Profil:Når livet tager eN Ny drejNiNg

døvebladet

Danske D øves L an Dsfo rbu n D

2/8 Marts 2011

arbejdsprogram og kerneværdier se hvad de ni kandidater vil arbejde

for i ddls hovedbestyrelse ddl's værdier i arbejdet tag plakaten ud

og hæng op kims liv fik en ny drejning kim tandrup moesby er denne

måneds profil

Annoncer

3

28

5 Kort nyt

9 DDL´S SeKSUALProJeKt ”BIen oG BLoMSten”

12 DøveS UnIverS

14 ArBeJDSMArKeDSKAMPAGne

16 BrevKASSen

28 SofIeS verDen

29 KLUMMe

31 nyt frA DDU

32 ProfIL: KIM tAnDrUP MoeSBy

37 fASte SIDer

teMA ArBeJDSProGrAM oG KerneværDIer

19 HB-KAnDIDAter PræSenterer DereS SynSPUnKter PÅ ArBeJDSProGrAM oG KerneværDIer

24 DDL'S værDIer I ArBeJDet - rIv UD oG HænG oP!

9 3214

Døvebladet februar 2011120. årgang ISSN 0908 – 9454

officielt organ for:Danske Døves Landsforbund Forældreforeningen Bonaventura

Protektor for Danske DøvesLandsforbund:H.K.H. Kronprins Frederik

redaktion:DøvebladetSnaregade 12, 1. sal1205 København Kdoevebladet@deaf.dk

Kim Kanstrup Kjeldsen ansvarshavende redaktørkk@deaf.dk

Pernille Glad Rydicher, redaktørkort nyt, stillingsopslag, kontakt-annoncer samt nyt om navnepg@deaf.dk

Asbjørn Rasmussen, redaktør, møder og sammenkomster samt kontingentkalender@deaf.dk

Katrine Johannes Eskelund, redaktør, ældre, ældrevejledningkj@deaf.dk

Charlotte Buch, redaktør, familie, forældrevejledningcb@deaf.dk

Korrektur: Lene Hempel og Lise Mikkelsen

redaktionsgruppe:Kim Kanstrup Kjeldsen (KK)Pernille Glad Rydicher (PG) Birgitte Oppermann (BO)

Sekretariat og ekspedition:Danske Døves LandsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KKontortid: Man-fre 9.00-13.00Txt.: 3524 0915Alm. tlf.: 3524 0910Fax: 3524 0920E-mail: ddl@deaf.dkHjemmeside: www.deaf.dk

Generelle henvendelser angående Døvebladet rettes til: dovebladet@deaf.dk

Alle henvendelser vedr. annoncer rettes til:Jan Uhrskov Kristensen Alm. tlf: 8689 8971Mobil: 2160 4478E-mail: jan.ddl@mail.dk

Deadline og udgivelse:Næste nummer af Døvebladet udkommer omkring den 24. marts. Deadline for næste nummer er den 17. februar.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere breve og artikler, der optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, dækkes ikke nødvendigvis af forbundet eller redaktionen.

oplag:4.000

Abonnementer:3274Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol (FMK)

Layout: SynergiMarinebuen 114700 NæstvedTlf.: 7027 9003www.synergi1.dk

tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/SØstergade 17B4171 Glumsø Tlf.: 5764 6085

forside-foto: Tomas Kold Erlandsen

Annoncer

4 leder

Olof Palme (tidl. svensk statsminister) sagde engang: ”Politik er at ville”.

Interessepolitik er også ”at ville”. Som alle ved, er 2011 et landsmødeår, hvor alle samles i maj måned i Vejle, dels for at evaluere de sidste 3 års aktiviteter, dels for at godkende arbejdsprogram­met for de næste 3 år. Derudover skal der afholdes valg af en ny landsformand samt flere nye bestyrelsesmedlemmer.

LAnDSMøDetDer er tradition for stor deltagerinteresse i DDL’s landsmøder, hvor delegerede er repræsentanter fra samtlige døveforenin­ger her i Danmark plus Færøerne, og gæ­sterne består mestendels af repræsentan­ter fra DDL’s samarbejdsorganisationer.

Det er tydeligt, at DDL’s arbejde bliver fulgt med stor interesse af de delege­rede. Spørgelysten på landsmødet har altid været stor, ligesom ideer og nye forslag tager sit udspring der. Alle føler et ansvar for døves situation såvel natio­nalt, nordisk som internationalt, og af den grund er alle parate til at give et nap med i forbindelse med de forskellige mærkesager. Heinrich Mann (tysk for­fatter) skriver: ”Demokrati er i grunden anerkendelsen af, at vi socialt set alle er ansvarlige for hinanden”.

DDL’S KerneværDIerI indeværende valgperiode har DDL’s bestyrelse udarbejdet et værdisæt, der består af følgende tre kerneværdier: idealistisk, mangfoldig og troværdig.

Det har ikke været let at sætte ord på de værdier, som DDL står for. Bestyrelsen har derfor diskuteret de tre kernevær­dier på flere bestyrelsesmøder. Ligeledes har sekretariatet gjort et stort stykke arbejde på at få fremhævet, hvordan værdisættet passer ind i det forenings­mæssige og interessepolitiske arbejde i dagligdagen.

ArBeJDSProGrAM oG MærKeSAGerVed siden af værdisættet har bestyrel­sen arbejdet videre med det arbejds­program, der blev godkendt på sidste landsmøde. En del af arbejdet er fær­diggjort. Dog arbejdes der stadig på en del punkter. Vi når ikke at blive færdige til landsmødet, hvilket heller ikke er planen.

Når det gælder interessepolitisk arbej­de, lægges der mange strategier, før de forskellige mål er inden for rækkevidde. Strategier er nødvendige, for at vi kan komme videre med de enkelte mærke­sager. Nogle af strategierne er langsig­

tede, idet der ved enkelte mærkesager kan være mangel på forståelse, politisk vilje eller økonomi, der skal afklares, in­den arbejdet kan fortsætte. En af DDL’s vigtigste mærkesager, der ikke glider så nemt, er eksempelvis anerkendelse af tegnsprog.

Derfor vil arbejdsprogrammet, som du kan læse om i dette nummer, også inde­holde forslag til et fortsat arbejde med punkter, der endnu ikke er færdiggjort.

De DøveS vAGtHUnDUdover mærkesager agerer DDL vagt­hund, når der foretages udefrakom­mende beslutninger, der modarbejder døves tilgængelighed til samfundslivet. Et aktuelt eksempel herpå er Public­Service­aftalen, der er en klar forringel­se. Et andet, ligeledes aktuelt, eksempel er de helt urimelige nedskæringer på tegnsprogstolkeuddannelsen.

Som fratrædende bestyrelsesmedlem ønsker jeg den nye landsformand samt bestyrelse al mulig held og lykke med at få videreført det interessepolitiske arbejde. De vil med sikkerhed få stor opbakning fra både de delegerede, sekretariatet og flere af samarbejds­organisationerne.

LANDSMØDETANKER

I indeværende valgperiode har DDL’s bestyrelse udarbejdet et værdisæt, der består af følgende tre kerneværdier: idealistisk, mangfoldig og troværdig

OLE vESTERGAARD

FOTO: NANA TOFT

Foto: Mette B

ertelsen

5redaktørenkort nyt

Døvebladet har fået positiv respons på den nye brevkasse. Der er blandt andet sagt: ”Hvor er det dog spæn­dende” og ”Det var på tide, at vi fik vores egen brevkasse”.

Har du oplevet problemer eller har nogle spørgsmål til brevkassen, så skriv til Døvebladet.

Døves Univers er udvidet, og det har Døvebladet også fået ros for. Skulle du have forslag til, hvad der kan skrives om på disse sider, er du velkommen til at sende forslag ind til Døvebladet.

I dette temanummer kan du igen møde kandidaterne til DDL’s hoved­bestyrelse. De giver denne gang deres synspunkter på DDL’s arbejdspro­gram og kerneværdier.

Temasiderne er placeret lidt ander­ledes i bladet, da der denne gang er indføjet et værdiskema – lige til at rive ud og hænge op.

Kim Kanstrup Kjeldsen

Døves og Hørehæmmedes Oplysningsforbund Landsstyrelsen afholder repræsentantskabsmøde på CastberggårdLørdag den 7. maj 2011 kl. 13.30. Dagsorden iflg. lovene. Eventuelle forslag skal være sekretariatet i hænde senest den 20. april 2011.

Lars Knudsen stopper på DDLDDL’s kampagnemedarbejder på Slip for-dommene, Lars Knudsen, har fået nyt job som kommunikationsmedarbejder i EUD, Bruxelles og har derfor sidste arbejdsdag på DDL den 31. marts 2011. ”Lars har været en dygtig og rigtig skøn kollega, og vi vil helt sikkert savne ham her på sekretariatet. Men vi forstår godt, at han har grebet chancen for at arbejde i udlandet i en så spændende stilling og ønsker ham held og lykke med det hele,” siger Birgitte Oppermann.

Årgang 1960-1961Ketty Bagger og jeg er i gang med at arrangere en sammenkomst for gamle elever fra Nyborg efterskole årgang 1960­1961. Vi vil meget gerne høre fra jer om I evt. er interesseret i at have en hygge­lig dag med spisning og få genopfrisket gamle minder fra dengang? Meld tilbage til mig pr. mail eller sms til Ketty om du har lyst, og hvornår det vil passe dig, at det bliver holdt i Nyborg.

Min mail­adr. er: erinr@sbb­net.dkKettys sms: 2251 0930

Håber inderligt at det har interesse.

Med venlig hilsenIngrid Rasmussen

6

Nyt fradeaf.dkDDL begærer aktindsigt i tolkeforbrugDDL mener, at puljen til social tolkning har et stort overskud, som skulle kunne dække hele behovet indenfor social tolkning.

Status tegnsprogs- tolkeuddannelsenDDL ser optimistisk på mulighederne fremover for tegnsprogstolkeuddan­nelsen.

DDL arrangerer lørdagsskoleSom noget nyt arrangerer DDL lørdagsskole for forældre og deres døve børn/barn i alderen 2 ­ 10 år – kom og vær med. Se mere i forrige Døvebladet.

Endnu en pris til Allehånde KøkkenAllehånde Køkken har gjort det igen – vundet en pris for deres social­økonomiske indsats.

DDL’s seksualister på turnéDDL’s tre seksualister har været på be­søg på tre skoler med success. Tilbuddet om besøg af seksualister fortsætter.

Se Christian Stadil lære dansk tegnsprogEjeren af Hummel, Christian Stadil har lært lidt dansk tegnsprog. Se filmen med Christian, der gør sit bedste for at få styr på de nye tegn.

Oplysninger om NemID på tegnsprogEr du usikker på, hvad du skal bruge NemID til? Og hvordan du skal bruge det? Du kan nu få oplysninger om NemID på tegnsprog.

kort nyt

ÅrHUS Fra venstre mod højre: Louise Kæseler Poulsen, Malene Stück Klausen, Kamilla Rydén Henriksen og Lisabella Mose Jeppesen

Tegnsprogstolkestuderende vinter '11

KøBenHAvnFra venstre: Helene Kosack Rantzau Almtorp, Sidsel Wagner Davidsen, Zandra Lintrup, Martha Møller Kristensen, Dorthe Rasmussen, Jeannie Lyngbo og Cecilie Brasch Meyer. Gitte Bjerre Braae er ikke med på billedet, men er også færdiguddannet.

Hvor tilfreds er du med DDL's nyheder

på tegnsprog?

Afstemning

Hvor tilfreds er du med DDL's nyheder på tegnsprog?

Meget tilfreds31,4%

Tilfreds41,9%

Ikke tilfreds7%

Bruger dem aldrig19,8%

Annoncer

Annoncer

Annoncer

9

DDL’s seksualprojekt biEN Og bLOMSTEN oplyser døve børn og unge om seksuelle emner

Anja Jane Protin, Heidi Nissen og Malene Melander er de tre, som står for seksualundervisningen i DDL’s pro­jekt ”Bien og Blomsten”. De er døve og er uddannet som seksualvejleder eller sexolog.

Baggrunden for at DDL har lavet sådan et projekt, er en undersøgelse fra 2001, som blev lavet i Norge, der viser at 44% af de adspurgte døve har oplevet seksu­elle overgreb.

Undersøgelsen mener, at det blandt andet skyldes den sproglige barriere. Døve børn/unge er mere sårbare i for­bindelse med at sætte grænser overfor ikke tegnsprogskyndige personer.

Det skyldes også, at børnene ikke får de samme gratis informationer som deres jævnaldrende. Gratis information er fx radio, ungdomsprogrammer i tv, den snak, der er i tog/bus, og hvad de voksne snakker om ved middagsbordet. Dermed går døve/hørehæmmede børn og unge glip af rigtig mange gratis in­formationer.

Seksualundervisningen i folkeskolen er i dag et timeløst emne, dvs. det er ikke

et fag, der er skemalagt. Derfor er det meget forskelligt fra skole til skole, hvor meget seksualundervisning eleverne får. Dette gælder også på døve­/centersko­lerne.

Mange lærere er ikke så glade for at un­dervise i dette emne, da de oftest ikke har modtaget kurser eller træning i sek­sualundervisning. Det er anderledes at undervise i seksualundervisning end i de fleste andre emner. Og da det langt fra er alle lærere, der i forvejen taler åbent om sex og følelser, kan det føre til, at det føles rigtigt svært at skulle undervise i emnet. Når vi så tænker på, at lærerne skal formidle det på tegnsprog, som ikke er deres modersmål samt er et visuelt sprog, så bliver det endnu sværere.

På lige fod med andre unge fortæller de unge døve/hørehæmmede, at de savner at få mere seksualundervisning i skolen. De ønsker mere information om de bløde emner, som er følelser og person­lige grænser.

”Alle har ret til at få seksualundervis­ning” skriver Sex & Samfund på bag­grund af en formulering i FN's menne­skerettighedserklæring og Børnekonven­

tionen. Folkeskolens obligatoriske seksu­alundervisning gælder for alle – også for børn og unge med udviklingshæmning. Dette er DDL meget enig i. Vi mener derudover, at de unge døve/hørehæm­mede også har ret til at få seksualunder­visning formidlet på deres sprog – tegn­sprog. Vi mener også, at døve/hørehæm­mede udviklingshæmmede unge har ret til at få seksualundervisning.

Seksualundervisningen har ikke kun til hensigt at oplyse om seksuelle emner og forebygge seksuelle overgreb. Undervis­ningen skal også ses i det perspektiv, at de unge får udviklet deres kritiske sans og deres engagement og visioner om, hvad der er et godt liv for dem selv.

Derfor har DDL taget initiativ til dette projekt ”bien og blomsten”, som alle døve­ og centerskoler kan få glæde af.

”Bien og blomsten” underviser i emner såsom: pubertet, seksuelle grænser, kropsopfattelse og kærlighed med mere.

Lær døve børn og unge at sætte grænser omkring deres seksualitet

DDL’s projektgruppe: Malene Melander, Anja Jane Protin, Ditte Gaarde, Heidi Nissen og Lene Hempel

Hvis der sidder nogen derude og læser dette og tænker, at de godt kunne tænke sig at få besøg af ”Bien og blomsten” – så er de meget velkomne til at tage kontakt til Lene Hempel på tlf. 3524 0916 eller på mail: lh@deaf.dk

Annoncer

DøveS MenIGHeD øSt for StoreBæLt SøGer

KORDEgN/SOgNEMEDHjæLpER

AnSøGnInGSfrISt:

vi skal have din ansøgning senest mandag den 30. marts. Du skal sende den til Døves Menighedsråd øst for Storebælt ved menighedsrådsformand Tove SelanderJægersborgvej 72, 2. tv.2800 Lyngby

Hvor SKAL DU ArBeJDe?Dit arbejdssted bliver primært i Døves Kirke på Frederiksberg. Kontor deles med kirkens kirketjener. I et begræn­set omfang skal du også arbejde rundt omkring i distriktet, som omfatter Sjæl­land, Lolland­Falster og Bornholm.

1. Du skal være kordegn: Du skal være kordegn ved gudstjenester og kirkelige handlinger i Døves Kirke, ved plejehjems gudstjenester i København samt ved enkelte gudstjenester andre steder. Som kordegn skal du være sekre­tær for menighedsrådet, dets forskellige udvalg, herunder valgbestyrelsen og for præsterne. Du bliver ansvarlig for kirkens hjemmeside og en ugentlig op­datering af siden. Du skal lave regnskab hver måned for indkøb i kirken.

2. Du skal være sognemedhjælper: Du får ansvar for Åbent Hus på onsdage i Døves Kirke. Du skal være medhjæl­per ved møder og sammenkomster, menig hedsudflugter m.m. Du skal gå på hjemmebesøg hos døve efter aftale med præsterne samt have samtaler med døve i kirken efter behov. Du skal efter aftale med præsterne deltage i konfirmand­undervisningen, herunder udflugter og konfirmandlejr. Du skal kunne modtage gæster i kirken og være villig til at lære at fortælle om Døves Kirke og dens historie.

HvAD SKAL DU KUnne?Her kan du se, hvad vi søger:

•Deterenforudsætningforansæt­telsen, at man gennemfører 5 ugers grundlæggende uddannelse inden for 2 år efter ansættelsen, hvis man ikke i forvejen er eller har været ansat i stilling som kordegn eller kordegne­assistent med tjenestemands­ eller tjenestemandslignende vilkår, og som ikke allerede har gennemført kordeg­neuddannelsen.

•Deterendvidereenbetingelsefordinansættelse, at du kan dansk tegnsprog. Døves Kirke er et tegnsprogsmiljø.

•Duskalhavelysttilatarbejdeienmenighed i Folkekirken, og du skal

være loyal overfor og interesseret i den kristne tro.

•Duskalværevilligtilatbliveoplærti kordegnens arbejde. Du skal regne med at skulle gennemføre kurser, der kan støtte dit arbejde som kordegn og sognemedhjælper.

•Duskalværeetligevægtigt,åbentogpositivt menneske, der selvstændigt kan planlægge og løse dine mange opgaver.

•Duskalværetolerantogrummeligoverfor mennesker og behandle alle kirkens mange brugere venligt og professionelt.

•Duskalhavegodordenssans.•Dumågernehaveerfaringmed

sekretærarbejde og med at arbejde med mennesker.

•Duskalkunnearbejdetætsammenmed kirkens kirketjener, præster og menighedsråd samt være god til at uddelegere arbejdsopgaver til frivillige uden at miste overblikket. Kordegn/sognemedhjælper og kirketjener vikarierer gensidigt for hinanden.

•Duskalkunneoverholdedenabso­lutte tavshedspligt, der følger med din stilling.

•Duskalværefleksibelogindstilletpåat arbejde på skæve tider, på søn­ og helligdage, aftner m.v. Der er tale om en fuldtids stilling. Du får en fast og en løs fridag hver uge.

Løn- oG AnSætteLSeSvILKÅr:Stillingen er på 37 timer om ugen og er kombineret med funktioner som kor­degn og sognemedhjælper. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår i henhold til CO10­fællesoverenskomst, organisationsaftale med tilhørende protokollat for kordegne.

Stillingen er i løngruppe 1 med et årligt løninterval på p.t. kr. 249.025,00 – kr. 308.005,00. Fikspunktet udgør pt. kr. 262.132,00.

Hertil kommer et årligt rådighedstillæg på pt kr. 31.062,64 årligt.Pensionsbidraget er 18% af den sam-lede løn, hvoraf eget bidrag er 6%.

Løn efter kvalifikationer og opgaver i øvrigt.

Besættes stillingen med en tjeneste­mand, klassificeres stillingen efter for­handling mellem Kirkeministeriet og de forhandlingsberettigede parter.

Du vil i øvrigt få dækket rejseomkost­ninger i forbindelse med arbejdet. Du vil få stillet tjenestedragt til rådighed til brug ved kordegnefunktionen.

vIL DU vIDe Mere?Du kan få mere at vide om stillingen hos daglig leder, døvepræst Lise Lotte KjærHjortespringvej 1072730 Herlevtlf.: 317 9957mail: llk@km.dk

og hos menighedsrådsformand

Tove SelanderJægersborgvej 72, 2. tv.2800 Lyngbytlf.: 2233 1945mail: tosel@post.tele.dk

Det er muligt at få tilsendt en forelø­big arbejdsbeskrivelse. Den endelige arbejdsbeskrivelse fastsættes af menig­hedsrådet efter forhandling med den, som ansættes som kordegn/sogne­medhjælper.

10

11

Det Finske Døveforbunds ældreudvalg har fornøjelsen af at invitere til nordisk pensio­nisttræf på Jaakkima Christian Gymnasium i Ruokolahti, nær ved byen Imatra.

Pensionisttræffet er for ældre døve over 60 år, som kan klare sig på egen hånd.

Traditionen tro indeholder programmet socialt samvær; gåture, indendørs­ og uden­dørsaktiviteter, foredrag og sauna­aftener. Gymnasiet er beliggende i nærheden af en sø, så der er rig mulighed for at svømme, ro og grille om aftenen.

Programmet indeholder også et heldags­besøg til Vyborg, som ligger i Rusland – her skal man have pas med.

Der er plads til 15 deltagere fra hvert nor­disk land (+ tegnsprogstolke).

Den samlede pris for helpension og trans­port er 2.600 kr. Prisen dækker ophold på dobbeltværelse, måltider, ture, fly Køben­havn/Helsinki og transport fra/til lufthav­

nen i Finland. Den samlede pris, hvis man skal bo på enkeltværelse, er 3.100 kr. DDL’s tilskud er fratrukket deltagerprisen.

Alle værelser har eget toilet og bad inklusiv sengetøj og håndklæder. Der er fælles køk­ken og en lounge ved forhallen. Feriestedet har computerrum, som er åbent dagligt.

Velkommen til en dejlig ferieuge i det syd­lige Karelen, hvor du får mulighed for at mødes med andre nordiske døve ældre!

Tilmelding sendes til Danske Døves Landsforbund, Snaregade 12, 1205 København K, på fax 3524 0920 eller e-mail: lh@deaf.dk. Samtidig med tilmeldingen bedes du oplyse, om du ønsker enkeltværelse, og om du har særlige ønsker, f.eks. er vegetar, har diabetes eller lign.

Sidste frist for tilmelding er den 8. april 2011. Efter tilmeldingsfristen sender vi en bekræftelse på, om du er blandt deltagerne.

Seniorudvalget

Nordisk PensionisttræfdeN 7.-13. aUgUst 2011 i rUOKOlaHti, FiNlaNd

12

Vil man blive klogere, kan man med fordel tage en uddannelse. Det lyder ganske ligetil, men for døve danskere

har der været, og vil der fortsat være, ekstra udfordringer i det. En af

grundene til det er, at der ikke findes noget fag på videregå­

ende uddannelse på dansk tegnsprog, der som minimum giver en BA­grad. Det bety­der, at døve i Danmark altid vil være fremmedsproglige i deres videregående uddan­nelse, idet de skal kunne læse,

skrive og forstå dansk. Des­uden skal de benytte tegnsprogs­

tolk i leddet mellem underviseren, de medstuderende og sig selv. Dette

påvirker ikke bare den enkelte døve studerende, men også hele det danske døvesamfund.

DøvevIDen GÅr tABtDøve har længe kunnet læse på lærer­ og pædagogseminarium samt læse psykologi, lingvistik og sociologi. Dette dog uden mulighed for at studere fag,

der fortæller noget om døves didaktik, døvepædagogik, ­filosofi, ­sociologi og ­psykologi. Det betyder, at rigtig mange døve studerende er nødsaget til på egen hånd at søge viden om netop disse fag­områder. Ud over det, har de stort set ingen diskussionspartnere eller lærere, der kan give en ligevægtig sparring. Meget viden om døve og tegnsprog går tabt og/eller er spredt. Situationen har påvirket alt, fx døvepædagogik, døveun­dervisning, døvepolitik, døvebevidsthed og ja sågar tegnsprog. Det er en viden, der ikke bliver reproduceret – for den cirkulerer ikke i et fællesskab med an­dre på samme måde, som det normalt sker blandt hørende i uddannelse. I Danmark har vi en tegnsprogstolkeud­dannelse, men som stadig udelukkende er målrettet hørende studerende. Døve kan tage kurser på Castberggård, men der kan ikke opnås nogen former for akademiske point. Til gengæld har flere universiteter i udlandet længe haft deres egen uddannelse målrettet døve, bl.a. det verdenskendte døveuniversitet

hele v

eje

n ru

nd

t

DØvES uNivERS

BA-UDDANNELSE GIVER GENNEMBRUD FOR

DØVESAMFUNDET I BRASILIEN

AF METTE SOMMER, SOCIOLOG

13

Gallaudet Univeristy, men også Bristol Univeristy tilbyder en universitets­uddannelse, der hedder Deaf Studies.  900 Døve er PLUDSeLIG I GAnG MeD UDDAnneLSeBrasilien har, som et af de få, turdet tage springet til en uddannelse med fag, der fokuserer på tegnsprog og døve. Det har til dato givet 900 døve mulighed for at uddanne sig. Selv de døve, der ikke er bogligt stærke, kan være med, da det foregår på tegnsprog, og man kan endda aflevere opgaver på tegnsprog.

Den ny uddannelse hedder Letras Libras og betyder brasiliansk tegn­sprog (LIBRAS – Lingua Brasileiras de Signais). Brasiliansk tegnsprog blev anerkendt i 2002, og med dette fulgte kravet om, at døve skal inkluderes i uddannelsessystemet.

HvAD tILByDer LIBrAS? Libras tilbyder lingvistik, pædagogik, oversættelse mellem portugisisk skriftsprog og Libras, Libras­litteratur, tegnskrift og tegnsprogspoesi og meget mere. Desuden også diskursanalyse og didaktik, hvor man bl.a. lærer, hvor­dan man underviser hørende versus døve med fokus på de forskelle, der er i undervisningsmetoder. Uddannelsen slutter med en større opgave, som man kan vælge at aflevere på skrift eller tegnsprog.

Med Libras kan man opnå en BA­grad, og man kan vælge mellem tre forskel­lige retninger i uddannelsen: Litteratur, døvelærer og oversætter (oversætter fra tekst til tegnsprog eller som tolk). I et stort land som Brasilien behøver man

ikke blive ekskluderet, fordi man bor langt væk, for Libras tilbyder ydermere fjernundervisning.

Døve oG ”toSProGLIGe” HørenDe LeDer UDDAnneLSenUniversitet i Florianopolis godkendte uddannelsen, som flere har arbejdet med fra 2002­2005, med start i 2006. I dag er der 12 fuldtidsansatte under­visere; seks døve og seks hørende to­sproglige – alle kan flydende tegnsprog, og næsten alle har en ph.d.­grad.

I december 2010 blev det første færdig­uddannede hold udklækket. Nogle har valgt at læse videre på MA­niveau. 

ÅBn oP for MULIGHeD for BA-UDDAnneLSe tIL DøveDer er flere fordele ved at åbne op for muligheden for BA uddannelse på tegn­sprog:n ikke bogligt stærke døve kan få en

uddannelse, fordi meget af pensum er på tegnsprog, og opgaver kan afleveres på tegnsprog

n døves viden bliver reproduceret i fællesskabet med ligevægtige studerende og undervisere

n døvepædagogik og ­undervisning får stærkere rødder. Med CI­udvik­lingen og den tiltagende enkeltin­tegration kan den viden, som døve­skolerne besidder, reproduceres og formidles videre på højere plan

n de, der aldrig er vokset op med tegn­sprog, kan få mulighed for at lære sproget

n bedre muligheder for tegnsprogstol­kestuderende at lære døvekulturen at kende

n mulighed for fjernundervisning (video), da tegnsprog jo er visuelt, derudover bør der produceres un­dervisningsmaterialer på tegnsprog, så man kan studere online

n sidst, men ikke mindst har vi i dag efterhånden flere døve i Danmark, der besidder en kandidatgrad, og som har skrevet specialer med em­ner relateret til døvesamfundet. Deri ligger et kæmpe potentiale for ud­vikling af vidensproduktion, der vil kunne blive større end nogensinde

Det er for mig at se oplagt, at det er UCC, der står for et evt. samarbejde med universiteter og andre interessen­ter til etablering af lignende uddannel­sestilbud til døve og tegnsprogsbrugere i Danmark for at kunne opnå en akade­misk grad.

Libras blev anerkendt i 2002 og skrevet ind i loven i 2005. Loven kræver brug af libras i undervisning og i offentlig service.

Uddannelsen Libras er et fag på universitetet i Florianopolis (Universidade Federal de Santa Catarina).

Yderligere info om LIBRAS: www.libras.ufsc.br

Libras tilbyder lingvistik, pædagogik, oversættelse mellem portugesisk skriftsprog

og Libras, Libras-litteratur, tegnskrift og tegnsprogspoesi og meget mere.

Desuden også diskursanalyse og didaktik...

14 arbejdsmarkedskampagne14

Tegnsprogsdag på McDonald’sDen 7. marts holdt DDL og McDonalds ”Tegn sprogsdag” i restauranter i København, Århus, Aalborg og Odense. Her stod døve bag kassen, og kunderne kunne lære de forskellige menutegn og bestille på tegnsprog. Formålet var at vise, at døve og hørende både kan arbejde og kommunikere sammen. Du kan se billeder og video fra eventen på

www.slipfordommene.dk

DDL har fået lavet en undersøgelse, der viser, at over halvdelen af hørende foretrækker en hørende kollega. Og over halvdelen af døve er bekymrede for kommunikationsvanskeligheder, hvis de skal arbejde sammen med hø-rende. I dag arbejder kun 36 procent af døve på en hørende arbejdsplads. Både døve og hørende er bange for det anderledes. Det er de fleste men-nesker – og derfor omgås vi ofte folk, der ligner os selv.

Det er netop angsten for det anderle-des, som DDL’s kampagne Slip for-dommene gerne vil prikke til med de nye kampagneplakater - med et glimt i øjet. Derfor har de 6 ambassadører på plakaterne fået ”Dracula-tænder” på, så man kan se humoren i billedet: Haps, haps og et smil på læben.

vI KAn GoDt ArBeJDe SAMMenHeldigvis er der mange døve og hø-rende, der arbejder sammen i dag på tværs af dansk talesprog og dansk tegnsprog. vi har besøgt en række arbejdspladser og snakket med dem, deres kollega og chef. Du kan møde dem på www.slipfordommene.dk

Hvis du gerne vil fortælle om dine positive erfaringer med at arbejde sammen med folk, der er anderledes – om det så er sprog, kultur, natio-nalitet, så gå ind på Facebook under Slip fordommene og skriv om dine erfaringer eller upload en video fra din arbejdsplads.

DU VED JO GODT, JEG IKKE BIDERDet budskab har folk mødt på DDL’s kampagneplakater og bus-bannere rundt omkring i Danmark i marts 2010. selvfølgelig bider døve ikke. Men hvorfor har DDL så givet sine 6 nye ambassadører vampyrtænder på?

1515

16brevkassen

Kære RikkeJeg skal i gang med en uddannelse og skal have SU, men har hørt noget om handicaptillæg. Hvordan kan man søge om det, og hvornår kan man få det? Hilsen Kristoffer, 21 år

Kære Kristoffer Du kan som døv søge handicaptillæg som et supplement til SU, og det kan kun søges, hvis man er optaget på en videre­gående uddannelse, hvor man er SU­berettiget. Man kan ikke søge om handi­captillæg til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne (teknisk skole). Du kan gå ind på www.su.dk og sende en ansøgning om handicaptillæg. Husk at vedlægge dokumentation i form af hørekurve.

Venlig hilsen Rikke

Kære TinaVi får snart et barn, som vi glæder os meget til. Vi har talt om, hvordan vi skal kommunikere med vores barn, da vi er døve. Hvad er jeres erfaringer med kommunikationen mellem hørende børn og døve forældre?

Kh. Mads og Lisbeth

Kære Mads og Lisbeth Tak for jeres brev. Jeg kan godt forstå, at I glæder jer til, at den lille kommer til verden. Erfaringerne har vist, at det er vigtigt for hele familien, at kommunikationen fungerer hjemme, det vil sige, at familien kan kommunikere helt naturligt med hinanden og uden besvær. Vi opfordrer jer til at vælge tegnsprog som familiens primære sprogkode, for det er det sprog, som I bedst kan forstå og følge med i, når I kommunikerer sammen indbyrdes. Jeres barn kommer til at lære talespro­get, når barnet er sammen med øvrige hørende familiemedlemmer, og når bar­net starter i vuggestue/dagpleje en dag.

Venlig hilsen Tina

Kære TinaVi har en skøn hørende datter på 5 år, vi har altid brugt tegnsprog sammen hjemme. Men alligevel oplever vi, at vores datters taleudvikling er langt mere foran i forhold til hendes tegn­sprogsudvikling. Hvordan kan det være? Hvad kan vi gøre for at udvikle hendes tegnsprog?

Hilsen fra de lidt bekymrede forældre

Kære bekymrede forældre Det er meget almindeligt, at talesprog og tegnsprog ikke udvikler sig i samme tempo. De fleste børn tilbringer mange timer i skolen og SFO, hvor de hører talesproget. Når den døve familie er samlet om aftenen, er der måske få timer, hvor man kan snakke og hygge sammen, inden man skal i seng – barnet taler mindre tegnsprog i løbet af dagen i forhold til talesproget, og det præger udviklingen af begge sprog. Man ser også hos nogle børn, at de i perioder fokuserer på et sprog, før de bruger deres ressour­cer på et andet sprog. Det, I kan gøre, er at blive ved med at kommunikere med jeres barn på tegnsprog, fortæl gerne dagligt historier fra fx børnebøger, snak med hinanden om dagens oplevelser, lav noget sammen og leg sproglege på tegnsprog.

Venlig hilsen Tina

Tina Tronhjem ErlandsenForældrevejleder

Malene MelanderForældrevejleder

navnene på folk, der har indsendt spørgsmål i dette nummer er opdigtet af redaktionen.

Rikke Nørum JuulDøvekonsulent

16 brevkassen

Vi oplever, at vores datters taleudvikling er langt mere foran i forhold til hendes tegn sprogsudvikling. (...) Hvad kan vi gøre for at udvikle hendes tegnsprog?

17

LÆS HER MALENE MELANDERS GODE RÅD

5 SÆTNINGER DU SKAL DROPPE

1. “Nej”Hvad er der galt med ordet ”nej”? Egentlig ingenting – bare det ikke bruges hver gang. Gem ordet ”nej” til de vigtige tidspunkter, som for eksempel når dit barn laver noget farligt eller hvis der er noget barnet ønsker, som det ikke må få. Det er meget mere effektivt at være tydelig og positiv. I stedet for at råbe ”nej”, når din fireårige står op på sin stol, så forsøg med ”Vær sød at sætte dig ned”. 

2. “Du må spørge far/mor, når han/hun kommer hjem”Det er let at slynge ud, at det må du spørge mor/far om, når han/hun kommer hjem. Men overlad ikke det grove til din partner på den måde. Det er bedre, at I tager de voksne beslutninger sammen. Derudover er det ikke i orden at bruge den anden som undskyldning for ikke selv at tage beslutningerne og give barnet opfattelsen af, at den anden er den ”strenge forældre”, der tager alle beslutninger.

3. ”Giv farmor et knus”Ville du give en person et knus, bare fordi nogen bad dig om det? Børn tænker på samme måde – respekter det. At tvinge dit barn til at kramme eller kysse nogen, viser kun barnet, at det ikke har kontrollen over egne grænser. Børn skal vide, at de kan sige nej til fysisk kontakt, hvis de ikke har lyst. På den måde kan de også håndtere at sige nej, hvis de havner i ubehagelige situationer senere.

4. ”Slap lidt af”Hvis dit barn klatrer rundt på væggen i lægens venteværelse, kan det være en god sætning at sige ”slap lidt af”. Men når barnet bryder i gråd eller raseri, kan meningen med ”slap lidt af” forstås som, ”dine følelser er ikke vigtige”. Hold frustrationen for dig selv, når dit barn har et teatralsk udbrud og sig i stedet: ”Wow, du er godt nok vred/frustreret/ked af det, det vil jeg gerne høre om. Barnet skal ikke føle, at det er forbudt at vise sine følelser. At et barn ikke vil vise sine følel­ser, er nemlig et problem, som heller ikke er let at håndtere.

5. “Vil du have, at vi skal tage hjem?”Når du er kommet til et punkt, hvor du truer med at tage hjem eller noget lignende, har du allerede tabt kontrollen. Hvis du vil tage hjem, så gør det, men giv ikke barnet magten og ansvaret for beslutningen.

I Døvebladets brevkasse kan du få svar på spørgsmål om børn, familie, parforhold samt uddannelse, arbejde og arbejdsmarked.

send dit spørgsmål til: dovebladet@deaf.dk

Du kan også sende pr. brev til: Døvebladet snaregade 12, 1.1205 københavn k.

17

Annoncer

19

DDL’s foreslåede arbejdsprogram inde­holder flere vigtige mærkesager, som jeg mener, stadig skal have opmærksom­hed, men jeg ville også gerne oppriori­tere kulturelle arrangementer. Jeg synes, at det har været et forsømt (snarere dødt) område i Danmark. For at kunne arrangere kulturelle aktiviteter kræver det dog flere frivillige hænder. DDL bør være bedre til at koordinere disse.

Det er dejligt at se, at DDL vil kæmpe for bedre uddannelse til døve. Det har været et forsømt område i årtier.

Hvad DDL’s nye kerneværdier (idea­lisme, mangfoldighed og troværdighed) angår, så kan jeg ikke forlige mig med

idealisme og mangfoldighed. Jeg ved ikke helt, hvordan idealisme kan for­bindes med DDL ’s arbejde for dansk tegnsprog.

Med hensyn til mangfoldighed, synes jeg at det er vigtigt at vi har en følelse af at være en del af DDL – og med vi, mener jeg os, som støtter op om brugen af tegnsprog, for vi udgør stadig en stor gruppe her i Danmark. Så mangfoldig ja, men ikke ensbetydende med at vi skal tage overhensyn til alt og alle. Her­under vil jeg nok ikke prioritere forsk­ningsresultater vedr. CI til døve børn, der ikke anvender tegnsprog, særlig højt, da jeg mener at DDL bør foku­sere på dem, som vil lære eller bruge

dansk tegnsprog. Ordene idealistisk og mangfoldig passer sikkert fint til omgi­velserne uden for døvesamfundet, men ikke inden for døvesamfundet. Man kan naturligvis diskutere, hvad der er vigtigst for DDL: at profilere sig uden for døvesamfundet eller inddrage døve i profileringen? Jeg tror, at det er det sidstnævnte, der er vigtigst.

Det er mit håb, at døve i Danmark bli­ver et hold – altså at vi står sammen og kæmper for DDL’s mærkesager, bl.a. dansk tegnsprog. Hvis vi ikke står sammen, får vi sværere ved at vinde vores mærkesager. Lad os diskutere og komme frem med ønsker, som alle kan forlige sig med.

arbejdsprogram og kerneværdier tema

Foto: Sim

one Julie Jacobsen

JANNE

i sidste nummer af døvebladet kunne du læse om de ni kandidater der stiller op til ddl’s

hovedbestyrelse (hb) med kort beretning om deres eget liv, baggrund og deres tanker om et fremtidigt

arbejde som hb-medlem.

i dette nummer får du et indblik i hvad de enkelte kandidater har af synspunkter på ddl’s allernyeste arbejdsprogram og kerneværdier.

det har ikke været muligt at præsentere arbejdsprogrammet

i fuld version her i døvebladet. til gengæld er der plads til ddl’s kerneværdier i midtersektionen – lige til at rive ud

og hænge op.

ddl’s arbejdsprogram og kerneværdier kan du læse i deres fulde version på www.deaf.dk.

Afstemning

Savner du modkandidater til de opstillede HB-folk?

Ja

66.2%

Nej

15.9%

Ved ikke

17.8%

AF KIM KANSTRUP KJELDSEN

Annoncer

20 tema arbejdsprogram og kerneværdier

KLAUSNår vi kigger i DDL’s arbejdsprogram for 2011­14 ”Tegnsprog for alle”, og på DDL’s værdier: idealisme, mangfoldighed og troværdighed, er det tydeligt, at vi både drømmer, ønsker og vil være realistiske i fremtidens ”døvesamfund”.

Værdierne har jeg selv været med til at vælge og synes, at de er positivt ladede, gode og rummelige begreber, som kan an­vendes i forskellige sammenhænge. Værdierne kan let kobles på de fem fokusområder, vi har i arbejdsprogrammet. Områ­derne er børn og unge – uddannelse/arbejdsmarked – tilgæn­gelighed – dansk tegnsprog ­ og foreninger.

Uddannelse/arbejdsmarked er noget, der skal prioriteres højt for at forbedre situationen for døve generelt. Det er simpelt­hen ikke godt nok, det vi oplever i dag. Uden kompetencer og kvalifikationer vil vi sakke bagud i vores højt specialiserede samfund.

Dernæst vil jeg i det nye HB nok arbejde mere med at få byg­get broer til CI­ og høreapparatsbrugere samt tegnsprogs­, TSK­ og dansk­talende, således at vi ikke – hverken børn, unge og voksne – sættes i alle mulige mærkelige båse. Tænk at opleve et visuelt teater for hørende børn, hvor man bruger tegnsprog og mimik!

Så kommer anerkendelse af tegnsprog som minoritetssprog i rækken, som nok ligger lidt længere ude i fremtiden, da der ikke er en sproglov i Danmark. Til gengæld har vi mange gode støttelove for handicappede, som døve har glæde af.

Tilgængelighed er gået meget frem med gode tolkeordninger og hjælpemidler samt TV på tegnsprog og mere tekstning.Man kunne også anvende begreberne: synlighed – viden – kommunikation, som noget vi fortsat skal arbejde intensivt med.

BIRTHETegnsprog for alle – et forslag til arbejdsprogrammet, som jeg har været med til lave i min tredje periode som HB­medlem.BØRN OG UNGE – UDDANNELSE/ARBEJDSMARKED – TILGÆNGELIGHED – DANSK TEGNSPROG – FORENINGER

Så for mig er DE alle vigtige, og det er ikke nemt at skulle prioritere – oftest er det jo, hvad der sker lige nu ude i sam­fundet, som har betydning for os døve, hørehæmmede, HA­ og CI­brugere, kort sagt alle tegnsprogsbrugere, danskere og etniske (mangfoldighed).

For tiden er det jo den kraftige besparelse på tegnsprogstolke­uddannelsen, som vi kæmper imod, og at vi ønsker at bevare og forbedre kvaliteten af tegnsprogstolkning (tilgængelighed).Endvidere er døveforeningerne, herunder aktivitetscentre, under pres bl.a. pga. besparelserne ude i kommunerne, så her skal vi også gå aktivt ind for at forhindre forringelser, som rammer os.

Er økonomien til det, kan vi forbedre arbejdet for TEGN­SPROG TIL ALLE. Vi vil arbejde for, at DDL får bedre økonomi.

KENNETHHvis jeg får indflydelse på DDL’s arbejdsprogram, vil jeg have fokus på tilgængelighed. I dag udvikles der hele tiden noget i samfundet, så der er hele tiden risiko for, at vores vilkår for­ringes, derfor er det vigtigt, at DDL har fokus på tilgængelig­hed og griber ind, når det er nødvendigt. Det drejer sig om alt fra tolkning til hjælpemidler.

Jeg synes personligt, at alle pensionister fortjener et godt liv, når de har bidraget til samfundet i lang tid. Derfor kan jeg ikke acceptere, at der er en gruppe ældre døve, som lever i isolation derhjemme. I den seneste tid er der udviklet et nyt koncept ”seniorhjem”, der er en form for bofællesskab for æl­dre borgere. Jeg er interesseret i at undersøge, om der er efter­spørgsel efter et seniorhjem til døve, så jeg kan være med til at sikre, at alle får et godt socialt liv efter erhvervslivet.

I dag er en stor del af døve børn med CI blevet opereret i en tidlig alder. Jeg synes, at det er vigtigt, at nye forældre får ad­gang til alle oplysninger om et liv både med og uden CI, så de har en større chance for at tage det valg, som deres ressourcer rækker og passer bedst til. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at DDL danner en god form for samarbejde med audiologi­afdelinger rundt om i Danmark.

ELISA

Jeg har med interesse læst DDL’s nye arbejdsprogram og kan med en god fornemmelse i maven sige: JA! Jeg vil sidde i be­styrelsen og være med i en interessant tid med nye brydninger på alle fronter.

Som HB kandidat vil man gerne være med til det hele, men jeg vil have mest fokus på det, der står mit hjerte nærmest, og det er foreningerne. Jeg vil være med til at forbedre med­lemsplejen, fastholde de nuværende medlemmer og skaffe nye medlemmer. På dette område – den foreningsstruktu­relle – kræver det nytænkning. Vi skal være åbne over for andre måder at organisere og at forsamles på, uden at miste respekten for det arbejde, der allerede er gjort. Det skal være en del af enhver døvs selvfølgelighed, at han/hun kommer i døve­ og tegnsprogsforeninger for at være sig selv, både iden­titetsmæssigt og sprogligt. Foreningerne er DDL’s hjerte. Slår det ikke, dør DDL. Det er hensigtsmæssigt og vigtigt, at DDL samarbejder både lokalt og ude i verdenen for at holde gang i døvesamfundet, herunder tænker jeg også på det, der sker og vil ske ude i foreningerne.

Privat har jeg haft gavn af forældrevejlederpro­jektet, og det mener jeg helt bestemt, at både nuværende og fremtidige døve forældre skal have gavn af, så det skal gøres permanent. Det vil jeg gene være med til at arbejde for.

21

Foto: Martin D

am Kristensen

Afstemning

Hvad er vigtigst for dig i valg af plejehjemsplads?

Afstanden skal være kort til venner og familie20.2%

Der skal være andre døve og et tegnsprogsmiljø71.9%

Ved ikke

7.9%

22

JETTEJeg tror, man prioriterer det, der umiddelbart ligger tættest på ens eget liv/hverdag, og da uddannelse er det, som fylder mest hos mig p.t., er det også det, jeg prioriterer højest i denne pe­riode.

• Jegtror,deteressentielt,atderbliveretableretetsamarbejdemed relevante uddannelsesinstitutioner, sådan at de bliver opmærksomme på, at døve potentielt mister mange informa­tioner og derfor kan have en tendens til at stå lidt udenfor.

•Mankunnemåskestrikkeen”pakke”sammen,somdøvestuderende kunne tage med ud og tilbyde. Måske kunne en konsulent komme og informere, eller der kunne være et til­bud om et møde med det relevante studiesteds SPS­enhed.

• JegkunneogsåforestillemigDDLlangtmereaktivpåfor­skellige job­messer el.lign., der løber af stablen i forbindelse med rekruttering af nyuddannet arbejdskraft.

Et andet område, jeg finder spændende, er området vedr. døve børn:

• Jegsynes,detervigtigt,atderstøttesopomforskelligeini­tiativer, der søger at fremme tegnsproget og døves kultur blandt døve børn og deres familier/venner.

• Jegtror,detervigtigt,atDDLanerkendernyemuligheder,udbydere og måder at fremme tegnsprog og kulturen på. IT­udviklingen byder på mange nye platforme og mulighe­der, og kurser behøver ikke foregå i traditionelt regi ­ der er mange måder at gøre tingene på. ( eks. virtuelle læringsmil­jøer, blogs, eller sider som ”Streetsigners”)

OUTIDe fleste af punkterne i arbejdsprogrammet ser fine ud, men jeg kan se, at en gruppe atter er blevet glemt: CODA­børn. De er slet ikke nævnt. Mit spørgsmål er: hører de ikke til det danske døvesamfund? Burde de ikke være en del af den mang­foldighed, der er blevet beskrevet som en af DDL’s grundvær­dier? Hvis DDL vil, at dansk tegnsprog bliver anerkendt på lige fod som dansk tale­ og skriftsprog, skal de også anerkende børn og unge, der taler dansk tegnsprog som deres første sprog – uanset om de kan høre eller ej. Sådan vil organisatio­nen kunne bevæge sig længere væk fra det gamle medicinske syn mod det ønskede sociokulturelle syn og opnå et større grundlag for minoritetssprog og kulturgruppestatus i det dan­ske samfund.

Idealisme, mangfoldighed og troværdighed er fine kernevær­dier, og jeg kan se dem som tre gennemgående røde tråde i arbejdsprogrammet.

Tilgængeligheden og ligeværdigheden i alle livets områder er blevet beskrevet, men hvordan kan man bevæge sig fra idea­lisme til virkelighed? Personligt savner jeg en mere grundig beskrivelse af arbejds­processen på de fem forskellige områder: 1) børn og unge, 2) uddannelse – og arbejdsmarked, 3) tilgængelighed, 4) dansk tegnsprog og 5) foreninger.

Er der blevet lavet nogen konkrete handlings­planer samt evalueringer? En velfungerende handlingsplan, der konstant bliver evalueret og justeret, vil give et realistisk billede: det vil være ligesom et kort, hvor vi kan tjekke, hvor vi befinder os – og om vi er på rette vej.

tema arbejdsprogram og kerneværdier

Afstemning

Synes du, at alle store kulturarrangementer i Danmark bør tegnsprogstolkes?

Ja

92.9%

Nej

7.1%

2323

METTESelv om døvesamfundet ses som et unikt fristed, som vi nyder at have, vil vi aldrig kunne undgå at blive påvirket af resten af verden. Vi skal forstå verden. Men vi skal også gøre vores til, at verden forstår os.

DDL skal arbejde for at udbrede kendskabet til tegnsprog, døve­verdenen og døves kultur. Det er helt sikkert min kæphest. Tegnsprog for alle.

Og så synes jeg derudover også, vi skal sætte fokus på disse tre områder:

Arbejdsmarkedet Det er et kæmpe problem, at døve står sidst i arbejdsløshedskøen. DDL’s arbejdsmarkedskampagne skal fortsat have opbakning og ikke nok med det, jeg tror også på mentorordninger og øvrige projekter. Endelig skal vi kvalificere os til det arbejde, vi søger. Derfor skal der fortsat skabes større bevidsthed blandt døve om vigtigheden af videre­ og efteruddannelse på flere niveauer.

Tolkeområdet Uden tolkning er der ingen ligestilling. Mange af de ting, der sker på tolkeområdet lige nu, er foruroligende. DDL skal følge områ­det meget tæt. Derfor vil jeg gerne pege på følgende to aktiviteter:

At sikre midler til at tolkeuddannelsen fortsat kan levere tolke og af høj kvalitet ­ samt at uddannelsen ændres til en bachelorud­dannelse.

At fjerntolkning bliver en realitet indenfor alle områder ­ som sup­plement til fysisk tolk ­ for alle døve i hele Danmark.

Vores NetværkDet står ikke direkte i arbejdsprogrammet, men jeg synes, vi skal ud og have orden på vores netværk. Vi skal ud i døveforeninger­ne. Vi skal repræsenteres mere i det internationale døvesamfund. Endelig er der repræsentationen blandt hørende. Møder, konfe­rencer og foredrag. Vi har evnen til at skabe opmærksomhed og fascinere. Det kan vi udnytte til at skabe resultater.

HELENADet er spændende at læse udkastet til DDL’s nye 3­årige ar­bejdsprogram. Jeg synes, at det er gode ting, DDL gerne vil fokusere på.

Personligt prioriterer jeg børn og unge, arbejdsmarkedet og tilgængelighed – og også et godt foreningsliv.

Jeg synes, at det er utrolig vigtigt, at DDL sikrer, at alle døve børn, herunder dem med CI, får tegnsprogsundervisning, og at der generelt er folkeskoleundervisning på højt niveau. En god folkeskolegang, inklusiv en folkeskoleeksamen, er grund­læggende for videreuddannelse og for senere hen et godt arbejdsliv. Vi har også ret til uddannelse, hvor f.eks. ”døve­samfundets sproglige identitet” fremmes – se artikel 24 i FN’s Handicapkonvention.

I forhold til tilgængelighed synes jeg, at DDL skal arbejde mere intensivt på, at der er tegnsprogsoversættelse på alle offentlige hjemmesider, fx borger.dk og skat.dk. Vi har også ret til adgang til information – se artikel 21 i FN’s Handicapkon­vention.

Det var et par eksempler på, hvordan jeg som HB medlem vil arbejde. Jeg vil kæmpe for vores mærkesager med henvisnin­ger til Handicapkonventionen.

Derfor vil jeg foreslå, at DDL udtænker og gennemfører et nyt projekt omkring FN’s Handicapkonvention. Brugen af Han­dicapkonventionen er også en vej til anerkendelse af dansk tegnsprog!

Derudover bør DDL oprette et nyt udvalg: Politisk udvalg. Det skal tænke fremadrettet og strategisk. Det skal diskutere, hvordan DDL bør/kan angribe døvepolitiske problemstil­linger, høringssvar osv. Det skal være en sparringspartner til DDL’s politiske konsulent.

For at komme tilbage til det, jeg sagde ovenfor, er jeg enig i hovedtrækkene i DDL’s arbejdsprogram.

DD

L's

VÆRD

IER

I ARB

EJD

ETID

EALI

SME

MA

NG

FOLD

IGH

ED

TRO

VÆRD

IGH

ED

DD

L dr

ømm

er o

m e

t sa

mfu

nd, h

vor

børn

og

ung

e le

ger

sam

men

, fes

ter

sam

men

og

udv

ikle

r et

soc

ialt

fælle

sska

b ua

nset

hø

reku

rve

i acc

ept

af h

inan

dens

ligh

ed o

g fo

rske

lligh

ed. E

t sa

mfu

nd, h

vor

døve

bør

n ud

en C

I kan

gå

i sko

le, t

il sp

ort

og h

ave

kam

mer

ater

og

venn

er, h

vor

alle

beh

ersk

er

dans

k te

gnsp

rog.

Et s

amfu

nd, h

vor

døve

bør

n m

ed C

I får

de

t be

dste

fra

to v

erdn

er: f

ra d

et h

øren

de

sam

fund

og

fra

døve

sam

fund

et o

g på

den

m

åde

ager

er s

om e

t he

lt m

enne

ske

med

bå

de d

ansk

tal

espr

og o

g da

nsk

tegn

spro

g so

m s

prog

DD

L dr

ømm

er o

m e

t sa

mfu

nd, h

vor

døve

ud

dann

er s

ig o

g eft

erfø

lgen

de få

r et

job,

hv

or d

e an

sætt

es p

å de

res

kom

pete

ncer

og

kval

ifika

tion

er.

Et s

amfu

nd, h

vor

døve

og

høre

nde

tale

r uh

indr

et s

amm

en p

å ud

dann

else

sins

titu

­ti

oner

ne, e

r i l

æse

grup

pe s

amm

en, o

g hv

or

de e

fter

følg

ende

arb

ejde

r sa

mm

en i

et g

odt

og fr

ugtb

art

milj

ø.

Et s

amfu

nd, h

vor

det

at v

ære

døv

ikke

ses

so

m e

n ba

rrie

re o

g en

forh

indr

ing

i for

hold

ti

l udd

anne

lse

og a

rbej

dsm

arke

d.

DD

L øn

sker

det

bed

ste

for alle

døv

e bø

rn

med

tilk

nytn

ing

til t

egns

prog

som

råde

t, o

g at

de

får

de b

edst

e be

ting

else

r –

uans

et o

m

de b

ruge

r C

I elle

r hø

reap

para

t el

ler

inte

t.

Alle

bør

n og

ung

e sa

mt

dere

s fo

ræld

re s

kal

føle

sig

acc

epte

ret

af D

DL

uans

et v

alge

t af

C

I elle

r hø

reap

para

t el

ler

inte

t.

DD

L er

ogs

å en

med

lem

sorg

anis

atio

n fo

r dø

ve m

ed e

tnis

k m

inor

itet

sbag

grun

d.

DD

L ar

bejd

er fo

r at

man

gfol

digg

øre

de d

ansk

e ud

dann

else

sins

titu

tion

er o

g ar

bejd

s pla

dser

og

ønsk

er o

gså

selv

at

være

en

man

gfol

dig

og r

umm

elig

arb

ejds

plad

s m

ed p

lads

til

alle

.

DD

L ar

bejd

er d

esud

en fo

r at

forb

edre

hele

døve

grup

pens

mul

ighe

der

på a

rbej

ds­

mar

kede

t. D

et v

ære

sig

på

det

ordi

nære

ar

bejd

smar

ked

elle

r i e

t jo

b m

ed lø

n­ti

lsku

d.

DD

L fø

lger

løbe

nde

med

i ud

vikl

inge

n på

C

I­om

råde

t og

har

opr

ette

t en

vid

ensb

ank

med

nua

ncer

et in

form

atio

n ti

l for

æld

re, d

er

skal

tag

e st

illin

g ti

l CI.

DD

L sa

vner

fakt

a om

døv

e bø

rn m

ed e

ller

uden

CI,

hvor

pra

ksis

erfa

ring

er fr

a læ

rere

og

pæ

dago

gers

erf

arin

ger

indd

rage

s.

DD

L sa

mar

bejd

er m

ed r

elev

ante

inte

res­

sent

er p

å om

råde

t og

sæ

tter

jævn

ligt

foku

s på

vig

tige

om

råde

r vi

a in

dsam

lings

akti

vi­

tete

r, m

øder

, Slip

ford

omm

ene,

pro

jekt

­ an

søgn

inge

r, de

ltag

else

i ko

nfer

ence

r m

v.

Der

udov

er la

ver

DD

L un

ders

øgel

ser,

rapp

orte

r og

bes

tille

r ud

træ

k fr

a D

anm

arks

St

atis

tik.

BØ

RN O

G U

NG

E

UD

DA

NN

ELSE

/A

RBEJ

DSM

ARK

ED

DD

L dr

ømm

er o

m e

t sa

mfu

nd, h

vor

det

ikke

er

en

barr

iere

at

være

døv

. Døv

e ka

n gå

ind

i alle

sam

men

hæng

e og

bliv

e fo

rstå

et o

g se

lv k

unne

udt

rykk

e si

g fr

it.

DD

L ar

bejd

er fo

r, at

døv

e sk

al h

ave

grat

is

og fl

eksi

bel a

dgan

g ti

l teg

nspr

ogst

olkn

ing

af h

øj k

valit

et, o

g at

døv

e al

tid

sikr

es r

et

til f

rit

valg

mel

lem

de

godk

endt

e to

lke­

udby

dere

.

DD

L dr

ømm

er o

m e

t sa

mfu

nd, h

vor

dans

k te

gnsp

rog

er a

nerk

endt

som

en

rett

ighe

d (o

g ik

ke s

om k

ompe

nsat

ion

elle

r hj

ælp

e­m

idde

l) på

lige

fod

med

dan

sk t

ale/

skri

ft­

spro

g.

Et t

egns

prog

, som

hør

ende

øns

ker

at læ

re,

og s

om d

e ka

n br

uge

som

sup

plem

ent

til

det

talt

e sp

rog.

D

DL

drøm

mer

om

et

leve

nde

og b

egej

stre

t dø

vesa

mfu

nd u

de i

alle

afk

roge

af D

an­

mar

k. V

i drø

mm

er o

m a

ktiv

e dø

ve i

land

ets

fore

ning

er, h

vor

polit

iske

dis

kuss

ione

r ka

n sp

ire

og p

åvir

ke m

ærk

esag

erne

på

polit

isk

plan

. Vi d

røm

mer

om

et

leve

nde

soci

alt

liv

døve

imel

lem

i tr

yg fo

rvis

ning

om

, at

for­

enin

ger

og a

ndre

typ

er a

f for

enin

ger

er e

t st

abilt

og

rodf

æst

et m

ødes

ted,

hvo

r da

nsk

tegn

spro

g er

fælle

s ke

rne.

DD

L m

ener

, at

døve

i al

le a

ldre

ska

l ses

og

høre

s i f

orbi

ndel

se m

ed d

eres

beh

ov fo

r øg

et t

ilgæ

ngel

ighe

d på

fors

kelli

ge o

mrå

der.

Nog

le h

ar b

rug

for

spec

ielle

hen

syn

– an

dre

klar

er s

ig fi

nt u

den.

Det

er

den

døve

s eg

et

beho

v, d

er s

kal i

cen

trum

. Dog

men

er D

DL,

at

isæ

r æ

ldre

døv

es b

ehov

ska

l der

væ

rnes

om

, ide

t de

nem

t bl

iver

gle

mt

i den

tek

no­

logi

ske

udvi

klin

g.

Døv

esam

fund

ets

fælle

sska

b er

bas

eret

på

dans

k te

gnsp

rog

som

et

fælle

sspr

og, m

en

vi b

land

er o

s ik

ke i,

hvo

rdan

folk

væ

lger

at

kom

mun

iker

e i f

orsk

ellig

e si

tuat

ione

r.

DD

L ru

mm

er a

lle, d

er b

ruge

r da

nsk

tegn

­sp

rog

på fo

rske

llige

niv

eaue

r. D

øve,

der

ik

ke h

ar s

prog

et s

om m

oder

smål

, ska

l føl

e si

g ve

lkom

ne h

os D

DL.

Indv

andr

ere

skal

fø

le s

ig v

elko

mne

lige

som

at

høre

nde,

der

ka

ster

sig

ud

i at

brug

e da

nsk

tegn

spro

g,

skal

føle

sig

ane

rken

dte.

DD

L vi

l arb

ejde

for,

at d

er e

r pl

ads

til

fler

e ty

per

af fo

reni

nger

– o

gså

virt

uelle

fo

reni

nger

– s

å læ

nge

man

kan

slu

tte

op

om d

et fæ

lles

form

ål: a

t da

nsk

tegn

spro

g er

fu

ndam

ente

t fo

r fo

reni

ngsl

ivet

.

Fore

ning

er t

ilkny

ttet

DD

L ka

n væ

re m

ang­

fold

ige

og fo

rske

llige

. Det

ska

l væ

re i

orde

n,

at d

øvef

oren

inge

rne

driv

es p

å fo

rske

llig

vis,

og

at

fore

ning

erne

kan

åbn

e op

for

fors

kel­

lige

akti

vite

ter,

der

mås

ke b

ryde

r lid

t m

ed

”gam

le v

aner

”.

DD

L ar

bejd

er m

ed a

t på

virk

e po

litik

ere

og

embe

dsm

ænd

inde

nfor

om

råde

t ge

nnem

hø

ring

ssva

r, fo

rhan

dlin

ger

og v

ed a

t fø

lge

med

i de

n te

knol

ogis

ke u

dvik

ling.

DD

L ha

r lø

bend

e ko

ntak

t m

ed b

ruge

rne,

ke

nder

der

es b

ehov

sam

t in

dsam

ler

løbe

nde

fakt

a og

opl

ysni

nger

om

bar

rier

er

og u

dfor

drin

ger.

Inte

rnat

iona

l lin

gvis

tisk

fors

knin

g ha

r do

kum

ente

ret,

at

tegn

spro

gene

er

fuld

­gy

ldig

e sp

rog

på li

nje

med

de

talt

e sp

rog.

Det

er

med

lem

mer

ne, s

om p

å la

ndsm

ødet

væ

lger

DD

L’s

hove

dbes

tyre

lse

og v

edta

ger

DD

L’s

arbe

jdsp

rogr

am. P

å de

n m

åde

repr

æse

nter

er D

DL

alle

døv

e i D

anm

ark

–

og d

et g

ør v

ores

arb

ejde

tro

værd

igt.

TILG

ÆN

GEL

IGH

ED

DA

NSK

TE

GN

SPRO

G

FORE

NIN

GER

Annoncer

Annoncer Annoncer

28

A B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P Q

ABCEGHIJKLMNOPQ ABCEGHIJKLMNOPQ ABCEGHIJKLMNOPQ

Jeg er som bekendt også freshman, og jeg

overvejede sidste semester at deltage i bald Day.

Det var dog kun i et øjebliks svaghed!

TEKST: SOFIE HEILMANN

FOTO: JUAN MUNOZ

GAnG I Den Så er semesteret startet for alvor, og jeg har igen travlt med alle de hold, jeg føl­ger. Jeg endte med at få tilføjet to ekstra hold, da der pludselig var ledige pladser. Hvilket held. Men det betyder også, at min hverdag er fuldkommen besat med de 6 hold, jeg følger. Jeg har langt mere udfordrende fag i dette semester, så der er gang i lektiehjørnet.

en Sær trADItIonFebruar er en meget spændende må­ned her på Gallaudet. Der sker noget hele tiden, og jeg har valgt at dele den særeste tradition med jer, som vi har her på Gallaudet; nemlig Bald Day. Det er en tradition for freshmen, hvor de, der er villige, bliver barberet skaldet. Det vil sige ingen hårpragt hos de fleste freshmen.

Der har været en lang optakt til denne dag, den 5. februar 2011. Man har ikke været i tvivl om, hvem der var fresh­men, eftersom de farvede deres hår i alle mulige mærkelige farver og gerne kombinationer af 2, 3 eller 10 farver.

StyrKer SAMMenHoLDet Grunden til at denne tradition eksiste­rer her på Gallaudet University er lidt uklar. Men det er bestemt ikke uklart, hvorfor freshmen vælger at deltage. Det er for at få et stærkere sammenhold med deres årgang. Og så er det en fed mulighed for at se, hvordan man ser ud uden hår på hovedet.

SKALDet eLLer eJJeg er som bekendt også freshman, og jeg overvejede sidste semester at deltage i Bald Day. Det var dog kun i et øjebliks svaghed! Ellers har jeg stået fast på, at jeg absolut ikke skulle være skaldet på noget tidspunkt, og mine forældre var meget enige med mig. Jeg havde det dog meget sjov med at fortælle mine forældre, at det kunne være sjovt at blive skaldet for en gangs skyld. Her fik jeg voldsomme reaktioner og ”søde” ord om mine enorme ører, der ville få mig til at ligne Dumbo, hvis jeg blev skaldet. Meget opmuntrende, ikk’?

Nu vil jeg slutte for denne omgang. Billedet siger jo mere end 1000 ord.

TEKST OG FOTO: SOFIE HEILMANN

A B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P QSofies Verden

E

l

29klummenklummenKlummen skrives på skift af :

Elisa Klejs Madsen. Lærer.Jette Holte Zehntner. Stud.anth.Patrik Nordel. Konsulent.Frederik Olsen. Stud.ha.fil.

Tekst: Frederik Olsen, stud.ha.fil.

Illustration: Bora Tükenmez

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

I dag, når jeg tænker over, hvad jeg som person kan give døve verdenen i form af aktiv deltagelse, forventer jeg ofte at få noget retur, om det er en check, en middag eller en tur i en forlystelsespark gør ingen forskel, men blot der er en form for anerkendelse, en anerkendelse som man kan opnå ved at være aktiv døv i et døvesamfund. Af prestigefyldte anerkendelser, som aktive døve kan opnå, findes fx Castberg eller Ole Munk Plum­prisen. Dette er vel en måde at måle den enkelte døves indsats og kær­lighed til døvesamfundet på.

For mig er disse døve ikke kun aktive døve, men også ”entre prenører” der succesfuldt har fremført deres ideer i et minoritetssamfund, som ikke er lig det hørende samfund. Disse døve entrepre­nører har været med til at skabe en slags fremgang inden for døvebevægelsen på den ene eller anden måde, og dette er i sig selv fantastisk. Også ligeså meget fordi de ikke har underlagt sig de gene­relle interesser i det hørende samfund, hvor det primært handler om at skabe værdi for den generelle danske befolk­ning, og hvor man gennem uddannelse og arbejde skal styrke den økonomiske vækst i Danmark.

Ikke desto mindre, med disse forbil­leder, der har været med til at gøre en forskel, står vi over for to valg, hvor vi kan vælge mellem at gøre noget, fordi der ikke er andre, der gør det eller vælge at lade være, fordi vi går ud fra, at der alligevel er en anden, der gør det.

Mit spørgsmål er: Hvor ligger døves pligtfornemmelse? For mig ser det ud til, at et flertal vælger at lade være med at gøre noget. Et tydeligt eksempel ses i motivationen af frivilligt arbejde, hvor det er svært at skaffe frivillige nok. Men når vi ved, at vores muligheder skrum­

per ind, når vi bare venter på, at der er en anden som tager ansvaret, hvorfor gør vi det så? Vi må vel i bund og grund vide, at vi har brug for så mange frivilli­ge som mulig – ikke med basis i en øko­nomisk motivation, men med målet om at få en bedre fremtid som døv borger.

Eksisterer der en ”døvsk” moral? Jeg har forstået moral som et sæt værdier – værdier, som ikke bare kommer af sig

selv, men opbygges og forstås af en selv gennem handlinger. Denne moral giver sig til kende som en slags humanistisk værdi i form af et sæt regler, som kan aflæses af andre.

Stil dig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for at udvikle vores moral? Ja, et godt udgangspunkt er at starte som fri villig i den nærmeste døveorganisation. Og i mit tilfælde er det DDU. Hvad er dit?

FRiviLLig iNvESTERiNg

29

Annoncer

31nyt fra ddu 31

Danske Døves Ungdomsforbund har fået et par henvendelser fra medlem­mer, der ønsker at stille op til Miss Deaf World, der finder sted i Prag, Tjekkiet den 1.­9. juli 2011.

Normalt har ”Miss­konkurrencer” ikke den store tilslutning i Danmark, men det lykkedes os alligevel at sende en deltager til konkurrencen i 2008 og en i 2010.

DDU ArrAnGerer Vi har fået af vide, at flere af vores med­lemmer er interesserede i at stille op til konkurrencen i år. Det synes vi er fedt! Vi kan dog kun sende en pige af sted til World­konkurrencen. DDU’s besty­relse har fundet en løsning på dette. Vi synes, det kunne være fedt med et nyt og anderledes arrangement, så vi har besluttet, at DDU arrangerer Miss Deaf Denmark konkurrence, hvor alle interesserede danske piger mellem 17­28 år kan deltage og konkur­rere om en stor og flot præmie – nemlig en gratis rejse med ophold til Prag, betalt af Miss Deaf World. Desuden må vinderen tage en ven med – helt gratis.

HvAD, HvorDAn, HvornÅr? Konkurrencen går ud på, at pigerne konkurrerer om deres udseende, per­sonlighed og talent. DDU har skaffet tre gode og skrappe dommere, der skal finde vinderen af Miss Deaf Denmark konkurrencen.

Konkurrencen vil foregå den 26. marts 2011 på Nyborgskolen i Nyborg, lige efter DDU’s årlige generalforsamling. DDU håber, at mange friske piger har lyst til at deltage i konkurrencen. Jo flere deltagere, jo sjovere og desto mere spændende bliver det.

Miss Deaf Denmarker DU IntereSSeret I At DeLtAGe I KonKUrrencen?

Send os en mail på tilmelding@ddu.dk senest den 15. marts. Find oplysninger om program, regler og andre oplysninger på www.mdd.ddu.dk.

Har du ikke lyst til at deltage, eller er du en mand? Så er du velkom-men til at være med som tilskuer. Du kan finde oplysninger på mdd.ddu.dk.

DDU’S GenerALforSAMLInG DDU afholder selv samme dag den årlige generalforsamling, og her er du også velkommen til at deltage. Er du medlem af DDU? Så kan du være med til at be-stemme, hvordan DDU skal være i frem-tiden. Hvis du er medlem, er det gratis at deltage, men hvis du ønsker overnatning på Nyborgskolen, koster det 100 kr. Du kan finde program og oplysninger på gefo.ddu.dk. Ønsker du at deltage i generalforsam-lingen, bedes du sende os en mail til på tilmelding@ddu.dk senest den 15. marts.vi ses!Annoncer

32

kim er 40 år, bor i en lejlighed i roskilde, har to bØrn, et fuldtidsjob som journalist/fotograf. kim har sommerhus, bil og båd. han elsker at fiske og gØr det så tit, han kan. det lyder som en ganske almindelig mand, men det har ikke været uden problemer. kim har haft sine kampe.

profilKim Tandrup Moesby

33

tILBAGeBLIKDøvebladet mødte Kim på en café i midten af København og fik hans histo­rie. Det var råkoldt udenfor, da Kim åbnede døren og trådte indenfor. Han skuttede sig og så sig omkring. Jeg vin­kede ham hen – han sagde ”davs” med et smil og satte sig ned. Kort efter gik vi i gang med snakken. Kim begynder med et tilbageblik i tiden.

– Jeg må sige, at efter jeg fik diagnosen ADHD og skulle se tilbage i tiden, var der en masse brikker, der faldt på plads. Det var den ene aha­oplevelse efter den anden. Jeg forstod tingene bedre med spørgsmålet: ”Hvorfor var jeg sådan?” Ofte har Kim fået at vide, hvor tempera­mentsfuld og rastløs han har været som barn og egentlig hele sit ungdomsliv. Han har været urolig og ukoncentreret. Det blev værre i løbet af skoletiden, især da de begyndte at have matematik. SKoLetIDen vAr KrævenDe Lærerne i skolen sagde til Kim, at han skulle tage sig sammen og koncentrere

sig noget mere. Det var en evig udfor­dring for ham og ikke uden mange konflikter. Samtidig forsøgte Kim at leve op til lærernes forventninger. – Før var det bare plus og minus, der skulle regnes, men så begyndte der at blive mere og mere mærkelige måder at regne på. Det hele rodede sammen i en mørk blanding på mit papir. På trods af det klarede Kim sig nogen­lunde gennem skolelivet – først i en hø­rende folkeskole og senere Ringstedsko­len. Bagefter kom han på Nyborgskolen. Der var Kim i tre år. Det var igen, som han siger, ”nogenlunde” i skolen. – Det jeg fik ud af at være på Nyborg­skolen var et socialt netværk og venner. Det nyder jeg godt af den dag i dag. Men jeg skulle jo videre i livet med fa­milie og karriere. Det blev en kæmpe udfordring for mig.

HverDAGen BLev KrævenDePå mange områder har der været udfordringer for Kim i hverdagen. På

hjemmefronten, på arbejdet og ude i det sociale liv. På hjemmefronten kunne det gå helt galt med fx at glemme regninger og få ordnet ting ved huset. Der var ting, der lidt efter lidt blev fortrængt.

– Sådan noget hober sig op, og så plud­selig vælter det hele bare ned over mig. Det er som med en jonglør, der har bolde i luften og hele tiden skal holde dem i gang. Kommer der pludselig en ekstra bold ind, mister man let overblik­ket og taber boldene på gulvet. Det er en metafor, Kim kom med, og han fortæller videre, at han altid havde det som en ”jonglør”, der skulle holde aftaler og opgaver i luften hele tiden. Kom der en ekstra opgave, kunne han hurtigt miste overblikket og tabe alt på gulvet. Når det skete, lukkede han simpelthen ned og meldte fra overfor alting. – Når sådan noget skete, kunne det give mig en følelse af at være uretfærdigt

KIMS LIV FIK EN NY DREJNING

døvebladet har mødt kim og fået hans specielle historie. læs her hvordan kim blev afklaret med sig selv og først fornylig er begyndt at leve livet. sådan har det ikke altid været. før var hans hverdag fyldt med rastløshed og frustration. kim har adhd og har nu lært at leve med det.

TEKST: KIM KANSTRUP KJELDSEN

FOTO: TOMAS KOLD ERLANDSEN

En kæmpe stør som Kim lod svømme videre. Canada 2010.

34

behandlet og gjorde mig let vred. Det hjælper os med ADHD utroligt meget, hvis vi bare får nogle informationer og er godt forberedt på ændringer i plan­lægningen. Det samme gælder i høj grad for børn med ADHD. På arbejdet var der også en række ud­fordringer for Kim. Det var der, hvor han skulle holde styr på en uhyrlig masse ting, såsom opgaver og aftaler og samtidig være i form, god kollega m.m. – Det stiller store krav til en person som mig med ADHD, hvis man ikke er afklaret med sig selv og ikke har fået diagnosen og dermed ikke får medicin. Så kan det gå galt.

en ny SIDe Af SIG SeLvNår lægeverdenen stiller en diagnose, er det en lidelse eller sygdom, den peger på, og i de fleste tilfælde ønsker lægerne at helbrede eller i det mindste at lindre. Selvom det er en såkaldt diagnose, op­fatter Kim det slet ikke som en sygdom, men mere det at have fundet ”en ny side” hos sig selv. Noget som er en del af ham selv. Det lyder let, men som Kim siger, er det temmelig barskt. Han har først skullet erkende at have ADHD og dernæst acceptere den som en del af ham og endelig informere sine omgi­velser.

– Jeg har mødt døve med ADHD, men ingen har lyst til at stå frem med det. Der ligger nok noget tabu over det og måske en følelse af skam. Jeg forstår dem godt, for man kan være ekstremt selvkritisk og ofte have lavt selvværd med en følelse af ikke at være god nok og hele tiden skulle bevise noget. Alt det kender Kim fra sig selv og kan let forholde sig til tankerne og følel­serne. Han påpeger dog, at han er nået meget længere ved at være åben om sin ADHD. Han synes alting er blevet lidt lettere og følelsen af at være ”på rette vej” er endelig kommet. – Det er en enormt befriende følelse, og jeg føler på mange måder at være blevet helbredt.

en LænGere ProceS Kim fik diagnosen, fordi hans egen søn, Valdemar, viste forskellige symptomer på ADHD. Når et barn skal udredes

for ADHD, bliver forældrene i høj grad inddraget. Psykiateren stiller en række spørgsmål til forældrene, som vedrører deres eget liv, fx barndom og hvordan de som voksen har det med forskellige ting i hverdagen. Årsagen er blandt andet, at ca. 80% af ADHD tilfælde kan være arveligt. – Efter flere samtaler, hvor jeg selvføl­gelig svarede så godt jeg kunne, blev jeg uden at vide det også ”analyseret” og konklusionen var overraskende, for psykiateren gav mig en folder, hvor der stod: ”Voksen med ADHD”. Da jeg læ­ste folderen kunne jeg genkende en hel række punkter hos mig selv. Det kom som en bombe, at både Kim og Valdemar havde ADHD. Fokus blev dog lagt på Valdemar, så han kunne komme videre med hverdagen og skolelivet. Dernæst var der tid til at rette fokus på Kim. Det har betydet nogle samtaler med psykiateren og lægen og til slut at få den medicin, de begge behøver. De får i dag depotmedicin og retalin. SKævt InD PÅ HverDAGenAt have ADHD gør, at man som person bliver ekstremt selvkritisk og har et konstant lavt selvværd. Der er en række

andre karakteristiske tendenser, som bl.a. mangel på tidsfornemmelse og den kender Kim alt for godt. – Det sker, at jeg skubber mine opgaver til side og glemmer dem. Det hober sig op og bliver uoverskueligt til sidst. Andre gange kan jeg gå i gang med en opgave og blive fuldstændig fortabt i den, og jeg fortsætter og fortsætter, indtil jeg er færdig. Bagefter er jeg totalt udmattet og ikke ret meget værd – og det er da skidt, siger Kim med en alvor­lig mine. Kim pointerer, at han hver gang er ble­vet fuldstændigt udmattet bagefter, og netop det kan være altødelæggende, for, hvordan han skal kunne klare det sociale liv, arbejde m.m.? Det er netop der, hvor ADHD går skævt ind på hver­dagen.

I forhold til det sociale liv har Kim utal­lige gange sagt ja til noget, som han alligevel ikke kunne magte. Han følte sig meget ansvarlig for de ting, der så gik dårligt. Det kunne være aftaler, han havde glemt, eller han er kommet op at skændes pga. sit temperament og meget andet.

Kim og hans søn: ”vi forstår hinanden.”

35

– Min tidligere chef på Døvefilm sagde engang til mig, at jeg skal lære at lukke min ”havelåge” efter mig, for folk kom­mer jo ind i haven og vader rundt på græsplænen og i blomsterbedene. Bag­efter er det mig, der skal ud og rydde op og reparere skaderne. Det er en metafor på Kim og hans liv. Han er nu ved at få lært at kunne sætte sine grænser og sige fra overfor ting, han ikke har lyst til.

– Jeg savner da, at folk spørger mig om, hvordan jeg har det med min ADHD. Hvordan det går med medicinen og mit liv og hverdagen. De tør bare ikke. Hvis der er noget, så er det mig, der må åbne op og sætte gang i snakken om det. Der KAn være forDeLe På et tidspunkt syntes Kim, at bilen trængte til at blive vasket. Pludselig var der gået en hel dag, fordi han også lige skulle gøre motoren ren. Som Kim siger, var der ikke en eneste plet på den bil bagefter, og så griner han. Engang skulle Kim male bunden af sin båd udvendigt og havde købt blå ma­ling, men glemte at købe en pensel. Han fandt en gammel en, han havde i forve­

jen. I virkeligheden var den alt for lille. Alligevel gik han i gang med at male, for males skulle der i hvertfald. Han stop­pede først meget sent om aftenen, og kun fordi hans familie kom og spurgte, hvor han dog var blevet af. – Og så stod jeg der med den alt for lille pensel i hånden, smiler Kim og siger: – Båden blev da malet færdig, og så griner han.

Normalt er det ikke noget, Kim lige tænker over, og han kunne let gøre det igen. Det er derfor vigtigt for ham med ADHD, at han kender til sine adfærds­mønstre og stopper op og spørger sig selv, hvad der sker indeni. Men det er noget, som Kim kan drage nytte af.

– Som regel tager jeg ikke min medicin i weekenden, da der ikke er de samme krav som på hverdage med arbejdet m.m. Jeg kan da sagtens planlægge at udnytte den side af mig og ikke tage medicinen fx en lørdag, når jeg er i sommerhuset og gerne vil have ordnet haven. Og så griner Kim og fortæller: – Og så får jeg også ordnet haven helt ned til mindste detalje.

PoSt-It eLLer HJæLPeMIDLerDet er nok de færreste, der er klar over det, men man kan søge om hjælpemid­ler, der gør hverdagen lettere for en med ADHD. Som eksempel har Kim gennem sin arbejdsformidling søgt og fået god­kendt en Mac computer og IPhone. Kim smiler og ved godt, det kan impone­re nogle, men bliver så alvorlig og fortæl­ler: ”Før var mit skrivebord fyldt med gule Post­it mærkater, for at jeg kunne holde styr på mine aftaler. Sådan er det overhovedet ikke i dag. Jeg har nu min IPhone, som har noget af det mest enkle kalendersystem med forskellige farver til diverse aftaler. Det er lige det, jeg har brug for, så jeg har styr på hverdagens mange aftaler, især på mit arbejde.”

freMtIDen er nUKim lever en dag ad gangen og planlæg­ger ikke noget langt ude i fremtiden. Hellere i morgen end tre år ude i fremti­den. Det kan han bedre overskue.– Jeg har gentagne gange oplevet at blive skuffet, når det alligevel ikke er blevet til noget. De vilde drømme har jeg også droppet. Nu er jeg blevet meget mere realistisk. Det er langt nemmere for mig at håndtere. Sådan føles det bedst, og mit liv er godt nu.

fAKtA

Symptomerne der følger med ADHD hos voksne i forskellige grader er typisk:

• rastløs og mangler evnen til at slappe af

• har svært ved at holde opmærk-somheden og koncentrationen

• bliver let distraheret • virker glemsom • impulsivitet• har svært ved at organisere tid • kan ikke planlægge og organi-

sere • har et svingende humør og et

hidsigt temperament • er følsom over for stress og har

en lav frustrationstærskel • taler og handler uden tanke for

konsekvenserne

Du kan læse mere om ADHD på www.adhd.dk

Udendørshygge med højtlæsning og latter. Kim med Leonora og valdemar.

36 debat og læserbreve36

Af Janus Olsen, konstitueret forstander, Skolen på Kastelsvej, København Ø

Julie Fabricius Faustrup skrev i sidste nummer et læserbrev. Jeg er meget enig med Julie, bortset fra en enkelt misforståelse, om at skolerne har etableret STU for at holde liv i skolerne. Der har altid været et problem omkring en mindre gruppe unge, der ikke rigtigt fik det udbytte ud af et ophold på Nyborg­skolen, vi og deres familier kunne ønske. Det er for denne lille gruppe, vi har etableret et STU­tilbud.

Med det faldende elevtal skal vi jo spørge os selv, om der er rimelighed i at fastholde et skoletilbud. Det sociale netværk, der etableres på skolerne, ved vi bærer videre gennem hele livet. Det vi endnu ikke ved er, hvor smertegrænsen går, før vi må sige, at der ikke længere er grobund for etablering af de sociale netværk. Vi kunne så overveje, om vi så fremover skal nøjes med en enkelt skole for hele landet. Det mener jeg dog ikke. For vi ved også at den kontakt, børnene har med deres forældre, har en uvurderlig betydning. Det at der bliver færre og færre døve børn medfører ikke at behovet for specialskoler til døve børn forsvin­der. Tværtimod bliver de vigtigere, da det bliver svæ­rere at sikre, at der kan etableres sociale netværk.

Vores STU er kun for de unge, hvor Nyborgskolen ikke er en mulighed. Da vi ved, at det er forholdsvis små grupper, er vi i forstanderkollegiet blevet enige om, at vores ungdomsuddannelser skal koordinere og lave fælles arrangementer, hvor de unge møder hin­anden på tværs af landet. Når jeg ser ud i fremtiden, vil det være nødvendigt med et tættere samarbejde med flere fællesarrangementer, hvor alle børn og unge møder andre ligestillede.

Slutteligt kunne jeg godt tænke mig, at DDU og forstanderkollegiet sammen lavede en analyse, hvor vi i fællesskab måske kan finde løsninger på problemerne sammen.

Svar på Julies læserbrev

Af Leo Knudsen, Viceinspektør, Center for Døvblindhed og Høretab

Julie Fabricius Faustrup har i sit indlæg i Døvebladet den 11.02.11 rettet fokus på unge døve i dagens Danmark og deres udannelsesvalg.

Som Julie skriver, bliver der færre og færre unge døve i dag på grund af den teknologiske udvikling, men hun glem­mer at skrive, hvilken døvegruppe der så er tilbage. Det er ikke en døvegruppe som ”i gamle dage”, der havde stort set de samme udviklingspotentialer som hørende. I dag består størstedelen af de unge døve, der ikke er integreret i hørendes skoler/uddannelser, af døve med særlige behov eller yderligere funktionsnedsættelser (situationen i Nord­jylland). Det betyder, at der skal ses helt anderledes på de uddannelsesvalg, de unge har. Her er det et stort fremskridt, at STU – Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov – er blevet en mulighed.

Julie skriver, set fra vores synsvinkel, fejlagtigt, at det er for at holde liv i skolerne, at der oprettes forskellige uddannel­sestilbud. Vi er en regional skole, der ikke selv kan oprette nogen form for uddannelse for børn og unge. Det er kom­munerne, der skal bede os om at varetage undervisningen af døve børn, unge og voksne med særlige behov, og i forhold til den STU­undervisning der forgår på Center for Døv­blindhed og Høretab, er det kommunerne i Nordjylland, der har taget initiativet til oprettelsen.

Man kan så dernæst spørge sig selv, hvorfor de gør det? Julie skriver i sin artikel, at det er på grund af kassetænkning. Det kunne jo også være, at det var på grund af et grundigt forar­bejde, som bl.a. kunne være at snakke med de unge og deres forældre om de eksisterende tilbuds kvalitet.

Netværk kan også opstå under nye former. I Aalborg ser vi et Døves Kulturcenter, der nu ”blomstrer” bl.a. på grund af nye uddannelsesmæssige tilbud. I alt er der ca. 65­70 unge og voksne døve, der deltager i forskellige typer undervis­ning. Det kan da vist ikke undgås, at der opstår netværk her.

– set fra etNordjysk perspektiv

Når netværket smuldrer

3737

Af Erik Kristensen, forstander for Castberggård

Unge har i dag flere muligheder at vælge mellem end nogensinde før. Det gælder både døve og hørende. Uanset kommunikationsform er man nødt til at forholde sig til at være en del af en stor, global verden, hvor det, du bliver bedømt på, er det, du kan – og ikke om du bruger tegn eller tale.

Ja, der bliver færre døve. Ja, kravene bliver højere og maskerne i det sociale netværk bliver større, end de har været før. Hvad skal vi gøre ved det? Skal vi kaste håndklædet i ringen og overlade unge døve til en fremtid i en isoleret døveghetto? Nej. Skal vi acceptere at den unge generation af tegnsprogs­

brugere skal parkeres i velmenende specialpæ­dagogiske tilbud, fordi de kommu nikerer på tegnsprog? Nej. Skal vi smøge ærmerne op og gøre det bed­ste vi kan for de, der er tilbage? Ja.

På Castberggård har vi skabt et spring­bræt for alle de unge døve, der har brug for at finde ud af, hvad de vil med deres liv og deres uddannelse, når grundsko­len er overstået. På CBG­Navigator er der mulighed for at prøve forskellige erhverv af i kortere praktikperioder, blive klogere på sig selv og sine egne værdier, få vejledning af fagfolk og op­gradere sig fagligt på de områder, der er behov for. På den måde kan man undgå de nederlag, der er ved at falde fra en uddannelse eller sige en elevplads op,

fordi det alligevel ikke helt var det, man havde forventet.

Det er ikke noget, unge døve har mere behov for end alle andre unge – men på Castberggård får navigatørerne (som vi kalder dem i daglig tale) opbygget det fællesskab, knyttet de venskaber og etableret de netværk, som det kan være svært at etablere som ene døv på en videregående uddannelse. For det er svært.

Så brug Castberggård. Også i fremtiden, når I er i gang med uddannelsen og karrieren. Brug DDL og DDU. Og brug Castberggård. Vi er her for jer, så længe I vil have os.

Af Steen Friis, forstander for Nyborgskolen og Center for Høretab, Fredericia

I læserbrevet ”Når Netværket smuld­rer” i sidste nummer af Døvebladet skriver DDU’s formand Julie Fabri­cius Faustrup, at færre unge døve, kommunernes pressede økonomi og skærpet konkurrence mellem skoler­ne kan føre til isolation og svækkelse af unge døves netværk.

Jeg er helt enig med Julie. Både på Center for Høretab og på Nyborg­skolen kan vi mærke, at kommu­nerne skal spare. Det har vi stor for­ståelse for. Men vi er kede af det på elevernes vegne, når de trækkes hjem eller ikke kan få kommunens accept

af et skoleophold. Vores svar på ud­fordringen er at blive bedre og endnu mere effektive. På Nyborgskolen har vi dog yderligere det problem, at vi fremstår dyrere for kommunerne end tilsvarende tilbud. Det skyldes, at hele vores drift er finansieret af taksterne, mens kommunerne slip­per med halv pris eller mindre på de skoler, der delvist finansieres via Finansloven. Konkurrence er godt for mange ting, men det skal helst foregå på lige vilkår.

Især på Nyborgskolen oplever vi øget konkurrence mellem skolerne. For alle skoler gælder det om at be­vare en vis størrelse. Midlerne er at kopiere hinandens tilbud, at udvikle nye tilbud og at markedsføre aggres­

sivt. Da vi kæmper om de samme unge mennesker, spredes de på flere forskellige skoler, som Julie beskriver. På Nyborgskolen er vi i år 45 elever, og vi håber på flere i næste skoleår. Selv om det kun er halvt så mange elever som for få år siden, er det nok til at skabe et miljø med dannelse, faglighed og netværk. Vi har udviklet en række nye tilbud blandt andet en international linje og en innovations­linje. Nyborgskolen vil derfor passe godt ind i mange unges forberedelse til studie og uddannelse.

Når fusionen mellem Nyborgskolen og Center for Høretab er på plads, vil der med mere end 100 elever tilsam­men være endnu større mulighed for at etablere sociale netværk.

ALLES KAMp MOD ALLE?

BRUG CASTBERGGÅRD

Foto: Kim

Kanstrup K

jeldsen

38 ældre

Ældrevejleder Region Hovedstaden og SjællandAnne Margrethe PhilipsenJagtvej 223, 1., 2100 Kbh ØE-mail: amp@cfd.dkSmS: 2026 4586Fax: 4439 1369Teksttelefon: 3927 6732Telefon: 4439 1350

Ældrevejleder Region Midt- og NordjyllandJosephine AnkerSnaregade 12,1, 1205 Kbh K.E-mail: ja@deaf.dkSmS: 2929 3974Fax: (DDL) 3524 0920

Ældrevejleder Region SyddanmarkMette WashuusSnaregade 12,1, 1205 Kbh K.E-mail: mw@deaf.dkSmS: 2929 5144Fax: (DDL) 3524 0920 Kan efter aftale træffes i Tegnsprogsforening, Fredericia

38

bag den lidt kryptiske overskrift gemmer der sig to svar. du kan nedenfor læse svarene på spørgs-målet og blive klogere på, hvilke udfordringer ddl’s ældrevejleder- projekt står overfor.

nej: Vejledning til ældre døve på tegn­sprog er ikke det samme som tilskud til tandlæge!

For os, som kender til vigtigheden af at kunne kommunikere ordentligt på tegnsprog, giver sammenligningen med tilskud til tandlæge slet ingen mening. Det til trods, så oplever vi på DDL’s ældrevejlederprojekt gentagne gange, at kommunerne synes, at kommunikation med ældre døve fungerer fint med papir og kuglepen. Flere kommuner mener derfor, at deres eget personale sagtens kan forklare ældre døve, hvordan de

eksempelvis søger om økonomisk tilskud til at komme til tandlæge, når bare de kan skrive med den ældre døve. Derfor er det i nogle tilfælde ikke klart for kommunerne, hvorfor de skal betale til DDL’s ældrevejledning, når de nu et langt stykke hen ad vejen selv løser opgaven.

ja: Vejledning til ældre døve på tegn­sprog kan være at søge om tilskud til tandlæge!

Vi ved, at det gør en stor forskel for mange ældre døve at kunne få oversat papirer og andet skriftligt materiale fra det offentlige til tegnsprog, og det kan vores ældrevejledere Mette og Josephi­ne. De to har mange forskellige funktio­ner, og én af dem er faktisk at forklare og hjælpe ældre døve med at udfylde papirer til forskellige former for tilskud, eksempelvis til tandlæge.

Er ældrevejledning på tegnsprog det samme som tilskud til tandlæge?

AF PROJEKTLEDER KATRINE ESKELUND

SeniorkonsulentPia Flindt-Jacobsen Aalborg KommuneDøves Kulturcenter Grønlands Torv 18,1, 9210 Aalborg SØ

Pia Flindt er gået på

orlov frem til den 10. juni

2011. Som vikar er

Pia Bergman Jensen.

E-mail:

pgje-aeh@aalborg.dk

Telefon: 9931 5071 /

3112 4358

3939ældrevejledning for døve

Vi oplever ofte, at kommunerne for­veksler ældrevejledernes arbejde med det job, som døvekonsulenterne har. Der er også overlap, men som en særlig del af de to ældrevejlederes job, kan de være med som bisidder. Det betyder, at hvis den ældre døve skal til lægen eller undersøgelse på hospitalet, så har DDL’s ældrevejleder mulighed for at tage med og fortælle den ældre, hvad undersøgel­sen viser.

DDL’s ældrevejledning har netop taget hul på en ny projektperiode, som løber frem til 31. december 2013. Som sva­rene på spørgsmålet i overskriften viser, så står vi i den kommende periode over­for nogle vigtige opgaver. Kommunerne bliver hele tiden bombarderet med informationer om projekter, som de bør støtte samtidig med, at de i disse år er hårdt ramt af besparelser. Vi vil alligevel arbejde intenst på at oplyse om vigtig­heden af at få vejledning på tegnsprog, hvor vi udover at samarbejde med kom­munerne på ledelsesniveau blandt andet vil tilbyde oplæg i hverdagstegn og informationer om vores projekt til kommunernes ansatte.

Har du spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder Katrine Johannesen Eskelund: kj@deaf.dk

træFFetider FOr ældrevejlederNe

anne MarGreTHe PHILIPsen

PENSIONISTKLUB

BroHUSKLUBBen, KøBenHAvnTorsdag den 3. marts 2011 kl. 09.30­10.30Torsdag den 7. april 2011 kl. 09.30­10.30Torsdag den 5. maj 2011 kl. 09.30 – 10.30

vALDeMAr SeJr, rInGSteDTorsdag den 10. marts 2011 kl. 13­15Torsdag den 14. april 2011 kl. 13­15

PLEJEHJEM

SoLterrASSerne, vALByTirsdag den 12. april 2011 kl. 14­15.30

KIRKE

DøveS KIrKe, freDerIKSBerGOnsdag den 23. marts 2011 kl. 10­10.30Onsdag den 20. april 2011 kl. 10­11.30

MeTTe WasHuus

PENSIONISTKLUB

frecIA, freDerIcIA Torsdag den 28. april kl. 14

fynBoerne, oDenSe Tirsdag den 26. april kl.13

KIRKEotterUP KIrKe, otterUPSøndag den 8. maj kl.14

JosePHIne anker

PENSIONISTKLUB

ÅKAnDen, ÅrHUSOnsdag den 13. april kl. 10

HeDen, HernInGTorsdag den 24. marts kl. 13Torsdag den 7. april kl. 13

SvAnereDen, HorSenSTorsdag den 28. april kl. 9

KIRKE

HAnS eGeDe KIrKe, ÅLBorGSøndag den 27. marts kl. 14

BALLe KIrKe, SILKeBorGLørdag den 2. april kl. 11

4040 familie40

ØSTRegionerne Sjælland og HovedstadenForældrevejleder Tina ErlandsenEmail: tte@deaf.dkSMS: 2364 7238

MIDT-NORDRegionerne Midtjylland og NordjyllandHenvendelser kan foreløbig ske til projektleder Charlotte Buch.

SYDRegion SyddanmarkForældrevejleder Malene MelanderEmail: mm@deaf.dkSMS: 2364 7228

Projektleder Charlotte BuchDanske Døves LandsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KEmail: cb@deaf.dkMobil: 2364 7258

REGION SYDBABycAfe:BabymassageDato: 5. aprilTid: 10­13Sted: Fredericia Tegnsprogshus, Egeskovvej 3, Fredericia

Et kursus i babymassage og motorik er godt i forhold til:• At forstærke de kærlige og følelses­

mæssige bånd mellem dig og dit barn• Stimulere dit barns sanser• Støtte barnets motoriske og sproglige

udvikling• Øge barnets kropsbevidsthed• Stimulere og regulere vejrtrækning,

blodcirkulation og fordøjelse• Lindre luft­ og koliksmerter

Tilmelding senest 28. marts til forældrevejleder Malene Melander.

BABycAfe: opfølgning på babymassageDato: 19. aprilTid: 10.30­12.30Sted: Fredericia Tegnsprogshus, Egeskovvej 3, Fredericia

• Hvordan var det nu, vi skulle gøre? Her får I mulighed for at spørge hinanden omkring babymassage

• Erfaringsudveksling og socialt samvær. I forældre kan komme med ideer til, hvad, I gerne vil drøfte med de andre forældre

Tilmelding senest d. 15. april til forældrevejleder Malene Melander.

foræLDreArrAnGeMent: Børn og unges brug af mobiltelefon og sociale medierDato: 27. aprilTid: 19­20.30Sted: Bramming Bibliotek, Sct. Knuds Alle 2H, Bramming

Lisbeth Krabbe fra Kids and Media for­tæller om børn og unges brug af sociale medier som fx Facebook. Kom og få gode råd til hvordan man som forældre kan være med til at sikre, at det ikke går galt.

Tilmelding senest 11. april til forældrevejleder Malene Melander.

BABycAfe: Information om merudgifter, pædagogisk friplads og tolkningDato: 3. majTid: 10.30­13.00Sted: Fredericia Tegnsprogshus, Egeskovvej 3, Fredericia

Hvad kan du og din familie søge tilskud til i forbindelse med § 100. Døvekonsulenten vil også informere om muligheden for pædagogisk/økonomisk friplads i dit barns institution. Herudover kan I høre mere om hvem, der betaler for tolk i for­skellige situationer.

Tilmelding senest d. 27. april til forældrevejleder Malene Melander.

foræLDreArrAnGeMent: Job, familie og børn – få det til at hænge sammen!Dato: 11. majTid: 19­21Sted: Pakhuset, Kirkestræde 3, Fredericia

41

Lola Jensen er en af Danmarks førende børneeksperter – kom og hør hendes foredrag:

Du kender godt situationen: hverdagen er en stressende trædemølle. Men det er muligt at møde hverdagen med en posi­tiv indstilling. Hvis du behersker dette, vil du opleve en fornyet familie­ og arbejdsglæde. Få kan som Lola Jensen give realistiske bud på, hvordan tingene kan ændres til det bedre.

Tilmelding senest 1. april til forældre­vejleder Malene Melander. Forældre­vejlederen sørger for billetter og tolk til arrangementet.

REGION ØSTBABycAfe: Information om merudgifter, pædagogisk friplads og tolkning Dato: 6. aprilTid: 10­12Sted: Døveforeningen af 1866, Brohusgade 17, København

Hvad kan du og din familie søge tilskud til i forbindelse med § 100. Døvekon­sulenten vil også informere om mulig­heden for pædagogisk/økonomisk fri­plads i dit barns institution. Herudover kan I høre mere om hvem, der betaler for tolk i forskellige situationer.

Tilmelding senest d. 1. april til forældrevejleder Tina Erlandsen

BABycAfe: Bondegården i remiseparken – tegnsprogstolket rundvisningDato: 26. aprilTid: 10­13Sted: Peter Lykkesvej 71­73, 2300 København S

Vi besøger bondegården i Remise ­ par ken. Her er der både heste, geder, kaniner, høns, grise og en ko. Inde i stuehuset er der forskellige aktiviteter, fx legestue for de 0­3 årige.

Tag madkurv med og hæld kaffe på termokanden. Det hele kan indtages ved et af de mange borde. Jeres børns ældre søskende er også velkomne.

Tilmelding senest d. 24. april hos forældrevejleder Tina Erlandsen.

BABycAfe: Sådan sover dit barn – lær dit barn at sove trygt og roligtDato: 4. majTid: 10­12Sted: Døveforeningen af 1866, Brohusgade 17, København

Vi ser en dansk dokumentarfilm ”Sådan sover dit barn – lær dit barn at sove trygt og roligt”. Filmen bliver tegnsprogstolket live.

Man skulle tro, at det nemmeste i verden er at sove. Det kommer bag på mange forældre, at der kan være så mange problemer forbundet med bar­nets søvn. Man kan hurtigt føle sig som en dårlig mor eller far, når man ikke kan hjælpe sit barn til at få en god nats søvn.

Filmen er udviklet af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

Der er god mulighed for en snak mellem forældre og med forældre­vejlederen.

Tilmelding senest d. 2. maj til forældrevejleder Tina Erlandsen.

REGION MIDT-NORDBABycAfe I DøveS KULtUrcenterDato: 28. martsTid: 10­13Sted: Døves Kulturcenter, Grønlandstorv 18, Aalborg

Forældrevejledning til Døve har et tilbud om BABYCAFE til døve forældre i region midt­nord! Her kan I komme og hygge jer med andre døve forældre og deres skønne babyer. I får også mulighed for at snakke med forældre­vejlederen Katrine Eskelund.

Hvorfor er det et godt tilbud? Hørende forældre får dagligt mange information­er om børneopdragelse og udvikling via medier, smalltalk med andre forældre og fagfolk, de møder i dagligdagen. Døve forældre har med god grund ikke altid muligheden for at få disse

informationer på lige fod med hørende forældre. Babycafeeen er et forum, hvor kommunikationen er på tegnsprog.

foræLDreArrAnGeMent: Information om forældrevejledning til DøveDato: 4. aprilTid: 10­13Sted: Døves Kulturcenter, Grønlandstorv 18, Aalborg

Forældrevejleder Katrine Eskelund fortæller om Forældrevejledning til Døve. Hvad er forældrevejlederens rolle, og hvad kan vi hjælpe med? Der vil være kaffe på kanden og tid til socialt samvær.

foræLDreArrAnGeMent: Kom og få en snak med forældrevejlederenDato: 2. majTid: 10­13Sted: Døves Kulturcenter, Grønlandstorv 18, Aalborg

Der er kaffe på kanden, og vi kan drøfte spørgsmål om dit barns opdragelse og udvikling. Vi kan også snakke om mu­lighederne for, at jeg kommer ud i dit barns institution eller skole og fortæller om de særlige behov, der er i døve fami­lier. Jeg giver gode råd til et godt samar­bejde mellem forældre og fagpersonale.

forældrevejledning for døve 41

TEMADAG FOR FAGFOLK Forældrevejledning til Døve invi-terer til temadag for fagfolk der arbejder med hørende børn af døve forældre. Temadagen giver indsigt i vejen til et godt samarbejde med døve forældre, samt redskaber til at støtte det hørende barns sociale og sproglige udvikling.

Få en invitation til temadagen hos din forældrevejleder.

11. MAJ I ODENSE

Annoncer

43

”FRECIA” – FREDERICIA DØVES PENSIONISTKLUB

MArtSTorsdag den 31. marts kl. 13Påskebanko.

APrILTorsdag den 14. april kl. 14Kaffe og småkager.Kl. 16.30 spisning.

Torsdag den 28. aprilTasker vist af Birte Jessen.

MAJTorsdag den 12. majFrit samvær.

”ÅKANDEN” – ÅRHUS DØVES PENSIONISTKLUB Fast mødested: Langenæs. Handicap Center kl. 9.30 til 13.

MArtS30. martsIngrid, Kirsten og Niels fortæller om deres rejse til Israel.

APrIL13. aprilPåske Banko.

26.-28. aprilSaxild Strand – kursus.

MAJ11. majFrit samvær.

MIDTJYSK DØVEFORENING

MArtSTorsdag den 24. marts kl. 14Tøjgalleriet viser mode hos Pensionistklubben Heden.

Torsdag den 24. marts kl. 18.30Whist/12 tips i Whistklubben Midtjyden.

APrILTorsdag den 7. april kl. 14 Påskebanko hos Pensionistklubben Heden.

Torsdag den 7. april kl. 18.30Whist/12 tips i Whistklubben Midtjyden.

Lørdag den 9. april kl. 9.30Morgenkaffe og træning hos Billardklubben ”52”.

Torsdag den 21. april kl. l lPåske­Gudstjeneste i Sct. Johs. Kirke. Kl.12.30 Påskefrokost i Midtjysk Døveforening.

KONTAKTANNONCE

Søger en mandlig tegnsprogstolk eller…

Hej mand

Jeg er en kvinde – slank og af almindelig bygning, ærlig, kærlig, kan lide at hygge, rejse, mm.

Du må have bil, være pæn/rar, selv have børn eller være weekendfar, være 1,82 -? i højden. Du er ca. 43 til 48 år.

Jeg har mulighed for at modtage MMS. ☺

PS: Jeg skriver ikke så meget om mig selv her, men jeg svarer gerne på dine spørgsmål, når jeg hører fra dig.

Billetmrk. 433

nyt om navne møder og sammenkomster

FØDSELSDAgE

75Anna Krarup­Pedersen, Herning, 6. april

70Ulla Elvi Hansen, Greve, 3. april

60Danny Ringmose, København S, 1. april

Marianne Knudsen, Rødovre, 2. april

50Jette Kristensen, Aalborg Ø, 1. april

Larsine Steenholt,Fredericia, 5. april

Lone Wasehuus,Hobro, 6. april

Pensionisttræf i Haderslev den 8. juni 2011

”Hotel Norden” Storegade 55, 6100 HaderslevDer serveres velkomstdrinks kl. 11Forret: Kold laksefarseret rødtungefilet på salat , hertil krydderurtedressing samt saltfluteHovedret: Rosastegt kalveculotte med friske grønsager, pomm. Rissolees og kraftig demiglaceDessert: Champagnemarinerede frugt og bær, hertil rørt isØl, vand, husets vin ad Libitum under middagen.Pris kr. 410,-Sidste frist for tilmelding er den 9. maj 2011 til Oddvør Kollstein, mail kkoddi@gmail.com

43

Annoncer

Annoncer

Annoncer Annoncer

46

DøvePræSter(LL) Lise Lotte Kjær Hjortespringvej 107, 2730 Herlev

Alm. tlf: 4453 4222 Fax: 4453 4233Mobil (3G): 3179 9957E­mail: llk@km.dk

Træffes som regel i kirken torsdag kl. 10­11, samt efter aftale. Mandag fridag.

(ML) Marie­Louise Bork Winther Højgårds Allé 67, 2900 Hellerup

Tlf./sms: 3022 2199 Fax: 3322 2199E­mail: mlbw@km.dk

Træffes som regel i kirken onsdag kl. 12­13, samt efter aftale. Mandag fridag.

DøveS KIrKeTekst­tlf: 3535 0854Alm. tlf: 3535 0844Fax: 3536 1102Alm. tlf. og tekst­tlf. i præsteværelset: 3539 1102E­mail: tke@km.dk

Find kirken på Internettet: www.doeveskirke.dk Der er åbent hus i menighedshuset hver onsdag kl. 10­13. Indgang fra parkeringspladsen. Alle er velkomne.

KorDeGn oG SoGneMeDHJæLPerVakant.

KIrKetJenerKetty PedersenMobil: 2865 8956 Træffes i Døves Kirke. Mandag fridag.

kirker

KØbENHAvN, SjæLLAND, LOLLAND-FALSTER Og bORNHOLMAlle gudstjenester øst for Storebælt foregår på dansk tegnsprog

46

MArtSTorsdag d. 24. marts kl. 13.45Plejehjemsgudstjeneste.Nærum, Egebækvej 159,Nærum, ML.

Søndag d. 27. marts kl. 14Vejleå Kirke, Ishøj Boulevard 1,Ishøj, ML.

Torsdag d. 31. marts kl. 14Plejehjemsgudstjeneste.Sølund, Ryesgade 20, København, ML.

APrILSøndag d. 3. april kl. 14Gentofte Kirke, Gentoftegade 21,Gentofte, LL. Konfirmander fra Ringsted medvirker

Søndag d. 10. april kl. 10.00Konfirmation, Klostermarkskirken, Ahorn Allé 46C, Ringsted. ML.

Torsdag d. 14. april kl. 13.45Plejehjemsgudstjeneste. Nærum, Egebækvej 159, Nærum, ML.

Søndag d. 17. april kl. 14Palmesøndag.Stubbekøbing Kirke, Torvet 5,Stubbekøbing, LL.

Torsdag d. 21. april kl. 17Skærtorsdag.Døves Kirke, København, LL.Fællesspisning; tilmelding.

Søndag d. 24. april kl. 14Påskedag.Døves Kirke, København, ML.

MAJTorsdag d. 5. maj kl. 11Befrielsesgudstjeneste for pleje­hjemsbeboere. Døves Kirke, København, ML.

Søndag d. 8. maj kl. 14Gilleleje Kirke, Gilleleje Hovedgade 43, Gilleleje, ML.

Se også TTV s. 736

for gudstjenester i

alle regioner.

Ret til ændringer forbeholdes.

4747

SyDjyLLAND Og FyN

DøvePræSter(KT) Karen Tikjøb Nyvej 14, Skærbæk 7000 Fredericia.Alm. og tekst­tlf: 7551 3104Fax: 7551 3872E­mail: kmdt@km.dk

Træffes som regel på Ulleruphus torsdage eftermiddag, samt efter aftale.

(CE) Christina E. Ebbesen Kildeskoven 74, Erritsø 7000 Fredericia

Mobiltlf (3G): 2987 5758Fax: 3887 5758E­mail: ceb@km.dk

Træffes som regel på Ulleruphus torsdage eftermiddag, samt efter aftale.

MArtSOnsdag den 30. marts kl. 14.30Kirkesalen, Ulleruphus, Lumbyes­vej 28, Fredericia. For beboerne på plejeafdelingen. KT og CE. Gratis kaffebord og hyggeligt samvær.

APrILSøndag den 3. april kl. 14Bolbro Kirke, Stadionvej 68, Odense V. CE. Derefter kaffe og banko i sognehuset ved kirken.

Søndag den 17. april kl. 14Michaelis Kirke, Jyllandsgade 8, Fredericia. KT. Derefter banko i Tegnsprogshuset.

Søndag den 24. april kl. 10.30Kirkesalen, Ulleruphus, Lumbyesvej 28, Fredericia. CE. Påskegudstjeneste med påske­middag. For alle – også udefra! Sidste frist for tilmelding til middag: 25. marts. Se Effata.

Onsdag den 27. april kl. 14.30Kirkesalen, Ulleruphus, Lumbyes­vej 28, Fredericia. For beboerne på plejeafdelingen. KT og CE. Gratis kaffebord og hyggeligt samvær.

MAJLørdag dem 7. maj kl. 10Hannerup Kirke, Prangervej 114, Fredericia. Konfirmation. CE. Alle er velkomne!

Søndag den 8. maj kl. 14Otterup Kirke, Bakkevej 2A, Otterup. Kaffebord i sognehuset. KT. Foredrag ved psykolog Lone Abild Gerhardt. Se Effatas aprilnummer.

MiDT- Og NORDjyLLAND

DøvePræSter(EL) Erik Lundager Humlestien 2, 9230 Svenstrup Alm. og Tekst­tlf: 9831 8889Fax: 9831 8885Mobil og SMS: 2927 1018E­mail: elu@km.dk

(IS) Irene Schjødt Banevej 13, Hansted, 8700 Horsens

Alm tlf: 7565 6458SMS: 3024 6458Fax: 7565 6459E­mail: irsc@km.dk

MArtSSøndag den 27. marts kl. 14Hans Egedes Kirke, Aalborg, EL.Kaffe i kirkens lokaler.

APrIL Lørdag den 2. april kl. 11Balle Kirke, Balle Bygade 1, Silkeborg, IS. Frokost, kaffe og foredrag om Australien.

Skærtorsdag den 21. april kl. 11Sct. Johannes Kirke, Herning, IS.Efter gudstjenesten byder Midtjysk Døveforening på hyggelig påske­frokost i Døvehuset, Gl.Skolevej 29A, Herrning. Se www.mdf­herning.dk for nærmere information.

Påskedag, søndag den 24. april kl. 14Risskov Kirke, Solbakken 2, Risskov, IS. Påskekaffebord i Sognegården.

Lørdag den 30. april kl. 11Møllevangskirken, Møllevangs Alle 49, Aarhus V, EL. Konfirmation.

Søndag den 1. maj kl. 11Hune Kirke, Kirkevej 9, Hune, Blokhus, EL. Efter gudstjenesten frokost i Feriehytten. Tilmelding til Bjarne Jensen. Fax: 9817 9784, SMS: 3091 2339, email: bjakri@mail.dk

Søndag den 8. maj kl. 14Søndermarkskirken, Koldingvej 79, Viborg, EL. Kaffebord i kirkens lokaler v/døveforeningen Midt­Vest.

gudstjenester for døve

Annoncer