Donor Nyt 85

n r . 8 5 • j u n i 2 0 0 7

Blod til mødre og børn – International Bloddonordag • side 2-3

Blod uden grænser • side 4-5

Ny forskning: Enzymer gør AB0-typerne ens • side 12-13

Nyfødte har også brug for blod

side 6-7

2 donor nyt • juni 2007

Blod rEddEr mødrE og BørN

den internationale Bloddonordag Hvert år i juni markeres Den internationale Bloddonordag, hvor verdenssamfundet anerkender de frivillige og ubetalte bloddonorers livreddende indsats. I år er temaet for dagen ’Sikkert blod til verdens mødre’. Målet er at sætte fokus på, hvordan frivillige bloddonorer kan hjælpe tusinder af verdens mødre og deres nyfødte til at redde livet.

Verdens mødre behøver blodPå verdensplan mister cirka 500.000 kvinder hvert år livet under fødsel eller graviditet – 99 procent af dem kommer fra et udviklingsland. På under to timer kan en kraftig blødning tage livet af selv en sund og rask kvinde, hvis hun ikke har mulighed for sikker blodtransfusion. Blandt andet af den grund er dødeligheden blandt afrikanske mødre én ud af 16. I Asien er mødredøde-ligheden på én ud af 65, og i Nordamerika svarer tallet til én ud af 2.700. Her i landet risikerer én ud af 7.350 kvinder at dø i forbindelse med graviditet eller fødsel.

Temaet vedkommer også danske kvinderMen selvom dødeligheden blandt danske mødre ikke skyldes mangel på blod, kommer årets internationale bloddonortema alligevel os danskere ved. Blod redder

nemlig ikke kun livet for gravide og fødende kvinder – blod hjælper alle kvinder. Og når en af forældrene dør, er det ikke kun den nærmeste familie, der lades i stikken. Samfundet mister produktive borgere og må undvære gode kræfter til at yde omsorg og sørge for børnenes opdragelse. Det er ikke kun tilfældet i udlandet, men også i Danmark.

Hjælpes kvinder, hjælpes alleHovedbudskabet til alle danske bloddonorer er derfor, at når I hjælper en kvinde med jeres blod, gør I en positiv forskel for mange flere end blot modtagerne af jeres blod. I gør en forskel for patienternes familier, for det danske samfund og i sidste ende for jer selv. Og det skal I have en kæmpe tak for.

Med venlig hilsen

Niels MikkelsenPræsidentDen Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer

lEdEr

Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 1911800 Frederiksberg CTlf.: 7013 7014Fax: 7013 7010E-mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Niels Mikkelsen

Redaktion:Kristian BrobergMarie-Louise FrederiksenMads Peter AagaardThorkild HansenKarin MagnussenMikkel Dybtved AndersenMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Karin Magnussen og Ellen Taaning

Design og tryk: DatagrafTrykt på svanemærket papir

Forsidefoto: Mads Peter Aagaard

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse.

Oplag: 225.000ISSN nr: 0902-2643

Næste udgivelse: Oktober 2007

doNor NyT Nr. 8538. årgANg juNI 2007

Husk AT mEldE flyTNINg TIl dIN BlodBANkAf og til skifter donorerne blodbank. Når det sker, overfører den gamle blodbank donors persondata – inklusiv antallet af tapninger – til den nye blodbank. For mange donorer er antallet af tapninger særlig vigtigt af hensyn til markering af mærkedage. Men for at den nye blodbank kan overrække donorgaver efter det korrekte antal runde tapninger, er det vigtigt, at donor husker at melde flytning til sin blodbank. Så kan den gamle blodbank oplyse den nye blodbank om antallet af tapninger.

3juni 2007 • donor nyt

kræfTrAmTE BørN TAkkEr BloddoNorErden 14. juni sidste år markerede sydafrika ’Wêreldbloedskenkerdag’ ved at lade donorer og patienter mødes. det kom der en følelsesladet – men rar – dag ud af.

En øjeåbner– Dagen i dag har virkelig åbnet mine øjne, udtalte bloddonor Richard Klette efter sit besøg på Johannesburg Hospitals afdeling for kræftramte børn. – Man er så vant til at give blod, at det bliver en vane. Sommetider glemmer man den store sammenhæng. Da jeg så børnene i dag, gik det for alvor op for mig, at de 30 minutter, jeg fire gange om året bruger på at give blod, er hvert eneste sekund værd.

Richard var kun én ud af mange donorer, der sidste år fik lejlighed til at møde nogle af de små patienter, som har modtaget blod i løbet af deres behandling. Børnene var både nysgerrige og glade for at få besøg, og donorerne havde medbragt gaver til dem. Besøget var kort, men gjorde et stort indtryk på Richard og de andre gæstende ’bloedskenkere’.

Bloddonorer sikrer nationens overlevelseArrangementet var et samarbejde mellem den sydafrikanske børnecancerfond, børneklinikker for blodsygdomme og viden om kræft samt hospitalsafdelinger i Johannesburg, Pretoria, Durban, Bloemfontein og Port Elizabeth. Hver af de deltagende hospitalsafdelinger havde inviteret en håndfuld donorer på besøg for at møde nogle af de mest friske børnepatienter.

Loyiso Mpuntsha, direktøren for Sydafrikas blodforsyning, forklarer, at Den internationale Bloddonordag er en oplagt lejlighed til at sige tak til alle de frivillige, ubetalte bloddonorer, som hver dag giver af deres blod for at redde andres liv.– De unge kræftpatienter på vores hospitaler repræsenterer landets fremtid. Man kan derfor godt sige, at bloddonorerne er med til at sikre vores nations overlevelse, uddyber

direktøren om grunden til, at donorerne var blevet inviteret til at møde børnene på kræftafdelingerne.– Donorerne skal se den forskel, de gør, når de giver blod.

For Richard Kette blev den 14. juni 2006 en dag, han vil huske. Og næste gang blodbanken ringer, kan den som sædvanlig regne med hjælp fra ham.

fAkTA:

• Børn rammes typisk af andre kræftformer end voksne. Hos børn forekommer kræft oftest i celler under udvikling i knoglemarv, blod, nyrer og nervevæv.

• De mest almindelige former for børnekræft er leukæmi og hjerne-svulster.

• I Sydafrika er der i gennemsnit et tilfælde af børnekræft for hver 600 børn.

• I Danmark er kræft en sjælden sygdom hos børn. Der opstår cirka 150 nye tilfælde i Danmark om året. Tallet har været konstant i over 50 år.

• Bliver diagnosen stillet tidligt i forløbet, er der udsigt til, at cirka 70 procent af de små patienter kan helbredes.

...and we save Lives!

South AfricaSuid-Afrika

W reldbl edskenkerdagê“ ”Vier die Geskenk van Bloed 14 JUNIE 2006

“Celebrating the Gift of Blood” 14 JUNE 2006

...en ons red Lewens!

Ek is 'n pa …

I’m a fireman …

We are best friends …

Ek is 'n klerk …Ek is 'n klerk …I’m a mother …I’m a mother …

I’m a continuity presenter …I’m a continuity presenter … Ek is 'n rekenaartegnikus …Ek is 'n rekenaartegnikus …

I’m a product inspector …I’m a product inspector …

Ek is 'n stapper …Ek is 'n stapper … We are gardeners …We are gardeners …

Ek is 'n pa …

We are best friends …

I’m a fireman …

South African National Blood Service

Suid-Afrikaanse Nasionale Bloeddiens Toll free/Tolvry: 0800 11 9031www.sanbs.org.za

denne plakat er fra sidste års Internationale Bloddonordag i sydafrika. Temaet ’jeg redder liv’ var det samme i danmark.


Blod udEN græNsEr

I løbet af sidste år blev 228.556 danske donorer tappet i alt 364.242 gange – frivilligt og uden at få en krone for det. I liberia skal man nærmest vride dråberne ud af donorerne. men takket være en dansker, kan den liberianske blodforsyning alligevel glæde sig over mange ting.

Ulla Collins er bioanalytiker og vendte i april hjem til Danmark efter endnu et kontraktophold i udlandet for Læger uden Grænser. I 2004 var hun i Liberia for at hjælpe med at genetablere en af landets få blodbanker efter 14 års opslidende borgerkrig. Hun husker tydeligt mødet med den liberianske blodforsyning.

frivillig donation ukendt– I Liberia er frivillig donation et så godt som ukendt begreb. Faktisk er man tit nødt til at forsøge at presse patientens slægtninge til at give blod. Hvis en patient behøver blod, siger man til familien, at en transfusion kun kan lade sig gøre, hvis familien giver en portion blod. Til gengæld hjælper blodbanken med en af sine blodposer fra køleskabet.

Klar snak. Ulla fortæller, at mere end 90 procent af landets donorer er familiedonorer. De resterende 10 procent er oftest betalte donorer, men der er nogle få frivillige donorer. Gennem kampagner forsøger man at indføre frivillig bloddonation, men det er ikke mange

frivillige donorer, man får ud af det. Og årsagerne til det er uklare.

Bloddonation deler afrikanerne– Jeg ved ikke, hvorfor de lokale er så tøvende med at give blod. Muligvis skyldes det uvidenhed. Folk tror måske, at man afgiver noget af sin styrke, når man giver blod. Det kan også være, at de ikke er klar over, at blodet bliver gendannet.

Enkelte af kollegerne havde prøvet at give blod, men de havde ikke lyst til at gøre det igen. Ulla undrer sig over det, for da hun var udsendt i Zambia havde folk det generelt fint med at give blod. Ifølge danskeren er der på det punkt en meget mærkbar forskel på de afrikanske lande.

I de syv måneder Ulla var i Liberia, havde hospitalet 100-150 transfusioner om måneden. Malaria og vanskelige fødsler var de væsentligste grunde til blodtransfusioner.

TEksT og foToMads Peter aagaard

ulla Collins har været i liberia for læger uden grænser og hjulpet med genetableringen af en blodbank.


Blod udEN græNsEr fAkTA:

• Læger uden Grænser er en international medicinsk og humanitær nødhjælps-organisation, der årligt udsender ca. 4.800 frivillige til projekter i 70 lande. Heraf kommer ca. 50 fra Danmark.

• De udsendte er læger, sygeplejersker, bio-analytikere, psykologer, jordmødre, logistikere (ofte med teknisk baggrund), administrations- og økonomiansvarlige samt koordinatorer. Ude i verden arbejder de udsendte sammen med omkring 25.000 lokalt ansatte.

• Læger uden Grænser i Danmark er en del af den internationale organisation Médecins Sans Frontières (MSF), der blev startet i 1971 af to franske læger som reaktion på folke-drabet i Biafra.

• Den danske afdeling blev grundlagt i januar 1993 af Camilla Bredholt, der har været udsendt til Albanien og Irak.

• Se også www.msf.dk

sundhedsvæsenet brudt sammenUllas opgave gik ud på at genetablere laboratoriet på et stort hospital. Læger uden Grænser ville gerne sikre, at standarden var, som den skulle være på et hospital, som organisationen støttede. Blodbanken var en af de første ting, Ulla blev bedt om at se på. Hun skulle blandt andet sikre sig, at blodet ikke var farligt, og at det var ordentligt screenet og korrekt blodtypebestemt. På det tidspunkt var krigen i Liberia forbi, landet var meget fattigt og store dele af samfundet brudt sammen – herunder også sundheds-væsenet. – Blodet blev opbevaret i køleskabe, men strømforsyningen var usikker, så jeg skulle sikre mig, at temperaturen var, som den skulle være. Jeg skulle også sørge for, at donorerne blev korrekt behandlet. For eksempel skulle donorernes identitet beskyttes. Derudover skulle hele resten af hospitalet renoveres. Det var bestemt noget gammelt skidt.

også fokus på mor/barn Da hospitals- og blodbanksprojektet var afsluttet, flyttede Læger uden Grænser sin indsats over på et nærliggende børne-hospital. Her handlede arbejdet om at reducere dødeligheden og sygeligheden hos mødre og deres børn. Man indrettede derfor hospitalet, så det bl.a. kunne tage sig af børn med underernæring, tuberkulose, malaria, hiv og skader efter seksuelle overgreb. Læger uden Grænser ønskede også, at der blev etableret en fødeafdeling, men sundhedsmyndighederne gav ikke tilladelse til det.

Selvom mor/barn-projektet af den årsag ikke blev, som man havde planlagt det, kom det

nu alligevel til at dreje sig om både mødre og børn, fortæller bioanalytikeren.

– Børnenes mødre tilbragte megen tid på børnehospitalet, så det var en god mulighed for at give dem lidt ernæringslære og komme med generel helseinformation og oplysninger om malaria. Ulla gør opmærksom på, at vejledning af forældrene altid er en meget vigtig del af arbejdet, når man har med børn at gøre – også i Danmark. Men i Vestafrika er det særlig vigtigt.

Tydelige forbedringerFor de lokale i regionen ville alternativet til børnehospitalet have været at undvære indlæggelse eller at besøge andre sundheds-klinikker. Men da de fleste patienter kom langvejs fra, var det ikke noget, man lige gjorde. Børnehospitalet reddede derfor adskillige liv.

Patienterne og de lokalt ansatte på de to hospitaler var meget taknemmelige og glade for at Læger uden Grænser involverede sig, som de gjorde.

– Jeg kunne se tydelige forbedringer, da jeg forlod projekterne. Mine lokale kolleger var veluddannede, men når vilkårene er triste, og man får dårlig løn eller slet ikke bliver betalt, så kan procedurerne godt skride lidt. Da jeg forlod mine kolleger, var deres holdning til arbejdet og deres moral blevet meget mere positiv, roser Ulla. Og hun har mere positivt at sige om sine afrikanske værter: – Jeg kom også godt ud af det med afrikanerne. De har let ved at gøre grin med sig selv. Det er dejligt, når folk har den slags overskud i et land, hvor mange ting – inklusiv blodforsyningen – sagtens kunne være bedre.

republikken liberia blev grundlagt i 1820-22 af frigivne amerikanske slaver. Hovedstaden monrovia er opkaldt efter den daværende amerikanske præsident, james monroe.

Et køleskab i en afrikansk blodbank. der er stadig plads til et par poser mere.


På en af Hvidovre Hospitals børnestuer står en opredt kuvøse. Ved første øjekast ser den tom ud – men det er den ikke. Beboeren gemmer sig i sengetøjsfolderne og hedder Nikoline.

Blod redder børnNikoline er født for tidligt. Hun er en af godt 600 små patienter, som overlæge Klaus Børch årligt stifter bekendtskab med på sin afdeling for nyfødte børn. Ikke alle patienterne på afsnittet er født for tidligt som Nikoline. Andre har pådraget sig sygdomme efter fødslen. Cirka 25 patienter om året bliver behandlet med blod. Alle 25 har gavn af behandlingen, men i cirka et tilfælde om måneden ville det være gået meget dårligt for patienten, hvis der ikke havde været blod til rådighed. – Blod hjælper os med at redde liv, konstaterer Klaus Børch.

Når et barn skal have blod, bliver der lagt et lille drop – ligesom hos voksne. Blodet bliver trukket op i en 50 ml sprøjte, og så giver man 15 ml pr. kg. Vejer barnet halvandet kg, gives der 23 ml. Det mest anvendte blod på afdelingen er af typen 0 (nul), som bruges til akutte formål.

sjældne blodkomplikationer– Vi giver blod både i akutte og i ikke-akutte tilfælde. De akutte situationer er for eksempel, når moderkagen løsner sig, inden barnet er født. Det kan også være, hvis navlestrengen bliver revet over for tidligt. De børn får blod inden for få timer.

Ifølge overlægen drejer de ikke-akutte tilfælde sig typisk om to grupper: For tidligt fødte og væksthæmmede børn, der udvikler blodmangel i løbet af den første måned. Blodprocenten er normalt ret høj hos en nyfødt – omkring 8-10 procent. I løbet af kort tid falder den så til cirka 6 procent. Klaus Børch fortæller, at nogle nyfødtes blodprocent falder endnu mere. Enkelte af de helt små skal derfor måske have blod to gange.

Selvom børnene er meget små, medfører en blodtransfusion sjældent komplikationer. – Børn har et meget dårligt udviklet immunsystem og reagerer ikke på at få blod. Derfor ser man ikke de samme transfusionskomplikationer hos små børn som hos voksne.

Blod HjælPEr NyfødTE BørN

TeksT og foTo Mads Peter aagaard

far siger hej, mens Nikoline snupper en lur i en af kuvøserne til for tidligt fødte.


”jEg Er PolITIkEr – og jEg rEddEr lIV”

På den måde er der ingen større risiko ved at give blod til små patienter. Den største risiko er de blodbårne infektioner – men den er meget lille.

danmark har et eminent bloddonorkorpsSelvom dansk donorblod muligvis er verdens sikreste, så er blodtransfusion noget, mange danske forældre helst vil undgå.

– Danmark har et eminent bloddonorkorps. Derfor er vi ikke bekymrede for at give blod på samme måde, som man kan være i andre lande, roser Hvidovrelægen og fortsætter: – Det fortæller vi forældrene. Og når vi siger, at det er nødvendigt med en transfusion, så er de med på det. Men det er noget, børnenes forældre tænker meget over.

Flere steder i Sydeuropa har man ikke sikre donorer. Det betyder, at man giver børnene epo i stedet for blodtransfusion. Ulempen ved epo er imidlertid, at man skal begynde behandlingen tidligt og give præparatet løbende – også selvom barnet aldrig får brug for det. På Hvidovre Hospital behøver man bare at konstatere, hvornår barnet har brug for blod – så får det blod.

samarbejdet med forældrene er vigtigtForældrene spiller en meget stor rolle i afdelingens behandlingstilbud. Forældrene lærer for eksempel at passe børnene med

sondemad, så patienterne hurtigt kan komme hjem. Det betyder, at forældre og børn kan opholde sig i vante omgivelser, og forældrene kan være sammen med deres barn hele tiden. Børnelægen er meget tilfreds med den ordning.

mors mælk er den bedsteKlaus Børch understreger, at det er vigtigt for børnenes ernæring, at de får modermælk. Det kan let lade sig gøre, når moder og barn er sammen hele tiden. Men hvis en patient er så sløj, at det ikke er muligt, betyder det ikke, at barnet må klare sig med dagens ret fra kantinen. For henne om hjørnet på hospitalet ligger den østdanske kvinde-mælkcentral. Her kan kvinder med overskud ’malke ud’ og sælge til centralen.

– Det fungerer faktisk lidt ligesom et mejeri, smiler chefmejeristen. Han forklarer, hvordan mælken bliver pasteuriseret og frosset ned. Derefter bliver den portioneret ud til de børn, der har brug for det. Klaus Børch forklarer, at kvindemælk er godt, fordi det er lettere at fordøje end modermælks-erstatning baseret på komælk. Han minder dog om, at det allerbedste er at få sin egen mors mælk.

Men uanset om man har mulighed for at donere mælk eller blod, så er Hvidovre Hospitals nyfødte børn glade for hjælpen.

fAkTA:

• Hvidovre Neonatal afdeling er en af landets største børneafdelinger med 20 senge og 3 respirator-pladser.

• Hvidovre Hospital har over 6.000 fødsler om året.

• Knap 9 procent af Hvidovres fødsler medfører indlæggelse, hvilket er lidt færre end landsgennem-snittet. Det skyldes, at man lader børnene med de letteste sygdomssymptomer blive hos deres mor på barselsgangen. Det drejer sig for eksempel om børn med gulsot, lavt blodsukker og lignende.

• Epo er et hormon, der produceres naturligt i nyrerne og stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt til kroppens muskler. Jo flere blodlegemer, der er i blodet, jo mere ilt får musk-lerne. Læs mere om epo på www.bloddonor.dk

Blod HjælPEr NyfødTE BørN overlæge klaus Børch er

ikke bekymret for at give sine små patienter blod: - danmark har et eminent bloddonorkorps.


lyT TIl BlodBANkEN

doNor INfo

– IkkE TIl NyHEdsmEdIErNE

��donor nyt • juni 2007

lyT TIl BlodBANkEN

danmark mangler ikke blodAlarmerne i medierne går typisk af to gange om året: Umiddelbart før jul og lige før sommerferien. På disse tidspunkter er et stort antal donorer forhindrede i at give blod på grund af ferie. Desuden øger landets store sygehuse i samme perioder deres blodkrævende aktiviteter for at lette arbejdet for feriepersonalet. Når udbuddet af blod er lavt, og behovet for den mørkerøde medicin samtidig er stort, er det derfor let for både medier og andre at få det indtryk, at hele landet mangler blod. Men det er forkert.

forskelligt forbrugMisforståelsen skyldes, at nogle sygehuse bruger mere blod end andre. Det drejer sig først og fremmest om hospitalerne i Storkøbenhavn, Skejby Sygehus og Odense Universitetshospital, som tager sig af de mest blodkrævende opgaver. Det er derfor blodbankerne i disse områder, der er mest sårbare, når donorerne tager på ferie. Resten af landet har et betydeligt lavere forbrug af blod og klarer ferieperioderne bedre. Men hvad gør de store sygehuses blodbanker så for at undgå lavvande i deres blodbeholdninger?

Ingen patienter i fareAf hensyn til planlægningen af blodforbruget i ferierne træffer de store blodbanker i København, Århus og Odense gerne tappeaftaler med donorerne i god tid. Alligevel er mange donorer ofte nødt til at aflyse aftaler, og i enkelte tilfælde udebliver de uden at give besked. Sker det for ofte, at aftalerne med blodbankerne ikke overholdes, kan det skabe problemer for tilrettelæggelsen af sygehusenes arbejde. Takket være landets donorer er problemerne imidlertid aldrig så store, at de bringer patienter i fare.

Ansvarlig ledelseAt patienterne aldrig kommer i fare, skyldes, at landets blodbanker er i stand til at forsyne hinanden med blod, hvis det skulle blive nødvendigt. Men det koster penge at få blod udefra. Når en blodbank er ved at løbe tør, vil den derfor forsøge først at få tappet sine egne donorer, inden den begynder at fylde indkøbskurven fra en anden blodbank. Så hvis lederen af en af de store blodbanker kommer med hele orkesteret gennem din gade for at få dig til tapning, skyldes det ikke faren for patienternes liv. Det skyldes ansvarlig ledelse af blodbanken.

slå koldt vand i blodetHvis medierne fortæller historier om tørlagte blodbanker og blodfattige hospitaler, er der god grund til ikke at tænke det værste. Der mangler ikke blod i Danmark – heller ikke i tilfælde af større ulykker eller katastrofer.

Landets blodbanker har et beredskab af blod, der kan dække behovet i pludseligt opståede situationer. Lageret indgår løbende i den daglige omsætning i blodbankerne, så blodet ikke når at blive for gammelt. Tager man en pose fra lageret, fylder man med det samme op igen med frisk blod fra donorerne.

Så det er ikke helt tilfældigt, når blodbanken inviterer dig på tappebesøg. Der bliver holdt nøje øje med, hvor meget blod der bruges, og hvor meget der skal tappes, for at lagrene ikke tømmes. På den måde kan der hurtigt leveres blod til de blodbanker, der behøver det. Det er godt at vide, næste gang der dumper en indkaldelse fra blodbanken ind ad din brevsprække.

»Blodfattige hospitaler«, »Blodbanker ved at løbe tør for blod«, »de danske blodbanker skriger på friskt blod i sommervarmen«. Af og til fortæller de danske nyhedsmedier om halvtomme hylder i blodbankerne og tilløb til krise i blod-forsyningen. Historierne er oftest overdrevne og giver anledning til ubegrundet bekymring hos både patienter og donorer. men hvorfor opstår historierne?

fAkTA:

du kan hjælpe For mange af landets patienter kan tilværelsen være svær. Men hverdagen er heller ikke nødvendigvis let for landets blodbankpersonale, der arbejder for at hjælpe patienterne. Som donor kan du gøre tingene lidt lettere for begge grupper ved at huske blodbanken, inden du tager på ferie. Du kan selv aftale hvornår. Så kan du ved samme lejlighed aftale et tidspunkt for et nyt besøg, når du er frisk igen ovenpå en velfortjent ferie.

Din blodbanks nummer kan du finde under fanen ’kontakt’ på www.bloddonor.dk

Hej – godt du ringede!


Bloddonorernes protektor modtog den første som hædersgave. det skete ved markeringen af Bloddonorernes 75 års jubilæum i rigshospitalets blodbank.

Protektor og donorer overraskede hinandenDen 21. maj var det præcis 75 år siden, at den første frivillige og ubetalte danske bloddonor gav en halv liter af sig selv. Den særlige mærkedag fik Bloddonorernes protektor, HKH Prins Henrik, til at kigge forbi Rigs-hospitalets blodbank og ønske tillykke til de overraskede donorer på briksene. Til gengæld kunne Bloddonorernes landsformand, Valdemar Riis Søndergaard, overraske Prinsgemalen med en hædersgave fra donorerne. Gaven var en glasdråbe fra Holmegaard med en laserindgraveret Pelikan.

Pelikanen er en naturlig hædersgavePelikangaven til Hans Kongelige Højhed er den første af to nye Pelikangaver, som foræres som tak til de donorer, der har givet blod 100 gange. Jubilarerne vil fremover have mulighed for at vælge mellem i alt tre Pelikanfigurer – alt efter egen smag. Den nuværende Pelikan i stentøj blev uddelt første gang i 1969 som en hædersgave til Bloddonorernes daværende protektor, Hendes Majestæt Dronning Ingrid.

Danmarks Prinsgemal overtog protektoratet efter sin svigermoder, og det var derfor naturligt at præsentere den første af de to nye Pelikangaver for ham. Datoen for overrækkelsen var lige så naturlig på grund af blod-donorsagens 75 lys i kagen den 21. maj.

Prinsgemalen blev beæretProtektoren blev glad og beæret over den uventede gave. Han var både bekendt med fuglens symbolske betydning for Bloddonorerne og overrækkelsen af den første stentøjsfigur til hans afholdte forgænger. Han takkede derfor Bloddonorernes formand for venligheden og ønskede organisationen fortsat held og lykke i dens arbejde for den gode sag. Om Pelikanen skulle hjem på natbordet, kaminhylden eller fjernsynet afslørede den kongelige gæst ikke i denne omgang.

Ny PElIkAN klAr TIl kommENdE doNorjuBIlArEr

den 21. maj var jan Hansen (i midten) i blodbanken for 155. gang. Her fik han sig en snak med Bloddonorernes protektor og en kongelig skål i blodbankens donorvin med på vejen.


HVorfor 65?Jeg er fyldt 65 år og kan derfor ikke længere give blod. Mit helbred er imidlertid godt, så jeg forstår ikke, at jeg ikke kan blive undtaget fra 65 års reglen.

Med venlig hilsen Rolf

..............

Kære RolfAldersgrænsen på 65 år skyldes, at risikoen for et forringet helbred øges med alderen. Men det er ressourcekrævende at skulle helbredsundersøge donorerne enkeltvis for at bestemme, om de hver især er sunde og raske nok til at kunne give blod.

Det kræver også kræfter – både menneskelige og tidsmæssige – at skulle afvise en donor af helbreds-årsager. Man har derfor valgt den løsning at sige farvel og mange tak for hjælpen til donorerne, når de fylder 65 år.

Da danskerne lever længere og sundere end tidligere, er en ændring af ovennævnte ordning dog ikke usandsynlig i den nærmere fremtid. Men indtil videre gælder 65 års reglen, som betyder, at vi desværre må undvære din hjælp.

Med venlig hilsen Mads Peter AagaardInformationsmedarbejderBloddonorerne i Danmark

kolEsTErolsæNkENdE mEdICINJeg tager medicin for at få mit kolesteroltal ned. Betyder det, at jeg ikke kan give blod?Hilsen Frederikke

.............

Kære FrederikkeKolesterolsænkende medicin er ofte en livslang behandling. Skulle du alligevel efter din læges råd ophøre med behandlingen, er der en pause på 7 dage efter sidste indtagelse af medicinen og næste mulige blodtapning.

For god ordens skyld vil jeg gerne understrege, at du skal tage din medicin som foreskrevet af din læge – og ikke holde pause med medicinen for at kunne give blod.

Med venlig hilsen Karin MagnussenOverlægeBlodbankerne i Region Hovedstaden

Jeg skal til Tyrkiet i sommerferien. Giver det karantæne?Mvh Claus

.............

Kære ClausDet medfører 6 måneders karantæne at rejse til områder med forøget smittefare, der senere kan overføres med donors blod. Områderne omfatter den del af Tyrkiets Middelhavskyst, der ligger øst for den 32. længdegrad. Det betyder, at ferier i byer som Antalya, Side og Alanya ikke medfører karantæne (se kortet).

Med venlig hilsen Mads Peter AagaardInformationsmedarbejderBloddonorerne i Danmark

sPørgsmål og sVAr

dET øsTlIgE TyrkIET mEdførEr TAPPEPAusE

ophold i de røde områder giver 6 måneders karantæne.

Ny PElIkAN klAr TIl kommENdE doNorjuBIlArEr


TEksT og foTo Mads Peter aagaard

– Den største gevinst ved vores seneste forskningsresultater er, at vi vil kunne gøre risikoen ved blodtransfusion meget mindre. Vores resultater vil også komme til at ændre på den danske blodforsynings effektivitet. Det betyder, at vi i fremtiden vil kunne opnå en endnu bedre udnyttelse af blodet og imødekomme et stigende behov. Men resultaterne vil ikke ændre væsentligt på behovet for donorer.

Det fortæller forskeren Henrik Clausen om sine seneste resultater, der blev offentliggjort i april.Gennembruddet består i, at en forskningsgruppe under danskerens ledelse har gjort AB0 bestemmelsen af blod overflødig. Det har gruppen gjort ved at finde to enzymer, der kan omdanne henholdsvis A- og B- blodceller til type 0. Opdagelsen af de to enzymer betyder, at blodbankerne i Danmark ikke længere behøver at bekymre sig om, hvilke blodtyper patienterne kan tåle. Blodbankerne kan bare tage, hvad de har i køleskabet og lave det om til type 0, som alle kan tåle.

uændret behov for donorer– Det vil fortsat være blodtype 0, blodbankerne mangler. Men hvis vores produkt bliver indført, vil man ikke længere skulle lede efter 0, for man vil kunne bruge alle AB0 typer, fortæller Henrik Clausen. Han mener ikke, at hans seneste forskningsresultater vil ændre på ret meget andet end rekrutteringsstrategierne for de danske donorer.

Chefen for Rigshospitalets blodbank, Morten Bagge Hansen, er enig i, at Henrik Clausens seneste opdagelse ikke behøver at betyde noget stort for landets donorer. Men han gætter på, at behovet for bloddonorer vil gå ned med cirka 10-15 procent.– Det skyldes, at vi kan aktivere de donorer, der i øjeblikket er på kanten til at være inaktive.

lavere risiko ved transfusionDet lyder jo både smart og nemt, at man ikke længere behøver at interessere sig for donorernes blodtyper. Men hvad mener forskeren med, at hans opdagelse begrænser risikoen ved blodtransfusion? Den danske blodforsyning hører i forvejen til blandt de sikreste i verden, og der er meget langt imellem de tilfælde, hvor en patient smittes af donorblod.

– Den største risiko ved blodtransfusioner er ikke infektionssygdomme som hiv, hepatitis og lignende. Det er langt mere sandsynligt, at en patient får komplikationer ved at modtage den forkerte blodtype, oplyser Henrik Clausen. Han vurderer imidlertid, at hans forsknings-gruppes blodprodukt vil fjerne den risiko fuldstændig.

Morten Bagge Hansen bekræfter, at risikoen for smitte med donorblod er betydeligt ringere end risikoen for fejl-behandling med blod.

– I Danmark giver vi omkring 370.000 blodtransfusioner om året, og 15 af dem giver vi forkert. Det betyder, at en patient dør af de efterfølgende komplikationer cirka hvert andet år. Til sammenligning er risikoen for at blive smittet med hiv gennem donorblod cirka 1:2.000.000.

Ifølge den blodbankansvarlige på Rigshospitalet vil man med det nye blodprodukt kunne forhindre potentielt livstruende komplikationer i forbindelse med blod-transfusioner – alene ved at undgå forbytninger.

kvaliteten skal være i ordenMorten Bagge Hansen er dog ikke helt fremme på kontorstolen i forbindelse med de seneste opsigtsvækkende forskningsresultater.

En dansk forsker giver det fem år, før alle røde blodlegemer kan omdannes til type o. men alle blodtyper er fortsat mere end velkomne i blodbanken.

Ny forskNINg: ENzymEr gør ABo-TyPErNE ENs

– det svarer lidt til, når man laver ris, fortæller den danske forsker, Henrik Clausen, om sit arbejde med blods sukkerstruktur.


– I hovedstadens sygehusområde giver vi cirka 100.000 transfusioner om året, og vi skal sikre os, at patienterne får blod af den bedst mulige kvalitet. De omdannede blodlegemer skal derfor være mindst ligeså gode som de blodlegemer, vi har på hylderne i dag.

Blodbanklederen minder om, at når man behandler blodlegemer med enzymer og bagefter skal vaske enzymerne væk, så er der principielt to arbejdsgange, hvor der kan opstå fejl. Han er derfor interesseret i, at de nye røde blodlegemer bliver mærket og fulgt i forsøgspersonerne, så man kan se, om de fungerer lige så godt som de ikke-omdannede blodlegemer.

fordele og ulemperDen forsigtighed fra Rigshospitalets blodbank forstår Henrik Clausen godt. Han indvender dog, at man aldrig vil kunne fjerne enzym-resterne fuldstændigt. Men måske er det heller ikke nødvendigt.– Der er både fordele og ulemper ved begrænsede mængder af enzymrester i blodet. Vi arbejder med enzymer, der slet ikke ligner menneskets, og de vil ikke kunne reagere eller krydsreagere med noget, vi har. Omvendt vil mennesket altid lave antistoffer imod den slags enzymer, netop fordi de er så fremmede.

Forskeren giver dog Morten Bagge Hansen ret i, at det gælder om at få vasket så mange af enzymerne ud, som overhovedet muligt.

Hvordan vasker man blod?Ifølge Henrik Clausen afhænger en blodtype i virkeligheden af en sukkerstruktur i blodlegemets overflade. Når man vasker blodet, betyder det, at man skyller det med en enzymholdig væske. Sukrene i blodet opløses, og så centrifugerer man de opløste celler væk og suger al væsken ud.

– Det svarer lidt til, når man laver ris, hjælper forskeren. For at risene skal blive rigtig hvide, hælder man vand på dem. Risene falder af sig selv til bunds, fordi de er tunge. Efter et stykke tid bliver vandet helt gråt, og så hælder man det fra og tilsætter nyt vand. Når du har gjort det tre gange, så er risene klar. Alt snavset, skallerne og stumperne er opløst og skyllet væk. Tilbage har man blodtype 0.

Ingen hokus pokusDen internationalt anerkendte dansker har et relativt optimistisk bud på, hvornår man vil kunne se hans nye blodprodukt i blod-bankerne. – Jeg vil tro, at de sidste kliniske forsøg er færdige om fem år. Derefter skal produktet bare godkendes af myndighederne.

Det tidspunkt ser man frem til i blod-forsyningen. Trods sine enkelte forbehold skønner Morten Bagge Hansen, at der er store fordele at hente for andre end de 15 uheldige patienter, der årligt behandles med forkert blod. Han lægger især vægt på stordriftsfordelene.

– Hvis man forestiller sig en fabrik, der omdanner blodlegemer derudad, så vil vi fremover kunne undvære en række sikringer som for eksempel kontrolbestemmelse af blodlegemernes type. Det er der jo ingen grund til at gøre, hvis man bare kan lave typen om til 0. På den måde kan vi spare nogle procedurer, der i sidste ende vil frigøre ressourcer til patientbehandling.

Uanset om man spørger forsker eller praktiker ser fremtiden derfor lys ud for landets patienter – og donorer.

fAkTA:

• I 1982 viste Jack Goldstein, at man kunne bruge enzymer til at ændre på blodets typer.

• I 2000 viste Goldstein i kliniske forsøg, at man kan lave en hel blodpose af B om til 0 og give det tilbage til en B person – uden risiko.

• Goldstein brugte 1-2 gram enzym pr. blodpose, hvilket koster ca. 4000 kr.

• Henrik Clausens forskergruppe har fundet enzymer, der virker cirka tusind gange bedre end Goldsteins. Med de nye enzymer vil man kunne nøjes med at bruge et milligram i stedet for flere gram, men opnå den samme effekt.

• Blodtypefordelingen i Danmark:

A: 44% B: 10% AB: 5% 0: 41%

• Læs også om Rhesus blodtypesystemet på www.bloddonor.dk

figuren viser, hvordan man fjerner blods sukkerstruktur.

Enzymkonverterede røde blodceller og røde blodceller af typen 0 er ’universelle’. det betyder, at de kan transfunderes direkte og uden risiko til patienter med en hvilken som helst anden blodtype.

røde blodlegemer af typerne A, B og AB

Enzymholdig væske, der opløser de røde blodlegemers antigener

Enzymkonver-terede røde blodceller

donor nyt • juni 2007

lANdET ruNdT

14

Nakskov: Da Kurt Christensen besøgte blodbanken i marts, rullede han sit ærme op for 150. gang. Det svarer til, at han gennem tiden har doneret 75 liter blod. Sagt på en anden måde er hans krop blevet tømt for blod svarende til 10 gange. Den særlige begivenhed markerede blodbanken med en stor buket blomster og Bloddonorernes æresdiplom.

Kurt begyndte sin karriere som 18-årig, da han var med sin mor en tur i Nakskov blodbank, og han har hængt ved lige siden.– Jeg kan kun appellere til de unge om at blive donorer, for der er brug for blod. Også når vi andre bliver pensioneret, minder jubilaren venligt om. Kurt er i dag 61 år gammel, men håber at kunne fortsætte, indtil han falder for 65-års grænsen.

Straks efter sit besøg i blodbanken skyndte Kurt sig ud til sin ventende mor med blomsterne. – Hun fyldte 89 i går, og det var jo hende, der fik mig til at blive donor, smilede Kurt.

Bjerringbro: Den 6. februar tog Region Midtjylland sin nye rullende tappe-enhed ’mobilBlod’ i brug. De første 450 ml rødt drivmiddel kom fra regionsformand Bent Hansens arm. Tappeenheden blev indviet på Grundfos’ parkeringsplads i Bjerringbro, hvor den i fremtiden vil kigge forbi ca. en gang om måneden.

Pumpeproducenten leverer blod fra godt 500 bloddonorer, som fremover vil blive betjent på den store lastbils syv brikse af fire fast tilknyttede bioanalytikere. Til gengæld sløjfes flere af de traditionelle sygehus- tappesteder som i Kjellerup og Skive. Læs mere på www.donorkorps.dk

BlodET rullEr I mIdTjyllANd

TømT for Blod mINdsT 10 gANgE

er du suNd og rAsk, MelleM 18 og 60 år og vejer over 50 kIlo, kan du blive bloddonor. brug denne kuPon eller tilMeld dig På WWW.BloddoNor.dk

BloddoNorErNEI dANmArk

VESTERBROGADE 191+++ 6046 +++1931 FREDERIKSBERG C

Nyborg: Ved Bloddonorernes landsmøde lørdag den 27. oktober fejres 75 års frivillig og ubetalt bloddonation. Det sker på Hotel Nyborg Strand, og donorerne samt blodforsyningens ansatte og frivillige er alle inviterede. Tilmelding til landsmødet skal ske via det lokale donorkorps. Telefonnumrene på landets korps findes på www.bloddonor.dk

Programmet bliver offentliggjort senere på året i Bloddonorernes nyhedsbrev og på www.bloddonor.dk

75 gruNdE TIl AT fEjrE BloddoNorsAgEN

HkH PrINsgEmAlEN mArkErEdE BloddoNorErNEs 75 års juBIlæum

Sendes ufrankeretBloddonorerne betaler portoen

københavn: Den 21. maj besøgte HKH Prins Henrik blodbanken på Rigshospitalet. Anledningen var 75 årsdagen for tapningen af den første frivillige og ubetalte danske bloddonor, Tage Carstensen.

Den kongelige gæst takkede de tilstedeværende – lettere overraskede – donorer for deres indsats. Efterfølgende gav blodbankchef Morten Bagge Hansen en kort rundvisning i blodbanken, som har ændret sig betydeligt siden Tage Carstensens dage.

Har du tidligere Hvorgivet blod? Ja Nej

Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr. Arbejdssted Telefonnr. / lokalnr.

✂

doNorTIlmEldINg

WW

W.B

lodd

oNor

.dk

(stednavn)

DN 85/2007

BlIV doNor VIA sms

Mange danskere vil heldigvis gerne give blod.De får bare aldrig taget sig sammen til at gå på nettet for at tilmelde sig eller sende en af Bloddonorernes tilmeldingskuponer med posten.

Derfor kan man nu tilmelde sig som donor blot ved at sende en SMS. Den nye service gør det så let som muligt at tilmelde sig –

lige når man står og tænker: ”Det må jeg også få gjort en dag.”

Fremover kan man sende en SMS til 1299 – så bliver man automatisk registreret som donor. Servicen er sat op i samarbejde med virksomheden NoteMe i Ballerup, der står for det praktiske i forbindelse med SMS-tilmeldingerne.

bloddonorerne i danMarkvesterbrogade 191, 1800 frb. C

Donor Nyt 85

Documents

Transcript of Donor Nyt 85