DS-bladet nr.1, 2012

4. januar | 2012 I 103. årgang 1bladet

Mødet med ministeren: DS håndværk & Industris møde med undervisningsminister får topkarakter 14-15

90 års fødselsdag – og still going strongNy serie: Hvad kan de gamle virksomheder? 19-21Ny direktør for DS Håndværk & Industri»Vores kunder har opdraget os godt« 6-9

TEMA: Vi kan jo kun blive klogere Læs de spændende kurser 22-29

Han fik 7 mio. kr. til udvikling

4

2 | DS-bladet nr. 1 2012

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives afarbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen hansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Dorthe PlechingerMagnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dke-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 odense SV. tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncer:rosendahls Kontakt: Kasper Kristensen tlf. direkte: 76 10 11 44e-mail: [email protected]

Tryk:Vestergaards BogtrykkeriMiljøcertifikat ISo 14001.

oplag: 3500 eksemp.ISSN nr: 1602-7213

Forside:Johnny Anthon Wichmann

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 2 2012Udgivelse den 1. februar 2012.Deadline den 16. januar 2012.

Nr. 3 2012Udgivelse den 29. februar 2012.Deadline den 13. februar 2012.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.NB: DS-bladet vil være postomdelt fre-dag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDhoLD

3 Leder: Godt nytår

4 »Jeg tror, vi har fat i et guldæg«

5 et autoriseret skridt videre

6 Direktøren for det hele

10 Kort nyt

12 oK 2012: Skal vi konkurrere, må det være på lige vilkår

13 Fornem pris til foreningen for husstandsvindmøller

14 Møde med ministeren får pil opad

16 Med plads til forbedring

18 Det opsøgende arbejde betaler sig

19 Ny serie: »… og nu hænger jeg på den«

TEMA:22 Få styr på administrationen

– og scor kassen

24 Man kan jo kun blive klogere

26 Vores mand i Polen!

30 Innovation: Med lidt hjælp udefra…

32 hallo det’ håndværksrådet

33 Jura: Kender du din ledelsesret?

34 Kom tættere på dine kunder

35 Besøg fra Bhutan

36 Sikr dig mod usikre kunder

37 Leverandørregisteret

DS-bladet nr. 1 2012 | 3

Godt nytårFørst og fremmest vil jeg ønske et rigtig godt nytår til alle medlemsvirksomheder i DS Håndværk & Industri og til alle vores samarbejdspartnere rundt om i landet.

DS Håndværk & Industri er en organisation, der har både kan og vil udvikling. Også i 2011 ændrede økonomiske og politiske forhold og vilkår sig fundamentalt på mange områder, og jeg oplevede en fantastisk fælles indsats både politisk og i vores sekretariat for at sikre DS Håndværk & Industris overlevelse som en stærk arbejdsgiver- og brancheorganisation på lang sigt. Jeg er stolt af at sidde for bord-enden for sådan en forening – tak for den fantastiske opbakning, I giver DS Hånd-værk & Industri.

Vi har haft mange eksterne politiske sager i år, hvor vi har gjort opmærksom på forhold, vi oplever som urimelige eller uheldige set med de små og mellemstore virksomheders øjne. Vi har i flere tilfælde henvendt os direkte til politikerne for at tale vores sag – ikke mindst i forbindelse med folketingsvalget og regerings-skiftet i efteråret. Jeg synes generelt, vores politikere reagerer positivt, og vi har også i flere tilfælde fået helt konkrete resultater med hjem til gavn for vores med-lemsvirksomheder.

Den 1. december fik vi ny direktør. Efter en periode som konstitueret direktør var vi ikke i tvivl om at Jani Lykke Methmann kunne bestride jobbet, og både jeg og resten af Hovedbestyrelsen er sikre på, at vi har fundet den helt rigtige til denne vigtige post. Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Jani i de forløbne måneder – hun har både et godt kendskab til DS Håndværk & Industri og vores medlems-virksomheder og de strategiske evner, der er så vigtige for udviklingen af vores forening. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde.

Hvis vi skal se lidt frem, vil de kommende måneder i høj grad stå i overenskomst-forhandlingernes tegn. Det bliver et spændende forår, og vi vil naturligvis gøre vores yderste for at få et resultat hjem, der er så godt som overhovedet muligt for vores medlemsvirksomheder.

I hverdagen vil vi naturligvis også være til stede – både med rådgivning og støtte i konkrete sager for den enkelte virksomhed og som talerør over for politikere og meningsdannede, når der er forhold, der berører os samlet som branche.

Med andre ord: Også det kommende år ser ud til at blive et godt, nyt år!

LeDer

husk at du som medlem af DS håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem rabat-portalen. På rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri


NyheDer

»Jeg tror, vi har fat i et guldæg«Der er både store penge og stort perspektiv i polering: Hos Polerteknik ApS har man netop fået en bevilling igennem på 7 millioner kroner fra Højtek-nologirådet til at arbejde med en unik overfladebehandling. Den kan være med til at sætte Danmark på verdenskortet.

Af Dorthe Plechinger

Der var festdag hos Polerteknik Aps i Rud-købing på Langeland i slutningen af de-cember, og det var ikke pga. julen. Det blev fejret stort, at virksomheden, der arbejder med alle former for polering af sprøjtestø-be-, trykstøbe- og sprøjte-blæse-værktøj i stål og aluminium, havde fået syv millioner i tilskud fra Højteknologirådets til et nyt og helt unikt projekt!

»Det var totalt, vildt overraskende«, si-ger en lykkelig Per Haugaard fra Polertek-nik ApS, og er knap nok kommet sig, da vi ringer for at ønske tillykke. »Det var be-stemt ikke noget, vi forventede. Der var omkring 800 ansøgere i alt, 100 var med i den afgørende fase – og kun 14 af os blev udvalgt«.

Så Polerteknik Aps skal fra 1. marts i gang med udviklingen af en overfladebe-handling på støbeforme i en kvalitet, der ikke findes i dag. Poleringen foregår i dag med håndkraft, og det er en voldsom fysisk belastning for den enkelte medarbejder og dennes hænder – og også en dyr løsning. Den nye poleringsteknik skal altså dels af-laste den fysiske proces, dels give et bedre og konkurrencedygtigt produkt langt hurti-gere end i dag:

»Der findes simpelthen ikke en overfla-debehandling i dag, hvor der ikke er små huller. Det gælder fx i plastik. Det nye er, at vi skal lave en anden overflade i en helt anden unik kvalitet«, siger Per Haugaard og fortæller, at det i dag er plastindustrien, der i meget høj grad er interesseret i et produkt i en bedre kvalitet, samt værktøjsmagere og sprøjtestøbere og ikke mindst slutbrugeren til produktet.

Det teknologiske firma INMOLD har et verdenspatent på teknikken, og der, hvor Polertekniks tilskud kommer ind, er, at man her skal afprøve, om teknikken kan bruges i virkeligheden og i forskel-lige brancher og på andre materialer end plast. De øvrige deltagere i projektet er der-for virksomheder, der er interesseret i at få et »poleret« slutprodukt, der adskiller sig fra konkurrenternes rent kvalitetsmæssigt. Bl.a. Velux og teknologivirksomheden Ka-laido, der producerer optiske linser. Disse firmaer skal dels være med i fremstillingen af værktøjet og testningen af dem.

»Andre har teknologien, vi kommer ind, fordi vi kender branchen og kunder-nes behov. Derfor kan vi udføre den i det erhvervsliv, som vi kender. Poleringstek-nikken kan bruges på plast, men det bli-ver utrolig spændende at se, hvor den ellers kan bruges – og det har uanede muligheder, hvis det lykkes«, forklarer Per Haugaard.

»Ideen er, at vi skal have udformet en styreproces, så produktionen ikke bliver afhængig af den enkelte medarbejder. En styreproces, hvor vi kan påføre en kera-misk belægning, en såkaldt HSQ-belæg-ning, som kan sammenlignes med en fly-dende glasbelægning, der udjævnes, glattes og hærdes. Og det er denne belægning, der

i dag udføres manuelt, der skal overføres til en ny proces«.

De 7 mio. skal bruges på at skabe fa-ciliteter til selve forarbejdningen og slut-poleringen. Der skal opbygges de rigtige rammer til det og udvikles maskiner og værktøj. Der er nu ansat en projektstyrer, der tidligere har været involveret i firma-ets EU-projekt med navnet IT2, og Poler-teknik Aps skal styre projektet, som DTU deltager i.

»Det vilde perspektiv? Hvis vi kommer til at kunne køre denne proces, vil vi få et formelt samarbejde med det firma, der har verdenspatentet – INMOLD – og blive det europæiske center for denne teknik«, siger Per Haugaard og udbryder:

»Jeg tror, vi har fat i et guldæg«.Han tilføjer:

»I forhold til det asiatiske marked giver det også perspektiv: I dag vil slutbrugeren både have kvalitetsprodukter og en gen-nemløbstid på det halve, og vi kan øge den ellers meget lange proces helt vildt samt re-ducere og styre tiden bedre. Det er der ef-terspørgsel på i dag. Vi oplever også lige nu, at vi får kunder tilbage, der gerne vil nær-hedsprincippet – og oven i købet kan vi le-vere meget mere på kortere tid. Derfor tror jeg, at vi dels begynder at producere igen, dels bliver konkurrencedygtige i forhold til Asien«, siger Per Haugaard og kan fortælle, at man foreløbig har haft så stor efterspørg-sel på det, firmaet kan – poleringsteknikker – at man har fordoblet produktionen og an-sat otte mand ekstra de sidste to måneder:

»Det betyder noget, at vi går ind i den her proces, for vi skal jo også kunne holde job-bene til dem fremover«!


Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

NyheDer

et autoriseret skridt videreDS Håndværk & Industris møde med Sikkerhedsstyrelsen har givet positive forventninger til, at brugen af uautoriseret vvs-arbejde nu bliver taget alvor-ligt og får konsekvenser.


ger direktør i DS Håndværk & Industri, Jani Lykke Methmann:

»Der er ingen tvivl om, at Sikkerhedssty-relsen modtager markant flere anmeldelser på uautoriseret vvs-arbejde. Derfor under-stregede vi også på mødet, at Sikkerhedssty-relsen er nødt til at investere de ressourcer, der er nødvendige for at få has på bunkerne af anmeldelser, og markere og anmelde de virksomheder, der udfører uautoriseret vvs-arbejde. Det skal have en effekt, ellers gider virksomhederne ikke arbejde for autorisati-on. Vi har virksomheder, der er hårdt ramt af krisen, men som alligevel bruger ressourcer på at uddanne sig og få autorisation, og det er surt for dem at se, at andre uden uddannelse får arbejdet. Det er Sikkerhedsstyrelsen nødt til at forstå, og derfor bliver vi ved med at fo-kusere på det her område«, siger hun.

På mødet mellem de berørte organisatio-ner, herunder DS Håndværk & Industri, og Sikkerhedsstyrelsen blev det derfor beslut-tet, at der vil være fokus på to områder: Sty-relsen skal koncentrere sig om at køre kam-pagne i forhold til »hr. og fru Jensen« og bl.a. få opdateret sin hjemmeside med en mere udbygget »Tjek din håndværker«, så også forbrugerne tager et medansvar, forklarer Ja-ni Lykke Methmann:

»I organisationerne skal vi kommunikere med kommunerne, så de sørger for at have orden i eget hus. Vi har faktisk eksempler på, at det ikke gælder alle kommuner. Og det ar-

bejde håber vi, at Sikkerhedsstyrelsen også vil bakke op om, da »kronen« betyder no-get, når vi kommunikerer«, siger DS Hånd-værk & Industris direktør og henviser til den krone, som offentlige styrelser har som va-remærke.

Jani Lykke Methmann mener, det er vig-tigt, at der på mødet blev skabt en fælles holdning, og at der dermed kan blive sendt et fælles signal ud:

»Og her må vi som organisationer hjæl-pes ad. Vi kan eksempelvis forsøge at påvir-ke trælastorganisationerne i forhold til deres markedsføring og forsøge at kommunikere med både Kommunernes Landsforening og de enkelte kommuner. Det vil sige, at vi for-søger at gøre noget hver især fra vores plat-form, som kan understøtte initiativet. På mø-det var der 100 procent opbakning fra alle«.

Der er indkaldt til møde den 18. januar, hvor vvs-konsulent Johnny Bendsen fra DS Håndværk & Industri skal deltage, og hvor der nedsættes en arbejdsgruppe. Her skal der fastlægges en slagsplan for, hvordan man gri-ber tingene an, fx i forhold til anmeldelser:

»Vi har respekt for, at vi naturligvis ikke kan få aktindsigt i styrelsens arbejde, men vi har brug for en form for statistik, så vi kan fortælle vores medlemsvirksomheder, at der sker noget, når de sender anmeldelser ind. Og det får vi forhåbentlig nu«, siger Jani Lykke Methmann.

Nu er der for alvor taget fat om problemer-ne med ikke autoriseret vvs-arbejde. DS Håndværk & Industri er fulde af fortrøst-ning til, at der nu er skabt fælles fodslag hos både Sikkerhedsstyrelsen og de berør-te organisationer: På et længe ventet møde mellem parterne den 1. december 2011 blev man nemlig enige om vigtigheden af at stå sammen om en fælles plan til at løse pro-blematikken. Der skal informeres om kra-vet til, at vvs-arbejde kræver autorisation, og hvordan det skal ske, skal aftales mel-lem Sikkerhedsstyrelsen og organisationer-ne. Sikkerhedsstyrelsen skal primært hen-vende sig til forbrugerne samt ikke mindst få behandlet den store og stigende antal anmeldelser. Og organisationerne skal ar-bejde sammen om information til kommu-nerne – med opbakning fra Sikkerhedssty-relsen.

»Det var et både positivt og konstruktivt møde, og et møde, der giver forhåbninger om, at der endeligt bliver taget hånd om pro-blemerne med uautoriseret vvs-arbejde«, si-

Portræt

Selv om Jani Lykke Methmann er nyudnævnt som direktør i DS Håndværk & Industri, har hun allerede fem års erfaring fra husets ledelsesgruppe. Hun vil fremover stadig arbejde halvdelen af tiden på de »interne« affærer, og resten uden for huset. Bl.a. er hun i høj grad med til at profilere DS Håndværk & Industris organisatoriske og politiske arbejde.

Af Dorthe Plechinger. Foto: Johnny Wichmann

Der er ét sted i DS-huset på Magnoliavej 2, hvor lyset næsten altid bliver slukket sidst. I hjørnekontoret. Og der er én person, der næsten altid sætter alarmen til, før hun forlader bygningen som den sidste og sætter sig ud i sin Volvo V50 for at køre hjem til bopælen i Odense. Nemlig Jani Lykke Methmann. Hun kan lide at have travlt, og på den måde må hun godt nok siges at have fået et ønskejob som nyudnævnt direktør i DS Hånd-værk & Industri!

Bordet i hendes hjørnekontor er stadig fyldt med en kunstfærdig blomsteropsætning og diverse smukke bu-ketter med tillykkehilsner, da interviewet finder sted, for der har selvfølgelig været en markering af den glade dag. Men meget hurtigt er hverdagen og DS Håndværk & Industris store udfordringer vendt tilbage på bl.a. Ja-ni Lykke Methmanns bord.

»Den største udfordring? Det er helt klart den kri-se, som mange medlemsvirksomheder befinder sig i li-ge nu«, siger Jani Lykke Methmann, der dog ikke lige i skrivende stund ved præcist, hvad status er for an-tallet af kriseramte virksomheder, men det er man nu i gang med at skaffe overblik over i forbindelse med 2012-budgettet:

»Jeg kan godt forstå, at den enkelte virksomhed bli-ver usikker med alle de negative meldinger i pressen. Men vi bliver nødt til at stoppe med at snakke krise he-le tiden. For vi må ikke glemme, at der trods alt også er udsigt til en mere stabil fase lige nu, og at når en virk-somhed desværre går konkurs, betyder det omvendt og-så, at der bliver mere plads til andre virksomheder. Vi har heldigvis virksomheder, der klarer sig rigtig godt«.

En styrke at komme udefra

Jani Lykke Methmann er ikke født ind i organisations-verdenen, men kom til DS Håndværk & Industri for fem

år siden med en ballast fra ledende poster i udviklings- og innovationsverdenen og fra både det offentlige og pri-vate arbejdsmarked. Overliggeren for det hele hedder strategi, ledelse, innovation, salg og marketing – sådan! Og derfor føler hun sig rimelig godt rustet på en række områder, når det gælder en arbejdsgiverorganisation som DS Håndværk & Industri. Ja, hun mener ligefrem, at det kan være en styrke, at hun kommer udefra og kan se tin-gene fra en anden vinkel:

»Der vil selvfølgelig altid ske forandringer, når der kommer en anden person i spidsen af en organisation. Men det bliver ikke de store, da jeg jo allerede har væ-ret med i ledergruppen i fem år, bl.a. som underdirektør og siden konstitueret direktør, hvor jeg har fået lov til at have indflydelse«, siger Jani Lykke Methmann.

Direktørenfor det hele

Medlemmer og samarbejdspartnere skal også have mulighed for at møde

den nye direktør og byde hende velkommen. Derfor holder DS håndværk & Industri

reception for Jani Lykke Methmann

fredag den 27. januar kl. 13-16 i huset på Magnoliavej 2, Odense

Reception


I forhold til den »ydre« verden, er den nye direktør fx meget bevidst om og glad for, at DS Håndværk & Industri er respekteret i medlemskredsen, den organi-satoriske verden og i det politiske system. Hun mener, det bl.a. skyldes DS Håndværk & Industris facon – at folk generelt bliver mødt med et smil: »Og jeg har et meget stærkt indtryk af, at vores medlemmer føler, at vi gør noget for dem og hjælper dem. Det skal vi både værne om, vedligeholde og udbygge«.

»Jeg er også glad for, at vi ikke er en partipolitisk organisation. Det betyder, at vi kan rose regeringen, når den gør noget godt, og omvendt markere, når den træffer nogle beslutninger, der i forhold til vores med-lemsgruppe virker helt forkerte. På den måde går vi efter bolden og ikke politikerne. Vi skal selvfølge-lig selv markere os afhængig af ressourcerne, men vi skal også bruge fx Håndværksrådet til det samme, så de enten samarbejder med eller baner vejen for os i nogle af de forhold, der er vigtige for vores medlem-mer”«, siger Jani Lykke Methmann.

Den danske model står for skud

En af de første store opgaver, som den nyudnævnte direktør skal tage sig af i det nye år, er de kommen-de overenskomstforhandlinger. »Og modellen for dis-se forhandlinger, den såkaldte danske model, hvor ar-bejdsmarkedets parter selv igennem mere end 100 år har forhandlet sig frem til løn- og ansættelsesvilkår på arbejdspladserne, og hvor staten ikke har blandet sig, skal vi fortsat kæmpe for at bevare. Det er vores medlemmer bedst tjent med, fordi de derved har mest mulig indflydelse på arbejdsmarkedsforholdene. Det handler derfor om fortsat at være attraktiv som or-ganisation for vores målgruppe af virksomheder, og det er naturligvis en fortsat og vedvarende udfordring. Hvis ikke vi er attraktive, har vi ingen berettigelse. Det er en udfordring, vi har fælles med fagforenin-gerne blot på hver vores side«.

Hvad er din forklaring på, at DS Håndværk & In-dustri ikke mister medlemmer? »Jeg tror især, det skyldes, at medlemmerne betrag-ter os som bagland på en hel række områder. F.eks. når de har brug for praktisk bistand i forhold til auto-risationsregler, kvalitetsstyring m.v., men også når de har brug for sparring i forbindelse med udvikling af et område, når de har spørgsmål om økonomi, i for-hold til eksport, uddannelse, brancheområder m.v. Vi har det store overblik, og på den måde tror jeg, vo-res medlemmer føler, de får værdi for pengene«, siger Jani Lykke Methmann og tilføjer med et lille smil, at DS Håndværk & Industri nok også har haft nogle kunder, »som vi i høj grad har været nødt til at stram-me os an overfor, ja, de har måske været gode til at opdrage på os«

Det vil Jani Lykke Methmann også arbejde for:… mærkesagerne, som udvalgene i DS håndværk & Indu-stri allerede arbejder med at forsøge at kortlægge lige nu, fx autorisation af vvs-arbejde og vilkårene for udenlandsk arbejdskraft. »Vi er ikke imod konkurrence fra udenlandske virksomheder – de skal bare have samme betingelser som de danske«, slår Jani Lykke Methmann fast.

… at der indgås flere eksterne samarbejder udover de ca. 60, DS håndværk & Industri allerede er etableret i. Fx eks-terne organisationer som teknologisk Institut, der er med til at servicere medlemmerne, eller andre organisationer, bl.a. håndværksrådet, samt ikke mindst de brede samar-bejder på tværs af organisationer som fx Metalbranchen i bevægelse er udtryk for.

… at DS håndværk & Industri i højere grad markerer sig i pressen.

… at DS håndværk & Industri er med til at sætte den poli-tiske dagsorden ved møder som fx det nyligt afholdte med den nye børne- og undervisningsminister, Christine Anto-rini, der står omtalt side 14.


www.elite.danfoss.dk

Kridt skoene og vind attraktive præmierDu fordobler dine chancer med dyser og servicepumper fra DanfossDanfoss’ serie af dyser og servicepumper består af standardiserede brændersystemer samt specialdyser. Hver dyse er testet 100% elektronisk og fysisk mht. funktion og ensartethed. Vi anbefaler, at du udskifter dine kunders dyse hvert år og kontrollerer oliepumpen jævnligt.

Læs mere om dyser og servicepumper og den store Danfoss installatørkonkurrence på: www.elite.danfoss.dk

10%Biobrændstof er muligt

Danfoss brænderkomponenter er forsynet med FMP mærke, så dine kunder kan bruge biobrændstof i brænderen

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Hvad er du mest stolt over at DS Håndværk & Industri kan tilbyde? »At vi i så høj grad har kunnet indfri vores strategi og le-veregler om altid at kunne hjælpe medlemmerne et skridt vi-dere – hvad enten det handler om et hurtigt konkret svar, et ud-viklingsprojekt, formidling af en kontaktperson, hjælp til en ansøgninger… Og vi gør det med et smil«, siger Jani Lykke Methmann, og forklarer, at det faktisk er lykkedes at levere den samme service, selv om sekretariatet har været hårdt beskåret personalemæssigt:

»Det har personalet taget meget fint og positivt, og organi-sationen har generelt ikke været ramt af konflikter, sygdom og stress. Og det vil jeg arbejde for, at vi værner om fortsat», siger hun.

Så »direktøren for det hele« er stolt af DS Håndværk & Indu-stri’s service, men hun mener også, at DS hele tiden skal lægge sig i selen for at blive endnu bedre og få en endnu større viden – og hun har et stort ønske om, at organisationen blev større: »For vi kan mange ting, men der er også nogle ting, hvor vi ville være stærkere, hvis vi var større«, som hun siger.

Jani Lykke Methmann værdsætter i høj grad også uvildighe-den i en organisation som DS Håndværk & Industri: »Når en virk-

somhed er medlem her hos os, er vi deres bagland. Og meget hurtigt bliver vi virksomhedens fortrolige og skal ikke igennem et pænhedsfilter, men har en slags ligeværdig kerne i vores sam-arbejde. Det synes jeg er en styrke – det er jo kun for vores med-lemmer, at vi er sat i verden«, siger hun og fortsætter:

»Mine kompetencer er især strategi og udvikling. Og jeg vil arbejde endnu mere koncentreret om at navigere DS-organisati-onen igennem, så den stadig eksisterer som en god og stabil or-ganisation om også ti år«.

Vi kan mange ting, men der er også nogle ting, hvor vi ville være stærkere, hvis vi var større.


De store skal betale hurtigereDe store virksomheder har udnyttet krisen og trukket kreditterne hos de små og mellemstore leverandører urimeligt langt. Og det går både ud over disse mindre virksomheder, deres handlemulig-heder og overlevelse, men også ud over samfundet, fordi væksten stopper.

Håndværksrådet arbejder derfor for en stram og hurtig imple-mentering af EU’s såkaldte Late Payment-direktiv. Direktivet vil holde hånden under mange SMV’eres kassekreditter, og derfor bør det implementeres så hurtigt og håndfast som muligt, siger chef-konsulent og EU-jurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer, der sidder i det udvalg, der rådgiver den danske regering om, hvordan direktivet bedst omsættes til dansk lov:

»Vi vil forsøge at få strammet reglerne så meget som muligt og gerne sådan, at de stramme regler, der gælder for det offentlige, også skal gælde for handel mellem virksomheder«, siger han.

Det er især de større virksomheder, der har udviklet en uva-ne med at kræve lange kredittider i takt med krisens frembrud. F.eks. koncerner som TDC, Carlsberg og DONG. De har presset kreditterne hos de små og mellemstore underleverandører i op til 120 dages frist på deres betalinger, og de små virksomheder er afhængige af disse kunder og har reelt ikke mulighed for at sige fra. Med direktivet, som bl.a. europaparlamentariker Bendt Bendtsen er en af ophavsmændene til, vil der blive sat en over-grænse på 60 dage for, hvor længe private virksomheder må ven-te med at betale deres små og mellemstore leverandører. »Sam-fundsmæssigt giver det ingen mening at overlade det til de små og mellemstore virksomheder at finansiere de stores forretnin-ger, når det er dem, der har sværest ved at skaffe finansiering«, siger Jeppe Rosenmejer.

Kort Nyt

Det værste er sygdomDen største bekymring, som mindre danske erhvervsdrivende har, er risikoen for selv at lægge sig syg. Den overstiger både angsten for lavkonjunktur og kundeflugt, viser en ny undersøgelse fra Co-dan Forsikring, der i disse måneder oplever et boom i behovet for at forsikre sig imod driftstab forårsaget af nøglepersoners syg-dom.

Undersøgelsen, som analysevirksomheden YouGov har lavet på vegne af forsikringsselskabet Codan, viser, at næsten hver tred-je mindre danske erhvervsdrivende (30 pct.) peger på »egen syg-dom« som den største bekymring. Kun knap hver femte (19 pct.) bekymrer sig mest om at blive ramt på privatøkonomien, og kun 15 pct. peger på »lavkonjunktur« som den største bekymring.

og vinderen er…… el-installatørbranchen!

Der er markante forskelle på, hvordan de forskellige håndværks-fag har klaret sig gennem krisen de seneste år. Det viser en analyse af 3.500 håndværksfirmaer, foretaget af revisionsfirmaet BDO: He-le håndværksbranchen oplevede et fald på 29 procent i 2010 i for-hold til toppen i 2008. Men fx har malere og el-installatører klaret sig væsentligt bedre end gennemsnittet i håndværksbranchen, fordi disse firmaer henter en større del af deres omsætning på servicear-bejder som renovation og vedligeholdelse, og det betyder, at de er mindre afhængige af nybyggeri. El-installatørerne har holdt fast i et højt omsætningsniveau, der blot er faldet med 11 procent fra toppen, ligesom de har et pænt gennemsnitligt overskud på otte procent.

For få iværksættere med vækstAntallet af nye virksomheder stagnerer, og for få virksomheder vokser sig store og skaber vækst. Det fremgår af det nye Iværk-sætterindeks for 2011 fra Erhvervs- og vækstministeriet: Indekset viser, at rammebetingelserne for iværksætterne i Danmark gene-relt er gode, men også, at der stadig er områder, hvor vi kan gøre det bedre.

Indekset viser bl.a., at der blev etableret 20.000 nye virksom-heder i 2011, og at iværksættere skabte 30.000 job i 2008. Tal-lene viser også, at vækstiværksættere med eksport har den høje-ste vækst i jobskabelsen blandt vækstiværksættere, men at kun en mindre del af vækstiværksætternes eksport går til vækstmarkeder i BRIK-landene, mens hovedparten går til nærmarkeder, særligt til Tyskland.

Se flere nyheder på www.ds-net.dk

opgør med myter om iværksætteriFrygten for konkurs og økonomisk kollaps afholder mange fra at starte en virksomhed selv. Og myter om, at det tager evigheder at behandle en konkurs, eller at man er bundet af gælden resten af livet, lever i bedste velgående. En ny publikation fra Erhvervs- og Byggestyrelsen – »Virksomheder i krise« gør nu op med en ræk-ke myter, og linjen i den er, at ja, de fleste iværksættere oplever økonomiske kriser, men også, at det er muligheder for at komme ovenpå igen. Vicedirektør i styrelsen Anders Hoffmann siger, at man ved at sætte fokus på konkurser og virksomheder i krisen hå-ber at gøre op med disse myter, så flere iværksættere får blod på tanden.


• �Varmforzinkning• �Sandblæsning• �Metallisering• �Brandmaling• �Maling•� Emnelængde�op�til�23�meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

Ny redaktør for DS-bladetDS-bladets bestyrelse har udnævnt journalist Jens Holme til ny ansvarshavende redaktør for DS-bladet. Jens Holme til-trådte ved årsskiftet og afløser i løbet af januar Dorthe Ple-chinger, der har vikarieret som redaktør efter Ole Andersen, som forlod posten med udgangen af oktober.

Sæt (sol-)lys på din virksomhedHar du lyst til at vise, hvad dit firma kan inden for solenergi og på den måde væ re med til at fremme kendskabet til og udbredelsen af solenergi? Så er Solardays-projektet den 10.-12. maj i år må-ske noget for dig. Alle – også virksomheder – der har noget at vise frem, der handler om solenergi, opfordres til at deltage i det så-kaldte Solardays-projekt, som foregår i de forskellige EU-lande på de samme dage. Og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke typer arrangementer, der kan tilmeldes, når de blot hand-ler om solenergi. Projektet, der startede som »Day of the Sun« i Østrig i starten af 2002, har nu udviklet sig til en omfattende fæl-leseuropæisk kampagne, der sidste år tiltrak 630.000 borgere i de 19 EU-lande, der deltog. Herhjemme blev det holdt første gang i 2011, men skal fremover være en fast årlig begivenhed.

EU støtter arrangementet de næste tre år, Dansk Solvarme For-ening administrerer, og Ellehauge og Kildemoes er såkaldte tov-holdere. Du kan få hjælp til annoncering samt gratis materiale til uddeling m.v. Se evt. www.solardays.dk.

Kontaktperson i DS Håndværk & Industri er energi- og miljø-konsulent Ove Folmer Jensen.

Barselsfond for selvstændigeRegeringens planer om en barselsfond for selvstændige er bå-de en fordel for familien, iværksætterlysten og samfundet som helhed. Fonden vil styrke iværksætterlysten og selvstændigheds-kulturen, mener Håndværksrådet: »Det handler ikke om ligestil-ling mellem kønnene, men om ligestilling mellem lønmodtagere og selvstændige. Barselsfonden er et mangeårigt ønske blandt Håndværksrådets medlemmer, og når fonden bliver en realitet, tager vi et vigtigt skridt hen imod at sikre lige muligheder for selvstændige og lønmodtagere«, siger Håndværksrådets adm. di-rektør Ane Buch.

Dansk pensionsselskab får topkarakterDet danske pensionsselskab, Industriens Pension, bliver fremhævet som et af Europas bedste pensionsselskaber bl.a. for evnen til at investere i såkaldte unoterede aktiver. Pri-sen blev uddelt på de europæiske pensionsselskabers årlige investeringskonference den 15. december i Bruxelles, hvor mere end 600 europæiske investeringsfolk var samlet. Det er Investment & Pension Europe (IPE), der står bag udde-lingen af prisen.


Nye oVereNSKoMSter

Skal vi konkurrere, må det være på lige vilkårDer er ingen tvivl om hovedmålsætningen for arbejdsgiverne ved de kommende overenskomstforhandlinger, der nu er indledt: Dan-ske virksomheder skal have de bedst mulige vilkår, hvis de skal klare sig i konkurrencen med de udenlandske.


ekstra udgifter eller forringede vilkår for virksomhederne.

»Men det tror jeg heller ikke, nogen for-venter. I de centrale forhandlinger kan jeg ikke forestille mig lønstigninger, men re-allønsudviklingen afhænger i højere grad af de senere lønforhandlinger på virksom-hederne«, siger juridisk chef i DS Hånd-værk & Industri, Anne Vibeke Gregersen, der står for det koordinerende arbejde i Arbejdsmarkedsudvalget i DS Håndværk & Industri. Det er her, man har samlet krav fra medlemsvirksomheder, der bl.a. danner grundlag for de overordnede krav.

Anne Vibeke Gregersen understreger, at der selvfølgelig er grænser for, hvor me-get man kan melde ud på nuværende tids-punkt om de detaljerede krav til overens-komsterne, som DS Håndværk & Industri har på tre områder: Timelønsområdet, funktionærerne på HK-overenskomsten og for ansatte på Teknisk Landsforbunds overenskomst. Men overliggeren for hele forhandlingen i år ligger solidt på plads og blinker nærmest i neonfarver: Den danske konkurrenceevne skal tilpasses udlandets. Det danske omkostningsniveau er ganske enkelt for højt sammenlignet med andre landes, og skal vi klare os i konkurrencen med de øvrige lande, skal der være en bed-re balance mellem produktion og omkost-ninger.

»Og det, vi arbejder med i Arbejds-markedsudvalget, er derfor at finde ud af, hvordan vi når frem til dette mål både på den lange og korte bane – herunder hvad der er realistisk at gå til overenskomstfor-handlingerne med«, forklarer Anne Vibe-ke Gregersen og siger, at det fx er meget væsentligt, at fleksibiliteten i både ansæt-

telser, afskedigelser og arbejdets tilrette-læggelse bevares – også selvom lønmodta-gerne lige nu stiller krav om større tryghed i ansættelsen, hvis de skal gå ned i løn.

»Vi har stadig en attraktiv ansættelses- og afskedigelsespolitik herhjemme sam-menlignet med udlandet, og det er også absolut nødvendigt, når omkostningsni-veauet er, som det er. Større tryghed vil sætte yderligere pres på omkostningsni-veauet«, siger Anne Vibeke Gregersen.

Kravene fra lønmodtagerkredse vil i høj grad også handle om uddannelse og efter-uddannelse – hvad siger I til det?

»Der er ingen tvivl om, at uddannelse er et gode for både medarbejdere og ar-bejdsgiverne. Men vi har jo allerede sam-let mange penge sammen i Kompetence-udviklingsfonden, så man kan da godt forestille sig en justering af den konto også til fordel for virksomhederne«, siger Anne Vibeke Gregersen, som dog ikke vil gå i detaljer med dette krav.

I forhold til de højspændte diskussioner om udenlandsk arbejdskraft – og hvilke muligheder for konkurrenceforvridning på lønninger og ansættelsesvilkår, der kan være her – henviser hun til, at det bør være et lovgivningsmæssigt spørgsmål.

»Det dur ikke, at vi gør det til et over-enskomstkrav, så det er en enkelte arbejds-giver, som skal overvåge, hvem der an-sættes i andre virksomheder, man indgår aftale med. Det dur under alle omstændig-heder ikke, at der herved er forskel på, om man er medlem af en arbejdsgiverorgani-sation eller ej«, siger hun.

»Helt overordnet skal vi passe på ikke at pålægge medlemsvirksomhederne flere og flere byrder, så de føler sig mere belastet, end de gør i forvejen. Det er også den mål-sætning, vi har for vores overenskomst-krav«, siger Anne Vibeke Gregersen.

Læs iøvrigt om ledelsesretten på side 33.

De fleste virksomheder og lønmodtagere kan efterhånden stave til ordene Krise og Konkurrenceevne både bagfra og i søvne. Og det sætter selvfølgelig sit præg på de overenskomstforhandlinger, der nu er gå-et så småt i gang og for alvor brager løs de næste par måneder. Med andre ord: Der er overhovedet ikke lagt op til gavmilde stigninger i lønningerne eller et ja tak til

Den 1. marts skal 600.000 privatansatte have fornyet deres overenskomster. Først mø-des Dansk Industri og CoI, der repræsenterer 245.000 indu-striarbejdere. Deres aftale skal være på plads senest 10. februar og kaldes for »gennembrudsfor-handlingerne«. De øvrige aftaler forventes at lægge sig tæt op ad resultatet her. Arbejdsgiverne går generelt efter lave lønstig-ninger og mere fleksibilitet i ansættelserne – bl.a. at det skal være lettere at fyre i en krisetid. Lønmodtagerne accepterer for så vidt den lave lønudvikling, men kræver sig betalt i form af mere tryghed – at det med andre ord skal være sværere at blive fyret og dyrere for arbejdsgiverne.

DS-bladet vil selvfølgelig l øbende fortælle om udviklingen i overenskomstforhandlingerne, ligesom du kan læse nyt på www.ds-net.dk


Danskerne er ved at få øjnene op for husstandsvindmøllerne – og gøre den vedvarende ener-gi til en livsstil. Det skyldes ikke mindst Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, der har sekretariat i DS Håndværk & Industri. Og det har forenin-gen nu fået den fornemme europæiske SOLAR-pris for.

Der er i dag ca. 300 husstandsvindmøller i Danmark, og antallet er stærkt stigende. Bl.a. fordi regeringen fra 1. januar i år har ændret det såkaldte Håndværkerfradrag, så arbejdsløn til opsætning af husstandsvind-møller nu også kan trækkes fra i skat, men i høj grad også, fordi det er lykkes Bran-cheforeningen for Husstandsvindmøller at overbevise danskerne om, at det er en god idé at satse på vedvarende energi. Og det har brancheforeningen nu fået den fine europæiske solpris, European Solar Prize for, der bliver uddelt af SOLAR, den euro-pæiske organisation for vedvarende energi.

Brancheforeningen for Husstandsvind-møller, der har sekretariat i DS Håndværk & Industri, er dermed kommet i samme liga som andre europæiske kommuner, virksomheder, foreninger og individer, der også bruger og satser på vedvarende energi, og som siden 1984 er blevet beløn-net for dette arbejde. Prisen blev uddelt ved en ceremoni i Berlin den 2. december sidste år, og den blev modtaget på forenin-gens vegne af formanden, Morten Victor Petersen.

Brancheforeningen for Husstandsvind-møller har især fået prisen for foreningens pionerindsats på et helt nyt område inden for vedvarende energi. Man har i løbet af de sidste to år formået at gøre de små hus-standsvindmøller interessante for den bre-dere offentlighed og gjort opmærksom på vigtigheden af vedvarende energi samt gjort det til en livsstil for danskerne at hol-de sig selvforsynende med energi, lød be-grundelsen for at give prisen til branche-foreningen.

Foreningen har haft en ledende rolle med at gøre opmærksom på de små hus-standsvindmøller på både politisk plan og

1. tyskland har siden 1992 med differentierende og garanterede afregningspriser fremmet alle former for vedvarende energi. Med denne energipolitik har tyskland skabt 400.000 arbejdspladser og i øvrigt været Danmarks mest stabile kunde, når det gælder Ve-udstyr.

2. husstandsvindmøller er en ny vækstindustri med potentiale til at blive en stor ny industri med de mindre virksomheder som vækstlag – også herhjemme! Markedspotentialet er over 100.000 husstande i det åbne land og et globalt marked på mange hundrede tusinde vindmøller.

3. De små møller egner sig endnu bedre end de store vindmøller til masseproduktion. Derfor kan de på længere sigt blive billigere på samme måde, som prisen for solceller næsten er blevet halveret de seneste par år. Møllerne, der sælges i Danmark i dag, produceres i Danmark og andre eU-lande samt USA.

Brancheforeningen for hus-standsvindmøller er en produ-centforening, som repræsenterer de små vindmøller i Danmark. Den har siden sidste efterår haft sekretariat i DS håndværk & Industri.

Fornem pris til foreningen for husstandsvindmøller

Tre gode grunde til at du måske burde læse det følgendeHusstandsvindmøllerne kan blive et nyt stort potentielt marked for også andre danske virksomheder:

forbrugerniveau. Den er etableret i 2009 og arbejder for at højne interessen for at bruge vindenergi i de private husholdnin-ger, fortrinsvis de små gårde med en kapa-citet på op til 25 KW.

en husstandsmølle er en mølle, der er opstillet i tilknytning til fritliggende ejendomme, og hvis primære funktion er at levere energi til ejendommens eget forbrug – enten som elektricitet, varmt vand eller en kombination af elektricitet og varme.


UDDANNeLSe

Møde med ministeren får pil opad

DS Håndværk & Industris møde med den nye børne- og under visningsminister Christine Antorini var en meget positiv oplevelse, hvor organisationen fik sat fokus på sine mærkesager.

Af Dorthe Plechinger. Foto: Jens Panduro

Hansen og henviser til, at man i fællesskab med de tre fagforeninger 3F, Dansk Metal og Blik & Rør har ansat konsulent Frank An-dersen, som har til formål at opstøve prak-tikpladser, hvor det er muligt. Antallet af hans kontakter til virksomheder, besøg, nye praktikpladser samt antal nye virksomheds-godkendelser blev gennemgået på mødet (se mere om disse tal på side 18), hvor Christi-ne Antorini også blev oplyst om, at 40 pro-cent af de små og mellemstore virksomhe-der i DS Håndværk & Industri i praksis tager lærlinge, hvor det kun gælder 10 procent af alle danske virksomheder.

»Hun var meget positiv over for vores ind-sats på området«, fortæller Jim Stjerne Han-sen og nævner, at da Christine Antorini om-talte de forsøg med praktikpladscentre, som hun vil sætte i gang på de tekniske skoler, »udtrykte vi vores skepsis over for sådan en ordning«.

»Vi gjorde opmærksom på, at præmieord-ningen til arbejdsgivere, der ansætter en lær-ling, er en god ting, men bør kunne udbetales automatisk gennem AER (Arbejdsgivernes Elev Refusion. red.), når virksomheden har søgt første gang. Jeg tror ikke, at hun – og embedsmændene – var helt klar over, hvor meget administrativt bøvl, der er med den-ne ordning. Og det noterede de sig og tog til indtægt«, understreger Jim Stjerne Hansen.

DS Håndværk & Industri fik på mødet an-ledning til at forklare om det oplysende og opsøgende arbejde i forhold til de unges valg af erhvervsuddannelse. Dels vil man gerne have erhvervspraktikken i folkeskolens af-gangsklasser gjort obligatorisk, fordi den gi-ver en mulighed »for at se, hvordan daglig-dagen ser ud på en virksomhed«, mener Jim Stjerne Hansen, der dog også erkender, at »vi selv har haft svært ved at få nogle virksom-heder til at tage de unge ind, så det er et om-råde, vi må kigge på«. Dels foretager man opsøgende arbejde i forhold til ungdoms-uddannelsernes vejledere på de 45 såkaldte UU-centre:

»For dem eksisterer der næsten kun en uddannelsesmulighed – gymnasiet – så det-te opsøgende arbejde er vigtigt, og vi har udelukkende fået positive tilbagemeldinger på dette opsøgende arbejde«, siger forman-den i DS Håndværk & Industri og oplyser, at man på mødet med børne- og undervis-ningsminister Christine Antorini også ori-enterede om de muligheder, trainee-ordnin-gen i DS Håndværk & Industri giver de unge i overgangen til en erhvervsuddannelse.

Giv Ole Opfinderne en chance

Adgangskrav til erhvervsuddannelserne? Også det punkt blev drøftet, og DS Hånd-værk & Industri fik forklaret, at man er me-get tilfreds med de sidste nye muligheder med EUX og højniveaufag:

»Det ser vi som et tiltag, der er med til at højne prestigen i vores tekniske erhvervsud-dannelser«, siger Jim Stjerne Hansen og op-lyser, at DS Håndværk & Industri fik givet udtryk for, at man ønsker grundforløb ud-budt på så mange erhvervsskoler som mu-ligt, mens hovedforløbene kun skal tilbydes på et vist antal skoler – for også derigennem at sikre så høj en kvalitet som muligt.

»Vi havde en god dialog om, hvordan vi får mere innovation og iværksætteri ind i de tekniske erhvervsuddannelser fx gennem projekter med Entreprenørskabsfonden og Young Enterprise. Jeg sidder selv som dom-mer i sidstnævnte og mener, at der ikke fo-kuseres nok på iværksætteri i erhvervssko-leuddannelserne. Tænk på, hvor mange Ole Opfindere, vi kunne finde inden for områ-det«, siger Jim Stjerne Hansen, der bl.a. selv kunne fortælle ministeren om nogle af de visionære ideer, der var kommet forbi dom-merpanelets bord, og hvor man senere har set resultatet i form af eksportvirksomhe-der!

DS Håndværk & Industri udtrykte i øv-rigt sine betænkeligheder ved det store fald i AMU-aktiviteterne i 2011. Nedgangen skyl-des formentligt manglende tid til efterud-

Den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini har uden tvivl »bestået«, når det gælder indsigt, lydhørhed og interes-se. Dels inviterede hun ret hurtigt efter sin udnævnelse DS Håndværk & Industri til et møde for at diskutere organisationens ud-dannelsespolitiske oplæg, dels var hun flan-keret af sine topembedsmænd, som i øvrigt noterede flittigt, og endelig tog hun sig rig-tig god tid til at drøfte de store udfordringer på uddannelsesområdet med DS Håndværk & Industri:

»Det var et meget positivt møde, og An-torini var virkelig lyttende og forstående over for vores holdninger og havde stor ind-sigt i området«, siger Jim Stjerne Hansen, formand for DS Håndværk & Industri, der deltog i mødet med ministeren i slutningen af november sidste år sammen med depar-tementschef Jesper Fisker og direktør for Uddannelsesstyrelsen Lars Mortensen samt formanden for uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri Christian Bille Larsen og uddannelseschef Finn Kyed.

Christine Antorini ønskede bl.a. DS Håndværk & Industris vurdering af, hvorfor nogle virksomheder ikke ønsker at uddanne lærlinge. Og her fik organisationen mulig-hed for at forklare, at det bl.a. skyldes de to væsentlige parametre – specialiseringsgra-den i virksomheden og manglende ordrebe-holdning.

»Vi fik lejlighed til at fortælle, at vi faktisk gør meget for at skaffe praktikpladser i vores medlemsvirksomheder«, siger Jim Stjerne


dannelse af medarbejdere, men også nedskæ-ringen i VEU-godtgørelsen.

»Vi opfordrede ministeren til at se på den regel, der blev indført fra den 1. januar sidste år, og som betyder, at personer med en vide-regående uddannelse ud over erhvervsuddan-nelsesniveau selv skal betale alle omkostnin-ger, der er forbundet med et AMU-kursus. Denne regel rammer bl.a. vores vvs-instal-latører«, forklarer Jim Stjerne Hansen: »Og Christine Antorini gav udtryk for, at hun kun kunne være enig med os i vores synspunkter«.

På mødet blev også brugen af sociale klau-suler på lærlingeområdet diskuteret igennem. Det er ingen hemmelighed, at DS Håndværk & Industri ikke er tilhænger af sociale klausu-ler, fordi man er bange for, at de direkte eller indirekte vil ramme de små og mellemstore virksomheder, som i forvejen tager deres ud-dannelsesansvar. Og derfor nævnte DS Hånd-værk & Industri muligheden for at bruge fa-gentrepriser i stedet for totalentrepriser som et alternativ til sociale klausuler for lærlinge.

»Og Christine Antorini lovede, at hun vil arbejde for, at en central udmeldt model for sociale klausuler ikke kommer til at ramme de virksomheder, som allerede påtager sig et uddannelsesansvar, og at den ikke bliver ad-ministrativ besværlig for virksomhederne«, siger Jim Stjerne Hansen og tilføjer: »Jeg sy-nes, hun var utrolig lydhør – og der var meget, der blev skrevet ned«.

Var der nogen ting, der overraskede dig ved mødet med ministeren?»Ja, at hun tog sig så god tid! Normalt får man et kvarter, men vi havde møde med hende i tre kvarter, og hun virker meget afbalanceret og godt inde i sagerne«, siger Jim Stjerne Han-sen.

Læs DS Håndværk & Industri’s uddannelses-politiske oplæg »Uddannelse – Fremtidssik-ring mod 2020« på www.ds-net.dk


Med plads til forbedringFor en gangs skyld var det toppen af uddannelsessektoren selv, der var til gruppeeksamen, da Region Syddanmark holdt kon-ference i december på Kolding Fjord. Og selv om der er satset massivt på et samarbejde mellem stort set alle med tilknytning til uddannelse af unge i området igennem en såkaldt uddannel-sesaftale, er det stadig kun 71 procent af de 25-34-årige i det syddanske, der tager en ungdomsuddannelse. Og kun cirka 67 pct. af de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse, der stadig er på uddannelsen et år efter.

Det er langt fra målet på regionalt og nationalt plan, om at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, måtte regionsformand Carl Holst konstatere på konferencen, der var noget utraditionel i sin form: Dels havde målgruppen – de unge – selv formuleret spørgsmål til panelet, der bestod af toppen af uddannelseslivet i det syddanske. Dels stod den knivskarpe debattør og til tider provokatør Clement Kjersga-ard fra DR’s Debatten for slagets gang og skulle agere censor for uddannelsesplanen, og endelig skulle konferencens deltage-re give en karakter til uddannelsesplanen som afslutning: Hav-de den bestået eller ej? Lad os lige vente med svaret på det... Gennem en livlig debat og skarpe spørgsmål og svar kom også hovedbestyrelsesmedlem og medlem af Uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri, Hanne Nylev, i krydsilden. Hun re-præsenterede erhvervslivets indsats i forhold til praktikpladser, og det er en af de meget afgørende faktorer, når det gælder gen-nemførelsen af den del af ungdomsuddannelserne, der vedrører erhvervsskolerne.

Hanne Nylev lagde ikke skjul på, at netop de små og mellem-store virksomheder tager en meget stor del af praktikaftalerne:

»Vores problem er, at de store mastodonter inden for er-hvervslivet ikke tager et forholdsmæssigt antal praktikanter ind. Hvis de gjorde, var der intet problem«, svarede hun skarpt tilbage, da Kjersgaard spurgte, hvem der havde ansvaret for de manglende praktikpladser – uddannelsesinstitutionerne eller erhvervslivet.

Hun fik også lejlighed til at fortælle, at netop DS Håndværk & Industri har gjort en stor indsats, når det gælder praktikplad-ser. Bl.a. er man gået i samarbejde med fagforeningerne Blik & Rør, Dansk Metal og 3F og har ansat en konsulent med én ene-ste opgave for øje: At rende virksomhederne på dørene og over-bevise dem om, at de enten skal oprette ekstra pladser, oprette pladser igen, eller oprette nye pladser:

»Og det samarbejde har virkelig båret frugt!«, slog Hanne Nylev fast.

Da Clement Kjersgaard senere vendte tilbage til praktikplad-serne, fik hun igen mulighed for at formidle DS Håndværk & Industris budskab. Han ville bl.a. gerne høre, hvorfor det var så svært at skaffe det nødvendige antal i virksomhederne.

»Jeg er sikker på, at man i virksomhederne ville tage flere

Af Dorthe PlechingerUNGDoMSUDDANNeLSe

Skal vi i fremtiden have et erhverv , som beskæftiger sig med produktion, udvikling og service? Så skal der til stadighed uddannes fagligt dygtige og udviklingsorien-terede unge til erstatning for det store antal, som i nær fremtid forlader branchen.

Erhvervsskolerne Aars har et meget tæt samarbejde med praktikvirksomhederne inden for uddannelserne til klejnsmed og landbrugssmed

Hvis du som virksomhed vil være en del af dette samar-bejde, så kontakt praktikpladskonsulent Asger Andersen på tlf. 9698 1000/ 6122 7337 eller mail [email protected].

Erhvervsskolerne Aars - Kåret som de bedste i Danmark til at skaffe praktikpladser. Kilde: Agenda.dk

nærhed >>> engagement >>> udfordringer

erhvervsskolerne aars Østre Boulevard 10 9600 Aars Tlf. 9698 1000 Fax 9698 1080 [email protected]

Kleinsmed ogLandbrugssmed

Kompetencer til en fremtid med succes...

Der er stadig alt for mange unge, der ikke kan læse og skrive, når de forlader folkeskolen, eller falder fra, når de kom-mer i erhvervsuddannelse og fx ikke kan få en praktikplads. Selv når man gør en fælles og intensiv indsats for at vende billedet. På en utraditionel konference i Region Syddanmark i december forsøgte man at finde et svar på hvorfor, og bl.a. måtte Hanne Nylev fra DS Håndværk & Industri stå skoleret…


lærlinge, hvis størrelsen af den enkelte virksomheds AER-bi-drag blev gjort afhængig af graden af uddannelsesaktivitet i virksomheden«, svarede Hanne Nylev.

Da karakteren for både uddannelseslivets, erhvervslivets og det politiske livs indsats i det syddanske med uddannelsespla-nen herefter skulle afgives, fik den en samlet karakter på 5,8 af de ca. 130 deltagere, og Hanne Nylev kommenterede bagefter dette tal på følgende måde:

»Jeg håber, en konference som den her rykker. Karakteren 5,8 viser, at vi har gjort noget, men ikke nok. Vi har bestået og er godt i gang, men der er stadig lang vej til målet«.

På mødet blev også fremlagt Region Syddanmarks nye ud-dannelsesstrategi og handlingsplan for de næste to år. Og ende-lig sluttede dagen med en translokation, hvor regionsformand Carl Holst (V) overrakte et diplom til Middelbart kommune, der har det største antal unge mellem 25-34 år, som har afsluttet en ungdomsuddannelse. Tallet er her 83 procent.

Lidt tal på tingeneRegion Syddanmark havde til konferencen udarbejdet nogle tal og undersøgelser, der bl.a. viser følgende:

• Både på landsplan og i Syddanmark er der 14 procent af de 18-19-årige, der har utilstrækkelige læse- og eller matematikkundskaber, når de forlader folkeskolen. I Syddanmark svarer det til 4.288.

• Andelen af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate i erhvervsskolerne, er på både landsplan og i Syddanmark under én procent.

Disse to tal »larmer« mod hinanden, da 14 procent altså ikke kan læse eller regne i tilstrækkeligt omfang, når de forlader folkeskolen, mens kun mindre end én procent anses for ikke at være uddannelsesparat: hvordan kan det hænge sammen?

I en kommentar til tallene forsøger region Syddanmark at forklare det med, at eleverne måske vælger ikke at tilmelde sig en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen, fordi de netop ikke føler sig parate. og denne forklaring underbygges af, at kun 92 procent af de unge rent faktisk tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de går ud af grundskolen.

De 92 procent, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse, fordeler sig i øvrigt på følgende måde: 25 procent melder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens 67 procent melder sig til en gymnasial uddannelse.

• Undersøgelsen viser også, at der er en markant højere andel af de unge, der gennemfører hovedforløbene end grundforløbene – nemlig 83 mod 74 procent. og da det er i hovedforløbene, at undervisningen veksler med længerevarende praktikforløb i virksomhederne og korte skoleforløb, kan det måske pege på, »at eleverne motiveres ved denne praksislæringsform frem for blot at være på skole«, hedder det i undersøgelsen.

• Af undersøgelsen fremgår det, at frafaldet på erhvervsskolerne for de, der startede i 2009, er 20 procent efter seks måneder. For gymnasiet er frafaldet kun ni procent. »Det ser ud til, at der stadig er behov for at arbejde med at gøre undervisningen på grundforløbene endnu mere motiverende, inspirerende og tilpasset de unges faglige, sociale og personlige forudsætninger«, hedder det.


Det opsøgende arbejde betaler sigDet giver ekstra praktikpladser, hvis man render virksomheder-ne på dørene! Det er den sole-klare konklusion hos uddannel-seskonsulent Frank Andersen på baggrund af lidt mere end et års opsøgende arbejde: Ca. 150 ekstra praktikpladser og 45 virksomhedsgodkendelser er det foreløbig blevet til, mens politikerne stadig diskuterer, hvad der skal gøres på området.

Af Frank Andersen, uddannelseskonsulent, DS håndværk & Industri

Men mens vi har ventet på, at praktik-pladsmanglen bliver historie – at man fin-der en løsning – har jeg fortsat mit opsøgen-de arbejde i medlemsvirksomhederne for at få afsat endnu flere lærlinge i rigtig virk-somhedspraktik. Vores medlemsvirksom-heder er generelt meget positive over for tanken om at ansætte en lærling, og rigtigt mange virksomheder er dybt engagerede i uddannelsen af lærlinge – det er en naturlig

del af arbejdet med at drive virksomhed og er en nødvendig forudsætning for virksom-hedens overlevelse og vækst på lidt længere sigt, kan jeg høre.

Siden jeg begyndte på denne opgave i april 2010, er det blevet til ca. 1.000 telefon-kontakter til medlemsvirksomheder og 500

virksomhedsbesøg, og det har samlet resul-teret i ca. 150 ekstra praktikpladser og 45 virksomhedsgodkendelser til at have lærlin-ge. Det har altså vist sig, at det stadig kan la-de sig gøre at finde virksomheder, der ikke har haft lærlinge før, men som efter en god snak har fået lyst til og mod på at ansætte en lærling. Og det har ikke mindst vist sig, at det opsøgende arbejde derfor betaler sig. Det lykkes ligefrem ofte at få en virksomhed

til at ansætte en lærling mere, end man oprindelig havde regnet med!

Det er et faktum, at de små og mellemstore virksomheder tager en uforholdsmæssig stor andel af lær-linge i praktik sammenlignet med de store virksomheder, og det gæl-der også for virksomhederne i DS Håndværk & Industri. Her tager man generelt hånd om de mange lærlinge, og det er her, historierne om »den gode læreplads« opstår. De mange mestre og svende i medlems-virksomhederne har derfor al mulig grund til at være stolte over deres flotte indsats for de unge kommen-de håndværkere.

Godt nytår!

Frank Andersens ansættelse er resultatet af et unikt samarbejde mellem DS Håndværk & Industri og de tre faglige organisationer Blik og Rør, Dansk Metal og 3F. Hans op-gave er udelukkende at få oprettet flere rig-tige virksomhedspraktikker ved hjælp af op-søgende arbejde.

Det er ikke et nyt fænomen, at der mangler praktikpladser. Det har været en del af dag-ligdagen gennem mange år. Men i de for-løbne år har problemet været støt stigende, bl.a. på grund af den økonomiske krise, der har betydet, at virksomhederne generelt har været mere tilbageholdende med at ansætte lærlinge. Så hvad er status på praktikplads-problemet lige nu, hvor endnu et år er gået på hæld? Det vil jeg her forsøge at give et billede af:

Valgkampen i efteråret 2011 bar tydeligt præg af, at området har høj politisk prioritet. Fra alle sider af salen blev det gang på gang under-streget, hvor uanstændigt og uac-ceptabelt det er at tilbyde unge en uddannelse, hvor deres mulighed for at gøre den færdig, er bestemt af konjunkturerne. Og der var – og er – også enighed om, at der bør gøres noget drastisk for at løse problemet. Lige nu står det dog stadig åbent, hvad der så egentlig skal gøres. Ind til videre er der sat et vist antal mil-lioner kroner af på finansloven til ekstra skolepraktikpladser, men en udvidelse af antallet af skoleprak-tikpladser er næppe den endelige løsning. Det er de rigtige praktikpladser ude i virksomhederne, der er brug for flere af. Vi har brug for en langt mere stabil kon-struktion af virksomhedspraktikordningen, der kan sikre, at unge også vil kunne fuld-føre en erhvervsuddannelse i krisetider. Det bliver en stor opgave, og den bliver svær.

PrAKtIKPLADSer

Frank, jeg synes sgu’ jeg skylder en lærling – kan du hjælpe mig med at finde en god én?

Mester i en virksomhed til Frank Andersen

»Vores lærlinge skal i læretiden rundt i hele virksomheden og med på mindst én forretnings-rejse til udlandet. På den måde får de en rigtig god fornemmelse af, hvad det vil sige at drive en virksomhed.«

Mester i en virksomhed til Frank Andersen


»… og nu hænger jeg på den«Kirsten Petersen er en af de fire ejere af familievirksomheden Brdr. Petersens Maskinfabrik i Gilleleje, selv om hun ikke havde drømt om at havne netop der – på havnen. Hun og de andre medejere har en stolthed over at have kunnet føre virksomheden videre gennem skærene, fordi den har formået at omstille sig – ikke mindst pga. de dygtige og mangeårige medarbejdere.


Ny serie: Hvad kan de gamle virksomheder?Der er velfortjent fokus på iværksætteri, innovation m.v. og priserne hagler ned over mange nye start up-initiativer, men vi har valgt også at sætte spotlys på de ældre virksomheder, der har klaret skærene gennem mange generationer – og ofte stadig er bevaret i familiens regi. Hvad har de gjort, hvordan har de formået at overleve gennem så mange år? Det kan du læse om og måske blive inspireret af her.


For syv år siden arbejdede Kirsten Pe-tersen i en børnehave. Nu er hun admini-strerende direktør i familiens virksomhed Brdr. Petersens Maskinfabrik i Gilleleje. Men forskellen er stort set ens, for »nu ar-bejder jeg bare med større børn, som hel-ler ikke kan finde deres arbejdstøj…«, si-ger hun med så underspillet humor, at det lige varer lidt, før det går op for én, hvad hun egentlig har sagt.

Om de andre tre medejere af familie-virksomheden, broderen Jørgen, Hans Lemming Christensen og Leif Svend-sen, føler sig ramt, er ikke til at vide, men de grynter alle lidt grinene af hendes be-mærkning, der falder over en kop kaffe og en tosca-tærte denne mandag formiddag i det lille mødelokale i virksomheden på havnen i Gilleleje. Og stemningen er i det hele taget varm, god og fyldt med humør indenfor – med god grund: Dels blev det fejret i begyndelsen af måneden, at fami-lievirksomheden nu har klaret sig igennem skærene i 90 år, dels er en af forklaringerne på dette, at den gør det stik modsatte af den legendariske sætning fra nytårsklassikeren

sted, motorværksted og el-afdeling kan lidt det hele på det, som bredt kaldes »det ma-ritime område«. Dvs. både markedet for lystbåde, erhvervsfiskeri og fx servicerin-gen af Scanlines og HH ferries m.m., li-gesom man har bevæget sig ind på det en-gelske vindmøllemarked til de platforme, der holder møllerne fast i stormfyldt hav. Man producerer dog også til landkrabber-ne – dvs. bygger gelændere til trapper til private hjem.

En anden grund til, at virksomheden har klaret sig så godt, er, at de ikke skif-ter personale »særlig ofte«, som Kirsten si-ger: »De ansatte bliver i høj grad inddraget, og det er ofte fra dem, vi får nye input«. F.eks. var det en medarbejder, som gjorde opmærksom på, at der ingen selskaber var tilbage på havnen, der solgte olie. »Og det har vi nu eneforhandling på her«.

Samtaler som »de fine«

Ja, engagerede medarbejdere, som ken-der hinanden godt, er fundamentet for det hele, er der enighed om. Bl.a. tager alle af sted hvert andet år på familieudflugter i en weekend til fx Berlin, Hamborg, Århus… Og faktisk er de ture så populære, at da Brdr. Petersens Maskinfabrik for nogle år siden var nødt til at passe på pengene, insi-sterede medarbejderne på at fortsætte ture-ne: De valgte selv at spytte i kassen og bli-ve trukket i lønnen for at traditionen kunne køre videre.

»Det betyder også, at der er en stor gen-sidig fleksibilitet her: Hvis en medarbejder har brug for at holde en time fri, er det ok. Til gengæld kan jeg sige, at ‘bare jeg må ringe til dig en lørdag aften, hvor det bræn-der på’«, siger Jørgen.

Kirsten fortæller, at de også er begyndt at holde medarbejdersamtale de senere år, som »de fine« gør. Det er en virkelig god

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17

»90 års fødselsdag« og ikke følger same procedure as last year:

»Netop fordi de forskellige generationer i familien har haft en vilje til at køre videre – og en evne til at tilpasse sig – er vi kom-met igennem kriserne. Vi er kritiske over for de ting, vi laver, og over for os selv: Når der er nedgang i fiskeriet og de private lyst-både, kigger vi efter andre områder. Og vi sørger også for at sende medarbejderne på kursus, hvis der er nedgang i produktio-nen«, fortæller Jørgen Petersen.

Og Hans Lemming Christensen, svi-gersøn til en af førstegenerationens ejere, Bent, siger, at man fx ikke har mærket et dyk de sidste tre år, som mange andre virk-somheder – »hverken i økonomien eller be-skæftigelsen«.

Med andre ord har den gamle familie-virksomhed, der blev grundlagt af brød-rene Carl og Ferdinand Petersen i 1922, omstillet sig fra i hovedsagen at fremstille spil, styrehuse og bakker i 70’ere og 80’ere, hvor der var gang i fiskeriet, til nu hoved-sagelig at servicere og reparere de samme. Man har været med i hele perioden, hvor bådene blev »elektroniske« og fik ekkolod og radarudstyr samt hydraulik, og de 18-20 ansatte, der er fordelt på smedeværk-

Foto

: Joh

nny

Ant

hon

Wic

hman

n

»Man skal ikke have skruet en skrue for-kert på, før alle i det nordsjællandske hører det gennem radioen, siger Jørgen«.


Brdr. Petersens Maskinfabrik Gilleleje blev i 1922 grundlagt af brødrene Carl og Ferdinand Petersen. I 1959 trådte en tredje bror Bent Petersen samt Poul erik Petersen (søn af Carl) ind i firmaet, de to overtog i 1975 sammen virk-somheden.

I 1983 blev firmaet omdannet til et APS, og hans Lemming Christensen (svigersøn til Bent) og Jørgen Petersen (søn af Poul erik) trådte ind i firmaet. I 1985 indtrådte medarbejderen Leif Svendsen i firmaet, der i 1993 omdan-nes til et A/S selskab.

efter Poul eriks død i 1988 indtrådte hans kone else Petersen, Kirsten og Jørgens mor, i firmaet. Bent Petersen stoppede i 1990, og i efteråret 2005 afgik Bent Petersen ved døden.

I 2005 udtrådte else af firma-et, og hendes datter Kirsten Petersen indtrådte i stedet.

I dag drives virksomheden derfor af Kirsten og Jørgen Petersen, hans Lemming Christensen og Leif Svendsen.

ting, især på en mandearbejdsplads, fordi mænd måske ikke sidder og fortæller »i kor«, hvis de har ønske om et særligt kur-sus, de gerne vil på.

Vi bliver afbrudt igen. Det er især Jør-gen Petersen, der er bud efter i enten telefo-nen, eller fra en kunde, en medarbejder… ja, sågar havnefogeden stikker lige hove-det forbi. Jørgen har i modsætning til Kir-sten altid »hængt hernede«, er uddannet smed på virksomheden og har altid vidst, at det var her, hans fremtid lå. Som store-søster siger, var Jørgen noget af en »ureger-lig knægt, der altid var sort på fingrene…«:

»Men nu har han lært at stave… compu-tere er en god ting«.

Kirstens og Jørgens far døde i en ikke særlig sen alder, og mens deres mor over-tog den administrative del, blev Jørgen mere eller mindre kastet ud i spørgsmålet om at være medejer – som 21-årig. Udover ham var der Hans, som er den ældste i går-de og har »passeret pensionsalderen«, men han er elinstallatør og var »helt uden kend-skab til smede- og maskinarbejde«, forkla-rer han om grunden til, at blikket faldt på Leif Svendsen. Dels engageret mangeårig medarbejder, dels pokkers dygtig til både hydraulik, aluminiumsarbejde, tekniske tegninger m.v. Han har fx tegnet firmaets logo, det forskellige bådudstyr, som firma-et blev kendt for, og »altid tegnet skive der-hjemme«, siger han. Og Leif Svendsen vil-le gerne være med.

Men er det ikke svært at komme ind i en familieejet virksomhed?»Nej, jeg har aldrig tænkt på dem som en samlet familie«, svarer Leif.

Udvikling ved salg eller køb af virksomhed– også ved GENERATIONSSKIFTE

Nært fortroligt samarbejde. Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling

Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenterSjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland

Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11www.el-consult.dk · [email protected]

Men kan du ikke møde en mur af enighed, når familien måske har været samlet pri-vat?»Altså, vi er jo heller ikke enige i familien altid«, siger Jørgen, og Kirsten tilføjer: »Jeg er da mere enig med Leif i nogle sager – og vi har hver vores område«.

Placeringen i Gilleleje i så mange år – be-tyder den noget?»Jeg synes, vi generelt har loyale kunder«, siger Jørgen: »Men vi skal jo ikke glemme, at det er fiskere, der kan ligge stille en helt dag i dårligt vejr og derfor er på vhf-radio, fordi det er det eneste at lave, så man skal ikke have skruet en skrue forkert på, før al-le i det nordsjællandske hører det gennem radioen«.

Virksomheden har altid sørget for at have lærlinge. Lige nu er der fem, fordelt på in-dustriteknikere, skibsmontører og bådeme-kanikere. Og Hans siger:

»Det er også en spændende arbejdsplads – selv om den ikke er hypermoderne. Der er ikke to dage, der er ens. De står da og-så i kø for at få en uddannelsesaftale her, selv om det kan være en barsk omgang på en kold vinterdag at ligge under bådene og reparere«.

Og hvad med virksomhedens fremtid i øvrigt – har de tænkt over den? Ja, da – og lige nu er de potentielle fremti-dige ejere hhv. Jørgens og Kirstens to døt-re, der dog på ingen måde har tænkt sig at havne her…

Men på den anden side. Det havde Kir-sten jo heller ikke selv i sin tid – og nu? »Ja, nu hænger jeg på den«, siger hun.


KUrSUS

Få styr på administrationen– og scor kassen

De firmaer, der har styr på nye regler og forretningsgange, klarer sig bedre i konkur-rencen. Derfor tilbyder DS Håndværk & industri kurser med eksperter inden for admi-nistration og økonomi. Ann Frederiksen og Annette Mortensen har deltaget…


et for vvs-delen af Trap-virksomhedens fem kompetenceområder med 11 ansatte, skal hun imidlertid også styre økonomi-delen:

»Hidtil har jeg ikke arbejdet så omfattende med regnskab, så det er en ny verden. Men det er et led i mit nuværende daglige ar-bejde, og derfor er jeg nødt til at lære det. Jeg har haft en god læ-remester, Jane Ladekjær, her i bogholderiet, som har stået stand-by. Og med hende og dette kursus skal det nok lykkes at få styr på denne del også«, siger Annette Mortensen.

Hvad siger du til niveauet på kurset? »For mit vedkommende skal jeg virkelig holde ørerne stive, fordi der er så meget nyt. Men det er samtidig så spændende, at det ik-ke gør noget, for jeg føler virkelig, jeg har fået noget med hjem«.

Annette Mortensen har valgt kur-set, fordi det skulle give redskaberne til at få struktur og styringen ind i en travl hverdag. Og netop den må-de, kurset er bygget op på, med seks halve dage, gør det let at passe ind i hendes travle hverdag:

»Jeg har ikke haft tid til at bruge så mange elementer fra kurset end-nu, men når der bliver et hul, vil jeg få mere struktur på mine papirer, og nu ved jeg, hvad jeg kan bruge der-fra i mit daglige bogholderi«, siger Annette Mortensen.

Nye tider – nye behov

Ann Frederiksen på 45 år er ansat i familievirksomheden Svend Frederiksen Maskinfabrik på nu 13. år. Hun har en fortid som sy-geplejerske, men har også gået på handelsskolen og taget en leder-uddannelse. Herudover er hun oplært af sin svigermor, så hun har mest haft brug for at lære det nye inden for faget og få genopfri-sket sin gamle lærdom i forhold til administrationen af de nuvæ-rende i alt ca. 15 medarbejdere.

»Jeg er blevet mere opmærksom på de konkrete og praktiske tings betydning. Jeg har taget kurser før, men det her er en opda-tering på, hvordan virkeligheden ser ud i dag«, siger hun.

I forvejen kræver det sin kvinde at holde styr på administratio-nen og økonomien i en virksomhed. Men især giver det sved på panden at holde sig nogenlunde opdateret i de nuværende turbu-lente tider. Nye regler om fx kvalitetsstyring, betalingsfrister, CE-mærkning, svejsenormer, afrapportering til det offentlige, nye ud-dannelsesregler m.v. falder tæt og næsten dagligt, så bare at følge med kan virke uoverskueligt.

Ikke desto mindre er det mere nødvendigt end nogensinde før at holde sig opdateret, for der kan være mange penge og ressour-cer at spare, hvis administrationen fungerer optimalt. »Og virk-somheder, der har styr på deres forretningsgange, procedurer og administrative rutiner, klarer sig generelt bedre i konkurrencen og har en større indtjening«, forklarer virksomhedskonsulent Lise Daldorph fra DS Håndværk & Industri om baggrunden for, at man her tilbyder kurser i administration. De er gratis for medlemmerne og tilrettelagt på en måde, så alle har mulighed for at være med i en travl hverdag: Over seks moduler – dvs. seks halve dage – kan 25 kursister, ofte medarbejdende ægtefæller, bli-ve fuldstændig ajourført i det aller-nyeste inden for administration og økonomi. Samtidig kan de udveksle erfaringer, ja, måske ligefrem dan-ne ERFA-grupper med andre, der er i samme situation.

Det har Ann Frederiksen fra Svend Frederiksens Maskinfabrik i Ringe og Annette Mortensen fra Trap vvs i Middelfart benyttet sig af. De har foreløbig deltaget på to moduler, som de giver topkarakterer. Fx er det kommet helt bag på Annette Mortensen, at niveauet er så højt, selv om kurser-ne er gratis: »På den måde vil jeg sige, at min aha-oplevelse især har været, at underviserne har været så kompetente. Det øger jo også motivationen«, siger hun.

Annette Mortensen, der er 43 år, har arbejdet i Trap vvs i et halvt år. Hun kommer fra administrative jobs i helt andre bran-cher og trælastindustrien. Nu, hvor hun skal varetage bogholderi-

Vidste du, at…

… DS-efteruddannelse for hK-området finan-sierer administrationskurser for administrativt personale i DS håndværk & Industris med-lemsvirksomheder.

… medarbejdere, der er omfattet af reglerne om ret til selvvalgt uddannelse, kan søge godtgørelse ved den kompetenceudviklings-ordning, de hører under, til administrations-kurset. Gælder det dig, skal du have en evt. godkendelse derfra, inden du melder dig.


»Tiderne skifter, og det gør forudsætningerne for det, jeg har haft om regnskab og om at lægge budget, også. Jeg er i hvert fald blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at lægge budget, og endnu mere vigtigt i en tid, hvor tingene går så meget op og ned, som de gør lige nu. Det er en knivskarp balance, og hvis man skal blive mere opmærksom, er det nødvendigt, at man har et godt regnskab at følge med i«.

Især har Ann Frederiksen lært, hvor vigtige nøgletal er. Nøgletallene, og form-lerne for dem, som de har lært på kurserne, er meget brugbare i netop hendes virk-somhed, og »vi har fået masser af praktiske eksempler på, hvordan man kan følge dem. Jeg har fået øjnene op for, at det er en anden måde at regne på«, siger hun.

Ann Frederiksen synes også, hun er blevet »skarpere« på at se tendenserne hos kunder og leverandører. Og det betyder noget i forhold til argumenterne i beta-lingsbetingelser og leveringstider.

Kan man ligefrem tjene på at deltage på administrationskurset?»Det ved jeg ikke endnu. Men jeg synes, jeg er bedre i stand til stille nøgletal op og følge dem. Jeg ved også i højere grad, hvad jeg kan bruge dem til, og hvilken be-tydning betalingsbetingelserne har – om det er fem dage eller 10 betyder noget i det lange løb«, siger Ann Frederiksen, der ligeledes har haft glæde af at lære at stille en økonomirapport op på en bedre måde – og fået opfrisket sin viden her:

»Jo bedre, man kan læse et regnskab, des bedre kan man lægge budget, der er relevant. Og på den måde kan man bedre komme på forkant med udviklingen«, si-ger Ann Frederiksen.

Se tid og sted for afholdelse af næste kursus på www.ds-net.dk. Her kan du og-så tilmelde dig.

Lad os bruge hinandenhar du også brug for at tale fortroligt om faglige og øvrige relevante emner med andre medarbejdende hustruer om jeres virksomhed, og bor du på Fyn? Så hop med i vores erFA-gruppe!

Vi er en meget velfungerende gruppe og bruger hinanden fire-fem gange om året, hvor vi mødes og udveksler nyt og fortæller om vores egne erfaringer. Af forskellige årsager er vi nu kun tre tilbage i vores erFA-gruppe på Fyn, og derfor vil vi gerne tilbyde andre at være med. F.eks. dig?

Vi gennemgår bl.a. relevante emner og alle de nye regler på området for DS håndværk & Industri. Det kan være en kæmpe hjælp og ballast i det daglige, hvor man kan føle sig lidt alene med det store ansvar og arbejde, vi har som medarbejdende hustruer. På nuværende tidspunkt er vi to fra VVS gruppen og en fra Industrigruppen, men vi vil altså meget gerne være flere.

Hvis du er interesseret i at høre mere, så ring eller skriv til:

• Helle Langelund, SMEL ApS [email protected], tlf. 62 29 16 53

• Helle Munk, Sanderum VVS, tlf. 66 17 67 66 eller

• Anette Hansen, Lumby Smedie og VVS, tlf. 65 95 51 15.

ERFA-GRUPPE


Man kan jo kun blive klogere

Det er sjældent et naturtalent at være leder, men noget der skal – og kan – læres. Vvs’erne Brian Honoré og Tonny Sletskov befin-der sig på forskellige niveauer som ledere, men har begge alligevel fået fuldt udbytte af DS Håndværk & Industri’s kursus i, hvordan man bliver en god leder.


»Ja, jeg vil nok blive ved at suge infor-mation til mig efter det her, man kan jo kun blive klogere«.

DS Håndværk & Industri har i flere år haft kursustilbud for ledere. Men dette er det første, som DS Håndværk & Industri selv står for, og som uddannelseskonsulent fra huset Lars Almind Knudsen har udvik-let og undervist på. Kurset er på tre mo-duler af tre dages varighed, sluttende med den opfølgningsdag, som de to nu kommer fra. Udgangspunktet for kurset er, at ledel-se er noget, der skal læres, men også bør

læres, hvis man vil have det optimale ud af sin virksomhed. Og derfor går kurset bl.a. ud på at klæde den enkelte leder bedre på og blive bevidst om sine egne styrker og svagheder og ikke mindst finde sin egen ledelsesstil. Men Brian og Tonny har og-så fået en god basisviden om praktisk og strategisk ledelse, lært, hvordan man le-der forskellige medarbejdertyper, sikrer motivationen og styrer uden om konflik-

ter – og ikke mindst, hvordan man taler, så det fremgår klart, hvad man mener, lige-som de har fået gjort op med begreber som »vi plejer«, og »vi har altid gjort«. Derud-over er de selv blevet udsat for en række tests, blevet tilbudt en gratis session med en coach samt opfordret til at udveksle er-faringer med de øvrige deltagere.

Og især denne del – at udveksle erfarin-ger med de andre på kurset – har været den helt store styrke, faktisk halvdelen af kur-sets værdi, mener Brian Honoré og Tonny Sletskov.

F.eks. siger Tonny: »Alle på kurset har haft en dagsorden for, hvorfor de er her, og jo mere, vi har været sammen, des me-re får vi hver især spurgt ind til de andres problemer, og det, der er det egentlige for-mål med at være med«.

Brian Honorés store udfordring har væ-ret, er han har følt sig som en lus mellem to negle, fordi han pludselig er blevet le-der for dem, han tidligere var kollega med. Men bare det at få sat ord på og blive me-re bevidst om det forhold, har betydet en kæmpe forskel for ham:

»Jeg ville ønske, jeg var startet med det kursus, da jeg blev mellemleder. Så ville meget have set anderledes ud, jeg ville ha-ve været bedre til at melde ud, havde tur-det være mere autoritær og sagt nej på rette tidspunkt«, siger han. »Det er en hel ny ver-den, der har åbnet sig for mig på kurset«.

Tonny Sletskov har været direktør i seks-syv år, så hvad kan en som ham læ-re på et lederkursus? Han tøver lidt, men svarer så:

KUrSUS

Førhen skelede Brian Honoré da ofte ind til kontoret til Øens vvs & Kloak på Ama-ger, hvor han arbejder, og tænkte, hvad de egentlig lavede derinde: »om de drak kaffe og spiste bolsjer hele dagen«.

»Men nu ved jeg bedre«, siger han, der nærmest blev kastet ud i stillingen som mellemleder for et halvt år siden, da virk-somheden ekspanderede. Brian Honoré gik med andre ord fra selv at være med-arbejder til at blive leder for sine tidligere kolleger…

For Tonny Sletskov med vvs-firmaet af samme navn er situationen en anden – og så alligevel ikke: Han etablerede sit firma i juli 2005 med værksted på den daværen-de hjemadresse i Thorsager ved Rønde, og året efter ansatte han den første svend. På den måde gik han også fra jobbet som »menig« medarbejder til at være leder, og ligesom Brian havde han ingen erfaringer i, hvad det vil sige at være boss: »Jeg hav-de jo kun min faglighed som vvs’er«, siger han, der i dag har ansat to svende, en ar-bejdsmand og en kontoransat – hans kone.

De to er taget et smut forbi redaktio-nen på DS Håndværk & Industri, fordi de netop har været i huset for at evaluere det 10 dages lederkursus, de har været på. Og begejstringen for udbyttet fra de to delta-geres side er lige så stor, som sokkerne er matte, efter at have siddet i en uvant under-visningssituation hele dagen: »Det er nok ikke det sidste kursus, jeg har været på, og jeg må jo bare konstatere, at jeg ikke vid-ste alt«, siger Tonny Sletskov, mens Brian Honoré tilføjer:

Vidste du, at…… medarbejdere, der er omfattet af reglerne om ret til selvvalgt ud-dannelse, kan søge godtgørelse ved den kompetenceudviklings-ordning, de hører under, til leder-kurset. Gælder det dig, skal du have en evt. godkendelse derfra, inden du melder dig.


»Jeg har lært at spørge mere ind til, hvad en opgave indebærer, og om selve budska-bet er forstået af medarbejderne. I praksis viser det sig om morgenen, hvor arbejds-sedlerne udleveres, og hvor jeg forklarer, hvad arbejdet går ud på. Her er jeg blevet bedre til at spørge ind til, hvordan de vil få løst opgaven inden for de rammer om fx tid, som jeg har sat op«. Han tilføjer:

»Det går lige så stille op for en, hvad vi egentlig har lært. Men bare det at være lidt på afstand af de daglige ting, som vi har været på kurset, gør, at man ser på dem på andre måder«.

Brian Honoré mener også, at han kan bruge redskaberne i sit privatliv – fx i for-hold til at håndtere konflikter og coache – det har han faktisk allerede prøvet eksem-pler på, siger han:

»Jeg har lært i højere grad at se på kropssproget og lytte … og tænke ander-ledes. Pludselig har jeg kunnet se, at nå ja, det har jeg jo fået værktøjerne til at kun-ne«.

Kvalitets smedejern – som smedemesteren selv bruger

Bridan Smedejern A/SFunderholmevej 10 · 8600 Silkeborgwww.Bridan.dk · Telefon: 98996344Email: [email protected]

Køb online. Se hjemmesiden for tilbud.

Hvad giver i lederkurset på den nye karakterskala?»Det var rigtigt godt – jeg ville give det 8 eller 10«, siger Tonny Sletskov.

Nu eksisterer 8-tallet jo ikke mere i den nye karakterskala?»Så ville jeg give det 10!«.

Brian: »Jeg ville nok havne på en 10-12 stykker. Jeg er især imponeret over under-viseren, og over hans mange konkrete ek-sempler, som vi kunne forholde os til – han viste også stor forståelse for, hvad vi sag-de».

Var der noget, der kunne have været anderledes ved kurset?»At alle deltagerne overnattede her – drak sig i hegnet og fik talt lidt mere til bunds om de ting, der kan være svære at snakke om«, siger Tonny Sletskov. Men han siger det med et grin, for der er jo også butik-ken, han skal lede i praksis, og som skal passes ind med kurserne…

Tonny Sletskov vvs ApS startede i juli 2005 med værk-sted på den daværende hjemadresse. Da lokalerne var for små, flyttede firmaet dog hurtigt til lokaler på Industrivej 4,thorsager. Firmaets opgaver består af såvel nybyggeri, som stort og småt reparations- og vedligeholdelsesarbej-de, og man udfører opgaver inden for det traditionelle vvs-område samt nye alternative energiformer som solvarme, jordvarme og blikkenslagerarbejde.

Brian Honoré er mellemleder i Øens vvs & Kloak A/S, der ligeledes løser alle slags opgaver indenfor vvs, men med speciale i naturgas- og gasservice, udskiftning af gaske-del og energioptimering.

Se tid og sted for afholdelse af næste kursus på www.ds-net.dk. Her kan du også tilmelde dig


Vores mand i Polen!Brug dog kompetenceudviklingsfonden og mulighederne for selvvalgt uddan-nelse – I betaler alligevel for den. Sådan lyder rådet fra to af de virksomhe-der, vi har besøgt. Det er nemlig ikke kun medarbejderen, der får noget ud af selvvalgt uddannelse – det kan også få endda meget stor værdi for virksom-hederne.


te fuld valuta for pengene, når det så lyk-kes. I Jan Poulsens tilfælde kan man nu hos Chris Jensen K/S »prale« af og leje en helt spritny forretningsgren ud, der handler om vandrensning – og der er udsigt til endnu en »ordre« på Jan Poulsen!

»Hidtil har vi kun kunnet byde ind på opgaver med rustfrit stål. Men efter at Jan har været af sted på kurset i spildevands-rensning, og på den måde har fået udvidet den viden, han havde fra spildevandsom-rådet tidligere, kan vi nu også tilbyde den-ne kompetence«, siger regnskabschef Tina Jensen fra Chris Jensen Kalundborg K/S, og henviser til virksomhedens maskinar-bejder Jan Poulsen. Han sidder ved siden af og ser ret stolt ud. Det kan han også til-lade sig, for han er blevet ekspert i det, der kan lyde en smule usexet for den uindvi-

ede – polymer med fokus på nøgletal og økonomi – eller på mere almindeligt dansk udregning af de omkostninger, der er for-bundet med tilsætninger til vandet samt Procesvand I og Procesvand II…

Ja, som Tina Jensen forklarer, er han nu blevet så kompetent på spildevandsområ-det, at han er blevet Grundfos’ Biobooster-virksomheds »mand i området« i Polen. Og også den store norske fiskeolie-virksom-hed i området, Pronova BioPharma, der er globalt førende inden for forskning, udvik-ling og fremstilling af farmaceutiske ome-ga-3 produkter, har store planer med man-den, der kan det der med vandrensning.

Med andre ord: Pengene til selvvalgt uddannelse i de såkaldte kompetenceud-viklingsfonde fra overenskomstresultatet i 2007 ser ud til at kunne give bonus på fle-re fronter: For medarbejderen rent fagligt og ofte også personligt, for virksomheden som en mulighed for ekstra kompetencer samt mere tilfredse og engagerede med-arbejdere. Hvis pengene i fondene ellers blev brugt. Ugebrevet A4 har nemlig gjort tallet for de ubrugte penge i de forskellige industrier og branchers fonde op til at væ-re 266 millioner kroner. Dvs. penge, som virksomhederne er tvunget til at indbetale, men som ikke bliver brugt i den udstræk-ning, de kunne, til at få styrket medarbej-dernes kompetence.

Man kan godt blive træt i håret

På en måde forstår Claus Eskildsen, di-rektør på Kami Stål i Fåborg, som vi også har besøgt, godt, at så mange penge ligger urørte hen, selv om man her på stedet har haft virkelig glæde af ordningen. For det kræver næsten en uddannelse i sig selv at tage en selvvalgt uddannelse:

»Jeg misunder ikke den lille smedeme-ster med tre-fire ansatte, der oveni det dag-

KUrSUS

For cirka et år siden havde den da 42-årige maskinarbejder Jan Poulsen fra Chris Jen-sen Kalundborg K/S kun fløjet én gang i sit liv. I løbet af dette år har han taget flyve-ren så meget frem og tilbage mellem Polen og Danmark, at det er blevet til næsten 100 rejsedage…

Hvorfor? Fordi han tog en selvvalgt ud-dannelse i teknikkerne og økonomien bag vandrensning med tilskud fra Kompeten-cefonden og på den måde tog en overbyg-ning på den viden, han allerede havde om området. Nu bliver han lejet ud til Grund-fos for at lære polakkerne op i at betjene deres vandrensningsanlæg selv…

Så bortset fra, at det næsten kræver en uddannelse i sig selv for en virksomhed at få taget hul på den selvvalgte uddannel-se i forhold til medarbejderne, er der of-

Tina Jensen og Jan Poulsen, Chris Jensen.


lige arbejde skal sætte sig ind i reglerne. Man kan godt blive lidt træt i håret, når man tænker over den tid, der skal bruges på den del. Hvis vi ikke havde haft Inge, havde vi nok heller ikke benyttet ordnin-gen«, siger han og henviser til Kamis regn-skabschef m.m. Inge K. Skov, der sidder ved siden af og brænder for at fortælle om sit syn på ordningen. Hun besluttede sig nemlig for at sætte sig ordentligt ind i re-gulativerne, og dermed har hun banet vejen for de indtil videre 11 ansatte på Kami Stål og Kami Jern, der har brugt ordningen.

»Jeg ville gerne hjælpe medarbejderne med at overvinde denne hurdle ved at tilby-de at lave selve administrationen for dem. For mig er det en slags hjælp til selvhjælp, for det giver for stor usikkerhed og tager for meget tid i hverdagen, hvis de selv skal finde ud af det. Så nu har jeg sat mig godt ind i reglerne og positivlisten og admini-strationen. Nu er det en rutine her«, siger Inge K. Skov, men roser samarbejdet med Marianne Feltmann fra DSEU.

De vælger fagligt

Både hun og Claus Eskildsen har pæne ord at sige om ordningen. For når virk-somhederne alligevel indbetaler til Kom-petencefonden, og når uddannelsesplaner indgår som en fast del af de enkelte med-arbejderes udviklingsplaner hos Kami i forvejen – hvorfor så ikke benytte sig af den? Især i en tid med såkaldte produkti-onshuller:

»For vi kan lige så godt være ærlige. Selv om det er forkert kun at tænke ud-dannelse, når der er tid, og ikke når der er behov, så er det svært i praksis, når det går ud over stepperne«, siger Claus Eskildsen. »Og Kompetencefonden har givet os en god mulighed for at bruge uddannelse og koble den med de perioder, hvor vi ikke har nok at lave på værkstedet«, siger han og tilføjer, at medarbejderne samtidig kommer klogere tilbage og kan løse nogle andre ting i virksomheden.

For selv om medarbejderne i princippet kan vælge frit fra alle hylder ud fra den såkaldte Positivliste over de uddannelser, der er godkendte, har de i meget høj grad valgt fagligt.

»Generelt foretager de både ordentli-ge og kloge valg. Det sørger Positivlisten selvfølgelig også for til en vis grad«, siger Inge K. Skov. Og Claus Eskildsen tilføjer:

»Vi lægger ikke ordene i munden på de medarbejdere, der skal vælge, men når de vælger faglige kurser, kan vi da godt prøve at guide dem i den rigtige retning ved at si-ge, at hvis de vil på svejserkurser, kunne de jo prøve at se på de og de kurser«.

Og det sjove er, at medarbejderne ofte også kobler den teori, de får via nye kurser, med deres praktiske hverdag: »Pludselig ringer en fra sit kursus: Om vi kan skaffe det og det støbegods, eller om vi ikke lige kan se, hvilke elektroder, vi bruger her på stedet«, forklarer Claus Eskildsen.

Det har sat nogle ting på plads

Klejnsmed Gerrit Flohr, 47 år, der har væ-ret på Kami Stål i fem år, har været på kur-sus i elektrodesvejsning – efter eget valg og sammen med en makker. Flohr vidste, at det var relevant for virksomheden med denne kompetence, fordi de er i gang med et større projekt, hvor netop svejsning af elektroder var nødvendig:

»Jeg har fået opfrisket gammel viden fra dengang, jeg stod i lære, og det har væ-ret godt i forbindelse med projektet, hvor man er nødt til at kunne svejse med elek-troder«, forklarer han, men siger i samme forbindelse, at der ikke har været tale om tvang fra virksomhedens side i forhold til at vælge uddannelsen. Man har blot gjort opmærksom på muligheden for selvvalgt uddannelse, og også ladet vide, at det kun-ne være en god idé at benytte sig af mu-ligheden, fordi produktionen var nede i en dal. Men selve valget af uddannelse har han selv truffet.

Det har makkeren Poul Nielsen, 59 år og ansat som »bukkemand« i 10 år, også:

»Jeg synes, det er en god ordning, hvor man selv kan vælge uddannelse, og hvor det ikke behøver at være arbejdspladsrele-vant«, siger han, der valgte et it-kursus:

»Det var et kursus i it for håndværkere, fordi det passede mig bedst. Der var fle-re forskellige ting – tekstbehandling, bil-

ledbehandling søgning på Internettet, som man generelt kan få brug for. Og jeg tror, jeg vil komme til at bruge det, for det har sat nogle ting på plads i hovedet på mig«, fortæller Poul Nielsen, der var glad for den måde, kurset kørte på i et såkaldt åbent it-værksted:

»Der var hele tiden mulighed for at spør-ge og prøve tingene af«, siger han.

Også Gerrit Flohr var på et åbent værk-sted, og også han er meget tilfreds med denne model, der var »fin, supergod og af-slappende«:

»Det var en kombination af den teoreti-ske og praktiske del. Om formiddagen hav-de jeg to timers teori foran computeren, og om eftermiddagen svejsede jeg«, siger han.

De to klejnsmede er generelt gavmilde med karakteren for denne uddannelsesmu-lighed.

»Men hvis jeg selv skulle have stået for papirarbejdet, ville jeg ikke være kommet på kursus. Hold da op, hvor det var svært at overskue. Jeg er glad for, at vi har haft Inge til det«, siger Poul Nielsen.

Lejesvenden

Vi vender lige tilbage til Chris Jensen Ka-lundborg K/S, hvor Jan Poulsen og Tina Jensen også har et par tilføjelser til Kom-petencefondens muligheder. F.eks. lægger Tina Jensen ikke skjul på, at man i starten var lidt negativ over Kompetencefonden – eller rettere over, at virksomheden blev på-lagt endnu et tilskud oveni de øvrige fast forpligtelser:

»Men så fandt vi ud af, at når den nu er der, kan vi lige så godt bruge den. Og så fik vi taget hul på den. Den første medar-bejder kom fx af sted på et kursus om var-mepumper, og han var på en måde forsøgs-person for, hvordan vi kunne gribe sagen an. Da vi så først var kommet i gang med at bruge ordningen, var det ikke så svært«, fortæller hun.

Claus Eskildsen og Inge K. Skov, Kami.


Gør ordningen mere fleksibelBåde hos Kami Stål og Jern samt Chris Jensen Kalundborg K/S er der forslag til, hvordan uddannelsesord-ningen gennem Kompetencefonden kunne gøres mere brugbar:• Et af problemerne er, at medarbej-

deren risikerer at falde i et »løn-hul« i den periode, han uddanner sig. Virksomheden må ikke udbe-tale løn under uddannelsen, og da tilskuddet fra efteruddannelsesfon-den først går ind på medarbejderens konto, efter at fonden har modtaget kopi af lønseddel, kursusbevis og kopi af indbetaling af kursusgebyr, kan der gå op til to-tre uger, før hul-let er dækket ind igen! Dog har man både hos Kami og Chris Jensen Ka-lundborg K/S aftalt med medarbej-derne, at de kan få udbetalt a conto.

• Medarbejderne får kun cirka en krone pr. km i kørselsgodtgørelse. Og de får ikke en evt. broafgift re-funderet. Det er kommet bag på bå-de virksomheder og medarbejdere.

• Alt papirmateriale – både kursus-afgift, refusion af løn m.v. – går til medarbejderen. Og selv om det selvfølgelig er medarbejderen selv, der står for valget af uddannel-se, kan netop papirdelen virke stik imod hensigten. Dvs. medarbejde-ren risikerer at miste modet på ud-dannelse, hvis der følger for meget administrativt »bøvl« med. Så over-lad det administrative – også papir-arbejdet – til virksomhederne, der alligevel i praksis står for det, me-ner fx Tina Jensen: »Det er lidt bøvlet. Medarbejder-ne burde ikke selv lægge ud, og de skal ikke bruge tid og kræfter på den del – det er ikke rimeligt«, si-ger hun.

Da krisen tilmed »ikke var sød ved os«, sidste vinter, som hun siger, blev det anledningen til, at der blev sendt mange på kursus. Og på den måde har ordnin-gen fungeret som »to fluer med et smæk« – virksomheden kan bruge hullerne i pro-duktionen til at uddanne medarbejderne, og de kommer tilbage og har fået styrket nogle kompetencer eller har lært noget helt nyt, der alt andet lige kommer virk-somheden til gode.

Som altså i Jan Poulsens tilfælde. Han havde selv fundet kurser i vandbehand-ling på Ferskvandscentret i Silkeborg, og da han på tidligere arbejdspladser har be-skæftiget sig med dette område, opfordre-de Tina Jensen ham til at bruge ordnin-gen med selvvalgt uddannelse til at bygge ovenpå. Problemet var, at kurset ikke stod på den såkaldte positivliste, men på DS Håndværk & Industris efteruddannel-

seskontor, DSEU, lød beskeden fra ko-ordinator Marianne Feldtmann, at Jan Poulsen alligevel skulle skynde sig at re-servere det eftertragtede kursus, så skulle hun nok sørge for formaliteterne.

»Og på den måde synes jeg, at ordnin-gen har vist sig at være meget fleksibel, for kurset – og Jan – kom med, og vi har fået hjælp hele vejen igennem derfra«, si-ger Tina Jensen.

Jan Poulsen har altså nu fået et arbejds-område, som der er perspektiv i: »Der er fremtid i at have viden om den måde, vi renser vandet og viden om miljø i en tid, hvor vi hele tiden bliver grønnere«, siger Jan Poulsen, der stolt tilføjer, at han fak-tisk nu er i stand til selvstændigt at ana-lysere vandprøver. Og hele Jan Poulsens kompetencer har Grundfos’ firma Bio-booster nu altså brugt i Polen – mens Chris Jensen Kalundborg K/S har »lejet Jan Poulsen ud«, som Tina Jensen forkla-rer.

Poul Nielsen og Gerrit Flohr, Kami.


Men perspektivet er endnu videre, for den norske fiskeolievirksomhed Pronova i Kalundborg, der laver medicin til hjerte-karsygdomme m.v., har også øje for disse kompetencer inden for spildevandsrens-ning. Og hvis Chris Jensen Kalundborg K/S udvider staben inden for området – og en af de andre medarbejdere får lyst til at binde an med et kursus som procesvands-operatør – kan man måske få gaflet en op-gave med at passe Pronovas spildevands-anlæg til sig.

Skal I have flere på samme kursus som Jan, Tina?»Der ville være brug for en ekstra medar-bejder og en afløser, da et spildevandsan-læg skal være i drift i to gange 12 timer. Så kunne Jan måske være tovholder på op-gaven. Nu prøver vi at se, om vi skal tage denne udfordring op, selv om vi jo er vant til at arbejde syv timer om dagen her«, for-klarer Tina Jensen.

I 2011 har ca. 130 personer i DS hånd-værk & Industris medlemsvirksomhe-der modtaget tilsagn om tilskud for omkring kr. 940.000 kr.

Kurserne har blandt andet været: • MIG + tIG-svejsning

(svejsning åbent værksted), • Gaffeltruck-certifikat, • Godstransport samt • it-kurser.

De kurser, der kan gives tilskud til, står opført på en såkaldt positivliste – men står kurset der ikke, kan der måske søges dispensation.

Se mere på: • www.dseu.dk/files/

Brugervejledning.pdf

• www.dseu.dk/files/ Positivliste.pdf

• www.dseu.dk/files/tilmeldingsblanket.pdf

Administrationskontoret for Selvvalgt Uddannelse under kompetenceudvik-lingskontoen.

Den praktiske Lederuddannelse

En overbygning på alle håndværker- og teknikeruddannelser, der kvalificerer dig til funktioner som mellemleder og selvstændig inden for håndværk, service og industri.

Informationsmøder om uddannelsen:

Mandag d. 9. og 16. januar kl. 19 Torsdag d. 12. og 19. januar kl. 17

Stæhr Johansens Vej 7, 4. sal 2000 Frederiksberg

Læs mere på www.tec.dk/kurser

Yderligere information: Anne Holm Nielsen tlf. 2545 3036

Teknisk Erhvervsskole CenterTeknisk Erhvervsskole Center

ww

w.e

f.dk

Og hvad med dig, Jan, udover de rent faglige kompetencer, du har fået gennem kurset, har du så også fået mere person-lige kompetencer?»Før jeg tog kurset, havde jeg været ude at flyve én gang i mit liv. Da jeg blev sendt af sted af Grundfos til Polen, endte det med, at jeg tilsammen har fået 100 rejsedage i løbet af året. Det har været virkelig spæn-dende«.

Hvordan har du klaret dig rent sprogligt?»I starten var der ansat en tolk, men de fle-ste polakker er ikke bange for at tale en-gelsk, og det er jeg heller ikke«, siger Jan Poulsen og tilføjer med et grin: »Og resten kan man vel altid oversætte ved hjælp af arme og ben«.


INNoVAtIoN

Med lidt hjælp udefra…… kan en dansk virksomhed i dag komme meget langt. Jyske DAL-BO A/S greb fx alle de muligheder for støtte, den kunne få, til at fortsætte en teknologisk udvikling, der stiller dem stærkt i forhold til konkurrencen på det globale marked. Og det hele startede, da de blev kontaktet af de såkaldte InnovationsAgenterne.

Hun forstod vores udfordringerDe skønne omgivelser ved Bindeballe uden for Vejle, hvor DAL-BO A/S udvikler og producerer sine landbrugsmaskiner, var ram-men for mødet med InnovationsAgenten. Under det første møde præsenterede direktør Aage Almtoft virksomhedens situation og udfordringer for hende: DAL-BO oplever øget eksport til lande, der ligger langt fra selve produktionen i Bindeballe. Det er natur-ligvis positivt, men det stiller også anderledes og nye krav til virk-somheden og dens produkter. Kunderne ønsker fx teknisk doku-mentation af produkterne, kvalitetssikring og på stedet-løsninger af tekniske problemer på de produkter, de køber. Og disse nye be-hov kræver større opmærksomhed, teknisk kunnen og flere res-sourcer, end virksomheden råder over.

»Men mødet med InnovationsAgenten var meget positivt. Hun forstod straks vores udfordringer og kunne skitsere mulige veje, vi kunne gå. Vi fik lige præcis de input, vi stod og manglede. Det gjorde, at vi efterfølgende hurtigt kunne komme i gang med at lø-se problemerne«, fortæller Aage Almtoft.

InnovationsAgenten, der fik et godt overblik over de udfordrin-ger, virksomheden står over for, gennem Innovationstjekket, kom med forslag, der var med til at hjælpe DAL-BO videre. Virksom-heden søgte bl.a. Forsknings- og Innovationsstyrelsen om tilskud til en videnpilot. Dvs. en højtuddannet person, som kunne tage sig af teknisk dokumentation og kvalitetssikring af virksomhe-dens produkter. Derudover søgte de om en såkaldt videnkupon på 100.000 kr., og dette tilskud skulle hjælpe DAL-BO med at forbedre de processer i produktionen, hvor der skal bedre styr på kvaliteten. Samtidig lærte DAL-BO at anvende en brugerdreven innovationsmodel til smartphones, der er henvendt til servicetek-nikere verden over. Den betyder, at DAL-BO hurtigt kan indsamle og vurdere reklamationer, og dermed blive bedre til at håndtere dem, men ikke mindst blive klar over, hvad man skal gøre frem-over for at videreudvikle produkterne og sikre kvaliteten.

I dag er Videnpiloten ansat, videnkuponen er bevilget, og DAL-BO har sammen med Alexandra Instituttet og FORCE Technolo-gy kunnet gå i gang med at få løst de problemer, som man fandt frem til under Innovationstjekket.

»Jeg er meget tilfreds med det udviklingsforløb, Innovations-tjekket har sat i gang. Innovationstjekket og det fortsatte samar-bejde med videnpiloten har skubbet vores virksomhed i den rig-tige retning, så vi nu i højere grad kan imødekomme de tekniske krav, vi bliver stillet over for i forbindelse med eksport«, siger di-rektør Aage Almtoft.

Branchen for fremstilling af maskiner inden for jordbearbejdning til landbruget er i rivende udvikling – en udvikling, virksomhe-den DAL-BO A/S i det jyske har været nødt til at tage alvorligt. Man har måttet erkende, at der var behov for at få styrket proces-ser og produkter, hvis man ikke skulle miste terræn i forhold til konkurrenterne – og meget gerne med hjælp fra en nyansat i virk-somheden med de nødvendige kompetencer.

Men hvor starter man, og hvem kontakter man? Svaret kom helt automatisk til dem, da de en dag bliver kontaktet af de såkaldte InnovationsAgenterne:

»Kontakten kom meget belejligt, fordi vi stod over for overve-jelser omkring, hvilke mulige veje vi kunne gå med vores proble-matik og ønsker for virksomheden. Vi kunne selv have undersøgt mulighederne, men det ville tage lang tid, og vi kender ikke vi-densystemet godt nok til at vide, hvem vi skulle tage kontakt til, og hvad der vil være mest fordelagtigt i forhold til vores situation. Så vi kontaktede InnovationsAgenterne for at få et hurtigt over-blik og ikke mindst nye øjne på vores muligheder«, fortæller di-rektør Aage Almtoft fra DAL-BO.


DAL-BO A/S… er en 60-årig virksom-hed, der beskæftiger ca. 60 personer, som er specialister i fremstilling af redskaber inden for jordbearbejdning til landbruget til både ind- og udland. Hele 85 procent af deres maskiner eksporteres. Se mere på www.dal-bo.dk

Et Innovationstjek… er et tilbud om et målrettet vejledningsforløb til små og mel-lemstore virksomheder, der har et uudnyt-tet innovationspotentiale, og som ønsker at udvikle deres forretning på produkt-, pro-ces-, markeds-, organisations- eller strate-gisk niveau. En InnovationsAgent vejleder om de teknologiske områder, hvor innova-tive løsninger kan styrke virksomhedens forretning og konkurrenceevne med af-sæt i virksomhedens situation og behov. Herudover får virksomheden gode råd og henvisninger til relevante, navngivne eks-perter og rådgivere, der kan hjælpe virk-somheden videre.

Et innovationstjek udføres af erfarne In-novationsAgenter fra de ni Godkendte Tek-nologiske Serviceinstitutter (GTS), som

har både faglig og praktisk viden om tek-nologisk innovation og et stort kendskab til støtteordninger. Processen er ubureaukra-tisk, InnovationsAgenten er uvildig, og In-novationstjekket kan være startskuddet til innovation i jeres virksomhed. Læs mere på www.innovationstjek.dk.

En videnpilot… er en medarbejder med en uddannelse på kandidatniveau eller hø-jere, som kan ansættes med tilskud i små og mellemstore virksomheder med mel-lem to og 100 ansatte. I kan søge om til-skud til lønnen i seks-12 måneder, dog højst 12.500 kr. om måneden. Videnpilo-ten skal gennemføre et eller flere konkre-te udviklingsprojekter for din virksomhed, som skal bidrage til at styrke virksomhe-dens innovations- og vækstpotentiale. Læs mere på www.fi.dk/tilskud/forsknings-og-innovationsprogrammer/hoejtuddannede-i-virksomheder/videnpilot

En videnkupon er… en støtte til små og mellemstore virksomheder med max 250 ansatte, som ikke tidligere har samarbej-

det med forsknings- og videninstitutio-ner. Gennem en videnkupon kan de få til-skud til at købe viden samt forsknings-, innovations- og udviklingsaktiviteter hos en videninstitution. Støtten udgør op til 100.000 kr., som går til videninstitutio-nen i samarbejdet. Støtten kan dække ud-gifter til rådgivning, sparring og/eller ud-dannelse baseret på nyeste forskning i forbindelse med et konkret udviklings-projekt i virksomheden og/eller køb af vi-den eller udviklings- og innovationssam-arbejde. Læs mere på www.fi.dk/tilskud/forsknings-og-innovationsprogrammer/samspil-mellem-erhverv-og-vidensinstitu-tion/videnkupon

Har du spørgsmål til ordningerne, så ring til regionskonsulent Steen Hoeck Klausen fra DS Håndværk & Industri på tlf. 66 17 33 33.


det’ håndværksrådet… må vi kigge forbi? I november havde DS-huset på Magnoliavej besøg af to usædvanlige erhvervspraktikanter – nemlig to repræ-sentanter fra Håndværksrådet, der fik en grundig indføring i orga-nisationen.

Af Dorthe Plechinger virksomhederne på gulvet. Bl.a. Lykkega-ard A/S i Ferritslev på Fyn, der produce-rer pumper:

»Her fik vi et noget andet syn på snak-ken om kriser og lavkonjunkturer, for her var en virksomhed, hvor krisen ikke ek-sisterede, og hvor det gik så godt, at man havde svært ved at finde medarbejdere«, fortæller Lars Magnus Christensen, der især bed mærke i, at direktøren var me-get stolt af sit produkt, og vidste, hvad det skulle koste – fordi ordentlig kvalitet bare koster:

»Jeg må sætte streg under, hvor positiv en oplevelse det var at møde et eksempel på, at så skidt står det heller ikke til. Det er noget, jeg kan tage med mig i mit videre arbejde«, siger Lars Magnus Christensen.

Han og Frank Korsholm var også på be-søg hos Morud vvs, hvor ejeren var me-get fokuseret på at skabe en god proces for lærlinge: »Her mødte vi en gut, der havde

foden på bolden og bl.a. kørte sine lærlin-ge helt i front. Det var fx dem, der blev sendt ud og ringede på, når de skulle udfø-re et job. Sådan noget giver selvtillid. Lær-lingeområdet er i det hele taget meget vig-tigt, og styrken ved de små og mellemstore virksomheder er, at de leverer den uddan-nede arbejdskraft til samfundet«, siger Lars Magnus Christensen.

De to besøgende fra Håndværksrådet var også på rundtur i »hovedkvarteret« på Magnoliavej for at få indblik i strukturen i organisationen. Bl.a. fik de et godt indtryk af mærkesagerne og det regionale arbejde, hvilket var meget lærerigt, da Håndværks-rådet til dagligt arbejder mere overordnet.

»Det er værdifuldt at høre om hverda-gen, da DS Håndværk & Industri er et spadestik dybere end os i vores arbejde, og yder en stor service i forhold til deres medlemsvirksomheder: Den ene dag er der møde med børne- og undervisnings-minister Christine Antorini, den næste dag ydes der rådgivning over for en vvs’er om serviceaftaler«, siger han.

Endelig var det en fornøjelse at deltage i regionsmødet i Syd, hvor man også mødtes med de lokale medlemmer: »F.eks. havde jeg en interessant samtale med en min-dre vvs-virksomhed, hvor jeg kunne høre, hvor utrolig meget det fylder i hans hver-dag, at der i trekantsområdet er et domine-rende energiselskab, nemlig Trefor«, siger Lars Magnus Christensen og tilføjer:

»Jeg fik fuld valuta for pengene og kom godt rundt. Og det giver bare en mindre distance, når man har et ansigt på, hvem der sidder og arbejder i DS-huset, og hvil-ken hverdag, deres medlemsvirksomheder har. Det styrker samarbejdet begge parter imellem at møde hinanden face to face. Og mit arbejde bliver alt andet lige bedre, hvis jeg har casene med – sådan ser virkelighe-den ud. På den måde går barrieren ned«.

Distancen bliver altid kortere, hvis man kan sætte ansigt på sin samarbejdspart-ner og får et indblik i den verden, han eller hun arbejder i: »Det bliver lettere at gribe knoglen og ringe op, hvis man skal have vendt nogle ting«, siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet Lars Magnus Christensen.

Han og afdelingschef Frank Korsholm var to dage i lære i DS-huset på Magno-liavej i november for at se, hvad medlems-virksomheden DS Håndværk & Industri kan og gør, hvem der »sidder der bag skær-men«, og hvilke medlemsvirksomheder, organisationen repræsenterer i hverdagen. Og besøget har gjort et stort indtryk på Lars Magnus Christensen, fortæller han. Dels er det altid godt at få sat ansigter på de medlemmer, man repræsenterer, men især har det været virkelig givtigt at møde

HALLO

DS-bladet nr. 14 2011 | 33

ArBeJDSMArKeD

Kender du din ledelsesret?Det ligger stadig helt fast, at du som arbejdsgiver har ledelsesret-ten. Men der er kommet ændringer og tilføjelser til den nu mere end 120 år gamle ret, som det er vigtigt at kende, og derfor får du her de vigtigste »spilleregler« for den del af arbejdsmarkedet ridset op.

Af Bo Andersen, kontorchef, juridisk afdeling, DS håndværk & Industri

Du kan fx ikke systematisk lade være at ansætte organiserede lønmodtagere. Du må faktisk ikke blande dig i som arbejdsgi-ver, om de ansatte ønsker at være medlem af en fagforening eller ej. Og der må ikke ydes fordele til uorganiserede medarbejde-re, som de organiserede ikke får.

Du skal også overholde den efterhånden omfangsrige lovgivning om forbud mod for-skelsbehandling. Den forbyder dig at lægge vægt på en række forskellige kriterier, når der sker ansættelser – køn, alder, religion, etnisk oprindelse m.v.

Men bortset fra disse indskrænkninger er det dig, der afgør, hvem som skal ansæt-tes, og du kan ansætte den person, du anser som bedst egnet til stillingen efter et sam-let skøn.

De grænseaftaler, der er indgået mellem nogle lønmodtagerorganisationer om, hvil-ket forbund et arbejdsområde hører under, er derfor helt uforpligtende for dig.

2. Retten til at fordele arbejdet mellem de ansatte

Det er din ret at afgøre, hvilket arbejde de enkelte medarbejdere skal udføre. Det er fx op til dig, om et arbejde skal udføres af fag-lært eller ufaglært arbejdskraft. Du kan og-så beslutte at bytte om på den eksisterende opgavefordeling, så længe du holder dig in-den for din medarbejders naturlige arbejds-område og beskrivelsen af arbejdsområdet i den enkelte ansattes ansættelsesaftale.

Det skal dog altid være begrundet i drif-ten, hvis du ændrer på tildelingen af ar-bejdsopgaver, ellers kan det blive opfattet som chikane af enkelte medarbejdere eller grupper af medarbejdere og dermed mis-brug af ledelsesretten.

Hvis arbejdsfunktionerne bliver lagt om – og det medfører væsentlige ændringer for den enkelte medarbejder – kan det være nødvendigt med en varsling af omlægnin-

gen, der svarer til medarbejderens opsigel-sesvarsel.

3. Retten til at bestemme, hvordan arbejdet skal udføres

Som arbejdsgiver bestemmer du, hvordan arbejdet skal udføres – herunder hvilke tek-niske hjælpemidler, dine ansatte skal benyt-te.

Du skal naturligvis overholde arbejds-miljølovgivningens regler for sundhed og sikkerhed – arbejdsdirektiver må ikke ud-sætte den enkelte medarbejders liv eller helbred for fare. Og hvis arbejdet udføres i akkord, kan du ikke kræve arbejdet udført på en måde, der forsinker arbejdet og der-med forringer indtjeningen.

Men med disse begrænsninger er det dig, som træffer valget mellem de forskellige mulige arbejdsmetoder ud fra driftsmæssi-ge hensyn.

4. Retten til at afskedige

Du har som arbejdsgiver ret til frit at kunne afskedige enkelte medarbejdere – i princip-pet. Denne ret er nemlig blevet indskrænket væsentligt, hvilket også afspejles i de man-ge sager, der i tidens løb er ført på området.

Helt overordnet og ifølge Hovedaftalen må vilkårligheder ikke findes sted, hvis en af dine medarbejdere skal afskediges. Af-skedigelsen skal være sagligt begrundet i enten den ansattes eller din virksomheds forhold, fx besparelser, arbejdsmangel, konkrete samarbejdsvanskeligheder, ueg-nethed eller forsømmelser.

Desuden rummer lovgivningen afskedi-gelsesregler for særlige personalegrupper, fx funktionærloven og ligebehandlingslo-vene. I overenskomsterne er der derudover særlige beskyttelsesregler for tillidsrepræ-sentanter, og de gælder også for sikker-hedsrepræsentanter.

Det er vigtigt, at du overholder disse be-skyttelsesregler – uanset din principielle ret til frit at kunne afskedige enkelte medarbej-dere. Og det anbefales i øvrigt, at du kon-takter juridisk afdeling i DS Håndværk & Industri, hvis du tænker på at afskedige.

Lønmodtagerorganisationerne vogter selv-følgelig over, at deres medlemmer får den korrekte betaling for arbejdet, pensionen, sygebetalingen m.v. til tiden. Og arbejdsgi-verne har en lige så selvfølgelig interesse i, at medarbejderne faktisk udfører det arbej-de, de betales for. I den sammenhæng er det helt centralt for dig som arbejdsgiver, at du har retten til at lede og fordele arbejdet.

Det har du også ifølge spillereglerne for arbejdsmarkedet, der siden 1899 har fastslå-et den såkaldte ledelsesret. Den er beskre-vet i den gældende Hovedaftale mellem DA og LO, som også DS Håndværk & Industris medlemmer er omfattet af. Her står:

»Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollekti-ve overenskomster indeholdte bestemmel-ser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening til enhver tid gældende aftaler.«

Og hvad betyder det så i praksis? Her kan det faktisk betale sig at kende til regler-ne, så du undgår en dyr og ærgerlig sag om brud på Hovedaftalen. Derfor får du her de mest centrale elementer i ledelsesretten og en kort gennemgang af de enkelte elemen-ter nedenfor:• Retten til at antage netop de medarbejde-

re, du ønsker at beskæftige• Retten til at fordele arbejdet mellem de

ansatte• Retten til at bestemme, hvordan arbejdet

skal udføres• Retten til at afskedige.

1. Retten til at antage den medarbejder, du vil

Du kan ansætte den lønmodtager, du vil, uden at lønmodtagerorganisationerne kan blande sig i det. Der er dog nogle begræns-ninger, som du skal være opmærksom på:


KUNDePLeJe

Kom tættere på dine kunder

Hvordan holder du bedst på dine kunder og får nye i en tid med skarp konkurrence? Her er to gode redskaber såkaldt relationsmarkedsføring og fokusering på jeres kerne-kompetencer.

Af halldor halldorsson, eksportforeningen

Relationsmarkedsføring hand-ler om at lære din kunde, hans organisation, produkter, udfor-dringer og måske endda hans eg-

ne kunder at kende. På den må-de kan du bedre styrke og målrette

kommunikationen og udforme pro-dukterne efter hans helt konkrete be-

hov. Det betyder nemlig ofte, at du som virksomhed kan tilbyde din kunde en mer-værdi i samarbejdet og udvikle en relati-on eller forbindelse, hvor der foregår et tæt samarbejde om fx produktudvikling. Ved at lære hele kundens virksomhed godt at kende kan du fx komme med forslag til op-timering af processerne, som kunden ik-ke selv har tænkt på, og på den måde give samarbejdet en form for merværdi. Det vil sige, at der i højere grad opstår en form for et partnerskab i stedet for et kunde-sælger-forhold.

Hvis det samarbejde giver mening for din kunde, vil vedkommende højst sand-synligt underrette din virksomhed om sine skiftende behov og præferencer fremover i stedet for at henvende sig til konkurrenter-ne. Også fordi det som udgangspunkt altid er krævende at skulle starte fra begyndel-sen med en ny leverandør. Det er vigtigt, at relationsmarkedsføringen gennemsy-rer hele organisationen og er et naturligt udgangspunkt for alle dine ansatte – og-så dem, der ikke har direkte kontakt med kunden.

I det lange løb vil det tætte forhold til kunderne højst sandsynligt gøre din virk-somhed til en vindervirksomhed, give øget omsætning, høj kundeloyalitet og en position på markedet, hvor du vil stå stær-kere end konkurrenterne. Og dine kunder får også noget ud af det: Hvis de fx bli-ver inddraget i produktudviklingen, får de nemlig produkter, der er tilpasset lige net-op deres behov. På den måde er relations-markedsføring en win-win-situation for både dig og dine kunder.

Måske arbejder du allerede med relati-onsmarkedsføring i forhold til dine danske kunder i dag, men du kan også bruge red-skabet i forhold til udenlandske kunder. I begyndelsen af et samarbejde på eksport-markedet er det nødvendigt konstant at være synlig for at overbevise din kunde om, at den fysiske afstand ikke betyder no-get. Og også her er du nødt til at overbevi-se ham om, at du kan tilføre hans virksom-hed en værdi, han ikke får andre steder.

Fokus på kernekompetencer

Så hvad er det for et værktøj, der skal bru-ges til at overbevise kunden om, at din virksomhed er værd at satse på som sam-arbejdspartner? Det er, at du formidler de kernekompetencer, der adskiller din virk-somhed fra konkurrenternes. Mange små og mellemstore virksomheder i Danmark har en stor viden om den niche, de bevæger sig i. Og mange jern- og metalvirksomhe-der samt maskinindustrien er fantastisk innovative, men de kompetencer skal man hele tiden gøre opmærksom på, når man taler med kunden. Brug fx jeres specialvi-den til at tilbyde kunden smarte løsninger, han ikke selv havde tænkt på, for hvem kontakter han så næste gang, han skal ha-ve udviklet en ny specialmaskine eller fin-de en underleverandør til et nyt produkt?

Det betyder selvfølgelig, at det er me-get vigtigt at finde ud af, hvad din virk-somheds kernekompetencer er, at udvikle dem yderligere og bruge dem til at komme tættere på din kunde – og også knytte dine kunder tættere på din virksomhed.

Prisen på de produkter og den service, I kan levere, er altid et parameter for kun-den, men her er udfordringen for danske virksomheder generelt netop at overbevise kunden om, at der er andre parametre, som er vigtigere end prisen. Dine kunder tæn-ker nok, ligesom du selv gør, når du vælger leverandører: Hvor vigtig er prisen, hvis varen ikke kommer til tiden, eller kvalite-

Kend din kunde og hans behov godt – og find og udvikl din egen virksomheds kom-petencer. Så ved du, hvad din kunde har brug for, og hvad du selv kan levere. Det er kernen i såkaldt relationsmarkedsføring, der dybest set handler om at holde fast på dine eksisterende kunder og udvide kun-degruppen både herhjemme og i udlandet i en tid med benhård konkurrence.

Det er altid vigtigt at udvikle sin virk-somhed og udvide sine markedsmulighe-der alene for at opretholde status quo, da du kan risikere at miste nogle af de eksi-sterende kunder. Derfor er det nødvendigt at være på udkig efter nye kunder og mar-keder.

Det er de fleste virksomhedsejere da også klar over, og mange har det som led i deres strategi og bruger mere eller mindre bevidst et redskab som relationsmarkeds-føring. Det vil i al sin enkelthed sige, at man opbygger et tæt forhold til sine nuvæ-rende eller fremtidige kunder for at fast-holde og udvikle samarbejdet med dem.


ten ikke er som aftalt? Eller – får jeg noget ekstra, en merværdi af denne virksomhed, som jeg ikke får andre steder?

De to redskaber – relationsmarkedsfø-ring og fokusering på og formidling af eg-ne kernekompetencer – kan alt i alt bety-de, at du får loyale kunder, der stabiliserer omsætningen – og giver dig selv en unik mulighed for at distancere dig fra konkur-renterne.

Lær mere:

Eksportforeningens Eksport Akademi vil til foråret afholde et seminar med fokus på netop virksomhedens forhold til sine kun-der. Eksportforeningens helt nye Eksport Akademiet er en række tiltag, der skal optimere danske eksportvirksomheders kompetencer. Den 2. november lød start-skuddet til Akademiet, der består af seks seminarer årligt, der henvender sig til al-le eksportansvarlige i danske B2B-virk-somheder. På seminarerne vil de bedste undervisere i landet med oplæg og cases give konkrete værktøjer til, hvordan man som eksportansvarlig begår sig bedst i det givne emneområde.

Hvad er DS Håndværk & Industris styrke? Hvilken service yder I til medlemmerne – og hvordan styrker I tilbuddet til medlemmerne. Det var blot nogle af de spørgs-mål, som fem spørgelystne gæster fra Bhutans Chamber of Commerce and Industry (BCCI) stillede, da de besøgte Danmark, Håndværksrådet og DS Håndværk & In-dustri i november.

Besøget fra det lille kongedømme i Himalaya skete som led i et samarbejdspro-jekt mellem BCCI og Håndværksrådet. Det er støttet af Danida og har til formål at styrke den private sektor i Bhutan. De fem fra Bhutan skulle derfor dels introdu-ceres til Håndværksrådets arbejde – især den del, der handler om at påvirke ram-mer og love for SMV’er – men BCCI skulle også møde DS Håndværk & Industri og kom på besøg i huset på Magnoliavej. Især var de interesseret i at høre, hvordan DS Håndværk & Industri holder på medlemmerne, hvordan kontingentgrundlaget be-regnes – men også hvordan DS Håndværk & Industri får medlemmerne til at betale!

Gæsterne var dog ikke kun meget spørgelystne, de ville også gerne fortælle. Bl.a. om deres land, hvis største industri er salg af råstoffer som kul, kobber og træ. Re-geringen arbejder dog for, at Bhutan ikke kun lever af at sælge råstoffer, men også får bearbejdningsdelen med, så der kommer en fortjeneste til landet fra denne del.

Efter den lille introduktion besøgte gæsterne i øvrigt også Sanderum Smede- & Maskinværksted for at se, hvordan en typisk smedevirksomhed med de forskellige processer og produkter ser ud i Danmark…

Bhutan… er et lille kongedømme i Himalaya med ca. 700.000 indbyggere. Det lig-ger mellem Indien og Kina. De seneste 40 år har der været en politisk udvikling mod demokrati, og i 2005 annoncerede kongen sin frivillige afgang, ligesom forsla-get til landets første grundlov blev lagt frem. Det første frie valg mellem politiske partier blev gennemført i 2008, så Bhutan er et nyt demokrati med behov for udvik-ling af den private sektor.

BCCI… er en landets største erhvervsorganisation og fungerer som paraplyorga-nisation for de sektorbaserede brancheorganisationer inden for bl.a. konstruktion, turisme, kunsthåndværk, træindustri, transport, service og IT. Organisationen, der blev stiftet i 1980, har generelt haft problemer med medlemstilslutning og skal nu finde sig til rette som en erhvervsorganisation, der skal arbejde for at udvikle den private sektor i et demokratisk styre. BCCI har 54 registrerede organisationer og enkeltmedlemmer. Læs eventuelt mere om BCCI på deres hjemmeside: http://www.bcci.org.bt/

Besøg fra Bhutan

Emnerne for det næste seminar er:

• International forhandling, der afholdes 25. januar.

At mestre forhandling er et es-sentielt element i enhver salgs-situation. Forhandlingsteknik er en meget kulturbundet størrel-se, der er vigtig at mestre. Der-for tilbyder Eksport Akademiet denne unikke mulighed for for-bedring af de fremmødtes for-handlingsevner i et internatio-nalt perspektiv.

Til forårets seminarer har vi adskil-lige spændende temaer i støbeskeen, og du kan bl.a. glæde dig til semina-ret »Sådan får du nye kunder og be-holder dem«.

Læs mere om Eksport Akademiet og tilmeld dig på www.dk-export.dk/eksportakademi


ForSIKrING

Sikr dig mod usikre kunderWillis tilbyder nu en debitorfor-sikring, der først og fremmest begrænser jeres debitortab, men også er et tilbud til dig om at få holdt et vågent øje med dine kunders betalingsevne, så du i tide kan tage dine for-holdsregler.

Af Ida Støy Laursen, forsikringsmægler, Willis.

sig. Det vil sige, hvis der er udsigt til øko-nomiske eller politiske problemer, der kan betyde problemer for dem – og i sidste ende jer. For dig giver det ro i maven – dvs. større sikkerhed mod uforudsete tab og udgifter – og samtidig får din virksomhed mulighed for at sparre med to professionelle partnere, Willis og Coface Kreditforsikring, der står til rådighed med rådgivning, hvis I har be-hov for det.

Vi har med debitorforsikringen taget udgangspunkt i et meget stort antal virk-somheders traditionelle og vanskelige pro-blemstillinger, og WIP er derfor et koncept direkte rettet mod danske virksomheder in-den for næsten alle brancher uanset størrel-se.

Debitorforsikringen giver jer en unik mulighed for at være på forkant med situa-tionen. Gennem den er der på forhånd ta-get stilling til risici, forsikringsløsninger og optimal rådgivning til dig som kunde, før der opstår reelle risici i forhold til debitor. Det sikrer vi gennem grundige analyser og tilpassede løsninger.

Hvis din virksomhed tegner en debitor-forsikring gennem WIP, får I blandt andet adgang til en @rating score på den enkel-te debitor. Den er grupperet fra 0 til 10 – med 10 som den bedste score og 0 som den dårligste. Denne score bedømmer sandsyn-ligheden for, at en debitor vil få økonomi-ske vanskeligheder inden for en 12 måne-ders periode. Jo, højere score, des lavere er risikoen for nedbrud. Scoren giver dig alt-så indsigt i jeres debitorers soliditet og gi-ver mulighed for at have fokus på debitorer med kritiske risici.

Når vi tilbyder at holde et vågent øje med debitormassen, mener vi, at alle dine debi-torer, der er omfattet af aftalen, blive kre-ditvurderet med udgangspunkt i dine ak-tuelle kreditbehov og på baggrund af de informationer, som er tilgængelige for os. Det betyder, at du modtager direkte infor-mation, hvis vi bliver bekendt med negative informationer om en debitors økonomiske

forhold, der betyder at det fastsatte kredit-maksimum ikke kan fastholdes. Det kan fx være ved, at vi modtager negative beta-lingserfaringer, nye regnskabstal eller an-den information om debitor, der vurderes at kunne påvirke betalingsevnen.

Selve ordningen er etableret gennem et samarbejde mellem Willis og Coface Kre-ditforsikring. Coface Kreditforsikring er en del af Coface-gruppen, der blev etab-leret i 1946. Det er en global aktør inden for kreditforsikring med hovedkontor i Pa-ris og repræsenteret i 127 lande over hele verden, og konceptet er baseret på en pro-fessionel markedsundersøgelse, hvad an-går dækning, pris og administration. Med en debitorforsikring gennem WIP opnår du stordriftsfordelene og sikrer dig de bedste vilkår.

Hvis du allerede har en aftale med andet kreditforsikringsselskab og ønsker at tegne en debitorforsikring gennem WIP, kan al-lerede godkendte kreditmaksima op til 1,5 mio. kr. blive overført til WIP på uændre-de vilkår.

I det omfang din virksomhed har en af-tale med andet kreditforsikringsselskab, og der er debitorer med godkendt kreditmaksi-mum over 1,5 mio. kr., tilbyder vi gennem WIP at foretage en forhåndsgodkendelse af disse debitorer for at sikre tryghed i for-bindelse med overgangen til WIP. Kunder, som ikke i forvejen har tegnet en debitor-forsikring, kan endvidere få vigtige debito-rer forhåndsgodkendt.

Læs mere på www.willis.com eller skriv til [email protected]

en debitorforsikring gennem Wil-lis giver mulighed for følgende:• Faste, lave tarifpriser på præ-

mie og gebyr, der sikrer, at I som virksomhed kender prisen på forhånd – dvs. der kommer ikke uforudsete udgifter.

• en selvrisiko, der kun udgør 10 pct. af den forsikrede udestå-ende fordring eksklusiv moms.

• en enkel og overskuelig aftale, der gør håndteringen i hverda-gen nemmere. en fast kontakt-person hos Coface og adgang til Willis hotline telefon hos Cofaces kundeservice.

Det er vigtigt at være så meget på forkant, som man kan, i en verden med evige poli-tiske forandringer og økonomiske kriser – der kan komme tab eller uforudsete udgif-ter, når man mindst venter det. Derfor giver Willis nu en unik mulighed for en debitor-forsikring, der gør det muligt for dig at få holdt et vågent øje med betalingsevnen hos dine debitorer og de økonomiske og politi-ske risici, der kan være forbundet med dem.

Ved hjælp af Willis Insurance Pool (WIP) overvåges din portefølje, så du via et onlinesystem får hurtigt besked, når el-ler hvis risikoen hos dine debitorer ændrer

Fakta:


Vi leverer varerne...

Beholdere & stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Beholdere & stålskorstene

Fyringsanlæg

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Øster Kippinge Stålindustri ApSBoulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

freesoft ApSAnnasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Indkøb

Bedre BundlinieMaglemølle 90 - 4700 NæstvedT. 70 255 235 - F. 55 77 52 [email protected]

Inddækning

Sabeto-FlexHesthøjvej 4 · 7870 Roslevtlf. 70 22 50 04www:sabetoflex.dkmail:info@sabetoflex,dkINDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

Kvalitetsstyring

Q-kontrol ApSMagnoliavej 12B, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.


Løfteborde

TRANSLYFT ERGO A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Overfl adebehandling

Lønservice

Gl. Stationsvej 7-9 • 8900 RandersTlf.: 87 10 19 30 • Fax: 86 42 37 95

[email protected]

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Simon.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Plasma- og fl ammeskæring

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi kat-svejsning

Maskiner og elektroværktøj

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3300 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3300 x 12000 mm, stål 80 mm, rustfri 50 mm.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.PFS.dk

Pumper

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.


Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 [email protected]/rådgivning/salg

Solvarme

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

CELSIUS

360INDUSTRIVARME

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Rosendahls. Mediakonsulent Kasper Kristensen Direkte tlf.: 76 10 11 44 · [email protected]

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT Conveying A/S

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 [email protected] tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Magasinpost-MMPID-nr 42386

AFSE

ND

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

bladet

Gør din virksomhed og dine produkter synlige for beslutningstagere,

samarbejdspartnere og konkurrenter...

Skrappe EU-krav på vejtil vvs-installatører

5

27. januar | 2010 I 101. årgang 2

Formanden gør status: Et år i krisens skygge 22-24

bladet

Sådan kommer du i gang med eksport 7 & 10-12

DS Håndværk & Industri

drøfter sin egen fremtid

24-28

17. februar | 2010 I 101. årgang 3

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010 10-11

bladet

Ny energi i store ejendomme

kan blive et milliard-marked 4 & 18-20

Styr, sigt og skab:

To bud på 2010

4 & 18-20

»Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn. De har ikke hjulpet til med noget, og de aner ikke, hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære.«

6. april | 2010 I 101. årgang 5bladet

»Vi kan

slå kineserne«

10 sider om under-

leverandører

Overenskomst 2010:Et fornuftigt resultat 3

Vvs-installatører har nøglentil fremtidens energimarked 32-34

DS-bladets unikke målgruppe er 2.500 beslutningstagere i jern- og maskinindustrien og vvs-virksomheder.

Den direkte kontakt for netop dit produkt!Kontakt Kasper Kristensen, Rosendahls Mediaservice

og få en snak om netop dine annoncer, priser m.v. tlf. 76 10 11 44, E-mail: [email protected]

www.ds-bladet.dk

DS-bladet nr.1, 2012

Documents

Transcript of DS-bladet nr.1, 2012