DVS-blad-2008-5 · 2015-06-30 · Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 5 - November 2008 3 Der vil blive...

1Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 5 - November 2008

ISSN 0909-4391

Danish Westindian SocietyProtektor: Hendes Majestæt Dronningen

DVS’s hjemmeside: http://www.dwis.dk

November 200843. årgang nr. 5

Indkaldelse til julemedlemsmøde se side 3

Referat af generalforsamlingen 24-10-2008 se side 21-28

Udvekslingsstudinernes beretninger se side 14-21

På medlemsmødet den 24-10-2008 fortalte Helle Bruhn Kongsted (tv)og Lotte Kristine Dysted om deres oplevelser i Vestindien.

2 Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 5 - November 2008

Kære medlemmer

Dansk Vestindisk Selskabs medlemsblad 2008, nr. 5.Redaktion: Finn Ferrall (ansvarshavende).

Formanden skriver...

”Jeg glæder mig i denne Tid; nu falder Julesneen hvid, så ved jeg, Julen kommer.”Faktisk holder jeg meget af versene i ”Peters Jul”. Men i virkeligheden er jeg slet ikke tilsne og dansk jul. Men derfor kan man vel godt have lov til at ”glæde sig i denne Tid”?

Og hvad glæder jeg mig så over? Ja, først og fremmest at jeg også i år er på vej ud til USVirgin Islands. Der falder aldrig julesneen hvid. Hurra for det!

Desuden glæder jeg mig over, at orkanen OMAR’s øje passerede lige øst for St. Croix ogSt. John. Den havde med sig utroligt store mængder af regn. Men heldigvis var dermeget få bygningsskader. Og ingen kom noget til.

Det er mig en stor glæde at byde velkommen til Jonas Møller Pedersen, som overtagerFinn Baggers plads i bestyrelsen. Sammenlignet med resten af bestyrelsen, så er Jonasung, og det er da glædeligt. Samtidig har vi den glæde, at Finn har indvilget i at fortsættemed at være ankermand for ungdomsudvekslingen.

På St. Croix glæder jeg mig især til en bestemt ting: At være med til at lave en udstilling iFrederiksted om fotografen Emilie Langkjær. Hun boede i Strandgade 10 fra 1898 til 1913.I dag rummer bygningen Caribbean Museum Center for the Arts.Og så er der en glædelige nyhed for alle børn, barnlige sjæle og vestindien-elskere:Julekalenderen ”Nissernes Ø” bliver genudsendt på DR.

Glæd jer til medlemsmødet den 28. november. Jeg ved, at det vil blive en spændende ogusædvanlig aften. Dorthe Paaske vil fortælle om hendes legendariske tante.

Glædelig jul og godt nytår ønskes afAnne Walbom


Der vil blive serveret 2 stk. smørrebrød pr. deltager ved mødet.Pris for deltagelse: 60 kr. pr. deltager. Gæster er velkomne.

Tilmelding allersenest mandag den 24. november 2008 E-mail til [email protected] - eller send nedenstående kupon til Medlemssekretariatet (Erik Marcussen) - eller ring til enten Marianne Gall, tlf.: 38 86 10 69 eller til Medlemssekretariatet.

————————————————— Brug stregen på næste side for at holde postvæsenets mindstemål.

Tilmelding til medlemsmødet fredag den 28. november 2008, kl. 19:00 i Taastrup.

Antal deltagere: _______

Navn:

Telefon:

Sendes til Erik Marcussen - adresse på næste side..........

Julemedlemsmøde i TaastrupFredag den 28. november 2008 kl. 19:00 (store sal) Taastrup Medborgerhus, Taastrup Hovedgade 71, Taastrup.

Lige over for Taastrup station. Parkering bag Medborgerhuset.

„Alma Latima‘s kuffert“Foredrag ved Dorte Paaske:Tante Lat – beretningen om Alma Latimer, født uden for ægteskab den 13. maj 1887 i Fre-deriksted. Alma møder i 1908 min oldemors bror journalist, Holger Gotfredsen, på SpratHall, Frederiksted. De forelsker sig og rejser sammen til Danmark i 1908. Gennem breve,dagbøger og samtaler med personer, som har kendt Alma, er jeg ved at stykke Almaslivsforløb sammen – en spændende historie om en „lyskulørt“ piges møde med Danmark,uddannelse til jordemoder og sygeplejerske og meget meget mere …..

Der vil også være lotteri. Hovedpræmien er en flot adventskrans.


—————————————————

til

Erik MarcussenGræsager 3022980 Kokkedal

Portokr. 5,50

Tag kontakt til Unique Tours, når De skal planlægge en grupperejse (min. 10personer) til det tidligere Dansk Vestindien.

Efter mere end 20 års samarbejde med øerne, kan vi vist roligt sige, vi har detbedst tænkelige kontaktnet.

Vi ser frem til at høre fra Dem.

HEIDI CHRISTIANSEN

Lyngsø allé 3 C - DK-2970 Hørsholm

Tlf:: +45 3990 2040 - Fax: +45 3990 2080 - email: [email protected] -www.uniquetours.dk

Reg. under Rejsegarantifonden nr. 1026 - Bank: Den Danske Bank


Casa Optica Din Optiker Howitzvej 75 B, 2000 Fr.berg

20 % til alle DVS medlemmer Tlf: 40145078 Tidsbestilling [email protected]

Dansk Vestindien St. Croix

Frederiksted Hotel

Dobbeltværelse med bad ogminikøkken på havnepro-menaden i Frederiksted på

danskejet hotel.

Pris pr. person i dobbeltværelse fra 14 dage: 3.495 kr. 30 dage: 6.995 kr

[email protected]Århusvej 22, 8500 Grenaa, Tlf.: 8758 9507

Hold os ajour i Medlemssekretariatet

Dansk Vestindisk Selskab har søsat enrække initiativer til fremme af den elektro-niske kommunikation til medlemmerne. Vier bl.a. begyndt at udsende nyheds-mails, hvor vi orienterer om aktiviteter, vitror er af interesse for jer. Og vi oriente-rer om bladet, når det udkommer.

For at det kan lykkes, skal vi imidlertidhave en gældende mailadresse at sendetil. Så husk venligst at give os besked(f.eks. via [email protected]) når Ifår ny mailadresse.

Hvis vi ikke har jeres mailadresse, såsend os den venligst. Hvis I således ikkehar fået en orienteringsmail om dettemedlemsblad, er det fordi vi ikke har enfungerende mailadresse til jer. Og I vilaltid kunne afbestille vores nyhedsmail.

Medlemssekretariatet

Men det er lige så vigtigt at I giver os be-sked, når I ændrer jeres fysiske adresse.Det er forsinkende både for jer og for os,hvis medlemsbladet kommer retur medbesked om ukendt modtager. I kan jo risi-kere at komme for sent med en tilmeldingtil et medlemsmøde - og vores detektivar-bejde lykkes heller ikke altid.


August F. C. Neumann,K.D.: ”The Massa withthe Big Mustachios”

Af William Fleming Cissel, tidligereformand for The Society of VirginIslands Historians.

En af de positive ting ved at fortolke Vir-gin Islands koloniale historie er at forsø-ge at videregive en højere grad af objek-tivitet og balance. Det er blevet modernefor nogle historikere og amatør historike-re med ideologiske mål at afvise det mili-tære apparats betydning som en afgrundpillerne i samfundsordenen – hvisdet overhovedet nævnes. Derfor kan denukritiske læser efterlades med en opfat-telse af soldater som anonyme under-trykkere af den arbejdende klasse. Dan-ske soldater gjorde ikke stereotypen omanonymiteten bedre ved mest at omgåsandre danskere, fordi det var lettere og

mere trygt sprogligt og kulturelt. Ikkedesto mindre gør man sig selv en intel-lektuel og etisk bjørnetjeneste ved at sebort fra dem. Man kan finde soldater, derudviste exceptionel dedikation, tjenstvil-lighed og færdigheder, og derfor fortjenerat blive anerkendt og husket. Et sådanteksempel er August F. C. Neumann.1

August Frederik Charles Neumann blevfødt på Frederiksberg, Danmark, den 29.september 1871. Inspireret af sin morfars,fars (som udmærkede sig i Treårskrigen,1848-512 ) og to morbrødres forbillede,valgte August Neumann en karriere i DetKongelige Danske Artilleri Korps. Derforblev han i 1886 som fjortenårig indrulleretpå Hærens Elevskole.3 Efter at være af-gået som korporal i 1890, fortsatte Neu-mann med at færdiggøre Underofficers-skolen det følgende år. Med rang somsergent og titel af Kongelig Fyrværkerblev August Neumann stationeret vedfæstningsartilleriet i København.

I juni 1896 giftede August Neumann sigmed Henriette Jusjong4 og deres bryl-lupsrejse gik til Bornholm. Kort eftermeldte Neumann sig frivilligt til tjeneste iDen Vestindiske Hærstyrke.5 Fra augustdet år til april 1903 boede familien Neu-mann (med deres to tilkommende børnIngeborg6 og Harry Charles Edmund7 ) ien bolig for officerer og aftrådte senior -officerer, som lå ved siden af militærba-rakkerne i Christiansted. Derefter tjenteAugust Neumann som oversergent påSt. Thomas indtil 15. juni 1905.8

Efter næsten ni år i Dansk Vestindienvendte August Neumann og hans familie”hjem” til Danmark. Der tjente han denæste frem år ved kystartilleriet. Men ø-ernes kalden må have været uimodståe-

August F.C. Neumann


lig, for i maj 1910 meldte han sig frivilligttil tjeneste i Det Vestindiske Gendarmeri-korps.9 Neumann og hans familie ankomtil St. Thomas fra København d 22. majombord på Vestindisk Kompagnis S.S. St.Thomas.10 Gendarmeriet, der fungerede

som militærpoliti, supplerede det civilepoliti i Christiansted, Frederiksted ogCharlotte Amalie, og patruljerede i land-distrikterne fra dets kavaleristation ogkvarter på Kingshill, St. Croix. Det vartænkt som et mere effektivt og økono-misk alternativ til den gamle militærstyr-ke. Med rang af stabssergent havdeNeumann trænings- og kommandoansvarfor infanteriet, kavaleriet og ingeniørtrop-perne, såvel som artilleriet. Han gik indfor ledelse ved det gode eksempel:streng disciplin, fysisk styrke og barm-hjertighed. Han var højt estimeret bådeblandt sine foresatte og underordnede.

Kravene fra hans militære profession af-

holdt ikke August Neumann fra at værebredt engageret i lokalsamfundet, spe-cielt indenfor undervisning, kultur ogsport. Han deltog aktivt som anden bas i”St. Thomas Singing Club” fra dens stif-telse i 190511 , og senere som klubbensformand.12 Han deltog også i ”DanishSpeaking Club”, mens han var statione-ret på St. Thomas (1903-05).13 På St.Croix underviste Neumann, i hvert fald i1910, i gymnastik og finsnedkeri på denprivate videregående skole på EstateRichmond nær Christiansted,14 og i årene1912-13 var han formand for Christian-sted Sangforening.15 Derudover bestyre-de han indimellem Christiansted telegraf-kontor og fungerede som landmåler.16 Etnummer af West End News17 fra 1913 an-tydede, at Neumann var ved at starte ennu klub, men det er uvist, om dette refe-rerede til Gendarmeriets fodboldklub,som jævnligt konkurrerede mod det lo-kale civile hold, eller til den første trop afdet danske spejderkorps på øerne.18

Da ovennævnte udstationering var fær-dig den 27. maj 1914, var det planen atstabssergent Neumann skulle returneretil Danmark den 1. juni.19 Hans familie vartaget i forvejen året før. Men ombord påHamburg-Amerika Lines damper i St.Thomas havn fik han et telegram fra detdanske forsvarsministerium, som beor-drede ham til at returnere til St. Croix.Samme nat klokken 3.30 var der udbrudtbrand i administrationskontorerne i stue-etagen i gendarmeribygningerne i Chri-stiansted.20 Den spredte sig hurtigt u-denfor enhver kontrol og omspændte he-le bygningen. Ved et mirakel forårsagedebranden ingen dødsofre eller sårede. Gu-vernør Lars Christian Helweg-Larsen21

og den nye kommandør for Gendarmeri-korpset, kaptajn F.M.C. Fuglede,22 anmo-


dede specifikt om August Neumanns del-tagelse i undersøgelseskommissionen.Det skulle vise sig, at det ikke var udengrund.

Efter brandens slukning blev kontoretspengeskab åbnet. Den kontante lønbe-holdning, som havde været betroet tilFugledes forgænger Niels Jørgen HenrikNielsen Høyer,23 skulle have beløbet sigtil 18-19.000 Dansk Vestindiske franc.24 Istedet var beholdningen langt mindre: 40franc i guldmønter, 219,75 franc i sølv-mønter og 90 cent i kobbermønter, samttre 100-francsedler, et uspecificeret antal5-francsedler og 343,35 franc tilhørendeden lokale sorte milits, Ordenskorpset.25

August Neumanns tilbagevenden skullevise sig at være afgørende for undersø-gelsen.26 Han mistænkte Høyer for ”ure-gelmæssigheder” og delte muligvis sinmisfornøjelse med guvernør Helweg-Larsen. Ved sit forhør for undersøgelses-kommissionen opførte Høyer sig megetnonchalant, og gik så vidt som til at ud-dele dyre cubanske cigarer til kommis-sionsmedlemmerne. Da cigarkassen nåe-de Neumann fjernede han indholdet, ogkassen viste sig at have en falsk bund,hvorunder en del af de manglende pengebefandt sig! Havde den matematisk kyn-dige Neumann udregnet forskellen i vo-lumen på de resterende cigarer og kas-sens indre? Som man kan forestille sigforsvandt Høyers anseelse som dug forsolen.

Undersøgelseskommissionen afsløredeat Høyer havde oparbejdet en betydeligspillegæld, mens han var afgivet til tjene-ste i Belgisk Congo.27 For at slippe for si-ne kreditorer tog han sin afsked under

påskud af sygdom, men genoptog aktivtjeneste da han vendte tilbage til Dan-mark. Derefter kan han have forsøgt atholde sig skjult ved at melde sig frivilligttil tjeneste i Dansk Vestindien. Men hantog fejl. Det hævdes, at Høyers gældblev skabt af hans kone, som var en me-get smuk kvinde med en ekstravagantsmag.28 Høyer begyndte at begå under-slæb med de militære midler og optog etprivat lån for at dække underskuddet.29

Den lettelse Høyer kan have følt ved Au-gust Neumanns forestående afrejse måvære blevet forvandlet til panik, da hanopdagede at kaptajn Fuglede var forven-tedes snart at ankomme til St. Croix på in-spektion. Af frygt for at blive afsløret be-sluttede Høyer at ødelægge beviserne påunderslæbet ved at sætte ild til papirernei administrationskontoret.30

Afsløringen af cigarkassen førte til enkrigsretssag mod kaptajn Høyer, somblev sat på Fort Christian på St. Thomasunder forsæde af guvernør Helweg-Lar-sen.31 Høyer blev dømt for underslæb,svig, falskneri og ildspåsættelse. Hanblev frataget sin rang, bortvist fra hæren,idømt tolv års arbejde i Horsens Tugthusog idømt en bøde. Han skulle betale14.949,75 franc til statskassen og 9 franctil kolonikassen for at dække andre tab.Dommen blev stadfæstet af Christian Xden 30. november 1914.32

Da han nu omsider var befriet for sit en-gagement i ”Høyer affæren”, begyndtestabssergent Neumann den 17. juli 1914hvad der skulle vise sig at blive en dra-matisk og cirkulær rejse ”hjem”. Han af-sejlede fra St. Thomas på den tyske dam-per Schaumburg med kurs mod Azorernevia Isla Margarita og Port of Spain påTrinidad. Den 31. juli ankom skibet til


Fayal på Azorerne, men her meddeltekaptajnen passagererne, at den kejserligetyske regering havde inddraget skibet tilkrigsmobiliseringen, og at de derfor selvmåtte finde hjem. To uger senere fik Neu-mann plads på den portugisiske damperFunchal, som ankom til Lissabon den 21.august. Fire dage senere ankom han tilLiverpool ombord på en privat yacht.33

Nu blev tingene for alvor komplicerede,da de britiske toldbetjente på baggrundaf visse ”beviser” klassificerede hamsom en ”fjendtlig udlænding” og arreste-rede ham!34 Det ikke vanskeligt at fore-stille sig, at Neumanns tyskklingende ef-ternavn, hans militære fremtræden medoverskæg a la den tyske kejser, såvelsom uniformer med ukendte farver ogsnit alt sammen ansporede den britiskeparanoia. Det gjorde ikke sagen bedre, atNeumann var i besiddelse af en Luger pi-stol, som han havde fået af officerer fraden kejserlige tyske marine (Der Kaiser-liche Marine), da SMS ”Bremen” anløbSt. Croix i 1913.35 Da embedsmændenefra det danske konsulat i Liverpool hav-de bekræftet hans identitet, fik Neumannlov til at fortsætte til Danmark på et neu-tralt handelsskib – dog uden pistolen,som var blevet konfiskeret af briterne.36

August Neumann nåede København den29. august, næsten halvanden måned ef-ter hans rejse begyndte på St. Thomas.37

Det må vist kaldes modvind!

Vel tilbage i Danmark fortsatte AugustNeumann med at tjene i artilleriet. Hanvar den sidste i den danske hær med tit-len Kongelig Overfyrværker.38 Han traksig tilbage fra aktiv tjeneste i 1918 medrang af løjtnant.39

August og Henriette Neumann fejredederes sølvbryllup i 1921.40 Fru Neumanndøde den 22. august 1936 og blev begra-

vet fire dage senere på Solbjerg kirke-gård.41 I 1947 giftede August Neumannsig igen med den meget yngre LouiseJensen, som skulle overleve ham.42

Neumanns status som en officer af reser-ven betød ikke inaktivitet. I løbet af denæste 26 år (1916-42) arbejdede han i Fi-nansministeriet som assisterende chefre-visor (forfremmet til chefrevisor) forDansk Blindesamfund såvel som for Bør-nenes Kontor, og i Ministeriet for Offent-lige Arbejder som inspektør af danskefyrtårne.43 Under den tyske besættelse afDanmark under anden verdenskrig del-tog Neumann i modstandsbevægelsen,hvor han skrev og trykte illegale skrif-ter.44

August Neumann modtog medaljer for 8og 16 års tjeneste45 og hærens medaljefor ekstraordinær tjeneste (25 år).46 Hanblev også hædret af den danske Oddfel-low Loge, som han var et mangeårigtmedlem af. Den ultimative anerkendelseaf Neumanns arbejde kom den 7. januar1942 da Christian X gjorde ham til Ridderaf Dannebrog.47

August Neumann døde i København,søndag den 12. april 1953, 81 år gammel.Han havde levet et langt liv og ved hansdød bemærkede hans militære vestindis-ke kolleger at ”…han havde en dyb so-cial forståelse for sine landsmænd.”48

Som tiden er gået, er August Neumannikke længere kendt på US Virgin Islands,sådan som han var det i 1910, da manskrev at ”Massa Neumann med den storemoustache er velkendt af alle menneskeri Dansk Vestindien!”49 Dog findes der tomeget forskellige mindesmærker overhans arbejde, som bør bemærkes.


Gennem sine år i tjeneste i Dansk Vestin-dien manifesterede August Neumann envedholdende kærlighed til øerne og de-res beboere. Efter to forudgående forsøgpå at købe Dansk Vestindien underskrevUSA traktaten i 1916 og overdragelsesce-remonien fandt sted den 31. marts, 1917.Som andre patriotiske danskere havdeNeumann været meget imod salget. PåValdemars Dag50 , tre og en halv månedefter overdragelsen, bidrog Neumann ogflere andre tidligere militære kolleger fraDansk Vestindien (Zeilau, Markhøj, Se-bak og Petersen) til at grundlægge DanskVestindisk Selskab. August Neumannblev valgt til selskabets første formandog sad i samfulde 36 år indtil sin endeligesygdom i 1952.51

Da Harry Neumann var i Danmark eftersin fars død, blev han inspireret til atgrundlægge et håndgribeligt minde omhans fars år i militær tjeneste i DanskVestindien. Han kontaktede overlevendeveteraner eller deres arvinger og foranle-digede donation af militaria, såsom ho-vedbeklædninger, uniformer, udrustning,blankvåben og skydevåben, som var ble-vet brugt på St. Croix. Denne samling af500 objekter udgør i dag en vigtig delsamlingerne på National Park Servicesmuseum i Christiansted.52

1 Denne artikel er baseret primært på papirer

og fotografier af August F.C. Neumann, somejes af forfatteren, samt på samtaler med Neu-manns søn, Harry Neumann, over en tiårs peri-ode. Forfatteren påtager sig det fulde ansvar forenhver unøjagtighed ved oversættelser.2 August Neumanns far, som da var en 24årigsergent, tjente ved Haxthausens batteri. Han fikDannebrogsordenen for særligt mod. Neumannvar afgået fra Militærakademiet (september1846) ligesom hans to brødre, K.T.W.Neumann (juni 1843) og E.L.U. Neumann(august 1850). “Vore ‘Vestindianere,”

Rapporten, Medlemsblad for ElevskolensMinde. Ekstra udgave. Nr. 606. November [5sider]. 1967:5.3 Skolen blev grundlagt af Kong Frederik 6 i1816.4 Jusjong-familien nedstammede fraHuguenotter. Neumann 1947: xxxii;Rapporten, 1967:5.5 Neumann, Kongelige dansk vestindiskeRekruttering. Legitimationsbevis for SergentAugust Neumann. 25. Juli, 1896. DenVestindiske Hærstyrke erstattede degammeldags Kongelige Vestindiske Tropper i1852.6 Født 18. maj 1898 og døde 15. oktober 1899,begge dele i Christiansted.7 Født 20. december 1901 og døde 1987, beggedele i Christiansted.8 Neumann, Afskedsbevis. Den KongeligDansk-Vestindiske Hærstyrke. 15 Juni 1905.9 Lov om et Gendarmerikorps i DanskVestindien. 6. april, 1906. Under denorganisatoriske plan, som trådte i kraft detfølgende år, blev Den Vestindiske Hærstyrkeerstattet af det mere kompakte VestindiskeGendarmerikorps.10 The Bulletin (St. Thomas), 1910: 24. maj,side 2, ”Passengers Arrived”.11 Lightbourn’s Mail Notes (St. Thomas), 1905:17. maj, side 2. St. Thomæ Tidende, 1905: 17.maj, side 2.12 St. Thomas Singing Club. “By-Laws, adoptedJune 24, 1904.” St. Thomas: Lightbourn’sPress. Underskrevet ”A. Neumann, formand.”13 Bulletin (St. Thomas), 1906: 28 august, side2.14 Rapporten, 1967:5.15 Christiansted Sangforening, reklame, 1912,1913.16 Rapporten, 1967:5. George Balfour Fleming,Estate La Grange, St. Croix er indehaver af enminutiøs kopi af Peter Lotharius Oxholms kortover St. Croix fra 1799, lavet af AugustNeumann med hans underskrift ogopmålingsnoter.17 West End News, 1913: 4. november, side 3.18 Personlig kommunikation med HarryNeuman, 1976-1985.19 Neumann, Afskedsbevis. Den KongeligDansk-Vestindiske Gendarmerikorps. 27. maj,1914.20 Militærbygningerne i Christiansted blevbygget i 1792 til at huse en væsentlig forøgelsei hovedbyens garnison, som var en konsekvensaf Den Franske Revolution og slaveoprøret påSt. Domingue (senere Haiti). De øvre stokværk


af træ husede sovesalene.21 Helweg-Larsen var født i 1860 i København.Hans tjeneste i Dansk Vestindien omfattede St.Croix (1886-95), agerende politimester på St.Thomas (1895-98), dommer ved underretten iFrederikssteds jurisdiktion (1898-1900),guvernementssekretær (1900-12) og guvernør(1912-16). Han døde i 1934 i København.Hans ordner omfattede Ridder af Dannebrog,Den Røde Ørns Orden (Preussen) ogKommandør af Dannebrog (Kay Larsen,Guvernører, Residenter, Kommandanter ogChefer samt enkelte andre fremtrædendePersoner i de tidligere danske Tropekolonier.København: Arthur Jensens Forlag. 1940:74).22 Fuglede, som var karriereofficer vedinfanteriet, beholdt kommandoen overGendarmerikorpset indtil dets opløsning efteroverdragelsen af suveræniteten over DanskVestindien til USA den 31. marts, 1917.23 Høyer var født i 1876 i Odder, Danmark.Han blev optaget i den danske hær i 1895.Efter skolegang på Koloniskolen i Bruxellesaccepterede han en stilling somprovinspolitichef i Belgisk Congo (1904-1907)med rang af kaptajn. Høyer forlod Congo underpåskud af sygdom og returnerede til tjeneste iden danske hær. Efterfølgende tjente han vedDet Vestindiske Gendarmerikorps sompremierløjtnant af andet kompagni (St.Thomas) i 1909. Høyer blev udnævnt tilagerende finansminister i 1910 og forfremmettil fuld kaptajn to år senere (Sten Lundø, ”DaGendarmerikasernen på St. Croix Brændte”,Sidens Saxo, nr. 2, 22. årg., 2005:19).24 In 1905 blev en nu møntfod udsted i DanskVestindien bestående af ”dalere”, ”franc” (fempå hver daler), ”cent” (tyve på hver franc) og”bits” (fem på hver cent). Sedler blev udstedmed værdi fra 5 til 100 franc. Der blevudmøntet guldmønter med to værdier: 10 daler/50 franc, og 4 daler/20 franc. Sølvmønter blevudmøntet i 2 franc/40 cent, 1 franc/20 cent og10 cent/50 bits. Kobbermønter blev udmøntet i2 cent/10 bits og 1 cent/5 bits (Lincoln W.Higgie, The Colonial Coinage of the U.S. VirginIslands. Racine, Wisconsin: WhitmanPublishing Company. 1962:28-30)25 Lundø, 2005:17-18. Den paramilitæremilits, Ordenskorpset, blev etableret vedkongelig proklamation i 1906, samtidig medgendarmeriet. Militsen bestod af kvalificeredesort mænd, som var i god fysisk form ogminimum 18 år gamle. De var uniformerede,bevæbnede og blev trænet af gendarmeriet.Selvom militsen i teorien udgjorde en

mandskabsressource i tilfælde afnaturkatastrofer eller civil uro, blev den ikkebetragtet som pålidelig nok til at blive indsatunder landarbejderstrejken i 1916. I dets kortehistorie blev Ordenskorpset stort set kunanvendt til ceremonielle opgaver. Det blevopløst ved Transfer i 1917.26 Personlig kommunikation med HarryNeumann.27 Lundø, 2005:17.28 Personlig kommunikation med HarryNeumann.29 Dette lån optog Høyer hos landfysikusKalmer, direktør Johansen og planterNelthropp (Lundø, 2005:19)30 Lundø, 2005:20-22.31 Lundø, 2005:21.32 Lundø, 2005:21.33 Neumann, Patent. Hæderstegnet for godTjeneste ved Hæren, Krigsministeriet. 26.september, 1947:xvii-xxv. Vice-Consulat deDanemark à Fayal (Açôres). “Certification forAugust Neumann.” 14. august, 1914. Neumannsukendte opholdssted foranledigede følgendekommentar i West End News, 1914: ”Vi undreros over hvad der er blevet af vor venstabssergent Neumann. Da Hr. H. Larsen,hospitalsinspektør, forlod Danmark med S.S.United States, var han endnu ikke vendt tilbageog fru Neumann sagde, at det sidste brev hunfik fra ham var fra Trinidad.”34 Neumann, 1947:xxvi.35 ”Bremen”, som var den første let armeredekrydser og navngiver til denne klasse af skibe,blev søsat i 1903. Skibet havde et volumen på3.250 tons og kunne skyde en hastighed på23,5 knob (B. Weyer, Taschenbuch derKriegsflotten. XII Jahrgang. München: J. F.Lehmann’s Verlag. 1912:152).36 Royal Danish Consulate, Liverpool. Requeston behalf of August Neumann. 26. august,1914.37 Neumann, 1947:xxvi.38 Rapporten, 1967:4.39 Soldaterbyby…til Afskedsfest 1918 iOfficersmessen paa Kastrupfort.” 1918.40 Antonie Schønberg, Sølvbryllupstelegram,19. juli, 1921.41 Fru Henriette Neumanns Jordefærd, pamflet,1936.42 Louise blev beskrevet som: ”…en fuldblodsnordjyde fra Frederikshavn…”, Rapporten,1967:5.43 Neumann, 1947:xxxi. Også personligkommunikation med Harry Neumann.44 Personlig kommunikation med Harry


Neumann.45 Neumann, Patent. Hæderstegn for 16 AarsTjeneste. Krigsministeriet. 31. juli, 1906.Neumann, Afskedsbevis. 1905.46 Neumann, 1947.47 Neumann, Reskript af 7. januar 1942,Ordenskancelliet, 1942.48 Harry Edmund Neumann, August FrederikCharles Neumann. Maskinskrevet manuskript,1953.49 C. Nellemann Hempel, ”Fra Vestindien”,Underofficiersbladet, nr. 19, 10. årg.50 15. juli.51 Neumann designede også Dansk VestindiskSelskabs logo.52 Forfatteren, som har arbejdet som kuratorfor National Park Service museums samlingerpå St. Croix fra 1984-2002, har katalogiseretNeumanns militaria i 1976.

William Fleming Cissel

”Brugsanvisning” forførstegangsværter

Vi nærmer os med hastige skridt det tids-punkt, hvor vi igen holder festival, oghvor vi beder medlemmer om at meldesig som værter for vore venner fra vest-indien. Mange af os har prøvet det tid-ligere og ved, hvad der følger med. Detfår os til at glemme, at der er medlemmersom måske gerne vil være værter, men erusikre på, hvad det indebærer af glæder,arbejde og besvær. Vi gamle har tagetdet som en selvfølge, at det ved man.Men det ved man ikke. På det senestemedlemsmøde fik jeg en opfordring til atgøre lidt rede for, hvad det giver af glæ-der og forpligtelser at være vært.

Når man tilbyder sig som vært for en el-ler flere gæster fra US Virgin Islands veden festival, har man sagt ja til at lave etstykke arbejde, og til at få del i de glæ-der, der normalt følger med. Gæsterne

indkvarteres som regel 1 eller 2 sammen,mand, dame eller ægtepar. Så man skalhave mulighed for at give gæsterne etsted at sove, og der er ingen, der forven-ter at det skal være som på et 5-stjernethotel, men bare rent og pænt og gernemed lidt plads til de 2 store kufferter,som de fleste af gæsterne har med.Som hovedregel påtager man sig at husegæsterne i ca. 1 uge. I den uge skal dersørges for morgenmad og aftensmad alledage. Og her skiller vandene, for dags-programmet er lidt forskelligt afhængigaf, om man er vært i Jylland/Fyn-områdeteller på Sjælland.I Jylland/Fyns området finder man sam-men med de øvrige værter i regionen ogtilrettelægger et program for de ting, manvil vise gæsterne under opholdet. Manfinder i fællesskab ud af, hvordan manundervejs vil sørge for forplejning tilgæsterne i løbet af dagen, det kan væremedbragt mad hjemmefra, måske har manfundet et spisested på turen, det afgørman selv i de enkelte grupper. Fra DVSfølger der et beløb med som hjælp tilforplejning og entreer undervejs. Mensom hovedregel skal man regne med atsørge for gæsternes indkvartering ogforplejning undervejs. Som vært deltagerman også selv i de arrangementer, der ifællesskab er blevet aftalt og sat i værk.

Anderledes er det på Sjælland, hvor gæ-sterne ikke er delt i mindre grupper, mener sammen alle sammen ved de forskelli-ge arrangementer. Det er festivaludval-get, der har sørget for diverse besøgrundt omkring. I den forbindelse harFestivaludvalget også ofte sørget forforplejning ved frokosttid. Her skal mansom vært bringe og hente gæsterne påforud fastlagte steder og tidspunkter.Ved flere af arrangementerne kan værter-


ne deltage mod selv at betale omkost-ningerne. Det sid-ste vil fremgå af detilmeldingslister, som på et tidspunktdukker op.

Den sidste fredag gæsterne er i Dan-mark, holder DVS traditionen tro en af-skedsfest for gæsterne. Her ser vi megetgerne, at værterne fra såvel Jylland/Fynsom Sjælland deltager, og da vi ikke eren meget velhavende forening, bliverdet for egen regning. Sædvanligvis beta-ler man også selv for sine og gæsternesdrikkevarer under festmiddagen.

I det daglige er det sædvane, at gæster-ne deltager i de løbende praktiske gøre-mål, sætte på bordet, tage af bordet, lavemad – måske kan man få dem til at lavecaribisk mad en dag – og, hvad der ellersmåtte være hensigtsmæssigt for at allekan have en afslappet periode sammen.Det er altså ikke meningen, at gæsterneskal opvartes, som boede de på et 5-stjernet hotel.

Men så er der forhåbentlig også alleglæderne ved at have gæster fra frem-mede himmelstrøg og ikke mindst det be-kendtskab måske venskab som kan ud-vikle sig under og efter et sådant besøg.

Walther Damgaard

Medlemsmøde i Horsens18. oktober 2008

26 jyske og fynske medlemmer havdefundet vej til Horsens Firmaidræts loka-ler den 18. oktober. Det blev en god oghyggelig eftermiddag at dømme efter

støjniveauet. Fra bestyrelsen deltog An-ne Walbom og Walther Damgaard.

Anne Walbom bød velkommen og ind-ledte mødet med at vise en serie af sinebilleder fra karnevallet på St. Croix. Annefortalte om de mange forskellige karne-

valsgrupper, som deltager i festligheder-ne. Det var ”kun” billeder fra det storeoptog, der var plads til at vise frem, mendet strækker sig stort set også over enhel dag fra midt på formiddagen til solengår ned.

Efter kaffen og den hjemmebagte kringle,som fik pæne ord med på vejen, var dettid til at snakke Festival 2009. Waltherkunne fortælle, at invitationen til øernefor længst er afsendt og tidspunktet forFestival 2009 lørdag den 25. juli til lørdagden 8. august 2009 også er accepteret afvore gæster. Vi ved endnu ikke, hvormange der kommer, men da vi i 2007 fiklov at øge deltagerantallet til 70, så må vivære parate til at tage i mod lige så man-ge denne gang.

Vi har bedt om, at gæsterne alle dennegang ankommer til København, så vi ibus kan sende dem samlet af sted til Fynog Jylland. Det er tanken at bruge sam-me fremgangsmåde som for 4 år siden,


Udpluk fra enungdomsambassadørsrejse til USVI

At jeg ville blive en af vinderne af en fan-tastisk rejse til de tidligere dansk-vestin-diske øer, havde jeg aldrig drømt om.Faktisk tilmeldte jeg mig kun konkurren-cen, som blev afholdt af Dansk Vestin-disk Selskab fordi, ja, ’hvo intet vover,intet vinder’. Finn Bagger fik også minoverraskelse at høre, da han sidst i janu-ar 2008 gav mig den gode nyhed. Jeg varmeget chokeret og meget glad.

Vi var to vindere, den anden hed Lotte.Inden konkurrencen blev udskrevet,kendte vi ikke hinanden, men vi blev hur-tigt gode venner. På øerne skulle vi havesamme værtsfamilier og samme programog altså opleve livet på de tre US Virgin

nemlig at finde et antal rastepladser ellerafkørselsramper ved motorvejen, hvorværterne kan hente gæsterne. Der blevfra forskellig side udtrykt tilfredshedmed denne fremgangsmåde, dog badÅlestrup området om, at man benytterHobro Nord som stoppested.

I det budget, der foreligger p.t., er derregnet med et tilskud til værterne vestfor Storebælt af samme størrelsesordensom i 2005 nemlig var 600,- kr. pr. gæst.Vi har søgt en del fonde om økonomiskstøtte, men endnu ikke modtaget positi-ve tilsagn.

Der blev lagt op til at danne nogle grup-per til at tage sig af forskellige arrange-menter rundt omkring i området. I detnordjyske vil der være en gruppe om-kring Ålestrup, hvor Birgith og KnudLarsen vil deltage. I Horsens vil EdithChristiansen være tovholder i en gruppefor det område. I Trekant området er Hel-le Christensen klar til at deltage, hvis derellers kommer nogle værter fra områdetellers vil det være mere naturligt at ven-de sig mod Horsens-gruppen. I det søn-derjyske er Thorvald Pedersen og LillyGrønborg klar til at holde sammen på engruppe. På Fyn vil Jens Benoni Willum-sen gerne være med forudsat, at derkommer nogle gæster til Fyn.

Walther sender oplysning om navn ogtelefon nummer på vore medlemmer i deenkelte områder til ”tovholderne” så defår mulighed for at kontakte medlemmerang. værtskab.

Et højskoleophold blev foreslået som enaktivitet for gæsterne under besøget.Der var dog ikke stemning for at rive 2-3dage ud til dette formål ligesom økono-

mien blev nævnt som en hæmsko. Detkunne derimod måske være en ide til deenkelte grupper at lave en endagstur tilen højskole for at vise gæsterne hvaddet er for en størrelse.Der blev udtrykttilfredshed med de årlige arrangementer,som DVS har lavet de seneste år med be-søg forskellige steder i Jylland. ThorvaldPedersen gjorde opmærksom på at Ribe i2010 fylder 1300 år og derfor vil være etoplagt mål for et arrangement. ValdemarSlot på Tåsinge blev foreslået og ogsånogle af herregårdene, som er bygget forsukkerpenge, f.eks. Knabstrup. Der blevgivet udtryk for, at jyder og fynboer og-så gerne vil tage turen til Sjælland på ensommerudflugt. Der var ikke emner, somskulle bringes med til generalforsamlin-gen.

Walther Damgaard


Islands sammen. Det var meget betryg-gende både at se frem til, men også i sel-ve situationen.

Rejsen gav mig mange oplevelser, somjeg aldrig vil glemme. Den første, der ibogstaveligste forstand slog mig, varvarmen. Inden afrejsen havde jeg til FinnBagger udtrykt min bekymring over var-men. Han havde dog beroliget mig ved atfortælle om den dejlige brise, som altidblæser over øerne. Men idet Lotte og jeglandede på St. Thomas for første gang(hvilket var den 3. juli 2008 ved 21-tiden),mærkede jeg en trykkende hede, og jegskyndte mig ud af flyet i den tro, at detvar inde i flyet, at det er så varmt. Mennej, det var udenfor, varmen kom fra, ogdet selvom solen for længst var gået ned,og det var bælgmørkt. Vores velkomstko-mite havde dog forudset scenariet ogstod klar med vandflasker til os. Heldig-vis gik der nærmest kun et døgn, før jeghavde vænnet mig til de høje temperatu-rer.

Dagen efter jeg landede, var den 4. juli,som faldt sammen med karnevallet på St.John, så det skulle vi naturligvis opleve.

Desuden skulle Brandon, den unge am-bassadør fra St. Thomas, også deltage iparaden. Jeg var meget spændt på hele

oplevelsen og tog noget nær 50 billederaf de feststemte og udklædte paradedel-tagere. Aldrig har jeg oplevet noget lig-nende. Der kørte store lastbiler rundt,hvor der fra ladene spillede reggaebandsaf enhver slags. Nogle gav farvestrålen-de perlekæder eller kolde øl til publikum-met. Alle i paraden bar overdådige, farve-rige og fantasifulde kostumer, og alledansede og svedte både karnevalsdelta-gere, men også os, der bare så på. Detville aldrig have været det samme, hvisman forsøgte at lave noget lignende iDanmark. Alle var glade. Men sådan erdet på øerne, det virker i hvert tilfældesådan.

Man er mere løssluppen på øerne, end vier i det kolde Nord, det fandt jeg hurtigtud af. Selvom man dernede i nogle situa-tioner er meget mere formelle, end vi er iDanmark, så er det alligevel på en andenmåde end den måde, vi er formelle på.Man viser gerne sine følelser i Caribien. ICaribien er man et menneske, og manprøver ikke at skjule det. Består ens me-nu f.eks. af en ret, som teknisk set ikkebehøver andet end fingrene for at blivespist, så undlader man bare bestikket el-ler i hvert tilfælde kniven. Er man på dis-kotek, som jeg også prøvede, og giverman den gas på dansegulvet, så begyn-der temperaturen naturligvis at stige,men i stedet for at stoppe dansen, somman ville gøre i Danmark, så smider manda bare noget af tøjet. Det tog lidt tid, førjeg havde vænnet mig til den måde at a-gere på. Men hvor var det befriende, dajeg fik det lært.

Mens Lotte og jeg var på St. Thomas,boede vi hos Brandon og hans forældre.Miguelina, som var ungdomsambassadø-ren fra St. Croix, boede sammen med os


den første uges tid. Vi fire blev hurtigtgode venner, og vi nød at cruise rundt påøens snoede og stejle veje i Brandonsbil. Når vi kørte, kom musikken altid fraen af øens reggae-radiokanaler, volumenvar altid i top, vinduerne rullet helt ned,og sikkerhedsselerne brugte jeg kun, ind-til det gik op for mig, at det ikke var kuty-men. Og de kører da også godt på øerne,selvom bilernes standard er meget lav, ogselvom der er mange bilister. Og St. Tho-mians ynder at sige: ’Hvis du kan køre påSt. Thomas, kan du køre overalt’, det harde sikkert ret i.

Virgin Islanders er meget stolte af deressmukke strande, og ofte indskød de, atflere af deres strande er blandt verdenssmukkeste. Ifølge hvilken liste præcist,nævnte de aldrig, men fred være med det,for strandene levede bestemt op til mineforventninger. Min favoritstrand opleve-de jeg efter en uge på St. Thomas. Ifølgevores planlagde program skulle vi påvandretur på St. John. Vi nøjedes nu medbare at vandre små 3 kilometer, hvoreftervarmen gjorde os tørstige nok til at gørestop i baren på et hotel ved Caneel Bay,selvom klokken kun lige nærmede sigmiddag. Derefter tog vi en slags åbentaxa videre til Cinnamon bay, som abso-lut er et must for mig at gense engang.Hvad der præcist fangede mig ved stran-den er svært at forklare, men den var fan-tastisk. Menneskemængden var okay,vandet var så klart, at man kunne se sinefødder, selvom man stod i vand til bry-stet og udsynet til nogle enkelte øer sat-te prikken over i’et. Vi forlod strandenigen efter 5 timer, godt solbrændte, menen dejlig oplevelse rigere.

Den 13. juli var det tid for Lotte og jeg attage til St. Croix. Jeg var naturligvis

spændt på, hvad vi skulle opleve der,men jeg var samtidig meget ked af at for-lade St. Thomas, hvor jeg virkelig havdenydt at være. De 10 dage på St. Croixblev også meget anderledes, end det vihavde vænnet os til på St. Thomas. Denstørste forskel var værtsfamilien. På St.Thomas havde vi boet hos Brandonsfamilie, de var meget lokale og havde en-gageret sig meget i Lottes og mit pro-gram. På St. Croix boede vi hos en fami-lie, der havde immigreret til St. Croix forto år siden. Deres hus var drøn-lækkert,og de var meget venlige, men de deltogikke så meget i vores program. De gav os’bare’ husly, men hvilket husly. Fra voresværelse havde vi for det først kun 3skridt ud i en kæmpe pool, hvor vi til-bragte meget tid, og for det andet havdevi en storslået udsigt ud over Salt RiverBay, hvor Columbus i 1493 lagde til ogblev ’hilst velkommen’ af de lokale india-nere. Det var en historie, vi fik at høre u-tallige gange.

En af de rigtig gode dage jeg havde påSt. Croix startede lidt mærkeligt. Det varmeningen at Winne Westermann skullehente os kl. 12:30, så da hun alleredebankede på døren kl. 12, var vi meget o-verraskede. Vi havde vænnet os så megettil Islands Time, at vi langt fra var klar.Det ville have givet meget mere meningfor os, hvis hun kom en halv time forsent. Desuden ville hun slet ikke kaldesWinne Westermann, men i stedet OyokoLoving. Men hun var en herlig dame, enaf de mest festlige, jeg mødte dernede.Hende og hendes søn, Jonathan, tog osmed ud til Point Udall. Derude havde jegden fantastiske følelse af at stå på ver-dens ende. Derefter sneg vi os ind på etkasino, hvor vi spillede løs i en halv ti-mes tid, dog uden at vinde det helt store,


men jeg levede højt på oplevelsen i langtid.

Nogle af de andre gode oplevelser på St.Croix var turen til Buck Island, hvor jegprøvede at snorkle i koralrevet, der om-kranser øen, og hvor var det vidunder-ligt. Da jeg stod på båden med hele detlånte udstyr på, så vandet ikke ud somom, der var noget spændende at se i det.Men så snart jeg stak hovedet under, op-dagede jeg, at der var en hel anden ver-den dernede. Guiden gav lidt gode rådinden vi gik i vandet, bl.a. at vi skulle la-de være med at smile, da det ville lukkevand ind i vores masker. Og jeg endte na-turligvis med at drikke flere liter havvand,for oplevelsen gjorde, at jeg smilte heleturen igennem.

En anden meget spændende oplevelsevar Lawaetz Museet. Det var tidligere bo-pæl for Lawaetz familien, og huset stodfuldstændig, som da det var i brug. Isærmøbleringen var overvældende. Den be-stod af lokale ting såvel som danske, ogdet var muligt at genkende f.eks. amager-hylden og den broderede klokkestreng,som jeg er sikker på, mine bedsteforældreejer en magen til.

Naturligvis var der enkelte minusser vedrejsen – f.eks. den meget lange flyvetur,men de blev 100% overskygget af alleplusserne. Jeg er så glad for, at jeg vandtrejsen, og jeg vil altid være Dansk Vestin-disk Selskab dybt taknemmelig for at ha-ve givet mig denne mulighed. Alle devenner, alle de søde Islanders, der revhele eller halve dage ud af kalenderen,bare for at vise mig rundt eller inviteremig på et måltid, alle de særlige oplevel-ser ville jeg aldrig have fået på en almin-delig hotelferie. Måske havde jeg end al-

drig besøgt øerne, havde det ikke væretfor det her program – det ved jeg nu, atjeg slet, slet ikke kan lade være med. Jegkommer tilbage.

Helle Bruhn Kongsted –ungdomsambassadør for DWISanno 2008

Min caribiske drømAf Lotte Kristine Dysted

Det var en kold vinter eftermiddag, datelefonen ringede; jeg løb ud af klasselo-kalet for, til min store fornøjelse, at findeud af at jeg havde vundet turen tilDansk Vestindien! Jeg var ovenud lykke-lig over at få denne besked. Tiden efterdet, gik med at snakke med Helle, Bran-don og Miguelina. Jo flere dage der gik,jo mere spændt blev jeg. Men det var ik-ke sådan lige til, jeg havde en studenter-eksamen der skulle overstås først.

Nu nærmede tiden sig, jeg blev studentog tog til de obligatoriske studenterfes-ter. Kun en uge efter, jeg var udklækketsom student, skulle jeg af sted. Jeg hen-tede Helle på Næstved station kl. 14.03d. 2.juli 2008, og derefter gik turen modKøbenhavns lufthavn. På vej derind giksnakken lystigt på bagsædet og bådeHelle og jeg var meget spændte på denforeliggende rejse.

Helle og jeg tjekkede ind i Københavnslufthavn kl. 18.55 og derefter går turenmod London hvor vi skulle overnatte.For mit vedkommende gik min første fly-vetur rigtig godt, med god hjælp fra vo-res fremragende steward Mark. Vi ankomtil London kl. 22.00 (London time).


Judith Grybowski, Brandon Lorencio Con-nor, Addie Oetly, Lotte Kristine Dysted,Miguelina Valdes og Helle Bruhn Kongsted.

Næste morgen stod den på: Engelskmorgenmad og en LANG flyvetur til St.Thomas. Vi blev modtaget af Brandon,Miguelina, Mrs. Connor, og Judith Gry-bowski.

Det var meget overvældende, lige plud-selig stod vi der, på en ø og kendte ikkeen sjæl. Det gik dog rigtig godt, og viblev hurtigt indlogeret hos Brandon.Samme aften havde vi vores første mødemed caribisk mad. En ting som jeg varvirkelig glad for. Men allerede her såsden første forskel, vi spiste jo ingenting!Som de udtrykte sig. Selvom jeg noksynes at jeg spiste godt den aften, blevvi stemplet som svage spisere. Vi hyg-gede og snakkede den første aften. Vigrinte og dansede rundt i familien Con-nors hus. Det var en fantastisk velkomstvi fik.

Næste dag, den 4. juli, gik turen til St.John hvor vi skulle overvære det årligekarneval.

Vejen til St. John var et mareridt. Vi skul-le nemlig derhen med en såkaldt færge,

men det var ikke en færge som i Dan-mark. Denne „færge“ sejlede så stærkt atman skulle tro at formålet med turen ikkevar at komme fra A til B, men derimod atudvikle søsyge hos alle passagererne.

Og oven i det havde jeg haft en ubeha-gelig oplevelse med en hel anden lokalvelkomstkomite – nemlig myggene. Jeghavde fået omkring en milliard mygstikover det hele plus at jeg havde udvikleten allergisk reaktion på myg. Men hel-digvis kunne det dårligt blive værre, ogdet havde da også en hvis underhold-ningsværdi i at jeg havde været så uhel-dig. De andre synes i hvert fald at moresig over det. Karnevalet var meget over-vældende, alle de farver, alle de glade ogfeststemte mennesker – det var en ople-velse for livet. Brandon var med i opto-get, så Miguelina tog sig af os. Det varen rigtig sjov dag.

Da vi kom hjem til St. Thomas havdeMrs. Connor lavet et traditionelt caribiskmåltid. Mrs. Connor er en formidabelkok, og havde en „food-van“ der stodven Lindberg Beach, så hvis I nogensin-de kommer forbi, må i prøve hendes „pa-te“, som vi havde glæde af hver morgen.

Jeg havde en fantastisk tid på St. Tho-mas, og vil aldrig glemme de mange ind-tryk jeg fik dernede. Jeg drømmer mig tittilbage til øerne, når vi kørte rundt iBrandons bil, og skrålede med på de lo-kale sange.

Jeg er personligt meget interesseret i hi-storie, og nød derfor at vi skulle rundt tilforskellige steder som alle sammen hav-de noget med historie at gøre. Det var enfornøjelse at opleve et stykke af Dan-mark som lå så langt væk. Mange dan-


skere kender ikke noget til Dansk Vestin-dien, og det er en skam. Jeg oplevedemange gange at blive konfronteret meddanskernes manglende viden om voresfortid. Det var noget der fik mig til attænke over tingene og jeg blev megetpinlig på mit lands vegne. Og ikke nokmed det, så var der stadig folk som var„sure“ over danskernes behandling af deindfødte på øerne, og det med rette. Alledisse ting blev vi tit konfronteret med. Istarten var det lidt underligt at blivegjort ansvarlig for mit lands gerninger,længe før min levetid. Men med tidenlærte vi at det ikke var noget personligtmod os, men mod os som nation. Vi bur-de i Danmark, i højere grad, tage ansvarfor de ting vi har gjort i fortiden.

Da jeg opholdt mig på St. Thomas ople-vede jeg en masse historiske ting, bl.a.var vi på besøg på UVI (University ofthe Virgin Islands) hvor vi mødtes medto historie professorer. Og den ene af deprofessorer var den tidligere guvernørTurnbull. Det var en meget stor oplevel-se. Vi besøgte et nyrenoveret bibliotek,hvor vi fik mulighed for at undersøge li-ge nøjagtig det emne der passede os. Ogsom den store mad-freak jeg er, kikkedejeg på madopskrifter fra USVI, og fandten masse danske retter som havde fåetet caribisk pift.

Jeg oplevede en masse nye ting på USVIog gjorde ting som jeg aldrig havde troetjeg skulle gøre. Deriblandt kan nævnesvores tv optræden hos Addie Ottley, detvar en oplevelse, som jeg sent vil glem-me. Os to danske piger slog det an påden danske facon, og var høflige og tal-te ikke for højt om vores følelser. Hvori-mod Brandon og Miguelina slog om sigmed store følelsesmæssige redegørelser

og takkede Gud og hver mand for dennemulighed. Både Helle og jeg sad tilbagemed åben mund og var ikke vant til en såfølelsesladet offentlig situation. Det varen af de forskelle vi også hæftede osved.

D. 13. juli blev det så dagen hvor vi skul-le „flytte“ over til den anden ø. Vi blevsendt af sted med et lille fly, og landedepå st.Croix efter en kort flyvetur. Vi varærlig talt en smule kede af at skulle vækfra St. Thomas, nu da vi havde lært atkende denne ø så godt. Men vi blevgodt modtaget af mrs. Sinfield og hen-des to døtre.

Vi blev indlogeret hos familien Sinfield,som boede i et kæmpe stort hus ned tilSalt River. Vi fik et værelse som lå ud tilderes swimming pool. Man mærkede,med det samme, forskel på St.Thomas ogSt.Croix. Vi så for første gang grønnemarker, og et nogenlunde fladt landskabefter vi var ankommet til USVI. Der varmeget mere landligt på st. Croix. Vi hav-de, på st.Croix, æren af at møde legen-den Nina York. Vi havde inden afrejsenhørt meget om hende, men det var førstda man mødte hende i virkeligheden atman vidste at alle de gode ting der varsagt, var sande. Vi fik derfor også mulig-heden for igen at snakke dansk. Det helevar gået over i engelsk, selv Helle og jegtalte engelsk sammen. Vi tilbragte noglefantastiske dage sammen med Nina Yorkog hendes mand. Hun var meget interes-seret i at høre om, hvordan Danmark varnu om stunder. Da jeg fik en samfundso-rienteret studentereksamen, kunne jegmed glæde redegøre for bl.a. den politi-ske situation herhjemme.Vi mødte en masse glade og fantastiskemennesker på St.Croix, men en person


vil jeg fremhæve; nemlig Miss OyokoLoving. Hun kom og hentede os for attage os med på stranden og inviteredederefter på frokost.

Og som så mange gange før, havde vi ik-ke nogen ide om hvem, personen var,som skulle komme og hente os. Men viblev så positivt overraskede over hende.Hun er et af de mest livsbekræftendemennesker som jeg nogensinde har mødt. Det var en glæde at møde hende.

Men det hele var ikke bare afslapning,ture til stranden og frokost. Noget af detkrævede også en god kondi og en MAS-SE mod. I denne kategori kan nævnesvores sejltur til Buck island som også in-deholdt en snorkel tur ved revet. Det varmeget grænseoverskridende at skulledykke. Men jeg ville ikke have været for-uden den oplevelse. Til de mere grænse-overskridende oplevelser hører også vo-res tur i kajak, hvor Helle og jeg skullesejle vores egen lidt ekstraordinære ka-jak. Ud over bølgerne gik det, og vi så

Helle, Winnifred „ Oyoko“ Loving ogLotte.

skildpadder. Men alle mine grænser blevflyttet da vi skulle på Tan Tan tour, sombestemt ikke er for sarte sjæle. Det erkort og godt en tur ud i regnskoven i enåben jeep, uden sikkerhedssele. Og nej,der er ikke asfalteret vej i regnskoven.Det var noget af en ekstrem oplevelse.

Efterhånden kom dagen hvor vi skulledrage til Danmark. Vi havde under voresophold lavet en aftale med foreningenom, at vi fik lov til at blive sammen allefire. Vi var blevet rigtig gode venner ogville derfor gerne bruge noget mere tidsammen. Planen var at vi skulle bo hosmig i Næstved, og opleve en masse tingsammen i min fødeby. Beskeden om at viankom fire personer fra USVI var nåetfrem til mine forældre, og de havde stab-let noget af et arrangement på benene.Der stod hygge på programmet og tilhvert måltid diskede mine forældre opmed lækker dansk mad.Ungdomsambassadørene var meget im-poneret, ikke mindst Brandon, som lærtesine første danske ord der; rejeost ogagurkesalat.

Mens vi boede i Næstved besøgte viGrøn koncert som gæstede byen i perio-den hvor de var her. Der lærte Brandonog Miguelina at det også kan være varmti Danmark. Vi var i det hele taget heldigemed vejret, så de fik slet ikke brug for al-le de sweatre, som de havde pakket.

Dagene gik med ture rundt på Sjælland,og det blev tid til at sende Miguelinavidere til den næste værtsfamilie: Wal-ther og Kirsten. Og snart kom dagenhvor vi skulle sige endeligt farvel tilMiguelina og Brandon. Det var megetsørgmodigt at sige farvel til dem. Forselvom jeg ikke har kendt dem så lang


tid, har jeg knyttet venskaber for livet.Jeg vil aldrig glemme den sommer, jegbrugte i selskab med de 3 andre unge.

Jeg vil slutte artiklen med en sætningsom „min anden mor“ Mrs. Connor sag-de til mig da vi tog af sted: „Now youhave a home away from home“. Og detmå man sige at jeg har, Mrs. Connor haråbnet sit hjem for mig og min kæreste oghar tilbudt, at vi kan bo hos hende når vitil foråret drager til USVI.

Med alle disse ord, har jeg forsøgt at be-skrive det vidunderlige ophold jeg hav-de på de dansk vestindiske øer. Tak formuligheden for at komme til USVI, jeg ermeget taknemmelig.

Lotte Kristine Dysted –ungdomsambassadør 2008.

Referat af den ordinæregeneralforsamling afholdt iTaastrup Medborgerhusfredag den 24. oktober2008, kl. 19.00

Foreningens formand, Anne Walbom(AW), bød velkommen til de 24 medlem-mer, der havde valgt at deltage i gene-ralforsamlingen (udover 6 bestyrelses-medlemmer).

1. Valg af dirigentBestyrelsen foreslog Hans Torpet (HT)valgt som dirigent. HT blev enstemmigtvalgt. HT konstaterede at generalfor-samlingen var lovligt indkaldt og med-delte at 2017-udvalget også ville kommemed en beretning, hvorefter HT gav or-det til formanden.

2. Selskabets virksomhed:

2a Formandens beretning (AW)Det var ved generalforsamlingen i 2003,at jeg blev valgt ind i bestyrelsen, somderpå konstitutionerede sig med migsom formand. Så da jeg ved sidste gene-ralforsamling blev genvalgt, tænkte jeg:Min erfaring siger mig, at det næste år,nok vil blive et ”stille” år – der er nemligingen Festival. Måske vil der ikke værebehov for så mange bestyrelsesmøder?

Når jeg her nu kigger tilbage, så synesjeg slet ikke man kan kalde året stille. Vihar haft 8 bestyrelsesmøder (og det er etmere end sidste år). Og nu kommer så enforklaring: På sidste generalforsamlingblev der vedtaget en forhøjelse af kon-tingentet, og samtidig lovede bestyrel-sen flere aktiviteter.

Bestyrelsen har nedsat nogle udvalg,hvis beretninger I også skal høre i dag.Nemlig Festivaludvalget, hvis formander Walther Damgaard, mødeudvalget(med Marianne Gall som formand) ogbladudvalget (med Finn Ferrall somformand). Vi har også et kulturhistoriskudvalg og et 2017-udvalg (her er jeg selvformand).Desuden har vi et web-udvalg og etmedlemssekretariat (ved Erik Marcus-sen) og et arkiv (ved Walther Dam-gaard).Generelt om disse udvalg vil jeg nævne,at de sagtens kan have medlemmer, somikke er i bestyrelsen, men udvalgetsformand er det altid.

Som formand får man mange henvendel-ser, både fra folk, som allerede er med-lemmer, men også fra måske kommende.Og hvad drejer disse henvendelser sig


om? Ja, det kan jeg faktisk udtale migmere præcist om i år, for jeg har forsøgtat huske, at notere dem ned. Der var 3henvendelser om at bo/arbejde på øerne.Der var 4, som spurgte om vi var interes-serede i at overtage forskellige bøger/dokumenter der havde tilknytning tiløerne. Angående slægtsforskning harjeg fået i hvert fald 3 henvendelser, oghele 5 forskellige journalister har kontak-tet mig. Jeg har holdt møder med enkunsthistoriker (speciale i fotografietshistorie), en islandsk antropolog og enamerikansk litteraturforsker (som kan læ-se dansk). Jeg har også fået forespørg-sler angående at holde foredrag, og omjeg kunne tænke mig at være rejseguide.Jeg har holdt møde med en skoleklasse,som arbejder på at rejse til St Croix tilmaj. Talt med et ungt par, som har bestiltbryllupsrejse til St. Croix til januar. Og enung pige, som spurgte: På hvilken ø erder mest romantisk – St. Thomas eller påSt. Croix?

Jeg har også tilbragt mange timer medDVS i 80’erne og 90’erne – forstået påden måde, at vi fik overdraget en helflyttekasse med ringbind fra afdøde Jør-gen Bjerregaards enke. Jørgen Bjerre-gaard sad i bestyrelsen i en årrække. Dervar meget at gå igennem, og ind i mellemfandt jeg ting, som burde gemmes.For etpar måneder siden var der et flot arran-gement i Ålborgs kulturhus ”Trekan-ten”. Jeg holdt et lille foredrag om øerne,der blev serveret romdrinks og vi spisteen caribisk middag, - hvorpå vi dansedetil Polkalypso-orkestret. Ca 60 menne-sker deltog og det var et af vores med-lemmer i Ålborg, som havde arrangeretdet.I foråret var jeg en slags rejseleder for enrejse ud til øerne. Det var en gruppe,

som, ligesom jeg, har slaverødder – ogde er nu alle også medlemmer af DVS. Daafrejsedagen var den 31. marts, kunnejeg lige præcis nå at holde tale på detTransfer-arrangement, som hvert år fin-der sted på ”Little la Grange”. Jeg var retnervøs, men det det gik vist rigtigt godt.Jeg fik i hvert fald megen god respons,og da jeg kom hjem fik jeg et smukt tak-kebrev fra Guvernøren. Han skrev, athan kunne mærke, at jeg talte ”from theheart”. Og det havde han fuldstændigret i.

På det tidspunkt var der tale om, at Gu-vernøren skulle på en officiel tur til Dan-mark. Det kom han ikke – men en størredelegation af turist-folk tog hertil. I sam-arbejde med Karin Gert Nielsen, som erøernes nyudnævnte turistchef her i Dan-mark, blev der bl.a. forhandlet med fly-selskaber om bedre ruter. Jeg er her fornylig blevet informeret om, at det nu ermuligt ved at flyve via Atlanta, at kommetil V.I. på en dag, så man kan undgå o-vernatningen. Det er jo en god ting, menvi venter stadig på det direkte fly.

Bestyrelsen har også holdt et møde medKarin Gert Nielsen (den nye turistinfor-mationschef). Formålet var at lære hinan-den bedre at kende. På adskillige punk-ter kan vi ”hjælpe” hinanden. At hun haret mål om at antallet af danske turister tilUSVI skal stige, kan vi kun bakke op om.For jo flere danskere, som rejser der ud,jo større er sandsynligheden for at få fle-re medlemmer til Dansk Vestindisk Sel-skab.

Og nu er vi så nået hen til ordet ”fremti-den”. Den synes jeg tegner spændende.Vi sporer en øget interesse for de tidlige-re Dansk Vestindiske Øer. Og for hver


dag der går, kommer vi tættere på året2017. Da vi ikke har i sinde at lade os o-verrumple, har vi nedsat et 2017- udvalg.Mere herom senere.

Jeg synes at året har været kendetegnetved utrolig godt samarbejde – og hermenes ikke kun os bestyrelsesmedlem-mer imellem. Men også med alle andre,som har hjulpet i forskellige sammen-hæng, som har været aktive i udvalgene,som har været kontaktpersoner , ogsåvores boghandler.

2b Kulturhistorisk udvalg (AW)Kulturudvalget havde først på året 5medlemmer. Tre fra bestyrelsen: JonnaSkourup Christensen, Finn Bagger ogmig (som formand). Og uden for besty-relsen var det Louise Sebro og NiklasThode Jensen (som begge er historike-re). Men da Louise efter nogle månedergik på barsel, og Niklas har en megettravl fremtid foran sig, så blev vi megetglade, da vi fik en henvendelse fra de 2unge historikere, som sidste år var prak-tikanter på St. John. De spurgte, om dervar nogen mulighed for, at de kunne væ-re med i udvalget, idet de åbenbart sletikke var ”færdige” med at interessere sigfor de tidligere Danske Øer. Det syntesbestyrelsen var en god ide. Så derfor erLaura Thatt Jensen og Jonas Møller Pe-dersen nu også en del af det kulturhisto-riske udvalg. Vi har holdt 7 møder.

Vi har ligesom sidste år brugt meget tidpå vores ungdomsudveksling. Finn Bag-ger er tovholder på dette projekt. Herfølger Finn‘s beretning om ungdomsud-vekslingen:Dette års ungdomsudveksling har væreten vældig stor succes og man ville op-rette et ungdomskartotek hvor man ville

samle alle de udvekslingsstudenter somhavde været i V.I. Man havde også pla-ner om at samle dem til et møde i 2009.Man har også nu udsendt ansøgnings-skema til alle gymnasier og universiteter.

Herefter fortsatte formanden sin beret-ning: Generelt kan man sige, at vi i ud-valget ”fodrer” bladet med historiskstof, og at vi kommer med forslag til ind-holdet på medlemsmøderne.

Mange af de henvendelser jeg som for-mand gennem årene har fået, drejer sigom emner, som jeg slet ikke ved nok om.Disse henvendelser tager jeg med tildrøftelse i udvalget. Således giver ud-valget mig muligheden for at komme medet tilfredsstillende svar.

En fotobog er under planlægning. Den eret samarbejde mellem DVS og St. CroixFriends of Denmark, forstået på den må-de, at Betsy Rezende (historiker på St.Croix) og jeg arbejder sammen om bo-gen, og de to foreninger står bag denkommende udgivelse. Bogen hedder”Old Photos of St. Croix – Gamle foto-grafier fra St. Croix 1860-1917”. Det er entosproget bog, idet al teksten vil værebåde på dansk og engelsk. Alle fotogra-fierne (og der er over 100) er fra danskearkiver eller ejes af danskere. Omkringhalvdelen har aldrig før været udgivet.Bogen er sågodt som færdig, og vi er igang med at søge fonde.

Også i år har der været studerende fraKøbenhavns Universitet på St. John.Hele tre, - idet der også har været endykkende arkæolog af sted. Det er jo etsamarbejde med Arkæologen Ken Wildefra St. Johns National Park Service, ogdet er NPS som financierer det. Denne


fortsatte kontakt og samarbejde mellemKen Wilde og Niklas Thode Jensen, gi-ver ikke alene unge studerende interes-sante muligheder, men giver også os iDVS spændende foredrag – måske til vo-res februarmøde.

2c Informationsudvalget (FB)Det var Erik Marcussen, der bestegpodiet. Han orienterede om, at Informa-tionsudvalget reelt var nedlagt og er-stattet af web-udvalget, med Ben Säbelsom formand. Ben var forhindret i atvære til stede og derfor redegjorde ErikMarcussen for udvalgets virksomhed idet forløbne år.

Erik orienterede om, at bestyrelsen ikkevar tilfreds med hjemmesiden – ikkemindst var der ting, der burde opdateresbedre. Det var et forhold, der vil blivevægtet højt i den kommende bestyrel-sesperiode.Erik orienterede også om, at de tanker/planer, der havde været om at medlem-merne fik etableret et onlinemedlemskar-totek var skrinlagt, i hvert fald indtil vi-dere, som følge af, at det ville indebæreen hel del udviklingsomkostninger forselskabet.

2d Festivaludvalget Walther Damgaard(WD)Festivaludvalget tog det roligt henoverJul og Nytår, og holdt sit første møde ifebruar 2008, og siden hen er det blevettil tre mere. Pudsigt nok har det væretFestival 2009, der har været fast punktpå dagsordenen. Der er lavet en køre-plan for Festival 2009. Vi startede med engrov tidsplan, som hen ad vejen blivermere og mere detaljeret.

Vi sendte i maj invitationerne af sted tilvore venner på øerne med forslag om af-holdelse af Festival 2009 i ugerne 31 og32 - det er fra den 25. juli til den 8. Au-gust. Fra begge foreninger på øerne harvi modtaget tilsagn om, at tidspunktet eraccepteret, så det ligger nu fast. Hvadder derimod ikke ligger helt fast endnu,er gæsternes rejserute og dermed an-komsttidspunkterne, men det arbejderesder fortsat med. Det er også fastlagt - ogpå Jyllandsmødet accepteret af de af vo-re jyske og fynske medlemmer, der del-tog, - at gæsterne i den første uge d.v.s.indtil fredag skal til Jylland-Fyn. Trans-porten til og fra Jylland-Fyn arbejder vipå at klare med en bus som for 4 år si-den.

Aktivitetsplanerne for Jylland-Fyns be-søget er overladt til de grupper, der blevdannet på Jyllandsmødet. Aktiviteterneunder Københavnsbesøget er delvistfastlagt og i nogen udstrækning gengan-gere, men også nye besøgsmål. Såledesblev det ene af festivaludvalgsmødernehenlagt til Møns Klint i form af en eks-kursion i et særdeles flot vejr, præcis så-dant et vejr, som Møns Klint skal besø-ges i. Så et besøg på Møns Klint er afmålene, der arbejdes med.

Som jeg sagde, har vore venner derudeaccepteret tidspunktet, og vi ved, at 30-40 STX’er har udtrykt interesse. Men vived også, at både finanskrise og $-kurser imod. Vi har, som de fleste nok allere-de har bemærket, i sidste nummer af bla-det allerede bedt medlemmer om at meldesig som værter. Indtil nu har vi fået 23positive reaktioner. Vi har brug for flere.Vi har afsendt den første ansøgning omfondsstøtte Festival 2009 og fortsætternu arbejder med at søge diverse fonde.


Så meget fra Festivaludvalget, hvor jeggerne til de øvrige medlemmer vil sigetak for et godt samarbejde.

2e Mødeudvalget Marianne Gall (MG)En, som sædvanlig, kort redegørelse foraktiviteterne i mødeudvalget i det forløb-ne år: Siden generalforsamlingen den 3.november 2007 har der været 8 medlems-møder/aktiviteter, lidt mere end vi plejer.

23/11-076 Taastrup. Foredrag af NielsChr. Nielsen om kortlægningen af St.Croix og hvordan plantagesystemet ud-viklede sig. Efterfølgende et lotteri.8/2-08 Taastrup. Foredrag af LauraThatt og Jonas Møller Pedersen, somhavde været praktikanter for NationalPark Service på St. John, hvor de havdearbejdet med både historie og arkæologi.12/4-08 Nationalmuseet. Foredrag, afPer Nielsen, for både os og Nationalmu-seets Venner, om ”Vestindere i Dan-mark”.17/5-08 Christiansfeld. ”Fællestræf”hvor arkitekt Jørgen Toft Jessen tog ospå en lille byvandring og fortalte om dehistoriske bygninger.3/8-08 Skovtur i Dyrehaven for bl.a. atmøde de 2 udvekslingsstudenter fra øer-ne, Miguelina fra St. Croix og Brandonfra St. Thomas.26/9-08 Taastrup. Per Helmer Hansenfra Ørestad Gymnasium viste 2 film om”Tropeøen vi solgte” lavet af et medie-hold fra gymnasiet, som havde været påbesøg på St. Croix sidste år.18/10 Horsens. Anne Walbom viste bil-leder fra karnevalet i Frederiksted i be-gyndelsen af i år og informerede lidt omFestival 2009.24/10-08 Taastrup. Netop afsluttet mø-de med vores 2 udvekslingsstudenter,Helle Bruhn Kongsted og Lotte Kristine

Dysted. De fortalte om deres oplevelserpå turen ud til øerne denne sommer.Næste møde den 28/11-08 Taastrup.Dorthe Paaske fortæller om en tante,Alma Latima og hendes kuffert, som in-deholdt mange spændende ting. Dereftervil der være lotteri.Jeg vil godt sige tak til alle de medlem-mer, gæster, foredragsholdere og hjæl-pende hænder, som har været med til atforme møderne; håber også på stor til-slutning i den kommende sæson !

2f Medlemsbladet Finn Ferrall (FF)Der er siden sidste generalforsamlingudkommet 5 blade, desværre var der no-gle uheldige sider hvor billedkvalitetenikke har levet op til mine ønsker. Detskyldes bl.a. tekniske problemer, hertænker jeg især på den dårlige tryktek-niske kvalitet, som regnskabet i sidstudkomne blad har. Det skulle fremoverkunne undgås, idet jeg har fået opdate-ret mit program, så det nu kan håndteredet tilsendte materiale bedre.

Jeg har før ytret ønske om en bedre kva-litet af det papir vi bruger til bladet. I denforbindelse har jeg kontaktet vores tryk-keri for at høre om det var muligt at få enbedre kvalitet, f.eks. glittet papir medsamme vægt som det vi får trykt på nu(80 gram papir), men for at opnå et or-dentligt blad med dette papir, så skullevægten op på 120 gram papir, så vil detblive ca. dobbelt så dyrt at udsende bla-det. Derfor må vi så nok fortsætte medden kvalitet papir, vi har nu.

Så vil jeg gerne slutte af med at takke demange medlemmer, som har sendt mig di-verse artikler til bladet. Jeg synes det harværet spændende læsning og det håberjeg selvfølgelig, at alle vore medlemmer


også synes. Og jeg modtager fortsat me-get gerne artikler fra vore medlemmer. Tilslut en tak til de øvrige medlemmer afbladudvalget for godt samarbejde.

2g Medlemssekretariatet Erik Marcus-sen(EM)Ved aflæggelsen af beretningen på gene-ralforsamlingen 2007 blev det oplyst, atder var 420 aktive medlemmer, til sam-menligning med at medlemstallet i de fo-regående år havde bevæget sig mellem325 og 350 medlemmer. I dag har selska-bet 381 medlemmer. Så medlemsskaren ergodt nok faldet lidt, men antallet af med-lemmer ligger dog stadig noget over tid-ligere tiders niveau. Forhåbentlig er detkontingentforhøjelsen, der er forklarin-gen – ikke utilfredshed med selskabetsaktiviteter.

Den største udfordring for medlemsse-kretariatet er stadig at få opkrævet med-lemskontingentet. Mange medlemmer o-verser desværre girokortet, hvilket førertil, at vi skal bruge tid og penge på atudsende nogle kedelige rudekuverter.Det vil vi godt slippe for.

I dag har medlemssekretariatet maila-dresser på godt halvdelen af medlem-merne. Det vil vi udnytte til at informeremere – og forhåbentlig også bedre – omaktiviteter i selskabet og dets omverden,som kunne være interessante for med-lemmerne, så husk at melde ændredemail-adresser.

Og hjemmesiden vil vi fortsat godt gørenoget mere ved – men det er også etspørgsmål om økonomi. Det arbejder vividere med her i 2009.

2h Arkivet (WD)Der er ikke så heftig aktivitet i arkivet. Vihar fortsat lidt problemer med tempera-turen, og desværre har vores flinke værtikke andre lokaler, vi kan låne, men stårfor at skulle installere ventilationsanlægi varmevekslercentralen, som er voresgennemgangs-nabo. Så vi håber på bed-re tider.

Vi har i det forløbne år modtaget forskel-lige effekter bl.a. nogle kakler, fade ogkrus fra øerne, nogle gamle DVS emble-mer, billeder af gamle gendarmuniformer,2 gamle skolebøger om planter og fugle,et par hæfter fra transferday 1981 og1987, en cd med indskannede gamlepostkort og en cd med Ørestads Gym-nasiums elevers tv-program fra øerne2008.Men skulle nogen høre om eller kende tilet godt og billigt lokale vil vi meget ger-ne have et tip.

2017 udvalget (AW)Siden sidste generalforsamling er et nytudvalg blevet nedsat. Udvalgets med-lemmer er: 3 fra bestyrelsen: WaltherDamgaard, Erik Marcussen og mig (somformand). 2 udenfor bestyrelsen: LouiseSebro og Hans Torpet.Vi har holdt 2 møder.

Udvalgets opgave er helt konkret at fo-reslå aktiviteter, som skal finde sted i2017, som er 100-året for overdragelsenaf De Dansk Vestindiske Øer til USA.Det vil være ønskværdigt, at det ikkeblot bliver et lille PUF, men at der heleåret overalt i Danmark vil finde aktivite-ter sted, som ikke blot er til glæde forSelskabets medlemmer. Nej, vi forestilleros noget større. Visionen er, at det gerneskulle blive et år, hvor alle danskere u-


standselig vil blive mindet om det tidli-gere Dansk Vestindien.Se en sådan vision kræver jo store for-beredelser og økonomi og samarbejds-partnere.Vi er på idé-udviklings-stadiet. Så jeg vilhelst ikke sige for meget om vores ideer,for de kan sagtens forandre sig hen advejen. Men jeg kan sige så meget, at viikke kun tænker i bøger og udstillinger.Vi vil også gerne udvikle selskabet henad vejen, d. v. s. gå i gang med nye akti-viteter, som er overskuelige. Her menerjeg f.eks. den lille slægtsforsker-gruppe,som starter den 2. november.Vi har også overvejet, om vi ikke sam-men med et rejsebureau skulle lave entur til Ghana for vores medlemmer. Vi hartalt om foråret 2010.Med andre ord – vi er startet og har alle-rede mange nye ideer. Men vi kan sag-tens bruge flere. Først senere vil vi lugeud i dem og mere målrettet beslutte,hvad vi skal satse på. Præcis hvordanprocessen bliver, har vi endnu ikke be-sluttet.Efter denne beretning spurgte dirigentengeneralforsamlingen om der var nogenkommentarer til udvalgenes beretninger.

Bemærkninger til beretningen:Erling Byhring oplyste, at der den 20.december i år oprettes en direkte flyrutefra Danmark til St. Thomas. Bestyrelsenholder sig orienteret.

Asger Larsen nævnte muligheden af enalternativ rejseleder til „trekantrejsen“,Ghana-V.I.-Danmark, i tilfælde af forfaldblandt påtænkte rejseledere.

Beretningerne blev herefter alleenstemmigt godkendt.

Ad3. Forelæggelse af regnskab (EM)Regnskabet blev forelagt, ledsaget affølgende gennemgang af regnskabet:

Hvis vi ser på selskabet isoleret – altsåuden at indregne festivaludvalg, kultur-udvalg og mødeudvalg – er der en for-bedring sammenlignet med forrige år. Istørrelsesordenen 9 t.kr. Kontingentind-tægterne er stort set de samme – til trodsfor lidt færre medlemmer, hvorimod vi harkunnet reducere udgifterne lidt. Menmedlemsbladet er stadig den størstepost i regnskabet – tryk af bladet ogportoen tegner sig tilsammen for godt 2/3 af de samlede udgifter. Men summasummarum – det ender med et samletoverskud på knap 45 t.kr. til selskabet.Når vi ser på Festivaludvalget er det lidtsværere at sammenligne, i og med sidsteårs regnskab var påvirket af et samletFestivalbidrag på 45 t.kr. fra de, der varpå øerne i 2007. Men netto er der blevetlagt 46 t.kr. i kassen – til sikring af at vikan gennemføre Festival 2009 uden atkomme i økonomisk uføre.

Kulturudvalget ender med et underskudpå 11 t.kr. – først og fremmest som følgeaf, at der er brugt i alt 33 t.kr. til projektungdomsudveksling.

Mødeudvalget ender i balance – møder-ne har således hvilet i sig selv, hvilketogså er i overensstemmelse med selska-bets målsætning på dette område.

Hvis vi så ser på det samlede resultat –altså selskabet og dets udvalg under et– ender vi på et samlet – positivt – resul-tat på 80 t.kr. At det ligger lavere endsidste år skyldes først og fremmest, atindeværende års regnskab ikke indehol-der festivalbidrag fra rejsedeltagere, og


at vi sidste år modtog 30 t.kr. i tilskud fraKulturministeren til ungdomsprojektet.

De 80 t.kr. kan vi genfinde på statussi-den – hvis vi går videre hertil. Den sam-lede balance er tæt på millionen – medstort set hele formuen i obligationer.Ser vi på formuens fordeling – hvem ejerhvad af selskabets aktiver – så er resul-tatet det, at Festivaludvalget råder over ialt 420 t.kr. til festivalafvikling, mensKulturudvalget har en kvart million re-serveret til gennemførelse af kulturud-valgsprojekter.Selskabet råder så sluttelig over 312 t.kr.Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Ad4. Forelæggelse af budget, herunderfastlæggelse af kontingent (EM)Budgettet blev fremlagt med følgendeledsagende kommentarer fra Kasseren:Budgettet for det regnskabsår, vi har ta-get hul på, er baseret på et uændret kon-tingent, 225 kr. årligt til selskabet supple-ret med et festivalkontingent på 75 kr. pr.husstand. Altså stadig kun 300 kr. årligtpr. husstand.Vi satser på at komme op på 400 medlem-mer igen i løbet af året – som det ogsåfremgår af budgettet. På udgiftssiden ermedlemsbladet – tryk og porto - denstørste post, fulgt af kulturudvalgetsudgifter til først og fremmest ungdoms-udvekslingen.

I budgettet indgår der også et beløb tileventuel leje af et arkivlokale. Selskabetsbøger og andre arkivalier fylder og skalgerne opbevares betryggende – vi prø-ver at prøve at finde et alternativ til sel-skabets nuværende arkiv, som et medlemi dag beredvilligt – og gratis – gennemnogle år har stillet til rådighed for selska-bet. Det vil kasseren godt sige tak for.

Ved indgangen til næste regnskabsperio-de – altså pr. 30. juni 2009 – forventerselskabet at råde over en samlet formuepå en million – men realistisk set må vinok indstille os på, at en del forsvinderret hurtigt, i og med vi ikke i dag ved,hvor stor medfinansiering vi kan få tilfestival 2009.Budgettet blev enstemmigt vedtaget.

Ad5. Behandling af fremsatte forslag.Der var ikke kommet nogen forslag.

Ad6. Valg af bestyrelseMarianne Gall, Anna Lykke Jensen,Jonna Skourup Christensen og FinnBagger var på valg og villige til genvalgpå nær Finn Bagger . I stedet blev fore-slået Jonas Møller Pedersen.Jonas blev enstemmigt valgt.

Ad7. Valg af revisorerFlemming Bergqvist og Henrik Teileskovforeslås genvalgt. Begge blev genvalgt.

Ad8. Valg af revisorsuppleantJens Benoni Willumsen foreslåsgenvalgt. Han blev genvalgt.

Ad9. EventueltAnne Walbom fortalte om hendesforbindelse med Nyhavn Rejser oguddelte brochurer. Herefter takkede hunFinn Bagger for godt samarbejde ibestyrelsen og overragte ham en flaske12 år gammel rom!

Anne Walbom sluttede generalforsam-lingen med at takke dirigenten for godtarbejde og overrakte 2 flasker rødvin.Finn Ferrall

Referatet er godkendt af dirigenten,Hans Torpet.


Bogsiden

“DE FRIFARVEDE” - af Henrik Hertz i anledning af 150 åretfor slaveriets ophævelse i Vestindien. 81sider,1998. Priskr. 90,-

“FLÅDEN OG DANSK VESTINDIEN” - Den danske flådes togter til Caribien1671-1917. Af Per Nielsen. 48 sider, Kbh.1997 Pris kr. 40,-

“FRA SLAVESANG TIL SOCA” - Historien om musikken fra de tidligereDansk Vestindiske øer. Af Ole Bidstrupm.fl. 63 sider, 1991. Pris kr. 40,-

“EN OFFICER I DANSK VESTINDIEN

OG HANS FRITIDSBESKÆFTIGELSE” - Redigeret af Steffen Linvald. 122sider, DVS Kbh.1988. Pris kr. 40,-

“Dansk Vestindien for 250 år siden” - J.L. Carstens: En almindelig beskrivelseom alle de Danske, Americanske ellerWestIndiske Eylande. 164 sider, 1981.

Pris kr. 50,-

Dansk Vestindisk Selskabs bøger og postkorttilbydes medlemmerne til fordelagtige priser.

“KUNSTNERE I TROPESOL. SKITSER” - akvareller og malerier fra det tidligereDansk Vestindien. Af Ole Bidstrup m.fl.87 sider, DVS Kbh 1992. Pris kr. 40,-

POSE MED 4 POSTKORT

4 forskellige. motiver, dobbelte og medkuverterPris pr. sætkr. 25, -5 sæt kr.100, -

„TOLDVÆSENET I DANSK VESTINDIEN,1672-1917"Poul Erik Olsen, 1988, 261 sider, indbun-det m. fotos, billeder og ill. Pris kr. 60,-

Priserne er ekskl. porto og forsendelseskuvert. Betales på et vedlagt girokort.

„I Orkanens Øje“Af Signe Trolle Gronemann og RikkeVindberg: Beretninger fra OrlogsskibetValkyriens togt til Dansk Vestindien 1915-1917, 202 sider, DVS 2005. Pris kr. 200,-

„Kunstakademiets Vestindienstudieropmålinger 1961 af bygninger på St.Thomas og St. Croix“-Dahl og de FineLicht, 2005, 300 sider, 30 x 24 cm, indbun-det Pris kr.350.-

Cay Andersen,Færøvej 15, 4180 Sorø

E-mail: [email protected].: 57 83 11 27

ST. CROIX 500 YEARS. Pre Columbusto 1990. By Erik J. Lawaetz. Secondedition. Paperback. Pris kr. 50,-

DVS-emblem (kr. 25,-) og bøger kan købes ved møder eller bestilles pr. brev, mail, telefon hos:

„DANSK VESTINDIEN,ISLANDS OF BEAUTY AND BOUNTY“Uddrag fra C. E. Bærentzens værkDANMARK, udgivet 1856, Oversat tilengelsk og genudgivet med både danskog engelsk tekst. 94 sider. Nina York, St.Croix 200, Pris kr. 70,-


Indmeldelsesblanket

(udfyld med tydelige blokbogstaver - sendes til)

MedlemssekretariatetErik MarcussenGræsager 3022980 Kokkedal

Navn

Gade

Postnr: Telefon/E-mail:

By:

Dansk Vestindisk Selskabhar eksisteret siden salget af øerne i1917. Selskabet har den engelskeundertitel „Danish West Indian Society“.Selskabets protektor er HendesMajestæt Dronning Margrethe II.Selskabet, der er upolitisk, blev stiftetValdemarsdag 15. juni 1917 somklubben „Dansk Vestindien“ og senerereorganiseret. I 1969 blev navnetændret til “Dansk Vestindisk Selskab“,som er landsdækkende, men harhjemsted i København.

Selskabets formål er:a. - at samle alle, der har eller har hafttilknytning til U.S. Virgin Islands, det tid-ligere Dansk Vestindien, samt alle an-dre, der har interesse i at opretholde ogskabe kulturelle og venskabelige forbin-delser til øerne, og bevare minderne om

Dansk Vestindien.

b. - at informere om og støtte interessenfor U. S. Virgin Islands og dets historie iDanmark, samt støtte interessen forDanmark i U.S. Virgin Islands.

Formålet søges gennemført ved:a. - Møder, sammenkomster, foredragog anden foreningsvirksomhed.b. - Udgivelse af et medlemsblad ogandre publikationer f.eks. hjemmeside.c. - Samarbejde og korrespondancemed andre foreninger med tilsvarendeformål.d. - Formidling af personlige kontaktergennem gensidige besøg, herunder ud-veksling af unge mellem Danmark ogUSVI.

Årligt kontingent:300 kr pr. husstand.


Bestyrelse og adresser

Nordjylland:Bodil Vidarsson, Tulipanvej 2,9850 Hirshals. 98 94 92 40

Midtjylland:Edith Christiansen, Hvedevænget 63,8700 Horsens,

Dansk Vestindisk Selskab

Selskabets kontaktpersoner

KULTURHISTORISK UDVALG: Anne Walbom, e-mail: [email protected], JonnaSkourup Christensen, Jonas Møller Pedersen, 22 43 81 18, Frederiksborgvej 29,2. tv, 24oo KBH, NV, e-mail: [email protected]. Uden for bestyrelsen: LouiseSebro, Niklas Thode Jensen, Finn Bagger, Laura Thatt.

FESTIVALUDVALG: Walther Damgaard, Marianne Gall, Erik Marcussen, Anne Wal-bom. Uden for bestyrelsen: Lis Andersen Torpet.

Fyn:Jens Benoni Willumsen, Birkelyvej 52,Nr. Lyndelse, 5792 Årslev. 65 90 18 12.

Sydjylland:Lilly Grønborg, Hans Tausens Vej 56,6100 Haderslev 74 52 74 9075 64 12 88

2017-udvalg: Anne Walbom, Erik Marcussen, Walther Damgaard. Uden for be-styrelsen: Louise Sebro, Hans Torpet.

MØDEUDVALG: Marianne Gall, 38 86 10 69, Godthåbsvej 223, 2720 Vanløse,e-mail: [email protected]; Per Dahl, 44 98 71 13, Holmesvinget 15, 2730 Herlev,e-mail: [email protected]; Anna Lykke Jensen; Jonna Skourup Christensen,

36 17 13 05, Rønhaven 4, 2500 Valby, e-mail: [email protected]. Udenfor bestyrelsen: Kirsten Christiansen.

Per DahlBestyrelsesmedlem

Jonna SkourupChristensenBestyrelsesmedlem

FORMAND: Anne Walbom, 33 24 10 20, Lykkesholms allé 2 A, 4. sal1902 Frederiksberg C. e-mail: [email protected]

NÆSTFORMAND: Walther Damgaard, 56 63 09 18, Blegdammen 30,4600 Køge. e-mail: [email protected]

BESTYRELSESSEKRETÆR: Anna Lykke Jensen, 43 99 80 50,Skolevej 43, 2630 Taastrup; e-mail: [email protected]

MEDLEMSSEKRETARIAT OG KASSERER: Erik Marcussen, 49 18 14 34,mobil 26 22 41 34. Græsager 302, 2980 Kokkedal. e-mail: [email protected]: Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400 konto 117 00 79724

MEDLEMSBLAD: Finn Ferrall, 44 97 70 24, Fuglehavevej 7, 2750 Ballerup.e-mail: [email protected], Erik Marcussen, Anne Walbom,Jonas MøllerPedersen.

WEB-UDVALG: Webmaster: Ben Säbel, 33 73 13 65, Bredgade 35 B, 2. sal,1260 København K, e-mail: [email protected]; Finn Ferrall, Erik Marcussen.

Jonas Møller PedersenBestyrelsesmedlem

32 Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 5 - November 2008Deadline for artikler til blad 2009-1 er 1. januar

Government House, St CroixFoto: Finn Ferrall

DVS-blad-2008-5 · 2015-06-30 · Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 5 - November 2008 3 Der vil blive...

Documents

Transcript of DVS-blad-2008-5 · 2015-06-30 · Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 5 - November 2008 3 Der vil blive...