Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS
description
Transcript of Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 1
Effektiv forrentning
Kjeld Tyllesen
PEØ, CBS
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 2
Når vi ønsker en økonomisk beregning af et foreliggende projekt (Investering eller Finansiering)
har vi følgende 4 modeller:
1. Kapitalværdi2. Den effektive forrentning3. Annuitetsmetoden
4. Payback-metoden
De 3 første metoder hænger teoretisk og logisk sammen
og vil derfor med hver sine beslutningsregler komme frem til det samme resultat
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 3
Nr. 4. Payback-metoden er en selvstændig ”tommelfinger”-model, som teoretisk set ikke hænger sammen med 1 – 3,
og derfor også kan komme til andre resultater
som altså ikke er teoretisk korrekte
Men nemme – og praktiske at anvende
Nr. 1, 3 og 4 er der redegjort for i særskilte film
Så her gennemgås # 2, Den effektive forrentning
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 4
Først ser vi på
Fælles betingelser
for Investerings-/Finansieringsforslaget - uanset metode
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 5
Det er en grundlæggende antagelse i denne fremstilling, at der rent regneteknisk ikke er nogen forskel på Investering og Finansiering
I begge tilfælde er der tale om betalingsstrømme med periodisk inddeling
KapitalværdiN = Værdi på et givet tidspunkt, N af alle projektets ind- og udbetalinger
”Projektet” kan være såvel et Investeringsforslag som et forslag til Finansieringsform
Så det grundlæggende udgangspunkt er altså en betalingsstrøm
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 6
Tid
Hvis der er tale om en Investering, ser likviditetsforløbet således ud:
Og hvis der er tale om en Finansieringsform, ser likviditetsforløbet således ud:
Tid
Dette er den ”rene” form med én ud-/indbetaling
Der kan selvsagt forekomme forløb, hvor den indledende betaling (+/-) deles over flere perioder, ligesom der i de efterfølgende perioder også kan forekomme ”modsatte” (+/-) forløb
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 7
Nu ser vi på
2. Den effektive forrentning
af Investeringsprojektet/Finansieringsforslaget
I første omgang ser vi på en Investering
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 8
Tid
* (1+r)-1
* (1+r)-3
* (1+r)-4
* (1+r)-5
* (1+r)-6
* (1+r)-2
1 2 3 4 5 60
K0 = U0 + I1*(1 + r)-1 + I2*(1 + r)-2 + + +…++ IN-1*(1 + r)-(N-1) + IN*(1 + r)-N
Så idetU0 = udbetaling på tidspunkt 0 (= det investerede beløb),It = nettoindbetalingen (+/-) ult. periode t,r = kalkulationsrenten
K0
Indledningsvist ser vi på likviditetsforløbet og udregningen af K0:
får vi, at
9Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS
N
K0 = U0 + ∑ It * (1 + r)-t
t=1
Her finder man altså K0 ved en given ”pris på penge”, altså kalkulationsrenten r
Er K0 positiv, får man en effektiv forrentning af de likvide beløb, der er højere end den krævede kalkulationsrente
Er K0 negativ, får man en effektiv forrentning, der er lavere end r
Men hvilken forrentning, r*, får man egentlig af sine penge ved dags dato at investere U kr. i dette projekt?
Der også kan skrives som:
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 10
Ovenstående spørgsmål om projektets reelle effektive forrentning kan derfor reformuleres til:
Ved hvilken værdi af r - her kaldes den r* - bliver K0 = 0?
Ved denne – endnu ukendte – værdi af r* vil det gælde, at K0 = 0!
N
K0 = U0 + ∑ It * (1 + r)-t = 0 t=1
r* kaldes ”den effektive forrentning”, og den findes ved at løse følgende ligning m.h.t. r:
hvor altså
U0 = udbetaling på tidspunkt 0 (= det investerede beløb),It = nettoindbetalingen (+/-) ult. periode t,r = den effektive forrentningN = investeringens løbetid
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 11
K0 = U0 + I1*(1 + r)-1 + I2*(1 + r)-2 + + +…++ IN-1*(1 + r)-(N-1) + IN*(1 + r)-N = 0
Tid
* (1+r)-1
* (1+r)-3
* (1+r)-4
* (1+r)-5
* (1+r)-6
* (1+r)-2
1 2 3 4 5 60
Den fundne værdi af r* har historisk set flere navne. Her kan vi som fælles betegnelse for såvel Investerings- som Finansieringsprojekter kalde den for
Det vil altså betyde, at vi skal løse følgende m.h.t. r
Den effektive forrentning
Ofte – og i de fleste lærebøger – kaldes dette for ”den interne rente”
K0
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 12
r K0
0% 90,002% 78,584% 68,216% 58,798% 50,19
10% 42,3312% 35,1214% 28,5016% 22,4018% 16,7720% 11,5722% 6,7524% 2,2726% -1,9028% -5,7830% -9,4032% -12,7934% -15,96
N Betaling0 -1001 402 303 504 255 206 25
Investering:
26% -1,9028% -5,7830% -9,4032% -12,7934% -15,96
25,07% 0,00
Effektiv forrentning
Et eksempel:
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 13
r K0
0% -90,002% -78,584% -68,216% -58,798% -50,19
10% -42,3312% -35,1214% -28,5016% -22,4018% -16,7720% -11,5722% -6,7524% -2,2726% 1,9028% 5,7830% 9,4032% 12,7934% 15,96
N Betaling0 +1001 -402 -303 -504 -255 -206 -25
Investering:
26% 1,9028% 5,7830% 9,4032% 12,7934% 15,96
25,07% 0,00
Et eksempel, hvor der nu er tale om et Finansieringsforslag.Her er der – for nemheds skyld – valgt den ”modsatte” betalingsstrøm
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
-100.00
-80.00
-60.00
-40.00
-20.00
0.00
20.00
40.00
f(x) = − 655.444728135364 x² + 528.110189487254 x − 90R² = 0.999731424498788
Kapitalværdi som funktion af r
%
Kr.
Effektiv forrentning
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 14
I Excel:
Det skal pointeres, at
Den effektive forrentning er et relativt tal
Den effektive forrentning angiver altså ikke de involverede beløb og angiver dermed heller ikke en absolut værdi/fordelagtighed af projektet
Men ”effektiv forrentning” af ”hvad”?
”Den effektive forrentning, ”r” kan altså beskrives som ”den gennemsnitlige forrentning” af de involverede likvide beløb
Både ved Investeringer og ved Finansieringsforslag:
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 15
Måske er det ved en investering bedre at få en relativ lav effektiv forrentning af et stort beløb end en højere effektiv forrentning af et mindre beløb?
Det kan vi ikke sige noget om, når vi ikke kender størrelsen af de involverede likvide beløb
Og tilsvarende ved vurdering af foreliggende Finansieringsforslag: Måske er det økonomisk set mest fordelagtigt for låntager at betale en højere effektiv forrentning af et mindre beløb end en lavere forrentning af et større beløb?
16Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS
Men det kan blive endnu mere kompliceret, for
- der kan være en ny Effektiv forrentning, for hver gang den akkumulerede betalingsrække skifter fortegn
N Betaling ∑0 -100 -1001 40 -602 30 -303 50 204 25 455 20 656 25 90
N Betaling ∑0 -100 -1001 40 -602 30 -303 50 204 -35 -155 20 56 25 30
10,60%
-100,00%25,07%Effektiv forrentning =
Effektiv forrentning; her er der fundet 2
Nu ændres betalingen i år 4
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 17
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 18
”Tak for nu!”
Så nu mangler jeg blot at sige