domino september 2011

Rie er leder for 200 frivilligeside 16-17

Nr. 8 September 2011ISSN: 1604-6528

Tema:Frivilligtside 11-25

We loveCopenhagenside 14-15

Ingvar sender hvert år 120.000 kroner til Afrikaside 21

Støt sultofrene!Hjælp de 13 millioner afrikanere, som er ramt af tørke og hungersnød på Afrikas Horn. Vær med i indsamlingen i din lokale frikirke, giv en gave via konto 9712-6270281824 (mærket Sult i Østafrika) eller indbetal et beløb via hjælpeorganisationen IAS’s hjemmeside:

kortlink.dk/9axg – under Gaven skal gå til skal du klikke på Sult i Østafrika

Fotos: FN-Stuart Price

Side 3domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

domino udgives af FrikirkeNetHolbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 [email protected] mere om organisationen på frikirkenet.dkLæs mere om domino på domino-online.dkAnnoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdningAlle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992

Redaktionen:Poul Kirk, ansvarshavende redaktør - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Pugh - [email protected] (pt. på orlov)René Ottesen - [email protected] Christensen - [email protected] Daniel Ringsmose - [email protected] Bjørsted - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected]

Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc

Produktion:Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected] Forsidefoto: Andreas PlessTrykning: AKA-Print tlf. 86 75 00 33Oplag: 6.350 stk.Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 7 September 2011

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

O S I M E L L E M

Tæt på præsten: Glæde giver perspektivside 4-5

Korte nyhederside 6-8, 10

45 præster til premiere i Koldingside 9

TEMA: Frivilligt! side 11-25

I 2020 skal hver anden være frivilligside 12-13

We love Copenhagenside 14-15

Det skal være meningsfyldt og sjovtside 16-17

Det er kirkearbejde uden ligeside 18-19

Frivillige kan forme fremtidens samfundside 20

Ingvar sender hvert år 120.000 kroner til Afrikaside 21

Kirken skal udfylde huller i velfærdenside 22-23

Randerspræst har fået smag for mereside 24-25

Bøgerside 26

Migrant churches: New pastor to the Chinese church life in Copenhagenside 28

Kronik: De digitale børn og deres tøvende forældreside 30

Leder: Guds rige og valgetside 31

Klumme: Klar - parat - skolestart!side 32

Jens [email protected]

14-15 21

4-5 12-13

Fokus på frivillighedFrivillighed er for alvor kommet i vælten. 2011 er udnævnt til frivillighedsår i EU, og den danske regering har afsat 100 millioner kroner over fire år til at fremme samarbejdet mel-lem frivillige organisationer og det offentlige.

Frivillighed er også i vælten i temaet i dette domino. For netop frivillighed er et af frikirkernes kerneområder, og der-med ligger man i kirkerne inde med en viden og en erfaring, som det danske samfund lige nu efterspørger. Og det vil være en fejltagelse, hvis de danske frikirker for-passer denne mulighed for at udvise aktivt medborgerskab – og dermed skabe relationer til det omgivende samfund. Det mener i hvert fald præst Ruben Andersen-Hoel, som er i gang med at læse en master i faget medborgerskab. Læs om ham i artiklen Kirken skal udfylde huller i velfærden på side 22-23.

En frivillig, som er i fuld gang med et arbejde ud over det sædvanlige, er Ingvar Bay Mogensen fra Rønne. Hvert år sender han 120.000 kroner af sted til at betale for tanzani-anske børns skolegang. Pengene kommer fra en genbrugs-butik, der har åbent to timer om ugen, og som Ingvar hver måned bruger 40-50 timer på at holde i gang. Ham kan du møde på side 21.

Læs også om Rie Skårshøj, som leder Foreningen Retro med 200 frivillige, og som har skrevet den anmelderroste hånd-bog Ledelse af frivillige. Det er på side 16-17.

Dertil kommer en stribe andre tankevæk-kende tekster. Heriblandt faktaboksen på side 12 om den nationale Frivillig Fredag.

God læselyst!

Side 4 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

T Æ T P å P R Æ S T E N

Hvad er din værste prædikenoplevelse? - Det var den søndag for 21 år siden, hvor jeg skulle holde min allerførste prædiken på dansk i pinsekir-ken på Lyngbyvej i København. Udgangspunktet var beretningen om Jesus på Oliebjerget, og jeg syntes, jeg havde styr på det.- Derfor kom det bag på mig, at jeg skulle være så morsom. Folk begyndte kort efter min indledning at smile og grine. Senere fandt jeg ud af, at jeg brugte det tyske ord for olie: öl – det vil sige, at jeg holdt en hel prædiken om Jesus på ølbjerget…

Hvad har du fortrudt allermest i dit liv? - Én af de ting, jeg fortryder, er, at jeg ikke ’blan-dede’ mig i min nabos familie for nogle år siden. Det var åbenlyst, at der var problemer; en alt for mys-tisk adfærd og to mindre børn, der ikke blev taget hånd om. - Men jeg fandt ikke tid (!) eller overså de få mulig-heder, der var. Kort efter var familien flyttet, uden at nogen anede, hvor de var flyttet hen. Jeg finder aldrig ud af, om vi kunne have gjort en forskel.

Hvilke tre personer har haft størst indflydelse på dig? - Min far for sit kompromisløse kristne liv, Stine Olivarius (en tidligere missionær) for hendes storsin-dede og kristuscentrerede tjenerhjerte, og den ame-rikanske præst og kirkeleder Bill Hybels for evnen at bevare koncentreret fokus på kirkens sags kerne: Den lokale kirke er verdens håb.

Hvilken bog har betydet mest for dig? - Ud over Bibelen er det andagtsbogen Mein Äusser-stes für sein Höchstes af Oswald Chambers; på dansk Alt for Ham. Den har fulgt mig on and off igennem mange år og har mindet mig om og udfordret mig på mine åndelige værdier, discipliner og valg.

Hvad er den største krise, du har overvundet? - At give slip på en livsdrøm og rejse sig igen. Plud-

selig går der en ny virkelighed op for én, som man må forholde sig til og forlige sig med. Og når man først har gjort det, ser man nye muligheder og fin-der eventuelt en endnu mere spændende vej.

Hvad skal der stå på din gravsten - og hvorfor?- Når jeg nu bliver spurgt om at tænke over det, så skal der stå: Glæden var hendes styrke! Nehemias’ Bog 8:10. Glæden over livets gave og over livets skaber har givet alle ting det rette perspektiv i min tilværelse.

Hvilket nederlag smerter det dig mest at tænke på?- Livet forstås baglæns, men må leves forlæns, siger Kierkegaard, og dét, jeg ser, er livsfaser, hvor jeg efter min bedste evne og forståelse handlede og reagerede i diverse situationer. At tingene ikke altid

Glæde giver perspektiv

lykkedes, har jeg svært ved at definere som neder-lag. - Men hvis der er tale om at tænke på, da jeg tabte i backgammon til min mand, så er smerten næsten ikke til at bære…

Hvor oplever du succes? - Ved at være en del af Frivilligcenteret i vores kom-mune og igennem det lære nærmiljøet omkring kirken rigtig godt at kende.

Den største glæde i dit liv indtil nu – hvad var det?- Sammen med min mand at betragte den nyfødte Oliver Tim Cilwik Andersen på 53 cm - det kan ikke overgås!


Glæde er et centralt ord for præst i Strandvejskirken i Humlebæk Ruth Cilwik Andersen. Glæden over livet og over livets skaber har givet alle ting det rette per-spektiv i hendes tilværelse, fortæller hun i artikelserien ’Tæt på præsten’

Pressefoto


Kort om Ruth Cilwik AndersenMand, børn og uddannelse? - Min mand hedder Torben, og vi har været gift i 17 år. I 1997 fik vi Oliver, og i 2010 fik vi en skøn plejedatter på halvandet år, Christine.- Efter en tysk uddannelse, der hedder Arzthelferi og er en mellemting mellem sygeplejerske og læge-sekretær, blev jeg i 1987 færdig med præsteuddan-nelsen fra bibelseminariet Beröa. I Danmark har jeg taget alle merkonomfag i personaleledelse og har tillige gennemført diverse leder- og instruktørkur-ser.

Hvad er navnet på den seneste bog, du har læst? - The Connecting Church af Randy Frazee

Din seneste huslige opgave? - Jeg skulle smage den sovs til, som min mand havde lavet.

Hvor ofte er du offline? - Med undtagelser hver aften efter klokken 17 og om søndagen.

Hvornår og hvor var du sidst ude og spise med din mand? - Vi har lige i denne uge været ude med en picnic-kurv ved Grønnegårdsteateret i København.

Hvilken form for motion dyrker du? - Jeg spiller golf og cykler.

Hvad gør du helst, når du skal slappe af?- Kører på motorcykel, sidder ved Øresund, leger med børn, ligger i solen, luger ukrudt, løser en sudoku, spiller kort, ser en god film, drøfter livet over en latte, cykler en tur og hygger med Torben og Oliver, skriver kort til min familie, går til kon-cert, spiller golf, besøger venner, shopper, læser, tager billeder, bager en gulerodskage, mens jeg lytter og synger til lovsang…


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

RedaktøR UdfoRdRingen - Derfor stiller jeg også op for Kristendemokraterne

- Vi skal kæmpe for de kristne værdier i politik!

Henri nissen

RedaktøR UdfoRdRingen - Derfor stiller jeg også op for Kristendemokraterne

- Vi skal kæmpe for de kristne værdier i politik!

Henri nissen

”KDs genrejsning - imod alle odds - er et oprør imod den ateistiske og kristendomsfjendske bølge, som blev sat i gang med statsminister Foghs intolerante og helt udemokratiske slogan: ”Religionen skal ud af det offent-lige rum”. Derfor anbefaler jeg, at vi kristne ikke splitter vores stemmer på alle mulige partier, men samler dem om KD - også selv om vi på enkelte områder er uenige. Lige nu er det vigtigste at kæmpe for troen og moralen i samfundet.”

Henri Nissen

Tre gange kirkejubilæum

Tre kirker fejrer jubilæum dette efterår. Første kirke var Sjølundkirken, som lørdag den 27. august fejrede sit 10-års-jubilæum med børnedag, jubilæ-umsfest og festgudstjeneste for byen. Sjølundkir-ken blev til som en sammenlægning af Apostolsk Kirke og Pinsekirken i Næstved i 2001.Den 18. september er det så Strandvejkirken i Humlebæks tur. Kirken fylder ikke mindre end 125 år, idet kirken kan spore sin begyndelse helt tilba-ge til 1886 i Helsingør. To år senere blev kirken en del af Det Danske Missionsforbund, og i 1970 blev kirken slået sammen med en anden frikirke fra Sletten og fik til huse i Espergærde. I 2005 flyttede kirken så til en helt ny bygning i Humlebæk, som dog først blev indviet i april 2006.Tredje jubilæumskirke er Apostolsk Kirke i Vejle, som den 25. september fejrer 85 års jubilæum ved en særlig festgudstjeneste. Dog finder der jubi-læumsbegivenheder sted hele september – blandt andet er der åbent hus for lokalområdet lørdag den 3. september.

JL

Event på Rudehøj

Efterskole

d. 30/91/10

for UNGELEDERE

bliv klædt på til at holde UA ’derhjemme’

mere info på alphadanmark.dk

www.facebook.com/frikirkenet

Følg os på facebook

Kristelig Handicapforening vil meget gerne i kontakt med fl ere, som øn-sker at bo i et kristent bofællesskab for handicappede.

Vi støtt er tre nye bofællesskaber, og der man-gler beboere for at få bofællesskaberne helt fyldt op. De tre bofællesskaber planlægger, at de første beboere fl ytt er ind i april 2012.

Kontakt os, hvis du selv er - eller kender nogen som er - interesseret i at fl ytt e ind i et kristent bofællesskab. Eller læs mere på k-h.dk.

Hjertebo i Hvam mellem Viborg og Aalborg. Målgruppen er handicappede, som primært er psykisk udviklingshæmmede.

TreHusE i Høje-Taastrup. Målgruppen er psysik udviklingshæmmede - en gruppe med et massivt hjælpebehov og en gruppe med et mindre behov.

Sydhjørnet i Vamdrup ved Kolding. Målgruppen er mennesker med aspergers syndrom eller andre med brug for samme type støtt e.

VEJLBY CENTERVEJ 46 • 8240 RISSKOV

8741 0138 • WWW.K-H.DK • [email protected]

Vi mangler beboere ti l bofællesskaber for handicappede


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

I slutningen af juni måned annoncerede FrikirkeNet, at der på pinsekirkernes SommerCamp i Mariager og på Apostolsk Kirkes Sommercamp i Kolding ville blive samlet ind til Syd-sudan. Målet med indsamlingen var at afbøde nogle af følge-virkningerne af den ventede flygtningestrøm fra Nordsudan i forbindelse med Sydsudans selvstændighed, der blev udråbt den 9. juli. Pengene skulle gå til brøndboringer i landsbyer syd for den nye grænse og dermed skabe rent drikkevand til tusinder af flygtninge.Indsamlingerne fra de to stævner er nu gjort op til 301.000 kroner, hvor målet var at indsamle 300.000 kroner. Det er et resultat, der glæder hos nødhjælpsorganisationen IAS, som står for brøndboringerne.- Det er rigtig flot, at vi som kirker kan stå sammen omkring sådan en sag. At enkeltpersoner har et hjerte for at gøre noget godt for andre og tænker ud over sin egen by og fami-lie. Det er en rigtig god tendens, som er blevet stærkere og stærkere, siger Torben Madsen, daglig leder for IAS.

-mibo

FrikirkeNet samler ind til Afrikas Horn

Kæmper du med misbrug, har du ønske om professionel kristen behandling

KONTAKT:

Kristrupvej 33, 8960 Randers SØ Tlf. 86 43 14 15 [email protected] www.shalom.dk

I samarbejde med hjælpeorganisationen Interna-tional Aid Services (IAS) opfordrer FrikirkeNet nu til, at alle frikirker på deres gudstjenester samler penge ind til ofrene for hungersnøden på Afrikas Horn. Pengene vil gå direkte til nødhjælp, som IAS vil uddele. Organisationen er allerede i fuld gang med hjælpearbejdet i Somalia, Kenya og Tanzania.- Vi har vores egne folk og nogle lokale partnere dernede. De står med udfordringerne lige uden for deres fortrappe, hvor folk står i kø for at få hjælp. Deres arbejde er ofte placeret i yderområderne, hvor hjælpen fra de store organisationer ikke altid når frem, siger Torben Madsen, der er daglig leder i IAS. Han håber, mange vil følge opfordringen til at hjælpe dem, der lider under hungersnøden. - Det rører hjertet dybt at se et menneske, som sulter. Vi har en pligt til at hjælpe, erklærer han.Det er planlagt, at midlerne fra indsamlingen vil gå til tre områder, der er hårdt ramt af tørken: • Til Somalias hovedstad Mogadishu, hvor IAS

har været til stede siden 1994. • Til det nordøstlige Kenya, hvor IAS’s lokale

samarbejdspartnere i ugevis har været travlt optaget af at uddele hjælp til lokale kenyanere og tusindvis af somaliske flygtninge.

• Til Tanzania, hvor masaiernes kvæg ikke læn-gere har græs, som er så livsvigtigt for deres kvæg, og hvor IAS via missionærerne Tabitha, Torkild og Mirjam Jensen står for den direkte kontakt til masaierne.

I FrikirkeNet glæder man sig over udsigten til, at hjælpen vil nå helt frem til de nødlidende.- IAS er en troværdig samarbejdspartner. Og fordi de allerede har folk på stederne, kan administratio-nen holdes så lavt, at vi har valgt, at alle gaver fra indsamlingen går ubeskåret til Afrika, siger redak-tør Poul Kirk fra FrikirkeNet.IAS er tillige en af de 12 organisationer, som får del i de penge, som TV2 og DR i fællesskab samlede ind den 27. august.Gaver til indsamlingen kan gives via konto 9712-6270281824 - øremærket Sult i Østafrika. Dankort kan benyttes på IAS’s hjemmeside, kort-link.dk/9axg. Klik på Giv en gave og vælg Sult i Østafrika.

JL

I en og samme måned besøger to verdenskendte, kirkelige bands Kongreshallen i Kolding. Den 6. september er det australske Hillsong, som lægger vejen forbi, og den 28. september kommer ameri-kanske Jesus Culture for første gang til Danmark.Hillsong har været kendt og elsket verden over si-den 1990’erne og står bag kirkelige hits som Shout To The Lord og Mighty To Save. Jesus Culture står for en mere inderlig type musik og er i stand til at omdanne koncertstedet til et kirkerum.Det er Projekt : Kirke i Hjørring, som står bag begge koncerter.

JL

301.000 kroner til nødhjælp i Sydsudan

Foto: FN-Stuart Price

Ikast kristne AntikvariatBrugte kristne bøger sælges.

Tlf. 9725 2077

www.bogsvend.dk

Foto: IAS

Hillsong og Jesus Culture i Kolding

Næste nummer af domino udkommer

den 29. september

Pressefoto


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Ny ledelse for pinsekirkepræsterVed frikirkeleder.dk’s generalforsamling i Mariager i juli blev en ny ledelse for gruppen af danske pinsekirkepræster valgt. Formand Tonny Jacobsen var i forve-jen blevet valgt på en lederdag i maj arran-geret af frikirkeleder.dk. Jacobsen havde så til opgave at samle et lederteam omkring sig, som skulle be-kræftes på frikirke-leder.dk’s generalfor-samling.Alle Tonny Jacob-sens kandidater blev bekræftet og besty-relsen for frikirke-leder.dk (og dermed ledelsen for de danske pinsekirkepræster) er således følgende: Forstander for Mariager Højskole, Kent Jacobsen; præst i Pinsekirken i Rønne Ruben Holmgreen Falk, præst i Pinsekirken Aalborg Dan Sørensen samt præst i Bykirken i Odense Gideon Jakobsen.

JL

Kristen ambassade fejrer 30-års-jubilæum

Den sidste weekend i august fejrede den danske afdeling af Den Internationale Kristne Ambassade Jerusalem (ICEJ) sit 30-års-jubilæum. ICEJ blev grundlagt i 1980 af kristne fra hele verden som en støtteerklæring til det jødiske folks 3.000 års forbundethed med Jerusalem og dermed dets ret til denne by som sin hovedstad. Den konkrete anledning var, at den israelske regering og Knesset i 1980 erklærede Jerusalem for det jødiske folks evige og udelelige hovedstad. Dette udløste en massiv politisk protest fra alverdens regeringer og udmun-dede i, at landene flyttede deres ambassader fra Jerusalem til Tel Aviv. Som en modpol til denne politiske manøvre besluttede en gruppe kristne at oprette en kristen ambassade i Jerusalem til støtte for Israel og for Jerusalem som Israels hovedstad. Siden da er ICEJ, dets aktiviteter og netværk vokset betydeligt, og i dag repræ-senterer ambassaden millioner af kristne fra mere end 125 lande, som deler kær-ligheden til og omsorgen for Israel og det jødiske folk. Den Kristne Ambassade anses for at være verdens største kristne zionistorga-nisation med en aktiv repræsentation i næsten 80 lande; herunder den danske gren, som kom til i august 1981 og derfor fejrer sit 30-års-jubilæum i år.

JL

Pressefoto

Pressefoto


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Kri

ste

nd

em

ok

rate

rne Familieliv, tros-

frihed og etik!Stem på Stig Grenov

Læs

mer

e på

kd.

dk/g

reno

v

45 præster til premiere i KoldingDen 15.-17. august var der premiere på det kom-paktkursus, som Frikirkernes Fælles Uddannelse (FFU) fremover vil tilbyde hvert år i august. Om-kring 50 præster fra forskellige kirkebaggrunde fik velforberedte oplæg fra tre gæstetalere, som selv har fingrene dybt nede i den kirkelige muld: Keld Dahlmann fra Aarhus Valgmenighed, Magnus Pers-son fra kirken United i Malmø samt missionsteolo-gen John Drane fra England. - Kurset var en særdeles spændende udfordring – og overraskende i relevans. Kun yderst sjældent har et kursus givet mig så mange interessante informa-tioner, refleksioner og overvejelser - lige ind i de centrale overvejel-ser, jeg går med og har tumlet med de seneste

- Jeg føler mig både informeret og inspireret af kom-petente undervisere. Jeg blev bekræftet i, at relation er vejen frem - både op til Gud, indadtil i kirkens fæl-lesskab samt i medvandringen med andre i livet.- Samtidig fik jeg øjnene op for, at teenagegenera-tionen i dag står med mange usikkerhedsmomenter, og at de har meget brug for rollemodeller, som de kan spejle sig i. Bent Hald Larsen, præst i Pinsekirken i Thisted

år, lyder det fra Søren Viftrup, præst i Kirkecente-ret i Vejle.Netværksdelen, hvor de deltagende præster fik mulighed for at skabe nye relationer på kryds og tværs af kirkesamfund, geografi og teologi, faldt også i Søren Viftrups smag:- Sådanne dage - i nutidens afslappede fællesskab blandt frikirkepræster - er virkelig noget at satse på, fastslår han.

JL

- For mig var kurset en fantastisk oplevelse og en bekræftelse på, at vi både har noget at lære alle sammen, og at vi har noget at give til hinanden.- De inspirerende undervisere og indlægsholdere hjalp os til at se den missionale udfordring fra mange forskellige vinkler, modeller og udtryk, ligesom samtalerne os deltagere imellem ikke kun skabte nye relationer, men også gav mig et håb for, at vi sammen kan bevæge os fremad og møde de udfordringer, vi står over for. Jacob Viftrup, leder af Apostolsk Kirkes tjenesteteam

Den Fælles Frikirkelige Uddannelse (FFU) er et initiativ, som er igangsat af en række forskellige frikirker i Danmark. Formålet med samarbejdet er i fællesskab at løfte opgaven med uddannelse og træning af nye og nu-værende præster, og sammen imødekomme den stigende præstemangel. Målet for FFU er at se fremtidens frikirker få bedre præster og ledere, som i endnu højere grad kan arbejde med kirkens missionale kald og opgave.Læs mere på ffu.dk.

FAKTA

Fotos: Olav N

ørgaard


FRIv

ILLI

GT!

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Alpha Inspirationsdagi Syddanmark lø.d.3/9-11’Kirke i byen’, i Kolding

En dag med fokus på formidlingaf evangeliet via Alphakurset.

Skal du starte et kursus eftersommerferien – så kom

Skal du undersøge Alphasmuligheder i din kirke – så kom

Hvis I kommer flere fra samme kirke, får I mest ud af det – så send et team

Program via: 4615 0188 eller [email protected] ellerwww.alphadanmark.dk

NYSYNET.DKBilhandel, billeje, syn af din bil - v/ Sheryl & Niels

Klik og Ring til Jyden – Tlf 50300030 – Middelfart ved E20 Se din kommende bil på vores autolift, før du bestemmer dig

Frikirker holder fælles sommerstævne i 2012

Arkivfoto

Baptistkirken i Danmark og Det Danske Missionsforbund har besluttet at holde fælles sommerstævne i 2012 i Mariager. På sommerens konferencer gav de to kirkesamfund grønt lys for at prøve det af, og bagefter har de to kirkers og deres ungdomsforbunds ledelser prøvet at kortlægge udfordringerne ved at sammensmelte de to stævnekulturer. Her var man enige om, at fordelene synes væsentligt større end ulemperne, og derved bliver det fælles stævne en realitet.For nogle er det en drøm, som dermed bliver virkelighed: - Vi bør ikke gøre alene, hvad vi med fordel kan gøre sammen med andre, lyder det fra baptisterne. Missionsforbundet understreger, at ethvert tiltag, der kan fremme Guds børns enhed er vigtigt. Foreløbig har man kun besluttet at holde fælles stævne i 2012, men allerede i april skal det evalueres, om man skal satse på stævner sammen i fremtiden.Den sidste weekend i august (efter redaktionens slutning) mødtes en større gruppe fra begge kirker for at tale struktur og indhold i det fælles sommer-stævne.

PG


TEMA

Side 12-25 >>FRIv

ILLI

GT!

Foto: vlorzorL A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |


T E M A : F R I v I L L I G T !

Danmark ville ikke være det samme uden dem. Frivillige. Ildsjæle, som uge efter uge knokler løs i blandt andet idrætsforeninger, velgørende organisationer, politiske partier og kirker. Faktisk findes der flere end 100.000 organisationer og foreninger her i landet, som gør brug af frivilligt arbejde. Samlet set har det frivillige arbejde en værdi på 134,5 milliar-der kroner – hvilket svarer til 9,1 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det viser Socialministeriets 2010-rapport over frivillighedsom-rådet. Frivilligt arbejde er således big busi-ness, og det har da også regeringens bevågenhed. Og regeringen vil gerne have endnu mere at kigge på:

- Min ambition er, at hver anden dansker udfører en eller anden form for frivilligt arbejde inden 2020 - og det kan være både inden for kultur, idræt eller det sociale område. Men et skridt i den rigtige retning kan også være, at vi bare lige banker på

hos naboen for at høre, om alt er, som det skal være, siger socialmini-ster Benedikte Kiær (K).Målet om, at hver anden dansker i 2020 skal udføre en eller anden form for frivilligt arbejde, har socialmini-steren ikke hentet ud af den blå luft. Det er derimod hentet fra luftlag mod nord og øst, idet hver anden svensker og nordmand arbejder fri-villigt.Og måske er vi allerede godt på vej. En undersøgelse fra 2004 viste nem-lig, at det kun var hver tredje dan-sker, som arbejdede frivilligt. Men i 2010 var det ifølge Socialministeriets årsrapport over frivilligt socialt ar-bejde 43 procent af danskerne, som var involveret i frivilligt arbejde.

Frivillige som innovativ urkraftI embedsmandssprog kaldes området, hvortil frivilligt arbejde hører, for civilsamfundet, og i oktober sidste år udkom en såkaldt national civilsamfunds-strategi, hvori regerin-gen beskriver, hvordan den vil skabe en styrket inddragelse af civilsam-fundet og frivillige organisationer i den sociale indsats.Og der fulgte både penge - 100 millioner kroner over fire år, konkrete initiativer og

oplysningsarbejde med strategien, så den kunne få ben at gå på.- De 100 millioner kroner er afsat til at skabe flere frivillige hænder og styrke samarbejdet mellem rege-ringen, kommunerne og de frivilligt engagerede. For den frivillige verden

kan være med til at skabe merværdi for vores samfund, fastslår Benedikte Kiær og fortsætter:- Vi skal være åbne for nye måder at samarbejde på. Det offentlige skal turde invitere civilsamfundet indenfor. For det er netop i det samarbejde, at de mest lovende løsninger i den sociale indsats udvikler sig i disse år. Civilsamfundet er den innovative urkraft i vores velfærdssamfund, og det har vi skarpt fokus på. Socialministeren er hurtig til at udpege to områder, hvor de frivil-lige især kan supplere den offentlige velfærd.- Det kan de ved at styrke den forebyggende og opsøgende sociale indsats. For det er en grundlæggende udfordring, at det ofte allerede er for sent, når det offentlige træder til med en social indsats.- Og det er ikke, fordi det offentlige gør det dårligt - slet ikke! Det er fordi det offentlige aldrig kan erstat-te den bekymrede nabo, der banker på for at høre, om alt er i orden.

Ikke for pengenes skyldSpørgsmålet, som socialministeren møder igen og igen, når hun taler om, at hver anden dansker i 2020 skal være involveret i frivilligt ar-bejde, er, om det ikke kun er for at spare penge. Og hver gang afleverer hun en variant af samme svar:- Det er ikke for at spare penge el-ler ‘lappe huller’. Det er for at sikre de bedst mulige rammer for, at de frivillige kan løse de opgaver, som de frivillige kan løse bedre end det offentlige. - Den frivillige sektor emmer af ini-tiativ, hjerte og ikke mindst vilje, og

I 2020 skal hver anden være frivilligRegeringens mål er, at hver anden dansker i 2020 skal arbejde frivilligt. For frivillige er en ressource, som kan varetage funktioner, som det offentlige aldrig vil kunne, siger socialminister Benedikte Kiær (K)

Frivillig Fredag2011 er EU’s frivillighedsår, Og som et led i dette har socialministeren besluttet at indføre en årlig frivillighedsdag, som har fået navnet Frivillig Fredag. I år bliver det fredag den 30. september. Idéen er, at enkeltpersoner, organisationer og myndigheder hver især kan byde ind med projekter eller arbejdskraft til dagen og på den måde indgå samarbejder på kryds og tværs.• Læs mere om Frivillig Fredag på frivilligfredag.dk• Om frivillighedsåret generelt på

frivillighed2011.dk• Om Center for frivilligt socialt arbejde på:

frivillighed.dk• Og om en ny diplomuddannelse til ledere i frivillige

organisationer: kortlink.dk/9ah4

de frivillige kan noget, det offentlige ikke kan. Det har for eksempel stor betydning for mange, at de frivil-lige ikke repræsenterer en offentlig myndighed, og at de ikke modtager betaling for det arbejde, de udfører, forklarer hun og pointerer:- Men der har aldrig været tale om, at frivillige skal erstatte den profes-sionelle omsorg og pleje. Fremtidens offentlige kerneydelser skal natur-ligvis stadig udføres af offentligt ansatte. - Men der er måske brug for en re-næssance for de gamle dyder. Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for sam-fundet. Det drejer sig om at tage ansvar, og jeg er ret sikker på, at det er danskerne stadig parate til. Trods eksempler på at samfundssind er på retræte. - Jeg ved, at det ikke bare gav-ner den ældre, den unge eller den ensomme, som får en hånd fra en frivillig. Det gavner i høj grad også de mennesker selv, som udfører det frivillige arbejde. Jeg håber, at vi får massivt gennembrud for lysten til at gøre noget - uden betaling for det - for andre mennesker.


Den frivillige sektor emmer af initiativ, hjerte og ikke mindst vilje, og de frivillige kan noget, det offentlige ikke kanBenedikte Kiær


Foto: Steen Evald

I 2020 skal hver anden være frivillig

• 1,9 millioner danskere over 16 år arbejder frivilligt – det svarer til 43 procent af befolkningen. Hver tredje af de frivillige bruger mellem en og fire timer om ugen. Hver femte arbejder mindst fem timer om ugen. Tager man det sociale, frivillige arbejde som et område for sig, er det gennemsnitlige frivillige engagement på syv timer om ugen.

• Der findes flere end 100.000 organisationer og foreninger i Danmark, som gør brug af frivillige.

• Den økonomiske værdi af det frivillige arbejde udgør 2,5 procent af BNP. Og værdien af den frivillige sektors produktion udgør 7,1 procent af BNP. Den samlede værdi af den frivillige sektor udgør således 9,1 procent af BNP – svarende til 134,5 milliarder kroner.

• Danskernes frivillige arbejde udgør tilsammen 200.000 årsværk – der skulle altså ansættes 200.000 personer på fuld tid, hvis man skulle erstatte de frivilliges indsats med lønnet arbejde. Til sammen-ligning er der i Danmarks tredjestørste kommune, Odense, i alt omkring 18.000 ansatte.

Kilder: Socialministeriet og Odense Kommune

FAKTA Det frivillige arbejde er STORT

FAKTARapporter fra socialministeriet• Læs regeringens strategi for civilsamfundet på det sociale

område på kortlink.dk/977m.• Læs årsrapporten for den frivillige sociale indsats i 2010 på

kortlink.dk/977k.



Der findes kirker rundt omkring, der lægger vægt på, at deres kirke ikke skal handle ret meget om deres egen kirke – men til gengæld handle rigtig meget om Jesus og om medmenneskers behov. Én af disse kirker er regen – en relativt ny kirke i København og med mange unge mennesker invol-veret. Det er en kirke, der intenst forsøger at lære at leve i samspillet mellem relation med Gud (kal-det OP), relation med andre kristne (kaldet IND) og relation med sin omverden (kaldet UD).Thomas Willer er 33 år og uddannet sociolog (foto tv). Det var ham, der sammen med andre etablere-de kirken i 2003. Han er også i dag præst i kirken – en præst af projektmagertypen, der hele tiden leder efter nye veje at udleve visionen på.

Ikke bare Gud og hinanden- Selv om vi var en ny kirke, måtte vi for et par år siden indse, at vi alt for meget var en Gud og hinanden-kirke, fortæller Thomas. - Vi blev enormt udfordret af bibelteksten om manden, der spørger Jesus: Hvad er det største bud? Og det er at elske Gud og sin næste. Vi måtte spørge os selv, om vi i grunden var organiseret på en måde, så vi havde plads og tid til at elske vores næste. Vi kunne ikke bare lægge endnu flere

aktiviteter ovenpå. Vi måtte stoppe med noget, for at noget nyt kunne vokse frem. - Så vi valgte at holde to måneders pause fra alle aktiviteter og sagde til hinanden: Gå hjem og find ud af, hvad det vil sige for dig at elske din næste.

Tro, som får konkret betydning- Det var da selvfølgelig frygtprovokerende: Vil-le der overhovedet være nogen kirke tilbage ef-ter de to måneder? Det var der. Siden er mange såkaldte klynger vokset frem. En klynge er en gruppe mennesker, som er gået sammen om en

WE LOVE COPENHAGEN!

Kirken ’regen’ i København holder kun gudstjeneste to gange om måneden, idet kirkens medlemmer bruger en stor del af deres ressour-cer på at udleve visionen, We love Copenhagen, gennem forskellige former for frivilligt socialt arbejde

regens arbejde med de tre relationer kaldet OP, IND og UD er inspireret af bogen Livsmønstre af

Mike Breen og Walt Kallestad. I bogen beskrives det kirkelige koncept, som Breen har udviklet, hvor han gør brug af for-skellige grafiske figurer, der hver især er tænkt som en hjælp til at huske et vigtigt princip

i et liv som efterfølger af

Jesus. Den grafiske figur, som hører til idéen om OP-, IND- og UD-relationerne er trekanten.

FAKTA OP – IND – UD

Fotos: Rune Toldam


konkret måde at elske sin omverden på. - Vores vision blev: We love Copenhagen! En del af processen var så også, at vi skar antallet af guds-tjenester ned til to om måneden.Kigger man på regens hjemmeside fremgår vi-sionen tydeligt: Vi elsker vores by og vil forandre vores by til et bedre sted at bo og leve for alle… Og et andet sted: Vi vil have, at vores tro får konkret betydning.

Klynger, der tjenerHvordan gør regen det helt konkret? Nogle eksempler:En klynge, der i høj grad består af studerende, har sat sig for at tage imod internationale studerende i København. Nogle i regens netværk har selv ople-vet ensomheden ved at studere i et fremmed land. Helt konkret lagde dette arbejde sig til rette ved, at kirken blev kontaktet af en studenterorganisa-tion, som fik 600 internationale studerende hvert år. De sagde: Vil I ikke deltage på vores introdukti-onsmesse som kirke og præsentere jeres tilbud og netværk? Sådan blev det, og hvert år har regen kontakt med 40 – 60 internationale tilflyttere.En anden klynge praktiserer We love Copenhagen gennem en storebror/storesøster-ordning. Thomas forklarer: - Det begyndte egentlig med, at vi i flere år havde haft en aktivitet med uddeling af julehjælp og med at holde sommerfest for enlige forsørgere og deres børn. Igennem det fik vi øje på behovet for voksne venner og rollemodeller for børnene.

Helte på Blågårds PladsEn tredje klynge består af en gruppe mennesker, som er flyttet ud i et bestemt boligområde i Kø-benhavns nordvestkvarter for at være en ressource i miljøet der. Andre klynger arbejder primært med hjemløse og andre igen med human trafficking–si-tuationen. - Sidstnævnte arbejde laver vi for øvrigt sammen med venner, der ikke definerer sig som troende. Og det er en værdi for os at lave relevante ting sam-

men med andre organisationer, der ikke har noget med kirke at gøre, betoner Thomas Willer.- For eksempel har vi sammen med andre lokale

grupper her i som-mer på Blågårds Plads afholdt en heltedag med udfordrende og spændende aktiviteter for børn. Vi synes jo slet ikke, at vi ’er der endnu’ i praksis, men det er vores vision helt konkret at vise Guds genoprettende kærlig-hed i København.

Bjarne nederBy jessenFolketingskandidat

Lad os få den gode moral og de kristne værdier tilbage!

Bjarne Nederby Jessen

Kri

sten

dem

okra

tern

e

Så vi valgte at holde to måneders pause fra alle aktiviteter og sagde til hinanden: Gå hjem og find ud af, hvad det vil sige for dig at elske din næsteThomas Willer

Gunni Bjø[email protected]

www.prorex.dk Telefon 74563343

AKTUELLE BØGERAKTUELLE BØGERAKTUELLE BØGER

LazaruslivetLev dig ind i beretnin-gen om Lazarus og sig ja til Jesu opfor-dring om at komme ud af graven og leve livet på ny. Også velegnet til studiebrug.336 sider pb.

kr 249,95

Kærligheden vinder

- en bog om liv og død, himmel og

helvede - og om Guds kærlighed som den

stærkeste magt.186 sider indb.

kr 199,95

Undervejs med Gudmeditationer over de syv

pilgrimsord. Ny bog af Jette Dahl

120 sider indb. kr 149,95

Vov at vise vejentil en tro, der kan bære

Praktisk hjælp til at formidle troen til børn, børnebørn

eller i børneklubben.

120 sider indb. kr 99,95

Hunter Brown og den fortærende ildBind 2 i den kristne fantasy serie om Hunter Brown og de andre kodebæreres oplevelser i landet Solandria.390 sider pb.

kr 199,95

Biblen for tweens I+IIaf Pia SøgaardBibelen fortalt for børn på

8-13 år. En bibel- fortælling til hver dag i året. 136 sider pr bog.

Pris pr. stk. (indb.)

kr 124,95bog 3+4 udkommer til efteråret



- Noget, der motiverer frivillige, er følelsen af, at når jeg gør noget godt for andre, så får jeg det selv godt af det, siger Rie Skårhøj og smiler stort. Hun lægger benene op i den gamle sofa, men lader sine gule sko stikke ud over kanten. På Café Retro i Jæ-gersborggade på Nørrebro er det et mål, at gæsterne skal føle sig hjem-me og finde ro til fordybelse. Derfor er hvert rum indrettet som en lille stue med sofaer, lænestole og små borde. Her er mange farver, mønstre og stilarter. For seks år siden var Rie Skårhøj med til at åbne Café Retro i Knabrostræde i det indre København, og nogle år senere blev caféen på Nørrebro åbnet. Det er fælles for caféerne, at

overskuddet går til projekter i Indien og Afrika. Foreningen Retro, som står bag caféerne, er en såkaldt non-profit organisation, og den drives af omkring 200 frivillige unge. De nu-værende sociale- og uddannelsesrela-terede projekter i den tredje verden har frivillige været initiativtagere til.

Lederne er gode til at lytteFor Rie Skårhøj er det som leder af

Foreningen Retro en stor glæde, når frivillige selv starter nonprofit pro-jekter, for det betyder, at endnu flere mennesker får hjælp. Hun mener, at Foreningen Retros succes delvist skyldes, at lederne er gode til at lytte til de frivilliges mange gode idéer. - Faktisk er det en fordel for en leder ikke at have planlagt for meget, før de frivillige involveres. Det er godt overordnet at have en idé om, hvad en aktivitet skal handle om, og i hvilken retning den skal bevæge sig. Men jo mere de frivillige er engage-rede i idéudviklingen, desto større ejerskab får de også. Og hvis det er ‘min idé’ der bliver brugt, så har jeg også lyst til at være med hele vejen, forklarer hun. Lederne i Foreningen Retro stiller løbende de frivillige spørgsmål som: Hvad tænker I? Hvad synes I? Hvad har I lyst til? Hvilken vej skal vi gå? Hvilke visioner skal vi have? Inden for alle arbejdsområder bruges de frivillige som eksperter i forhold til, hvad der skal satses på. Det eneste krav er stort set, at idéerne er ba-seret på Foreningen Retros værdier, som de er nævnt i vedtægterne, og at de frivillige har kompetencer og ressourcer til at føre dem ud i livet.

Styrk frivilliges kompetencerRie Skårhøj bruger ugentligt cirka 10 timer på at lede Foreningen Retro. Hendes vigtigste opgave er at træne nye ledere. Det handler om at se hvilke frivillige, der har potentiale og lyst til at blive ledere. Og at være med til at udvikle dette potentiale, så disse ledere kan skabe ringe i vandet og styrke kompetencerne hos de frivillige, som de hver især har ansvar for. - Som leder bør jeg stille mig selv spørgsmål som: Hvad er det, jeg vil med de frivillige? Vil jeg fremme de-res kald? Vil jeg fremme deres kompe-

Det skal være meningsfyldt og sjovtFrivilligt arbejde skal være både meningsfyldt og sjovt, fremhæver sociolog Rie Skårhøj, der i sin fritid leder Foreningen Retro med omkring 200 frivillige unge tilknyttet

Rie Skårhøj er forfatter til Ledelse af frivillige – en håndbog, som hun har skrevet sammen med Dorte Kappelgaard. Derudover underviser hun i ledelse af frivil-lige – blandt andet i samarbejde med konsulentfirmaet Ankerhus – ligesom hun har sit eget firma, ledfrivillige.dk.Kirkeligt er hun tilknyttet den kirkelige netværks-organisation Dansk Oase, hvor hun er en del af ledergruppen.

FAKTA

Fotos: Andreas Pless


tencer? Eller er det min organisation og dens behov, jeg vil have udfyldt? - Hvis jeg nu kan se, at Kirsten er rigtig kunstnerisk, så skal jeg prøve at fremme dét i stedet for at lade hende stå og lave kaffe. Det kan godt være, at hun også kan lave kaffe. Men der skal være plads til, at hun kan være kunstner og være med til at udvikle et kunstnermiljø, erklærer Rie Skårhøj med begejstring i stemmen.

Planlæg ud fra ressourcerneHvis en kirke står i en situation, hvor man mangler frivillige til at drive en arbejdsgren, så opfordrer Rie Skårhøj til at overveje at gøre kort proces.- I en kirke kan det være sådan, at vi for alt i verden skal have lovsang, vi skal have bøn, vi skal have kaffe og så videre. Vi har bestemte aktivi-teter, som vi skal have proppet nogle frivillige ind i. - Men i stedet kunne vi sige: Vi har de her aktiviteter, og det vil være fedt, hvis de kan fortsætte. Men hvis ressourcerne ikke er til det, så er det bedre at lukke en aktivitet ned i en periode.Hun er godt klar over, at det er let-tere sagt end gjort i en kirke, hvor der er ugentligt tilbagevendende aktiviteter, som kirkegængerne har vænnet sig til. Men det kan være med til at bevare motivationen hos de frivillige, hvis aktiviteterne plan-lægges ud fra ressourcerne og ikke ud fra, hvad man plejer.Det kan også højne og bevare mo-tivationen, hvis et engagement er tidsbegrænset. - Der kan være perioder med eksa-mener, hvor der ingenting sker. Og så er der perioder, hvor der sker en masse ting. Sådan skifter det hele tiden afhængigt af de frivilliges res-sourcer på det givne tidspunkt, siger Rie Skårhøj.

Få trætte frivillige til at stoppe- Faktisk er der stor lighed mellem efterlønnere, pensionister og unge frivillige. For de vil alle gerne have tid til lidt af hvert. Efterlønnerne skal have tid til deres børnebørn, rejser og en masse aktiviteter. De vil gerne have frihed til at kunne sige fra. For de unge kan det være, at de gerne vil tage et halvt års orlov, men det betyder jo ikke, at de ikke gerne vil komme tilbage. I hvert fald hvis man siger ordentligt farvel, smiler Rie Skårhøj. Hun bryder sig ikke om udtrykket at fastholde frivillige. - Det er bedre at arbejde med frivil-lige, der er motiverede, end frivillige, der bliver fastholdt, pointerer hun.- At få frivillige, som er trætte af deres engagement, til at stoppe er ofte en fordel, selv om det kan være nærmest angstprovokerende. Jeg kender det fra kirkelige sammen-hænge, at folk nogle gange af ren og skær god vilje kan have tendens til at fortætte længere, end de rent fak-tisk har lyst til. Og man kan godt se på dem, at det her er hårdt for dem. - Så hellere give dem fri og lade ar-bejdet falde i en periode. Det skaber nemlig ringe i vandet. Det gælder om at få nogle ind, som er tændte. For frivilligt arbejde skal være menings-fyldt eller sjovt - i hvert fald meget af tiden.

Det skal være meningsfyldt og sjovtFrivilligt arbejde skal være både meningsfyldt og sjovt, fremhæver sociolog Rie Skårhøj, der i sin fritid leder Foreningen Retro med omkring 200 frivillige unge tilknyttet

Malene [email protected]



Der er mormormad på menuen torsdag aften i Sorø Frikirke.At det er sådan, har Hanne Lek bestemt.- Det er stuvet hvidkål og frikadeller. Det er noget, vi alle sammen kan lide, siger Hanne Lek.Anne-Marie Christiansen holder øje med hvidkåls-gryden.Hun er den ene halvdel af tre ægtepar, der bruger den sidste torsdag i hver måned på at lave mad til nogle af de Sorø-borgere, der er sat uden for det almindelige samfund.Som Hanne Lek.- Jeg laver ikke en skid. Jeg mangler noget socialt samvær. Det savner jeg meget. Ellers sidder jeg bare derhjemme bag fire vægge og spiller compu-ter, siger hun.Derfor er sådan en torsdag aften en oase for hende.

Kram og vinkLatteren sidder løst på læberne, og der krammes kærligt til højre og venstre, mens flokken venter på, at maden bliver båret ind i det lyse spiselokale.Bånd bliver knyttet mellem kirkens gæster og kir-kens frivillige.- Det er så sjovt. Når vi går rundt i byen og ser dem, så hilser vi. Jeg håber altid, at jeg ser dem først, så jeg kan vinke først og vise, at vi er deres venner. For vi er deres venner, siger Lena Hinge Hansen, der har været med som frivillig, siden madaftenerne begyndte for mere end tre år siden.Det hele begyndte med en kvinde, som var tilknyt-tet frikirken, men som også arbejdede som postbud.Nede bag posthuset stødte hun tit på dem, der stod og snakkede og drak på det lille område i Absalons-gade over for Aldi. Så var idéen født, og siden har frikirkens døre stået åben for byens udsatte borgere

Seks frivillige i Sorø Frikirke sørger en gang om måneden for, at folk på kanten af det almindelige soranske liv kan få ven-

skabeligt samvær og gratis mad

hver fjerde torsdag.- Jeg syntes, det var kirkearbejde uden lige. Vi har jo en frikirke, som vi gerne vil have skal være åben for alle, siger Lena Hansen.

Pinden ved AldiJeanette Nielsen indrømmer, at det måske ikke lige er gudstjenesterne, hun og kæresten Michael Rosen-lykke, deltager allermest i. Det kan være svært at komme op søndag morgen.De to har været sammen i 16 år, selvom der har været pauser undervejs. De blev genforenet sidst nede på pinden, som de kalder området over for Aldi i Sorø.- Han gik ned på knæ. På ryggen holdt han to bu-ketter røde roser. Så gav han mig dem og sagde, at han rigtig godt kunne lide mig, husker Jeanette Nielsen.

Anne-Marie Christiansen (tv) og Hanne LekFoto: Thomas Olesen/Sjællandske Medier

Jeg syntes, det var kirkearbejde uden lige. vi har jo en frikirke, som vi gerne vil have skal være åben for alleLena Hansen


Hun er fra Randers, men har boet i Sorø i mange år. Michael Rosenlykke har levet en stor del af sit liv på landevejen.De kommer næsten altid til den månedlige aften i frikirken.

Mor IngerDe fortæller, at der reelt kun er to steder i Sorø, hvor man som hjemløs eller misbruger kan dumpe ind og få mad på den måde.Det ene sted er Sorø Frikirke. Det andet er hos en dame på Frederiksberg, de kalder Mor Inger. Begge har boet hos Mor Inger i perioder af deres liv.- Jeg har boet hos hende i flere år. Jeg betalte 30 kroner for det, fortæller Michael Rosenlykke.Det var ikke 30 kroner dagligt, ugentligt eller månedligt. Bare når han havde råd til det.Udgifterne til madaftenerne i frikirken be-tales primært af ægteparrene Christiansen, Hansen og Pedersen.- De penge skulle vi jo alligevel bruge til at spise for derhjemme, siger Bøje Pedersen med et skuldertræk.Han er pensioneret ingeniør og sammen med hu-struen Ulla har han blandt andet arbejdet mange år i Afrika.

- Hvis man vil lære noget om sig selv, så skal man være sammen med nogen, der er anderledes. Jeg har aldrig lært mere om min egen kultur, end dengang jeg boede i Afrika, fortæller han.

Altid gladHan fortæller, at torsdagssamværet i frikirken byg-ger på ligeværd og ikke-fordømmelse. Gæsterne må

aldrig blive klientgjort, og de er velkomne, uanset om de er fulde eller ædru.Det er de små og store hverdagsoplevelser, der gives videre. Jeanette Nielsen fortæller, at hun var ked af det forleden, fordi hun kom i tanke om, at hen-

Hvis man vil lære noget om sig selv, så skal man være sammen med nogen, der er anderledes. Jeg har aldrig lært mere om min egen kultur, end dengang jeg boede i AfrikaBøje Pedersen

ww

w.b

roga

ard.

nu

Gl. Hobrovej 10B, 9550 Mariager Tlf. 9668 2700

Tillid, AnsvArlighed, respekT og venskAb er kerneværdier på Mariager Efterskole: Vi mener nemlig, disse værdier giver de bedste betingelser for at eleverne kan udvikle sig, mens de går på efterskolen. Her er der højt til loftet, så den enkelte elev kan sætte fart på egne mål og meninger i livet.

Mariager Efterskole har 114 elever. Skolen har flotte, moderne faciliteter – det gælder fx. klasseværelser med interaktive tavler, skolegården med beachvolley, grill- og bålplads og to moderne sportshaller.

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde elever og forældre på mariager-efterskole.dk

Fart på fremtiden i 9.- 10. kl. AnsØg

nU Optagelsessamtaler til skoleåret 2012-13 i oktober/november

des far ville være fyldt 68, hvis han ikke var blevet dræbt i en trafikulykke mange år tidligere.Hanne Lek siger, at hun lige er blevet bedstemor og glæder sig, til hun skal til barnedåb i Fredericia om nogle uger.Denne torsdag er der kun tre gæster og altså seks frivillige. En enkelt gang har gæstetallet været oppe på 11, men det er helt almindeligt, at der er flere

værter end besøgende. Det hænger ingen sig i.- Jeg er altid glad, når jeg går hjem herfra, siger Lena Hinge Hansen.Avisens udsendte er også glad. Hvid-kål, frikadeller, jordbærgrød og små-kager gør én så dejligt mormormæt.Og der er en åben invitation til altid at vende tilbage.- Vi vil også gerne være dine venner, er Lena Hinge Hansens afskedssalut.

Artiklen har tidligere været bragt i Sjællandske Medier.

Claus Rødgaard Thomsen Sjællandske [email protected]



Frivillighed og det frivillige arbejdes betydning var på dagsordenen, da professor i organisations- og ledelsesteori Steen Hildebrandt holdt et foredrag på FrikirkeNets lederkonference i Kolding sidste efterår. Og ifølge Hildebrandt er det danske vel-færdssamfund truet, men dele af velfærden kan bevares, hvis kirken og andre frivillige organisatio-ner udvider deres virke. - Vi har enorme forventninger til det offentlige, og det er godt, at ting er gratis. Men det forudsætter, at ressourcerne til det er til stede. Udviklingen i det danske samfund gennem de sidste 30-40 år kan ikke fortsætte. Derfor må de frivillige organisa-tioner overveje, hvordan de kan udvikle og levere ydelser, som vi tidligere fik på kommunens reg-ning, sagde han blandt andet. I sit foredrag sidestillede Steen Hildebrandt kirken med frivillige organisationer, hvor flere mennesker er sammen og vil noget sammen.

Plads til følelserSteen Hildebrandt kom også med sit bud på, hvad der motiverer mennesker til at være aktive i en frivillig organisation. - Hvad gør, at man mødes en hel fredag eller en hel lørdag og slutter med et kaffebord – frivilligt; når man kunne have gjort en masse andet? Det er et dybt interessant spørgsmål for jer som frikirker.Hildebrandt nævnte derefter flere ting, som kan være med til at motivere frivillige. Den første var, at arbejdet skal være meningsfuldt. - Jeg ved med mig selv, hvornår jeg føler, at noget er meningsløst for mig, og hvornår noget er me-ningsfuldt. Det kan de fleste mennesker mærke. Tro er noget meget centralt og interessant. Og det er klart, at tro og mening i jeres sammenhæng er ord, som er meget tætte på hinanden. Måske kan de slet ikke adskilles, funderede han.Frivillige bliver også motiveret af følelser. Der skal være plads til at være et helt menneske – med både gode og dårlige dage.- Ledelse handler meget mere om følelser, end der står i bøgerne. Det er blandt andet det, den me-ningsfulde frivillige organisation er karakteriseret ved: at den giver plads til følelser. Uanset hvor vi er, så har alle mennesker behov for at blive set af andre mennesker, som de respekterer, holder af el-ler på anden måde er i en vigtig relation til. Noget

af det, som ledelse især handler om, er at se den anden person. At se potentialerne i den unge, den nye, den anden og hjælpe med at disse potentialer udfoldes, pointerede professoren.

Kirken har brugbare erfaringerSteen Hildebrandt bed mærke i fællesskabet og atmosfæren på lederkonferencen og gav udtryk for, at der er brug for flere, lignende fællesska-ber i Danmark. Fællesskaber, hvor mennesker kan være samlet om noget meningsfuldt. - De frivillige organisationer kan komme til at ændre samfundet radikalt, fordi de skaber nye former for interessante og bæredygtige fællesskaber. Fællesskaber, som vi lider meget voldsomt af mangel på. Vi mangler en række frivillige organisationer til at etablere en række fællesskaber á la det, vi oplever i det her rum; omkring det, som I er sammen om, sagde han blandt andet. Kirken har rigtig mange års erfaring med frivil-ligt arbejde og med vedblivende at motivere frivillige, og det kan resten af samfundet drage nytte af, understregede Steen Hildebrandt:- Det danske samfund kan blive transformeret fra et rettigheds- og velfærdssamfund til et an-det slags velfærdssamfund, der er båret af andre idéer eller af andre fællesskaber. Der tegner sig nogle meget interessante billeder. Og noget af det, I ved; det, der er jeres erfaring, kan komme til stor nytte. Det kan blive til inspiration og danne baggrund for fællesskaber i andre typer af frivillige organisationer, vurderede han.

Frivillige kan forme fremtidens samfund

Det danske velfærdssamfund er under pres, og i fremtiden vil erfaringer fra den frivillige verden – herunder kirkernes erfaringer – meget vel blive det, som skaber rammerne for et mere bæredygtigt velfærdssamfund, lød det fra professor Steen Hildebrandt ved FrikirkeNets lederkonference sidste efterår

Jeg ved med mig selv, hvornår jeg føler, at noget er meningsløst for mig,

og hvornår noget er meningsfuldt. Det kan de fleste mennesker mærke

Steen Hildebrandt

Malene [email protected]

Pressefoto


430.000 kroner på tre et halvt år. Det er, hvad Ingvar Bay Mogensen indtil nu har sendt til Afrika for at støtte børns skolegang i Afrika. Pengene kommer fra en lille genbrugsbutik i Rønne på i alt 23 m2, som ligger i et hus ejet af Ingvar.- Hele overskuddet går til Afrika, og indtjeningen ligger meget stabilt på 10.000 kroner om måneden i gennemsnit, så jeg regner med at runde den halve million i 2012, fortæller han.Og det på trods af, at butikken kun har åbent to timer om ugen: Klokken 16-18 om torsdagen.- Så jeg sælger faktisk for 2.500 kroner i snit, hver gang her er åbent, konstaterer Ingvar og uddyber:- Jeg har mange faste kunder, som kommer hver torsdag for at se, om jeg har fået noget nyt ind. Det er meget normalt, at jeg har op til 50 kunder i løbet af de to timer, butikken har åbent. Nogle gange får jeg også den samme ting til salg, som jeg allerede har solgt én gang.

100 procent til AfrikaIngvar er ansat som pedel på en kristen friskole i Rønne, så arbejdet med genbrugsbutikken foregår i fritiden. 40-50 timer om måneden bruger han på det.- Ud over at stå i butikken skal jeg også ud og afhente ting hos folk, sortere og køre på genbrug, prismærke og sætte på hylder. Jeg var godt klar over, at man kunne tjene penge på genbrug; men jeg var ikke klar over, at det kunne blive til så me-get. Det, som giver bedst, er når jeg får et dødsbo ind, røber han.På et skilt i butikken står der 100 procent til Afrika – og det skal forstås helt bogstaveligt, for Ingvar betaler både husleje og varmeregning ud af egen lomme. Alt, hvad der kommer i butikkens kasseap-

parat bliver sendt videre til børn i Tanzania.- Jeg støtter det skolearbejde, som missionærerne Tabtiha og Torkild Jensen har i Arusha i det nordli-ge Tanzania. De er nogle af vores gamle venner, og da min kone og jeg for nogle år siden var ude og besøge dem, greb nøden mig simpelthen om hjer-tet, forklarer Ingvar, som sammen med sin kone begyndte at støtte arbejdet i Tanzania ved at få tre sponsorbørn, hvis skolegang de betalte for.

Sælger stort set altDer er ikke noget tøj i Ingvars genbrugsbutik – det tager for meget plads. Pladsmangel er også grun-den til, at der kun er få møbler.- Men ellers sælger jeg stort set alt – lige fra synåle over støvsugere til skruetrækkere. Når jeg overta-ger et dødsbo er der jo alverdens forskellige ting, som arvingerne ofte ikke har brug for. Jeg sælger også en del bøger. - Det dyreste, jeg har solgt, er et chatol, som gik for 7.000 kroner. Og det mest specielle var nogle originaltegninger fra tegneserien Viceværten, som er tegnet af Erik Ove Bille. Jeg holder mig ikke tilbage for noget – hårde hvidevarer har jeg også haft i butikken, smiler han.

Hjælper 60 børn i skoleSelv om der er meget arbejde ved genbrugsbutik-ken, har Ingvar ikke tænkt sig at holde op, før han ikke magter det længere. Til december går han på efterløn, og så får han bedre tid til butikken – uden at det betyder, at han vil holde mere åbent.- Det fungerer bedst med kun en åbningsdag om ugen. Det er vigtigt, at der er en masse nyt i bu-tikken, hver gang jeg har åbent. Det er jo derfor, der kommer så mange faste kunder. De skal lige se,

10 . UDLAND Udfordringen torsdag den 11. august 2011

Af Richard Oestermann

Situationen har eksisteret længe, men takket være en ung kvinde I Tel Aviv, 26-årige Daphni Leef, er der startet en folkebevægelse mod re-geringens politik. Teltbyer fyldt af protesterende unge er skudt op over hele landet, og der har været masse-demonstrationer I Tel Aviv, Jerusalem, Haifa, Beersheba, Ashdod, Nazaret, Rehovot og Kfar Saba.

Da Daphni Leef lagde sin protest ud på Facebook, havde hun ingen anelse om, at hun ville få et så stort følge – og så omgående. Hun havde rørt ved et ømt punkt: at unge i Israel ikke kan klare sig økonomisk, til trods for nogenlunde gode lønninger, fordi boligpriserne er for høje, og det samme er udgiften for unge forældre til for eksempel at have deres børn i børnehave.

I 12 byer i Israel har et stort antal unge mødre demonstre-ret med barnevogne, og de agter at gentage deres optog i weekenden.

TeltbyerFor to uger siden blev de før-

ste 12 telte sat op på Tel Avivs fashionable Rothschild Boule-vard. I dag er der hundreder af sådanne telte. Protestbevægel-sen har bredt sig som en step-pebrand over hele landet. Det er længe indestængte følelser, der omsider kommer frem.

Meget af de protesterende unges vrede er rettet mod statsminister Binyamin Netan-yahu for ikke at have imøde-kommet de unges krav om en bolig til en overkommelig pris.

Fagbevægelsen er medNu har den store fagfor-

eningsorganisation Histadrut også stillet sig på demonstran-ternes side. Den magtfulde organisations holdning vil være en stor støtte for de proteste-rende unge.

- Det er mit land, og jeg føler, det er blevet stjålet fra mig, siger en af de unge fra Rothschild Boulevard.

- Det er en menneskeret at have tag over hovedet, men vi kan ikke overkomme de skyhøje boligpriser. Det gælder om at ændre hele indstillingen til, hvad dette land kan gøre for dets folk. Der er andet end sikkerhedspolitikken, der er vigtigt, siger han.

Social retfærdighedIsraels stærke økonomi må

ses i en bredere kontekst. Den økonomiske vækst er i år hø-jere (5.2 procent) end i noget andet land i OECD. Og det rekordlave arbejdsløshedstal er faldet fra 5.8 procent til 5.7.

Men denne økonomiske tilstand angår ikke de unge demonstranter. De protesterer imod de høje leveomkostninger - ikke mindst boligpriserne og andre prisstigninger.

- Vi kræver social retfærdig-hed, lyder teksten på en plakat, båret af en af demonstranterne. En anden plakat har teksten ”Landet, der flyder af mælk og skatter”.

En af demonstranterne si-ger:

- Når der er krig, forstår befolkningen at gøre ofre. Men der er roligt ved grænserne i nord og syd, og derfor har vi fået tid til at tænke på vores egen situation. Der er stigende priser på mange basisproduk-

ter – og der er ingen i regerin-gen, der bekæmper dette.

En af organisatorerne ved navn Ze’ev Grawer siger det således:

- Folk må stå sammen, så vi kan gøre det klart for rege-ringen, at den må give os øko-nomisk frihed, overkommelige boligpriser og en overkommelig tilværelse.

Han tilføjer:- Hvis regeringen svigter

med at imødekomme vores krav, vil vi blokere alle landets veje.

Yael Burda, en anden af organisatorerne, siger:

- Vi kan ikke tage dette læn-gere. Vi har alle brug for en bolig, undervisning og for at indse, at opdragelse af børn i dette land ikke kræver et prio-ritetslån. Vi har fået nok af den store afstand mellem lave løn-ninger og leveomkostningerne.

Anat Rosilio, der også er blandt organisatorerne, siger:

- Vores næste skridt er at ud-arbejde en strategisk plan, som vil være til gavn for vores mål, omfattende en lov om fri un-dervisning og en nedsættelse af priser på alle basisprodukter.

Miseren Miseren begyndte, da Likud-

højrepartiet efterfulgte Arbej-derpartiet, og Israel fra at være et land med en central kontrol-leret økonomi fik en fri, kapitali-stisk økonomi. Skattestrukturen begunstiger de velhavende på bekostning af middelklassen og dem med endnu lavere indkomst. Afstanden mellem middelklassen og klassen over bliver større i den vestlige verden, men i Israel sker dette hurtigere end andetsteds.

Politikerne skal nok vare sig

for at besøge Tel Avivs teltby. De vil blive smidt på porten. Men flere af Israels store forfat-tere har været der for at vise deres sympati med teltboerne.

En af forfatterne, Meir Shalev, siger, at regeringen har negligeret samfundets rygrad alt for længe.

- Regeringen efterkommer blot dem, der bruger magt. Hidtil har det været de ultra-ortodokse og bosætterne. Vi anede ikke, at verdslige men-nesker kunne organisere noget sådant. Der er en enorm energi her, siger han.

En anden forfatter, Roni So-mek, siger, at han besøger telt-lejren på Rothschild Boulevard hver dag, og at han føler det, som om han er i en revolutions fødselsstue.

PolitietImens er der kommet en

kommentar fra turistminister Stas Miseznikov fra ”Israel Beteinu”-partiet, der siger, at løsningen på boligkrisen må komme fra at sænke indirekte skatter bl.a. på elektricitet, moms på produkter og kom-munalskat.

Politichefen Yohanan Danino har for første gang udtalt sig om nylige sammenstød mellem politiet og nogle demonstranter. Han henstiller til politiet ”at vise tilbageholdenhed og tillade, at der gives udtryk for en legitim protest, som ikke er imod loven og den offentlige orden”.

Det syder i store dele af Is-rael med disse protestaktioner mod statsmagten. Det er en israelsk version af det arabiske forår. Mange mener, at man blot ser toppen af isbjerget – og at dette er en israelsk form for intifada.

Israels unge demonstrerer mod vanvittige boligpriserIsraels højt besungne økonomiske situation har en bagside. Den har ikke været til gavn for middelklassens unge, som nu demonstrerer i gaderne. Men de rige er til gengæld blevet rigere.

Teltlejren på Rothschild Boulevard i Tel Aviv, hvor de unge har slået sig ned, og hvor de forbereder sig på nye demonstrationer.

Kirker i Irak er mål for terrorMindst 23 blev såret, da en bilbombe for nylig sprang uden for en kirke i byen Kirku, som ligger 250 kilometer nord for Baghdad. Bomber blev fundet ved to andre kirker i det nordlige Irak.

De fleste af de sårede boede i bygninger omkring den syri-ske, katolske kirke. Kirkens præst, der befandt sig i kirken, da bomben sprang, blev også såret og bragt på hospitalet. Efter angrebet blev der fundet to bomber foran Kristne Anglikanske Kirke og Mar Gourgis Kirken i Kirkuk. Bomberne her blev afmon-teret af politiet. Chefen for politiet i Kirku sagde senere, at det var et koordineret angreb, som skulle ramme kirkerne samtidigt.

Kirken, som var mål for en bilbombe, der sprang 2. august.

Kristen pige flygter fra sine kidnappere i Sudan16-årige Hiba Abdelfadil Anglo fra Sudan blev sidste år kidnappet af en gruppe muslimer, som ville tvinge hende til at konvertere til islam. Det lykkedes hende at flygte fra sit fangenskab, men den unge pige er stærkt traumatiseret.

Pigen fortæller til Compass, at hendes bortfører slog, truede og voldtog hende og prøvede at tvinge hende til at konvertere fra kristendommen til islam. Hun blev bortført i juni sidste år, og hun prøvede at stikke af flere gange. Fjerde gang lykkedes det, og hun blev genforenet med sin familie i juli i år.

Kantine-dame nægter at lade børn sulte i ferienMange børn fra fattige familier i USA er afhængige af den gratis frokostordningen, de har på offentlige skoler i landet. Skolemadordningen omfatter 32 millioner børn fra fattige familier. Men når skoleeleverne går på sommerferie, så lukker kantinen, og børnene må undvære det daglige frokostmåltid.

Men i byen Thomasville er der en kantinedame, som nægter at lade byens fattige børn gå sultne i seng, fortæller CBS NEWS. Hver dag i løbet af sommeren kører Brenda Watford og hendes team af medhjælpere 1500 gratis måltider ud til børnene i byen.

Brenda Watford arbejder til dagligt i kantinen i en af byens skoler, hvor 88 procent af eleverne enten får tilskud til frokosten eller helt gratis mad. Så hun kender om nogen behovet for et gratis, sundt, dagligt måltid til børnene.

- De venter på os dernede hver dag. Det er lige meget, om vi er fem eller ti minutter forsinket. De står og venter på os, fortæller hun til CBS NEWS.

Mette GuldaGerMF-kandidat i SjællandS StorkredS

Vi kæmper for alle ufødte børns ret til livet - som det eneste parti i Danmark!

hvad der er kommet ind i løbet af ugen.Det koster 2.000 kroner om året at sende et barn i kostskole hos Tabitha og Torkild. Pengene dækker kost, logi, tøj og skolegang. Dermed kan Ingvars butik holde 60 børn på skolebænken hvert år.- Når børnene får en uddannelse, bliver de bedre rustet til livet, og de kan også være med til at gen-opbygge deres eget land. Butikken her gør virkelig en forskel, fastslår Ingvar.



Ingvar sender hvert år 120.000 kroner til Afrika

Salget fra en lille genbrugsbutik i Rønne skaffer hvert år 120.000 kroner til afrikanske skolebørn. Butikken drives af Ingvar Bay Mogensen, som månedligt bruger 40-50 timer af sin fritid på butikken

Foto: Cindy Mogensen


ET NETVÆRK AF RELATIONER

Henrik Andersen- Mexico

Kim Torp - Danmark

Ray Booth- England

Læs mere på: www.connectionsdk.dk

weekenden den 14-16. oktober.

Sted: Efterskolen Kildevæld, Kolding Internationale Højskoleog Apostolsk kirke i Kolding.

Se hele programmet på hjemmsiden eller i folderen. Tilmelding er nød-vendig senest den 3. oktober.

Fælles event i KoldingBestil din

folder på

tlf. 97 91 21 60

Super-BØRNfor alle børn fra 4-12 år

Super-TEENsfra 13 år

RYSTESAMMENTURFREDAG

Kirken skal udfylde huller

i velfærdenFrikirkernes stærke frivillighedskultur må ud over fortorvskanten. Der er brug for

kirkefællesskaber, som udviser aktivt medborgerskab, når velfærdssamfundet slår sprækker. For næstekærlighed kan ikke professionaliseres, mener præst Ruben Andersen-Hoel

Kirken skal udfylde huller

i velfærden


Foto: Martin Højgaard


Martin Hø[email protected]

Frikirker har en stærk frivillig-hedskultur, men har levet isoleret fra samfundet i årevis, fordi frivil-ligheden primært foregik inden for kirkens fire mure. Det skal der laves om på, mener 34-årige Ru-ben Andersen-Hoel, som er præst i Frikirken Betlehem i Vanløse. Derfor har han det sidste år fulgt et masterforløb i Medborgerskab på Danmarks Pædagogiske Universi-tetsskole, og studierne har vist sig yderst relevante for gerningen som frikirkepræst anno 2011.

Kirkerne har det, der efterlyses– Som frikirker kan vi tilbyde meget af det, som efterlyses i samfundet - både med hensyn til frivillighed og med hensyn til aktivt medborgerskab - hvis vi vover at komme lidt ud af kirkens trygge rammer, siger Ruben Andersen-Hoel, og uddyber: - Medborgerskab er et gammelt be-greb, som dukker op igen nu, fordi velfærdsstaten er i krise. Vi opdager, at vi ikke ad professionel vej kan dække alle behovene, så vi har brug for noget mere. Der er brug for, at vi bliver medborgere, der står sammen og tager ansvar for vores fælles sam-

fund. Og der er også brug for kirker og fællesskaber, der supplerer det professionelle velfærdssystem med næstekærlighed.

Savnede nogetDet var et savn efter noget i sin egen kirke og en længsel efter at forstå sin egen kirkebevægelse, Missions-forbundet, der drev Ruben Andersen-Hoel til at undersøge begrebet Med-borgerskab nærmere: - Den kirke, jeg kender, er rigtig meget ord og sang, men den Jesus, jeg møder i Det Nye Testamente, er ikke kun ord og sang. Den Jesus, jeg læser om, var i berøring med fattig-dom og udsatte mennesker, og ord og handling gik hånd i hånd. - Jesus var i højeste grad medborger i samfundet. Han tog del i samfunds-livet, og revsede dem, der ikke tog ansvar. Det er et godt budskab I har,

men I lever det jo ikke ud, sagde han til farisæerne. Med det i tanke satte Ruben sig for at studere sit eget kirkesamfunds selvforståelse og opfattelse af verden i relation til medborgerskab. For som han siger: - Farisæerpilen peger meget indad!

To opdagelser- Jeg gjorde mig både en positiv og en negativ opdagelse, siger Ruben Andersen-Hoel. - Det var en overraskelse, at så mange af vores kirker i de sidste fem-ti år er kommet efter det med initiativer og engagement i lokalsam-fundet. Jeg har en lang liste med de bedste eksempler. Den negative side er, at det har taget os næsten 120 år at indse, at vi har forkyndt et han-dicappet evangelium, hvor vi næsten kun har prædiket med ord. Hvordan har vi kunnet være kirke og læse Bi-belen så længe uden at udvise mere handling uden for kirkens mure?

Os og dem-kulturForklaringen på det spørgsmål fandt han selv ved at dykke ned i kirkens første årtier. – Vi har fra begyndelsen haft en

stærk os og dem-kultur og blev der-for let ver-densfjerne. Den stærke frivilligheds-kultur forblev inden for kirkens væg-

ge. Som klassisk vækkelsesbevægelse drev vi mission lige fra begyndelsen, men det var hardcore bøn og bibel. Vi fik vores forkyndelsestradition fra USA, og det var Ordets forkyndelse, der var i højsædet, forklarer han.Samtidig var Missionsforbundet født ud af pietismen, som lagde vægt på det indre fromhedsliv, mens den fromme aktivisme, som var et kende-tegn i den originale tyske pietisme, blev sorteret fra i den danske ver-sion. - Den sociale dimension i kirkerne blev stort set overladt til Frelsens Hær og metodisterne, fortæller Ru-ben Andersen-Hoel. - Der gik mange år, før vores mis-sion i udlandet fik en diakonal side – for eksempel var det først engang i 1980’rne, at vi begyndte vores om-fattende klubarbejde på Grønland og opfattede det som mission! Til

gengæld blev det så disse udsendte missionærer, som blev til en inspi-ration og opvågning i Danmark. Det diakonale missionsarbejde er siden-hen vendt tilbage som en boomerang til kirkerne herhjemme.

Himmelvendt og verdensfjernEn nærlæsning af Missionsforbundets nye salmebog har overbevist Ruben Andersen-Hoel om, at skellet mellem os og dem i dag er på retur. Og det tror han gælder for hele frikirkemil-jøet: - Jeg fandt ud af, at vi har sorteret mange af de salmer væk, der havde kampretorik og os og dem-formule-ringer. En af sangene, som røg ud, hed Helt for Jesus! Helt fra verden!. De nye salmer, som er kommet ind, har en anden tone og hedder for eksempel Gud din favn er større end vi aner eller Vi rækker vore hænder frem. Andersen-Hoel mener også, at en ge-nerel gerningsforskrækkelse i dansk protestantisk kirkeliv har haft sin indvirkning på frikirkerne. - Vores budskab var himmelvendt med stor fokus på omvendelse og frygt for verden uden for kirken. Det er svært at forstå sig selv som med-borger, hvis verden er et farligt sted, og vi advares imod den, konstaterer han.

Hvor er kærligheden?Parallelt med at velfærdsstaten blev etableret i 1900-tallet, forsvandt det frivillige diakonale arbejde ud af folkekirken, og det har smittet af på frikirkerne. Velfærdssamfundet er blandt andet groet ud af kirkens dia-konale arbejde, men har efterhånden adskilt sig fra diakonien. – Vi kan ikke, ligesom de første kristne var det, blive en magnet for fattige og syge. Det ansvar har velfærdsstaten overtaget. Derfor er dyden i dag at agere professionelt, men det gør, at næstekærligheden forsvinder, siger Ruben Andersen-Hoel, som derfor mener, at man skal finde kirkens opgave i de ’huller’, der opstår i velfærdsstaten:

- Where is the love? (hvor er kærlig-heden?, red.). Verden råber på kær-lighed - og det kan vi som kirker! Vi kan agere næstekærligt. Vi skal ikke ud og være professionelle behandle-re, men vi kan åbne os og tilbyde os som medborgere til mennesker, der har brug for det. Og det kan have mange forskellige udtryk.

2.000 års øvelse- Vi har 2.000 års øvelse i at være fællesskab som kirke, og det kan man ikke professionalisere. Er det frivillighed, når det er staten, der ordinerer frivilligheden? spørger han retorisk, i året som er udråbt til EU’s frivillighedsår. - Ensomhed er et af velfærdsstatens store huller, og det kan ikke afhjæl-pes med medicin. Vi kan genoplive diakonien og besøgstjenesten – og vi behøver ikke engang at lave vores egen - men kan deltage der, hvor det allerede findes. - Vi kan sprede håb, identitet og omsorg ved at være aktive medbor-gere i skolebestyrelser og lokalpoli-tik. Vi har kirkerum og mødesteder, som kan bruges til aktivt at støtte frivillighedskulturen, og det er også en måde at være aktive medborgere på, siger Ruben Andersen-Hoel, og citerer ordene fra biskop Niels Henrik Arendt for at understrege sin appel om at udvise medborgerskab: - Det er afgørende, at kirken i Dan-mark vedkender sig sit ansvar for det fælles og erkender, at der også i et velfærdssamfund er meget at gøre.

Den Jesus, jeg læser om, var i berøring med fattigdom og udsatte mennesker, og ord og handling gik hånd i håndRuben Andersen-Hoel

verden råber på kærlighed - og det kan vi som kirker! vi kan agere næstekærligtRuben Andersen-Hoel


0pmuntring.dkGiv det videre...


RANDERSPRÆSTHAR FåET SMAGFOR MERESiden 2009 har Kirkernes Familiehjælp i Randers hjulpet flere end 700 personer. Det har givet præst i Pinsekiken i Randers Rune Kærlet smag for mere, og derfor har han etableret foreningen Opmuntring.dk, som lancerer en landsdækkende opmuntringsdag i april næste år

Pressefoto

kristent.dkjesus.dkhimmelgroen.dk

www.kristent.dkwww.jesus.dk

Vel mødt på valgdagen!

www.jesperveiby.dk

Iflg. Rom.8 er myndighedernes primære opgave at opretholde lov og orden. Det er liberalisme i en nøddeskal. Men allerede i de 10 bud forbyder Gud os at begære andres ejendom, og allerede her sikres ejendoms-retten og det enkelte individ i forhold til kollektivet, slægten eller staten.

Kristne behøver ikke stemme på et bestemt parti, men det er bibelsk at være liberalist.

Det er skam bibelsk at være liberalist!

Din personlige stemme er afgørende!

Stem liberalt og lev radikalt!Du kan og skal tage ansvar for din næste, men i dit personlige liv! Sørg for, at staten sikrer nogle gode rammer og gør så alt det, du bør gøre: Elsk din næste, giv til den fattige, giv husly til den hjemløse og påvirk din om-verden. Det er bedre, du gør det, end at du får staten til at gøre det for andres penge. Det er bedre - og det er mere bibelsk!

Meningsmålinger går op og ned, men hvis du bor i Nordjylland er der en fair chance for, at du kan sende mig i folketinget på 2. mandat i Nordjyllands storkreds og dermed sikre frikirkelig repræsentation.

Spidskandidaterne er sikre på valg, men din stemme kan sikre den næste plads.

Jesper Veiby

LA - dit alternativ!Liberal Alliance repræsenterer klassisk liberalisme. Vi favoriserer ikke kristne vælgere med støtte og fradrag, men vi vil forsvare deres frihed og føre en ansvarlig økonomisk politik udfra vore fire mærke-sager. LA er derfor et godt alternativ for den borgerlige kristne vælger.

Når du læser dette, kan valget være udskrevet - og hvis ikke sker det i oktober. Under alle omstændigheder: Tænk ud af boksen på valgdagen. Gør en forskel. Gør noget nyt. Og overvej at sætte din stemme, hvor du måske ikke har sat den før.

Evt. økonomisk støtte til valgkamp på konto:1551 - 1077 8514

Vi står overfor et af de mest spændende og mest afgørende folketingsvalg i mange år.Jeg vil derfor opfordre til, at du tænker ud af boksen på valgdagen. Gør en forskel. Gør noget nyt. Og overvejer, om du skal sætte dit kryds, hvor du måske ikke har sat det før.

medlem af �Pinsekirken i Aalborg


Det ligger næsten så lige for og er så indlysende, at man skulle tro, nogen havde grebet fat i det noget før. Men Rune Kærlet, præst i Pinsekirken i Ran-ders, er den første, som har registreret internetdo-mænenavnet opmuntring.dk - og det er samtidig navnet på en forening, som præsten har etableret. - Det går i al sin enkelthed ud på, at man opmun-trer mennesker til at engagere sig i deres lokalsam-fund, så de rækker ud til alle omkring sig – inklu-siv de mest sårbare og svagest stillede. Ideen til projektet har ligget hos mig gennem flere år, og da jeg så traileren til filmen Pay it Forward på you-tube.com, hvor en lille dreng gør en stor forskel, tog tanken form for alvor, fortæller Rune Kærlet.Formålet med Opmuntring.dk bygger på Filip-perbrevet 4:8, hvor apostlen Paulus fremhæver en lang række positive ting frem for nogle negative omstændigheder.

- Jeg drømmer sådan om, at kirkerne bliver mere opmuntrende og mere socialt ansvarlige. Der er for lidt engagement blandt de kristne, når det gælder at udøve barmhjertighed blandt medmennesker, mener han.

God kontakt til kommunenDer er tre parametre i Opmuntring.dk: 1. at lave arrangementer for at fremme forståel-

sen for opmuntringens betydning i kirke og samfund

2. at øge kendskabet til det kristne budskab om håb for enhver i Jesus Kristus

3. aktivt at være en opmuntring og en hjælp for særligt økonomisk trængte personer

- På baggrund af dette tog jeg kontakt til borgme-steren i Randers for at informere om Opmuntring.dk. Udfaldet var positivt, og der er nu etableret en god kontakt til kommunen, siger Rune Kærlet.Fokusset på socialt arbejde fik et markant nøk

opad på Rune Kærlets horisont, efter tre randers-kirker i 2009 stiftede foreningen Kirkernes Fami-liehjælp. Det drejer sig om kirkerne Kronjyllands Valgmenighed, Den Evangeliske Frikirke og Pinse-kirken i Randers.- Siden dengang har vi i samarbejde med kom-munens socialrådgiver, Mødrehjælpen og et lokalt krisecenter hjulpet flere end 700 personer, og det er blandt andet erfaringerne derfra, der har givet mig inspiration og energi til at gå i gang med Op-muntring.dk, forklarer han.

Alle kan hjælpe og opmuntreTil forskel fra Kirkernes Familiehjælp, som fokuse-rer på at hjælpe økonomisk udsatte børnefamilier, så er Opmuntring.dk rettet mod en langt større målgruppe.- Gennem Kirkernes Familiehjælp har jeg set et kæmpe behov for at hjælpe og opmuntre menne-sker på alle mulige andre områder. Og derudover ønskede jeg at skabe et bredere bagland, som ikke er knyttet til én eller flere bestemte kirker, men som er en selvstændig forening. Det vil nemlig give os nogle helt andre muligheder – for eksempel vil vi som kirke næppe få lov til at komme ind på en sygehusafdeling for kræftramte børn, men det kunne måske lade sig gøre for foreningen Opmun-tring.dk, ivrer Rune Kærlet. Fra uge 41 i år vil frivillige fra Opmuntring.dk op-søge skoler, hvor de fortæller om projektet og hol-der workshops og foredrag, så endnu flere får lyst til at engagere sig. Eksempelvis regner man med, at nogle elever vil tage ud på plejehjem og besøge ensomme ældre. Tanken er, at mennesker opdager behov i samfundet, hvor den enkelte kan være med til at opmuntre og sprede glæde. Alle kan være med til at hjælpe og opmuntre.

Landsdækkende opmuntringsdagI april til næste år lancerer Opmuntring.dk en landsdækkende opmuntringsdag, hvor Rune Kærlet håber at få 40 kirker rundt om i landet med på idéen om at opmuntre og støtte sit lokalsamfund med hjælp af forskellig slags. - Opmuntringsdagen finder sted i samarbejde med Pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening (PBU), og tanken er, at PBU’s lokalforeninger skal på banen for at motivere de lokale kirker. Drømmen er, at forældre og børn sammen gør noget for at

opmuntre, støtte og hjælpe mennesker omkring sig på denne dag, forklarer han.Rune Kærlets mål er, at der om to år er etableret fem lokalforeninger under Opmuntring.dk. Og han kommer gerne ud og hjælper i forbindelse med etableringen af sådan en forening.- Vi har efterhånden en del erfaringer, som vi gerne vil øse ud af – og vi har også en kontakt til et krisecenter i Randers, som måske kan være med til at lukke op for en kontakt til krisecentre andre steder i landet.- Derfor holder vi gerne workshops om, hvordan man kan få socialt arbejde integreret i kirkens liv, og hvordan man kan gøre hverdagen mere opmun-trende. Både ud fra en psykologisk og en bibelsk synsvinkel, siger han og fortsætter:- Der er et stort behov i tiden, fordi der mange steder skæres ned på den sociale velfærd. Derfor er det vigtigt, at kirkerne rejser sig og træder aktivt til for de udsatte i samfundet.

Opmuntring.dk snart klarHjemmesiden opmuntring.dk kommer op at køre i løbet af september, og indtil da har foreningen en side på den sociale hjemmeside Facebook: www.facebook.com/opmuntring.

Solfrid [email protected]

Har du brug for træning til voksenlivet?...· Er du droppet ud af din ungdomsuddannelse eller kom du ikke lige i gang?· Er du gået i stå og trænger til at få en hånd til at komme videre i livet?· Eller synes du bare, at du kører rundt i ring?

Det er endnu ikke for sent at starte på bibelskole, vi har stadig enkelte ledige pladser. Og hvis du er under 25 år og ikke har færdiggjort en ungdomsuddannelse, kan du komme på højskole med helt op til 80% rabat. Det er kr. 8.200 for et år på bibelskole! Det kan blive et år, hvor vi gennem coaching hjælper dig med at finde det, du er god til. Et år, hvor du oplever at blive modnet til voksenlivet. Og ikke mindst et år, hvor du lærer din tro bedre at kende.Ring i dag og hør nærmere om dine muligheder. Eller endnu bedre, kom op og besøg os gratis i to dage!

www.mariager-hojskole.dk · 96 68 26 68 · [email protected]

Jeg drømmer sådan om, at kirkerne bliver mere opmuntrende og mere socialt ansvarligeRune Kærlet

Drømmen er, at forældre og børn sammen gør noget for at opmuntre, støtte og hjælpe men-nesker omkring sig på denne dagRune Kærlet


BøgerDen rettroende kætterog andre umulige fortællingerFilosofen Peter Rollins har skrevet 33 fortællinger – eller lignelser, fordi han mener, at meget kristen kommunikation giver information uden at være virkningsfuld. Lignelser derimod giver ikke læseren klarhed – men kræver, at man kæmper med fortæl-lingen og undres over den. Hovedbudskabet i hans i øvrigt meget velskrevne og sine steder tankevæk-kende lignelser er, at kristentroen radikalt kalder den enkelte til at engagere sig helt og fuldt i ver-den omkring sig.

• Boedal• 144 sider• 199 kroner

JL

Det sammenflettede tov- en bog om keltisk spiritu-alitetMichael Mitton har skrevet denne bog om keltisk spiritualitet, hvori han beretter om 15 ledende skikkelser, som var aktive i årene 400-700 - de århundreder, hvor kristentroen bredte sig på de britiske øer. Titlen på bogen refererer til den keltiske spiritualitets særlige sammenfletning af eksistens, samhørighed, tilbedelse og vidnesbyrd.• Mediacellen• 207 sider• 195 kroner

JL

At åbne sig for GudLectio divina som ramme for et liv i bønPsykologen David Benner viser i denne bog, at det helt centrale i bøn – og i kristenlivet i det hele taget - er at åbne sig over for Gud. Dermed er bøn ikke reduceret til kun at sige nogle ord til Gud; i stedet kan hele et menneskes eksistens være én stor bøn til Gud. Bøn er med andre ord en livsindstilling.I bogen trækker Benner på erfaringer fra kloster-praksissen lectio divina, mens han udforsker bøn som opmærksomhed, undren, gensvar og væren.• Boedal• 172 sider• 199 kroner

JL

Da den anerkendte hjertespecialist Chauncey W. Crandall magtesløs stod ved siden af, mens han søn kæmpede mod blodkræft – og tabte kampen - førte det ham ud på en åndelig rejse, hvor han lærte Guds hjerte og stemme at kende. Flere år efter, den 20. oktober 2006, oplevede Crandall Gud sige til sig, at han skulle bede for en patient, som netop var død af hjertestop, hvorefter den døde kom tilbage til livet. Opvakt fra de døde er Crandalls personlige beretning om, hvordan han gik fra at være en passiv kristen til at blive en aktiv og helhjertet efterfølger af Jesus.• Udfordringens Forlag• 228 sider• 214 kroner

JL

Opvakt fra de døde

Jens GravenNielsen

SørenKokkenborg

Per Bovien Christensen

Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600www.advopartner.dk · e-mail: [email protected]

Kontortid: 8.00-16.00

ThomasHarder

Advokatselskab med møderet for højesteret

Graven Nielsen 2x80 - 05 06/06/08 11:03 Side 1

”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”

sæt fingerpå din nye bolig

Stigbjergvej 15

7330 Brande

Mobil: 22 44 03 33

[email protected]

www.mesterbyg.comMester Byg A s

T l f . 7 5 3 4 5 5 9 9


Dansk politik er blevet et kynisk spil om magten. De socialt udsatte, yderområderne og børnefamilierne er taberne.

Kristendemokraterne er tilbage i kampen for de kristne værdier: Vi skal have styr på økonomien, men pengene er ikke vigtigere end livet.

Derfor har KD:

forhandlet sig til pulje på 25 mio. kroner til særligt socialt udsat-te. Puljen er nu uddelt til hjemløse, anbragte børn, misbrugere, rådgivning for incestofre, væresteder og behandlingshjem.

stillet forslag i Folketinget om obligatorisk rådgivning af alle abortsøgende, så ere kvinder kan få støtte til at føde deres barn - også selvom det har tegn på misdannelser.

styrket friskoler, efterskoler og højskoler - efter regeringens besparelser.

Derfor vil KD:

kæmpe for at ægteskabet kun kan være et forhold mellem en mand og en kvinde.

indføre en fattigdomsgrænse.

hæve ulandsbistanden til 1 procent af nationalindkomsten (BNP).

arbejde for at give næste generation en renere og mere grøn klode.

Alle KD’s forslag er fuldt � nansierede.

Det fremgår af KD’s egen 2020-plan. Planen viser - i modsætning til planerne fra både rød og blå blok - at langsigtet krisepolitik godt kan gå hånd i hånd med hensynet

til de svageste, familiens vel og yderområderne.

Læs mere på kdvalg.dk og følg os på facebook.com/anstaendighed

KD

Har du også fået nok?

Kristendemokraterne vælger livet.

Hvad vælger du?


M I G R A N T C H U R C H E S

Dan Ong Chor Tien has already been through a lot during his 46 years of life. Just few years ago not many would have guessed that he would end up as a pastor in Copenhagen. But nevertheless he recently was employed as the pastor of The Chinese Church in Copenhagen (CCIC).Dan is Chinese, but grew up in Singapore where he for many years belonged to the Anglican Church. Some years ago his company, Sony-Ericson, sent him to Sweden where he served as a volunteer in a Chinese church. But the idea of becoming a pastor grew bigger. - I felt a calling. And when I prayed to God for guidance His plan for me, I experienced meeting this scripture in many places: Peace be with you! As the Father has sent me, so I send you too (John 20:21). Dan became more and more convinced and after working ten years in the same company he quit his job and started studying theology at Trinity Theo-logical College in Singapore. - It took me three years. And attending a summer camp in Sweden in 2010 I experienced God wanted me to go to Denmark. God opened a door in a my-sterious way as His plan became obvious to me. The job to pastor CCIC became available and I was offered to take up the challenges. After months of praying I took up the job as a pastor in CCIC.

Capable of feeling at home all overThe Chinese Church in Copenhagen is five years

old today and has approximately 50-70 people who show up at Sunday services and other meetings. Nearly 80 percent of these are Chinese people who studying here. Among these are five leaders who are responsible for the practical work. However, the church is in contact with 50-70 people who show up at Sunday services and other meetings. 80 percent of these are Chinese people who studying here. Currently the church does not have its own facili-ties, but they rent a church premises in the mis-sion house of Luthersk Mission on Kirkegårdsvej on Amager and in another mission house in Nansens-gade. - However, it is okay that it is like that, because Chinese people learn to feel at home anywhere once they have gotten used to the new sur-roundings, explains the new pastor of the church.Besides the Sunday services the church has weekly bible studies every Friday and furthermore meet-ings every Wednesday in Café Cadeau on H.C. Ørsteds Vej. The church church plans two baptism services a year and as more people are taught about Christian faith. Recently 12 Chinese people were baptized. There is some kind of unique spon-taneity over this kind of events.- The kind of meetings as the ones we have in Café Cadeau together with home visits, Bible studies, teachings and Sunday services are my regular rou-tine work, Dan explains.- And there is plenty to do. The meetings are the

most important. To many Chinese students Den-mark and the West are huge areas of interest. In the beginning it is often difficult to fit in to the Danish society and this is where the Church and its members can play a major role when it comes down to practical help and guidance.

Training for mission in ChinaSome members in CCIC became Christians before coming to Denmark. Therefore, training them on Christian faith is important now they are worshi-ping together here. However, also a good number of people who have not been baptized are joining the meetings. - It can give some challenges when people are not quite sure who Jesus is, Dan smiles and explains that he dreams about having a series of meetings teaching basic knowledge of Christianity for mem-bers, who do not know much about faith.Another dream for CCIC is that every single mem-ber steadily will grow and be matured in their faith so they also can tell about their faith in Jesus, when they one day go back to China, or may even be a witness to Danish people here!- These kinds of things take time, but mission is an important part of our vision as a church, Dan Ong Chor Tien underlines.

Peter [email protected]

New pastor to the Chinese church life in Copenhagen

The Chinese Church of Copenhagen has a new pastor. Dan Ong Chor Tien, 46 years of age, experienced God sending him to Copenhagen in order to serve as a pastor

Privatfoto


K R O N I K

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

En ny generation er på vej. Gene-ration digital kaldes de. I timevis sidder de inde på de små værelser. Ofte alene og dybt optaget af deres computerspil og Facebook. Forældrene kan være noget tøvende over for denne digitale færden. For hvad gør den ved børns mentale udvikling?Lad os kort se på tre forskellige po-pulære computerspil. Herved kan vi få lidt indblik i, hvad børn og unge kan beskæftige sig med. Og måske kan vi blive en anelse klogere på, om det er godt eller skidt med al den skærmaktivitet.

Populære computerspilNår børnene er optaget af Pixeline-spillene, skal de for eksempel lære noget om bogstaver og tal. De kan også bage kage sammen med Pixeline eller hugge brænde.I spillet The Sims 2 skaber børnene en familie. De skal herefter tage hånd om familiemedlemmernes per-sonlige behov, karrierer og fritidsin-teresser.I online spillet World of Warcraft al-lierer de unge sig i små grupper. De kommunikerer indbyrdes, for eksem-pel via Skype, og de lægger strate-

gier for, hvordan de bedst kan tackle de opgaver og udfordringer, de stilles over for i spillet. I de tre spil kan det altså dreje sig om at lære noget nyt. Eller at være skabende og udvise omsorg. Eller at kommunikere og samarbejde. Spil-lernes evner udfordres, og personlige kompetencer udvikles.

Socialt rum udvidesHvad så med de unges sociale ud-vikling? Man kan faktisk tale om, at nutidens unge samlet set har større kontakt med deres jævnaldrende end nogen sinde tidligere. Netop fordi de mødes på nettet med de nære kam-merater og andre virtuelle venner. Ind imellem er de jo også sammen på værelserne, hvor de sidder over for hinanden og hygger sig, mens de er opslugt af strategispillene på deres bærbare computere.Desuden er størsteparten af disse digitale unge stadig meget sammen med deres kammerater, ansigt til an-sigt, hvor de ikke er optaget af com-puterspil. En nyere stor, amerikansk undersøgelse på området bekræfter dette. Igennem de sociale medier som for eksempel Facebook og i nogle af de

computerspil, der spilles gennem internettet, lærer de unge at net-værke og samarbejde. Det er brug-bare kompetencer at tilegne sig i det netværkssamfund, de vokser op i.

Forskellige fritidsinteresserDe digitale aktiviteter kan altså på forskellige måder bidrage til børn og unges udvikling. Et relevant spørgs-mål er så, om det trods alt ikke bare kan blive for meget med computer-spillene og de mange statusopdate-ringer på Facebook?Al entydig aktivitet kan blive for meget. Ligesom hvis de unge i friti-den konstant rider på en hest eller måske spiller fodbold 20 timer om ugen. Det er heller ikke kun positivt for en teenager altid at sidde med næsen i en roman.De unge er undervejs i deres op-vækst. De har adskillige evner, der skal udfordres, og forskellige kompe-tencer, der skal udvikles. Derfor skal der i løbet af ugen være tid til, at de kan have gang i flere aktiviteter. Der skal også være plads til, at de får lavet lektierne.Det vil med andre ord sige, at der skal være rum for, at de unge kan være optaget af de moderne medier

De digitale børn og deres tøvende forældre

Brian Duus Nørgaard folkeskolelærer og [email protected]

og udnytte de muligheder, der heri-gennem er for læring og personlig udvikling. Samtidig skal der også være plads til, at de kan være fysisk aktive og have lejlighed til at dyrke forskellige fritidsinteresser. Og der skal være tid til boglig fordybelse og refleksion.

Dialog i familienGeneration digital og dens forældre kan stå over for en ikke helt nem udfordring. Nemlig at der i famili-erne kridtes op til en kompromis-søgende dialog. Målet med denne dialog kan være, at barnet og den unges aktiviteter vægtes og priori-teres, så der opstår balance i forhold til, hvad tiden bruges til.

Børn og unge kan beskæftige sig med deres computere og smartphones i timevis, og forældrene kan stå lidt betænkelige på sidelinjen. Men it-interessen er ikke negativ i sig selv - hemmeligheden er i en dialog mellem forældre og børn at finde en sund balance i forhold til, hvad tiden bruges til

Foto: Brian Duus N

ørgaard


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

www.facebook.com/frikirkenet

Følg os på facebook

Nærmere information og tilmelding på www.mariager-hojskole.dk

Guds rige og valgetKristendommen repræsenterer flere store paradokser og mysterier. Kirkens politiske rolle i verden er en af disse. Kirkens herre og mester lærte os: Mit rige er ikke af denne verden (Johan-nesevangeliet 18:36) Jesus skrev aldrig et politisk manifest for det nye Guds rige. Han stillede sig ikke i spidsen for det folkelige oprør mod romerne. Men med ham var Guds rige kommet nær. Gennem troen på ham genfandt mennesker livsgnisten og troen på fremtiden. Disse mennesker blev i sandhed koblet på en kraftkilde til genoprettelse.

Mesteren havde også lært sine disciple, at selv om de ikke var af denne ver-den, skulle de alligevel være i verden. Denne dagsorden havde ingen politiske modstandere. Alle var mennesker, Gud elskede. Derfor kunne Jesus både rum-me en Nikodemus – en af det jødiske aristokratis spidser og en Kornelius – en af den romerske besættelsesmagts officerer.

Dette rige vandt over Romerriget. Og i det fjerde århundrede efter Kristus blev den katolske kirke pludselig statskirken. Dermed korrumperede kirken sig. Alligevel blev Europa gennem-vædet af det kristne evangeliums rigdomme. Kristendommen blev en kultur-arv.

Nu befinder vi os i en efterkristen tidsalder. Dermed er vi tilbage ved kirkens første tid. Og alligevel ikke. Der er over 1.000 års påvirkning af kristendommen som kulturbærer i Danmark. Mange af disse goder er eviggyldige værdier. Det gæl-der for eksempel respekt for medmennesket, mennesket før systemet, ansvar for forfulgte, ægteskabet mellem mand og kvinde, forsoning frem for hævn, ansvar for fattige eller respekt for det ufødte barn – alt sammen er konse-kvenser af en kristen forkyndelse gennem århundreder.

I denne efterkristne tidsalder må vi ikke ende som fornærmede kulturkonser-vative, der skælder ud på vores egen tid og kræver, at alle skal bøje sig for de kristne værdier. Man påtvinger ingen den kristne tros naturlige konsekvenser. Som i kirkens første tid: Det var den udlevede tro og de kristnes værdier, der smittede - og ikke kirkens magt.

Når dette nummer af domino udkommer, er folketingsvalget måske allerede udskrevet. Under alle omstændigheder kommer valget inden den 13. novem-ber 2011. Din stemme er vigtig. Intet parti og ingen kandidat er helt enig med dig – desværre. Stem person-ligt på en kandidat, som du deler tro og værdier med.Valget er dit.

Poul [email protected]


K L U M M E

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E


Så er indskriv-ningen til 2011-12 i gang!

Illus

trat

ion:

Pet

er N

iels

en

KLAR - PARAT - SKOLESTART!

Peter Würtzskoleleder, Gl. Lindholm Skole, Nø[email protected]

De så godt nok nervøse ud, de små nye børnehaveklasser, jeg fik lov at byde velkommen her til morgen.Vel påstod de, at de glædede sig, men de så altså nervøse ud!Og det er vel i grunden ikke så mærkeligt?Foran dem ligger 2.000 ubrugte skoledage.2.000 gange vil vækkeuret ringe, længe før kroppen er klar.Der venter mere end 8.000 lektioner, hvoraf en ikke ubetydelig andel er tysk-timer.Mindst tyve gange skal de åbne munden for den ubønhørlige skoletandlæge.Utallige lærere vil trampe ud og ind af deres klasseværelse med mængder af mærkelige aktivitetsforslag ledsaget af krav ad libitum.Hertil kommer forventningspres om avancement i Pisa, optagelse på ungdoms-uddannelse og mere af den skuffe.Og så har vi endda ikke talt om faren for skimmelsvamp i formningskælderen, voksne med gennemtrængende kaffeånde, krøllede kopiark, urimelige dukse-planer, hytteture med hjemve…

Jo, de var nervøse.

Lidt længere tilbage stod forældrene.Mødrene tænkte allerede på de 2.000 madpakker, de har udsigt til at fabrikere velvidende, at en betragtelig andel vil ende i skraldespanden og blive afløst af ostepops. Flere af fædrene kikkede småskræmte rundt, og man kunne tydeligt læse deres tanker: Er det virkelig dem der, jeg skal indbyde til børnefødselsdag i vores pæne hjem?, alt imens de i det fjerne så kostbar tv-sporttid vekslet til lektiehjælp.

De var også nervøse.

Der er al mulig grund til at bede for alle Danmarks skolebørn og deres foræl-dre.Vil du være med?

domino september 2011

Documents

Transcript of domino september 2011