaget iEfterskoleforeningen senest den 6.6.2011

Viplanlæggeratafholdesamtaleriuge24.Ansøgningenogbilagsendeselektronisk til [email protected]

Juridisk konsulent tilEfterskoleforeningen

Efterskoleforeningen er skoleformens fælles forening. Foreningen omfatter alle 262efterskoler, og knap 6.000 personlige medlemmer (medarbejdere på skolerne ogmedlemmer af skolernes bestyrelser). Foreningen repræsenterer skoleformen overformyndighederne, yder pædagogisk, juridisk og økonomisk rådgivning til skoleformen,og informerer elever, forældre, vejledere m.fl. om mulighederne for at komme påefterskole. I foreningens sekretariat er der aktuelt 17 medarbejdere.

TRIO

Få rabat og nå ud til tre gange så mange læ-sere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde. Priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen tlf. 33 17 95 [email protected]

No. 03 · 16. september 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenReportage

fra

folkemødet

06provokationer

fremmer ansvar

Handlekraft og initiativ fremmes i linjefaget lederskab, hvor efterskole-

elever på Lolland rustes til at blive ledere i de frivllige foreninger.

03 besparelser skal væk

Uhørt med ekstraordinær nedsættelse af

forældrestøtten i 2014. Efterskoleforeningen

protesterer.

12 stor effekt for sårbare

Et efterskoleophold har stor værdi for sårbare

unge, lyder det i rapport med baggrund i kom-

munernes sociale arbejde.

08 udvikler lederevner

Et efterskoleophold lærer eleverne at samar-

bejde, tage ansvar og løse konflikter. Alt sammen

brugbare lederevner i erhvervslivet, mener Steen

Hildebrandt, professor i ledelse.

Foto

: Tho

ma

s H

avl

ykke

musik // skuespil & drama // film & foto // kunsthåndværk & design // idræt

musikteater (alle) // norge (alle) // røde ruth (bus) // kage (onsdag) // art-event (valg) // kreativitet (nye vinkler)

forskellighed (en styrke) // filmfestival // fællesaften (ons.) // og meget mere... frih

ed u

nder

ans

var (

fund

amen

tet)

// m

usik

fest

ival

(1-d

ags)

// o

mso

rg (f

or a

lle) /

/ 111

fant

astis

ke (e

leve

r)

efterskole // www.vesterdal .dk g l . a s s e n s v e j 1 2 , 5 5 8 0 n r . å b y

vesterdal

Vesterdal Efterskole søger lærer i musik og fysik/kemi (evt. matematik)Vi søger fra 1. august 2011 en lærer, der brænder for musik.

Du skal være optaget af rytmisk sammenspil og korledelse, og er du interesseret i elektronisk musik, folkemusik, studieteknik eller andet, som du kan berige skolens musikliv med, er vi meget interesserede i at høre om det. Men mest af alt skal du have lyst til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde med efterskolens anden musiklærer om at inspirere og udvikle musiklivet på efterskolen. Derudover skal du kunne undervise i et af følgende fag - fysik/kemi og/eller matematik.

Vi forventer, at du har lyst til at engagere dig i efterskolelivet og blive en del af et humørfyldt og intenst fællesskab blandt søde elever og dynamiske kolleger.

Vi lægger vægt på udviklingen af det musisk-kreative menneske. Derfor er hverdagen på Vesterdal præget af musik, skuespil & drama, værkstedsfag, idræt & friluftsliv samt film & medie.

Lad os høre, hvad du kan tilføre Vesterdal.

Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 64 42 11 12.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Din ansøgning skal være os i hænde senest mandag d. 20. juni 2011 kl. 12.00, gerne via mail på [email protected].

musikdrama

kunst designfilmedie

idræt

Vejledning om sårbare ungeDe sårbare unge skal have mere ud af et efterskoleophold, og derfor udgiver efterskoleforeningen nu en manual, der fortæller, hvordan man kan hjælpe de såbre unge gennem et godt efter-skoleforløb

Efterskoleforeningen har i samarbejde med Fonden Vita - Center for socialt arbejde og Nationalt Videncenter for frie skoler lavet en vejled-

ning i hvordan efterskolerne bedst håndterer sårbare unge.

Sårbare unge – en vejledning til efterskolerne, som udgivelsen hedder, beskæftiger sig blandt andet med forholdet mellem lærere og elever, forholdet mellem skolen og forældrene og forholdet mellem skolen og den unges bopælskommune.

Det 63 sider lange hæfte er både et sted, hvor skolerne kan søge inspiration og søge helt spe-cifik hjælp, til hvordan man målretter indsatsen

overfor de sårbare unge.

Hæftet udspringer af projektet Familie-rådgivning i Efterskoleregi. Et projekt, der

tydeligt viser, at det betaler sig at sætte hurtigt og målrettet ind overfor de sårbare unge. Projektet, der løb fra 2007 til 2009, med 13 deltagende efterskoler, viste blandt andet, at det

er muligt at få dropoutprocenterne ned, og at de unge oplever færre konflik-

ter med deres familier.Vejledningen er finansieret af Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsmidler, Efterskoleforeningen og Fonden Vita.

Se mere på www.efterskoleforeningen.dk


jobannoncer 25

Om Alka ForsikringAlka Forsikring er et danskejet forsikringsselskab med i alt 450 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i

Høje Taastrup og kundecentrene i Århus og Kolding.

Alka ejes af lønmodtagerorganisationer og via gruppelivs- og ulykkesforsikringer forsikrer Alka 1,2 mio. lønmodtagere. Alka har otte år i træk været blandt de forsikringsselskaber, som har de mest tilfredse kunder.

Gode arbejdsforholdAlka er en dynamisk arbejdsplads, som medarbejderne sætter pris på. Vi har et udfordrende og udviklende arbejdsmiljø, hvor den

enkelte medarbejder kan udvikle sine evner og udnytte sine muligheder bedst muligt, så Alka kan opretholde og yderligere udvikle sine fornemme kunderelationer.

Vi har fleksible arbejdstidsordninger og en knap 36 timers arbejdsuge.

Alka måler systematisk medarbejdertilfredsheden med henblik på fortsatte forbedringer i medarbejdernes totale arbejdssituation.

I Alka bygger vi vores samarbejde på enkelhed, tillid og gejst. Vi ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

søger ny tovholder med sans for samspil tilStrategi & Udvikling

Vi har en lang tradition for at involvere ledere og medarbejdere i Alkas udvikling - og nu står vi over for et faseskifte, hvor vi har brug for ny energi, inspiration og virkekraft.

Faseskiftet vi er i gang med, sker på flere fronter:• Alka går fra at betjene kunderne over telefonen til at være i sam-

spil med den selvhjulpne kunde - over net og telefon.• Organisationens områder udbygger samspillet om viden og

færdigheder, så vi skal have bedre styr på videndeling.• Tovholderen af Strategi & Udvikling fratræder 1. april 2012 og

vi skal have den nye tovholder ind i rytmen inden da – jo før, jo bedre!

Arbejdet omfatter:1. Udvikling og gennemførelse af begivenheder, herunder: 4 årlige

møder for 50 ledere, 1 årligt lederseminar samt vores virksom-hedskonference for 300 deltagere, hvert andet år.

2. Sparring af forretningsområder omkring den bedst mulige udvikling af både mennesker og opgaver. Det kalder vi at være “HR-partner”

3. Evaluering og videreudvikling af Alkas strategi i samarbejde med Alkas direktion og de øvrige HR-partnere.

Kravene til dig er store:1. Du skal have styr på didaktik. Vi forventer derfor at du har

mindst 4 års erfaring fra selvstændigt tilrettelagt og gennemført undervisning - og du må meget gerne være en ørn til CL.

2. Du skal kunne tænke på tværs af faggrænser og organisation. Vi har brug for en ildsjæl, der kan “komme op i helikopteren” og som ikke er bange for at se verden på en anden måde end os andre. Du skal have evnen til at forstå større sammenhænge. Måske har du liniefag i religion eller musik - eller måske er du blot bidt af Grundtvig, myter og legender.

3. Du skal kunne organisere og lede. Måske har du organisatorisk erfaring, ledelseserfaring - eller også er du “bare” den, der er tovholder på idrætsdage, lejrskoler og musicals.

Mulighederne er store. Du kan være på fuld tid eller deltid. Du bliver en del af Alka og HR-afdelingen i Høje Taastrup - og vi står aldrig stille. Send din ansøgning senest 29/6 2011. Check www.alka.dk og find ud af hvordan.


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

26 annoncer

FEMMØLLER EFTERSKOLE SØGER FORSTANDER Hvem er vi? Femmøller Efterskole er en teater- og musikefterskole midt i Danmark. Vi vægter god, faglig undervisning, et blomstrende, kreativt teater- og musikmiljø og et forpligtende og rummeligt fællesskab. Vi ønsker at kvalificere eleverne til videre uddannelse, at udvikle deres kreativitet og danne til aktive demokratiske medborgere. Vi har 100 elever og er 21 ansatte samt en arbejdsom og interesseret bestyrelse. Vores hverdag er præget af et højt aktivitets-niveau i såvel faglige som fællesskabsmæssige sammenhænge. Det er vigtigt for os, at både elever og personale har indflydelse på vores skole og vil tage ejerskab.

Hvad søger vi? Vi søger en person med:

Evne for ledelse, så skolen kan videreføres i den gode samarbejdsånd Evne til nytænkning, så skolens gode udvikling kan fastholdes Pædagogisk indsigt og lyst til at omgås unge mennesker i et musisk miljø Forståelse for alle faggruppers arbejdsvilkår og værdi og deres bidrag til hele skolens virke Flair for administration

Kort sagt en forstander som med varme, humor, forståelse, gennemslagskraft og stor faglighed vil være en del af skolen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Jørn Back Mikkelsen, tlf. 86 34 57 80 og forstander Heine Boe, tlf. 86 36 24 00. Besøg på skolen kan aftales med forstander Heine Boe. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet kr. 420.721,86 – 493.201,36 (1.april.2010). Ansøgningsfristen er 12. august 2011. Tiltrædelse 1. november 2011. Yderligere oplysninger findes på www.femmoeller.dk.

Ansøgningen sendes til: Femmøller Efterskole Molsvej 137 8400 Ebeltoft Mrk. ”Ansøgning”

Blåbjerg Friskolesøger lærerDa en af vore lærere har søgt andre udfordringer, søger vi med tiltrædelse den 1. august 2011 en ny lærer.

Stillingen er primært tilknyttet skolens ældstegruppe (5.- 8. kl.), og vi skal gerne have dækket fysik/kemi, idræt, en klasselærer-funktion, dansk og du må gerne have flair for IT og/el. musik, og skal selvfølgelig kunne undervise i almindelige skolefag.

Vi tilbyder:• en hverdag, som giver mening• samarbejde med engagerede kolleger• mulighed for at sætte sit personlige præg• et spændende job med mulighed for faglig og

personlig udvikling• løn og ansættelse efter gældende overenskomst

mellem Finansministeriet og LC

På skolens hjemmeside www.blaabjergfriskole.dk kan du læse hele stillingsopslaget indeholdende ansøgningsfrist og kontakt muligheder.

Blåbjerg Friskole og BørnehaveKlintingvej 170, 6854 Henne

Tlf.: 7525 6604www.blaabjergfriskole.dk · E-mail: [email protected]

Blåbjerg

Friskole og Børnehave

Hestlund EfterskoleSkyggevej 21, 7441 Bording www.hestlund.dk / [email protected] / 86 86 21 11

Bliv lærer på Hestlund EfterskolePr. 1. august 2011 søger vi en engageret lærer, der brænder for at udfor-dre og udruste vores elever samt give dem et fantastisk efterskoleår!

Kvalifikationer vi vil lægge vægt på:• Du kan undervise i tysk, engelsk og gerne dansk.• Du har et kristent livs- og menneskesyn, som du vil møde og

udfordre vores elever med, og at du er aktiv i skolens bagland. • Du vil være med til at skabe rammer for tryghed og omsorg.

Hestlund Efterskole er en kristen efterskole med nærvær og hold-ninger. Vi er en skole i rivende udvikling med mange nye initiativer - bl.a.: Nye linjefag, Mac-partnerskole og Innovativ 10. klasse.

Ring og hør nærmere: Johannes Pedersen, forstander, Tlf.: 6060 6546

Ansættelse sker i henhold til enhver tid gældende overenskomst mel-lem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist er den 20. juni på mail til [email protected]


efterskolen · n

o. 17 · jun

i 2011

rejseannoncer 27

Kontakt 65 65 65 [email protected]

skeikampenBus ∙ søndag - lørdag afrejse uge 1-65 dg. liftkort & skileje og guideservice

Skitorget Appartments

7 dage, kr. 2.599,-

zell am seeBus ∙ fredag - onsdag afrejse uge 1-6 + 9-121/2 pension, 4 dg. liftkort & skileje og guideservice

PensionLucas Hansl, Bruck

6 dage, kr. 2.599,-

kvitfjellBus ∙ søndag - lørdag afrejse uge 1-25 dg. liftkort & skileje og guideservice

Studio H. nybyg. lejligheder

7 dage, kr. 2.499,-

Grupperejser på ski 2012

Team Benns giver jer en skiferie, der er til at betale. Vi arrangerer hele skirejsen for jer og står for alle de praktiske detaljer, der sparer jer masser af tid. Vi har masser af erfaring, sikker-heden er i top og vore mange dygtige danske skiguider står klar til at hjælpe jer på pisterne.

længe leve sne og kulde! 2.499,-

pr. person

superpriserfra kr.

Visningstur nov./dec.

tilmelding på tlf. 65 65 65 63

SKI Norge, Sverige, Østrig, Tjekkiet og NorditalienOUTDOORTjekkiet, Østrig, Norge og PolenSTORBYBerlin, Paris, Prag, Krakow, Amsterdam, München ...

[email protected]

tlf. 2112 4122

Efterskolen maj 2011.indd 1 29-04-2011 17:31:29

Kontakt Tina 46 91 02 [email protected]

6 dage / 3 næTTer Med bus og i flersengsværelse på hostel.

Top 3 studiebesøg: - Theresienstadt - Skoda fabrikkerne - Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade

1.398,-pr. person

Skolerejser til Prag

Studierejse tilLondon

Læs mere på kilroygroups.comTlf.: 7022 0535

[email protected]

Med FLY i flersengsværelser på hostel5 dg/4 nt fra kr. 2.245,-

Top 3 studiebesøg:- Etnisk tur, kultur & religion- Skolebesøg Harrow School- Besøg på Cabinet War Rooms & HMS Belfast

Go beyond sightseeing


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

28 rejseannoncer

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…

S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.

B E R L I N P R A G

K R A KO W A M S T E R D A M

B R U X E L L E S L O N D O N

PA R I S STRASBOURG

ACTION CESKY RAJ

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING

MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle

sværhedsgrader

Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

STUDIEREJSER I EUROPA

Tlf. 87 231 [email protected]

Husk at forkæle dig selv!

Vi sidder klar ved telefonerne efter ferien

Vini, Anita og Niels

Husk at forkæle dig selv!

Vi sidder klar ved telefonerne efter ferien

Vini, Anita og Niels

GODSOMMERFERIE

Kontakt os for udarbejdelse af tilbudLæs mere på www.skoleungdomsrejser.dk

Skole- og ungdomsrejser


efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011

annoncer 29

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: [email protected] · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFtErSkolEForEningEn

Salg af

minibussertil skoler,

institutioner, privateog fi rmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 PadborgTlf. 4697 5500

[email protected]

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

FÅ ET MODERNEMØNTVASKERI PÅ SKOLENUden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler,og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudetgælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIERBiltlf. 30 98 13 70man.-fre. kl. 8-9

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

Berlin. . . . . . . . . . . . fra kr. 765Cesky Raj . . . . . . . . fra kr. 1.395Prag . . . . . . . . . . . . fra kr. 1.109Krakow . . . . . . . . . . fra kr. 1.190Warszawa . . . . . . . . fra kr. 1.250Budapest . . . . . . . . . fra kr. 1.315

London . . . . . . . . . . fra kr. 1.605

10% PÅ CESKY RAJSEPT./OKT.

Annoncefrist

for næste nummerer 8. august

annonce@

efterskoleforeningen.dk


efte

rsko

len

· n

o. 1

8 ·

jun

i 201

1

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:[email protected]

30 kurser&møder

kalender

efte

rsko

len

· n

o. 1

7 ·

jun

i 201

1

april 2012 med opfølgningsdag i maj/juni 2012.

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Undervisning til tiden

10/10 2011Vartov, København

Knference: En samtale mellem grundtvigsk pædagogisk tænkning og nyere pæda-gogiske teorier. Arr.: Grundtvigsk Forum. Tilmeldingsfrist 15/9. Se mere på www.grundtvig.dk

Skikursus

4. december - 9. decemberSted: Kaprun, ØstrigMålgruppe: Lærere i efterskolenArrangør: Nordjyske regionTilmeldingsfrist: 19. september, 2011Program og tilmelding: www.efterskolefor-eningen.dk/kalender

Hands on Baltikum

7. – 10. november 2011Tallin Estland

Se www.efterskoleforeningen.dk/kalenderNedsat pris: 3500 kr. Information hos Jakob Clausager Jensen, [email protected]

Ledelse af en skole i udviklingUddannelse for forstandere på efterskoler

3 moduler. Start: 16. – 18. november 2011

Fokus på strategisk ledelse, ledelse af forandringsprocesser og evne til at få en udviklingsproces til at forankre sig.

Tilmelding senest 7/10 påwww.efterskoleforeingen.dk/kalender

lyst til pligt? - Frie skolers fællesmøde

10. november - 12. novemberSted: ollerupmålgruppe: medarbejdere ved frie skolerarrangør: Dansk Friskoleforeningtilmeldingsfrist: 1. oktober, 2011Program og tilmelding: www.eftersko-leforeningen.dk/kalender

Instruktør 1 havkajakkursusforløb

Start 17/8 – 4 kursusdage

Som en følge af den øgede fokus på sik-kerhed i forbindelse med sejlads i den pædagogiske verden udbydes dette ekstra kursus til Havkajakinstruktør Tilmeldingsfrist: 6.august 2011 til Ungdoms-ringen. Mail til: [email protected] for flere oplysninger

Træklatreinstruktørkursus

Første kursusmodul: 2-5. september 2011Andet kursusmodul: 4-6. november 2011 Begge kursusmoduler starter kl. 17.00 den første dag og slutter kl.16.00 sidste dag.Knøsgården mellem Silkeborg og Ry

Tilmeldingsfrist 18./8. Flere oplysninger hos [email protected]

Gymnastiklærer kursus

6-7./9. 2011Gudenådalens Ungdomsskole, Hovedga-den 2, 8860 Ulstrup

Efterskolernes Gymnastiklærerforening indbyder alle interesserede til det årlige inspirationskursus på Gudenådalens Ungdomsskole.

Tilmeldingsfrist 1./9. www.efterskolegym.dk >

Vejlederkonference

19.-20. septemberVingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 BredstenArrangør: Efterskoleforeningen

Mini-uddannelseDansk som andetsprog

Vejle Center Hotel19. – 21. september og 17. – 18. novemberwww.efterskoleforeningen.dk/kalender

Inspirationskursus for idrætslærere

14. september - 16. septemberSted: ViborgMålgruppe: Ansatte i efterskoler og friskolerArrangør: Efterskoleforeningen og Dansk friskoleforeningTilmeldingsfrist: 2. august, 2011Program og tilmelding: www.efterskolefor-eningen.dk/kalender

Inspirationskursus for friluftslærere

29-30/9Kattinge Værk

Fokus på sejlads, regler og sikkerhed. Tilmelding: 10. sept. 2011 Kontakt: Natur-vejleder Lars Borch, 86898888 eller mail: [email protected]

Kursus for lederteam i efterskolen

2 moduler. Start: 26. – 27. september eller 22. – 23. marts 2012

Der udbydes to ens kurser med tilmelding nu:Kursus 1 foregår 26. – 27. september og 29. – 30. november 2011. Opfølgningsdag i november/december.Kursus 2 foregår 22. – 23. marts og 25. – 26.


efterskolen · n

o. 18 · jun

i 2011

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:[email protected]

synspunkt 31

efterspil

Efterskolerne lever i et spænd mellem markedets efterspørgsel og politikernes vilje til at understøtte og prioritere tilbuddet. Men det vil være særdeles uheldigt, hvis en tid med et stagnerende eller måske dalende elevtal får som konsekvens, at efterskolerne opruster den interne uenighed om mål og midler. Skoleformens overlevelse politisk og i forældrenes øjne fordrer et klart fælles brand og dermed en klar og fælles profil. Man skal kort og godt kunne regne med, hvad efterskolerne står for, og hvad de bidrager med til den enkelte unge og til samfundet som helhed.

Derfor er der al mulig grund til at arbejde med skoleformens indhold. Fokus skal rettes mod pædagogik, rummelighed, relationer, bæredygtighed og uddannelses-parathed. For skoleformens styrke er, at den vil de unge noget. At den vil engagere og flytte. Det er det, der tæller hos forældre og elever – men det er også det, der vægtes på Christiansborg.

Svaret på de nuværende udfordringer i form af fald-ende tilskud og stagnerende elevtal er ikke intern ævl og kævl. Det giver ikke en eneste elev mere. Svaret må være, at hver enkelt skole kaster al energi ind i, hvordan der kan drives efterskole i fremtiden. Hvad der skal ændres for at være et attraktivt skoletilbud i en ny markedssituation, hvor opholdet både er dyrere og i stigende konkurrence med ungdomsuddannelser og 10. klassescentre. Hvis der så samtidig kan udstikkes pejlemærker for, hvad eftersko-leformen samlet set står for og bidrager med, er der grund til fortsat optimisme for skoleformen som helhed. Men det kommer ikke af sig selv.

God sommer til alle.

I mine efterhånden elleve år i efterskoleverdenen har det ofte slået mig, hvor harmonisk og pragmatisk, man

kommer igennem uenigheder. Ofte brydes meninger, men uvenskab kommer det sjældent til, fordi efterskolefolk trives i en frihedskultur, hvor modpartens ret til at have et andet synspunkt respekteres til fulde.

Ofte synes det som om, det heller ikke har de store konsekvenser at lade uenighederne fare, for i sidste instans har hver enkelt skole sin egen frihed. Man kan være nok så uenige om pædagogik, restriktioner og metoder over for eleverne, for hver enkelt skole er suveræn til at gøre som man vil, blot tilskudsloven overholdes. Dette vilkår gør det vanskeligt at samles om en fælles efterskolekvalitet.

De sidste par år har der alligevel været debatter, som har skabt uenighed i skoleformen. Debatten om en ny tilskudsmodel er et eksempel. Her var det nemlig ikke lige meget, hvad modparten mente. Her ville holdningerne få betydning af økonomisk art for de enkelte eftersko-ler, hvis holdningerne var blevet til konkrete forslag, der kunne vedtages. Debatten ebbede ud og blev afløst af nye politiske udfordringer i form af nedskæringer på bl.a. forældrebetalingen.

Men en ydre modstander er også nemmere at samles om end en intern omfordeling af midler skolerne imellem.

I skrivende stund kendes elevtallet for det kommende skoleår ikke. Men det er ganske vist, at nogle skoler mangler elever, mens andre skoler er fyldt godt op. For nogle går det endda fortsat så godt, at man har mulighed for at investere i større anlæg for at stå godt i et fremtidigt marked, hvor konkurrencen mellem de enkelte efterskoler formentlig bliver mere tydelig, end den har været de sene-ste mange år med opadgående elevtal.

Der kan ventes en stigende polarisring skolerne imellem.

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

når krybben er tom


alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Online Fysik og Kemi-test• Online test af elevernes nye færdigheder

• Hvert kapitel i Ny Prisma bøgerne har egen test

• Den trykte vejledning beskriver evalueringernes faglige temaer

(16

09

1) E

FTF1

8-2

01

1

Fysik/kemi · 7.-10. klasse

Test og evalueringTest og evaluering er et redskab til løbende evaluering af eleverne. Materialet består af en vejledning og en netbaseret del. I vejledningen beskrives testens faglige temaer, og der er materiale til formative evalueringsop-gaver, der giver eleverne mulighed for at anvende deres viden og kompetencer i forskellige sammenhænge – skriftligt og mundtligt.

Netbaseret testDen netbaserede del er tests i elevernes færdigheder. Evalueringsmaterialet består bl.a. af en netbaseret test til hvert kapitel. Testene tager udgangspunkt i de faglige begreber, der arbejdes med i de enkelte kapitler og inde-holder mange forskellige typer af opgaver.

• Ny Prisma kan ses som en direkte overbygning på tidligere klasse trins natur/teknikundervisning.

• Mange temaer lægger op til samarbejde med geografi og biologi - samt opfyldelse af Fælles Mål 2009.

Ny Prisma kan ses som en direkte overbygning

! Prisma 10U elevbog og kopimappe i netversionPrisma 10U elevbog og

Maskinel Magasinpost MMP

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. KÆndring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86


Efterskolen nr. 18 2011

Documents

Transcript of Efterskolen nr. 18 2011