Dyrenes Stemme 10.2

BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING anima.dk

ANIMA

Sommer 2010 - ÅRGANG 10 #2

ELEFANTER I CIRKUSELEFANTER I CIRKUSDU KAN HJÆLPE

AFSLØRING:SÅDAN KNÆKKESEN CIRKUS BABY-ELEFANT!

Sommer 2010 - ÅRGANG 10 #2DYRENES STEMMESTEMMESTEMME

AKTIV

Dyr er blevet anvendt til at underholde mennesker så længe vi har delt denne verden. Det at observere vores medskabning her på jorden er en kilde til glæde og forundring for både børn og voksne. Det lærer os noget om os selv og giver os i bedste tilfælde en værdsættelse af at ingen af os er verdens midtpunkt. Selvom nogen er forskellige fra os, så kan vi værdsætte dyrene på deres egne præmisser og ikke kun som en sammenligning med menneskers evner.

Når vi lader os underholde af dyr kunne man måske også sige, at vi lader os fascinere af dem. Ser man sådan på det kan underholdningen blot bestå i at obser-vere vilde dyr i deres miljø, f.eks. for den ivrige ornitolog eller ved en naturdokumentar på tv. Vi stiller ikke krav til dyrene, men glæder os over, at kunne få et lille indblik i deres liv, som gør vores rigere.

Men alt underholdning foregår ikke i en hyggelig og res-pektfuld sammenhæng. Nogen fi nder det f.eks. under-holdende at se dyr kæmpe mod hinanden på liv og død i kampe. Her er underholdningen selvfølgelig ikke på vores forbindelse til dyrene på deres præmisser. Dyrene er ligeså kalkuleret som andre underholdningsprodukter og dyrene skal passe ind i formlen uanset, hvad de selv har lyst og behov for.

De fl este af os har sikkert barndomsminder om dyr vi oplevede i cirkus. Dyr der fascinerede og underholdt os. Men hvor mange af os tænkte på dyrenes liv, når lysene blev slukket og cirkus skulle køre til en ny by, hvor ritu-alet gentages dag efter dag? Hvordan kan en elefant leve et godt liv i en transportvogn og foregår indlærin-gen altid med lyst og belønning? Svaret er desværre, at underholdning og vilde dyr er en dårlig sammenblanding og bag den cirkus glade facade, fi ndes der mange triste dyreskæbner.

I dette blad kan du læse om elefanter i cirkus. Du kan se, hvad den nyeste forskning siger, høre hvordan ele-fanter trænes af en mand, der gjorde det i årevis og se hvad danske politikere vil gøre for at forbedre dyrenes forhold. Vigtigst af alt kan du selv handle og være med til at gøre en forskel.

Med venlig hilsen

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

Eftertryk tillades med god-kendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

Kontakt:AnimaCarit Etlarsvej 10, kld1814 Frederiksberg CMail: [email protected]: 35 10 70 70Mobil.: 28 89 26 65Giro: +01 1-690-0532

Redaktør: Joh Vinding

Ansvarshavende redaktør:Tanja Krøyer Jørgensen

Skribenter:Tanja Krøyer JørgensenJoh Vinding

Layout:Anima

Oplag:15.000 eksemplarer

DETTE ER IKKE ET BLAD!

Dette blad er ikke beregnet til at ligge på et sofabord eller stå og se fl ot ud på en hylde. Det meste af bladet kan skilles ad og bruges aktivt i kampagnen for at hjælpe pelsdyrene!

Inde i bladet fi nder du 2 postkort og en plakat. Send postkortene, sæt plakaten op på din arbejdsplads, skole, bibliotek eller et andet sted hvor der kommer mange mennesker.

Anima på nettet:

www.forbydminkavl.dk

www.anima.dk

www.pelsinfo.dk

www.anima2.dk

www.designagainstfur.dk

Det er bare underholdning

SKIL DET AD OG RED LIV

Med venlig hilsen

Tanja Krøyer Jørgensen

SKIL DET AD OG RED LIV

Elefantungen stritter imod med alle kræfter som de fire mænd trækker i kæderne om dens ben - selv om ungen der allerede vejer over hundrede kilo er stærk, kan den ikke stille noget op mod mændenes kæder. Den kalder frygtsomt efter sin mor, men der kommer intet svar...

Træningen af endnu en elefant til omrejsende cirkusser er igang og selv om der ligger måneders brutalt arbejde foran mændene går de målrettet til værks - en nedbrudt og veldresseret elefantunge er sin vægt værd i guld, når tusinde og atter tusinde mennesker betaler entré til cirkus-manegen.

Men det er de færreste der kender til de psykiske traumer og tragedier der ligger bag hver eneste elefant der går gennem den farvestrålende bue til manegen.

Det er da heller ikke et tilfælde at biologer og forskere er enige om at elefanter og andre vilde dyr ikke hører hjemme i cirkus - og at der findes forbud mod at holde vilde dyr i cirkus i flere lande. I Danmark havde vi da også i teorien et forbud helt tilbage fra 60’erne, men politikerne

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIRO

INDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S 2006.07 DB 0000-0000

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et post-hus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

. . , . . ,

8 7

1-690-0532ANIMA

Carit Etlars Vej 10, kld.1814 Frederiksberg C

1-690-0532ANIMA

Carit Etlars Vej 10, kld.1814 Frederiksberg C

RED EN CIRKUSELEFANT

+01< +16900532<

har som fast tradition givet dispensation år efter år til at lade elefanter og andre vilde dyr lide.

Men er det fair at knække vilde dyr og lade dem leve deres liv i små bokse i omrejsende cirkus for et par grin og klapsalver til dressørerne?

Netop nu har vi heldigvis en unik mulighed for at hjælpe elefanterne! I stedet for at fortsætte den årlige dispensa-tion arbejder justitsministeriet nu på en liste over hvilke dyr det vil være tilladt at bruge i cirkus. Anima vil arbejde for at den liste bliver så kort som mulig og at elefanter ikke kom-mer i nærheden af den.

Har du lyst til at gøre en ekstra indsats for elefanterne kan du ud over at bruge postkortene i bladet støtte med en særlig kampagnedonation.

Brug girokortet her i bladet til din donation - med din hjælp kan vi redde stoppe mishandling af elefanterne!

Anima er fritaget for arv- og

gaveafgift. D

onationer til

Anima er fradrags-

berretigede.

Dyreværnsforeninger og omrejsende cirkusser har ofte fremlagt helt forskellige historier, når de skulle forklare, hvordan ele-fanter lærer de kunster, som de underholder publikum med i manegen. Mens cirkus frem-hæver, at de altid bruger positiv forstærk-ning og træner dyrene med ros og godbider, så har fl ere afsløringer fra cirkustræning vist, hvordan tørre tæsk også kan være grundlag for dyrenes underholdning. nye kunster indlæres uden publikum godt skjult fra offentlighedens årvågne blik og derfor er det et område, hvor der eksisterer meget lidt dokumentation. Dette er beretningen fra en mand, der ved mere end de fl este.

Sam Haddock levede af at træne elefanter for det store amerikanske cirkus Ring-ling Brothers. I 2005 stoppede han sit arbejde for at passe sin syge kone, der døde i 2008. Hun havde aldrig brudt sig om hans engage-ment i cirkusset og som et løfte til hende val-gte han at fortælle sin historie om, hvordan elefantunger bliver trænet til et liv i cirkus.

når elefantungerne bliver 18-24 måneder tages de fra deres mødre. 6-7 ansatte lænker de voksne elefanter på alle ben og herefter indfanges ungen med reb og slæbes væk. ”Det kan tage fra en halv til en hel time at fange ungerne. nogle mødre skriger mere end andre, mens de ser deres unge blive fanget med reb”.

Ungerne skal nu vendes til at blive hånd-teret af mennesker. De får 2 korte gåture om dagen sammen med en voksen elefant, der ikke er deres mor. Mødrene står lænket i den modsatte ende af stalden og, når elefantungerne ser dem blive ført ud, skriger de ofte. De står fastlænket i op til 23 timer de første 10 dage og mange får sår, når de forsøger at slide sig fri af deres reb.

Elefanterne kommer aldrig udendørs for at lege. I stedet står de fastlænket og bliver taget på små gåture rundt i laden, altid i reb. Først når de stopper med at gøre modstand mod at være i lænker får de lov til at bruge tid, hvor deres bevægelser ikke er under menneskers kontrol. Denne proces kan

tage op til et halvt år.

Elefanterne får nu lov til at komme udenfor og når de ikke længere forsøger at fl ygte, så er deres grundlæggende træning færdig.

Herefter begynder den fulde træn-ing, med træningsomgange på op til 2 timer. træningen ”lærer” elefantungerne grundlæggende kunster som at lægge sig ned, stå på bagbenene- og hovedet. Alt træn-ing foregår ved at en stor gruppe trænere med reb eller lænker trækker elefantungen ind i positioner.

træningen foregår i en manege, der er fuldstændig afskærmet fra snigende blikke og samtidig spilles høj rockmusik under træningen. Det skal dels vende elefantungerne til den megen støj og larm i cirkus, men også drukne lyden af deres skrig og hylen, når de gang på gang tvinges til at adlyde trænerne. Et eksempel er indøvelsen af et umiddelbart simpelt trick, som er få en elefant til at lægge sig ned.

”Først bliver den strukket ud ved alle sine 4 ben, så bliver den tvunget ned på knæ på bagbenene og så bliver den trukket ned. Et reb er forbundet til et andet reb om halsen, der også er forbundet til den venstre bagben og er som er fortøjret til en pæl i jor-den. Når træneren råber ”træk”, så hiver fl ere mænd i benene, hvilket hiver ungens venstre ben væk under den.

Træneren trækker med en elefantstav fra toppen af ryggen og ungen bliver kastet ned på jorden, hvor den bliver holdt fast i 30-45 sekunder. Så bliver rebet løsnet den får en lille pause og herefter gøres det igen og igen. Under træningen kæmper og skriger ungen hele tiden. Nogle fotos viser ungerne med munden åben, fordi de skriger”

Men selv når kunsterne er indlært fortsætter tvangen. Elefanter styres især med elektriske-stød og ele-

MAN LIDERSÅDAN TRÆNES ELEFANTUNGER TIL CIRKUSSÅ LÆNGE MAN LÆRER{

under menneskers kontrol. Denne proces kan tage op til et halvt år.

fantstave. Sam Haddock beskriver, hvordan han konstruerede stavene. Der var to forskellige slags. En lille stav til manegen, hvor metallet er malet sort, så publikum ikke kan se krogen. De elefantkroge som bruges i træning er af en noget anden ka-liber. Haddock forklarer hvordan han konstruerede dem:

”Jeg byggede dem, så de ikke kunne gå i stykker ligemeget hvor hårdt du slår elefanten. Den første test er at gå hen til et egetræ og afprøve den ved at slå så hårdt man overhovedet kan for at se om den kan gå i stykker og om krogen kan rystes løs.”

Måske pga. den hårde træning og måske pga. elefanternes vilde natur kom det ofte til konfrontationer mellem trænere og elefanter. Flere gange så Haddock trænere, der blev angrebet af elefanter og i sin første tid i cirkusset slog en elefant ham ud med et slag fra sin snabel. Haddock

hævnede sig dog bagefter ”Jeg gik efter Vince ,[elefanten der slog Had-dock] i transportvognen. Jeg tømte 2 strømpistoler på ham og stegte ham i 10 minutter. Han skreg og kastede vand op”.

Hanelefanter blev slet ikke brugt i forestilingerne efter de blev 2 år, da de så var for stærke svære at håndtere.

”Hen mod slutningen af min karriere, når jeg skulle fortælle folk, hvad jeg lavede spurgte de mig altid ”Er det sandt at I slår elefanterne for at få dem til at udføre de kunster?”. Jeg stoppede med at fortælle folk, hvad mit arbejde var. Jeg skammede mig”.

Du kan læse hele det edsvorne vid-neudsagn fra Sam Haddock på vores hjemmeside.

MAN LIDERSÅDAN TRÆNES ELEFANTUNGER TIL CIRKUSSÅ LÆNGE MAN LÆRER}

TYKHUDET SOM EN

ELEFANT?Elefantens hud er på områder omkring ryg-gen og ved bagbenene tommetyk, men kun papirstynd rundt om munden og øjnene og inde i elefan-tens ører.

Huden kan virke bedragerisk tyk hos en elefant, men I virkeligheden er den så sart, at en elefant kan opleve smerte, når den bliver bidt af et insekt. En elefantkrog kan let påføre elefanten smerte på de følsomme dele af huden.

Elefanttrænere bruger ofte elefantkrogen på den bløde væv bag ørerne, inden i øret eller munden og de følsomme punkter under hagen og omkring elefantens fødder.

HVAD ER EN ELEFANTKROG?Elefantkroge påståes ofte at være ligesom en snor til elefanter, men hvor mange ville have lyst til at erstatte en sele med denne

stav?

Elefantkrogen består af et skaft lavet af træ, metal eller fiberglas

og i enden har den en krog, der minder om en bådshage. Krogen kan hage sig fast i elefanten, mens skaftet bruges til at tildele slag med.

Cirkusser i Danmark bruger også ele-fantkroge og så sent som i 2009 politianmeldte Dyrenes Beskyttelse et omrejsende cirkus efter deres dyreværnsinspektører havde overværet meget hårdhændet behandling af elefan-terne med elefantkroge.

PÅ AT KNÆKKE EN

Elefantungen holdes fastspændt i stalden i jernkæder, vok-sne dyr udfører stereotyp adfærd mange timer om dagen.

En elefantunge er lænket hals til hals med en voksen elefant

Elefantunge trænes i at gå i stalden med reb på sine ben. Elefantunge trænes i at ligge ned

Elefantunge trænes i at ligge ned/ rejse sig Elefantunge trænes i at ligge ned/ rejse sig

Elefantunge trænes i at ligge ned/ rejse sig Elefantunge trænes i at ligge ned/ rejse sig

ELEFANTUNGEOPSKRIFTSe skjulte optagelser fra nordiske cirkussers ele-fantttræning på anima.dk

PÅ AT KNÆKKE EN

2 elefanter i træning I sidste ende har elefanterne lært nok til at kunne optræde i manegen - her tre voksne elefanter.

Elefantkrog bruges til at holde unges snabel oppe 3 elefantkroge bruges på en gang på en elefantunge

Elefantkrog bruges til at holde unges ben oppe Elefantkrog bruges til at holde unges ben oppe

Elefantkrog bruges til at holde unges ben oppe Træner bruger strømpistol på elefantunges hoved

ELEFANTUNGEDet skal der bruges:

• 8 voksne mennesker• 20 meter reb• 3 elefantkroge• Jernkæder

Rådet for hold af sæ

rlige dyr har anbefalet et stop for frem-

visning af vilde dyr i cirkus. Her står elefanter lange dage i

transportvogne og trænes brutalt til at udføre kunster.

Finland og Norge har allerede forbudt brug af elefanter i

cirkus, fordi det ikke er muligt at dæ

kke de store dyrs be-hov for naturlig adfæ

rd i omrejsende cirkusser.

VIDSTE DU AT ELEFANTUNGER MISHANDLES FOR AT LÆRE TRICKS?D

anmark bør følge de andre nordiske landes eksem

pel og sørge for, at vilde dyr en gang for alle bliver bandlyst fra at skulle levere billig underholdning. D

u kan gøre en forskel ved kun at besøge cirkusser, der bruger m

ennesker som artister og lader dyrene væ

re, hvor de hører til – i naturen.

BOYKOT CIRKUSELEFANTER HØRER TIL I NATUREN - IKKE MANEGEN

Dyr udnyttes mange steder i underhold-ningsindustrien. og dette er ikke en ny problematik. I årtusinder har mennesker moret sig på bekostning af dyr.

Hanekampe, bjørnekampe, tyrefægtning og hundekampe er eksempler på vold-somme arrangerede kampe, hvor men-nesker morer sig på bekostning af dyrs liv. Men også mere øjensynligt fredelige aktiviteter så som elefantridning, heste-væddeløb og bjørnedans rummer stor lidelse for dyrene. De trænes med slag og tvang og holdes ofte under kummer-lige forhold.

På samme måde er cirkus en ældgam-mel traditionel underholdningsform, hvor mennesker og dyr udstilles til publikums fornøjelse. På overfl aden kan et cirkus-nummer med smukt dekorerede elefanter, som står på bagben efter hinanden i dans, virke uskyldig. Men når man tager et nøjere blik på underholdningen, ser man store problemer.

Forskellen mellem vilde dyrearter og domesticerede dyrearter er, at domes-ticerede dyrearter gennem fl ere tusinde års avl har fået et lavere aggressions- og angstniveau.

Domesticerede dyr som malkekvæg, tamhøns og hunde er derfor mere ”nerve-faste” og kan således trives i en hverdag blandt mennesker. Vilde dyr, såsom løver, elefanter og chimpanser, er frygtsomme og meget følsomme over for nye og omskiftelige situationer. De trives derfor sjældent i fangenskab.

og det er, hvad en gruppe biologer ved Universitetet i Bristol har fundet ud af. De har gennemgået en lang række undersøgelser af vilde dyr i cirkus og zoologiske haver og sammenlignet deres velfærd her med vilde dyr i naturlige omgivelser. og konklusionen er ikke til at tage fejl af!

De ikke-domesticerede dyr, som i dag anvendes i cirkusser, herunder elefanter og søløver, er dårligt egnet til livet i cirkus og lider af dårlig velfærd.

Der er altså bred viden om, at vilde dyr ikke egner sig til det stressende cirkusliv. Hold og fremvisning af eksotiske dyr i cirkusser er således også som udgang-spunkt forbudt i Danmark og mange andre europæiske lande. Alligevel gives der fortsat dispensation i forhold til denne lovgivning i Danmark, så cirkusser ud over at kunne fremvise heste, hunde, grise og kaniner også kan træne og fremvise store eksotiske dyr. Det er særligt elefanter og søløver, der gives dispensation i forhold til.

Forskerne fra Bristol slår fast, at der er mange grunde til den dårlige velfærd blandt vilde cirkusdyr.

De strålende farver, de hujende men-nesker, klovnene og de elastiske trapez-kunstnere, klapsalverne og de mange sanseindtryk gør måske cirkusoplevelsen spændende for publikum. Men for dyr, som ikke ved, hvad det er, der foregår, er cirkus en skræmmende oplevelse. Især for vilde dyr, som af natur er frygtsomme

og følsomme over for omskiftelige og stressende omgivelser.

og uroen er ikke kun knyttet til selve forestillingerne. også før og efter fores-tillingerne er der larm og uro omkring dyrene, idet publikum ofte kan besøge dyrene, der hvor de opstaldes eller er indhegnet.

Herudover er der forbundet megen uro med den megen rejseaktivitet, der uund-gåeligt er tilknyttet omrejsende cirkusser.

Dyrene bliver læsset på vognene i en by, opholder sig i larmende vogne mange kilometer på vejene, læsses af i en ny by og skal her igen vænne sig til nye lugte, lyde og omgivelser. Alt sammen forhold, som gør hverdagen stresset for dyrene.

Cirkussæsonen går i Danmark hen over sommerhalvåret fra forår til efterår (i an-dre lande er cirkus aktivt hele året) – og i denne periode afholdes der forestillinger i en lang række forskellige byer. nogle danske cirkusser tager videre til varmere sydeuropæiske lande, efter sæsonen er slut i Danmark, mens andre har ”ferie” i en vinterresidens. I begge tilfælde er dyrene “on the road” i mange dage om året.

Et liv i cirkus er i rejseperioden også lig med et liv i små vogne og trange indhegninger. Søløver har behov for daglig svømning og udfoldelse i vand og elefanter har behov for store arealer, hvorpå de kan bevæge sig frit og søge efter føde. Ingen af disse basale behov kan tilfredsstilles i cirkus.

En større undersøgelse udført af anerkendte biologer ved Universitetet i Bristol slår endegyldigt fast, at vilde dyr ikke bør holdes i cirkus. Og det er der mange grunde til.

Dyrenes naturlige omgivelser og muligheder for udfoldelse kan ikke genskabes i cirkusser, og dyrenes behov kan således ikke imødekommes. Mangel på plads og aktivering under opstald-ning, hård daglig træning og udførelse af unaturlige øvelser og stillinger giver dyrene store problemer.

Men også mangelfuld ernæring og stress grundet hyppig rejse-aktivitet, larm og uro fra tilskuere og omgivelser samt men-neskelig håndtering er blandt de mange årsager til den dårlige velfærd. De vilde dyr i cirkus lider derfor under alvorlige hel-bredsproblemer samt nedsat fertilitet og har et markant forhøjet niveau af stereotyp adfærd, aggression og stress.

Af Tanja Krøyer Jørgensen, Cand. Scient.

CIRKUSCIRKUSCIRKUSET VÆRRE






og det er, hvad en gruppe biologer ved Universitetet i Bristol har fundet ud af. De har gennemgået en lang række undersøgelser af vilde dyr i cirkus og zoologiske haver og sammenlignet deres velfærd her med vilde dyr i naturlige omgivelser. og konklusionen er ikke til at tage fejl af!

De ikke-domesticerede dyr, som i dag anvendes i cirkusser, herunder elefanter og søløver, er dårligt egnet til livet i cirkus og lider af dårlig velfærd.

Der er altså bred viden om, at vilde dyr ikke egner sig til det stressende cirkusliv. Hold og fremvisning af eksotiske dyr i cirkusser er således også som udgang-spunkt forbudt i Danmark og mange andre europæiske lande. Alligevel gives der fortsat dispensation i forhold til denne lovgivning i Danmark, så cirkusser ud over at kunne fremvise heste, hunde, grise og kaniner også kan træne og fremvise store eksotiske dyr. Det er særligt elefanter og søløver, der gives dispensation i forhold til.

Forskerne fra Bristol slår fast, at der er mange grunde til den dårlige velfærd blandt vilde cirkusdyr.

De strålende farver, de hujende men-nesker, klovnene og de elastiske trapez-kunstnere, klapsalverne og de mange sanseindtryk gør måske cirkusoplevelsen spændende for publikum. Men for dyr, som ikke ved, hvad det er, der foregår, er cirkus en skræmmende oplevelse. Især for vilde dyr, som af natur er frygtsomme

og følsomme over for omskiftelige og stressende omgivelser.

og uroen er ikke kun knyttet til selve forestillingerne. også før og efter fores-tillingerne er der larm og uro omkring dyrene, idet publikum ofte kan besøge dyrene, der hvor de opstaldes eller er indhegnet.

Herudover er der forbundet megen uro med den megen rejseaktivitet, der uund-gåeligt er tilknyttet omrejsende cirkusser.

Dyrene bliver læsset på vognene i en by, opholder sig i larmende vogne mange kilometer på vejene, læsses af i en ny by og skal her igen vænne sig til nye lugte, lyde og omgivelser. Alt sammen forhold, som gør hverdagen stresset for dyrene.

Cirkussæsonen går i Danmark hen over sommerhalvåret fra forår til efterår (i an-dre lande er cirkus aktivt hele året) – og i denne periode afholdes der forestillinger i en lang række forskellige byer. nogle danske cirkusser tager videre til varmere sydeuropæiske lande, efter sæsonen er slut i Danmark, mens andre har ”ferie” i en vinterresidens. I begge tilfælde er dyrene “on the road” i mange dage om året.

Et liv i cirkus er i rejseperioden også lig med et liv i små vogne og trange indhegninger. Søløver har behov for daglig svømning og udfoldelse i vand og elefanter har behov for store arealer, hvorpå de kan bevæge sig frit og søge efter føde. Ingen af disse basale behov kan tilfredsstilles i cirkus.





Domesticerede dyr som malkekvæg, tamhøns og hunde er derfor mere ”nerve-faste” og kan således trives i en hverdag blandt mennesker. Vilde dyr, såsom løver, elefanter og chimpanser, er frygtsomme elefanter og chimpanser, er frygtsomme og meget følsomme over for nye og omskiftelige situationer. De trives derfor sjældent i fangenskab.

En større undersøgelse udført af anerkendte biologer ved Universitetet i Bristol slår endegyldigt fast, at vilde dyr ikke bør holdes i cirkus. Og det er der mange grunde til.

Dyrenes naturlige omgivelser og muligheder for udfoldelse kan ikke genskabes i cirkusser, og dyrenes behov kan således ikke imødekommes. Mangel på plads og aktivering under opstald-ning, hård daglig træning og udførelse af unaturlige øvelser og stillinger giver dyrene store problemer.

Men også mangelfuld ernæring og stress grundet hyppig rejse-aktivitet, larm og uro fra tilskuere og omgivelser samt men-neskelig håndtering er blandt de mange årsager til den dårlige velfærd. De vilde dyr i cirkus lider derfor under alvorlige hel-bredsproblemer samt nedsat fertilitet og har et markant forhøjet niveau af stereotyp adfærd, aggression og stress.

Af Tanja Krøyer Jørgensen, Cand. Scient.

ikke genskabes i cirkusser, og dyrenes behov kan således ikke imødekommes. Mangel på plads og aktivering under opstald-ning, hård daglig træning og udførelse af unaturlige øvelser og stillinger giver dyrene store problemer.

Men også mangelfuld ernæring og stress grundet hyppig rejse-aktivitet, larm og uro fra tilskuere og omgivelser samt men-neskelig håndtering er blandt de mange årsager til den dårlige velfærd. De vilde dyr i cirkus lider derfor under alvorlige hel-bredsproblemer samt nedsat fertilitet og har et markant forhøjet bredsproblemer samt nedsat fertilitet og har et markant forhøjet niveau af stereotyp adfærd, aggression og stress.niveau af stereotyp adfærd, aggression og stress.

CIRKUSEn større undersøgelse udført af anerkendte biologer ved Universitetet i Bristol slår endegyldigt fast, at vilde dyr ikke bør holdes i cirkus. Og det er der mange grunde til.

Dyrenes naturlige omgivelser og muligheder for udfoldelse kan ikke genskabes i cirkusser, og dyrenes behov kan således ikke ikke genskabes i cirkusser, og dyrenes behov kan således ikke imødekommes. Mangel på plads og aktivering under opstald-

ET VÆRRE



Livet i et cirkus omfatter også daglig hård træning, og ofte bruges der hård-hændede metoder med pisk og slag. træningen er både fysisk og psykisk belastende for dyrene, og ofte er den direkte skadelig, idet dyrene tvinges til at indtage unaturlige stillinger.

I 2003 kom Rådet vedrørende hold af særlige dyr under Justitsministeriet med en generel udtalelse om hold og fremvisning af vilde dyr i cirkus. Heri anbefalede rådet, at der fremover ikke gives dispensation fra forbuddet mod fremvisning af vilde dyr. Der burde altså efter rådets opfattelse fremover ikke fremvises vilde dyrearter som f.eks. elefanter og søløver i cirkus, men ude-lukkende domesticerede dyrearter.

I 2007 nedsatte den daværende justitsminister en arbejdsgruppe, der havde til formål at gennemgå forhold-ene for cirkusdyr og udarbejde forslag til regler herom. Arbejdsgruppen mente ikke, at der var videnskabeligt belæg for et forbud uden dispensationsmu-lighed. En konklusion på baggrund af denne arbejdsgruppes anbefaling er imidler-tid meget problematisk, når man ser nærmere på rapporten.

Det viser sig nemlig, at de personer i arbejdsgruppen, som har størst viden om og interesse i dyrenes velfærd, ikke mener at elefanter og søløver kan holdes og fremvises på forsvarlig vis i omrejsende cirkusser. Det handler altså om økonomisk interesse og god gam-meldags konservatisme, når der fortsat gives dispensation til at fremvise og holdes vilde dyr i cirkus.

Kilde: Are wild animals suited to a travelling circus life? GIossa*, CD Soulsbury and S Harris. Animal Welfare 2009, 18: 129-140

Anima arbejder fortsat på, at få politikkerne til at indse, at der ikke bør gives dispensation til hold og fremvisning af vilde dyr i cirkusser. Vil du hjælpe cirkusdyrene, så skriv en mail til dyrevelfærdsordførerne og fortæl at du ønsker de skal abejde for at stoppe brugen af elefanter i cirkus. Per Clausen fra En-hedslisten har allerede stillet dette forslag, så ham behøver du ikke kontakte.

HJÆLP ELEFANTERNE FRI!

SF: kristen touborgtlf: 3337 [email protected]

Radikale: Bente Dahltlf: 3337 [email protected]

Socialdemokraterne: Bjarne Laustsentlf: 3337 [email protected]

Venstre: Flemming Møllertlf: 33 37 45 [email protected]

Liberal Alliance: Villum Christensentlf: 3337 [email protected]

Konservative: tage Leegaardtlf: 3337 [email protected]

Dansk Folkeparti: Malene Harpsøetlf: 33 37 51 [email protected]

Husk også at sende postkortene fra bagsiden af bladet. Det er i sidste ende Justitsminister Lars Barfoed der holder elefanternes skæbne i sine hænder - det skal du minde ham om!

Lav din egen protest, ved at tage et billede af dig selv med PEtAs “I’m an elefriend - I won’t go to the cirkus” inde fra siden:

http://fi veprime.org/hivemind/tags/elefriend,peta

Folketinget tog i 2009 stilling til en ny lov for dyr i cirkus. Danmark var blandt de første lande i verden, der valgte at forbyde brugen af vilde dyr som løver og bjørne. I de årtier forbuddet har eksisteret har det dog været fast praksis at give en dispensation til visse vilde dyr. Bl.a. elefanter har til trods for forbuddet være anvendt alle år med den begrundelse, at elefanten er tam i de lande den stammer fra, hvor den bl.a. bruges som arbejdsdyr.

Efter at have fungeret sådan i årtier ramte en bombe i 2003 cirkusser i Danmark, da Rådet for hold af særlige dyr pludselig anbefalede at forbyde hold af elefanter og søløver i cirkus. Lene Espersen ignorerede som justitsminister rådets forslag og i stedet nedsatte man en arbejdsgruppe, der skulle se på sagen.

Men rådet blev bakket op af både dyreværnsforeninger og endda daværende direktør for Cirkus Benneweis Diana Benneweis udtalte til Fyens Stifttidende efter rådets forslag, at ”dybest set har jeg altid ment, at det var synd for dyrene, men konkurrencen inden for branchen er hård, og så længe de andre har, er jeg også nødt til det. Samtidig er det svært at få elefantdomptører, som jeg moralsk kan stå inde for. Dem er der kun få af tilbage i Europa … og søløverne er svære at give ordentlige forhold. De ville have det bedre i et bassin med mange tusinde liter vand, men det kan vi ikke slæbe rundt på og har ikke tid til at fylde og tømme det.”

Arbejdsgruppen var delt i spørgsmålet, men et flertal anbefaede at ophæve forbuddet mod at have vilde dyr i cirkus Det førte til at Lene Espersens arvtager på posten som Justitsminister Brian Mikkelsen fremsatte et forslag om i stedet at lave en liste over dyr som var tilladt og samtidig skulle dyrenes forhold forbedres, så man sikrede at bl.a. elefanter og søløver ville få det godt.

Herefter fulgte en diskussion af om det i det hele taget kan lade sig gøre, at sikre gode forhold til elefanter, når cirkus rejser fra by til by og derfor skal være i transportvogne gen-nem lang tid.

Per Clausen fra Enhedslisten stillede et forslag om at netop de omrejsende cirkusser, der alene i Danmark kan besøge 40-60 byer om året blev forbudt at holde elefanter og søløver, som man ikke ville kunne give tilstrækkeligt gode forhold, når de brugte meget tid i en dyretransport.Diskussionen i Folketinget var dog ikke ligefrem hed og der var nærmest ingen opbakning til Per Clausens forslag og heller ikke meget diskussion. Vi spurgte Per Clausen, hvorfor forslaget ikke blev bakket op, selvom alle dyreværnsforenin-ger støttede det:

”Jeg tror det primært var af kulturelle årsager. Man tænkte at elefanter hænger sammen med cirkus og at det nok ville være upopulært at forbyde det. Der er desværre en tilbøjelighed til koncentrere sig om det populære hos dyrev-elfærdsordførere. Det er helt ubegribeligt for mig, at partier der siger de bekymrer sig om dyrevelfærd ikke valgte at støtte forslaget.”

Dansk Folkeparti var blandt de partier, som valgte at støtte,at elefanter og søløver stadig skal kunne fremvises i cirkus. Vi spurgte dyrevelfærdsordfører Marlene Harpsøe, hvilke overvejelser partiet havde gjort sig

”Vi mener, at det kun er elefanter som er opvokset i fangen-skab, som må benyttes i cirkus i Danmark.Det skal ikke være muligt at indfange vilde elefanter til brug for cirkus. Dansk Folkeparti har tillid til at de cirkuser, som f.eks. har elefanter i deres varetægt, kan sikre dyrene gode vilkår og at dyrenes naturlige behov tilgodeses.”

IntERnAtIonALE PERSPEktIVERFlere lande omkring os har valgt at stoppe for brug af elefanter i cirkus. Det gælder bl.a. Finland og norge, mens den tyske dyrlægeforening netop har fremlagt en holdning, der kraftigt opfordrer landets regering til at forbyde både elefanter og søløver. Mange lande er med andre ord på vej i den modsatte retning af Danmark. Så der er behov for fortsat debat om dyr i cirkussers liv og velfærd.

Spørgsmålet er om Per Clausen har ret i, at der ikke er poli-tisk vilje til at sætte dyrs velfærd før traditioner og der derfor er en uvillighed til at se i øjnene, at vilde dyr i cirkus aldrig kan få gode forhold. Særligt ikke når cirkus rejser fra sted til sted og dyrene udsættes for både hård træning og lange transporter med dårlige pladsforhold.

Anima vil fortsat sætte fokus på dyrenes forhold.

Dumbo i Danmark- Hvad siger politikerne?

Per Clausen så gerne at vilde dyr i cirkusser blev fortid

Malene Harpsøe støtter fortsat brugen af opdrættede elefanter i cirkus

250.000SÆLER REDDETEfter EU havde indført et forbud mod import og handel med sælproduk-ter holdt verden vejret for at se om Canada alligevel ville gennemføre sin barbariske sæljagt, der var årsa-gen til forbuddet. Flere gange havde Canada spillet med musklerne, bl.a. ved at servere sælkød til officielle topmøder, tvinge deres atleter til at bruge sælpels ved vinterolympiaden og at hæve kvoten for det antal sæler som må jages hvert år.

tomme tønder buldrer som bekendt mest og Canadas regering har følt sig presset til at handle efter EUs forbud, der var et svidende nederlag for de som håbede at kunne fortsætte dyremishandlingen.

Sæljagten i 2010 blev mindre end tidligere års nedslagtning. Alle de globale anstrengelser der er gjort for at redde sælerne fra en inhuman jagt, reddede livet på mere end 250.000 sæler. Det bør være utrolig tilfredsstillende for os alle at vide, at vores arbejde redder dyrs liv, men kampen er ikke slut og selvom jagten er blevet meget mindre, så er den ikke mindre grusom af den årsag.

Det nådesløse klima i new Found-land gjorde det vanskeligt at dokumentere forholdene, men det som blev set vidnede om, at jagtens skånselsløse mishandling af dyr fort-satte. Rebecca Aldworth fra organisa-

tionen Humane Society International har observeret jagten i over 10 år og det hun så i år vidner om forfærdelig grusomhed.

Fra sin helikopter rapporterer Ald-worth:

Foran os lå to sælunger på en isflage, lykkeligt uvidende om at en fangsbåd nærmede sig dem. En af babysælerne blev skudt for an os, men døde ikke. Han vred sig i smerte og løftede sit hoved. Kun få meter fra ham blev den anden sæl skudt sekunder se-nere og lå blødende på isen. Den første sæl fortsatte sin lidelse, den hævede og sænkede sit hoved i en pøl af sit eget blod. Da jægeren endelig nåede frem slog han den sårede sæl med en kølle inden han jog en met-alkrog ind i den og slæbte sælen væk – uden at sikre sig, at sælen havde mistet bevidstheden.

- Rebecca Aldwort, newfoundland 2010

til trods for alle Canadas hårde udmeldinger, trusler og fortsatte dyremishandling er det dog umisken-deligt sandt, at jagten kan være på vej mod at blive stoppet en gang for alle. Derfor skal vi fortsat lægge pres på Canada og sikre, at ingen sæler bliver massekreret for modeindu-strien. Sæljagten for 2010 er slut og tusinder af sæler har måttet lade livet, selvom den tilladte kvote langt fra blev brugt. Samtidig viser meningsmåling efter meningsmåling, at befolkningen i Canada ikke støtter den sæljagt, som deres regering holder i live med mas-siv statsstøtte.

Vi foreslår i stedet, at Canadas regering bruger pengene på at tilbagekøbe licenser så der ikke længere kan drives sæljagt. Dette gør vi bl.a. ved at opfordre til en boykot af fiskeriprodukter fra Canada, da de som jager sæler lever af fiskeri og man derved kan lægge pres på deres primære indtægtskilde og bede dem anbefale et endeligt stop for jagten.

250.000H

vorf

or s

kal d

u se

nde

dett

e po

stko

rt?

Hvo

rfor

ska

l du

send

e de

tte

post

kort

?

TELIA

Att: Jesper BrøcknerHolmbladsgade 1392300 København S

Tlf.: 82 33 70 00

Kære Jesper Brøckner

Med venlig hilsen,

Justitsminister Lars BarfoedJustitsministerietSlotsholmsgade 101216 København K

Kære Justitsminister Lars Barfoed

Venlig hilsen

telia

har

i år

sam

arbe

jdet

med

Cirk

us A

rena

om

at g

ive

cirk

usbi

llette

r væ

k til

der

es k

unde

r. A

nim

a tro

r ikk

e de

har

tæ

nkt s

ig g

rund

igt o

m, n

år d

et g

æld

er d

yren

es fo

rhol

d og

de

rfor h

ar t

elia

bru

g fo

r at h

øre

fra d

ig.

Du

kan

send

e de

tte p

ostk

ort t

il fi r

mae

t og

bede

dem

sto

ppe

med

at p

rom

over

e ci

rkus

ser,

der t

ving

er v

ilde

dyr t

il at

op

træde

.

Jeg skriver for at bede dig sikre, at elefanter og søløver ikke kan fremvises i omrejsende cirkusser. Finland og Norge har allerede taget dette skridt og Danmark bør følge deres eksempel.

Alt tilgængelig forskning viser, at dyrene har vel-færdsproblemer i omrejsende cirkusser og med hyppige transporter og stærkt begrænsede fysiske rammer.

Derfor bør du som minister sende et tydeligt signal om, at vilde dyr i cirkus er et fortidslevn, der ikke kan accepteres.

Jeg skriver for at bede jer stoppe Jeres sa-marbejde med cirkusser, der bruger vilde dyr i deres forestillinger.Elefanter og søløver vantrives i cirkusser, der konstant udsætter dem for dyretransporter, hårdhændet træning og tvinger dem til at leve under forhold, der aldrig kan tilgodese deres naturlige adfærd.

Det er ikke foreneligt med det billede jeg har af Telia at støtte underholdning på bekostning af dyr og jeg håber I vil ændre jeres politik, så den bliver mere dyrevenlig.

Justi

tsmin

ister

en h

ar m

ulig

hed

for a

t sto

ppe

tilla

delse

r til

at

brug

e el

efan

ter o

g an

dre

vild

e dy

r i c

irkus

.

Bed

Lars

Bar

foed

sæ

tte e

lefa

nter

og

sølø

ver p

å lis

ten

over

dy

r, so

m d

et ik

ke e

r till

adt a

t fre

mvi

se fo

r und

erho

ldni

ng,

liges

om fl

ere

land

e vi

sam

men

ligne

r os

med

alle

rede

har

gj

ort d

et.

id: 42695

Dyrenes Stemme 10.2

Documents

Transcript of Dyrenes Stemme 10.2