DR i 2010 · 2019. 2. 27. · DR1 og TV 2s hovedkanal, taber seere til ni-chekanaler med udenlandsk...

DR i 2010

0 5

0 4

0 8

1 2

2 6

2 6

0 4

indholdindhold

et skarpere DR

public service-indhold med betydning

danskerne vælger DR til

overskud på bundlinjen

fokus tilbage på indhold01234

D R s p R o g R a m v i R ks o m h eD i 2 0 10

Da n s k eR n es b R u g a f D R i 2 0 10

fo R o R D

D R s s t R at eg i 2 0 1 1-2 0 14

D R s ø ko n o m i o g o R g a n i sat i o n i 2 0 10

u D g i v e t a f

D R

D es i g n

D R D es i g n

foto

D R a R k i v

n i c k y b o n n e

t Ry k

R o s en Da h l s c h u lt z a /s

2010 markerede en ny begyndelse for DR. For første gang i fem år havde DR sorte tal på bundlinjen. Og for første gang havde DR seks fulde tv-kanaler året i gennem. Dermed kunne DR efter nogle turbulente år med fokus på byggeri og organisation igen fokusere på indholdet. Indhold med be-tydning og værdi for danskerne. Forudsæt-ningerne har været og er fortsat gode:

Danskerne bakker op om public service. Stort set alle danskere benytter sig af DRs tilbud i løbet af en uge.

DR råder over en række attraktive medier, som når befolkningen med public service-indhold af høj kvalitet.

DR Byen er nu helt færdig og under-støtter tværmediel indholdsproduktion.

DRs økonomi er grundlæggende sund og i balance.

Udfordringerne består dog. Ved indgangen til 2010’erne stilles der nye, skærpede krav til DR. Der sker en øget globalisering af kul-tur og medier, som fører fragmentering og internationalisering med sig. Den hastige teknologiske udvikling forstærker tenden-sen. Det fører til et øget pres på dansk kultur, sprog og demokrati. Konsekvensen er, at de store danske tv-fællesskaber, DR1 og TV 2s hovedkanal, taber seere til ni-

chekanaler med udenlandsk indhold. På net-tet bliver Google og Facebooks dominans stadig større, og med finanskrisen bliver der færre midler til kvalitetsindhold fra danske medievirksomheder. Derfor er der mere end nogensinde brug for et stærkt DR, der kan være en demokratisk og kultu-rel garanti for danskerne. Et DR, der kan afbalancere den tiltagende globalisering ved at knytte bånd mellem danskerne.

Der er høje forventninger til, at DR kan løfte denne opgave. Disse forventninger er berettigede. For som uafhængig public service-virksomhed har DR helt særlige muligheder og forpligtelser. Og når der aldrig har været mere indhold for forbru-gerne at vælge imellem, skal DR fokusere på at højne kvaliteten. DR skal med andre ord stimulere fællesskaber og have be-tydning for alle ved at levere uafhængigt og troværdigt dansk og internationalt kvalitetsindhold.

I 2010 udmøntede denne indsats sig bl.a. i, at DRs tv-kanaler vendte flere års tilbagegang, og takket være de nye små kanaler gik frem for første gang i fem år. Tilsvarende er lyttetiden til DRs radioka-naler steget til trods for, at mediet samlet set gik tilbage. Til trods for at forbedrede brugertal ikke kan stå alene som succeskri-terium for DR, er denne fremgang positiv.

07

0 fokus tilbage på indhold

0 6

forordforord

∞ D R s g en eR a l D i R ek tø R m a R i a R ø R by e R ø n n o g

b es t y R el s es fo R m a n D m i c h a el c h R i s t i a n s en .

God læselyst,

Maria Rørbye Rønngeneraldirektør

Michael Christiansenbestyrelsesformand

0 90 8

forordforord

”der er mere end nogensinde brug for et stærkt DR”

Kigger man på DR som garant for dansk sprog og kultur, leverede DR også i 2010 fine resultater: To ud af tre førstegangs-udsendelser på DR1 og DR2 er danskspro-gede, hvilket placerer DR som den eneste tv-station, hvor langt mere end halvdelen af programmerne er danske. På radio var næsten halvdelen af numrene på P4 dan-ske, mens en tredjedel af musikken på P2 og P3 var dansk.

På nyhedsområdet var DR fortsat en af meget få danske medievirksomheder, der producerede nyheder til alle dan-skere. I 2010 nåede DR på både tv, radio og net dagligt ud til flere mennesker end i 2009. Dermed gik DR imod den tiltagende tendens, hvor størstedelen af de øvrige nyhedsmedier i stigende grad betjener specifikke nicher.

Økonomisk har DR fortsat den stramme linje fra de senere år. Først og fremmest har DR efter flere års spareplan igen sorte tal i form af et overskud på 13,9 mio. kr. Det positive driftsresultat er bl.a. mulig-gjort af, at DR i 2010 formåede at holde driftsomkostningerne på det laveste niveau i perioden 2006-2010. Herudover opnåede DR i 2010 gennem salget af sendenet og master 48,1 mio. kr. i engangsindtægter. Dette provenu er anvendt til nedbringelse af DRs gæld.

Organisation og økonomi blev desuden påvirket af medieaftalen for 2011-2014, som blev indgået i maj. Aftalen indebar bl.a., at DR ikke fik forlænget P2-koncessionen, samt at DR skal udlægge mere produktion til eksterne virksomheder. Derfor måtte DR tilpasse antallet af ansatte. Således havde DR i gennemsnit 3.002 varigt og tidsbegrænsede ansatte i 2010, hvilket er et fald på 44 årsværk i forhold til 2009. Medieaftalen er siden blevet suppleret med en public service-kontrakt. Dermed har DR helt klare rammer for de kommende fire år, og DRs opmærksomhed kan derfor i endnu højere grad koncentreres om public service-indhold med betydning og værdi.

I denne publikation, ’DR i 2010’, gives et overblik over DRs aktiviteter og danskernes brug af dem i 2010. På www.dr.dk/xxx kan DRs public service-redegørelse 2010 læses. Her redegør DR for, hvordan DR i 2010 har opfyldt kravene i public service-kontrakten mellem DR og kulturministeren. Samme sted findes også DRs årsrapport, som rummer uddybende oplysninger om DRs programvirksomhed, økonomi og organi-sation i 2010. Inden vi retter blikket bagud mod 2010, vil vi allerførst kigge fremad mod årene 2011-2014. DRs bestyrelse har netop vedtaget en samlet strategi for perioden, som vi gerne kort vil præsentere.

1 110

DRs strategi 2011-2014


b o R g en , D R1 . s i D s e ba b e t t k n u D s en i R o l l en s o m

Da n m a R ks s tat s m i n i s t eR sa m m en m eD m i k a el

b i R k k jæR , D eR s p i l l eR h en D es m a n D .

DR er konstant i konkurrence med danske og udenlandske medieudbydere på tv, radio og net om danskernes opmærksomhed. DR bliver kun valgt til af mediebrugerne, hvis DR formår at være engagerende og relevant for seerne, lytterne og brugerne. Det gælder særligt de unge generationer, der er vokset op med stor valgfrihed. Der-for skal DR blive bedre til at fokusere og prioritere sin indsats. DR har de seneste år brugt mange kræfter på at professionali-sere virksomheden og følge med danskerne på nye platforme. Det vil også fremover være en prioritet – men først og fremmest er det tid til at skabe et DR, hvor indholdet sættes først.

Under overskriften ’Et skarpere DR’, har DRs bestyrelse netop vedtaget DRs stra-tegi for 2011-2014. Overordnet afspejler strategierne et DR, der i 2014 har en mere fokuseret profil end i dag. DR vil fokusere sin profil i forhold til demokratiet ved at styrke den demokratiske og individuelle handlekraft. Det skal ske ved at give viden, indsigt og udsyn, der inspirerer danskerne til at agere som selvstændige samfunds-borgere og reflektere over egne normer, værdier og adfærd. I forhold til danskerne vil DR fokusere sin profil og have større betydning. Hver enkelt dansker skal opleve, at DR afspejler hendes/hans liv og virkelig-

hed og tager det alvorligt. Programmer og initiativer skal opleves som relevante for den enkelte, som skal kunne genkende sit eget liv og sine egne udfordringer i relation til for eksempel økonomi, arbejdsliv, sund-hedsvæsen, ældrepleje og skole. Endelig vil DR være skarpere i forhold til markedet ved at have en klar position i forhold til andre aktører. DR skal derfor markere sig med relevant og originalt public service-indhold, der bidrager til at løfte videns-niveauet og stimulerer interessen for og engagementet i samfundet og verdenen omkring os.

Målsætningen om et skarpere DR stiller krav om indhold af høj kvalitet, hvor DR skærper journalistikken og formidlingen. DRs brugere vil opleve skærpelsen af DRs profil på tværs af DRs platforme. For det første vil DR skabe en klar arbejdsdeling mellem DRs tv-kanaler, hvor mere foku-serede formaterede, komplementære kanalprofiler skal hjælpe til at opfylde DRs samfundsrolle. For det andet vil DR have færre og bedre radiokanaler med mere formidling. For det tredje vil DR gennem-føre en reformatering af dr.dk, således at sitet fremstår som en enklere og mere moderne indgang til DRs indhold og samti-dig prioritere nye platforme.

Strategien for 2011-2014 indebærer,

1 3

1 et skarpere DR

1 2



”DR skal blive bedre til at fokusere og prioritere sin indsats”

1 514



at DR skal være karakteriseret af høj kvalitet og stor gennemslagskraft gennem indhold, der er væsentligt og relevant. Det gælder inden for alle genrer, og uanset om indholdet henvender sig til store eller små fællesskaber.

Danskernes ønsker og behov vil også fremover spille en vigtig rolle, men DR vil blive bedre til at fokusere og prioritere indsatsen dér, hvor det giver mest værdi og har størst betydning. Det vil ikke ske på bekostning af DRs mangfoldighed og bredde, men ved at skærpe indholdet, journalistikken og formidlingen. Indholds-mæssigt har DR på den baggrund valgt fem indsatsområder:

En særlig indsats for unge Mere fra hele Danmark Ikke flere – men bedre nyheder Kultur med betydning for flere Journalistik med gennemslagskraft

Strategien er ambitiøs og samtidig nød-vendig. De eksterne udfordringer i form af fragmentering og globalisering er store. DRs forudsætninger for at imødegå udfor-dringerne er med befolkningens opbakning til public service, en sund økonomi og en velfungerende DR Byen også gode. I DR ser hele organisationen frem til at hellige sig indholdet fuldt ud for at samle, udfordre og oplyse Danmark.

√ t v av i s en , D R1 . t v av i s en R el a n c eR eD e i o k to b eR

2 0 10 m eD b l . a . n y t s t u D i e o g D es i g n .

∆ g i n t b eR g på k a n t en , D R1 . ja n g i n t b eR g b es ø g eR

Da n s k e by eR i u D k a n t s Da n m a R k .

∞ b lo D , s v eD o g t-s h i R t s , D R1 . 5 u n g e s to R fo R b R u -

g eR e a f tø j o p l e v eR på eg en k R o p l i v e t s o m a R b ej -

D eR D en i n D i s k e tø j i n D R u s t R i .

√ vo R es k u n s t. Da n s k eR n e i n D D R ag es i va lg o g p l a-

c eR i n g a f t R e k u n s t væR k eR .

√ D R s t væR g å en D e j o u R n a l i s t i s k e sat s n i n g

’ Da n m a R k k n æk k eR ’ .

2010 var det første hele år, hvor DRs tre nye tv-kanaler, DR Ramasjang, DR K og DR HD, samt Koncerthuset var i brug. Mens DR i 2009 således havde fokus på at forberede og planlægge større initiativer har fokus for DRs programvirksomhed i 2010 snarere været at producere public service-indhold, der har betydning og værdi for danskerne. Altså at få bedst og mest muligt public service-indhold ud af hver eneste licens-krone.

DRs programvirksomhed i 2010 på tværs af tv, radio, ensembler og nye medier præ-senteres kort herunder. Her bliver både Koncerthusets første år samt de tre nye tv-kanalers første tid beskrevet. I public service-redegørelsen, som findes på www.dr.dk/xxx , gives en mere omfattende og detaljeret gennemgang.

l æs m eR e o m D R s p R o g R a m v i R ks o m h eD i D R s p u b l i c

s eRv i c e- R eD eg ø R el s e 2 0 10 .

D R . D k /D R 2 0 10

2 public service-indhold med betydning

”bedst og mest muligt public service-indhold”

DRs programvirksomhed i 2010

DRs programvirksomhed i 2010 1 716


DRs programvirksomhed i 2010 1 91 8

Ry t t eR i e t, D R 2 . sat i R e m eD R as m u s b oto f t

o g m a R t i n b u c h .



2.1 DR tv: seks tv-kanaler i fuld brug

DRs seks tv-kanaler dækker stort set alle programtyper og genrer. Udvidelsen af kanalporteføljen har skabt nye, bedre muligheder for at være noget for alle. Bl.a. ved at skabe en klar rollefordeling mellem kanalerne samt ved at sikre et godt samspil mellem kanalerne, så de komplementerer og støtter hinanden.

DR1 er fortsat den brede kanal med både nyheds-, aktualitets-, debat-, livsstils- og underholdningsprogrammer. DR2 har fået skærpet sin profil inden for kultur-, dokumentar-, videnskabs-, historie- og satireprogrammer efter introduktionen af DR K, der på en række punkter dækker em-neområder, som DR2 tidligere var alene om. DR K er dog en smallere kanal med særligt fokus på kunst og kultur, musik og historie. DR HD er en oplevelsesorienteret kanal, som sender mange oplysende program-mer og udenlandsk dramatik. Herudover samsender DR HD bl.a. DRs egne dramase-rier i HD-kvalitet samt spillefilm, sport-stransmissioner og andre programmer. Endelig sender DR Ramasjang udelukkende programmer til børn, og DR Update leverer nyhedsopdateringer hele døgnet.

2010 bød på flere højdepunkter på tværs af genrer og kanaler. Det gælder f.eks. voksendramaerne ‘Livvagterne 2’ og ‘Bor-gen’ samt satireserierne ‘Kryster kartel’ og ‘Rytteriet’. Fra kulturens verden sendte DR programserier som fx ‘Smagsdommerne’ på DR2 og ‘Kunstquiz’ og ‘Forfatterstem-mer’ på DR K. Børnetilbuddene blev lige-ledes forbedret i 2010, hvor programmer, som ‘Osman & Jeppe’, ‘Rosa fra Roulade-gade’ og ‘Så er der hund’ blev lanceret. En-delig blev 2010 også året, hvor ‘Danskernes Akademi’ blev søsat. Målet har været at skabe forskningsformidling af høj standard, formidlet til alle interesserede via tv, radio og internet. ‘Danskernes Akademi’ produ-ceres i samarbejde med universiteter og andre videnscentre og med forskere, der brænder for at dele deres forskning med et bredt publikum.

Danskproducerede programmerMed den øgede tilstedeværelse af

udenlandsk indhold i medieudbuddet er betydningen af dansk indhold blevet større. I 2010 var ca. 72 pct. af førstegangsud-sendelserne på DR1 af dansk oprindelse, hvormed det høje niveau fra 2009 fast-holdes. På DR2 er der sket et fald på ca. 10 procentpoint, hvilket hovedsageligt skyldes ophøret af transmissioner fra Folketinget, som nu sendes på Folketingets egen tv-kanal. Samlet set er der på DR1 og DR2 en gennemsnitlig andel af danske førstegangstimer på 66 pct. De nye kanaler adskiller sig fra DR1 og DR2, hvad angår danskproducerede programmer. Men de er indbyrdes også meget forskellige. DR Update er 100 pct. dansk, mens andelen af danske førstegangstimer på DR HD er 29 pct. DR K sendte knap 24 pct. dansk, mens DR Ramasjang sendte 48 pct. dansk.

GenudsendelserEt andet område, der optager mange, er omfanget af genudsendelser. I 2010 er mængden af genudsendelser på DR1 og DR2 øget en anelse på tværs af døgnet. Dog er antallet af genudsendelser ikke steget i tidsrummet kl. 17-24, hvor flest ser tv. Når DRs genudsendelser er en del af sendeplanerne på alle DRs tv-kanaler, er det fordi, de er med til at sikre, at de enkelte programmer er tilgængelige for et større antal danskere. Ved genudsendelser af programmer er der således mange, der ser programmet for første gang. En del af forklaringen på stigningen i andelen af gen-udsendelser er således, at nogle program-mer har premiere på DRs nichekanaler. Da deres publikum her er relativt begrænset, giver det god mening at vise det efterføl-gende på DR1 og DR2.

D R s sa m l eD e t v-s en D e t i m eR i 2 0 10

32.811

D R1 D R 2 D R u p Dat e D R h D D R k D R R a m as ja n g

Da n s k p R o D u c eR eD e p R o g R a m m eR

u D en l a n D s k p R o D u c eR eD e p R o g R a m m eR

DR TVs andele af danskproducerede programmer,

førstegangsudsendelser

2 12 0



∞ Da n s k eR n es a k a D em i , D R 2 .

◊ k Ry s t eR s k a R t el , D R 2 .

∆ k u n s t n eR m ø D eR , D R k . m eD k as p eR ei s t R u p o g

m i c h a el k v i u m .

◊ l i v vag t eR n e, D R1 . c ec i l i e s t en s p i l i R o l l en

s o m D en en e a f D e t R e u n g e l i v vag t eR i s eR i en s

h ov eD R o l l eR .

∆ o s m a n o g j ep p e, D R R a m as ja n g

∆ ∆ R o sa fR a R o u l a D eg a D e, D R R a m as ja n g

∆ ∆ ∆ så eR D eR h u n D , D R1

2322



2.2 DR radio: betydning for alle danskere

DRs FM-kanaler har selvstændige vært-, musik- og indholdsprofiler, og kanalerne imødekommer hver især forskellige behov hos radiolytterne. P1 er taleradio og DRs oplysningskanal, der behandler samfunds-mæssige og videnskabelige emner, og giver lytterne baggrund, indsigt og perspektiv. P2 er DRs kanal med klassisk musik og kultur, men sender også programmer med jazz og rytmisk musik. P2 er herudover hjemsted for DRs radiodrama. P3 er kanalen for unge. Det er kanalen, der fornyer radiome-diet og prøver grænser af, og som er med til at give uprøvede musikere chancen for at bryde igennem i forhold til et bredere publikum. P4 er den regionale kanal, som dækker danskernes lokalområde og er til stede i deres hverdag. P4 er kanalen, som sætter hele Danmark på dagsordenen, og henvender sig til voksne danskere med et miks af regionale og landsdækkende pro-grammer. Herunder præsenteres et par af de temaer, som har været særligt interes-sante i radioproduktionen i 2010.

Masser af dansk musik på DRs radiokanalerBåde den traditionelle og den nye musik er public service-kerneområder. DR deltager også aktivt i den levende musik, bl.a. gen-nem samarbejde med Roskilde Festivalen, ‘Spil Dansk - dagen’, ’KarriereKanonen’ samt med de mange transmitterede koncerter fra DR Koncerthuset. Et andet fokusområde er andelen af danskproduce-ret musik på DRs radiokanaler. På landets mest lyttede radiokanal, P4, er næsten hvert andet afspillet nummer af dansk op-rindelse. På P3, som er foregangskanal for den nye musik og de nye tendenser inden for musikken, er mere end en tredjedel af musikken dansk. På P2 består musikken i dag af næsten en tredjedel dansk musik.

Radioaviserne er DRs største nyhedsmedieI 2010 havde DRs radionyheder ca. 3,6 mio.

ugentlige lyttere. På DRs fire FM-kanaler er radionyhedstilbuddene tilpasset de enkelte kanalers lytterprofiler, således at lytterne - uanset hvilken kanal de lytter til - får et nyhedstilbud, der er skræddersyet til deres præferencer og foretrukne kanal. I 2009 blev ’P3 Nyhederne’ revitaliseret for at understøtte positionen som de mest ak-tuelle og involverende nyheder. På DAB har mange af DRs kanaler også timenyheder, hvor lytterne orienteres om verdens gang. Gik man glip af den seneste nyhedsudsen-delse, så tilbød DAB-kanalen ’DR Nyheder’ også i 2010, at man her kunne høre den seneste ’Radioavis’ døgnet rundt. Og på nettet kan man fortsat vælge mellem at høre seneste ’Radioavis’, ’P3 Nyheder’ eller en række aktuelle specialmagasiner, som giver baggrund, perspektiv og uddybning af den daglige nyhedsstrøm. Alt sammen on-demand, når det passer danskerne bedst.

Radiodrama i vækstDR øgede omfanget af udsendt radiodra-matik i 2010 – både i forhold til 2009, men også i forhold til det gennemsnitlige om-fang de seneste fire år. Årets radiodrama bød bl.a. på så forskellige produktioner som ‘Udenfor Borgen’, en politisk radiothril-ler om magt, korruption og komplicerede familierelationer baseret på det univers som danskerne blev gjort bekendt med i tv dramaet på DR1 ‘Borgen’ og seks forskel-lige dramatiseringer af Herman Bangs noveller og 10 forskellige gysere til radioen under fællesbetegnelsen ‘Gys på P1’.

”DR deltager aktivt i den levende musik”

√ k a R R i eR ek a n o n en , p 3 . i 2 0 10 D elto g b l . a . ba n D e t i g n u g

√ s i k k e’ n fes t, p5 o g D R1 . væR t eR n e h el l a j o o f o g

ja R l fR i i s m i k k el s en .

√ √ p 1 D ebat på D R 2 .

2524



p4: 43 , 8%

p 3: 1 9 , 8%

p 1 : 7, 1%

p2 : 4 ,4%

D R s øv R i g e k a n a l eR: 4 , 8%

ko m m eR c i el l e k a n a l eR: 2 0 , 1%

Lytterandele for det samlede

danske radiomarked i 2010

a n ta l u g en t l i g e ly t t eR e a f D R s

R a D i o n y h eD eR i 2 0 10

3,6 mio.√ k a R R i eR ek a n o n en , p 3 . i 2 0 10 D elto g b l . a . ba n D e t

i g n u g

√ D e t g o D e, D e t s u n D e o g D e t v i R k ’ l i g s j ov e, p4 .

væR t eR n e p e t eR Qvo R t R u p g ei s l i n g o g m a R i a

h o l l æn D eR

√ u D en fo R b o R g en , p2 . R a D i o D R a m at i k m eD b l . a .

n i ko l a j ko p eR n i k u s o g f i n n n i el s en

∞ i h eg n e t, p2 . sat i R i s k R a D i o p R o g R a m

2 72 6


DRs programvirksomhed i 2010 2928

s m ag på p2 .

p2 i n v i t eR eD e i 2 0 10 Da n s k eR n e på b es ø g i

ko n c eR t h u s e t fo R at o p l e v e p2 i l e v en D e l i v e .



2.3 dr.dk: styrket nyhedsformidling, bedre brugeroplevelser

På dr.dk var nyhedsområdet, som dækker over bl.a. nyheder, kultur, Update og sport, også i 2010 den mest besøgte sektion. Om-rådet var også selv genstand for en række nyheder. Bl.a. ’Statustinget’, hvor brugerne kunne se hvad politikerne skrev på sociale medier som Twitter og Facebook. Der-udover blev vejrtjenesten opdateret og mere lokal. Endvidere blev DRs applikation til smarte mobiltelefoner lanceret til både iPhone og Android.

Et vedvarende fokusområde for dr.dk er at sikre tilgængelighed og en god brugero-plevelse for alle danskere. I 2010 er det væ-sentligt at fremhæve relanceringen af DRs streaming- og on-demand-tilbud under navnet DR NU. Tjenesten har forbedret brugeroplevelsen betydeligt, og servicen er nu mere indbydende, enkel og brugervenlig, så brugerne besøger siden hyppigere og længere tid ad gangen.

Et andet initiativ, der også fremmer tilgængelighed og brugeroplevelsen på net-tet, er ’Ligetil’. Her bliver dagens nyheder fortalt i et let og tilgængeligt sprog veleg-net til danskere med begrænsede læse-evner. Siden skal medvirke til at sikre lige ret til informationer for alle. Den primære målgruppe for sitet er den halve million danskere, der har forskellige grader af læ-sevanskeligheder. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet og Integrations-ministeriet og flyttede i sommeren 2010 til DR efter en periode hos Ritzau.

a n ta l b R u g eR e på D R . D k i 2 0 10

1,4 mio.

313 0

∞ t R e eks em p l eR på D R s n y h eD s sat s n i n g eR på n y e m eD i eR: D R . D k /n y h eD eR , D R n y h eD eR a p p t i l s m a R t p h o n e o g D R . D k / u p Dat e

∆ D R n u . D R s o n D em a n D o g s t R e a m i n g s i t e fo R t v

på n e t t e t.



2.4 DRs ensembler og koncerthuset

I 2010 havde DR seks kor og fire orke-stre. Disse ensembler har optrådt både selvstændigt og i samspil med det øvrige danske musikliv. Koncerthuset danner fast ramme om ensemblernes koncerter, men ensemblerne er ingenlunde bundet til København, men optræder flittigt rundt om i Danmark og internationalt. Disse aktivite-ter afspejles på P2, i DR2 Klassisk, på DR K og dagligt på de digitale radiokanaler, lige-som ensemblerne løbende indgår i en række andre DR-programmer som ‘X Factor’, ‘Det Nye Talkshow’ og ‘Aftenshowet”.

DR SymfoniOrkestrets aktiviteter er et godt eksempel på dette brede aktivitets-niveau. DR SymfoniOrkestrets koncerter er blevet transmitteret på P2, men også jævnligt i de ugentlige tv-programmer DR 2 Klassisk og DR K Klassisk. På DR1 blev julekoncerten med Sigurd Barrett vist 1. juledag. DR SymfoniOrkestret har desuden turneret i Danmark med julekoncerten og har deltaget i festivaler i Stockholm, Santander i Spanien samt ved ’BBC Proms’ i London.

Et andet eksempel er DR PigeKoret, som i 2010 har gennemført en række koncerter rundt om i hele landet med de traditionsrige forårs-, sommer- og julekoncerter som fyrtårne. DR PigeKoret har primært kunnet høres på P2. Det er bl.a. i koncerter med N*Grandjean, Tue West og Julie Berthelsen samt i programserien ’Landeplagen’ på DR2 samt på DR1 med bl.a. julekoncerten med ’Sigurd og SymfoniOrkestret’.

ta b el 1

Oversigt over DRs kor og orkestre

Fire orkestre

DR SymfoniOrkestret, DR UnderholdningsOrke-

stret, DR BigBandet og DR UngdomsEnsemblet

Seks kor

DR VokalEnsemblet, DR KoncertKoret, DR PigeKoret,

DR JuniorKoret, DR BørneKoret og DR SpireKoret

3 33 2

√ D R p i g eko R e t. ko R e t m eDv i R k eD e i ko n c eR t eR

sa m m en m eD b l . a . t u e wes t o g n * g R a n D j e a n .

∞ ∞ s i g u R D s j u l , D R1 . s i g u R D ba R R e t t s p i l l eR o g

sy n g eR m eD D R sy m fo n i o R k es t R e t.

∞ s lot s ko n c eR t eR fR a l eD R eb o R g s lot m eD D R

u n D eR h o l D n i n g s o R k es t R e t.


DRs programvirksomhed i 2010 3 53 4

D R s s to R e j u l es h ow, D R1 . m eD i n a sy n g eR sa m m en

m eD D R u n D eR h o l D n i n g s o R k es t R e t.


DRs programvirksomhed i 2010 373 6

D R b i g ba n D . i 2 0 10 i n D g i k D R b i g ba n D i en R æk k e

sa m a R b ej D eR m eD fo R s k el l i g k u n s t n eR e o g t v-

p R o g R a m m eR , f X X fac to R .

Det er med rette, at danskerne har høje forventninger til kvaliteten af DRs produk-ter. Hvad enten der er tale om tv, radio, net, koncerter eller noget helt femte, skal indholdet være i public service-kvalitet, så danskerne vælger DR til.

Modsat andre medie- og kulturhuse, har DR hele befolkningen som målgruppe. DRs indhold skal appellere til alle uanset alder, bopæl, indkomst og uddannelsesniveau. Ikke kun fordi stort set alle er forpligtet til at betale medielicens. Men også fordi DR har en større demokratisk forpligtelse til at inddrage alle danskere i det nationale fæl-lesskab. Fordi danskerne er forskellige, må

3 danskerne vælger DR til

”DR skal appelere til alle uanset alder”

danskernes brug af DR i 2010


DR efterstræbe denne forpligtelse ved at tilbyde både store og små fællesskaber.

På den baggrund er det glædeligt, at stort set alle danskere hver uge vælger DR til ved at benytte et eller flere af DRs tilbud. Betragtes alle DRs medieplatforme samlet, anvender 98 pct. af befolkningen i alderen 15 år eller derover ugentligt DRs tilbud enten i form af radio, tv og net, jf. tabel 2. På en gennemsnitlig uge i 2010 så 88 pct. af danskerne i alderen 3+ år DR tv, mens 87 pct. af danskerne i alderen 12+ år hørte DR radio. Desuden besøgte 19 pct. af danskerne i alderen 7+ år dr.dk på en gen-nemsnitlig uge.

b R u g eR D R s t i l b u D u g en t l i g t

b R u g eR i k k e D R s t i l b u D u g en t l i g t

t v (+ 3 å R) R a D i o (+1 2 å R) n e t (+7 å R)

Andel af danskere der ugentligt bruger

DRs tilbud fordelt på platforme

3 93 8

l æs m eR e o m Da n s k eR n es b R u g a f D R i D R s p u b l i c

s eRv i c e- R eD eg ø R el s e 2 0 10 .

D R . D k /D R 2 0 10

ta b el 2

Brugere af DR

p c t. 2006 2007 2008 2009 2010

Hele DR gns. ugentlig dækning1 98 98 98 98 98

DR TV gns. ugentlig dækning2 86 83 84 87 88

DR Radio gns. ugentlig dækning3 83 80 87 86 87

dr.dk-brugere pr. uge4 18 18 19 191 Da n s k eR e i a l D eR en 1 5+, k i l D e : m eg a fo n

2 Da n s k eR e i a l D eR en 3+ , k i l D e : g a l l u p t v m e t eR , D efi n i t i o n: s e t m i n . 5 m i n . i n D en fo R en u g e

3 Da n s k eR e i a l D eR en 1 2+ , k i l D e : g a l l u p R a D i o m e t eR , D efi n i t i o n: ly t t e t m i n . 5 m i n . i n D en fo R en u g e

4 Da n s k eR e i a l D eR en 7+ , k i l D e : fD i m/g en i u s . e t sa m m en l i g n el i g t ta l fo R 2 0 0 6 f i n D es i k k e .


danskernes brug af DR i 2010 414 0

n a k o g æD , D R 2 . n at u R m a n D en j ø R g en s ko u b o e o g

ko k k en n i ko l a j k i R k tag eR på jag t o g l av eR m a D i

n at u R en .

3.1 DR tv: samlet fremgang

Til trods for den hårde konkurrence på det danske tv-marked, lykkedes det i 2010 DR TV at bryde en negativ udvikling. Efter at have mistet seertilslutning uafbrudt siden 2005, gik DR TV en anelse frem og endte med at stå for 27,9 pct. af danskernes tv-sening i 2010 mod 27,4 pct. i 2009. Samtidig steg andelen af danskerne, der i løbet af en uge så en af DRs tv-kanaler for tredje år i træk. Den samlede dækning for DRs tv-kanaler var 88,1 procent i 2010, hvilket er en stigning på 1,4 procentpoint i forhold til 2009. Dækningen er steget i alle alders-grupper, hvilket viser, at DRs programmer når bredt ud til danskerne.

Den øgede dækning og seerandel skyldes ikke mindst lanceringen af DRs tre nye tv-kanaler, DR K, DR HD og DR Ramasjang, samt udbredelsen af DR Update på det digitale sendenet sidst i 2009. Samlet set stod de fire nye DR-kanaler ved årets slut-ning for lidt mere end 4 pct. af tv-seningen.

DR1 gik dog igen tilbage på trods af enkeltstående succeser som ‘Borgen’ og ‘X Factor’. Sidstnævnte var Danmarks mest sete tv-program i 2010. Mere præcist tabte DR1 2,7 procentpoint og endte året med 19,2 pct. Presset på DR1 blev i 2010 imødegået med de tre nye tv-kanaler, som kompenserede for hovedkanalens dalende andel. Således har DR i et år med



D R1 :

D R 2 :

D R R a m as ja n g:

D R k :

D R h D:

D R u p Dat e:

Fordeling af seerandele mellem

DRs kanaler i 2010

4342

∞ ∞ b R u n o s k lo s h ow, D R R a m as ja n g .

∞ b o n D eR øv en , D R 2 .

◊ l æs eg R u p p e s u n D h o l m , D R 2 .

√ a R k i t ek t en s h j em , D R k . væR t e va h a R lo u .

ta b el 3

DR TV, seerandele

p c t. DR1 DR2 DR Update DR HD DR K DR Ramasj. DR samlet

2009 21,9 4,5 0,3 0,2 0,1 0,4 27,4

2010 19,2 4,6 0,5 1,0 0,9 1,7 27,9

Da n s k eR e i a l D eR en 3+ å R , k i l D e : g a l l u p t v- m e t eR , D efi n i t i o n: s e t m i n . 5 m i n . i n D en fo R en u g e

kraftig stigning i tv-seningen formået at øge sin seerandel en smule. Samtidig har børnene med DR Ramasjang fået et langt bedre tilbud end hidtil, DR K har styrket dækningen af kultur, musik og historie, og DR HD har gjort det muligt at sende bl.a. DRs dramaserier i HD og give plads til flere fascinerende programmer fra hele verden. Samtidig har 2010 været et flot år for DR2, som stod for 4,6 pct. af danskernes tv-sening, hvilket ikke er langt fra kanalens hidtil bedste resultat. I 2010 var den stør-ste succes igen ”Bonderøven”, men også det nye ”Nak & æd”, fik fra første sæson særdeles godt fat i seerne.


danskernes brug af DR i 2010 454 4

◊ l a n D ep l ag en , D R 2 .

◊ t v ! t v ! t v ! , D R 2 . væR t a n e c o R t zen g i v eR D en Da n s k e

o g u D en l a n D s k e t v-v eR D en s k a R p e o g k R i t i s k e

ko m m en ta R eR m eD på v ej en .

∞ ly k k e , D R1 . m i l l e l eh fel Dt i R o l l en s o m s eR i en s h ov eD p eR s o n ly k k e .

∆ pa n Da eR n e, D R 2 . sat i R e t eg n es eR i e a f m i k a el w u l ff o g a n D eR s m o R g en t h a l eR .



3.2 DR radio: vækst trods generelt lavere lytning

Danskernes lyttetid og antallet af danske-re, der ugentligt tændte for radioen, fort-satte i 2010 sit fald fra 2009. Hver dansker hørte gennemsnitligt fire minutters mindre radio i 2010 end året før. Trods den gene-relle tilbagegang for radiolytningen, lyk-kedes det DR Radio at øge sin lyttetid med tre minutter pr. dag pr. dansker. Samtidig tilvalgte flere danskere DRs radiotilbud i 2010. Dækning endte således på 86,8 pct.

2010 bød overordnet ikke på de store forskydninger mellem de toneangivende danske radioka¬naler. P3 og P4 cementere-de deres positioner som danskernes fore-trukne radiotilbud og øgede deres samlede lytterandel fra 62,2 pct. til 63,6 pct. af den samlede danske lyttetid. P1 formåede at fastholde væksten fra 2009 og endte med at stå for 7,1 pct. af radiolyt¬ningen. P2 havde også et fint 2010. Samtidig gik også DRs digitale kanaler frem til en samlet andel af al lytning på 4,8 pct.

474 6

◊ h æn g epa R t i e t, p 3 . væR t eR n e j es p eR h o l m o g

R eb ec c a s v en s s o n

∞ ∞ c a m i l l as m o R g en , p 6 b e at. i a p R i l 2 0 1 1 l a n c e-

R eD e D R D en n y e Da b- k a n a l p 6 b e at m eD b l . a . c a m i l l a

ja n e- l e a s o m væR t.

∞ p4 m o R g en , p4 . to a f p4 kø b en h av n s m o R g en væR-

t eR o l e jac o b s en o g c h a R lot t e .

◊ p R es s en på p 3 . væR t eR R as m u s b R u u n , to n y s c ot t

o g i Da eb b en s g a a R D .

√ c a fé h ac k , p4 . væR t s ø R en Da h l h a R b es ø g a f

h a n s i h i n t eR s eeR .

ta b el 4

DR Radio, lytterandele Digitale DR Radio

p c t. P4 P3 P1 P2 kanaler samlet

2009 42,6 19,6 6,0 3,7 3,9 75,8

2010 43,8 19,8 7,1 4,4 4,8 79,9

Da n s k eR e i a l D eR en 1 2+ å R , k i l D e: g a l lu p R a D i o - m e t eR , D efi n i t i o n: ly t t e t m i n . 5 m i n . i n D en fo R en u g e


danskernes brug af DR i 2010 4948

√ m a D s en , p4 . sa m m en m eD p4 - ly t t eR n e k å R eD e a l e X

n y b o R g m a D s en D e t b eD s t e Da n s k e p l a D ec ov eR .

v i n D eR en b l e v g as o l i n ’ 3 . √ fo R m i D Dag m eD a Da m , p 3 .

3.3 dr.dk: status quo for DRs hjemmeside

Hvor DRs markedsandele på tv og radio er betydelige, er sagen en anden på nettet. Netmediet er født fragmenteret, og det er derfor svært for det enkelte medie at opnå store markedsandele. Det gør sig også gældende for dr.dk, som i 2010 stod for 1 pct. af danskernes tidsforbrug, hvilket er lidt mindre end ekstrabladet.dk, msn.dk, tv2.dk og dba.dk. Ingen af disse danske sider kan dog for alvor konkurrere med Facebook, Google og YouTube, der til sammen står for en tredjedel af al den tid, som danskerne brugte på internettet. Kig-ger man på antallet af brugere, dæknin-gen, klarer dr.dk sig relativt bedre. I 2010 brugte ca. 1 mio. danskere ugentligt dr.dk, svarende til en dækning på 19 pct.


danskernes brug af DR i 2010 5150

◊ ly D pa k k eR fR a p4 . i D ec em b eR l ag D e p4 en R æk k e

R o m a n eR o g b i o g R a fi eR u D på D R . D k t i l a fs t em n i n g

o g s en eR e t i l D own loa D s o m ly D b o g s - p o D c as t.

◊ D R . D k / v ej R e t R el a n c eR eD e i 2 0 10 .

◊ D R . D k /s tat u s t i n g e t. på s tat u s t i n g e t k a n b R u g eR-

n e s e p o l i t i k eR n es s tat u s o p Dat eR i n g eR på fac eb o o k

o g a n D R e s o c i a l e m eD i eR .

◊ D R . D k /eks p R es . s eeR n e k u n n e s i D elø b en D e m eD

D R a m as eR i en b o R g en på D R1 ko m m e Dy b eR e i n D i s eR i-

en s u n i v eR s på av i s en eks p R es ’ h j em m es i D e .

DR kom ud af 2010 med et overskud for første gang siden 2005. Dette resultat er opnået ved, at DR har fulgt den økonomiske genoprettelsesplan fra 2007, hvor målet netop var en økonomi i balance ved udgan-gen af 2010.

DRs resultat for året er forbedret med 136,9 mio. kr. fra -123,0 mio. kr. i 2009 til 13,9 mio. kr. i 2010. Det forbedrede resul-tat for året kan primært henføres til en stigning i resultatet før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA), mens afskriv-ninger og finansielle poster samlet set lig-ger på niveau med 2009. Hertil skal lægges engangsindtægter fra salg af Broadcast Service Danmark A/S, I/S 4M og I/S For-delingsnet, som udgør 48,1 mio. kr., hvilket bringer det samlede årsresultat op på 62,0 mio. kr. Provenuet fra salget er anvendt til nedbringelse af gæld.

DRs andel af licensprovenuet er fastsat i medieaftalen og udgjorde 3.437,8 mio. kr. i

4 overskud på bundlinjen

DRs økonomi og organisation i 2010


2010. Dertil kommer, at DR har indtægts-ført ekstra bevillinger på i alt 55,5 mio. kr. Bevillingerne er finansieret af det oversky-dende licensprovenu og er i 2010 anvendt til aktiviteter i relation til DRs ensembler, investering i HD teknologi, digitalisering af DRs arkiver, gennemførelse af licenskam-pagner i forbindelse med månedsbetaling, mere egenproduktion til DR K, styrkelse af tv-nyhedsproduktion mv. I indtægten på 55,5 mio. kr. indgår en andel af en bevilling på 28 mio. kr., som DR fik i 2010 til børned-ramatik, ny satsning inden for kunstfor-midling, bedre adgang for danskerne til DRs kulturarv, mere egenproduktion til DR K samt en styrkelse af tv–nyhedsproduktio-nen i hele landet.

Indtægter og omkostninger i faste priserDet positive resultat for 2010 skyldes bl.a., at DR i 2010 har formået at holde om-kostningerne i alt på det laveste niveau i

”DR kom ud af 2010 med sorte tal på bundlinjen”

5352

l æs m eR e o m D R s ø ko n o m i o g o R g a n i sat i o n i D R s

å R s R a p p o R t 2 0 10 .

D R . D k /D R 2 0 10

ta b el 5

DRs resultat 2006-2010

m i o . k R . (a fR u n D e t) 2006 2007 2008 2009 2010

Licensindtægter 3.079,4 3.262,3 3.281,8 3.392,1 3.493,3

Andre indtægter 310,9 325,5 358,0 369,9 367,6

Indtægter i alt 3.390,3 3.587,8 3.639,8 3.762,0 3.860,9

Produktionsomkostninger, rettigheder mv. 756,1 789,5 848,7 884,5 912,9

Andre eksterne omkostninger 673,4 582,5 687,8 648,6 574,3

Personaleomkostninger 1.796,4 1.825,6 1.794,6 1.832,1 1.841,2

Omkostninger i alt 3.225,9 3.197,6 3.331,1 3.365,2 3.328,4

Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) 164,4 390,2 308,7 396,8 532,5

Af- og nedskrivninger 328,2 350,0 370,4 364,4 397,2

Resultat før finansielle poster (EBIT) -163,8 40,2 -61,7 32,4 135,3

Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder 19,9 10,3 6,6 16,4 16,7

Finansielle omkostninger -38,4 -133,5 -44,2 -171,8 -138,1

Årets resultat -182,3 -83,0 -99,3 -123,0 13,9

perioden 2006-2010. Samtidig er licensind-tægterne steget jf. tabel 6.

DRs omkostninger i alt er faldet fra indeks 96,7 i 2009 til indeks 93,8 i 2010. Det svarer til et fald på 2,9 indekspoint. DR har siden 2008 indfriet væsentlige effektivi-seringskrav til DRs virksomhed som følge af implementering af den økonomiske gen-opretningsplan. DRs omkostninger målt i faste priser har udvist en faldende tendens siden 2006, selvom der har været en min-dre stigning fra 2007 til 2008. Stigningen i licensindtægter i forhold til 2009 skyldes, at DRs licensprovenu er steget fra 2009 til 2010 i henhold til den mediepolitiske aftale for perioden 2007-2010.

DRs udgifter til programproduktionI 2010 var DRs omkostningerne til egen-produktion lavere end i 2009. Faldet skyldes dels fremrykning af dramaproduktion fra 2010 til 2009 på 22 mio. kr., dels et generelt højt 2009-niveau på grund af forskudte produktioner fra tidligere år. Udviklingen i omkostninger til egenproduktion har sam-let set været faldende set henover perio-



den 2006-2010. Faldet efter 2007 er udtryk for et niveauskifte i DRs egenproduktion som følge af genopretningsplanen for DRs økonomi fra 2007. Omkostningerne til egenproduktion var i 2010 tæt på niveauet i 2008, som var det laveste i perioden 2006-2010 målt i faste priser, jf. tabel 7.

Omkostningerne til egenproducerede programmer og aktiviteter fordelte sig i 2010 med 51 pct. til tv-produktion, 34 pct. til radioproduktion, 9 pct. til DRs ensembler samt 6 pct. til nye medier. Se også figur 1.

DR opfyldte krav til udlægning og til filmstøtte DR er i public service-kontrakten forpligtet til at udlægge produktion til eksterne pro-ducenter for ca. 150 mio. kr. i 2010. Hertil kommer de i gennemsnit 77 mio. kr. årligt, som DR skal anvende på dansk filmpro-duktion. DR har også i 2010 opfyldt begge krav. DR udlagde programproduktion for i alt 206 mio. kr. Udover det almene udlæg-ningskrav har DR i 2010 investeret 91,3 mio. kr. i filmproduktion. Støtten gik bl.a. til ”Karla og Jonas” (børnefilm), ”Melancholia”

fi g u R 1

Omkostninger til genenproduktion fordelt på medie

t v, 51%

R a D i o , 3 4%

D R s o R k es t R e o g ko R , 9%

n y e m eD i eR , 6%

555 4

(af Lars von Trier), ”Den der hvisker” (film om livet i ungdommen) og ”Carlos casino” (animeret 3D-film for de mindste).

Øget produktion DR øgede i 2010 egenproduktionen af sendetimer til tv og analog radio i forhold til 2009. På tv blev stigningen på 11 pct., hvilket særligt skyldes de nye kanaler, DR Ramasjang, DR K og DR HD. 2010 var det første år, hvor de tre nye kanaler indgik i de egenproducerede førstegangssendetimer med et helt års sendetid. Det er bl.a. pro-grammer som ”Ramasjang Live” sendt fra Ålborg Hovedbibliotek på DR Ramasjang, ”Kunstquiz” og ”Kunstnermøder” på DR K samt Vinter-OL på DR HD, der har bidra-get til en stigning i de egenproducerede førstegangssendetimer i 2010.

På analog radio er egenproduktionen af analoge FM-radiosendetimer efter et fald i perioden 2006-2008 steget et procent-point mellem 2009 og 2010. Årsagen er primært, at genudsendelsesprocenten på P1 i dagtimerne er sænket gennem de sidste år, samtidig med at der er sendt

ta b el 6

Omkostninger i alt og licensindtægter I 2006-2010, faste priser, indeks

2 0 0 6 = i n D eks 10 0 2006 2007 2008 2009 2010

Driftsomkostninger 100,0 97,3 97,7 96,7 93,8

Licensindtægter 100,0 104,0 100,9 102,1 103,1

ta b el 7

DRs egenproduktion i perioden 2006-2010, faste priser, indeks

2 0 0 6 = i n D eks 10 0 2006 2007 2008 2009 2010

DR egenproduktion 100,0 100,2 93,5 99,5 93,8

flere regionale timer på P4 i weekenden. Mens egenproduktionen til digital radio er steget de seneste år, faldt niveauet i 2010. Det skyldes, at DR i 2010 lukkede de digitale radiokanaler DR Hip Hop, DR Folk og DR Country. Det er sket som følge af en omlægning af DRs radioportefølje, så DR har færre radiokanaler, men med mere formidling.

Væksten i egenproducerede første-gangssendetimer er opnået med færre

ansatte. Således havde DR i gennemsnit 3.002 varigt og tidsbegrænsede ansatte i 2010, hvilket er et fald på 44 årsværk i forhold til 2009. Udviklingen i antallet af an-satte skyldes, dels at DR i 2010 igangsatte personalemæssig tilpasning til det nye me-dieforlig, dels at der i 2009 var et særligt højt aktivitetsniveau, bl.a. med produktio-nen af tv-dramaserier som ‘Forbrydelsen II’, ‘Livvagterne’ 2. sæson og julekalenderen ‘Pagten’.


DRs økonomi og organisation i 2010 5 756

DR i 2010 · 2019. 2. 27. · DR1 og TV 2s hovedkanal, taber seere til ni-chekanaler med udenlandsk...

Documents

Transcript of DR i 2010 · 2019. 2. 27. · DR1 og TV 2s hovedkanal, taber seere til ni-chekanaler med udenlandsk...